6 TIRSDAG 12. OKTOBER 2010 POLITIKEN skole STYR PÅ KLASSEN Flere elever i klasseværelserne Skal du have skolepengene tilbage? Bladlus suger saft fra planten Rovtæger æder bladlus Myrer får sukker fra bladlus og beskytter dem Hvilket indbyrdes samspil har arterne på tegningen? 1. Bladlus og rose? 2. Mariehøne og rovtæge? 3. Myre og bladlus? Vælg mellem: A. Konkurrence. B. Parasitisme. C. Symbiose Foto: Thomas Borberg Mariehøns æder bladlus Dagens test er en biologitest til 8. klasse. Alle elever i folkeskolen gennemfører de nationale test på computer, hvor opgaverne bliver sværere, hvis eleven svarer rigtigt. Over 28 elever i klassen og hold, der opdeler børnene i forhold til køn, niveau og interesser. Det bliver nu hverdag for børn på skolerne i Viborg og Silkeborg. Undervisningsministeriet har givet de kommuner, der har søgt om lov, tilladelse til forsøgsvis at oprette hold med ﬂere elever end det normale loft på 28 elever. I Viborg er det politiske skoleudvalg nu ved at drøfte, hvordan man vil håndtere dispensationen. En løsning kan være, at man lægger forvaltningen af klassestørrelsen ud til de enkelte skoler. Svar: 1. B – 2. A. – 3. C. Kilde: Skolestyrelsen Hvad kan forældre gøre for at skabe ro? 1. Rødt kort skaber ro i klasseværelset Læreren kan dæmpe uro i timerne med helt banale teknikker, viser ny undersøgelse af klasseledelse. Bak skolen op PERNILLE MAINZ OG KATHRINE STORGAARD CARLSEN Det er vigtigt, at forældre til eleverne bakker op om skolen. Det gør de blandt andet ved ikke at underminere den naturlige autoritet, som læreren skal have i klassen, for at undervisningen kan fungere. For eksempel ved at tale dårligt om læreren i hjemmet. Eleverne skal vide, at det er læreren, der sætter spillereglerne – og at de skal følges. n, to, tre ﬁre...«. Foran tavlen står 6. B’s klasselærer og tæller. Klokken har ringet, frikvarteret er slut, men i den ene ende af klasseværelset står fem piger og griner højlydt, og en ﬂok drenge løber larmende rundt i midten af rummet. De har svært ved at falde til ro efter frikvarterets fodboldkamp. »...fem, seks, syv, otte, ni«. Da læreren når til ti, sidder eleverne på deres pladser. Grinene er forstummet, og larmen har lagt sig. Sammen med 6. B har læreren aftalt, at når han begynder at tælle, skal der være ro i klassen, inden han er nået til ti. »Ja, det lyder næsten for godt til at være sandt«, siger forskningschef ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen. Men det var ikke desto mindre den virkelighed, han var vidne til i en af de danske folkeskoleklasser, han observerede i forbindelse med en undersøgelse af klasseledelse. Resultaterne viser, at læreren kan forebygge og dæmpe uro og konﬂikter i klassen med simple teknikker og bestemte rutiner. For eksempel at tælle til ti som i 6. B, trække det røde kort, hvis en elev siger ’fuck dig’, ringe med en klokke eller lægge en venlig hånd på den larmende elevs skulder. 2. Vis hensyn En del elever mangler en ordentlig opdragelse – kaldet sociale kompetencer. De mangler evnen og viljen til at rette sig efter de fælles spilleregler og til at tage hensyn. Det er årsag til nogle af problemerne med uro i skolen. Kompetencerne er svære for skolen at lære børnene. Dem bør de have med hjemmefra. 