1. No category

Interview Android bliver
hackernes nye Windows, siger
den russiske antivirus-chef
Eugene Kaspersky.
SIDE 6
klima EU’s klimaplan
kommer på tirsdag, men
kritiseres allerede for at
være mere teori end plan.
Side 12
Viden Metaforer er
uvidenskabelige – men
der er ingen videnskabelig forståelse uden.
Side 14-15
6g
6g
3g
Maersk
Triple-E
Class
3g
50 pct. mindre CO2
9
Siden 1892
4. marts 2011
ing.dk
PR. CONTAINER ASIEN-EUROPA IFT. MARKEDSGENNEMSNIT
Maersk
Markeds-gennemsnit
Triple-E
2
Asien/Europa
Class PR. CONTAINER ASIEN-EUROPA IFT. MARKEDSGENNEMSNIT
50 pct. mindre CO
Markeds-gennemsnit
Asien/Europa
2017 Triple-E Class 400 m+
2017 Triple-E Class 400 m+
1997346
Sovereign
1997 Sovereign
m
346 m
1988 Marchen 397 m
1988 Marchen 397 m
1975 Adrian 211 m
1975 Adrian 211 m
Maersk triple-e class
Supergrønne skibe booster
Maersks globale forspring
Længde: ...............................400 m
Kapacitet: ................. 18.000 TEU
Motoreffekt: .............. 65-70 MW
Egenvægt: ................. 60.000 ton
Besætning: .....................19 mand
Dobbelte skruer og et kingsizeskrog gør
Maersks nye containerskibe førende på
verdensplan. side 8-9
Paradoks: Ny grøn energistrategi
vil øge afbrændingen af kul
Regeringens energistrategi giver små kraft-varme-værker
lov til at droppe produktionen af strøm. Den vil i stedet
komme fra de store værkers
kulovne, påpeger eksperter.
energipolitik
Af Sanne Wittrup [email protected] og
Magnus Bredsdorff [email protected]
Der kommer mere fut i kulovnene på
de store, danske kraftværker, hvis regeringen gennemfører sin energistrategi 2050.
Planen, som ellers har til formål at
slippe af med kul og skære ned på
CO2 -udslippet, har en ukendt slag­
113
NYE JOB KARRIERE SIDE 26
side, som politikere og embedsmænd
glemmer at nævne: Med det såkaldt
frie brændselsvalg lægger de op til, at
meget små kraft-varme-værker kan
udskifte dyr naturgas med billig biomasse. Det skal sikre kunderne mod
høje varmeregninger.
Et farvel til naturgas betyder imidlertid også, at de små værker i stedet
for at producere både strøm og varme
– som er den bedste måde at udnytte
brændslet på – overgår til kun at producere (fjern)varme.
Naturgas driver en gasmotor, som
kan trække en generator, hvor kølevandet giver fjernvarme. Halm eller
flis kan i de små værker kun varme
vand op i en kedel og ikke producere
strøm. Allerede om få år skal strømmen derfor produceres et andet sted,
og det bliver i kulovnene – herhjemme eller i udlandet, fastslår eksperter.
»Vore modeller viser, at hvis man
dropper naturgasfyret decentral
kraft-varme, så overtages den manglende elproduktion især af kondenskulkraft, hvor man altså ikke udnytter spildvarmen. At droppe gasfyret
decentral kraft-varme giver simpelthen dårligere energieffektivitet i systemet,« siger partner Hans Henrik
Lindboe, EA Energianalyse.
Han finder det ærgerligt, hvis dårlig økonomi på nogle få gasfyrede
værker betyder, at Danmark afvikler
en effektiv produktionsform, som
det har taget år at opbygge.
Energinet.dk oplyser, at de omtalte
små naturgasfyrede værker i 2010
producerede fire procent af det dan-
ske elforbrug. Fire procent svarer til
al strøm fra to store havmølleparker
som Nysted og Rødsand 2.
Ingeniøren har beregnet, at det frie
brændselsvalg giver et ekstra CO2-udslip på knap en halv million ton årligt,
hvis produktionen flytter fra naturgasbaseret kraft-varme og ind på kulkraftværkerne. Det er omtrent dobbelt
så meget CO2, som samtlige danske
dieseltog udleder. Hans Henrik Lindboe siger god for regnemetoden, men
gør opmærksom på, at store værker
modsat de mindste skal følge CO2kvoter, der lægger loft over udslippet.
Også Brian Vad Mathiesen, lektor i
energisystemer ved Aalborg Universitet, anser et farvel til dele af den decentrale elproduktion for at være ‘en
helt forkert retning’:
batteriteknologi Stigende
krav til energi­lagring lægger
pres på forskning i alt
fra svinghjul til batterier.
Tema side 17-21
»Frit brændselsvalg betyder, at
energieffektiviteten i systemet daler.
Vi begynder at rokke ved det fundament, som det supereffektive danske
energisystem bygger på – nemlig
samproduktion af el og varme.«
Klima- og energiminister Lykke
Friis (V) fremhæver, at det frie
brændselsvalg alene gælder værker
på 20 MW eller mindre.
»Det sikrer, at det kun i meget begrænset omfang vil gå ud over kraftvarme-produktionen. Til gengæld
styrker det frie brændselsvalg omstillingen til vedvarende energi, og det
vil kunne bidrage med lavere varmepriser,« siger hun. j
Læs side 4-5
2
Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011
Ingeniøren
Østerild Plantage: Genvejen til tysk vindindustri i verdensklasse?
Leder
af Arne R.
Steinmark
ansv. chefredaktør
[email protected]
Bag den stormomsuste debat om
vindmølleparken i Østerild Klitplantage – fra lokalisering, fældning af
fredsskov, bekymring for sarte naturværdier over magiske skift i arealbehov og mulig ekspropriering af Thylejren, ja helt til tvivl om størrelsen
på kæmpemøllerne og dertil hørende
støjgener – ligger den grundlæggende præmis, at testcenteret er en spydspids i Danmarks bestræbelser på
at bevare førerpositionen inden for
vindenergi og holde kineserne,
tyskerne og amerikanerne stangen.
derfor er der opstillet særlige-
krav til de producenter, der stiller
møller op på standpladserne: De skal
forpligte sig til at samarbejde med en
forskningsinstitution. Derved kan
man sikre, at der bliver tale om reel
teknologiudvikling med flyvehøjde
og ikke simpel industrioptimering,
som producenten selv må sørge for.
Testcenteret skal løfte mølleteknologien, så det virkelig batter noget og
kommer til at gøre en forskel.
desværre er det en fæl misfor­
ståelse, hvis man tror, at man derved automatisk gavner danske virk­
somheder, danske arbejdspladser
og i sidste instans nationen selv.
Det fremgår tydeligt, når man læser Miljøministeriets svar til den altid ihærdigt spørgende Per Clausen
(EL), der vanen tro sender embedsværket på hårdt arbejde i de hotte
miljøsager.
For godt nok skal en mølleprodu-
cent sørge for bidrag fra topforskere,
som vi nok kan finde på Aalborg Universitet eller Risø. Men producenten
kan lige så godt spørge dygtige folk
fra det tyske Fraunhofer Institut eller
North China Electric Power University. Forskningsresultaterne fra testmøllerne, forstår man på svaret fra
Miljøministeriet, er fortrolige. Da vi
lever i EU og er en del af en global virkelighed, er danskernes 172 millioner kroner dyre testcenter principielt
en gratis mulighed for aktører, vi ikke lige forventer.
fire af de syv standpladser er nu
optaget af Vestas og Siemens Windpower. Ingeniøren har ikke kendskab til, hvem der bistår med forskningsbidragene, ej heller om eksempelvis kinesiske Envision Energy, der
er aktive i Danmark, står klar i kulissen. Til gengæld er vi overbeviste om,
uanset hvordan man vender og
Vi håber, at der er fokus
på, at de danske forskere kan måle sig på internationalt topniveau, så
danskerne får gavn af
deres eget testcenter.
at de internationale virksomheder
samarbejder med de dygtigste forskere, de kan komme i nærheden af.
Det er de nødt til i den hårde konkurrence. Derfor håber vi, at der er fokus
på, at de danske forskere kan måle sig
på internationalt topniveau, så danskerne får gavn af deres eget testcenter. Hvis der er et særligt initiativ eller kampprogram her, hører vi gerne om det.
ugens satire: Cirkulationspumper
drejer det, er det kun danske forskningsbidrag, der kan sikre et minimum af national gevinst. For derved
er der kendskab til resultater, som vi
selv har betalt grundlaget for kan skabes, og samtidig er der en særlig indsigt til stede, som producenten gerne
vil have sin udviklingsafdeling tæt på.
Men der er jo ingen garanti. Vestas
skal banke de andre og står til regnskab over for aktionærerne, men hverken over for Folketing eller lokalbefolkning. Det danske testcenter kan
derved blive en genvej for andre landes vindforskning og nye kinesiske
eller for den sags skyld tyske arbejdspladser, hvor lønnen jo også er lavere.
Tankerne bag testcenteret er sympa-
tiske og prisværdige. Men forestillingen om, at det sikrer nationen førstepladsen på vindmøllefronten, fremstår langt fra overbevisende. j
SPØRG SCIENTARIET
?
Hvordan finder GPS’en vej?
Edvard Korsbæk spørger: »Hvordan
finder GPS’en den kortest mulige vej
mellem forskellige byer?«
Henning Christiansen, professor i datalogi, Roskilde Universitet svarer:
»Problemet med den korteste vej
kan løses effektivt og elegant med
E.W. Dijkstras algoritme fra 1959.
Man starter med at konstruere løsninger på simplere problemer og udvider dem gradvist, til man står med
en løsning til det oprindelige problem. Princippet er, at man finder
de korteste veje fra sit startpunkt ud
til alle byer i større og større omegne
indtil destinationen kommer med.
Men se nu den by, som er markeret
med ‘?’, den ligger tilsyneladende i
den helt gale retning. Det kan være
den befinder sig et sted i Midtsverige,
men at de der har en fin teleport-forbindelse til by C, og så kunne det give
anledning til en endnu kortere vej til
C og i sidste ende til Rom.
Så vi finder hele tiden forslag til korteste veje, som evt. kan erstattes af
bedre, og når vi så er sikre på, at en
vej ud til f.eks. by A ikke kan forbedres mere, så kan vi begynde at se, om
vi fra A kan foreslå gode veje ud til
dens naboer, f.eks. C. Og sådan fortsætter vi til C=Rom.
Bruger vi Dijkstras algoritme ef-
ter bogen, koster det i værste fald ét
check af hvert eneste vejstykke,
så som A–C og B–C, på landkortet, hvilket i mange tilfælde
er effektivt nok (det kan vises,
at tidsforbruget er proportionalt
med n x log(n), hvor n er antallet
af vejstykker).
Lad os sige, v i gerne vil til Rom, og at
Den røde farve på Grundfos’ cirkulationspumper er nu et registreret varemærke. Det er første gang i Danmark, at en farve tilhører en virksomhed – måske til inspiration for andre virksomheder og politiske partier.
>> se flere på ing.dk/satire
vi på et tidspunkt har fundet de korteste veje fra vores startpunkt ud til
de to byer A og B med længder 1.018
og 1.015, og at vi nu overvejer at finde
den korteste vej til byen C. Hvis vi nu
forlænger vejen til A videre til C får vi
en vej med længde 1.021, som ser ud
til at være en god kandidat, i alt fald
bedre end den via B.
Telefon +45 33 26 53 00
[email protected] / www.ing.dk
Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark
Redaktionschefer: Henning Mølsted, indhold,
Trine Reitz Bjerregaard, journalister, og Rolf Ask
Clausen, community,
Redaktører: Robin Engelhardt, Viden &
erkendelse, Nanna Skytte, designchef
som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål.
Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til
Søren Rask Petersen, [email protected] Telefon
+45 33 26 53 17
Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S
Skelbækgade 4, 1717 København V
Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01
Pumperød
salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, [email protected] Telefon +45 33 26 53 92 Telefax
+45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Salgschef
Michael Christensen, [email protected] Telefon +45 33
26 53 76 Telefax +45 33 26 53 03
Kommentarer og læserindlæg:
[email protected]
Abonnement og adresse­ændringer:
Telefon +45 70 26 53 75 [email protected]
www.ing.dk/abonnement
Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr.
Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220
Samlet oplag: 72.049 eksemplarer (Dansk
Oplagskontrol, 1. halvår 2010) Synspunkter
i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes
Rejseplanen i Danmark benytter
software udviklet af Hafas i Tyskland, og selvom ‘der Hafas-Algorithmus’ er patenteret og hemmeligholdt, kan man få det indtryk, at
den er en optimeret version af Dijk­
stras.« j
>> Forkortet – læs hele svaret
og stil dine egne spørgsmål på
ing.dk/scientariet/sporg.
Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af
Ingeniørforeningen, IDA
Direktion: Arne R. Steinmark,
adm. direktør
Christian Hjorth,
kommerciel direktør
Tænk sTorT.
Tænk sammen. Tænk
videre …
Udviklingen af vores samfund kræver mod og samarbejde. Hver dag
skaber vi visionære løsninger med vores kunder og partnere. En af
dem er den kommende Femern-tunnel, der fra 2020 knytter Danmark
tættere til Europa.
www.ramboll.Dk
4
Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011
FOKUS Energistrategi
Biogasudbygningen
presses af frit
brændselsvalg
Energistrategi 2050 vil fremme biogassen med en lang
række initiativer – men forslaget om frit brændselsvalg
til små kraft-varme-værker
virker stik modsat og vil ifølge kritikere kunne stoppe
den ønskede udbygning.
biogas
Af Sanne Wittrup [email protected]
Med forslaget om frit brændselsvalg
til de helt små kraft-varme-værker risikerer regeringen at sabotere sine
egne tiltag for at fremme biogassen.
Det vurderer en erfaren energipolitiker og flere eksperter.
Humlen er nemlig, at de små gasfyrede kraft-varme-værker netop er
biogassens aftagere, og hvis de nu får
mulighed for at skifte til langt billigere flis eller halm, så vil biogasleverandøren blive udsat for krav om at levere
gassen meget billigere til værket.
Det vil true både de eksisterende og
kommende biogasanlæg, som skal
finde aftagere til biogassen, og som i
forvejen har en meget stram økonomi. Det vurderer blandt andre lektor i
energiplanlægning på Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen:
»Frit brændselsvalg rummer en
klar risiko for, at biogassen vil blive
presset væk fra de små kraft-varmeværker, fordi de i stedet vil vælge den
langt billigere løsning kun at producere varme,« siger han.
Dermed risikerer regeringen at sætte en kæp i hjulet for flere biogasanlæg
– og dermed mindske chancen for at
realisere sit eget mål om, at 50 procent
af husdyrgødningen skal blive til grøn
energi om bare ni år.
»Det virker meget lidt gennemtænkt, det her,« siger SF’eren Anne
Grete Holmsgaard.
25 mio. kr. til ekstra rør
At regeringen måske godt selv har en
fornemmelse af, at der kunne blive
problemer, fremgår af ét af de mange
biogasinitiativer i Energistrategi
2050. Det er et tilskud på 25 mio. kr.
til eksisterende biogasanlæg, så de
kan lægge rør hen til andre steder,
hvor gassen kan aftages.
Formand for Foreningen af danske
Biogasanlæg, Aksel Buchholt, er ellers rigtig glad for biogaspakken i
energistrategien og for de 25 millioner ekstra kroner til de eksisterende
biogasanlæg. Men han er meget nervøs for det frie brændselsvalg:
»Vi kan jo ikke afsætte biogassen,
når vi skal konkurrere med flis og
halm. Udvejen kan være at afsætte
biogassen til naturgassystemet, men
så skal gassen først opgraderes, og det
er dyrt. Så vi er ærlig talt ret bekymre-
de for, om for eksempel Dong Energy
mon er interesseret i at betale for at købe den dyre biogas,« siger han.
Civilingeniør og partner i Ea Energi­
analyse Hans Henrik Lindboe deler
Buchholts bekymring:
»Hvis gassen skal sælges uden om
de decentrale anlæg og ind i naturgasnettet, så hænger økonomien ikke
sammen. Når jeg regner alle initiativerne på biogas sammen, så giver det
nemlig en dårligere betaling for gassen, end anlæggene kan få i dag. Så
jeg frygter, at det her vil sætte mange
projekter i bero og hæmme udviklingen ganske gevaldigt,« siger han.
Lindboe forklarer, at biogas, der
brændes på små effektive værker, i
dag modtager et tilskud på 75 kr./GJ
sammenlignet med naturgas. Den
samlede effekt af regeringens oplæg
betyder godt nok, at favoriseringen
over for naturgas stiger med ca. 10
kr./GJ, altså med 13 pct.
Men da alternativet med frit
brændselsvalg nu ikke mere er naturgas på de små værker, men det langt
billigere halm og flis, så kan krav om
genforhandling fra fjernvarmeværkerne nemt føre til prisfald på langt
mere end de 10 kr./GJ.
Som noget nyt kan biogassen også
opnå samme favorisering, hvis den
fødes ind i naturgasnettet. Men da
omkostningerne til at opgradere biogassen er meget høje (25-30 kr./GJ),
så kan biogasproducenten heller ikke
her opnå samme pris som tidligere,
vurderer Hans Henrik Lindboe.
Hjørring
Kraftvarmeværk
Nordjyllandsværket
Vattenfall
Blok 3:
410 MW kulfyret
Dansk Salt (Maricogen)
Viborg
Kraftvarmeværk
Studstrupværket **
Dong Energy
Blok 3:
350 MW
kul/halm
Vattenfall
Dansk Shell
Esbjergværket
Horns Rev
Skærbækværket
Dong Energy
Fynsværket
377 MW kulfyret blok
Dong Energy
Lykke Friis afviser mismatch
SF’s Anne Grete Holmsgaard finder,
at regeringens udspil gør nødvendigheden af en samlet national strategi
for biogassen endnu mere tydelig:
»Vi må have en plan, hvor man intelligent samtænker biogassen med
det øvrige energisystem,« siger hun.
Klima- og energiminister Lykke
Friis (V) mener dog slet ikke, at det
frie brændselsvalg vil skade udbygningen med biogas:
»Den risiko har vi netop taget højde for med de nye initiativer i strategien, som gør det muligt, at vi nu også kan få biogas ind i både naturgasnettet og i industrien, så der bliver
flere afsætningsmuligheder. Og vi
lægger jo op til en række forbedringer af rammerne for biogas, som vil
øge interessen for biogas,« siger hun.
Hun nævner den nye pulje på 25
mio. kr., der – som allerede omtalt –
skal bruges til biogasledninger, så netop de biogasanlæg, der bliver berørt af
frit brændselsvalg, lettere kan få biogassen til et større kraft-varme-værk.
I Danmark er der 20 fællesanlæg til
gylle og 50-60 gårdbiogasanlæg, der
omsætter 5 procent af den samlede
mængde husdyrgødning i Danmark.
Ifølge Energistyrelsen var der i maj
2010 12 større projekter undervejs.j
1 blok: 405 MW kul
1 blok: 34 MW halm
392 MW
gasfyret blok
* Asnæs: Blok 5 på 640 MW
oprindelig lagt i mølpose pr. 1. april
2010
** Studstrup: (Blok 4 på 350 MW
lukket ned pr. 1. april 2010)
*** Lukkes 1. januar 2013
Enstedværket
Dong Energy
1 blok: 38 MW, biomassekedel
1 blok: 626 MW, kulfyret***
Frit brændselsvalg
øger energiforbruget
350 værker er omfattet af
regeringens forslag om frit
brændselsvalg, som eksperter finder, er en dårlig idé.
energi
Af Sanne Wittrup [email protected]
Frit brændselsvalg lyder da rigtig
rart! Og ifølge regeringens Energistrategi 2050 er formålet med forsla-
get da også at sikre varmeforbrugerne på de meget små kraft-varme-værker mod prisstigninger på varmen.
Værkerne skal derfor have lov til at
udskifte dyr og afgiftsbelagt naturgas med billig biomasse uden afgift
– eller med en lavere afgift.
Men da flis eller halm kun egner sig
til at opvarme vand i en kedel og ikke
til elproduktion som naturgassen, så
medfører det frie valg reelt et farvel til
en energimæssigt effektiv sampro-
duktion af både strøm og fjernvarme.
Til skade for den samlede effektivitet i
energisystemet, slår flere eksperter
fast over for Ingeniøren.
Forslaget omfatter i alt 350 små, decentrale kraft-varme-værker, der fortrinsvis kører på naturgas, og som har
en såkaldt indfyret effekt på 20 MW
eller derunder. 168 af dem har en eleffekt på mere end 1 MW – og er med
på kortet herover. Resten er under 1
MW og ikke plottet ind på kortet.
Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011
>>
SMÅ KRAFT-VARME-VÆRKER PRÆGER
DANSK ELFORSYNING
Det danske elsystem er præget af rigtig mange decentrale,
ofte naturgasfyrede, kraft-varme-anlæg, som altså både
producerer el og varme. I 2009 stod de decentrale værker
for 18 pct. af det totale elforbrug, de centrale værker for
62 pct og vindmøllerne for 20 pct. af elforsyningen.
Elproducerende
enheder
Centralt
kraftværk
Brændsler
Decentralt
kraftværk
< 25 MW
Decentralt
kraftværk
> 25 MW
Kul
Naturgas
Olie
Kul/biomasse
Andre/multi
Spørg klima- og energiminister Lykke Friis
om klimastrategien på ing.dk/k#8t8g
Sådan vil regeringen give danskerne
mere grøn strøm og varme
Læs her hovedpunkterne i
regeringens plan Energistrategi 2050, der skal give 33
procent mere vedvarende
energi i energisektoren og
desuden sikre en energi­
besparelse på 6 procent.
Affald
energi
Biomasse
Af Sanne Wittrup [email protected]
Biogas
Energistrategi 2050 tager de første
skridt frem mod uafhængighed af
fossile brændsler, skriver regeringen.
Konkret vil man gennem øget anvendelse af vedvarende energi reducere anvendelse af de fossile brændsler i energisektoren med 33 procent i
2020 i forhold til 2009.
Samtidig skal initiativerne sikre, at
Danmark når en andel på 33 procent
vedvarende energi i det endelige
energiforbrug 2020 – hvor kravet fra
EU er 30 procent.
Regeringen vil også opfylde EUkravet om 10 pct. biobrændstoffer i
transportsektoren inden 2020.
Det er videre planen, at bruttoenergiforbruget skal reduceres med 6 procent i 2020 i forhold til 2009 – hvor
målet tidligere var 4 procent.
Initiativerne skal reducere CO2 -­
udledningen i de ikke-kvoteomfattede sektorer – bønder, boliger og biler
– med 4-5 millioner ton CO2 i 20132020.
Havvindmøllepark
Kortet viser anlæg med en eleffekt over 1 MW. Hertil
kommer cirka 180 kraft-varme-anlæg med en eleffekt på
under 1 MW, som producerer strøm til nettet, primært på
Brændselsfordelingen
i elproduk- 3,5
3
tionen
i 2009, procent.
Vedvarende energi
Olie IIE
Affald
Naturgas
Kul
21
54
18
Helsingør
Kraftvarmeværk
Hillerød
Kraftvarmeværk
Dong Energy
Svanemølleværket
81 MW
DTU
Kraftvarmeværk
Dong Energy
Blok 2 og 4:
437 MW
Kyndbyværket
Dong Energy
740 MW
Amagerforbrænding
Asnæsværket *
Vattenfall
Amagerværket
1 blok: 263 MW kul
1 blok: 68 MW,
biomasse
Dong Energy
H.C. Ørstedsværket
185 MW
Stigsnæsværket***
Dong Energy
Dong Energy
Blok 2: 266 MW
Dong Energy
Masnedøværket
70 MW, gas
Avedøreværket
Blok 1: 250 MW, kul
Blok 2: 570 MW, blandet
Vattenfall
Rødsand 2
Fuldt finansieret
Planen er det, regeringen kalder fuldt
finansieret. Den forventes at koste omkring 3,8 mia. kr. i 2020.
Nysted
16 MW el på kul
Spor 3 rummer forskning, udvikling og
demonstration af langsigtede løsninger.
Spor 1:
Her og nu-initiativer
Vedvarende energi • Udbud af 600 MW havmøller på Kriegers Flak.
• Udbud af 400 MW mindre havmølleanlæg tættere på kysten end de egent­
lige havvindmølleparker.
• Initiativer til øget udbygning med
vindkraft på land med henblik på yderligere 500 MW.
• Skift fra kul til biomasse på centrale
værker med øget aftalefrihed mellem
producenter og aftagere.
• Skift fra naturgas til biomasse i små
decentrale kraft-varme-værker med
frit brændselsvalg.
• Forbedrede rammer om produktion
af biogas.
• Krav om iblanding af 10 pct. biobrændstoffer i transportsektoren i
2020.
• Videreførelse af Vindmøllesekretariatet.
Effektivisering
• Målretning af energiselskabernes
energibesparelsesindsats mod boliger
og erhverv.
• Forøgelse af energiselskabernes energibesparelsesindsats.
• Fremtidssikre krav til bygningskomponenter for mere energieffektive huse.
• Stop for installation af oliefyr i nybyggeri fra 2012 og i eksisterende byggeri fra 2017.
• Markedsfremme af VE-baserede alternativer til olie- og gasopvarmning.
• Fremme af opførsel af bygninger med
meget lavt energiforbrug.
• Skærpe energispareindsatsen for den
offentlige sektor.
• Fortsat indsats for stramning af EUkrav til energieffektivitet for apparater,
produkter og eksisterende bygninger.
Intelligent energisystem
• Ny international eludvekslingskapacitet i forbindelse med havvindmøllepark på Kriegers Flak.
• Analyse af behov udbygning af udvekslingsforbindelser til udlandet
• Udrulning af intelligente elmålere
• Strategi for udbredelse af smart grids.
• Analyse af reguleringen af fremtidens
gasstruktur.
Transport
• Teknologivurdering for at understøtte rette rammevilkår for nye transportteknologier.
• Pulje til understøttelse af udrulning af
ladestandere til elbiler.
• Indsats for skærpede EU-krav til bilers
energieffektivitet og CO2-udledning.
• Indsats for EU-harmonisering og standardisering af teknologi til elbiler.
Tværgående og internationalt
• Eftersyn af regulering af den danske
elforsyningssektor.
• Undersøgelse af tilskuds- og afgiftssystemet.
• Fortsat indsats for en ambitiøs international klima- og energidagsorden.
• Indsats for en langsigtet vision for et
EU uafhængigt af fossile brændsler.
• Indsats for en forøgelse af EU-drivhusgasreduktionsmål i 2020 til 30 pct.
• Indsat for en fordobling af forskningsmidlerne til energi i EU.
Spor 2 er forberedelse og planlægning
af næste fase af omstillingen.
Effektivisering
• Stramning af energikravene for nye
bygninger i 2015 og 2020 for fremtidssikring af nybyggeri.
• Model for udfasning af naturgas til individuel opvarmning.
Spor 3:
udvikling af ny teknologi
Forskning, udvikling, demonstration
• Styrket prioritering og sammenhæng
i forskning, udvikling og demonstration
på klima- og energiområdet.
• Pulje til demonstrationsprojekter for
store varmepumper i fjernvarmesektoren.
• Pulje til forundersøgelser i forbindelse med geotermiprojekter.
• Videreføre støtte til små elproducerende VE-teknologier.
• Pulje til demonstrationsprojekter for
solvarme.
• Fremme af etablering af større testmiljøer.
• Partnerskaber med virksomheder og
forskningsinstitutioner om udvikling af
cleantech-løsninger.
• Analyse af fremtidige behov for forskere og kandidater på det grønne område.
• Gennemførelse af teknologivurderinger på en bred vifte af områder. j
Samtidig mener han, at det på lang
sigt er en rigtig skidt løsning at anvende biomasse til ren opvarmning:
»Biomasse vil med tiden blive en
mangelvare og er derfor alt for værdifuld til kun at skulle producere varme,« vurderer han.
Frit brændselsvalg har i øvrigt længe været på partiet Venstres ønskeseddel, men nu er det for alvor kommet
ind i varmen i regeringens energi­
strategi. En strategi, som udgør et
oplæg til forhandling med energiforligspartierne som er alle partier minus Enhedslisten.
SF’s energiordfører Anne Grete
Holmsgaard har før krydset klinger
med Venstrefolkene i dette spørgsmål, for hun og hendes parti er klart
imod, at man sænker energieffektiviteten i systemet ved at opgive kraft-varme-produktion på de helt små værker.
