1. No category

Et diakonissehus er et kristent fællesskab,
der bærer et arbejde med diakoni.
Diakonissehuset
Sankt Lukas Stiftelsen
Formand:
Forstanderinde:
Fhv. kirkeminister A. O. Andersen
Edy Kjærsgaard
Bernstorffsvej 20
2900 Hellerup
www.sanktlukas.dk
Telefon
Telefax
3945 5200
3945 5300
[email protected]
årbog 2009-2010
Diakoni er formidling af Guds omsorg for
menneskelivet – livshjælp, hvor livet er truet.
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen
arbejder indenfor Den danske Folkekirke.
Diakonissehuset
Sankt Lukas Stiftelsen
Årbog 2009-2010
Diakonissehuset
Sankt Lukas Stiftelsen
2009-2010
Protektor
Hendes Majestæt Dronning Margrethe
Bestyrelsesformand
Fhv. kirkeminister
A. O. Andersen
Forstanderinde
Edy Kjærsgaard
Årbog 2009-2010
Udgivet af:
Diakonissehuset
Sankt Lukas Stiftelsen
Bernstorffsvej 20
2900 Hellerup
Telefon 3945 5200
Telefax 3945 5300
[email protected]
www.sanktlukas.dk
Redaktion:
Forstanderinde Edy Kjærsgaard
(ansvarshavende)
Sekretær Marianne Zehngraff
Forside:
Parken i fuldt flor
Bagside:
Lindely‘s have
Denne beretning om Diakonissehuset
Sankt Lukas Stiftelsens virksomhed i
2009-2010 fås gratis efter anmodning.
Ligeledes vort blad:
Hilsen fra Diakonissehuset
Sankt Lukas Stiftelsen
Sats og tryk:
Frederiksberg Bogtrykkeri A/S
www.fb.dk
Indholdsfortegnelse
5
Velkommen til årbog 2009-2010 og god læselyst
af forstanderinde Edy Kjærsgaard
8
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen, dets fællesskab
og opgaver af forstanderinde Edy Kjærsgaard
17
Annonce - Optagelse i Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens
Fællesskab
18
Inklusion og anerkendelse i pædagogisk arbejde
af Kjeld Gudmandsen, institutionsleder i den integrerede daginstitution
Lundegård 1 og 2
22
Nye tider i Rosenly af Marianne Honoré, leder af Bofællesskabet
Rosenly
25
Opgave og samarbejde
af Inge Steenberg, leder af ældrehjemmet Lindely
29
Fra 12 til 24 hospicepladser på Sankt Lukas Stiftelsen
af Thomas Feveile, leder af Hospice og Hjemmehospice
35
Administrationen i 2009
af Jørn Jensen, Leder af Administrationen
37 Annonce - Refugium Smidstrup Strand
38
Salme
DDS nr. 367: Vi rækker vore hænder frem…
39
Nekrolog
3
Praktiske oplysninger
41
43
45
49
49
49
50
50
50
50
51
51
52
53
54
Sankt Lukas Diakonifællesskab
Optagelse i Fællesskabet Vedtægter
Diakonissehusets bestyrelse
Fællesrådet
Diakonissehuset
Sankt Lukas Hospice og Sankt Lukas Hjemmehospice
Sankt Lukas Ældreomsorg
Sankt Lukas Mødestedet
Sankt Lukas Rådgivningstjeneste
Refugium Smidstrup Strand
Integreret Daginstitution Lundegård
Bofællesskabet Rosenly Støtte til Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen
En vifte af tilbud
4
Velkommen til årbog 2009-2010
og god læselyst
Af
forstanderinde
Edy Kjærsgaard
Livets vej
Diakoniens Dag, første søndag i februar 2009, blev ikke i Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen, som den havde været i de foregående år. Den blev derimod dagen, hvor husets præst og forstander Lars Eyermann fratrådte efter 13 års givende tjeneste hos os for at indlede et nyt
livsafsnit som pensionist. Et velfortjent otium ventede en ”diakoniens
mand”. Utrætteligt har Lars Eyermann sammen med Sankt Lukas Stiftelsens Diakonifællesskab været med til at sætte diakonien på dagsordenen med stort engagement i bl.a. udvalgsarbejde og i Dansk Diakoniråd.
I snart 110 år har Sankt Lukas Stiftelsen virket i Guds tjeneste for
medmennesket – og det vil vi fortsat gøre som hjemmehørende indenfor Folkekirkens diakoni og med ståsted i det kristne værdigrundlag. Det
betyder, at vi, uanset et menneskes livsalder, livssituation og livsvilkår,
er tilstede med Guds uendelige kærlighed til ethvert medmenneske, også
medmennesket, vi ikke kender. Det handler om menneskelig værdighed
uanset det enkelte menneskes baggrund. Det handler om at ”se” det enkelte menneske som forskelligt fra alle andre og være nærværende i det
unikke møde. Forskellighed frem for enslighed og regelsæt.
Det er særligt glædeligt at kunne fortælle, at selvom Diakonissehuset
Sankt Lukas Stiftelsen støder på modstand, således i forbindelse med
Bostedets Kastaniehusets lukning, så har det forgangne år også budt på
initiativer, som i de kommende år vil øge vort diakonale arbejde. Et øjebliksbillede viser, at huset stadigt forandrer sig. I 2009 er således indgået
overenskomst med Region Hovedstaden om øget drift af både hospice
og hjemmehospice, fremover benævnt ”Sankt Lukas udgående hospiceteam”. Dette palliative team er øget med 50 % pladser ad gangen, det
stationære hospice vil, når vi når 2011 været udvidet med 100 %, d.v.s.
fra 12 senge til 24 senge. Dette og en aktuel genhusning af hospicevirksomheden fortælles der mere om i årbogen for 2009/2010. Umiddelbart
5
Alter i Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens kirke.
før årsskiftet 2009/2010 indgik Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen
en driftsoverenskomst med Gentofte Kommune, hvilket betyder, at vi
forventeligt i 2011 har fordoblet vor kapacitet på ældrehjemmet Lindely.
Vort ”Rummelige Arbejdsmarked” er i fortsat udvikling, og Bofællesskabet Rosenly arbejder nu med en bredere målgruppe end oprindeligt,
ligesom Rosenly er blevet integreret i organisationen på lige fod med
vore øvrige arbejdsgrene. I 2009 blev der indledt samarbejde med Gentofte Kommune om udvidelse af Stiftelsens drift af integrerede daginstitutionspladser til børn. Dette arbejde forventes at blive præciseret
i løbet af foråret 2010. Flere initiativer til aktiviteter er undervejs, bl.a.
døgntilbud til voksne med spiseforstyrrelser.
Livets vej er overskriften på dette forord og samtidig en ledetråd i vort
diakonale arbejde med afsæt i næstekærlighed. Diakonien har tid og tålmodighed, tid til at vente, tid til forskellighed. Diakonien jagter ikke de
salgbare resultater. Diakonien vil det enkelte menneske og fællesskabet.
I vort diakonale arbejde skal vi gøre en forskel. Vi skal være og handle
6
for den trængte næste. Vor vej, livets vej er kærligheden. Kærligheden
som aldrig hører op.
Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden, lyder ordet i Første Korintherbrev, kap. 13, vers 13. Salmedigteren Hans Adolph Brorson har udtrykt det således:
Den sande kærlighed
af ingen ende ved;
når tro og håb er omme,
og vi til Himlen komme,
skal kærligheden brænde
først ret og uden ende.
O Jesus! lad mig så
din kærlighed forstå,
at hvad jeg foretager,
af kærligheden smager,
at alt mit liv må være
din kærlighed til ære.
DDS nr. 690, vers 7 og 8
7
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen,
dets fællesskab og opgaver
Af
forstanderinde
Edy Kjærsgaard
Ved en lejlighed som denne, hvor en årbog markerer, at timeglasset for
året 2009 er vendt, og et nyt år i skrivende stund har taget sin begyndelse, er det naturligt både at se tilbage og også gøre et forsøg på at se
lidt ind i fremtiden.
Om end det også er en særdeles væsentlig lejlighed til at minde os alle
sammen om, at vor største gave er livet i nuet. Livets nu og de mange
øjeblikke før dette nu, er Guds uovervindelige gave til os. Hvad der
venter efter øjeblikkets nu, kan vi således trygt lægge i Guds hænder.
De mange øjeblikke i året, som er gået, har som tidligere svundne år
mindet os om, at det menneskeskabte ikke er langtidsholdbart. Og at vi
ikke ved, hvordan vort liv ser ud om bare 10 år.
På verdensplan har voldsomme begivenheder og katastrofer ramt
mange mennesker. Ufred, krig, udstødelse, finanskrise, arbejdsløshed og
ændret klima er blot eksempler på, at forholdene omkring os er ændret
og spiller ind i mange sammenhænge, også nationalt. Vi er i dag på en
helt anden måde end tidligere vævet ind i hinanden og vore gerninger.
Det er som i Dominospillet, den ene brik påvirker den anden. Og ingen
kan melde sig ud af spillet! Heller ikke os selv, men vi kan påtage os et
ansvar for at være til stede. For ikke at lade tiden og dens foranderlige
krav løbe af med os.
Så lad os da blive hos os selv, som overskriften antyder, se lidt på det
nære i bevidstheden om, at vi også indgår i et samspil med omverdenen,
hvor vort ansvar ligger i at fastholde og leve på det kristne værdigrundlag, lade os påvirke af Guds ord og handle med hjertet i kærlighed for
næsten. Både som enkeltperson og som organisation.
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens diakonale fællesskab mindskes, og mange magter ikke længere at tage aktivt del i arbejdet, men
følger det dog fortsat tæt og er med de foldede hænder i forbøn for
medarbejdere, frivillige, bestyrelse, venner og arbejdsgrenene. På inde8
værende tidspunkt tæller Sankt Lukas Diakonifællesskab i alt 35 medlemmer, hvoraf under ti er aktivt udøvende i de daglige opgaver i husets
forskellige arbejdsgrene. Ved årets start boede ni af fællesskabets søstre
på vort ældrehjem Lindely. Dette tal ændredes i foråret 2009 til otte, idet
vi måtte tage afsked med søster Esther Johanne Sørensen, der sov stille
ind i sin stue på Lindely efter lang og trofast tjeneste. Der henvises til
nekrolog andet sted i årbogen.
