Ølmarineret vildsvin m/ølsauce

Internationalt Center for Forskning i Økologisk
Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS)
Opsamling af ideer til forskning og udvikling for økologisk jordbrug
Opsamlingen er foregået på diverse møder, se tabel
Møde (titel)
InteressentFagområ- Arrangruppe
de
gør
ØL Frugt og Grønt Frugt og grønt Frugt og
ØL
prod.
grønt
Økologisk svinePrimærSvin
VSP,
produktion – hvor producenter
Friland,
er vi, hvor vil vi
L&F
hen?
Økologi, ØL
ØL Planteavl
PlanteavlsPlanteavl
ØL
prod.
ØL Kødkvæg
KødkvægsKødkvæg
ØL
prod.
ØL Mælk
Mælkeprod.
Mælk
ØL
Fordobling af
Bredt
Bredt
VfL &
økologien
L&F
Dato
Sted
Deltagere (erhverv)
Kode i tabel
10.1.12
Århus
Udvalg
Frugt
PK/ICROFS
repræsentanter
Ilse
16.17.1.12
Kolding
Svineproducenter
Svin
Ilse
17.1.12
Århus
Udvalg
Planteavl
Ilse
17.1.12
Århus
Udvalg
Kød
Ilse
24.1.12
25.1.12
Århus
Koldkærgård
Udvalg
Bredt
Mælk
Fordobling
Inspirationsseminar – passion,
innovation og
bæredygtig kødproduktion
Virksomhedsforum for Økologi
Forarbejdningsindustri
Kød
DMRI
31.1.12
Roskilde
Industri, forskning, institutioner
DMRI
Ilse
Niels, Ilse
Ole B. Engellyst,
evt. Karen S.,
Ulla
Virksomheder
L&F
2.2.12
?
Forum
VFØ
Niels
Økologisektionen
Folkevalgte
Forarbejdning og
salg
Bredt
L&F
8.2.12
?
Udvalg
L+F
Niels
1
Møde (titel)
Økologisk Landsforenings generalforsamling
Videncenter for
Landbrug, økologisektionen
Interessentgruppe
Producenter,
forarbejdn.,
forbrugere
m.fl.
Konsulenter
Fagområde
Bredt
Arrangør
ØL
Bredt
VFL
Myndigheder
Forskere
Dato
Sted
Deltagere (erhverv)
Kode i tabel
3.3.12
Svendborg
ØL (generalforsamling)
ØL
PK/ICROFS
repræsentanter
Niels, Lizzie?
Michael Tersbøl,
andre?
VFL
Ole B.E.
MST, NST, Lejre
Michael Svane
forskere
Ilse m.fl.
Skejby
ICROFS
Bredt
ICROFS
Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Naturerhvervsstyrelsen,
Forsknings- og Innovationsstyrelsen,
Kommuner (Lejre kommune, ØL’s omlægningskommuner, klimakommuner)
KU-Life
Overordnede emner
Ideer/problemer/forslag
1. Nye højværdiprodukter
Kvalitet – generelt
Udvikling af nye højværdiprodukter
Økologisk landbrug skal kunne forsyne forbrugerne med alle deres fødevarer
Dokumentation af kvalitetsforskelle
Differentiering af vegetabilske højværdiprodukter fra bæredygtige økologiske dyrkningssystemer
Differentiering af økologiske fødevarers kvalitet
Kød og animalske produkter
Kvalitetsparametre for kødet – har det nogen indholdsstoffer fordi dyrene går på græs i stedet for at få
kraftfoder?
Fedtmarmorering – hvordan opnås den bedste kvalitet? Racer, alder, fodring, stude
1. Nye højværdiprodukter
Hører også
til nr.
Stammer fra
(kode)
planteavl
mælk
fordobling
F63
F4
Kød
Overordnede emner
1. Nye højværdiprodukter
1. Nye højværdiprodukter
2. Skånsom forarbejdning
Ideer/problemer/forslag
Hører også
til nr.
Økologisk mælk og kød koster mere, men forbrugeren får noget for pengene. Men det ville være rart,
hvis de fik endnu mere. Hvad kan man gøre for at forbedre kvaliteten?
CLA og sundhed – er der nogle klare effekter? Er økologisk mælk godt mod kræft? Kan man undgå mæl- 5a
keallergi ved at drikke økologisk eller ubehandlet mælk?
Planteprodukter
Dansk korn af super kvalitet. Se evt. på håndteringen.
2
Ny Nordisk Mad – find en måde at udnytte ukrudtet på – det må da kunne spises (se Tolderlundmanden)
Viden om sorter – også for forbrugeren
Kvalitet som vin!
Fermentering af lokalt dyrkede fodermidler:
11, 12
Hvede, Ærter, Hestebønner og lign.
Hvordan får vi øget forbruget af økologisk brød?
Potentialet for udvikling af nye nicheproduktioner inden for planteområdet, herunder anvendelse af
naturligt forekommende danske plantearter
Andet
Certificering og dokumentation af højværdiprodukter med lokalt/regionalt præg
Mikroprocessering / lokal produktion
Udvikling af IKT-værktøj til optimeret Supply Chain Management i økologi
Økologiske regionale typeprodukter
Udvikling af forretningsmodeller for økologiske terroir-produkter
Emballage m.m.
Mange økologiske produkter er pakket i mindre pakkestørrelser, måske for at få det til at se ud som om
merprisen er mindre end den faktisk er. Men der er behov for også at kunne købe økologi i større pakninger – og det kan måske være med til at reducere prisen?
