Planteceller Automation S tore koncerner investerer i robotter og systematiserer automation globalt. Tema side 21-27 Energi Ingeniørens Visionarium: Sådan kan el-liberalisering blive en gevinst for private. Side 14-15 Afgrøder Teknologi Novozymes står bag enzym, der er bedre end hidtil set til at knuse planters cellulose. Side 8 Sukkermolekyler Cellevæg Cellulose er en biopolymer, som kan nedbrydes af enzymer – de kaldes cellulaser. I cellulose hænger glukose-enhederne sammen i lange kæder. Tætliggende kæder er stærkt sammenbundne via talrige brintbroer og andre kemiske bindinger. 2 halm, træspåner og græs. I modsætning til stivelsesholdige afgrøder består disse primært af cellulose, som er meget sværere at fordøje og nedbryde til sukker. 3 Lignin Hemicellulose Cellulose 37 Siden 1892 16. september 2011 ing.dk Værsgo, statsminister! fem gode råd til dig Ingeniøren har bedt seks spidser fra Teknologidanmark om deres råd til den kommende stats– minister. Sådan kunne deres brev se ud. side 4-5 leder side 2 Foto: Das Büro 112 NYE JOB KARRIERE SIDE 33 For applikationer som kræver kontrol Nyhed! Nord-Locks kunder har verdens mest belastede applikationer som kræver maksimal kontrol. Med lasermærkning og den øget sporbarhed af vores produkter kan du nu føle dig endnu mere tryg når du bruger Nord-Lock. Læs mere på www.nord-lock.com/laser Nord-Lock International AB Box 336, SE-401 25 Göteborg Tel: +46 (0)31 7192 300 [email protected] www.nord-lock.dk 2 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011 Ingeniøren Opgavehæfte til næste vagtmester Leder af Arne R. Steinmark ansv. chefredaktør [email protected] der bliver ikke meget tid til at fejre sejren eller slappe af oven på en udmattende valgkamp. Så mens vi kan, lad lyde et pænt tillykke til de partier, der trak det længste strå om vælgernes gunst i går, torsdag. uanset hvilke partier der ender med at indtage regeringskontorerne, vil landets politiske magthavere blive mødt med udfordringer, der giver begrænset spillerum for selvstændige, lokale beslutninger. Mere end nogensinde vil rammerne for handlemulighederne blive sat internationalt. Hvad det er for rammer, kan man ane på den meget respekterede tyske avis Die Zeits hjemmeside over onsdagens mest læste historier: Den dybe økonomiske eurokrise topper – i særdeleshed ligger opmærksomheden på handlinger gennemført af Europas vigtigste politiker, den tyske kansler, Angela Merkel. Toer er den amerikanske fattigdomsrekord. Over 46 mio. amerikanere bliver nu rubriceret som fattige, og middelklassen er på et økonomisk stade, der er på niveau med 1997 – en historisk udfordring for verdens største økonomi. Treeren omhandler selve den kritiske situation med en truende statsbankerot i Grækenland, der kan blive tændsatsen til et splittet Europa. Fire er Egyptens fejring af Tyrkiets stærke Israel-kritik, som dramatisk forstærker spændingerne i et om muligt endnu mere skrøbeligt Mellemøsten. Først på femtepladsen er der en historie om tysk landsholdsfodbold. allerede inden Danmark fra års- skiftet overtager formandskabet i EU, vil den tunge skygge fra den globale økonomiske krise, et EU, der knager i fugerne, og den geopolitiske usikkerhed syd for Europas grænser blive særdeles påtrængende i en dansk sammenhæng. En hård opgave for den kommende statsminister venter. I en stadigt mere gensidigt afhæn- gig verden, hvor selv Kinas premierminister, Wen Jiabao, nu vil ændre lokalpolitik for at stimulere verdenshandlen, bliver frihedsgraderne for en særlig dansk økonomisk politik og godefordeling vanskeligere at fastholde, hvis samfundet skal eksistere og arbejdspladserne fastholdes. det er muligt for en kommende re- Det andet er knaphed på ressour- Tankevækkende er det, at merudgifter i de danske husholdninger hertil langt overgår og vil overgå de beløb, der har huseret i valgkampen. gering at komme med nye svar på to helt centrale områder. For det første bør uddannelsessektoren reformeres, så den kommende generation har de bedste vilkår for at konkurrere og skabe værdi. At vi har indrettet vores universiteter, så de kan sparke flest muligt studerende igennem på kortest mulig tid, i stedet for at give dem incitamentet til at konkurrere om at uddanne de dygtigste kandidater, er blot et eksempel på problemerne her. ugens satire: Valg 2011 cer og miljøvenlig energi, der er til at betale. Tankevækkende er det, at merudgifter i de danske husholdninger hertil langt overgår og vil overgå de beløb, der har huseret i valgkampens fordelingspolitiske diskussioner. Ambitiøse mål og rammer for bæredygtighed, energieffektivitet, digital borgerbetjening, miljøkrav i udbud, opbygning af genbanker osv. vil give virksomhederne et grundlag, så de tør satse, investere og etablere nye arbejdspladser. Det beder de selv om, som vi i dag kan læse i Ingeniøren. Politikerne skal ikke kloge sig på fremtidens vækst og bruge flere af borgernes penge med risiko for fiasko. Men ved at lave en klar aftale om, hvad vi som samfund kræver af løsninger, har vi tegnet signalementet af et stærkt Danmark i 2020. j SPØRG SCIENTARIET ? Kan CO2 bindes til fast stof? Chris B. Frederiksen spørger: »Kan vi nedbringe mængden af CO2 ved at binde den til faststoffer?« det bliver forstyrret, hvilket også har konsekvenser for landboende organismer. Susan L. Svane Stipp, ingeniør og professor ved Nano-Science Center, Kemisk Institut, KU, svarer: CO2 danner faststof naturligt, men »CO2 optages naturligt i fast form og har gjort det siden tidernes morgen. Hvis det ikke var tilfældet, ville CO2 mængden i atmosfæren være betydelig højere. Tidligere blev CO2 holdt i ligevægt mellem produktionen fra vulkansk aktivitet og forvitring, hvor bjergarter bliver omdannet til jord, men balancen er nu forstyrret af menneskers brug af olie, gas og kul. Mange mineraler indholder CO2 Flæsketønden har buldret løs de seneste uger med løfter om større ældrecheck, nye sygehuse, flere penge til psykiatrien og meget andet. Godt 12 millioner danske svin fejrer i dag, at folketingsvalget endelig er overstået, og at det er slut med valgflæsk. >> se flere på ing.dk/satire i fast form. Kalcit (CaCO3) er et karbonatmineral, som findes i bunden af tekedlen, i østersskaller og i kridt i Møns Klint. CO2 reagerer med vand og bliver til kulsyre, og hvis pH er høj nok, neutraliseres surheden, og kulsyren bliver til karbonat. Kalcit udfældes fra havvandet, når indholdet af calcium, karbonat og pH er i balance, men når CO2 -niveauet i luften stiger, stiger surheden i verdens oceaner, og kalcitten kan ikke udfældes. Stigende surhed i jordens oceaner er nu et stort problem, måske endnu værre end klimaændringerne. Når havvandets surhed stiger, bliver mange marineorganismer truet. Fødekæden og iltproduktionen i van- Telefon +45 33 26 53 00 [email protected] / www.ing.dk Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted, indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine Reitz Bjerregaard, journalister Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, [email protected] Telefon +45 33 26 53 17 Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01 Grisefest salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, [email protected] Telefon +45 33 26 53 92 Telefax +45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Thomas Ellekjær Hansen 33 26 53 58, [email protected] Telefax +45 33 26 53 03 Kommentarer og læserindlæg: [email protected] Abonnement og adresseændringer: Telefon +45 70 26 53 75 [email protected] www.ing.dk/abonnement Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220 Samlet oplag: 79.984 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 1. halvår 2011) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som naturen giver ingenting gratis: Kalcit-udfældning bruger CO2 , men giver surhed, som skal neutraliseres, og beton optager CO2 , men mindre end der afgives ved cementproduktionen. Naturen fortærer enorme mængder af CO2 fra luft og vand ved forvitring. Forvitring er den sikreste CO2 -lagringsmetode, fordi de nydannede mineraler kan være stabile på en geologisk tidsskala. Problemet er, at CO2 -mængden er for stor og den naturlige forvitringsproces for langsom til at genoprette kulstofbalancen. Nøglen kunne være en metode til at fremskynde forvitringen. Forskere er således ved at under- søge, hvordan man kan øge CO2 lagring ved forvitring. Et eksempel kommer fra Island (Reykjavik Energy og Islands Universitet). Her opsamles CO2 fra hydrotermisk energiproduktion og pumpes ned i Islands varme porøse basalt, der indeholder opløselige silikatmineraler. Forventningerne i Islands ‘Carb Fix’-projekt er, at øget temperatur vil fremskynde basaltforvitring og fastholde den nedpumpede CO2 .« j >> Forkortet – læs mere og stil spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør Introduktion Serverrum i en kasse APC rackbaserede køling suger varm luft ind fra bagsiden, ved kilden og sender tempereret luft ud af fronten til brug for de tilstødende racks. APC integrerede køling fremtidssikrer dit serverrum uden at sprænge budgettet Er dit serverrum en hindring for implementeringen af ny teknologi? Konsolidering, virtualisering, netværkskonvergens, blade servere- nye teknologier som alle forbedrer effektiviteten, reducerer omkostningerne og sikrer at du kan gøre “mere med mindre”. Men de giver også udfordringer mht. strøm, køling, og administration af ressourcerne i serverrummet. Måske sætter du din lid til gætteri, er afhængig af bygningens aircondition, eller improviserer i forsøget på at afhjælpe problemerne. Se hvordan du kan øge driftsikkerheden og kontrollere serverrummet uden at skulle investere en formue. Vi præsenterer den komplette APC-serverrumsløsning fra Schneider Electric™ APC tilbyder nu Strøm, Køling, og overvågning i en komplet integreret løsning. Alt er designet til at arbejde sammen på forhånd og det kan samtidig integreres i eksisterende udstyr. Gennemtestede APC plug and løsninger sikrer at du kan anvende løsningerne i din eksisterende struktur uden brug af dyre mekaniske tilpasninger. Det modulopbyggede design sikrer at du kan udvide løsningen i tilfælde af mere vækst og giver 100 procent sikkerhed for at du kan følge med de omkiftelige behov. Gør dit serverrum fremtidssikkert på en let og omkostningseffektiv måde APC™ gør det let at konfigurere serverrum. Køleenheder placeret tæt på udstyret, placering af racks i Kolde/ Varme gader, samt Rack Air Containment systemer gør det muligt at køle high-desity rack med stor præcision og effektivitet. Overvågningssensorer på rackniveau samt intelligente kontrolenheder indbygget i køleenhederne giver et klart overblik og en unik gennemsigtighed af situationen i serverrummet. Du skal blot tilføre strømbeskyttelse (for eksempel Smart-UPS™ eller Symmetra™-enheder, der er de bedste i klassen) for at få den bedste totalløsning i dag, i morgen og i fremtiden. Hvis du har dedikeret it-plads. . . Få netop nu et unikt tilbud på et gennmtestet kølesystem med høj densitet. APC InRow™ SC System kombinerer en InRow SC-præcisionskøleenhed (kapacitet op til 7 kW), et NetShelter™ SX-rackkabinet og et Rack Air Containment-system til en særlig favorabel pris i en begrænset periode. Hvis du ikke har . . . Vi præsenterer NetShelter CX: mobile serverkabinetter med ekstrem støjreduktion designet til kontormiljøer. Disse løsninger integrerer strømfordeling og ventilation i et sikkert, støjsvagt og ventileret kabinet,der ikke adskiller sig fra det øvrige kontormøblement. Download din/dine hvidbog/hvidbøger indenfor 30 dage helt GRATIS og få chancen for at vinde en Lenovo® all-in-one touch screen PC! Gå ind på www.apc.com/promo • Adgangskode 95946t Ring på 70 27 01 58 • Fax 70 27 01 59 ©2011 Schneider Electric. All Rights Reserved. Schneider Electric, APC, InRow, Net Shelter, Smart-UPS, and Symmetra are trademarks owned by Schneider Electric Industries SAS or its affiliated companies. All other trademarks are property of their respective owners. e-mail: [email protected] • APC Danmark – Silicon Allé 1, 6000 Kolding • 998-2029_A4_DK *De komplette oplysninger er tilgængelige online. 4 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011 FOKUS Vækst Seks fremtrædende repræsentanter for Teknologidanmark giver her Danmarks nye statsminister deres bedste råd. Klar besked til den kommende statsminister: Teknologi kan sikre dansk økonomi: Giv den brændsel Teknologien skal sikre Danmark udvikling og vækst. Derfor bør den nye regerings topprioritet være at sikre fødekæden for dem, der skal udvikle fremtidens løsninger og eksportsucceser. Teknologidanmark Af Trine Reitz Bjerregaard [email protected] og Lene Wessel [email protected] Teknologi er ikke alene løsningen på Danmarks udfordringer med arbejdskraft, CO2 -udslip og trængselsproblemer i trafikken. Teknologien skal også sikre den nødvendige økonomiske vækst, mener seks stærke repræsentanter for Teknologidanmark, som Ingeniøren har bedt om at give input til den kommende nye regerings 100-dages plan. Derfor bør den nye regerings højeste prioritet være at sikre foder til teknologien – i form af de allerbedste kandidater. Ifølge Lars Mikkelgaard-Jensen, adm. dir. for IBM Danmark, er det den vigtigste vej til at sikre arbejdspladser i Danmark. »Vi skal altså fokusere på de naturvidenskabelige kandidater – og lade bevillingerne følge med. Jeg kan med bekymring observere, at de kandidater, man producerer andre steder, efterhånden er lige så gode og måske bedre end vores unge,« siger han, Og den bekymring deles af Peter Hostrup Rasmussen, direktør i Cowi og formand for de rådgivende ingeniører i FRI. »En dansk ingeniør koster fire gange så meget som en litauisk. Jeg tror godt, at vi kan være fire gange bedre, men det kræver en indsats her og nu, for vi sakker bagud på de tekniske uddannelser,« siger han. »Hvis vi kigger efter, hvad der efterspørges på den globale scene og på, hvilke erhverv der er stærke på eksportmarkederne, så er det teknologien, man får øje på. Derfor bør de teknologiske uddannelser prioriteres klart.« Peter Hostrup Rasmussen mener, at regeringen som led i 100-dages planen bør kopiere planen om su- persygehuse på universitetsområdet: »Vi har ikke brug for flere ingeniører, men for bedre ingeniører. Og skal vi kunne mobilisere viden i verdensklasse, må vi have superuniversiteter. Der bør således kun være to kraftige videncentre i Danmark frem for syv forskellige ingeniøruddannelser,« siger han. Også forskningsdirektør i produktionskoncernen NKT Søren Isaksen mener, at universitetsuddannelserne skal hente inspiration udefra: »Tidligere videnskabsminister Helge Sander havde et slogan: ’Fra forskning til faktura’, men det giver indtryk af en ’one-way-transport’: At ideer opstår på universiteter og kommer i spil i virksomheder. Men man skal se samspillet meget mere som et to-vejs-flow, hvor der kan komme fantastisk meget inspiration og viden fra virksomheder til universiteter,« siger han. Det starter i folkeskolen De teknologiske spydspidser mener imidlertid ikke, at det er nok alene at kigge på universiteterne. Fokus på teknologi skal gennemsyre hele uddannelsessystemet – og det skal begynde i folkeskolen. »Alle folkeskoleelever skal kunne basis inde for teknologi. Dels for at få flere ind på en naturvidenskabelig vej, dels fordi mange fremover kommer til at arbejde med det, ingeniører udvikler,« siger Frida Frost, formand for Ingeniørforeningen. Det er Peter Hostrup Rasmussen enig i. Men det er ikke nok alene at skifte fokus – der skal også skiftes tempo: »Når jeg hører, hvordan mine udenlandske kollegers børn arbejder i skolen, så arbejder de hårdere og starter tidligere. Her er vi nødt til at være med og få mere ud af folkeskolen,« siger han. Også Mads Laustsen, forskningsdirektør i CMC Biologics, der er en af de vækstvirksomheder, Danmark gerne skulle have flere af, ser folkeskolen som vigtigt foderplads: »Det er ikke nødvendigvis finere skoler, men derimod en stærkere lokal ledelse i skolerne, vi har brug for,« siger han. j Samspil mellem forskning og erhverv Søren Isaksen, teknologidirek tør, NKT Holding Initiativer som Højteknologifonden, der blev sat i værk af den afgående regering, skal ikke blot have lov til at overleve, de bør også styrkes og udvides, mener Søren Isaksen: »Initiativer af den slags kan man næsten ikke få nok af. Det er meget befordrende, fordi universiteter er lukkede og indadskuende miljøer. Derfor er al interaktion mellem det private erhvervsliv og universiteter meget stimulerende for universitetsmiljøet.« Teknologidirektøren har selv erfaring med, at netop et samarbejde mellem universitet og erhvervsliv kan være særdeles frugtbart, og mener, det giver god grobund for udvikling af de nye teknologier, vi skal leve af: »I min pure ungdom arbejdede jeg med optisk kommunikation hos NKT, og der oplevede jeg, at vores udviklingschef var 2/5 hos os og 3/5 på universitetet. Det var kanon for vek- selvirkningen, som bestemt gik begge veje. Ja, vi havde et helt triumvirat af universitet, virksomheder og teleselskaber og inspirerede hinanden på kryds og tværs.« Alt andet lige skal Danmark fortsætte sin satsning på bæredygtighed. Et område, som Nilfisk, der er en del af NKT-koncernen, arbejder på, forklarer Søren Isaksen: »Bæredygtighed ligger godt i dansk regi, og det er både jeg selv og virksomheden vældig optaget af, fordi vi har gode teknologiske muligheder for at være på forkant. For eksempel vil Nilfisk fremover koncentrere sig om at udvikle rengøringsmaskiner, der gør rent på en mindre miljøbelastende måde.« Spilteknologi og design er et nyt område, den kommende regering bør fokusere på: »Computerspil og design er vigtige steder at satse, fordi det passer godt til den flade og måske lidt kaotiske danske organisationsstruktur – og kaotisk er positivt ment her. Underholdning fylder mere og mere, og en uhierarkisk organisationsstruktur som den danske er god til at fange nye tendenser,« siger han. j Lad it hente de 12 minutter Lars Mikkel gaard-Jensen, administrerende direktør, IBM Danmark Offentligt ansatte behøver ikke lægge flere timer på jobbet for at sikre arbejdskraft nok til opgaverne. Den opgave kan it-løsninger klare, mener Lars Mikkelgaard-Jensen: »Med fælles offentlige it-løsninger, der kan løse de rutineprægede administrative opgaver hurtigere og billigere, kunne man hurtigt spare 12 minutter om dagen,« siger han. Et eksempel er et talegenkendelsesprojekt, som IBM har kørt pilotprojekt med i Fredericia Kommune med stor succes. Imens det tidligere tog i gennemsnit 30 minutter at udfylde en journal, kan det nu klares på fem. Og dermed er der allerede frigivet to gange 12 minutter til andre opgaver. Præcis hvor meget sådanne it-løsninger kan spare, tør Lars Mikkel gaard-Jensen ikke gætte på, men han er ikke i tvivl om, at det er ’anseelige beløb’. Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011 5 Stil ambitiøse teknologiske krav Frida Frost, for mand for Inge niørforeningen i Danmark Den nye regering skal sætte ambitiøse mål om nytænkning i forhold til de store offentlige projekter inden for trafik og sygehusbyggeri. Det skaber innovation og udvikling og giver os højteknologi, der virker og kan sikre eksport, mener Frida Frost. »Den private sektor kan trække innovation og udvikling, og det vil blive styrket, når de ved, at der er afsætningsmuligheder. Derfor skal regeringen allerede i udbudsfasen kræve, at der skal udvikles ny teknologi – som vi sidenhen kan eksportere.« Hun peger på, at den danske vindmølle- og høreapparatindustri er to eksempler på, at politiske mål satte gang i højteknologisk udvikling, som siden viste sig som en enorm eksport succes: »Da vi var ambitiøse om energimål og besluttede, at så og så meget energi skal komme fra vindkraft, fik vi gang i vindmølleeventyret, og da vi på et tidspunkt sagde, at det skal være gratis for alle danskere at høre, fik vi en høreapparatindustri, som i dag er førende,« siger Frida Frost. IDA-formanden mener dog først og fremmest, at den nye regering skal sikre en bred politisk aftale på energi- og klimaområdet: »Det er presserende, at vi får en energiaftale, som har en langsigtet politisk målsætning med bred politisk opbakning. Først når de er sikre på, at aftalen er uafhængig af, hvilken regering vi har, tør virksomheder i det private og det offentlige gå i gang med at investere,« siger Frida Frost. j Prioriter fremtidige problemer Finn Kjærsdam, rektor ved Aal borg Universitet Illustration: Lasse Gorm Jensen Frem teknologiinvesteringer »Det kan sikre både bedre effektivitet, færre fejl og mere tid til ’de varme hænder’,« siger han Derfor bør den nye regering koordinere it-løsninger fra centralt hold på tværs af kommunerne og hjælpe offentligt-privat samarbejde frem på it-området. Mens it kan spare arbejdskraft i det offentlige, bør den nye regering sætte skarpt fokus på at skabe teknologiarbejdspladser i det private, mener IBMdirektøren. Og her er opskriften klare politiske beslutninger. F.eks. om at Danmark skal udvikle et eksportérbart intelligent elnet, et smartgrid: »Regeringen skal støtte et klyngesamarbejde mellem it- og andre teknologivirksomheder, der skal se på hele kæden fra vindmøllen til den smarte bolig. En sådan opgave ville betyde, at små danske it-virksom heder kunne vokse sig store.« Og sådan en klar politisk beslutning kunne også få en international it-gigant til at lægge et energiudviklingscenter i Danmark med dertilhørende arbejdspladser, tilføjer han: »IBM lægger udviklingscentre, hvor det giver mening – hvor der er kompetencer, miljø og klar energipolitik.« j Mads Laustsen, forsknings direktør, CMC Biologics Mads Laustsen er en af initiativtagerne til vækstvirksomheden CMC Biologics, der siden virksomhedens grundlæggelse i 2001 er vokset fra 6 til lidt under 400 medarbejdere. Ønsker samfundet flere af den slags virksomheder, skal der politisk handling til – ikke mindst, når det gælder biotekområdet, hvor Danmark historisk set har stået stærkt, fremhæver han: »Det største problem for potentielle vækstvirksomheder er at skaffe kapital. Særligt når det gælder medicinudvikling, hvor vi ved, at der er tale om et negativt cashflow gennem en længere periode. Vi kan se, at andre lande har langt bedre incitamentprogrammer for investering i forskning og udvikling, og her er det lettere at få kapital til opstart,« siger Mads Laustsen. Investering i arbejdspladser, der udvikler ny teknologi, som kan aflaste os, når vi om få år mangler arbejdskraft. Det bør være punkt ét på regeringens liste, mener Finn Kjærsdam. »Vi får flere ældre, og hvis dele af plejen kan klares med højteknologi, kan de ‘varme hænder’ bruges til snak og omsorg, mens teknologien klarer overvågning og andet, hvor der ikke er brug for varme. Samtidig er det produkter, vi kan eksportere.« Han mener derudover, at det er vigtigt at fokusere på områder, hvor vi i forvejen er førende: »I en global verden er det helt sikkert, at store virksomheder flytter efter de stærkeste faglige miljøer.« Derfor skal de prioriteres, mener han og nævner som eksempel, at Siemens valgte Danmark på grund af vores specialviden inden for vindmøller. Og et stærkt fagligt miljø omkring mobilantenner trækker udenlandske virksomheder til Nordjylland: »Selv om Motorola og andre lukker, så har vi stadig specialviden. Den skifter bare fokus, f.eks. til udvikling af avancerede antenner til telefoner, GPS og hospitalsudstyr.« Regeringen bør også prioritere nem adgang til risikovillig udviklings- og forskningskapital: »Det at have risikovillig kapital til at tage springet fra uprøvet teknologi til et marked er den største teknologiske udfordring lige nu.