14 Indland NORDJYSKE Stiftstidende Lørdag 1. oktober 2011 Lindenborg Avlsgård omlagde i 2007 driften ved etablering af et jagtvæsen. Råvildtet nyder også de tilsåede små arealer med meterhøje majsplanter. Majsen bliver senere her i efteråret høstet og knust som foder på jorden til vildtet. Nye levesteder for vildtet regelsæt: Lindenborg Gods har anlagt adskillige naturoaser til opdrættet fuglevildt udsat til jagt Af Ole Jensen og Michael Koch (foto) [email protected] LINDENBORG: Med udsætning af 4.000 opdrættede fasaner på Lindenborg Gods har de jægere, der via jagtselskaber har købt adgang til at deltage i dagsjagter på godset ved starten på jagtsæsonen for fasankokke i dag næsten 100 procent garanti for nedlagt bytte. - De mange fasaner er nogle, vi har købt som daggamle kyllinger omkring 1. maj. Efter to uger bliver de flyttet udenfor og opdrættet i store mobile volierer på en græsmark tæt på Lindenborg Avlsgård. I slutningen af juli bliver de udsat på et 570 hektar stort blandet areal tæt på godset med både skov, eng og marker, forklarer skytte Niels Grænge Jørgensen. Nyt regelsæt for levesteder Han blev ansat som skytte på Lindenborg Gods for knap fire år siden i 2008 efter en fortid på godser på Lolland. - Samme år begyndte godset at opdrætte fasaner til udsætning til jagt. Det drejer sig årligt om 4.000 fugle, så vi opfylder kravet om maksimalt syv styk per hektar. Men et nyt regelsæt betød, at vi til gengæld skulle udarbejde en biotopplan i form af anlæg af nye levesteder for vildtet, der fysisk skulle være færdiganlagt i 2010, påpeger Niels Grænge Jørgensen. Baggrunden for at opdrætte fasaner var ifølge skytten, at en mangeårig bortforpagtning af jagten på det 570 hektar store areal tæt på godset ophørte i 2007. Samme år blev driften af Lindenborg Avlsgård omlagt ved etablering af et jagtvæsen. - Tidligere frem til 1984 opdrættede godsets daværende skytte også fasaner til udsætning, og for mit eget vedkommende er jeg næsten opvokset med opdræt af fa- saner på godserne på Lolland, tilføjer han. Rent praktisk har godsets egne ansatte anlagt de nye levesteder eller biotoper rundt på det 570 hektar store område. Det drejer sig både om fritlægning af rørlagt vandløb, fældning af små remiser med ældre sitkagraner, så underskoven med planter og buske bedre kan vokse som skjul og madsteder for vildtet. - Flere af læbælterne er også blevet udvidet med tre rækker buske, og andre steder er der etableret nye læhegn. Det er nemlig utroligt vigtigt, at vildtet kan skjule sig undervejs for deres fjender, når de passerer store åbne arealer, pointerer Niels Grænge Jørgensen. Regelsættet i forbindelse med udsætning af fuglevildt kræver ifølge skytten blandt andet, at de udplantede buske inklusiv bærbuske og planter alle skal være hjemmehørende arter. - Og de nye tiltag skal ikke blot fungere som levesteder for vildtet, men også for forskellige arter af insekter som føde for fuglevildtet. Rundt omkring har vi også tilsået mindre arealer med majs, som vi her i efteråret høster og knuser som føde for vildtet på jorden. Og for harernes vedkommende slår vi gennem hele sommeren regelmæssigt nogle græsbræmmer, så de har adgang til friske græsskud, påpeger Niels Grænge Jørgensen. Jagt skaber økonomi i projekt Lindenborg Gods har siden 2008 anlagt de krævede nye levesteder uden nogen form for økonomisk støtte udefra. - Til gengæld arrangerer vi seks syv store dagsjagter på fuglevildt gennem jagtsæsonen for jægere i jagtselskaber fra hele landet. Det er med til at skabe økonomisk balance i fasanopdrættet og de løbende anlæg af biotoperne. De mange opdrættede fasaner har gået frit omkring på avlsgårdens arealer siden slutningen af juli. Nogle steder er de stadig i selskab med skrukhønsene fra deres volieretid. Nøje kortlægning af vildt og natur Af Ole Jensen [email protected] LINDENBORG: Lindenborg Gods har dokumentation for, at anlæg af de nye levesteder for vildtet har haft en positiv betydning for bestanden af de forskellige arter. - Siden starten på projektet i 2008 har godset haft Dansk Jagtakademi til at udarbejde en årlig teknisk rapport med angivelse af naturtilstanden og antallet af udvalgte dyrearter på de area- ler på det 570 hektar store område, der er stærkest påvirket af ændringer i driften. - Det drejer sig om ræve, agerhøns, råvildt og harer. Optællingerne viser klart, at der siden 2008 generelt er en markant fremgang. Eksempelvis med hensyn til bestanden af harer, hvor der ved de første natoptællinger kun blev registreret en enkelt, mens der i fjor var hele 19 harer, forklarer Niels Grænge Jørgensen. Projektet er gennemført i samarbejde med godset og Foreningen af Danske Herregårdsjægere, der har finansieret kortlægningen. Af de cirka 4.000 udsatte fasaner bliver omkring en tredjedel nedlagt af jægere. Bekæmpelse af rovdyr vigtigt Som skytte understreger han igen og igen nødvendigheden af også at bekæmpe de forskellige rovdyr på godsets arealer. - Ellers nytter det slet ikke noget at anlægge særlige levesteder for vildtet. Med rovdyr mener jeg både ræve, som vi med regelsættet har fået udvidet regulering på, husskader og gråkrager, der både kan finde på at tage fugleæg, fasankyllinger og harekillinger, bemærker han. Efter planen vil Lindenborg fortsætte med vildtoptællingen endnu et par år. Og anlæg af nye levesteder for vildtet er ikke færdig. - Nej, vi har også planer om på sigt blandt andet at etablere nogle vandhuller til vildtet, tilføjer Niels Grænge Jørgensen. Events Brug en aften på et bagekursus, hvor du kan smage lækre, sunde boller og nybagt svedjerugbrød. Du får tilmed din egen skønne dej med hjem, så duften af brusebadsboller kan brede sig i dit eget køkken. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende lørdag 8. oktober