Biofag Nr.4 September 2009 Biofag Medlemsblad for Foreningen af Danske Biologer FaDB Udkommer 5 gange årligt Deadlines: 20/1, 20/3, 20/6, 20/8, 20/10 Redaktion: Jesper Ruggaard Mebus (ansv.) Erik Frausing Svend Erik Nielsen Forsidefoto: © Erik Frausing, 2009 Grafisk tilrettelæggelse: Indtryk, 8639 8580 ISSN 0106-1038 Oplag 1.000 eksemplarer Biofag trykkes på Cyclus 100 % dansk genbrugspapir Annoncer Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen [email protected] og trykkeren [email protected] Annoncepriser 1/1 side (143 x 203 mm) kr. 2200 1/2 side (143 x 90 mm) kr. 1250 1/4 side kr. 750. Særlig pris aftales for annonce på bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage før deadline. Alle priser er ekskl. moms. Indlæg Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag. Indlæg sendes til [email protected]. Den anvendte tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kildeangivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at afkorte indlæg – og at læse korrektur på indlæg. Adresseændringer Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på EMU´en anvendes. Ændringer kan evt. fremsendes via e-mail til FaDBsekretariatet: [email protected] Foreningen af Danske Biologer Det er tilladt at citere Biofag med tydelig kildeangivelse. Meninger, der kommer til udtryk i Biofag, deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller foreningens bestyrelser. Redaktionen afsluttet 25/08 2009 Adresse: Biofag Lundingsgade 33 8000 Aarhus C Tlf. 8619 0455 Fællesbestyrelsen Kirsten Hede Kasserer Lisbeth Bødker Nielsen [email protected] Øvrige bestyrelsesmedlemmer Lene Beck Mikkelsen Jesper Ruggaard Mebus Revisor Benny Silvert Biofags indhold: 4 Nyt fra bestyrelsen 5 Generalforsamlingsindkaldelse 6 Nyt fra fagkonsulenten 7 Der er noget helt galt ... 9 Svar på debatindlæg 13 Årsberetning – FaDB 15 Årsberetning – Nucleus 16 Forslag til vedtægter 19 Budgetforslag 21 Anmeldelse: Biologi i fokus 22 Anmeldelse: Tang 27 Biotech Academy Camp 29 Biologiolympiaden 2010 31 Studieretningsprojekter 34 Rejsekursus til Diskobugten Nyt fra bestyrelsen Af Jesper Ruggaard Mebus Formand FaDB Årsberetning I dette nummer af Biofag er årsberetningen trykt, og man kan heri læse ”årets gang” i bestyrelsen. Mange af de aktiviteter der står beskrevet der, er dele af et kontinuert arbejde vedrørende de gøremål bestyrelsen har. Nye vedtægter Vi har nu pudset vedtægterne færdig og justeret dem i forhold til Nucleus’ vedtægter. Det drejer sig specielt om § 5 (se side 16 -18), og vi regner med de er klar til afstemning til generalforsamlingen den 28/9 2009. Det er lidt vemodigt at skulle gå fra at være en forening, hvis formål var at organi sere alle biologer uanset ansættelsessted til nu at være en faglig forening for gymnasielærere i biologi. Det er dog en del af den udvikling som for eningen har været igennem og resultatet af denne adskillelse af seminarie lærerne og gymnasielærerne er måske god i forhold til, at foreningerne hver for sig bedre har mulighed for at fremme egne aktiviteter. Kursusaktivitet FaDB-kurser er kommet godt i gang med mange kurser og specielt har der været meget stor søgning til gentek-kørekort-kurserne. Disse kurser vil blive gentaget, således at ventelisterne bringes ned, se næste nummer af Biofag. Ny bestyrelse Når næste blad udkommer, vil der være en ny bestyrelse i FaDB, og der vil være valgt en ny formand og næstformand. Det bliver dermed mit sidste indlæg i Biofag under ”nyt fra bestyrelsen”. Jeg vil gerne takke medlemmerne for den tillid de har vist mig i de seneste 5 år, hvor jeg har været formand. Der er mange ting, vi har fået gennemført. Men (hvis man ser positivt på det), er der virkelig også mange forhold, hvor det ikke har været muligt at komme igennem med almindelig sund fornuft (optagelseskriterierne til universiteterne, f.eks.). Så der er stadigvæk arbejds opgaver der er værd at tage fat på. Jeg ønsker den nye bestyrelse alt mulig held og lykke fremover, og håber de får mere medvind for faget biologi end der er for tiden. Og så vil jeg gerne sige den ”gamle” bestyrelse tak for godt samarbejde og tak til alle medlemmer som slår et slag for biologi. Generalforsamling i FaDB´s 1. fraktion Der indkaldes til generalforsamling i FaDB´s 1. fraktion, biologilærerne ved de gymnasiale uddannelser: Mandag d. 28. september 2009 kl. 17.00 Best Western Hotel Byparken Grønningen 2 6000 Kolding Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. . 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Valg af dirigent Valg af referent Fraktionsbestyrelsens beretning Fællesbestyrelsens beretning a. Beretning fra Nucleus Fremlæggelse af regnskab for 2008 til godkendelse Budget 200, herunder fastsættelse af kontingent (se side 9) Behandling af indkomne forslag a. Nye vedtægter (se forslag side 6-8) Valg af fraktionsbestyrelsen inkl. suppleanter og valg af revisor Eventuelt Forslag til generalforsamlingen skal være formanden Jesper Mebus i Følgende er på hænde senest 14valg: dage før generalforsamlingen Jane Sundbæk Johansen Beretningen findes på side 13-15 Kirsten Hede Svend ErikerNielsen Følgende på valg: Lisbeth Kirsten Bødker Hede, Nielsen Claudia Girnth-Diamba Alle er Ruggaard villige til genvalg Jesper Mebus Hanne Juhl Jesper Mebus [email protected] Claudia og Hanne er villige til genvalg Kirsten og Jesper modtager ikke genvalg Jesper Ruggaard Mebus [email protected] 5 Nyt fra fagkonsulenten Af Anne Krarup Indberetning af genteknologiske forsøg Aftalen mellem Arbejdstilsynet og Undervisningsministeriet om retningslinier for godkendte forsøg med genteknologi i biologi og teknikfag i det almene gymnasium og Hf er blevet fornyet og udvidet. Aftalen er justeret i henhold til den nugældende ”Bekendtgørelse om gentek nologi og arbejdsmiljø”, bek. nr. 910 af 11. september 2008. Aftalen er udvidet til at gælde undervisning i biologi, bioteknologi A, teknikfag og teknologi A på det almene gymnasium (stx), højere tekniske gymnasium (htx) og højere forberedelseseksamen (hf) og vedrører nærmere beskrevne genteknologiske forsøg, som gennemføres i ikke-klassificerede laboratorier. I aftalen indgår, at undervisningen skal varetages af en gymnasielærer med uddannelsesmæssig baggrund mindst svarende til faglige mindstekrav i biologi og som har gennemgået en af Arbejdstilsynet godkendt efteruddannelse i eksperimentel genteknologi. Aftalen med Arbejdstilsynet omfatter en beskrivelse af alle de tilladte forsøg samt en nøje beskrivelse af de sikkerhedsforanstaltninger, som skal foretages i forbindelse med forsøgene. I aftalen indgår desuden en kort overordnet beskrivelse af indholdet for det efteruddannelseskursus i ”eksperimentel genteknologi”, som gymnasielæreren skal have gennemgået for at kunne få tilladelse til at gennemføre forsøgene med transformerede organismer i ikke-klassificerede laboratorier i stx, htx og hf. De genteknologiske forsøg må kun udføres, dersom der senest 3 uger forud for arbejdet med forsøgene (herunder forarbejdet) er sendt en indberetning til Undervisnings ministeriets fagkonsulent i biologi på det indberetningsskema, der indgår som en del af aftalen. Indberetningsskemaet er opdateret og omfatter fortsat en forside og tre bilag, som er beregnet for indberetning af hhv. genteknologiske forsøg med mikroorganismer, hvor organismer og vektorer bestilles særskilt, kits med forsøg med transformation af mikroorganismer og Arabidopsisforsøg. Ved indberetning indsendes altid en udfyldt forside og mindst ét udfyldt bilag. Indberetningsskemaets forside skal underskrives af både den for forsøgenes udførelse ansvarlige lærer og skolens rektor/leder og sendes til Undervisningsministeriets fagkonsulent i biologi 3 uger inden forarbejdet påbegyndes. Aftalen og indberetningsskema kan findes på de respektive fags sider på Undervisningsmini steriets hjemmeside: http://www.uvm.dk/Uddannelse/ Gymnasiale%20uddannelser/ Fagenes%20sider.aspx Når lærerne, der opfylder aftalens krav, indsender indberetningsskemaet, er der tale om en indberetning om, hvornår og af hvem, de(t) konkrete genteknologiske forsøg udføres, og ikke tale om en ansøgning. Lærere, der ikke opfylder kravene i aftalen, skal kontakte Arbejdstilsynet og særskilt udarbejde og indsende en ansøgning om tilladelse til at gennemføre de(t) konkrete genteknologiske forsøg i et ikke-klassificeret laboratorium. De ansøgte genteknologiske forsøg kan kun gennemføres, når der foreligger en tilladelse fra Arbejdstilsynet. Ved indberetning af genteknologiske forsøg i undervisningen skal fremover benyttes det justerede indberetningsskemas forside og mindst et bilag. Justering af læreplaner Justeringen af læreplanerne i biologi er i gang, og jeg vil blot minde om, at jeg på Biokon- ferencen i uge 40 præsenterer udkast til de enkelte læreplaner, så der bliver mulighed for at komme med kommentarer. Har man ikke mulighed for at deltage i Biokonferencen, er