Bernardo Karriere Dorthe Bjergskov skal skabe en intelligent klynge for materialevidenskab. Side 20-21 Automation Fjern adgang til produktions anlæg breder sig og giver flere driftstimer. Tema side 15-19 statistik Digitali sering af bøger giver litteraturforskere nye værktøjer. Side 12-13 Hamlet Francisco Osric HORATIO Lae 25 Siden 1892 24. juni 2011 ing.dk Norsk kaptajn Adidas: Bilmaterialer skal gøre os til nr. 1 Personer, der taler direkte med hinanden i Shakespeares Hamlet, er forbundet med streger. Netværket viser, at Horatio har en langt vigtigere funktion end hidtil antaget. Han er bindeleddet mellem hoffet og omverdenen. Han taler med de døde (spøgelset) (sømand) og almindelige folk Marcellus, Bernardo og Franci Han forbinder det danske ho (Fortinbras) og England (gentl Computersimuleringer, bilkomponenter og film optagelse af bevægel ser er blandt de redska ber, som skal sikre sportsgiganten Adidas en hurtigere udviklings tid – og dermed en glo bal førerposition. PR-foto Adidas SIDE 6 Industrien affinder sig med hjemmehacking af spillekonsoller og tv Forbrugerne forbedrer i sti gende grad selv deres elek tronikprodukter for at få fle re funktioner. Hverken B&O eller Microsoft vil arbejde aktivt imod fænomenet. forbrugerelektronik Af Jakob Møllerhøj [email protected] Få dit tv til at optage på en USB-dongle, forvandl dit gamle kamera til et superkamera, hvor lukkertiden kan styres ned i mindste detalje, eller skru op for sendestyrken på din wifirouter, så den rækker længere. Det er eksempler på, hvordan forbrugerne i stigende grad selv kan forbedre deres 148 NYE JOB KARRIERE SIDE 24 elektronik på en måde, som går ud over de egenskaber, produktet oprindeligt har. Og det affinder flere store elektronikproducenter sig tilsyneladende med. De virksomheder, Ingeniøren har talt med, farer i hvert fald ikke ud med bål og brand imod hjemmetuning, hvor forbrugeren eksempelvis ændrer på den software, kaldet firmware, som elektronikken kører på. Microsofts spillekonsoller er et eksempel på forbrugerelektronik, som slutbrugere i stor stil har forsøgt at ændre på, bl.a. så konsollen kan spille piratkopierede spil. Direktør for platform og udviklere i Microsoft Danmark Ole Kjeldsen bifalder ikke, at brugerne forsøger at ændre i XBox’en, men det er heller ikke noget, som virksomheden aktivt forfølger. »Når man laver forbrugerelektronik, så kommer man i hænderne på mange millioner for ikke at sige milliarder af mennesker, og så sker der ting og sager,« siger han. »Hvis vi skulle rende rundt og retsforfølge alle, der laver de mindste modifikationer, så kunne vi ikke lave andet,« siger Ole Kjeldsen. Hos den danske elektronikproducent B&O oplyser kommunikationsdirektør Tommy Jakobsen, at B&O har et aktivt community, hvor brugerne finder nye måder at anvende virksomhedens apparater på. »For B&O er det ikke et mål i sig selv at forsøge at forhindre, at fans og entusiaster med specialviden bruger Teknologi Japanerne kæmper stadig med det katastroferamte a-kraft-værk i Fukushima. Nu skal et kæmpetelt holde på det radioaktive materiale. Side 8 tid og energi på at tilpasse produkter til deres individuelle behov,« siger Tommy Jakobsen. B&O har dog lagt sikkerhedsmekanismer ind i produkterne for at begrænse forbrugernes mulighed for at ændre i firmwaren. Det sker ifølge Tommy Jakobsen bl.a. for at undgå, at kunderne åbner sikkerhedshuller i apparaterne, som i stigende grad er online, og derfor kan blive sårbare over for rigtige hackere – den slags, der nedlægger hjemmesider. Lektor ved IT-Universitetet Joseph Kiniry vurderer, at hjemmetuning af forbrugerelektronik griber om sig – trods begrænsningerne. »Hacking af forbrugerelektronik er vokset ganske meget gennem de senere år,« siger han. Det hænger sammen med, at værktøjer til at hacke er blevet nemmere for lægfolk, bl.a. fordi meget elektronik anvender open source-operativsystemer, som kan tilpasses, og som gør det muligt at få mere ud af et produkt, f.eks. større rækkevidde på et trådløst net. Men industrien har en grænse: »Det er klart, at hvis det giver mange folk en negativ oplevelse med vores forbrugerelektronik, så er det noget, vi er nødt til at kigge på,« siger Ole Kjeldsen, Microsoft Danmark. Også forskerne har taget hackingen til sig. Københavns Universitet anvender Microsofts spilenhed Kinect i et projekt om fysisk genoptræning. j Læs side 4-5 P 2 Ingeniøren · 1. sektion · 24. juni 2011 Ingeniøren Hjælp elektronikindustrien: Hack dit fjernsyn Leder af Rolf Ask Clausen redaktionschef [email protected] funktionalitet. De kan f.eks. programmere mulighed for at optage udsendelser på en USB-stik. Det kan andre brugere siden hente på nettet og installere i deres fjernsyn. En traditionel virksomhed vil- Man skal ikke ret langt ind i menu- erne på et Samsung-fjernsyn, før man opdager et – lidt nørdet, javist – tilbud: Du kan selv opgradere tv’ets såkaldte firmware. Samme sted oplyser Samsung, at apparatet rummer software licenseret under GPL, hvilket lidt populært sagt betyder, at det bygger på en eller anden afskygning af open source-styresystemet Linux. Muligheden for ny firmware be- tyder, at fjernsynet kan hackes. At tv’ets basis er Linux, betyder tilmed, at det for mennesker med den rette viden er ret let at ændre på tv’ets le tøve. Men i denne moderne verden kan det aldrig skade Samsung, at selskabets kunder ‘arbejder med’ og finder på nye funktioner til produkterne. Tværtimod: Kundernes innovationsevne kommer producenten til gode og sætter udviklingstempoet og konkurrenceevnen op. det samme kan iagttages på andre bokse i hjemmet: Routeren til internettet, som kan opgraderes til filserver. De steppebrandspopulære smartphones, hvoraf mange har det også Linux-baserede styresystem Android. Selv såkaldt infotainment i biler er på samme kurs. Alliancen Genivi har, med en række stærke producenter i ryggen, siden 2009 arbejdet på at udvikle en åben platform. Open source-trenden er i gang med at brede sig til alle mulige andre produktområder end den rene software. I klassisk it har deling af kode gennem de seneste tyve år vist sig som en særdeles bæredygtig idé. Der er skabt software, som langt overgår produkter fra ikke-åbne virksomheder. Internettet ville overhovedet ikke fungere, hvis det ikke var for open source. Open source har ændret udviklings- modellen fuldstændig: 5-10 mennesker i centrum, 50 omkring dem, samt et par hundrede håndlangere står f.eks. bag styresystemet FreeBSD, uden hvilket internettets allerkraftigst belastede servere ikke vil- Da det er et faktum, at den åbne udviklings model er hårdt på vej ind, falder det i øjnene, at der er for mange traditionelt tænkende danske virksomheder. le have det godt. Sammenlign dette headcount med Nokias udviklingsafdeling i Sydhavnen, som nu lukkes. I dette hus er der i størrelsesordenen 1.000 udviklere. Da det er et faktum, at den åbne udviklingsmodel er hårdt på vej ind, falder det i øjnene, at der er for mange traditionelt tænkende danske virk- ugens satire: kommunikation somheder. I et evigt accelererende marked skulle de hellere se muligheden for dynamik sammen med brugerne som et potentiale end at forsøge at holde på nogle lukkede programstumper, som ofte vil være forældede, inden de når ud til slutbrugerne. Jo flere hackede B&O-fjernsyn og Lego-robotter, desto bedre er det for B&O og Lego. Så hvis B&O holder ord ift. dagens forside, er det en glædelig nyhed. Som næste skridt kunne Dansk Industri gå i kødet på egen medlemskreds med et lignende budskab. Muligheden for hjemmehacking har vist, at få menneskers passionerede indsats kan skabe produkter med voldsom gennemslagskraft. For danske virksomheder er det en mulighed – ikke en trussel. j SPØRG SCIENTARIET ? Hvorfor får knive lettere flyverust? Lars Christensen spørger, hvorfor knive er mest udsatte for flyverust: »Vi kender alle til ‘flyverust’ på bestikket i opvaskemaskinen. Men hvorfor er det kun knivene, der får rustpletter (som nemt fjernes med skuresvampe)? Vi er ‘sammenbragte’ og har tilsammen fire forskellige bestikfabrikater, og det er det samme for alle.« Grethe Winther, seniorforsker ved Afdelingen for Materialeforskning på Risø DTU, svarer: »Det stål, som bestik laves af, indeholder meget krom. Stål med mere end cirka 11 pct. krom har generelt en god korrosionsbestandighed. Kromet i stålet oxideres let i overfladen til kromoxid, der danner et beskyttende lag mod yderligere korrosionsangreb. Jo mere krom i mate rialet, jo bedre rustbeskyttelse. Men krom ændrer også andre af metallets egenskaber. der også bestik. Alle dele af bestikket skal helst være ‘rustfri’, men i modsætning til skeer og gafler skal knivene også være skarpe. Krom beskytter metallet mod rust, men det gør det også svært at få en god holdbar skarp kniv. Man må derfor gå lidt på kompromis og lave knivene af stål med mindre krom, end der bruges til gafler og skeer. Der er typisk 18 pct. krom i gafler og skeer, mens der kun er ca. 14 pct. i knive. Derfor ruster knivene også lettere, men er til gengæld skarpe. Når rust på knivene ses som pletter, der kan udvikle sig til små fordybninger, skyldes det, at en lokal skade på det beskyttende kromoxidlag, giver let adgang for rustangreb i dybden, mens resten af overfladen stadig er beskyttet.« j Læs flere svar og stil dine egne spørgs mål på ing.dk/scientariet/sporg Når man skal vælge materialer til et produkt, må man ofte prioritere mellem de ønskede egenskaber. Det gæl- Se også quizzen på apps.facebook. com/scientariet/ Rettelse Flere danske politikere har tidligere vist sig som tvivlsomme ud i engelsk. Nu vil Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet styrke sprogfagene. Alle børn får engelsk fra 1. klasse og et andet fremmedsprog fra 5. klasse, siger en arbejdsgruppe. >> se flere på ing.dk/satire Hedensted Kommune havde beklageligvis fået en forkert farve på det kort, der ledsagede artiklen ‘Kun fem kommuner har en plan for klimatilpasning’ på side 17 i sidste uges ud- gave af Ingeniøren. Kommunen burde have været grøn som indikation af, at Hedensted er en af de fem kommuner, der har en færdig plan for klimatilpasning. Red. Telefon +45 33 26 53 00 [email protected] / www.ing.dk Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted, indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine Reitz Bjerregaard, journalister Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, [email protected] Telefon +45 33 26 53 17 Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01 Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør Danglish salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, [email protected] Telefon +45 33 26 53 92 Telefax +45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Salgschef Michael Christensen, [email protected] Telefon +45 33 26 53 76 Telefax +45 33 26 53 03 Kommentarer og læserindlæg: [email protected] Abonnement og adresseændringer: Telefon +45 70 26 53 75 [email protected] www.ing.dk/abonnement Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220 Samlet oplag: 79.750 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes shc.dk IDAs Erhvervsforsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING, INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed. FORSIKRING AF: · medarbejdere · firmabiler · rådgiveransvar · inventar Læs også på ida.dk om alle de faglige tilbud til dig som rådgivende ingeniør. DU KAN SIKRE DINE MEDARBEJDERE PÅ MANGE MÅDER Hos IDA ved vi, hvor vigtigt det er at have en god erhvervsforsikring. Eller rettere, hvor galt det kan gå, hvis du ikke har det. Derfor har vi fire stærke erhvervsforsikringer, der alle gi’r dig ro til at drive din forretning i stedet for at spekulere på, hvad der kan gå galt. På www.idaerhvervsforsikring.dk kan du læse alle detaljerne til IDAs Autopulje-, Sundheds-, Office- og Rådgiveransvarsforsikring. Det er kun en lille investering, men det er med garanti en stor gevinst, hvis uheldet er ude. Læs mere på idaerhvervsforsikring.dk NÅR GODE RÅD ER BILLIGE 4 Ingeniøren · 1. sektion · 24. juni 2011 FOKUS forbrugerelektronik Hacking af forbrugerelektronik breder sig – tv, routere og andre produkter hjemmetunes af entusiastiske forbrugere. Brugere føjer nye funktioner til deres Samsung-tv Den tyrkiske softwareingeniør Erdem U. Altinyurt er ophavsmand til projektet SamyGO, der giver øget funktionalitet i en række Samsung-tv’er. tv-hacking Af Jakob Møllerhøj [email protected] Med software-projektet SamyGO kan ejere af et tv fra Samsung udvide funktionaliteten af deres produkt – f.eks. gøre det muligt at optage video på en tilsluttet USB-nøgle, selv om deres tv ikke havde den funktion, da det kom fra fabrikken. Projektet er sat i søen af den 29-årige tyrkiske softwareingeniør Erdem U. Altinyurt og er et eksempel på bølgen af ‘hjemmetuning’ af forbrugerelektronik Erdem U. Altinyurt var på jagt efter en softwareopdatering til det LCD-tv, han netop havde købt. Sådan en opdatering kaldes også for en firmwareopdatering. I den proces faldt han over en diskussion på hjemmesiden avsforum.com, hvor mulighederne for at ændre i en del af funktionaliteten i et Samsung-tv blev diskuteret. »I tråden på avsforum var der nogle folk, der diskuterede muligheden for at ændre i firmwaren. Og det gik op for mig, at tv’et ikke har en BIOS-agtig firmware, men kører med Linux,« siger han til Ingeniøren. Erdem U. Altinyurt forklarer, at netop fordi tv’et benytter det åbne styresystem Linux, så er det lettere at ændre på softwaren, fordi alle i princippet kan kigge i koden. Interessen for tråden på avsforum. com viste sig at være stor, og Erdem U. Altinyurt tog derfor initiativ til at oprette en wiki på sourceforge.com, der er en hjemmeside for open source-programmeringsprojekter. »Jeg mente ikke, tråden var nok til os. De samme spørgsmål blev ved med at dukke op igen og igen. Jeg havde nogle projekter ved sourceforge tidligere, og det er virkelig nemt at starte en wiki-side der. Så det gjorde jeg og åbnede også et forum,« siger Erdem U. Altinyurt. Henvendelse fra Samsung Efterhånden som SamyGO-projektet har udviklet sig til at omfatte en lang række af Samsungs nyere, Linux-baserede fjernsyn, så har Samsung selv tilsyneladende også vist en stigende interesse for projektet. Eksempelvis begyndte Samsung i 2010 at udsende firmware med restriktioner, som gør det vanskeligere at ændre i software i tv-apparaterne, fortæller Erdem U. Altinyurt. Han har en formodning om, at Samsung begyndte at udsende den nye type firmware netop på grund af SamyGO-projektet, der blandt andet gør det muligt at anvende wifi-dongles i apparaterne, selv om de ikke er fra Samsung. Som tidligere nævnt bliver der også åbnet for, at nogle apparater kan gemme video på en USB-dongle – en slags indbygget harddiskoptager. »På den måde virker high-end-modellerne mindre attraktive, fordi der kan tændes for de her features. Det tror jeg ikke, Samsung kan lide,« siger han. For et par måneder siden fik Erdem U. Altinyurt en direkte henvendelse fra Samsung, fortæller han. Henvendelsen skyldtes, at nogle af de nøgler, Samsung bruger til at kryptere firmware med for at gøre det vanskeligere for udefrakommende at ændre i den, var blevet offentliggjort i det forum, Erdem U. Altinyurt havde oprettet i forbindelse med SamyGO-projektet på sourceforge.com. »De bad mig høfligt om at fjerne nøglerne,« fortæller Erdem U. Altinyurt og tilføjer, at han ikke mener, der var noget juridisk forkert i, at nøglerne var offentliggjort: »Der findes et open source-script, der kan afsløre nøglerne for enhver, der ønsker det.« Erdem U. Altinyurt endte dog med at fjerne nøglerne fra forummet på Samsungs opfordring, men ifølge ham er der ikke generelt noget ulovligt ved SamyGO-projektet. »Vi frigiver ikke nogen firmware Den 29-årige tyrkiske softwareingeniør Erdem U. Altinyurt opdagede ved et tilfælde mulighederne for at ændre på funktionaliteten i sit Samsung-TV ved at opgradere firmwaren. I dag har hans opdagelse udviklet sig til et større projekt, hvor brugere har udviklet over 30 forskellige applikationer. Privatfoto Giv lommekameraet ekstra muskler CHDK – Canon Hack Development Kit er, som navnet måske antyder, målrettet kameraer fra producenten Canon. CHDK er i modsætning til eksempelvis DD-WRT til routere (se modstående side) ikke en permanent firmwareopgradering. Derimod er der tale om, at softwaren bliver indlæst – enten automatisk eller manuelt – i hukommelsen på kameraet under bootprocessen. Ligesom med DD-WRT til routere er det nødvendigt at finde en udgave af CHDK-softwaren, der passer til netop den hardware, man er i besiddelse af. Blandt de udvidelsesmuligheder, som fra Samsung, vi frigiver ikke nogen modificeret firmware. Vi frigiver blot et program, som omdanner Samsung-firmware til hacket firmware, men det sker på brugernes computere,« siger han. Flere end 30 forbedringer Der findes i dag mere end 30 forskellige applikationer i forbindelse med SamyGO-projektet. De omfatter alt fra at give brugerne mulighed for at tilslutte et USB-dvd-drev til visse tv’er og så til en applikation, der gør det muligt at fjernbetjene tv’et over et LAN-netværk. Ifølge Erdem U. Altinyurt er der stadig gang i projektet, og han har for nylig selv arbejdet på en applikation, der ved hjælp af en lyssensor koblet til tv’ets USB-port gør det muligt automatisk at skrue op og ned for baggrundsbelysningen i apparatet. Når baggrundsbelysningen på skærmen automatisk bliver justeret, er det blandt andet mere skånsomt for øjnene at se tv, når det er mørkt, mener Erdem U. Altinyurt. »Men det sparer også energi,« siger han. Ingeniøren har uden held forsøgt at få en kommentar fra Samsung. j Ville du gerne have, at dit nye Samsung-tv kunne optage udsendelser på et USB-stik, du tilslutter? Fortvivl ikke, hvis apparatet ikke er født med denne funktion. Måske kan du selv ved hjælp af projektet SamyGO tilføje funktionaliteten. PR-foto hacking og hacking CHDK ifølge projektets hjemmeside byder på, er at kunne fjernudløse kameraet via et USB-kabel samt at optage billeder i RAW-format – også på modeller, der ikke kan fra fabrikkens side. CHDK gør det også muligt at forlænge lukkerhastigheden op til 64 sekunder og endnu længere på visse modeller. Ordet hacking kan have flere betydninger, men sættes for øjeblikket nok mest i sammenhæng med nogen, der bryder ulovligt ind på en hjemmeside eller i et computersystem. Hacking kan dog også være en betegnelse for, at nogen ændrer eller udvider den måde, et system fungerer på. Det sidstnævnte er tilfældet i forhold til ‘hacking’ af forbrugerelektronik. Pas på elektronikken og garantien Selv om det måske kan virke fristende straks at søge på nettet efter software, der måske kan udvide funktionaliteten i din wifi-router, din iPod eller dit kamera, så er der lige et par ting, det er værd at holde sig for øje, før du installerer hjemmelavet firmware i dine produkter. For det første kan en ændring i softwaren bevirke, at forbrugerelektronikken ikke virker mere. Det kan ske, hvis strømmen forsvinder under opdateringen, noget bliver gjort i den forkerte rækkefølge osv. Derudover kan garantien på produktet sættes ud af kraft, hvis forbrugerne selv fifler, forklarer kommunikationschef i Branchen ForbrugerElektronik Erling Madsen. »Det er en rigtig dårlig idé: Garantien bortfalder, og der kan opstå en række utilsigtede følgevirkninger, når man piller ved softwaren. Det svarer til chiptuning af biler: Motorerne kan godt lidt mere, end fabrikkerne opgiver – men risikoen for, at det går galt, er stor.« Men selvom garantien skulle bortfalde, så gælder reklamationsretten sta- dig, forklarer jurist i Forbrugerstyrelsen Henrik Sedenmark. Reklamationsretten gælder i to år og beskytter forbrugeren mod fejl i produktet på købstidspunktet. »Reklamationsretten kan man ikke aftale sig ud af. Hvis fejlen har været til stede på leveringstidspunktet, så er sælgeren ansvarlig – uanset, hvad man i øvrigt selv har lavet senere,« siger han. Det betyder, at selv om forbrugeren har installeret uautoriseret software, så gælder reklamationsretten stadig, hvis elektronikken pludselig ikke virker længere på grund af en kold lodning, der var til stede på købstidspunktet. Men sælgeren kan ikke bebrejdes, hvis enheden ikke virker, fordi forbrugeren selv har installeret software på elektronikken, understreger Henrik Sedenmark. Han kan dog ikke sige med sikkerhed, hvorvidt reklamationsretten stadig dækker, hvis en softwareændring i et produkt forårsager, at hardwaren lider overlast. »Vi har ikke umiddelbart haft nogen sager med det,« siger han. Ingeniøren · 1. sektion · 24. juni 2011 5 Specialsoftware sætter tryk på Routeren DD-WRT er et udbredt stykke Linux-baseret software, der gør det muligt at ændre på et utal af faktorer i opsætningen af en trådløs router. Blandt andet kan software i visse produkter ændre på routerens sendestyrke, så den rækker længere (eller kortere). Den funktion skal dog bruges med varsomhed, særligt da det på nogle produkter er muligt at skrue sendestyrken op over de 100 mW, som er den tilladte grænseværdi i Danmark for den slags enheder. DD-WRT-softwaren kan desuden åbne op for sådan noget som øget VPN-funktionalitet, SSLopkobling eller slet og ret muligheden for at tilknytte diverse USB-enheder til routeren, som måske ikke tidligere var understøttede i den oprindelige fabrikantsoftware. DD-WRT er lavet i versioner, der passer til en lang række routere, dog er ikke alle produkter understøttet lige godt, og desuden er der enkelte routere, som det af tekniske årsager ikke har været muligt at få DD-WRT til at køre på, fremgår det af projektets hjemmeside. Åbning af spilenhed vækker glæde på Københavns Universitet Kinect-enheden til Microsofts spillekonsol XBox 360 har gennem længere tid været genstand for uofficielle softwareeksperimenter, men nu har den amerikanske virksomhed åbnet helt op for udviklingen til Kinect. kinect Af Jakob Møllerhøj [email protected] Siden Microsoft lancerede spille enheden Kinect, der blandt andet kan bedømme afstand ved brug af en infrarød laser, har brugere verden over fundet på nye og anderledes måder at anvende Kinect på. De mange anvendelsesområder, der eksempelvis omfatter muligheden for at kontrollere et tv ved brug af håndbevægelser, har blandt andet været båret frem af folk, som har forsøgt at tolke de data, der er kommet ud af den åbne USB-port i Kinect- enheden, hvorefter de har skrevet frit tilgængelig software, så andre også har kunnet kommunikere med Kinect. Men nu har Microsoft for første gang udgivet et offentligt udviklingsværktøj til enheden, som giver yderligere adgang til produktet. Og det vækker glæde på Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU). »Det ser ud som om, den software Microsoft bruger, er af højere kvalitet, end de open source-systemer, der har eksisteret indtil nu. Derfor er vi rigtig glade for nu at have adgang til den ’rigtige’ software,« siger lektor og medlem af Billedgruppen på DIKU Jon Sporring. Glæden bunder i, at Billedgruppen gennem længere tid har arbejdet på et projekt, der nu baserer sig på Microsofts Kinect, og som skal hjælpe med fysisk genoptræning af patienter. Projektet startede for tre år siden, men siden hen har Kinect erstattet det stereokamera, som billedgruppen oprindelig havde købt for 50.000 kr. for at kunne foretage bl.a. afstandsbedømmelse. En Kinect- ph.d.