Hun undrer sig over, at forslaget
nu igen kommer frem:
»Jeg kan ikke se anden begrundelse, end at regeringen har følt sig presset til at sørge for, at halmleverandørerne kan komme af med deres halm
et eller andet sted. Når de centrale
værker efterhånden udfaser kullene,
så ryger også halm-tilsatsfyringen,«
siger hun.
Hun tilføjer dog, at hun ikke tror at
frit brændselsvalg vil øge halm-anvendelse, fordi værkerne nok vil vælge den langt billigere træflis. j
Pengene skal hentes hos energiforbrugerne – primært hos virksomhederne og de private forbrugere – i form af
øgede tariffer på el, varme, gas og olie.
Og via den såkaldte PSO-ordning, som
betales over elregningen (1,4 mia. kr.).
En ny såkaldt forsyningssikkerhedsafgift skal kradse de sidste 1,6 mia. kr.
ind, som skal dække det hul i statskassen, som opstår, når de afgiftsbelagte
brændsler udfases.
Kører i tre spor
Regeringens strategi kører i tre spor.
Østkraft
5
Spor 1 kaldes omstillingssporet, som er
‘her og nu-initiativer’.
Spor 2:
forberedelse af omstillingen
Vedvarende energi
• Pulje til strategisk energiplanlægning
i kommunerne for bedre udnyttelse af
lokale ressourcer, herunder fjernvarme. Analyse af anvendelsen og udnyttelsen af biomasse.
• Effektivisering af udbud for havmøller.
• Analyse af muligheden for placering
af møller tættere på veje og jernbaner.
Kilde: Energinet.dk · Grafik: Martin Kirchgässner
De decentrale værker producerede
i 2009 3,5 procent og i 2010 knap 4
procent af danskernes elforbrug,
hvilket i runde tal svarer produktionen fra de to havmølleparker syd for
Lolland.
Ifølge eksperterne vil denne elproduktion i stedet komme til at foregå
på centrale, kulfyrede kraftværker,
der ikke udnytter spildvarmen fra elproduktionen, og dermed falder effektiviteten.
Lektor i energisystemer ved Aalborg Universitet Brian Mathiesen
kalder det farligt at pille ved kraft-varmen, som hele det supereffektive
danske energisystem bygger på:
»Netop gasfyrede kraft-varme-værker er også hurtige til at regulere op
og ned efter vindkraftproduktionen
– eventuelt ved hjælp af varmepumper. Derfor er det en dårlig idé at sløjfe elproduktionen og nøjes med at
producere varme,« siger han.
6
Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011
Interview
Tæt på Eugene Kaspersky, manden bag
antivirusselskabet Kaspersky Lab
Russisk Antivirus-chef:
»Android bliver hackernes nye Windows«
Googles styresystem An­
droid til blandt andet mobil­
telefoner bliver udbredt på
samme måde, som Microsoft
Windows gjorde i sin tid. Og
dermed bliver det også de itkriminelles yndlingsoffer,
spår chef for Kaspersky Lab
Eugene Kaspersky.
computervirus
Af Jakob Møllerhøj [email protected]
Eugene Kaspersky – eller Yevgeniy
Valentinovich Kasperskiy – har mere
end tyve års erfaring med computervirusser. Den russiske CEO for et af
verdens førende antivirus-selskaber,
Kaspersky Lab, var et smut forbi København i februar, hvor Ingeniøren
blandt andet fik lejlighed til at tale
med ham om, hvorfor en stor del af
alverdens virusser, computerorme og
andet skidt, der hører under fællesbetegnelsen malware, ser ud til at stamme fra Kasperskys hjemland Rusland. Men også om helt moderne
trusler mod smartphones.
Hvordan kommer det til at gå med
smartphones og malware, tror du?
»Det ser ud til, at landskabet for
smartphone-operativsystemer kommer til at gentage det, der skete ved
32-bit computer-operativsystemer:
Microsoft Windows, IBM OS/2 og
Novell Netware. IBM og Novell var
ikke så venlige over for softwareingeniører og softwarefirmaer, mens Microsoft gjorde et glimrende arbejde i
forhold til at lave uddannelsescentre
og promovere Windows,« siger Kaspersky.
Microsofts fokus på udviklere var
en medvirkende faktor til, at Windows
kom til at dominere markedet for operativsystemer, mener han.
»Den historie er ved at gentage sig i
det mobile miljø. Google Android er et
åbent og fleksibelt operativsystem. Og
Google promoverer systemet, og gør
deres bedste for at få softwareingeniører og firmaer til at udvikle software til
systemet. Et åbent operativsystem
med en masse servicer, en masse software: Online banking, online gaming, online alt muligt. De fleste
hjemmebrugere kommer til at bruge
Android-baserede operativsystemer,
så de vil være et mål for it-kriminelle.«
Som så mange andre repræsentanter for it-sikkerhedsbranchen er Eugene Kaspersky dog ikke meget for at
sætte en dato eller et år på, hvornår
malware finder vej til mobilen i stor
skala, men han er ikke i tvivl om, at det
sker. Og mulighederne på den mobile
scene, der tegner sig som hackernes
nye fokus, er et godt billede på, hvad
der er sket i softwarebranchen siden
Kaspersky begyndte i 1989:
»Det var før internettet blev hvermandseje, vi brugte BBS’er (Bulletin
Board System, red.). Min computer
blev inficeret, og jeg var meget nysgerrig omkring computervirusser,
som jeg havde læst om i aviserne. Jeg
analyserede virussen og udviklede et
Eugene Kaspersky er direktør for et af verdens førende antivirus-selskaber, Kaspersky Lab. Foto: Das Büro
MÆNGDEN AF MALWARE EKSPLODERET
5 mio.
Mængden af skadelig kode og andre it-trusler
begyndte at eksplodere i 2005. Kaspersky Lab
havde 15. februar i år 4.814.117 såkaldte
malwaresignaturer registreret.
4 mio.
3 mio.
Kilde: Kaspersky Lab
2 mio.
1 mio.
2001
2002
2003
2004
2005
lille værktøj til at rense filerne. Nogle
uger efter gav en af mine kollegaer
mig en floppy-disk ...«
Eugene Kaspersky holder inde og
spørger Ingeniørens udsendte: ‘Ved
du, hvad en floppy disk er?’. Efter et
bekræftende svar fortsætter han:
»... og fortalte mig, at der var virus
2006
2007
2008
2009
0
2010
på den. Derefter begyndte jeg at samle på virusser og udviklede et værktøj,
der kunne holde styr på samlingen.
Det begyndte jeg så at distribuere som
shareware. Jeg tjente ingen penge på
det, men som hobby optog det mere
og mere tid i mit liv. Så besluttede jeg
at skifte job til forskning i virusser. I
20 år med virus
Eugene Kaspersky er født 4. oktober
1965 i det sydlige Rusland. Han er uddannet fra Institute of Cryptography, Telecommunications and Computer Science i 1987. I 1989 stødte han
for første gang på en computervirus og
begyndte at samle på dem. Kaspersky
Lab blev etableret i 1997.
1991 fik jeg et job i en it-virksomhed,
hvor jeg arbejdede med at samle virusser og lave antivirus, og selskabet
begyndte at distribuere mit produkt.«
Der kan ikke have været mange virusser at få fat på i 1989?
»Dengang jagtede man virusser,
jeg indsamlede dem fra mine venner
– mest it-folk. Det var en slags com­
munity, som delte virusprøver. Det
gør selskaberne også i dag. Nu indsamler vi millioner af prøver, men
dengang var det en jagt på virusser.«
En del malware ser ud til at komme
fra Rusland – hvorfor det?
»Hvis man ser på mængden af
malware, så er hovedkilden Kina, fordi der er mange softwareingeniører,
og der er flest folk på internettet. Den
næststørste kilde til malware er
spansktalende og portugisisktalende
lande set under ét.«
På en tredjeplads ligger Rusland,
eller i hvert fald lande, hvor der tales
russisk.
»Der er to årsager til dette. Først og
fremmest elsker russere software.
Forskellige nationer er gode til forskellige ting, og russere elsker software. Der er mange offshorevirksomheder, der udvikler software til amerikanske og europæiske virksomheder.
Jeg har fået meget positiv feedback fra
amerikanske og vestlige virksomheder omkring russiske softwareingeniører. De siger, at russiske software­
ingeniører er de bedste – og det kan
jeg bekræfte,« griner Kaspersky og
tilføjer, at en stor del af hans R&D-afdeling består af netop russere.
Har du selv kodet en virus?
Efter lang betænkningstid begynder Kaspersky på et lidt uventet svar:
»Tre gange. Første gang ved en
slags konkurrence i de gamle BBS-tider, hvor vi var nogle sikkerhedsfolk,
der talte om den korteste virus. Nogle
mente, det kunne lade sig gøre at lave
en på 20 bytes, som kunne sprede sig.
Jeg lavede et program på 13 bytes,
som kopierede sig til en fil kaldet ‘5’.«
Anden gang, han efter eget udsagn
har begået en virus, var, da et program til at lave virusser dukkede op.
»Der var mange forskellige muligheder, og jeg tænkte, at mange folk
ville udvikle virusser via dette kit. Jeg
havde behov for at udvikle en generel
detekteringsmekanisme til alt, hvad
der kunne udvikles med dette kit
– det var i 1992-93. Jeg lavede et værktøj, som jeg blev nødt til at teste. Så
jeg skabte omkring 50 forskellige virusser med kittet. Jeg testede værktøjet, og jeg slettede virusserne, så jeg
har dem ikke i min samling. 5-talsvirussen slettede jeg forresten også.«
Hvorvidt den sidste virus, Eugene
Kaspersky har begået, reelt er en virus, kan diskuteres. Den var nemlig i
analogform, og blev skrevet med en
kuglepen på et stykke papir til ære for
en russisk journalist, som spurgte
ham, om han kunne skrive en virus.
»Hvis man eksekverede den, ville
den overskrive alle batch-filer i samme mappe.«
Kaspersky slutter interviewet med
endnu engang at slå fast, at de it-kriminelle, der står bag den uhyrlige
mængde malware, stadig gør det for
pengenes skyld.
Men hvor mange penge taler vi om?
»Jeg har hørt, de har haft partnerkonferencer. Og under en af disse begivenheder, har de haft et lotteri, hvor
præmien var en Hummer. De har
mange penge.« j
JEG HAR STYR PÅ I MORGEN
– ALLEREDE I DAG.
JEG HAR CLOUD POWER.
Få en gratis
tag reader app
til din mobil på
http://gettag.mobi
Kun Microsoft kan tilbyde dig velkendte værktøjer, der er fælles
for både den private og public cloud. Du kan bygge din private
cloud med Windows Server Hyper-V i dag – og hurtigt skalere
til public cloud, når tiden er til det. Så har du styr på fremtiden.
Dét er Cloud Power.
Find din Cloud Power på microsoft.dk/cloud/privatecloud
Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011
teknologi
MAERSK TRIPLE-E CLASS
18.000 TEU (Twenty-foot Equivalent Unit)
Værft:
Daewoo, Sydkorea
Længde/bredde:
400 m/59 m
Motor:
2 stk, effekt 65-70 MW
Propeller:
2 stk, 4-bladet, Ø 6,9 m
Hastighed:
Ca. 23 knob
Dybgang:
14,5 m
Kapacitet:
18.000 TEU
Egenvægt:
60.000 ton
Besætning:
19 mand
Højde:
8,5 ft
(2,6 m)
Volumen: 1.360 cu ft (39 m3)
Længde: 20 ft (6,1 m)
X 18.000
Bredde:
8 ft (2,4 m)
Broen er rykket frem i
skibet for bedre udsyn.
Kilde: Maersk
58,5 m
To motorer, agter i skibet,
giver bedre balance og
større kapacitet.
Bredere og dybere
stævn giver større
lastrum.
Et skib i Triple-E klassen, er bygget af
stål, svarende til 8,4 gange Eiffeltårnet.
400 m
59 m
Hvorfor nu?
analyse
Af Bjørn Godske [email protected]
Grafik: Lasse G. Jensen [email protected]
Der er særdeles gode grunde til, at
containerrederiet Maersk Line går
aggressivt ind i kampen om at sejle
med de mest miljøvenlig containerskibe i verden. For hvis miljøkravene
til de store og små skibe strammes
endnu mere, kan mindre forudseende konkurrenter for alvor blive sejlet
agterud.
Det er i det lys, at sidste uges ordre
fra Maersk på ti megaskibe skal ses.
For der var ikke blot tale om de største containerskibe, vi endnu har set,
men også om skibe med en miljøstandard og effektivitet, som har slået den internationale skibsverden
med forbløffelse.
Som noget relativt nyt har Maersk
selv været mere end almindeligt åbne omkring de teknologiske nyskabelser, den nye flåde af megaskibe
Det rejser naturligvis spørgsmålet
om, hvorfor Maersk netop nu kaster
sig ud i en nærmest aggressiv miljøstrategi. Hidtil har omkostninger og
driftssikkerhed været de parametre,
rederiet har vægtet højst, når der
skulle købes nye skibe. Men der er
særdeles gode grunde til, at miljø nu
er kommet højt op på dagsordenen:
 Pres fra myndigheder: Lige så længe miljø har været på dagsordenen,
har skibstransport kunnet bryste
sig af en ekstremt lav CO2 -emission
pr. transporteret ton varer. Men hvor
kraftværker og landtransport igennem de sidste 20 år har gennemgået
en voldsom reduktion i udledningen af svovl og NOx, så gik skibstransporten stort set fri. Det er slut
nu. Nye strenge krav til udledning
af svovl og NOx kræver ny teknologi
om bord. Næste skridt bliver reduktion af CO2 -udledningen – skibene
skal simpelthen være mere energieffektive.
 Højere energipriser: Hvis olien er
billig, mister energieffektivitet betydning som konkurrenceparameter. Men med stigende oliepriser vil
skibstransporten kunne konkurrere
på, hvem der har de mest energieffektive skibe. Brugen af dyr bunkerolie med meget lavt svovlindhold vil
yderligere give en gevinst til de skibe, som udnytter de kostbare dråber
bedst.
 Pres fra kunder: Internationale
forretningskæder som Walmart,
Tesco og Ikea får transporteret mil­
lioner af ton varer på verdenshavene
hvert år. Men hvis de samtidig skal
kunne præsentere en grøn miljøprofil, nytter det ikke noget, at containerne er fragtet på osende plimsollere. Det kan rederier, som miljømæssigt er fremme i skoene, udnytte.
Dansk cleantech skal sejre
Derfor presser de store rederier og
den danske rederiforening på for at
få strammet de internationale miljøkrav. For selv om skibstransporten
relativt sent har accepteret, at den ikke kan slippe uden om miljøkrav, så
står de danske rederier temmelig
godt rustet. Blandt andet har samarbejdsprojektet ‘Green Ship of the
Future’ været med til at skabe den
knowhow, som skal sikre, at Maersk
og de andre store danske rederier i
fremtiden kan tæske konkurrenterne med en grøn profil. j
2006
Emma
1996
Regina
2013
Triple-E
vil blive udstyret med. Faktisk er
den ellers meget sparsommelige
virksomhed parat til at bruge 30
mio. dollar ekstra pr. skib for at ramme en høj miljøprofil. Penge, som
direktøren for koncernens enhed for
skibsteknologi, Bo Cerup-Simonsen, åbent har sagt, ikke var strengt
nødvendige for at leve op til gældende krav.
1997
Sovereign
Efter mange års fodslæberi
er rederierne kommet i omdrejninger med miljøvenlig
transport. Nu skal konkurrenterne slås med dansk
cleantech og myndighederne skal presses til skrappere
miljøkrav.
1988
Marchen
Sådan tæsker Maersk
de andre rederier
1980
Laura
Bredden er øget ca. 3 m, hvilket giver
plads til en række ekstra containere.
1975
Adrian
8
HER SÆTTER MAERSK IND
5
6
3
1
4
2
Over 400 m
1. MOTOR. Én motor og én propeller
har været det naturlige valg for store
containerskibe i de senere år. Men
Maersks nye designstrategi giver
plads til to motorer af typen ’ultra
long stroke’. Tilsammen ligger
effekten for de to motorer på 65-70
MW sammenlignet med Emma
Mærsks 80 MW.
2. SKROG. Skroget i det nye Maerskskib er blevet mere U-formet end
V-formet, hvilket har givet plads til
16 pct. flere containere ift. Emma
Mærsk. Hastigheden er sat ned fra
cirka 25 knob til 23 knob, hvilket
giver en lavere total fremdrivningsmodstand, bl.a. fordi bølgemodstanden mindskes.
3. PROPELLER. En kombination af
færre blade, lave omdrejninger og
mindre propellertryk ved at bruge to
propellere giver en større propellereffektivitet end ved en enkelt
propeller. Samtidig reducerer det
dybgangen af skibet, da diameteren
er væsentlig lavere end ved en enkelt
propeller. Maersk sparer 4 procent
brændstof i forhold til Emma Mærsk.
4. MALING. Nye typer af silikonebaseret maling virker som en slip-let–pande
til komfuret. De er glatte og mindsker
dermed vandmodstanden. Den type
maling blev allerede brugt på Emma
Mærsk. Besparelsen kan være mellem
3 og 8 pct.
5. SVOVL/NOX. For at kunne leve op til
krav om reduktion af NOx bruges et
system, hvor indsugningsluften til
motoren mixes med udstødningsgas,
samtidig med at temperaturen sænkes.
Hermed reduceres NOx-udledningen
med omkring 80 procent. Svovl i
udstødningsgassen kan reduceres med
op til 98 procent ved hjælp af et
scrubbersystem, der ’vasker’ røgen.
6. VARMEGENINDVINDING. Varme fra
motorens udstødningsgas konverteres
til damp og opvarmer fuelolie, lastrum,
kahytter og opholdsrum på skibet.
Dampen kan også drive en dampturbine og producere el. Dermed kan
behovet for ekstra elproduktion
reduceres. Alt efter hvordan det
dimensioneres, kan sådan et system
reducere brændstofforbruget med
7-14 procent.
Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011
9
JO FLERE
MEDLEMMER,
DES MERE
VIDEN
SKAF ET
MEDLEM OG
VIND EN IPAD
shc.dk
PSSTTT… NY LODTRÆKNING HVERT KVARTAL
LILLE INDSATS – STOR GEVINST
For at sige det ligeud, så vil vi gerne have din hjælp
til at blive større. Det er en nem sag, for du skal blot
fortælle dit netværk, hvad IDA gør for sine medlemmer.
For hvert medlem du hverver, får du en gave. Du kan
vælge mellem:
Så bør de hurtigt kunne se fordelene i foreningen for
vores fælles identitet og faglighed, stærke netværk
og rådgivning, kontante forsikringsfordele etc. Du kan
melde dem ind på ida.dk/mgm og blive belønnet.
• Et gavekort på 200 kr. til enten Matas, BR,
Bog & Idé, Imerco eller Kvickly/SuperBrugsen/
Dagli’Brugsen/LokalBrugsen
• 2 biografbilletter med popcorn og drikkevarer
• IDAs kogebog ”Madlysten”
Husk at de nye medlemmer skal være færdiguddannede
og fx ingeniører, cand.scient.er eller cand.it.er.
Du kvalificerer dig også til lodtrækningen om en iPad
hvert kvartal. Lyder det ikke som en god deal?
LÆS MERE OG BLIV PRÆMIERET PÅ IDA.DK/MGM
VIND EN IPAD
10
Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011
teknologi
Dansk gennembrud for bioplast
Ny dansk kemisk proces
åbner døren for plast af biomasse og plast uden hormonforstyrrende phthalater.
Tørstofmåling
45 56 06 56
biotek
Af Mette Buck Jensen [email protected]
Det er lykkedes Novozymes og DTU
at udvikle en effektiv proces, der kan
omdanne glukose fra biomasse til et
stof, der kan bruges i polyester i stedet for det oliebaserede terephtalsyre.
Det kan føre til, at en af de fossile
grundingredienser i f.eks. polyestertøj eller sodavandsflasker kan blive
erstattet med et alternativ baseret på
biomasse som fødevarerester.
Plastindustrien bruger i dag ca. fire pct. af den samlede råolie, så der er
et stort ønske om at finde et bæredygtigt alternativ.
Spørg specialisten - det er det sikreste
Derudover er phthalaten terephtalsyre mistænkt for at være hormonforstyrrende, når den bruges som bestanddel i plastblødgørere, så her er
der også brug for et risikofrit alternativ.
Novozymes og DTU har med støtte
fra Højteknologifonden helt præcist
arbejdet på at udvikle en bæredygtig
proces til fremstilling af FDCA
(2,5-furandicarboxylsyre), der blandt
andet kan erstatte terephtalsyre (benzen-1,4-dicarboxylsyre).
Samarbejdspartnerne har opført et
mini-pilotanlæg i et laboratorium på
DTU, og her har de opnået så mange
procesforbedringer, at det er klar til
næste kommercialiseringstrin.
»Analyser viser, at vi kan få FDCA
ned i samme prisleje som terephtalsyre. Hos Novozymes laver vi nu et
feasibility-studium, der i løbet af
2011 vil afgøre, om vi skal arbejde videre mod kommercialisering og gå
op i større pilotanlæg-skala,« fortæller Sven Pedersen, der er seniorafdelingsleder hos Novozymes, og var styregruppeformand for projektet.
Der er et meget stort marked, hvis
FDCA baseret på biomasse kan blive
et alternativ til terephtalsyre i polyester til samme pris eller billigere.
SIKRINGER
www.sikringer.dk
- et
selskab
T: +45 86 82 81 75
»FDCA ligner terephtalsyre meget,
og det er derfor, det kan indgå i polyester på samme måde. Der er en lille
forskel, men egenskaberne af polyesteren påvirkes kun i mindre grad,«
siger Sven Pedersen.
Hvis alt går vel, forventer han, at det
kan være på markedet om fem-ti år.
»Den største udfordring er at få udbyttet op, for hvis det skal være økonomisk, skal vi nok op i 70-80 pct. udbytte af biomassen, og det er svært,
da der er mange trin i processen, og
der vil blive dannet biprodukter og
ske et tab ved hvert trin.«
Når man omdanner biomasse til
kemikalier, sker dette ofte ved gæring, men i dette tilfælde benyttes
der en kemisk proces, hvor man bruger enzymer og uorganiske katalysatorer. Sven Pedersen kan ikke fortælle mere om teknikken før til efteråret, da den først skal patenteres.
Hormonforstyrrende phthalater
Et andet potentiale er at erstatte
­phthalater med FDCA som blødgører
i plast. Markedet er lidt mindre, men
plastproducenterne står her med et
problem, fordi det er mistænkt for at
være hormonforstyrrende.
Phtalsyre i sig selv er ikke et pro-
Uge 10
Profiler din virksomhed i
Messeavisen DSE Messe Lyngby
Ønsker du at gøre dig bemærket over for
fremtidens ingeniører?
Sæt din annonce i Ingeniørens messeavis
om DSE Messe Lyngby og få dit budskab
ud til studerende, dimitterede og job­
søgende ingeniører.
DSE Messe Lyngby 2011 læses af:
• 150.000*læsere,hvoraf29.000*
er under uddannelse.
• Ca.7.000**studerendepåDTU,
som besøger messen.
* IndexDK/Gallup1H2010
* * Besøgstalfra2009
DSE Messe Lyngby 2011 udkommer
8.april–ogerdenofficiellemesse
påmessen.
Deadline for annoncebestilling
25.marts2011
Kontakt din konsulent
33265300
blem, men de gøres til estere for at
kunne bruges som blødgørere, og i
den version er de mistænkt for at være hormonforstyrrende.
»Vi har endnu ikke testet det, men
jeg tror godt, at FDCA kunne være en
løsning på problemet med, at blødgørere er hormonforstyrrende. For
FDCA som blødgører vil næppe have
hormonforstyrrende effekter, da det
ikke har den aromatiske ring, som
phthalaterne har, og minder derfor
ikke på samme måde om østrogen.
Rent faktisk udskiller et rask menneske omkring 3-5 mg FDCA om dagen
gennem urinen. Blødgører kunne
derfor også blive et interessant marked,« siger Sven Pedersen.
Civilingeniør Carsten Orth GaarnLarsen, der er direktør for Højteknologifonden, der har støttet projektet
med ni mio. kr., mener, at resultaterne er fantastiske.
»Verdensklasseforskningsmiljøerne på DTU og hos Novozymes har
her kigget i en utraditionel retning og
er nået frem til et spændende resultat
ved hjælp af radikal innovation. De
har virkelig tænkt ud af boksen og taget en risiko, og de står med et fremragende afsæt for at gå ud og få skabt
forretning på det,« siger han. j
Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011
>>
11
Læs regeringens ‘Energistrategi
2050’ på ing.dk/k#8t3f
Debat Transport er svaghed nummer ét i ‘Energistrategi 2050’
Af Per Højbjerre
Formand for
Ingeniør­
foreningens
Teknologiudvalg
Med regeringens længe ventede
Energistrategi 2050 er der nu stort set
enighed blandt Folketingets partier
om, at Danmark skal have en langsigtet plan for udviklingen i det danske
energiforbrug, hvilket vækker glæde i Ingeniørforeningen. En samlet
energiplan for Danmark er en oplagt
mulighed for en proaktiv energipolitik, der tænker vækst, arbejdspladser
og en overgang til vedvarende energi
ind i en fælles sammenhæng.
Et fossilfrit Danmark er et ambitiøst og nødvendigt projekt. Der er
på tværs af partipolitiske skel enighed om, at Danmark skal fri af de
fossile brændsler, at vi skal satse på
vindmøllerne og at den samlede omstilling skal understøttes af en styrket indsats inden for forskning og
udvikling. Ved forhandlingsbordet
skal politikerne huske på, at det ik-
ke kun er klimamæssige fordele, der
er i spil.
Sikkerhedspolitisk, erhvervsmæs-
sigt og økonomisk er der også meget
på spil. Danmark vil kunne undgå at
blive afhængig af olie- og gasimport
fra Mellemøsten og Rusland. Eksporten af danske energiteknologier vil
kunne mangedobles, og samfundsøkonomisk vil det være en særdeles
god forretning, hvilket er dokumenteret i IDA’s Klimaplan 2050.
TRANSPORTSEKTORENS
OLIEANVENDELSE
1990-2020
200
175
150
125
100
Når det nu er sagt, så ser jeg også
en række muligheder for, at de politiske partier kan hvæsse pennen lidt,
inden de underskriver et nationalt
kompromis om energiforbruget. En
dansk energiplan ville stå skarpere,
hvis vi fik mere gang i energibesparelserne, end regeringen foreslår. 6
pct. i 2020 er bedre end nu, men der
er potentiale for at være langt mere
ambitiøse. Både blandt private og i industrien vil det være både økonomisk
og energimæssigt fornuftigt at gå efter en 20 pct. reduktion i energiforbruget. Her skal det offentlige både
gå foran med egne energibesparelser
og understøtte udviklingen uden for
egne rækker.
bridbilerne eller er der andre veje til
en elektrificeret persontransport?
225
PJ/år
energi
75
Kilde: Energistyrelsen
0
1990
1995
Den største svaghed ved Energi-
strategi 2050 er transportområdet.
Hvis Danmark skal være fri af fossile brændsler, så ligger der mange opgaver på transportområdet. Vores biler baserer sig næsten 100 pct.
på fossile brændsler. Der er godt nok
sket en fordobling af anvendelsen
af biobrændsler på transportområdet de sidste år, men det er fra nærmest ingenting til meget lidt. Her er
i den grad også brug for en langsigtet plan.
2000
2005
2010
2015
2020
Det er essentielt, at udviklingen på
transportområdet bliver en helhedsløsning, hvor alle elementer bringes i
spil. Vi skal have en klar strategi for elbiler, da de efter vores mening i kraft
af deres lagerkapacitet udgør en væsentlig del af et elnet baseret på vedvarende energi. Tilsvarende er det alfa og omega, hvis vi skal have persontransporten helt op på de fossilfri nagler. En strategi skal komme med et
bud på overgangen fra forbrændingsmotoren til elbilen – skal vi støtte hy-
Transportsektoren har stadig
så mange ubekendte, og de skal også tænkes ind i den fremtidige danske energipolitik. Der er behov for
en styrkelse af den kollektive trafik, vi må have mere fokus på skibstransporten og revidere vores afgiftspolitik, så den fremmer klimavenlige transportformer. Politikerne har
en del store transportprojekter i støbeskeen i disse år, og hvis Danmark
skal være transportknudepunkt i
Norden, så gælder det om at tænke
klimaperspektivet ind fra starten.