« j København-Aarhus på én time CMC Biologics har selv haft glæde af den franske incitamentstruktur. Her kan almindelige lønmodtagere investere en del af lønnen før skat i virksomheder, der af staten er godkendt som innovative. Med godkendelsen i hånden fik Mads Laustsen og hans kolleger kapital fra en fransk fond. »Så for mig at se, er det vigtigere for den nye regering at skabe sådanne incitamenter end at støtte udvikling direkte,« siger han. Får den nye regering skabt et godt investeringsmiljø i Danmark, så ser Mads Laustsen flere områder, hvor Danmark kan gå forrest og lave løsninger, der kan eksporteres. Det gælder løsninger inden for sundhed og ældrepleje, hvor Danmark er et af de lande, der rammes først, og ad den vej presses til at finde de smarte løsninger. Og så gælder det energisparende løsninger, hvor vi kan lukrere på, at danskerne er mentalt mere klar til udvikling end mange andre. j Peter Hostrup Rasmussen, regi onaldirektør i Cowi Central- og Østeuropa, for mand for FRI, Foreningen af Rådgivende Inge niører Den nye regering skal sætte høje ambitioner, så skal teknologien nok følge med – og eksportsucceserne ligeså. Det har vi set på energiområdet, hvor Danmark har haft skrappere krav end andre, og det kan ske på andre områder også. Sådan lyder et af rådene fra Peter Hostrup Rasmussen. »For eksempel når det gælder trafikområdet, er vi for uambitiøse i dag. Hvorfor ikke beslutte, at vi skal kunne komme fra København til Aarhus på én time. De kan gøre den slags i Kina, og vi kan tilmed putte kvalitet og bæredygtighed ind i det. Så får vi nogle holdbare løsninger, som ikke bare hjælper vores egen mobilitet, men også kan eksporteres,« siger han. Lige nu arbejder han selv meget med russerne, der ser Danmark som foregangsland for ny energiteknologi og bl.a. køber danske løsninger inden for fjernvarme og affaldsforbrænding. »Men hvis vi ikke bliver ved med at udvikle nye teknologier, så kommer der bare andre til,« siger FRI-formanden. De høje teknologiske ambitioner skal også gennemsyre de offentlige udbud: »Mit ønsker er, at det offentlige efterspørger nytækning i stedet for bare de billigste priser. Der skal stille krav i udbudsområdet eller laves lovgivning på området,« siger Peter Hostrup Rasmussen. Og når så de danske teknologivirksomheder opstår på de gode ideer og vokser til eksportvirksomheder, skal de forkæles: »Det gælder alle rammebetingelser, lige fra skatteaftaler landene imellem over adgang til udenlandsk arbejdskraft og et stærkt uddannelsesmiljø at plukke fra,« siger han. j 6 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011 Interview Vi bliver aldrig de billigste produktionslande, så den eneste løsning er at konkurrere på viden. Tæt på Kasper Rørsted, CEO for tyske Henkel HENKEL Hovedsæde: Düsseldorf, Tyskland Omsætning: 112 mia. kr. (2010) Overskud: 8 mia. kr. Antal ansatte: 48.141 (80 pct. uden for Tyskland). Produktområder: Klæbestoffer (bl.a. Loctite, Pattex og Ceresit), husholdnings- og kosmetikprodukter (bl.a. Schwarzkopf og Denivit). I 2008 blev aarhusianske Kasper Rørsted direktør for Henkel. På kun tre år har han ført koncernen ud af finanskrisen og helt ud i hjørnerne af verdensmarkedet – med en konsekvent strategi, der har vakt opsigt i Tyskland og internationalt. Foto: Henkel Dansk topchef i tysk verdenskoncern: »Vi skal gøre os attraktive for de kloge« Den tyske Henkel-koncerns sejrstogt ledes af en dansker, der ser hurtig tilpasning som den eneste overlevelsesmulighed for vestlige ingeniørvirksomheder og deres medarbejdere. vækst Af Michael Reiter [email protected] Da virksomheden Henkel sidste år hentede et historisk stort overskud hjem, var det en aarhusianer, tyskerne hyldede i deres festtaler. Kasper Rørsted er den højest placerede danske topchef i udlandet. På blot tre år har han reddet Henkel gennem finanskrisen. Det, der før var et bedaget familieforetagende, fremstår i dag som en toptunet multinational koncern, der bl.a. er verdens førende inden for industrielle klæbestoffer. »Vores sundhedstilstand er markant bedre end før krisen,« siger en stolt Kasper Rørsted i samtale med Ingeniøren. Tyske brancheanalytikere vurderer, at succesen frem for alt skyldes Rørsteds konsekvente ombygning af koncernen og en markant satsning på nye markeder. »I de seneste tre år har vi restruktureret koncernen fundamentalt. Vi har reduceret omkostninger og forbedret processer med nye ‘shared service’-centre i Bratislava, Manila og Mexico. Og så har vi opgraderet vores ledelse med signifikant flere kvindelige og internationale medarbejdere,« forklarer Kasper Rørsted. Hvilke strategier lå til grund for, at I kom så velbeholdent gennem krisen? »Vi var blandt de første til at se, at krisen var på vej. Allerede i starten af 2008 begyndte vi at restrukturere fir- maet – og det med en sådan fart, at vi var færdige efter kun 24 måneder. Vi brugte krisen til at ændre firmaet hurtigere, end vi ellers kunne have gjort.« »Fokus lå på at flytte vores forretning fra de modne markeder i Europa og USA til nye i Asien og Mellemøsten. Således genererer vi i dag 42 procent af omsætningen i vækstlandene, hvor vi også har 53 procent af vores medarbejdere.« Hvilke lande satser I på og med hvilke perspektiver? »Vi ser enorme vækstmuligheder i Rusland, Indien, Brasilien og Kina, hvor sidstnævnte er godt på vej til at blive verdens største produktionsland. Derfor ser vi allerede nu en stærkt voksende brug af vores klæbestoffer. Desuden betragter vi Mellemøsten og Afrika som strategisk vigtige regioner – nok mest for vores husholdnings- og kosmetiksektorer, fordi folk her begynder at bruge flere penge på sig selv. I 2012 vil vores fire største markeder sandsynligvis være USA, Tyskland, Rusland og Kina.« Udflytning af flere grupper Hvor stor en andel af medarbejderne kommer til at arbejde i vækstlandende i de kommende år? »I slutningen af i år skulle vi gerne nå 55 procent. Flytningen af produktionsmedarbejdere skete allerede for år tilbage. Det, du ser nu, er en udflytning af management, marketing, forskning og shared services.« Hvordan kommer den satsning til at påvirke Henkels hjemmebase? »Selvom vi er en tysk koncern, vil Tyskland spille en mindre rolle fremover. For der er sket en markant forskydning i, hvor vi tjener vores penge. For ti år siden genererede vi 30 procent af omsætningen på hjemmemarkedet. Aktuelt og fremover taler vi 15- 17 procent – ikke mindst fordi Tyskland har mestret krisen og aktuelt har en god økonomi. I resten af Europa vil omsætningen derimod dale til fordel for Asien og Mellemøsten.« »Hvad medarbejderne angår, vil sofistikeret arbejde – f.eks. topforskning – blive i Tyskland. Vi bibeholder en del lokal produktion, men flytter vores globale backoffice til de nye shared service-centre. Vi standardiserer og automatiserer processer i centrene, hvilket giver fordele på kvaliteten, prisen og ikke mindst hastigheden af det udførte arbejde.« »Det strategiske koncept er, at hvis du vil være førende på et uberegneligt verdensmarked, skal du kunne reagere hurtigst muligt på foranderlige markedssituationer.« Hvor vigtigt er det at rekruttere internationalt for at bevare topkompetencer? »Det er helt fundamentalt. Blandt vores 30 ledende medarbejdere har kun 10 tysk baggrund. Kompetencerne skal fundamentalt set afspejle den geografiske retning, du vil gå i. Genererer du f.eks. 10 procent omsætning i Kina, bliver mindst 5-8 procent af din ledelse nødt til at være kinesisk. Ellers kan du ikke træffe de rigtige beslutninger på det marked. Du kan ikke bare sende en tysker eller dansker af sted for at lede Henkel i andre dele af verden. Den filosofi er fundamentet for Henkels meget fokuserede internationalisering og en væsentlig del af vores succes.« Hvilke kompetencer kræver globaliseringen af nutidens medarbejdere? »Evnen til klar kommunikation er vigtig. International erfaring er centralt, og her mener jeg ikke, at man tilbringer to uger om året på Mallorca. Du skal have boet og arbejdet med mennesker i forskellige regioner. Og så skal du naturligvis være i stand til at tilpasse dig og levere lige gode resultater, uanset om du befinder dig i Tyskland, Rusland eller Kina.« De dygtigste banker ikke på I både Danmark og Tyskland vil man gerne sikre hjemlige arbejdspladser. Hvordan kan det bedst lade sig gøre? »Der er fundamentale ting, vi skal være opmærksomme på i Danmark og Tyskland: Vi skal sørge for, at vores uddannelser fortsat er de bedste, for det er her, fundamentet for arbejdspladser skabes. Jeg er dog en smule bekymret, for begge lande skal have meget mere fokus på uddannelses systemet, end de har i dag.« »Og så skal vi have en mere selektiv indvandring. Vi skal have fat i den dygtigste arbejdskraft. Men vi skal ikke tro, at de står og banker på vores dør og gerne vil ind. Vi skal gøre det SERIE >>> DEN TYSKE SUCCES Ingeniøren har i en serie artikler sat fokus på tysk industri, der er kommet bemærkelsesværdigt godt gennem krisen. Denne artikel er den sidste i serien. Tidligere artikler i serien: Daimler: Ingen kan måle sig med Daimlers opfindergejst Nr. 32 – 12. august 2011 Adidas: Vores støvle skød flest mål ved VM 2010 Nr. 25 – 24. juni 2011 attraktivt for kloge mennesker at komme til Danmark eller Tyskland for at studere og arbejde.« »Vi bliver aldrig de billigste produk tionslande, så den eneste løsning er at konkurrere på viden. Vi skal have de bedste ingeniører, kemikere og økonomer. Vi skal finde teknologisk avancerede områder, hvor vi kan etablere os i en førerposition.« Hvilke tre kernekompetencer gør Henkel til en succes og bidrager til, at Tyskland vel er EU’s mest velkørende land? »Vores store og langsigtede fokus på vækstmarkederne, vores innova tionsevne og evnen til at reagere på markedsændringer – så de kommer til at udgøre en chance og ikke en trussel,« siger Kasper Rørsted. j >> Læs hele interviewet med Kasper Rørsted på ing.dk/k#9gk2 BASF: Det ville koste fordele at skære i Tyskland Nr. 21 – 27. maj 2011 Bosch: Jo flere markeder vi erobrer, desto bedre sikrer vi tyske job Nr. 13 – 1. april 2011 Bayer: Vi udnytter Asiens styrker Nr. 3 – 21. januar 2011 Siemens: Vi mestrer 40 opfindelser om dagen Nr. 1 – 7. januar 2011 0 3 2 1 4 6 1 5 053 317 93 2 4 8338 4 2 6 7 6 5446 79 4 6 1 1 7 0 9 5 8 982 85 2 4 3 3 4 4 6 1 5 1 5 032 1 5 98 35 1 7 7 3 3 2 2 6 6 7 7 7 4 5349 6 4 665 44 64 2 1 8 8 8 8 2 2 8 3 64 6 2 201 7 4 6 3 1 3 1 4 51 3 1 4 5 2 3 31 3 1 9 7 9 3 3 2 2 7 6 6 7 7 3 6 4 5 4 66 4 25 47 6 5 8 8 88 8 0 2 2 0 96 4 6 6 5 5 5 5 55 05 4 5 5 5 0 2 4 1 1 7 3 8 3 3 5 7 7 39 4 7 5 4 4 4 9 6 6 7 1 4 4 8 8 3 3 7668 3 8 20 1 0 82 3321 1 68 3 800 1 82 32 2 9 9 4 6 6 2 4 79 96 3 7 4 7 3 7 4 4 6 2 7 4 6 7 4 7 6 9 1 04 5 3 39 86 6 2 1 52 6 3 6 12 3 1 2 8 8 8 7 2 5 5 5 0 6 0 5 3 1 5 3 9 9 1 2 4 8 7 ___ 2 2 5 3 4 4 9 6 6 9 0 5 5 9 5 5 5 5 5 5 0 0 2 8 0 29 6 1 1 7 4 7 8 3 3 7 7 5 2 4 4 4 4 9 9 6 6 7 7 8 3 4 4 4 8 8 7 2 4 3 3 7 8 8 2 0 6 6 7 80 1 22 60 8 1 0 23 3 8 v9in6 0 3 97 7 9 62 8 d6e 9 9 7 1 3 2n i P 4 4 4 ad2 7 4 79 6 7 4 2 73 3 3 316 1 6 326 1 2 6 2 3 6 3 2 0 5 5 86 5 8 250 58 514 8 0 49 Hovedbrud #1 Regn den ud o g Delt ag i ko www .femnkurrence proc n på Ny k e n t o . nku nu hv rr er m åned ence af år resten et 0 Kan du finde det næste tal i rækken? Så kan du også regne ud, hvad 5% i rente betyder på din lønkonto Fordi du er medlem af IDA, kan du få Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på kontoen og 0,25% på resten. Som du sikkert allerede har regnet ud, betyder det, at du får mere Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30 ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem. Men du får ikke bare mere på kontoen. Du får en bundsolid og personlig bank, som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Kontakt os og få mere at vide om, hvad 5% i rente kan betyde for din økonomi. SÅDAN FÅR DU 5% I RENTE Du skal være medlem af IDA, og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. LSBprivat®Løn får du på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Rentesatsen på 5% er variabel og angivet p.a. Rentesatsen gælder pr. 15. august 2011. Hvis du allerede Ring: Ring til os på 3378 1950 Online: Gå på www.idabank.dk og vælg ’kontakt os’. Så kontakter vi dig hurtigst muligt. Konkurrencen løber t.o.m. 31.12.2011. Vinderne findes ved uvildig lodtrækning blandt modtagede besvarelser i slutningen af hver måned, og får direkte besked. Præmiens værdi er 3.699 kr. og kan ikke byttes til kontanter. Deltagelse i konkurrencen er ikke købsbetinget. er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på lønkontoen. 8 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011 teknologi FRA PLANTE TIL GLUKOSE GH61 Andengenerations bioethanol fremstilles af planterester i form af f.eks. halm, træspåner og græs. I modsætning til stivelsesholdige afgrøder består disse primært af cellulose, som er meget sværere at fordøje og nedbryde til sukker. 1 Planteceller Afgrøder 3D-strukturen af GH61 (fra svampen Thielavia terrestris) med den bundne metal-ion vist som kugle nederst på den flade side af enzymet. Sukkermolekyler Cellevæg Cellulose er en biopolymer, som kan nedbrydes af enzymer – de kaldes cellulaser. I cellulose hænger glukose-enhederne sammen i lange kæder. Tætliggende kæder er stærkt sammenbundne via talrige brintbroer og andre kemiske bindinger. Glukose 2 De tidligere kendte cellulaser bruger vand i en hydrolytisk proces, men har vanskeligt ved at angribe de tætpakkede cellulosekæder. GH61-enzymer kan spalte cellulose ved hjælp af ilt (en oxidativ proces) på en måde, så de andre cellulaser får bedre adgang. Dette fører til en mere effektiv nedbrydningsproces. 3 Lignin Hemicellulose Cellulose Metal-ion Kilde: Novozymes - Grafik: LGJ Rentabel udnyttelse af planterester til biobrændsel er kommet et stort skridt nærmere med en metode, der effektivt kan nedbryde cellulose og omdanne det til bioethanol. Energi Af Anders Enevold Christensen [email protected] Forskere fra USA og danske Novozy mes har afsløret hemmeligheden bag et vigtigt enzym, der mere effektivt end kendte metoder kan knuse plan ters genstridige cellulose, så også planterester kan omdannes til bio ethanol. Det er en bedrift, som forskere i et halvt århundrede har arbejdet på, og opdagelsen betegnes som en biotek nologisk landvinding, der kan give et boost til fremstilling af andengenera tions bioethanol. Forskerne identificerede mekanis merne bag en ny type kobberafhæn gige enzymer fra svampe, de såkaldte GH61-enzymer, som Novozymes netop har patenteret. De nedbryder vha. ilt (og ikke vand som de fleste andre enzymer) cellulo sekæder i planters cellevægge til kor te sukkermolekyler, der lettere kan udnyttes til fremstilling af bioetha nol. En helt ny proces »Det er videnskabeligt meget interes sant, da der er tale om en helt ny en zymatisk proces, der kan speede om dannelsen af cellulose markant op,« siger Peter Westh, professor i funk tionelle biomaterialer på Roskilde Universitet: »Det åbner for et kæmpemarked for biobrændstof, eftersom cellulose Bioethanol i to generationer Der er stor fokus på det CO2-neutrale bioethanol som erstatning for eller supplement til benzin i biler. Førstegenerations bioethanol fremstilles af sukkereller stivelsesholdige spiseafgrøder som majs, korn eller sukkerrør, mens andengenerations bioethanol baseres på planteaffald. Men rentabel produktion af andengenerations bioethanol halter efter. Planterester består nemlig primært af cellulose, der er meget sværere at fordøje og nedbryde til sukker end stivelsesholdige afgrøder. Andengenerations bioethanol har altså hidtil været både langsommere og dyrere at fremstille. er verdens mest udbredte biologiske materiale.« Bioethanol er samtidig et meget taknemmeligt materiale: »Det kan hældes direkte i benzi nen til vores nuværende biler og er derfor let at implementere og en hur tig vej til at reducere CO2 -udslippet,« fortæller Peter Westh. Den globale mængde af cellulose svarer i energi til 670 milliarder tøn der olie – omkring 20 gange det årli ge globale olieforbrug. Claus Crone Fuglsang, adm. direk tør for Novozymes Inc. i Californien, er også begejstret: »Den imponerende effekt af GH61enzymerne er i dag en central del af vores nye cellulosenedbrydende pro dukter, Cellic Ctec2, der har halveret enzymomkostningerne. Men det er først nu, vi til fulde forstår, hvad en zymet gør,« siger han. Kommerciel produktion nærmere Fundet baner vejen for en kommer ciel produktion af biobrændstoffer fra planteaffald. »Forståelsen af mekanismerne bag GH61-enzymet er et interessant videnskabeligt paradigmeskift og meget vigtig for at accelerere udvik lingen af endnu billigere og bedre cellulase-enzymsystemer og der med nye biobaserede produkter MERE GLUKOSE UD AF CELLULOSEN Mængden af enzym, der skal bruges for at få frigjort f.eks. 80 pct. af glukosen i cellulose, kan blive halveret ved brug af GH61 i blandingen af cellulytiske enzymer. 100 Celluloseomsætningen til glukose, pct. Novozymes med bag nyt gennembrud for bioethanol 90 80 70 60 Cellulaser + GH61a 50 Cellulaser + GH61b 40 Cellulaser 30 Mindre Enzymprotein fremover,« siger Claus Crone Fugl sang. Gennembruddet fjerner den stør ste hindring for at producere renta ble andengenerations bioethanol produkter: »Cellulosenedbrydning kan i stort omfang mindske vores forbrug af olie,« forudser Claus Crone Fuglsang. En rapport fastslår, at der alene i USA vil findes knap 1,6 mia. ton til gængelig biomasse parat til indu striel forarbejdning i 2030. Omdan net til ethanol vil det kunne erstatte hele USA’s benzinforbrug. »Teknologien er klar, og med en ri melig pris for biomassen og støtte til de første industrielle anlæg skal pro ducenterne nok få optimeret proces serne, så omkostningerne kommer under 3,50 kr./liter,« spår han. Ifølge Peter Westh er den største hurdle at finde investorer, der vil sky de penge i fremstillingen af andenge nerations bioethanol. I 2012 åbner Novozymes’ partner M&G Group i Norditalien dog ver dens første industrielle cellulose- ethanol-fabriksanlæg, der af biomas se vil kunne producere 50 mio. liter bioethanol pr. år til priser, der er kon kurrencedygtige med benzin. Endvidere har Poet og Abengoa Bioenergy fra USA begge fået tildelt meget store lånegarantier til at bygge industrielle cellulose-ethanol-fabrik ker, der hver skal producere knap 100 mio. liter bioethanol pr. år. j Tag os med på råd ved din næste systemløsning. www.burkert.dk Mere Orginalfoto af Oren Jack Turner. 1000 Ord siger mere end eT billede du får kun det fulde overblik ved at se begivenheden fra flere sider. derfor skriver Jyllands-Posten ikke alene selve nyheden, men også om dens baggrund og aktørernes motiver. Vi stiller autoriteterne til ansvar, vi er kritiske over for kilder, og vi går gerne mod strømmen, når det er nødvendigt. Vi udbygger og udfordrer din viden ved at afspejle alle ytringer og holdninger. demokratiets styrke er det frie ord – og gerne 1000 af dem. jp.dk/1000ord 10 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011 teknologi Debat Har vi helt glemt hullerne i den jyske vestkyst? VandMiljø Af Torben Larsen Professor, Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet I de seneste par år har bølgerne gå et højt i forbindelse med de vandpla ner, staten har udarbejdet som følge af EU’s vandrammedirektiv. Særligt har kravene til yderligere reduktion af ud vaskningen af næringssalte fra land bruget samt kravene til afvandings forholdene i vandløbene bragt sinde ne i kog. Men nogle vigtige punkter i vores vandmiljø er ikke omfattet af vandplanerne. Det drejer sig om for holdene omkring de afvandingsslu ser, der blev bygget ved Hvide Sande og Thorsminde for mere end 80 år si den, samt om Thyborøn Kanal. Dis se tre huller i den jyske vestkyst er sty rende for miljøet i store vandområder, og påstanden er, at det er nødvendigt at nyvurdere disse punkter, hvis vi vil leve op til den standard, vandplanerne i øvrigt sætter. Fra Skallingen t il Skagen har vi tre huller i kysten: åbningen fra Ring købing Fjord ved Hvide Sande, udlø bet fra Nissum Fjord ved Thorsmin de samt forbindelsen til Limfjorden via Thyborøn Kanal. Disse tre åb ninger er helt eller delvist lukkede af landtanger skabt af sandtransporten langs kysten. De to førstnævnte ud løb, dvs. Hvide Sande og Thorsmin de, er siden begyndelsen af 1930’er ne sket gennem sluser, som har haft det tredobbelte formål for det før ste at lukke ferskvand fra baglan det ud, dernæst at hindre, at storm floderne i Nordsøen trænger ind, og for det tredje at lukke en vis mængde havvand ind og opretholde en rime lig saltholdighed i de respektive fjor de af hensyn til vandmiljøet og fiske riet. Men også udløbet fra Limfjor den gennem Thyborøn Kanal er re elt set en kunstig og menneskeskabt åbning. Slusen ved T horsminde leder fersk vandet fra Storåen ud fra Nissum Fjord, men lader også en vis mæng de saltvand passere ind i fjorden for at opretholde en vis saltholdighed af hensyn til fiskeriet. Imidlertid lykkes dette ikke særligt godt, fordi afstrøm ningen af ferskvand i forårsmåneder ne er så kraftig, at alt saltet stort set skylles ud. Lidt firkantet sagt er Nis sum Fjord en ferskvandssø om foråret og en saltvandssø i sensommeren. strømningssluse, som ville have væ ret helt utilstrækkelig, hvis den var blevet bygget. Thyborøn Kanal Slusen i Hvide Sande afvander Ring købing Fjord og dermed vores mest vandrige vandløb, Skjern Å. Proble merne er i store træk de samme som ved Thorsminde: Det er svært at få skyllet tilstrækkeligt med havvand ind i fjorden til at opretholde en ‘øko logisk’ set rimelig høj og konstant saltholdighed. De aktuelle proble mer med at opretholde en accepta bel saltholdighed i Ringkøbing Fjord skyldes ikke mindst, at den forøgede vandudskiftning giver erosion om kring havnen i indsejlingskanalen. Slusen og indsejlingskanalen har for lille en kapacitet. Det tredje og største hul i den jy ske vestkyst, Thyborøn Kanal, er som bekendt en permanent åben kanal til trods for, at det ved lov i 1946 blev besluttet at lukke kanalen på sam me måde som de to øvrige åbninger. Projektet blev påbegyndt, men al drig fuldført, hvilket i dag må betrag tes som intet mindre end et miljø mæssigt mirakel. Hvis Thyborøn Ka nal var blevet lukket, ville vi utvivl somt have haft en vandkvalitet i he le den vestlige fjord, som havde væ ret mindst lige så ringe, som den vi ser i Ringkøbing Fjord. Planen fra 1946 indeholdt en mindre gennem bygningen af sluserne i Thors minde og Hvide Sande samt planer ne for lukningen af Thyborøn Kanal i 1930’erne var alle nyttige og gennem tænkte løsninger for den tid, men forudsætningerne har fuldstændig ændret sig. Der må bygges to nye og større sluser for at sikre et mere va rieret dyre- og planteliv i Nissum og Ringkøbing fjorde. For Thyborøn Ka nal må der foretages indledende un dersøgelser og modelberegninger for at fastlægge størrelsen af en sluse i en lukket kanal. Planer, som bør lig ge parat til den dag, hvor de forvente lige klimaændringer med kraftige re stormfloder med ret stor sikkerhed vil kræve en lukning af kanalen. Erfa ringen fra hele verden viser, at storm floder og oversvømmelse med tab af menneskeliv medfører hurtige poli tiske beslutninger om diger og dæm ninger, ofte uden at der tages rimeli ge hensyn til vandmiljøet. Dette bør ikke ske med Limfjorden, og derfor må vi have gennemtænkte planer lig gende klar. j >> Forkortet – læs hele indlægget og deltag i debatten på ing.dk/k#9h6g Structures of the Future Conference Sept. 22 - Esbjerg Offshore stuctures of the future New construction types for the North Sea, completion of a development project within monotower production structures and substitution of topside structure with fore example aluminium, are topics of this offshore conference in Esbjerg. 