3. Tjek tasken Forældre til især mindre elever kan gøre en stor forskel, hvis de hjælper børnene med at sørge for, at hjemmearbejdet er lavet – og at de i det hele taget er velforberedte, når de møder i skoen. For eksempel, at de har de ting med i skolen, som de skal. Meget af uroen opstår, fordi der er en, der har glemt matematikbogen eller ikke lavet sine ting og begynder at lave noget andet. Kilde: Professor ved Danmarks pædagogiske Universitetsskole Per Fibæk Laursen E Teknikken afhænger af konﬂikten Hvilken teknik der er bedst at bruge, afhænger af konﬂiktens størrelse, og i hvor høj grad eleverne forstår reglerne. Hvis klasselæreren i 6. B i stedet for at tælle til ti havde skældt ud på eleverne, kunne uroen meget nemt være eskaleret og i værste fald endt i et slagsmål, fortæller Andreas Rasch-Christensen. »Fordelen ved at bruge kort eller tælle til ti i stedet for at råbe og skælde ud er, at klassen sammen med læreren har opnået en fælles forståelse af, hvilke handlinger der er acceptable, og hvilke der ikke er«, siger forskningschefen og tilføjer: »Det virker banalt, men der er mange lærere, der glemmer at tænke over det, fordi de er mere optaget af det faglige«. Han fortæller også, at det er vigtigt, at læreren afvejer den enkelte situation og tænker: Vedrører den her uro hele klassen, eller vedrører den bare en enkelt elev? Hvis det kun var en af drengene i 6. B, der havde lavet larm, burde læreren have taget en anden teknik i brug. Men hvis CN . 10429 Sådan får lærere styr på klassen 23 4 56 1 7 8 910 VE NL IG Klokke Rødt kort Tæl højt til ti En hånd Læreren bruger klokken til at signalere, at nu skifter undervisningen fra gruppearbejde til lærerstyret undervisning. Det sparer tid og hindrer uro, hvis eleverne ved nøjagtigt, hvad der skal ske, når læreren ringer med klokken. Læreren, der trækker et rødt kort, hvis eleven f.eks. siger 'fuck dig' – det betyder, at eleven skal gå over til skolederen eller bliver sendt hjem, uden at læreren skal forklare eleven, at det er uacceptabelt at tale på den måde. Der er uro i klassen i minutterne efter frikvarteret. I stedet for, at læreren råber op og bliver sur over, at der ikke er ro, tæller han til ti. Inden han er nået til ti, skal eleverne have sat sig på deres pladser og roen skal have lagt sig. Læreren lægger en venlig hånd på skulderen på eleven, der larmer eller ikke sidder på sin plads. I stedet for at råbe oppe fra tavlen og således forstyrre hele klassen, løser han problemet ved at bruge en teknik, der kun inddrager den elev, som skaber uroen. Hvis teknikkerne skal fungere, kræver det, at eleverne kender skolens og klassen spilleregler og teknikker, og forstår, hvorfor de får de får det røde kort, læreren tæller til ti eller lægger en hånd på skulderen. Fordelen ved at bruge kort eller tælle til ti i stedet for at råbe og skælde ud er, at klassen sammen med læreren har opnået en fælles forståelse af, hvilke handlinger der er acceptable, og hvilke der ikke er Andreas RaschChristensen, forskningschef uroen har forplantet sig til hele drengegruppen, er læreren nødt til at henvende sig til hele klassen. Ifølge Andreas Rasch-Christensen opstår uro og konﬂikter i det hele taget, fordi eleverne ikke har klare regler. »Det lyder måske alt sammen meget simpelt. Men på skolerne er kulturen ofte meget individualiseret. Lærerne er meget forskellige, har forskellige grænser og handler og underviser forskelligt«, siger han. Undersøgelsen viser, at der kun er få skoler, der har et regelsæt, som gælder for hele skolen. Og at en stor del af skolerne har brug for at indarbejde rutiner og anvende nye teknikker. »Det kan skyldes, at de danske folkeskoleelever er blevet mere urolige. Eller det kan være, fordi man er blevet meget mere opmærksom på, hvordan får vi ledet klassen ordentligt«, siger Andreas Rasch-Christensen. Professor Per Fibæk Laursen ved Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er enig i, at simple