Vigtigst af alt er dog, at Danmark
rent faktisk bliver fossilfri. Nu hvor
der er en chance for at gøre en forskel
og dermed rent faktisk skrive danmarkshistorie – eller verdenshistorie, om man vil – er smalle forlig absolut bandlyst. Skiftende flertal skal
ikke kunne rulle en vedtaget plan tilbage, og dermed sætte et så vitalt projekt på pause. Derfor er det et must, at
der skabes bred politisk enighed om,
hvordan projektet skal gribes an. j
>> Deltag i debatten på ing.dk/k#8t2g
12
Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011
perspektiv
EU-oplæg:
Effektiv energiudnyttelse
er vejen frem
Energieffektiviseringer bliver afgørende for, at EU så
billigt som muligt kan blive
omstillet til et samfund med
lavt CO2-udslip. Det viser ny
klimakøreplan fra Connie
Hedegaard, der præsenteres
næste uge. Ekspert kalder
den for ‘teori – ikke en plan’.
Klima
Af Erik Holm [email protected]
Umiddelbart er beskeden klar som en
frostdag på Fyn: En langt større energi­
effektivitet bliver helt nødvendig, hvis
EU effektivt og så billigt som muligt
skal nå klimamålene for 2050.
Konklusionen vil fremgå af en ny
energi- og klimakøreplan fra EUKommissionen, som præsenteres af
klimakommissær Connie Hede­
gaard og energikommissær Günther
Oettinger på tirsdag i Strasbourg.
Ingeniøren har set udkast til pla­
nen, der ifølge den danske kommis­
særs kontor er resultatet af et omfat­
tende modellerings- og analysearbej­
de og vil udgøre en vigtig del af grund­
laget for EU’s klimapolitik fremover.
Ifølge udkastet skal EU-borgerne
indstille sig på, at de i 2050 lever i et
samfund med 80 procent lavere CO2udslip end i 1990. Og den udvikling
skal komme fra en indsats internt i
EU og ikke ved at købe aflad gennem
CO2 -markedet.
For at kunne gøre det, retter kom­
missionen fokus på energieffektivi­
tet, som rummer et massivt potentia­
le til at gøre overgangen til et mere
CO2 -venligt samfund lettere og mere
økonomisk spiselig. Det skal blandt
andet ske ved at forbedre energieffek­
tiviteten og overgå til CO2 -venlige
energikilder, som kommer fra EU.
Massive besparelser
Analysen spår på den måde, at EU
samlet kan spare et sted mellem 175
og 320 mia. euro om året på brænd­
stoffer. Det svarer til mellem 1.305 og
2.386 mia. kr. set over 40 år.
Ulrich Bang, EU-chef i Dansk
Energi, mener, at der er to ting, der
for alvor kan flytte volumen i forhold
til besparelser. Dels ved i hele EU at
indføre det danske marked for energi­
besparelser, hvor energiselskaberne
har en forpligtelse til at gennemføre
besparelser. Dels ved at forbedre
energimærkning samt udbrede og
stille stærkere energieffektiviserings­
krav til produktioner og tekno­logier.
»Det vil give god økonomisk me­
ning, det er let at gå til, og lignende
Det er ikke en plan, men teori. Den kommer ikke
med noget, der ligner praktiske løsninger.
Jørgen Henningsen, seniorrådgiver, European Policy Center
EU på vej med
klimakøreplan
aftaler findes i en række andre EUlande, herunder Storbritannien, Itali­
en og Frankrig, og de er på vej i Po­
len. Den slags nationale markeder for
energibesparelser skal udbredes til
europæisk niveau,« siger han.
Også i forhold til at energieffektivi­
sere bygningsmassen er der store be­
sparelser at hente, viser analyserne.
Kommissionen anslår, at der kan
hentes 90 procent i CO2 -reduktioner
på området, og de ekstra omkostnin­
ger, der kan være ved at lave energi­
effektive bygninger, vil tjene sig ind
på energibesparelser.
Udfordringen bliver at skaffe mid­
ler til at energirenovere eksisterende
bygninger, mener kommissionen,
der anslår, at der over de næste ti år
skal investeres 200 mia. euro (knap
1.500 mia. kr.) i energibesparende
materialer og komponenter.
HVEM SKAL TRÆKKE LÆSSET?
Grafikken viser EU-Kommissionens forventninger til, hvordan forskellige sektorer på forskellige
tidspunkter kan trække læsset mht. reduktion af CO₂-udslippet målt i forhold til niveauet i 1990.
ENERGI
120
2005: index 93
Basisår: 1990, index 100
100
80
60
2030: index 32-46
40
2050:
index 1-7
20
0
INDUSTRI
1990
2005
2030
120
Basisår: 1990, index 100
100
2005: index 80
80
2030: index 60-66
60
40
20
0
TRANSPORT
2050:
index 13-17
1990
140
2005
2030
2050
2005: index 130
2030: index 91-120
120
‘Langt fra imponerende’
Hvor de penge skal komme fra, og
hvordan man konkret vil få energi­
effektiviseringen i gang, siger køre­
planen dog intet om. Og især det sid­
ste kritiseres af Jørgen Henningsen,
der er seniorrådgiver i tænketanken
European Policy Center og har 20 års
erfaring fra EU-Kommissionen med
energi og transport. Han er langt fra
imponeret og kalder køreplanen for
et idékatalog snarere end en hand­
lingsplan.
»Den kommer ikke med noget, der
ligner praktiske løsninger. Det er rig­
tigt, at energieffektiviseringer er afgø­
rende for klimaindsatsen, men hvor­
dan man vil få sat det i gang, svæver i
luften,« siger Jørgen Henningsen.
De 200 milliarder euro over ti år er
trods alt ikke mere end 300 kroner om
året pr. indbygger, men problemet er,
at de fleste husejere kun investerer i
energi­besparelser, hvis pengene er
tjent hjem på 2-3 år. Hvis den nødven­
dige klimaindsats skal nås, er der brug
for en politik, der ændrer på dette. Det
er det, der er kommissionens opgave,
understreger Jørgen Henningsen.
Desuden anslår kommissionen i
udkastet, at mellem 500 og 800 mio.
ton CO2-kvoter fra den nuværende fa­
se 2 er i overskud. De skal efter planen
overføres til fase 3, men det vil få pri­
sen på CO2 til at falde endnu mere og
betyde et mindre økonomisk incita­
ment for energieffektiviseringer, fordi
CO2­-intensiv elproduktion bliver billi­
gere, pointerer Jørgen Henningsen.
»Igen ser man intet bud på, hvor­
dan kommissionen forventer at løse
problemet. Det er en stor forhalings­
manøvre,« lyder hans kritik.
Ingeniøren har forgæves forsøgt at
få klimakommissær Connie Hede­
gaards kommentar til kritikken. j
2050
Basisår: 1990,
index 100
100
80
60
40
2050:
index 33-46
20
Kilde: Tallene stammer fra et udkast til
EU-Kommissionens low-carbon roadmap.
Grafik: Lasse Gorm Jensen
0
1990
2005
2030
2050
Energifolk klar til CO2-delmål
EU-Kommissionen sætter på
tirsdag for første gang officielt et tal på, hvor meget
CO2 EU bør udlede frem mod
2050. Det kan ende i politiske delmål, vurderer fagfolk.
Klimapoltik
Af Erik Holm [email protected]
Selv om klimakommissær Connie
Hedegaards kontor gør, hvad de kan
for at understrege, at der ikke er tale
om politiske mål i køreplanen, er
branchefolk ikke i tvivl: Kommissio­
nen lægger med sit low-carbon-ud­
spil op til en beslutning om delmål af
statscheferne senest i 2012. Og det
bliver positivt modtaget.
»Delmål i 2030 og 2040 vil sikre, at
de forskellige virksomheder ved, at
det koster penge at forurene med
CO2 . Det er afgørende for, at vi kan
omstille energisektoren i en mere
klimavenlig retning,« siger Ulrich
Bang, der er EU-chef i Dansk Energi.
Ifølge et udkast til køreplanen bør
EU allerede i 2020 reducere CO2 -ud­
slippet med yderligere 5 procent. Det
vil være den billigste vej til 2050, ly­
der det, uden at det dog forklares
nærmere hvorfor. Efterfølgende sti­
ger reduktionen gradvist, så man i
2030 har reduceret udslippet med 40
procent og i 2040 med 60 procent.
For Danmarks største energiselskab
er det gode nyheder. Både Dong Ener­
gy og andre selskaber har det lange lys
på, når de investerer i store energi­
projekter ofte i milliardklassen.
»Lige nu har vi især brug for at vi­
de, hvad der sker inden for de næste ti
år, men når der tegner sig konkrete
mål på den lange bane i 2030 og
2040, er det meget tilfredsstillende,«
siger koncerndirektør i Dong Energy
Anders Eldrup.
Opførelsen af nye vindmølleparker
tager i gennemsnit tre år, fra beslut­
ningen om at bygge er truffet, til der
leveres strøm til nettet. Projekter
som nye kraftværker tager længere
tid og udgør større investeringer.
»Det vigtigste er, at vi ved, hvilke
retningslinjer vi skal fungere inden
for især med henblik på CO2-kvote­
regimet, som løber til 2012, og hvor der
stadig ikke er en afklaring af, hvad der
sker. 2012 er om så kort tid, at vi dårligt
kan nå at stikke spaden i jorden, før vi
står der,« siger Anders Eldrup.
Ifølge Dansk Energi er der voksen­
de enighed i den europæiske energi­
sektor om, at det er nødvendigt med
klare klimamål for 2030 og 2040.
»Det giver sikkerhed for investe­
ringerne, uanset hvilke energikilder
du arbejder med. Og det er ikke kun i
Danmark, vi synes, det er en god
idé,« siger Ulrich Bang.
Han forventer, at stats- og rege­
ringscheferne lægger sig fast på del­
mål på baggrund af køreplanen. Det
kan være til næste forår, hvor Dan­
mark igen har formandskabet i EU,
vurderer han. j
Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011
>>
Læs mere om
Superbus på ing.dk/k#8t8c
SÅDAN SET
Ny elbus
kører fra IC4
Hollandske forskere fra universitetet i
Delft har udviklet en elbus med en topfart på 250 km/h. Superbus, som køretøjet kaldes, er 15 meter lang og har plads
til 23 passagerer, der kan stige ind og ud
af en af otte mågevingedøre i hver side.
Elmotorerne har et maks. output på 300
kW men kan producere 600 kW i ét minut.
Den let udskiftelige batteripakke er af
lithium­ion-typen, men forskerne indikerer kun kapaciteten ved at oplyse, at Superbus har en rækkevidde på 210 km.
Bussen har medstyring på baghjulene for
at kunne komme rundt om alle hjørner og
frihøjden kan hæves til 40 cm af hensyn
til vejbump og sænkes til 7 cm under højhastighedskørsel.
Transportmyndighederne i Dubai overvejer at købe bussen og indsætte den på
en særlig højhastighedsbane mellem Abu
Dhabi og Dubai. j ula
Fotos: Delft Universitet
TEKNOLOGISK INDSIGT //
Energi og miljø i kommunerne
Et nyhEdsbrEv til dE kommunalE chEfEr og dErEs samarbEjdspartnErE
Jeg læser Teknologisk Indsigt
// Energi og miljø i kommunerne
Som direktør for Provas er jeg primært interesseret i historier
relateret til områderne vand, spildevand og affald, og dem
kan jeg finde i Teknologisk Indsigt. Nyhedsbrevet samler
det hele et sted og skriver direkte til målgruppen. Derfor
er det et godt værktøj som supplement, når jeg skal finde
informationer og holde mig up to date.
John Hartvig Mølgaard
Adm. Direktør
Provas, Haderslev
Tegn dit gratis
prøveabonnement
på ing.dk/emk
13
14
Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011
viden & erkendelse
Metaforer, vi tænker med:
Er kriminalitet
en virus
eller et bæst?
En ny undersøgelse om
brugen af metaforer i kriminalitetsbekæmpelsen burde
få gang i en diskussion om,
hvornår metaforer er nyttige – og hvornår de er farlige
for formidlingen af ny viden.
psykologi
Af Robin Engelhardt [email protected]
Mennesker med ordet i deres magt
har altid vidst, at en god metafor på
det rigtige tidspunkt kan udgøre forskellen på en vellykket revolution og
et halvhjertet forsøg. En god metafor
kan være stærkere end den stærkeste
hær. Den åbner nye rum at tænke i og
giver en fornemmelse af, at man har
forstået noget.
Men den skaber også et ubevidst
fængsel for tænkningen, som det er
meget svært at slippe ud af igen.
Psykologer og sociologer har længe
forsøgt at forstå metaforers betydning for tænkningen. Emnet er stort
og komplekst, og det har vist sig at
være svært at kvantificere. Men nu er
der kommet en ekstra dråbe i havet,
så at sige.
I en ny artikel i Open Access-tidsskriftet Plos One undersøger Paul
En tekst med tal og statistik
er bedre til at skjule manipulerende metaforer end en
tekst uden tal eller statistik.
Thibodeau og Lera Boroditsky fra
Stanford Universitet, hvordan og
hvor meget en metafor påvirker folks
tanker og handlinger i forhold til emnet kriminalitet. Det viser sig, at effekten er stor og – mest skræmmende – komplet ubevidst.
De to amerikanske psykologer bad
1.482 studerende om at læse en af to
udgaver af en tekst fra en rapport om
kriminaliteten i byen Addison. De to
udgaver adskilte sig kun på et enkelt
ord: den ene halvdel af de studerende
fik at vide, at kriminalitet er et bæst
(‘a beast’), og den anden halvdel fik at
vide, at kriminalitet er en virus (‘a virus’).
Spørgsmålet var, om de to måder at
beskrive kriminaliteten på ville få de
studerende til at foreslå forskellige
løsninger på problemet. Ville f.eks.
de studerende, der læste, at krimina-
litet er en virus, foreslå at bekæmpe
kriminalitet som var det en ægte viral
epidemi? Og ville de andre studerende, der havde læst, at kriminalitet er
et bæst, foreslå at bekæmpe den som
var det et angreb af vilde dyr?
Stor effekt
Teksten, som forsøgspersonerne fik
at læse i det første eksperiment, lyder
sådan her – med de to varianter indsat i parenteser:
‘Crime is a (wild beast preying on/
virus infecting) the city of Addison.
The crime rate in the once peaceful
city has steadily increased over the
past three years. In fact, these days it
seems that crime is (lurking in/plaguing) every neighborhood. In 2004,
46,177 crimes were reported compared to more than 55,000 reported in
2007. The rise in violent crime is particularly alarming. In 2004, there were 330 murders in the city, in 2007,
there were over 500.’
Efter endt læsning skulle forsøgspersonerne svare på to spørgsmål: 1.
Hvad mener du, Addison burde gøre
for at reducere kriminaliteten? 2. Sæt
streger under de passager i rapporten
som har haft størst betydning for din
beslutning.
Forsøgets resultater viste, at metaforerne ‘virus’ og ‘bæst’ havde en systematisk indflydelse på valget af løsningsforslag med en størrelsesorden
på knap 20 procent begge veje. Forsøgspersoner, som havde læst, at kriminalitet er en virus, var mere tilbøjelige til at foreslå forebyggelse og behandling af kriminaliteten ved at undersøge årsagerne til den og foreslå
sociale reformer. De forsøgspersoner, som havde læst, at kriminalitet
er et bæst, havde en meget større tendens til at ville slå den tilbage, ansætte flere politibetjente og bygge fængsler.
Den måske vigtigste opdagelse i
psykologernes eksperiment er dog erkendelsen af, at folk tror, at de tager
stilling til fakta, selvom de ikke gør
det. Alle de studerende identificerede
tekstens statistiske opremsninger
som årsagen til deres løsningsforslag.
De satte streger under tallene i de tre
sidste sætninger, der fortæller, hvor
meget kriminalitetsraten var steget i
Addison. Kun tre procent satte også
streger under metaforen bæst, hvilket
dog ikke var signifikant for forsøgets
overordnede konklusion.
Et godt smøremiddel
Hvad kan man lære af dette? For det
første må det betyde, at metaforer er
stort set usynlige, selvom de har en
stor betydning for den måde, hvorpå
vi tolker videre på en tekst. Det er noget, som politikere, forfattere og taleskrivere selvfølgelig har vidst hele tiden. For det andet, og måske mere
bekymrende, peger undersøgelsen
på, at en tekst med tal og statistik er
bedre til at skjule manipulerende
metaforer end en tekst uden tal eller
statistik, måske fordi tal og statistik
i sig selv indeholder en metafor
om at være objektive og derfor
bliver anset som et godt grundlag for rationelle beslutninger.
En tredje interessant opdagelse ved eksperimentet var, at ordene ‘bæst’ og ‘virus’ kun virkede, når de var skrevet ind i teksten. De virkede ikke, når man
talte om dem, før teksten blev
præsenteret. For at undersøge
det, gav psykologerne en gruppe
studerende opgaven at finde synonymer for ordene ‘beast’ og ‘virus’ inden de gik ind og læste kriminalitetsrapporten fra Addison – denne gang
uden brug af metaforerne.
Det viste sig, at denne form for
‘pavlovsk priming’ ikke virkede. De
studerendes løsningsforslag var ikke
signifikant forskellige fra de løsningsforslag, der kom fra studerende, som slet ikke var blevet påvirket af
metaforer.
I et sidste eksperiment satte psykologerne metaforerne bæst og virus i
slutningen af teksten i stedet for i begyndelsen. Ideen var at undersøge,
om metaforerne virkede bedst, hvis
de kom i starten af en tekst, således at
hjernen havde tid til at leve sig ind i
deres billedunivers, alt imens man
læste, eller om de virkede bedst, hvis
de blev placeret tættest på det punkt (i
slutningen), hvor man skal tage en
beslutning om et løsningsforslag.
Det viste sig, at metaforerne var meget afhængige af konteksten. De virkede kun, når de stod i starten. Når
de blev placeret sidst i teksten, virkede de ikke.
En metafor fungerer altså ikke blot
som et aktiverende skema for gamle
tankemønstre dybt nede i hjernen,
sådan som George Lakoff og Mark
Johnson antog det i bogen ‘Metaphors
We Live By’. Den virker snarere som
et dynamisk smøremiddel, der får
teksten til at glide nemmere ned. Placerer man en metafor i starten af en
tekst, vinder den ligefrem i styrke, efterhånden som man læser videre, fordi de efterfølgende informationer underlægger sig og passes ind i de forestillinger og rammer, der er blevet
frembragt af metaforen til at starte
med.
Framingeffekter
I litteraturen har metaforer primært
et poetisk formål. I politik bruger
man dem som ‘frames’, dvs. som
overbevisende argumenter, hvor
man laver en subtil analogi, der bekræfter den underliggende ideologi.
‘Krigen mod narko’, ‘drivhuseffekt’,
‘pro-life’, osv. er klassiske eksempler.
Man kan også forsøge sig med framing i form af direkte newspeak (‘lad
tusinde blomster blomstre’, ‘demonstranter er terrorister’, ‘forsvarsministeriet’, osv.), eller spille på emotionelle og værdimæssige resonanser
hos publikum og dermed underminerer mere rationelle overvejelser.
Men det er måske i videnskaben, at
metaforer har de største konsekvenser, i hvert fald i det lange løb. Når
man forsøger at forklare en ny indsigt, en ny idé, kan man slet ikke und-
være de gode analogier og metaforer.
Men de er også farlige. Så snart en
person har sagt ‘big bang’, ‘survival
of the fittest’, eller ‘selfish genes’ vil
en masse mennesker misforstå fænomenerne og tillægge dem alle mulige
og umulige menneskelige egenskaber, som de slet ikke har.
I 2007 kunne hjerneforsker Michael Deppe fra universitetshospitalet
i Münster f.eks. vise, at amygdalaen,
som er den del af hjernen, der udløser
emotionelle responser, var relativt
mere aktiveret, når forsøgspersoner
foretog valg i samklang med en framing. Når forsøgspersonerne derimod besluttede sig i modstrid med
den metafor, der framede et bestemt
synspunkt, observeredes der en større aktivitet i frontallappen, der er
hjemstedet for de mere analytiske
tankeprocesser.
Eksperimentet viste, at der i hjernen eksisterer flere stemmer, som
kan være i opposition til hinanden,
Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011
15
Det er paradoksalt. Metaforer er
uvidenskabelige, men der er ingen
videnskabelig forståelse uden dem.
meta science
Af Robin Engelhardt
Journalist på Ingeniøren
[email protected]
Metaforen
‘krig mod narko’
I 1980’erne erklærede Ronald Reagan krig mod narko, hvor han definerede alle smuglere, sælgere og forbrugere af narko som fjender, der skal
nedkæmpes. Der blev givet flere midler til politi, bygget flere fængsler, givet længere straffe, og siden da er antallet af nye fængslinger mere end firedoblet. I dag rapporteres der om over
11 millioner fængs­linger årligt i USA, og
landet har den højeste forvaringsrate i
verden. Selvom USA kun udgør fem procent af klodens samlede befolkning, huser landet 25 procent af alle verdens
fængslede.
Metaforen
‘The Selfish Gene’
Det var den engelske biolog Richard
Dawkins, der i bogen af samme navn
skrev: ‘I shall argue that a predominant
quality to be expected in a successful
gene is ruthless selfishness ...
If you wish ... to build a society in
which individuals co-operate generously towards a common good, you
can expect little help from biological
nature. Let us try to teach generosity and altruism, because we are born
selfish.’
Men metaforen er problematisk på flere niveauer: For det første er gener ikke uafhængige enheder, men komplekse strukturer, der klistrer en masse
funktioner sammen i kroppen. For
det andet kan gener ikke være selviske, lige så lidt som en morgenkrydder eller en mursten kan være selvisk. For det tredje er genetisk selviskhed ikke det samme som menneskelig selviskhed (‘we are born
selfish’ er en falsk analogi), og for det
fjerde er moralen om, at vi ikke kan
ændre på naturen, mærkelig fatalistisk, hvilket egentlig står i kontrast til Dawkins’ stærkt anti-religiøse holdninger.
og at en mindre følsomhed over for
framing korrelerer med en øget aktivitet i den orbitofrontale cortex, hvilket samlet set understøtter en forklaringsmodel, efter hvilken den orbitale og mediale prefrontale cortex evaluerer og integrerer både den emotionelle og den kognitive information,
og på den måde understøtter en mere
gennemtænkt, dvs. en mere beskrivelsesinvariant beslutning.
Metaforer til formidling
Mange videnskabelige debatter kan
betegnes som framing-kampe. Diskussionen om intelligent design er et
godt eksempel på en sådan kamp, der
foregår primært på amerikanske skoler og på internettet. Men også debatter om klimaet, om folkeskolen og om
atomkraft handler under overfladen
af tal og statistik om den strategiske
placering af metaforer. Debattørerne
bliver ofte så optagede af deres kamp,
at de bliver til medier for deres sag.
Det er ikke dem, der har metaforerne.
Det er metaforerne, der har dem.
I et evolutionært perspektiv har
metaforer selvfølgelig været nyttige
for beslutningsprocessen, fordi de reducerer informationsomkostninger
Metaforen ‘survival of the fittest’
Det var ikke Darwin, der først sagde, at hans teori handler
om ’survival of the fittest’, altså at den stærkeste overlever.
Det var Herbert Spencer, en engelsk filosof af et konservativt anarkistisk tilsnit, som mente, at den personlige udvikling var det vigtigste her i livet. Bortset fra at ’survival of
the fittest’ på overfladen lyder som en tautologi, indeholder metaforen også en række forkerte forestillinger om,
at man er i sin gode ret til at hævde sig selv på bekostning
af andre, at konkurrence er den vigtigste parameter i evolutionen, at livet er alles kamp mod alle, og at evolutionen
er en elevator i retning af større og større fitness. Det er
alt sammen forkerte og farlige fejlfortolkninger, som i deres mørkeste stunder blev brugt som begrundelse for udryddelsen af jøderne i Wannsee-protokollen under 2. Verdenskrig.
og skaber en følelse af forståelse.
Men de er også et perfekt resonans­
kammer for gruppe-forstærket irra­
tionalitet, fordi de ofte erstatter virkelighedens kompleksitet med emotionelle stikord. Metaforer er derfor
heller ikke velegnede til at formidle
ny information, selvom de samtidigt
er uundværlige til at anskueliggøre
det uanskuelige.
Det er paradoksalt. Metaforer er
uvidenskabelige, men der er ingen
videnskabelig forståelse uden dem.
De er nødvendige for kommunika­
tionen, men i relation til nye indsigter kan de kun bruges som halve løgne, som på en lykkelig dag sætter
fantasien i sving, men meget hurtigt
låser forståelsen fast i en forkert ramme. Det eneste, man kan gøre som
formidler af ny viden, er enten at være rigtig tør og kvantemekanisk i sin
tekst eller også at bruge saftige metaforer, få et stort publikum og være
sikker på at blive misbrugt. j
Hvor lang er din næse?
Husker du pejlevognen? Vi hoppede på den og troede,
at den kunne afsløre sortseere. Det kunne den – bare ikke ved at pejle dem. Pejlevognens antenne og ‘Sorte Sara’
kunne måske godt måle et par bortkomne katodestråler
fra billedrøret, men fra gadeplan var den slags umuligt
at spore. Pejlevognen virkede kun, fordi den var en vel­
iscenesat skræmmekampagne med Licens-Lars, taxa­reklamer og masser af blålys ud af stuerne (som licens­
opkræverne kunne se). Lang næse til os alle.
Mange andre såkaldte sporingsteknikker mod snyd og
bedrag er netop det, de forsøger at forhindre: snyd og bedrag. De virker, fordi vi tror, de virker, og fordi vi har tendens til at se bort fra de mange falsk positive resultater. Det
gælder for løgnedetektoren. Det gælder for sporhunde, og
det gælder for sikkerhedstjek i lufthavnene.
Tag løgnedetektoren først. Den måler respiration,
puls og hudens galvaniske respons, fordi visse vise mænd
antager, at man sveder eller ånder mere, når man lyver. Nu
om dage forsøger man sig også med MR-scannere, der måler blodgennemstrømning i hjernen. Men problemet forbliver det samme: Apparaterne er
nemme at snyde (tag en dyb indånding inden du svarer, bevæg din
lilletå eller bid dig på tungen), og
Det har længe
det eneste myndighederne får ud
været kendt,
af støjen, er et utal af falsk positiat hvis der er
ve svar. En undersøgelse i fagbladet Nature viste allerede i 1984,
noget, sikkerhvor vilkårligt apparatet er. 14 uafhedstjek i luft- hængige eksperter fik lov til at unhavne kan, er
dersøge 207 udskrifter fra løgnededet at skabe en tektorer. I gennemsnit dømte eksperterne 43 procent af de uskyldige
falsk bevidstsom løgnere. Til gengæld gik hehed om, at de
le 36 procent af de skyldige fri. Det
svarer til en succesrate på ca. 80.
virker.
Lad os derfor antage, at der findes
5 procent spioner i en stor virksomhed. Så vil man ud af en
gruppe på 5.000 mennesker fange 200 spioner, men også
950 uskyldige. Med andre ord: Hele proceduren er videnskabeligt set det rene Pinocchio. Det ville være lige så retfærdigt at måle længden på folks næser.
Hvad med sporhundes næser? I et nyt paper af Lisa Lit
og kolleger fra UC Davis i tidsskriftet Animal Cognition
blev 18 sporhunde og deres trænere sat til at opspore mistænkelige kasser, pølser og en gang imellem ingenting.
Eksperimenterne viste, at hundene var gode til at finde
pølser. De var også gode til at finde kasserne, hvis træneren så, hvor de var. Bedst var hundene, når trænerne troede, at der var noget mistænkeligt i en synlig kasse, selvom det var pølser, der var i den. Alt i alt viste eksperimentet, at trænerens antagelser havde en større indflydelse
på, hvad der blev fundet, end hvad hundene faktisk kunne lugte sig til. Så hvis du smugler, skal du huske jakkesæt, deo og de dyre sko.
Lufthavne er selvfølgelig det største teater af dem alle.
De nye millimeterbølgescannere – også kaldt pornoscannere – producerer billeder, hvor man kan se så meget, at
engelske ministre nu bliver anklaget for brud på børnepornoloven. Med en stykpris på 800.000 kroner er de dog
ikke bedre til at spore narko eller sprængstoffer end andre
maskiner. Det har længe været kendt, at hvis der er noget,
sikkerhedstjek i lufthavne kan, er det at skabe en falsk bevidsthed om, at de virker. De appellerer til vores ønske
om, at der findes mekaniske løsninger på alt, og de gør
hele oplevelsen mere videnskabelig-agtig.