08:30 09:00 09:10 09:40 10:00 10:30 10:45 11:15 11:45 12:00 13:00 Checking-in Welcome Offshore Constructions Monotower Aluminiun topside Break Rig Construction Aluminium construction Construction in the future Lunch Finish Registration at www.offshorecenter.dk You are also welcome to contact Project Coordinator Tommy Petersen for further information at: Tel: 36 97 36 74 > > Sauer-Danfoss -division rydder op i alle hjørner. Læs Karriere side 28 Offshore Center Danmark Atkins Danmark LICengineering AluCluster (Sapa & Sjølund) HSM Industri SubC Partner To be announced Business chat Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011 VILLAFORSIKRING Spar op til 30 % g rer o iø n e g n i r o f n u K cand.scient.er --------------- gn forsikringen Få en pris og te sikring.dk online på idafor 11 12 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011 >> teknologi Læs mere om Produktprisen på ing.dk/produktprisen Produktprisen 2011 Plastskruelåg, med ’klik-lyd’ Nyt emballageprodukt skal tredoble fødevarers holdbarhed En ny type fødevareemballage, der er produceret af sprøjtestøbt plast med en nyudviklet iltbarriere, kan tredoble holdbarheden af blandt andet marmelade, rødbeder og rødkål. emballage Af Mette Mandrup [email protected] Hvordan laver man en plastemballage til fødevarer, der dels sørger for, at fødevarerne holder sig i længere tid, og dels er lige så pæn og gennemsigtig som et glas? Det spørgsmål har Taastrup-virksomheden Superfos stillet sig selv, og svaret var SuperLock, som er nomineret til Ingeniørens produktpris 2011. »Det har været en generel tendens gennem flere år, at de produkter, som opbevarer fødevarer, skal møde større og større krav til holdbarhed. Kunderne vil have friske produkter uden tilsætningsstoffer. Derfor får man et problem med plast, fordi det normalt ikke har den iltbarriere, der kræves,« forklarer Torben Noer, der er designchef hos Superfos. For at imødekomme kravene om en bedre iltbarriere testede virksomheden op mod 40 forskellige produkter hos Teknologisk Institut, men ingen af dem levede op til kravene. Til sidst fandt Superfos dog frem til en type emballage, der er produceret af sprøjtestøbt plast. For at opnå en stor iltbarriere, som er med til at holde fødevarerne friske, er der i SuperLock indstøbt en speciel barrierefolie, som er kendt fra dybtrukne og termoformede emballager. Svejser membran i låget »Allerhelst ville vi blande folien i råvaren, så der ville være fuldstændig formfrihed i produktet, men det har vi ikke kunnet få til at lykkes endnu. Derfor gælder det om at få dækket hele fladen ind i folie. Så der er nu heldækkende folie i siden og i bunden, og så skal der svejses en membran på i toppen. Så kan man lukke fødeva- ren fuldstændig hermetisk inde, og oven i det kan man også arbejde med det luftrum, der er inde i emballagen over produktet for at gøre det fuldstændig ilttomt derinde,« siger Torben Noer. Den nyudviklede iltbarriere har blandt andet betydet, at produkter som marmelade, rødbeder og rødkål kan holde sig i op til tre gange så lang tid i SuperLock som i et almindeligt glas. Superfos lancerede produktet i maj, og ifølge Torben Noer går det langsomt fremad med at få kunderne til at købe produktet. »Selve salget har taget rigtig lang tid, fordi vi har lavet mange test. Vi har efterhånden 15-20 kunder, som har sagt, at barriereegenskaberne er opfyldte, men det er typisk kunder, der i dag fylder deres produkter på glas. De vil skulle bygge deres fyldelinjer om, så vi taler om ret store investeringer,« forklarer han. Tre kunder benytter i dag SuperLock, og Superfos forventer inden længe at lave aftaler med flere. j Forsegling (alu-folie) Plastbæger med indstøbt iltbarriere Nyhedsmagasinet Ingeniøren uddeler i år for 12. gang Danmarks mest prestigefulde teknologipris: Ingeniørens produktpris – nu i samarbejde med Dansk Design Center. Der kåres vindere i kategorierne: Elektronik j Produktion/maskiner/transport j j It j Sundhed/mediko/fødevarer j Bioteknologi j Produkter rettet til slutbrugere j Energi og miljø j Byggeri d2 a P i n e d Vin l fi o r p n I d e k n i L n i d r e Synkronis rks bedste it-site a m n a D d e m ste it-job l etenceprofi ig tenkomp rt u h t re p o ller –o ersion2–e direktetilV l fi ro -p In d sultater dinLinke antesøgere v le e • Importer dedig rr i n e g e,duønske job–in st tid i n v u e k k k r i a u h d • Version2 mmejobbet, iserdigdrø v g in w ie -v b • Smartjo b n2.dk/it-jo er på versio d e h g li u m Se dine nye an huntet til D g bliv head marks bed it for profess ionelle b Debat • Jo Nyheder • Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011 SÅDAN HOLDER SUPERLOCK ILTEN VÆK FRA MADEN Debat Er dansk bredbånd for smalt? Bredbånd Emballagens inderside Af Holger Blok Administrerende direktør, EnergiMidt Indstøbt barrierefolie Sprøjtestøbt PP Polypropylen (PP) EVOH Polypropylen (PP) Vejen til regeringens målsætning om, at alle danskere i 2020 skal være sikret 100 megabit bredbånd, mangler jordforbindelse. Det skal forstås på den måde, at det er de teleselskaber, der vinder de nye luftbårne 800 MHz-frekvenstilladelser, der skal garantere dét, flere af selskaberne selv omtaler som tvang: Forsyningspligt i udvalgte yderområder – det vil sige mindst 10 megabit senest i 2014. Emballagens yderside Vægtykkelse 13 Principsnit SuperLock er en ny emballagetype til fødevarer, der takket være en nyudviklet iltbarriere kan forlænge holdbarheden og kvaliteten af produkter, der allerede emballeres i lignende plastemballager. Emballagen er produceret af sprøjtestøbt plast og udviklet med henblik på at erstatte både traditionelle plastemballager, samt glas- og metalemballager. Kilde: Superfos · Grafik: Lasse G. Jensen Fra videnskabsministeren har det ellers hele tiden lydt, at bredbåndsudviklingen udelukkende skal sikres via de frie markedskræfter, uden særlig skelen til en bestemt teknologi, hvilket også har været det afgørende argument for ikke at hente penge i EU: Pengene kan jo risikere at skævvride markedet. At man så har valgt kun at benytte sig af mobilope- ratørerne for at nå 2020-målet, ser jeg som et kæmpe paradoks. I og med at man opstiller dækningskrav for én bestemt teknologi, kan jeg blot konstatere, at markedet netop bliver reguleret, og at energiselskaberne ikke bliver inddraget synderligt meget i regeringens bestræbelser på, at alle skal have hurtigt bredbånd. Tvang fremmer ikke lysten til at købe de kommende mobillicenser. Derfor mener jeg, at det er uundgåeligt, at buddene bliver lavere, hvilket vil betyde, at statskassen måske går glip af flere hundrede millioner. Telenor har sågar været ude at advare om prisstigninger, og derfor kan regningen risikere at havne hos forbrugerne. Jeg har også bemærket, at den trådløse strategi ser ud til at være alt andet end stabil, hvilket kan være en af årsagerne til, at auktionen over licenserne er udskudt til næste år. Det undrer mig, at der er så meget tillid til den trådløse teknologi, når den rummer så mange usikre faktorer. Energiselskaberne har i flere år været meget ambitiøse i forhold til at udrulle fibernet. Vores teknologi er i dag den suverænt største bidragyder i forhold til at realisere 2020-målet: Vores fibernet kan allerede nu levere varen. Så de saglige argumenter for, at vi skal vente ni år, før vi skal have 100 megabit, kan være svære at få øje på. For der er penge i at rykke målsætningen tættere på. Senest har The Boston Consulting Group slået fast, at hvis der gøres en indsats for at sikre højhastighedsforbindelser over hele Danmark, så kan internetøkonomiens bidrag til det danske BNP potentielt nå helt op på 10 procent i 2015. Smart grid, velfærdsydelser, sundhedsydelser, borgervendte velfærdstekniske ydelser, telemedicin, borgerservice, ældreplejen. Gule roden og pisken. Jeg mener, at Danmark har behov for en præcis midtvejsmålsætning, og politikerne bliver også nødt til at være mere klare i mælet om, hvor højt på ranglisten Danmarks bredbånd skal være i forhold til de lande, vi sammenligner os med. Skal vi sigte efter at have det bedste bredbåndsinternet, eller er det nok, at danskerne i år 2020 kun har det 10. hurtigste? j >> Deltag i debatten på ing.dk/k#9h6p Rene ord for pengene… Alle de annoncerede priser er ekskl. moms. Kärcher kan optimere din rengøring – så du både sparer vand, strøm og kemi. Lige nu kan du få sublim tysk ingeniørkunst til priser, der har vasket sig. Godkendt til fødevareindustrien Gulvvasker Fejemaskine KM 90/60 R P B 60 W BP Pack Classic + R 55 ■ ■ ■ ■ ■ Kapacitet: 9.200 m2/t Se video Arbejdsbredde: 615 mm Arbejdsbredde + 1 el. 2 sidekoste: 900/1150 mm Container: 60 l Kampagnepris kr. 59.995,- Vejl. pris kr. 90.795,Leasingafgift md. / 36 mdr. kr. 1.688,- ■ ■ ■ Tank rent/snavset vand: 60/60 l Kapacitet: 2.200 m2/t Arbejdsbredde: 550 mm Sugebredde: 850 mm Kampagnepris kr. 49.995,- Vejl. pris kr. 79.890,Leasingafgift md. / 36 mdr. kr. 1.570,- Gulvvasker B 140 + R 75 ■ ■ ■ ■ Kampagnepris kr. 89.995,- Vejl. pris kr. 162.190,Leasingafgift md. / 36 mdr. kr. 2.652,- Vidste du det? Kärcher er verdens største leverandør af rengøringsmaskiner med mere end 75 års erfaring på markedet. Vi har over 400 verdenspatenter, skabt med det ene formål at spare tid og penge for dig. Alle maskiner bliver livstidstestet på eget testcenter, så du kan stole på kvaliteten. Desuden kan vi rådgive dig, så du optimerer din rengøring – og samtidig sparer både vand, strøm og kemi. Ved leasing: Hvis du vil lease over 36 måneder er oprettelsesgebyret kr. 1.000,-. Restværdi 10% og variabel rente. Kärcher A/S, Slotsherrensvej 411C, 2610 Rødovre Tank rent/snavset vand: 140/140 l Kapacitet: 4.500 m2/t Arbejdsbredde: 750 mm Sugebredde: 940 mm For yderligere information kontakt Kärcher på tlf. 70 20 66 67 eller se mere på www.karcher.dk 14 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011 perspektiv Fire eksperter giver deres bud på et bedre af elmarked Ingeniørens visionarium: Kedelig el skal sælges med spændende apparater Hvis elmarkedet for private skal komme til at virke, så skal forsyningspligtsprisen droppes og en lang række teknisk/organisatoriske barrierer fjernes. Og så skal forbrugerne gøres interesserede i elmarkedet via en række nye produkter, mener fire eksperter Det skæve elmarked Af Sanne Wittrup [email protected] og Magnus Bredsdorff [email protected] Elmarkedet for husholdningerne kan komme til at fungere, hvis vi fjerner en række af de barrierer, der i øjeblikket gør privatkundemarkedet uinteressant for både elkøbere og elhandlere. Det mener de fire eksperter i Ingeniørens Visionarium, som her giver en række konkrete bud på, hvordan det kan ske – efter at Ingeniøren hen over sommeren har afdækket, at elmarkedet stik imod hensigten har givet privatforbrugerne højere strømpriser. Først og fremmest skal forsyningspligtprisen fjernes og dermed give strømhandlerne incitament til at konkurrere om privatkunderne, mener eksperterne. 90 procent af privatkunderne har ikke selv valgt el-leverandør og får derfor forsyningspligtstrøm fra deres lokale elselskab til en i forvejen godkendt pris. »En fast pris på forsyningspligtstrømmen er et misfoster, hvis man vil skabe et marked. Den gør det uinteressant for elselskaberne for alvor at konkurrere om de privatkunder, som de alligevel har i stalden, og hvor der er relativt få øre at vinde – med en relativt stor anstrengelse,« siger underdirektør Rasmus Christensen fra elselskabet Sydenergi. Han kalder forsyningspligtprisen for en ‘sofaløsning’, der også modarbejder en nødvendig konsolidering i branchen, fordi den holder gang i alt for små elhandelsselskaber. Eller som professor emeritus Ole Jess Olsen fra Roskilde Universitet udtrykker det: »En fast forsyningspligtpris er et udtryk for den noget modstræbende måde, vi har liberaliseret på her i Danmark. Vi vil ikke slippe kræfterne helt fri,« siger han. Dog er Visionarie-deltagerne enige om, at åbningen af elmarkedet vil give ‘sofavælgere’ dyrere strøm det første stykke tid, indtil andre konkurrenter kommer på banen og er klar til at tilbyde elkunderne lavere priser. Anders E. Larsen fra RUC og Ea Energianalyse mener, at en ny model for forsyningspligtprisen ville være bedst, hvis man kigger meget snævert på forbrugernes tarv på kort og mellemlang sigt, men han erkender, at man så risikerer, at markedet ikke kommer i gang. røm til Grøn strbare din bæ n snyd In ge te øm direk Grøn str øllen fra vindm r Køb he Kontrakt slettes ved flytning Men det er – ifølge eksperterne – samtidig vigtigt at få fjernet en række administrative barrierer for markedet: I dag kan private elkunder, der flytter, ikke automatisk få flyttet deres kontrakt med det kommercielle elselskab med til en ny adresse. I stedet bliver man automatisk kunde hos det lokale forsyningspligtselskab og skal så have besvær med at lave en ny kontrakt med sit valgte selskab. Hos Sydenergi flytter 10 pct. af kunderne om året, og det giver unødigt bøvl og gør det besværligt at være aktiv elkunde. Det er også sådan, at hvis man køber strøm af en leverandør uden for det lokale netselskabsområde, så får man både en regning fra netselskabet på transport af strømmen og en fra elleverandøren på markedsel. Det medvirker ikke til at give kunderne en god oplevelse af at handle på det frie elmarked, mener Anders Mill gaard, som er partner hos rådgiveren Exergi og som tidligere har været tilknyttet elselskabet Modstrøm: »Det forvirrer kunderne unødigt med de to regninger og gør det rigtig svært for nye selskaber at komme ind og brande sig, fordi de eksisterende selskaber bruger næsten samme navn – uanset om det er et netselskab eller elhandelsselskabet,« siger han. At samordne elregningen til én bliver nemlig muligt med Energinet. dk’s nye såkaldte datahub, hvor alle forbrugsdata for hver enkelt elkunde – også de private – skal samles og om et par år kan stilles til rådighed for elhandlerne. Dermed kan de købe ind efter forbrugernes reelle forbrugsprofil. Med til buketten hører også fjernaflæste målere til kunderne, efterhånden som det er muligt at købe el på timebasis samt en redelig og let gennemskuelig oplysning om – og benchmark af – forskellige standard elprisprodukter, så folk kan vurdere tilbuddene fra diverse konkurrenter. Gør elhandel sexet De fire eksperter er fuldt ud klar over, at netop det at gøre folk interesserede i at handle med noget så usexet som strøm, er én af hovedudfordringerne ved det frie elmarked. »Derfor er det en vigtig del af pakken, at der skal være økonomisk gevinst for forbrugerne ved at handle, Sådan får vi elmarkedet til at fungere Solceller Gratis solcelle r Ta’ med hjem Betal over elregningen Ingeniørens Visionarium er en tænketank bestående af fagfolk og forskere, der nedsættes ad hoc af Ingeniøren for at give et bud på løsning af en stor teknologisk udfordring i samfundet. Ingeniøren har i en serie artikler dokumenteret, at elmarkedet ikke virker for danske husholdninger, der betaler 1 mia. kr. for meget for strømmen. I Ingeniørens Visionarium om elmarkedet giver disse fire eksperter deres bud på, hvordan liberaliseringen kan blive en gevinst for private danskere: og her er forskellene på den rene markedselpris ikke nok. Vi må have introduceret variable afgifter og variable nettariffer, således at folk oplever, at det er værd at flytte elforbrug væk fra spidsbelastningstimerne,« siger Anders E. Larsen. Og eksperterne bakker alle op om Anders Millgaards anderledes tanker om, at det i bund og grund handler om at give elkunderne en god oplevelse omkring strøm ved at fokusere på elforbrugende produkter. Det er dem, der skaber merværdi for folk – og som de derfor gerne vil investere i: »Det skal for eksempel være muligt at sælge en varmepumpe med strøm til kunderne, således at det er varmepumpen, de køber og forholder sig til, mens strømmen så er biproduktet. I praksis kræver det, at det bliver muligt for f.eks. elhandlerne at opsætte bimålere ude hos kunden, som kan benyttes til afregning. Det kan ikke lade sig gøre i dag,« forklarer han. Anders Millgaard peger på, at netop at flytte netselskabernes monopol område om ‘bagved’ hovedmålerne kan skabe rum for udvikling af nye produkter og tjenester, der kan give elmarkedet et frisk pust. Og at mobil telefonmarkedet jo allerede har vist, at det er muligt at måle folks individuelle forbrug med et lille sim-kort. j Anders E. Larsen: Ekstern lektor på Roskilde Universitet og rådgiver i Ea Energianalyse. Tidligere medlem af Energitilsynet og konsulent i De Økonomiske Råd med speciale i miljø- og energipolitik. Medforfatter til rapporter om elpriser i Dan- mark, som Ea Energianalyse har udarbejdet for Energistyrelsen. Anders Millgaard: Partner i konsulentvirksomheden Exergi, der arbejder med udvikling af elmarkedet. Tidligere ansat hos den uafhængige el-leverandør Modstrøm. Ole Jess Olsen: Professor emeritus ved Roskilde Universitet. Har løbende fulgt og analyseret elliberaliseringen og dens effekter i Norden og herhjemme. Rasmus Christensen: Underdirektør i andels ejede Sydenergi, et af landets største elselskaber. Medstifter af elselskabet Naturenergi. Visionariet: Tving elDe 79 danske elmonopoler skal belønnes for at investere i intelligente elnet. Til gengæld bør deres historisk betingede prisforskelle have kniven, og der skal stilles drastiske effektivitetskrav. Monopoler Af Magnus Bredsdorff [email protected] og Sanne Wittrup [email protected] Der er ingen vej udenom: Lokale elmonopoler, kaldet netselskaber, skal også fremover have ansvaret for at sende strømmen ud i de danske huse. Det giver ikke økonomisk mening at åbne for at lægge parallelle elnet ud i de danske gader. Men modsat i dag skal monopolerne belønnes for at gøre det danske elnet klar til fremtiden i stedet for ud fra et historisk udgangspunkt. Sådan lyder konklusionen fra Ingeniøren Visionarium, når det gælder transporten af strømmen. Elmonopolernes svingende priser – fra 600 kr. hos Tre-For til 1.685 kr. om året hos Seas-NVE på Sjælland – har ellers vakt stor forargelse hos både Forbrugerrådet og politikere. I stedet for at nedbryde monopolerne er vi nødt til at give dem bedre spilleregler, fastslår Visionariet. »I dag er der 79 forskellige netsel- Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011 15 Også sparekrav til Energinet.dk Varmepumper Godt for miljøet Ingen penge op af lommen. Olie- eller el-besparelsen betaler gildet Det statslige selskab Energinet.dk, der driver det danske højspændingsnet, skal ikke kunne snige sig uden om kravene om at blive mere effektiv og dermed sænke sine priser. Det fastslår Ingeniørens Visionarium. En analyse, der omfattede cirka en fjerdedel af Energinet.dk’s omkostninger, viste i 2009, at statsselskabet var 16 procent mindre effektivt end de bedste af de tilsvarende selskaber i Europa. I dag er der ingen krav til, at Energi net.dk på baggrund af analysen skal sætte prisen ned. »Hvis vi stiller krav til netselskaberne om at blive mere effektive, skal de samme krav naturligvis gælde Energinet.dk,« fastslår professor Ole Jess Olsen, RUC. Han vil ikke lægge sig fast på, hvilken model Energinet.dk skal styres efter, selv om sammenligningen med de mest effektive selskaber umiddelbart ligger lige for. Men der er så mange forskelle mellem landene, at det muligvis giver mere mening at kræve en fast, årlig effektivisering. monopoler skal kæmpe for deres besparelser Elscooter er 20.000 kron Grøn transport on ti Hurtig accelera Kør gratis r – strømmen e betalt Ingeniørens Visionarium lægger op til for alvor at sende energibesparelser i udbud. De lokale elmonopoler, netselskaberne, får 400 mio. kr. året for at udføre besparelser hos både privatkunder og virksomheder. Kunderne betaler over elregningen. Danmark opnår de ventede besparelser, men installatører og rådgivere kritiserer systemet for at være lukket og uigennemsigtigt, foruden at elselskaberne i nogle tilfælde kommer meget billigt til deres besparelser. Med Anders Larsens ord ser systemet ‘underligt’ ud, men det har vist sig så effektivt, at EU nu vil kopiere det. Visionariet er optaget af, at de kompetencer inden for besparelser, som mono polselskaberne har, bliver udnyttet. Ikke desto mindre er den rigtige model at sende besparelserne eller en del af dem i udbud. De virksomheder, som kan spare en given mængde energi billigst – eller give flest besparelser for et bestemt beløb – får lov til at gennemføre dem, hvad enten det er energiselskaber, rådgivere eller installatører. monopolerne til at se fremad og kræv effektivitet skaber. Der burde højst være plads til 5 på et marked som det danske, hvis vi stiller skrappe krav om effektivitet til dem,« siger underdirektør Rasmus Christensen, SE. I 2020 skal vi ikke se 16 år tilbage Problemet er ifølge Anders Mill gaard, partner i konsulentfirmaet Exergi, at dagens priser tager udgangspunkt i en aftale fra 2004. »Så sker der ikke ret meget. Vi er nødt at se på, hvordan vi øger netselskabernes incitament til allerede i morgen at investere i intelligente elnet,« siger han og bliver suppleret af Anders Larsen fra RUC: »Reguleringen tager ikke hensyn til de investeringer, der skal komme i fremtiden. I 2020 nytter det ikke, at vi forklarer netselskabernes priser med en aftale fra 2004.« Anders Millgaard konstaterer, at investeringer i elnettet bremsede op, da markedet blev givet frit. Selskaberne har langt hen ad vejen levet på den overkapacitet, de havde installeret. Derfor foreslår Visionariet, at netselskaberne får lov til at opkræve priser efter, om de kan levere den nødvendige kapacitet i lavspændingsnettet. Kravene til kapaciteten vil stige, efterhånden som vi får flere varmepumper og elbiler. Netselskaberne skal naturligvis kunne tage sig betalt for investeringerne. Desuden skal myndig- hederne stille krav til selskabernes effektivitet, så de mindst effektive får pålagt at sænke priserne. Ifølge professor Ole Jess Olsen fra RUC er øvelsen vanskelig, både juridisk og fordi det bliver en balancegang at tvinge elmonopolerne til at effektivisere, samtidig med at de skal kunne investere i fremtidens elnet. Derfor kræver det en nøjere granskning, end Visionariet kan levere, inden detaljerne i de kommende regler kan komme på plads. Ifølge Ole Jess Olsen er et enkelt hul i loven dog nemt at lukke. I dag må myndighederne ikke kræve generelle effektiviseringer og dermed prisfald af monopolerne. Energiklagenævnet, hvor han selv er medlem, har underkendt dette krav fra Energitilsynet. Der var ikke lovhjemmel. »Men det burde der være,« siger Ole Jess Olsen. Grænser for monopolerne Visionariet vil sætte klare grænser for, hvad der falder ind under elmonopolernes forretning. Monopolselskaberne skal bestyre nettene, der leder strømmen ud til målerne. Hverken mere eller mindre. Det skal sikre, at monopolerne ikke udvider forretningen med ydelser uden om det frie marked. F.eks. er ladestandere til elbiler ingen monopolopgave, fastslår medlemmerne. »Alt, hvad der bliver sluttet til nettet, bør være fri business,« som Anders Millgaard udtrykker det. Endelig finder Visionariet det afgørende, at elmonopolernes priser svinger med belastningen af elnettet. I dag bliver forbrugerne opkrævet samme pris, uanset hvornår på døgnet, de bruger strøm. I fremtiden skal det være dyrere at få transporteret strøm, når der er pres på elnettet, og billigere, når der er masser af kapacitet, bl.a. om natten. »Vi har talt om gratis strøm om natten i 15 år, men det er endnu ikke lykkedes at implementere det,« konstaterer Anders Millgaard. j 16 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011 viden & erkendelse Hjernen manipulerer med tiden Hjernens evne til at danne en meningsfuld oplevelse af mange forskellige sanseindtryk kan også forstyrre vores tidsopfattelse. Virker mekanismen ikke korrekt, kan det endda måske føre til skizofreni, mener hjerneforsker. Neurologi Af Jens Ramskov [email protected] Et frit fald på 31 meter er en skræm mende oplevelse, selv når det foregår under velkontrollerede forhold, som man kan opleve det i en forlystelses park i Dallas. Liggende på ryggen på et bræt fal der man gennem luften og lander sikkert og blødt i et specialbygget net. Oplevelsen er så skræmmende, at ti den for de fleste føles meget længere end de to et halvt sekund, faldet rent faktisk varer – et velkendt fænomen fra rigtige livstruende situationer. Helt konkret vurderede en gruppe forsøgspersoner, at det frie fald tog 36 pct. længere for dem selv end for per soner, som de iagttog. Men går tiden virkelig i slowmo tion? Det satte hjerneforskeren David Eagleman fra Baylor College of Medi cine i Houston, Texas sig for at un dersøge. 