1. No category

ORIGINALARTIKEL
Klinisk Sygepleje ∙ 28. årgang ∙ Nr. 4 ∙ 2014 ◆ 29
En spørgeskemaundersøgelse af
voksne indlagte patienters perspektiv
på rektal temperaturmåling
A regional survey of hospitalized, adult patients’ perspectives on rectal temperature measurement
➤➤ Aims: The aims of this study are to explore the perspectives of patients regarding rec­tal
temperature measurement and to identify factors of importance and discomfort during rectal
temperature measurement. Method: The study was a cross-sectional survey based on a question­
naire with a descriptive and comparative design. A questionnaire was developed and carried
out with 81 respondents. The final response rate was 89%. The study was carried out in ­January
2013. Results: The respondents prefer to have their temperature measured rectally rather than
in the ear. The patients reported no discomfort during rectal temperature measurement. Discus­
sion: The results may contribute to or be used as an argument for implementation of the n
­ ational
clinical guideline on noninvasive temperature measurement. Conclusions: The use of any other
method than rectal measurement cannot be argued from the perspective of the evidence, the
patients’ preferences, or the feel of discomfort during rectal temperature measurement.
Keywords: Clinical guidelines, discomfort, evidence-based practice, patient’s perspective,
­patient’s preferences.
Camilla Ejlertsen og Jacob Rath Hansen
Introduktion
Temperaturmåling er en grundlæggende
sygeplejeobservation i daglig klinisk praksis,
idet ændringer i kropskernetemperaturen er
en vigtig indikator for sundhed og sygdom
(1).
Indikationer for temperaturmåling omfatter alle indlæggelser på sygehus, mistanke om
infektionssygdom og uklar almen tilstand (2).
Diagnosticering af alvorlige infektioner hviler
i høj grad på præcis registrering af kropskerne­
temperaturen, og korrekte temperaturmålin-
Klinisk_Sygepleje_4-2014.indd 29
ger er dermed af afgørende betydning for
behandling og pleje (3).
I daglig klinisk praksis anvendes noninvasive
målemetoder til bestemmelse af kropskernetemperaturen. De hyppigst anvendte noninvasive metoder er rektal- og øremåling (4).
I en international kontekst viser et systematisk review af 44 studier med i alt 4.441 børn,
at hvis en rektalmåling er 38,0 °C, vil en øremåling kunne give resultater mellem 37,04 °C
og 39,20 °C (5). Resultaterne understøttes af
et lignende internationalt systematisk review
omfattende 23 studier med i alt 4.098 børn
24/10/14 10.47
30 ◆ Klinisk Sygepleje ∙ 28. årgang ∙ Nr. 4 ∙ 2014
mellem 0 og 18 år. Reviewet viser, at øremåling kun opfanger 4 ud af 10 febrile tilfælde,
hvorfor der konkluderes, at øremåling ikke bør
anvendes i situationer, hvor uopdaget feber har
konsekvenser (6). Samme tendens ses i et studie af 213 patienter, der viser at øremåling i
92 % af tilfældene giver lavere målinger end
rektalmålinger (7).
I en dansk kontekst findes den nationale
kliniske retningslinje “Noninvasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter” fra 2010. Retningslinjen er udarbejdet på
baggrund af et litteraturreview og omfatter i
alt 21 studier, omhandlende målemetoder til
bestemmelse af kropskernetemperaturen hos
voksne indlagte patienter. 19 ud af de 21 inkluderede studier anbefaler rektalmåling fremfor
øremåling, da øremåling kun identificerer
30-64 % af de patienter, der ved rektalmåling
har feber. Anbefalingen fra den nationale kliniske retningslinje lyder: “Hvad angår såvel
præcision som reproducerbarheden af målingerne, er der ikke nogen noninvasiv temperaturmålingsmetode, der overgår rektalmåling”
(Center for kliniske retningslinjer 2010, s. 7).
I den nationale kliniske retningslinje frarådes
øremåling (4).