-studerende Søren Hauberg i gang med en genoptræningsøvelse – set af Kinect og fortolket af software fra Københavns Universitet. enhed fås på nettet i skrivende stund fra ca. 700 kr. »Vi har holdt øje med Kinect længe. Det er storartet, at der er lavet et produkt, der gør, at denne her teknologi bliver så billig,« siger Jon Sporring, der er en af hovedkræfterne bag Kinect-projektet. Billedgruppen har brugt open source -drivere til Kinect for at kunne tilgå data fra enhedens USB-port. Data er efterfølgende blevet behandlet i software, som folk fra Billedgruppen selv har udviklet. Softwaren kan bruges til en patient, der har behov for genoptræning, for at illustrere, om hun eller han foretager de øvelser, som lægen har ordineret, korrekt. »Jeg forestiller mig, at man får en interaktiv video med hjem fra lægen. Derhjemme kan man måske dreje det i 3D, og så kan man se sin egen krop i forhold til det, man optog hos lægen,« siger Jon Sporring. I fremtidige udgaver af produktet forestiller han sig også, at systemet kan fungere online, så lægen løbende via internettet kan vejlede patienten under øvelserne. Behov for større præcision En af udfordringerne i forbindelse med udviklingen af genoptræningssoftwaren har været præcisionen. Jon Sporring fortæller, at stor præcision er vigtig, hvis genoptræningsøvelserne skal fungere korrekt. Og her har Kinect ikke været tilstrækkeligt præcis. Det problem har udviklerne af den danske software dog løst ved at sætte nogle parametre i programmet, som bevirker, at en arm eksempelvis ikke pludseligt kan skifte længde under en øvelse, selvom kameraets sensorer fejlagtigt registrerer, at armen faktisk skifter længde. Men med Microsofts udgivelse af et officielt udviklingsværktøj til Kinect kan det være, at Billedgruppen fremover i mindre grad behøver kompensere for diverse unøjagtig heder. Det nye udviklerværktøj eller SDK (Software Development Kit) gør det nemlig muligt at tolke flere data fra Kinect end med de uofficielle løsninger, forklarer direktør for platform og udviklere i Microsoft Danmark Ole Kjeldsen. »Vi mener trods alt, at vi kender vores Kinect-enhed bedre, end folk der har hacket hardwaren,« siger han. Beslutningen om at udgive et officielt SDK blev truffet i kølvandet på de mange uofficielle produkter til Kinect, forklarer Ole Kjeldsen. »Vi besluttede, at vi ville lave et supporteret og officielt SDK – så ved vi, at vi giver udviklerne den bedste oplevelse,« siger han. j 6 Ingeniøren · 1. sektion · 24. juni 2011 Interview Når der arbejdes med innovation, spiller det en altafgørende rolle, at vores ingeniører selv er vilde med sport. Tæt på Gerd Manz, Global Head of Engineering, Adidas Innovation Team Adidas’ teknologichef: »Vores støvle skød flest mål ved VM 2010« Sportsartikelgiganten Adidas har rystet krisen af sig og scorer nye rekordomsætninger. Nu vil koncernen trænge Nike væk fra sejrsskamlen – med hjælp fra sportsbegejstrede ingeniører og teknologier fra film- og bilindustrien. sportsteknologi Af Michael Reiter [email protected] Adidas, Europas største sportsartikel producent og verdens aktuelle num mer to, har lagt finanskrisen langt bag sig og sprinter nu frem på det in ternationale marked – ikke mindst i vækstlandene. I årets første kvartal opnåede koncernen en rekordomsæt ning på godt 25 mia. kr. svarende til et plus på 18 procent – på trods af sti gende råstofpriser og faldende efter spørgsel på det vigtige, men krisepla gede, japanske marked. »Det skyldes uden tvivl god ledelse, men også vores holden fast ved forsk ning og udvikling. Der blev ikke skå ret i vores budget under krisen, og derfor kan vi i dag fremvise industri ens bedste vækstrater. Det viser end nu en gang, at innovation er nøglen til vedholdende vækst og succes,« si ger Gerd Manz, Global Head of Engi neering i Adidas Innovation Team. De lovende tal har fået Adidas til at opjustere prognoserne for 2011, som nu ser ud til at blive endnu mere suc cesrigt end fodbold-VM-året 2010. Imens falder verdens førende sports artikelproducent Nike tilbage, og det nærer tyskernes ambitioner om at overhale konkurrenten senest i 2015. Gerd Manz er overbevist om, at målet kan nås – ikke mindst i kraft af det stadigt voksende antal fremsyne de teknologier, som tyskeren og hans internationale hold af ingeniører lø bende lancerer: »Vores uformindskede innovations kraft kom allerede stærkt til udtryk ved VM i fodbold i 2010, hvor vi præ senterede den letteste fodboldstøvle, vi nogensinde har begået. Det var en sensation. Lionel Messi og mange an dre spillede med den, og faktisk score de vores støvle flest mål i turneringen. Det er et enormt innovativt produkt, et kæmpe spring i vores forskning.« Hvilke Adidas-teknologier skal ændre sportens verden i de kommende år? »Hvad angår procesteknologier på engineering-området, så satser vi stærkt på simulation, f.eks. finite element-beregninger eller computer fluid dynamics-analyser. Begge for korter udviklingstiden af produkter, Adidas i tal Hovedsæde: Herzogenaurach, Tyskland Omsætning: 89,4 mia. kr. (2010) Overskud: 4,2 mia. kr. Antal ansatte: 42.000 Antal ansatte (Tyskland): 3.700 Produktområder: Sportssko- og støvler, bolde, beklædning, golfudstyr, ketsjere, etc. Diplomingeniør Gerd Manz er Senior Innovation Director og Global Head of Engineering hos Adidas AG. Han har ansvaret for godt 1.000 internationale ingeniører, hvis opgave det er at udvikle nye teknologier til bl.a. sko/støvler, bolde og beklædning. Vi taler med ham om, hvordan koncernen vil bruge innovation til at overhale verdens nummer ét, Nike. Fotos: Adidas Nogle produkter udvikler Adidas i et samarbejde med topatleter fra hele verden. Det gælder bl.a. en sprintsko udviklet i samarbejde med Tyson Gay (billedet), verdens bedste 100-meterløber. Her arbejdede Adidas-ingeniører sammen med atleten i et laboratorium udstyret med bl.a. måleudstyr og slowmotionkameraer. så vi hurtigere kan reagere på nye trends og erkendelser.« »Det samme gælder for biomeka nik, hvor vi stiler efter en så tilbunds gående forståelse af den menneskeli ge krop som muligt – ideelt set ved at skue helt ind i den. Vi gør bl.a. brug af vinkelkinematikmåling, som også bruges til special effects – den så kaldte ‘motion capturing’ – i film industrien. Desuden anvender vi slow motion filming og elektromyo grafi. På den måde kan vi beregne kraftforløb, forstå muskelaktiviteter og optimere dem med de rigtige pro duktteknologier.« Lettest at forske nær brugerne Hvor sættes ingeniører ind hos Adidas, og hvilken baggrund har de? »De arbejder i den langsigtede forskning, men også i den regulære inline-udvikling, som varer 15 måne der op til et produkts lancering. Des uden har vi ingeniører i indkøbsafde lingen og i vores test- og kvalitetsafde ling. Vi forsker frem for alt i vores ty ske hovedkvarter. Desuden har vi et stort forskningscenter i Portland, USA. Begge understøtter deres regio nale forretningsenheder. Hos os er de største kategorier fodbold, løb, træ ning og outdoor. I Portland beskæfti ger de sig især med basketball og ame rican football. Adidas arbejder meget med user based innovation, så selvføl gelig er det lettest at forske der, hvor målgruppen befinder sig.« Hvordan ser udviklingen af nye Adidas-produkter typisk ud? »Først evaluerer vi, hvilken viden vi allerede har på et område. Derefter er det forskningsholdets opgave at bygge en fungerende prototype. Den bliver testet, der gennemføres fokusgruppe undersøgelser med kernekonsumen ter, og på den måde får vi feedback på performance, æstetik, omkostninger, produktionsmetoder, etc.« »Informationerne implementeres i en feasibility-undersøgelse og en tek nisk dokumentation. Først når vi fø ler, at produktet er modnet nok, sen der vi det til regulær udvikling. Ved teknisk kritiske elementer kan det dog ske, at forskningsholdet har ansvaret helt frem til produktets lancering.« Hvilken rolle spiller eksterne partnere for udviklingen? »En meget stor rolle, for mangfol digheden af vores produkter kræver, at vi kan vælge frit mellem de bedste partnere i verden. Samarbejdet med læreanstalterne er særligt vigtigt. In den for biomekanik får vi hjælp fra universiteter i Calgary og Freiburg. Loughborough University står for sports engineering. Hvad angår ma terialevidenskab arbejder vi sammen med Universität Erlangen. Desuden har vi institutter, som hjælper med analyser og certificeringer.« »Til de vigtige partnere hører også førende globale producenter af mate rialer og komponenter – for det meste de samme, som også leverer til bilin dustrien, f.eks. i form af dele til let vægtskonstruktion. Vi snakker med dem om problemstillinger på tværs af brancherne, udvikler nye materia ler i fællesskab eller tilpasser eksiste rende til nye formål.« Hvilke udfordringer står I aktuelt over for på det internationale marked – f.eks. fra de stigende råstofpriser? »Det er et verdensomspændende problem, som vi prøver at løse ved at spare på materialer eller udvikle al ternativer – f.eks. ved at implemente re de førnævnte letvægtskoncepter. Desuden optimerer vi vores produk tionsprocesser.« Hvilken rolle spiller bæredygtighed i den sammenhæng? »Vi har gjort det til en maksime at satse på bæredygtighed uanset pris tryk, det gælder også for materialer. Vi anvender f.eks. recyclet polyester, som i sin livscyklus har en bedre miljøprofil end virgin polyester. I kunststofferne, vi anvender i sko såler, satser vi på økologisk baserede polyamider frem for de sædvanlige, baseret på mineralsk olie.« Hvilken rolle kommer nanoteknologi til at spille i jeres fremtidige produkter? »Vi holder selvfølgelig øje med ud viklingen, det gælder både potentiale SERIE >>> DEN TYSKE SUCCES Ingeniøren sætter fokus på tysk industri, der er kommet bemærkelsesværdigt godt gennem krisen. Næste gang: DAIMLER Tidligere artikler i serien: BASF: Det ville koste fordele at skære i Tyskland Nr. 21 – 27. maj 2011 Bosch: Jo flere markeder vi erobrer, desto bedre sikrer vi tyske job Nr. 13 – 1. april 2011 Bayer: Vi udnytter Asiens styrker Nr. 3 – 21. januar 2011 Siemens: Vi mestrer 40 opfindelser om dagen Nr. 1 – 7. januar 2011 og risici. Indtil nu har vi kun anvendt teknologien én gang – ved optimerin gen af en sprintsko, hvor vi indlejrede carbon-nanorør i polyamid for at opnå forbedret dynamik. Men vi overvejer nøje, hvor mange fordele det giver, før vi bruger nanoteknologi. Ikke mindst fordi den stadig er omdiskuteret.« Ikke længere et tysk firma Hvilke planer har I for de nye vækstmarkeder, f.eks. Kina? »Asien og Latinamerika er vigtige markeder, hvor vi ser store potentia ler. Succesen er dog bestemt af, at vi forstår de regionale særpræg. De ny markeder har helt egne opfattelser af farve og design og til dels helt andre sportsgrene. Her er det vigtigt at ha ve fingeren på pulsen.« Har I planer om at udflytte forskning fra Tyskland, eller vil I holde den her? »Vi er stillet globalt sådan op, at man ikke længere kan betegne os som et tysk firma. Vi har 42.000 medarbej dere på verdensplan, heraf arbejder kun godt 3.700 i Tyskland. Forret ningsenhederne forsynes ganske vist med viden, som genereres her – men også i vores udviklingscentre i Port land, Shanghai og Tokyo. Udflytnin ger vil altid være bestemt af behovet i de respektive geografiske områder.« Hvilke kernekompetencer har gjort Adidas til det internationalt succesrige mærke, det er i dag? »Når der arbejdes med innovation, spiller det en altafgørende rolle, at vo res ingeniører selv er vilde med sport. Det gør, at de får en tilfredsstil lelse ud af arbejdet, ikke mindst fordi den personlige føling med det produ cerede er ulige større end i andre brancher. Og den begejstring afspej ler sig i det færdige produkt – på fod boldbanen og ude i forretningerne,« siger Gerd Manz. j I 2014 går det hurtIgt ned ad bakke I rusland det er godt nyt for vores InvesterIng Vinter-OL forude Ruslands middelklasse vokser hastigt. Siden Olga Karakozova udpegede Det samme gør behovet for en velfunentreprenørvirkgerende russisk somheden, er der infrastruktur. Forberedelserne til vinter-OL i gået sport i inRusland i 2014 er i fuld gang. vesteringen, og Olga Karakozova, Skiløjper, hoteller og anden entreprenørvirkporteføljerådgiver infrastruktur skal etableres, og somheden spiller for Danske Invest, Danske Invest har investeret i en central rolle i har fulgt Ruslands et af de selskaber, der står bag flere flere byggeprojekudvikling og det af byggeprojekterne. ter i forbindelse russiske aktiemarked på nært hold i ti år. For nogle år siden investerede Danske Invest, på baggrund af hendes rådgivning, i en førende russisk entreprenørvirksomhed, som står bag mange store projekter i Rusland. Knowledge at work med OL. Personlig kontakt er afgørende I en periode såede medierne tvivl om, hvorvidt byggeprojekter i forbindelse med OL skred frem efter planen. Derfor tog Olga Karakozova på besøg hos entreprenørvirksomheden. Her blev hun overbevist om, at aktiviteterne forløb planmæssigt, og hun tror fortsat på, at selskabet er en attraktiv, langsigtet investering. “For mig er det en afgørende del af min investeringsbeslutning at kunne se en virksomhedsleder i øjnene samtidig med, at han præsenterer selskabets fremtidige strategi”, fortæller Olga Karakozova. Scan koden og se filmen med Olga Karakozova. Du kan også møde flere investeringseksperter på danskeinvest.dk. 8 Ingeniøren · 1. sektion · 24. juni 2011 teknologi Kæmpetelt skal holde på forurening fra De beskadigede reaktorbygninger i det katastroferamte japanske a-kraft-værk skal forsynes med en beskyttende teltkonstruktion. I næste uge begynder Tepco opførelsen, der kun er ét blandt flere desperate forsøg på at stabilisere værket. atomkraft Af Michael Reiter [email protected] Fukushima, 12. marts 2011: Det havarerede japanske atomkraftværk rammes af en voldsom brinteksplo sion, der sprænger taget af reaktorbygning 1. I dagene derpå ødelægger lignende eksplosioner store dele af reaktorbygning 3 og 4. Nu, godt tre måneder efter naturog atomkatastrofen i Japan, påbegynder kraftværksoperatøren, Tepco, indkapslingen af de beskadigede bygninger. Planen er i første omgang at pakke dem ind i lufttætte, teltlignende konstruktioner, der skal forhindre, at mere radioaktivt materiale slipper ud – og at regn trænger ind. På mandag indledes byggearbejdet omkring reaktorbygning 1. Tepco oplyser, at man vil bruge fjernstyrede kraner til at rejse søjler ud for bygningens fire hjørner og forsyne dem med tværbjælker i stål. Derefter monteres tag- og vægpaneler, som på forhånd er sat sammen til størst mulige moduler for at mindske arbejdet ved reaktorerne. Panelerne består af polyestervæv præpareret med en tætsluttende vinylkloridresin-coating. Den færdige konstruktion bliver 47 meter lang, 42 meter bred og 54 meter høj. Opførelsen sker ud fra et ‘beam-to-column-princip’, som også anvendes i traditionelt japansk hus- byggeri. På den måde er det muligt at samle stålskelettet med kranerne alene – uden at arbejdere er direkte involveret og udsættes for stråling. Princippet gør desuden konstruktionen modstandsdygtig over for såvel orkanagtig vind som jordskælv. En midlertidig løsning Men den fransk-amerikanske teknologi svigtede få timer efter starten – ifølge operatøren som følge af en uventet høj koncentration af radioaktivitet i et rensningsfilter. Årsagen formodes at være særligt forurenende materialer, der er trængt ind i anlægget – eller at vandet har højere strålingsværdier, end man hidtil har målt. Nu forsøger man sig med andre filtre, mens det radioaktive vand fortsat stiger. j Tepco understreger, at indkapslingen med polyestervæv er en midlertidig nødløsning. På længere sigt skal reaktorerne omsluttes af betonsarkofager. Her står japanerne imidlertid over for en kæmpe opgave, for ifølge eksperter vil en sådan indkapsling bl.a. kræve, at værket får et helt nyt Turbine-bygning fundament. Inden man når så langt, er det frem for alt vigtigt, at skaderne på reaktorindeslutningerne repareres, så der ikke længere trænger radioaktivt forurenet kølevand ud i Opførelsen af den bærende stålkonstruktion andre dele af værket. Men sker ved hjælp af fjernstyrede kraner ud fra et såkaldt så langt er de japanske ’beam-to-column’-princip. teknikere endnu ikke nået. De forsøger fortsat at pumpe vand ud af værket i en grad, så lagerkapaciteten på over 100.000 ton risikerer at være opbrugt i begyn2 1 delsen af næste uge. I sidste uge skulle Tepco egentlig have taget et nyt anlæg i drift, som dagligt kan dekontaminere op mod 1.200 ton radioaktivt forurenet vand og dermed skabe ny kapacitet. Begge dele ses 3 som en forudsætning for de mere langsigtede planer for en stabilisering af det katastroferamte atomkraftværk. 42 m Debat DI har brug for rådgiverne – og rådgiverne har brug for DI give nye muligheder og vækst. Rådgivningsbranchen står for netop dette. Fagligt funderet modsigelse, når det kræves. DI som organisation har også brug Rådgivere Af Lars Goldschmidt direktør, DI Henrik Garver administrerende direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI Erhvervslivet har brug for uvildige rådgivere. Mennesker, der gennem deres faglighed kan højne kompetenceniveauet i konkrete sager i virksomhederne. Og som gennem deres uvildighed ikke er bange for at sige, hvad de mener. Også når uenigheden er til at føle på. Uenighed kan være med til at fremme udvikling, og det kan flytte den enkelte forretning og for rådgiverne. Ligesom rådgiverne har brug for DI. De professionelle rådgivererhverv, som rådgivende ingeniører, er en vigtig del af dansk økonomi, og det er klart, at når det gælder interessevaretagelse står vi stærkere sammen, når vi skal påvirke de fælles rammevilkår. Både de politiske områder, hvor vi er enige, herunder forbedret og udbygget infrastruktur, lavere skat, forsknings-, uddannelses- og innovationspolitik, tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft m.m. Og sammen står vi også stærkere, når vi på de få områder, hvor vi i udgangspunktet er uenige, kan samles om en holdning eller ved, hvorfor holdningerne er forskellige. Samlet møder vi omverdenen stærkere. Politisk uenighed påvirker imidler- tid ikke rådgivernes habilitet. Fagligheden hos rådgiverne skal være i top – og er det – det samme gælder uvildigheden. Heri ligger forretningsmodellen. Det har intet med DI at gøre. For der kan ikke herske tvivl om, at rådgivernes habilitet er uafhængig af DI’s politiske holdninger. Alt andet er en absurd tanke. Skulle man give forkerte statiske beregninger, eller fifle med miljøprøver, fordi man diskuterer politik med produktionsvirksomhederne? Det ville ryge lige tilbage i hovedet på rådgiveren som en boomerang. Og hvad skulle produktionsvirksomhederne i øvrigt bruge det til? Hverken i DI eller fra det øvrige er- hvervsliv er der en vilje til at påvirke rådgivernes faglighed eller deres rådgivning. Og det er heller ikke muligt. Der kan ikke herske tvivl om, at rådgivernes habilitet er uafhængig af DI’s politiske holdninger. Alt andet er en absurd tanke. Skulle man give forkerte statiske beregninger, eller fifle med miljøprøver, fordi man diskuterer politik med produktionsvirksomhederne? Det, vi gerne vil, er at modtage de gode fagligt funderede råd – også når de går os midt imod. Og så vil vi gerne stå sammen med rådgiverne om at påvirke de rammevilkår, som er fælles for, at vi alle sammen kan drive forretning. Og rådgiverne i FRI er klar til at levere såvel de fagligt funderede råd som den nødvendige sparring, der i fællesskab giver de bedste rammevilkår. j >> Deltag i debatten på ing.dk/k#96zq Indlægget herover er et led i den debat, der er opstået, efter at FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører) i 2008 besluttede at blive en del af DI (Dansk Industri). Samtlige FRI-virksomheder skal som følge heraf senest 30. juni 2011 være medlemmer af, eller associerede til, DI. Kritikken, som bl.a. er blevet fremført her i Ingeniøren af adm.dir. og partner i Ai-gruppen A/S, Jan Bruus Sørensen, går blandt andet på, at FRI topstyres af nogle ganske få firmaer, der styrer udviklingen for flertallet af medlemsvirksomhederne. Jan Bruus Sørensen mener også, at FRI vil miste anseelse og uaf hængighed samt vil komme til at stå i skyggen af DI. (Red.) Ingeniøren · 1. sektion · 24. juni 2011 Fukushima-værket 9 Debat Teknologirådet: Vi skal have mere presse Et lille udpluk af anbefalinger fra det sidste års projekter viser, at der er krudt nok i dem til, at der kan skrives overskrifter: ‘Fedme som samfundsproblem’ an- Teknologidebat befaler at omlægge fedmeindsatsen til kun at beskæftige sig med svage grupper. Af Annette Toft formand for Teknologirådet ‘E-valg’, anbefaler at skrotte ideen Lars Klüver sekretariatschef for Teknologirådet I lederen 17. juni 2011 kritiserer Ingeniøren Teknologirådet for ikke at være debatskabende og relevant for medierne. Vi er ikke enige i alle Ingeniørens observationer, men enige i hensigten med artiklen – Teknologirådets arbejde skal være nyskabende og relevant og bør derfor være attraktivt som nyhedsstof. REAKTOR 2 54 m om internetbaserede fjernvalg. 5 borger-topmøder, gennemført med regionerne, fandt, at brugerbetaling i sundhedsvæsenet kan indføres som adfærdsregulering. ‘Nye styringsmidler for offentlig IT’ pegede på behovet for at omlægge udbudssystemet, så stepvis IT-udvikling bliver mulig. Lederartiklen finder, at det er en li- gegyldig erklæring, når rådets nye formand Annette Toft vil sikre, at rådet ‘er på forkant med den teknologiske udvikling både nationalt og internationalt ... og at rådet vurderer og sætter ny teknologi til debat på et fagligt solidt grundlag’. 47 m Danmarks bedste nyhedsdækning og klogeste debat inden for teknologi og naturvidenskab Læs på ing.dk DSB’s nødplan for reservedele Sådan vil DSB klare, at AnsaldoBreda ikke længere kan levere vitale reservedele til IC4-togene. www.ing.dk/transport ElEmEnt – ny serie sanitære procesventiler og målere Kilder: Tepco, nyteknik.se · Grafik: Lasse G. Jensen FUKUSHIMA DAIICHI REAKTOR 1 Men udtalelsen er ikke ligegyldig. Den er baseret på Lov om Teknologirådet og afspejler en seriøs inten tion om dialog på et oplyst grundlag, så samfundet kan blive bedre til at håndtere nye problemer og muligheder i teknologien. Internationalt udsyn er her uhyre vigtigt og rådet har derfor de sidste år intensiveret vores internationale engagement betydeligt. Ingeniøren efterlyser projekter om ny teknologi, f.eks. om overgangen fra pc’er til små mobile enheder og den biotekniske udfordring. Nu ligger landet sådan, at rådet rent faktisk har behandlet begge emner intensivt gennem årene inden for en række projekter, f.eks. det sidste års tid: E-valg, Skole og Medier, Test dig selv, Teknologi i ældreplejen, Syntesebiologi med flere. Det er typisk for rådets vinkling at behandle teknologien inden for de områder, hvor den kan spille en rolle. Den brede repræsentation i bestyrelse og repræsentantskab medfører en konsensuskultur, der afføder fyldstof og runde argumenter, siges det. Det er imidlertid sådan, at rådet har et internt armslængdeprincip, så når et projekt er besluttet, gennemfører sekretariatet det uden indblanding fra resten af organisationen. Vi skal ikke udelukke, at rådet kunne anvende mere ekstreme synspunkter om teknologi som en vej til at udvide teknologidebatten, hvis det kan gøres velunderbygget. For de, der kender debatten på dis- se områder, er det absolut ikke ukontroversielle konklusioner. Sådanne konklusioner er skabt ved at fokusere på det, som der er mulighed for at skabe enighed om. Det har den fordel, at det giver større chance for at skabe forandring. Ulempen er, at kun få journalister kan få øje på nyheden i enighed – også selvom den medfører stor forandring. Vi skal ikke udelukke, at rådet kunne anvende mere ekstreme synspunkter om teknologi som en vej til at udvide teknologidebatten, hvis det kan gøres velunderbygget. Lederen finder, at rådet er for lidt til stede i medierne. Vi kan drøfte tal en anden gang, for det vigtige her er, at vi har læst Ingeniørens leder som en skarp men venligt ment opfordring til større mediefokus. Det tager vi til os og det vil indgå i en allerede planlagt visionsdebat i den nye bestyrelse i august. Vi vil samtidig erklære, at vi til hver en tid er klar til at samarbejde om at få de ekstremt vigtige teknologiske udfordringer sat på dagsordenen. j >> Deltag i debatten på ing.dk/#96xw 10 Ingeniøren · 1. sektion · 24. juni 2011 perspektiv OPREJSNING PÅ VEJ TIL LAVENERGIHUSE 2020-krav skal rette op på lavenergihusenes ry Byggeri Af Ulrik Andersen [email protected] De første generationer af lavenergi huse har vist sig at være mere skrøbe lige, end både myndigheder og bygge branchen havde forventet. Det skal den nye Lavenergiklasse 2020 lave om på, lover direktøren for Erhvervsog Byggestyrelsen, Finn Lauritzen. »Vi har set en masse eksempler på, at energiforbruget i praksis ligger en del højere, end beregnet. I absolutte tal er det ikke så meget, men procen tuelt betyder det meget, fordi energi forbruget i lavenergihuse er så lavt.