teknikker virker. Det viser også forskning fra USA, fortæller han: »Man har dokumentation for, at det betyder meget, at læreren har indarbejdet et enkelt sæt af rutiner. Eksempelvis at man ikke snakker i munden på hinanden, og at læreren er i klasseværelset, når eleverne kommer ind fra frikvarter«. Andreas Rasch-Christensens undersøgelse viste netop også, at det var i overgangen mellem frikvarter og klasseundervisning, hvor eleverne omstiller sig fra en stemning til en anden, at uroen har de bedste vilkår for at blusse op. »At der er arbejdsro, betyder meget både for elevernes faglige udbytte og for deres trivsel generelt. Det skaber også en god stemning i klassen. Så det er helt sikkert betydningsfuldt«, siger Per Fibæk Laursen. Han fortæller yderligere, at hvis ikke læreren har markeret en klar start på lektionerne, begynder eleverne at lave andre ting, som læreren så skal til at afbryde for at komme i gang. Og det giver en vanskelig start på timen. Det er også vigtigt for roen i undervisningen, at alle eleverne hele tiden er beskæftigede. »Læreren skal sørge for, at der aldrig er At der er arbejdsro, betyder meget både for elevernes faglige udbytte og for deres trivsel generelt. Det skaber også en god stemning i klassen Per Fibæk Laursen, professor nogen elever, der ikke ved, hvad de skal lave. Men så er vi på vej ud i noget, der ikke er så simpelt, men har at gøre med generelt at kunne lave god undervisning«, siger Per Fibæk Laursen. Elever skal kende planerne Det er nemlig kun en del af sandheden, at læreren blot skal kunne de simple tricks for at få undervisningen til at glide, mener professoren: »God undervisning er for eksempel, når eleverne kan se, hvad målet er med undervisningen, og kan forstå, hvad meningen er med det, og hvad planen er. Det sikrer man ved at snakke med dem om, hvad det nu er, de skal til at lære, og hvorfor«. Samtidig er tillid mellem børn og lærer afgørende for, hvor meget eller hvor lidt uro der er i timerne. »Tingene fungerer først, når der er opbygget et tillidsforhold. Klasseledelse er meget svært, hvis tilliden mangler. Derfor er det en vanskelig opgave at være vikar, hvis man ikke kender eleverne«, fortæller Per Fibæk Laursen. [email protected] [email protected] Jeg havde forventet at blive hentet i en trækvogn Maria Lima Privatfoto DAGBOG: Gribskov Gymnasium har besøgt en venskabsskole i Kina. Turen bød på store overraskelser. MANDAG: Jeg møder ind på skolen klokken 8 og har engelsk, hvor vi slutter et forløb af med Macbeth. Bagefter har vi undervisning om globalisering og byplanlægning i forhold til, hvad der sker i de kinesiske byer. Det er en optakt til, at klassen rejser til Kina dagen efter. Jeg er spændt, for vi har talt om turen i lang tid. Vi skal besøge en venskabsskole, som vi har haft kontakt med i et år. TIRSDAG: Det er en af de længste dage i mit liv. Vi starter med at have samfundsfag klokken 8, hvor vi ta- HVEM: Maria Lima. HVAD: Går i 3. g. HVOR: Gribskov Gymnasium ler om kulturforståelse. I forhold til, at vi skal til Kina, er det relevant nok, men min hjerne kan kun tænke på, at vi skal til Kina. 11.30 er skolen slut, og så er det af sted til lufthavnen. Vi mellemlander i Amsterdam. Allerede der ser jeg den kulturforskel, der er på danske unge og kinesiske unge. En lang kø af kinesiske elever står pænt og stille og venter på at komme på ﬂyet, mens de danske elever står og råber og skriger. ONSDAG: Vi ankommer til Shanghai klokken 5 om morgenen dansk tid, hvor den er 11 i Kina. Vi bliver hentet i en bus og oplever den kæmpemæssige traﬁk. Vi besøger den gamle bydel, hvor