man velkommen til at sende kommentarer til mig på [email protected]. Der er som tidligere nævnt tale om justering af læreplaner ne og ikke om nye læreplaner. Læreplanerne forventes færdige inden vinterferien. Der er noget helt galt i Danmark! Af Marianne Johansson Biolog, Ph.d. og gymnasielærer I dag hørte jeg endnu en af mine naturvidenskabeligt interesserede gymnasieelever udtale: ”Jeg kan ikke bruge biologi i min senere uddan nelse”. Han hentydede til den helt, vanvittig groteske situation, at politikere i Danmark af helt uforståelige og uforklarlige grunde har valgt, at faget biologi ikke skal være adgangsgivende på naturvidenskabelige uddannelser med biologisk indhold. Det gjorde mig i SÅ dårligt humør! Hvor er respekten og den rimelige prioritering af et så grundlæggende fag som biologi? Jeg kommer ALDRIG til at forstå det – hverken som naturvidenskabeligt uddannet men heller ikke som menneske. Jeg kommer ALDRIG til at forstå, at vores Undervisnings- og Videnskabsministerium og dele af vores uddannelsessystem har valgt en sådan prioritering af biologien. I min verden giver det på ingen måde mening. Tænk at læren ”om det levende” – de levende organismer og tilknyttede processer – som er så vigtig en del af den verden, vi omgiver os med, der brødføder os, giver sygdomme, et væld af nye muligheder og udfordringer – den verden magter det officielle Danmark ikke at prioritere i ungdomsuddannelserne og adgangen til de videre studier. Dundertaler, der lyder for at få de unge til at være naturvidenskabeligt interesserede, klinger bare hult set i dette lys! Vi vil have, at de unge skal kunne tage stilling til og forholde sig til sundhed, gensplejsede organismer, fedme, hygiejne, livsstilssygdomme og miljø samt ikke mindst bidrage til det innovative Danmark. Det kræver alt sammen en form for biologisk viden og erkendelse! Jeg synes, der er noget helt galt i Danmark, når elever kan finde på at udtale: ”Jeg kan ikke bruge biologi i min uddannelse”. Jeg må så leve højt på solstrålehistorien om en af mine elever, der bestod optagelsesprøven til dyrlægestudiet udelukkende på baggrund af biologisk viden! Miljøproblemer er vores udfordring − DTU Miljø inviterer din klasse på besøg! Besøg med tilknyttede laboratorieforsøg i 1 eller 2 hele dage Spildevandsrensning i Danmark - forsøg med andemad/bakterier/dafnier Giftige kemikalier i økosystemer - forsøg med andemad/bakterier/dafnier NOx-forurening i Danmark - eleverne måler selv ved trafikerede veje Besøg med foredrag uden laboratorieforsøg i ½ dag Spildevandsrensning i Danmark Giftige kemikalier i økosystemer Forurening fra andefodring Alle besøgene indeholder tværfaglighed indenfor biologi, kemi og matematik. De fleste aktiviteter kan efter nærmere aftale tilpasses jeres besøgsmuligheder. Ring eller send en mail med besøgsdetaljerne og jeres ønsker til besøget til Kåre Press-Kristensen: [email protected] eller tlf. 22 81 10 27 OBS: I undervisningsåret 2009/10 gennemføres kun 20 besøg. Svar på debatindlæg Af Jørgen Baungaard Hansen Formand for opgavekommissionen Kære Jan Ivan Hansen Tak for dit indlæg. Hvert år opfordrer opgavekommissionen til, at man indsender kommentarer og forslag, hvilket desværre sker yderst sjældent. Du har valgt både at skrive til os direkte samt indsende et debatindlæg til Biofag, og måske kan det øge mængden af input til opgavekommissionen. Du foreslår i dit indlæg, at der kommer en udmelding fra opgavekommissionen fra skoleårets start vedrørende emner til den skriftlige prøve, at der stilles 5 i stedet for 4 opgaver og at der stilles opgaver, der dækker kernestoffet bredere. Lidt formalia først: Opgavekommissionen udarbejder opgaver til den skriftlige prøve ud fra de i læreplanen givne krav og betingelser. I læreplanen står følgende om den skriftlige prøve i biologi A: ”Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er 5 timer. Det faglige grundlag for opgaverne er det under pkt. 2.2 beskrevne kernestof og problemstillinger i tilknytning hertil” Om kernestoffet står der bl.a.: ”Kernestoffet bygger overordnet på sammenhæng mellem struktur og funktion på alle organisa tionsniveauer og på levende organismers dyna miske opretholdelse af ligevægt. Naturvidenskabelig metode med vægt på bio logisk metodik er en væsentlig og integreret del af kernestoffet” Ved den skriftlige censur bedømmer censo rerne opgavebesvarelserne ud fra de bedømmelseskriterier, der er angivet i læreplanen: ”Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminanden lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1” Gymnasiereformen har dermed stor fokus på mål og målopfyldelse, og det var derfor den vejledende opgavekommissions opgave at give et bud på, hvordan man kunne udforme opgaverne, så der kom mere fokus på dette. Den vejledende opgavekommissions to vejledende opgavesæt er derfor vejledende mht. formen af opgaverne, men ikke vejledende mht. emner. Du har derfor helt ret, når du skriver, at de fleste emner er uændrede, og at ”biokemien stort set er intakt i forhold til tidligere”. Du skriver, at ”..der tilsyneladende er et mere snævert fokus i de emner, der spørges til i forhold til de skriftlige opgaver før reformen” og at ”man får et indtryk af, at biokemi ikke er så vigtigt mere ved skriftlig eksamen”. Jeg er ikke enig med dig i, at det er tilfældet, og hvis det opleves sådan, er det bestemt ikke tilsigtet. Der bliver lavet opgaver med lige så bredt fokus som i hvert fald igennem de sidste 10 år. Opgavekommissionen vælger ikke særlige fokusområder i sættene. Din analyse bygger på de to vejledende opgavesæt og de tre opgavesæt, der er kommet i forbindelse med to majprøver og en augustprøve. I skrivende stund bliver augustsættet 09 tilgængeligt, og der vil efterhånden tegne sig et billede, der viser, at der spørges rundt i et bredt spektrum af emner og områder: Fotosyntese, X-kromosominaktivering, Hjælme, Permethrin-resistens hos hovedlus, Hormonet ethylen, Kviksølv, Slægtskabsanalyse, C-reaktivt protein, Hæmokromatose, Frøspiring, Mælkesyge, Rusmidler, Cystisk fibrose, Bakteriespredning, Invasive gopler og Alkohol, er titlerne på de 16 opgaver, der har været givet til maj- og augustprøverne indtil videre. Du skriver, at det ikke er fair kun at spørge så snævert, som du oplever, der er gjort indtil nu. Du begrunder det med, at der bruges meget tid på at træne langt bredere i den daglige undervisning. Opgavekommissionen lægger stor vægt på, at opgaverne skal være ”fair” overfor eleverne, der har beskæftiget sig med vidt forskellige emner og brugt forskellige lærebøger rundt omkring på skolerne. Derfor har vi stor opmærksomhed på, at opgaverne stilles indenfor kernestof og de faglige mål, der er krav om, at alle har beskæftiget sig med. Ud af dit indlæg, censorkommentarer og mundtlige henvendelser ser det ud til, at vi har svært ved at imødekomme ønsker om i højere grad at inddrage fysiologi i forhold til de fysiologiske emner, der arbejdes med i det 10 daglige på skolerne, måske i særlig grad i de studieretninger, hvori idræt indgår. Vanskeligheden ved at inddrage flere forskellige områder inden for fysiologi hænger sammen med nedenstående formulering i afsnittet om kernestof i læreplanen: ”-udvalgte dele af menneskets fysiologi, herunder hormonelle og neurologiske regule ringssystemer” Denne formulering betyder, at vi kun kan være sikre på, at alle har beskæftiget sig med hormoner og nervebiologi. Vi kan ikke være sikre på, at alle har beskæftiget sig med fx muskler, respirationsorganer eller hjertekarsystemet. Der har derfor ikke været stillet opgaver i disse emner i de sidste mange år. Med hensyn til antallet af opgaver mener vi, bl.a. på grundlag af censorkommentarer, at 4 opgaver er passende. Prøven varer 5 timer, og det tager lang tid for den enkelte elev at sætte sig ind i alle opgaverne, inden eleven vælger hvilke 3 opgaver, eleven vil besvare. Det er vores vurdering, at der bliver mindre tid til at besvare de 3 opgaver, der skal afleveres, hvis eleven skal sætte sig grundigt ind i 5 frem for 4 opgaver ved den skriftlige prøve, og at prøven derved bliver sværere. På opgavekommissionens vegne Jørgen Baungaard Hansen Bioteknologi Nyheder pÅ vej Bioteknologi 1 Bioteknologi 2 Bioteknologi 3 Cellernes kemi og genetisk diversitet. Udkommer dec. 2009. Fermentering, stofskifte og gensplejsning. Udkommer maj 2010. Infektionsbiologi og blodets kemi. Udkommer dec. 2010. Bioteknologi 4 Bioteknologi 5 Næringsstoffernes kemi. Fødevare- og energiproduktion. Udkommer maj 2011. Farmakologi, stamceller og neuroner. Udkommer dec. 2011. Temaernes indhold er fastlagt ud fra læreplanen for bioteknologi og bygger på biologi C og kemi C. Bioteknologi får sin egen hjemmeside bioteknologibogen.dk med figurer, opgaver og supplerende materialer. De enkelte temaer har et omfang på 18–36 sider. Forfattere til serien: Bodil Blem Bidstrup, cand.scient. i biologi