20 forsøgspersoner blev forsynet et armbånd med et display med 8x8 lys dioder. Displayet blev sat til at vise et bestemt tal. Ved at tænde og slukke lysdioderne fremstod tallet skiftevis som et positivt og negativt billede. Så længe der skiftes langsomt mel lem de to visningsformater, er det let at identificere tallet. Skiftes der hur tigt, flimrer billedet, og forsøgsperso nen kan ikke bestemme tallet. For hver forsøgsperson bestemte David Eagleman den mindste tid, der skulle gå mellem de to forskellige vis ningsformater, for at personen kor rekt kunne identificere et tilfældigt tal. Tidsrummet varierede fra person til person, men lå omkring 30-60 millisekunder. Hvis tiden under det skræmmen de, frie fald blev opfattet som ægte slowmotion, skulle forsøgspersonen kunne identificere tallet under det frie fald, selv når lysdioderne glimte de så hurtigt, at den samme person ikke kunne bestemme tallet under normale forhold. En lang række målinger og observa tioner viste, at det ikke var tilfældet. Selv om faldet synes at tage lang tid, så foregår det altså ikke i slowmotion. Der må være en anden forklaring på, at tiden føles lang. Hjernen på overarbejde David Eagleman mener, at sanserne under en skræmmende oplevelse ar bejder på højtryk, og hjernen lagrer langt flere ting, end den gør under mere normale omstændigheder. Når man bagefter tænker tilbage på en sindsoprivende situation, så fø ler man, at der er gået lang tid – fordi der ifølge hjernens opfattelse er sket meget. Den omvendte situation opstår, når man keder sig – eksempelvis under en lang flyrejse. I selve øjeblikket sy nes tiden at gå langsomt. Når man tænker tilbage, synes flyveturen deri mod at have været kortere end den var – for hjernen var på standby og la grede ikke mange informationer. Den samme mekanisme kan for klare, hvorfor et år synes lang tid for børn, men næsten ingen tid for voks ne. Børn opsamler hele tiden nye san seindtryk og lagrer megen ny infor mation. Voksne oplever derimod gen tagelser fra år til år. Når et barn tænker tilbage på, hvad der er sket siden sidste fødselsdag, er det en situation, der minder om det frie fald i forlystelsesparken. For voksne minder det forrige år mere om en kedelig flyrejse. »Einstein forklarede, at tiden for kortes, når man bevæger sig, men sa gen er meget mere kompliceret,« sag de David Eagleman, da har for nylig holdt foredrag på konferencen Set ting Time Aright i København, hvor den amerikanske organisation Fun damental Questions Institute, FQXi, havde samlet godt og vel et halvt hun drede fysikere, filosoffer og hjerne forskere for at diskutere vores forstå else af tiden. Tiden afhænger af neural aktivitet Den såkaldte ‘oddball’-effekt er et an det fænomen, der forstyrrer hjernens opfattelse af tid. Hvis man viser en forsøgsperson en række billeder på en computer skærm af samme varighed – typisk i nogle hundrede millisekunder ad gangen – så vil personen opfatte det, som om billederne vises i kortere og kortere tidsrum, hvis det samme bil lede gentages. Dukker der pludseligt et nyt billede op på skærmen – eksempelvis et bil lede af en sko efter fem billeder af den samme blomst – så vil forsøgs personen vurdere, at billedet af skoen er vist længere end billederne af blomsten. David Eagleman forklarer, at gen tagelse af samme billeder kræver mindre og mindre neural aktivitet og energiforbrug. Et nyt billede (en ‘odd ball’ eller ‘særling’) kræver derimod, at hjernen øger sin neurale aktivitet. Eksperimentet viser, at den opfat tede tid er bestemt af den neurale ak tivitet. Synkronisering af lyd og billede Menneskers opfattelse af virkelighe den stammer fra en lang række san seindtryk, som ankommer på meget forskellige tidspunkter til hjernen. Synsindtryk ankommer med lysets hastighed og dermed næsten mo mentant. Lyd ankommer lettere for sinket med en hastighed på omkring 340 meter pr. sekund. Tilskuerne til en basketballkamp, der sidder på de bageste rækker 25 meter væk fra banen, modtager lyden fra en bold, der bliver slået i gulvet, næsten 75 millisekunder efter det vi suelle signal. Alligevel opfatter tilskuerne, at lyd og synsindtryk er fuldstændigt syn kroniseret – takket være hjernens re kalibrering og det faktum, at hjer nen er i stand til at reagere hurtigere på et lydsignal end på et visuelt sig nal. David Eagleman, der oprindeligt læste til elektroingeniør, sammenlig ner dette med, at ingeniører i fjernsy nets barndom opdagede, at man ikke behøvede at gøre sig ekstraordinære anstrengelser for at synkronisere lyd og billede. Så længe forskellen ikke var over 100 millisekunder, var der ingen, Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011 17 Einstein forklarede, at tiden forkortes, når man bevæger sig, men sagen er meget mere kompliceret. David Eagleman, hjerneforsker meta science Af Jens Ramskov Journalist på Ingeniøren [email protected] Gale matematikere Mange af Ingeniørens læsere husker sikkert den sky Trommeslagere med perfekt timing På foranledning af den britiske musiker Brian Eno har David Eagleman og så studeret trommeslageres tidsopfat telse. Brian Eno ville gerne have viden skabeligt bevis for, at trommeslageres hjerner er af en særlig slags. »Enhver, der har været med i et band, er sikker på det,« har Brian Eno sagt. David Eaglemans undersøgelse af en lang række trommeslagere, deriblandt Larry Mullen fra U2 og Will Champion fra Coldplay, viste, at de bedste tromme slagere kunne holde en bestemt ryt me med en variation på under 10 milli sekunder. En kontrolgruppe kunne ikke gøre det bedre end 35 millisekunder. Forklaringen er til dels, at hjer nen er et plastisk organ, som kan ændres ved træning. En perfekt timing er dog ikke kun en gave, den kan også være et problem, forklarer David Eagleman: »Det kan få verden til synes som en dårligt eftersynkroniseret film.« der lagde mærke til noget usædvan ligt. Den internationale teleunion ITU angav således i en rekommandation i 1998, at audio-signalet kunne tilla des at være op til 45 ms foran eller op til 125 ms efter video-signalet, uden at det vil give anledning til målelige fejl. Nervesignaler kan have en hastig hed helt ned til nogle få meter i se kundet. Sådanne signaler skal hjer nen også synkronisere med informa tion modtaget af øjne og ører. Kublai Khans problem David Eagleman ynder at sammen ligne hjernens opgave med at holde styr på tiden med den store mongol ske leder Kublai Khans (1215-1294) forsøg på at skabe sig et overblik over sit riges tilstand. Kublai Khans imperium var så stort, at han måtte sende mange per soner ud for at observere, som siden hen at vendte tilbage for at fortælle, hvad der skete rundt omkring i riget. De udsendte, som rejste over for skellige afstande med forskellig ha stighed, kom hjem og fortalte om kri ge og andre afgørende hændelser, som var indtrådt og afsluttet. Kublai Khans opgave var at sætte disse budskaber, som han modtog i næsten tilfældig rækkefølge, sam men til en kronologisk fortælling om, hvad der var hændt i riget. David Eaglemans forskning viser, at hjernen løser en tilsvarende opga ve ved at ikke at fortælle os, hvad der sker lige nu, men derimod i den umiddelbare fortid. Hans forsøg viser, at hjernen op samler information i et tidsrum på ca. 80 millisekunder og sætter dette sammen til en sammenhængende fortælling. Det betyder også, at hjernen ikke kan synkronisere lyd og billede af en person 100 meter borte, der slår en bold i jorden. Her er sanseindtryk kene tidsforskudt for meget i forhold til hinanden – på samme måde som lyn og tordenbrag er usynkronisere de. Skizofreni skyldes dårlig timing Det er altafgørende for vores liv, at hjernen evner at holde styr på forskel lige sanseindtryk. Fejl i systemet vil være ubehagelige. David Eagleman har en hypotese om, at skizofreni ligefrem kan skyl des hjernens manglende evne til at rekalibrere inputsignaler – et for hold, som han for tiden undersøger nærmere. »Jeg vil endnu ikke sværge på, at hypotesen er rigtig, spørg mig igen om seks måneder,« sagde David Eagleman under sit foredrag. Han formoder, at de stemmer, som skizofrene hævder at høre, i virkelig heden ikke er anderledes end de in dre monologer, som alle har. Men hvis hjernen ikke behandler dem rig tigt, kan de synes at tilhøre en anden. David Eagleman forklarer dog, at problemet med at teste hypotesen er, at skizofrene har svært ved at overhol de spillereglerne for videnskabelige forsøg. »Forsøgene er derfor vanskelige, men de første resultater er positive,« sagde David Eagleman på konferen cen i København. j david eagleman David Eagleman er ikke kun hjerneforsker, han er også en meget benyttet foredragsholder og for fatter af skønlitteratur. Hans novellesamling fra 2009, ‘Sum – Fyrre fortællinger fra det hinsides er oversat til 23 sprog og i år udkommet på dansk. Den indeholder Eaglemans overvejelser om, hvad der kunne tænkes at være efter døden. David Eagleman er af jødisk afstamning. Som teenager erklærede han sig ateist, men i dag kal der han sig for ‘possibilian’ – en trosretning, han selv har opfundet. Han erklærer nemlig, at viden skab har lært ham at være skeptisk over for kos miske sandheder. russiske matematiker Gregori Perelman, der for nogle år siden beviste et af matematikkens største uløste pro blemer – Poincaréformodningen – og sidenhen afslog både at modtage matematikernes største anerkendelse Fieldsmedaljen og en million dollars i ‘findeløn’ fra Clay Mathematics Institute for sit bevis. Sidst man hørte fra Perelman levede han for beskedne midler med sin gamle mor i Skt. Petersborg uden kontakt til matematiksamfun det. Er han lige så gal, som han er genial? Er han lykkelig? I Cambridge lever en anden excentrisk matematiker i en toværelses lejlighed omgivet af plasticposer fyldt med køreplaner for bus og tog. Simon P. Norton, der i dag er 59 år, var et matematisk vidunderbarn og blev for 30 år si den af mange anset som det måske største britiske mate matikgeni siden Isaac Newton. Han er i dag en offentligtransport-nørd, som de fleste vil mene, spilder sit talent. Blandt matematikere er Norton kendt for sine arbejder inden for gruppeteori og ikke mindst den såkaldte Mon ster-gruppe. Simon Nortons liv er beskrevet i en ny bog af Alexander Masters ‘The genius in my basement’ – Ale xander Masters bor nemlig i lejligheden oven over Nor ton i Cambridge. Mit kendskab til Norton og Masters’ bog stammer fra et blogindlæg af matematikeren John Baez – fætter til den kendte protestsanger Joan Baez. Både Perelman og Norton har ydet matematiske kraft præstationer og siden trukket sig tilbage og lever en af sondret tilværelse. John Baez funderer over, hvorfor ex centriske matematikere er in teressante skæbner. Han har to beslægtede bud på en forkla ring. Ifølge John Baez rammer Det er nok rigtigt, de fleste ikke-matematikere på at det excentriske et eller andet tidspunkt ‘mu ren’ i deres matematikstudier. træder tydeligst Matematikken bliver for svær, frem hos mateog de stopper deres videre stu matikere. dier. Sidenhen undrer de sig over, hvad de ikke har lært, og hvilken slags hjerne, der skal til for at lære dette. Det er fa scinerende og til en vis grad tilfredsstillende at vide, at det gør nogle gale at fatte det svære. Baez’ anden forklaring er, at matematikerne har erstattet poeterne som mytiske figurer, som ifølge visse iagttagere må nærme sig graden af galskab for at se ud over det, der er muligt for alminde lige dødelige. Jeg har fornøjelsen af ind imellem at skrive artikler om matematik i Ingeniøren, og jeg ved fra læserrespon sen, at det interesserer mange. Men jeg ved også, at det er bedst at holde sig til emner kendt fra gymnasiematema tikken – langt fra min og læsernes matematikmur. Når det gælder formidlingen af den moderne matematik, som vinder store priser som Abelprisen og Fieldsmedaljen, så er det umuligt at forstå og forklare, hvad de matemati ske gennembrud har været. Jeg skal derfor spare læserne for en nærmere beskrivelse af Poincaréformodningen og Perelmans bevis, ligeledes vil jeg undlade at forsøge at be skrive, hvad der er interessent ved Monster-gruppen. Der findes genier inden for naturvidenskab, som har I et interview med David Eagleman i The New Yorker tidligere på året oplyses det, at hen ved 1.000 personer på Facebook angiver possibilia nismen som deres trosretning. snerten af galskab i sig, men det er nok rigtigt, som Baez skriver, at det excentriske træder tydeligst frem hos ma tematikere. Det vil dog være forkert at ynke Perelman og Norton, der selv har valgt deres liv. Alexander Masters har tilmed givet sin bog om Simon Norton undertitlen: en biografi om en lykkelig mand. Det er sværere at greje, om Perelman er lykkelig, for han er endnu mere afsondret fra omverdenen end Norton. Jeg tror dog, at Alexander Ma sters har fat i noget rigtigt, og at fascinationen for de ex centriske matematikere i høj grad skyldes en undren over, om de er lykkelige i deres galskab. j 18 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011 Kultur Dengang Månen kun var første skridt Den amerikanske rumfartsorganisation Nasa har netop frigivet nye billeder af de steder på Månen, hvor astronauterne fra Apollo 12, 14 og 17 landede. Det giver lejlighed til refleksion over æstetikken og den tid, som landingerne var en del af. billedkunst Af Ryan Smith [email protected] Nasas Lunar Reconnaissance Orbiter har hængt i et kredsløb blot 25 kilometer over Månens overflade og genfotograferet mange af de originale relikvier, som står tilbage efter Apollo-missionerne. Billederne er taget i så høj en opløsning, at man kan se den berømte månebuggy, flagstangen med det amerikanske flag, og selv individuelle fodspor fra astronauterne. Med Nasas nye billeder står det nu enhver med en internetforbindelse frit for selv at se nærmere på de efterhånden historiske steder, hvor de amerikanske astronauter hoppede omkring, foretog test, og efterlod udstyr. Som en slags overjordiske frilandsmuseer ligger de uberørte hen deroppe, næsten præcis som da vi forlod dem for omkring 40 år siden. Med deres gråhvide æstetik kan billederne nydes som en slags kultur, og med deres særlige sølvgrå palet, sat mod et sort bagtæppe af det uendelige ingenting, udfylder månebillederne en enestående plads i Vestens kulturelle bevidsthed. 1969 A I historiebøgerne er månelandingerne ofte entydigt beskrevet som et produkt af den kolde krig med dens konkrete geopolitiske interesser. Og mens det utvivlsomt var realpolitik, som drev menneskeheden til Månen, så overser koldkrigsforklaringen hele den kulturelle side af sagen. En lysende fremtid Årene omkring de første bemandede månelandinger var nemlig på mange måder en ejendommelig parentes i det tyvende århundredes historie: Vesten havde både stabiliseret og genopbygget sig selv efter Anden Verdenskrig, og dermed haft tid til at finde sig til rette med frugterne af industriens anden guldalder, der var begyndt omkring 1955. Op gennem 60’erne oplevede man ikke alene en serie industrielle og teknologiske gennembrud, såsom det første computerspil, laseren og farvefjernsynet, men også en serie socialpolitiske tiltag, som øgede friheden for kvinder og homoseksuelle. Og Martin Luther King, der med sin borgerrettighedsbevægelse var med til at gøre en ende på den statssank tionerede diskrimination af Amerikas sorte. Alle lag af den vestlige økonomi var i vækst, og livet blev hele tiden bedre. Alt i alt var der god grund til at være optimist: Vi var netop landet på Månen, og nu var det bare et spørgsmål om tid, før vi gjorde det samme på Mars, Venus og planeter om andre stjerner. Optimismen var ikke bare noget, der kunne anes mellem linjerne: Da franskmanden Jean-Jacques ServanSchreiber skrev det politiske essay Le Défi Américain (‘Den amerikanske udfordring’, red.) i 1967, solgte bogen B ikke alene bedre, end noget politisk essay før havde gjort i Frankrig. Bogen blev også oversat til 15 forskellige sprog, og den blev dermed en international bestseller. Budskabet var simpelt: Bogen optegnede blot de fremtidsudsigter, der deltes af mange mennesker dengang: ‘Den amerikanske økonomi er nu så dynamisk,’ skrev ServanSchreiber, ‘at USA vil være postindustrielt i 1980,’ og ‘når vi kommer til år 2000, vil livet i Vesten være så forskelligt fra, hvad vi kender i dag, som nutidens samfund er fra antikkens Egypten.’ Vist lyder det fabulerende for os, som vi læser det i 2011, men for sentressernes kloge hoveder var det ikke så urealistisk igen. Ja, endnu mere opsigtsvækkende er det måske, at profetien måske var gået i opfyldelse, hvis vi i Vesten havde kunnet opret- holde tressernes økonomiske vækst (af årsager, som vi endnu ikke forstår, sløvede den økonomiske vækst nemlig senere ned til omkring det halve). Og således regnede datidens økonomer sig frem til, at vi i år 2000 ville være nede på en 28-timers arbejdsuge, tillige med langt mere ferie, langt højere velstand og langt flere sygdomme under vores kontrol, end vi faktisk har i dag. Med sådanne fremtidsudsigter var der intet at sige til, at Apollo 14-kommandøren Alan Shepard nemt kunne finde det i sig at spille lidt golf på Månen, samt at joke lidt med, at golfkuglerne fløj ualmindeligt langt deroppe. Overalt i Vesten var der en fornemmelse af, at de værste kapitler af menneskehedens historie var overstået, og at tingene nu ville blive bedre af sig selv. Således kunne The Beatles ubesværet synge ‘let it be, let 20. november 1969: Charles Conrad Jr., kaptajnen på Apollo 12, undersøger Surveyor III-sonden, der var landet på Månen 19. april 1967. I baggrunden Apollo 12’s landingsmodul ‘Intrepid’. Foto: Alan L. Bean/Nasa it be, there will be an answer, let it be’. Fremskridtet ville komme, uanset hvad vi foretog os. Optimismens bagside Men som sociologerne siger: ingen kultur uden en modkultur: Den udtalte fornemmelse af, at fremskridtet snart ville hensætte os alle i en Star Trek-lignende tilværelse, hvor alt var klinisk rent og under kontrol, gav nemlig også anledning til forudanelser om, at mennesket, som vi kender det, ville ophøre med at eksistere og Debat Visionen findes i Fingerplan 2007 TRAFIK Peter HartoftNielsen Civ.ing., lic.techn. Ingeniørens leder 26.8.2011 om en betalingsring om København efterlyser en samlet vision for fremtidens erhvervs- og byudvikling for hovedstadsområdet. Der efterlyses bl.a. konkrete planer om nye principper for placering af boliger og arbejdspladser. Det fremhæves, at ‘den gamle fingerplan, som kan dateres til kort efter Anden Verdenskrig, fortsat står som det stærkeste eksempel på en overordnet overvejelse om København og omegn. Men dens tid er udspillet, og der skal tænkes helt nyt.’ Nu er der jo sådan set tænkt nyt si- den da. Senest af den daværende miljøminister Connie Hedegaard. Det aktuelle overordnede grundlag for de 34 hovedstadskommuners planlægning er således fastlagt i en opdateret Fingerplan 2007, som er et landsplandirektiv og dermed bindende for den kommunale planlægning. De primære strategier er som før at undgå byspredning og sikre grønne kiler for friluftslivet, men nu også at fremme byomdannelse og genbrug af eksisterende byarealer frem for udlæg af nye byområder og byggeri på bar mark, samt at fremme stationsnær lokalisering af større kontorbygninger og regionalt orienterede institutioner. Placering i gåafstand til velbetjen- te stationer skal sikre, at de store rejsemål er lettilgængelige med kollektiv transport for hele storbyområdet. Fingerplan 2007 understøtter med særlige muligheder for placering af boliger og arbejdspladser grundlaget for en letbane i Ring 3. Den har således som udgangspunkt for lokalisering af boliger og arbejdspladser en banestruktur, som ud over de radiale linjer også omfatter ringlinjer. Det er ud fra en erkendelse af, at der i dag og fremover er flere blandt de bosatte i byfingrene, som pendler på tværs til andre byfingre, end der pendler ind til København. De overordnede strategier i Finger- plan 2007 går grundlæggende ud på at understøtte brugen af – og det økonomiske grundlag for – den kollektive transport. Der tilstræbes en place- Et væsentligt politisk problem er Der savnes bedre politisk forankring af den overordnede vision (...) samt en vågen presse og fagpresse, der følger udviklingen og de store projekter kritisk, snarere end nye visioner. ring af boliger og arbejdspladser, som er betjent af højklasset kollektiv transport, cykel og gang. Hermed skabes et grundlag for i transportpolitikken at anvende andre virkemidler, der – uden at nedsætte mobiliteten – yderligere fremmer brug af kollektiv transport. Det kan være parkeringspolitik, bompenge, kørselsafgifter m.v. imidlertid, at når et byggeprojekt er tilstrækkeligt stort og planlægningsmæssigt vigtigt, går der tit enkeltsagsbehandling i den, ofte med det resultat, at de ansvarlige politikere tilsidesætter de overordnede planhensyn om den rette placering i bystrukturen til fordel for realisering af enkeltprojektet. Der savnes bedre politisk forankring af den overordnede vision i den moderne fingerplan samt en vågen presse og fagpresse, der følger udviklingen og de store projekter kritisk, snarere end nye visioner. j >> Forkortet – læs mere og deltag i debatten på ing.dk/k#9gxc Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011 Plast eller korrosion? 2011 De to hvide streger er kabler mellem de instrumenter, som Apollo 12 efterlod på Månen og basestationen i den såkaldte Alsep – Apollo Lunar Surface Experiments Package. Kablerne er for tynde til at kunne ses direkte, men belagt med et kraftigt reflekterende materiale. Alsep sendte videnskabelige data tilbage til Jorden i mere end syv år. 19 Tørstofmåling A Mere om korrosionsfrie rørsystemer på uponor.dk Den efterladte del af Apollo 12’s landingsmodul Intrepid. UPONOR_Ingeni._41x70.indd 1 B 45 56 06 56 Frisk kvinde med all-round 23/08/11 10:37:11 kontoruddannelse søger nye udfordringer – deltid/fuldtid i Roskilde og omegn Jeg har mere end 20 års erfaring, er serviceminded, selvstændig, har gå-på-mod og kan tiltræde med kort varsel. RING 24 91 86 61 Mvh Majbrit Surveyor III -sonden, un ca. 200 m fra Intrepid. k Spørg specialisten - det er det sikreste SIKRING www.sikringer.dk - et sel T: +45 86 82 81 75 snart blive erstattet af et rationelt fremtidsmenneske – en Sapiens 2.0. Melankolien var således mærkbar, da David Bowie sang om astronauten Major Tom, der allegorisk forlod sin rumkapsel (og dermed sig selv) for at udforske det ydre rum. Men i det ydre rum kan Major Tom ikke længere mærke sig selv, stjernerne tager sig pludselig anderledes ud, og menneskene tilbage på Jorden kan ikke længere kommunikere med ham. En uforudset begivenhed i det ydre rum forvandlede Major Tom og fremmedgjorde ham fra sig selv – mennesket vandt det ydre rum, men tabte sig selv. Samme tema er også omdrejningspunktet for filmgeniet Stanley Kubricks ‘2001: A Space Odyssey’, der ligeledes er lavet i årene op til månelandingerne. Som Kubrick selv udtalte, så handler filmen om ‘menneske hedens møde med noget, der er større end den selv’. På abestadiet lærte vi at anvende værktøj, og det var i Kubricks vision dét, der spaltede vores udvikling væk fra chimpansernes. Med udforskningen af det ydre rum står mennesket ifølge ‘2001: A Space Odyssey’ nu endnu en gang over for et formativt skel i dets udvikling: Et afbræk, der truer med at forvandle fremtidens mennesker til en avanceret ny art, som vil få nutidens mennesker til at ligne fortidens aber. Hos både Kubrick og Bowie står vi altså over for temaet om uvisheden og frygten for, at følelserne helt skal forsvinde ud af den menneskelige sfære. Hos begge kunstnere handler det om menneskets møde med det ukendte, og om faren for at tabe sig selv i den teknologiske transcendens, der ligger forude. Side om side med 60’ernes ukuelige optimisme finder Dette foto er taget i år af Nasas Lunar Reconnaissance Orbiter, der fra et særligt lavt kredsløb om Månen har fotograferet Apollo 12, 14 og 17’s landings steder. Her er det Apollo 12’s landingssted med efter ladte objekter og astronauternes fodspor tydeligt synlige. Foto: Nasa/Goddard/ASU vi således en tungsindig melankoli over udsigten til, at mennesket, og menneskelivet som vi kender det, var på nippet til at forsvinde. Så galt gik det dog ikke. Her, 40 år efter månelandingerne, kom vi aldrig længere end til Månen, og vi lever endnu i en tilværelse, hvor vi genkender os selv som mennesker – en tilværelse, der har mere at gøre med livet, som det så ud i 1971, end det har at gøre med nogen af de fremtidsscenarier, der lå i kulturen dengang. j Kaj og Hermilla Ostenfeld’s Fond Fondens formål er at yde støtte til teknisk-naturvidenskabelige studier for ingeniører (herunder ph.d.-forløb), der ønsker at videreuddanne sig i USA - primært fra Danmarks Tekniske Universitet. Der kan maksimalt gives støtte til 1 års ophold ved et anerkendt amerikansk universitet. Der vil blive uddelt 1-2 stipendier i størrelsesordenen 50-100.000 kr. Ansøgning vedlagt CV og budget sendes som PDF-fil til [email protected] senest den 27. september 2011. OZONGENERATOR giver frisk luft og fjerner bakterier Danmarks bedste nyhedsdækning og klogeste debat inden for teknologi og naturvidenskab Læs på ing.dk: Salg af sprøjtegifte tonser i vejret Landbruget købte sidste år 2.400 ton ukrudtsmidler, viser ny statistik. Det er en stigning på 56 procent. ‘Ildevarslende’ lyder det fra naturfredningsforeningen. ing.dk//k#9h7d ALFA INSTRUMENTS Tlf. 7025 1720 Fax 7025 1730 [email protected] www.alfa-line.dk RECEPTION Chefrådgiver Bent Feddersen fejrer 25 års jubilæum i Rambøll. Vi markerer dagen med en reception i Ørestad, Hannemanns Allé 53, 2300 København S, torsdag den 22. september 2011, kl. 15-16.30. D e n s i k r e v e j t i l D e b e D s t e k a n D i D at e r Hergaranterervi digden bedst egnede kandidattiljobopslaget Dine fordele Spar tid og ressourcer Søg på en ny måde, når den traditionelle søgning ikke giver resultat Få også kontakt til kandidater, som vi opfordrer til at søge stillingen Få hjælp fra en erfaren konsulent med stort kendskab til ingeniørprofiler Forbliv anonym MatchIng købes som tillæg til en jobannonce på jobfinder.dk eller i Nyhedsmagaisnet Ingeniøren Kontakt Mediehuset Ingeniøren på 3326 5300, hvis du vil vide mere. Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011 21 teMA: produktion ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| Automation Bilkoncerner harmoniserer automation De store internationale indu strikoncerner investerer i robotter og systematiserer automationen globalt fra Europa til Sydamerika og Kina. robotter Af Eskil Mann Sørensen [email protected] Selv ikke finanskrisen har kunnet bremse den rivende vækst i automationsbranchen, der især skyldes, at de store industrikoncerner investerer mere end nogensinde i robot- og automationssystemer. I bilindustrien, som traditionelt har ligget i front med investeringer i robotteknologi, er der stadig fart på, men i takt med at robotterne bliver stadig mere avancerede, udvides brugen af dem til nye industrier, nye funktioner og nye lande. Det gælder blandt andet Kina og Brasilien. »Der bliver brugt mange flere robotter, for eksempel på pakningsområdet, hvor man går over til fuldstændig automatiske løsninger. Det sker i Europa, men vi ser det også i Asien,« siger Mikael Samuelsson, direktør Ford har besluttet at bruge det samme MES-system over hele verden. Det gør det let at kopiere en produktion fra det ene land til det andet. Peter Engelhardt for Automation Solutions i den internationale svenske automationsvirksomhed TetraPak. Industrien har de seneste par år fundet en række nye anvendelser af robotter, godt hjulpet af et væsentligt større udvalg. »Der er kommet væsentligt flere forskellige robottyper på markedet tilpasset den enkelte funktion. Derfor kan man få fat i en robot, som peger mere direkte på den opgave, man skal have løst,« siger Steffen Enemark, direktør for ABB Robotics i Danmark. Den store taiwansk-kinesiske elektronikproducent Foxconn, som blandt andet producerer til Nokia, Sony og Apple, har netop bekendtgjort, at virksomheden drastisk vil øge an- tallet af robotter fra 10.000 i dag til 300.000 næste år og en million inden for tre år. Selv om man kan have sin tvivl om, hvorvidt man kan tage så mange robotter i brug inden for så kort tid, er det udtryk for, at store industrier tænker langt mere offensivt i brugen af robotter. Samme produktionslinjer overalt En anden tendens blandt de internationale koncerner som Nestlé, Ford, Daimler-Benz og Toyota er, at de arbejder på at systematisere deres automation i en grad, som ikke hidtil er set. Virksomhederne søger at opbygge produktionslinjer på samme måde, uanset om de står i Tyskland, Malaysia eller Brasilien. Ikke alene bygger Ford nu de samme bilmodeller til hele verden. Virksomheden indfører også det samme automationssystem på alle sine fabrikker. Begge dele symboliseret i sloganet ‘One Ford’. »Ford kalder det harmonisering, og det betyder, at kontrolsystemerne over hele verden også harmoniseres. Ford har besluttet at bruge det samme MES-system over hele verden. Det gør det let at kopiere en produk tion fra det ene land til det andet,« siger Peter Engelhardt, som er direktør for Rockwell Automations division for bilindustri i Europa. Bedre overblik over produktionen Generelt forsøger industrien gennem automation at finde mere kosteffek tive løsninger. »Virksomhederne søger at mindske omkostningerne ved at forbedre produktionsudstyret. De forsøger også at gøre produktionsudstyret mere fleksibelt, så samme udstyr kan producere flere forskellige produkter,« siger Mikael Samuelsson. For at opnå størst mulig effektivitet og oppetid i produktionen er de store koncerner i gang med at integrere automation med dataopsamlingssystemer som MES (Manufacturing Execution Systems) og planlægningssystemer som ERP (Enterprise Resource Planning). Resultatet er et meget bedre overblik over produkt ionslinjerne og mulighed for at gribe ind med præventiv ved ligeholdelse. »Integration af de forskellige systemer er en af de helt store trends. Man ønsker at stille en diagnose af systemerne, før de går ned,« siger salgs direktør Boe Boesen, som sidder i automationsvirksomheden Rockwells Automations europæiske ledelse. j ‘One ford’ lyder bilfabrikantens slogan, der både indikerer, at den bygger de samme bilmodeller til hele verden, og at de automatiserede produktionssystemer verden over harmoniseres, så man let kan kopiere en produktion fra et land til et andet. Foto: Ford 22 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011 TEMA / Produktion / Automation Maleprocessen hos bil fabrikanterne er stort set over taget af robotter. Her er det ABBrobotter, som maler kofangere på BMW’er. Foto: ABB Robotter måler præcist og hurtigt Kvalitetskontrol af dele til biler revolutioneres med robot, der opmåler f.eks. en bildør på to sekunder og viser data i letforståelig form. måleudstyr Af Eskil Mann Sørensen [email protected] Robotterne rykker ind i nye brancher Nye robottyper og nye anvendelser af robotter betyder, at der er boom i robotsalget i blandt andet Tyskland og Kina. Frontløberne er elektronik- og bilindustrien, men fødevareindustrien har nu også taget robotterne til sig. robotter Af Eskil Mann Sørensen [email protected] Salget af robotter er i kraftig stigning efter et dårligt salg i kriseåret 2009. Robotsalget verden over blev fordob let i 2010 til 118.000, oplyser den in ternationale robotorganisation IFR. Heraf blev mere end halvdelen, nem lig 70.000, solgt i Asien. I år ventes det globale salg af robot ter at nå 140.000, hvilket vil være det højeste nogensinde. Det er især bil industrien og elektronikindustrien, der har ført an i opsvinget. Mens Asien har haft en vækst i køb af robotter på 132 procent fra 2009 til 2010, så bevæger Europa sig i mere moderat tempo med en vækst på 50 procent. Væksten mærkes ifølge kilder i automationsverdenen både som vækst i nye anvendelser af robotter, vækst i ny industrier og vækst i nye lande, som tager robotteknologien til sig. Bilindustrien i front Væksten kan mærkes hos robotpro ducenten ABB. »Det rykker i Asien. Der er også stor vækst i robotsalget i Tyskland og i Sverige, og der er stor udvikling for eksempel omkring brug af vision sammen med robotter. Virksomhe derne er blevet mere skarpe på, hvad man kan udføre med robotter,« siger Steffen Enemark, direktør for ABB Robotics i Danmark. Væksten i Tyskland og Sverige stammer hovedsagelig fra bilindu strien, blandt andet i de såkaldte ‘bo dy shops’, hvor bildelene svejses sam men til et færdigt karosseri. »Der arbejder kun nogle få arbejde re i sådan en body shop. De fleste er robotter,« bemærker Peter Engel hardt, der er direktør for Rockwell Automations division for bilindustri i Europa, og som har særligt ansvar for Ford globalt. Avancerede robotter Den store vækst globalt i brugen af robotter skyldes i høj grad, at udval get af robotter er blevet væsentligt større. Softwaredelen er også blevet meget bedre inden for de seneste tre til fem år. »Programmeringen af robotterne er blevet meget lettere,« siger Steffen Enemark, ABB. Robotterne i sig selv er også blevet mere avancerede. »Man er begyndt at synkronisere robotterne, så de kan give hinanden hånden og aflevere ting til hinanden. Jeg har lige været hos Mercedes i Stuttgart og set det. Det er en stor ud vikling,« fortæller direktør Boe Boe sen, der sidder i automationsvirk somheden Rockwells europæiske le delse. Robotter pakker fødevarer I mange år har bilindustrien været den ledende industri, når det gjaldt brug af robotter og aftaget 90 procent af dem. »Men nu aftager den kun 50 pro cent, for andre industrigrene er kom met med. Nu ser vi for eksempel også farmaceutisk industri og plastindu stri være med. Bilindustrien er ikke mere den eneste trækhest,« siger Steffen Enemark, ABB. En af de industrier, som er godt på vej, er fødevareindustrien. »Fødevareindustrien indfører ro botter i stor udstrækning til pakning på en meget gennemtænkt måde. Det samme gælder farmaceutisk in dustri. Der er en ekstrem udvikling,« siger Boe Boesen, Rockwell Automa tion. »Robotter er kommet ind i fødeva re- og drikkevareindustrierne, og det vil vokse i fremtiden,« siger Mikael Samuelsson, direktør for Automa tion Solutions i den svenske automa tionsvirksomhed TetraPak. »De industrier har indtil nu været lidt konservative, og har kun villet bruge robotter til pakning af varer. I fremtiden vil vi se, at langt flere pal ler skal pakkes med en kombination af forskellige produkter, customized pallets, selv i højvolumen-industrier. Alene derfor vil man se flere robotter. En almindelig pakkelinje vil ikke kunne gøre det samme uden robot ter,« siger han. Ensartet kvalitet Robotterne bliver købt og taget i brug, fordi der er et større udvalg, og fordi de kan udføre arbejdet billigere og med en mere ensartet kvalitet. »Når først robotten er justeret rig tigt ind, så laver den den samme, hø je kvalitet hver dag. Så er man garan teret høj kvalitet,« siger Peter Engel hardt. Fremtiden vil byde på endnu flere forskellige robottyper. ABB arbejder blandt andet med et designstudie af en toarmet robot. j Kompressorer • vaKuum • pumper • automatiK Nyeste teknologi - Fokus på miljø - Komplette løsninger Energimålinger - Læksøgning - Døgnservice [email protected] Ejby Industrivej 26 Dalgårdsvej 14 2600 Glostrup 8220 Brabrand Tlf: 4320 2600 Fax: 4320 2699 www.granzow.dk I takt med, at robotterne har overta get store dele af produktionen på de store bilfabrikker og i det hele taget i industrien, er virksomhederne ble vet dygtigere til at finde nye måder at bruge robotter på. Et eksempel er kontrolmåling af dele til biler. Tidligere lagde man en bildør ned i en form og gennemførte en måling ved hjælp af en touchpen på et antal målepunkter. Det kræve de et særskilt program for hver del, som skulle måles, og processen var forholdsvis langsommelig. Resulta tet var en lang rapport, som kun kun ne læses af målemedarbejdere. De seneste par år har flere bilfa brikker udskiftet det system med et automatiseret robotsystem, som la ver en optisk kontrol af delene uden berøring. Et af systemerne kommer fra firmaet GOM, Gesellschaft für Optische Messtechnik i Braun schweig. Firmaet har blandt andet installeret sit system hos BMW, Volkswagen og Audi. I stedet for kun at måle enkelte punkter måler robotten hele døren og tegner en punktsky. To kameraer og en lyskilde sidder på robotarmen, som bevæger sig rundt om emnet. »På to sekunder har systemet scan net hele delen, og du har hele overfla den i stedet for nogle få punkter. Operatøren får præsenteret et bille de, hvor eventuelle afvigelser bliver markeret med farve. Så det er meget lettere at tolke data. Det er også mu ligt at arbejde med systemet, hvor der er trangt, for eksempel inde i en bil,« fortæller Stephanie Adolf, marke tingmedarbejder hos GOM. Systemet kan betjenes af en enkelt person, som ikke engang behøver at være måleuddannet. Resultatet er et hurtigere gennemløb og brug af fær re medarbejdere. »Virksomhederne vil gerne have automatiseret deres måle workflow,« siger Stephanie Adolf j Sikkert gennem labyrinten af farlige stoffer. Dräger. Sikkerhed på arbejdspladsen. Når du arbejder med farlige stoffer, står du og dine kolleger over for en række forskellige udfordringer. Nye applikationer, regler og stofsammensætninger kræver pålidelige løsninger. Her kan Dräger hjælpe dig! Vi har stor erfaring inden for sikkerhed på arbejdspladsen, og er den rigtige partner, når det gælder om at guide dig sikkert gennem labyrinten af farlige stoffer. Drägers program dækker alt fra personlig beskyttelse og innovativ gasdetektions-teknologi til serviceløsninger, som giver dig sikkerhed på arbejdspladsen. 3205 KONTAKT OS PÅ TLF. 44 50 00 00 ELLER WWW.DRAEGER.DK/INDUSTRI Scan QR koden med din smartphone‘s Reader-App og få mere at vide! 24 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011 TEMA / Produktion / Automation Samme automation i Sydafrika som i Tyskland Store koncerner som Ford og Toyota standardiserer automationen i en grad, så produktionsanlæg i forskel lige verdensdele bygges helt ens. harmonisering Af Eskil Mann Sørensen [email protected] Tiden, hvor store internationale koncerner kunne have fabrikker i hele verden med forskellige automationssystemer, er ved at være forbi. Koncerner som Nestlé, Ford, Toyota og Daimler-Benz vil have de samme systemer på alle deres fabrikker. Det giver de bedste muligheder for at styre. »Alle de store virksomheder etablerer nogle standarder for, hvordan deres automation og fabrikker skal indrettes: ‘Hvordan laver vi en flowløsning, hvordan laver vi en ventil’. De etablerer standarder for det hele,« fortæller salgsdirektør Boe Boesen, som sidder i automationsvirksom heden Rockwells europæiske ledelse. »Det tilfører en utrolig værdi, for maskinbyggere og integratorer kan bare gå ind og følge opskriften. Dermed kan man hurtigt få en ny produktionslinje bygget,« tilføjer han. I Switch Mode strømforsyninger I Tel.: +45 43 28 00 11 I Fax: +45 43 28 00 12 I www.noratel.com www.servotech.dk www.servotech.dk Servogear •Højvirkningsgrad98% •Flangeforallemotortyper •Honedfortandingoglanglevetid •Leveresislørfri<1’ogstandardudgave Servosystemer Stepsystemer PLCHMIIPC Frekvensomformer Linearaktuatorer Planetgear Encoder Robottilbehør Rådgivning/Kursus Software/Service ParkerEME&Neugart Tlf.79428080 Membranpumper/kompressorer til gas og væsker! www.knf.se KNF Neuberger AB • Tel +46 8 744 51 13 Peter Engelhardt, direktør for Rockwell Automations division for bilindustri i Europa, giver et eksempel: »Daimler begynder i 2014 at producere sin nye C-klasse-model fire steder i verden; i Tyskland, Sydafrika, Kina og USA. De vil have det samme kontrolsystem alle fire steder, fordi det forenkler tingene. Fra beslutningen om en ny model er taget, til det skal føres ud i livet, er der kun en kort tidsramme på to-tre år. Det bliver lettere at gennemføre det hurtigt, når produktionslinjerne og automationssystemerne er ens de fire steder,« forklarer han. Lettere at lancere ny model Ford er tilsvarende i gang med at standardisere sin produktion og sine fabrikker verden over. »Hvis du spurgte Ford for to år siden, så var de nærmest ikke ét firma, men to: et firma i USA og et andet i Europa. Nu gennemfører de samme kontrolsystem og samme bilmodeller over hele verden. Uanset, hvor en Ford Focus bliver bygget, er det den samme bil. Det betyder også, at en virksomhed som Ford let kan udveksle eksperter mellem deres fabrikker i Køln i Tyskland og i Genk i Belgien eller sende en vedligeholdelsesleder til deres nye fabrik i Rumænien,« siger Peter Engelhardt. Den strategi kræver til gengæld også globale underleverandører, som kan levere det samme over hele verden, påpeger han. Faste koncepter Stadigt flere virksomheder gør som bilfabrikkerne, fortæller John Borup Jensen, der er salgs- og marketingchef i den globale automationsvirksomhed Festo: »De opbygger nogle faste koncepter. De standardiserer, hvad man gør. Det betyder, at når man skal til at bygge et nyt produkt, så har man i forvejen et koncept. Det kommer ikke til at handle om de enkelte komponenter. Man har en konfigureringsbase, som man bruger,« forklarer han. »De dygtige maskinbyggere forstår at flytte fokus fra teknik og de billig- Ved at standardisere alle kontrolsystemer og automationsanlæg opnår bilfabrikkerne, at de hurtigere kan lancere nye modeller verden over, og at erfaringer fra en fabrik umiddelbart kan overføres til et andet. Foto: Ford ste komponenter og til teknik og den billigste proces. Og så vil de interna tionale koncerner ikke bruge 18 forskellige underleverandører. De vælger en lille håndfuld underleverandører, som de bruger hele vejen,« siger John Borup Jensen. Festo har flere gange oplevet, hvordan bilindustrien stiller meget skrappe krav, når firmaet først er udvalgt som en af de få leverandører til et stort automationsprojekt. »De stiller store krav. De fortæller, at sådan og sådan vil de have det. Hvis vi ikke har standardvarer i en bestemt kategori, så beder de os om at skynde os at få det. Til gengæld er de villige til at arbejde tæt sammen med os,« fortæller salgs- og marketingchefen. j INA og FAG giver dig et sikkert forspring Vi er en af verdens førende teknologivirksomheder – specielt inden for lejer og lineære føringer, og vores varemærker INA og FAG er synonym med kvalitet og innovativ teknologi. Schaeffler Groups 40 udviklingscentre fordelt over hele verden beskæftiger dagligt 5 500 medarbejdere og resultatet taler for sig selv: årligt 1 650 patentanmeldelser og mere end 16 000 aktive patenter. Forskning og udvikling inden for overfladebehandling er blot ét af vores fokusområder, hvor vi er på forkant med de nyeste miljøvenlige og energibesparende metoder. Eksempelvis kan vi tilbyde Durotect® C med kobberbelægning, der reducerer friktionen og derved mindsker energiforbruget. 954 003 Interesseret? – www.schaeffler.dk C M Y CM MY CY MY K 26 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011 TEMA / produktion / automation DTU-center sætter fart på automationsprojekter Industrivirksomheder henter ny viden om design af automationssystemer hos tværfagligt team af DTU-forskere. automation Af Eskil Mann Sørensen [email protected] På tværs af en række institutter har DTU oprustet sin assistance til danske virksomheder, når det gælder design af automationsanlæg. Det sker i initiativet Automation Design, som begyndte for to år siden. FLSmidth, Dong Energy og Novoselskabet NNE Pharmaplan er blandt de virksomheder, der har deltaget i kurser og workshops. »Vi har udvekslet erfaringer og fået indblik i nye teorier. Vi har haft workshops med FLS og Dong. Vi har især arbejdet med modeller for udvikling af automation,« fortæller ingeniør og automationsspecialist Leif Poulsen, NNE Pharmaplan, som har deltaget i aktiviteterne. LP-117 Danish.ai 1 2/27/2009 7:28:31 AM Han ser store perspektiver i de modeller for design af automation, som er udviklet på DTU. »Vi har tit arbejdet ud fra ‘vandfaldsmodellen’, når vi har udviklet nye anlæg. Vandfaldsmodellen opererer med krav, løsning, kodning og test. Men det kan blive en meget dyr måde at lave det på. Med de nye modeller, blandt andet MFM, Multilevel Flow Modelling, laver man simuleringer af tingene på forhånd. Det giver bedre effektivitet, for man kan prøve nogle ting af i en model først. Det betyder meget i vores branche, at anlæggene fungerer fejlfrit,« siger Leif Poulsen. Tværfagligt samarbejde Han ser det som en stor fordel, at flere institutter på DTU arbejder på tværs i Automation Design-initiativet. »Vi ved, at automation går på tværs af fag, og hvis det skal være godt, skal det også være tværfagligt,« siger han. Netop samarbejdet på tværs på Novo Nordisk har indført et omfattende system til at registrere, hvordan forskellige maskiner og anlæg klarer sig. Her fra Novo Nordisk i Kalundborg. Foto: Das Büro DTU har været et af formålene med Automation Design. Det samarbejde er kommet i stand mellem godt ti seniorforskere og lige så mange ph.d.er på DTU. Automation Design har deltagelse af eksperter fra DTU Elektro, DTU Informatik, DTU Kemiteknik og IPU, som er en innovationsvirksomhed med tilknytning til DTU. Det nye center har hjulpet et antal virksomheder. Typen af hjælp er forskellig. »Nogle virksomheder har brug for en mindre udredning, så de kan komme videre med en ny generation af automation,« siger Jørgen Jørgensen, som er Manager for Automation Design. »Andre virksomheder vil have os med til store udviklingsprojekter, typisk EU-projekter. En tredje type er virksomheder, der ønsker en serie workshops, hvor vi udvikler fremtidens automation i virksomheden,« siger han. j > Læs mere om Automation Design ing.dk/k#9er4 Produktnyt og samtidig skulle det samme bånd kunne genbruges gang på gang, hvorved virksomheden opnår en besparelse. Tlf. 47 12 54 54 www.b-toennesen.dk Quantec-robot Kuka præsenterer en ny robotserie, Quantec, som skulle bestå af sikre og energieffektive robotter og robotassocierede produkter for meget tung logistik. En robot i serien er Titan-robotten, som har en håndteringsvægt på 1.000 kg, og som skulle være specialdesignet til præcis manøvrering af meget store og tunge produkter. Systemet skulle henvende sig til automatisering inden for bilindustrien, luft- og rumfart, solenergi og fremstillingsindustrien. Tlf. +46 31 72 66 200 www.kuka.com Ny strop til pakning Tønnesen præsenterer en ny gen anvendelig strop fra Velcro Industries, LogiStrap, der skulle kunne hjælpe virksomhederne med at tage hensyn til miljø, omkostninger og sikkerhed. Stroppen skulle hurtigt og let sættes rundt om kasser eller lignende på paller uden brug af farlige redskaber. Med stroppen undgår man at bruge miljøbelastende film eller metalbånd, Vedligeholdelsesfrie lejer Igus GmbH præsenterer et nyt glideleje, Iglidur Q2, til høje belastninger. Det er et smøre- og vedligeholdelsesfrit kunststofglideleje, som er skabt gennem et nyt materialemiks, der benyttes til fremstilling af polymerlejerne ved hjælp af en særlig sprøjtestøbningsteknik. Iglidur-glidelejerne skulle erstatte metalliske bøsninger eller coatede metallejer, der skal smøres med olie eller fedt. Tlf. 86 60 33 73 www.igus.dk Palledrejer Hørup Maskiner præsenterer en palledrejer, som er udviklet til at afhjælpe problemer med langside- og kortsidehåndterede paller. Palledrejeren skulle hurtigt og smidigt dreje pallen, hvad enten pallen skal drejes fra kortside til langside eller omvendt. Langsidehåndterede paller anvendes bl.a. i dybdestabling og maxipackreoler, og kortsidehåndterede paller anvendes bl.a. i stationære og mobile pallereoler, og palledrejeren skulle altså være egnet til begge håndteringsretninger. Tlf. 22 50 45 73 www.horupmaskiner.dk Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011 Produktnyt edigeret af Anders Hovgaard Pedersen. R Send pressemeddelelser til [email protected], hvis du ønsker nye produkter omtalt man tidligere måtte anvende en lang række sensorer. Profilscanneren findes i tre versioner: LPS (Line Profile Sensor), der måler et emnes profil, LES (Line Edge Sensor), der viser et emnes dimensioner, og LRS (Line Range Sensor), der kontrollerer et emnes tilstedeværelse. Tlf. 48 17 32 00 www.leuze.dk Ballepresser Bramidan har introduceret en ballepresser, model X30 AD, med en ny fuldautomatisk låge og en pressekraft på 30 ton til papballer og op til 450 kg til plastballer. Når kammeret er fyldt op med papkasser eller plast affald, igangsættes komprimeringen med et tryk på startknappen, ifyldningslågen lukkes automatisk, og maskinen kører en cyklus, hvorefter lågen igen åbnes automatisk. Tlf. 75 17 32 66 www.bramidan.dk Profilscanner Leuze Electronic præsenterer en profilscanner, som skulle være en fleksibel og billig løsning til mange applikationer, hvor mulighed for EMCpakning og beskyttelseslåg, så instrumenter i låget kan beskyttes mod vejr og vind. Kassen leveres med designcover, som skjuler lågskruer, samt montagehullerne. Aludisc kan monteres uden at åbne kassen, og dette skulle gøre kassen fleksibel, idet den kan slutmonteres og testes på værkstedet og monteres på sitet uden at skulle ind i styringen eller elektronikken. Tlf. 45 46 58 00 www.wexøe.dk Universel gummikompensator Willbrandt præsenterer den nye universelle allround-gummikompensator, som skulle gøre, at man kan sænke antallet af modeller på lageret eller i servicebilerne etc. Gummikompensatoren, der fungerer ved at udligne ekspansion, sætning og unøjagtighed i rørledningssystemer og dæmpe strukturlyd og vibrationer, kan anvendes de fleste steder og skulle have en høj kvalitet og lang levetid. Tlf. 56 87 01 64 www.willbrandt.dk Forskruning til hårde miljøer Wexøe præsenterer serien Exios, som er en kabelforskruning lanceret af Hummel til armerede og ikke-armerede kabler i farlige miljøer. Sidste skud på stammen er Exios Barrier, som er udført i robust design, med Hummel ‘clamping system’ og ‘interlocking armour cone’, som skulle hindre belastning af ka- Runde montagekasser Wexøe præsenterer nye runde montagekasser i fire størrelser lanceret af Rolec, som har fået navnet Aludisc. Kasserne er IP67 og IP69K, og der er Products | Solutions | Services Totalleverandør - Kvalitet og kompetance bel og armering under montage. Exios Barrier leveres med en pakningsmasse, som skulle sikre at kabelforskruningen er ‘flame-proof’ og dermed sikret mod, at en eventuel gnist kommer i forbindelse med let antændelige materialer. Tlf. 45 46 58 00 www.wexøe.com Udstyr til valg og regulering af maskindrift Pilz præsenterer den nye driftstypevælger PITmode, som har to funktioner i én kompakt enhed: valg af driftstype og regulering af adgangsautorisationen til maskinen. PITmode kan således bruges i maskiner og anlæg, hvor der anvendes forskellige styringsforløb og driftstyper. Som driftstypevælger gør PITmode det muligt at skifte mellem definerede driftstyper. Driftstypen vælges ved at indsætte en transponder nøgle og trykke på den knap, der er defineret for driftstypen. Hver enkelt nøgle er kodet individuelt, hvilket forhindrer manipulationer. Da flere mekaniske nøglers funktioner kan samles i en enkelt transponder- nøgle, skulle det administrative arbejde reduceres. Tlf. 74 43 63 32 www.pilz.dk ASi-modul til powerruller Bihl+Wiedemann præsenterer et nyt ASi-modul til styring af powerruller fra Interroll og ItohDenki. ASi -modulet kan styre to individuelle powerruller af typerne EC200-300 fra Interroll og 50XP fra ItohDenki. Powerrullerne kan styres variabelt i hastighed via analog 0-10V signal samt bestemmelse af start/stop, rotationsretning og ramper. Signaltransmission og 24VDC forsyningsspænding for powerrullerne er begge indbygget i det samme M12stik på ASi-modulet type BW2478. Der er