Formålet med kliniske retningslinjer er at
opstille klare anbefalinger med den hensigt
at påvirke den professionelle indsats og professionelle handlinger samt at understøtte en
evidensbaseret indsats og ensartet kvalitet på
tværs af landet. Udenlandske studier viser en
tendens til, at såfremt retningslinjer indgår
som en integreret del af den kliniske beslutningstagen, vil det medvirke til en kvalitetsforbedring (8).
Der er ingen lovgivende instans, der pålægger hospitaler at implementere kliniske ret-
Klinisk_Sygepleje_4-2014.indd 30
ningslinjer. Det er op til den enkelte afdeling
at vurdere, om de ønsker at implementere den
nationale kliniske retningslinje (8). En dansk
undersøgelse fra 2008 af 348 danske hospitalsafdelinger viser, at der ikke er konsensus om
førstevalgsmetoden til bestemmelse af kropskernetemperaturen. På 44 % af de undersøgte
afdelinger anvendes øremåling, og på 50 %
anvendes rektalmåling (9). Det betyder, at 44 %
af landets hospitalsafdelinger ikke har implementeret den nationale kliniske retningslinje,
men i stedet anvender øremåling, der direkte
frarådes med henvisning til upræcise og upålidelige målinger (4).
Patientens perspektiv er afsættet for vores
undersøgelse, idet patientens værdier, ønsker
samt anamnese er afgørende for kliniske beslutninger (10). Patienters værdier kan stride imod,
hvad man fra et professionelt perspektiv mener
er det rigtige at gøre i kliniske situa­tioner, hvorfor patienters perspektiv bør udforskes og inddrages (11). I undersøgelsen om metodevalg på
hospitalsafdelinger er 348 afdelingssygeplejersker adspurgt om argumentet for valg af målemetode til temperaturmåling (9). Det viser sig,
at argumentet for rektal­måling i 86 % af tilfældene er “præcis og nøjagtig”, hvorimod brug af
øremåling i 86-96 % af tilfældene argumenteres
med “patientvenlig”, “tidsbesparende” og “nem
for personalet” (9). Undersøgelsen er alene
udtryk for afdelingssygeplejerskernes opfattelser. Det er dermed nærliggende at udlede, at de
adspurgte afdelingssygeplejersker har en formodning om, at rektalmåling ikke er patientvenlig. Argumenteres der for, om metoden er
patientvenlig eller ej, bør patienterne inddrages, således at en velbegrundet praksis opnås,
og sygeplejerskers handlegrundlag underbygges og styrkes (11).
24/10/14 10.47
Klinisk Sygepleje ∙ 28. årgang ∙ Nr. 4 ∙ 2014 ◆ 31
I litteratursøgeprocessen1 har det ikke været
muligt at lokalisere studier, der belyser voksne
indlagte patienters præferencer og oplevelser
af rektal temperaturmåling.
Det anføres i den nationale kliniske retningslinje, at udsagn, der hævder at rektalmåling er
ubehageligt for patienter, er udokumenterede,
idet ingen studier reelt har belyst patienternes
oplevelse af at få målt temperaturen rektalt (4).
Dette kunne indikere, at det er et undersøgelsesfelt, der ikke har haft stor bevågenhed.
Formålet med dette studie er at afdække
patienters perspektiv på rektalmåling. Det
undersøges, hvilken temperaturmålemetode
voksne indlagte patienter foretrækker, samt
hvilke faktorer der har størst betydning i forbindelse med rektalmåling.
Metode
Studiets problemformulering besvares gennem
et ikke eksperimentelt, deskriptivt design ved
hjælp af en kvantitativ deduktiv metode. Der
er gennemført en tværsnitsundersøgelse, hvor
empiri til besvarelse og analyse af projektets
problemformulering er indsamlet ved hjælp
af et spørgeskema med lukkede svarkategorier.
Studiets målgruppe er defineret af følgende
kriterier:
1 Søgeprocessen er rettet mod empirisk baseret forskning om rektaltemperaturmåling og patientperspek­
tivet forbundet hermed. Der er søgt på følgende
databaser: CINAHL og PubMed fortrinsvis med søgeordene Rectal temperature measurement og Patients
perspective. På bibliotek.dk er der ligeledes fortrinsvis
søgt på de danske synonymer. De seneste 10 års forskningsresultater fra hele verden er medtaget.