En naturlig følge af færre medlemmer i det diakonale fællesskab er et
øget antal af ansatte medarbejdere til at løfte opgaverne, hvor der før
var søstre på posten. Sankt Lukas Stiftelsen er begunstiget med dygtige,
ansvarsfulde og engagerede medarbejdere i enhver arbejdsgren. Som ny
medarbejder sættes man først og fremmest ind i arbejdet i den pågældende arbejdsgren, men der suppleres også med introduktion til huset,
husets andre arbejdsgrene og vort kristne værdigrundlag, som forventes
respekteret. I det forgange år er endvidere truffet beslutning om yderligere udvidelse af introduktionsforløbet til Sankt Lukas Stiftelsen og
dens virke, hvilket vi ser frem til at iværksætte.
Aktuelt beskæftiger Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen ca. 350
medarbejdere. Dette antal øges væsentligt de kommende år i takt med
udvidelse af arbejdsopgaverne.
Tilbageblik
At vor kirke er det naturlige samlingspunkt gennem året, hvor forskellige højtider, traditioner, gudstjeneste- og andagtsliv m.m. udfolder sig,
har stor betydning både for den enkelte, for fællesskabet og for menigheden. Vi får lov at høre Guds ord, mærke Guds fællesskab med os
mennesker, mærke at Guds nåde og barmhjertighed er vi alle omfattet af. Samtidig åbner døren sig for de diakonale opgaver, og vi mindes
om, at handling overfor næsten skal komme fra hjertet. At det er Guds
uendelige kærlighed overfor alle skabninger, vi i vort liv er forpligtet til at
bringe videre til vor næste. At vi er i Guds tjeneste hver dag året rundt.
Tjenesten veksler, som i alle andre familier, også med samvær og
særlige anledninger til at mødes på kryds og tværs i større og mindre
sammenhænge gennem årets løb. Der er vor samværssøndage, hvor vi
samles i Diakonissehusets dagligstue, vi lytter måske til et oplæg, fører
samtaler, synger sammen, har gæster, hygger os og drikker kaffe. Af og
9
Jubilæumssøstrene 2009
til er der særlige lejligheder til at mødes, måske en festligholdelse, måske
en koncert eller et foredrag. Der er juleaften, nytårsaften, Stiftelsens årsdag med fejring af jubilæumssøstre m.m.
I 2009 på Stiftelsens 109 årsdag havde vi fornøjelsen at fejre hele tre
jubilerende søstre, søster Camilla Poulsen med 70 år, søster Ruth Hansen med 65 år og søster Janne Pedersen med ”kun“ et 65 års jubilæum.
Tilsammen 195 jubilæumsår i Guds tjeneste. Fremhævet under højtideligheden blev søstrenes eget tilbageblik på tjenesten:
Søster Camilla fortalte således for ca. ti år siden om søsterelevers
undervisning i dansk, historie og samfundslære. Om søstre, der skulle
have besked om det mellem Himmel og jord og søstre, der blev fortrolige med Oehlenschläger, Blicher, Jakob Knudsen, Grundtvig, Brorson,
H.C. Andersen, Storm P. og mange flere. Spændvidden var stor og omfattede også diakoniens og missionens historie, troslære, etik og rengøringsteori. Og så var der jo også den fagligt, målrettede uddannelse for
den enkelte. Søster Camilla sluttede sit tilbageblik med tak til Gud, som
gjorde hende rede og sendte bud og føjede til: ”at trofast er Gud, trods
vor svigten og fald, at Jesus, vor frelser for alt har betalt”.
10
Søster Ruth har for en del år siden på anden vis udtrykt sig om svigt
og fald ved at citere en af diakoniens store mænd, som har sagt: ”de,
som vil være diakonisser, må ikke elske deres liv, men være villige til at
ofre det i selvfornægtelse”. Og fortsatte med at sige, at som søsterelev
var opfattelsen ofte, at var man først blevet diakonisse, så blev det lettere
at arbejde med forhold som bl.a. egoisme og ærgerrighed. Det blev det
bare ikke. Behovet for Guds tilgivelse og kraft er livslang.
Søster Janne fremhæver en halv snes år før sit jubilæum i 2009, at der
først og fremmest er behov for en stor tak. Tak til Gud for fællesskab,
for uddannelse, for hjem, for opgaver. Tak for overbærenhed og velsignelse, tak for at være omsluttet af søsterfællesskab, af kærlighed og forbøn, tak for Guds velsignelse over gerningen.
Et par måneder efter årsfesten var det tid til fælles sommerferie på vort
dejlige refugium beliggende ved Smidstrup Strand. En god uge blev tilbragt både inden døre med hyggeligt samvær, uden døre i dejlig sol og nærhed til vand og skov. Der var indkøbsture, udflugter, kortskrivning, gåture,
middagshvil og ikke mindst flot opvartning og måltider, der var kræset
omkring. Dagens morgen- og aftenandagt rammede på naturlig vis dagene
ind og satte vore liv i perspektiv. Sommerferien næste år er allerede aftalt.
Runde fødselsdage er det også blevet til i årets løb, og vi har kunnet
nyde bl.a. lægekoret Con Fusione i vor kirke i december måned, hvor
også en vellykket Julestue med salg af hjemmelavede produkter, tombola og café løb af stablen. Et af højdepunkterne her var en velbesøgt
koncert med ”Det hvide Kor“ fra Vordingborg.
I forbindelse med ”Hellig Tre Konger“ havde vi besøg af generalsekretær Kim Hartzner, der med engagement fortalte om Mission Øst‘s
initiativer i det hårdt ramte Armenien. Særligt optog det vanskelige børnearbejde os, og tankerne gik til Stiftelsens eget børnearbejde gennem
årene og inspirerede til en aftale med Mission Øst om at arbejde videre
med et eventuelt samarbejde med Stiftelsen og dens Diakonifællesskab
omkring et konkret humanitært børneprojekt i Armenien. Forhåbentlig
mere herom i næste års tilbageblik.
Bostedet Kastaniehuset
Desværre måtte vi med udgangen af 2009 sige endeligt farvel til Bostedet Kastaniehuset, som på dette tidspunkt havde eksisteret i fem år
11
som et behandlingstilbud til unge piger med anden etnisk baggrund end
dansk. Afskeden var smertelig og blev ikke lettere af et afslag på en af
myndighederne opfordret ansøgning om midler til fortsat drift af det
enestående tilbud, som kommunerne fandt for kostbart og derfor nedprioriterede at gøre brug af institutionens ekspertise.
Et både nødvendigt, unikt og yderst kvalificeret tilbud for unge piger
ramt af æresrelaterede konflikter forsvandt.
Det er værd at takke Bostedet Kastaniehuset for 5 års ihærdigt og aldrig svigtende engagement, for faglighed og menneskelighed, for mod
og udholdenhed, kamp og levende ledelse. Tak til alle med særlig tak til
leder Inge Loua for årelang indsats, også forud for Kastaniehusets start.
Det er sørgeligt, at der ikke længere er et tilbud som Kastaniehuset til
de unge piger, på hvis vegne vi især er bekymrede for samfundets holdning og manglende ekspertise i at rumme disse meget alvorlige og truende problemstillinger.
Ny leder i Lundegaard
Året 2009 blev året, hvor Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen og vor integrerede daginstitution Lundegaard kunne byde velkommen til ny leder af institutionen, Kjeld Gudmandsen. Kjeld Gudmandsen kom
fra en stilling som souschef på Københavns Kristne
Friskole, hvor han har beskæftiget sig med det pædagogiske arbejde, personaleledelse, økonomi, administration og undervisning. Kjeld Gudmandsen er ikke
et helt ubeskrevet blad i Lundegaard‘s historie, idet han faktisk under sin
pædagogiske uddannelse var i praktik her. Vi er glade for, at han valgte at
komme tilbage og byder velkommen til arbejdet og vort store hus.
Ny overlæge i hospiceområdet
Med virkning fra maj 2009 blev hjemmehospice, ”Sankt Lukas udgående hospice-team“ udvidet fra 30
patienter ad gangen til 45. Dette betingede ansættelse
af endnu en overlæge.
12
Til stillingen blev valgt speciallæge Hanne Boye­ Hee­gaard, der gennem knap fire år havde virket­ som kommunallæge i Gladsaxe Kommune. Hanne Heegaard har et bredt erfaringsgrundlag og finder opgaven at pleje og yde værdig omsorg til døende og deres pårørende gennem
den sidste tid meget vigtig. Hjertelig velkommen til Hanne Heegaard.
Nye ansigter i det administrative område
Betinget af ekspansion i Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens arbejdsfelter og deraf øgede krav til
vor administration blev Jørn Jensen den 1. marts
2009 ansat som administrationschef.
Jørn Jensen har meget grundig erfaring fra det
statslige niveau og også fra det kirkelige landskab,
hvor han godt og vel det seneste årti har arbejdet med
netop det administrative felt på de særlige betingelser,
som gælder, når vi taler om private, selvejende institutioner drevet på et
kristent værdigrundlag. Jørn Jensens første opgave vil være at geare vor
administration til de fremtidige krav, som vi allerede nu ved, er væsentligt forskellige fra opgaverne, som de løses i dag.
Til at bistå i den opgaveændrede portefølje er med virkning fra 1.november 2009 ansat Bitten Toubøl som leder af vort
regnskabsteam. Også Bitten Toubøl har lang erfaring
indenfor feltet, og vi ser frem til et udviklende samarbejde.
Hjertelig velkommen til begge i en administrativ
funktion under omlægning.
På pension
Primo 2009 fratrådte, som nævnt andetsteds her i årbogen, vor præst
og forstander gennem 13 år, Lars Eyermann. En omtale af Lars Eyermanns virke blev bragt i vor ”Hilsen“ i november samme år.
Medio 2009 fratrådte en af vore trofaste servicemedarbejdere i
rengøringsområdet Lis Carlsson, efter mange års virke med at holde hus
og hjem rent og præsentabelt.
Ultimo 2009 takkede Britta Rasmussen, efter samvittighedsfuld arbejdsindsats gennem en årrække, af som kasserer i vor administration.
13
Birgitte Kragh Hansen, afholdt medarbejder, som efter mange års
virke har valgt at gå på efterløn 31. 8. 2009, Lindely.
Helle Salling er efter lang og tro tjeneste gået på efterløn fra udgangen
af december 2009, Lundegaard.
Til alle fem skal her lyde en varm tak for årenes virke i Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen med ønske om et indholdsrigt otium til hver
enkelt.
Hvad sker fremover
Diakokisssehuset Sankt Lukas Stiftelsen har, som nævnt underskrevet
aftale med Region Hovedstaden om med virkning fra 1. januar 2011 at
kunne honorere modtagelse af i alt 24 patienter i vort stationære hospice, d.v.s. en udvidelse med 12 sengepladser. Det betyder, som beskrevet af vor hospiceleder andet steds i årbogen genhusning og et stort moderniserings- og ombygningsprojekt for at gøre Dr. Alexandrines Hus
klar til i løbet af 2010 at kunne huse både et udvidet stationært hospice
og ”Sankt Lukas udgående hospice-team“.