ligeledes mulighed for tilslutning af fire fotoceller eller anden type sensor til ASi-modulet. Der kan tilsluttes to powerruller til hvert ASi-modul og totalt 40 motorer til ét ASi-net, hvor alle parameter styres via ASi. Tlf. 70 27 60 20 www.bihl-wiedemann.de Joined up thinking Lonne Powerpack Højeffektive motorer og gear. Optimeret drift med frekvensomformere fra Yaskawa Komplet program af komponenter på lager til omgående levering! ELMOTORER FREKVENSOMFORMERE A plant is made up of a million decisions, big and small. It’s a complex flow of people, resources, designs and schedules. Success requires collaboration, and a complete understanding of strategic activities and events. PLANETGEAR SNEKKEGEAR KILEREMME 27 TANDREMME KÆDER KOBLINGER Keeps your machinery running! Tel: +45 76 40 87 00 • 24-h. service: +45 24 45 74 03 • [email protected] • www.lonne.com With AVEVA information integrity, all project data can be exploited and shared at every stage of the asset’s life, joining up the details to show the big picture. The result is accurate and efficient project performance and asset operations that are always under control, reducing risk, time and cost. With a global sales and service network in more than 40 countries, AVEVA is a leader in engineering design and information management solutions for the process and power plant industries. Choosing AVEVA will be one of the best decisions you ever make. www.aveva.com/joinedupthinking 28 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011 Du kan ikke selv bestemme på samme måde som tidligere. Jens Tvedegaard, projektleder, Sauer-Danfoss KARRIERE Sauer-Danfossdivision rydder op i alle hjørner Gennem et gigantisk spareprojekt er det lykkedes Work Function-divisionen hos Sauer-Danfoss at bevæge sig væk fra et kæmpe underskud og forbedre bundlinjen med 65 millioner dollars. effektivisering Af Malene Breusch Hansen [email protected] Da Sauer-Danfoss i 2009 gjorde status over deres Work Function-division, der producerer motorer og styreenheder til arbejdskøretøjer, var det ikke et godt resultat, de fandt. Med gloende røde tal på bundlinjen stod de i en situation, hvor deres eksistens berettigelse var stærkt truet. »Vi havde et negativt resultat på 60 millioner dollars, og det er bestemt ikke holdbart. Det var virkelig en brændende platform, for vi kunne ikke retfærdiggøre vores eksistens, hvis ikke vi fik gjort noget ved det meget dårlige resultat,« fortæller Jens Tvedegaard, der er projektleder hos Sauer-Danfoss. Derfor iværksatte selskabet et program, der fik navnet ’Project Phoe nix’. Med Jens Tvedegaard som en af programlederne skulle det hjælpe Work Function-divisionen med at rejse sig af asken og vende det store millionunderskud til et positivt resultat. »For at finde ud af, hvad vi skulle gøre, lavede vi en analyse af vores eksisterende forretning og den situation, vi var kommet i, og den viste, at der var flere ting, vi var nødt til at tage fat i for at kunne nå vores mål,« forklarer Jens Tvedegaard. Stort potentiale Noget af det, analysen viste, var, at Work Function-divisionen havde et potentiale at arbejde med i forhold til deres prisstruktur, hvor de kunne prissætte specielle typer produkter højere end et standardprodukt, der bare skal hives ned fra hylden. Også kompleksiteten i deres produktprogram kom under luppen. Konklusionen var, at der var mange produktvarianter med intet eller kun minimalt salg. »Vi har 7.000 forskellige varianter af færdigvarer, og halvdelen af dem genererer kun tre procent af vores omsætning, men vi laver dem alligevel og skal håndtere dem og administrere dem. Det giver betydelige skjulte omkostninger,« forklarer Jens Tvedegaard. Analysen pegede også på, at det var muligt at forbedre effektiviteten på fabrikkerne, og der var yderligere besparelser at hente, når man kiggede på placeringen af divisionens fabrikker og indkøb. »Når man så på den geografiske placering af vores fabrikker, lå de primært i lande som Danmark og USA, der er lande med høje omkostninger. Det samme var tilfældet med indkøb. Vi har for mange leverandører, og vi køber rigtig meget ind i Europa, og det er jo dyre lande at handle med,« fortæller Jens Tvedegaard. Målet med programmet var at lave forbedringer i divisionen på i alt 67 millioner dollars frem mod udgangen af 2012, som kunne sikre et resultat på to til tre procent, hvis de nogensinde skulle opleve en situation som i 2009 igen. Men fordi de regnede med, at ikke alle planlagte projekter ville lykkes, valgte de at sætte målet 20 procent højere, på 85 millioner dollars, så de var sikre på at nå målet. »Der måtte vi lige kigge os selv i øjnene en ekstra gang, for det er jo et kæmpe tal, og det lyder fuldstændig ude af proportioner, at vi skulle kunne nå det, og så på tre år, men vi kunne lige så godt sigte højt,« fortæller Jens Tvedegaard. Mange nye tiltag Og så blev alle ressourcer taget i brug for at ændre det dårlige resultat. Ingen medarbejdere hos Sauer-Danfoss’ Work Function-division startede på noget, der ikke gav mening i forhold til programmet, og hvis de igangværende projekter ikke havde den retning, blev de stoppet. »Når man står på en brændende platform, så har man rigtig meget lyst til at slukke ilden, så alle ressourcer uden undtagelse blev sat ind på at slukke den,« siger Jens Tvedegaard. I alt er 238 projekter blevet planlagt, og selvom programmet ikke er kørt færdig endnu, er mange projekter, som har været med til at optimere virksomhedens aktiviteter, allerede afsluttet. »Vi har været ude at finde nye leverandører og har erstattet europæiske leverandører med nye i Indien og Kina. Vi har kørt forskellige lean-projekter igennem i vores produktion, hvor hvert område blevet gået igennem og har optimeret sin produktivitet. Vi har også lavet om på vores prisstruktur, sådan at der er bedre sammenhæng mellem produktions omkostninger og priser. Og så har vi lukket to fabrikker og flyttet en del af vores motorproduktion fra Nordborg til Polen,« siger Jens Tvedegaard. Også divisionens produktprogram er blevet gået grundigt igennem, og den dødvægt af produkter, der ikke solgte, er blevet rationaliseret væk og antallet af komponenter minimeret. »Vi har kigget på, hvordan vi kan byg- ge vores variantprogram op af meget færre komponenter, hvor vi kan montere os frem til de forskellige varianter. Vi arbejder mod en variantstruktur, der eksploderer i det sidste produktionsled, hvor færre komponenter kan bruges til at lave flere produkter,« forklarer Jens Tvedegaard. Over al forventning Og de mange optimerede områder af virksomheden giver en tydelig effekt på bundlinjen. Indtil videre har projekterne i alt givet besparelser til en værdi af 65 millioner dollars, og Jens Tvedegaard forventer at nå de magiske 67 millioner allerede inden årets udgang. Dermed er programmet et år forud for tidsplanen, men her stopper de gode resultater ikke. Også den høje målsætning på 85 millioner dollars, der engang virkede uopnåelig, har nu vist at være inden for rækkevidde. »Hvis vi lægger alle de beløb sammen, som vi har projekter planlagt for, så ender vi på et potentiale på 90 millioner dollars, som vi kan nå op på over de næste år,« siger Jens Tvede gaard. Hos Work Function-divisionen har resultaterne langt oversteget forventninger, og alle i divisionen er meget imponerede over deres egne resultater. Her er der ingen tvivl om, at selvom det har været hårdt, har det i sidste ende været godt for divisionen at gå igennem krisen og få ryddet op i alle hjørner. »Det har været utrolig vigtigt at få lavet de her ændringer. Når du er derude, hvor du ikke kan levere et positivt resultat, så har du ikke en eksistensberettigelse over for din ejerkreds. Men nu har vi en sund forretning, og det er rart at være her. Så det har betydet alt,« konkluderer Jens Tvedegaard.j ‘Project Phoenix’ Programmet blev iværksat i 2009 i Sauer-Danfoss’ Work Function-division med henblik på at forbedre bundlinjen med 67 millioner dollars frem mod udgangen af 2012. Det er struktureret i fire niveauer med ledelsen øverst. Herunder er startet 13 forskellige initiativer, der er opdelt i 32 underinitiativer og herunder igen 238 projekter. På tværs af niveauerne er etableret en implementeringsgruppe, der skal holde styr på resultaterne. Alle programmets aktiviteter bliver fulgt op hver 14. dag, hvor status for alle de enkelte dele bliver rapporteret opad i systemet. »Strukturen føles som Det har været en kamp at få alle medarbejderne med på den stramme struktur og kontrol, der ligger i arbejdet med ’Project Phoenix’ hos Sauer-Danfoss’ Work Function-division. Nogle medarbejdere har forladt deres stillinger. struktur Af Malene Breusch Hansen [email protected] I 2009 iværksatte Work Function-divisionen i Sauer-Danfoss programmet ’Project Phoenix’, der skulle rette op på den katastrofekurs, som divisionen havde sat med et underskud på 60 millioner dollars. For programmets ledelse var det vigtigt hele tiden at vide, hvilke besparelser de kunne forvente til at hjælpe dem ud af den uholdbare situation, og med forudsigeligheden i fokus var de klar over, at det var nødvendigt med en meget struktureret og kontrolleret indsats. »Vi ville vide, hvad vi kunne forvente, når vi mødte næste morgen, og vi ville vide, hvilke forbedringer vi lavede, så når nogen spurgte, kunne vi komme med et troværdigt udsagn om, hvordan det gik, og få troværdigheden tilbage i vores division,« siger Jens Tvedegaard, der er en af programlederne. Derfor blev arbejdet med programmet lagt i en stram fireniveaus struktur, der dækkede alle de initiativer og forbedringsområder, der skulle tages fat i for at spare de mange millioner dollars. Som en del af strukturen bliver der Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011 112 nye job Forsvarets Personeltjeneste Skibsingeniør Hilti Danmark Ingeniør Vejdirektoratet Leder Aarhus Universitet Miljøteknisk medarbejder Lars Rüger Kemiker/procesekspert Skive Kommune Ingeniør Lyngby-Taarbæk Kommune Vejingeniør Novozymes Scientist Tech Invent Maskiningeniør 29 FLERE JOB PÅ SIDE 33, PÅ JOBFINDER.DK OG PÅ VERSION2.DK Sådan! går du fra at være kollega til leder Arbejdsdagen er fuld af både personlige og faglige dilemmaer, når du skal lede medarbejdere, der tidligere var dine kolleger. Chefkonsulent Mirja Olesen giver sine bedste bud på, hvordan du skifter din medarbejder identitet ud med en lederidentitet. Find nye sparringspartnere Den største udfordring for dig som nyudnævnt leder er, at du pludselig skal stå til ansvar for beslutninger taget af topledelsen, som du måske ikke er enig i, men som du forventes at forsvare. Du kan ikke længere synge med i medarbejdernes brokkekor, men skal derimod forsøge at sælge beslutningen nedad i organisationen. Desuden vil du få indsigt i forhold, du ikke kan dele med medarbejderne, og vil måske opleve overgangen til lederposten som ensom. Brug derfor tid på at orientere dig udadtil mod andre mellemledere i organisationen. De kan udgøre en ventil, hvor du kan lufte dine synspunkter og diskutere topledelsens beslutninger. Acceptér, at fagligheden mindskes Ledere udnævnes ofte, fordi de har et højt fagligt niveau, men rollen som den fagligt bedste skal du kunne lægge fra dig som leder. Mange tvivler på, om de kan opnå samme respekt i organisationen, når det bliver tydeligt, at de ikke længere er den fagligt dygtigste, men husk på, at dine succeskriterier har ændret sig. Som leder skal du primært skulle motivere og inspirere. For at markere det skift er det vigtigt, at du løsriver dig fra tidligere arbejdsopgaver og får dem uddelegeret til andre medarbejdere. Inddrag de jaloux Oplever du jalousi fra dine tidligere kolleger, er det vigtigt, at du tager tyren ved hornene og indkalder dem til en samtale om, hvordan de ser sig selv i den nye organisation. Spørg ind til, hvad der kunne inspirere dem, og hvordan de mener, de kan bidrage til at nå de strategiske mål. En proaktiv attitude, der inddrager medarbejderne, mindsker risikoen for, at de spænder ben for dine visioner senere hen. Få rollerne afklaret Tidligere kolleger, du har været tæt på, vil måske have en forventning om, at de fremover vil blive særligt begunstiget, fordi de kender chefen personligt. Men det er afgørende for din troværdighed som leder, at der er en klar rollefordeling. Det skaber du bedst ved at sige eksplicit, at du står i en ny position og har behov for at trække dig lidt i begyndelsen, indtil du har fundet ud af, hvad chefrollen indebærer for dig. Det er ikke ensbetydende med, at det nære forhold skal ophøre, men det skal være gensidigt accepteret, at der er viden, I ikke længere kan dele. snærende bånd i starten« hver 14. dag fulgt op på alle resultater,: Hver leder niveau for niveau rapporterer hele vejen op gennem systemet og laver statusrapporter for de enkelte dele af programmet. For Jens Tvedegaard har det været alfa og omega at følge den stramme struktur og kontrol, der hjælper med at fokusere på målet og gør alle resultater og mellemregninger synlige. Men ikke alle medarbejderne har været lige så begejstrede for fremgangsmåden. Ifølge Jens Tvedegaard har det sværeste ved hele programmet været at få folk til at arbejde ind i processerne og leve i disciplinen. »Det er det, vi har kæmpet mest med. Vi binder jo vores folk, fordi vi begrænser de frihedsgrader, de har at arbejde under. Du kan ikke selv bestemme på samme måde som tidligere, så strukturen føles som snærende bånd i starten,« fortæller han. Også i produktionen har den største udfordring været at få organisationen vænnet til den disciplin, der ligger i programmet. Her er der blevet foretaget klimamålinger blandt medarbejderne for at se, hvordan de oplevede ændringerne. »Deres svar starter på et godt niveau, hvor de synes, det går fint, og så kører det ned i en bølgedal samtidig med, at alle ændringerne kommer,« fortæller Søren Wrang, der er fabrikschef og har ledet ændringerne i produktionen. Nogle er rejst Han tilføjer, at der er nogle medarbejdere, der har haft det så svært med ændringerne, at de er endt med at forlade deres job i divisionen. »Gennemførelsen af et projekt og de efterfølgende ændringer er jo en belastning, for der er en helt anden struktur i området efterfølgende, der ændrer medarbejdernes hverdag. Nogle medarbejdere synes bare, det er dejligt med noget struktur, og andre synes, det er for besværligt, og de er rejst,« forklarer Søren Wrang. Men selvom det har været en hård start, kan Søren Wrang se, at medarbejderne i produktionen lige så stille er ved at vænne sig til disciplinen og strukturen. Og Jens Tvedegaard kan også mærke en forbedret indstilling til programmets struktur blandt lederne. »Fra at blive opfattet som en ekstra belastning og en ekstra ting, der skulle gøres, så er det for mange blevet en måde at holde styr på, hvad det er, der foregår i forretningen, og det overblik har vi haft brug for,« fortæller han. j Programleder Jens Tvedegaard: »I 2009 var det ikke et rart sted at være, men nu synes jeg igen, det er sjovt at gå på arbejde.« Foto: Das Büro Husk dine egne chefer Alle medarbejdere diskuterer deres chefer, og du vil med stor sandsynlighed blive bagtalt af dine tidligere kolleger. Du skal derfor kunne håndtere, at samtalen stopper, når du sætter dig ved frokostbordet i kantinen. Det er vigtigt, at du ikke bruger al din tid på at reflektere over medarbejdernes syn på dig, men husker på, at du er blevet udnævnt for at varetage en række opgaver, og det primært er dem, du bør bruge din tid og fokusere på. I sidste ende er det dem, du bliver bedømt på. j sro Mirja Olesen er chefkonsulent og erhvervspsykolog i Mannaz. idaVISEN annonce ➜ Ingeniørfaglige strømninger mEdlEmsfoRdElE foRsiKRiNg En forsikring på fem minutter Det er slut med at printe, udfylde og poste forsikringstilbud. Med IDA.id kan medlemmerne nu selv lave deres forsikringstilbud helt færdige – og forsikringen træder i kraft med det samme Af Karen Witt Olsen Det er blevet endnu nemmere at forsikre villaen, bilen, familien, hunden og campingvognen i IDA Forsikring. Hvor man tidligere skulle printe, udfylde og enten scanne eller i postkassen med det forsikringstilbud, man havde regnet sig frem til via IDA Forsikrings hjemmeside - og derefter vente et par dage på at få en bekræftelse – sker det hele nu med det samme. ”Med IDA Forsikrings nye digitale signatur IDA.id har man siden juli i år selv kunnet endeligt acceptere sit forsikringstilbud i samme arbejdsgang, som man laver det,” fortæller forsikringsrådgiver i IDA Forsikring Charlotte Stech Toksværd. Fra det sidste ’enter’ er trykket på computeren, går der maksimalt 5 minutter før forsikringen træder i kraft. ”Står man fx midt i et hus- eller bilkøb, er det en lettelse, at man kan få styr på sine forsikringer uden ventetid. Med IDA.id kan man nu desuden vedhæfte fx husets tilstandsrapport som en pdf-fi l i stedet for også at skulle kopiere og sende med posten. Det er en lettelse for medlemmerne,” siger Charlotte Stech Toksværd. 4 numre For at lave sin egen forsikring hos IDA Forsikring, skal man bruge 4 numre: Cpr.nr. og postnummer for at kunne beregne et tilbud – samt medlemsnummer og tilbudsnummer for at kunne acceptere. IDA.ids rolle er at kontrollere, at personen er medlem af IDA – og den, han eller hun giver sig ud for at være. Egentlig havde IDA Forsikring tænkt sig at bruge NemID – men NemID er ikke så nem, fortæller IDA.ids tekniske bagmand, svagstrømsingeniør og udvikler Ole Kirkholt fra MicroTech Software A/S. ”Det kan være en lang og omstændelig proces at få lov at bruge NemID, og vi fi k i stedet udviklet alternativet IDA.id på en måned,” fortæller han. ingen fare for misbrug IDA.id er unik i forsikringsbranchen. Så vidt vides har ingen andre organisationer eller selskaber samme mulighed, og misbrug er ifølge softwareudvikleren meget lidt sansynligt. ”Kommunikationen mellem den kommende forsikringstager og IDA Forsikring er krypteret med SSL-certifi kat som fx netbanker og netbutikker, og det værste, der kan ske er, at der bliver oprettet en uønsket forsikring, som nemt kan annuleres fra IDA Forsikrings side,” siger Ole Kirkholt fra MicroTech Software A/S. Forsikringsrådgiver Charlotte Stech Toksværd glæder sig over, at medlemmerne hurtigere selv kan forsikre sig. (Foto: Sif Meincke) ”Vores trafi k og erfaring viser, at ingeniører færdes meget på nettet om aftenen efter spise- og børneputningstid. Det er her de fx laver deres forsikringstilbud. At medlemmerne nu kan afslutte oprettelsen af en forsikring selv – at det er blevet endnu nemmere og hurtigere - er det, de vil have,” siger forsikringsrådgiver Charlotte Stech Toksværd. Ikke-medlemmet kan acceptere tilbudet via udprint, underskrift og postning og modtager samtidig en elektronisk indmeldelsesblanket til IDA.  faKTa om ida.id ingeniørløsning Fra første dag IDA.id trådte i kraft i 4. juli 2011, er det ifølge forsikringsrådgiveren ’væltet ind’ med accepterede forsikringstilbud. Af konkurrencehensyn kan IDA Forsikring ikke sætte præcist antal på, men 70 pct. af alle accepterede tilbud de seneste 3 måneder er accepteret via IDA.id. IDA Forsikring kalder den nye IDA.id for en rigtig ingeniørløsning. Bl.a. fordi den opfylder de ønsker, IDA Forskring ved, at medlemmerne har. En digital signatur opfundet af IDA Forsikring Med IDA.id kan medlemmerne acceptere deres forsikringstilbud En forsikring træder i kraft 5 min. efter accept Udviklet i samarbejde med MicroTech Software A/S, Århus Krypteret via SSL-certiﬁkat Skulle et ikke-medlem af IDA få lyst til at beregne sig et forsikringstilbud via IDA Forsikrings hjemmeside, er det også muligt. www.idaforsikring.dk syNspuNKT Klima er århundredets valgtema vildere vejr som følge af klimaforandringerne. Af Per Højbjerre, formand for Teknologiudvalget Denne sommer stod Danmark i vand til kælderhalsen. Akkurat som det skete i 2010, da regnen gik på hjemmebesøg i kældre og stuer hos adskillige danskere. Begge gange advarede eksperter efterfølgende om, at monsterregnen var et tegn på fremtidens Med så aktuel en påmindelse, forventede jeg, at klima blev et af valgets tunge temaer. Men nej. Bevares, der blev sagt ”klima”, men et egentligt tema blev det aldrig. Til gengæld blev der talt meget om vækst. Og hvor jeg på den ene side glæder mig over, at et tema kan samle så bredt et politisk mandat, så ærgrer det mig, at vækst-dagsordenen ikke i højere grad blev koblet til netop klimadagsordenen. For klima handler om mange ting, som adresserer det økonomiske fokus, der har præget store dele af debatten: Det handler om udviklingen af vores energisystem, og dermed prisen på el og varme i fremtiden. Det handler om vækst og nye arbejdspladser. Og det handler om forsyningssikkerhed, for blot at nævne nogle eksempler. Det er en bunden opgave for det nyvalgte Folketing at sætte initiativer i søen, som styrker og skaber vækst. Her byder udvikling og salg af bæredygtige energiteknologier sig til som et af de områder, der har et oplagt potentiale for at blive krumtappen i en danskbygget vækstmotor. Området kaldes ofte for cleantech, og det er et felt, hvor både fagfolk og politikere har påpeget lovende erhvervsmuligheder. Men potentialet kan kun udfolde sig, hvis politikerne tænker langsigtet. Det vil sige, lægger handlingsplaner for Danmarks energi og miljø, som strækker sig udover de enkelte valgperioder. Så både i denne - og mange kommende valgperioder - bør klima være et toptema på den politiske dagsorden. Både når det gælder om at løse de konkrete klimaudfordringer - og om at skabe rammerne for et grønt erhvervsklima, der kan bidrage til finansieringen af fremtidens velfærdssamfund.  annonce sVERigEs iNgENJÖRER 150 åR Jubilæum Var Jesus ingeniør? Var Jesus en forklædt ingeniør? Eller var barnet i Kejserens nye klæder en ingeniør in spe? Det er spørgsmål, der rejses i teaterkomedien Älskade Ingenjör, som for øjeblikket turnerer rundt i Sverige. Komedien er specialskrevet af to svenske civilingeniører til fejringen af 150-års jubilæet for IDAs svenske søsterorganisation, Sveriges Ingenjörer. Stykket spilles af to folkekære svenske skuespillere, Björn Kjellman og Rachel Mohlin, og handler om den temmelig nørdede ingeniør, Ulf Nilsson, som har fået til opgave at redde verden. Teaterstykket er et blandt mange elementer i fejringen af Sveriges Ingenjörer. I bedste Rejseholds-stil kører et stor bus rundt i Sverige for at gøre de unge interesseret i ingeniørfaget. I bussen kan de unge afprøve deres praktiske viden og muligheder indenfor ingeniørfaget, se film der trækker linjer tilbage i historien, hvor især svenske ingeniører har gjort det umulige muligt – og så frem til i dag og fremtiden, hvor der er brug for ny skaberkraft til at imødegå de nye udfordringer, verden nu står overfor. Læs mere på www.