« Siden begrebet lavenergiklasse kom ind i bygningsreglementet i 2006, er hundredvis af lavenergiboli ger, -kontorer og -institutioner skudt op, men flere undersøgelser har på vist kuldeproblemer om vinteren, overophedningsproblemer om som meren og for høje energiregninger. Derfor skal Lavenergiklasse 2020 ikke blot skære endnu 25 procent af det tilladte energibehov for nybygge ri, men også sikre, at det faktiske energiforbrug kommer til at passe bedre med det beregnede – og at in deklimaproblemer bliver løst. »Vi har brug for lavenergihuse, der er robuste over for såvel fejl i kon struktionen som brugeradfærd og fremtidige regelændringer,« siger Finn Lauritzen. Slut med at sminke sig til lavenergi Det lavere energiforbrug skal først og fremmest opnås ved at stramme kra vene til klimaskærmens tæthed og varmetab samt via krav til en række komponenter som vinduer, døre, ven tilationsanlæg og pumper. Hidtil har den billigste måde at bygge et lavenergihus på været at pla stre det til med solceller, men de skrappere klimaskærmskrav sætter en stopper for den praksis, fortæller Søren Dych-Madsen fra Det Økolo giske Råd, som har været med til at udforme den nye klasse. »De nye krav til klimaskærmen og vinduer forhindrer, at man kan bygge (energimæssigt, red.) dårlige bygnin ger i denne klasse. Man stiller de skrappe krav til bygningskroppen, fordi den skal stå længe, og fordi det ikke vil kunne betale sig at forbedre den senere.« De første generationer af Lavener giklasse 2020-huse vil dog have brug for VE-produktion for at kunne over holde kravene, og reglerne åbner nu for, at man kan indregne VE-produk tion fra anlæg, som ikke ligger på egen matrikel, så et nyt boligområde f.eks. kan lave et fælles solcelleanlæg. Overdimensionering er forsikring Indeklimaproblemerne i lavenergi huse skal løses med krav til bedre be regninger, bedre ventilering og over dimensionerede varmeanlæg. Nogle af de overophedningsproble mer, der har ramt lavenergihuse, skyldes nemlig, at ingeniørerne har brugt beregningsprogrammet Be06 – der er designet til at beregne byg ningens energibehov – til at vurdere risikoen for overophedning og til at dimensionere varmeanlæg. Men pro grammet regner huset som ét volu men – ikke som et hus opdelt i rum. Derfor viser det hverken overophed ning i sydvendte rum med store vin duer eller opvarmningsproblemer i de koldere nordvendte rum. Derfor kræver de nye regler, at risi koen for overtemperaturer beregnes og dokumenteres for alle kritiske rum, og arkitekterne opfordres til at bruge meget mere solafskærmning. Vinterproblemerne skal løses ved, at husene ikke længere må opvarmes med luft alene, fordi det har vist sig svært at styre ordentligt. Desuden skal det varmeproducerende anlæg overdimensioneres med en endnu ukendt faktor for at sikre, at anlægget til enhver tid kan levere nok varme. Den sidste lavenergiklasse? Prisen for at skære endnu 25 procent af energirammen har imidlertid væ ret meget høj. »Vi har nået grænsen for, hvad vi kan isolere os til uden at gøre byggeriet alt for dyrt. Efter det her er vi nødt til at gå nye veje for at hente CO2-besparelser,« siger Jonas Møller fra Dansk Byggeri, som har deltaget i udarbejdelsen af den nye lavenergiklasse. Den gennemsnitlige pris for at spa re et ton CO2 i 2020-klassen er 3.000 kr. og den højeste er 7.000-8.000 kr. Derfor mener Finn Lauritzen også, at det er svært at forestille sig, at der kan hentes flere store energibesparelser i byggeriet: »Vi er gået rigtig langt med denne klasse, så fra nu af vil det være billige re at hente energibesparelser i andre sektorer,« siger han. j Den nye Lavenergiklasse 2020 skal rette op på de fejl, der plager en del lavenergihuse uden at gøre byggeriet alt for dyrt. At det kan lade sig gøre, viser passivplus-huset i Stenløse, der lever op til energikravene i 2020-klassen. Huset kostede 15.000 kr./m2 og har det første år haft et samlet energiforbrug, der er 33 procent lavere end beregnet – kun 4.000 kWh. Foto: Steen Brogaard STRAMMERE ENERGIKRAV TIL BYGNINGER Krav til dimensionerende varmetab for klimaskærmen, ekskl. vinduer og døre Det tilladte energibehov for nybyggerier bliver reduceret med 75 procent fra 2008 og frem til 2020. Blandt andet ved at stramme kravene til klimaskærmens varmetab og ved at kræve, at vinduer skal være så velisolerede, at de efterhånden lukker mere (sol)varme ind, end de slipper ud. Energiramme for forskellige bygningseksempler 8 7 6 W/m² Det skal være slut med lavenergihuse, der både er for varme og for kolde og bruger for meget energi. Lavenergiklasse 2020 retter mange af de fejl, der har givet de første generationer af lavenergihuse et blakket ry. kWh/m² pr. år 5 4 3 110 2 100 1 300 m² børneinstitution 90 0 1.000 m² kontorbygning 80 10.000 m² skole BR 1 0 1-etages bygning 150 m² enfamiliehus 70 BR 08 1.000 m² etageboliger 20 20 2 0 15 2-etages bygning 3-etages bygning Krav til vinduers energibalance – energitilskud i opvarmningssæsonen i kWh/m² pr. år 60 50 10 40 Ovenlysvinduer 0 30 -10 20 -20 Vinduer 10 0 -30 BR 0 8 B R 10 2 01 5 2020 BR 1 0 2 0 15 20 20 Energipoliti skal stoppe sjusk Alle nye lavenergiboliger skal tæthedstestes, og det reelle energiforbrug bliver indberettet til BBR-registret, så ejerne lettere kan opdage, om der er sjusket med konstruktionen. byggeri Af Ulrik Andersen [email protected] Risikoen for at blive draget til ansvar for sjusket projektering eller fejl i byggefasen vokser markant med ind førelsen af den nye Lavenergiklasse 2020. De skrappe energikrav bliver nemlig fulgt af et mindst lige så skrapt regime af regler og tjek – et veritabelt energipoliti. Når det nye bygningsreglement træder i kraft til efteråret, skal alle huse, der opføres efter 2015- og 2020-klassen nemlig testes for at be vise, at de overholder tæthedskrave ne. I dag er kommunerne kun for pligtet til at kræve test i 5 procent af byggesagerne, så det er en stor om væltning. Desuden skal mindst 10 procent af byggesager efter 2020-klassen tjekkes af en uafhængig energikonsulent. Sidst, men ikke mindst, bliver data for energiforbruget i alle danske byg ninger fra næste år kørt sammen med BBR-registret, så ejerne kan se, om deres reelle energiforbrug svarer til det beregnede. Samkøringen vil bl.a. gøre det mu ligt at finde de største energisyndere – og for ejere af nye huse er det også en mulighed for at opdage, om der er fejl i deres huse, så de kan gøre krav gældende mod ingeniører og entre prenører, fortæller direktør Finn Lauritzen fra Erhvervs- og Bygge styrelsen. »Så kan boligejerne nå at gøre ind sigelser inden for den femårs garan tiperiode, der normalt er,« siger han. Styrelsen er dog udmærket klar over, at det faktiske energiforbrug sjældent svarer til det beregnede – og at årsagerne ikke altid er fejl i kon struktionen. »Der er tre årsager til, at energifor bruget ikke svarer til det forventede: Brugeradfærd, fejl i projektering og fejl i udførelsen. Vi vil lave nogle værktøjer, så ejerne kan korrigere re sultaterne for eksempelvis antallet af beboere og brugsmønsteret,« lover Finn Lauritzen. Men selv med de nye tjek er der sta dig betydelig usikkerhed om, hvor lang levetiden reelt vil være for vigtige komponenter som de tapede samlin ger, der skal sikre tætheden i husene. Derfor satser styrelsen på, at en ny mærkningsordning for dampspærre systemer kan rydde ud i de tvivlsom me løsninger, der bruges nogle ste der i dag. j Ingeniøren · 1. sektion · 24. juni 2011 >> 11 Læs mere om Produktprisen 2011 og tilmeld dit produkt på ing.dk/produktprisen Sådan vinder du Ingeniørens produktpris 2011 Til oktober uddeler Nyhedsmagasinet Ingeniøren for 12. gang Danmarks mest prestigefyldte teknologipris: Ingeniørens produktpris – i år i samarbejde med Dansk Design Center. Send din indstilling i dag. Produktudvikling Af Julie Maria Callesen [email protected] Siden 1999 har Mediehuset Ingeniø ren A/S belønnet produkter, der i de sign eller anvendelse tilbyder afgø rende teknologisk nyhedsværdi og/ eller bygger på markant teknologisk kunnen. Nu starter indsendelses perioden for Produktprisen 2011. Har du eller din virksomhed ud viklet et nyt produkt eller fundet en ny anvendelse afor et eksisterende produkt? Er det på afgørende punk ter udviklet i Danmark eller af dan ske kræfter i udlandet? Og er det lan ceret på markedet mellem 1. januar 2010 og 1. juli 2011? Så send os en indstilling og begrund, hvorfor dit produkt skal vinde. Sådan deltager du Samarbejde giver bedre design Som noget nyt i år øges vægten på produktets design. Årsagen er, at produkter som iPhone tydeligt viser, at designets rolle bliver stadig vigti gere. »I en globaliseret verden er det nu altafgørende, at vores produktudvik ling lever op til et internationalt ni veau inden for teknologi og design,« siger Rolf Ask Clausen, redaktions chef i Mediehuset Ingeniøren A/S. »For at øge fokus på designets be tydning i produktudvikling uddeler vi derfor i år prisen i et samarbejde mellem Mediehuset Ingeniøren og Dansk Design Center.« Merete Brunander, kons. adm. di rektør i Dansk Design Center, er enig i, at det er et frugtbart samarbejde: »Designere og ingeniører skal gå hånd i hånd. De to komplementære tilgange til innovation kan skabe helt fantastiske produkter og løsninger. Det skal hædres. Derfor glæder vi os til at være med til at uddele Produkt prisen 2011. Må det bedste design vinde.« j Hovedvinder af Ingeniørens produktpris 2010 blev produktet EmbryoScope fra Unisense Fertilitech. T.v. Niels B. Ramsing fra Unisense Fertilitech, t.h. redaktionschef Rolf Ask Clausen, Ingeniøren. Du kan melde dig fra i dag til 1. september. Redaktionen omtaler løbende udvalgte produkter, så læserne kan følge feltet, mens det bygges op. Dog har evt. redaktionel foromtale naturligvis ikke indflydelse på, hvilke produkter de skrappe og uafhængige dommere vælger som vindere. Som en ekstra præmie til de hurtige, trækker vi lod om et gavekort i form af en ‘gavemønt’ til A Hereford Beefstouw til en værdi af 3.000 kr. blandt alle, der har tilmeldt sig før 15. august. Du kan tilmelde dit produkt inden for følgende kategorier: j Elektronik j Produktion/maskiner/transport j It j Sundhed/mediko/fødevarer j Bioteknologi j Produkter rettet mod slutbrugere (f.eks. lyd, billede, mobiltelefoner, spil) j Energi og miljø j Byggeri Datatransmitter til SRO Virksomhedsordningen Virksomhedsordningen rettet mod kommunerne, om Der indkaldes hermed ansøgninger hvilke informationer virksomhedtil Miljøministeriets VirksomhedsorDer indkaldes hermed ansøgninger til 2. Nye klassificerings- og erne modtager som led i REACH dning. Formålet er at gennemføre Miljøministeriets Virksomhedsordning. mærkningsregler og deres forpligtelserCLP i forhold til informationsindsatser og andre Formålet er at fremme rammevilkårene 1) Informationsværkstøjer til virksomat modtage eksponeringsscenarier. tiltag, som kan bidrage til en effektiv for en forbedring af virksomhedernes hederne, som kan medvirke til bedre gennemførelse af EU-regulering i miljøforhold, fremme en effektiv gennem- b) Information forståelse ogog anvendelse af forordvejledning til virksomhederne og forenkle virksomførelse af EU-regulering i virksomhederne ningen og dens bilag, herunder bilag brugere af kemikalier (downstream hedernes miljøarbejde. Det vil derfor og forenkle virksomhedernes miljøarbejde. VI, og bilag VII. brugere og evt. detailhandlen) til være væsentligt, at ansøgningerne 2) forståelse Støtte til værktøjer, som kan afhjælpe af de nye mærkningsinddrager sine målgrupper, f.eks. releMiljøstyrelsen indkalder ansøgninger virksomhedernes behov for oplys-for symboler i CLP samt tidsfrister vante brancheorganisationer, komindeno.a. for iområdet ”Kemikalier” ning af forbrugerne ved overgangen implementering af reglerne. muner projektet. Ansøgningtil CLP reglerne. erne skal indeholde forslag til den 1. REACH c) Information og vejledning til virkmest effektive formidlingsstrategi. Danske virksomheder få behov for 3.somheder, Nye teknologier der modtager eksponerMiljøstyrelsen indkaldervilansøgninger værktøjer og redskaber til at sikre effektiv 1) Usikkerheden omkring nanomateingsscenarier, eller som bruger inden for området ”Kemikalier”. implementering af EU’s kemikaliepolitik rialers miljøsundhedsmæssige stoffer, der erogeller kan komme egenskaber er en potentiel hindring under godkendelsesordningen i i 1. REACH. REACH og CLP forbindelse med virksomhedernesder REACH samt til virksomheder, Danske virksomheder, herunder Prioriterede områder om udviklingsæraf udvikling og anvendelse nanotekskal registrere kemiske af stoffer i ligtværktøjer små- ogog mellemstore downstream implementering af REACH: nologi. Derfor ønskes der udviklet et 2013. brugere og importører, har behov for 1) Branchespecifikke redskaber risikobaseret koncept, som kan anat kende og opfylde deres forpligvendes som støtte til arbejdet med 2. Kemikalielovgivningen tigelser for at sikre den praktiske 2) Værktøjer og formidling af viden i vurdering og kommunikation i forgenerelt implementering af EU’s kemikalieregværdikæden om kemidata mv., f.eks. hold til konkrete anvendelser af a) Information til virksomhederne ulering REACH og CLP. i forbindelse med registrering og i nanomaterialer i virksomhederne. som kan medvirke til bedre forforhold til ”downstream brugerforståelse og praktisk implementering a) Information, som formidles via pligtelserne”, bl.a. i forhold til eksaf kemikalielovgivningen. f.eks. møderækker, workshops, poneringsscenarier. trykte og elektroniske medier Generelle oplysninger Der er i altoplysninger afsat 1,5 mio. kr. til de Generelle ovennævnte i 2011. Der er i alt afsat områder 1,5 mio. kr. til de ovenAnsøgninger nævnte områder sendes i 2009. til Miljøstyrelsen mærket: ”Virksomhedsordningen 2011” medsendes angivelse af emne og Ansøgninger til Miljøstyrelsen nummerering. mærket: ”Virksomhedsordningen 2009” Ansøgninger med angivelse afvedlagt emne ogoplysningsskenummerema, som lægges foranoplysningsselve ansøgring. Ansøgninger vedlagt ningen, samt budgetskema indsendes skema, som lægges foran selve ansøgi 3 eksemplarer – uden ringbind eller ningen, samt budgetskema indsendes i anden form for indbinding. 3 eksemplarer – uden ringbind eller anden form for indbinding. Ansøgningerne skal være Miljøstyrelsen i hænde senest den 15. august Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at 2011. ansøgninger pr. e-mail ikke anerkendes. Supplerende materiale samt kontakt- Ansøgningerne skal være Miljøstyrelsen personer er tilgængeligt på Miljøstyi hænde senest den 25. november 2009 relsens hjemmeside: http://www.mst. kl. 12.00. Sidste chance: Test din viden og vind billetter til Danfoss Universe ing.dk/k#95pp 45 56 06 56 Spørg specialisten - det er det sikreste SIKRING www.sikringer.dk - et se T: +45 86 82 81 75 ADVOKATBISTAND Ejendomshandler – Erhvervsret – Familieret dk/Kemikalier/Nyheder+kemikalier/ Speciel aftale for Ingeniørforeningens medlemmer Supplerende materiale samt kontakteller kan rekvireres ved henvendelse personer er tilgængeligt på Miljøstyrelsens til: Miljøstyrelsen, Strandgade 29, hjemmeside: http://www.mst.dk/ 1401 København K, tlf. 7254 4000. Kemikalier/Nyheder+kemikalier/ Søg uvildig, personlig rådgivning inden underskrift på købsaftalen eller kan rekvireres ved henvendelse til: Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K, tlf. 7254 4000. Advokat Lone Refshammer (H) Rømersgade 9, Postboks 1179, København K Tlf. 33 14 11 19, Fax. 33 14 18 08, www.advokatrefshammer.dk 12 Ingeniøren · 1. sektion · 24. juni 2011 viden & erkendelse Nu sætter litteraturforskere Google til at læse bøgerne Digitalisering af bøger og statistiske analyser af sprog er på vej til at blive et inter essant supplement for for skere inden for humaniora og samfundsvidenskab. Kri tikere mener dog, at resulta terne skal tages med et gran salt – og at der stadig er for få digitaliserede bøger. viden Af Robin Engelhardt [email protected] I flere hundrede år har litterater lavet små mærker, streger og æselører i bøger for at fortolke deres kulturs største værker og opspore endnu ukendte detaljer. Lingvister tog omhyggeligt notits, hver gang et udsagnsord blev bøjet på en ny måde, og historikere tog en note, når et ukendt navn blev nævnt i annalerne. De gør det stadig. Men i disse Google-tider er en helt anderledes metode begyndt at blive taget i brug. Det er ikke den nærlæsende metode, men den ekstremt ikke-nærlæsende metode. En metode, hvor man faktisk ikke læser et eneste ord, men bare kaster alle ord ind i en stor digital maskine og så undersøger deres hyppighed, spredning og varians for usædvanlige kendetegn. Og det virker. Ved at analysere tusinder af digitaliserede bøger kunne Franco Moretti fra Stanford University i USA f.eks. finde ud af, hvor ofte der bliver opfundet nye genrer i populærlitteraturen, eller mere profane ting, som f.eks. hvor mange ord hovedpersoner i engelske 1800-tals romaner i gennemsnit siger. For nylig kunne Moretti præsentere en helt ny fortolkning af Shakespeares Hamlet og publicere den i fagbladet New Left Review. Ved at lave et diagram over plottet, der viser relationerne mellem stykkets karakterer, alene baseret på hvem, der taler til hvem, kunne han pludselig overskue en hel masse data og lave nye fortolkninger af Shakespeares stykke. Det viser sig for eksempel, at Horatio står langt mere centralt end tidli- gere antaget. Man finder også ud af, at ud af dem, som både taler med Hamlet og Claudius, er der kun to, der overlever. Og man lærer, at Rosenkrans og Gyldenstjerne aldrig taler til hinanden. Googles Ngrams Den uofficielle opfinder af den digitale humaniora er Erez Lieberman Aiden. Han kalder det ‘culturomics’. I årevis sad Aiden på biblioteket og nærlæste engelsksprogede bøger for deres uregelmæssige udsagnsord for at bekræfte mistanken om, at sjældne uregelmæssige verber har en hurtigere tendens til at blive regelmæssige end de hyppigt brugte uregelmæssige verber. Han tog omhyggelige noter, hver gang der stod ‘helped’ i stedet for ‘holp’ – det gamle engelske ord for at have ‘hjulpet’ – og han samlede også data for ‘chided’ i stedet for ‘chode’, ‘dwelled’ i stedet for ‘dwellt’, ‘burned’ i stedet for ‘burnt’, ‘speeded’ i stedet for ‘sped’ – ja faktisk alle de uregelmæssige verber i det engelske sprog. Det var hårdt arbejde, mildt sagt. Da Google gik i gang med at ville digitalisere bøger, sendte han dem en e-mail og fik et møde. Resultatet var Ngrams – et værktøj, der kan tegne simple grafer over den historiske ud- Når forskere pludselig fin der flere fodaftryk af dino saurer i en bestemt histo risk periode, behøver det ikke at betyde, at der var flere dinosaurer – det kunne også betyde, at der var mere mudder. Elise E. Morse-Gagné, Tougaloo College, USA vikling af hyppigheden af ord eller fraser i (indtil videre) fem millioner bøger fordelt over otte sprog. Det svarer til fire procent af alle bøger, der nogensinde er blevet publiceret. Applikationen har vist sig at være et vigtigt første Google-grafer visualiserer ord i litteraturen 0,013 ‰ 0,012 ‰ 0,011 ‰ 0,010 ‰ 0,009 ‰ 0,008 ‰ 0,007 ‰ 0,006 ‰ 0,005 ‰ 0,004 ‰ 0,003 ‰ 0,002 ‰ 0,001 ‰ 0,000 ‰ .C. Andersen H Georg Brandes øren S Kierkegaard Ludvig Holberg Karen Blixen 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 Forekomsten af de mest kendte danske forfatteres navne i engelsksprogede bøger. X-aksen angiver årstal og Y-aksen angiver, hvor hyppigt forfatteren er nævnt divideret med det 1970 1980 1990 2000 totale antal af publicerede bøger for det givne år. Ludvig Holberg klarer sig overraskende dårligt, hvorimod H.C. Andersen bliver mere og mere populær. 0,16 ‰ Albert Einstein 0,14 ‰ 0,12 ‰ Charles Darwin 0,10 ‰ Bertrand Russell 0,08 ‰ Isaac Newton 0,06 ‰ Niels Bohr 0,04 ‰ Tycho Brahe 0,02 ‰ 0,00 ‰ 1850 1860 1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 Bertrand Russell var en undtagelse blandt videnskabsmænd. Hyppigheden af omtale af hans navn steg og faldt meget hurtigere, end det er normalt blandt naturvidenskabsmænd. De to danskere Niels Bohr og Tycho Brahe klarer sig ganske godt i dette celebre felt. 1970 1980 1990 2000 en selvudnævnte ’gonzo’-forsker John Bohannon har i øvD rigt lavet et ’Science Hall of Fame’-index, hvor berømtheden måles i milliDarwin (mD). Her topper Bertrand Russell efterfulgt af Darwin, Einstein og Lewis Carroll på fjerdepladsen. Niels Bohr er på niendepladsen. 4,0 ‰ uddha B Jesus Christ 3,5 ‰ 3,0 ‰ 2,5 ‰ 2,0 ‰ 1,5 ‰ 1,0 ‰ 0,5 ‰ 0,0 ‰ 1850 1860 1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 Forekomsten af ’Jesus Christ’ har været faldende siden midten af 1800-tallet, hvorimod Buddha optræder stadig flere gange i litteratu- ren. Tendensen vendte dog i midten af 1990’erne – sandsynligvis på grund af massevækkelsen af midtvest-amerikanere. Men måske skyldes den nye po- skridt i retning af at bruge eksisterende digitale teknikker som et nyt vindue ind i historien. Man kan f.eks. se, hvordan censur påvirker populariteten af forfattere og kunstnere i forskellige lande. Da nazisterne censurerede den såkaldt ‘Entartete Kunst’, nazikritiske historikere og politikere, virkede det faktisk. Også USA’s censur af ‘The Hollywood Ten’, en gruppe af venstreorienterede manuskriptforfattere, skuespillere og instruktører i 1950’erne, kan tydeligt ses i graferne, ligesom Sovjetunionens censur af politiske modstandere og Kinas censur af alt, der relaterer sig til opstanden på Tiananmenpladsen i det centrale Beijing. Googles Ngrams kan også bruges til at visualisere teknologiudviklingen, populariteten af madvarer, personer og videnskabsfolk og utallige andre kulturelle fænomener. Også historiestuderende kan med fordel bruge Ngrams. De kunne f. eks. plotte følgende ord ind i grafen: ‘atom bomb, hydrogen bomb, Chernobyl, Three Mile Island, nuclear reactor, Manhattan Project, Hiroshima and Nagasaki’, og straks få et bil- lede af, hvad der skete hvornår, og hvor stor kulturel betydning de enkelte hændelser fik. Lingvisternes paradis Men måske er det især sprogforskerne, der kan glæde sig over teknologien. Aidens eget bidrag til denne forskningsgren omhandler de tidligere nævnte uregelmæssige engelske verber, og hans analyse viser, at de uregelmæssige verber bliver regelmæssige med en hastighed der er ‘invers proportional med kvadratroden af deres frekvens’. Det hurtigste verbum er ‘chide’ (at skælde ud) som kun brugte 200 år på at gå fra primært at blive bøjet uregelmæssigt (‘chode’) til nu primært at blive bøjet regelmæssigt (‘chided’). Til en vis grad har kvantitative metoder selvfølgelig altid haft deres plads – også i de ikke-naturvidenskabelige fag. Sprogforskningen har f.eks. længe brugt matematiske modeller og kvantitative analyser til at sammenligne sprog og sprogfamilier. Men arbejdet har været ekstremt omstændeligt og tidskrævende at udføre. 