og engelsk, medforfatter til Fysiologibogen og Biologi i fokus. Johanne Jensen, cand.scient. i biologi og kemi, underviser i gymnasiet og hf. Kresten Cæsar Torp, cand.scient. i biologi, medforfatter til Biologi til tiden, forfatter til Biokemibogen. Stephan Vogelius Wiener, cand.scient. i kemi og biologi, underviser i htx. nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, 86 19 04 55, www.nucleus.dk 11 Kompetenceudvikling/efteruddannelse: Biotests af kemiske stoffer Praktisk kursus for undervisere på gymnasialt niveau - STX, HTX Afholdes 2. - 4. nov. 2009 på Institut for Vand og Miljøteknologi Danmarks Tekniske Universitet Har du brug for at vide: ● Hvordan man udfører økotoksikologiske tests med organismer ● Hvordan man dyrker eller skaffer organismer ● Hvordan man behandler forsøgsresultater ● Hvilke stofegenskaber bruges i miljøvurdering af kemikalier ● Hvor man finder relevante stofoplysninger ● Hvordan man miljøvurderer kemiske stoffer Så står vores hold af erfarne undervisere klar til at dele ud af viden om økotoksikologiske tests og miljøvurdering af kemikalier. Kurset retter sig mod undervisere på gymnasieniveau, som vil indføre eller udvide med nye øvelser i undervisningen. Det praktiske laboratoriearbejde suppleres med teori om tests og testtyper, kemikalieegenskaber, dataindsamling og miljø-risikovurdering. Deltagerne gennemfører en case, som kan anvendes i undervisningen. Pris: Kr. 5.700,– inkl. kursusmateriale, frokost og forfriskninger. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 15. oktober 2009. Yderligere oplysninger: Lektor K. Ole Kusk - [email protected]– tlf: 45 25 15 69 Laboratoriekoordinator Susanne Kruse - [email protected]– tlf: 45 25 15 78 Eller via: http://efteruddannelse.env.dtu.dk Tilmelding til: Susanne Wichmann - [email protected] 12 FaDB 1. fraktion Årsberetning Af Jesper Ruggaard Mebus Formand FaDB Biologi og bioteknologi Dette område har på mange måder fyldt debatten på de afholdte bestyrelsesmøder – specielt har vi forsøgt at få biologi til at være et fag som kan samarbejde med andre fag og kan lokke studerende til naturvidenskab. Vi er som mange gange tidligere beskrevet blevet klemt af optagelseskrav der for en stor dels vedkommende alene kræver mat A – fysik B og kemi B. Bioteknologi, som ikke er et fag, men en studieretning der er adgangsgivende og som bygger på biologisk viden, ser ud til at gøre et væsentligt indhug i biologi-a-stu dieretningerne. Samarbejde med GL Der har i indeværende bestyrelsesår været afholdt to møder i PS (pædagogisk samarbejds udvalg) hvor alle faglige foreninger mødes og diskuterer aktuelle emner vedrørende arbejdsforhold og foreningernes arbejde. Specielt har der på vores område været diskuteret attraktive arbejdspladser og oppumpede læreplaner. Det sidste mener vi ikke er et problem for vores fag, men mærkelige forløb og skæve timetal mellem efterårssemesteret og forårs semesteret er stadig et problem. Med hensyn til det fælles fodslag mellem de fire naturvidenskabelige fag, så har (natur)geografi meldt sig ud og mener at 3 naturvidenskabelige fag og NV er en fin naturvidenskabelig løsning. Det bliver derfor svært at få GL og PS til at gøre noget ved den sag, da beslutninger i PS træffes i enighed. Fagligt Forum Fagligt Forum for biologi består af: Ole Filtenborg, DTU, Bodil Blem Bidstrup, Espergærde Gymnasium (Hf), Claus Borre, Svendborg Erhvervsskole (Htx), Jesper Ruggaard Mebus (Stx), Troels Vang Andersen (Rektor Christianshavns Gymnasium) samt Anne Krarup (UVM). Vi har i det forløbne år behandlet emner om udviklingsarbejder inden for konsortiemodellen og arbejdet med justering af læreplaner, som også fremgår af dette nummer under ”Nyt fra fagkonsulenten”. IBO Den internationale biologiske olympiade varetages af Birthe Zimmermann, Vibeke Birkmann, Kirsten Wøldike og Karen Helmig. IBO blev i år afholdt i Japan. Camilla Verner Klejs, Horsens Gymnasium; Ellen Linnea Freese, Alssundgymnasiet Sønderborg; Malte Thodberg, Øregård Gymnasium og Bolette Jakobsen, Midtfyns Gymnasium kvalificerede sig som vindere af den nationale biologiolympiade 2008-2009 til at deltage som Danmarks repræsentanter i den 20. internationale biologiolympiade i Tsukuba, i perioden 12.-19. juli 2009. Konsortier og kurser FaDB-kurser og FaDB har det forgangne år været aktivt involveret i udviklingsarbejde med fagligt og pædagogisk sigte i forbindel se med en række konsortieprojekter støttet økonomisk af UVM og i forbindelse med afholdelse af egentlige efteruddannelseskurser. 13 Det gælder følgende projekter: Netværk med biologisk baggrund, Kognitive processer og stress, Progression i det eksperimentelle arbejde, Sundhed og motion, Sundhed og forbrugerbevidsthed, Matematik og biologi samt Biofysik (i samarbejde med fysik). Desuden har FaDB deltaget aktivt i NV-konsortiet i forbindelse med udvikling af eksperiment arbejde til NV, samt et klimakonsortie. Flere af konsortierne er afsluttet med afholdelse af efteruddannelseskurser eller med udgivelse af forskellige typer af materiale, som kan ses på EMU´en. Konsortiet Sundhed og motion afholdte i efteråret 2008 et succesfyldt og velbesøgt kursus med Chris McDonald, ligesom konsortiet Kognitive processer afholdte et godt og velbesøgt kursus i foråret 2009. Konsortiet Sundhed og forbrugerbevidsthed afholder i november et tværfagligt kursus med titlen ”I de unges smag”. Netværk med biologisk baggrund udvikler forsat tiltag i forbindelse med forskellige typer af besøgsordninger, hvor der sker en frugtbar kobling mellem teoretisk viden og praktisk udførelse af forsøg. Konsortiet i Biofysik lægger an til afholdelse af et tværfagligt kursus i foråret 2010. I skrivende stund har FaDB en ansøgning inde hos UVM, hvor vi søger om økonomisk støtte til at udvikle elementer i klimaundervis ningen i gymnasiet og på Hf. Desuden er der afholdt flere velbesøgte kurser i eksperimentel genteknologi. I oktober afholdes et rejsekursus til Ecuador og Galapagosøerne i anledning af Darwin året. FaDB er, som man kan se, stadig aktivt deltagende i udviklingsarbejde indenfor en række felter. Dette arbejde er forhåbentlig til gavn for mange af foreningens medlemmer. Etableringen af FaDB-kurser har givet Foreningen af Danske Biologer en tiltrængt base for at fortsætte den kursusaktivitet, som i snart mange år har været med til at tegne biologifaget som et aktuelt og spændende fag i rivende udvikling. I Biofag nr. 2, 2009 lancerede FaDB-kurser som noget nyt en årsplan for kurserne. Et tiltag som forhåbentligt har givet det enkelte medlem overblik over, hvilke kurser man ønskede at tilmelde sig. Det har imidlertid været nødvendigt at aflyse stadig flere og flere kurser på grund af for lille søgning. Tendensen i disse reform år er mere og mere tydelig. Man vælger at tilmelde sig kurser med mere eller mindre direkte anvendelighed i den daglige undervisning. Derfor er det vigtigt at FaDB-kurser modtager ønsker fra medlemmerne om hvilke kurser man ønsker arrangeret i de kommende år. Snespurv, © Jesper Ruggaard Mebus, Grønland 2009 14 Årsberetning nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, 86 19 04 55 Af Birthe Møller Nielsen Direktør, Nucleus Det forløbne år har igen været et travlt år med et pænt salg og har været præget af udviklings arbejder på flere fronter. Der er udgivet fire nye titler, Økotoksikologi, Gærforsøg, Mikrobiologi og Biologi i fokus. Hæftet med gærforsøg der er en samling af forsøgsvejledninger til biologi og biotekno logi, blev udsendt som gave sammen med et laboratorieforklæde til foreningens medlemmer. Mikrobiologi der er en grundbog for sygeplejestuderende, supplerer forlagets tidligere udgivelse til sygeplejerskeuddannelsen, Men neskets genetik. Biologi i fokus er udformet som en grundbog til biologi b og er struktureret og tilrettelagt som forløberen til c-niveauet, Biologi til tiden. Der satses fortsat på at kunne gøre lærebøgernes figurmateriale frit tilgængeligt på forlagets hjemmeside. – Udviklingen af de fem animationer af biokemiske processer er afsluttet. Alle er nu online og frit tilgængelige. Der har i det forløbne år været udsendt fem nyhedsbreve fra forlaget. Tilmeldingerne til nyhedsbrevet er støt stigende. Der arbejdes løbende med optimering af forlagets hjemmesider som er forlagets centrale salgs- og informationsmedie. I det forløbne år er der desuden produceret genoptryk af flg. titler: Biologi til tiden, Biokemi og molekylærbiologi, Immunkemiske metoder, Mikroskopisk liv, Fysiologibogen, Genetikbogen og Biolex. bøger til det nye bioteknologi. Den første bog forventes at udkomme i slutningen af 2009, den sidste om to år. En ny økologibog til a-niveau er i støbeskeen som sidste titel i forlagets serie af bøger til b/a-niveauet. Økologibogen udkommer ultimo 2009. Forlaget har fået ny grafisk profil som er mere tidssvarende, med bl.a. et nyt logo og nye farver. Den nye profil er fulgt op i det nye bogkatalog som er udgivet og udsendt til skolerne i august 2009 og som også kan ses og downloades fra forlagets hjemmeside. Der har været arbejdet med den visuelle formidling i forlagets bøger, og der er tilknyttet nye grafikere. 