En aftale med Gentofte Kommune betyder endvidere, at vort ældreområde udvides med ca. 100 %. Også her skal vi ud i om- og nybygninger, hvilket forventes igangsat i sensommeren 2010. Der vil blive tale
om en større ombygning af Lindely‘s tagetage for der at kunne indrette
ni nye og moderne plejestuer med diverse fællesarealer. Hertil kommer
en større tilbygning med i alt 29 plejeboliger samt service- og fællesarealer. I forbindelse med udvidelsen af Lindely vil der blive behov for genhusning af beboere i en periode frem til tagetage og tilbygning står klar.
Genhusningen vil finde sted i Kastaniehuset, hvor hospiceområdet p.t.
genhuses.
Sideløbende med ovennævnte udvidelser arbejdes der med en større
øgning af pladser i vort børnefelt (vuggestue og børnehave), og et projekt med døgntilbud til voksne med spiseforstyrrelser er på vej til gennemførelse. Også andre projekter drøftes, men mere herom til næste år.
I konsekvens af ovenstående følger et øget antal opgaver for hele
vort serviceområde og vort centralkøkken. Det samme gælder for
vor administration, som også skal indstille sig på ændrede arbejdsgange og -krav for kvalificeret at kunne løfte opgaven. Der kan læses mere om administrationen i et selvstændigt indlæg her i årbogen.
14
Tak
Til sidst skal der fra Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen lyde en varm
tak for den støtte og opbakning, vi møder fra så mange sider.
For et hus som vort, en privat, selvejende institution, er det ikke muligt
alene at magte de mange diakonale opgaver, vi påtager os overfor mennesker i alle aldre, alle livssituationer og livsvilkår. Vort omsorgsarbejde
for mennesker i nød er grundlæggende afhængig af hjælp og støtte i enhver form fra både enkeltpersoner, grupper, legater og fonde m.fl.
En dybfølt og hjertelig tak skal derfor siges til enhver, som på den ene
eller anden måde bidrager med hjælp til vort arbejde.
Tak til det store og aktive, frivillige arbejde, som ydes af en lang række
mennesker i vore forskellige arbejdsgrene.
Også tak til vor bestyrelse, som professionelt i en sparsom fritid, træffer
nødvendige beslutninger om Stiftelsens virke, som støtter og inspirerer
os i arbejdet og flittigt følger os.
Og stor tak til Sankt Lukas Diakonifællesskab for forbøn, for støtte, for
frivillig indsats overalt i vort store hus og hjem. Tak for særlig indsats i
forbindelse med det kirkelige liv, ved festlige lejligheder og for produktion
gennem hele året til ”Julestuen“ med efterfølgende afvikling af denne.
Tak til foredragsholdere for inspirerende foredrag, tak til medvirkende i
koncerter i kirken.
Hjertelig tak til ledere og medarbejdere for stor indsats i vore arbejdsgrene. Tak for medvirken og medleven i varetagelse af opgaverne.
Tak til eksterne samarbejdspartnere for inspiration og medvirken til udvikling.
Særlig tak til de mange personer, venner og bekendte, fonde og legater,
hvorfra vi har modtaget helt uundværlige og gode gaver og donationer
til anvendelse i vort arbejde for næsten.
Endnu engang varm tak til enhver, som tænker på os og bidrager på forskellig vis. Tusind tak. Også til:
Civilingeniør Otto Kierulff ’s Fond
Den Danske Frimurerorden
Departementchef Hugo Engmann og hustru Carla Engmanns Fond
Det Arnstedtske Familiefond
Direktør J. P. Lund og hustrus legat
15
Edith & Gotfred Kirk Christiansens Fond
Elin og Erik Jensens Fond
Ejnar og Meta Thorsens Fond
Elin og Erik Jensens Fond
Emil Petersen og hustru Olines legat
Enid Ingemanns Fond
Entreprenør G. Kjæhr og hustru Emilie Kjæhrs Mindelegat Fabrikant Christen Frøkjær Jensen og hustrus Fond
Flemming Lindegaard
Grosserer Knud Hecht-Nielsen og hustrus Legat
Gentofte Kommune
IKEA
Lions Club Hellerup
L. J. Wendelboe og Hustrus Fond
Otto og Birthe Bangsdals fond
Overvagtmester R. Christian Hansen og hustru Ida Hansens Mindelegat
Pax Fondet Stensbygaard Fonden
Tømmerhandler Johannes Fog´s Fond
Wanda og Svend Jarlsbys Fond
16
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen
Diakonifællesskab
Sankt Lukas Diakonifællesskab er Diakonissehuset Sankt Lukas
Stiftelsens centrale kerne, og dets medlemmer er bosat i
selvstændige lejligheder i Stiftelsens bygninger.
Diakonifællesskabet er et menneskeligt og kirkeligt fællesskab,
der aktivt bærer med på Sankt Lukas Stiftelsens mange
diakonale opgaver rettet til medmennesker i alle livsaldre
og livssituationer
Har du lyst til at bære med, er Sankt Lukas Diakonifællesskab
åbent for nye medlemmer.
Yderligere oplysninger om Sankt Lukas Diakonifællesskab
og mulighederne for at blive optaget i Fællesskabet
indhentes hos:
Forstanderinde Edy Kjærsgaard
Telefon: 3945 5202
til hvem også en skriftlig ansøgning om optagelse kan
sendes til adressen: Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup
Se også: www.sanktlukas.dk
17
Inklusion og anerkendelse i pædagogisk
arbejde
Af Kjeld Gudmandsen,
Lundegård
institutionsleder i den integrerede daginstitution
I en verden, hvor der er en tendens til at opdele mennesker i grupper
baseret på subkulturer, etnicitet, tro, social status, mennesker med handicap og lignende har vi valgt at være en institution, hvor alle børn er aktive deltagere i et inkluderende socialt fællesskab.
Lundegård er en selvejende daginstitution med to vuggestuegrupper
og to børnehavegrupper samt 5 pladser til børn med særlige behov. Vi er
opdelt i to afdelinger i hvert sit hus med egen legeplads.
Vores pædagogik er baseret på inklusion og anerkendelse. Vi lægger
vægt på at være nærværende i vores omgang med børnene, der skal have
mulighed for at udvikle sig alsidigt, socialt, motorisk, sprogligt, følelsesmæssigt, musisk og kulturelt.
Vi ser hvert enkelt barn som unikt. Hvert barn skal opleve sig selv
som en aktiv, accepteret og ligeværdig deltager i det sociale fællesskab,
uanset etnicitet, kultur, handicap og tro. Vi ser mangfoldigheden i børnegruppen som en ressource og vores opgave som voksne, at skabe grobund for et fællesskab, hvor børnenes kompetencer og potentiale kommer til udfoldelse. Det gør vi ved at skabe mindre grupper i dagligdagen,
hvor nogle f.eks. arbejder med sproglig stimulering, mens andre deltager
i en skoleforberedende gruppe.
I børnenes indbyrdes samspil lærer vi børnene at tage socialt ansvar
for hinanden, ved at lære dem at kunne sige til og fra. I den indbyrdes leg
har alle noget at kunne byde ind, og vi hjælper dem til at sætte ord på legen. Samtidig udvikler vi deres evne til at sætte deres personlige grænser
og til selv at kunne løse mindre konflikter, som kan opstå i en legesituation. Vi arbejder ud fra den erfaring, at vi ved enkelte anvisninger sætter
børnene i stand til også selv at løse konflikter.
Det er altid en fornøjelse at opleve børns indre retfærdighedssans.
Når børnene føler sig set og anerkendt, vokser deres selvfølelse, og vi
oplever, at de indbyrdes godt vil tage stilling til, hvordan man kan tilgo18
dese hinanden i en leg. Hvis der er en rolle eller et legeredskab, som i en
periode er mere attraktivt end et andet, så kan vi se, at børnene opøver
deres evne til at forhandle om, at når den ene har haft den et stykke tid,
så er det den næstes tur.
I institutionen kan vi, når vi følger børnene over flere år opleve, at det
arbejde, vi grundlægger helt fra barnet start i vuggestuen bærer frugt og
udfolder sig i gennem hele børnehavetiden. En anerkendende kultur
Vi har de seneste år arbejdet med, og det sidste år har vi arbejdet på,
at vores omgang med hinanden er præget af anerkendelse. Vi anser os
voksne som forbilleder, og den adfærd, som vi udviser i forhold til hinanden og børnene, er den adfærd, som børnene observerer og kopierer
i deres omgang med hinanden. Det er sjovt at se børn, der, når man er
gået på en speciel måde over legepladsen, kort efter går og siger lige det,
man selv har gjort.
Det er vi meget bevidste om.
Vi anerkender blandt andet børnene ved at have tillid til, at de selv
meget tidligt er i stand til at kunne sige til og fra. Vi understøtter børnene i at blive aktive deltagere i deres liv og i at udvise selvstændighed.
Leg fra børnehaven
Leg i børnehaven
19
F.eks. kan børnene selv tage bleer frem og gå af en trappestige op til
puslebordet i stedet for at blive båret. En anden situation, hvor de synes, det er sjovt at gøre, hvad de voksne gør er, at de gerne vil deltage i
at dække bord eller efterfølgende at tørre borde af. At meget andet bliver tørret af i samme anledning er jo blot en lejlighed til at udforske verden, og fascinationen af vand og de spor, det kan sætte. Fordybelsen og
glæden i deres ansigt er ikke til at tage fejl af, når de får en tjeneste til at
blive en leg.
Den anerkendende kultur kommer ikke af sig selv, og vi har i personalegruppen arbejdet med at anerkende os selv og vores kollegaer, dels
på vores personaledage og dels med input på vores personalemøder. Vi
har en ekstern konsulent, der også har været med til at udvide vore egne
teltpæle, og det har styrket os i at sætte hinandens ressourcer og kompetencer mere i spil. Når vi ønsker at bevæge andre, er det nødvendigt,
at vi også selv er i bevægelse og øver os. Det har handlet om, hvordan
vi omgås hinanden, børnene og forældrene samt øvelser i holdning og
kommunikation.
At se børnene og hinanden som aktive medskabere af hinandens liv
i dagligdagen er godt i overensstemmelse med den danske teolog og filosof K.E. Løgstrups etiske fordring: ”Den enkelte har aldrig med et andet
menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt en forbigående stemning, en oplagthed, man får det til at visne, eller som man
vækker, en lede, man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget,
så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej“.