1980 1990 2000 pularitet også bare en vane med overrasket at udbryde ‘Jesus Christ!’ Eksemplerne er genereret vha. værktøjet Ngrams. Prøv selv på ngrams.googlelabs.com. Med de mange nye databaser er der blevet åbnet for helt nye tilgange til feltet. For eksempel kunne den evolutionære psykolog Quentin Atkinson fra University of Auckland i New Zealand vise, at menneskets ‘ursprog’ stammer fra Afrika, og at den primære evolutionære komponent, der selekteres på, ikke er selve ordene, syntaksen eller grammatikken, men ordforrådet og antallet af fonemer (som bliver færre, jo længere væk sproget er fra sin oprindelse). Også Michael Dunn og Stephen Levinson fra Max-Planck-instituttet for psykolingvistik i Holland samt Russel Gray og Simon Greenhill fra University of Auckland, New Zealand, kunne bruge de nye digitaliserede datasæt til at vise, at universel grammatik ikke er så universel endda, og at fælles grammatiske regler typisk kun gælder inden for en sprogfamilie, ikke mellem dem. Desuden har Thomas E. Currie fra University College London analyseret lingvistiske data fra over 1.000 kulturer, som alle tilhører den samme sprogfamilie, kaldet de austronesiske sprog. Han kunne vise, at kul- Ingeniøren · 1. sektion · 24. juni 2011 13 meta science Af Jens Ramskov Journalist på Ingeniøren [email protected] Et nyt syn på Shakespeares hamlet Herremand 2. graver Graver Cornelius 1. spiller Rosenkrantz Gyldenstjerne Voltemand Budbringer Budbringer Spøgelse Claudius Marcellus Bernardo Dronning Hamlet Francisco Osric Gentleman Ophelia Horatio Gentleman Laertes Sømand Polonius Fortinbras Ambassadører Norsk kaptajn Personer, der taler direkte med hinanden i Shakespeares Hamlet, er forbundet med streger. Netværket viser, at Horatio har en langt vigtigere funktion end hidtil antaget. Han er bindeleddet mellem hoffet og omverdenen. Han turernes politiske struktur i løbet af de sidste mange tusinde år korrelerer med kompleksiteten af deres sprog, og at store høvdingedømmer og stater kun kunne opstå via små skridt hen over en lang tidsperiode, hvorimod deres undergang og forfald kunne ske meget hurtigt. Stadig mange fejl Digital humaniora og culturomics er altså kvantitative analyser af store og historiske datasæt, der på en eller anden måde relaterer sig til kulturelle ting. Mens biologer og genetikere længe har været overbeviste om, at populationsdynamik og genetisk variation er nøglen til at forstå deres felt, bliver det blandt humanister dog stadig anset som obskurt, grænsende til det pinlige, at bruge sådanne teknikker på det skrevne ord. Man får jo ikke en fornemmelse af, hvad Hans Christian Andersen kan med sproget bare ved at kværne hans tekster på en computer og opløse dem i et statistisk syrebad. Men måske gør man alligevel. I lighed med Franco Morettis analyse af Hamlet kunne man sagtens forestil- Præst taler med de døde (spøgelset), med pirater (sømand) og almindelige folk (de tre vagter Marcellus, Bernardo og Francisco). Han forbinder det danske hof med Norge (Fortinbras) og England (gentleman). le sig, at en netværksanalyse af H.C. Andersens eventyr ville afsløre nye ting om hans skriveteknikker eller temavalg. En dansk ph.d. søges. Når man har fået en hest i gave, er det første man gør at kigge den i munden, gå lidt rundt og se den an. Så der går nok lidt tid, før Ngrams og de andre digitale teknologier for alvor vil blive brugt som supplement i den humanistiske forskning. Med hensyn til Googles Ngrams viser det sig desværre også, at der stadig er en masse små detaljer, som mangler eller er forkerte. Der er fejl og ufuldstændige informationer i de tilhørende metadata, og ifølge Tim Schwartz fra University of California er antallet af digitaliserede bøger stadig for lille til at lave pålidelige statistiske analyser, der siger noget om pulsen i kulturen. Magasiner og aviser ville være en meget bedre basis end bøger, siger han. Elise E. MorseGagné fra Tougaloo College i USA mener også, at statistikken skal tages med et gran salt. Når Aiden f.eks. hævder, at størrelsen af det engelske sprog er vokset med 70 procent i løbet af de sidste 50 år, så kan det skyldes mediet, og ikke ordene: Reynaldo På den måde skabes der en uhyggelig fornemmelse af, at de tragiske hændelser på Helsingør Slot blot er toppen af isbjerget og vil spredes og påvirke resten af verden. Kilde: Franco Moretti, ‘Network Theory, Plot Analysis’, Literary Lab Pamplet 2, maj 2011 »Når forskere pludselig finder flere fodaftryk af dinosaurer i en bestemt historisk periode, behøver det ikke at betyde, at der var flere dinosaurer – det kunne også betyde, at der var mere mudder,« som hun siger. Det er også svært at korrigere for forskydninger af ords betydning og synonymer. Ordet ‘gay’ har tydeligvis ændret betydning i løbet af de sidste 50 år, og for at afgøre i hvilken forstand, ordet bliver brugt, må man lave mange krumspring. Sammenligner man populariteten af ordene Buddha og Jesus Christ, finder man også overraskelser. Mens den kristne helgen falder i popularitet hen over mere end 150 år, bliver Buddha stadig mere populær og topper i 1970’erne. Fra 1990 skifter tendensen, og Jesus Christ tager igen føringen. Problemet er, at det ikke er sikkert, at det skyldes en ny kristen vækkelse i samfundet. Det kan være, at det er fordi man begynder at bruge navnet som skældsord – eller som udråb. Man skal derfor nok alligevel ned i teksterne og nærlæse dem for at afgøre sagen. j Vanvid om vand Vand er et underligt stof, som udvider sig, når det går fra flydende til fast form – modsat stort set alle andre stoffer. Nogle mener, vand har endnu mere besynderlige egenskaber. Skal man tro homøopatikere, har vand hukommelse, skal man tro firmaet Grander, findes der et begreb som ‘informationsvand’ – og ‘eksperter’ udi okkulte områder kan tale længe om vandårer og jordstråling. Meget kan heldigvis afvises som uvidenskabeligt vås, simpelthen som vanvid. Men vi lærer stadig nyt om vand – med rigtige videnskabelige metoder. Det gælder noget så velkendt som grænselaget mellem vand og luft. Pavel Jungwirth fra det tjekkiske videnskabsakademi kommenterer i sidste uges udgave af Nature eksperimenter, som en række forskere fra USA og Canada har foretaget. Konklusionen er kort fortalt, at overfladelaget kun har en tykkelse på ét molekylelag. Det overbevisende forsøg tilbageviser mange spekulationer om, at vandmolekyler kan have orden over store afstande, skriver Pavel Jungwirth. Jeg tænkte straks tilbage på et foredrag, jeg hørte for et par måneder siden. I april annoncerede Niels Bohr Institutet, at Gerald Pol- lack fra University of Washington i Seattle ville holde foredraget ‘The Secret Life of Water: E = H2O’. Pollack lovede, at man på en time ville lære alt om en ny fjerde fase for vand – ud over de tre kendte: fast, flydende og damp – og dens betydning for fysik, kemi og biologi og med praktiske anvendelser for ingeniører. Jeg gjorde, som jeg plejer i disse situationer: Jeg googlede Pollack, som viste sig at være professor i bioengineering, forfatter til en populær bog, redaktør af et videnskabeligt tidsskrift med det ikke overraskende navn Water og forfatter til mange peer-reviewede artikler i andre tidsskrifter. Han kunne ikke Flydende vand affærdiges, og emnet lød alt for har mange fasci spændende til ikke at komme. nerende og vig tige egenskaber, men de er ikke magiske. Niels Bohr Institutets berøm- te auditorium A ser stort set ud i dag, som det gjorde, da Niels Bohr selv sad på første række på de hårde træbænke, som stadig er auditoriets kendemærke. Jeg har hørt mange spekulative teorier fremsat her, bl.a. af Roger Penrose om kosmologi, men han hører også til de personer, som er mere interessante at lytte til, når de siger noget tvivlsomt, end det kan være at lytte til andre personer, når de siger noget korrekt. Med skam at melde var Pollack ikke i Penrose-klassen. Han var tydeligt på udebane og faldt i kløerne på nogle af de skarpe fysikere, der ikke købte hans forklaringer. I begyndelsen gik foredraget godt. Pollack har lavet nogle spændende forsøg, der viser, at vand nær visse overflader har en særlig tilstand, som ifølge Pollack minder om en flydende krystal – og det overraskende er, at denne tilstand rækker tusindvis, ja millionvis af molekylelag ind i vandet. Problemet opstod, da Pollack skulle teoretisere over det, han observerede. Endnu værre gik det, da Pollack rodede sig ud i de nyeste eksperimenter, som hans studerende havde lavet, og som viste, at vand kunne udføre et arbejde, altså udføre en proces, der kræver energi. Pollack havde endda sin egen forklaring på de brownske bevægelser, der ses, når pollen bevæger sig tilfældigt rundt i vand. Her blev det for meget for en hovedrystende professor Andrew Jackson, der stillede spørgsmålet: Einstein tog altså fejl? De nye analyser af grænselaget mellem luft og vand kan ikke betragtes som en fuldstændig afvisning af Pollacks eksperimenter, selv om Jungwirth synes at være meget tæt på at mene dette. Nu har jeg søgt videre på nettet og fundet mange, der henviser til Pollack og hans eksperimenter, men jeg har haft svært ved at finde forskere, der har eftergjort dem. Flydende vand har mange fascinerende og vigtige egenskaber, men de er, som Pavel Jungwirth skriver, ikke magiske. Det må være udgangspunktet, hvis vi skal undgå mere vanvid om vand. j u d r e g l æ v g i l e g l Selvfø t n e t n o selv dit c hed re en op i en høje r å g t e it v ti ns og effek hvor releva s, re tu a fe e ny ar fået helt vilfølge Version2 h eemner,du d lv e s lg æ v ion2 n2-profilog raMitVers MitVersio n f e te t k e re p ir d O t a • tartendeb rtikler tartsideogs s n e g e ndtgamlea in la d b t e l g • Lav ø s etværk–og ta iklertilditn rt a l ion2.dk/be fa e b n • A ning på vers e m in d re hø – og lad os ersion2.dk v e y n t e d Test it for profess ionelle ob Debat • J Nyheder • Ingeniøren · 1. sektion · 24. juni 2011 15 teMA: produktion |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| automation Jan Skovgaard Jørgensen ved switchen, hvor produktionens netværk er koblet til det administrative netværk. Bagved sidder to netkort på hhv. produktions- og administrationssiden. Foto: Eskil Mann Sørensen Fjernadgang giver flere driftstimer på udenlandske fabriksanlæg Store danske virksomheder er i stor stil begyndt at bru ge fjernadgang til produk tionsanlæg. Tidligere bekym ringer om sikkerhed er over vundet. fjernstyring Af Eskil Mann Sørensen [email protected] »Se, her har vi maskine 161 i Nyírbátor. Lad os kontakte den,« siger Jan S. Jørgensen. To sekunder senere har han fuld kontakt til maskinen på fabriksgulvet i Ungarn. »Der kan du se, at der er gul alarm på den sektion. Der er et eller andet i vejen.« Jan Skovgaard Jørgensen, ingeniør hos Coloplast og teammanager i engineeringsafdelingen, manøvrerer hjemmevant rundt i fjernadgangen. Han og kollegerne i Coloplast har adgang til Coloplasts maskiner på alle produktionssites verden over. Det giver nogle store fordele. »Før var der nogle gange kun én ting at gøre, nemlig at skynde sig at købe en flybillet til Ungarn. Nu kan vi finde fejlene ved at gå online og samtidig have en kollega fra Ungarn i telefonen,« siger han. Flere driftstimer på maskiner Coloplast er langtfra ene om at have etableret fjernadgang inden for de seneste tre-fire år. Det, som tidligere blev anset for alt for risikabelt, bliver nu brugt flittigt af danske firmaer. »Vi har lige haft et par ingeniører i Ungarn en uge for at installere nogle maskiner. Nu sidder de herhjemmefra og laver de sidste finjusteringer. Jeg tror ikke, vi rejser mindre i dag. Men vi er blevet mere effektive, og det betyder, at maskinerne i Ungarn og andre steder har flere driftstimer,« siger Jan Skovgaard Jørgensen. Der var to store drivere i Coloplasts beslutning om at indføre fjernadgang: dels at spare tid og arbejdskraft, dels at kunne logge data for eksempel om stopårsager fra produk tionen, forklarer han. Også danske maskinbygningsvirksomheder er ved at få øje på fjernadgangsbølgen, fortæller salgsdirektør hos Siemens i Danmark Frank Faurholt: »Mange maskinbyggere, som eksporterer meget, begynder nu at bruge fjernadgang. Det er ikke altid, at slutkunden i Fjernøsten eller andre steder har mulighederne for at optimere og diagnosticere deres maskiner. Så er der nogle innovative maskinbyggere, som ser en forretningsmodel i at kunne gå online og diagnosticere og optimere maskinerne og dermed tilbyde deres kunder en serviceaftale.« Opgraderer og retter via nettet FL Smidth er en af de store virksomheder, som bruger fjernadgang i stor stil. Flere end 1.000 gange om måneden besøger FL Smidths automations division kundernes systemer via nettet, og mulighederne udvides hele tiden, fortæller Hassan Yazdi, der er souschef i divisionens softwareafdeling. »Før kunne vi bruge fjernadgang til at overvåge udstyrets status på fabrikkerne. Nu kan vi gå ind og ændre parametre, opgradere og lægge rettelser ind i systemet. Vi bruger det mere og mere. Det er efterhånden blevet en nødvendighed,« siger han. Virksomhedernes it-afdelinger er de seneste år begyndt at tø op med hensyn til at tillade direkte netadgang ind til produktionsanlæg. »Den største udfordring er sikkerheden i systemet. I dag etablerer man forbindelsen som en Virtual Private Network-tunnel. Man laver så at sige sit eget netværk i netværket. Det er en anerkendt måde at gøre det på,« fortæller produktchef Per Thyme, Rockwell Automation. Før var der nogle gange kun én ting at gøre, nemlig at skynde sig at købe en flybillet til Ungarn. Jan Skovgaard Jørgensen Det eneste problem Jan Skovgaard Jørgensen, Coloplast, ser ved fjernadgangen er, at nogle softwarevirksomheder ikke er åbne over for flerbrugerlicenser til deres software. Det giver begrænsninger på, hvor mange der kan anvende systemet. Coloplast bruger simpelt hen Windows indbyggede Remote Desktop Connection til at opnå fjernadgangen. Remote Desktop får adgang til en central server, som igen har adgang til produktionsanlæggene. Jan Skovgaard Jørgensen demonstrerer også, hvordan han får adgang til en produktionslinje i Kina. Der går kun fem sekunder, så kan han se alle data akkurat som den lokale operatør af anlægget. For at få fuldt udbytte af fjernadgang har Coloplast valgt at føre ethernet helt ud til de enkelte maskiner i alle lande. Så skal der ikke kommunikeres igennem andre protokoller end Ethernet IP. j LÆS MERE SIDE 16 16 Ingeniøren · 1. sektion · 24. juni 2011 TEMA / produktion / automation Ethernet stormer frem i fabrikshallen Behovet for kommunikation ud til maskinerne og frekvensomformere driver den voksende udbredelse af ethernet som feltbus. fjernadgang Af Eskil Mann Sørensen [email protected] Ethernet breder sig med overbevisende fart i fabrikshallerne. Der bliver stort set ikke konstrueret nye produktionsanlæg i dag uden ethernet. Med ethernet ud til maskinerne bliver det langt lettere at trække oplysninger til MES-systemet og styre maskiner via fjernadgang. Det baner kort sagt vej for digitaliseret produktion. Samti- dig slipper virksomhederne for at køre med flere parallelle feltbussystemer. »En af de ting, som har været med til at drive udbredelsen af ethernet i produktionen, er styring af frekvensomformere. Der er brug for meget kommunikation til frekvensomformere, hvis du vil styre motorer intelligent, og ethernet har langt større båndbredde end ældre feltbusser. I nogle tilfælde har det været frekvensomformere, som har gjort udslaget,« siger produktchef Per Thyme, Rockwell Automation. Let at integrere trådløst Antallet af sensorer, instrumenter og aktuatorer, som kan kobles på ethernet er stærkt stigende, ligesom ether- Enstrenget netværk gør det hurtigere at udvikle nye maskiner Coloplast indfører ethernet som feltbus helt ned til den enkelte maskine for at få fuld kommunikation på én og samme standard. fjernadgang Af Eskil Mann Sørensen [email protected] Det har været dyrt, men Coloplast tror på, at investeringen kommer igen i det lange løb. Virksomheden, der blandt andet producerer stomiposer, har valgt at føre ethernet helt ud til de enkelte maskiner og sensorer i fabrikshallerne. Stort set alle gamle feltbusser er skiftet ud med ethernet. »Vi har besluttet i Coloplasts engineeringafdeling, at ethernet skal helt ned i bunden af fabrikshallen. Det giver os mange fordele. Jeg er glad for, at ethernet kommer helt ud som feltbus. Man drømmer ikke om, hvor mange forskellige kabler der findes i alle de forskellige netværk. Nu tillader vi kun Ethernet IP og DeviceNet, men inden længe vil vi kun køre på Ethernet IP,« siger ingeniør Jan Skovgaard Jørgensen, teammanager i Coloplasts engineeringsafdeling. Det hele er meget nemmere Han peger på flere fordele ved at have et enstrenget system: »Før skulle du route dig igennem det ene og det andet net gennem gateways og bruge mapping i et fællesområde. Det kræver udvikling af en masse software. Når man kun har én type netværk, så bliver det hele meget nemmere. Det betyder også, at vi bliver hurtigere til at udvikle nye maskiner, når vi kun bruger ét system.« Allerede for nogle år siden havde Coloplast overvejelser om at inføre ethernet, fortæller Jan Skovgaard Jørgensen. »Vi prøvede tidligt, men lidt for tidligt. Dengang var der problemer om- netløsningen gør det muligt at vælge trådløse løsninger. »Man kan uden videre integrere trådløs teknologi med ethernet. Det kan man ikke uden videre med andre bussystemer. Nu er procesinstrumenterne også kommet på ethernet, og så begynder det hele at give mening,« siger Per Thyme. En stor andel af den eksisterende produktion benytter dog stadig ældre bussystemer, men også her vælger nogle virksomheder at udskifte feltbussen til ethernet for at få adgang til de digitale fordele. Så feltbusstandarder som ProfiBus, ControlNet og DeviceNet er under pres. Hidtil har virksomhedernes it-afdelinger været forsigtige med at koble produktionen på det samme ether- net, som administrationen kører på. For hvad nu hvis impulser fra produktionen lægger hele virksomhedens netværk ned? Virksomhederne har ikke været vant til, at netværket i produktionen var koblet direkte til omverdenen. Demilitariseret sikkerhedszone Produktionsfolk fra en stor dansk produktionsvirksomhed fortæller, at det har været ‘en hård proces’ at få overtalt it-afdelingen til at koble produktionsnetværket sammen med det administrative netværk. Men i de seneste år er der udviklet flere løsninger, som skaber en sikkerhedszone mellem produktion og administration, så der ikke sker uheldige overførsler. »Sikkerheden er utrolig vigtig. Det Kilde: Coloplast · Grafik: MAK TO NETKORT SIKRER COLOPLASTS NETVÆRK MELLEM ADMINISTRATION OG PRODUKTION En avanceret switch på grænsen mellem administration og produktion forhindrer forstyrrelser. Coloplasts ethernetnetværk starter i administrationen med kontor-pc’er. 2 1 kring synkronisering og determinisme. Det er ikke noget, der bekymrer os nu,« siger han. Switch Gates og switches En risiko ved at have en online-forbindelse ud til produktionen er, at virksomhedens administrative netværk kan få nogle slag og i værste fald blive lagt ned af impulser fra produktionens netværk. Det imødegår virksomhederne ved at etablere kontrollerede gates mellem produktion og administration. Hos Coloplast er produktionen og it-afdelingen blevet enige om at investere i avancerede switche på grænsen mellem produktion og administration. Det forhindrer forstyrrelser. Der er tale om switche til et femcifret kronebeløb, men sikkerheden går frem for alt. »Det er industriswitche, hvor både it-afdelingen kan være på hjemmebane i deres side, og vi kan være på hjemmebane i vores side,« siger Jan Skovgaard Jørgensen. Han viser, hvordan der er fire udgange til venstre til det adminstrative netværk, mens der til højre er 24 udgange til maskiner og sensorer. »Der sidder et netkort på hver side for at øge sikkerheden. Det betyder, at man kan brænde det ene netkort af, men så vil det andet stadig fungere,« forklarer han. Også ude i de enkelte maskiner er der installeret switche, som isolerer maskinen fra netværket og dermed minimerer risikoen. j Man drømmer ikke om, hvor mange forskellige kabler der findes i alle de forskellige netværk. Jan Skovgaard Jørgensen er afgørende, at man får stillet sit netværk op på den rigtige måde. Vi har blandt andet skrevet en stor bog sammen med Cisco, som giver anvisninger. Vi anbefaler, at man bruger firewalls, og at man har en ‘demilitariseret zone’, hvor man kun lukker op for de porte, man har brug for, så der ikke kommer forkert trafik igennem,« siger Per Thyme. En tidligere indvending mod ethernet har været, at der mangler determinisme, altså at man kan være sikker på, at ordrer kommer frem til tiden. Men det er en historisk ting. »Det er blevet løst med CIP-standarden. I dag er ethernet synkroniseret ned til 100 nanosekunder, og det er bedre end nogen anden teknologi,« siger Per Thyme. j PC Ventil Servomotor IO-blok Servomotor Maskiner/ sensorer Betjeningspanel Firewall Netkort 1 Netkort 2 To netkort med hver sin IP-adresse adskiller og isolerer de to netværk. 3 ADMINISTRATIVT NETVÆRK PRODUKTIONSNETVÆRK Behovet for at styre frekvensomformere har været stærkt medvirkende til at udbrede ethernet i fabrikshallen, da båndbredden er langt større end i de ældre feltbusser. Foto: Eskil Mann Sørensen INA og FAG giver dig et sikkert forspring Vi er en af verdens førende teknologivirksomheder – specielt inden for lejer og linearprodukter, og vores varemærker INA og FAG er synonym med kvalitet og innovativ teknologi. Schaeffler Groups 40 udviklingscentre fordelt over hele verden beskæftiger dagligt 5 500 medarbejdere og resultatet taler for sig selv: årligt 1 650 patentanmeldelser og mere end 16 000 aktive patenter. Forskning og udvikling inden for mekatronik er blot ét af vores fokusområder. Blandt andet har vi udviklet et krankleje med indbyggede sensorer til el-cykler, der måler drejningsmomentet og omdrejningshastigheden. Kranklejeenheden kan som den første af sin slags bestemme det totale moment ud fra summen af trædekraften på henholdsvis venstre og højre pedal, hvilket sikrer en korrekt styring af motoreffekten alt afhængigt af terrænet. 