3, 8000 Århu Der er udviklingsarbejde i gang med henblik på udgivelse af foreløbig fem mindre tema- På administrationssiden er der arbejdet med implementering af elektronisk fakturering i regnskabsprogrammet således at forlaget ikke længere er afhængigt af ’læs-ind-bureauer’. Forlaget har besøgt Bett 2009, verdens største messe inden for uddannelse og teknologi. Nucleus var også i 2009 repræsenteret på regionssekretærmødet hvor der bl.a. blev fortalt om udgivelsesplaner og udvekslet ønsker og ideer. Forlagets bestyrelse består af: Peter Abildgaard Andersen, Kirsten Hede, Jane Sundbæk Johansen, Niels Jørgensen, Jette Kruse og Lene Beck Mikkelsen. 15 Forslag til Vedtægter i FaDB §1 Foreningens navn er: Foreningen af Danske Biologer. §2 Foreningens formål er: At fremme biologiens stilling i undervisningen og i samfundet. Stk. 2 At formidle biologifaglige emner, såsom miljø, sundhed, bioteknologi samt biologi udadtil. Stk. 3 At formidle faglig og pædagogisk kontakt mellem medlemmerne. Stk. 4 At sikre foreningens medlemmer muligheder for efteruddannelse. Stk. 5 At varetage medlemmernes faglige og økonomiske interesser i samarbejde med de respektive faglige organisationer. §3 Stk. 2 Alle medlemmer – undtagen æresmedlemmer – betaler kontingent til foreningen. Kontingentet fastsættes efter principperne i § 9 stk. 2. Studerende, efterlønsmodtagere, pensionister og arbejdsløse betaler kun halvt kontingent. Manglende kontingentbetaling medfører udmeldelse af foreningen. §4 Bestyrelsen består af 7 medlemmer samt 2 suppleanter, der kan deltage i bestyrelsesmøderne. Stk. 2 Bestyrelsen konstituerer sig senest en måned efter hver generalforsamling med en formand, næstformand og kasserer og fastlægger egen forretningsorden. Stk. 3 Der udarbejdes referat af bestyrelsesmøderne. Referaterne offentliggøres på foreningens hjemmeside. 16 § Foreningen organiserer biologiske kandidater, der er ansat i ungdoms- eller videregående uddannelser, samt biologiske kandidater ansat i erhverv og administration. Yderligere optages kandidater med undervisningskompetence i faget biologi i gymnasieskolen og specialestuderende i biologi. § §5 FaDB’s bestyrelse indstiller 4 medlemmer af foreningen til valg til Nucleus’ bestyrelse. FaDB’s bestyrelse er repræsenteret med mindst ét medlem i Nucleus’ bestyrelse. Mindst 2 af de indstillede medlemmer skal være tilknyttet de gymnasiale ungdomsuddannelser. §6 Foreningen er opdelt i regioner, der hver har en regionssekretær. Bestyrelsen fastlægger i samarbejde med regionssekretærerne antallet af regioner. Stk. 2 Regionssekretærerne formidler kontakt mellem regionens medlemmer og bestyrelsen og planlægger regionale møder og efteruddannelseskurser. §7 Foreningen udgiver et medlemsblad, Biofag, der redigeres af en redaktion for en toårig periode. §8 Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen, hvor valg til bestyrelsen finder sted, og hvor sager af fælles interesse behandles. Stk. 2 Generalforsamlingen afholdes i september, oktober eller november og skal indvarsles skriftligt med mindst en måneds frist. Stemmeberettiget på generalforsamlingen er alle medlemmer, der har indbetalt årets kontingent. Stk. 3 Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag til vedtægtsændringer skal offentliggøres i Biofag senest 1 måned før generalforsamlingen. Stk. 4 Vedtægtsændringer vedtages på generalforsamlingen med mindst 2/3 flertal blandt de fremmødte, idet blanke stemmer og stemmer-ikke medregnes. Afstemninger er skriftlige, hvis blot et medlem forlanger det. Stk. 5 Enhver sag kan af bestyrelsen bringes til urafstemning, såfremt en enig bestyrelse ønsker det. Stk. 6 Ekstraordinære generalforsamlinger afholdes når dette ønskes af bestyrelsen eller mindst 25 % af foreningens medlemmer. Ekstraordinære generalforsamlinger indvarsles med mindst 14 dages frist. 17 § §9 Dagsorden for den ordinære generalforsamling er: a) Valg af dirigent og referent b) Bestyrelsens beretning, herunder: Forhold vedrørende kursus aktivitet og forlaget Nucleus c) Regnskab for det foregående år d) Budget for det følgende år e) Indkomne forslag f) Valg til bestyrelse g) Valg af suppleanter h) Valg af revisor og evt. revisorsuppleant i) Eventuelt Stk. 2 På generalforsamlingen godkendes budgettet og kontingent fastlægges. § 10 Regnskabsåret er 1/1 – 31/12. Det reviderede regnskab skal foreligge senest den 1/4 efter hvert regnskabsår. Regnskabet skal offentliggøres i Biofag. Foreningens medlemmer, herunder bestyrelsen, hæfter ikke personligt for et evt. underskud på foreningens konto. Budgetforslag udarbejdes af bestyrelsen og offentliggøres i Biofag inden generalforsamlingen. § 11 Forslag til bestyrelsesmedlemmer skal være bestyrelsesformanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Stk. 2 Valg til bestyrelsen inklusive suppleanter foregår ved almindeligt stemmeflertal. Stk. 3 Alle bestyrelsesmedlemmer er valgt for en 2-årig periode. Genvalg kan finde sted. Stk. 4 Ved stemmelighed afgøres valgene ved lodtrækning. § 12 Opløsning af foreningen kan finde sted ved en ekstraordinær generalforsamling, der indvarsles skriftligt med mindst 4 ugers varsel. Dog skal generalforsamlingens beslutning om opløsning prøves ved en urafstemning blandt samtlige foreningens medlemmer, hvor det kræves, at 2/3 af de afgivne stemmer går ind for en opløsning, idet blanke stemmer og stemmer-ikke medregnes. Stk. 2 Fremgangsmåden ved foreningens opløsning bestemmes af den dertil indvarslede generalforsamling. Ved opløsning skal foreningens midler anvendes til et formål, efter generalforsamlingens nærmere bestemmelser. 18 na no-science center kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Bioteknologi på nanoskala Efteruddannelseskursus i Bioteknologi 2. oktober kl. 9.30-16 på Nano-Science Center, Københavns Universitet Vesikler – beholdere i nanostørrelse, kan både bruges som mini-laboratorier og som modelsystem for nervesignalers udbredelse. I menneskelige celler foregår transport og kommunikation ved hjælp af vesikler. Vi fremstiller vesikler i laboratoriet og bruger dem som simpelt modelsystem for, hvordan nervesignaler udbredes i kroppen. Eller som mini-laboratorium til at til at undersøge enzymaktivitet på nanoskala. Vesiklerne øger vores viden om biologiske systemer, og det er der store perspektiver i. På sigt kan det betyde intelligent medicin og biokompatibel elektronik. Prøv at fremstille vesikler og få mere at vide om, hvordan du kan inddrage bionanoteknologi i din undervisning. Kurset er en kombination af foredrag og en eksperimentel øvelse. Deltagelse er gratis. Se mere på: http://nano.ku.dk/gymnasiet/efteruddannelse/ Budgetforslag 2010 Budgetforslag 2010 Budgetforslag 2010 2010 Budgetforslag 2010 Budgetforslag Budgetforslag 2010 Budgetforslag 2010 Indtægter Indtægter Budget 2010 2010 Indtægter Indtægter Budget Faktiske Budget tal 2008 2008 2010 Budget 2010 Faktiske tal Budget 2010 Faktiske Budget tal 2008 2010 308.000,00 308.000,00 Faktiske Budget tal 2008 2010 308.000,00 308.000,00 308.000,00 13.200,00 13.200,00 13.200,00 13.200,00 308.000,00 308.000,00 13.200,00 18.250,83 16.000,00 308.000,00 308.000,00 16.000,00 18.250,83 13.200,00 13.200,00 16.000,00 1.777,20 2.000,00 13.200,00 13.200,00 2.000,00 1.777,20 18.250,83 16.000,00 2.000,00 2.000,00 18.250,83 16.000,00 2.000,00 -1.777,20 2.000,00 2.000,00 16.928,05 17.000,00 1.777,20 2.000,00 17.000,00 16.928,05 2.000,00 17.000,00 358.156,08 358.200,00 2.000,00 358.200,00 358.156,08 16.928,05 17.000,00 358.200,00 16.928,05 17.000,00 358.156,08 358.200,00 358.156,08 358.200,00 105.784,52 124.000,00 124.000,00 105.784,52 124.000,00 32.000,00 32.000,00 105.784,52 124.000,00 32.000,00 3.687,22 5.200,00 105.784,52 124.000,00 5.200,00 3.687,22 32.000,00 5.200,00 48.000,00 (182,56) 32.000,00 48.000,00 (182,56) 3.687,22 5.200,00 48.000,00 63.210,01 67.000,00 3.687,22 5.200,00 67.000,00 63.210,01 48.000,00 (182,56) 67.000,00 17.143,89 48.000,00 (182,56) 17.143,89 63.210,01 67.000,00 1.000,00 366,01 63.210,01 67.000,00 1.000,00 366,01 17.143,89 1.000,00 5.841,30 7.000,00 17.143,89 7.000,00 5.841,30 1.000,00 366,01 7.000,00 30.033,00 35.000,00 1.000,00 366,01 35.000,00 30.033,00 5.841,30 7.000,00 35.000,00 11.305,75 12.000,00 5.841,30 7.000,00 12.000,00 11.305,75 30.033,00 35.000,00 12.000,00 46.733,92 30.033,00 35.000,00 46.733,92 11.305,75 12.000,00 15.579,84 16.000,00 11.305,75 12.000,00 16.000,00 15.579,84 46.733,92 16.000,00 380,00 600,00 46.733,92 600,00 380,00 15.579,84 16.000,00 600,00 5.158,18 6.200,00 15.579,84 16.000,00 6.200,00 5.158,18 380,00 600,00 6.200,00 3.900,00 4.200,00 380,00 600,00 4.200,00 3.900,00 5.158,18 6.200,00 4.200,00 308.941,08 