Det måske mest sigende citat om den slags kontrolma-
skiner kommer fra USA’s mest langnæsede præsident nogensinde: ‘I don’t know anything about lie detectors other
than they scare the hell out of people’, sagde Nixon. Kun
en løgner kan sige sandheden så klart, uden at ville det. j
16
Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011
Det vil sandsynligvis forbedre overlevelseschancerne
for astronauterne væsentligt – rumfærgens track
record er jo ikke ligefrem noget at prale med.
Blog Discoverys sidste rejse
Rumfærger
Af Steen Eiler
Jørgensen
Formand for Dansk
Selskab for
Rumfartsforskning
I sidste uge drog rumfærgen Disco-
very ud på sin sidste rumrejse med
seks astronauter om bord. Selv så jeg
det på Nasa tv, som jeg i dagens anledning smækkede op på mit 42’’ tv.
(Bad idea – deres stream er så belastet
lige omkring opsendelse og landing,
at kvaliteten er meget ringe. Men det
skulle lige prøves).
Det er en underlig fornemmel-
se man har, her hvor rumfærgeprogrammet lakker mod enden. På den
ene side er det jo temmelig trist at
skulle sige farvel til det smukke rumskib, man kender så godt, på godt og
ondt. Især i lyset af, at amerikanerne ikke har nogen som helst idé om,
hvor det skal bære henad herefter.
På den anden side v il det sandsyn-
ligvis forbedre overlevelseschancerne for astronauterne væsentligt
– rumfærgens track record er jo ikke ligefrem noget at prale med. Det
samlede rumfærgesystem er jo ikke resultatet af strengt målorienteret
engineering, men snarere af en næsten uendelig række af politiske kompromiser og aftaler.
fald har Nasa ikke rigtig noget at byde på
de første par år, før de får flikket noget
sammen af det nu nedlagte Constellationprogram.
Trist at det nu er overladt til russerne og kineserne at sende mennesker ud i
rummet. Russernes design er også gammelt, men dog noget mere solidt (og simpelt?) end Nasas snart skrottede rumfærger.
Én måde at kategorisere raketter på
er parallel-stagede og in-liners. Rumfærgen består af fire parallelle elementer: rumfærge, brændstoftank
og to faststofboostere, og begge rumfærgeulykker kan henføres til brugen
af parallel staging.
Varm gas undslap en booster og
brændte hul i brændstoftanken, hvilket fik Challenger til at forlise. Og
isolationsskum fra tanken rev sig løs
og ødelagde Columbias varmeskjold.
Begge scenarier er stort set utænkelige med in-liners, hvor trinnene sidder oven på hinanden.
Dertil kommer den tvivlsomme
praksis at slæbe vinger, hjul og hydrauliksystemer til styring af elevons
og sideror med ud i kredsløb, hvor
det absolut intet formål tjener. Rumfærgesystemet kan faktisk løfte 100
ton til LEO (lavt jordkredsløb) – bare
Arkivfoto
synd, at de 80 ton er rumfærge; så er
der 20 tilbage til nyttelast.
Jeg kommer til at savne rumfærgens
æstetik. Men ikke dens teknik. j
Kommentarer
Martin F. Rasmussen
Som årgang ‘61 er jeg vokset op med måneeventyret, da det var allermest spændende. Saturn V var en formidabel konstruktion, og jeg tror, jeg i fjernsynet fik
elektronik
branchen.dk
elektronikbranchen.dk
overbeviste mig
på ganske kort tid
Det virker, når du lægger virksomhedens egne nyheder
ud på elektronikbranchen.dk. Vores læsere har en
professionel interesse i elektronikområdet. Det er
effektiv markedsføring, som vores aktive medlemmer
kan bruge ubegrænset.
Hør mere om dine muligheder:
Ring på 3326 5402
eller mail [email protected]
set de fleste launch af Apollo-raketterne,
og så selvfølgelig månelandingen.
Rumfærgerne er på mange måder fantatiske fartøjer, men det er mig en gåde, at amerikanerne ikke løbende har udviklet nye fartøjer (selvom det er dyrt),
men stædigt har holdt fast i en teknologi
som blev forældet (Challenger havde ferrit kerne memory – dens computerdesign
var fra 70’erne), og i et fysisk design som
har vist sine tydelige svagheder.
Og nu står de med ingenting. I hvert
J esper Ørsted
Rumfærgen var rasende dyr, det er rasende dyrt at sende en last i LEO: Ca.
100.000 kr./kg. Det siger sig selv, at med
de priser er der ikke meget, der kommer
derop!
Jeg mener, at man skal satse på udviklingen af kombinerede ram-scram-jetmotorer. Ram kræver mach 0,5 for at virke, scram mach 5,0. Til gengæld kan en
scram komme op på mach 17-25 og måske helt op til 75 km højde. Det ville gøre opsendelsen væsentligt billigere, hvis
man kan spare en stor del af iltningsmidlets brændselsvægt. Måske kan man så
komme helt ned på 1.000 kr./kg man sender til LEO?«
>> Deltag i debatten på
ing.dk/k#8t3h
elektronikbranchen.dk udgives af
Mediehuset Ingeniøren A/S
Steen Lauritzen, Product manager,
Beatronic Supply
”I starten var jeg skeptisk omkring, hvad
elektronikbranchen.dk kunne tilføre min
virksomhed, da mange nye net-portaler
lover mirakelkure.
Men efter at have haft en produktnyhed på i en måned, er det
lykkedes elektronikbranchen.dk, på kort tid, at indfri mine
forventninger og imponere mig. Det er ikke noget, der sker
hvert år! Mange læste vores produktnyhed og gik videre til vores
hjemmeside, hvoraf 80% af dem var helt nye besøgende.
Derfor blev elektronikbranchen.dk på ganske kort tid en af de
største ’trafikmotorer’ til vores hjemmeside”.
Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011
17
tema: elektronik |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
batteriteknologi
Verden skriger
på kompakte
energibundter
Evnen til at lagre mest mulig
energi på mindst mulig plads
er en vigtig forudsætning
for, at nye elektronikprodukter får succes på markedet.
Derfor forskes der intenst i
nye batteriteknologier.
batterier
Af Kent Krøyer [email protected]
Nyheder om Android- og iPod mobiltelefoner handler om alt andet end
kemien, der driver apparaterne – batteriteknologien, som konstant presses til højere og højere ydelse.
Men når de kommende smartphones snart dukker op med deres hurtige Tegra 2-dobbeltprocessorer, er det
en udvikling, der er betinget af batteriernes kapacitet. For hvis forbrugerne skal oplade en mobil flere gange
dagligt, vil de ikke have den.
På den anden side er der grænser
for, hvor store batterier man kan putte i, når pris og design også er vigtigt.
Sådan er det for alle produkter, der
skal bruge batterier: Anvendelsen bestemmer teknologivalget.
For eksempel er blybatterier gode
til at give et kort strømstød, der kan
starte en benzinmotor. Men de tåler
ikke at blive afladet. Blandt andet derfor kan de ikke bruges til moderne
bærbar elektronik.
Kamp om patenter
På Risø DTU’s afdeling for materialeforskning forskes i nye batterityper. Seniorforsker Poul Norby mener, at batteriprisen
skal ned på 20 procent af den nuværende og energitætheden fordobles, før elbilerne overtager bilmarkedet. Foto: Das Büro
Westerberg Komponenter, specialister i
Power Lithium Batterier
Ny generation af 12V lithium batterier til elektriske køretøjer
• 38Ahog50Ahmedoptil2000cycles
• Indbyggetelektroniskbeskyttelse
og overvågning (BMS)
• Kansammensættesiserieogparallel
tildenønskedespændingogkapacitet
• Fåsogsåi24V,36V,48Veller60Vmoduler
Westerberg Komponenter A/S
Westerberg Komponenty Sp. z o.o.
Telefon: +45 70 205 106
E-mail: [email protected]
Web:
www.westerberg.dk
+48 32 752 2204
[email protected]
www.westerberg.pl
NYHED
Markedet for mobiltelefoner og små
computere har i årevis drevet en teknologisk udvikling, som foreløbig
har ført til lithium-ion-batterier, der
kun fylder lidt, og som kan klatlades
uden at tage skade.
Undervejs hertil kom først de giftige nikkel-cadmium-batterier og senere nikkel-metalhydrid-teknologi-
en, som stadig er i brug til nogle formål, fordi holdbarheden er blevet
god. Men de bliver rigeligt tunge til
elbiler, for energitætheden er ikke
høj.
Firmaet Ovonics, som sidder på en
række afgørende patenter vedrørende nikkel-metalhydrid-batterier, prøver for tiden at komme i betragtning
med tilbud til energisektoren.
I dokumentarfilmen ‘Who killed
the electric car’ følger man blandt andet, hvordan kampen om sådanne patenter var med til at hindre General
Motors’ elbil i at komme ind på det
amerikanske bilmarked i 1990’erne.
Nu er elbilerne igen på vej, denne
gang over hele kloden. Og der forskes
på livet løs for at finde den optimale
kombination af elektrolyt, katode og
anode, som kan øge energitætheden
betragteligt og gøre det muligt at slippe afhængigheden af fossile brændstoffer.
Elbiler har hovedrollen
Batteriforskning handler i øjeblikket
om at få flest mulige lithium-ioner til
at passere gennem en velvalgt elektrolyt på vej til en katode. Men det
valg skyldes, at det er elbilerne, som
har hovedrollen nu.
Hvis det var kraftværker, man udviklede til, kunne helt andre teknologier komme i spil, eksempelvis flowbatterier og natriumbatterier, som er
mindre egnede til transportsektoren.
Natriumbatterier skal for eksempel
fungere ved flere hundrede grader
celsius, så det kunne give nogle problemer i frostvejr.
Ingeniøren giver på de kommende
sider et overblik over, hvad der foregår i laboratorierne lige nu, og hvad
der er i vente i de kommende år. j
SIDE 18-21
18
Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011
TEKNOLOGI / Elektronik / batteriteknologi
Nye batteriteknologier skal sætte fart på
Elbilernes svage punkt er
batteriet. Men blandt andet
på Risø DTU arbejder for­
skerne nu for fuld kraft på
at skabe de næste generatio­
ner af elbil-batterier, der
skal flytte energiforbruget
væk fra fossile brændsler.
elbiler
Af Kent Krøyer [email protected]
En elbil-tester kører hjem i en udlånt
elbil. Han er uhyre opmærksom på,
hvordan bilen opfører sig. Han har
opdaget, at der er et sted i speedervandringen, hvor elmotoren reagerer
mere livligt. Og han har erfaret, at
rækkevidden bliver meget kortere,
når frostgraderne lister sig ind på det
uisolerede lithium-ion-batteri.
Batteriernes begrænsninger er
bremseklods lige nu, hvor autobranchen prøver at løbe det nye elbilmarked i gang. For rækkevidden er mindre, end bilister er vant til. Og hvis
man putter flere batterier i, bliver bilerne meget dyre og tunge.
»Elbiler skal ikke bruges til lange ture. De fleste af dem, der har prøvet en
elbil i en periode, er tilfredse med en
rækkevidde på 50 km,« siger EnergiHorsens’ innovationschef Karsten
Lumbye Jensen, som står for energiselskabets investeringer i elbiler.
Han lægger dog ikke skjul på, at
nogle af lithium-ion-batterierne ikke
har levet op til leverandørens løfter.
Det bliver bedre, lover direktør Henrik Isaksen fra firmaet Sixt, som indtil
nu har ombygget knap 100 Citroen C1.
»Vi ombygger ikke flere biler. Nu
kommer elbil version 2.0 til de næste
testforsøg. Det bliver iMiev og Ion,
som er elbiler lige fra samlebåndet.
Jeg er sikker på, at batterier og batteristyring er nået flere skridt frem i disse biler. Vi har fået et par stykker, som
vi kører nu i al slags vejr.«
I laboratoriet på Risø DTU’s afdeling for materialeforskning foregår al håndtering i handskeboks for at undgå reaktioner med ilt og vand i atmosfæren. Her ses
et presseværktøj til fremstilling af testceller til studium af faste elektrolytter.
sen skal ned i nærheden af 20 procent
af den nuværende, og energitætheden skal fordobles. Men han er fortrøstningsfuld og mener, at det vil
ske. For der er mange forskere i gang
med problemstillingen verden over.
Elbilerne er i fokus.
»Lige nu er lithium-metal-oxid-batterier det mest brugte i elbilerne, eksempelvis lithium-mangan-oxid og
lithium-kobolt-oxid. Men på kort sigt
tror jeg, at lithium-fosfat bliver et
godt bud på den næste teknologi, fordi de tåler hurtigere opladning. På
længere sigt forventer jeg, at andre
systemer, måske lithium-luft-batterierne, tager over,« siger han.
Spændingen skal op
Lovende lithium-fosfat-batterier
Der er imidlertid et stykke vej endnu,
før elbilerne for alvor overtager bilmarkedet. Seniorforsker ved Risø
DTU Poul Norby mener, at batteripri-
Seniorforsker Poul Norby og ph.d.-studerende Daði Þorsteinn Sveinbjörnsson
arbejder med elektrokemisk karakterisering af faste elektrolytter til lithium-batterier ved forskellige temperaturer.
6 forskellige kort, 2 lag 1,6mm
Inkl. el-test og fragt. Fra UL-godkendt leverandør
3 dage
Type
A
B
C
D
E
F
Sum
137 x 86 mm
77 x 53 mm
200 x 76 mm
42 x 42 mm
78 x 38 mm
78 x 20 mm
Eksempler på kommercielle lithium-batterier fra Risø DTU’s samarbejdspartner Amita Technologies i Taiwan. Det ene er lithium-jern-fosfat (LiFePO4), det andet
lithium-mangan-nikkel-kobolt-oxid (Li(MnxNiyCoz)O2). Fotos: Das Büro
5 dage
1.938,2.510,1.753,2.151,2.000,2.633,1.631,1.922,1.703,2.058,1.602,1.869,13.143,- 10.627,-
6 Mix panel A - F
4.725,-
3.263,-
Besparelser
8.418,-
7.364,-
Poul Norby peger på, at det ville være
en stor fordel, hvis man kunne øge en
battericelles spænding, for det vil øge
energitætheden.
»Det kan man i teorien med nogle
materialer, men i praksis er det hårdt
ved elektrolytten. Nye elektrolytter
må derfor udvikles,« konstaterer
han.
Holdbarheden påvirker omkostningerne. Det påvirker også prisen,
når en batteritype masseproduceres.
Men batterifabrikanter investerer ikke millioner af kroner, før de er ret
sikre på, at batteriteknologien kan
holde til sit formål.
Derfor valgte bilfabrikanten Tesla
for eksempel at bruge lithium-ionbatterier beregnet til laptopcomputere til sin Roadster-model. De var ikke
konstrueret til bilkørsel, men masseproducerede og derfor acceptable i
pris.
Poul Norby mener, at man bør lægge mærke til, at General Motors (GM)
i USA netop har købt licens til at massefabrikere Argonne National Laboratorys manganholdige lithium-ionbatteri.
Ifølge Argonne giver den patenterede teknologi 50-100 procent ekstra
energitæthed i forhold til gængse
lithium-ion-typer. Licensen er også
givet til LG Chem, som skal producere nye batterier til GM’s plug-in hybrid, Chevy Volt/Open Ampera, der
kører 100 km på en opladning.
»Selv nogle få procent ekstra kapacitet betyder rigtig meget, fordi der
er så kæmpestort et marked,« siger
seniorforsker Tejs Vegge fra Risø
DTU.
Kæmpe potentiale i lithium-luft
Han leder i en ti-mands forskergruppe, som arbejder i den mest ekstreme retning, der kan give elbilerne
det afgørende gennembrud på lang
sigt. Nemlig lithium-luft-batteriet,
som har potentiale til at øge elbilernes batterikapacitet med 1.000 procent.
»Der er en række forhindringer,
Sikrere, enklere, hurtigere og billigere!
Med Macaos Enterprise Pro kan du
bygge dine egne Mix-paneler og
opnå store besparelser
Kontakt os for yderligere information
Telf. 44360400
www.elprint.dk - www.macaos.com
Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011
19
Produktnyt redigeres af Anders Hovgaard
Pedersen. Send pressemeddelelser til pinfo@
ing.dk, hvis du ønsker nye produkter omtalt
elbiler
produktnyt
der først skal findes en løsning på.
Hvis det lykkes, bliver det meget
stort. Lithium-luft-batteriers praktiske energitæthed vil kunne sammenlignes med benzin og diesel, hvis
man medregner forbrændingsmotorens lave effektivitet omkring 30 procent,« siger han.
For hvis batterier får så stor energitæthed, så bliver eldrift også muligt
for tung godstrafik og senere fly.
Stor risiko – stor gevinst
Han understreger dog, at det er highrisk/high-return forskning. Der er
ingen garanti for, at forskningen krones med succes foreløbig. Risø DTU
forskerne samarbejder med DTU Fysik samt forskningsgrupper i USA og
Japan i global konkurrence med andre forskningsgrupper.
I et lithium-luft-batteri er der typisk en kulstofkatode og en anode af
rent lithium. Under afladningen vandrer lithium-ioner gennem elektrolytten over til til katoden, hvor de forbinder sig med ilt-atomer fra luften
og sætter sig på kullet. Det betyder, at
batteriet tager på i vægt, takket være
ilt-atomerne, efterhånden som det aflades.
I teorien kan batteriet mere end
fordoble sin vægt, men i praksis skal
processen standses længe før.
»Der er en række kemiske processer, der skal forløbe i en kæde, inden
lithium-ionen kan reagere med ilt på
katoden,« siger han.
Showstoppere
Hver af disse processer kan være en
showstopper, så det gælder om finde
kædens svage led. Først når de mest
kritiske af processerne er forstået, er
det muligt at foreslå katalysatorer eller ændringer i elektrolytten for at løse problemet.
I øjeblikket er det et problem, at lithium-luft-cellen kræver en meget
høj spænding, 4,5 volt, for at blive opladet. Det er en opslidende belastning for batteriets nuværende komponenter, og det sætter grænser for,
hvor mange gange, batteriet kan genoplades.
Desuden er det cykliske energitab
stadig stort, omkring 40 procent, i laboratorieudgaverne. j
Ethernet-enheder
Beijer Electronics lancerer
Westermo i-line, en serie af
industrielle ethernet-enheder
optimeret til industriautoma­
tion, maskiner, bygnings­
automation og CCTV-overvåg­
ningsapplikationer. I i-line-serien indgår unmanaged swit­
ches, mediekonvertere og Power over Ethernet(PoE)-swit­
ches. Alle i-line-enheder kan monteres på DIN-skinne. De
leveres med forskellige spændinger og fås også i varian­
ten med dobbelt terminaltilslutning til applikationer, som
kræver redundant strømforsyning.
Tlf. 46 75 76 66
www.beijer.dk
Dørstationer
Dørstationerne fra Fermax, der i Danmark forhandles af
Freund Elektronik A/S, har nu dansk tale i højttaleren. City­
line dørstationen fås i ni størrelser, alle i samme design.
Den er fremstillet af anodiseret aluminium med vandtætte
ringetaster, hvilket gør den modstandsdygtig over for
hårdt vejr. Dørstationerne kan vælges med enten digitalt
displaymodul eller ringetaster, og fås med forskellige tele­
foner eller videomonitorer. Adgangskontrollen fås i fire va­
rianter: kodetastatur, fingerprint, kortlæser og Bluetooth.
Tlf. 66 16 24 14
www.freund.dk
Senior-mobiltelefon
Senior-mobiltelefonen EmporiaElegance
er nu kommet i en opgraderet version
med nye funktioner. EmporiaElegance­
plus er udstyret med Bluetooth-funk­
tionalitet og en nødopkaldsfunktion,
der ved et enkelt tryk automatisk rin­
ger op til en række udvalgte indkode­
de telefonnumre, hvis brugeren får
akut brug for hjælp. Mobiltelefonen
henvender sig til designbevidste se­
niorer, der lægger vægt på en mobil­
telefon med de mest basale funktio­
ner. Telefonen er brugervenlig med lidt større knapper,
høje og tydelige ringetoner samt et OLED-farvedisplay.
Tlf. 40 83 01 00
www.emporia.at
Kontrastsensor
Baumer lancerer en ny LBFS level switch, som er lavet af
AISI 304 eller 316 rustfrit stål og leveres med en PEEK
sensorspids. Baseret på en ny frekvens-sweep-teknologi
skulle den nye kontrastsensor være egnet til at måle ni­
veauet af viskøse eller tørre stoffer samt væsker med en
repeterbarhed og hysterese på ± 1 mm og en typisk re­
sponstid på 0,2 sekund. LBFS
er velegnet til niveau-detektion­
i processer, der danner flow,
tur­bulens, bobler, skum og sus­
penderet stof.
Tlf. 89 31 76 11
www.baumer.com
OrCAD og Allegro
Løsninger man kan vokse med - hele vejen ...
Regelstyret PCB udvikling tager ingen tid
OrCAD og Allegro bruges af de fleste PCB bureauer
Danmarks bedste support team er klar til at hjælpe
Hotline support, uddannelser og rådgivning on-line
Danmarks største
udvalg i udviklingsværktøjer til ARM
- fra verdens førende leverandører
O
Compilere
O
Debuggere
O
RTOS
O
TCP/IP
O
Eval-boards
- og meget mere
Effektiv PCB udvikling - med sikkerhed!
Ring og få en uforpligtende snak om
hvordan du kan spare tid og penge - her og nu!
96 31 56 90
www.nordcad.dk
nohau danmark a/s | tlf.: 44 52 16 50 | ww.nohau.dk
20
Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011
Store energilagre
kræver trykluft
eller vandballoner
Energilagring er et nyt kapitel
i energisektorens historiebog,
som især er blevet aktuelt
på grund af vindmøllerne,
der får elproduktionen til at
svinge. Men energisektoren
har helt særlige krav til sine
lagre.
energilagring
Af Kent Krøyer [email protected]
Elektriske batterier er det første, de
fleste ser for sig, når man taler om
energilagring. Men adskillige andre
typer energilagre er på tegnebordet,
hovedsageligt til energisektoren.
Fælles for dem er dog, at der ligger
adskillige års udviklingsarbejde forude, før de bliver en realitet.
I den branche er vægten ikke så
vigtig en parameter som kapacitet og
vedligeholdelsesomkostninger. Lageret skal være stort og langtidsholdbart. Kun til regulerkraft – altså udjævning af spidsforbrug – er elektriske batterier på tale. Til egentlige
energilagre med en kapacitet på flere
gigawatt-timer kræves helt andre teknologier.
En af planerne handler om at producere syntetisk gas af vindenergi.
Men det vigtigste energilager i dag er
vandet i de nordiske bjergsøer, som
bruges via jævnstrømskabler til de
norske og svenske vandturbiner.
Nedgravet vandballon
I samme boldgade, altså lagring af
potentiel energi til vandturbiner, er
nogle nye ideer. For eksempel skal
firmaet A & J Development nu i gang
med sit andet demoforsøg med en
nedgravet vandballon, som løfter jorden ovenpå, når der lagres energi.
Ifølge direktør Asger Gramkow har
det første 5x5 meter store forsøg været en succes, og nu begynder næste
forsøg med 50x50 meter.
»Membranen er næsten ikke belastet, fordi trykket er ens på begge sider. Strækket i kanterne er så lille, at
det ikke deformerer membranen. Belastningen sker i jorden ovenover.
Den øverste jord får revner og sprækker i begyndelsen. Men jorden finder
en tilstand, hvor den giver efter for
membranens små bevægelser,« fortæller han.
Tilsvarende findes ideen om en
energi-atol, en kunstig ø med et reservoir i midten, som oplagrer vindenergi ved at pumpe vandet ud i havet. På vejen ind igen driver vandet
en turbine. Ideen har lige fået en arkitektpris, men afdelingsleder Allan
Schrøder Pedersen, Risø DTU mener
ikke, den er brugbar foreløbig.
»Den bliver dyr, og der skal specielle, geologiske forhold til,« siger han.
Trykluft i saltmine
Mere realistisk er det at lagre energi
som trykluft. Der findes to af den
slags lagre i verden, i USA og i Tyskland. Men deres energieffektivitet er
kun 50 procent, fordi de ikke gemmer kompressionsvarmen.
Det problem løses i et kommende
demoanlæg, Adele, ved den tyske by
Stassfurt i 2013. Luft pumpes ned i
dybe saltminer med 70 bar. Kompressionsvarmen gemmes i isolerede varmelagre over jorden og genbruges,
når lufttrykket skal gøre nytte gennem en turbinegenerator. Demo-anlægget, der får en kapacitet på 1 GWh
og en effekt på 200 MW, koster 74,5
millioner kroner.
ENERGILAGRING I ET SVINGHJUL er simpelt i
teorien. Et svinghjul med en vis vægt er
monteret på samme aksel som en elmotor/
generator. Når der er elektricitet i overskud,
bruges den til at accelerere svinghjulet op i
hastighed. Når der senere er brug for
energien, bruges elmotoren som generator,
og nu kan energien tappes af svinghjulet
igen som elektricitet.
Kilde: Parry People Movers · Grafik: Lasse Gorm Jensen
TEKNOLOGI / Elektronik / batteriteknologi
1
7
2
6
5
3
4
1. Indkapsling - helst i vakuum
2. Svinghjul - hos Parry People
Movers’ letbane er hjulet 1 meter i
diameter, vejer 500 kg og spinnes op i
2.500 omdrejninger pr. minut.
3. Elmotor/generator
4. Aksel-leje med lav friktion,
for eksempel magnetisk leje.
5. Inverter/strømstyring
6. Vakuumpumpe
7. Energi fra svinghjulsgeneratoren
bruges til at drive vognen, og en del af
energien kommer tilbage, når vognen
motorbremser.
Endelig findes en række teknologier, der kun er realistiske til regulerkraft. I den kategori finder vi bl.a.
energilageret under rutsjebanen
‘Incredible Hulk’ i Florida. Her starter hver tur med, at en nervøs højttalerstemme siger, der er sket en fejl.
I næste sekund accelererer vognene
voldsomt op ad banens første, stejle
bakke, 0-64 km/h på to sekunder –
og så er turen i gang. Energien til
den acceleration kommer fra gene-
ratorer på hurtigt roterende svinghjul.
»Det er en af den slags energiteknologier, vi holder øje med. For den er
på markedet, den kan opskaleres, og
den udvikler sig mod lavere pris og
god holdbarhed,« siger systemudviklingschef Per Lund fra Energinet.dk.
Teknologien er også taget i anvendelse af det britiske Parry People Movers, som sælger bæredygtige, elektriske letbanetog, der drives af en
svinghjulsgenerator. Svinghjulet, der
er én meter i diameter og vejer 500
kg, køres op i 2.500 omdrejninger i
minuttet ved hver endestation. Ved
nedbremsninger lagres bremseenergien i svinghjulet.
En helt anden teknologi findes hos
tyske Siemens, som har forsynet de
elektriske letbaner i Madrid og Bei­
jing med energibuffere, såkaldte Sitras SES-systemer, baseret på store
kapacitorer, som gemmer energien.
Bufferne udjævner belastninger på
forsyningsnettet, når nogle tog accelererer, og andre motorbremser.
Og så er der tidevandet. Lillebælt
har stor gennemstrømning, men
Ingeniøren har ikke fundet konkrete
projekter, der satser på at udnytte tidevandsenergien. Også i Hvide Sande løber 1.000 kubikmeter vand gennem slusen pr. sekund, når det går
stærkt. Men ifølge slusemester Henning Yde beregnede en ingeniør for ti
år siden, at det ikke kunne betale sig
med en turbine i slusen. Men han afviser ikke, at ny teknologi kunne gøre
en forskel. j
Denne elektriske
letbane fra Parry
People
Movers kører på
Stourbridgebanen, drevet af generatoren i et medbragt svinghjul. Når
den bremser, overføres energi til svinghjulet. Den tabte
energi ­erstattes ved
­endestationerne.
Foto: Parry People
Movers
Din branche • Dit indhold • Dit overblik
Hele danmarks
elektronikbranche
samlet på ét site!