vi oplever, at kineserne synes, at vi er lige så excentriske, som vi synes, de er. De vil rigtig gerne tale med os og tager masser af billeder. Om aftenen ser vi Shanghai by night og spiser noget lokal kinesisk mad. Vi kan ikke se, hvad det er. Noget friturestegt dyr af en art med chili. Man må bare smage og smile, ellers er man uhøﬂig. TORSDAG: Vi forlader Shanghai tidligt om morgenen for at køre et par timer i bus til Jiaxing, hvor skolen ligger, og vores værtsfamilier bor. Vi overværer en geograﬁtime på skolen. Det er meget anderledes end i Danmark. Eleverne står op, når læreren kommer ind, og de er meget mere disciplinerede. Samtidig passer nogle af mine fordomme om den autoritære skole ikke. Der er god kontakt mellem elever og lærer. Vores tilstedeværelse kan selvfølgelig spille en betydning. Jeg bliver også overrasket over min værtsfamilie. Jeg havde forventet at blive hentet i en trækvogn, fordi det var på landet, men jeg blev hentet i en Volkswagen, og familien boede i en kæm- pe lejlighed. Noget af det mest udfordrende er maden. Det var en masse knogler med kød rundt om og nogle hønsefødder. Der var ingen anden udvej end at smage og smile. FREDAG: Jeg vågner hos min værtsfamilie. Det er lidt akavet. Jeg ved ikke, hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg spørger, hvad der skal ske i dag, men de forstår det ikke. Så spiser vi morgenmad – en slags kogt dej med æg indeni og rejer ved siden af. Bagefter kører vi i skole. Om aftenen tager vi på restaurant, inden vi skal sove igen hos vores værtsfamilie, og vi skal til Beijing lørdag. Elever og lærere fortæller om deres hverdagsliv i skolen i dagbogsform. Har du lyst til at fortælle om din uge i skolen, så send en mail til [email protected]. [email protected] 7 POLITIKEN TIRSDAG 12. OKTOBER 2010 skole NÅR VEJLEDNING ER VILDLEDNING Gravide på erhvervsskoler risikerer forskelsbehandling ANALYSE JACOB FUGLSANG UDDANNELSESREDAKTØR Skole hele dagen På Christiansborg vil politikere have små elever til gå længere i skole. Vil kommunerne levere varen? En kombination af sjusket vejledning fra Undervisningsministeriet og uklare regler betyder, at elever i skolepraktik ikke er sikret penge under barsel. PERNILLE MAINZ REGERING og opposition har lister af gode argumenter for at skaffe ﬂere timer til eleverne. Uden for Christiansborgs mure ser det anderledes ud. Samme dag, som statsministeren holdt sin åbningstale om ﬂere timer i de små klasser, stod i denne avis, at mere end halvdelen af de københavnske skoler ikke lever op til det minimum antal timer, loven kræver. I hele landet er det 16 pct. af alle skoler, der ikke lever op til mindste antal timer. Ifølge kommunerne, fordi de ikke har råd til mere. Meget taler for ﬂere timer til skolebørn. Men det er usikkert, om de økonomiske beregninger holder, og om kommunerne vil og kan levere varen. [email protected] M Supervisoruddannelsen • Klinisk specialistuddannelse for psykologer & læger/psykiatere Narrative og poststrukturalistiske perspektiver Samarbejde og kommunikation Styrk samarbejdet og kommunikationen i direktionen, ledergruppen, afdelingen og på hele arbejdspladsen. Skriv til Allan Holmgren, direktør, mag.art., adjungeret professor, CBS og få et tilbud: [email protected] For ledere, konsulenter, coaches, lærere, pædagoger, læger, sygeplejesker og behandlere Fordele med Pluskort delige studerende en barselsydelse. Men skolerne er ikke forpligtet til det. I den såkaldte bekendtgørelse hedder det, at skolerne kan få tilskud til skolepraktikydelse under elevers godkendte fravær, også ud over fravær Uanset hvor som