Vi oplever det som et stort ansvar at være de voksne, som vores børn
omgås i de fleste af deres timer om dagen, og vi ønsker derfor også være
med til, at de oplever at have mødt næstekærlighed, accept, nærvær og
anerkendelse som et godt fundament til at møde livet med.
Tradition og fornyelse
Vi har i det indeværende år ikke kun menneskeligt været i bevægelse i
Lundegård. Der er sket medarbejderskifte, hvilket ses andet steds i årbogen. Vi holder naturligvis fast i de mange traditioner, som er blevet
opbygget over årene. Men i vores fysiske rammer er der sket fornyelse.
Vores legeplads i Lundegård 2 er blevet flyttet og nye legeredskaber og
beplantning er kommet til. Den skaber et godt rum for vores udeliv.
20
Lucia optog
Koncentration og balance
Koncentration
Balance
I Lundegård 1 er vi gradvist i og
gang med
at forny legeredskaberne på le-
gepladsen. Samtidig står vi foran en ombygning af vores køkkener, sådan at vi er rustet til at møde de forventninger, der ligger i planerne om
det sunde måltid i børnehaverne. Pædagogisk er vi også i en proces med
at forny vores læreplaner, og som et yderligere tiltag i den anerkendende
kultur vil vi, i samarbejde med Red Barnet, Mary-Fonden og Gentofte
Kommune, indarbejde et ”Fri for mobberi“ koncept i vores børnehaver. Alt dette oplever vi spiller sammen om vores drøm: At skabe et godt
børneliv for alle de børn, som er hos os i Lundegård.
21
Nye tider i Rosenly
Af Marianne Honoré,
leder af
Rosenly
Rosenly har siden åbningen i foråret 2006 haft til huse i Dronning Alexandrines Hus. Lokaler, som vi var meget glade for og som dannede en
god ramme for de kvinder og børn, der gennem årene har boet i bofællesskabet.
Da Dronning Alexandrines Hus skulle renoveres, blev det nødvendigt
at finde nye lokaler til Rosenly.
I løbet af efterår og vinter 2009 flyttede beboerne gradvist fra det
”gamle“ Rosenly til egen privat bolig. En timing, som ikke var planlagt,
men som for alle parter var god, og som gjorde, at flytningen ikke kom
til at påvirke beboerne.
Familierne
I 2009 har Rosenly haft i alt 6 familier boende – 6 kvinder og 5 børn.
Den første, som flyttede, havde boet i Rosenly i 1 år. Kvinden og
hendes barn flyttede til egen lejlighed i starten af 2009, og kvinden fik
arbejde på plejehjem.
I løbet af sommeren flyttede en familie, der havde boet i Rosenly i 1½
år til egen lejlighed. Kvinden går fortsat i sprogskole, og begge børn går
fortsat i daginstitution på Sankt Lukas Stiftelsen.
I efteråret flyttede endnu en beboer og hendes barn. Også de havde
boet i Rosenly i 1½ år. Rosenly samarbejder med Boligfonden for enlige
mødre og fædre, og de kunne tilbyde en lejlighed til mor og barn. Kvinden har flittigt fulgt danskundervisning på to forskellige sprogskoler, og
hun går nu på forberedende HF-kursus. Hun har således sluppet starthjælpen til fordel for SU. Hendes barn går fortsat i daginstitution på
Sankt Lukas Stiftelsen.
I løbet af foråret flyttede to unge kvinder uden børn til Rosenly. P.g.a.
familiekonflikter havde de brug for at komme væk fra København og
flyttede derfor til en anden landsdel i december.
Endnu en ung kvinde uden børn flyttede ind pga. familiekonflikter.
22
Møde i Rosenly
Hun respekterede desværre ikke de sikkerhedsregler, der er for at bo i
Rosenly, hvilket kan være katastrofalt for de andre beboere. Vi måtte
derfor afslutte hendes ophold ret hurtigt.
Flere af de kvinder, som er flyttet, har stadig kontakt til Rosenly. De
kigger forbi bare for at sludre lidt - for at få et råd eller for at fortælle nyt
om dem selv eller børnene. Vi har besøgt flere af familierne, efter de er
flyttet, hvor de har fremvist deres nye hjem.
Der er ingen tvivl om, at det har gjort en forskel for familierne, at de
har boet i Rosenly. Det har vist sig, at den helhedsorienterede indsats
som Rosenly sammen med Sankt Lukas Stiftelsen tilbyder, har haft en
gavnlig indvirkning på kvindens hverdagsliv.
Når sprogskole, daginstitutioner, praktikpladser og hjemmet ligger
tæt på hinanden, gør det samarbejdet omkring kvinderne smidig, og det
giver dem fine muligheder for at komme ind i en god gænge og til at arbejde med de udfordringer, de hver især har. At læse og oversætte - både
sprogligt og indholdsmæssigt – breve fra myndigheder eller daginstitutioner, til ledsagelse ved møder eller ved lægen og til råd, vejledning og
sparring i forhold til almenmenneskelige spørgsmål. Kræver vor daglige
støtte.
23
Rosenlys flytning
Blandt forskellige muligheder blev Rosenlys nye lokaler udvalgt. Den
nye beliggenhed, ovenpå den intergrerede dagsinstitution for børn, med
udsigt over Søsterhave og legeplads danner lyse- og hyggelige rammer.
Lokalerne har tidligere været brugt til andre formål, så et omfattende arbejde stod nu foran håndværkerne. Der skulle rives vægge ned mellem
nogle af værelserne, så de tilsammen fik en god størrelse til en lille familie. Skabe og andet interiør skulle ligeledes rives ned, der skulle lægges
el og kabler, gulvene slibes, - og alle vægge, døre, træværk samt skabe
skulle males. Arbejdet stod på hele efteråret, og et par dage før jul stod lokalerne
klar – alt lyst og lækkert. Rosenlys gamle lokaler blev tømt og flyttet – i
snestorm – på ganske få timer.
Lokalerne står nu klar, og nye familier kan flytte ind. Vi afventer i skrivende stund tilsagn fra en kommune for en kvinde med 3 børn samt enlig ung kvinde. Og vi glæder os til at byde nye familier velkomne i vore
dejlige rammer.
Rosenly’s nye lokaler ovenpå Lundegård 1
24
Opgave og samarbejde
Af Leder Inge Steenberg,
ældrehjemmet
Lindely
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen indgik i foråret 2008 et samarbejde med Gentofte kommune om etablering af aflastningspladser i vort
kristne ældrehjem Lindely. Der bor både ældre søstre, private borgere
og nu borgere, der bl.a. i en kortere eller længere periode venter på en
plejehjemsplads et andet sted i Gentofte kommune. Omsorgen og plejen på Lindely ydes af sygeplejersker, sosuassistenter og -hjælpere, sygehjælpere, plejeassistenter, blot for at nævne nogle af de faglige grupper.
Aflastningspladserne anvendes som nævnt til borgere, som af Gentofte kommune er visiteret til en plejebolig med fast personale. Borgerne
er færdigbehandlet på enten Gentofte Hospital eller på Gentofte kommunes genoptræningsinstitution, Tranehaven, men beboeren er ikke
længere i stand til at klare sig i egen bolig. Ventetiden, kan i så fald, tilbringes på Lindely.
Sankt Lukas Stiftelsen startede op med 6-8 pladser og kom i løbet af
sommeren 2008 op på de nuværende 24 pladser.
Aflastningsboligerne består af stor stue, eget badeværelse samt en
lille entre. Der er telefon og TV i samtlige boliger. Aflastningsborgerne
må ikke medbringe egne møbler, stuen er møbleret, der må ikke hænges malerier eller andet på væggene. Aflastningsborgeren beholder under opholdet på Lindely sin faste adresse, idet opholdet på Lindely er
midlertidigt.
Samarbejdspartnere.
Lindelys daglige samarbejdspartner er Tranehaven, som er den visiterende myndighed.
Når Lindelys aflastningsborgere får en permanent plejebolig, meldes
pladsen ledig hos Tranehaven, som derefter visiterer en ny borger til
Lindely. Dette sker indenfor 24 timer.
Aflastningsborgerne opholder sig i gennemsnit 3-9 måneder på Lindely. Dette er, naturligvis, meget afhængigt af, hvilken plejebolig, den
25
Dagligstue på Lindely.
enkelte borger har valgt, og hvorvidt borgeren har valgt en specifik plejebolig.
Lindely har også et meget tæt samarbejde med Hjælpemiddelcentralen i kommunen, som vi oplever som værende lydhøre overfor vore behov. Det samme gælder de praktiserende læger.
Det er vigtigt, i denne sammenhæng, at fremhæve Sankt Lukas Stiftelsens øvrige medarbejdere: Centralkøkkenet, som altid er lydhøre overfor
vore ønsker eller specielle diæter, Serviceafdelingen, som klarer hverdagens genvordigheder og rengøring, når man bor i et smukt gammelt hus.
Portfunktionen, som viser vej og hele den administrative support og
ikke mindst støtte fra alle Stiftelsens ”naboafdelinger“
26
Rum på Lindely til bibeltimer, gudstjenester m.v.
Arbejdet
Dette kræver stor fleksibilitet, indlevelsesevne og omstillingsparathed
fra såvel medarbejdere, faste beboere og de aflastningsborgere, som ofte
har mere end en flytning bag sig. Lindely har gennem hele forløbet arbejdet med at finde den organisationsform, struktur og arbejdsfordeling,
som sådan en opgave kræver. Det er en løbende proces, som hele tiden
skal evalueres, således at Lindely yder en professionel og faglig velbegrundet service med omsorg og pleje.
Lindelys permanente beboere, søstre og private oplever indimellem,
at dagligdagen er meget turbulent, og vore aflastningsgæster kan finde
det svært at falde til, da Lindely er endnu et midlertidigt ophold, og
mange har svært ved at forstå, at de skal videre til anden bolig og ikke
kan blive boende på Lindely.
Lindelys vigtigste opgave er derfor at skabe så gode, trygge og rolige
rammer for den enkelte som overhovedet muligt. Hverdagen skal tilret27
telægges udfra den enkelte borgers behov og ressourcer og så ” tæt på
det normale ” som muligt.
Udover omsorgspersonale er der yderligere 2 ansatte som beskæftigelsesmedarbejdere. Deres hovedopgave er at samle beboerne til sang,
højtlæsning og samvær m.v. udfra den enkelte beboers/borgers behov.
Ofte er den bedste form for samvær tilstedeværelsen af en ”voksen”,
som har tid og ro til at være sammen med den/de ældre.