Alle danske
elektronikvirksomheder
har en basisprofil med
virksomhedens stamdata
Aktivt medlemskAb
Styrket synlighed ved relevante artikler
Levér nyheder til Branchenyt
Udvidet virksomhedsprofil
… og meget mere
Nyheder, overblik og din eksponering
over for nye potentielle kunder
Besøg os på elektronikbranchen.dk eller ring på telefon 3326 5402,
hvis du vil høre mere om medlemskab.
Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011
21
Når vi er nede omkring 15-20 øre pr. kWh, så
er der ikke noget, der kan slå varmepumpen.
Morten Boje Blarke
Elpatroner gør fjernvarmeværker til varmebatteri
Under bestemte forhold er
det meget billigt at gemme
energi i fjernvarmesystemet.
Den mulighed får større betydning i fremtiden, mener
ekspert.
Frederikshavn forsyning installerede i 2009 en avanceret danskudviklet varmepumpe med høj effektivitet.
Den har en COP-faktor på 2,8, dvs. at
den energi, som går til at drive pumpen,
kommer 2,8 gange tilbage.
Foto: Advansor
energilager
I denne sæson er elpatronerne ikke
blevet brugt meget sammenlignet
med 2008 og 2009. Det skyldes særlige markedsforhold, eksempelvis at
nordmændenes vandkraftværker har
manglet regnvand i denne sæson, så
overskydende el kan sendes nordpå.
Af Kent Krøyer [email protected]
Fjernvarmesektoren udgør et meget
væsentligt energilager, som ofte nævnes som lagerplads til nogle dages
varmeproduktion.
Det foregår ved, at kraftværkerne
begynder at bruge elektricitet til ekstra opvarmning af fjernvarmevand
– i modsætning til den sædvanlige
praksis, hvor varmen er et biprodukt
ved elproduktionen.
På den måde kan mange megawatt-timer energi oplagres som en
forhøjet temperatur i fjernvarmenettet. Det er et stort energilager, men
altså ikke i den forstand, at elektriciteten kan bruges igen.
Metoden bruges typisk i de situa­
tio­ner om vinteren, hvor kraftværkerne producerer masser af varme og
elektricitet, og landets vindmøller
samtidig producerer strøm – meget
Anholt-vindpark øger behovet
mere end der er brug for. For så falder
elprisen, nogle gange til nul.
Varmepumpen slår alt
Ved bestemte prisniveauer er der fornuft i, at de mindre kraft-varme-værker stopper gasmotorerne og i stedet
tænder en biomasse- eller naturgaskedel, en elpatron eller en varmepum­
pe for at opvarme vandet uden at producere el. Det sker mange steder i dag.
»Når vi er nede omkring 15-20 øre
pr. kWh, så er der ikke noget, der kan
slå varmepumpen,« siger energiøkonom Morten Boje Blarke, Aalborg
Universitet.
Men elpatronen har dog en afgiftsmæssig favoritstilling i forhold til de
mere energieffektive varmepumper.
Det skyldes ifølge Morten Boje Blarke, at man ikke ønsker, at varmepumper skal overtage grundlast, som de
nemt kommer til, når de først er anskaffet. I stedet ønsker man at have
en fleksibel kapacitet til at aftage særligt store mængder vindmøllestrøm.
Nye AgileNT X-SerieS
OScillOSkOper
Ny tekNologi giver mere skop for
peNgeNe
• 2000X fra kr. 7.856
3000X fra kr. 19.950
• 100k til 4Mpts
hukommelse, 8,5”
WVGA skærm,
hurtigste respons
• MSO, funktionsgenerator og - helt
nyt - båndbredder
kan opgraderes
• Seriel trigger/dekode
for I2C/SPI/CAN/RS232
og andre
lån et skop
grATiS
i en uge
Stimulus
t
Your DUT
t
Analysis
Altoo ApS
Venlighedsvej 1
2970 Hørsholm
E-mail: [email protected]
Telefon: 4580 1215 · www.altoo.dk
Tidligere har der været store udsving
i elprisen i Jylland, takket være de store energibidrag fra vestkystens vindmøller. Men udsvingene er blevet
meget mindre, efter at den elektriske
storebæltsforbindelse er kommet til.
Blandt andet derfor er der i øjeblikket
ikke et stort incitament til at etablere
flere elpatroner hos kraft-varme-værkerne, men den tid kommer igen,
mener Morten Boje Blarke.
»Når vindmølleparken ved Anholt
kobles til i 2013-2014, så kommer der
igen et stort elbidrag, der svinger
med vinden. Så dér må vi forvente, at
priserne begynder at svinge igen til
fordel for dyppekogerne på kraftværkerne. Det forventer Energistyrelsen
også,« siger han.
Et kraft-varme-værk på 4 MW har
typisk en isoleret varmelagertank på
1.000 kubikmeter, hvis indhold af
vand kan varieres mellem 40 og 90
grader celsius.
»Det giver rundt regnet en lager­
kapacitet på 50 MWh varme, og det er
tilstrækkeligt til nogle dages varmeforbrug. De bruges allerede i dag til
at udjævne produktionen over døgnet, så man bruger oplagret varme og
starter motoren, når elprisen er høj,«
forklarer han. j
I Switch Mode strømforsyninger I
Tel.: +45 43 28 00 11
I Fax: +45 43 28 00 12 I www.noratel.com
Part of Coromatic Group
22
Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011
Vi tager pænt og omsorgsfuldt imod vores med­
lemmer, men folk skal også komme til møder og
ringe ud til virksomheder. Michael Sponholtz
KARRIERE
Ingeniører
puffer
hinanden
i arbejde
Foreningen Aktive Ingeniører har som mål at komme
af med sine medlemmer.
I netværket giver de hinanden hjælp til selvhjælp med
jobsøgningen, og blandt midlerne er en online CV-bank,
elevatortaler og morgenbrød.
netværk
Af Morten Lund [email protected]
Aktive Ingeniører på Sjælland har ét
altoverskyggende – men meget positivt – problem: Foreningen mister hele tiden medlemmer. Med alarmerende hast. Alene i årets to første måneder har man måttet sige farvel til
11 medlemmer.
Men det er faktisk også formålet
med foreningen at komme af med
medlemmerne, som er ledige ingeniører, ved at de kommer i arbejde. Men
det kan også være svært at drive en
forening med så høj en udskiftning,
og derfor var det en presset formand,
der for nylig gik på talerstolen til det
ugentlige fredagsmøde:
»Jeg var nødt til humoristisk at sige, at hvis det fortsatte meget længere, blev vi nødt til at lukke ned,« fortæller Hans Bruun.
Han har været formand for AI på
Sjælland de seneste otte måneder.
»Desværre,« siger han, fordi det betyder, at han har gået ledig lige så længe.
Til gengæld holdt den seneste næstformand kun én uge. Så røg han i job.
Den slags succeshistorier er AI heldigvis fuld af. Foreningen – netværk
er måske et bedre ord – blev dannet i
2004 og har oplevet en ny guldalder i
disse år, i takt med at krisen har ramt
den danske ingeniørbranche.
»Når folk mister deres job, så mister de en hel del af deres identitet, og
de mister deres netværk. Så længe de
er i job, har de en masse kolleger,
kunder og samarbejdspartnere. Alt
det mister man. Og dér er vi et rigtig
godt sted at komme,« fortæller Michael Sponholtz, medlem af AI på
tredje måned.
Hjælp til selvhjælp
Aktive Ingeniører, som har fire afdelinger fordelt over det meste af landet, afholder ugentlige lokalmøder –
typisk med morgenmad, foredrag og
afprøvning af elevatortaler – og derudover mødes medlemmerne i mindre grupper og giver hinanden feedback på jobansøgninger og CV’er.
Og det giver tilsyneladende pote. I
2010 fik netværket 70 nye medlemmer, mens 45 medlemmer fandt job.
Langtfra alle gennem netværkets online CV-bank eller dets utallige virksomhedsmøder, men alligevel en
pæn succesrate.
Michael Sponholtz pointerer dog,
at der skal ydes, før der kan nydes.
»Det er ikke en forsikring. Det er
en hjælp til selvhjælp. Vi tager pænt
og omsorgsfuldt imod vores medlemmer, men folk skal også komme
til møder og ringe ud til virksomheder,« pointerer han.
Formaliserede netværk som AI er
til stor nytte, understreger Jan Fabri-
Hver fredag mødes Aktive Ingeniørers sjællandske afdeling hos it-virksomheden Miracle i Ballerup, der har
stillet et mødelokale til rådighed for de
arbejdssøgende ingeniører.
cius, der er partner og chefkonsulent
i konsulent- og kursusvirksomheden
Moving People.
»Det nytter, fordi medlemmerne
typisk mødes en gang om ugen. Og
der er der en fordel i, at de holder hin-
anden oppe. Går man ledig i længere
tid, kan det godt være svært at stå op,
så det netværk i sig selv er jo også et
boost til at få folk op af stolen og mødes til en fastsat tid,« siger Jan Fabricus, der ser netværkenes frivillige
fundament som et glimrende supplement til a-kassernes armen-om-påryggen-model.
Også formand Hans Bruun påpeger, at foreningslivet kan byde på noget, som a-kasserne ikke kan konkurrere med:
»Når man kommer hos os, er man
én stor familie. Og så har vi foreningsstrukturen: Der er noget styring, der er nogle strukturer. Her er
der en bestyrelse, der arrangerer kurser og så videre. Og sådan et engagement finder man mig bekendt ikke
hos nogen a-kasser.« j
Fagfæller holder motivationen oppe
64 år gammel stod John
Hilbert for første gang uden
arbejde, men en dag blev
han kontaktet af en arbejdsgiver, der havde set hans CV
hos Aktive Ingeniører.
John Hilberts historie minder om så
mange andres: Uddannet bygningsingeniør, en lang stabil karriere uden
ledighed og med spændende projektlederjob, arbejdsophold i udlandet og
– efterhånden som pensionsalderen
nærmede sig – en tro på at han kunne blive ved med at arbejde hos Spæncom så længe, han havde lyst.
Men så holdt finanskrisen sit indtog og rev den nu 64-årige bygningsingeniør med sig i faldet. Og dér kunne historien om John Hilberts tid på
arbejdsmarkedet være forbi.
Men i stedet er den foreløbig sluttet
lykkeligt. For efter at have gået ledig
siden juni sidste år blev John Hilbert
mellem jul og nytår ringet op af Viking Markiser, der fremstiller markiser og solafskærmninger. De manglede en ingeniør og havde set hans
CV på Aktive Ingeniørers hjemmeside, hvor virksomheder gratis kan lede efter arbejdskraft.
Så nu, toenhalv måned senere, er
John Hilbert ansat som projektingeniør hos Viking Markiser foreløbig
for et år og kan se tilbage på et efterår,
hvor Aktive Ingeniører om noget var
vitaminkuren, der fik skudt nyt liv i
karrieren.
IAK kunne han ikke bruge til meget: »Dér er ikke meget hjælp at hente,« konstaterer han, men hos Aktive
Ingeniører fandt han en social og faglig modvægt til a-kassens bureaukrati.
»Jeg tror, at det er vigtigt, at man
får muligheden for at mødes med andre fagfæller og holde gang i den dér
motivation. For det er det største problem, når man går ledig,« fortæller
John Hilbert over telefonen fra fabrikken i Stenløse.
Som tidligere projektleder med ansvar for at bygge cementfabrikker for
Så skal man til næste gang
have ringet rundt til firma­
erne, og det skal pinedød
laves. Det er jo med til at
holde én i gang.
John Hilbert
FLSmidth over det meste af verden
havde han – i modsætning til flere af
de andre ledige i netværket – ingen
problemer med at fatte knoglen eller
sælge sig selv, men derfor fik han alligevel en masse ud af sin tid i Aktive
Ingeniører.
»Det kan styrke moralen og stive
selvværdet noget af, for der skal jo laves noget. Man mødes hver fredag,
og så laver man noget de næste fem
til seks timer. Og så skal man til næste gang have ringet rundt til firmaerne, og det skal pinedød laves. Det er
jo med til at holde én i gang,« siger
han. j mol
Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011
113
nye
job
Rambøl Project engineers
DTU Associate professors
Vejdirektoratet Projektleder
Greenland Contractors El-ingeniør
Ministeriet f. Videnskab,teknologi og udv. Ingeniør
Ingeniørhøjskolen i København Uddannelsesleder
Rudersdal Kommune Trafikmedarbejder
Greenland Contractors Overingeniør
Teknologisk Institut Kemiker
23
FLERE JOB PÅ SIDE 26
PÅ JOBFINDER.DK
OG PÅ VERSION2.DK
Altid et ekstra spørgsmål i ærmet
Via Aktive Ingeniører fik
softwareingeniøren Ebbe
Kristensen tilfældigvis foden
inden for hos sin senere
arbejdsgiver.
Elevatortalen
er et fast indslag,
når Aktive Inge­
niører mødes hver
fredag. Her er det
produktionsingeniør Mirela Jensen, der har en
elevatorturs tid til
at fortælle, hvad
hun kan tilbyde
en arbejdsgiver.
Fotos: Das Büro
Nærum, forsommeren 2010: Sammen med en række andre medlemmer fra Aktive Ingeniører er Ebbe
Kristensen til sparringsmøde hos
Software Innovation. Det er virksomheden selv, der har inviteret, og efter
blandt andet en spørgerunde og CVevaluering agerer Ebbe Kristensen
hovedrolleindehaver i en jobsamtalesimulering.
»Har du flere spørgsmål til os?,«
spørger intervieweren, da samtalen
er ved at være færdig.
»Næ, det tror jeg ikke,« svarer Ebbe
Kristensen, og HR-chefen kvitterer
med den øredøvende lyd af et båthorn.
Den går ikke, får Ebbe Kristensen
og de øvrige påtalt. De skal altid sørge
for at have nogle ekstra spørgsmål i
ærmet til en jobsamtale.
Vi springer et par måneder frem,
hvor Aktive Ingeniører får en mail
fra samme HR-chef om, at Software
Innovation slår en række stillinger
op. Software-ingeniøren Ebbe Kristensen beslutter sig for at søge en
trainee-stilling – og så går det hurtigt.
»Jeg kom til samtale og havde nok
spørgsmål,« fortæller 55-årige Ebbe
Kristensen, som nu har arbejdet for
Software Innovation siden september.
Det er den korte version af, hvad
Ebbe Kristensen har fået ud af sit
medlemskab i Aktive Ingeniører: et
job. Den mere uddybende version
handler om netværk:
Trainee i moden alder
Da Ebbe Kristensen meldte sig ind i
maj 2010, havde han i mange år haft
sin egen virksomhed, men havde
måttet kaste håndklædet i ringen
med udgangen af 2009 og var med
egne ord nede i en bølgedal som ‘én
af mange arbejdsløse ingeniører’, da
han på et rådighedsmøde hørte om
Aktive Ingeniører og besluttede sig
for at deltage i et fredagsmøde.
»Så jeg dukkede op, og da var det, at
jeg fik et netværk. Og det får man jo
ikke rigtig, når man er ensom arbejdsløs. Pludselig havde jeg en flok
mennesker, som kunne støtte mig,
Jeg fik en chance og hug­
gede til. Og jeg havde aldrig
fået den chance, hvis ikke
jeg havde været med i
Ak­tive Ingeniører.
Ebbe Kristensen
og som jeg kunne støtte. Og det er
der jo også en værdi i,« fortæller Ebbe
Kristensen, som altså nu i en sen alder er blevet trainee og er meget tilfreds med det.
»Jeg fik en chance og huggede til.
Og jeg havde aldrig fået den chance,
hvis ikke jeg havde været med i Aktive Ingeniører. For jeg havde aldrig
tænkt på at søge sådan en stilling,«
erkender han. j mol
Teknisk Miljøledelse
Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse
Elevatortalen
Masteruddannelsen for dig der
arbejder med miljø og arbejdsmiljø
På DTU’s masteruddannelse TML i miljø- og arbejdsmiljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man skaber
fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnår
kompetence til at lede, koordinere og rådgive om
miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige
virksomheder.
Sæt dig ned, lav din egen elevatortale og øv dig – den sidder
aldrig lige i skabet første gang.
Kilde: Aktive Ingeniører og Moving People
Aktive Ingeniører i tal
Fire lokalafdelinger: Sjælland, Fyn, Nordjylland og Midtjylland
40 aktive medlemmer havde Aktive ingeniører Sjælland ved
udgangen af 2010
45 af AI Sjællands medlemmer fik job i 2010
2.500 telecanvas-opkald foretog AI Sjællands medlemmer
sidste år
100 virksomhedsmøder blev det til i alt
300 kroner er prisen for et livstidsmedlemskab af AI
Læs mere på www.aktiveing.dk
lse
Å be n U d d a n n e l s e
1: Navn, baggrund og evt. hvilken virksomhed/organisation
du kommer fra
2: Dine kernekompetencer– husk KISS: Keep It Short and
Simple
3: Hvad søger du? Et nyt job eller bare et netværk?
Målgruppe:
Medarbejdere, som arbejder med miljø og/eller
arbejdsmiljø. F.eks. arbejdsmiljørådgivere, sikkerhedsledere, undervisere, organisationskonsulenter
og ansatte i arbejdstilsynet.
Adgangskrav:
Minimum bachelorniveau og tre års relevant
Du lærer:
erhvervserfaring eller mellemtekniker uddannelse
• at vurdere krav til forbedringer af miljø og
suppleret med særlig erfaring.
arbejdsmiljø
• at forstå og benytte teorier og metoder til at
analysere og lede miljø- og arbejdsmiljøproblemer Varighed: To års deltidsstudium med 16 undervisningsdage pr. semester (heraf fire lørdage).
• at lede og koordinere forandringsprocesser
Undervisningen er tilrettelagt så interesserede
•
at
integrere
miljøog
arbejdsmiljøarbejdet
i
På DTU’s masteruddannelse i Teknisk
Målgruppe:
fra hele landet kan deltage.
ledelse og strategi
miljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man
Medarbejdere,somarbejdermedmiljøog/
• at forbedre samspil og regulering mellem myndigskaberheder
fremdrift
i miljø- og arbejdsmiljøPris: 17.500 kr. pr. semester plus materialer.
og virksomheder
ellerarbejdsmiljø.F.eks.arbejdsmiljørådgivere,
arbejdet.
Du
opnår
kompetence
til
at
lede,
sikkerhedsledere,undervisere,organisationsAnsøgningsfrist: 30. april 2011
Studiestart: 25. august 2011
Uddannelsen
giver
dig
et
fagligt
netværk,
som
koordinere
og
rådgive
om
miljøog
arbejdsmilkonsulenterogansatteiarbejdstilsynet.
nu
består
af
over
300
miljøog
arbejdsmiljøjøarbejde i private
virksomheder.
og
offentlige
Find flere oplysninger på www.tml.dtu.dk
professionelle, der alle er tidligere og nuværende
Adgangskrav:
studerende fra Master i Miljø- og ArbejdsmiljøDu lærer:
Minimumbachelorniveauogtreårsrelevant
TML Teknisk Miljøledelse
ledelse.
erhvervserfaringellermellemtekniker
• atvurderekravtilforbedringerafmiljøog
Kursussekretariatet v/Ida Jensen
uddannelsesuppleretmedsærligerfaring.
arbejdsmiljø
Tlf: 4525 6079 • E-mail: [email protected]
Masteruddannelsen for dig der
arbejder med miljø og arbejdsmiljø
• atidentificereforandringsmuligheder
Velkommen til informationsmøde
Varighed:Toårsdeltidsstudiummed16
• ativærksætteforandringsprocesser
København: 10. marts eller 13. april kl. 17 på DTU i bygning 424, stuen, Produktionstorvet, Kgs. Lyngby
• atintegreremiljø-ogarbejdsmiljøarbejdeti
undervisningsdagepr.semester(heraffire
23.
marts kl. 17,
Århus
Universitet
i konferencecentret,
Århus:
bygning 1421, lok. 1.3, Frederik Nielsens Vej
ledelseogstrategi
lørdage).Undervisningenertilrettelagtså
Tilmelding venligst til [email protected]
• atforbedresamspilogreguleringmellem
interesseredefrahelelandetkandeltage.
.dk
Hvordan præsenterer man sig selv for en måske kommende arbejdsgiver på højst halvandet minut? Det er essensen af
den såkaldte elevatortale – en slags professionelt visitkort,
som man kan bruge på netværksmøder, til jobsamtaler eller
til receptioner, og som alle medlemmer af Aktive Ingeniører
lærer at beherske.
En elevatortale varer ofte kun 20-30 sekunder, allerhøjest
halvandet minut, og skal derfor ikke fortælle, hvem du er
– men hvad du kan tilbyde:
24
Ingeniøren · Karriere · 4. marts 2011 · Annonce
IDA fortsætter
væksten
Målet var ambitiøst: 80.000 medlemmer
af Ingeniørforeningen
inden udgangen af 2011.
Tallet blev nået, inden udgangen af 2010
KOLOFON:
IDAvisen er
medlemsinformation fra Ingeniørforeningen, IDA,
og siderne redigeres af IDAs kommunikationsafdeling.
Holdninger og
synspunkter tegner foreningens
politik og har
ingen sammenhæng med bladet
Ingeniøren i øvrigt.
Ingeniøren er
meningsmæssigt
uafhængigt af IDA.
Redaktør:
Johs Krarup
[email protected]
Kalvebod
Brygge 31-33,
1780 Kbh. V
Af Johs Krarup
Som en del af Ingeniørforeningens
plan for 2011 var, at medlemstallet
ved årets udgang skulle være over
80.000. Målet blev nået et fuldt kalenderår tidligere end forventet. Opfyldelsen af målet fra den ambitiøse
strategi, der blev besluttet i 2006, er
blevet fejret med medarbejderne
over et glas champagne.
Ingeniørforeningens formand, Frida Frost, glæder sig over de nåede
mål. For det danner basis for fremtiden.
”I den politiske ledelse arbejdes
der på en vision for IDA i 2020. Der
sker mange forandringer i omverdenen, som både medlemmerne af IDA
og IDA som forening skal forholde
sig til. Og der er ingen tvivl om, at Ingeniørforeningen fortsat vil have ambitionerne om vækst”, konstaterer
Frida Frost.
Stadig plads
Medlemstallet er vokset med 37 pct.
de seneste 5 år. Men der er stadig
plads til flere medlemmer.
”Vækst er vigtig for den position,
Ingeniørforeningen har. Vi vil fortsat
gerne påvirke det omgivende samfund med vores viden og dermed
skabe gode rammer for vækst. Vi vil
fortsat være den gode partner for
vore medlemmer på arbejdsmarkedet, når der er behov for rådgivning
og forhandling. Og vi vil fortsat gerne
tilbyde vore medlemmer gode net-
værk og arrangementer”, siger Frida Frost.
Fremgangen i
medlemstallet er
både sket for kandidater og studerende. Dermed er
IDA blevet mødestedet for højtuddannede med en
teknisk-naturvidenskabelig viden.
”En stor del af
væksten skete,
mens vi havde
højkonjunkturer.
Og da kunne det godt være lidt usexet at sælge medlemskab af en fagforening. Heldigvis har vi med held
kunnet fortsætte fremgangen de seneste år”, konstaterer afdelingschef
Nils Holm Jørgensen.
De fleste medlemmer, der kontakter Ingeniørforeningen, starter i afdelingen, hvor Nils Holm Jørgensens er
chef. Afdelingen fungerer som kontaktcenter udover også at tage sig af
forsikringer for de medlemmer, der
tager imod det tilbud.
”Jeg plejer gerne at sige, at medlemstallet er Ingeniørforeningens aktiekurs. For tallet viser IDAs værdi for
medlemmerne”, konstaterer Nils
Holm Jørgensen.
Globalisering
IDAs fremtid er godt i gang. Og globalisering bliver et centralt omdrej-
ningspunkt. Med globalisering bliver
der også et tidszone-spørgsmål. IDA
skal være der for medlemmerne
døgnet rundt - 24/7/365.
”Vi kan i Ingeniørforeningen bryste
os af, at vi har medarbejdere med
stor ildhu, iderigdom og engagement”, konstaterer Frida Frost.
Hun slår fast, at det er en konstant
øvelse at se ud i fremtiden, skabe visioner, sætte mål og udvikle strategien for at kommer dertil. Vi er meget
opmærksomme på, hvad der sker
omkring os som forening og hvad
der sker af kommende udfordringer
for vore medlemmer, hvad enten det
er lokalt eller globalt.
”Ingeniørforeningen har vist, at
man ikke skal gøre som alle andre.
IDA er viden, der styrker, og så kan
man, hvad man vil”, siger Frida
Frost.
SYNSPUNKT
Af Morten Thiessen,
formand for Arbejdsmarkedsudvalget
Gennem de snart 4 år, jeg har været formand for Arbejdsmarkedsudvalget, har vi
oplevet at se økonomien gennemgå en
næsten fuld cyklus fra overophedning til
ørkenvandring og nu igen et spirende opsving for ingeniørbeskæftigelsen. Vi har
brugt mange kræfter på at påvirke omverdenen til at se sagerne gennem IDAs linse.
Nogle sager med heldigt udfald, andre sager skal bearbejdes yderligere, før vi kan
kalde os heldige.
Vi har konsekvent søgt indflydelse frem
for synlighed, og vi er først gået i pressen,
når andre adgangsveje har været ufremkommelige. Meget sigende for lydhørheden overfor vore synspunkter er det, at en
meget stor del af vores offentlige ageren
er vendt imod Beskæftigelsesministeriet...
Det er jo altid godt for selvfølelsen at
Tid til eftertanke
have en modstander, man kan bebrejde
alt muligt mellem himmel og jord, men
alligevel vover jeg at opfordre til for en
kort stund at vende blikket indad og rette
det kritiske lys mod os selv.
Et øjebliksbillede af Danmark viser, at
ingeniørerne besidder en priviligeret stilling i samfundet, vi har relativt interessante og vellønnede jobs og globaliseringen er ikke nødvendigvis en trussel for os,
men i lige så høj grad en mulighed. Imidlertid er dette kun et øjebliksbillede – vi
er ikke hele samfundet og vores fremtidige muligheder på det globale marked afhænger helt og holdent af vores evne til
fortsat at levere noget unikt.
Vi har derfor to udfordringer: At holde
os selv skarpe og at tage ansvar for, at resten af fabrikken Danmark også har noget
at bestille, da vor egen beskæftigelse er tæt
forbundet med den fortsatte eksistens af
indenlandske produktionsvirksomheder.
Netop nu er vore landspolitikere låst i
et fedtspil om forskellige grader af utilstrækkelighed, så vi kan ikke forvente, at
ledestjernen stiger op fra Christiansborg.
Vi skal klare os selv.
Min udfordring til mine mere end
80.000 kolleger er derfor: Hvad kan du –
lige præcis du – gøre for at forfølge de to
mål? Har du passet din efteruddannelse,
har du kæmpet tilstrækkeligt for dine ideer, har du været tilstrækkeligt risikovillig
og innovativ? Fremtidens byrder ligger i
høj grad på vore skuldre, men lad os nyde
udfordringen i stedet for at fortvivle over
byrden. Vær en ingeniør!
FAKTA
IDAs medlemmer i tal 1. januar 2011:
I alt: 83.000
Erhvervsaktive: 52.500
Pensionister: 6.000
Studerende: 24.500
NOTER
De offentlige
chefer og ledere
IDA forhandler også overenskomster for
offentligt ansatte chefer og ledere. De regionale og kommunale chefer samt cheferne
i det kommunale beredskab har selvstændige chefaftaler. På statens
område eksisterer der ikke
en særskilt chefoverenskomst.
Chefaftalerne er ikke ACaftaler og forhandlingerne
er derfor ikke påvirket af
IDAs AC udmeldelse. På
det regionale område indgår IDA aftale for cheferne
sammen med HK og DJØF.
På det kommunale område
indgår IDA aftale i samarbejde med Arkitektforbundet, DJØF, HK, Foreningen
af Kommunale Chefer og
Lærernes Centralorganisation. På beredskabsområdet indgås aftalerne sammen med Det Offentlige Beredskabs
Landsforbund (DOBL) og Teknisk Landsforbund (TL).
Chefaftalerne dækker typisk løn-, opsigelses- og pensionsforhold. I forhold til
barsel, ferie, fridage med mere er cheferne
omfattet af de aftaler, som gælder det øvrige personale.
Der laves ikke en særlig chefoverenskomst på statens område. I forhold til visse lønforhold er de statslige ledere dog
dækket af den såkaldte cheflønsaftale.
De kommunale og regionale chefaftaler
forventes alle at være afsluttet ultimo
marts.