følge af ferier, du studerer, helligdage og sygskal du have dom. nogle vilkår, der gør, at du er i stand til at have et barn Marianne Jelved, de radikale Forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Masterclass i narrativ terapi • Coachinggruppe - Psykologen som leder • Bevidning DISPUK Mellemlederrollen • Skandinavisk leder- & konsulentuddannelse • Tværfaglig efteruddannelse D e små elever kan lige så godt vænne sig til det. De kommer til at gå ﬂere timer i skole. Hvis det står til politikerne på Christiansborg. I sidste uge foreslog regeringen, at alle elever fra 0. til 3. klasse skal gå seks timer i skole hver dag. Regeringen er omhyggelig med ikke at kalde det heldagsskole, for der skal stadig være plads til fritidsordning. Uden forældrebetalingen i tiden efter de ekstra skoletimer ville det blive for dyrt. Og i går holdt Socialdemokraterne en konference om helhedsskolen. Partiet foreslår, at 100 skoler får penge til at lave heldagsskoler og til at udvikle pædagogikken, så der kan laves en lang skoledag, hvor leg og undervisning går op i en højere enhed. S har i sit ﬁnanslovsforslag fundet 100 mio. til forsøget. aija Hejgaard ryster på hovedet, sukker og klikker med en kuglepen. Hun stoppede for nylig sin uddannelse som mediegraﬁker på teknisk skole i København, hvor hun var i skolepraktik. Hun stoppede ikke, fordi hun havde lyst, men fordi hun ikke kunne få nogen ydelse fra skolen under sin barsel. Sådan troede hun i hvert fald, det var. For det var det, der stod i Undervisningsministeriets vejledning, som elever og skoler retter sig efter. Men vejledningen var forkert. »Det er grotesk, at de ikke har styr på det. Hvis jeg havde vidst, at jeg kunne fortsætte på min uddannelse og fortsat få skolepraktikydelse under min barsel, så havde jeg helt sikkert gjort det«, siger den højgravide kvinde, mens solen varmer ind gennem vinduet i hendes stue. På bordet ligger fem lyserøde og lilla bogstaver i træ. ’Anora’, skal de sige, når de inden længe kommer op at hænge. Hun færdiggjorde sin uddannelse allerede efter tre år i stedet for at bruge de ﬁre år, som hele uddannelsen tager. På den måde kunne hun blive betragtet som nyuddannet og få barselsdagspenge. »Men efter tre år bliver man kun uddannet som assistent. Det giver en lavere løn og færre muligheder«, fortæller hun irriteret, mens hun lader hånden glider ned over maven. Ud over at Undervisningsministeriet har lavet fejl i vejledningen, gør loven forskel på studerende og elever, der skal på barsel. Nybagte mødre, der går på en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, som er SU-givende, kan få knap 11.000 kroner om måneden under barsel. Men kvinder på erhvervsfaglige uddannelser – som er i skolepraktik – er ikke sikret økonomisk støtte. Desuden kritiseres loven for at være uklar. For nogle måneder siden blev loven godt nok forbedret, så de erhvervsfaglige skoler – hvis de har lyst – kan give de kvin- Kræver lige kår Men Socialdemokraterne og de radikale mener ikke, at det er godt nok. »Uanset hvor du studerer, skal du have nogle vilkår, der gør, at du er i stand til at have et barn. Når målsætningen er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, må vi indrette os efter det«, siger de radikales uddannelsesordfører, Marianne Jelved. »Vi vil tage det her op i forligskredsen og vil samtidig kigge på, hvordan vi kan få sikret en god ordning og et klart regelsæt i stedet for et, der åbner for fri fortolkning«, siger Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Christine Antorini. Selv om loven nu åbner en mulighed for, at elever også kan få