995 004 Interesseret? – www.schaeffler.dk 18 Ingeniøren · 1. sektion · 24. juni 2011 TEMA / produktion / automation Ren trykluft forebygger nedbrud i produktionen Virksomheder i hele verden efterspørger komponenter til trykluftsbehandling i så stor stil, at tyske Festo har måttet åbne en ny fabrik for at følge med efterspørgslen. Kunderne jagter driftssikkerhed og energibesparelser. automation Af Mette Mandrup [email protected] En komponent til trykluftsbehandling syner ikke umiddelbart af meget. Festos MS-serie består af en række små, firkantede komponenter, der er klædt i en dæmpet, lysegrå farve, men den går som varmt brød. For at kunne følge med efterspørgslen har Festo, der er blandt de største auto- Ringkernetransformere Tel.: +45 43 28 00 11 I Fax: +45 43 28 00 12 I www.noratel.com Membranpumper/kompressorer til gas og væsker! www.knf.se KNF Neuberger AB • Tel +46 8 744 51 13 mationsvirksomheder i verden, åbnet en ny fabrik i Ungarn, som primært beskæftiger sig med trykluftsbehandlingskomponenter. »Det handler for kunderne om at være effektive. De vil gerne sikre deres drift af maskinerne, så de kan køre produktionen uden nedbrud,« forklarer marketingchef Michael Puggaard Holst, Festo Danmark. Mange af de pneumatiske komponenter, man bruger på fabrikker, har ventiler, som åbner sig ved hjælp af luft, og de ventiler kan risikere at stoppe til, hvis luften ikke bliver rengjort. En kubikmeter luft indeholder nemlig op til 180 millioner partikler med forskellige former for skidt, op til 80 gram vand og til 0,03 milligram olie. »Derfor bruger man lufttryksrenser. Den kan dels rense luften og dels styre åbne- og lukkefunktionerne, og det hjælper med at sikre en høj produktivitet, hvor maskinerne ikke går ned,« siger Michael Puggaard Holst. Trykluftsbehandlingskomponenterne gør det desuden muligt at mindske energiforbruget. »Det er et spørgsmål om at sikre en god styring af den luft, man bruger. Med disse komponenter har man mulighed for at indsamle data på, om der eksempelvis er utætheder eller forbrug på et anlæg, der står stille,« fortæller marketingchefen. Fleksibel skalering www.servotech.dk Danmarks største udvalg i elektriske aktuatorer fra 1 kg til 100 tons belastning Servosystemer Stepsystemer PLC HMI IPC Frekvensomformer Linear aktuatorer Planetgear Encoder Robot tilbehør Rådgivning/Kursus Software/Service Parker EME & Neugart Tlf. 79 42 80 80 Ifølge Festo er kunderne glade for den store fleksibilitet, der er i udformningen af trykluftsbehandlingskomponenterne. I udgangspunktet findes de i fire størrelser, hvor den mindste giver et flow på 1.900 liter luft pr. minut, og den største giver 17.000 liter pr. minut. Desuden kan der tilføjes en række forskellige moduler, der har forskellige egenskaber, og tilsammen giver det adskillige muligheder for forskellige komponenter til trykluftsbehandling. »Vi kan producere tusindvis af forskellige varianter baseret på relativt få basiskomponenter. Det er et enormt populært produkt, fordi det kan bygges i henhold til de behov, kunden har. Der kan være nogle krav om, hvor stort luftforbruget skal være, hvor ren luften kan være, og om det skal overvåges for, om der er utæt- heder. Desuden er komponenterne nemme at konfigurere, og man kan nemt udskifte sine moduler. Hvis kunden finder ud af, at han vil have en flowmåler på sit anlæg, er det nemt at sætte en nyt model på,« forklarer Michael Puggaard Holst. To stadier i produktionen For at sikre den højest mulige effektivitet producerer Festos nye fabrik i Ungarn først nogle standardkomponenter, der lægges på lager, og når så ordren tikker ind, bliver standardkomponenterne stykket sammen til de specialiserede komponenter, kunden har efterspurgt. »Det betyder, at det bliver billigere at producere og dermed også billigere LYSENDE IDÉER TIL MODERNE PROCESANLÆG Remote I/O fra Pepperl+Fuchs: Fleksibilitet og sammenhæng! Den sikre vej til systemintegration Overfører egensikre in- & output signaler til et DCS/SCADA system eller en processtyring Altid kompatibel med allerede eksisterende installationer Både gamle og nye designs kan arbejde sammen på samme bus Totalløsninger samt skræddersyede skabe Vil du vide mere, ring: 70 10 42 10 Pepperl-Fuchs A/S Stamholmen 173 · 2650 Hvidovre Telefon: 70 10 42 10 · Fax: 70 10 42 11 Mail: [email protected] · www.pepperl-fuchs.dk Ingeniøren · 1. sektion · 24. juni 2011 produktnyt festos komponenter til trykluftsbehandling sørger dels for at rense luften og regulere lufttrykket, dels for at styre åbne- og lukkefunktionerne i ventilerne på produktionsanlæg. Her ses håndteringssystemet Tripod Expt, der blandt andet benytter sig af trykluft. Foto: Festo gaard Holst ned i den globale tendens, hvor industrivirksomhederne skærer ned på deres energiforbrug og forsøger at sikre sig højest mulig driftsikkerhed. »Det er et øget behov for den slags komponenter, fordi man gerne vil have høj effektivitet på sine maskiner, og man gerne vil have energieffektive løsninger. Det har betydet, at det boomer i hele verden, og det gør det også i Danmark,« siger han. »Vi forventer i høj grad, at det her fortsætter. Vi har en høj markedsandel i Danmark, Tyskland og på verdensplan. Vi rykker rigtig meget i Asien i øjeblikket, og vi ser et kæmpestort potentiale derude.« Festo har i juni åbnet den tredje og sidste del af sin nye fabrik i Ungarn, der skal øge produktionen af trykluftsbehandlingskomponenter. Komponenterne bliver sendt fra Unfor vores kunder,« siger Festos margarn til et regionalt center i Tyskland, ketingchef. som sender produkterne videre ud til Trykluftsbehandlingskomponenkunderne. j terne rammer ifølge Michael Pug LP-114 (Danish).ai 1 2/27/2009 7:27:02 AM Magnetlåse til potentielt farlige maskiner Schneider Electric har lanceret nye kompakte lågeswitche med indbygget magnetlås, Preventa XCSL. De skal beskytte operatører mod potentielt farlige maskiner, der har høj inerti og lang stoptid. Lågeswitchene forhindrer låger eller anden beskyttelse i at blive åbnet eller fjernet, før maskinen er fuldstændig stoppet. De kan drejes 360 grader i 90-graders-trin, hvilket skulle gøre monteringen lettere, og til at åbne lågeswitchen har Preventa på forsiden af kontakten indbygget en aktuator, der betjenes manuelt. Switchen fås både i metal- og plastversioner, og kan kombineres med et sikkerhedsmodul, en controller eller PLC. Tlf. 44 20 70 00 www.schneider-electric.dk Applikation til rapportering Miracle Q-Inspect A/S lancerer et nyt mobilt værktøj, Q-Reporter, til tidsbesparende registrering og afrapportering i mange brancher. Q-Reporter er en applikation til smartphones, som med få tryk på mobiltelefonen skulle give mulighed for at udarbejde tilbud, 19 edigeret af Anders Hovgaard Pedersen. R Send pressemeddelelser til [email protected], hvis du ønsker nye produkter omtalt udvikle færdige rapporter eller registrere gennemgange af bygninger og installationer med tilknyttede billeder, tekster og lydfiler. Det skulle være muligt at oprette projekter, tage billeder, indtale kommentarer og efterfølgende slutte telefonen til computeren for at få en færdig rapport skrevet ud på et øjeblik. Med andre ord et alternativ til at indtaste håndskrevne noter på computeren, hente og tilpasse billeder fra kameraet, glemme, hvilken lokalitet billederne hører til, eller have op til flere forskellige måder at afrapportere på. Den tidsbesparende applikation skulle allerede have vundet stor popularitet blandt arkitekter, ingeniører, entreprenører og håndværkere. Tlf. 86 18 11 17 www.q-inspect.com Innovative løsninger pakket ind i én plade CEJN lancerer nu Multi-X, som er en række håndterbare multiplader med mulighed for at tilslutte flere hydraulikslanger og rør på én gang. Designet skulle være udviklet under hensyntagen til brugeren for at give fleksibilitet, høj ydelse, let installation og pro- blemfri drift. Således skulle spildtid ved værktøjsskift være minimeret, hydraulikken kan til- og frakobles med resttryk, og arbejdstrykket er på op til 35 MPa (350 bar). Der skulle ikke være risiko for fejltilslutning, hvilket er tidsbesparende og sikrer korrekt drift af udstyr. Multi-X findes i forskellige konfigurationer og størrelser, og de to koblingsplader kan valgfrit bruges som en fast del og udstyres med et elektrisk stik. Tlf. 33 24 57 30 www.cejn.dk Vandbaseret rustbeskyttelse KemBioN er en lille dansk virksomhed, som netop har udviklet og lanceret en ny temporær rustbeskyttelse, Værn 6. Produktet adskiller sig fra eksisterende produkter ved at være vandbaseret og indeholder derfor ingen organiske opløsningsmidler. Det skulle give en del fordele, når det skal anvendes, da der ikke opstår brandog eksplosionsfarlige dampe i og ved ventilation og arbejdssteder. Værn 6 Temporær Rustbeskyttelse er specielt udviklet til midlertidig beskyttelse af alle former for metaldele. Produktet opnår vandafvisende egenskaber kort tid efter påføring, har fuld styrke efter ca. seks timer og yder beskyttelse i op til tre måneder. Tlf. 26 36 40 34 www.KemBioN.dk Totalleverandør - Kvalitet og Kompetance Lönne Power Pack C M Y M MY Y MY K Højeffektive motorer og gear. Optimeret drift med den nye generation frekvensomformere fra Yaskawa Keeps your machinery running! Tel: +45 76 40 87 00 • 24-h. service: +45 24 45 74 03 • [email protected] • www.lonne.com 20 Ingeniøren · 1. sektion · 24. juni 2011 KARRIERE Ind imellem kunne jeg godt savne en manual til, hvordan man får folk til at netværke. Dorthe Bjergskov Netværk gøder jorden for ny Silicon Valley Hvordan skaber man en intelligent klynge inden for materialevidenskab i Øre sundsregionen? Ved at ud vikle verdens bedste net værk mellem offentlige og private aktører, mener føde vareingeniør Dorthe Bjerg skov. Og hun er gået i gang. »Der findes desværre ingen opskrift på Silicon Valley. Ind imellem kunne jeg godt savne en manual til, hvordan man får folk til at netværke. Én ting er at kunne netværke selv, men det er noget helt andet at få andre til det. Det er en stor udfordring, særligt når faciliteterne først står klar om ti år, og parterne har travlt med mere presserende opgaver,« siger Dorthe Bjergskov. forskernetværk Konkret består ØMIC’s arbejde i at få de forskellige parter til at mødes og diskutere fælles behov relateret til ESS. Det handler blandt andet om at få belyst, hvordan der kan skabes varige bånd mellem tilrejsende forskere og regionens forskningsmiljøer. Mødet mellem parterne sker dels på konferencer, dels på fælles studieture til strålelaboratorier i USA og Europa. Af Sara Rosendal [email protected] Op mod 5.000 forskere vil hvert år strømme til Øresundsregionen for at gøre brug af den såkaldte neutronkanon, European Spallation Source (ESS), når den om ti år er bygget færdig i Lund. Men allerede nu er arbejdet med at skabe et innovationsmiljø omkring de nye forskningsfaciliteter i fuld gang. Neutronkanonen bliver den bedste af sin art i verden og kan gøre regionen til verdens førende inden for materialevidenskab. Men det kræver, at jorden gødes for innovation allerede nu, fortæller Dorthe Bjergskov, projektmedarbejder i Øresund Materials Innovation Community (ØMIC). »Drømmen er at skabe materialelærens svar på Silicon Valley. Men den slags opstår ikke af sig selv. Det kan godt være, at verdens bedste faciliteter får folk til at komme, men kun verdens bedste netværk får folk til at blive. Og det er vores opgave at initiere det netværk,« siger Dorthe Bjergskov. Ambition om neutronklynge De nye forskningsfaciliteter kommer til at bestå af både en neutronspreder (ESS) og en røntgenkilde (Max IV), der begge kan bruges til at undersøge materialesammensætning. Forskere inden for så bredt et udsnit af discipliner som fysik, kemi, biologi, ingeniørvidenskab og arkæologi vil benytte faciliteterne – og forhåbentlig følger industrien efter i form af spinoff-virksomheder inden for blandt andet mediko og cleantech, der ser en fordel i at slå sig ned i nærheden af de nye anlæg. Til den tid skal regionen have bygget de nødvendige veje og hoteller, ligesom industrigrunde skal være tilgængelige for nye virksomheder. Universiteterne skal være parat med kandidater specialiseret i materialevidenskab til at føde ind i en forhåbentlig voksende industri. Det er disse offentlige og private partnere, som ØMIC forsøger at bringe sammen i en slags ‘intelligent klynge’, der kan sikre videndeling og kommercialisering af forskningsresultater. De skal have noget med hjem Den bedste måde at skabe netværk på er ved at få folk til at foretage sig noget konkret sammen. Dorthe Bjergskov »Den bedste måde at skabe netværk på er ved at få folk til at foretage sig noget konkret sammen, blandt andet gennem rejser. Mit succeskriterium er, at parterne skal have noget konkret med hjem hver gang – et telefonnummer eller navn på én, der kan fremme deres eget arbejde,« siger Dorthe Bjergskov. Udfordringen består ofte i, at parterne har forskellige agendaer. Grundforskeren har ikke nødvendigvis fælles interesse med de regionale myndigheder eller forskerparker. »Qua min baggrund som ingeniør ved jeg, at parterne taler forskellige sprog. Det er min opgave at få dem til at interessere sig for hinanden alligevel – og heldigvis vil folk som regel gerne engagere sig, når de kan se, at det kan bringe dem ind i den absolutte elite inden for deres felt,« siger hun. Lægger egoet til side Resultatet af ØMIC’s netværksindsats vil først kunne ses om mange år, hvis regionen bliver den sydende innova tionsgryde, der er målet. Og for en ingeniør giver det stof til eftertanke. »Om ti år er der ingen, der vil huske, om det var ØMIC, der bragte parterne sammen. Det kan godt være svært ikke at kunne dokumentere sit arbejde, når man til daglig knokler for en sag, men jeg har lært at lægge egoet til side og betragte mig som facilitator,« siger hun. j Fødevareingeniør Dorthe Bjergskov har smidt forskerkitlen og lagt pipetten til side for at arbejde med noget så diffust som netværksdannelse mellem offentlige og private partnere. Som projektmedarbejder i ØMIC (Øresund Materials Innovation Commu nity) er hun med til at bane vejen for Øresundsregionens svar på Silicon Valley bare inden for materialelære. Foto: Das Büro Ingeniøren · 1. sektion · 24. juni 2011 148 nye job Silkeborg Forsyning Projektleder Syddansk Universitet Projektleder Aalborg Universitet Institutleder FLSmidth Engineers Force Technology Projektleder m.fl. Skive Kommune Afløbsingeniør Neutronkanon kan skyde gang i nyt ingeniørmarked En ny og lovende karrierevej tegner sig for danske ingeniø rer, hvis det lykkes at gøre Øresundsregionen til globalt centrum for materialeviden skab. Udenlandske forskere har allerede fået øjnene op for mulighederne. vækstcenter Af Sara Rosendal [email protected] ‘En guldappelsin i vores turban’. Sådan formulerer Kim Lefmann lektor i nanofysik på Niels Bohr Institutet etableringen af den såkaldte neutronkanon, European Spallation Source (ESS), i Lund. Et projekt, der kan sætte Øresundsregionen på det videnskabelige verdenskort og skabe adskillige nye ingeniørarbejdspladser, hvis det lykkes at skabe det innovative miljø af offentlige-private partnerskaber omkring anlægget, der er udsigt til. »Det kan blive kæmpestort det her. Det bliver verdens bedste anlæg af sin art. For 30 år siden var Grenoble, der huser et lignende anlæg, bare en søvnig alpeby. I dag er det en højteknologisk metropol. Det samme kan ske her,« siger Kim Lefmann. Klynger genererer nye job Forventningen er, at op mod 5.000 materialevidenskabelige forskere inden for både ingeniør- og naturvidenskab hvert år vil søge om stråletid på anlæggene, der kommer til at bestå af både en neutron- og røntgenkilde. Og på svensk side er Douglas Almquist, vicedirektør i erhvervsorganisationen Invest Skåne, i fuld gang med at forberede regionen på de nye erhvervs- og forskningsmuligheder. »Der er et enormt potentiale i forhold til at skabe nye arbejdspladser. Det gælder både i anlægsfasen inden for byggeri og højteknologisk udstyr. Men også på langt sigt inden for spin off-virksomheder og offentlig forskning,« siger han. ESS ventes først klar om ti år, og ifølge Douglas Almquist er det endnu svært at sige, hvor mange arbejdspladser der kan blive tale om. Der findes ingen samlede undersøgelser på området, hverken på dansk eller svensk side. Heller ikke hos Copenhagen Capacity vil udviklingsdirektør Kim Bek give et bud: »Men vi ved af erfaring, at den form for klynger genererer job i sig selv.« Et af de steder, der helt sikkert skal oprettes nye stillinger, er på Data Management Center, det kommende datacenter for ESS, der får til huse i København. Udlandet ser mod Danmark På Niels Bohr mærkes allerede en stigende interesse, både blandt egne studerende og fra udlandet. For nylig modtog instituttet 80 ansøgere fra hele verden til en post.doc., hvilket er ti gange så mange som normalt. Det tolker Kim Lefmann som et tegn på, at det internationale fagmiljø allerede har fået øjnene op for mulighederne i Øresundsregionen. Men han advarer mod at tro, at succesen kommer af sig selv: »ESS er en guldappelsin i turbanen, men vi kan ikke bare lægge os ned og vente på, at folk begynder at interessere sig for materialevidenskab. Der er et stort forarbejde, der skal gøres.« Niels Bohr er derfor sammen med andre universiteter i Øresundområdet i gang med at promovere samarbejdet med ESS, bl.a. gennem en række specialkurser inden for materialevidenskab. Og de studerende følger efter. Stadig flere specialiserer sig inden for røntgen- og neutronspredning, og der er generelt rift om at være med i projekter, der relaterer sig til ESS, fortæller Kim Lefmann. Store virksomheder spiller en rolle Selv om Danmark er kendt for at have et stærkt forskningsmiljø inden for neutron- og røntgenstråling, skal der flere spillere på banen, hvis regionen skal rykkes op blandt verdens føren de inden for materialevidenskab, mener Finn Valentin, professor på Institut for Innovation, Copenhagen Business School. Erfaringen viser, at de private forskermiljøer i de store danske virksomheder spiller en stor rolle i forhold til at skabe innovationsmiljøer. Et eksempel er Novo Nordisks rolle i det danske biotekeventyr. »Når forskere fra anerkendte virksomheder som Novo springer ud som iværksættere, har de ofte lettere ved at skaffe sig venturekapital end deres offentlige kollegaer. Vi må nok sige, at de virksomheder, der beskæftiger sig med materialeforskning i Danmark, ikke har samme kaliber som Novo, og vi kan derfor ikke vente, at de kan virke som drivkraft i samme grad,« siger Finn Valentin. Han mener, der er al mulig grund til at forvente et stort innovationspotentiale med etableringen af ESS, men stiller spørgsmålstegn ved den danske parathed. Bl.a. peger han på behovet for at etablere offentligt finansierede forskningsprogrammer inden for materialelære. Selv er han i øjeblikket i færd med at kortlægge forskningsaktiviteter og netværk omkring neutronstrålingsanlægget ved Oak Ridge National Laboratory i USA. »Vi er nødt til at forstå, hvordan forskerne interagerer ved de eksisterende anlæg, for at kunne sikre kommercialisering af den fremtidige forskning ved ESS. Det kunne bl.a. være at have forskere, der har en dobbelt tilknytning – både til anlægget og til industrien,« siger Finn Valentin. j Farvandsvæsenet Ingeniør NKT Flexibles El- og maskiningeniør Babcock & Wilcox Vølund Lead Engineer 21 FLERE JOB PÅ SIDE 24, PÅ JOBFINDER.DK OG PÅ VERSION2.DK Sådan! får du succes i dit første job Overgangen fra livet som studerende til virkeligheden som fastansat lønmodtager kan være svær. Kim Staack Nielsen giver her fem gode råd om, hvordan det første job kan blive en solid plat form for din videre karriere. Følg regler og snus til kulturen Få styr på både formelle og uformeller regler. Det første kan du ofte klare ved at læse personalehåndbogen eller spørge dig for. Det er straks sværere med de uformelle regler og traditioner. Derfor er det en god idé at lure af, hvad dine kolleger gør. Snus til kultu ren og find ud af, hvad der er tradition for at gøre i konkrete situationer. Selv om der f.eks. ikke er formelle påklæd ningsregler, så klæd dig på en måde, så du ikke stikker for meget ud. Bed om tilbagemelding I begyndelsen af ansættelsen er det særlig vigtigt at være i dialog med din chef. Sørg for som mininum at tage en samtale med chefen to uger før prøve periodens udløb eller seks måneder efter din ansættelse. På den måde kan du få svar på, om virksomheden er til freds med din indsats, og du kan sætte fokus på det, der undrer dig eller gør din dagligdag besværlig, f.eks. at du mangler værktøj til at udføre dit arbej de eller har brug for oplæring for at lø se dine opgaver tilfredsstillende. glem alt om Kloge-Åge Selvfølgelig ønsker din nye arbejds plads at få al den ny viden, du kommer med til organisationen. Men del din vi den med kollegerne på en måde, så de ikke føler, at de er bagud. Prøv i stedet af finde ud af, hvad du kan lære af de erfarne kolleger. Hvis du udnytter de res kompetencer, kommer du hurtigere ind i den arbejdsrytme, der findes i or ganisationen, og du kan bidrage med kompetencer dér, hvor de er svage. Brug facebook med omtanke Nogle virksomheder har formelle reg ler, der klart siger, at du ikke må bruge sociale medier i arbejdstiden og kun må gå på hjemmesider, der er relevan te for dit arbejde. Hvis der ingen regler er, så begræns brugen. Det er helt na turligt at tage en fem minutters pause, hvor man henter kaffe, eller bladre avisen igennem. Bruger du Facebook eller Twitter på samme måde, kan det ikke genere nogen. involvÉr dig Lær dine kolleger at kende ved at del tage i sociale arrangementer. Tag med på udflugter og til julefrokost, og dyrk firmasport. Når du lærer kollegerne at kende i uformelle sammenhænge, er det meget nemmere at arbejde sam men med dem til daglig. j lw Kim Staack Nielsen Bestyrelsesfor mand i Persona lechefer i Dan mark og desuden næstformand for The European As sociation for People Management, som er repræsenteret i 29 lande. Foto: Jesper Balleby Master i Professionel Kommunikation En uddannelse for dem der skal formidle på jobbet eller ønsker at komme til det. Studiet tager to år på deltid, foregår især på nettet og koster pr. semester 15.000 kr. Fagene på uddannelsen er bl.a.: • Skriftligformidling • Kommunikationsplanlægning • Kommunikationiorganisationer • Mundtligformidling • Forandringskommunikation • Socialemedier Ansøgningsfrist 1. juli Kontakt: Jody Shaw, Uddannelsesleder. Mobil: 26 70 84 36 / Mail: [email protected] Se også www.mpk.ruc.dk 22 Ingeniøren · Karriere · 24. juni 2011 · Annonce Man skal have modet Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal læse på lektien - og huske integriteten, hvis de vil være andet end ’fyld’. Men indsigten og indflydelsen er det hele værd, siger to repræsentanter KOLOFON: IDAvisen er medlemsinformation fra Ingeniørforeningen, IDA, og siderne redigeres af IDAs kommunikationsafdeling. Holdninger og synspunkter tegner foreningens politik og har ingen sammenhæng med bladet Ingeniøren i øvrigt. Ingeniøren er meningsmæssigt uafhængigt af IDA. Redaktør: Johs Krarup [email protected] Kalvebod Brygge 31-33, 1780 Kbh. V Af Karen Witt Olsen indflydelse,” siger Carsten Rønnow Lodahl. 