Ingeniøren · Karriere · 4. marts 2011 · Annonce
25
NYT FRA IDA SYD
SERIE
Regionsformanden
har
ordet
Oppe og nede på
Til lands til vands
og i luften
Ingeniører har meget forskellige job – nogle lidt
mere atypiske end andre.
IDAvisen beretter om
medlemmer, hvis daglige
arbejdsdag er mindre på
kontoret og mere på havet, blandt skyerne, i skoven og undergrunden –
eller et helt andet sted.
to store broer
Tina Skjalm kører, går og kravler, når broerne over Svendborgssund og Lillebælt
skal inspiceres og repareres. Projektleder fra COWI satser på dialog og vedholdenhed i forhold til entreprenørerne
Af Karen Witt Olsen
Klokken 04.55 ringer
vækkeuret hjemme hos
Tina Skjalm i Horsens, og
klokken 06:00 sidder projektlederen fra COWI i bilen – typisk på vej mod
en byggeplads.
”I dag har jeg fx været
til byggemøde klokken
09:00 på Svendborgsundbroen. Før jul renoverede vi de lejer, der gør,
at broen kan trække sig
sammen eller udvide sig
efter temperatur og belastning, og i dag var der
så eftersyn,” fortæller
hun.
COWI rådgiver Vejdirektoratet om drift og vedligehold på flere af landets
store broer, og det er Tina
Skjalms job at holde Den
Nye Lillebæltsbro og
Svendborgsundbroen opdaterede. Den 41-årige
projektleder har arbejdet
med broer for COWI siden
2000. Først med projektering af nye broer på
kontoret i Vejle, og senere
mere og mere med byggeledelse og tilsyn i marken.
”Det bedste ved jobbet
som projektleder er, at
jeg er så meget ude og laver så meget forskelligt.
Jeg er løbende på broernes byggepladser, men
jeg laver også administrative ting på kontoret i Vejle. Nogle gange arbejder
jeg aften og nat, og i lørdags deltog jeg i en planlagt redningsøvelse på
Den nye Lillebæltsbro.
Jeg både kører og kravler
for at komme til tingene”
Små rum og højdeskræk
Tina Skjalm forklarer, at
fx Svendborgsundbroens
brokasse – den bilerne
kører på – består af tre
celler. Ved at krybe ned
gennem et adgangshul i
vejbanen, kan hun kravle
mellem broens celler og
komme hen til de lejer,
der skal skiftes.
”Man skal helst ikke
have for lange negle, være
bange for små rum og
gange eller blå mærker
på benene,” siger hun.
På Den Nye Lillebæltsbro er brokassen så høj,
at man her kan går oprejst. Her skal Tina Skjalm
til gengæld op og gå på
de store kabler, der holder broen spændt ud
mellem Jylland og Fyn –
op og ned mellem pylonerne - når broen én
gang om året skal inspiceres.
”Her går det så ikke at
have højdeskræk,” som
hun siger
Med tilsynskasket
Som projektlederen, der
løbende fører tilsyn med
arbejdet på broerne, er
Tina Skjalm meget bevidst om, hvordan hun
gebærder sig. Hun siger
fx altid goddag til alle på
byggepladsen og trækker
på sin erfaring
”Jeg er ikke for fin til at
tale med nogen og ved, at
folkene vender ryggen til,
hvis man ’bare’ er tilsynet. Efter 11 år i gamet
ved man også, hvor man
kan være fleksibel, og
hvor det på sigt giver problemer, hvis tingene ikke
m Tina Skjalm må ikke lide af højdeskræk. (Foto: Tine Hvolby)
j Tina Skjalm
j 41 år
j Bopæl i Horsens
j Projektleder afd. Trafikanlæg,
COWI i Vejle siden 2000
j Uddannet konstruktionsingeniør
j
j
j
j
fra VIA University College i Horsens, 2000
Desuden uddannet bygningskonstruktør samt studier på
NTNU i Trondheim, Norge
Gift og mor til to halvstore børn
Arbejdstid m. 50-55 t./uge
Kører ca. 700 km. i bil/uge
er udført korrekt. Det kan
fx være ok, at armeringen
på en ny bro er placeret
med en afstand på 19, 5
cm i stedet for 20 cm.
Men at det ikke nytter noget, hvis man ikke kan få
en stavvibrator ned, fordi
armeringen er placeret
for tæt.”
Med en blanding af
småsnak og spørgsmål
holder projektlederen dialogen kørende med entreprenøren. Nogle skal fx
mindes om at huske at
opdatere en tids- eller beredskabsplan.
”Jeg har jo arbejdet
sammen med de her folk
i mange år og ved, hvem
der skal hjælpes lidt og
hvem der skal have lidt
klarere besked. Jeg er
ikke bange for at holde
ved, og jeg forlanger, at vi
har en ordentlig tone på
byggepladsen, da vi jo
skal arbejde sammen
igen både i morgen og på
sigt,” siger Tina Skjalm.
Mit faste indlæg vil koncentrere sig om regionens generalforsamling
og årsmøderne samt
nogle højdepunkter i regionen netop nu!
Årsmøderne starter i
begyndelsen af marts og
fortsætter frem til regionens generalforsamling
17. marts på Scandic i
Kolding. Bemærk især at
vort nystartede kemitekniske udvalg holder stiftende årsmøde 16. marts
i Kolding. Se nedenfor.
Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at alle
årsmøder og generalforsamlingen ”krydres” med
professionelle foredrag
og indlæg, der kan supplere den store faglige og
personlighedsudviklende
aktivitet, der er i regionen
netop nu. Jeg ser frem til
stor deltagelse ifm. vores
parlamentariske arbejde i
marts.
Højdepunkterne
Trekant-afdelingen har
gennemgået en fantastisk
udvikling gennem de senere år. Den er i dag et
aktivitetsområde, der har
vokset sig stærkt og aktivt
med nye ildsjæle og
mangedobling af både
arrangementer og deltagere. Generalforsamlingen er et godt eksempel
herpå: I 2009 brunch og
rundvisning på Kunstmuseet Trapholt - med 66
deltagere heraf 39 medlemmer. I 2010 Økolariet
i Vejle - cirka 45 deltagere. I 2011 på Hansenberg
i Kolding med Nicolaj
Sonne - ikke mindre end
55 tilmeldte heraf 53
IDA-medlemmer.
Regionens projekt omkring de ingeniørmæssige
potentialer i Syddanmark
er snart klar til offentliggørelse og vil blive fremlagt ved 2 store workshops på hhv. Fyn og
Sydjylland samtidig med
rapportens anvendelse i
Energieffektiviseringsklyngen (LEC). Rapporten
giver et ikke-tidligere set
billede af ingeniørernes
arbejdsforhold og kompetencer i Sydjylland og
på Fyn.
Jeg slutter mit indlæg
med en tak til alle de parlamentarikere, jeg har
haft berøring med i de 6
år, jeg har siddet på formandsposten. Det har
været en god oplevelse,
og regionen har flyttet sig
meget i den periode. Den
kommende formand
overtager en region i fortsat udvikling med meget
engagerede og dedikerede kollegaer.
Jan Wojtczak
Kemiteknisk Udvalg
Endnu et fagteknisk udvalg har set dagens lys i
IDA Syd: Kemiteknisk Udvalg. Et spørgsmål trænger sig nok på fra det velfunderede IDA-medlem:
Er der i forvejen ikke andre fagtekniske grupper,
der beskæftiger sig med
det samme? Der kan ganske enkelt svares ja, men
alligevel også nej!
Der er fagtekniske selskaber og grupper, men
de er ikke repræsenteret i
IDA Syd eller sagt på en
anden måde: Aktiviteterne for medlemmer med
interesse for kemiteknik,
bioteknologi og miljø er
ikke til stede i regionen i
det omfang, som det fortjener. Fagteknikken i regionen har været bredt
repræsenteret inden for
maskin, byggeri og elektroteknik, men et tilbud til
den målgruppe af personer som beskæftiger sig
med kemiteknik, bioteknologi eller miljø har
manglet i regionen. Godt
hjulpet på vej af IDA Syd
og nogle driftige ildsjæle,
blev udvalget født i starten af januar 2011.
Første årsmøde er planlagt til 16. marts 2011 i
Innovation House i Kolding. Driftsdirektør Per A.
Andersen vil holde et teknisk foredrag om Kom-
munekemi og deres metoder til at håndtere kemisk affald. Efterfølgende
vil der være spisning og
generalforsamling. Paletten af udbudte arrangementer vil blive forøget,
når bestyrelsen er konstitueret efter generalforsamlingen, men udvalget
er allerede trukket i arbejdstøjet!
I samarbejde med IDA
Syd og Aalborg Universitet i Esbjerg er Kemiteknisk Udvalg værter for en
2-dages konference i Kemiteknik 30. - 31. maj
2011. Konferencen ventes at blive en succes og
bevis på, at forskningsog uddannelsesinstitutioner i Udkantsdanmark
sammen med Ingeniørforeningen også kan sætte kemien på dagsordnen.
Udover kemikonferencen, som bliver årets største arrangement, forventer vi at skabe aktiviteter,
der vil bidrage til at øge
kendskabet til kemiteknik,
bioteknologi og miljø i
IDA Syds område. Der
skal skabes mere netværk
mellem de virksomheder
og medlemmer med interesse for de førnævnte
områder. En geografiske
udfordring står vi også
over for i Kemiteknisk
Udvalg, men vi vil forsøge
at tilgodese alle kroge af
regionen, såfremt der er
opbakning herfor. Antallet
af små og store aktører,
som beskæftiger sig inden for udvalgets områder er nok større end læserens første antagelse.
Grænseflader med andre fagtekniske grupper i
regionen vil forekomme,
og udvalget vil gøre sit
yderste for at styrke samarbejdet med andre faggrupper og aktører om at
skabe fremtidens arrangementer, der indfrier
medlemmernes forventninger.
IDA Syd og ildsjælene
der udgør interimsbestyrelsen frem til generalforsamlingen, vil hermed
opfordre alle interesserede - både studerende og
ordinære medlemmer af
IDA - til at møde op og
deltage i årsmødet. De
kommende medlemmers
input og synspunkter er
særdeles vigtige for, at vi
kan skabe rammerne om
et succesfuldt fagteknisk
udvalg!
På interimsbestyrelsens
vegne
Lasse Klarlund Jensen
IDA Syd Tilmelding til IDAs arrangementer på ida.dk/Arrangementer/ Mødetilmelding
Spørgsmål til regionens arrangementer: Chanett Roland telefon 3318 9738, [email protected]
26
Ingeniøren · Karriere · 4. marts 2011
LEDIGE STILLINGER
Indleveringsfrist for annoncemateriale i udgivelsesugen:
Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00
Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00.
Kontakt:
Thomas E. Hansen
3326 5358
Michael Christensen 3326 5378
Stefan Djokic
3326 5391
Annoncecentret:
Karin Pagh
Janne Lærkedahl
Suzette Rose
3326 5387
3326 5319
3326 5379
HVORDAN SYNES DU
FREMTIDENS VIDENSAMFUND
SKAL SE UD?
Vi sørger for hjemkaldelse af
materi­aler, ombrydning, ordrebekræftelser, fakturering o.m.a.
Fax: 3326 5303
E-mail: [email protected]
Internet: www.ing.dk/annoncer
SELVSTÆNDIG
PROJEKTLEDER
>>> til projektkontor for
mindre anlæg Herlev
Vil du være med til at skabe attraktive rammer for
danske universiteters uddannelses- og forskningsmiljøer?
VIDENSKABSMINISTERIET
– FREMTIDENS MINISTERIUM
Universitets- og Bygningsstyrelsen søger akademiske medarbejdere, der
brænder for økonomi, digitalisering, jura og byggeprojekter til forskellige
stillinger.
Alle taler om vidensamfundet. I Videnskabsministeriet er du med til at give ordene indhold. Vi
arbejder målrettet med visionerne om at:
Økonomikontoret har brug for en engageret og velformuleret medarbejder
med stærke økonomiske kompetencer. Dine primære arbejdsopgaver relaterer sig til statens huslejeordning.
Kontor for Kvalitetsledelse og Digitalisering søger 1-2 medarbejdere, der
har erfaring med digitaliseringsprojekter og policyopgaver. Du skal blandt
andet deltage i pilotprojekt om digital eksamen og IKT-støttet læring. Samme
kontor har også brug for en proceskonsulent til udvikling af styrelsens kvalitetsledelsessystem. Du bistår og organiserer fagkontorernes proces med at
definere roller, ansvar og arbejdsprocesser.
Kontoret for Uddannelses- og Institutionsjura ønsker en jurist med interesse for forvaltningsret og arbejdet i centraladministrationen. Din juridiske
metode og kompetencer kommer i spil i forhold til uddannelsesjura og
klagesagsbehandling.
Planlægningskontoret søger en ingeniør med interesse for laboratorieområdet
og bæredygtighed. Du er med til at sørge for, at moderniseringerne og nybyggerierne af universitetsbygningerne gennemføres til bedst mulige standard.
Kontoret for Institutionspolitik og Internationalisering leder efter en medarbejder med analysekraft og kreativitet. Dit arbejdsområde er blandt andet
omsætning af udenlandske erfaringer til dansk virkelighed og belysningen af
den danske universitetsstruktur.
Byggekontor Øst søger projektledere til store statslige byggerier. Du varetager bygherrefunktionen i forbindelse med ombygninger og nybyggerier.
Ansøgningsfristen er torsdag den 10. marts 2011.
Læs de fulde stillingsopslag på ubst.dk
Universitets- og Bygningsstyrelsen
Vi søger at skabe attraktive
organisatoriske, juridisk, fysiske
og økonomiske rammer for
uddannelses- og forskningsmiljøer.
Læs mere om os på ubst.dk
For mig er
det både spændende og
udviklende at arbejde med
statsligt byggeri.
Sajet Mahmudovski
definere fremtidens politik på det danske videnområde – også i et globalt perspektiv
skabe universiteter i verdensklasse, der fastholder
og tiltrækker de dygtigste studerende, undervisere
og forskere fra ind- og udland
Vil du være med til at sikre solid og selvstændig
projektledelse af vores mindre anlægsprojekter,
som blandt andet omfatter ombygning af kryds,
rundkørsler, bygennemfarter, anlæg til fremkommelighed og stianlæg?
Så se mere på www.vejdirektoratet.dk
Ansøgningsfrist: 14. marts 2011
skabe fundamentet for digitalisering i Danmark og
fremme konkurrencen på teleområdet
rådgive og understøtte aktiviteter, som bidrager
til at fremme mobilitet og globalt uddannelsessamarbejde
Vejdirektoratet.dk - Dit nye job
fremme anerkendelsen af udenlandske uddannelses- og erhvervskvalifikationer samt mobilitet
og globalt uddannelsessamarbejde
Vil du være med til at skabe
fremtidens Danmark
Vores mål er ambitiøse. Som kommende medarbejder i Videnskabsministeriet bliver du en del af
en organisation, hvor der er højt til loftet og kort
vej til indflydelse på fremtidens Danmark.
Du kan læse mere om os på vtu.dk/job.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi har en
særlig forpligtelse overfor
borgeren og Uddannelsessystemet så beslutningsgrundlaget altid er
120 % i orden.
Mette Juul Jensen
Maskin ing. eller Maskinmester
Til projektstyring ved bygning af genvindings- og
luftrenseanlæg m.v. , søges dygtig, systematisk
arbejdende, engageret og tillidsvækkende yngre
projektleder.
Jobbet: Vil være meget selvstændigt, og omfatte
salgs- og projekttegning, kundekontakt, projektering, indkøb, inspektion hos underleverandører,
slutmontage, opstart (også i udlandet) og dokumentation. Herunder også pilot- og forsøgsanlæg
til bl.a CO2 separation og termisk forgasning.
Dine kvalifikationer: Kendskab til procesanlæg
med PLC styring efter niveau og pH m.v., EDB
talent generelt. Gerne kendskab til Maskindirektivet og ATEX. Praktisk håndelag og opfindsomhed
vil også være godt. Din Løn vil afhænge af dine
kvalifikationer.
AMMONGAS er en lille ingeniørvirksomhed, men
råder over flere unikke teknologier, f. eks til genvinding af opløsningsmidler og ammoniak både fra
luft og vand.
Vi har brug for dig nu, så send straks en kort
ansøgning, vedlagt anbefalinger, til:
AMMONGAS A/S
Ejby Mosevej 5, 2600 Glostrup.
- eller på e-mail:[email protected]
Telf. 43636300, Anker Jacobsen vedr. spørgsmål.
Kan du sige Sanaartornermik Ilinniarfik uden at brække tungen? Eller skal vi lære dig det?
Ved du, at der i Sisimiut på Grønlands vestkyst ligger et stort, levende campusområde, hvor unge fra hele Grønland mødes for at lære
og uddanne sig til fremtidens studenter - både HTX og STX (GU), bygningsingeniører, håndværkere m.v?
Ved du, at Sisimiut ligger lige nord for polarcirklen, således at vi har midnatssol midt på sommeren? Og en fantastisk natur lige uden
for døren. Og et top-moderne, dynamisk skolekompleks der løbende ekspanderer med nye linier i takt med at vi kan rekruttere
kompetente lærerkræfter?
Nej, men hvor sku’ du også vide alt det fra? Men hvis du er interesseret, kan du læse om det på www.sanilin.gl og www.nextjobgreenland.gl
Ingeniøren · Karriere · 4. marts 2011
27
Ingeniørerne har
en klar favorit
AnalyseinstituttetMegafon
spurgteijanuar2011ingeniører,
somsøgerjobiaviser/fagblade:
Courtesy of Nord Stream
"I hvilke aviser/fagblade
ser du efter ingeniørjob?"
Ramboll is a leading engineering, design and consultancy company
founded in Denmark in 1945. Today, we employ close to 9,000 experts
with a strong presence in Northern Europe, Russia, India and the Middle
East. We constantly strive to achieve inspiring solutions that make a
genuine difference to our customers, end-users and society.
think big …
Søger du en ingeniør?
Ingeniøren er det bedste valg,
når du skal finde den rette
ingeniør til stillingen
Vidste du, at ...
IngeniørenerdetenestemedieiDanmark,somrammer
hele150.000*ingeniørerogteknologiskinteresserede?
Ingeniørenlæsesafbådeaktivtogpassivtjobsøgende?
duiIngeniørenrammerkandidater,somikkebesøger
jobsidernepånettet?
duiIngeniørenrammeringeniørernetilDanmarks
lavestekontaktpris?
Ringtildinjobkonsulentpå33265300oghørmereom
dineannoncemulighederiavisen.
*IndexDK/Gallup1H2010
Ramboll Oil & Gas are involved in significant projects in Denmark and abroad and seek
new, talented employees to help us create forward-looking quality solutions together
with our specialists, clients and partners.
These are some of the job openings we have at the moment – please see all our vacant
positions at www.jobs.ramboll-oilgas.com and apply online.
Project engineers for PiPelines & subsea
Pipelines & subsea, copenhagen
We seek engineers with excellent theoretical and analytical skills to join our project
teams in designing world-class subsea pipeline systems.
engineering Managers for PiPelines & subsea
Pipelines & subsea, copenhagen
To lead our project teams in designing world-class subsea pipelines we seek
engineering managers who will be in charge of the engineering activities and
execution of projects in coordination with project managers.
econoMist
studies & Planning, copenhagen
We seek an experienced economist within financial/investment analysis, commercial
strategies, market studies and regulatory analysis to support our customers.
exPerienced engineer - gas storage
Process Plants, copenhagen
We seek an experienced engineer for further development of our Gas Storage
business who is ready to take on responsibility for our acquisition, proposal
preparation and project management.
Project engineer for lng Plants
Process Plants, copenhagen
To support our growing business and strengthen our technical expertise within the
LNG area we seek a project engineer for technical design of LNG plants who will also
be able to provide acquisition and proposal support to project management.
environMental sPecialists
environmental assessments, copenhagen
For the continuous development of our Environmental Department we seek
environmental specialists who are passionate about environmental planning,
permitting, and management aspects of oil and gas projects.
Project engineers for risk & safety
risk & safety, copenhagen
We seek project engineers who want to be involved in various exciting risk and safety
projects all over the world.
senior engineers for risk & safety
risk & safety, copenhagen
We seek experienced engineers to supervise and execute our worldwide risk and
safety projects and to participate in developing the Risk & Safety Department’s
competences and activities.
sales and Market coordinator
administration, copenhagen
For our growing business in Copenhagen we seek a dedicated person to assist in
commercial sales, market coordination and development.
Please see all our vacant positions at www.jobs.ramboll-oilgas.com and apply online.
28
Ingeniøren · Karriere · 4. marts 2011
Want to see
results?
AssociAte Professor
room Acoustics
DTU Electrical Engineering wishes to strengthen the research and education in
architectural acoustics and is therefore looking for an Associate Professor in room
Acoustics. the candidate will become a member of the Acoustic technology group.
the successful candidate shall participate in research based teaching at Bsc, Msc and
PhD level in cooperation with other staff, and the candidate must contribute to the
theoretical and experimental research in room acoustics.
Application deadline: 31 March 2011
AssociAte/AssistAnt Professor
cryptology
DTU Mathematics is looking for a dynamic faculty member to participate in teaching
and research in mathematics and its applications. through the position the university
seeks to strengthen the research within cryptology. DtU Mathematics teaches the
introductory mathematics courses for all students, as well as a range of courses in
mathematics that constitutes the scientific basis for an education in engineering.
the position may be filled immediately.
EL-INGENIØR TIL PROJEKTERING
Har du lyst til faglige udfordringer og personlige oplevelser ud over det sædvanlige, har vi
en spændende stilling til projektering af el-opgaver. Ud over et spændende arbejde kan du
opleve en storslået natur, hvor du bl.a. kan vandre, gå på jagt, stå på ski mv. Du kan også
bowle, svømme, gå i biografen eller benytte nogle af de mange andre faciliteter vi har.
Et alsidigt job
De primære opgaver bliver at planlægge og
vedligeholde eksisterende lav- og højspændingsdistributionsnet. Der arbejdes efter amerikanske stadarder, hvor du vil få et indgående
kendskab til NEC og NFPA. Derudover vil der
være mange andre varierende opgaver.
Din faglige baggrund
Vi forventer du har en uddannelse indenfor elbranchen suppleret med en videregående teknisk uddannelse og erfaring med projektering,
kalkulation og praktisk arbejdsudførelse. Du
skal have kendskab til højspændingsteknik og
bygningsinstallationer samt en solid edb-erfaring (MS Project og AutoCad) Gode engelskkundskaber er en nødvendighed.
Dansk statsborgerskab samt gyldig førerbevis er
en forudsætning for et job på Thule Air Base.
En ISO & OHSAS certificeret arbejdsplads
Du vil komme til at arbejde på en anderledes arbejdsplads, hvor der er fokus på kvalitet, sikkerhed, miljø og trivsel. Vi er certificeret efter ISO
9001, ISO 14001 og OSHAS 18001.
Der er en attraktiv grønlandsk beskatning, samt
frit logi, og ferierejse efter ca. 2-3 måneder.
Næste skridt
Du kan finde en uddybende beskrivelse på www.
gc.gl, hvor du også kan søge stillingen - samt læse
om livet på Thule Air Base.
Application deadline: 2 May 2011
AssociAte/AssistAnt Professor
chemical oceanography
Indiavej 1 · Postboks 2669 · 2100 København Ø · T 36 34 80 00
www.gc.gl
DtU Aqua. Applications are invited for a position as Assistant or Associate professor in
chemical oceanography. the position is intended to strengthen the oceanography
group. the candidate will be expected to work in close collaboration with ongoing
research activities in polar oceanography, ocean modeling, and/or marine ecology.
the candidate will be expected to contribute to DtU Aqua’s teaching obligations.
Application deadline: 16 March 2011
DTU is a leading technical university rooted in Denmark
but international in scope and standard. Our total staff
of 4,500 is dedicated to create value and to promote
welfare for the benefit of society through science and
technology; and our 6,000 students are being trained to
address the technological challenges of the future. While
safeguarding academic freedom and scientific independence we collaborate with business, industry, government, public agencies as well as other universities around
the world.
Further details: dtu.dk/vacancy
Ægte it-nørder er online
på mere end en måde …
Find version2.dk på mobilen uanset hvor du er.
Send ”version2” til 1272
IT FOR PROFESSIONELLE
Ingeniøren · Karriere · 4. marts 2011
Ingeniørhøjskolen i København
– University College
Ingeniørhøjskolen i København søger
uddannelsesleder til Center for Business & Innovation
Business & Innovation er et af Ingeniørhøjskolens kerneforretningsområder og omfatter i dag diplomingeniørud­
dannelserne: Eksportingeniør, Produktionsingeniør samt ingeniøruddannelsen Proces og Innovation foruden interna­
tionale semestre og sommerskoler for udvekslingsstuderende.
Som uddannelsesleder får du ansvaret for driften og udviklingen af de danske og engelsksprogede diplomingeniør­
uddannelsesforløb, internationale semestre samt de sommerskoler, som er tilknyttet uddannelsesområdet.
Ansvaret omfatter bl.a.:
• Sikringafuddannelsernesrelevansidialogmedaftagere
• Kvalitetiuddannelserne
• Økonomi–drifts-ogressourcebudget
• Markedsføringafuddannelserne,tiltrækningafstuderende
• Personaleansvarforcentretsmedarbejdereomfattendeundervisereogadministrativtpersonale
• Pædagogiskogfagligkompetenceudvikling
Du vil med reference til uddannelseschefen indgå i et ledelsesteam sammen med lederne for de øvrige uddannelses­
centre–forgennemsynergiatskabeværdiogudviklingindenforegneansvarsområderogpåIHKsomhelhed.Sam­
tidig vil du blive en væsentlig spiller i det strategiske ledelsesforum, hvor nøgleordene blandt andet er forandringsle­
delse og kompetenceudvikling.
29
Trafikmedarbejder
Trafikmedarbejder til Rudersdal Kommune – hvis vejprojekter, trafiksikkerhed og teamkultur lige er dig!
Teknik og Miljø, Vej i Rudersdal Kommune søger en
barselsvikar til at erstatte vores vejingeniør i team
Trafik i et år.
Du vil blive en del af en organisation, hvor trivsel, teamkultur og vægt på gode faglige løsninger prioriteres højt.
Din faglige baggrund kan være ingeniør, teknisk
assistent eller lignende, og du skal have erfaring med
at løse trafikopgaver.
Læs hele stillingsopslaget på www.jobnet.dk eller
www.rudersdal.dk/Kommunen/Job_i_kommunen.aspx.
Ud over de interne samarbejdsrelationer forventer vi, at du er god til at skabe relationer til og partnerskaber med in­
teressenter inden for uddannelses­ og forskningsområdet samt med erhvervslivet.
Vores nye uddannelsesleder skal have erfaring som leder af højt kvalificerede vidensmedarbejdere, samt gode kom­
munikations­ og samarbejdsevner. Du skal også have forretningsforståelse og evne til at præstere selvstændige øko­
nomiske resultater.
Samtidig skal du have internationalt udsyn, et strategisk perspektiv på uddannelse i relation til profession og erhverv
samt god dialog med studerende med forskellige national og etnisk baggrund. Endvidere skal du have dokumentere­
de kompetencer svarende til adjunkt, lektor eller docent inden for relevante fagområder, således at du kan påtage dig
undervisningsopgaver i begrænset omfang.
Ingeniørhøjskolen står for at uddanne og videreuddanne ingeniører med høj faglighed og evne til at agere i en na­
tional og international erhvervsmæssig sammenhæng. Vi stræber efter at fastholde et åbent og dynamisk miljø med
tæt dialog med de studerende og det omliggende samfund og erhvervsliv.
Vores ambition er gennem projekter og partnerskaber at medvirke til at omsætte forskningsviden til anvendelsesori­
enteret udvikling og innovation. Vi ønsker samtidig at medvirke til at sætte dagsordenen inden for samfundsmæssi­
ge problemstillinger ud fra vores ingeniørfaglighed kombineret med vores viden inden for forretningsforståelse, læ­
ring og innovation.
Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. maj 2011.
Løn- og ansættelsesvilkår er iht. gældende cirkulære om overenskomst for akademikere i staten. Til stillingerne er
knyttet et adjunkt­/lektortillæg samt et funktionstillæg/kvalifikationstillæg.