Højtidsbestemte arrangementer som, jul, pinse og påske fejres med
samvær omkring ekstra god mad, et godt glas vin og sang. Der er mulighed for at deltage i Gudstjenesten enten i Sankt Lukas Stiftelsens egen
kirke eller på Lindely. Kirkelige handlinger som: Andagter, samtale med
præst, sjælesorg eller skrifte er en vigtig og fundamental del af Sankt Lukas Stiftelsens hverdag, og vore aflastningsgæster bliver naturligvis også
tilbudt disse kirkelige handlinger.
Sidst men ikke mindst er Lindelys ansvarshavende medarbejdere uddannet til at varetage opgaver omkring palliativ pleje og smertebehandling. Dette betyder, at vi kan give døende og pårørende en så fredfyldt
afslutning på livet som overhovedet muligt.
28
Fra 12 til 24 hospicepladser på Sankt
Lukas Stiftelsen
Af Thomas Feveile –
leder af
Hospice
og
Hjemmehospice
I 2010 udvides hospice fra 12 til 24 senge. Behovet for hospicepladser
er stort, og vi ser frem til, at mange flere patienter og pårørende kan få
glæde af det, vi kan, og det vi står for. Men udvidelse betyder også ombygning, istandsættelse og genhusning. Og det kan give store udfordringer et sted, hvor fred, ro, tid og kontinuitet er helt afgørende værdier i
arbejdet. 2009 og 2010 bliver markante år i Hospices snart 18 år lange historie.
I 2009 udvidede hjemmehospice (Sankt Lukas udgående hospice-team)
kapaciteten med 50 %. Nu kan vi yde støtte, behandling og rådgivning
til 45 patienter i hjemmet via telefon og besøg fra sygeplejerske og læge.
Tidligere var tallet 30. I 2010 er det så det stationære hospice – selve hospicesengene, der
skal være flere af. Antallet fordobles fra 12 til 24.
Indlæggelsestiden på hospice er ofte kort. Mange af patienterne ligger fra få dage til nogle uger, og kun de færreste ender forløbet med en
udskrivelse. Den korte indlæggelsestid betyder, at de 12 senge hospice
hidtil har haft, hvert år har kunnet rumme 100 – 150 patienter. Derfor
har rigtig mange patienter og pårørende haft gavn af hospice siden åbningen i oktober 1992. Alligevel har vi måtte sige nej til mange. Til trods
for det store antal patientforløb om året – og til trods for, at der i perioden siden 1992 er etableret 14 andre hospicer i Danmark – har behovet for en plads på Sankt Lukas Hospice de sidste mange år været langt
større, end vi har kunnet imødekomme. Kun sjældent er det sket, at en
tom seng ikke har kunnet fyldes, og de årlige opgørelser har klart vist behovets størrelse: De registrerede henvendelser med ønske om plads har
været 4-, 5- eller 6 gange større, end vi kunne imødekomme. Det er ikke
sjovt at være vidne til de mange, der har måttet henvende sig forgæves.
Derfor er det også glædeligt, at den nye Region Hovedstaden besluttede at udvide antallet af hospicepladser i regionen. 26 nye pladser skulle
29
etableres i år 2010. Det skulle ske med 14 senge på et nyt hospice i Ballerup/Måløv, og 12 nye senge her i Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen. Med de nye senge kommer den samlede kapacitet i Region Hovedstaden op på 56 hospicepladser, heraf altså 24 på Sankt Lukas Stiftelsen.
Samtidig bliver Sankt Lukas Hospice det største i landet. De øvrige hospicer har 8-, 10-, 12- eller 14 senge.
Beslutningen om at udvide på Sankt Lukas var og er fornuftig. Vi har
plads og rum til flere patienter i Dronning Alexandrines hus, og vi har
også meget at bygge videre på. Nemlig de mange års erfaring med behandling, pleje og omsorg til alvorligt syge og døende. Erfaringen betyder, at vi forholdsvis hurtig ville kunne etablere de rum, rammer og flere
medarbejdere med fagkundskab, som det kræver at tage sig af endnu
flere patienter og deres pårørende. Det hospice kan og gør i dag, er blevet udviklet og forfinet i mange år, hele tiden med fokus på de helt særlige forhold, der gør sig gældende for den helt specielle livssituation,
vore patienter er i. Den viden, vil vi naturligvis gerne gøre til gavn for
flere.
Mere plads og bedre rammer for patienter og pårørende
Selvom vor udvidelse kan gå hurtigere på Sankt Lukas Stiftelsen end dér,
hvor man skal bygge og etablere et hospice fra grunden, er det alligevel
ikke en helt let opgave at udvide fra 12 til 24 senge. Der gik ikke længe,
før det stod klart, at udvidelsen af hospice ville kræve en større ombygning af den bygning, som hospice har boet i siden starten (Dronning
Alexandrines hus).
En ombygning, der både skulle skabe plads til 12 nye patientstuer,
men også skulle forny og forbedre bygningen. Huset trængte på flere
områder til en grundlæggende istandsættelse og modernisering. Det blev
derfor også tydeligt for alle, at ombygningen ville blive så omfattende,
at hospice ikke ville kunne fortsætte driften i ombygningsperioden. Larmen, uroen, støvet og alle de andre gener ville blive uudholdelige.
Til gengæld ville den grundlæggende ombygning give gode muligheder for at ændre på de rum og rammer, hospice hidtil havde været i. Der
opstod med andre ord en mulighed for at forbedre de forhold, der ikke
har været helt optimale tidligere. Det betyder, at fremtidige patienter
vil få forbedrede forhold både på patientstuerne, i dagligstuerne og ved
30
toiletbesøg og bad. Samtidig vil pårørende have bedre muligheder for at
spise sammen med patienten og for at overnatte – og ikke mindst, vil der
blive bedre forhold for børnene. Samlet skulle det give endnu bedre muligheder for, at patienten – såvidt muligt - kan fortsætte sit liv, som han
eller hun har levet det - også efter indlæggelse på hospice. Og netop det,
er en vigtig værdi i hospice.
Efter ombygningen i hospice vil personalet også kunne se frem til forbedringer. Der kommer loftslifte i alle sengestuer, der bliver bedre plads
og en mere hensigtsmæssig indretning af både køkkener, medicinrum,
kontorer, vagtværelse og personalerum. Genhusningen
Prisen for ombygningen ville naturligvis blive en masse kroner og ører.
Men for patienterne, for de pårørende og for personalet ville prisen
være, at der som nævnt ikke kunne drives hospice i Dronning Alexandrines hus i en periode. Da ombygningen samtidig ville komme til at
strække sig over et halvt til et helt år, var gode råd var dyre. Hvad skulle
man så gøre?
Flere forskellige løsninger blev overvejet, men alle synes i første omgang umulige. En midlertidig lukning var helt udelukket. Det kunne nok
være, at man så sig i stand til at lukke hospice ned en måned eller to, men
6 eller 12 måneder kunne man jo ikke sende en stor personalegruppe på
afspadsering eller ferie og da slet ikke afvise de mange patinter igennem
så langt tid. Muligheden for at ombygge den ene halvdel af bygningen,
mens man stadig brugte den anden til hospice eller lignende forslag,
måtte også afskrives. Den ro omkring patient og pårørende, der er så
vigtig i et hospice, ville slet ikke kunne opretholdes. En tredje mulighed
– at genhuse hospice i ombygningsperioden – så heller ikke helt oplagt
ud. For hvor i al verden skulle man kunne finde lokaler, der lige præcis
opfylder de mange krav, et hospice har? Og i givet fald, hvor langt skulle
man så flytte væk?
Ikke så langt, viste det sig. Til alt held lykkedes det Diakonissehusets
ledelse at finde egnede lokaliteter på selve Sankt Lukas Stiftelsen. I Kastaniehuset på 2. sal, hvor to af Region Hovedstadens gerontopsykiatriske afdelinger havde haft til huse, var der rum, plads og faciliteter, som
hospice kunne bruge. Dengang Sankt Lukas Stiftelsen fungerede som et
31
hospital, havde etagen været en del af medicinsk afdeling, så den grundlæggende indretning var i orden. Der var patientstuer, skyllerum, medicinrum, baderum, anretningskøkkener, sengeelevator og trinfri gulve og
indgange. Med maling og en hel del tilretning og tilpasning, blev etagen
gjort klar. Og den 25. november 2009 flyttede hospice i midlertidig genhusning i Kastaniehuset.
Kort efter flyttede Sankt Lukas udgående hospice-team (tidligere kaldet hjemmehospice) med og blev genhuset på 1. sal i Kastaniehuset. Således kom teamet til at bo lige nedenunder hospice.
Flyttetravlhed og ro omkring patienten
De fleste ved nok, hvordan det er, når man skal flytte. Hvad enten det er
bolig eller arbejdsplads, man flytter med, bliver det en tid præget af uro,
travlhed, forvirring og måske også lidt små stress. Uroen begynder ofte
allerede fra den første flyttekasse samles og varer gerne ved helt til alt
er på plads det nye sted. Det må man normalt leve med og slå sig til tåls
med, at det jo kun er midlertidigt. På et tidspunkt falder alt til ro igen.
Anderledes er det på et hospice. Der er tiden lige nu og her, det handler om . Vi kan ikke på samme måde lukke øjne og ører og håbe, det
snart bliver godt igen. Det er svært at „acceptere et par dages kaos“, når
de par dage meget vel kan være patientens sidste.
Derfor er det også en meget stor udfordring at flytte et hospice, hvor
det er helt afgørende at sikre, at der er fred, ro og tid omkring patienten
og de pårørende. Det er en opgave, vi brugte meget tid på at forberede
og planlægge. Hele tiden med fokus i patientens behov. Indbygget i planen måtte også være, at man i sidste ende skulle kunne afvige fra det, der
var planlagt. F.eks. fordi det, når det kom til dagen, ikke ville være forsvarligt at flytte en patient - fysisk eller etisk.
Både personale og frivillige tog mange ekstraopgaver og meget ekstra
ansvar på sig ved flytningen. Alle gjorde sig umage og strakte sig meget
langt for, at det skulle lykkedes, hvad det faktisk gjorde langt hen ad vejen.
Dermed ikke være sagt, at flytningen slet ikke kunne mærkes. Selve
flyttedagen og dagene omkring har patienterne selvfølgelig måtte opleve
mere uro og virak end i dagligdagen. Men flytningen af både hospice og
Sankt Lukas udgående hospice-team gik godt, og vi kom hurtigt godt
på plads. Udover den store kraftanstrengelse fra personalet i hospice og
32
i Sankt Lukas udgående hospice-team og de frivillige i hospice, ydede
også mange andre en helt utrolig indsats. Vi fik god hjælp fra andre afdelinger på Stiftelsen. Både byggeservice, rengøringen, portørerne og ITkonsulenten satte alt andet til side og stod parat med det samme, når vi
havde brug for hjælp. På den måde blev flytningen ikke bare en markant
begivenhed i hospice, men også en oplevelse af fællesskab og fælles opgave på tværs af Stiftelsen.