750 medarbejdere på NNE Pharmaplan valgte i 2009 Søren P. Andersen som et af deres 3 bestyrelsesmedlemmer, og det er arbejdsmiljøkonsulenten stolt af. ”Det er tredje gang, jeg bliver stemt ind. Pladsen ved bestyrelsesbordet er jo ikke noget man arver, men noget man fører valgkamp for og bliver valgt til. På grund af den diskretion, der er nødvendigt for bestyrelsesarbejdet, kan jeg ikke engang fortælle, hvordan jeg forvalter kollegaernes tillid,” siger han. Som privatansatte i fx et aktieselskab med flere end 35 ansatte, kan medarbejderne vælge medlemmer til bestyrelsen - svarende til halvdelen af det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges på selskabets generalforsamling. Søren P. Andersen er således et af tre medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i den i alt otte personer store bestyrelse for NNE Pharmaplan, der er et datterselskab til Novo Nordisk A/S. Takt og tone Det kan Søren P. Andersen nikke genkendende til. Han fortæller desuden, at der findes et sæt uskrevne regler for bestyrelsesarbejdet. ”Man tager fx ikke noget op under ’eventuelt’, uden at have informeret formanden først. Og man holder en pæn og høflig tone,” siger arbejdsmiljøkonsulenten fra NNE Pharmaplan. Begge medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer understreger, at de får et unikt indblik i deres virksomheders strategi og økonomi - samt mulighed for at holde fast i medarbejdernes vinkel. Det er således ikke for pengenes skyld, at de er med: Carsten Rønnow Lodahl får time-til-time aflønning for sit bestyrelsesarbejde, mens Søren P. Andersen donerer sit bestyrelseshonorar til en medarbejderfond. At turde turde ”Min viden om NNE Pharmaplan er stor – ofte større end fx min afdelingsleders, og det er spændende. Som bestyrelsesmedlem er man med til at træffe store beslutninger. Og som ham med den daglige gang ’på gulvet’, kan man åbne øjnene hos de andre bestyrelsesmedlemmer. Men det kræver alt sammen, at man har modet,” siger Søren P. Andersen. Arbejdsmiljøkonsulenten fortæller, at formanden for bestyrelsen i NNE Pharmaplan samtidig er økonomidirektør for Novo Nordisk. ”Det kræver integritet og mod at spørge eller få ført til protokols, at man er imod, når der er fyldt med chefer ved bestyrelsesbordet. Men FAKTA Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Søren P. Andersen 61 år Både Søren P. Andersen (tv) og Carsten Rønnow Lodahl har oplevet det høje tempo og behovet for at være velforberedt. (Foto: Sif Meincke) Arbejdsmiljøkonsulent hos NNE Pharmaplan (datterselskab af Novo Nordisk A/S) Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem siden 2001 kan man ikke sige til og fra, er man bare fyld og spilder kollegaernes stemmer og tillid, synes jeg.” Godt forberedt Det er bare et halvt år siden, at Carsten Rønnow Lodahl blev ét af NIRAS A/S’ 3 medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Det rådgivende ingeniørfirma har 1.200 ansatte spredt ud på mange forretningsområder, og det gør bestyrelsesarbejdet specielt spændende, forklarer projektlederen. Det udfordrende for et nyt besty- relsesmedlem er at danne sig en velbegrundet mening om de alsidige punkter på dagsordenen. Carsten Rønnow Lodahl bruger i alt 10-15 timer på hvert af årets 4 bestyrelsesmøder – det inkluderer bl.a. forberedelse, referatlæsning og selve mødet. ”Både niveau og tempo er højt på bestyrelsesmøderne. Bestyrelsesformanden er økonomiprofessor og flere medlemmer er direktører, og der bliver truffet mange beslutninger. Man skal være grundigt forberedt og vaks, hvis man vil sige noget og have SYNSPUNKT Desuden tillidsvalgt, medlem af samarbejds- udvalget samt Akademikerklubbens bestyrelse Carsten Rønnow Lodahl 42 år Projektleder hos Niras A/S Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem siden foråret 2011 Desuden formand for kontakt- og samarbejds- udvalg øst Er du medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem, vil IDA gerne i kontakt med dig. Tilmeld dig lDAs mailingliste og få fx relevant rådgivning og tilbud om efteruddannelse: Helle Elsing [email protected] NOTER Af Morten Brok Gentsch, formand for IDA Privat Det er efterhånden de fleste bekendt, at itvirksomheden CSC er i konflikt med de af firmaets ansatte, der er medlemmer af Prosa. Omdrejningspunktet er ledelsens krav om en reduktion af medarbejdernes løn og fratrædelsesordninger. Firmaet har mange offentlige kunder som Skat og politiet. Med Prosa-medlemmernes nej til et mæglingsforslag, er konflikten yderligere optrappet. CSC lockoutede en del af Prosa-medlemmerne og hyrede vikarer ind i stedet. Det sidste har Arbejdsretten slået fast er i strid med loven. Og hvad bliver det næste ved CSC? Ingeniørforeningens medlemmer, der er ansat af CSC, har også en overenskomst. Den er til forhandling til næste år. Det er jo også en gensidig aftale, som er Den danske model er under pres indgået med ledelsen. En aftale, man ikke bare løber fra. Så jeg håber da, at den amerikansk ejede virksomhed snart får lært at genforhandle aftaler med medarbejderne og deres fagforeninger på en ordentlig måde. Underforstået at man ikke presser medarbejderne i konflikt endsige bruger konflikt som første pressionsmiddel. Ingeniørforeningen støtter selvfølgelig Prosa under konflikten med CSC. Tilsyneladende mener CSC’s ledelse, at det udelukkende drejer sig om at presse medarbejdernes løn længst muligt nedad. Heldigvis har vi meget andet at byde på her i landet. Vi har set og ser desværre store problemer med lukning til følge inden for ingeniørtunge virksomheder såsom Motorola i Aalborg, Texas Instruments og nu også Nokia. Alt dette sker, mens regeringen har reduceret i flexicurity-modellen ved at reducere dagpenge perioden fra 4 til 2 år. Vi venter spændt på at se, hvad der kommer til at ske med Sony Ericsson, der har bebudet en flytning af en del af udviklingsarbejdet til Danmark. Dermed har vi lov at håbe, at der bliver flere ingeniørarbejdspladser her i landet. Mange prognoser tyder på, at vi i løbet af de kommende år vil opleve en stigende efterspørgsel på ingeniører og andre med en teknisk naturvidenskabelig uddannelse. Så måske skulle CSC’s ledelse overveje igen, om det er klogt at fare hårdt frem mod medarbejderne. Tast din nummerplade I starten af juni lancerede IDA Forsikring som de første i Danmark en forsikringsberegner, hvor man blot skulle indtaste sin nummerplade for at få fraprisen på en bilforsikring. Indtil videre har over 6.400 tastet deres nummerplade, og forsikringschef Nils Holm Jørgensen er ikke i tvivl om grunden. ”Der er altid et ønske om gode forsikringer til lave priser. Vi gør det nu så let som muligt at finde frem til vores priser. Det er ved blot at indtaste et minimum og lade automatiske opslag klare resten.” Beregneren kan afprøves på idaforsikring.dk og på smartphones. Når det også er muligt at tjekke prisen på sin smartphone, er det for at møde medlemmet netop der, hvor behovet opstår og på nemmest tilgængelige måde. Telefonen er altid med, hvis der fx ses på en brugt bil. Tjek fraprisen på netop din bil: Scan barcoden eller gå ind på www.idaforsikring.dk Ingeniøren · Karriere · 24. juni 2011 · Annonce NYT FRA IDA SJÆLLAND SERIE Afsted for at hjælpe Organisationen Ingeniører Uden Grænser (IUG) sender ingeniører og andet teknisk personale til ud- landet for at hjælpe – efter naturkatastrofer og krige, eller hvis en fattig landsby ikke selv kan lægge fx vand og el ind i en nye skole. Ar- bejdet er frivilligt og ulønnet. IDAvisen præsenterer en serie portrætter med de, der har været af sted og de, der er ude Andet og mere end katastrofer Formanden for Ingeniører Uden Grænser har skaffet organisationen flere medlemmer, penge og projekter - og sender nu endnu flere ud i verden for at hjælpe Af Karen Witt Olsen Da Steen Frederiksen tiltrådte som ny formand for Ingeniører Uden Grænser (IUG) i 2007 havde organisationen 200 medlemmer, en indkomst på omkring 100.000 kr. og ydede fortrinsvis katastrofehjælp. På 4 år har foreningen udviklet butikken til at omfatte 700 medlemmer, skaffet bidrag for i alt 2 mio. kr. og sender nu også frivillige ingeniører af sted til fattige udviklingsområder. ”Når medlemmer henvender sig hos os, er de parate til at hjælpe nu. Vi kunne ikke fastholde dem med et jordskælv eller en oversvømmelse om året. Derfor har vi bredt aktiviteterne ud og bygger nu fx en skole i Sierra Leone og arbejder på et vandprojekter i Afghanistan samt landbrugsudvikling i Mali ,” fortæller Steen Frederiksen. Organisationen yder stadig hjælp i forbindelse med krige og naturkatastrofer. Ingeniører og andre teknikere fra IUG har fx været udsendt for at bygge nødboliger i Haiti og i Pakistan. En god gerning Arbejdet for Ingeniører Uden Grænser er frivilligt – og ulønnet. En ’udstationering’ varer typisk 6 til 8 uger. IUG betaler rejsen 23 og opholdet men ingen løn. En udsendt er typisk enten en yngre eller pensioneret ingeniør, fortæller formanden. ”De unge vil gerne have noget praktisk erfaring og noget til cv’et. De ældre fungerer som sparringspartnere herhjemmefra og sikrer, at kvaliteten af de unges arbejde er i orden. Eller de rejser selv af sted. Begge grupper vil gerne gøre noget godt – og synes, det er mere givende fx at rydde op efter krigen mellem Israel og Hizbollah end at være arbejdsløs eller spille golf,” siger Steen Frederiksen. Send flere penge Formanden for IUG er selvstændig som rådgivende ingeniør – fortrinsvis som international Contract Manager og lige nu med vindmølle-projekter i Rumænien og Sydafrika. Derudover er Steen Frederiksen lige blevet valgt til præsident for den internationale paraplyorganisation Engineers Without Borders International (EWB Int.). ”Ingeniører Uden Grænser er nu i højere grad selvkørende, så jeg kan bruge kræfter på EWB Int. – organisation og fundraising. Der er 50 medlemsorganisationer over hele verden men slet ingen penge. Mit mål er at skaffe midler og få udviklet vores samarbejde og j Ingeniører Uden Grænser (IUG) j Stiftet 2001 j 700 medlemmer – heraf 200 studerende j Sender frivillige til områder ramt af katastrofer eller fattigdom j Primært finansieret af bidrag fra firmaer og private fonde j Omsatte i 2010 for 2 mio. kr. j Medlemmet j Steen Frederiksen j 66 år j Udd. civilingeniør, 1968 j Selvstændig rådgiver siden 1997 j Tidl. bl.a. international direktør i Carl Bro og Rambøll j Formand for IUG siden 2007 j Formand for Engineers Without j Borders Int. (EWB Int.) siden 2011 videndeling,” fortæller Steen Frederiksen. Formanden for IUG ønsker sig fx, at viden fra de mange projekter, EWBs medlemmer udfører rundt om i verden, samles op og stilles til rådighed på tværs i organisationen, så man ikke starter forfra hver gang. ”I Danmark har vi været gode til at skaffe penge fra fonde og private virksomheder og senest fra Danidas Projektpulje. Vi appellerer til firmaernes Corporate Social Responsibility, og de er glade for at skrive om deres bidrag i årsrapporten. Det skal vi arbejde videre med,” siger Steen Frederiksen. Storebæltsbroens pyloner En storslået tur op i Storebæltsbroens 254 meter høje pyloner i fint solskinsvejr. Det oplevede 18 medlemmer af Byggeteknisk Gruppe, Sjælland fredag 13. maj. Kim Agersø Nielsen fra Storebæltsforbindelsen bød velkommen og efter en god uddybende gennemgang om Storebæltsforbindelsens konstruktioner, data og økonomital, fortalte han, at Storebæltsforbindelsen dagligt befærdes af 30.000 biler, enkelte dage op til 45.500 biler. Disse trafiktal er ca. 15 år forud for prognoserne der blev opsat i 1990-erne. Endvidere blev fortalt om at ankerblokkene vejer lige så meget som Danmarks samlede befolkning, samt at 25.000 skibe årligt passerer Storebæltsforbindelsen, hvor radarsystemer sørger for at skibe i tide bliver advaret hvis de kommer for tæt på broens konstruktion. Efter et godt foredrag gik turen med bil ud til den østlige pylon og turen gik i 2 hold med elevatoren op til pylonens øverste dæk. Herfra er der et formidabelt udsigt til Korsør by og havn og de nylig opførte 7 havvindmøller, der årligt producerer 66 Gigawatt. Dagen sluttede med mange spørgsmål en sandwich og en øl/ vand. Preben Grønlund Byggeteknisk Gruppe, Sjællands Region Stor interesse BYG Sjælland er et fagteknisk udvalg, som holder kurser, studieture og andre arrangementer inden for byggeri og anlæg, bygningsteknik og bygningskultur. Vi har cirka 20 arrangementer om året og vi oplever en rigtig god tilslutning til de forskellige arrangementer. Det er vi rigtig glade for og det inspirerer os i bestyrelsen til at lave endnu flere arrangementer for medlemmerne. I 2011 har vi blandt andet lavet arrangementer såsom jurakurser med fokus på ansvar og risiko ved uforudsete hændelser i bygge- og anlægsprojekter, og en tur til Samsø hvor vi besøgte øens Energiakademi og hørte om de forskellige energi- projekter som tilsammen gør Samsø selvforsynende med energi. Vi har været på besøg på Gavnø med imponerende rundvisninger i parken og i det barokke eventyrslot med den største private malerisamling i Norden. Et arrangement på Storebæltsforbindelsen med et besøg øverst i østbroens pyloner har været vores største succes idet arrangementet var fuldtegnet på få dage. Senere på året planlægger vi blandt andet et besøg på det nyåbnede Danmarks Vej- og bromuseum, en sejltur til Flakfortet i Øresund, et besøg på Vikingeskibsmuseet og et kursus i mangelgennemgang og aflevering af bygge- og anlægsprojek- ter. Og herudover et besøg i den restaurerede historiske have på Løvenborg gods og en studierejse til Berlin til oktober. Der er nu 742 IDA medlemmer, som hver måned gratis modtager BYG Sjællands nyhedsmail med en omtale af vores kommende arrangementer. Du kan også tilmelde dig til vores nyhedsmail ved henvendelse til IDA på telefon 3318 9741 eller log ind på ida. dk > Min side > Mine nyhedsbreve > IDA Sjælland - sæt flueben ud for BYG Sjællands nyhedsbrev og gem ændringer. Vi glæder os til også at se dig til BYG Sjællands kommende arrangementer. Finn Hansen, formand for BYG Sjælland Dans til symfoniorkester André Rieu og hans 50 mands store Strauss-orkester i Hannover var en så stor oplevelse for deltagerne, at deltagerne opfordrede os til at lave et lignende arrangement til næste år. Vi havde fået billetter lige foran scenen, og med vanlig tysk grundighed startede koncerten præcist kl. 20 med, at orkesteret vandrede ind til fuld musik og klapsalver. Alle tilskuerne fik fuld valuta for pengene af et veloplagt orkester, som fortolm Steen Frederiksen er netop blevet valgt til præsident for IUG’s internationale organisation. (Foto: Sif Meincke) kede det klassiske repertoire på deres helt egen måde. På busturen til Hannover blev vi godt underholdt af rejseguiden og chaufføren fra Riis Rejser. På hjemturen havde vi lige et par timer i byen Celle. Vinrejse Husk ”Vinrejse til Tjekkiet” med afrejse 16. september 2011 (arrangementsnr.123252) har tilmeldingsfrist 1. juli. Derudover er følgende arran- gementer på bedding: Festivalen Lys over Lolland, tur til Gavnø Slot, Indeklima med SEAS/NVE, Lær Internettet at kende, Analyser dine besøgende på din hjemmeside med Google Analytics, teater aftener m.m. Vi er glade for opbakningen til vore arrangementer og opfordrer også IDA medlemmer udenfor vores område til at tilslutte sig vores IDA nyhedsbrev. Henvendelse: Se nedenfor. Nina Balslev Sydsjællands Afd. IDA SJÆLLAND Tilmelding til IDAs arrangementer på ida.dk/Arrangementer/Mødetilmelding Spørgsmål til regionens arrangementer: Lisa Jeggesen telefon 3318 9741, [email protected] 24 Ingeniøren · Karriere · 24. juni 2011 LEDIGE STILLINGER Indleveringsfrist for annoncemateriale i udgivelsesugen: Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00 Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00. Kontakt: Thomas E. Hansen Stefan Djokic 3326 5358 3326 5391 Annoncecentret: Karin Pagh Janne Lærkedahl 3326 5387 3326 5319 Vi sørger for hjemkaldelse af materialer, ombrydning, ordrebekræftelser, fakturering o.m.a. Fax: 3326 5303 E-mail: [email protected] Internet: www.ing.dk/annoncer The Norwegian University of Science and Technology (NTNU) in Trondheim represents academic eminence in technology and the natural sciences as well as in other academic disciplines ranging from the social sciences, the arts, medicine, architecture to fine art. Cross-disciplinary cooperation results in innovative breakthroughs and creative solutions with far-reaching social and economic impact. Faculty of Engineering Science and Technology Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet (AAU) søger til Institut for Kemi og Bioteknologi en visionær leder, der har lyst til at indgå i ledelsesarbejdet på et moderne og udviklingsorienteret universitet. Ansættelsen sker på åremål i en 4-årig periode med mulighed for forlængelse i tre år uden opslag. Institut for Kemi og Bioteknologi har fem sektioner, som er placeret i Aalborg, København og Esbjerg. Instituttet har over 175 ansatte og en omsætning på over 110 mill. kroner i 2010. Instituttets aktiviteter spænder bredt fra grundvidenskabelig forskning inden for kemi og biologi til de ingeniørfaglige områder, bioteknologi, miljøteknik og kemiteknik med forskning på højt niveau inden en række områder såsom uorganiske materialer, supramolekylær kemi, separationsteknik, kemometri, miljøkemi, jord- og grundvandsforurening, biologisk spildevandsrensning, miljømikrobiologi, biobrændstoffer og bioraffinaderier, genomics og transcriptomics af planter og bakteriesystemer samt proteinkemi og proteinstruktur. Instituttet er ledelsesmæssigt organiseret med et ledelsesteam bestående af institutlederen, sekretariatslederen og lederne af de fem sektioner. Det vil være en oplagt ledelsesmæssig mulighed at arbejde med at konsolidere ledelsesteamet og evt. udvide det med en viceinstitutleder. Opgaver Som institutleder er du i samarbejde med dekanen ansvarlig for, at fakultetets strategi udmøntes i hele organisationen. Du skal varetage instituttets daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af medarbejdernes opgaver, og du er tillige overordnet ansvarlig for kvaliteten af den forskning, undervisning og videnspredning, der leveres af instituttets ansatte. Som institutleder skal du fastholde og videreudvikle instituttet som et attraktivt stærkt internationalt forskningsmiljø med et godt arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Kvalifikationskrav Du skal være en internationalt anerkendt forsker på mindst lektorniveau, have indsigt i instituttets faglige områder og have lyst til ledelse. Erfaring med personaleledelse er en fordel. Desuden indeholder stillingen økonomisk ledelse, forskningsledelse og projektledelse. Det er vigtigt, at du har visioner for udvikling af instituttet, og at du formår at bringe de tre campusser mere sammen samt at skabe øget synergi mellem dem. Det forventes, at du har indsigt i forskningens og de videregående uddannelsers samspil med det omgivende samfund, og at du har erfaring med organisering af forskningsmiljøer. Gode samarbejds- og kommunikationsevner er en selvfølge. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte dekan Eskild Holm Nielsen på tlf. 2944 8337 eller via e-mail: [email protected] Ansættelse sker i henhold til AC-overenskomsten med tilhørende protokollater. Aalborg Universitet vil være indstillet på at forhandle individuelle tillæg i forhold til ansøgers kvalifikationer. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for - Uddannelse - Videnskabelige kvalifikationer - Ledelsesmæssige kvalifikationer - Erfaring med eksternt samarbejde Ansøgningen skal derudover indeholde oplysninger om personlige data og tidligere ansættelsesforhold m.m. Dekanen nedsætter et ansættelsesudvalg med repræsentation af det videnskabelige personale, det teknisk-administrative personale og de studerende. Dekanen er formand for udvalget. Læs det fulde stillingsopslag og søg stillingen via følgende link: https://stillinger.aau.dk/show.php?list=1968 Department of Civil and Transport Engineering Up to 7 PhD positions available within Arctic Technology at NTNU and UNIS The Norwegian University of Science and Technology (NTNU), Trondheim, Norway is hosting the new Research Based Innovation Centre Sustainable Arctic Coastal and Marine Technology. The centre is financed by the Research Council of Norway and the industry. Up to 7 PhD positions are available within the centre at NTNU and at the University Centre on Svalbard (UNIS), Longyearbyen, Norway. Professor Sveinung Løset is leading the centre in close collaboration with UNIS and SINTEF. The following positions are available: – PhD # 1. Properties of tides, sea currents and waves in the Arctic seas. Contact persons: Aleksey Marchenko, Raed Lubbad and Sveinung Løset – PhD# 2. Physical-mechanical properties and extent of coastal permafrost. Contact persons: Stein Olav Christensen and Lars Grande – PhD# 3. Constitutive models for frozen soils. Contact person: Thomas Benz – PhDs# 4 and 5. Constitutive models for ice rubble, both numerical (FEM) and experimental investigations. Contact person: Knut V. Høyland – PhD# 6. Field observations and numerical modelling of drift of sea ice and icebergs. Contact persons: Aleksey Marchenko, Sveinung Løset and Knut V. Høyland – PhD#7. Modeling of erosion rates and erosion mechanisms in coastal permafrost. Contact person: Maj Gøril Bæverfjord and Lars Grande Contact details: • Professor Aleksey Marchenko, [email protected], office + 47 79 02 33 65 / mobile + 47 915 52 552 • Professor Lars Grande, [email protected], mobile + 47 926 56 733 • Professor Thomas Benz, [email protected], mobile +47 919 92 240 • Professor Knut V. Høyland, [email protected], office + 47 73 59 46 32 / mobile +47 93 87 91 70 • Professor Sveinung Løset, [email protected], office + 73 59 46 29 / mobile + 47 907 55 750 • Associate Professor Raed Lubbad, [email protected], office + 47 73 59 / mobile + 47 478 10 422 • Maj Gøril Glåmen Bæverfjord [email protected], office + 47 73 59 48 65 / mobile + 47 915 94 332 • Stein Olav Christensen, [email protected], office +47 73 59 45 97 / +47 905 87 861 The application deadline is 20 July 2011. Please see full announcement at http://www.nettopp.ntnu.no Ansøgningsfrist: 22. august 2011. De vidt forgrenede aktiviteter på Aalborg Universitets Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet er med til at forme den verden, vi lever i, og den teknologi, vi omgiver os med. Fakultetets 12 institutter, 1300 ansatte og 6000 studerende dækker hele det tekniske og naturvidenskabelige område, og den fælles målsætning er at drive skelsættende forskning og undervisning. Læs mere om Aalborg Universitet på www.aau.dk Aalborg Universitet (AAU) driver undervisning og forskning til højeste niveau inden for humaniora, samfunds-, teknisk-, natur- og sundhedsvidenskab. Hent din Version2 App til iPhone og Android her Love IT! Din Version2 App venter på dig IT FOR PROFESSIONELLE Jobbnnorge.no Institutleder til Institut for Kemi og Bioteknologi Vækst giver muligheder Især for el- og maskiningeniører Er du el- eller maskiningeniør, eller er du ingeniør med interesse for arbejde i offshore-sektoren? Så er det måske dig, vi har brug for. Der er tre virksomheder i verden, der laver fleksible rør til offshore-industrien. NKT Flexibles er en af dem, og vi har nu mere travlt end nogensinde før. Til vores fabrik i Kalundborg søger vi el-ingeniører med kendskab til bl.a.: • Automation • Fejlsøgning og optimering • Reguleringssystemer (SCADA og MES) og PLC programmering i Siemens S7 • Evt. lederansvar Til fabrikken søger vi også maskiningeniører med kendskab til bl.a.: • Værktøjs- og procesudvikling til avanceret 24/7-produktion • Maskiner og teknologi inden for metal- og plastbaseret produktion • Materialer (stål og plast) Vores ingeniørafdelinger i Brøndby søger nyuddannede og erfarne ingeniører med viden inden for: • • • • Styrkelære Offshoreteknik Udmattelse Materialer (metaller og polymerer) Hvis du har erfaring inden for FEM, termodynamik og strømningslære er det en fordel, men ikke et krav. NKT Flexibles er en dansk, videnstung virksomhed, der har såvel udvikling som produktion inden for landets grænser, og som har kunnet udnytte nærheden mellem udvikling og produktion til at skabe solide, teknologisk avancerede løsninger. Vi er i stærk vækst, med udvidelser i 2010 og en helt ny fabrik i Brasilien med planlagt åbning 2013, og vores kultur er stærkt præget af vores kerneværdier Innovation, Forandringsparathed, Respekt, Lederskab, Troværdighed og Kvalitets- og Miljøbevidsthed Ansatte: 650 Hovedkontor: Brøndby Produktion: Kalundborg og snart Brasilien Læs mere om dine karrieremuligheder på: www.nktflexibles.com Vi søger nye kolleger Vores Division for Energi, Klima & Miljø er i vækst. Vi søger derfor 5 nye kolleger inden for områderne: • • • • • Industriel Fluid Dynamik (IFD), Projektmedarbejder LCA og produktorienteret miljøvurdering, Projektleder Forbrænding og forgasning af biomasse og affald, Projektleder Energi- og Bygningsrådgivning, Bygningsingeniør Emissionsreduktion, Afdelingschef I Division for Energi, Klima & Miljø understøtter vi udviklingen af mere miljø, klima og energieffektive løsninger igennem vores udbud af produkter og serviceydelser til en bred vifte af brancher i ind- og udland. Information om de enkelte stillinger finder du på: www.forcetechnology.com under Jobs. FORCE Technology er en teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed med ca. 1200 ansatte i Danmark, Norge, Sverige samt Kina og Rusland. Vi arbejder målrettet med at omsætte højt specialiseret ingeniørmæssig viden til praktiske og kosteffektive løsninger for et bredt udsnit af brancher og industrier i Danmark og på de internationale markeder. 