Ansøgningen vedlægges eksamensbeviser og anden relevant dokumentation for kvalifikationer. Ansøgningen stiles
til Ingeniørhøjskolen i København, Att. Personaleafdelingen, Lautrupvang 15, 2750 Ballerup og fremsendes til
pers­[email protected]. Ansøgningsfristen til stillingen er mandag den 16. marts kl. 12. Ansøgningen mærkes ’Business &
Innovation’. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos rektor Conni Simonsen telefon 4480 5031 eller e­mail
[email protected]
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Med en historie der rækker tilbage til 1881, er Ingeniørhøjskolen i København i dag landets største Ingeniørhøjskole. Vi har status af University College, og
er en selvejende videregående uddannelsesinstitution under den offentlige forvaltning. Studentertallet er ca. 2500, og vi har bl.a. samarbejdsaftaler med
Copenhagen Business School og Aalborg Universitet om forskningstilknytning. Læs mere om Ingeniørhøjskolen i København på www.ihk.dk
www.ihk.dk
Indkaldelse af ansøgninger
Indkaldelse af ansøgninger Det Strategiske Forskningsråd
900 mio. kr. til strategisk forskning inden for vigtige
samfundsområder
Det Strategiske Forskningsråd indkalder ansøgninger om støtte
til strategiske forskningssatsninger. Der udbydes i alt ca. 900
mio. kr. fordelt på følgende opslag:
• SPIR – Strategiske forsknings- og innovationsplatforme
(samarbejde med Rådet for Teknologi og Innovation)
• Strategisk forskning inden for Individ, Sygdom og Samfund
• Strategisk forskning inden for Sundhed, Fødevarer og
Velfærd
• Strategisk forskning inden for Bæredygtig Energi og Miljø
• Strategisk forskning inden for Strategiske Vækstteknologier
• Strategisk forskning inden for Transport og Infrastruktur
• Strategisk forskning inden for Uddannelse og Kreativitet
Midlerne gives til større og længerevarende strategiske satsninger på højt videnskabeligt niveau, der på samme tid har
høj relevans og kan forventes at få en betydelig effekt i samfund og erhverv.
Nyheder, blogs og debatter
Til mobile ingeniører
SMS ing til 1272*
Du modtager link og får direkte adgang
til Ingeniøren på mobilen**.
Læs opslagene af forskningsmidlerne på www.fi.dk/dsf
under ”Opslag”
I opslagene findes information om de forskningstemaer, der
indgår i hvert opslag, om formålet og den økonomiske ramme
for de enkelte temaer, om virkemidler, vurderingskriterier,
ansøgningskrav, -procedurer og -frister, kontaktpersoner mm.
Informationsmøder
På samme hjemmeside findes også invitationer til informationsmøder, hvor opslagene præsenteres.
* Alm. SMS-takst.
** Alm. takst for datatrafik til dit mobilselskab
Du kan læse mere om Forsknings- og
Innovationsstyrelsen på www.fi.dk og om
Videnskabsministeriet på www.vtu.dk
30
Ingeniøren · Karriere · 4. marts 2011
D e n s ik r e v e j t il D e b e D s t e k a n D iD at e r
OVERINGENIØR
Har du lyst til store faglige udfordringer og personlige oplevelser ud over det sædvanlige, har vi en
spændende stilling som overingeniør ved Thule Air Base’s rådgivende ingeniørafdeling. Ud over et
spændende arbejde kan du opleve en storslået natur, hvor du bl.a. kan vandre, gå på jagt, stå på ski
mv. Du kan også bowle, svømme, gå i biografen eller benytte nogle af de mange andre topmoderne
faciliteter vi har.
En spændende afdeling
Facilities Engineering er Thule Air Base’s rådgivende ingeniørafdeling. Afdelingen dækker alle ingeniørmæssige områder indenfor byggeteknik og installationer.
Gode engelskkundskaber er en nødvendighed og kendskab til amerikanske standarder en fordel.
Dansk statsborgerskab samt førerbevis er en forudsætning for et job på Thule Air Base.
Et alsidigt job
Du bliver ansvarlig for afdelingens mangeartede opgaver, herunder at stillede mål nås og planlagte opgaver
bliver løst indenfor aftalt tid. Stillingen indebærer ledelsesmæssige udfordringer, koordination og opfølgning.
En ISO & OHSAS certificeret arbejdsplads
Du vil komme til at arbejde på en anderledes arbejdsplads, hvor der er fokus på kvalitet, sikkerhed, miljø og
trivsel.
Greenland Contractors er verdens nordligste virksomhed
certificeret efter ISO 9001, ISO 14001 og OHSAS 18001
standarder.
Din baggrund
Vi forstiller os, at du har en uddannelse som ingeniør
med et bredt kendskab til alle byggeriets facetter.
Du skal have min. 5 års erfaring, heraf 2 års ledererfaring, gerne fra rådgivende ingeniørvirksomhed.
Næste skridt
Du kan finde en uddybende beskrivelse på www.gc.gl,
hvor du også kan søge stillingen - samt læse om livet på
Thule Air Base.
Her garanterer vi dig
den bedst egnede
kandidat til jobopslaget
MatchIng købes som tillæg til en
jobannonce på Jobfinder.dk eller i
Nyhedsmagaisnet Ingeniøren.
Indiavej 1, 2100 København Ø
Tlf. 3634 8000
www.gc.gl
Find den eneste ene!
Dine fordele
Spar tid og ressourcer
Søg på en ny måde, når den
traditionelle søgning ikke giver
resultat
Få også kontakt til kandidater, som
vi opfordrer til at søge stillingen
Få hjælp fra en erfaren konsulent
med stort kendskab til ingeniør­
profiler
Forbliv anonym
Kontakt Mediehuset Ingeniøren
på 3326 5300, hvis du vil vide mere.
Det rigtige it-job finder du på Version2.dk/it-job
IT FOR PROFESSIONELLE
Ingeniøren · Karriere · 4. marts 2011
228 ingeniør- og maskinmesterjob
Nyeste stillinger på Jobfinder.dk
Stilling
Virksomhed
Kviknr.
Maskin ing. eller MaskinmesterAmmongas A/S
329393330
Innovativ produktudvikler (M) Technolution A/S
329393450
Hardwareingeniør
PR Electronics A/S
329393421
Maskiningeniør søges
NKT Photonics A/S
329393522
Uddannelsesleder
Ingeniørhøjsekolen i København
329393385
Document Control administr. MT Højgaard A/S
329393492
QHSE Coordinator
MT Højgaard A/S
329393452
El-ingeniør
SYD ENERGI
329393359
Graduates, Engineering
DONG Energy A/S
329393293
Environmental Managers
DONG Energy A/S
329393533
Environmental Managers
DONG Energy A/S
329393532
Ingeniør DHI Group
329393353
Marine engineer
Aalborg Industries A/S
329393531
Product Manager
Alfa Laval i Danmark
329393451
Senior Corrosion Engineer
Mærsk Olie og Gas A/S
329393319
Structural Engineer
Mærsk Olie og Gas A/S
329393316
System Consultant Danfoss A/S
329393517
Research & Media Specialist Danfoss A/S
329393514
Application Consultant Danfoss A/S
329393524
Reliability Engineer
Danfoss A/S
329393491
Business Analyst/Corpor. HR Danfoss A/S
329393434
Development Engineer
329393292
DONG Energy A/S
Vand-ogspildevands
selskabsøger:
31
Stilling
Virksomhed
Kviknr.
Stilling
Virksomhed
Delprojektledere
DONG Energy A/S
329393271
Teknisk assistent Danfoss A/S
LEAN-konsulent
People & Performance A/S
329393658
Mechanical Engineer Schneider Electric Danmark A/S
329394711
Netværksansvarlig Netcompany A/S
329393650
Embedded software udvikler Sennheiser Communication A/S
329395262
Control Engineering
Sauer-Danfoss A/S
329393619
Kvalitetsingeniør
329394727
Teknisk chef Boligkontoret Danmark
329393618
Erfaren kemiker til rådgivning Teknologisk Institut
Mechanical Engineer
SAM Headhunting A/S
329393718
Senior Projektudvikler
Mercuri Urval A/S/Energi Horsens 329394753
Supplier Quality Engineer
Danfoss A/S
329393723
Informationsspecialist
NovoZymes
329394765
2 medarbejdere
Strecon A/S
329393687
Domæneekspert
Widex A/S
329394758
2 medarbejdere
Strecon A/S
329393676
R&D Specialist (m/f) Secop
329394747
Industrial Performance Leader Schneider Electric Danmark A/S
329393946
Elektronikingeniør
Sauer-Danfoss ApS
329394794
RAMS-eksperter Atkins Danmark A/S
329393906
R&D Engineer
Hays Specialist Recruitment A/S
329394800
PTA chef
Løgstrup-Steel
329393776
Construc.Manager/Proj.chef Pelican Self Storage
Projektleder
Energiforsyningen, Køge
329393794
Ingeniør
Energiforsyningen, Køge
329393788
Ingeniør
Energiforsyningen, Køge
329393780
Research Technician
Novozymes A/S
329393893
Ingeniør
Rambøll
329393835
R&D Chef til Sunarc A/S
Hartmanns A/S
329394295
Image Processing Expert
Phase One A/S
329394234
Product Quality Manager
GN Netcom A/S
329394267
Stærkstrømsingeniør
Greenland Contractors
329394214
SCM Consultant Grundfos A/S
329394201
Senior Project Manager
Alfa Laval i Danmark
329394187
Senior Consultant Lloyd’s Register ODS
329394327
Consultant/Machinery Dynam.Lloyd’s Register ODS
329394375
Project Quality engineer Vestas Control Systems A/S
329394388
Produktionsingeniør
Danfoss A/S
329394690
Danfoss A/S
Kviknr.
329394693
329394785
329395256
R&D Chef til Sunarc Technology A/S
Til afdelingen i Rønnede på ca. 40 medarbejdere
mangler vi en udviklingschef, så vi også i fremtiden
er markedsførende.
Har du interesse for optik og udvikling?
Dit arbejde bliver at forske og udvikle på nye produkter og processer samtidig med, at du sikre de
eksisterende produkter altid kører optimalt. Ofte er
målene og udviklingen langsigtet og skal give økonomisk afkast og sikre Sunarc´s produkter i fremtiden.
Project purchaser and planner Vestas Wind Systems A/S
329394692
www.sunarc.net
DSP software design Engineer GN Netcom A/S
329394726
www.jobfinder.dk Kviknr. 329394295
Erfaren kemiker til rådgivning
inden for kemikalielovgivning
Computer vision-konsulent med
fokus på robotteknologi
Life Science divisionen ved Teknologisk Institut i
Aarhus har de seneste år oplevet en vækst af spændende nye opgaver. Opgaver der spænder bredt fra
dokumentation af produkters kemiske indhold til
udvikling af fremtidens produkter. Vi søger en ny kollega, der med sin erfaring kan hjælpe os til at udvikle
vores ydelser inden for rådgivning af vores mange
kunder som efterspørger rådgivning inden for kemikalielovgivning.
Center for Robotteknologi i Odense på Teknologisk
Institut udvikler, optimerer og anvender innovative
robotløsninger. Vi har brug for dig, der som konsulent
er kreativ og anvendelsesorienteret med nye ideer
til teknologibaserede løsninger baseret på computer vision og andre sensorteknologier, og der med
engagement og erfaring har lyst til at deltage i udviklingsprojekter og kundeopgaver i samarbejde med
førende europæiske virksomheder og forskningsinstitutioner.
www.aquadjurs.dk
www.teknologisk.dk
www.teknologisk.dk
www.jobfinder.dk Kviknr.329394783
www.jobfinder.dk Kviknr. 329394785
www.jobfinder.dk Kviknr. 329390392
En engageret, energisk og udadvendt
ingeniør-ell.lign.uddannelse,
til opgaver indenfor vand- og spildevandsforsyning.
Ansøgningsfrist:d.1.april2011.
Tiltrædelse: d. 1. juni 2011.
AquaDjurs as varetager drift og udvikling af den
tidligere kommunale vand- og spildevandsforsyning
i Norddjurs Kommune.
Jobbasen for it-professionelle
version2.dk/it-job
STILLING
VIRKSOMHED
KVIK NR.
Senior SCM Applic. Devel.
Microsoft Development Center
329390669
Software Develop. Engine. Microsoft Development Center 329390667
Senior Applic. Integ. Devel. Microsoft Development Center
329390712
Software Design Engineer Microsoft Development Center
329391041
Netværksansvarlig
Netcompany A/S
329393691
STILLING
VIRKSOMHED
KVIK NR.
Netcompany
Netcompany A/S
329390446
Oracle udvikler Bloom ApS
329392286
Senior e-Commerce Devel. Nordea
329391059
Freelance .Net developers Bloom ApS
329393655
Udviklere
Nykredit
329391400
Skarpe freelancekonsulenterBloom ApS
329395007
IT Udvikling
Nykredit
329391383
Nykredit
329391380
Senior .NET udvikler
Bloom ApS
329395003
Applikationsarkitekter
Sharepoint developers Bloom ApS
329391248
Nykredit søger javaudviklereNykredit
329391375
SAP GRC Application Consul.Grundfos A/S
329395306
Udvikler
Nykredit
329391373
SAP PS Application Consult. Grundfos A/S
329395315
Systemansvarlig
Nykredit
329391342
SAP Autorisationsmedarb. KMD
329393649
Systemansvarlig
Nykredit
329391334
Afdelingsleder
KMD
329395060
Senior testmanager/IT Udvi. Nykredit
329391280
DB2/UDB, Systemspecialist KMD
329395010
Udvikler
329391424
Erfaren projektleder
329392296
Erfaren embedded udvikler Unitek A/S
KMD
Relation Technology
329395260
Du finder ingeniørjobbet
på Jobfinder.dk
ARRANGEMENTER
➜ Se mere på ida.dk
KoMMENdE ARRANGEMENTER · FRA 1. ApRil 2011
KØBENHAVN
Arr. nr.
01.04
02.04
02.04
04.04
05.04
05.04
Amerikansk vin og mad aften – Tema: Michelin i New York
Personligt lederskab – kunsten at holde fokus!
Yoga og afspænding
[EGR] Danmark på Mars: Et spørgsmål om tid?
Stuxnet, nye angribere og nye metoder
• Spar tid i Excel 2007-2010 – brug 10 fantastiske
funktioner
122547
121901
122668
122773
122088
121962
05.04
05.04
05.04
06.04
06.04
06.04
07.04
07.04
07.04
07.04
08.04
Ledelse af selvledende medarbejdere i praksis
• Mad – Rejseliv og sang på Bryggen – med Troels Kløvedal
Ulykker på landevej
Søvnkuren
• Fanny og Alexander
Fødevareallergi – årsag og virkning
Danvak Dagen 2011. Den med viden vinder!
Vågn op med Asger Aamund
Patentdag for kemikere
Anvendelse af Scrum til produktudvikling
• Karriereplan – 3 år efter dimission – uden partner
(internat)
121697
122637
122562
121988
110008
122057
122555
121811
122224
122438
122002
08.04
10.04
10.04
11.04
11.04
11.04
12.04
12.04
12.04
12.04
12.04
12.04
13.04
13.04
14.04
Amerikansk vin og mad aften – Tema: Michelin i New York 122549
• Musical Wicked, Det Ny Teater – også for børn
121896
Dans med IDA – Vals
122424
Mail og SMS er døde – networking leve
122089
Jobsøgning – fra målrettet ansøgning til jobsamtale.
121938
Professionel projektledelse 3
110013
• MyWay – Giv dine kompetencer et gratis servicetjek 122175
VVM og MVP i praksis
122197
Byggeri på forurent grund
122200
Kommunikation mennesker imellem
121846
Personligt lederskab – kunsten at holde fokus!
121899
Bryd Muren
121940
Brand- og røgsikring af ventilationsanlæg
122769
Studenterprisen – Mød de nye arbejdsmiljøkandidater 121859
Karriereplan – 6 timers karrieretjek (3 år efter dimission) 122140
– uden partner
14.04
17.04
27.04
27.04
27.04
27.04
27.04
27.04
27.04
28.04
28.04
02.05
Pak dine talegaver ud!
122417
Lucia de Lammermoor
121826
Bjørn Nørgaards skitsesamling på Museum for kunst, Køge 121611
Besøg Citytunnellen i Malmø
122442
Orientekspressens historie
121720
Fra studie til job
122589
Trænger din hjerne til elektrisk stimulans?
122492
• Ledelse af projekter
121943
Wicked – heksene fra Oz
122374
Intro til forhandling
121868
Kreativ tænkning og idéudvikling
121885
• Det lystige Vesterbro og Frederiksberg, Byvandring
121612
med frokost
02.05
02.05
03.05
03.05
03.05
03.05
04.05
04.05
04.05
04.05
04.05
04.05
04.05
05.05
07.05
• Rundvisning på Københavns Hovedbanegård
VMware – en virtuel verden med materielle komponenter
Filmselskabet Zentropa. Rundvisning og frokost
Rundvisning på Københavns Hovedbanegård
Det nye Rigsarkiv og Danmarks Radio i Ørestaden
Kunsten at lede med lys
Vejvand – hvad gør vi ved det?
• Kulturværftet i Helsingør. Rundvisning og frokost
Personlig formidling
Spar tid i Excel 2007-2010 – brug 10 fantastiske funktioner
LEAN – Ledelse af projekter 3
Introduktionsmøde – IDAs selskaber og regionale enheder
• Ørkenens Sønner /Varm luft i Canal Grande
Det konstruktive møde
Kommunikationsformer, Stress- og Konflikthåndtering
hos dyr vs. mennesker
07.05 Ølsmagning med IDA-K´s Yngre Forum
• Betyder at arrangementet er overtegnet.
deltagelse i henhold til idAs regler. Se mere på ida.dk
121721
122090
121615
121722
122766
121916
122201
121616
121844
121963
122015
122618
110001
121877
122426
122425
NoRdJYllANd
04.04
04.04
04.04
05.04
05.04
06.04
07.04
07.04
09.04
11.04
13.04
14.04
16.04
20.04
21.04
28.04
03.05
07.05
07.05
En guided tur i det gamle Aalborg
Har du en leder i maven? – Aalborg
Nej, svært at sige, men muligt at lære...
Hurtig og effektiv læsning
Løbeaften for studerende
Kursus i photoshop
Nytænkning på "Den Kreative Platform" – Aalborg
• Besøg på Hancock bryggeri i Skive
Gokart Le Mans
• Wellness i Skansebadet
Sådan bliver du attraktiv på nettet...
Gør tiderne bedre – Aalborg
• TV2 koncert
• De Eneste 2, Peter Sommer og Simon Kvamm
Guidet tur i Aalborg Zoologiske Have
Kunsten at Smalltalke
Tidsstyring – 30 råd til at blive mere effektiv
Fisketur med M/S Fyrholm-M/S Mille
• Indendørs fodboldturnering
NoRdSJÆllANd
01.04
03.04
03.04
07.04
07.04
09.04
11.04
14.04
14.04
28.04
01.05
07.05
07.05
122499
121864
122243
122676
122756
122467
121887
122669
122469
122472
122413
121949
121882
122123
122617
122051
122244
121168
122474
Arr. nr.
Jazz med Swing Cats på Ellegården i Farum
122316
My Fair Lady
122752
Fremvisning af Dansk Farmacihistorisk Samling
122725
Søvnkuren
122073
Rune Klan på Trommen
121608
Tour de France – på Ordrupgaard
122596
Teater: Frankie og Johnny
121292
Kunsten at smalltalke – Få det optimale ud af dit netværk 122069
Undgå konflikter – brug girafsprog
122626
• Høreapparatfirmaet Widex – besøg det nye domicil i Lynge 122697
Barresøgård Besøgsbondegård
122698
Tilbage til romantikken
122215
Falkonergården i Fredensborg
122703
VESTJYllANd
02.04
07.04
07.04
28.04
Arr. nr.
Fisketur på havet – Ud med snøren og IDA!
Kunsten at Smalltalke
Gokart, fart og action med IDA
En bæredygtig fremtid med vedvarende energi
SYdJYllANd
Arr. nr.
122707
122060
122708
122405
Arr. nr.
06.04 Besøg hos Dansk Affald A/S – ny dato
122395
06.04 FÅR JEG SEX I DE HER SKO? Et foredrag om den moderne 122681
kvindelighed og livsglæde
06.04
11.04
12.04
13.04
13.04
14.04
26.04
Pokertournament
Besøg på mekanisk museum
Det konstruktive møde – Kolding
Skriv ansøgningen, der fører dig til jobsamtalen
Bøf og Bio 2011
Professionelt crash course i sociale medier
• Når dine styrker gør dig stærkere – Med teaterchefen
på arbejde
122385
122638
121879
122411
122234
122687
122603
26.04
30.04
01.05
02.05
04.05
05.05
Debatforum ”Teori U modellen”
Legoland
LEGOLAND® Backstage Tour
Minigolf og buffet 2011
NetWeaving – får det bedste frem i dig
OLIE som varmebærer
122733
122251
122528
122553
122033
122730
SJÆllANd
05.04
05.04
05.04
11.04
13.04
14.04
15.04
16.04
27.04
30.04
03.05
03.05
04.05
07.05
• Den Indbildte Syge – Moliére
Skattemæssige optimeringsmodeller
• Rundvisning i Krypterne i Roskilde Domkirke.
Højteknologisk udstyr til afisning af fly
TEMAMØDE Konfliktløsning – og vindere
Brorfelde Astronomiske Observatorium – Tølløse
Italiensk Gourmet aften på Hotel Niels Juel i Køge
• Besøg på Arken – Museet for Moderne Kunst
Søvnkuren
Aastrup Kloster
Rundvisning over hvælvingerne i Roskilde Domkirke
Risø Park – Den nye udviklingspark!
• Ørkenens Sønner i Tivoli
Besøg på Geomuseum Faxe og fossiljagt i Faxe Kalkbrud
ØSTJYllANd
02.04
04.04
05.04
05.04
06.04
06.04
07.04
07.04
07.04
08.04
09.04
11.04
12.04
13.04
13.04
14.04
14.04
22.04
25.04
Arr. nr.
120761
121944
122610
122445
122028
122557
122760
122498
122080
122560
122624
122778
121664
121702
Arr. nr.
Inventor Professional 2011 – Avanceret
• Hurtig og effektiv læsning
LeanDagen 2011
Selvtillid og selvværd – Århus
Det Virtuelle Hospital: Projektet med Telemedicin og KOL
Test, type og talent – Århus
Virksomhedsstart – Styr på pengene!
Kunsten at lede med lys – Århus
Amatørteater – Piger i sky
IDA Bordfodboldturnering i Århus
Amatørteater – Piger i sky
Nej – svært at sige, men muligt at lære
Øl smagning med IDA
Nytænkning på "Den Kreative Platform" – Århus
Amatørteater – Piger i sky
Torsdagsmøde – Indien mellem fortid og fremtid
7 Gode vaner – Århus
Koncert m. De Eneste To
• Lær kunsten at leve et meningsfyldt liv – på jobbet og
privat. Retreat i Tyrkiet
122292
122270
122277
121978
122765
121952
122711
121920
122688
122583
122689
122221
122714
121886
122690
122715
120070
122683
121928
Teori U – nytænkning i lederens sociale felt – Århus
Brænd igennem med dit budskab – Århus
Vinderkultur – Århus
Flow – Engagementet og det gode livs psykologi – Århus
Introduktionsmøde – IDAs selskaber og regionale
enheder – Århus
05.05 Australsk vinsmagning med IDA
122304
121889
121973
121975
122614
28.04
02.05
03.05
03.05
04.05
122710
FYN
Arr. nr.
04.04
05.04
05.04
06.04
06.04
07.04
13.04
13.04
28.04
28.04
29.04
03.05
Intro til forhandling – Odense
121873
NetWeaving – får det bedste frem i dig
122058
Luk munden og let røven – med Christian Bitz
122402
Gennemslagskraft som projektleder
122010
Mikrobryg fra USA og Holland
122309
Natteliv i Odense – vægteren fortæller
121671
Sådan kommer du igang med embeddede linux
122680
El og varme fra halm og affald
122712
Udflugt til Flyvestation Skrydstrup
121672
Vinderkultur – Nyborg
121971
Det Store IDA-løb (5-10-15km)
122592
Sådan bliver du attraktiv på nettet – om at score job ved 122063
brug af sociale medier
04.05 Kursus i hjemmesidekonstruktion
04.05 Jakob Stegelmann – Computerspil Før og Nu
05.05 Livreddende førstehjælp
122747
122593
121674
vestjylland
sydjylland
sjælland
GooGle android-proGrammerinG
personliG GennemslaGskraft ved
jesper klit
hvem bærer risikoen ved
uforudsete hændelser i byGGe- oG
anlæGsprojekter
Android hands on workshop, over 2 aftener.
Få fingrene længere ned i Android platformen. Lær hvordan et program skal designes, bygges op, debugges og
kommunikere med resten af android systemet.
Inden kurset udsendes information om installation, samt
en guide til en simpel “Hello World” på Android. Dette
forventes gennemgået af alle deltagere inden kursus-start
Dag 1 program:
• Design - layouts og visuelle komponenter
• Activity’s
• Navigering vha. Intents
På dag 2 gennemgåes to emner, valgt ved afstemning,
som kunne være nogle af nedenstående:
• Webservices / API’s
• Databaser
• Understøttelse af flere sprog
• Custom components
• List activities
Foredragsholder: Tommy Dejbjerg, Miracle Geekhouse
A/S
I pausen serveres sandwich/øl/vand. Deltagelse er gratis.
n Arr.nr.: 122604
n 8. marts kl. 16 - 20.30 og 15. marts kl. 16 - 20.30
Ingeniørhøjskolen i Herning, Birk Centerpark 40,
Herning
n Tilmelding på ida.dk senest 4. marts
n Dansk Selskab for Datateknik
Østjylland
leG med smaG i karolines kØkken
Vi går sammen i Karolines Køkken. Der skal vi lave mad
og bruge vores sanser i forbindelse med madlavning. Vi
kommer til at lege med smagen af maden og snakke om
hvordan valget af råvarer påvirker slutresultatet.
Vi skal også være smagsdommere og snakke om vores
oplevelse af prøverne. Smags- og lugtesansen ændrer
sig livet igennem, så den ene kan fx. opfatte noget som
meget bittert mens en anden ikke gør det.
Der vil også være mulighed for en rundvisning i Arlas
nye hovedkvarter.
En del af arrangementerne som Erhvervsrådet i Region
Syd og Business Kolding i samarbejde udbyder dette forår
har fokus på IMAGE. Du kan få gode råd fra én af Danmarks mest efterspurgte inspiratorer inden for kommunikation og ledelse Jesper Klit, en ekspert i networking
på nettet Ole Bach Andersen, samt skuespiller Berrit
Kvorning, som vil fortælle, hvordan du bliver bevidst
om dine signaler og forbedrer dit image.
Du kan læse mere om de 2 efterfølgende arrangementer
på ida.dk:
- 14.04.2011 Professionelt crash course i sociale medier –
arr. nr: 122687
- 24.05.2011 Styrk dit image - Kan din fremtræden sælge
idéen og dig selv? arr. nr: 122691.
Betalingsarrangement.
n Arr.nr.: 122686
n 15. marts kl. 17 - 20
Kolding Uddannelsescenter, Ågade 27,
Kolding
n Tilmelding på ida.dk senest 1. marts
n IDA Lederforum
anja philip: formidlinG i ØjenhØjde –
et værktØjskursus når man vil over
rampen
I forbindelse med Region Syd generalforsamling d. 17.
marts 2011 på Hotel Scandic Kolding har vi inviteret den
tidligere tv-vært Anja Philip fra ”Viden Om”, som vil
tale om ”Formidling i øjenhøjde – et værktøjskursus når
man vil over rampen med et fagligt budskab.” Læs mere
om arrangementet på: 122605.
Tilmelding til selve generalforsamlingen samt middag
skal ske på 122124. Deltagelse er gratis.
n Arr.nr.: 122605
n 17. marts kl. 18.45 - 20
Scandic Kolding, Kokholm 2, Kolding
n Tilmelding på ida.dk senest 10. marts
n IDA Syd
fyn
keGlespil i sØhus
n Arr.nr.: 122184
n 19. marts kl. 9 - 14
Arla Foods, Sønderhøj 14, Viby J
n Tilmelding på ida.dk senest 11. marts
n Levnedsmiddelselskabet
Læs mere på ida.dk. Deltagelse er gratis.
Kom og hør om mulighederne med EPM2010 og på,
hvordan man kan understøtte sin projektplanlægning og
-opfølgning med IT. Vi ser eksempler på, hvordan man
gør i praksis og gennemgår hvad en planlægningsproces
bør indeholde, og hvordan den kan se ud i EPM, ligesom
vi viser eksempler på rapportering ud af EPM. Vi afrunder
med at fortælle om et implementeringsforløb.