358.200,00 5.158,18 6.200,00 358.200,00 308.941,08 3.900,00 4.200,00 358.200,00 3.900,00 4.200,00 308.941,08 358.200,00 Lisbeth 308.941,08 Bødker Nielsen 358.200,00 Lisbeth Bødker Nielsen Lisbeth Bødker Nielsen Lisbeth Bødker Nielsen Lisbeth Bødker Nielsen Faktiske tal tal 2008 2008 Faktiske Faktiske tal 2008 Faktiske tal 2008 308.000,00 Faktiske tal 2008 308.000,00 308.000,00 13.200,00 13.200,00 308.000,00 13.200,00 18.250,83 308.000,00 18.250,83 13.200,00 18.250,83 1.777,20 13.200,00 1.777,20 18.250,83 1.777,20 18.250,83 -1.777,20 16.928,05 1.777,20 16.928,05 16.928,05 358.156,08 358.156,08 16.928,05 358.156,08 16.928,05 358.156,08 358.156,08 105.784,52 105.784,52 105.784,52 105.784,52 3.687,22 105.784,52 3.687,22 3.687,22 (182,56) (182,56) 3.687,22 (182,56) 63.210,01 3.687,22 63.210,01 (182,56) 63.210,01 17.143,89 (182,56) 17.143,89 63.210,01 17.143,89 366,01 63.210,01 366,01 17.143,89 366,01 5.841,30 17.143,89 5.841,30 366,01 5.841,30 30.033,00 366,01 30.033,00 5.841,30 30.033,00 11.305,75 5.841,30 11.305,75 30.033,00 11.305,75 46.733,92 30.033,00 46.733,92 11.305,75 46.733,92 15.579,84 11.305,75 15.579,84 46.733,92 15.579,84 380,00 46.733,92 380,00 15.579,84 380,00 5.158,18 15.579,84 5.158,18 380,00 5.158,18 3.900,00 380,00 3.900,00 5.158,18 3.900,00 308.941,08 5.158,18 308.941,08 3.900,00 308.941,08 3.900,00 308.941,08 308.941,08 Budgetforslag 2010 Indtægter Indtægter Indtægter Budget 2010 Kontingent Kontingent 308.000,00 Indtægter Indtægter Budget 2010 Kontingent Kontingent 308.000,00 Kontingent Abonnement ( 40 á 300 kr Abonnement ) ( 40 á 300 kr ) 13.200,00 ( 40 á 300 kr ) Abonnement ) 13.200,00 Kontingent ( 40 á 300 kr Abonnement Kontingent 308.000,00 Abonnement ( 40 á 300 kr ) Renter Renter 16.000,00 Kontingent ( 40 á 300 kr Renter 308.000,00 Renter 16.000,00 Abonnement Abonnement )Kontingent ( 40 á 300 kr ) 13.200,00 Renter Copydan Copydan 2.000,00 Abonnement ( 40 á 300 krCopydan Abonnement ) ( 40 á 300 kr ) 13.200,00 Copydan 2.000,00 Renter Renter 16.000,00 Copydan Labels Labels 2.000,00 Renter Renter 16.000,00 Labels Labels 2.000,00 Copydan Copydan 2.000,00 Labels Portostøtte Portostøtte 17.000,00 Copydan Copydan 2.000,00 Portostøtte Portostøtte 17.000,00 Labels Labels 2.000,00 Portostøtte ILabels alt ILabels alt 358.200,00 2.000,00 IPortostøtte alt IPortostøtte alt 358.200,00 17.000,00 I alt 17.000,00 IPortostøtte alt IPortostøtte alt 358.200,00 Udgifter Udgifter I alt I alt 358.200,00 Udgifter Udgifter Udgifter Udgifter Udgifter Biofag Biofag 124.000,00 Udgifter Udgifter Biofag Biofag 124.000,00 Biofag særnummer Biofag særnummer særnummer Biofag 32.000,00 Biofag særnummer Biofag 32.000,00 Biofag Biofag 124.000,00 Biofag særnummer Biofag-redaktion Biofag-redaktion 5.200,00 Biofag særnummer Biofag særnummer 124.000,00 Biofag-redaktion Biofag-redaktion 5.200,00 Biofag Biofag 32.000,00 Biofag-redaktion Biokonference Biokonference 48.000,00 Biofag særnummer Biofag særnummer 32.000,00 Biokonference Biokonference 48.000,00 Biofag-redaktion Biofag-redaktion 5.200,00 Biokonference Møder 1.fraktion Møder 1.fraktion 67.000,00 Biofag-redaktion Biofag-redaktion 5.200,00 Møder –– 1.fraktion Møder –– 1.fraktion 67.000,00 Biokonference Biokonference 48.000,00 Møder – 2.fraktion 1.fraktion Møder 2.fraktion Møder Biokonference Biokonference 48.000,00 Møder –– 1.fraktion 2.fraktion Møder ––– 2.fraktion Møder 1.fraktion Møder – 67.000,00 Møder 2.fraktion Konsortiemøder Konsortiemøder 1.000,00 Møder –– 2.fraktion 1.fraktion Møder ––– 2.fraktion 1.fraktion 67.000,00 Konsortiemøder Konsortiemøder 1.000,00 Møder Møder Konsortiemøder FaDB-kurser incl.forsikringer FaDB-kurser incl.forsikringer 7.000,00 Møder – 2.fraktion Møder – 2.fraktion FaDB-kurser incl.forsikringer FaDB-kurser incl.forsikringer 7.000,00 Konsortiemøder Konsortiemøder 1.000,00 FaDB-kurser incl.forsikringer Regionssekretærmøde Regionssekretærmøde 35.000,00 Konsortiemøder Konsortiemøder 1.000,00 Regionssekretærmøde Regionssekretærmøde 35.000,00 FaDB-kurser incl.forsikringer FaDB-kurser incl.forsikringer 7.000,00 Regionssekretærmøde Porto/telefon/it Porto/telefon/it 12.000,00 FaDB-kurser incl.forsikringer FaDB-kurser incl.forsikringer 7.000,00 Porto/telefon/it Porto/telefon/it 12.000,00 Regionssekretærmøde Regionssekretærmøde 35.000,00 Porto/telefon/it Volvox Volvox Regionssekretærmøde Regionssekretærmøde 35.000,00 Volvox Volvox Porto/telefon/it Porto/telefon/it 12.000,00 Volvox Nucleus sekretær Nucleus sekretær 16.000,00 Porto/telefon/it Porto/telefon/it 12.000,00 Nucleus sekretær Nucleus sekretær 16.000,00 Volvox Volvox Nucleus sekretær Gebyrer Gebyrer 600,00 Volvox sekretær Volvox sekretær Gebyrer Gebyrer 600,00 Nucleus Nucleus 16.000,00 Gebyrer Kontor/gaver/diverse Kontor/gaver/diverse 6.200,00 Nucleus sekretær Nucleus sekretær 16.000,00 Kontor/gaver/diverse Kontor/gaver/diverse 6.200,00 Gebyrer Gebyrer 600,00 Kontor/gaver/diverse Fagdidaktiske kurser Fagdidaktiske kurser 4.200,00 Gebyrer Gebyrer 600,00 Fagdidaktiske kurser Fagdidaktiske kurser 4.200,00 Kontor/gaver/diverse Kontor/gaver/diverse 6.200,00 kurser IKontor/gaver/diverse alt IFagdidaktiske alt 358.200,00 Kontor/gaver/diverse 6.200,00 I alt IFagdidaktiske alt 358.200,00 kurser Fagdidaktiske kurser 4.200,00 I alt kurser kurser 4.200,00 IFagdidaktiske alt IFagdidaktiske alt 358.200,00 Lejre august 2009 2009 Lejre august 2009 2009 Lisbeth Bødker Bødker Nielsen I alt august I alt august 358.200,00 Lejre Lejre Lisbeth Nielsen Lejre august 2009 Lejre august 2009 Lejre august 2009 Lisbeth Bødker Nielsen Lejre august 2009 Lejre august 2009 Lisbeth Bødker Nielsen 19 Studieretningsprojekt – Skriv eksperimentelt studieretningsprojekt Lige som sidste år inviterer DTU Miljø i år op til 15 udvalgte HTX eller gymnasieelever til at skrive studieretningsprojekt. Instituttet bidrager med forsøgs- og laboratoriefaciliteter samt miljøtekniske modeller. Projekterne er derfor ideelle til at kombinere f.eks. biologi, kemi og/eller matematik. Vi vil derfor gerne i kontakt med dygtige studerende, som både nærer stor interesse for natur, miljø og forureningsproblematikken samt laboratoriearbejde. 1. emne: Giftige kemikalier og pesticider Vi omgiver os med 50–100.000 forskellige kemikalier – hvordan risikovurderes kemikalier og pesticider ? 1. dag på DTU Miljø – og 1. dag i opgaveperioden Introduktion til laboratorieforsøg og risikovurdering samt valg af kemikalier og pesticider. Økotoksikologiske forsøg med forskellige organismer påbegyndes i laboratoriet. 2. dag på DTU Miljø – og 2. dag i opgaveperioden Resultater fra økotoksikologiske forsøg aflæses i laboratoriet. Fortolkning og diskussion af forsøgsresultater samt beregning af grænseværdier Litteratursøgning, databaser og fastlæggelse af spørgedag i anden opgaveuge. 2. emne: Hvor giftig er luften? I København overskrider over halvdelen af de trafikerede veje EUs grænseværdi for NO2. 1. dag på DTU Miljø – og 1. dag i opgaveperioden Præsentation af luftforureningen med fokus på den giftige gas kvælstofdioxid (NO2) fra trafikken. Laboratorieanalyser af de prøver som eleverne har indsamlet efter aftale dvs. måling af NO2. 2. dag på DTU Miljø – og 3. dag i opgaveperioden Fortolkning og diskussion af resultater og vurdering af, om EU’s grænseværdi overholdes. Litteratursøgning, databaser og fastlæggelse af spørgedag i anden opgaveuge. OBS: Underviseren bedes kun give dette tilbud til de virkelig interesserede elever. Spørgsmål til Kåre Press-Kristensen: [email protected] eller tlf. 22 81 10 27 20 ANMELDELSE Biologi i fokus Ny bog til biologi-b Af Jesper Ruggaard Mebus Ofte har jeg siddet til regionssekretærmøder og generalforsamlinger, hvor jeg har hørt, at man gerne ville have grundbøger, der indeholdt alt, hvad der skal til for at undervise på et bestemt niveau – at man savner bogen der definerer indholdet og niveauet. Lærerne har selv ønsket at tematisere, da temaerne naturligt ændrer sig bl.a. i forhold til, hvad der er aktuelt. Denne bog er til dato, det bedste bud på, hvad biologi b i dag bør indeholde, og dermed også det bedste bud på en biologibog til b-niveau. Emnemæssigt spænder bogen fra 0 til b-niveau, og det er derfor muligt at bruge den på studieretninger med biologi på b-niveau. Bogens indhold dækker celler, energistofskifte incl. glykolyse, citronsyrecyklus og elektrontransportkæden, nerver, hormoner, proteiner, DNA og genteknologi. Som økologi er der en bred indføring i økologi og stofkredsløb samt en eksemplificering i skovøkologi. Kapitlerne fungerer godt og kommer bredt omkring inden for det specifikke område. Der er mange gode delhistorier som kan fange elevernes opmærksomhed og dermed øge forståelsen for kernestoffet. Bogen er kompakt skrevet med mange biologiske fakta og gode betragtninger og sammenhænge på hver side. Sproget er ikke vanskeligt, men der er mange nye fagord pr. side, som pædagogisk er markeret med blåt, så eleverne kan