Genhusningen kræver lidt mere i det daglige
Hvordan går genhusningen så? Ja, efter de første par uger lægger den
første forvirring sig, og man vender sig til indretningen og finder efterhånden ud af, hvor alting er.
Men det er jo ikke det samme, som at alting går lige så glat og automatisk som før. De rum og omgivelser, man arbejder i, betyder nok mere
for arbejdet, end man lægger mærke til i det daglige. Så når man flytter,
opdager man hurtigt, at der er mange af rutinerne, der ikke bare ligger
på rygraden og i baghovedet af personalet, men på en eller anden måde
også er indlejret i de fysiske rammer. Måske kan man sige det på den
måde: At man husker det hele, man når det hele, man kommer igennem
det hele – og gør det hurtigere og mere automatisk i de sædvanlige rammer. Og i nye rammer skal man så omvendt: Huske sig selv på mere,
tænke mere, gøre tingene en ekstra gang og derfor også gå flere skridt.
Det betyder, at selvom man skal det samme, som man altid har gjort,
så bliver man lidt mere træt, lidt mere brugt og har lidt mindre energi tilbage, når vagten er slut. Det kan mærkes.
Helt kort kan man derfor nok sige, at genhusningen går godt, men det
kræver lidt mere energi og arbejde end til daglig. Og så savner vi nogle
af de ting, Kastaniehuset trods alt ikke kan byde på f.eks.: Tagterrasse,
toiletter til hver sengestue og karbaderum.
Den store udfordring ligger stadig foran
Men det går. Og vi ved at, den store udfordring stadig ligger foran os.
Nemlig udvidelsen til dobbelt så mange patienter i helt nyistandsatte
rammer og med en masse nye kolleger, der skal introduceres, undervises og integreres i gruppen. For ikke at tale om indkøb af senge, møbler, maskiner osv. Ligesom flytningen og genhusningen er det også no33
get, der kræver planlægning, ekstra indsats, større ansvar og fællesskab.
Vi glæder os til det. Både til at lære nye kolleger at kende og få ny inspiration, og til at mange flere patienter og pårørende kan få glæde, at
det vi kan, og det, vi står for i Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens
Hospice.
Stillerum i Hospice
34
Administrationen i 2009
Af
administrationschef Jørn Jensen
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens Administration fungerer som
stabfunktion for husets øverste ledelse og arbejder med Stiftelsens lønog personaleadministration, budget- , regnskabs- og økonomiopgaver,
fonds- og legatforvaltning, portfunktion, større byggeprojekter, ledelsessekretariat og heri bl.a. IT-funktionen.
Administrationen har derfor i det daglige et meget tæt samarbejde
med især forstanderinden og afdelingslederne.
Ansvaret for større byggeprojekter har været en særlig udfordring
i 2009, idet administrationschefen sammen med forstanderinden er
involveret i de byggeudvalg, der bl.a. er nedsat omkring udvidelsen og
moderniseringen af Hospice og ombygningen af Lindely. Det omfatter opgaver fra ideoplæg, over dispositionsforslag til udarbejdelse af
udbudsmateriale i samarbejde med arkitekter og ingeniører, Serviceafdelingen og de afdelinger, der bliver berørt. Herudover kommer i tæt
samarbejde med forstanderinden, forhandlinger med samarbejdspartnere som Region Hovedstaden og Gentofte Kommune om driftsoverenskomster og finansieringsløsninger m.v.
Som stabsfunktion for ledelsen har Administrationen været sagsbehandler vedrørende omdannelsen af 36 boliger i Stiftelsens Ældrehjem
Lindely til private ustøttede plejeboliger og efterfølgende indgåelse af
driftsoverenskomst med Gentofte Kommune. Endelig skal nævnes forarbejder vedrørende udvidelsen af Lindely med 29 plejeboliger efter
almenboligloven i nær fremtid.
Gennemførelsen af ovennævnte projekter indebærer, at Stiftelsens
aktivitetsniveau udvides. Det gælder såvel målt i kroner som i antal medarbejdere.
Det stiller Administrationen overfor nye og ændrede krav.
Det er en nødvendig forudsætning for opfyldelse af disse krav, at
Administrationen har medarbejdere, der besidder den fornødne faglighed og erfaring, hvilket indgår i det kommende års planlægning.
35
Organisatorisk blev der fra 1. november 2009 etableret et regnskabsteam under ledelse af Bitten Toubøll.
Lønområdet danner ligeledes et team med reference til administrationschefen.
På IT-området er der udarbejdet en systemdokumentation over vort
IT-system med en række anbefalinger vedrørende serverne og sikkerhed, som planlægges implementeret i 2010.
Administrationen har i det daglige ansvaret for nøglesystemet, telefonsystemet, TV-overvågning og alarmsystemet. Der er i løbet af 2009
gennemført en række ændringer for at tilgodese sikkerheden såvel inde i
bygningerne som udenfor.
Samtidigt er der indgået aftale med et vagtselskab om vagtrundering.
Ved udgangen af 2009 er målet for Administrationen i den kommende tid at gennemføre et generelt løft i serviceniveauet især på følgende områder:
• Forbedring af økonomistyringen, herunder overgang til nyt
økonomisystem
• Lønområdet, især forhandlingsområdet
• IT-området.
Alle opgaver, vi ser frem til at forbedre i samarbejde med nye med­
arbejdere.
36
Sankt Lukas Stiftelsens Refugium
Smidstrup Strand
Sognevej 15
3250 Gilleleje
Et dejligt sted lige ved kysten i Nordsjælland – et fristed for vækst og
hvile. Her tilbydes kursus- og ferieophold samt afholdelse af møder.
Udover den oprindelige strandvilla og en smuk lille kirke består refugiet
af 22 lyse moderne værelser samt lokaler til mødeaktiviteter.
Ved ønske om afholdelse af arrangementer på refugiet kontakt
telefon: 4831 8025 - [email protected]
hjemmesiden: www.sanktlukas.dk
37
Kirkens diakoni
Vi rækker vore hænder frem
som tomme skåle.
Kom til os, Gud, og giv os liv
fra kilder uden for os selv!
Alt godt, til vort og andres vel,
er dine gaver.
I svaghed fremmer du dit værk,
vor nøgne kvist skal sætte knop!
Vi løfter vore hænder op
i bøn for verden.
Lad dem, som lider, finde værn
mod kolde hjerters is og sne!
Lad vore hænders nøgne træ
få blomst og blade!
Lad vore liv her bære frugt
til lægedom for andres sår!
Vi venter, efter smertens vår,
din nådes sommer.
Og sorg og glæde bliver til vækst
med frugt, vi ikke selv kan se.
Din nådes skaberværk skal ske
i tomme hænder.
O Gud, al godheds giver: Kom,
tag bolig i vor fattigdom!
Svein Ellingsen 1975
Peter Balsev-Clausen 1993
DDS nr. 367
38
Søster Ester Johanne Sørensen
02.06.1915-23.04.2009
Søster Ester havde sit barndomshjem i Thorup, Nordsjælland.
I 1940 blev søster Ester optaget som søsterelev i Diakonissehuset.
Søster Ester gennemgik søsterskolen og dernæst sygeplejeuddannelsen. I maj 1948 blev søster Ester indviet til Diakonisse.
Fra 1945-1981 arbejdede søster Ester på Diakonissehuset Sankt
Lukas Stiftelsens hospital en lang årrække som operationssyge­
plejerske. 1961 blev søster Ester leder af en nyoprettet langtidsmedicinsk afdeling i Dronning Alexandrines Hus, afdeling C.
Da søster Ester efter mange år på afdeling C afsluttede sin tjeneste
her, påtog søster Ester sig flere forskellige opgaver i forbindelse
med Diakonissehuset bl.a. ved omstillingsbordet og i portvagten.
Søster Ester var til stor hjælp med mange praktiske ting i Diakonissehuset. Søster Ester var et beskedent menneske med en særlig
humor, der varmede i hverdagen.
Søster Ester døde efter lang tids sygdom under et ophold på
Gentofte Sygehus.
39
40
Sankt Lukas Diakonifællesskab
pr. 1. januar 2010
Fødested*
Føds.år Indtrådt Adresse
Inger Marie Larsen . . . . . . . . . . . . . . . . .
J 1902 01.05.32 Diakonissehuset**
Kristine Margrethe Madsen . . . . . . . . .
J 1911 01.09.35 do.
Karen Dusine Jensen . . . . . . . . . . . . . . .
J 1911 01.09.36 do.
Petra Camilla Poulsen. . . . . . . . . . . . . . .
J 1907 01.09.38 do.
Kirsten Adelgunde Vind . . . . . . . . . . . .
S 1919 01.04.40 do.
Ruth Petersen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fyn 1918 01.09.41 do.
Marie Møller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
J 1914 01.02.42 do.
Johanne Christine Petersen . . . . . . . . . Sø 1915 01.02.42 do.
Edith Søndergaard Nielsen. . . . . . . . . .
J 1920 01.02.43 do.
Ruth Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
S 1924 01.02.44 Birkevænget 45
3600 Frederikssund
Regine Christensen . . . . . . . . . . . . . . . . . Sø 1921 01.09.44 Aalykkevej 1-3, bolig 8
6240 Løgumkloster
Karen Marie Bagge Rasmussen. . . . . .
L 1919 01.09.44 Diakonissehuset**
Mary Janne Pedersen. . . . . . . . . . . . . . .
F 1925 01.02.49 do.
Elsine (Elsi) Dorthea Steffen . . . . . . . . Sø 1931 01.09.50 do.
Jenny Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
J 1930 01.09.50 do.
Anne Christine Marie Jacobsen . . . . . . Sø 1925 01.02.51 do.
Herdis Margrete Glimsholt . . . . . . . . . .
J 1925 01.02.51 do.
Ruth Volmar. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
J 1932 01.09.52 do.
Martha Magdalene Jensen . . . . . . . . . . Sø 1932 15.05.53 do.
Ingrid Johannsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sy 1933 01.02.54 do.
Ingrid Ammitzbøll . . . . . . . . . . . . . . . . . .
J 1935 01.02.56 do.
Kirsten Guttmann Sørensen. . . . . . . . .
K 1936 01.09.56 do.
Birte Zwicky Norup. . . . . . . . . . . . . . . . .