Gratis for IDA-ITs medlemmer. Øvrige 250 kr.
n Arr.nr.: 122134
n 16. marts kl. 16 - 18
Ingeniørhuset Århus, Værkmestergade 25, 15. sal, Århus C
n Tilmelding på ida.dk senest 14. marts
n Selskab for Informationsteknologi
Deltagerprisen dækker deltagelse i kursus, kursusmaterialer samt en forfriskning i pausen.
Pris for deltagelse 400 kr. Eksterne 600 kr.
n Arr.nr.: 122667
n 12. maj kl. 13 - 16
Advokatfirma Frølund Winsløw, Gammel Strand 34,
København K
n Tilmelding på ida.dk senest 9. maj
n BYG Sjælland
nordsjælland
tidsstyrinG - 30 råd til at blive mere
effektiv
Se mere på ida.dk. Pris for IDA-medlemmer 150 kr.
Ledsager til IDA-medlem 650 kr. Deltagelse er gratis for
ledige.
n Arr.nr.: 122074
n 30. marts kl. 17 - 20.30
FrederiksborgCenter, Milnersvej 39, Hillerød
n Bindende tilmelding på ida.dk senest 9. marts
n IDA Nordsjælland - Arbejdsvilkårsudvalget
fremvisninG af dansk farmacihistorisk
samlinG
Samlingen belyser apotekernes og lægemiddelindustriens
virksomhed samt lægemidlernes historie gennem de sidste hundrede år og fungerer som et arbejdende museum.
Læs mere på ida.dk og dfhf.dk.
Betalingsarrangement.
microsoft enterprise project
manaGement
Bygge- og anlægsprojekter rammes ofte af uforudsete
hændelser som medfører fordyrelse og forsinkelser af
projektet, og hændelserne medfører desuden ofte stridigheder om hvem som bærer risikoen herfor. På kurset
behandles bla. hvordan stridigheder om skyld og erstatning afklares.
n Arr.nr.: 121670
n 17. marts kl. 14 - 16.30
Søhusskolen, Bispeengen 1, Anderup, Odense N
n Tilmelding på ida.dk senest 4. marts
n IDA Fyn – Seniorudvalget
medlemskab
af faGtekniske
netværk er Gratis
for medlemmer
af ida
Deltagelse er gratis.
n Arr.nr.: 122725
n 3. april kl. 14 - 16.30
Pharmakon A/S, Milnersvej 42, Hillerød
n Tilmelding på ida.dk senest 25. marts
n IDA Nordsjælland - Seniorudvalget
teater: frankie oG johnny
En rå men gribende og humoristisk skildring af samtidens storbymenneskers ukuelige håb og drømme i en
barsk verden. Læs mere ida.dk.
Vi starter med en let anretning. Pris: IDA-medlem 100 kr.
Maks. 1 ledsager 150 kr.
n Arr.nr.: 121292
n 11. april kl. 18 - 22
Andersen Hamburgers, Slotsgade 23 (ved indgangen til
Slotsarkaderne), Hillerød
n Tilmelding på ida.dk senest 1. april
n Hillerød Afdeling
ida.dk
kØBENHaVN
kakao som matErialE
Vil du gerne vide noget mere om kakao og chokolade?
Det har du nu muligheden for med dette arrangement,
som afholdes af DSM.
Mikkel Friis-Holm kommer og giver et spændende og
lærerigt foredrag omkring kakao og chokolade. Følgende
emner vil blive berørt:
•
•
•
•
•
Den historiske indgang i forskningen i kakaobønnen.
Den videnskabelige tilgang til forskningen.
Fermentering af kakao.
Det arbejde der foregår i øjeblikket.
Ambitioner i forhold til kakao og vejen for at opfylde
ambitionerne.
• Fairtrade vinklen.
I løbet af foredraget er der mulighed for at smage på de
forskellige stadier i chokolade-fremstillingen fra de rå
kakaobønner til forskellige chokolader. Der er desuden
mulighed for spørgsmål og diskussion undervejs.
Deltagelse er gratis.
Læs mere på ida.dk - arr.nr. 121587.
n Arr.nr.: 121587
n 9. marts kl. 16.30 - 18.30
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 8. marts
n Dansk Selskab for
Materialeprøvning og forskning
HackiNg, Exploit dEVElopmENt og
oFFENsiV it sikkErHEd
I dette foredrag vil foredragsholderen Kaptajn Kim
Guldberg fra Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste (FKIT) vise, hvordan man med sit eget lab og
under anvendelse af gratis og frit tilgængelige værktøjer,
kan analysere sårbarheder, udvikle exploits og foretage
exploitation (hacke forskellige systemer). Foredraget
vil desuden dække mange andre spændende ting, bl.a.
hvordan man uddanner sig som hacker, hvad foregår der
på Defcon/BlackHat konferencerne i Las Vegas, hvordan
finder man oplysninger og hvor får man tips og annonceringer om sårbarheder og exploits.
Deltagelse er gratis. Tilvalg: Middag med bestyrelsen
efter mødet koster 100 kr. for MtF-medl. og 200 kr. for
andre.
n Arr.nr.: 122533
n 9. marts kl. 17.30 - 19.30
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 9. marts
n Militærteknisk Forening
kØBENHaVN-riNgstEd og dE daNskE
jErNBaNEaNlæg til FEmErN Bælt
projEktEt
JETRA inviterer til et spændende gå-hjem-møde om to af
de helt store fremtidige jernbaneprojekter i Danmark.
Projektdirektør Jan Schneider-Tilli, Banedanmark, vil
fortælle om projekt ”Ny bane København-Ringsted” herunder processen med udarbejdelse af udbudsmaterialer,
projektets gennemførelse i delentrepriser og opbygning af
projektorganisationen samt de udfordringer som projektet står over for i de nærmeste år.
Områdechef Martin Munk Hansen, Banedanmark, vil
fortælle om et andet af de helt store jernbaneprojekter
”De danske jernbanelandanlæg til Femern Bælt projektet”, som indebærer en væsentlig forbedring af det danske banenet fra Ringsted til Rødby med en hastigheds- og
kapacitets opgradering af hele strækning, herunder med
en elektrificering af hele strækningen, etablering af dobbeltspor, nye broer og evt. en ny station på Lolland.
Se fuldt program på ida.dk under arr.nr. .
Der afholdes efterfølgende generalforsamling i JETRA
kl. 17 - 18. Du kan læse mere om generalforsamlingen og
tilmelde dig via arr. nr. 122263.
Statisk elektricitet medfører fare for brand og eksplosion
af brandbare stoffer, inklusiv støv. De tyske eksperter
Günter og Sylvia Lüttgens vil demonstrere en række
elektrostatiske fænomener ved hjælp af praktiske forsøg.
Pris for deltagelse inkl. kaffe, vand og sandwich: Medlemmer af RISK/IDA: 200 kr. Studerende 100 kr. Øvrige
400 kr.
n Arr.nr.: 122572
n 14. marts kl. 18 - 20
DTU, Bygning 306, Anker Engelunds Vej/Asmussens Allé,
Mødelokale 38, Kongens Lyngby
n Tilmelding på ida.dk senest 8. marts
n Selskabet for Risikovurdering
En stigende mængde, af de fødevarer vi indtager, er industrielt forarbejdede. Mængden af tid og penge brugt på
fødevarer og tilberedning af måltider i hjemmet er faldet
dramatisk de seneste 50 år. I samme periode er antallet af
fødevarerelaterede sygdomme som overvægt, diabetes og
visse former for cancer steget kraftigt, og det er nærliggende at tænke at der måske er en sammenhæng.
Med denne konference vil vi gerne sætte fokus på en række spørgsmål, som vi mener, er vigtige at stille: Hvad ved
vi om sammenhængen mellem fødevarer og helbred? På
hvilken måde har industrialiseringen af fødevareproduktionen ændret vores madvaner, og hvilke konsekvenser
har det haft for vores helbred?
Herudover vil vi gerne undersøge hvilke muligheder, der
kunne være for innovation i fødevaresektoren, hvis vi
skal imødegå nogle af de problemstillinger foredragsholderne kommer ind på. Dette vil vi gøre ved dels at invitere en række eksperter til en paneldiskussion og bagefter
åbne op for en inddragelse af deltagerne i processen med
at sætte dagens emne ind i en dansk kontekst.
Se hele programmet på ida.dk.
Deltagelse er gratis.
Deltagerafgifter: 500 kr. for medlemmer og øvrige. 250 kr.
for IDA-studiemedlemmer.
n Arr.nr.: 122274
n 14. marts kl. 15 - 17
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 8. marts
n Selskabet for Jernbanetransport
n Arr.nr.: 122019
n 17. marts kl. 9.30 - 17
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 13. marts
n Levnedsmiddelselskabet
pyramidErNE BlEV stØBt aF cEmENt!
Det ser ud som om de nederste lag af de store egyptiske
pyramider blev hugget ud af kalksten, men når man
kommer højere op skifter materialet karakter. Moderne
undersøgelsesmetoder viser, at der sandsynligvis er brugt
en cementlignende masse til støbning af blokke lige der,
hvor de skulle sidde.
Det er fascinerende at høre, hvordan en materialeforsker
i dag bruger kombinationen af:
• geologien i landskabet omkring pyramiderne,
• hvilke råvarer var tilgængelige
• kemiske hærdeprocesser i silikatbaseret cement
til at forestille sig, hvordan datidens bygmestre har sammensat en slags beton, der gjorde det nemmere at støbe
en pæn facade på de kæmpemæssige pyramider.
Michel Barsoum, professor i Materials Science and
Engineering ved Drexel University i Philadelphia, USA,
har vakt stor interesse med sine SEM og TEM undersøgelser af prøver fra pyramiderne. Michel Barsoum har
vist, at disse strukturer ikke stammer fra naturlige kalksten.
Mødet holdes på engelsk. Deltagelse er gratis. Tilmelding på ida.dk eller [email protected] - senest 14.3. Arr.nr.
122568.
iNtroduktioN til statisk ElEktricitEt
i ForsVar For FØdEVarEr
Inden mødet - kl. 18.45 - afholder K-gruppen ordinær
generalforsamling.
n Arr.nr.: 122568
n 17. marts kl. 19.30 - 21.30
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 14. marts
n Kemiingeniørgruppen
Biomass comBustioN iN Fluid BEd - lots
oF ExpEriENcE at tHE daNisH NEigHBours
It seems that the Danish energy sector are increasingly
required to adapt to being able to spend much more biomass. It will also mean that the supply of biomass as fuel
becomes more varied. One of the technologies are more
likely than others to use all kinds of biomass is Fluid
Bed technology. While there have been few examples of
full-scale plant using this technology in Denmark so the
technology has found acceptance in several of our neighbours. And they are building new Fluid Bed systems.
The conference aims to give us an update on the status
of the operation and construction of such facilities at our
neighbours with years of operating experience. In addition to having the opportunity to get a glimpse of what is
underway to further technology improvements and construction of new facilities.
Program
Kl. 11.30-12.30 Lunch
Kl. 12.30-12.50 Welcome and reception, Nicolai Bech
Kl. 12.50-13.30 Bubbling and circulating Fluid Bed,
Nyköping, Christer Forsberg, Vattenfall
Kl. 13.30-14.00 What is the technology of the new types
Fluid Bed systems. Mikael Barkar MW
Power, Finland
Kl. 14.00-14.30 Coffee Break
Kl. 14.30-15.00 High-efficiency biomass-fired CHP
plants, Maria Jonsson, Vattenfall
Kl. 15.00-15.30 What types of bio fuels are in play, Tore
Karlsson, Vattenfall
Kl. 15.30-16.00 Emission control from Fluid Beds, Carsten Lund, FLSmidth A/S
Kl. 17.00
General Assembly IDA Energy
Betalingsarrangement.
ida.dk
n Arr.nr.: 122598
n 23. marts kl. 11.30 - 16
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 18. marts
n IDA-Energi
københavn/FORTSaT
pROjekTledelSe ad nye STieR
eclipSe WORkShOp iii lav diT egeT plugin
ulTRaleTFlyvning i danmaRk
DMS og PMI inviterer for fjerde gang til en spændende
dag om projektledelse i Ingeniørhuset. Finanskrisen er
knapt overstået, men vi har alle forstået at verden bevæger sig videre, og at vi skal blive ved med at drive forretningen fremad.
På workshoppen fokuseres der på udvikling af Eclipse
plug-ins og på, hvordan man tilføjer ny funktionalitet i
eksisterende plugins og andet. Tonny Madsen, direktør
RCP Kompagniet og formand for eclipse.dk, demonstrerer hvordan man kan lave sin første udvidelse (plug-in)
af Eclipse. Læs mere under arr.nr. Pris IDA-ITs medlemmer 500 kr., IDA studerende/arbejdsledige 150 kr. Øvrige
2.000 kr.
Sune Bjerregaard, indehaver af Digidan Aps og forhandler af ultralette fly, fortæller om udviklingen af ultraletflyvning i Danmark de seneste år. Ligeledes fortæller
foredragsholderen bl.a. om, hvordan man kommer i gang
med at flyve Ultralight, samt om den teoretiske og praktiske uddannelse.
Vi har sammensat et program, der sender os omkring
Scrum, Lean, Agil, CMII, life-work balance og en tur i
rummet for de der har lyst.
Nærmere detaljer på ida.dk møde nr. 122731.
Deltagelse er gratis.
n Arr.nr.: 122731
n 21. marts kl. 19.30 - 22
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 17. marts
n Flyveteknisk Selskab
FLY
e-bOgen – nyT medie, nye mulighedeR
Vi ser på det nye medie – hvordan fungerer det og hvordan er distributionskanalerne skruet sammen? Og
hvordan producerer man en e-bog og optimerer den til de
forskellige læseenheder på markedet? Vi besvarer disse og
andre spørgsmål og demonstrerer også en række forskellige e-læsere.
Gratis for IDA-ITs medlemmer. Øvrige 250 kr.
n Arr.nr.: 122131
n 23. marts kl. 17 - 19
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 20. marts
n Selskab for Informationsteknologi
ny viden Om peSTicideRS eFFekTeR på
naTuR Og Sundhed
Betalingsarrangement. Læs mere under arr.nr.
n Arr.nr.: 122196
n 23. marts kl. 10 - 17
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 18. marts
n IDAmiljø
nemid - hvad eR deR undeR
mOTORhjelmen
Efter en del opstartsproblemer er NemID ved at blive en
del af vores hverdag. Men hvordan er den skruet sammen rent teknisk? Vi åbner motorhjelmen på NemID og
ser nøjere på teknikken og på baggrunden for de forskellige valg, der er truffet undervejs i implementeringen.
Vi hører også om de erfaringer, der er gjort indtil nu og
ser på planerne for fremtiden. Indlægsholder Peter Lind
Damkjær, DanID. Gratis for IDA-ITs medlemmer. Andre
250 kr.
IDA-ITS generalforsamling afholdes lige efter mødet, fra
kl. 18-19, arr.nr. 122085.
n Arr.nr.: 122083
n 24. marts kl. 16 - 18
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 21. marts
n Selskab for Informationsteknologi
ida.dk
Udsigterne for projektledelse som industri er lysere end
nogensinde før, og derfor må vi også se på, hvad vi kan
udvikle og udvikle os via.
Program
8.00 - 9.00
Morgenmad
9.00 - 9.10
Velkomst
09.10 - 10.00 Camilla Kring - Supernavigatør navigation 3.0 i en fleksibel verden.
Få et cockpit til fremtiden. Teknologien
forandrer vores måde at navigere i livet på,
og vi har kun set toppen af isbjerget. Hvad
er din livskurs? Hvilken betydning har
frontallappen for din evne til at navigere i
såvel projekter som livet?
10.00 - 10.50 Carsten Ruseng Jakobsen - Giv mig en
trylledrik - men ikke alt for stærk.
Carsten beskriver de konkrete erfaringer
Systematic har gjort i forbindelse med
adoptering af Scrum i kontekst af Lean og
CMMI.
10.50 - 11.10 Pause
11.10 - 12.00 Jens Østergaard - Scrum - en silver bullet?
Dette indlæg handler om hvordan vi kan
få større succes med it-projekter ved at
erkende at it-udvikling er forbundet med
det ”ukendte ukendte”. Scrum som proces
betyder, at vi skifter videnskab og går fra
”The Art of the Predictable” til ”The Art of
the Possible”.
12.00 - 12.45 Frokost
12.45 - 14.00 Per Wimmer - Projekt faldskærmsudspring
over Mount Everest.
Den 6. oktober 2008 satte Per sammen med
Ralph Mitchell en verdensrekord ved at
udføre det første tandemfaldskærmsudspring over verdens højeste punkt, Mount
Everest. Faldskærmsudspringet foregik fra
9 km højde og var en meget spændende
oplevelse. Forud for selve springet gik lang
tids planlægning, som var alt andet end
triviel.
14.00 - 14.50 Bøje Larsen - Er projektledelse kommet for
at blive?
Bøje Larsen vil i sit oplæg tænke frit mht.,
hvad der sker og bør ske med projektledelse. Udgangspunktet vil være hans viden
om, hvad de unge, krævende akademiske
medarbejdere forventer. Skal der være mere
”mor” eller ”far” i ledelsen? Mere rette
linjer eller mere zig zag? Er projektledelse
overhovedet mulig?
14.50 - 15.00 Pause
15.00 - 15.45 Damian Argimbau.
Hvor agilt er agilt og hvor fast er en fast
pris? Hele diskussionen om agilitet og fast
pris hviler på den forudsætning at agilitet
kræver et bevægeligt slutmål, mens en fastpris kontrakt til gengæld er hugget i sten.
15.45 - 16.00 Wrap-up.
16.00 - 16.25 Vi ser filmen ”Winner (?) over Everest”, for
de der har lyst.
Pris for IDA-medlemmer: Early Bird 2.500 kr - efter 28.
februar 2.900 kr. Eksterne 3.400 kr. Medlemmer af PMI
tilmelder sig via www.pmi-dk.org. Læs mere på ida.dk.
n Arr.nr.: 122609
n 29. marts kl. 8.30 - 17
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Bindende tilmelding på ida.dk senest 18. marts
n Dansk Maskinteknisk Selskab
n Arr.nr.: 121522
n 28. marts kl. 14 - 17
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 25. marts
n Selskab for Informationsteknologi
væRdianSæTTelSe - OpTimeR væRdien aF
din viRkSOmhed
Får du nok ud af dine anstrengelser? Optimer værdien af
din virksomhed!
Gå-hjem-mødet sætter fokus på processen i forbindelse
med værdioptimering af din virksomhed, sådan at du sikrer dig det bedst mulige udgangspunkt, den dag virksomheden skal sælges, fusioneres eller generationsskiftes.
Læs mere på ida.dk.
Pris: 50 kr. for medlemmer af IDA Selvstændigforum.
Øvrige 100 kr.
n Arr.nr.: 122736
n 30. marts kl. 14 - 16
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 25. marts
n IDA Selvstændigforum
TRængeR din hjeRne Til elekTRiSk
STimulanS?
DBS - Deep Brain Stimulans er i dag en godkendt og
anvendt behandling, der med elektriske impulser i gunstig retning kan påvirke forløbet af: Essentiel Tremor Parkinsons Sygdom – Dystoni og Epilepsi.
Der pågår yderligere kliniske forsøg, der tyder på, at man
i fremtiden også vil kunne behandle: Depression - Angst
- Kroniske Smerter - Tourettes Syndrom - Alzheimers
Sygdom - Huntigtons Chorea - Skizofreni - Narkomani Alkoholisme - Fedme - Anoreksi og Autisme.
Vil du vide mere om dette spændende emne, så kom og
hør: Overlæge PhD. Niels Sunde fra Neurokirurgisk afd.
på Århus Universitets Sygehus, der vil fortælle om den
kliniske del, og Produktspecialist Bente Ravnborg fra
Medtronic Danmark A/S, der vil fortælle om de elektriske apparater.
Der serveres rugbrødssandwich samt øl og vand i pausen
17.30
Gratis adgang for medlemmer af Selskabet IDA Elteknik.
Øvrige 100 kr. (Det er gratis at blive medlem af Selskabet
IDA Elteknik).
n Arr.nr.: 122492
n 27. april kl. 16.30 - 19.30
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 20. april
n IDA Elteknik
huSk aT du alTid kan hOlde dig
ORienTeReT Om aRRangemenTeR
på ida.dk - OgSå inden de
annOnceReS i ingeniøRen
Alle store opdagelser er gjort af mennesker,
hvis følelser løb forud for deres tanker.
C. H. Parkhurst
Hvor køber jeg
et kWh-meter?
9
Ingeniøren
4. marts 2011
ing.dk
DESITEK A/S - lEvErAnDør Af SIKKErhED...
lynbeskyttelse  Overspændings- og transientbeskyttelse 
Potentialudligning og jordingsanlæg  Sikkerhedsværktøj 
Måleinstrumenter  Måletransformere  Kabeltilbehør 
Kabelskabe  UPS-nødstrømsanlæg  Strømforsyninger
DESITEK A/S, Sunekær 8, 5471 Søndersø, tlf: 63 89 32 10, www.desitek.dk, [email protected]
davinci.dk - 7650 2850
LYNCH
Ingeniørens bagside
postboks 373, 1503 kbh. v.
[email protected]
Ugens eferlysning
Sådan! Men desværre er alle herlighederne gemt oppe på loftet ...
Det er da smukt!
Ugens ucamouflerede
Hvorfor skjule de herlige tekniske installationer, spørger vor læser i Slagslunde, der selv har
monteret al svagstrømmen:
Kære Lynch.
Jeg må også nøjes med ADSL
forbindelse herude, men til
gengæld har jeg på sand ingeniørvis gjort tingene så komplicerede som muligt.
Her finder man æstetikken
i, at der er mange kabler, rigtig
mange, også en del jeg terminerer senere efter behov. Og
det ser flot ud i sig selv, så det
varer nok lidt, før jeg sætter
kapslingen på rammerne. PÅ
denne måde har jeg præsteret
at ’skjule’ øjebæen i rigtig meget mere teknik, så den ligesom falder ind i omgivelserne.
Vores ADSL forbindelse
kommer ind på telefonledningen som overtoner til KAP
stikket (KAP Kabelafslutningspunkt hos TDC, hvilket
er det rigtige navn) ledes til og
filtreres fra igennem ADSL filteret, videre til ADSL modem
og til vores Linksys router/firewall. Alt plus en digital tv-tu-
ner med tilkoblet L&K IHC AV
modulator til analogt tv ud
står på hylden nederst i billedet. Ovenover er der IHC net
og IHC Control med ca 100150 kabler.
Det er en ren fornøjelse,
men desværre er vi nødt til at
have det oppe på bryggersloftet, selv om jeg gerne ville have
vist det lidt mere frem. Et par
RAL blå Rittal skabe i bryggerset ville have været flottere og
nemmere tilgængeligt.
Mere alvorlig talt skal man
gå ud og finde nogle effektive
12/24V strømforsyninger til
montage i stedet for de små
sorte strømslugere. Man kan
uden videre finde forsyninger
med 80W effekt med 90 pct.
effektivitet eller bedre. Med
sådan en kan man udføre kablingen langt pænere og spare
energi.
Med venlig hilsen
Jens F. Nyborg
–––
Tak for det smukke billede.
Hvis det stod til mig, flyttede
jeg da også gerne min pæne
drejebæk nede i kælderen op i
stuen. – Men det gør det ikke...
j Lynch
Nede fra et sted i ‘udkantFrankrig’ har vor pensionerede
læser fået mistanke til energiforbruget i et nyt køleskab. Han
prøvede derfor uden held at finde
et kWh-meter et sted i nærheden,
men så faldt han over det helt
rigtige instrument, ST2300A,
på SEAS’ hjemmeside (seas-nve.
dk). Brevet fortsætter:
En opringning til SEAS ledte
mig til en jysk virksomhed
(Telco Electronics i Brovst)
som har fabrikeret ST2300A.
However, denne virksomhed
vil ikke sælge til private, og vil
ikke være behjælpelig med at
fortælle mig, hos hvilken forhandler jeg kunne købe en
ST2300A.
Så nu står jeg med håret i
postkassen, som der er nogle
rigtigt gode eksempler på her i
Frankrig (som indskudt bemærkning kan jeg oplyse, at
postkasser i Frankrig er standardiserede, dvs. med standardmål og en systemlås, så
postbudet kan ilægge større
pakker. Problemet er bare, at
ejerens nøgle sommetider bliver væk – ja, du kan selv forestille dig resultatet, se også
vedlagte billede (jeg skynder
mig at præcisere at det ikke er
min egen postkasse)).
Hvis denne e-mail ikke falder i unåde og ikke ender i rodebunken, vil jeg være meget
taknemmelig, hvis du kunne
spørge Bagsidens (tilsammen)
altvidende læsere om hjælp til
at identificere et tilsvarende
tilgængeligt produkt eller et
firma som eventuelt kunne
sælge mig en ST2300A.
På forhånd tak,
Keld Juhl
Det efterlyste instrument.
PS: Vedr. definition på tidsenheden ”et øjeblik” så mener
jeg at have set følgende definition på Bagsiden i en tidligere
redaktørs re(di)geringstid (det
kan meget vel være 30 – 35 år
siden): ”Et øjeblik er den tid
det tager fra lyset skifter til
grønt og til ham bagved dytter”.
–––
Tak for dit hyggelige brev og
for efterlysningen, som hermed er givet videre. Svaret vil
nok interessere mange andre i
samme situation, også i vore
hjemlige udkanter j Lynch
De klodsede og – er vi nogle, der
mener – grimme ‘strømforsyninger’ (‘netdel’ eller ‘lader’ – kært
barn har mange navne) skæmmer ikke kun internet-installa­
tionerne, fortæller vor læser i
Odense:
Hej Lynch,
Vedhæftet et efter min mening uhyre grelt eksempel på,
hvor galt det kan gå, når et ellers nydeligt design ødelægges
totalt af en uigennemtænkt
løsning. På mit køkkenbord
har i en del år stået en ganske
praktisk batteridrevet håndstøvsuger, som jeg antager
Philips har brugt mange ressourcer på at forskønne mest
muligt.
Desværre har deres el-afdeling fået det sidste ord og på-
BRD. KLEE A /S T 43 868 333
www.klee.dk
LIAB, en [‘li.ãb] flertal -er
Linux in a Box: lille smart embedded
computer baseret på Linux.
Fx “det kan en LIAB da klare”
www.liab.dk
BRUG FOR ET
FUNDAMENT?
- Så kontakt Uretek.
Skruede stålpæle
- Enkel
- Hurtig
- Vibrationsfri
Typisk fransk standardiseret
postkasse.
Ingeniøræstetik på køkkenbordet
Ugens øjebæ
Sikker drift
kræver
driftsikre komponenter
klistret en af de efterhånden
ret så udbredte ladere, der både ser rædselsfuld ud og samtidig er ved at vride min stikkontakt ud af væggen. Og jo
– i plastholderen til det hele,
forefindes et hulrum så stort,
at der med lethed kunne have
været plads til 2-3 transformere og det vel at mærke med
mulighed for plads til den
nødvendige varmeafgivelse!
Det er da muligt, at et eller
andet skørt direktiv forbyder
sidstnævnte løsning, men man
fristes nu meget til at modificere lidt på hele herligheden.
Venligst
Niels Nørby
Med ScrewFast
Skruepæle funderer
vi master, skorstene,
spunsvægge, skilte
og meget andet.
Tlf.: 70 20 33 01
[email protected]
www.uretek.dk
www.screwfast.dk Stabilisering af gulv og fundament - Fuger - Jordbundsanalyse
GPRS, VPN, IPSec og Modbus...
Moxa kommer nu med to nye produkter, SMG-6100 og SMG1100, dataopsamling og styring via en sikker forbindelse.
I det moderne samfund automatiserer vi mere og mere, og
dermed får vi flere og flere målepunkter, og til steder uden
kabelmulighed, bruger vi GPRS. Men skal data, der sendes via
GPRS og Internettet være sikre, skal det gøres via en krypteret
VPN forbindelse. Lige en opgave for disse produkter.
Læs mere på dette direkte link...
www.thiim.com/new/SMG-6100
Pæn støvsuger – men
hvorfor er den grimme strømforsyning ikke indbygget?
Transformervej 31
2730 Herlev
Tlf. 4485 8000
Moxa
Distributør