älskadeingenjör.se  NETVæRK IDA MASKINTEKNIK uNiVERsETs møRKE sTof Det lysende, ’almindelige’, stof i Universet som udgør planeter, stjerner og gas, er kun en lille del af alt stof. Observationer viser, at bevægelsen af stjerner og galakser er styret af langt større mængder ’mørkt stof’, der fungerer som den ’kosmiske lim’, som holder sammen på galakser og galaksehobe. I de næste år vil det mørke stofs egenskaber blive kortlagt ved at kombinere observationer fra kikkerter på Jorden og i rummet med partikelfysik eksperimenter fx Large Hadron Collider ved CERN. Direktør for Space Science Centre, KU, Kristian Pedersen, holder oplæg om ”mørkt stof” i Maskinteknisk Gruppe København torsdag 29. september 2011 i Ingeniørhuset i København. Arr. nr. 123651. IDA lEgaT Til REJsER og sTudiER Med ansøgningsfrist 15. oktober 2011 er der mulighed for at få støtte til rejser, studier og samfundsnyttig forskning inden for teknisk videnskab fra ”Fru Johanne Louise Berg, Født Oppermann, og Direktør Ditlev Bergs Legat til Højnelse af den danske Ingeniørstand, og Civilingeniør H. Jakob Nielsens Legat”. Legatets formål er at højne den danske ingeniørstand, fortrinsvis ved at yde rejsestipendier og studieunderstøttelser for medlemmer af Ingeniørforeningen i Danmark samt at yde støtte til samfundsnyttig forskning og studier inden for teknisk videnskab, herunder ved tekniske undersøgelser såvel her i landet som i udlandet. ingeniører, der har været medlemmer af Dansk Ingeniørforening/Ingeniørforeningen i Danmark, og legater til medlemmer (ekskl. studiemedlemmer) af Ingeniørforeningen, der er i en trangssituation. Ansøgningsfrist til disse uddelinger er henholdsvis 1. december 2011, 15. marts, 15. maj og 15. september 2012. Du kan læse mere om de enkelte legater og legatstørrelser samt downloade ansøgningsskemaer på IDAs hjemmeside ida.dk > Om IDA > IDAs Legater og Fonde > IDAs Låne- og Hjælpefond. Læs om krav til ansøgningen m.m. på ida.dk > Om IDA > Legater og fonde > Berg Nielsens Legat. IDA lEgaTER fRa idas låNE- og hJælpEfoNd I januar, april, juni og oktober 2011 uddeles studielegater og - lån til studerende, som er medlemmer af IDA. Studielegater uddeles efter lodtrækning blandt kvalificerede ansøgere til studieophold (kr. 5.000) eller praktikophold (kr. 2.500). Samtidig uddeles legater og lån til trængende enker/enkemænd eller børn under 25 år af afdøde IDA SJÆLLAND høJT aT flyVE – i faNTasiEN Roskilde Køge Afdeling har hen over sommeren haft flere arrangementer hos YOUFLY i Roskilde. YOU-FLY er en spændende virksomhed, der tilbyder simulatortimer i F-16, Formel-1 og helikopter. Oplevelser de ellers gerne kombinerer i et team-building program. Men ikke for os. Vi skulle blot udleve vores indre drenge-ønsker og tilbringe et par timer i hyggeligt samvær i Europas førende simulator center, mens vi fløj henover Roskilde lufthavn. IDA AARHUS JETRA sTaTus foR lETbaNEN Efter planen skal første etape af den ny letbane i Aarhus tages i brug i 2015. Letbanesekretariatet under Midttrafik arbejder lige nu med udbudsstrategi for etape 1 og forslag til linjeføring for etape 2 (Lisbjerg-Hinnerup og forbindelser til Brabrand og Hasselager). Selskabet for Jernbanetransport (JETRA) har inviteret projektleder Ole Sørensen til at give en orientering om forberedelserne. Det finder sted i Ingeniørforeningens lokaler i Århus torsdag 6. oktober 2011. Efter orienteringen bliver der en bustur til udvalgte steder på første etapes linjeføring, så man kan danne sig et indtryk af forløbet. Arr. nr. 123578 IDA YNGRE FAGLIGT FORUM mulighEd foR ViRKsomhEdER Hvordan kan virksomheden, du er ansat i, blive bedre til at gribe mulighederne for at lave et samarbejde med nyuddannede eller studerende? Yngre Fagligt Forum giver virksomhederne chancen for at udveksle erfaringer og få kvalificerede råd til, hvordan man skaber værdi ved hjælp af den yngre arbejdskraft. Og naturligvis knytte forbindelse til yngre jobsøgende. De studerendes og dimittendernes kompetencer bliver belyst af Niels Møller, DTU’s forsker i ledelse, organisation og arbejdsliv. Chefkonsulent Mette Lherbier fra konsulenthuset Komplement fortæller om mulighederne for offentligt tilskud ved at tage yngre fagfolk i arbejde og benytte sig af deres viden. Siemens er førende i feltet af virksomheder, der tager ansvar for at rekruttere flere unge til faget, og virksomheden deler gerne ud af visioner og erfaringer på området. Arrangementet foregår onsdag 28. september 2011 i Ingeniørhuset i København. Arr. nr. 123964 net 30. maj 2010, og straks derefter lukkede IDA for muligheden for at se personlige oplysninger. Sagen blev udførligt omtalt i IDAvisen 28. januar 2011. Datatilsynet har bl.a. noteret sig, at sikkerhedsbristen opstod som følge af en programmeringsfejl, at den blev rettet umiddelbart efter, IDA blev gjort opmærksom på den, og at IDA har taget skridt til at undgå en tilsvarende sikkerhedsbrist i fremtiden. ”Datatilsynet finder det meget beklageligt, at den omhandlede fil har været tilgængelig på internettet”, hedder det i afgørelsen. Herefter foretager Datatilsynet sig ikke mere i sagen. IDAs informationssikkerhedskoordinator Knud Høyer tager Datatilsynets milde påtale som indikation af, at databristen ikke er sket med vilje. Dermed er sagen afsluttet. IDA mEgET bEKlagElig siKKERhEdsbRisT Datatilsynet har irettesat Ingeniørforeningen, fordi en fil med personoplysninger var tilgængelig på IDAs server. Et medlem henvendte sig til Datatilsy- idaVISEN er medlemsinformation fra Ingeniørforeningen, IDA, og siderne redigeres af IDAs Politiske Afdeling. Holdninger og synspunkter tegner foreningens politik og har ingen sammenhæng med bladet Ingeniøren i øvrigt. Ingeniøren er meningsmæssigt uafhængigt af IDA. Findes der job, som er bedre end dit? Der kan være mange grunde til, at du læser det her. Måske er du fuldt og fast indstillet på at finde en ny jobfremtid? Eller måske sonderer du terrænet af ren nysgerrighed? Uanset hvad, tilbyder vi dig relevans. Vi har specialiseret os i at samle de job, der matcher din baggrund som ingeniør. Velkommen til Jobfinder.dk – din genvej til en ny fremtid Hvis du tør se efter. Ingeniøren · Karriere · 16. september 2011 33 LEDIGE STILLINGER Indleveringsfrist for annoncemateriale i udgivelsesugen: Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00 Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00. Kontakt: Thomas E. Hansen Stefan Djokic Gyrithe Hasbak – søger ingeniør som vil have udsigt til mere end skrivebordet Udadvendt bygningsingeniør søges til salgsorganisationen Hiltis marketingafdeling. Din opgave bliver proaktivt at have en dialog med rådgivende ingeniører og større entreprenører omkring Hiltis innovative tekniske løsninger på nogle af Danmarks største projekter, eksempelvis: • • • • • • Metro Cityringen Fehmern-forbindelsen Det nye Amagerværk Anholt Vindmølle Park Hospitalsplanen Danmarks Akvarium (Den Blå Planet) Er du blevet nysgerrig, se mere på www.hilti.dk, specielt under Service & Support i Teknisk bibliotek. Send din ansøgning til [email protected] eller ring til Christian Steen Wittrup, Chef for Hiltis ingeniørteam T: 2916 2376. 3326 5358 3326 5391 3326 5383 Annoncecentret: Karin Pagh Janne Lærkedahl 3326 5387 3326 5319 Vi sørger for hjemkaldelse af materialer, ombrydning, ordrebekræftelser, fakturering o.m.a. VILLUM KANN RASMUSSEN PoStdoc StIPENdIER Opslag af individuelle pOstdOc stipendier Med ansøgningsfrist mandag den 10. oktober 2011 opslås et antal individuelle (se neden for) VILLUM KANN RASMUSSEN Postdoc stipendier. Stipendierne kan søges af yngre danske forskere med henblik på fortsættelse af deres forskning efter ph.d.-graden ved en dansk eller udenlandsk forskningsinstitution. Der kan som hovedregel kun tildeles stipendium til ophold ved et universitet, og stipendiet skal som hovedregel være påbegyndt senest tre år efter tildelingen af ph.d.-graden. Stipendiet er ledsaget af et krav om mobilitet, hvilket betyder, at ansøgere, som på ansøgningstidspunktet er i udlandet, skal anvende stipendiet ved en dansk institution medens ansøgere, som på ansøgningstidspunktet er i Danmark, som hovedregel skal anvende stipendiet ved en udenlandsk institution. Der kan ikke søges støtte til videreførelse af igangværende VKR-stipendier. Stipendierne gives normalt som 1 eller 2 årige stipendier og aflønnes i henhold til gældende AC-overenskomst. Job Ingeniør, landinspektør el. lignende søges som teamleder til Park og Vej Jobbet Park og Vej søger teamleder til Vejmyndighed og Drift, hvor de primære opgaver vil være deltagelse i og koordinering af teamets opgaver og funktioner. Du tilbydes Et spændende og udviklende job, som du i stor grad selv er med til at påvirke. Arbejdsmiljøet er uformelt og uhøjtideligt. Løn - og ansættelsesvilkår fastsættes efter forhandling med den relevante faglige organisation. Tiltrædelse den 1. december 2011 - eller snarest muligt derefter. Ønsker du flere oplysninger er du velkommen til at kontakte Park- og Vejchef Kim Hald på tlf. 9915 3670, eller på mail [email protected] Læs hele opslaget på www.skive.dk/ Ledige stillinger Ansøgningsfrist Senest fredag den. 30. september 2011. Fax: 3326 5303 E-mail: [email protected] Internet: www.ing.dk/annoncer Individuelle ansøgninger på dansk eller engelsk skal indeholde: • Kort beskrivelse af forskningsprojekt (1-5 sider) • CV og publikationsliste • Kopi af ph.d.-bevis (eller dokumentation for indleveret phd-afhandling - forsvaret skal være genemført inden ansættelsesstart • Bekræftelse fra den modtagende institution (institutleder) Eventuelle spørgsmål kan rettes til HR-Partner Stine Bundgaard Hjorth, Science and Technology, tlf. 8942 3346 eller mail: [email protected]. Baggrund VILLUM FONDEN har i 2010 bevilget 40 Mkr. til et postdoc stipendieprogram til støtte for dansk teknisk og naturvidenskabelig forskning. Bevillingen er opdelt i to delbevillinger, på henholdsvis 25 og 15 Mkr. Delbevillingen på 25 Mkr anvendes til individuelle stipendier, som kan søges af yngre danske forskere med henblik på fortsættelse af deres forskning efter ph.d.-graden. Delbevillingen på 15 Mkr anvendes til blokstipendier, som kan søges af etablerede seniorforskere til ansættelse af yngre forskere som postdoc ved deres forskningsgruppe. Ved ophold i udlandet kan der søges om dækning af driftsudgifter på indtil 50.000 kr. årligt. Ved ophold ved et dansk universitet forventes værtsinstitutionen at dække driftsudgifterne. Bevillingen vil blive udmøntet i opslag af individuelle stipendier i efteråret 2010 og efteråret 2011 og af blokstipendier i foråret 2011. Ved postdoc ophold i Danmark forventes ansættelse at ske på den danske værtsinstitution, som dermed vil få overført bevillingen til løn. Ved postdoc ophold i udlandet forventes ansættelse at ske på Aarhus Universitet, Science and Technology, som vil administrere bevillingen til løn og eventuelle driftsudgifter. VILLUM FONDEN har overdraget ansvaret for udmøntningen af bevillingen til et udvalg bestående af dekanen for Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, dekanen for Det Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, samt den forhenværende dekan for Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (formand). Love IT! Din nye Version2 App venter på dig Ansøgninger med relevante bilag sendes til: Skive Kommune, Teknisk Forvaltning, Kirke Allé 1, 7860 Spøttrup, eller på mail til [email protected] Der er planlagt ansættelsessamtaler i uge 41. Skive Kommune opfordrer alle interesserede - uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund - til at søge. www.skive.dk Hent din Version2 App her IT FOR PROFESSIONELLE 34 Ingeniøren · Karriere · 16. september 2011 VISIONÆR OG ENGAGERET LEDER >>> til Vejdirektoratets trafiksikkerhedsarbejde SkibSingeniør Ballerup Miljøteknisk Medarbejder InstItut for BIoscIence Du kan nu blive leder af Vejdirektoratets sikkerhedsafdeling, som arbejder med myndighedsopgaver og trafiksikkerhed. Afdelingen består af ca. 20 fagligt engagerede medarbejdere, som løser en række specialiserede opgaver og koordinerer tværgående opgaver i Plan- og Sikkerhedsområdet, som ud over Sikkerhedsafdelingen består af Plan- og trafikafdelinger i Vejdirektoratets seks vejcentre. Institut for Bioscience søger en akademisk medarbejder, der skal indgå i miljørådgivning af de grønlandske myndigheder i forbindelse med efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer. Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt. Læs hele stillingsopslaget og søg online på science.au.dk/stillinger Forsvaret søger ingeniør til skibsteknologi. dine arbejdsopgaver vil både være af teknisk og faglig karakter inden for omkostningseffektiv drift af sejlende enheder og maritime systemer, samt tilrettelæggelse og gennemførelse af anskaffelses- og modifikationsprojekter. Arbejdspladsen er placeret i Ballerup. du kan læse mere om stillingen og sende ansøgning på www. civil-i-forsvaret.dk. Forsvaret er en stor og anderledes arbejdsplads, der beskæftiger over 30.000 mænd og kvinder. Vi arbejder for en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i danmark – og der er 7.500 af os, der gør det uden uniform. Læs mere på JOB-I-FOrsVAreT.dk/CIVIL ansøgningsfrist: 23. oktober 2011. Læs mere på www.vejdirektoratet.dk. Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelsesog forskningsmiljø for 40.000 studerende og 11.000 medarbejdere, der sikrer resultater af høj international standard. Den budgetterede omsætning i 2011 udgør 5,9 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt kan ses på www.au.dk Ansøgningsfrist 27. september 2011. vejdirektoratet.dk KEMIKER / PROCESEKSPERT Rådgivning og udvikling inden for komplekse procesanlæg / termodynamik PÅ HØJKANT Storkøbenhavn Et meget varieret, selvstændigt og ansvarsfuldt job – sådan beskriver den nuværende “Head of proces knowledge” denne ekspertrolle. I løbet af det kommende års tid skal der grundet pensionering ske et generationsskifte på denne centrale post. Du får et tæt samarbejde med salgsfunktionen, da kundedialogen oftest fordrer ekspertviden allerede tidligt i salgsforløbet. Der er kunder over hele verden og dermed en sjælden mulighed for at opleve mange kulturer – forvent årligt 40-50 rejsedage. Produktprogrammet og procesanlæggene er meget komplekse, så der planlægges med en længerevarende periode til oplæring i produkter, procesdesign, beregningsmodeller og anden videnoverdragelse. Proceskemi, sprog og Excel er nøglekvalifikationer. Du har en relevant kemiuddannelse, en generel procesforståelse omkring enhedsoperationer, indsigt i anlægsløsninger samt naturligvis engelsk i skrift og tale. Superbruger kompetencer i Excel er ligeledes et krav. Dine personlige opgaver favner tre hovedområder: Expertstøtte til selskabets kunder world wide, f.eks. · Procesdesign · Masse/balanceberegning, flowdiagrammer og lignende til brug for tilbudsgivning · Performance test på pilot anlæg Udviklingsaktiviteter · Nye komponenter / processer / metoder Løbende udbygning af egen videnbase Nysgerrig, lyttende og fleksibel – kan du genkende dig selv? Så har du de vigtigste ingredienser i den personlighed, som vi kigger efter. Lysten til at hjælpe kunder med deres teknologiske udfordringer, tænke i og udforske nye muligheder koblet til en grundlæggende forretningsforståelse er nøglen til succes i jobbet. Ansøgning og CV mærket “Procesekspert” til konsulentvirksomheden Lars Rüger HR A/S: [email protected] (vi anbefaler, at du benytter privat mailadresse). Indledende samtaler er i København 7. oktober 2011. Et ”centre of excellence”. Virksomheden besidder solide teknologiske kompetencer, hvilket inden for specifikke markedsområder har gjort den til en ledende spiller på globalt plan. Flere af disse markedsområder er inden for cleantech og har et betydeligt vækstpotentiale, hvorfor forretningsenheden er udset til at være et fremtidigt Centre of excellence. Virksomheden er en del af en danskejet koncern som samlet omsætter for mere end DKK 1.000 mio., med produktions- og salgsselskaber på en række markeder. Kun for folk med interesse for teknologi. Vi trækker lod om en iPad2 blandt vores abonnenter af Ingenørens nyhedsbrev. Modtager du ikke allerede nyhedsbrevet, kan du tegne gratis abonnement på ing.dk. Trækning oktober. Ingeniøren · Karriere · 16. september 2011 227 ingeniør- og maskinmesterjob Nyeste stillinger på Jobfinder.dk Kviknr. Stilling Virksomhed Kviknr. Konfigurationsingeniør GEA Process Engineering A/S (Senior) Pavement Teknisk Indkøber (6928) 35 Stilling Virksomhed Kviknr. 329447239 Sales Engineer Oreco A/S Grontmij A/S 329448165 Projektledere Per Aarsleff A/S 329447246 Grundfos A/S 329447438 Specialist PolyTech A/S 329447509 329447506 329447876 Projektleder Grundfos A/S 329447984 Manager PolyTech A/S Planlægningsleder (6949) Grundfos A/S 329447982 Erfaren maskiningeniør R&D A/S 329438515 Konstruktør/ingeniør Hansen Toft A/S/DAFA A/S 329447578 Miljømedarbejdere Rambøll 329447682 Maskiningeniør HSM Industri A/S 329447285 Offshore Installation Renewables - Engineering 329439613 Stilling Virksomhed Udviklingskonsulent AffaldPlus 329447294 Svejseingeniør J. LANGKJÆR STÅLBYG A/S 329439656 Offshore Logistics Manager Renewables - Engineering 329439618 VVS-ingeniør Ai-gruppen as 329447986 Teamleder Krüger A/S 329448075 Ekspert Sennheiser Communication A/S 329447164 Quality Coordinator Alfa Laval i Danmark 329447480 Energiplanlægger Københavns Energi 329447513 SOFTWARE ingeniør Spacecom Udvikling 329447987 Projektleder Belman Production A/S 329447980 Engagerede medarbejdere Københavns Kommune 329447444 HF ingeniør Spacecom Udvikling 329447992 Safety Manager Better Place Denmark A/S 329448164 Kemiker Lars Rüger HR 329447211 Maskiningeniør Tech Invent A/S 329447550 Software engineers BK Medical 329447437 Vejingeniør Lyngby-Taarbæk Kommune 329448088 Kvalitetsingeniør Terma A/S 329447162 teknologiformidler Business Center Bornholm 329447880 Kemiingeniør Lyngsbæk & Partners/United Foam 329447231 Systems Engineer Terma A/S 329448092 329448072 Mechanical System Eng. BWSC A/S 329447203 Project Manager Maersk Drilling 329447199 Mekanisk Ingeniør Unomedical a/s Senior Materials Specialist Coloplast 329448167 Compliance Manager MAN Diesel & Turbo 329447435 CMS- and Data Vattenfall Vindkraft A/S 329448047 Technical Support Eng. Danfoss A/S 329447436 EMC Project Engineer MAN Diesel & Turbo 329447863 Software developer Vattenfall Vindkraft A/S 329448066 Vattenfall Vindkraft A/S Udviklingsingeniør Danfoss A/S 329447445 Superintendent Engineer MAN Diesel & Turbo 329447949 Scada Engineer Senior Researcher Danmarks Tekniske Universitet 329447485 Udviklingsingeniør - Maskin MAN Diesel & Turbo 329447945 Visionær og engageret leder Vejdirektoratet 329448046 Forsker til udvikling Dansk Fundamental Metrologi 329448094 Seniorrådgiver (N1) i Zambia Mercuri Urval A/S /Dandia 329448163 Softwareingeniør (all round) Velux Gruppen A/S 329447868 Anlægsmontør DeLaval A/S 329447938 Ingeniører/teknisk Metroselskabet I/S 329447922 Softwareingeniør(specialist) Velux Gruppen A/S 329447867 Elingeniør DONG Energy A/S 329447440 Erfaren projektleder MT Højgaard A/S 329447521 SCM- og Logistikudvikler Velux Gruppen A/S 329447866 Elingeniør til vindmøllepro. DONG Energy A/S 329447439 Quality Engineer NNE Pharmaplan A/S 329447864 Tower Design Specialist Vestas Towers A/S 329447441 Maskinmester DONG Energy A/S 329447216 Science manager NovoZymes 329447681 Civil- eller diplomingeniører VIA University College Maskiningeniør DONG Energy A/S 329447456 Scientist NovoZymes 329447902 Fremsynet driftsleder til Materielgården Scientist Der er tale om en central, krævende og udfordrende stilling på et komplekst og bredt fagligt område, der er højt prioriteret i kommunen. Området er særligt i fokus i forbindelse med kommunens arbejde med klima. Du vil komme til at stå i spidsen for 30 motiverede medarbejdere? We are looking for a bright and enthusiastic scientist to join our department. You will be involved in developing, scaling up and implementing new products as well as granulation, coating and drying processes for our production plants in Denmark, USA, Brazil and China. Tech Invent A/S søger en engageret og ambitiøs maskiningeniør med en stærk faglig profil Kan du lide at blive udfordret på din kreativitet? Vi er en ung ingeniørvirksomhed, som på få år har formået at slå os fast som en stærk faglig samarbejdspartner blandt nogle af landets største og mest spændende virksomheder. Vi er kendt for at kombinere evnen til at tænke ud af boksen med et solidt ingeniørfagligt fundament. Vi søger en dygtig maskiningeniør, som kan styrke vores projektteam. www.novozymes.com www.tech-invent.com www.jobfinder.dk Kviknr. 329446627 www.jobfinder.dk Kviknr. 329447902 www.jobfinder.dk Kviknr. 329447550 Vejingeniør Jobbasen for it-professionelle STILLING – til Teknisk Forvaltning version2.dk/it-job STILLING VIRKSOMHED KVIK NR. App. devel. for the Settl.dep. SimCorp 30139 Domain Man. /Strategic Sys. SimCorp 30382 EPiServer web-frontend udv.Capgemini 29561 Erfaren SAP CRM Specialist KMD 30591 Erfarne SAP udviklere KMD 30168 www.job.ltk.dk Infrastructure Consultant Vestas Wind Systems A/S 30703 www.jobfinder.dk Kviknr. 329448088 IT Manager NKT Flexibles 30799 IT supporter MONJASA A/S 30725 Mobile Lead udvikler DIS/PLAY 30730 Passioneret sw udvikler Bloom ApS 29507 Teamleder – bæredygtige afløbssystemer til fremtidens klima Dine arbejdsopgaver vil omfatte daglig ledelse af teamet, herunder sikre teamets fortsatte faglige og personlige udvikling og trivsel samt koordinering af ressourcer og projekter, såvel inden for teamet som med øvrige teams og afdelinger i Krüger. Du vil få ansvar for at udarbejde og implementere strategier og handlingsplaner for teamet og herudover deltage i strategiarbejde for den øvrige del af afdelingen. www.kruger.dk www.jobfinder.dk Kviknr. 329448075 Program Manager 2 (755846)Microsoft Development Center Cop. 29069 Projektleder Santander Consumer Bank 30514 Projektleder til SW Researchfirm / ETI 30739 Proj.medarb./Delproj.leder Københavns Kommune 30852 Quality Assurance consult. SimCorp 30737 SAP BW/Data Wareh. udv. 30167 KMD 329447861 Maskiningeniør – for Solid Products Development www.horsholm.dk Vi søger en engageret ingeniør eller lignende til opgaver omkring myndighedsbehandling, tilsyn samt opbygning og administration af et plejestyringssystem. 329448068 VIRKSOMHED KVIK NR. SAP Sen. Solution Arc.Logist.IBM 29515 SAP Træning Program Capgemini 30867 Senior Program Manager Microsoft Development Center Cop. 30539 Senior Program Manager Microsoft Development Center Cop. 28057 Sharepoint specialist Santander Consumer Bank 30516 SOA arkitekt Capgemini 30157 Software Udvikler FOSS 30445 Softwareudviklingskonsul. Milestone Systems A/S 30869 Solution Representative IBM 30087 Student – STG Platform IBM 30680 Studentermedarb. IBM 30677 SW dev. for the Fin. Ins. Unit SimCorp 30735 SW Devel.Engineer in test 29298 Microsoft Development Center Cop. SW Devel.Engineer in Test Microsoft Development Center Cop. 29277 SW ingeniør (C++) CodeSealer ApS 30606 Systemansvarlig Nykredit 27015 Systemansvarlig/ proj.erfar. Københavns Kommune 30865 Teamlead - Bus. Inf. Platform Capgemini 29105 Teamlead - Bus. Info. Ark. Capgemini 29103 Tech. Developm. Con. SimCorp 30249 Technology Consulting Capgemini 30862 Tester med ana. evner KMD 30750 kommenDe ArrAngementer · frA 7. oktober 2011 sjællAnD 07.10 08.10 11.10 12.10 13.10 18.10 20.10 24.10 26.10 26.10 27.10 27.10 27.10 27.10 30.10 02.11 02.11 • Gourmetaften på restaurant Mumm, Roskilde Fladfisketur med JAWS fra Vedbæk Havn CE-mærkning af svejsede aluminiumkonstruktioner Roskilde Festival – frivillighed og engagement Studietur til Berlin Solar Danmarks nye udstilling for el og VVS Touriga nacional Topsil Semiconductor Materials A/S Photoshop for begyndere Demonstrationsanlæg for bioenergi Mindfulness Besøg ved DANILOG • Rundvisning over hvælvingerne i Roskilde Domkirke Wallmans Dinnershow – Cirkusbygningen Fra u-båd til rumkapsel – kan man det? Photoshop for øvede Op og ned langs Nyhavn københAvn 07.10 07.10 07.10 08.10 09.10 10.10 10.10 10.10 10.10 10.10 11.10 11.10 11.10 11.10 11.10 11.10 11.10 12.10 12.10 12.10 12.10 12.10 12.10 13.10 13.10 13.10 13.10 14.10 14.10 14.10 20.10 24.10 24.10 24.10 25.10 26.10 26.10 26.10 26.10 26.10 27.10 27.10 27.10 27.10 Arr. nr. 123209 124052 124083 124165 123446 124241 124267 124212 123895 124266 123773 124249 124054 124210 124261 123897 124162 Arr. nr. Paintball med IDA 123903 Sjællands Symfonikoncert i Konservatoriets koncertsal 123458 Amerikansk vin og mad aften på Saison i Hellerup 123443 Besøg på bryggeriet Braunstein 124164 • Les Misérables – musical på Malmö Opera 123524 Zoologisk Museum. Samlinger og hvalkælderen 123338 Alternativ teknologiudvikling til mindre indenrigsfærger 123476 Teknisk gæld og renter 123723 Har du en leder i maven? 123477 Mindfulness – nå dine mål uden at miste balancen 123621 REACH, CLP og hvad skal jeg? 123922 Forretningsforståelse 123492 Introduktion til Microsoft Project Server 2010 123656 Minimer stress og øg trivslen hos videnarbejdere 123695 Studieophold i udlandet? Få hjælp af EDU-Danmark 123905 Klar tale – Brænd igennem med dit budskab 123916 Saltreduktion i fødevarer – hvad er status? 123744 Fra Dannevirke til Helmand 123256 Erfaringer med Hærens nye Infanteri Kampkøretøj 124217 Sig hvad du mener – også nej 123613 Fra Paris til Busan 124143 Eksamensteknik med Tina Theilgaard 123868 Virksomhedsbesøg hos PP Møbler 124186 Det konstruktive møde 123479 Kreativ tænkning og idéudvikling 123485 Sjælland Symfoniorkester i Konservatoriets koncertsal 123459 Laserskydning med IDA på KU-LIFE 123871 Amerikansk vin og mad aften på Saison i Hellerup 123444 Arbejdsmiljø i øjenhøjde 123625 IT og jernbanedrift – et kulturnat arrangement 123728 Herkules 123969 Digital miljøadministration 123923 Karriereplan – 6 timers karrieretjek (3 år efter dimission) 122885 Præsentationsteknik – med power og pointe 123599 Når Lean kommer til operationsgangen 124244 • Frontiers in Celle Biology - 39th Annual Meeting 123301 • Besøg på Nationalbankens Museum – Middag på La Novo 123341 For meget at det gode – workshop om stress og trivsel 123632 IDA EVENT: Fremtidens energiteknologier 123943 E-læring: Ingeniørmatematik uden bøger 123807 Fremtidens arbejdsmiljøtrusler 123626 Fup eller fakta – fastfood, rawfood og slowfood 123745 Poker i Lån & Spar bank – vind fede præmier! 