Klinisk_Sygepleje_4-2014.indd 31
Inklusionskriterier:
◆◆ Voksne (+18 år)
◆◆ Indlagte patienter
◆◆ Har under indeværende indlæggelse fået
målt temperaturen rektalt
◆◆ Er fysisk og psykisk i stand til at forstå og
besvare et spørgeskema.
Eksklusionskriterier:
◆◆ Patienter, der udelukkende har fået målt
deres temperatur ved hjælp af en anden
metode end rektalmåling.
◆◆ Børn (under 18 år).
Spørgeskemaet indeholder 17 spørgsmål.
Demografiske data er kortlagt ved, at respondenterne besvarer spørgsmål omhandlende
køn og alder, således at køns- og aldersmæssige
sammenhænge og forskelle kan belyses.
Alder angives i intervaller, hvor disse er inddelt i yngre (18-30 år) midaldrende (31-65 år)
og ældre (66+ år).
Ét spørgsmål definerer undersøgelsens
målgruppe ved hjælp af en stopklods, således at de resterende spørgsmål kun besvares
af respondenter, der opfylder undersøgelsens
inklusionskriterier.
Fire spørgsmål omhandler målemetoder,
hyppighed, præferencer i forhold til målingsmetode, samt præcision. Seks spørgsmål
omhandler faktorer, der kan have betydning
i forbindelse med rektalmåling. Der belyses,
om sygeplejerskens køn, alder og håndtering,
patientens relation til sygeplejersken, muligheden for privatliv, information om målingen samt rumtemperaturen har indflydelse
på patienters oplevelse af rektalmåling. Tre
24/10/14 10.47
32 ◆ Klinisk Sygepleje ∙ 28. årgang ∙ Nr. 4 ∙ 2014
spørgsmål omhandler graden af ubehag forbundet med rektalmåling. Ubehag antages at
omfatte følelserne smertefuldt, grænseoverskridende og pinligt.
I det udleverede spørgeskema anvendes
dikotom-, nominal- og ordinalskalaer til besvarelse (12).
Forud for selve undersøgelsen er spørgeskemaet pilottestet og justeret for at sikre validiteten. Ti tilfældigt udvalgte piloter, der levede
op til inklusionskriterierne for undersøgelsen, fik første udkast til spørgeskemaet. Fem
respondenter besvarede spørgeskemaet. Ud
over spørgsmålene indeholdt pilotskemaet en
kommentarboks samt en rubrik til angivelse af
svartid. På baggrund af piloternes kommentarer blev spørgeskemaet revideret, og den gennemsnitlige svartid blev udregnet og påført
informationsbrevet til spørgeskemaet. Pilotprojektet viste, at der ikke var forståelses- og
fortolkningsvanskeligheder.
Udvælgelse
I en undersøgelse fra 2008 er der påvist signifikant forskel på valg af temperaturmålemetoder imellem regioner i Danmark. Rektalmåling
anvendes hyppigst i region Midtjylland (9). Der­for er denne undersøgelse gennemført på otte
tilfældigt udvalgte afdelinger på et hospital i Re­
gion Midtjylland. Det antages at respondenterne
her har de bedste forudsætninger for at svare,
da forekomsten af rektalmålinger er størst her.
Spørgeskemaerne er i perioden 7/11 2012 –
8/11 2012 personligt uddelt til 81 respondenter
og umiddelbart herefter indsamlet.
Databearbejdning
Data er bearbejdet ved hjælp af deskriptiv statistik. Der er foretaget univariat analyse af alle
Klinisk_Sygepleje_4-2014.indd 32
variabler. Variablerne er betragtet isoleret, og
resultaterne er udtrykt ved frekvenstabeller
som illustrerer variablens indbyrdes forhold
opgjort i procent.
Efterfølgende er der foretaget bivariat analyse, hvor variablerne er krydset og betragtet i
forhold til hinanden, med det formål at belyse
mulige sammenhænge og forskelle.
Der er foretaget signifikanstests (chi2) udtrykt
ved en p-værdi. En p-værdi på < 0,05 betragtes
som værende statistisk signifikant (13).