se hvilke begreber man skal have fat i og forstå betydningen af. Ligeledes indeholder bogen mange gode faktasider som går i dybden med specialemner som står i teksten. Titel: Biologi i fokus Forfattere: Bodil Blem Bidstrup, Kirsten Hede, Paul Paludan-Müller og Kristine Raae Forlag: Nucleus Redaktion: Marianne Frøsig Antal sider: 177 Pris: 248,00 kr. + moms Faktasiderne har henvisninger i teksten med rødt og henviser til sider med en lys gul farve. Dette er gjort med sikker hånd bortset fra et enkelt sted, hvor HUGO projektet nævnes i teksten (før faktasiden), og man bør læse om HUGO projektet først. Her burde faktasiden være integreret i teksten og komme før afsnittet, om at det centrale dogme vakler. Tegningerne er udført af Jørgen Strunge og er stilistiske og overskuelige med fokus på, at de skal illustrere noget bestemt. Det er i høj grad lykkedes, og de allerfleste illustrationer viser præcis, det de skal. Det er stadigvæk svært at få illustreret økologiske kredsløb, fordi man ofte skal have et træ med på samme figur som en bakterie, og de figurer kunne uddybes med 21 et udtag i forstørrelse af en del af figurerne, f.eks. nedbrydning og mineralisering. Det bliver lidt black-box-agtigt, hvor man ikke kan se de enkelte organismer, men bare at mineraliseringen forgår i jorden. Her er det vel mere forlægget til figurerne der halter en smule, end det er tegningen. Figuren med bestøvningen af en plante der skal vise en plantes livscyklus bør pilen fra pollen ramme støvfanget og ikke frugtknuden. Der kunne i øvrigt henvises til bestøvning af æbleblomst (med 5! kronblade efter den er gennemskåret) på faktasiden, der illustrerer en frøplantes livscyklus. Medens vi er ved figurerne, er billedet af drengen der lige har lært at gå, enten et billede af en dreng der meget hurtigt er blevet renlig, eller også har han (sikkert) gået et stykke tid. Man kan dog konstatere, at opsætningen af figurer og tekst tilsammen er gennemarbejdet og rigtigt godt udført og virker kvalitetsbetonet og gennemtænkt – det er en rigtig flot bog. Bogen er lærebogen (i bestemt form) til bniveau, uanset om man supplerer fra c-niveau til b-niveau eller man har en studieretning fra 0 til b-niveau, og den er bestemt anbefalelsesværdig. Ligeledes vil man kunne anvende bogen til bioteknologi, fordi man ”får” et c-niveau i kompakt form med sig. Når jeg nu skal begynde med at undervise i bioteknologi, og eleverne skal have et biologi-c-niveau til sommer, er det bogen, jeg gerne vil bruge. ANMELDELSE Tang - Grøntsager fra havet Af Svend Erik Nielsen Frederiksborg Gymnasium og Hf ”Knaskrons” - den saftige knasende lyd og konsistens vil være velkendt for dem af os som er sushi-spisere. Lyden kommer fra tangsala ten som ofte er tilbehør til sushi. Konsistens, smag, lyd og grønne farvenuancer går op i en højere enhed, når man sætter tæn derne i. Nej, dette er ikke en madanmeldelse og alligevel – tang og gourmet hænger sammen. I 2007 forfattede Ole G. Mouritsen 330 sider om sushi – en guldgruppe af viden og inspiration om sushi. Nu har han gjort det igen – 284 sider om tang – grøntsager fra havet. 22 Tang er tang og tang kan spises selvom vi i vesten først er ved at finde ud af det nu. Vi kender nemlig mest tang som noget, der ligger på stranden og lugter fælt. Bl.a. derfor er tang en overset ernæringskilde i den vestlige verden. I Kina og Japan udgør tangprodukter op til 10 % af ernæringen. Tang har et stort indhold af vigtige mineraler, proteiner, vitaminer, sporstoffer samt fibre og umættede fedtstoffer. Bogens fokus er tang som føde, men gennem 6 kapitler når Ole G. Mouritsen meget længere rundt. Kapitlerne er: Tang og alger, Tang som menneskeføde, Tang i hverdagens køkken, Tang i gastronomien, Tang til indu stri og landbrug og Fakta om tang. Bogen indledes med kapitlet Tang og alger, hvor man som læser bliver klog på de biologiske forhold omkring tang og alger, deres indholdsstoffer og hvordan de optager næringsstoffer. Men samtidig fornemmer man historiens vingesus i forbindelse med anvendelse af tang og alger fx i forbindelse med medicinske forhold. Tang nævnes således i mange klassiske digte fra Japan, hvor respekten for tang ytrer sig ved, at man fx afholder tangens dag den 6. februar. Også i Norden har tang været anvendt som menneskeføde. De norske vikinger har bragt tørret tang med på deres togter og der findes skriftlige kilder som kundgør, at man i Island har anvendt tang som menneskeføde helt tilbage til 900-tallet. Eskimoerne har om vinteren spist kogt tang (vingetang, blæretang, søl og buletang), hvilket utvivlsomt har været en vigtig kilde til C-vitaminer. Makroalgernes livshistorie består af flere stadier og der indgår både kønnet og ukønnet formering i deres reproduktionsstrategi. Den kønnede formering med æg- og sædceller indeholder et ”dating”-problem i det til tider turbulente hav. Flere af arterne løser problemet ved at udstyre kønscellerne med lysfølsomme øjenpletter eller svingtråde så de kan bevæge sig og blive set. Andre anvender feromoner, som ægceller udskiller og som sædcellerne reagerer på. Også men hensyn til selve væksten er der forskellige strategier i anvendelse – nogle arter vokser som søsalat i hele organismen, mens andre som for eksempel brunalger har egentlige vækstzoner. Kapitlet sluttes af med en gennemgang af ”det hav af” forskellige indholdsstoffer som tang oppebærer og det konkluderer at mængden af de fler-umættede fedtstoffer generelt er væsentligt større end i andre fødevarer. Titel: Tang – Grøntsager fra havet Forfatter: Ole G. Mouritsen Forlag: Nyt Nordisk Forlag Antal sider: 284 Vejledende Pris: 299,00 kr. incl. moms Tang som menneskeføde gennemgår først de spiselige alger og dernæst smagen af tang, som i mange tilfælde har umami nuancer. Umami er den femte smag som sansefysiologisk blev etableret i 2001. Her blev de smags receptorer fundet som kunne registrere den ”kødsmag” som vi kender fra svampe, tørret skinke, parmasanost og kød. Mono-natriumglutamat, msg, er den aminosyre som fremkalder umami smagen og den findes i rigelig mængde i tang. Det sidste afsnit har titlen Tang, sundhed og ernæring og kan mere eller mindre direkte anvendes som en introduktion til emnet eller som en appetitvækker ved de større skriverier i gymnasiet og Hf. Tang har gennem tiderne været anvendt af befolkninger langs kysten til føde og medicin. Der er indicier for, at kystbefolkninger som har levet og som lever af tang lever længere. Forklaringen på denne helsende virkning ligger dels i mængden af forskellige mineraler og dels i indholdet af 23 de umættede fedtsyrer. Specielt er det veletableret at omega-3 fedtstofferne modvirker hjerte-karsygdomme. Imidlertid er den enkeltkomponent i tang som spiller størst betydning for vores helbred – iod. Det er nemlig sådanne at tang og skjoldbruskkirtlen virker lidt på samme måde – idet de opkoncentrerer iod. Alverdens mulige anvendelser af tang sættes under lup i kapitlet Tang i hverdagens køkken. Tang kan anvendes i supper, i brød og pasta, sammen med ost og ikke at for glemme sammen med sushi. Ud over tangs alsidige anvendelsesmuligheder får man her en lang række konkrete opskrifter, som får mundvandet til at løbe. Mange af os som nyder at spise sushi vil nikke genkendende til omtalen af ”hiyashi wakame” – den sprøde tangsalat vi bestiller til sushien. Tang i gastronomien beskriver danske kokkes eksperimenter med tang. Og som Ole G. Mouritsen lidt filosofisk noterer sig ”Gastro nomi er som kunst og videnskab drevet af en kombination af håndværk, trang til fornyelse, selvkritik, udsyn og lysten til at lege med nye materialer og ideer”. Hvor den forudgående del af bogen har sat fokus på formidling af viden og simpel anvendelse af tang, bevæger vi os nu ud på det dybe gastronomiske vand. Flere af de nye store kompetente køkkenchefer har kastet deres interesse over tang og tangprodukter – via opskrifter som; kammuslinger i blomsterparfume, skovbund, Provence møder Kyoto, hajæg på stranden og bål, sendes læseren op i de højere gastronomiske skylag. Opskrifterne eller man skulle måske hellere kalde det eksperimenterne bliver langhårede, idet en række forskellige processer er involveret. Selv den øvede kok skal ikke forvente at kunne frembringe disse retter uden grundig forberedelse. Nyd de tilhørende fotos – det er fotokunst. Tang til industri & landbrug er bogens næstsidste kapitel. Anvendelsesmulighederne 24 er utallige og formodentlig ikke udtømte endnu. Fra vor egen lille verden kan nævnes det uundværlige agar. Men spektret spænder fra tilsætningsstoffer over krudtproduktion via eksperimentel dyrkning af tang til fremstil ling af bioethanol til tang i medicin. Fx mannitol anvendes i biomedicinen som neutralt sødemiddel. Afslutningen på kapitlet handler om anvendelsen af tang i landbruget dels som føde dels som gødning. Bogen afsluttes med en guldgruppe af Fakta om tang. Her kommer