123901 Den effektive leder 123208 • Betyder at arrangementet er overtegnet. Deltagelse i henhold til IDAs regler. Se mere på ida.dk københAvn/fortsAt 27.10 31.10 31.10 31.10 31.10 31.10 01.11 01.11 01.11 01.11 02.11 02.11 Fokus på verdens yngste nation, Sydsudan Artic deep water Arv, testamenter og pensioner Nyd arbejdsdagen Jobsøgning – fra målrettet ansøgning til jobsamtale Jazz, jokes og god mad – Musikalsk middag Mere gods på bane – også indenlandsk Snapsebesøg på Pernod Ricard Excel seminar – Spar tid i Excel 2007-2010 Romsmagning I – indføring LEAN – Ledelse af projekter 3 Hurtig og effektiv læsning norDsjællAnD 07.10 09.10 09.10 13.10 14.10 17.10 18.10 20.10 20.10 23.10 23.10 23.10 23.10 25.10 26.10 26.10 27.10 27.10 29.10 02.11 • "Mogens og Mahmoud" – Teater og middag Honoré Daumier – karikaturens mester Sammys Store Eventyr Louisiana – Klee og Cobra Tyroleraften på Fyrkroen i Gilleleje Arken Workshop i efterårsferien • Louisiana: Klee og Cobra Horserødlejrens Museum Teater – Det si´r sig selv Fisketur efter torsk og sild med Skjold fra Vedbæk Havn Programming Beta Cell Development Halloween i Tivoli og HERKULES i Glassalen Bowlingdyst og spisning Grib konflikten før den eskalerer – brug GIRAFSPROGET Mennesket som midtpunkt i et højteknologisk samfund Marguerite Viby – en pige med pep Trubaduren – opera Med præsten i felten – Klaus Meisner fortæller "Velkommen på forsiden" på Støberihallen Styrk dit image syDjyllAnD 10.10 10.10 12.10 13.10 25.10 27.10 27.10 29.10 31.10 01.11 01.11 Arr. nr. 124279 123851 123336 123614 123598 123342 123769 123875 123593 124216 123684 124233 Arr. nr. 123761 123712 124276 123933 123984 124105 123988 124275 123930 123523 124272 122986 124173 123378 123793 123931 123752 123713 123759 124044 Arr. nr. FMV Temadag om Værktøjsteknolog 124246 Cinema Trip – Johnny English reborn 123888 Debatforum om ”Genoprettende Dialoger” 124010 F16 foredrag, spændende simulatorer og raceoplevelser 124051 Bøf & Bio 2011 – IDA byder på lækker menu på Sisal City 123980 EDU: Studieophold i udlandet 123974 Besøg på Trekantområdets Affaldsselskab I/S 124282 Mentaltræning med Klapmetoden – Her lærer du teknikken 123998 Har du en leder i maven? 123478 Tidsstyring – 30 råd til at blive mere effektiv 124004 Poker Tournament 123889 norDjyllAnD 07.10 10.10 11.10 11.10 11.10 13.10 13.10 13.10 13.10 15.10 17.10 18.10 20.10 20.10 21.10 22.10 24.10 25.10 25.10 25.10 27.10 27.10 27.10 29.10 29.10 29.10 01.11 01.11 01.11 02.11 02.11 Teaterforestillingen: Familien Vækstpotentialer med Intelligente transportsystemer Hurtig og effektiv læsning Kursus i LaTex – 1. halvdel "Velkommen til forsiden" BorgerDELTAGELSE i planlægning og byudvikling Carsten Bang Kursus i LaTex – 2. halvdel Hør irsk folkemusik og smag ægte irsk Guinness Teambuilding/Sammentømring Jobsøgning – fra målrettet ansøgning til jobsamtale Præsentationsteknik Miljøledelse i Forsvaret Pokeraften Puppetry of the Penis Besøg på Nordsømuséet EDU – Studier i udlandet Mindfulness – 1 dags workshop Flow, engagement & det gode livs psykologi Ølsmagning på Det Bette Ølhus i Aalbæk Miljøvurderingsdag '11 Nytænkning på "Den Kreative Platform" Smykkeworkshop Lær at håndtere din bil når vejene er glatte Skagens Museum – Udstillingen "Skagens Guld" Skaldyrsbuffet Miljø på Aalborg Sygehus Intro til coaching Miljøplanlægning af Aalborgs nye supersygehus Excel seminar – Spar tid i Excel 2007-2010 Velkommen på forsiden vestjyllAnD 07.10 08.10 11.10 12.10 18.10 19.10 22.10 22.10 24.10 25.10 25.10 27.10 27.10 02.11 08.10 13.10 13.10 13.10 14.10 23.10 27.10 27.10 27.10 01.11 Arr. nr. • Tag med IDA Fyn til tyrolerfest Udflugt til rehabiliteringscentret på Dallund Slot Paintball med IDA – slip din indre Rambo løs! Brygmester for en aften • Karriereplan – 3 år efter dimission – uden partner Skårupøre Vingård – fra drue til vin Sig hvad du mener – også NEJ Biograftur til "Tintin og Enhjørningens Hemmelighed" Brygmester for en aften – 2 Hvorfor lærer vi så lidt af katastrofer? 123445 121686 123908 124262 122884 124253 123683 124064 124265 123780 10.10 11.10 12.10 13.10 20.10 27.10 27.10 28.10 31.10 01.11 01.11 02.11 124157 123857 123381 124129 124234 124252 123607 124130 124120 124126 123576 124125 124117 124242 124134 124230 124124 124136 123577 124047 124150 123603 124268 124082 124229 124144 124115 123642 124116 123595 124069 Arr. nr. IDA/IAK bordfodbold Teater "Velkommen på forsiden" – Teater FILM – Far til Fire – Tilbage til naturen Solid Works for begyndere Paintball Besøg hos en Stenhugger LEGO Mindstorm event Alle svampe kan spises – kom med på svampejagt! El-biler i teori og praksi/Kom og prøvekør en Peugeot iOn Skriv Dansk – Kursus i Faglig Formidling for ingeniører EDU – studieophold i udlandet Skive – Rådhusudvidelse, et spændende miljø og energihus Adobe Photoshop del 2 Konstant fremgang og udvikling – Mita-Teknik A/S østjyllAnD fyn Arr. nr. Få din projektgruppe fintunnet til toppræsentationer Er din hjemmeside god nok? Forretningsforståelse Powerfulde Præsentationer & Storytelling Aarhus Teater bag kulisserne Gør tiderne bedre • En god privatøkonomi Trends in Nutrigenomics EDU studier i udlandet Forskning hos Arla Bliv en god forhandler Internet of Things 124197 123768 124089 124198 124200 124175 124199 124174 124286 123795 124201 124176 124202 123279 Arr. nr. 124111 124191 123494 124156 124231 123205 123724 124274 124034 124036 124145 124222 11. oktober østjylland er din hjemmeside god nok? Arr.nr.: 124191 Læs mere på ida.dk. Medlemmer af IDA og IDA Selvstændigforum 100 kr.. Andre 300 kr. · 11. oktober, kl. 17-19.30 · Ingeniørforeningen, IDA, Værkmestergade 25,9., Århus C · Betalingsarrangement · Tilmelding på ida.dk senest 7. oktober Ida selvstændIgforuM 28. sePteMber nordjylland lean & scrum i Produktudvikling Arr.nr.: 124071 Produktudvikling har fået øget fokus over de sidste år både inden for det private såvel som det offentlige erhverv, hvor det i stigende grad er nødvendigt at kunne udvikle nye produkter der ikke bare er konkurrencedygtige på pris, men også har høj kvalitet, samt opfylder kundernes krav. Derfor er det blevet uhyre vigtigt at kunne styre udviklingsprocessen så effektivt som muligt, og det er denne styring som dette arrangement vil belyse igennem 2 forskellige metoder nemlig, Lean & Scrum. Tilmelding er påkrævet. · 28. september, kl. 17-21 · RTX Telecom A/S, Strømmen 6, Nørresundby 6. oktober østjylland status for letbanen i Århus med site visits 29. sePteMber sydjylland danfoss solar Inverters Arr.nr.: 123578 Planlægningen af letbanen skrider fremad, og der regnes stadigvæk med ibrugtagning af etape 1 i 2015 – næsten sammenfaldende med indvielsen af den centrale havneplads, Multimediehuset og Navitas Park (Ingeniørhøjskolen, Maskinmesterskole m.v.) I øjeblikket arbejder Letbanesekretariatet under Midttrafik bl.a. med udbudsstrategi for etape 1 og forslag til linjeføring m.v. for etape 2 (Lisbjerg-Hinnerup samt forbindelser til Brabrand og Hasselager/Skanderborg). Og inden længe ventes der i Folketinget fremsat et lovforslag om etablering af et anlægsselskab for letbanen. Projektleder Ole Sørensen, Letbanesekretariatet, Midttrafik, vil give en orientering om dette og meget mere. Efter orienteringen vil der blive en bustur med besøg på udvalgte sites på etape 1. linjeføring, og der vil blive forsøgt visualiseret, hvordan forløbet af letbanen vil blive de pågældende steder. Deltagelse iht. IDAs regler. · 6. oktober, kl. 15-18 · Ingeniørhuset i Århus, Værkmestergade 25, 15. sal, Århus C · Deltagelse er gratis · Tilmelding på ida.dk senest 27. september selskabet for jernbanetransPort Arr.nr.: 124147 De forvandler solfangerstøm til 230 el. 400 V i såvel parcelhuset som større solfangerparker. Se avanceret fabrik i Nordborg. · 29. september, kl. 17-20 · Danfoss A/S, Nordborgvej 81, (porten), Nordborg · Deltagelse er gratis · Tilmelding på ida.dk senest 27. september elektroteknIsk gruPPe sydjysk regIon 5. oktober sydjylland Multi-component Injection Moulding technology Arr.nr.: 123729 2- eller endda fler-komponent støbning er en meget interessant teknologi, som har eksisteret i adskillige år. Denne temadag vil komme ind på hovedpunkterne indenfor denne teknologi med det formål at give et overblik. Temadagen henvender sig til folk, der arbejder med R&D, produktion, procesoptimering, kostreduktion osv. Se programmet på ida.dk. · 5. oktober, kl. 9.30-16.30 · Hotel Legoland, Aastvej 10, Billund · Betalingsarrangement 28. sePteMber sjælland Pro-tect bowling safety kit Arr.nr.: 123997 · Tilmelding på ida.dk senest 3. oktober · Deltagelse er gratis · Tilmelding på ida.dk senest 26. september elektronIk- og It-gruPPen 6. oktober sjælland 2020 hus Arr.nr.: 124209 Virksomheden Passivhus Design udvikler og rådgiver omkring energirigtige produkter til byggeriet, og har stået bag opførelsen i 2010 af Danmarks første Passiv+hus. Passivhus Design er i gang med at bygge flere huse, der mere end lever op til 2020-kravene. Kom og hør om, hvordan man uden større besvær opfylder 2020-kravene ved bygning af lavenergihuse. · 6. oktober, kl. 16-18.30 · Erhvervshuset INNOVA, Industrivej 1, Slagelse · Deltagelse er gratis · Tilmelding på ida.dk senest 4. oktober Hvordan overholdes maskindirektivet til en overkommelig pris? Dette var det centrale spørgsmål for virksomheden Preflection, i forbindelse med at Næstved Bowlingcenter skulle sikre deres maskiner bedre. Her tænkte de, at der måtte være en anden og bedre måde at bygge sikkerhedsløsninger på end de ret bekostelige og ikke specielt brugervenlige løsninger, der var på markedet. Og to år senere var de klar med deres Pro-tect Bowling Safety Kit, der har sikkerhedsniveau klasse 4, hvor maskindirektivet kun stiller krav til 3, og har dermed også udviklet en fremtidssikret løsning. Arrangementet omfatter et foredrag ved Preflection omkring deres anvendelse af maskindirektivet, og en forvisning af bowlingmaskine ved Næstved Bowlingcenter. · 28. september, kl. 16-18.30 · Næstved Bowlingcenter, Erantisvej 38, Næstved · Deltagelse er gratis · Tilmelding på ida.dk senest 26. september PolyMerteknIsk selskab 11. oktober sjælland alu-svejsning og Ce-mærkning Arr.nr.: 124083 Er din virksomhed parat til CE-mærkning? I 2011 indføres CE-mærkning af komponenter og konstruktioner i aluminium. Det sker som en naturlig opfølgning på indførelsen af nye europæiske normer for konstruktion og design indenfor bygning og anlæg. AluCluster inviterer i samarbejde med DMS og Bevola A/S til temamøde om de nye krav, og hvordan de implementeres i virksomheden. · 11. oktober, kl. 9.30-14 · Bevola A/S, Produktionen, Sleipnersvej 22, Ringsted · Betalingsarrangement · Tilmelding på ida.dk senest 2. oktober MaskIn-& ProduktIonsteknIsk gruPPe, sjælland MaskIn-& ProduktIonsteknIsk gruPPe, sjælland dansk MaskInteknIsk selskab 29. septeMBer køBenhavn 8. oktoBer køBenhavn fedtskat – hvilke udfordringer giver det? Arr.nr.: 123743 Besøg på bryggeriet Braunstein Jo højere indhold af mættet fedt, jo højere afgift. Rundvisning med prøvesmagning. Hvilke konsekvenser har det for fødevareerhvervet og konkurrenceevnen? Vi tager en rundvisning på bryggeriet, hvor vi kommer ind på brygning af øl, fra malt til flaske, over- og under gærede øltyper, lyst og mørkt øl og meget mere. (Bryggeriet ligger i gå afstand fra Køge Station). Og hvilken effekt har det på danskernes sundhed? Kom og hør detailhandelens, Fødevarestyrelsens og Dansk Industri’s bidrag til debatten om fedtskat. · 29. september, kl. 19-21.30 · Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V · Betalingsarrangement Arr.nr.: 124164 Vi spiser derefter frokost på Restaurant Guldfisken ved Køge havn. (Drikkevarer for egen regning). køBenhavn alternativ teknologiudvikling til mindre indenrigsfærger Arr.nr.: 123476 Kom og hør om udvikling af færger bygget af kompositmaterialer. Bliv opdateret på sidste nyt vedr. regler og teknologier for mindre færger. Hør om erfaring med el-drift ved kanalrundfart og hvorledes nye teknologier bliver omsat i praksis. Der vil være forfriskninger undervejs i mødet. · 10. oktober, kl. 16-19.30 · Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V · 8. oktober, kl. 12-15 · Deltagelse er gratis · Bryggeriet Braunstein, Carlsensvej 5, Køge · Tilmelding på ida.dk senest 10. oktober · Betalingsarrangement · Tilmelding på ida.dk senest 28. september 10. oktoBer · Tilmelding på ida.dk senest 3. oktober Maskinteknisk Gruppe køBenhavn levneDsMiDDelselskaBet 5. oktoBer køBenhavn enterprise architecture 10. oktoBer køBenhavn 4. oktoBer norDsjællanD Hvad er det og hvem betaler? Monolithic polymeric supports Som køber af IT projekter skal man være bevidst om teknisk gæld. Men IT- leverandør ønsker ikke altid at tydeliggøre gælden. Den er svær at måle, ikke synlig og giver leverandøren mulighed for at skære i leverancen. Hvordan måler man gælden, og undgår at gælden stiger? PTS og Kemiteknik-DTU har inviteret en virkelig kapacitet, professor Michael Buchmeiser, University of Stuttgart, til at komme og holde foredrag. Er du interesseret kan du downloade Buchmeisers abstract i PTS’ forum på ida.dk/pts. · 10. oktober, kl. 16-18 · 4. oktober, kl. 15-16 · Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V · DTU Kemiteknik, Bygn. 229, Kongens Lyngby · 5. oktober, kl. 16-18 · Betalingsarrangement. Gratis for medlemmer af arrangerende netværk · Deltagelse er gratis · Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V · Tilmelding på ida.dk senest 6. oktober · Tilmelding på ida.dk senest 3. oktober Arr.nr.: 123721 Hvordan sikrer man, at nye teknologiske muligheder som Cloud, mobile platforme, SOA og virtualisering anvendes til at understøtte virksomhedens behov og give forretningsmæssig værdi? Enterprise Architecture er en tværfaglig disciplin, hvor viden om IT kombineres med viden om forretningens muligheder og begrænsninger. Indlægget vil belyse arbejdsredskaber og metoder – hvad virker i praksis? teknisk gæld og renter MaritiMt selskaB Arr.nr.: 123723 Arr.nr.: 124169 · Betalingsarrangement. Gratis for medlemmer af arrangerende netværk · Tilmelding på ida.dk senest 30. september selskaB for inforMationsteknoloGi 5. oktoBer Den Danske logistikkonference køBenhavn Arr.nr.: 124021 Læs mere på ida.dk. selskaB for inforMationsteknoloGi 29. septeMBer er din hjemmeside god nok? køBenhavn Arr.nr.: 124189 Læs mere på ida.dk. Medlemmer af IDA og IDA Selvstændigforum 100 kr. Øvrige 300 kr. · 5. oktober, kl. 9-18.30 polyMerteknisk selskaB 28. DeceMBer fisketur efter nytårstorsk Arr.nr.: 123525 Fine præmier. Husk fisketegn. Pris: 200 kr./250 kr. · 28. december, kl. 12-17 · Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V · 29. september, kl. 17-19.30 · Betalingsarrangement · Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V · Tilmelding på ida.dk senest 27. september · Betalingsarrangement · Betalingsarrangement · Tilmelding på ida.dk senest 26. september · Tilmelding på ida.dk senest 21. december iDa proDuktion & loGistik norDsjællanD · ”Arresø”, Havnegade, den gl. statshavn, bysiden ved Kulturværftet, iDa selvstænDiGforuM Helsingør øresunD afDelinG 9. November købeNhavN Nye standarder for lavspændingstavler Arr.nr.: 124151 IDA Elteknik indbyder til seminar om de nye standarder for lavspændingstavler, DS/EN61439 serien. Indlæg ved firmaet Cubic. Læs mere på ida.dk. · 9. november, kl. 15-18 · Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V · Deltagelse er gratis · Tilmelding på ida.dk senest 7. november 30. maJ/27. JuNI købeNhavN Her er så chancen for at opleve Cirkusrevyen 2012 inkl. middag på restaurant ”Bakkens Perle”. Men inden vi skal eller har oplevet Lisbeth Dahl & Co. mødes vi til en festlig optakt/afslutning på restaurant Bakkens Perle til buffet inkl. vin og øl ad libitum. 6. oktober købeNhavN frekvensomformere, emC korrekt installation Arr.nr.: 123814 Indledningsvis vil Danfoss VLT® frekvensomformerens elektriske opbygning og virkemåde kort blive gennemgået og en nyhed: Introduktion til Permanent Magnet Motorer og drift med frekvensomformer. Læs mere på Danfoss www.VLT.dk 27. sePtember købeNhavN kan It og modellering forbedre jernbanedriften? Arr.nr.: 123711 · 12. oktober, kl. 17.15-22 · PP Møbler, Toftevej 30, Allerød · Fredensborg Hotel, Strandvejen 116, Rønne kulturforum · Deltagelse er gratis · Tilmelding på ida.dk senest 28. september 12. oktober IDa ProCes 12. oktober købeNhavN erfaringer med hærens nye Infanteri kampkøretøj Arr.nr.: 124217 Se program på ida.dk. · 12. oktober, kl. 17-20 · Eigtveds Pakhus, sal II, Asiatisk Plads, København K · Deltagelse er gratis · Tilmelding på ida.dk senest 7. oktober Kom og se Hærens nye Infanteri Kampkøretøj (IKK) CV9035DK og tal med nogen af de mennesker, der bruger og vedligeholder det. Læs mere på ida.dk. · 12. oktober, kl. 16-18 · Garderkasernen, Høveltevej 111-117, Birkerød · Deltagelse er gratis ulaNDsfaglIgt selskab · 28. september, kl. 16-18 · Ingeniørhuset i København, IDA,Kalvebod Brygge 31-33, København V ➜ temaårets fotokoNkurreNCe ida.dk/sundhed2020 · Betalingsarrangement · Tilmelding på ida.dk senest 23. september selskab for INformatIoNstekNologI Arr.nr.: 124143 En stor international evaluering viser vejen til mere effektiv udviklingsbistand. Hvordan vil Danida og danske NGO’er bruge den? · Tilmelding på ida.dk senest 11. oktober Læs mere på ida.dk. købeNhavN vejen fra Paris til busan · Betalingsarrangement kulturforum Efter en rundvisning på ca 1½ time serveres hjemmelavede kvalitetspølser ad libitum fra en ægte gammeldags pølsevogn. Hertil kan man forsyne sig med øl, vand eller vin efter behag. · Bindende tilmelding på ida.dk senest 7. oktober · 30. maj, kl. 18-ca. 22.30 (124015) og 27. juni, kl. 17-ca. 21 (124018) · Bindende tilmelding på ida.dk senest 30. september Vi skal bl.a. se og høre om produktionsprocessen af de berømte møbler af den verdenskendte danske designer Hans J. Wegner (fx påfuglestolen og kinastolen), som fylder meget hos PP Møbler. Andre designere har dog også været med til at præge deres produktion. Endvidere fortælles om virksomhedens historie, herunder hvorledes virksomheden efterhånden er lykkedes med eksport. · 6. oktober, kl. 15-19.30 Arrangør Kulturforum v/Niels Wulff, mobil 24 60 83 04. Cirkus Revyen, Bakken, Dyrehaven, Klampenborg (124018) PP Møbler er et familieejet dansk møbelsnedkeri, grundlagt i 1953, med en stærk tradition for at skabe designmøbler af høj kvalitet. Motivationen har altid været en fælles kærlighed til træ og en stædig tro på, at teknik, opfindsomhed og håndværk kan forenes i en stræben efter kvalitet. · Betalingsarrangement Prisen for denne aften med mad og latter ad libitum, men med et begrænset antal A-billetter, er for IDA-medlemmer og 1 ledsager kr. 635,- pr. person. · Restaurant Bakkens Perle, Bakken, Dyrehaven, Klampenborg (124015) Arr.nr.: 124186 Et af dansk møbelindustris fyrtårne. Mødet afsluttes med sandwich og en øl/vand. Arr.nr.: 124015/124018 købeNhavN virksomhedsbesøg hos PP møbler Få den nyeste viden omkring elektriske installationer med frekvensomformere og motorer, mini kursus fra Danfoss. Hovedvægten vil blive lagt på EMC korrekt installation af frekvensomformere i henhold til direktivet, EMI og RFI. Samt harmoniske net tilbagevirkninger og metoder til reduktion af harmoniske strømme og beregning af harmoniske forhold ved hjælp af PC beregningsprogram. IDa eltekNIk Cirkusrevyen 2012 12. oktober ➜ læs mere om IDas temaår ida.dk/sundhed2020 mIlItærtekNIsk foreNINg LYNCH Ingeniørens bagside SKELBÆKGADE 4, 1717 kØBENHAVN V [email protected] Jeg tror, at enhver rettighed indebærer et ansvar, enhver mulighed en forpligtelse og enhver besiddelse en pligt. John D. Rockefeller Jr. Mobil LegoMacBook Proholder Hej Lynch, Nu er det blevet tid til at offentliggøre min opfindelse – en fed gadget til en MacBook Pro! Folk, som kender en MacBook Pro, ved, at kanten foran, hvorpå håndleddene hviler, er ret så skarp. Det blev jeg træt af og udviklede derfor den bærbare Lego Akademi-versionen Ugens supplement Fra Padborg er indløbet en kommentar til den gamle ingeniørjoke om civil-, akademi- og teknikumingeniørers evner som brobyggere (artiklen ‘Typiske ingeniørbroer’ i sidste uge): Hej Lynch, Bro-historien, der florerede på ingeniørakademiet i Lyngby for omkring 20 år siden, var en anelse anderledes end teknikum-versionen. I akademiversionen bliver akademi > Sammenfoldet og transportabel. ingeniørens bro pudsigt nok stående – og han kan forklare hvorfor. Ikke noget med at fornærme alle retninger lige meget, den slags var ikke in på akademiet ... ;-) Mvh. Allan Greve Akademiingeniør (E) ––– He he, tak for supplementet. Nu mangler vi så bare den version, der på samme tid formentlig blev fortalt på civil ingeniørstudiet. j Lynch Udfoldet og arat til at underp støtte MacBook’en. > Ugens opfinder er lige begyndt på diplomingeniørstudiet i ‘Integreret Design’ (hvad det så går ud på?) i Odense og er i den anledning flyttet fra Esbjerg til Svendborg her den 15. september. Han medbringer efter al sandsynlighed en kasse Legoklodser: Technic MacBook Pro-holder. Den er nem at have med i tasken, da den kan foldes ud og sammen igen. Den vinkler Mac’en så tilpas meget, at man ikke længere mærker kanten. Og så kommer skærmen lidt længere op, hvilket også hjælper på arbejdsstillingen. Jeg har været Lego-fan i over 20 år, og det ser ud til endnu flere jubilæer i fremtiden. :-) Allerede som 13-årig lavede jeg en primitiv maskine, som kunne skære rugbrød. Brødet ville sandsynligvis mugne, inden det kom igennem, men ideen blev til virkelighed! :-) Venlig hilsen Carsten Joshua Hedegaard Ingeniøren 16. september 2011 ing.dk davinci.dk - 7650 2850 Ugens opfindelse 37 NYHED! Skrivebordsversionen med orden i ledningerne og eksternt tastatur. ––– Tak for opfindelsen. Man kan i øvrigt se en lille demonstrationsvideo med holderen i funktion, som Carsten netop har lagt ind på Youtube (søg på ‘MacBook Pro-holder’). I får desuden et billede af Carstens MacBook i dens stationære holder, naturligvis ligeledes konstrueret af legetøj. Under den nys overståede valgkamp blev der talt meget om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Måske af at ‘lege’ med Lego-klodser ...? j Lynch Forbudt for maskiningeniører Ugens varedeklaration Hej Lynch, I min sommerferie havde jeg fornøjelsen af at nyde et stykke chokoladekage (se deklarationen på medsendte billede). Efter at have fortæret dele af kagen måtte jeg konstatere, at allergi er et fænomen, der til stadighed udvikler sig. Som vindmølleingeniør – med speciale i boltforbindelser – er det mig bekendt, at boltfedt (eller boltsmøremiddel) er underkastet strenge krav med hensyn til miljø og personlig sikkerhed ved brug af farlige stoffer. Det kom dog bag på mig, at man kan lide af ‘møtrikallergi’, i hvilket tilfælde fortæring af chokoladekagen skal undgås – man er tilsyneladende ‘ikke egnet’. Jeg er selv en stor kagenyder, og det må stå hen i det uvisse, om jeg skal frygte, at min jobfunktion igennem en årrække på sigt kan sætte en stopper for den nydelse. Mvh Sebastian Bovenkamp Aalborg ––– Selvopspændende motorslæder BRD. KLEE A /S T 43 868 333 www.klee.dk BRUG FOR ET FUNDAMENT? - Så kontakt Uretek. Skruede stålpæle - Enkel - Hurtig - Vibrationsfri Med ScrewFast Skruepæle funderer vi master, skorstene, spunsvægge, skilte og meget andet. Denne chokoladekage er ikke egnet for møtrikallergikere. Ak ja, det ødelægger gerne appetitten at læse det med småt. Men denne nød er der nu ingen grund til at ‘go nuts’ over. For når ‘nut’ betyder både nød og møtrik, er der ikke noget at Tlf.: 70 20 33 01 [email protected] www.uretek.dk www.screwfast.dk Stabilisering af gulv og fundament - Fuger - Jordbundsanalyse sige til, at Google kommer i nød med oversættelsen. Men måske har kagefabrikanten tilfældigvis bare aldrig hørt om korrekturlæsningens ædle kunst? j Lynch Prognose: Vi støder alligevel sammen på midten Ugens vejskilte Tosporet motorvej ved Aarhus nærmer sig her midten fra begge sider ... Hej Lynch, Jeg kom kørende med en gruppe venner på motorvejen til Aarhus 7. august 2011. Vi blev enige om, at de to skilte i hhv. højre og venstre side forvirrede os lidt. En vej med to spor , der indsnævres fra begge sider ... :-) Hilsen Trine Nørgaard Bundesen ––– Tak for billedet. Måske er skiltningen symbolsk for de seneste års konstante valgkamp – om vi er svinget til højre eller venstre, så ender vi dog alligevel med at støde sammen på midten ... j Lynch Switch for IEC 61850-3 / IEEE 1613. Moxa er førende inden for Industrielle Switche, og denne nye serie er specielt designet med de krævende godkendelser IEC 61850-3 og IEEE 1613 (power substations) og for DIN-skinne eller vægmontering. 8 porte, heraf 2 ﬁber, 24/48VDC eller 110/220 VAC/VDC dobbelt isoleret redundant forsyning, Turbo Ring, Turbo Chain, STP/RSTP eller MSTP redundant netværk, -40 til +85°C, 5 års reklamationsret og meget meget mere... Læs mere på dette direkte link... www.thiim.com/moxa/PT-508 Transformervej 31 2730 Herlev Tlf. 4485 8000 Moxa Distributør