J 1936 15.07.57 do.
Jensine Marie Nielsen. . . . . . . . . . . . . . .
J 1933 01.09.57 do.
Inger Larsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
S 1940 01.09.61 do.
Gerda Kristine Lauritsen. . . . . . . . . . . .
J 1930 15.08.65 do.
41
Sankt
Lukas Diakonifællesskab
Diakonifællesskab
Sankt Lukas
Diakonisser
Navn
Inge Dall Kaalund . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Inger­Margrethe Preisum. . . . . . . . . . . .
Anne Marie Larsen . . . . . . . . . . . . . . . . .
Marie Oved . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ingrid Gerner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Edy Kjærsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
J 1934 15.09.65 Tilst Bypark 43
8381 Tilst
K 1948 08.11.69 Diakonissehuset
S 1956 01.09.74 do.
S 1949 15.04.78 do.
K 1962 01.09.86 do.
K 1946 01.01.01 do.
Diakon
Marianne West . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . GB 1954 01.01.01 do.
Helle Schultz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
S 1945 15.05.02 do.
Hospicepræst
Annette Brønnum Nystrup. . . . . . . . . .
K 1951 15.11.03 do.
Medlemmer af Diakoni fællesskabet 35
* Forkortelser:
K – København, S – Sjælland, L – Lolland, J – Jylland, Sø – Sønderjylland,
Sy – Sydslesvig, B – GB – England.
** Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup.
Af Diakonifællesskabets medlemmer er 9 personer beskæftiget i de forskellige
arbejdsgrene i Stiftelsens regi.
42
Optagelse i Fællesskabet
Sankt Lukas Diakonifællesskab
Sankt Lukas Diakonifællesskab er et kristent fællesskab, som er kernen i Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens virke med omsorg for mennesker i alle aldre og
livssituationer. Et fællesskab, hvor Guds kærlighed og omsorg styrker den enkelte
i kristenlivet og i det diakonale arbejde, og et menneskeligt fællesskab, hvor vi
støtter og hjælper hinanden.
Optagelsesbetingelser
I Diakonifællesskabet kan optages personer, der har gennemgået mindst en mellemlang uddannelse, og medlemskab af Den danske Folkekirke er en forudsætning. Der vil blive en indlevelsestid af mindst 1 års varighed. I den periode får
ansøgere anvist bolig på Stiftelsen, og der er mulighed for at leve sig ind i og leve
med i fællesskabet. Ansøgere må være sunde og raske.
Uddannelse
I indlevelsestiden påbegyndes den diakonale uddannelse, som enten kan være
sammensat af flere af de moduler, der gives ved Sankt Lukas Uddannelsesafdeling,
eller bestå af en tilsvarende kirkelig, diakonal uddannelse.
Efter indlevelsestiden kan ansøgere, der i øvrigt opfylder betingelserne og ønsker
indvielse, efter ledelsens vurdering optages i Sankt Lukas Diakonifællesskab og
tilbydes en kirkelig indvielse til diakon eller diakonisse. Det er indvielsen, der
giver adgang til betegnelsen diakon eller diakonisse.
Ansøgere, der opfylder betingelserne, men som ikke ønsker en kirkelig indvielse,
kan ligeledes optages i fællesskabet som fuldgyldige medlemmer.
Opgaver
For nogle vil der være mulighed for ansættelse på Sankt Lukas Stiftelsen, mens
andre må søge beskæftigelse andre steder. Det forventes, at ansøgere vil gå ind i
diakonalt arbejde enten som fuldtidsbeskæftigede eller deltidsbeskæftigede suppleret med ulønnede opgaver, som man forpligter sig til, og som aftales med den
enkelte.
For yderligere information henvises til forstanderindens kontor.
43
Sankt Lukas
LukasDiakonifællesskab
Diakonifællesskab
Sankt
Kirkelig indvielse
Økonomi, bolig og fælles symbol
Et medlem er selvstændigt ansvarlig for sin økonomi. Der betales et årligt beløb til
fællesskabet og til opretholdelse af Stiftelsens virksomhed.
Sankt Lukas Diakonifællesskab er i så vid udstrækning, det kan lade sig gøre, et
bofællesskab med bolig på Stiftelsens område.
Et fælles symbol båret med nål eller i kæde eventuelt suppleret med en skjorte
bæres ved både ulønnede og lønnede opgaver for Stiftelsen.
44
Vedtægt
for
den selvejende institution
DIAKONISSEHUSET SANKT LUKAS STIFTELSEN
NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL
§1
Den selvejende institutions navn er „Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen”.
Institutionen benævnes i det følgende „Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen”
eller „Stiftelsen”.
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen er stiftet den 8. maj 1900 af Isabelle
Brockenhuus-Løwenhielm og andre initiativtagere.
Stiftelsens hjemsted er Gentofte Kommune.
KAPITAL
§3
Stiftelsens grundkapital, som udgør 50 millioner kroner, er tilvejebragt ved indbetaling ved Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens oprettelse og ved henlæggelse
af regnskabsmæssige overskud siden stiftelsen.
Stiftelsen hæfter alene med sin egen kapital efter dansk rets almindelige regler
for alle Stiftelsen påhvilende gældsforpligtelser.
45
Vedtægt
Vedtægt
§2
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen er en diakonal organisation med et Diakonifællesskab. Stiftelsen er hjemmehørende i Den danske Folkekirke og har
dennes evangelisk-lutherske bekendelse som sit grundlag. Stiftelsen har følgende
opgaver:
– at uddanne til diakoni
– at indvie til diakonal tjeneste i Folkekirken
– at udøve diakonal virksomhed ved omsorg for mennesker
– at deltage i løsning af diakonale opgaver på kirkeligt grundlag
– at deltage i løsning af humanitære opgaver i øvrigt samt yde støtte til forskning
og uddannelse.
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen er Diakonifællesskabets hjem. Diakonifællesskabet er et kirkeligt og menneskeligt fællesskab, der også kan omfatte
arbejdsmæssige og økonomiske forpligtelser for medlemmer.
Bestyrelsens medlemmer er ansvarlige for Stiftelsens forpligtelser efter dansk
rets almindelige regler herom.
LEDELSE
§4
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen ledes af en bestyrelse på mindst 10 medlemmer.
Medlemmer af bestyrelsen er forstanderen og forstanderinden for Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen, 3 medlemmer udpeget af det i medfør af §7, stk. 1
nedsatte Fællesråd samt mindst 5 andre medlemmer, som vælges af den samlede
bestyrelse. Bestyrelsen bør sammensættes således, at der blandt dens medlemmer findes personer med indsigt i kirkelige og diakonale forhold samt tekniske,
økonomiske og forvaltningsmæssige forhold.
Bortset fra de af Fællesrådet udpegede medlemmer udpeges bestyrelsens medlemmer ikke for bestemte tidsrum. Samtlige bestyrelsesmedlemmer fratræder ved
det fyldte 70. år.
Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer for et tidsrum af 2 år en formand,
en næstformand og en kasserer. Valget finder sted på det først afholdte bestyrelsesmøde i et kalenderår. Genvalg kan finde sted.
§5
Bestyrelsen holder i almindelighed møder i hver januar, maj og oktober måned.
Derudover kan bestyrelsesmøder afholdes efter formandens bestemmelse. Når
et flertal af medlemmerne af det i medfør af §6, stk. 1 nedsatte forretningsudvalg
eller mindst 5 medlemmer af bestyrelsen fremsætter begæring om afholdelse af
bestyrelsesmøde, skal bestyrelsesmøde afholdes.
Formanden leder bestyrelsens møder.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når halvdelen af dens medlemmer er til stede.
Hvor intet andet er bestemt i nærværende vedtægt eller bestyrelsens forretningsorden, træffes alle beslutninger i bestyrelsen ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde
af stemmelighed har formanden den udslaggivende stemme.
Over forhandlingerne i bestyrelsen føres en protokol, hvori et kort referat af
forhandlingerne samt alle bestyrelsens beslutninger indføres. Protokollen underskrives af de i mødet deltagende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, der ikke er
enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.
Bestyrelsen kan i en forretningsorden fastsætte nærmere forskrifter for sin
virksomhed.
46
§6
Formanden, næstformanden, kassereren, forstanderen og forstanderinden samt
et af og blandt den øvrige bestyrelse valgt medlem udgør forretningsudvalget.
Valget af dette medlem, som sker for et tidsrum af 2 år, finder sted på det først
afholdte bestyrelsesmøde i et kalenderår. Genvalg kan finde sted.
Forretningsudvalget leder Stiftelsens virksomhed i overensstemmelse med
bestyrelsens beslutninger og fører løbende tilsyn med Stiftelsens virksomhed.
Forretningsudvalget træffer selv bestemmelse om, hvornår møder skal afholdes.
Forretningsudvalget kan fastsætte en forretningsorden for sin virksomhed.
§7
Fællesrådet består af forstanderinden og forstanderen samt 5 medlemmer, der
vælges af diakonifællesskabet ved Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen for et
tidsrum af 4 år.
Fællesrådet fastsætter en forretningsorden for sin virksomhed. Forretningsordenen skal godkendes af bestyrelsen.
Fællesrådet udpeger fra Diakonifællesskabet 3 medlemmer til Stiftelsens bestyrelse. Medlemmerne udpeges for et tidsrum af 4 år. Genvalg kan finde sted.
§8
Bestyrelsen for Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen og Fællesrådet vælger i et
samlet kollegium et medlem af diakonifællesskabet til forstanderinde og en præst
til forstander for Stiftelsen. Ved valg af forstander og forstanderinde, som finder
sted ved simpel stemmeflerhed, har hvert bestyrelsesmedlem og hvert medlem
af Fællesrådet en stemme. I tilfælde af stemmelighed er bestyrelsesformandens
stemme udslagsgivende.
Forstander og forstanderinde fratræder med udgangen af den måned, hvor de
fylder 70 år.
Forstanderen og forstanderinden varetager i fællesskab den daglige ledelse af
Stiftelsen.
STIFTELSENS TEGNING
§10
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen tegnes af bestyrelsens formand, næstformand eller kasserer hver for sig sammen med forstanderen eller forstanderinden.
47
Vedtægt
Vedtægt
§9
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen kan kun med Fællesrådets samtykke
oprette nye selvejende institutioner.
Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom tegnes Stiftelsen dog af 2 af
førnævnte bestyrelsesmedlemmer i forening med forstanderen eller forstanderinden.
Bestyrelsen kan meddele fuldmagt til at tegne Stiftelsen i nærmere angivne
anliggender.