forfatteren rundt om navne, indholdsstoffer, steder hvor man kan købe tang, litteraturlister og tang på nettet. Det der mangler er gode eksperimenter til NV, SRO, SRP og den daglige undervisning – men det kan vi jo heldigvis selv levere. Tænk bare på at inddrage farve, form, facon, smag og lugt så er man i gang på den eksperimentelle boldbane. Køb bogen til biologisamlingen og skolens videnscenter. Læs den og få masser af inspiration til undervisningen og den hjemlige kokkekunst. Som bogen siger i forordet, således vil jeg slutte min anmeldelse: Tang – Grøntsager fra havet kombinerer på en hidtil uset måde populærvidenskabelig bogskriveri med videnskab og gastronomi. Kulturhistorie, rejsebeskrivelser og en række opskrifter virker som krydderi i forbindelse med formidlingen af viden om sundhed og ernæring. Ligesom tang, er bogen alsidig i sin formid ling. Bogen er som en tankstation af inspiration og begejstring, hvor man ikke kan lade være med at stikke slangen ind og tanke oplevelser af viden og gastronomi til inspiration for den daglige undervisning. Nyhed pÅ vej ØkoLogibogeN Økologibogen består af fem kapitler der handler om hver sit økosystem: Arktis, Alpin natur, Tropiske koralrev, danmarks skove og Strandenge. det fælles kernestof – fotosyntese, energiomsætning, stofkredsløb osv. – er place ret i en række opslag i starten af bogen. bogen er skrevet af Michael Arvedlund, Lis RavnstedLarsen og AnneMette vire. Økologibogen afslutter serien af bøger til b/Aniveau der foruden Økologibogen omfatter genetikbogen, Mikroskopisk liv, Fysiologibogen og biokemibogen. Den nye økologibog til A-niveau udkommer ultimo 2009. nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, 86 19 04 55, www.nucleus.dk 25 BioteknologiPr Apparatur og undervisningsmaterialer Gundlachs nye materialeliste til bioteknologi er på gaden og den er fyldt med spændende nyheder! Nye priser på Edvotek og udvidet sortiment Med vores nye apparaturserie fra Nüve kan vi præsentere en række solide og brugervenlige produkter til yderst fordelagtige priser. F.eks. 19.00.41 Mikrocentrifuge 24x1,5 ml med mulighed for udvidelse med hæmatokritrotor til kun . . . . . . . . . kr. 7.950,00 excl. moms og levering. Se flere spændende nyheder i materialelisten eller på www.gundlach.dk Har du ikke fået listen endnu, kan den rekvireres på hjemmesiden eller via mail eller telefon. Gundlach A/S · Silkeborgvej 765 · 8220 Brabrand Tlf. 8694 1388 · Fax 8694 2486 · [email protected] · www.gundlach.eu 26 ® Bioteknologi i efterårsferien? Biotech Academy Camp! Biotech Academy er stolte af igen i år at lancere en bioteknologisk camp for nogle af landets dygtigste og mest engagerede gymnasie- og Htx-elever. Med udgangspunkt i sidste års kæmpe succes og de mange erfaringer vi har fået, kan vi garantere at deltagerne vil opleve en uge ud over det sædvanlige. Dette års program er spækket med fagligt udfordrende øvelser, teori og inspirerende besøg på to af landets førende bioteknologiske virksomheder; Novozymes og Danisco. Bakteriernes mangfoldigheder vil være det store omdrejningspunkt for årets camp, hvor delta gerne igennem ugen vil komme i nærkontakt med bakterier i klasse 1 laboratorier og blandt andet prøve kræfter med genmanipulation, fermenteringsteknologi og enzymkinetik. På trods af at det kun er ca. halvdelen af sidste års camp deltagere, der blev studenter i sommer, har størstedelen af dem valgt at starte på DTU eller anden naturvidenskabelig uddannelse. Mikkel Mohr, deltager på Biotech Academy camp 08, er blot en af de mange. Mikkel brugte sin viden fra campen til sit studieretningsprojekt, med hvilket han vandt Ung Forsker Prisen. Mikkel havde følgende at sige om sidste års camp: ”Når jeg tænker tilbage på Biotech campen 2008, kan jeg ikke andet end at anbefale den til alle andre, der godt kan lide biologi og alt, hvad det måske kan indebære. Campen er så fyldt med overraskelser og kæmpestore oplevelser, den Mikkel Mohr i gang med at undersøge hvorledes sin bakteriekultur gror kan føre rigtig meget med sig, den lagde blandt andet kimen til at jeg vandt unge forskere 2009. Den gav mig en masse bekendtskaber og ufor glemmelige oplevelser!”. Netop nu bruger Mikkel meget af sin tid i laboratorierne på DTU, hvor han arbejder videre med sin forskning, så han kan forsvare de danske faner i de internationale unge forsker konkurrencer. Formålet med Biotech Academy og vores camp, har fra start været at inspirere i bredden og udfordre eliten. Gennem Mikkel og de andre talentfulde deltagere, har vi opnået 27 Trods de lange timer i laboratoriet var humøret altid højt blandt de unge deltagere at inspirere de mest motiverede. Og med deres formidling af arrangementet i form af foredrag, ”Facebook blogs” og andet, sikres at kammeraterne også inspireres af bioteknologien. Det er som under sidste års camp udelukkende studerende fra elite organisationen Biotech Academy ved DTU Systembiologi, der er kræfterne bag initiativet til den bio teknologiske efterårs camp. Herved får de deltagende nær kontakt til motiverede universitetsstuderende, der således figurerer som jævnaldrende rollemodeller. Dette betragtes som et meget vigtigt værktøj for opnåelsen af campens vision. Tilmeldingen til dette års camp er allerede startet og engagerede elever kan læse mere og tilmelde sig på vores online portal: http://www.biotechacademy.dk/camp og det tilrådes at en anbefaling vedlægges fra deres naturvidenskabelige lærere. 28 Sidste års campdeltagere fik lov til at eksperi mentere med laboratorieudstyr som normalt ikke er til rådighed på deres gymnasier Foreløbig tidsplan for Biologiolympiaden 2010 1. oktober 2009: Skolens kontaktperson tilmelder klasser, hold, elever til [email protected] Oktober 2009: Første konkurrence – Skolerunden: Eleverne besvarer en række teoretiske opgaver. Eneste hjælpemiddel: Lommeregner. Top-30 kvalificerer sig videre. Januar 2010: Semifinale på Syddansk Universitet i Odense med en teoretisk konkurrence og to praktiske forsøg. De 15 bedste kvalificerer sig til træning og finale! Marts 2010: Træning ved medarbejdere på Københavns Universitet. April 2010: Finale på Aarhus Universitet med én teoretisk og to praktiske eksperimenter. De fire vindere kvalificerer sig til deltagelse i 21. internationale biologi olympiade. Juli 2010: Træning og deltagelse i 21. internationale biologiolympiade i Changwon, Korea! Yderligere information: Følg med på http://www.emu.dk/gym/fag/bi/inspiration/biol/index.html hvor datoer, invitationer og yderligere information bliver offentliggjort. Her ligger også tidligere opgaver - med facit - som elever med fordel kan øve sig på. Kirsten Wøldike, Vibeke Birkmann og Birthe Zimmermann Styregruppen for biologiolympiaden i Danmark Kommentarer fra elever bringes i næste nummer af Biofag. 29 Vær med til at udvikle materiale til bioteknologi På Systime er en gruppe forfattere i gang med at udvikle materiale til det nye fag bioteknologi. Der går længe mellem, nye fag ser dagens lys på ungdomsuddannelserne, men en sådan nyskabelse er bioteknologi til stx og htx. Det nye fag rummer mange spændende aspekter, fx nye eksperimenter og integrering af biologi og kemi. På lab.systime.dk kan du følge processen og give dit besyv med, så materialet kommer til at opfylde lige præcis dine behov. Med venlig hilsen gunnar Søgaard Jensen ekstern redaktør og forfatter – vær med til at forme dit undervisningsmateriale Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv [email protected] | Deltag lab.systime.dk 20aug_Bioteknologi.indd 1 30 21-08-2009 09:26:56 Øvelser til studieretningsprojekter for 300 elever på Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) Af Dorthe M. Christensen & Iben F. Skjærlund, Gymnasie- og skolekontakt, LIFE 180 elever fra hele landet udførte i 2008 en todages øvelse til deres studieretningsprojekt på Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Evalueringerne viser, at 3 ud af 5 elever har fået 10 eller 12 for deres projekt, mens karaktergennemsnittet for alle projekter ligger på 8,9. Vi gentager succesen og åbner dørene igen i 2009 i ugerne 47, 48 og 49. Chokolade, bioethanol, klima-køer og økotoksikologi er blot nogle af de emner, der kan vælges mellem, når LIFE giver 300 3.g’ere mulighed for at lave todages øvelser til deres studieretningsprojekter. Der er i alt otte forskellige øvelser, som hver er bygget op omkring to af fagene biologi, kemi, matematik, fysik og samfundsfag. Eleven kan vælge at lægge fokus på begge eller blot ét af øvelsens fag. Til hver øvelse er knyttet en række flerfaglige idéer, der kan bruges som inspiration for elev og gymnasielærer i forbindelse med valg af emne og opgaveformulering. Hvor og hvornår afholdes øvelserne? Øvelserne afholdes over to dage - tirsdag og onsdag - i ugerne 47, 48 og 49 i 2009 fra kl. 8.30 til 16.30. Øvelserne foregår i laborato- rier og auditorier på Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Tilmelding Vi åbner for tilmeldingen mandag d. 21/9 og sidste frist er fredag d. 23/10. Tilmeldingen foregår online på www.life.ku.dk/studieretningsprojekt > tilmelding. Antallet af pladser varierer fra øvelse til øvelse, og tilmeldingen sker efter ”først til mølle”- princippet. Forberedelse og undervisning Nogle uger forud for øvelsen sender vi en “forberedelsespakke” til eleven. Den kan f.eks. indeholde program for dagene, møde sted, øvelsesvejledning, øvelsesmateriale m.m. Undervisningen er gratis for eleverne og gymnasiet. Fakultetet afholder alle udgifter til materialer, apparatur og undervisning. Eleven arrangerer selv transport, overnatning og forplejning. Kontakt og mere info Hos Iben F. Skjærlund [email protected] eller Dorthe M. Christensen tlf. 3533 3668 og på www.life.ku.dk/studieretningsprojekt. 