Til den statistiske analyse benyttedes IBM
SPSS statistics version 21.
Etik
Den empiriske dataindsamling er foretaget
med udgangspunkt i de etiske retningslinjer
for sygeplejeforskning i Norden (14).
De gældende “Juridiske retningslinjer for
Institut for Sygepleje om indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter” (15) er
overholdt, og samtykkeerklæringerne herfra
er udfyldt og godkendt. Respondenterne er
mundtligt informeret og skriftligt oplyst i et
informationsbrev, hvor det er gjort klart, at
deltagelse i undersøgelsen er frivillig. Respondenterne er ved besvarelse af spørgeskemaet
anonyme, og ingen oplysninger kan tilbageføres til enkeltpersoner. Respondenterne har
afgivet skriftligt samtykke til deltagelse.
Resultater
72 besvarelser udgør grundlaget for analysen.
Bortfaldet udgør ni spørgeskemaer (11 %) og
skyldes enten mangelfuld eller forkert udfyldelse. Samlet er svarprocenten på 89 %.
Da ikke alle respondenter besvarede alle
24/10/14 10.47
Klinisk Sygepleje ∙ 28. årgang ∙ Nr. 4 ∙ 2014 ◆ 33
Alder
n (%)
18-30 år
5 (7,1)
31-65 år
33 (47,2)
66+ år
32 (45,7)
Alder total (N)
70 (100)
Køn
n (%)
Mænd
42 (58,3)
Kvinder
30 (41,7)
Køn total (N)
72 (100)
Tabel 1. Demografiske data for respondenter,
der besvarede det udleverede spørgeskema i
januar 2013.
spørgsmål i skemaet, er det samlede antal
besvarelser (n) varierende.
58,3 % af respondenterne er mænd og 41,7
% er kvinder, og majoriteten af respondenter
er 30 år eller ældre (Tabel 1).
På spørgsmålet om, hvilken målemetode
respondenterne foretrækker, når de skal have
målt deres temperatur, viser det sig, at største-
delen (63,8 %) af respondenterne foretrækker
rektalmåling.
De køns- og aldersmæssige svarfordelinger
på spørgsmålet om foretrukne målemetode er
opgjort. Det tyder på, at der er en sammenhæng mellem respondenternes alder og den
foretrukne målemetode. Det fremgår, at jo
ældre respondenterne er, i desto højre grad
foretrækkes rektalmåling. Det fremgår ligeledes, at kvinder i højere grad end mænd foretrækker rektalmåling (Tabel 2).
Der er ikke påvist signifikante tendenser
mellem hverken alder og foretrukne målemetode og køn og fortrukne målemetode.
I tråd med spørgsmålet om foretrukne målemetode er respondenterne ligeledes adspurgt
om, hvilken målemetode de tror måler mest
nøjagtigt. Her viser det sig, at 98,6 % af respon-
Tabel 2. Alders- og kønsmæssig fordeling i forhold til foretrukne målemetode.
Rektalmåling: n (%)
Øremåling: n (%)
Alder
Signifikans
p-værdi 0,12
18-30 år
2 (40,0)
3 (60,0)
31-65 år
18 (54,5)
15 (45,5)
66+ år
22 (75,9)
7 (24,1)
Total (N) 67
Køn
p-værdi 0,36
Mænd
25 (59,5)
17 (40,5)
Kvinder
19 (70,4)
8 (29,6)
Total (N) 69
Klinisk_Sygepleje_4-2014.indd 33
24/10/14 10.47
34 ◆ Klinisk Sygepleje ∙ 28. årgang ∙ Nr. 4 ∙ 2014
denterne angiver, at man ved hjælp af rektalmåling opnår den mest præcise måling.
På spørgsmålene om, hvilke faktorer der
har betydning i forbindelse med rektalmåling, viser det sig, at respondenterne tillægger
muligheden for privatliv samt information om
målingen størst betydning. 33,8 % af respondenterne angiver, at privatliv har stor eller
meget stor betydning i forbindelse med rektalmåling. 32,9 % angiver, at information om
målingen har stor eller meget stor betydning
i forbindelse med rektalmåling. De faktorer,
som respondenterne angiver som værende
mindst betydningsfulde er sygeplejerskens
køn (81,7 %) og alder (91,5 %) (Tabel 3).