26 Ingeniøren · Karriere · 24. juni 2011 Ingeniør til afdelingen for Drift og Beredskab Job Du er ingeniør med velfunderet praktisk og teoretisk baggrund inden for det maritime område. Du trives med afvekslende teoretiske og praktiske opgaver i en udadvendt stilling, hvor du samtidig vil fungere som sparringspartner på tværs af organisationen. Der er tale om en selvstændig stilling, som du selv kan være med til at præge, men det er vigtigt, at du samtidig er holdspiller, da du daglig vil være i kontakt med interne og eksterne samarbejdspartnere. Du skal endvidere kunne holde flere bolde i luften, og alligevel have evnen til at bevare overblikket samt holde fokus på de væsentligste målsætninger. Dine opgaver vil overordnet omfatte: • Intern rådgivning og sagsbehandling inden for området skibsteknik og materialer • Anskaffe skibsmateriel, specielt redningsfartøjer, herunder at udarbejde specifikationer • Større vedligeholdelses- og ombygningsopgaver på Farvandsvæsenets fartøjer • Tværgående projektarbejde • Kontakt til Søfartsstyrelsen og til klassifikationsselskaber, skibsværfter m.v. • I forbindelse med opgaveløsningen må der påregnes en del rejseaktivitet, hvorfor kørekort til personbil er nødvendigt Dine kvalifikationer: • Uddannelse som ingeniør • Erfaring fra skibsbygningsprojekter, herunder tilsynsarbejde og afprøvning • Erfaring med projektledelse og forhandlingsteknik • Kendskab til AutoCad og Office-pakken • Kendskab til indkøb og EU udbud • Gode samarbejdsevner og lysten til at arbejde tværfagligt • Evnen til at kunne arbejde selvstændigt og overholde ”deadlines” • Positiv livsindstilling Vi kan tilbyde: • Frihed under ansvar og stor indflydelse på egen arbejdsdag • Spændende og udfordrende arbejdsopgaver • Positive kollegaer og en uformel arbejdsplads • Fleksible arbejdsforhold og gode uddannelsesmuligheder Vi ligger i et attraktivt miljø på Christianshavn, tæt på offentlige transportmidler og med gratis parkering for medarbejderne. Aflønning og ansættelse Stillingen ønskes besat snarest muligt. Farvandsvæsenet er på ”ny løn”, og du vil blive aflønnet som akademiker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg. Ansøgning Send din ansøgning vedlagt CV m.v. via Farvandsvæsenets hjemmeside, www.frv.dk senest den 8.08.2011. Stillingsopslaget er placeret under ”om os”. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skibsingeniør Hans Henrik Ø. Sørensen på telefon 32 68 96 32 eller sektionsleder Ivan M. Carlsson på telefon 32 68 96 68. Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail eller post. Farvandsvæsenet er en myndighed under Forsvarsministeriet. Vi er 830 engagerede specialister med mange forskellige kompetencer. Farvandsvæsenets vision er, at vores farvande er de sikreste at besejle i verden. Vi er ambitiøse, og det skal vi være, da vi har at gøre med sikring af mennesker, miljø, skibe og deres last. Vi har allerede en høj sikkerhed i danske farvande, og det giver os et godt fundament i det internationale arbejde, hvor vi er med til at sætte dagsordenen for sejladssikkerhed i hele verden. Farvandsvæsenet leverer de informationer, der skal bruges i forbindelse med sejladsen f.eks. navigationsadvarsler og prognoser for vandstand og strøm. Vi skaber grundlaget for søkort gennem måling af havdybder og driver navigationssystemer. Det er os, der etablerer og vedligeholder afmærkning såsom fyrene og den flydende afmærkning. Farvandsvæsenet er myndigheden, der giver tilladelse eller afslag på ønsker om nye afmærkninger i danske farvande. Har de søfarende brug for hjælp til at sejle sikkert gennem de danske farvande, kan vores stedkendte og højtkvalificerede lodser i DanPilot hjælpe. Sker uheldet på trods af de mange forebyggende aktiviteter, har Farvandsvæsenet Kystredningstjenesten, der hjælper søfarende i nød. Afløbsingeniør/anlægsingeniør Skive Vand A/S søger en afløbsingeniør/ anlægsingeniør til spildevandssektionen Skive Vand A/S varetager vandforsynings- og spildevandsopgaver i Skive kommune. Selskabet er 100% ejet af Skive Kommune. Spildevandssektionen beskæftiger i alt 18 personer, hvoraf projektering, administration og ledningsdrift beskæftiger 8 personer i venlige lyse lokaler i Durup og 10 personer er beskæftiget med drift af renseanlæg, pumpestationer og bygværker fra renseanlægget i Skive. Du vil primært komme til at arbejde med ● Gennemførelse af renoverings- og udbygningsprojekter fra detailprojektering til idriftsættelse ● Økonomisk styring og ansvar for egne projekter ● Gennemførelse af projekterne til aftalt tid og aftalt kvalitet ● Gennemførelse af opgaverne i tæt samarbejde med Skive Vands øvrige funktioner, rådgivere og entreprenører ● Deltage i udarbejdelse af fornyelsesplaner ● Deltage i løsningen af sektionens øvrige opgaver Vi ønsker, at du ● har en relevant ingeniøruddannelse eller lignende uddannelse med kendskab til afløbsområdet ● har erfaring i løsning af afløbstekniske/spildevandstekniske opgaver ● har kendskab til planlægningsområdet og erfaring med fornyelsesplanlægning ● har kendskab til MapInfo, MicroStation og DanDasGraf ● har 5-10 års erfaring med anlægsarbejder, gerne indenfor ledningsarbejder ● har 5-10 års erfaring indenfor afløbsområdet ● er god til at samarbejde og skabe tillid ● er god til skriftlig og mundtlig formulering ● er kreativ, åben og samtidig struktureret i dit arbejde ● har kørekort Vi kan tilbyde ● et spændende og krævende job i et hold af aktive og engagerede medarbejdere ● mulighed for at anvende DanDasGraf/MicroStation til projektering og MapInfo som GIS værktøj ● et godt og åbent arbejdsmiljø med en uformel stemning ● gode muligheder for udvikling og efteruddannelse ● motions- og sundhedsordning ● løn efter forhandling ● tiltrædelse snarest muligt Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jørgen Rasmussen, tlf. 9915 3671 eller Jan Falk, tlf. 9915 3675. Ansøgning sendes til Skive Vand A/S, Anlægsgade 34, Durup, 7870 Roslev att. Jørgen Rasmussen eller pr. mail til [email protected] D e n s ik r e v e j t il D e b e D s t e k a nD iD at e r Ansøgningsfrist Skal være modtaget senest den 4. juli 2011. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 17. august 2011. Skive Vand A/S varetager vandforsynings- og spildevandsopgaver i Skive Kommune. Selskabet har 34 ansatte. Selskabet omsætter ca. 85 mio. kr. om året. Selskabet ejes af Skive Kommune. Hovedkontor er placeret på Anlægsgade 34, Durup, 7870 Roslev. Læs mere om Skive Vand A/S på www.Skivevand.dk. Her garanterer vi dig den bedst egnede kandidat til jobbet MatchIng købes som tillæg til en jobannonce på jobfinder.dk eller i Nyhedsmagaisnet Ingeniøren. Kontakt Mediehuset Ingeniøren på 3326 5300, hvis du vil vide mere. Dine fordele Spar tid og ressourcer Søg på en ny måde, når den traditionelle søgning ikke giver resultat Få også kontakt til kandidater, som vi opfordrer til at søge stillingen Få hjælp fra en erfaren konsulent med stort kendskab til ingeniørprofiler Forbliv anonym www.skivevand.dk Ingeniøren · Karriere · 24. juni 2011 27 Innovationsnetværket Projektleder til anlægsområdet - der kan få 2 + 2 til at gi’ 5 Silkeborg Spildevand A/S søger en samarbejdsorienteret projektleder til kloakerings- og anlægsområdet. Kan det overhovedet lade sig gøre at få 2 + 2 til at gi’ 5? Måske kun i overført betydning, men det handler om i vores virksomhed at gøre sig umage og ikke nøjes. Vi er ambitiøse på holdets vegne, og bliver motiveret af at skabe resultater sammen. Det handler om at udnytte egne, interne og eksterne samarbejdspartneres potentiale bedst muligt – at skabe synergi. Vi skal indimellem turde udfordre måden hvorpå vi når i mål. Vi skal huske at lytte – også til alt det der ikke bliver sagt. ‣ Projektleder Innovationsnetværket RoboCluster søger en nytænkende kollega, der er drevet af at skabe fremskridt for robotteknologi og dens fremtidige nytte inden for områder som landbrug, gartneri, husdyrsavl samt park og anlæg. En vigtig forudsætning for at du kan opleve faglig og personlig succes og arbejdsglæde er dog, at rammerne er på plads. At virksomheden og stillingen matcher dine ønsker og behov for videre udvikling. Mulighederne er mange, og du skal føre dem ud i livet ved at sætte interessenter med supplerende fagligheder sammen for at løse de reelle behov. Hos Silkeborg Spildevand er banen kridtet klart op, og vores aktiviteter tager udgangspunkt i holdbare og visionære strategier. Vi er med til at sætte dagsordenen for fremtidens byudvikling med brug af bæredygtige og integrerede afløbsløsninger. Vi er langt med separering af fælleskloaksystemer og rensning af regnvand. Vi benytter de nyeste teknologier, og vores mål understøttes af en høj faglig profil blandt medarbejderne. En ingeniørbaggrund og/eller kendskab til anvendelsesområdet er forventet. Se mere på www.robocluster.dk Du kan se frem til en alsidig arbejdsdag, hvor du selvstændigt og som del af et team gør en synlig forskel i relation til fremtidens afløbssystemer: ANSØGNINGSFRIST: Læs mere på www.sdu.dk/stillinger 27. juli 2011 [STILLINGSNR.: 11404] WWW.ROBOCLUSTER.DK • Du får ansvar for projektering og udførelse af kloakfornyelsesarbejder, afskærende transportsystemer med pumpestationer, bassinanlæg m.m. • Du får i rollen som projektleder ansvar og be føjelser til at gennemføre komplicerede og udfordrende anlægsarbejder, herunder i partneringsamarbejde med entreprenør og rådgiver. Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som enten anlægs- eller miljøingeniør – gerne med erfaring fra entrepre-nør- eller rådgiverbranchen. Du er stærk i projektlederrollen, og vant til at kommunikere og samarbejde med myndigheder og andre aktører. Du har gode IT kundskaber og erfaring med GIS og hydraulisk modellering. Du har skarpe analytiske evner og kommunikerer sikkert i skrift og tale. • Du arbejder struktureret, er god til at prioritere dine opgaver, og bevarer et godt overblik uden at miste fokus på væsentlige detaljer. • Du er lyttende, og har samtidig en konstruktiv gennemslagskraft, der skaber en naturlig respekt hos kolleger og samarbejdspartnere. • Du har god humor – det er selvfølgelig et must! Kan du se mulighederne? Silkeborg Spildevand A/S er ét ud af fem datterselskaber i Silkeborg Forsyning koncernen. Vi er i dag 34 medarbejdere, men forventer vækst i takt med vores ambitioner om i højere grad selv at projektere og udføre hovedparten af vores investeringsbudget. Vores økonomiske fundament er solidt, og vi honorerer talentfulde medarbejdere med attraktive løn- og pensionsforhold. Vi vægter gode sociale relationer, og ser gerne udfordringer frem for forhindringer. Vores motto er ”vi gør hinanden gode!”. Vil du vide mere om os eller stillingen, er du velkommen til at kontakte spildevandschef Jan Pedersen på tlf. 8920 6471. www.silkeborgforsyning.dk Global engineering adventures Are you prepared to criss-cross the world to make sure our cement and minerals plants are erected according to plan and work properly from the very first turn of the key? Rekrutteringsprocessen gennemføres i samarbejde med Midtjysk Rekruttering – med fokus på at finde det helt rigtige match. Send hurtigst muligt ansøgning og udførligt cv som word/pdf mrk. Projektleder Silkeborg Forsyning til [email protected]. Du giver med din henvendelse samtidig Midtjysk Rekruttering tilladelse til at videresende din ansøgning og cv til Silkeborg Forsyning. Ønsket tiltrædelse er hurtigst muligt. Spørgsmål vedr. processen/samtaler rettes venligst til rekrutteringskonsulent Gustav Wenneberg på tlf. 2764 2727. Nyheder, blogs og debatter Cement and minerals plants are not located next to tourist sights and vibrant city centres, which means that you will not be a tourist but an integrated part of big-scale engineering challenges. And when we say adventure, we mean just that. You can look forward to spending Christmas in the most remote deserts of Kazakhstan, Easter in China – and the rest of your 248 annual travel days at equally exotic locations. Til mobile ingeniører You probably got your mechanical, electrical, marine or chemical engineering degree within the last 24 months – and you are able to understand local client requirements and combine your theoretical knowledge with hands-on problem solving. SMS ing til 1272* Field engineers – Mechanical, electrical and coMMissioning Brace yourself for a spectacular learning experience. On the road, but off the beaten track. Visit flsmidth.com/careers to get in-depth info about the positions. * Alm. SMS-takst ** Alm. takst for datatrafik til dit mobilselskab FLSmidth is an international engineering company with an annual turnover of EUR 2,7 bn. We are the world’s leading supplier of plants, machinery, services and spare parts to the cement and minerals industry. To maintain our market leading position, we invest massively in technological innovation, R&D and training of our more than 11,500 employees worldwide. Visit www.flsmidth.com for further information on our business and services. Jobtræf 2011 Kom godt i stand på ingeniørernes jobmesser Med en stand på jobmesserne kommer du forrest i de studerende og nydimitteredes bevidsthed. Har du råd til at lade være? Kontakt Simon Bjerremann 3326 5390 eller [email protected]. dSe Messe Jobtræf aalBoRg Gigantium 12.-13. oktober 2011 Teknisk arrangør: DSE Jobtræf ÅRHUS Ingeniørhøjskolen i Århus 10. november 2011 Jobtræf FYN Syddansk Universitet 24. november 2011 Teknisk arrangør: Mediehuset Ingeniøren De havde en stand på jobmesserne i 2010 a. P. Møller-Mærsk accenture akademikernes Jobbank alfa laval aPC by Schneider electric arkil a/S arla Foods amba Babcock Wilcox Vølund a/S Bosch Rexroth a/S Cheminova a/S Cowi a/S Crisplant a/S danfoss a/S danisco a/S dansk IngeniørService a/S danske Bank de 98 danske Kommuner dIP dong energy edU danmark energinet.dk FlSmidth a/S Forsvaret FS dynamics denmark aps geo glud & Marstrand a/S gN Store Nord a/S greenland Contractors I/S grontmij Carl Bro grundfos a/S IaK Ida - Ingeniørforeningen i danmark ISP Jobfinder Krüger a/S linak a/S lyngsoe Systems a/S MaN diesel & Turbo Moe & Brødsgaard Netcompany a/S Niras a/S NRgi Nykredit orbicon|leif Hansen oticon a/S Pejling Per aarsleff a/S Pihl Rambøll a/S RTX Telecom a/S Siemens Wind Power a/S Skiveegnens erhvervs- og Turistcenter Statoil Systematic a/S Telenor Terma a/S Tetra Pak Høyer a/S Thrane & Thrane a/S Trekantområdet danmark VandCenter Syd Velux a/S Vestas Wind Systems a/S aalborg energie Technik Ingeniøren · Karriere · 24. juni 2011 218 ingeniør- og maskinmesterjob Nyeste stillinger på Jobfinder.dk Kviknr. Stilling Virksomhed HR Partner DONG Energy A/S Manager of Logistics Kviknr. 29 Stilling Virksomhed Kviknr. 329425887 Ingeniør NKT Flexibles I/S 329426330 DONG Energy A/S 329425882 Teamleder NKT Flexibles I/S 329426325 SIRI Production Op.Manager DONG Energy A/S 329425984 Maskiningeniør NKT Flexibles I/S 329426323 SCADA udvikler DONG Energy A/S 329425975 El-ingeniør NKT Flexibles I/S 329426319 Konstruktionsingeniør DRIAS 329425939 Sales Planning Novozymes A/S 329425877 Erfaren stærkstrømsingeniør Energinet.dk 329425095 Graduate program Novozymes A/S 329426428 Per Aarsleff A/S 329426621 Stilling Virksomhed Senior Project Manager Alfa Laval i Danmark 329425407 Afdelingschef FORCE Technology 329425607 Projektleder til Anlæg Portfolio Manager - Valves Alfa Laval i Danmark 329426479 Projektmedarbejder FORCE Technology 329425536 Ingeniør Per Aarsleff A/S 329426640 FORCE Technology 329425526 Ingeniør Per Aarsleff A/S 329426641 Service tekniker Rekrutema Danmark 329426282 Service Center Manager Alfa Laval i Danmark 329426619 Projektleder Arbejdsmijøkoordinator Areal & Miljø 329425814 Projektleder til forbrænding FORCE Technology 329425509 Projektleder Areal & Miljø 329426476 Bygningsingeniør FORCE Technology 329425466 SAP Specialist Renewables - Engineering 329425144 Akademiske medarbejdere FødevareErhverv 329426572 Records Manager Renewables - Engineering 329425069 Broingeniør Areal & Miljø 329426419 Mechanical Engineering Babcock & Wilcox Vølund A/S 329425358 Civilingeniør til PDM / PLM GEA Process Engineering A/S 329426593 Assistant Programme ManagerRenewables - Engineering 329426290 GN Resound A/S 329426477 HSE-medarbejder Renewables - Engineering 329426284 Fabrikationsansvarlig Renewables - Engineering 329425947 SEAS NVE 329426736 Proposal manager Burmeiste r & Wain Energy A/S 329426520 Regulatory Manager Rør Ingeniør BWSC A/S 329426735 Elektronikingeniør Grafisk Maskinfabrik A/S 329426478 Development Engineer Danfoss A/S 329425034 Produktspecialist (6628) Grundfos A/S 329425166 Projektingeniører Grundfos A/S 329425147 Afløbsingeniør/anlægsingeniørSkive Vand A/S 329425335 329406958 Kvalitets- og testingeniør Sonion 329426383 Kvalitetsingeniør Danfoss A/S 329425311 Director (6840) Inbound Quality Manager Danfoss A/S 329416298 Udviklingsingeniør (6706) Grundfos A/S Laboratory Manager Danfoss A/S 329426291 Product Develop. Engineer Grundfos A/S 329425997 Lærere til htx TEC - Teknisk Erhvervsskole Center 329425029 Grundfos A/S 329425989 Vedligeholdelseschef Vejdirektoratet Laboratory Manager R&D Danfoss A/S 329426436 Engineer (6842) 329426283 Lead Design Engineer Danfoss A/S 329426543 Udviklingsingeniør (6759) Grundfos A/S 329408433 Specialist Vestas Control Systems A/S 329416437 Capax Recruitment 329426746 Specialist Vestas Control Systems A/S 329416430 329426292 Quality Engineer Vestas Control Systems A/S 329426440 Customer Claims Manager Danfoss A/S 329426541 Research and development Design Engineer Danfoss A/S 329426545 DSP-ENGINEER INVISIO Communications A/S Project Manager DONG Energy A/S 329425140 Senior R&D ingeniør Kapacitet A/S 329426027 Hardware Designer Vestas Control Systems A/S 329426416 LitePoint 329425093 Electronic Engineer Vestas Control Systems A/S 329426591 329426570 Manager DONG Energy A/S 329425132 Engineering degree Projektleder DONG Energy A/S 329425103 Ingeniør til mekanisk design MAN Diesel & Turbo 329425304 Automation Engineer Vestas Control Systems A/S Market Analyst DONG Energy A/S 329425100 Ingeniør MAN Diesel & Turbo 329425302 Surveillance Engineer Vestas Spare Parts & Repair 329425932 Mercuri Urval A/S 329426618 Director Vestas Technology R&D 329425332 Mærsk Olie og Gas A/S (Esbjerg) 329426574 Business Analyst DONG Energy A/S 329425098 Afdelingsleder SAS IM Consultant DONG Energy A/S 329424987 Junior Well Intervention Lead Engineer Civilingeniør til PDM / PLM Du bliver en del af et dynamisk projektteam og får en stor kontaktflade. Din hverdag vil være præget af mange forskellige og spændende opgaver, og du vil være med helt i front på projekterne og stå for fremdrift, planlægning og tidsplaner på den mekaniske side. Du skal være med til at sikre, at vores kontrakter opfylder betingelser og krav og vores egne teknologistandarder. søger vi en PDM / PLM ansvarlig til vores forretningsudviklingsgruppe Engineering Business Solutions (EBS). EBS består af 15 entusiastiske medarbejdere, som arbejder med konfigureringssystemer, CADsystemer, PDM/PLM-systemer og processimuleringssystemer. Udover dine kolleger i EBS vil du arbejde sammen med erfarne specialister fra forretningen. Der står sandsynligvis Senior R&D Engineer eller lignende på dit kort og du er erfaren indenfor dit område. Men bruger du din tid på udvikling eller forsvinder tiden i administrative og organisatoriske opgaver? Hvis du gerne vil arbejde koncentreret og fokuseret med teknologi- & produktudvikling og i øvrigt matcher samtlige af nedenstående karakteristika, er du nok en af vores nye kollegaer… www.volund.dk www.niro.com www.kapacitet.as www.jobfinder.dk Kviknr. 329425358 www.jobfinder.dk Kviknr.329426593 www.jobfinder.dk Kviknr. 329426027 – til vores afdeling i Esbjerg Jobbasen for it-professionelle version2.dk/it-job STILLING VIRKSOMHED KVIK NR. .Net udv/ datab. og web-pro.2trace 27005 .Net udv. til nyt analy.pro. Bloom ApS 27029 .Net/C# udviklere Capgemini 29118 Afdelingsdir. med bankerf. Nykredit 27032 App. Dev. for Portfolio Man. SimCorp 29110 App. Devel. f. Portfolio Man. SimCorp 29114 Application server adm. Region Hovedstaden - Koncern IT 29153 CPM udvikler Nykredit 28059 Erfaren projektl. i særklasse? Kring & Co. A/S 29097 Erfaren udviklerprofil Nykredit 29068 Erfaren webudvikler Flensburg & Clausen Consulting 29078 Erfarne SAP udviklere KMD 28049 Erfarne SAP udviklere KMD 21008 Erfaren og selvkørende Senior R&D ingeniør søges - Til GEA Niro's IT-afdeling STILLING VIRKSOMHED Exc. »haj« til daglig drift KMD KVIK NR. 28050 STILLING VIRKSOMHED KVIK NR. Senior Program Man. Microsoft Development Center Cop. 28056 Graduate program 2011 Capgemini 29122 Senior Project Manager Hays Specialist Recruitment A/S 29071 Hardware ingeniør Bloom ApS 27030 Senior software udvikler Bloom ApS 27027 IT Security Manager Grundfos A/S 29176 Seniorspecialist Nykredit 29079 Java udv.– Web-front. Capgemini 29111 SharePoint 2007/2010 udv. Capgemini 29116 Java udviklere Capgemini 29119 Solution Arc, - Data Wareh. Hays Specialist Recruitment A/S 29072 Program Manager 2 Microsoft Development Center Cop. 29069 Solution Manager KMD 28051 Program Manager 2 Microsoft Development Center Cop. 28057 SW Devel. Eng. in Test Microsoft Development Center Cop. 28061 Salesforce.com - udvikler Capgemini 29101 SW Devel. for Devel. Envir. SimCorp 29123 Salgsdir.