ANVENDELSE AF OVERSKUD
§11
Såfremt driften af Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen måtte give overskud
anvendes overskuddet inkl. kursreguleringer til opfyldelse af et eller flere af de i
§2 angivne formål.
AFLÆGGELSE AF REGNSKAB OG REVISION
§12
Regnskabsåret er kalenderåret.
For hvert regnskabsår udarbejdes et årsregnskab bestående af balance (status),
resultatopgørelse, noter og årsberetning. Disse dele udgør en helhed.
Årsregnskabet revideres af en af Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens bestyrelse udpeget statsautoriseret revisor.
VEDTÆGTSÆNDRING OG OPLØSNING
§13
Beslutning om indstilling til fondsmyndigheden om ændring af Diakonissehuset
Sankt Lukas Stiftelsens vedtægt træffes af Stiftelsens bestyrelse. Vedtagelse af forslag til ændringer kræver, at mindst 2/3 af de fremmødte bestyrelsesmedlemmer
har stemt derfor på to på hinanden følgende bestyrelsesmøder, som er afholdt
med et mellemliggende tidsrum på mindst 2 uger.
§14
Beslutning om Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens opløsning kan træffes af
bestyrelsen, når mindst 2/3 af bestyrelsen stemmer derfor. Ved Stiftelsens opløsning anvendes den del af formuen, der ikke er nødvendig til økonomisk sikring
af søstrenes underhold, til de i §2 angivne formål.
Denne vedtægt, der er vedtaget på et styrelsesmøde afholdt d.d. i henhold til de
tidligere love for Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens §7, er en ajourføring af
de tidligere love.
Vedtaget af Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens bestyrelse 30. oktober 2001 og
29. januar 2002.
48
Diakonissehusets bestyrelse
Fhv. kirkeminister A. O. Andersen*, Rødby, (formand)
Statsaut. revisor Anders Bjerglund Andersen*, Espergærde, (kasserer)
Kontorchef Olaf Ingerslev*, Hellerup
Forstanderinde, diakonisse Edy Kjærsgaard*, Diakonissehuset
Sankt Lukas Stiftelsen
Biskop Lise­Lotte Rebel, Helsingør
Diakonisse, søster Inger Larsen, Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen
Diakonisse, søster Marie Oved, Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen
Diakon, Helle Schultz, Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen
Fru, Hanne Weng, Charlottenlund
Udstillingsleder, Nina Berrig, Vallensbæk (næstformand)
Folketingsmedlem, Charlotte Dyremose
De med * mærkede bestyrelsesmedlemmer danner forretningsudvalg.
Fællesrådet
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen
Forstanderinde: Edy Kjærsgaard
49
Navne, ledelse
ledelsem.v.
mv.
Navne,
Diakonisse, søster Inger Larsen
Diakonisse, søster Marie Nielsen
Diakonisse, søster Marie Oved
Diakonisse, søster Kirsten Guttmann Sørensen
Diakonisse, Søster Elsi Steffen
Forstanderinde (formand) Edy Kjærsgaard
Sankt Lukas Hospice og
Sankt Lukas Hjemmehospice
Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup – Telefon 3945 5200
Fax 3945 5101 – E-post: [email protected]
Hospiceleder: Thomas Feveile
Overlæge: Torben Krantz
Overlæge: Hanne Heegaard
Hospicepræst: Pastor Annette Brønnum Nystrup
Sankt Lukas Ældreomsorg (pleje)
Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup – Telefon 3945 5200
Fax 3945 5194 – E-post: [email protected]
Leder: Inge Steenberg
Sankt Lukas Mødestedet
Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup – Telefon 3945 5200
E-post: [email protected]
Leder: Søster Marie Oved
Sankt Lukas Rådgivningstjeneste
Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup – Telefon 3945 5200
E-post: [email protected]
Familieterapeuter: Eleonora Skov Andersen og Christina Rasmussen
50
Refugium Smidstrup Strand
Sognevej 15, Smidstrup Strand, 3250 Gilleleje – Telefon 4831 8025
Telefax 4831 9996 – E-post: [email protected]
Refugiets værtinde: Helle Schultz
Integreret daginstitution Lundegård
Lundegård I, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup – Telefon 3962 1037
Lundegård II, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup – Telefon 3962 3994
E-post: [email protected]
Børnehaveleder: Kjeld Gudmandsen
Lundegårds bestyrelse (fælles for Lundegård I og II):
Edy Kjærsgaard, Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen (formand)
Søster Inger Larsen, Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen
Lotte Andersen, (forældrerepræsentant)
Susana Rugtved Rønnow, (forældrerepræsentant, næstformand)
51
Bofællesskabet Rosenly
Bernstorffvej 20, 2900 Hellerup.
Telefon 3945 5140
E-post: [email protected]
Leder: Marianne Honoré
52
Støt Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens arbejde
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen blev oprettet i år 1900 og arbejder indenfor
Den danske Folkekirke. Stiftelsen har gennem sit mangeårige virke med omsorg
for mennesker i alle aldre og livssituationer arbejdet med nødstedte mennesker
i forskellige sammenhænge. Stiftelsens erfaring viser, at der fortsat er behov for
aktiv hjælp til samfundets svageste grupper af børn, unge, voksne, ældre, ensomme, syge og mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Diakonissehuset
Sankt Lukas Stiftelsen kan ikke uden hjælp fra andre bevare dets brede tilbud af
omsorg til medborgere, som er præget af sociale, psykiske, fysiske og åndelige
problemstillinger. Enhver gave, stor som lille, er derfor meget velkommen og vi
siger hjertelig tak til enhver, som vil betænke Stiftelsens arbejde.
Gaver
Bidrag til Stiftelsens virke kan indbetales på kontonummer 5010 123171-5. Ønsker
De at benytte indbetalingskort kan disse tilsendes. Pengegaver til Sankt Lukas
Stiftelsen eller andre almennyttige organisationer er fradragsberettigede. For at
udnytte fradragsmuligheden skal man yde et bidrag på over kr. 500, da de første
kr. 500 ikke er fradragsberettigede. Det maksimale fradrag i 2009 er kr. 14.500. For
at udnytte fradraget fuldt ud, skal der således gives pengegaver for i alt kr. 15.000.
Gavebrevsordning
Gavebrevsordninger er fradragsberettiget med op til 15% af den årlige bruttoindkomst. Der er i ordningen ingen minimumsgrænse for indbetaling. En betingelse
for fradragsretten er, at gavebrevet skal gælde i 10 år. Der kan vælges mellem faste
forudbestemte beløb eller en fast procentdel af bruttoindkomsten. For at benytte
Dem af en gavebrevsordning skal De underskrive en erklæring, hvor De oplyser,
hvad De ønsker at give årligt de næste 10 år. Erklæringen skal vedlægges selvangivelsen for at udnytte fradragsmuligheden. Det skal bemærkes, at det er muligt
at gøre brug af fradrag for både gaver og gavebrevsordning i samme år - periode.
Ægtefæller kan give pengegaver og tegne gavebreve hver for sig og begge udnytte
fradragsmuligheden. Oprettes gavebrevsordning kan der efter ønske opkræves
via PBS (Pengeinstitutternes betalingsservice) med det ønskede beløb og det
ønskede interval.
Oprettelse af testamente
Testamentariske gaver har stor betydning for Stiftelsens arbejde. Ønskes oprettelse af testamente til fordel for Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen yder vi
gerne råd og vejledning. Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen er fritaget for at
betale arveafgift.
53
En vifte af tilbud
Brochurer og oplysninger fås ved henvendelse til
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen
tlf. 3945 5200 · www.sanktlukas.dk
e-post: [email protected]
• Diakonifællesskab: Nye medlemmer indbydes til at
deltage i et fællesskab, hvor Guds kærlighed og omsorg styrker den
enkelte i kristenlivet og i det diakonale arbejde; og et menneskeligt
fællesskab, hvor vi støtter og hjælper hinanden.
•
Ældreomsorg – pleje: På Lindely, Stiftelsens ældrehjem
tilbydes aflastning i en afgrænset periode samt varige bo- og plejeophold i ældre-/plejebolig. Lindely består af velindrettede selvstændige boliger med en lille éntre,bad/toilet samt en dejlig lys stue. Der
er telefon- og tv-stik i alle boliger. Der er godudsigt til haven fra alle
lejligheder.
• Hospice: Omsorg og pleje af alvorligt syge og døende i tryg og
hjemlig atmosfære. Opgaven er at skabe nærvær, yde bedst mulig lindring af sygdommens symptomer og yde hjælp til at leve med døden
i vente samt støtte og hjælp til de pårørende.
• S
ankt Lukas udgående hospice-team: I tilknytning til Sankt
Lukas Hospice er der i samarbejde med Region Hovedstaden oprettet et udgående Hospiceteam. Teamet yder støtte til pleje af uhelbredeligt syge og døende i eget hjem og på plejehjem.
• Rådgivningstjeneste: Tilbud om individuelle samtaler og parog familiesamtaler til alle, der har brug for et lyttende øre eller mod
til at tage ansvar.
54
• Mødestedet: Er åbent for alle på pension eller anden form for
overførselsindkomst med tilbud om samvær og forskellige aktiviteter. Netcafé med mulighed for hjælp på begynderniveau. Alle hverdag kl.11.30-13.00 har caféen åbent med lun ret, suppe, salat brød og
pålæg. Lørdage og søndage kl. 12.00-14.00 kan fås middagsmad mod
bestilling fredag.
• B
ofællesskabet
baggrund.
Rosenly: For mødre med børn med etnisk
• Refugium Smidstrup Strand: Åbent for kurser, konferencer, møder og retræter. Beliggende i dejlige omgivelser nær Gilleleje i
Nordsjælland. Ferieophold tilbydes fortrinsvis i sommerperioden.
• Integreret daginstitution Lundegård I og II: For børn
mellem 0-6 år. Daginstitutionen har plads til 42 børnehavebørn, 24
vuggestuebørn og 6 børn med særlige behov. Institutionen kan sidestilles med en menighedsbørnehave.
55
56
Et diakonissehus er et kristent fællesskab,
der bærer et arbejde med diakoni.
Diakonissehuset
Sankt Lukas Stiftelsen
Formand:
Forstanderinde:
Fhv. kirkeminister A. O. Andersen
Edy Kjærsgaard
Bernstorffsvej 20
2900 Hellerup
www.sanktlukas.dk
Telefon
Telefax
3945 5200
3945 5300
[email protected]
årbog 2009-2010
Diakoni er formidling af Guds omsorg for
menneskelivet – livshjælp, hvor livet er truet.
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen
arbejder indenfor Den danske Folkekirke.
Diakonissehuset
Sankt Lukas Stiftelsen
Årbog 2009-2010