På spørgsmålene vedrørende ubehag i forbindelse med rektalmåling angiver 93 % af
respondenterne rektalmåling som ikke eller
mindre smertefuldt. 90,1 % oplever rektalmåling som ikke eller mindre grænseoverskridende, og 88,9 % oplever rektalmåling som
ikke eller mindre pinlig (Tabel 4).
Diskussion af validitet
I konstruktionen af spørgeskemaet er der gjort
brug af lukkede svarkategorier, og respondenterne har ikke haft indflydelse herpå.
I undersøgelsen er der opnået en svarprocent
på 89 %. Baggrunden for den høje svarprocent
kan skyldes måden, hvorpå spørgeskemaerne
er distribueret. Hver enkelt respondent er personligt opsøgt, på hver enkelt afdeling og stue.
Hermed kan det formodes, at respondenternes
motivation for besvarelse højnes.
Den køns- og aldersmæssige fordeling af
undersøgelsens respondenter er i det følgende
sammenholdt med den faktiske population på
det hospital, hvorpå undersøgelsen er foretaget. Dette er gjort for at betragte ligheder og
afvigelser.
Seneste statistik over indlagte patienters
demografiske data på det undersøgte hospital
er fra 2011 og sammenlignes med populationen i indeværende undersøgelse fra 2012.
Tabel 3. Hvilke faktorer tillægger respondenterne betydning i forbindelse med rektalmåling?
n (%)
Total (N)
Hvor stor betydning har: Ingen/­
mindre
Moderat
Stor/­
meget stor
Sygeplejerskens køn
58 (81,7)
7 (9,9)
6 (8,4)
71
Sygeplejerskens alder
64 (91,5)
5 (7,1)
1 (1,4)
70
Sygeplejerskens håndtering
41 (59,4)
14 (20,3)
14 (20,3)
69
Relation til sygeplejersken
51 (72,9)
10 (14,3)
9 (12,8)
70
Privatliv
34 (50,0)
11 (16,2)
23 (33,8)
68
Information om målingen
33 (47,1)
14 (20,0)
23 (32,9)
70
Rumtemperaturen
39 (55,7)
16 (22,9)
15 (21,4)
70
Klinisk_Sygepleje_4-2014.indd 34
24/10/14 10.47
Klinisk Sygepleje ∙ 28. årgang ∙ Nr. 4 ∙ 2014 ◆ 35
n (%)
Total (N)
Hvor … er rektalmåling? Ikke/
mindre
Moderat
Meget/
meget stor
Smertefuldt
67 (93,0)
3 (4,2)
2 (2,8)
72
Grænseoverskridende
64 (90,1)
4 (5,6)
3 (4,2)
71
Pinligt
64 (88,9)
5 (6,9)
3 (4,2)
72
Tabel 4. Fordeling af, hvor smertefuldt/grænseoverskridende og pinligt respondenterne angiver rektalmåling at være.
I kategorien 18-30 år ses en afvigelse på 4,8
% mellem undersøgelsens respondenter og
den faktiske population. I kategorien 31-65 år
ses en afvigelse på 3,1 % og i kategorien 66+
år er afvigelsen 7,8 % (Tabel 1,5).
Den aldersmæssige fordeling af respondenterne afviger i gennemsnit 5,2 % fra den faktiske
population, og således vurderes undersøgelsens
population repræsentativ for populationen indlagt på det undersøgte hospital i året 2011.
I forhold til den kønsmæssige fordeling ses
en afvigelse på 10,7 % mellem respondenters
køn og de indlagte patienter på det undersøgte
hospital år 2011. Der ses en svag overrepræsentation af mænd i undersøgelsen (58,3 %) i
forhold til den faktiske kønsfordeling (47,6 %)
(Tabel 1 og 5). Det må antages, at denne afvigelse påvirker resultaternes generaliserbarhed.