– Public Sector Capgemini 29098 SW Product Manager Bloom ApS 27010 SAP BW/Data Wareh. udv. KMD 28052 Systemansvarlig Nykredit 27015 SAP specialist KMD 29173 Systemarkitekt/Java ekspert Bording Data A/S 28043 SDE II (750598) Microsoft Development Center Cop. 28068 Teamlead - Bus. Inf. Ark. 29103 Capgemini Sen. App. Integration Devel. Microsoft Development Center Cop. 28064 Teamlead - Bus. Inf. Platform Capgemini 29105 Sen. SCM App. Developer Microsoft Development Center Cop. 28063 Teamlead - Bus. Inf. Strategy Capgemini 29108 Sen. SDET Lead Microsoft Development Center Cop. 28060 Teamlead - Inf. Strategy Capgemini 29100 Sen. Software Dev Eng. Microsoft Development Center Cop. 28054 Udv. med mat. tilgang Bloom ApS 28042 Sen. SW Framework Devel. SimCorp 29117 Udv./SimCorp Dim. Nykredit 28071 Senior IT Project Manager Siemens Wind Power A/S 27011 ARRANGEMENTER ➜ Se mere på ida.dk KoMMENdE ARRANGEMENTER · FRA 8. juLI 2011 SjÆLLANd 18.07 19.07 20.07 06.08 19.08 20.08 23.08 24.08 28.08 09.09 12.09 12.09 15.09 16.09 • TOPFUN Formel-1, F16 samt helikopter • TOPFUN Formel-1, F16 samt helikopter • Selsø Slot – Sommerkoncert i Riddersalen • Operaen La Traviata (Den Vildfarne) Besøg Vikingeskibsmuseet – Fortiden under havet • Ledreborg Slotskoncert – med Disneytema • Tomat, Chilli og krydderi kursus Selsø slot – Sommerkoncert i Riddersalen Danmarks Vej- og bromuseum Besøg på Den Amerikanske Ambassade Intro til Medtech Besøg NKT Flexibles Vinsmagning hos Den Franske Vinhandel, Roskilde Status for Femern Bælt tunnelen og den nye jernbaneforbindelse Arr. nr. 123454 123544 122900 123032 123423 122920 121729 122902 123517 123115 123605 123630 123416 123511 16.09 Vinrejse til Tjekkiet 17.09 • Historie og kultur rundt om Roskilde Fjord 22.09 Mangelgennemgang og aflevering af bygge- og anlægsprojekter 123252 123409 123522 25.09 Sejltur til Flakfortet - efterår 2011 01.10 Svampetur ved Avnsø, Heide ved Avnstrup! 123637 123412 KØBENHAVN Arr. nr. 08.07 Bornholmerrevyen 2011 24.07 Cirkus Arena på Bornholm 30.07 • Henrik og Pernille, Holbergs udødelige forvekslingskomedie 123018 123374 123397 06.08 • La Bête, med Lars Mikkelsen og Troels Lyby i hovedrollerne 123398 07.08 10.08 10.08 16.08 17.08 18.08 18.08 19.08 21.08 22.08 24.08 25.08 Cirkus Arena 2011 i Birkerød • JETRA´s studietur – Nordamerikanske jernbaner Jægerspris Slot og Slotshave – Rundvisning og frokost Besøg Brede Værk Sejltur til Hven – Rundvisning på Hven og frokost • Hammermøllen: Museum, turbinehus og frokost • Zirkus Nemo med middag • Efter fyraften" i Bakkens Hvile" • Studie- og oplevelsestur til Thüringen • Go Kart 'Le Mans' kørsel Android Workshop - hvordan udvikler man til smartphones? Signal and Space: Spatio-temporal patterns in simple bio-systems 123600 122362 123311 123254 123322 123323 123136 123142 122666 123110 122093 123430 25.08 02.09 05.09 05.09 06.09 • Zirkus Nemo med middag Besøg Turning Torso i Malmø Robotteknologi i fødevareindustrien Jobsøgning – fra målrettet ansøgning til jobsamtale 3-dages udflugt til Malmø og Lund – Guided rundvisning og sejltur på kanaler 123137 123365 122020 123590 123324 06.09 06.09 08.09 08.09 12.09 13.09 13.09 14.09 Københavns Metro – Virksomhedsbesøg Arbejde i udlandet Kreativitet – når hjernen slår ”gnister”! Introduktion til meditation Mad og musik med Tom McEwan Leverandør til sundheds- og velfærdsmarkedet? Din stemme er dit værktøj Bjørn Nørgaards skitsesamling, Museum i Køge -Byvandring, rundvisning og frokost 123325 123583 121955 123587 123326 121832 123609 123327 14.09 Flow – engagement og det gode livs psykologi 15.09 Besøg og frokost i Naverhulen – Klub for Berejste Håndværkere i Helsingør 123596 123329 16.09 Esrum Kloster og Møllegård – Rundvisning og frokost 123330 16.09 • Karriereplan – 3 år efter dimission - med partner (internat) 122882 20.09 Professionel projektledelse 1 110011 • Betyder at arrangementet er overtegnet. deltagelse i henhold til IdAs regler. Se mere på ida.dk KØBENHAVN (fortsat) Arr. nr. FYN 20.09 Dansk lægemiddelindustri – forudsætninger, opstart og udvikling 123255 21.09 Iskerneboringer. Klimahistorie og klima i fremtiden 21.09 Gør tiderne bedre 21.09 Amerikansk mad- og vinaften på Den amerikanske Ambassade 123514 123087 123331 23.09 26.09 27.09 27.09 29.09 29.09 29.09 Metabolism and Cancer – major medical challenges Bliv kompetent projektleder Mediation = 1 konflikt – 2 vindere Introduktion til Microsoft Project 2010 • Brede Værk – Rundvisning og frokost Christian VII`s Palæ eller Moltkes Palæ – Frokost Æbelholt Klostermuseum og Klosterruin – Rundvisning og frokost 123431 123364 123617 123657 123332 123333 123334 04.08 06.08 13.08 18.08 01.09 08.09 19.09 22.09 22.09 03.10 29.09 29.09 03.10 04.10 Hurtig og effektiv læsning Nyt lys over universets mørke side Forhandlingsteknik - Situationsbestemt forhandlingsteknik Introduktion til Microsoft Project Server 2010 123619 123651 123615 123656 NoRdjYLLANd Arr. nr. 09.07 12.07 19.07 20.07 22.07 24.07 05.08 08.08 13.08 13.08 14.08 19.08 Løkken Koncert – Sommer og musik i Løkken Hjørring Revyen 2011 Verdensballet ved Den tilsandede Kirke i Skagen Harry Potter og Dødsregalierne – Del 2 Middelaldertaffel på Voergaard Slot Familiedag ved Limfjordsmuséet Jazz på Fjorden Alderslyst Vingård Skovrock med Lars Lilholt Opera på friluftsscenen i Sct. Knuds Kilde Opera i Rebild Bakker Aalb. Symfoniorkester med Søs Fenger & Jimmy Jørgensen i Tversted 123582 123602 123440 123608 123662 123654 123389 123245 123127 123528 123390 123584 20.08 27.08 29.08 02.09 03.09 03.09 Studietur til Hamborg Fårup Sommerland Besøg på Ørskov Yard og Maritime Klynge Frederikshavn Simon Talbot • Cirkusrevyen 2011 Oplev "Old Ragged Jazzmen" på Hotel Jutlandia, Frederikshavn 123506 123604 123586 123606 122635 123448 07.09 08.09 17.09 20.09 21.09 Hurtig og effektiv læsning Jobsøgning – fra målrettet ansøgning til jobsamtale Golf for nordjyske ingeniører, Frederikshavn Golfklub • Luk munden og let røven! Mr. Memory kommer til byen – mød mesteren i hukommelsesteknik 123380 123574 123449 123404 123529 24.09 Ørkenens Sønner 27.09 Test, Type & Talent ØSTjYLLANd 22.07 05.08 11.08 27.08 30.08 01.09 03.09 08.09 09.09 14.09 15.09 • Lars Lilholt koncert ”GUYS and DOLLS” - på Palsgaard • Café-stemning, musik og underholdning Besøg i Djurs Sommerland Jobsøgning – fra målrettet ansøgning til jobsamtale Intro til coaching Tur til Cirkusrevyen i Aalborg Torsdagsmøde – Maratonløb blandt vilde dyr i Afrika Rejse til Polen – Krakow – Kultur, historie og oplevelser LEAN – Ledelse af projekter 1 Velsmagens navn 122133 123575 Arr. nr. 122262 123314 123428 123439 123628 123655 122631 123486 123004 123658 123639 Arr. nr. Dukketeater Er du til æggekage og jazz? Sig godnat til dyrene i Odense Zoo Udflugt til Daloon A/S Tag med til Grønland, Tibet, Kina mm. Udflugt til Nordjylland Besøg hos Fiberline Composites A/S Hvad er en fodlænke? Forhandlingsteknik Energi- og varmedag hos Max Weishaupt A/S i Fredericia NoRdSjÆLLANd 121676 123417 123415 121677 121680 121681 123660 121684 123234 123061 Arr. nr. 10.07 10.07 14.07 16.07 Familieoplevelse med "vikingeskibe" på Roskilde Fjord Bowlingdyst og dinner "En plads i solen" på Sophienholm Gillelejes perler: Historie, kirke, Nakkehoved Fyr samt frokost 123318 123546 123450 123319 24.07 02.08 03.08 07.08 09.08 09.08 12.08 18.08 21.08 21.08 25.08 • Grøn Koncert i Valbyparken BODY WORLD i Experimentarium Det Flydende Teater: Drømmenes Rige Cirkus Arena i Birkerød Karen Blixen Museet Louisiana - Living Arkitekturens Grænser • Revyperler på stribe - Helsingør Musikteater Fisketur efter fladfisk med Skjold fra Vedbæk Havn Hjortefarmen Brotræet i Allerød Fynboerne på Ordrupgaard Besøg og se vor kulturarv Frederiksborg Slot med nye briller 123354 123422 123368 123172 123666 123470 123170 123425 123571 123467 123174 27.08 28.08 31.08 04.09 04.09 06.09 09.09 17.09 25.09 26.09 28.09 01.10 03.10 04.10 Lis Sørensen Koncert i Glassalen i Tivoli Sebastian og Astrid Lindgrens musical Pippi • Last Night og the TIVOLI PROMS Damernes dag på Galopbanen Barresøgård Besøgsbondegård Besøg på Slagteriskolen i Roskilde Gillelejerevyen – for fulde sardiner Natur – Historie – Kultur (exploration) • 9 dages bustur til Normandiet og Bretagne Besøg på Nordisk Film i Valby Koncert med Thomas Helmig Solo i Glassalen i Tivoli Fisketur efter sild og torsk Nyd arbejdsdagen Sig hvad du mener – også nej! (Niveau 2) 123305 122977 123246 123372 123473 123376 123570 123321 123105 123667 123304 123515 123638 123640 SYdjYLLANd 13.07 25.08 01.09 24.09 04.10 Premiere på Harry Potter 7 – del 2 (Esbjerg) Besøg Skærsøgaard Vin Nyd arbejdsdagen Sensommerfest i Sønderborg 2011 Markarbejdet VESTjYLLANd 19.07 19.08 30.08 06.09 08.09 22.09 FILM – Harry Potter og Dødsregalierne – del 2 • Regatta middag på Michael D. Fra krise til vækst - Grundfos A/S Jobsøgning – fra målrettet ansøgning til jobsamtale Sommerfest Selvtillid /Selvværd Arr. nr. 123581 123564 123474 122612 123561 Arr. nr. 123568 123263 123277 123271 123401 123272 sjællANd stAtus for fEmErN Bælt tuNNElEN og dEN NyE jErNBANEforBiNdElsE En af Danmarks største arbejdspladser med adskillige tusinde arbejdspladser herunder mange ingeniører skal etableres i Rødby Havn i forbindelse med støbningen af de mange elementer til den nye Femern Bælt tunnel. Status for tunnelbyggeriet og den nye jernbaneforbindelse fra Ringsted til Rødby vil blive belyst på et medlemsmøde. Der vil inden mødet kl. 12 blive mulighed for en besigtigelse af Femern Infocenter på Rødby Havn. BliV KompEtENt projEKtlEdEr BEsØg turNiNg torso i mAlmØ Kurset gør dig i stand til professionelt og kompetent at planlægge og styre komplekse projekter. Det er egnet som forberedelse til en IPMA certificering på D- eller C-Niveau. Malmø’s skyskraber Turning Torso er tegnet af den spanske arkitekt Santiago Calatrava. Kurset er ikke branche specifikt, og er relevant for leverance-, produktudviklings-, forandrings- og politiske projekter. Læs mere på ida.dk. Kursusformen er interaktiv med teori, cases, gruppearbejde og arbejde med eget projekt. Læring sker gennem erfaring øvelser og sparring. Se fuldt program på ida.dk. Kurset består af 3 undervisningsmoduler, der afholdes den 26.-28. sept., 24.–25. okt. og 15.–16. nov. 2011 på Symbion, Fruebjergvej 3, Kbh. Ø. Betalingsarrangement. Yderligere oplysninger på ida.dk/idaproces. n Arr.nr.: 123511 n 16. september kl. 14 - 18.30 Lalandia Rødby, Lalandia Centret 1, Rødby n Tilmelding på ida.dk senest 8. september n Lolland-Falster Afdeling Undervisere: John Thomsen, seniorkonsulent, ingeniør, QP Consult ApS, Per Frank Povlsen, chefkonsulent, civiløkonom, PFProjects. Kursusafgiften er 19.900 kr. inklusive undervisningsmaterialer, forplejning samt coaching i praktikperioderne. KØBENHAVN HØjttAlErVArsliNgssystEmEr Kl. 19.00: Vi gennemgår områder, hvor der er krav om varslingsanlæg, de forskellige anlægstyper samt kravene til projektering og installation. Vi sætter fokus på ændringer herunder særlige krav til systemer for talevarsling samt krav til målerapporter og måleudstyr. Foredragsholder: Kim Jespersen, DBI Kl. 20.00: Gennengang af kravene til taleforståelighed på højttalervarslingsanlæg og demonstration af STI-PA (Speach Transmission Index - taleforståelighed) målinger og hvordan det foregår i praksis, herunder problemstillinger og udfordringer. Kl. 20.45 - 21.15: Sikkerhedsbelysning - lovgivning, projektering og produktudvikling, herunder LED lys. Foredragsholdere: Allan Andersen fra Exit-sound og Jan Juhler fra Exit Zone. Kl. 21.15 - 21.30: Afrunding og spørgsmål. Deltagelse er gratis. n Arr.nr.: 123482 n 28. juni kl. 19 - 21.30 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 27. juni n Brandteknisk Selskab cirKus ArENA 2011 Med vandet og det traditionelle cirkus, som udgangspunkt, har Arena skabt et show der med den nyeste laser og computer teknik skaber en ny dimension for artisternes udfoldelse. Publikum kan glæde sig til årets cirkusoplevelse med traditioner og nyskabelser. Prisen for denne festlige eftermiddag er for IDA-medlemmer og max 4 ledsagere 235 kr. pr. person. Pladserne er reserveret i parkettet, i pausen serveres en stor sodavand til børnene og en stor fadøl til de voksne. n Arr.nr.: 123600 n 7. august kl. 15 - 17.30 Cirkus Arena, v/Birkskovvej, Birkerød n Bindende tilmelding på ida.dk senest 5. juli n KulturForum Kom til et spændende foredrag øverst på etage 53. Her vil Jan Andersson fortælle om, hvordan man byggede Turning Torso, og hvordan vand, afløb og ventilation forsynes i en så anderledes bygning. n Arr.nr.: 123364 n 26.-28. september, 24.-25. oktober og 15.-16. november kl. 9 - 17 Symbion Science Park, Fruebjergvej 3, København Ø n Tilmelding på ida.dk senest 24. august n IDA Proces HitEK-mØdEr EftErårEt 2011 Besøg Brede Værk Arr.nr. 123254 Tirsdag 16. august 2011, kl. 10.30 - 13. Dansk lægemiddelindustri - forudsætninger, opstart og udvikling Arr.nr. 123255 Tirsdag 20. september 2011, kl. 16 -18. Fra Dannevirke til Helmand - Ingeniørtroppernes betydning for Danmark Arr.nr. 123256 Onsdag 12. oktober 2011 kl. 16 - 18. Danmarks forsyning med jern - fra oldtid til ca. 1850 Arr.nr. 123257 Mandag 7. november 2011, kl. 16 - 18. ”Tingenes Danmarkshistorie” - en jubilæumsudstilling på Danmarks Tekniske Museum Arr.nr. 123258 Fredag 2. december 2011, kl. 13 -16. Glade atomer - synet på atomvåben i danske massemedier 1945-62 Arr.nr. 123259 Tirsdag 6. december 2011, kl. 16 -18. Deltagelse er gratis. n Tilmelding på ida.dk n Selskabet for Historisk Teknologi HusK At du på idA.dK HElE tidEN KAN HoldE dig oriENtErEt om NyE ArrANgEmENtEr - også iNdEN dE ANNoNcErEs i iNgENiØrEN Pris: 260 kr. Prisen omfatter ikke transport fra Danmark. n Arr.nr.: 123365 n 2. september kl. 15 - 17 Turning Torso entré, Västra hamnområdet, Malmö, Sverige n Tilmelding på ida.dk senest 15. august n IDA Proces Kursus i forBræNdiNgstEKNiK - tEori og prAKsis Forståelsen for forbrændingsprocesser er helt central for at kunne designe og arbejde med moderne forbrændingsudstyr. Ønsket om at opnå kuldioxidbegrænsninger ligger i forlængelse af arbejdet på at opnå så store brændselsbesparelser som muligt gennem den bedst mulige udnyttelse af brændslet. En forståelse både for den teoretiske beskrivelse og den praktiske håndtering af forbrændingsprocesser er derfor afgørende for at kunne opnå yderligere effektivitet. Hertil kommer den udfordring, der ligger i at anvende anderledes brændsler som biomasse og affald til varmeog kraftvarmeproduktion på en så effektiv måde som muligt. Forudsætningen for forståelse af forbrænding kræver desuden en indsigt i de forskellige brændslers natur samt strålings- og strømningsmæssige forhold, der øver indflydelse på forbrændingen. Endelig spiller miljøkrav en stor rolle for at forbedre forbrændingen ud fra et miljøsynspunkt. Indlæg: • Fyrrumsprocesser • Karakterisering af brændsler og restprodukter • Forbrændingsberegninger og øvelser • Energiforsyning og energipolitik • Kulfyringsteknologi • Gas- og oliefyringsteknologi • Affaldsforbrænding • Forbrænding af biobrændsler • Demonstration af simuleringsværktøjer. Nye energiteknologier Kursusleder: Civ.ing. Thomas Wagner Sødring, Babcock & Wilcox Vølund Kursuslærere: Nicolai Bech, Vattenfall Danmark A/S. Kim Dam-Johansen, DTU. Jesper Koch, Dansk Energi. Ole Møller-Madsen, DONG Energy. Bjarne Spiegelhauer, DGC. Anders Evald, Force Technology. Dan Fredskov, Amagerforbrænding. Mogens Weel, Weel & Sandvig. Tilmelding til og med 6. oktober på tlf. 33 18 48 18 eller ida.dk. Tilmelding herefter kun mulig, så længe pladser haves, og der kan ikke garanteres overnatning. Yderligere information hos kursuslederen på tlf.nr. 51 38 11 81. Programfolder kan rekvireres hos IDA på tlf.nr. 3318 5518. Betalingsarrangement. n Arr.nr.: 123407 n 8. november kl. 9 til 9. november kl. 17 Scandic, Hvidovre, Kettevej 4, Hvidovre n Tilmelding på ida.dk senest 6. oktober n IDA-Energi LYNCH Ingeniørens bagside postboks 373, 1503 kbh. v. [email protected] Det er lettere at rette egne fejl end andres. Navnlig fordi der ikke er så mange af dem. Ove Fahnøe 25 Ingeniøren 24. juni 2011 ing.dk Bromysteriet i Måløv er fuldt opklaret Ganske som jeg formodede, handler den mystiske betonbro, der fører Frederikssundsvejen over ingenting i Måløv – og som Verner Karlsen derfor udbad sig en forklaring på i sidste uge – om et tilfælde af vejmyndighedernes udvisning af rettidig omhu. Mails fra en halv snes læsere har bidraget til at sammensætte et lille stykke lokal danmarkshistorie. Her kommer nogle uddrag af korrespondancen: Kære Lynch og Verner Måske kan jeg ikke (som min kone) bygge broer, men netop denne specifikke bro kender jeg oprindelsen af, og jeg bor da også ganske tæt på monumentet. For et monument er det! I bogen ‘Måløv - En by på landet’ finder man forklaringen. Broen var en del af planerne for tværgående trafik, som en del af de kommunale planer, der fulgte den kendte ‘femfingerplan’. Det var meningen, at denne bro skulle køre over ‘Midtvejen’ som skulle krydse Måløv i nordsydgående retning. Gårdene Villa Belling og Gershøj rev man ned, men så gik alting i stå! Broen er et monument over en monumental beslutning så at sige ... Et monument over en monumental beslutning, men faktisk fornuftig nok, indtil forudsætningerne skred ... ... Som yderligere et kuriosum kan det oplyses, at vi, som bor på nordlig side af Måløv Hovedgade, har tinglyst en overkørselstilladelse til Frederikssundsvejen. Det egentlige problem er, at den nu er rykket 300 meter mod syd, og der er opført nogle hundrede almene boliger imellem vores indkørsel og den nye vej. Vi overvejer stadig konsekvenserne af at håndhæve vores deklaration. Venlig hilsen Jais Tindborg ––– Tak for forklaringen. Lars K G Andersen her fra Vangede sender en side fra Politikens kortbog fra 1978, hvoraf det stadig fremgår, at der var planlagt en kommunal vej under både Måløv Byvej og jernbanen. Adskillige andre Måløvboere har undret sig over broen og kan bekræfte forklaringen med få uvæsentlige afvigelser. En af dem skriver bl.a.: Kære Lynch, I lokale arkiver omtales en plan fra 1965 for storstilet udbygning af Måløv ... Jeg har desværre ikke kunnet finde selve planen. Jeg ville godt have tjekket, om den 900-årige kirke har været i farezonen – den må have ligget tæt på. ... Der er noget befriende ved den slags. I vort toprationaliserede samfund skal der gennemføres høringer, rentabilitetsberegninger, miljøvurderinger og meget andet for det mindste projekt. Alligevel lykkes det at komme så langt med noget, enhver kan se er totalt gak. Det er betryggende at se, at værket nu bliver nusset og pudset på det omhyggeligste ... Jørgen Rindorf ‘Midtvej’, blev aldrig bygget, kun broen over den ... ––– Enig, men helt totalt gak var broen nu ikke. En af de implicerede i brobyggeriet (DTU årg. 1957) har også meldt sig: Kære Lynch! Som nyansat i Ballerup Kommunes tekniske forvaltning i 1966 blev jeg bl.a. inddraget i denne sag. Københavns Amt var i gang med forberedelsen af omkørselsvejen i Måløv og det dengang foreliggende projekt omfattede ikke en bro på stedet. Men i kommunens plan skulle en ny 32 m bred vej (‘Midtvej’) senere føres fra den gamle Frederikssundsvej mod syd under omkørselsvejen og jernbanen og videre ud til den nye bydel i Måløv netop her. Med en vejføring under jernbanen ville der blive tale om et meget problematisk og gigan- Fryseposeteorien er nu verificeret Ugens eksperiment Kommunalkorrektur? Ugens tyrkfjel Nu skal der helst forekomme mindst én ‘trykfejl’ om ugen her på siden, så vore to pernittengrynede læsere også har noget at brokke sig over. Der er i øvrigt mere tale om ‘slåfejl’ eller ‘skrivefejl’, idet ‘trykfejl’ slet ikke forekommer i vore dage, hvor avistrykkerier intet har med teksten at gøre. Anderledes med skiltetrykkerier, i hvert fald i det omfang firmaet selv sætter bogstaverne sammen. Sådan forholder det sig formentlig med de viste byskilte herover. Det er en af vort omslags grafikere, Martin Kirchgässner, (snart far til tre), der har obser- veret skiltene ved Kronprins Frederiks (ikke ‘Fredriks’) Bro oppe ved Frederikssund. Han er ret irriteret over, at trykfejlen nu har stået urettet i snart et år og mener, at udeladelsen af det stumme e kan ses i forlængelse af kommunens øvrige besparelser på busdrift og daginstitutioner: ”Nu er det byskiltene, der er ramt af sparekniven, og skiltet kunne derfor passende ledsages af følgende by-slogan: Velkommen til Fredrikssund – her sparer vi også på vokalerne”. Hvortil kan tilføjes, at især dansklærerne ved Frederikssunds kommunale skolevæsen har et problem ... j Lynch Hej igen Lynch Teorien fra Bagsiden angående utæthed i fryseposer måtte efterprøves. Da jeg kværnede appelsiner ved juletid til næste års vinproduktion, behandle- Alle ved, hvordan en frysepose ser ud, og derfor genbruger vi i stedet et billede af redaktøren og Henrik i hans Lotus 7. Foto: Vores misundelige nabo Jens Men hvorfor så ikke rive den overflødige bro ned? Kommunikationsmedarbejder Andrew Crone-Langkjær fra Vejdirektoratet bekræfter broens forhistorie og fortsætter: ”Grunden til, at vi reparerer i stedet for at rive ned, er, at prisen for en nedrivning vil være ca. dobbelt så stor som at reparere. Ydermere er Frederikssundsvej meget trafikeret, og reparationsprojektet giver en mere smidig trafikafvikling end en nedrivning ville gøre, mens projektet forløber. Efter reparationen vil broen kunne stå i hvert fald 50 år mere.” Her slipper spalten op, men sagen er vist nu tilstrækkelig oplyst. Også tak for de andre gode breve, der desværre ikke blev plads til. j Lynch CE-MÆRKNING - RÅDGIVNING - UNDERVISNING TEKNISK DOSSIER - RISIKOVURDERING - STANDARDER Se kursusoversigt på www.maskinsikkerhed.dk SYNKER DIT GULV ELLER FUNDAMENT? - Så kontakt Uretek. Vi stabiliserer og løfter hurtigt dit gulv eller fundament uden opgravning og fraflytning. Vi har den hensyns- Tlf. 70 20 33 01 fulde løsning. Fax 70 20 33 06 [email protected] www.uretek.dk Gulvrenovering - Fuger - Slidlag - Jordbundsanalyser Panel PC - sidste nye modeller... Fra IEI kan vi nu tilbyde denne nye spændende serie af kraftfulde Industrielle Touch Panel PC’er på 15”, 17” og 19”. De er udstyret med Intel CPU 2,2GHz Dual Core E1500 eller 2,66GHz Quad Core Q9400, G41 chipset og DDR3 RAM op til 4GB. Mulighed for ét PCI eller PCIe kort som option. IEI One-Key-Recovery er selvfølgelig standard (vend tilbage til tidligere kørende images på få minutter). Læs mere på dette direkte link... Sikker drift kræver en driftsikker bremse BRD. KLEE A /S T 43 868 333 Den mest hurtigtkørende læser her på egnen spurgte engang sidste efterår, hvorfor fryseposer altid er utætte, når indholdet tøs op? Det skyldes, mente en hjælpsom læser, at man støder hul på poserne, når man flytter rundt på fryserens indhold. Forleden blev den forklaring bekræftet: de jeg en af poserne med særlig forsigtighed, bl.a. ved at vikle den ind i bløde klude, således at den ikke blev udsat for stød i fryseren. Denne pose er nu blevet tøet op – og voilà: Posen var tæt. Endnu et mysterium er opklaret ved hjælp af Bagsidens (tilsammen) alvidende læserskare. Med venlig hilsen Henrik Kuni ––– Tak for opfølgningen. Jeg har jo prøvet din Lotus, men endnu ikke smagt den vin, du altid skriver så meget om ... j tisk jordarbejde, da højdeforskellen på de krydsende veje ville blive ca. 10 m. Kommunen fik derfor overtalt amtet til at ændre projektet til en brooverføring i stedet. I øvrigt er der anlagt afløbs ledninger i den opgivne vejs trace. Sådan går det ofte, når man gerne vil planlægge på lidt længere sigt og undgå bebrejdelser for manglende omtanke. Med venlig hilsen Henrik Hansen ––– Ja, sådan er det: Man får sjældent tak for rettidig omhu i de tilfælde, hvor sagen ender rettidigt – men gerne hån og latterliggørelse i de tilfælde, hvor rettidigheden så at sige er for tidligt på den. davinci.dk - 7650 2850 Ugens forklaring www.thiim.com/iei/PPC-5150A-G41 www.klee.dk Transformervej 31 2730 Herlev Tlf. 4485 8000 Dansk IEI Distributør
© Copyright 2024