31 De otte øvelser Chokolade - smelteegenskaber, smag og udseende Vi arbejder med konsistens og smelteegenskaber af chokolade. Vi laver et flamingokopkalorimeter og bestemmer smeltevarme og smeltepunkt af forskellige typer chokolade. Vi undersøger flydeegenskaberne af den smeltede chokolade og hårdheden af den faste chokolade. Resultaterne relateres til chokoladens smag og udseende, og vi ser på betydningen af fedtstoffers kemiske opbygning for fødevarers smeltegenskaber. Fag: Fysik og kemi Bioethanol – et alternativt brændstof Vi arbejder med processerne i produktion af bioethanol ud fra tre forskellige former for biomasse - halm, hvedekerner og sukkerroer. Vi undersøger hvordan forskellige typer af forbehandling og enzymer virker på frigivelsen af sukker og fermenteringen til ethanol. Resultaterne kan relateres til potentialet af afgrøderne fra dansk landbrug. Fag: Kemi og biologi Bioteknologi og naturstoffer i planter Vi arbejder med gener, der er med til at danne naturstoffet cyanogen glucosid. Du gensplej ser med Arabidopsis som modelplante (transformation). Vi oprenser vildtype og transgen DNA for ved hjælp af PCR test at finde de gensplejsede planter (molekylær biologi). Med DNA og proteinsekvenser kan vi vise at organismer er i familie (bioinformatik). Fag: Biologi og matematik Klima, køer og metan Vi henter vomsaft og undersøger de mikroorganismer, der lever i vommen på en ko, og den gas de producerer. Kvægfodring i forhold til metanudledning er en af de problematikker vi sætter fokus på og diskuterer i en international sammenhæng. Vi laver blandt andet beregninger på, hvordan forskellige fodertyper 32 har forskellige konsekvenser for klimaet. Fag: Biologi og kemi Økonomisk regulering og landbruget Vi arbejder med det økonomisk-teoretiske rationale for statslig indgriben og regulering med fokus på landbrugsreguleringen i DK, EU og USA. Vi opstiller en simpel samfunds økonomisk matematisk model og analyserer de økonomiske effekter af indførelsen af subsidier og afgifter på en række variable som f.eks. forbruget, produktion og beskæftigelse. Fag: Samfundsfag og matematik Økotoksikologi og kemikalier i naturen Med udgangspunkt i svampemidlet kobbersulfat arbejder vi med forurening af jord. Vi bestemmer ligevægtskonstanten for kobbers binding i jord ved hjælp af atomadsorptionsspektrometri og laver en regnorme-undvigel sestest som skal vise, hvorvidt stoffet påvirker jordens fauna. Fag: Biologi og kemi Enzymoprensning og matematisk enzymkinetik Vi oprenser enzymet peroxidase vha. en gel, der kan sortere molekyler efter størrelse. I et spektrofotometrisk assay måler vi, hvor hurtigt det oprensede enzym kan omsætte et substrat under forskellige betingelser. Du får indsigt i enzymkemi og forskning i praksis og prøver to forskellige matematiske analyser af dine resultater. Fag: Matematik og kemi Alkohols biokemi Vi undersøger gærcellers produktion og levercellers nedbrydning af ethanol og måler alkoholprocenten i en øl. Til målingen anvendes en meget præcis metode baseret på enzymer, og vi undersøger hvordan enzymerne reagerer på forskellige alkoholers molekylstruktur. Du får både indsigt i alkohols biokemi og i praktisk biokemisk forskning. Fag: Kemi (biokemi) og matematik Biologi Faktuel viden og overblik Uundværlig opslagsbog Gyldendals Minilex – Biologi Når du er i tvivl! Gyldendals Minilex – Biologi er en opslagsbog beregnet for alle ungdomsuddannelser samt alle naturinteresserede. De 3860 artikler indeholder en forklaring på de mest almindelige biologiske fagtermer inden for biokemi, fysiologi, genetik, evolution, botanik, zoologi og økologi. Appendikserne uddyber grundlæggende biologiske emner, bidrager med overblik over komplicerede biologiske emneområder samt rummer tabeller med data til arbejde med biologiske problemstillinger. Gyldendals Minilex serien har også opslagsbøger til matematik og fysik. Gyldendals Minilex – Biologi: 340 sider Gyldendals Minilex – Fysik: 170 sider Gyldendals Minilex – Matematik: 350 sider 11640 GYL Ann_Biologi Minilex_Biofag nr. 4_150x220.indd 1 kr. 220,kr. 110,kr. 220,- 340 sider kr. 220,ex moms - veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60 19/08/09 16.42 33 Rejsekursus til Diskobugten Vestgrønland ny pris kr. 19.600 Detaljeret beskrivelse af kurset findes i Biofag nr. 2/09. Kurset kommer til at omhandle klimaændringer, naturressourcer og mennesker i Diskobugtområdet. Foreløbigt program: Ilulissat: • Besøg på lokal rejefabrik • Besøg ved fiskepladserne på Isfjorden hvor de store hellefisk fanges på langline i huller gennem isen • Besøg hos den lokale naturvejleder Qeqertarsuaq: • Besøg på Københavns Universitets Arktiske Station • Besøg på Grønlands største videnskabelige bibliotek Kangerslussuaq: • Tur til indlandsisen • Besøg på KISS Kangerslussuaq International Scientific Station Som optakt til dette rejsekursus vil der blive arrangeret et forkursus. 34 Fag Arrangør Titel Kursusform Tid Sted Deltagerantal Kursusledere Pris Tilmelding Tilmeldingsfrist Biologi FaDB kurser Klimaændringer og naturressourcer i Diskobugten Internat, rejsekursus April, 2010. 8 dage. Ilulissat, Qeqertarsuaq og Kangerslussuaq 13 Svend Erik Nielsen Ca. kr. 19.600, eksklusiv forsikringer Svend Erik Nielsen, Godthåbsvej 16, 3400 Hillerød [email protected] 15.10.2009 Biologer ved gymnasier og HF (1. fraktion) E-mail til hele bestyrelsen: [email protected] Formand: Jesper Ruggaard Mebus, 2961 8216 [email protected] Næstformand: Kirsten Hede, 4814 1593 [email protected] Kasserer: Lisbeth Bødker Nielsen, 4648 1409 [email protected] Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Svend Erik Nielsen, 4824 9226 [email protected] Erik Frausing, 4656 1008 [email protected] Claudia Girnth-Diamba, 2180 9484 [email protected] Jane Burkarl, [email protected] Hanne Juhl, 3323 5274 [email protected] Jane Sundbæk Johansen, 8678 3015 [email protected] Fagkonsulent for Gymnasiale uddannelser Anne Krarup, [email protected] Kontakt til GL/Pædagogisk samarbejdsudvalg (PS): Jesper Ruggaard Mebus Regional kontakt: Kirsten Hede Jane Sundbæk Johansen Kontakt til IBO Lisbeth Bødker Nielsen Kontakt til Dansk Industri: Svend Erik Nielsen EMU Biologi’s hjemmeside Jørgen Wilhelmsen, 9892 9375 Hjemmeside-adresse: http://www.emu.dk/gym/fag/bi Kontakt til videregående uddannelser: Jane Sundbæk Johansen (AU) Claudia Girnth-Diamba (KU-LIFE) Erik Frausing (KU i øvrigt) Jesper Ruggaard Mebus (SDU) FaDB-kurser: Svend Erik Nielsen (formand) Erik Frausing Hanne Juhl Lærerseminariernes Biologilærere (2. fraktion) Formand: Lene Beck Mikkelsen, 4111 9929 [email protected] Næstformand: Nicolai Munksby [email protected] Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Steffen Elmose Steffen_Elmose/[email protected] Ulla Hjøllund Linderoth [email protected] Niels Anders Illemann Petersen Suppleant Anders Thomsen [email protected] Fagligt Forum: Lene Beck Mikkelsen Biologer ved Universiteter og De Højere Læreranstalter, samt Biologer i administration og erhverv (3. fraktion) Ole Djuurhus Rydtoften 13 2750 Ballerup Tlf. 4464 1114 Forlag Nucleus´s bestyrelse: Formand: Peter Abildgaard Andersen (fællesbestyrelsen) Tlf. 3860 1653 [email protected] Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Jane Sundbæk Johansen (1. fraktion) Jette Kruse (1. fraktion) Lene Beck Mikkelsen (2. fraktion) Kirsten Hede (1. fraktion) Niels Jørgensen (3.fraktion) Nucleus Foreningen af Danske Biologers Forlag Aps Lundingsgade 33 8000 Århus C. Tlf. 8619 0455 Fax: 8619 6355 dgl. 09.00 - 15.00 E-mail: [email protected] Hjemmeside-adresse: http://www.nucleus.dk Indmeldelse i foreningen samt adresseændringer kan ske via foreningens hjemmeside på EMU´en - eller ved henvendelse til FaDB-sekretariaet hos Nucleus Forlag ApS. FaDB´s hjemmeside: http://www.emu.dk/ gym/fag/bi 35 NYHED Biologi i fokus er en grundbog til biologi B 178 sider, 248 kr. ekskl. moms www.nucleus.dk 36 nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, 86 19 04 55 Afsender: Biofag c /o Nucleus Forlag ApS Lundingsgade 33 8000 Århus C