Undersøgelsens resultater vurderes gene-
raliserbare til hospitaler, hvor rektalmåling
anvendes som førstevalg. Undersøgelsen er
foretaget på et hospital, hvor den nationale
kliniske retningslinje om temperaturmåling
er implementeret. Resultatet kunne tænkes
at se anderledes ud på hospitaler, hvor den
nationale kliniske retningslinje ikke er implementeret, og hvor fx øremåling anvendes som
førstevalg. Det er uvist, i hvilken grad dette
vil påvirke resultaterne, og videre forskning vil
kunne bidrage til at klarlægge dette.
Alder
Region Midt: n (%)
18-30 år
10.879 (11,9)
31-65 år
45.892 (50,2)
66+ år
34.647 (37,9)
Total (N)
91.418 (100)
Køn
Tabel 5. Den aldersmæssige fordeling af voksne
indlagte patienter på det undersøgte hospital i
Region Midtjylland i 2011.
Klinisk_Sygepleje_4-2014.indd 35
Mænd
43.515 (47,6)
Kvinder
47.903 (52,4)
Total (N)
91.418
24/10/14 10.47
36 ◆ Klinisk Sygepleje ∙ 28. årgang ∙ Nr. 4 ∙ 2014
Diskussion af fund
Sundhedsloven og den danske kvalitetsmodel
har visioner om et ensartet sundhedsvæsen
med behandling af høj kvalitet. Til trods for
dette er implementering af kliniske retningslinjer ikke lovpligtigt, og det er dermed op til
den enkelte afdeling at vurdere og prioritere,
hvorvidt de ønsker at anvende den foreliggende evidens (16).
I forhold til metodevalg findes der regionale afvigelser, hvor rektalmåling overvejende
anvendes som førstevalg i Jylland, hvorimod
øremåling overvejende anvendes som førstevalgsmetode på Sjælland (9). Det har ikke
været muligt at finde årsagerne til disse afvigelser, og det må dermed konstateres, at der
er behov for yderligere forskning på området.
Foretrukne målemetode
I undersøgelsen er patienter adspurgt, hvilken målemetode de ønsker anvendt ved temperaturmåling. Der viser sig en klar tendens
til, at patienter foretrækker rektalmåling, og
der er dermed kongruens imellem den foreliggende evidens (4) samt patienternes ønske
om målemetode, som fremgår af indeværende
undersøgelse. Det må altså betyde, at såfremt
vi ønsker at argumentere ud fra, hvad patienterne ønsker, bør rektalmåling anvendes.
Undersøgelsen viser desuden, at patienterne (98,6%) er klar over, at rektalmåling giver
et mere præcist resultat end øremåling. Det er
dermed værd at overveje, hvilket signal vi som
sundhedsvæsen sender, og hvilken betydning
dette har for vores troværdighed, når vi vælger
at anvende en metode, som selv patienterne
ved ikke er den mest præcise metode.
Resultatet af undersøgelsen viser, at alder
og kønsmæssige forhold ikke er afgørende i
Klinisk_Sygepleje_4-2014.indd 36
forhold til foretrukne målmetode. Det kan formodes, at årsagen til, at patienterne uanset køn
og alder foretrækker rektalmåling, kan have en
sammenhæng med patienternes viden om, at
rektalmåling er mere præcis end øremåling.
Faktorer, der har betydning
i forbindelse med rektalmåling
Det viser sig, at størstedelen af respondenterne
tillagde følgende faktorer: Sygeplejerskens
køn, alder og håndtering, patientens relation
til sygeplejersken, muligheden for privatliv,
information om målingen samt rumtemperaturen, ingen eller mindre betydning i forbindelse med rektalmåling.
Det tyder på, at disse faktorer ikke kan
anvendes som argumentation mod rektalmåling som førstevalgsmetode.
Ubehag
I den nationale kliniske retningslinje angives
det, at rektalmåling, særligt i den amerikanske
litteratur, fremhæves som ubehagelig (4). Nærværende undersøgelse har vist en tendens til det
modsatte. Kun 2,8 % af respondenterne oplever rektalmåling som smertefuldt eller meget
smertefuldt, 4,2 % oplever det som grænseoverskridende eller meget grænseoverskridende, og
ligeledes har 4,2 % af respondenterne svaret, at
de oplever rektalmåling som pinligt eller meget
pinligt (Tabel 4). Dermed kan argumentet mod
anvendelse af rektal­måling ikke henledes til
patienters oplevelse af ubehag.