økonomisk støtte under barsel, synes Maija Hejgaard, at den stadig gør forskel på folk. »Det er skolens opgave at vurdere, om jeg kan få ydelsen. Det er da en meget usikker situation at stå i som gravid. De vil jo aldrig udbetale penge, som de ikke di- rekte har fået besked på, at de skal udbetale«, siger hun. Den 33-årige kvinde er ikke kun utilfreds med de uklare regler og den forkerte vejledning. »Jeg er blevet kastet rundt fra den ene til den anden instans – blandt andet Borgerservice og Socialforvaltningen. Det eneste svar, jeg har fået, er, at man ikke kan få barselsdagpenge eller tilsvarende som elev i skolepraktik«, siger hun. Erkender fejl Kontorchef Jørgen Torsbjerg Møller fra Undervisningsministeriets afdeling for erhvervsfaglige uddannelser erkender, at det er et problem, at Maija Hejgaard – og muligvis andre – er blevet vejledt forkert. »Det er naturligvis et problem, at man laver fejl, men fejl begås, og når det så VEJLEDT OG VILDLEDT. Maija Hejgaard ﬁk forkert vejledning fra Undervisningsministeriet, og det førte til, at hun stoppede sin uddannelse efter tre år i stedet for ﬁre. Foto: Per Folkver sker, er kravet, at fejlen rettes«, siger han. Nogle politikere mener, at bekendtgørelsen er uklar. Er du enig i, at den bør blive mere klar, så ordet barsel indgår? »Juridisk er reglen ganske klar. Vi vil på baggrund af dit spørgsmål overveje, om reglen kan gøres mere direkte, uden at den samtidig bliver for ﬁrkantet,« siger Jørgen Torsbjerg Møller. De radikale fremsætter i denne måned et beslutningsforslag om, at alle unge under uddannelse skal have lige økonomiske vilkår under barsel og som forsørger. [email protected] GÅ I DET KONGELIGE TEATER TIL PLUSPRIS Politiken Plus tilbyder nu 20% rabat på billetter til en lang række forestillinger på Det Kongelige Teater, på udvalgte datoer. Vær opmærksom på at der er et begrænset antal billetter. politiken.dk/plus AZORERNE Naturoplevelser i verdensklasse SKUESPIL HVEM F..#%&! ER NIJINSKIJ Hvad er idoler, og hvad kan vi bruge dem til? Og hvem er egentlig Lady Gaga og Laudrupbrødrene i dansens verden? Dét er temaet for den nye børne- og ungdomsforestilling, som Det Kongelige Teaters Balletskoles roste børnekompagni, Kompagni B, skaber i denne sæson. D Høj hotelstandard D Uspoleret natur - VERDENSKLASSE D Flot havnepromenade D Spændende kulinarisk køkken D Små hyggelige restauranter D Gæstfri lokalbefolkning D Et sandt blomsterparadis Afrejse 14. oktober · 1 uge fra Kastrup $KNNKIUVHTCMT *QVGNOGFOQTIGPOCFHTCMT 2.698 2.298 Dalgas Plads 16, 7400 Herning Farvergade 4, 1463 København K Tlf 96 27 38 58 www.bravotours.dk ROOMMATE KRAMMEDUKKE Størrelse: 25 cm. Pluspris 125 kr. Alm. pris 149 kr. Køb på politiken.dk/plus eller i Plusbutikken, Vestergade 22, Kbh. K Danserne i kompagniet er med til at koreografere og iscenesætte forestillingen, der bliver til i samarbejde med udvalgte skoleklasser. Kompagni B er verdens første professionelle børnekompagni tilknyttet en balletskole og består af elever fra 7.-9. klasse. I Kompagni B er det børnene, der er i fokus - her laves forestillingerne af børn til børn. Gamle Scene, Kongens Nytorv 9, København K. Lørdag 16. oktober kl. 12 og kl. 14 Pluspris 120 kr. + 10 kr. i gebyr. Alm. pris 150 kr. + 10 kr. i gebyr. Læs mere og se ﬂere arrangementer på politiken.dk/plus Steen. Flyarbejder, SAS Ground Handling Steen er ordblind. Han lærte at læse og skrive, efter SAS tilbød ham et kursus. Det gav ham selvtillid og gjorde hans hverdag nemmere. Og så gav det ﬂere muligheder i jobbet. Vil du vide mere, så ring 7010 1075 Forbehold for trykfejl og udsolgt.