Produktblad - Duba-B8

DIGNITY
KURSUS
PROCESSUEL
MØDELEDELSE FOR
KOMMUNALT
ANSATTE
www.dignityinstitute.dk
KURSUS I PROCESSUEL MØDELEDELSE
“Familien ligner en flod og hver eneste af de her personer i netværket,
de skaber en lille åbning, der gør det
muligt for vandet at løbe videre uden
forhindring.”
Citat af en forælder som har deltaget
i netværksmøder vedr. sin familie
Samarbejde professionelle børneansvarlige i mellem og samarbejde mellem
professionelle og udsatte familier kan
være en stor udfordring. Processuelle
netværksmøder kan sikre, at alle involverede får afstemt forventninger og mål
sammen med familien og give mulighed
for, at man får en gensidig forklaring på
og forståelse for de enkelte fagpersoners
arbejdsrammer og forskellige familiers
livsvilkår. Her kan det være muligt at
opnå gensidig forståelse for hinandens
positioner, værdisæt og ud fra dem tage
afsæt i nogle fælles mål og lave aftaler
for, hvordan man når de mål.
www.dignityinstitute.dk
Kompetencerne og evnen til at håndtere
og lede møderne, hvor både ligheder og
forskelligheder er til stede er central i
forhold til opbygning af gode relationer og
indsigt i andres handlinger.
På dette kursus vil du få indsigt og
træning i mødeledelse og elementer af
systemisk tænkning og narrativ metode
vil indgå.
Indhold
- der vil være særligt fokus på:
Metoder og redskaber til at forstå
positionering i forhold til andres og
egne faglige og personlige vilkår og
udgangspunkter til mødet.
Kontekstforståelse i forhold til modsætninger, forskelligheder, krav og
udviklingsmuligheder fremadrettet.
De særlige vilkår der gælder for samarbejdet med traumatiserede flygtningefamilier.
Hvilken betydning har faglige, personlige og kulturelle forforståelser i forhold
til andre faggrupper og til familier fra
andre lande. Teknikker til, hvordan man
kan blive bevidst om, hvordan egne og
andres forforståelser påvirker et møde
og et samarbejde og hvordan man
håndterer dem som mødeleder.
Træning af metoder og redskaber.
Herunder anerkendende aktiv lytning,
nysgerrighed, neutralitetsteknikker,
kulturforståelse og kropssprog.
Udbytte
Du får nogle redskaber til at facilitere
et møde med potentielle konflikter og
modsætninger, hvor redskaberne kan
være med til at sikre sammenhæng i
den fælles indsats mod fælles mål i familier med mange udfordringer, og med
fagpersoner, som har mange opgaver i
en presset hverdag.
Målgruppe
Kurset henvender sig til både ledere og
medarbejdere, som holder netværksmøder hvor forældre eller hele familien
deltager.
Kurserne kan laves som et internt
forløb i din kommune eller din afdeling.
Flere kommuner kan gå sammen om at
købe et forløb.
Pris
2 dages kursus med max. 30 deltagere
Introduktion til processuel mødeledelse.
30.000 kr.
5 dages kursus med max. 30 deltagere
Dette kursus er inkl. 2 dages intro. Dagene kan fordeles
over 6 måneder, da det er nødvendigt, at mødelederne
får trænet teknikkerne mellem kursusdagene.
75.000 kr.
1 dags kursus med max. 30 deltagere
Opfølgningskursus som tilrettelægges ud fra behov.
15.000 kr.
For at deltage i kurserne er det en forudsætning at deltagerne har indsigt i systemisk tænkning. Alle kurser kan tilpasses den enkelte kommune.
Der vil blive udleveret relevant litteratur ved alle forløb og der vil være forslag til
yderligere litteratur til indkøb.
Forplejning og lokale skal arrangør selv stå for og er eksl. pris. Underviser
kommer gerne til den enkelte kommune. Prisen er eksl. transport og eventuel
overnatning.
Alle priser på kurserne er eksl. moms og der vil blive opkrævet moms i regningen.
Supervision
Supervisionsforløb under og efter
kurset kan sikre den enkelte og gruppen i at teknikker forfines og at man
sammen kan reflektere over dilemmaer og udfordringer.
Kontakt
Nanna Kold
E-mail
[email protected]
Telefon
36938630
1.500 per time eksl. transport
Hjemmeside om netværksmøder
www.dignityinstitute.dk/pnm