Videre forskning
Overordnet set har denne undersøgelse stadfæstet, at der er behov for diskussion, vurde-
24/10/14 10.47
Klinisk Sygepleje ∙ 28. årgang ∙ Nr. 4 ∙ 2014 ◆ 37
ring og prioritering af argumenter for brug
af andre metoder end rektalmåling. Ud fra
undersøgelsens resultater er det ikke muligt at
argumentere for anvendelse af andre metoder
end rektalmåling. Undersøgelsens resultater
kan hermed indgå som et aspekt i debatten
vedrørende metodevalg og fungere som argument for brug af rektalmåling som standard.
Signifikante tendenser vil kunne belyses,
såfremt undersøgelsen gennemføres i større
omfang.
For at nuancere diskussionen kunne der
gennemføres undersøgelser, der udforskede
de økonomiske gevinster, der opnås ved brug
af rektalmåling som standard.
Kvalitativ forskning ville desuden kunne
bidrage til at uddybe patientperspektivet yderligere.
Desuden kunne sygeplejerskers perspektiv
på rektalmåling belyses og inddrages i diskussionen.
Konklusion
Der findes ingen forskning om patientpræferencer i forhold til rektaltemperaturmåling,
hvilket også understøttes af den nationale kliniske retningslinje (9).
Herværende undersøgelse viser, at respondenterne foretrækker rektalmåling fremfor
øremåling. Det må hermed konkluderes, at der
er kongruens mellem anbefalingen om brugen
af rektalmåling med henvisning til den nationale kliniske retningslinje og respondenternes
præferencer i forhold til metodevalg ved temperaturmåling.
Resultatet af undersøgelsen viser, at patienternes køn og alder ikke har signifikant betyd-
Klinisk_Sygepleje_4-2014.indd 37
ning i forhold til, hvilken målemetode de
foretrækker.
De faktorer, der har størst betydning for
respondenterne i forbindelse med rektalmåling er mulighed for privatliv samt information om målingen. Overordnet set findes der
stor spredning i svarene på spørgsmålene vedrørende sygeplejerskens køn, alder og håndtering, patientens relation til sygeplejersken,
muligheden for privatliv, information om
målingen samt rumtemperaturen i forbindelse
med rektalmåling. Det er dermed ikke muligt
at identificere markante tendenser heriblandt.
Der ses en klar tendens til, at respondenterne
ikke oplever ubehag forbundet med rektal­
måling. Argumentet for at fravælge rektalmåling
til bestemmelse af kropskernetemperaturen kan
dermed ikke henledes til patienternes oplevelse
af ubehag forbundet hermed.
Overordnet konkluderes det, at argumenter
for ikke at anvende rektalmåling hverken kan
henledes til den foreliggende evidens, patienternes præferencer eller patienters oplevelser
af ubehag forbundet med rektalmåling.
Taksigelser
Tak til Institut for Sygepleje, Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet København
for økonomisk støtte og supervision, særlig tak
til lektor, cand. cur og ph.d.-stipendiat Karen
Tind Nielsen og lektor Anne Vinther Schmidt
for støtte og vejledning på bachelorprojektet.
Tak til de implicerede afdelinger for at
være imødekommende og hjælpende både i
forbindelse med pilottestning og selve spørge­
skemaundersøgelsen.
24/10/14 10.47
38 ◆ Klinisk Sygepleje ∙ 28. årgang ∙ Nr. 4 ∙ 2014
Sygeplejerske
Camilla Ejlertsen
Hvidovre Hospital
Obstetrisk afdeling 426
Kettegaard Allé 30
2650 Hvidovre
Tlf. 24 61 04 14
E-mail: [email protected]
Sygeplejerske
Jacob Rath Hansen
Gentofte Hospital
Akutklinikkens sengeafsnit F-211
Niels Andersens Vej 65
2900 Hellerup
Tlf. 28 70 64 56
E-mail: [email protected]
Referencer
1. Hansen HV, Thurah AD. Klinisk retningslinje til måling af temperatur. Sygeplejersken 2004;23:24-32.
2. Lægehåndbogen. Temperaturmåling 2010.
(Besøgt 7. oktober 2013).
3. www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/
kliniske-procedurer/generelt-og-pleje/
temperaturmaaling/
4. Wøldike PM, Smith R, Linneberg A.
Temperaturmåling. Ugeskr Læger 2008;
170(11):938-9.
5. Center for Kliniske Retningslinjer, Nationalt Clearinghouse for Sygepleje. Non-­
invasiv temperaturmåling hos voksne
(19+år) indlagte patienter 2010.(Besøgt
7.­oktober 2013). www.kliniskeretnings­linjer.dk/images/file/KR_temperaturm%C3%A5ling_101210.pdf
Klinisk_Sygepleje_4-2014.indd 38
6. Craig JV, Lancaster GA, Taylor S, Williamson PR, Smyth RL. Infrared ear thermometry compared with rectal thermometry
in children: a systematic review. The Lancet 2002;360.
7. Dodd SR, Lancaster GA, Craig JV, Smyth
RL, Williamson PR. In a systematic review,
infrared ear thermometry for fever diagnosis in children finds poor sensitivity. J
Clin Epidemiol 2006;59.
8. Nordås TG, Leiren S, Hansen KS. Can
ear temperature measurement be used
in a hospital?. Tidsskr Nor Laeegeforen
2005;20.
9. Kristensen K. Retslige rammer for kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet. I:
Mainz J et al. Kvalitetsudvikling i praksis,
1.udg. København: Munksgaard; 2011.
10. Smith R, Wøldike PM, Linneberg A. Metodevalg ved klinisk temperaturmåling på
danske hospitalsafdelinger. Ugeskr læger
2008;170/22.
11. Egerod I, Hansen GM. Evidence-based
practice among Danish cardiac nurses: a
national survey. J Adv Nurs 2004;51(5).
12. Martinsen B, Norlyk A & Dreyer P.
Patientperspektivet – en kilde til viden. 1.
udg. København: Munksgaard Danmark;
2012.
13. Boolsen MW. Spørgeskemaundersøgelser
– fra konstruktion af spørgsmål til analyse
og svar. 1. udg. København: Hans Reitzels
Forlag; 2008.
14. Lund H, Røgind H. Statistik i ord. 1. udg.
København: Munksgaard; 2004.
15. Sykepleiernes Samarbeid i Norden. Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i
Norden, 2003.(Besøgt d. 7. oktober 2013).
24/10/14 10.47
Klinisk Sygepleje ∙ 28. årgang ∙ Nr. 4 ∙ 2014 ◆ 39
16. www2.dsr.dk/dsr/upload/3/0/813/SSN_
etiske_retningslinjer.pdf
17. Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk.
Juridiske retningslinjer for indsamling af
patientdata til brug i opgaver og projekter
2013. (Besøgt 23. Oktober 2013)
18. http://kurh.dk//~/media/Subsites/Kurh/
Relevante%20dokumenter/retningslinier/
Indsamling%20af%20ptt%20data/Juridiskeretningslinjerpatientdata2013.ashx
19. Jørgensen HS. Kliniske retningslinjer,
2011. I: Mainz J et. al. Kvalitetsudvikling i
praksis. 1.udg. København: Munksgaard;
2011.
20. Birkler J. Etik i sundhedsvæsenet. København: Munksgaard; 2006.
Klinisk_Sygepleje_4-2014.indd 39
21. Carr EA, Wilmoth ML, Eliades AB, Baker
PJ, Shelestak D, Heisroth KL, et al. Comparison of Temporal Artery to Rectal
Temperature Measurements in Children
Up to 24 Months. J Pediatr Nurs; 2011.
22. Stavem K, Saxholm H, Erikksen J. Tympanic or Rectal Temperature Measurement?
A cost-minimization Analysis. Scand J
Infect Dis 2000;32:299-301.
23. Danielsen M. Finansiering og ressourcefordeling. I: Danielsen M. Sundheds­
væsenet på tværs – opgaver, organisation
og regulering. Århus: Århus Academica;
2009.
24/10/14 10.47