Hvordan sikres at de gode produkter fortsat er gode, når de ligger i butikkerne?
Emballage – økologi i indpakning, konventionelt i løs vægt
Stammer fra
(kode)
mælk
mælk
planteavl
mælk
fordobling
ØL_27
F46
F67
VFL
F17
F38
F59
mælk
fordobling
fordobling
Overordnede emner
Ideer/problemer/forslag
3. Økologi plus: Målrettet
udvikling til natur- og miljøbeskyttelse
Økologi som redskab
Hører også
til nr.
Økologi som redskab til at nå klima, miljø og naturbeskyttelsesmål
Hvor gør økologien en forskel? Arealbenyttelse, naturbeskyttelse, fredede områder, drikkevandsområder
Samtænkning og heloptimering af hele den økologiske bedrift til at imødekomme samfundets behov for
både fødevarer og øko-serviceydelser
Økologisk jordbrug – et bæredygtigt multifunktionelt landbrug. Undersøgelse af hvordan produktions- 6
fællesskaber kan bidrage til et bæredygtigt landbrug, f.eks. defineret ved CO2-neutralitet, større biodiversitet, rent drikkevand mv.
Økologi har potentiale som tværgående miljø-virkemiddel, da økologien byder på løsninger i forhold til
f.eks. næringsstoftab, pesticider og dyrevelfærd. I lovgivningens øjemed bliver økologisk produktion
vurderet på enkelte og specifikke forhold.
Der mangler et redskab, der kan vurdere værdien af økologisk produktion som helhed. Der kan f.eks.
inddrages konkrete bedrifter beliggende i udpegede områder som cases for miljø og økologigevinster
over hele linjen.
Et vurderingsværktøj vil hjælpe myndighederne i lovgivningsarbejdet.
Analyser – danske såvel som udenlandske - gennemført de sidste 2-3 årtier har tidligere vist, at økolo- 5
gisk jordbrug understøtter biodiversiteten langt bedre end konventionelt jordbrug.
Der er – relateret til danske forhold - behov for en opdateret analyse og sammenstilling af effekten på
biodiversiteten i landbrugslandet af økologisk jordbrugsdrift i forhold til sammenlignelig konventionel
jordbrugsdrift.
En sådan opdateret dokumentation kan baseres på eksisterende kilder og i fornødent omfang eventuelt
også gennem tilvejebringelse af ny viden om fordele og ulemper af økologisk jordbrug i forhold til biodiversitet.
Analysen bør omfatte effekter på såvel naturtyper, herunder potentialer for naturpleje som en naturlig
del af driften, som vilde plante- og dyrearter.
[biodiversitet omfatter: økosystemer og økosystemtjenester, arter og gener]
Quantifying sustainability in organic farming
Bæredygtighedscheck på bedriftsniveau
Økologien i krydsfelt mellem samfundsøkonomiske målsætninger og bæredygtig udvikling
Miljø/ressource-økonomiske assessments af globale "værdi"kæder
Stammer fra
(kode)
fordobling
fordobling
VFL
Lejre
L+F1
NST
F5
F15
F61
F66
Overordnede emner
Ideer/problemer/forslag
3. Økologi plus: Målrettet
udvikling til natur- og miljøbeskyttelse
Mere natur
3. Økologi plus: Målrettet
udvikling til natur- og miljøbeskyttelse
Hører også
til nr.
Stammer fra
(kode)
Naturpleje med græssende dyr – systematiseret brug af dyrehold i stedet for afslåning
Mere natur i markerne – urter i græsmarker, hvede/majs med mere ”natur”. Rækkeafgrøder i blanding
Biodiversitet vha. komplekse produktionssystemer
Samspil mellem dyrkning og øvrig natur
o Pløje/harvetidspunktet og metodevalg: Betydning for edderkoppers udbredelse o.l.
o Forbedring af forholdene for nyttedyrene
o Dokumentation for at økologi øger biodiversitet
Naturindeks
Næringsstofhusholdning
Undersøgelse af frøbankens størrelse og sammensætning under forskellige dyrknings- og jordbundsforhold med henblik på udarbejdelse af strategier for optimal forvaltning af frøbanken, herunder bevarelse
af områder med høj biodiversitet
The robustness of ecosystem services in face of global change
Recirkulering
Kød
Fordobling
VFL
Kombination af økologisk produktion og drikkevandsbeskyttelse i bynære områder – gerne kombineret
med recirkulation af næringsstoffer fra byerne
Tilbageførsel af næringsstoffer fra byerne.
7
Cirkulering af næringsstoffer by-land
Fosformangel
Kvaliteten af bioaffald – især fra husholdninger
Afgrødevalg – egnet til grønsager + brødkorn
En overordnet samfundsmodel til, hvordan vi laver et bæredygtigt kredsløb, hvor alle samfundets næringsstoffer recirkuleres. Og hvor vand og andre knappe ressourcer anvendes bæredygtigt.
Recirkulering af næringsstoffer fra husholdninger (bedre sortering i de enkelte husstande, bedre genanvendelsessystemer).
Fordobling
Udvikling af enkelt system til kompostering fra storkøkkener:
gødning til landbruget
hygiejne
F10
F41
ØL_7
ØL_36
Overordnede emner
Ideer/problemer/forslag
Hører også
til nr.
Hvordan bliver lukkede bæredygtige kredsløb praktisk mulig og økonomisk robuste?
Stammer fra
(kode)
ØL_32
Recirkulation af næringsstoffer fra DAKA – men hvad er der i? Og hvad med at udnytte byslam?
Recirkulering af næringsstoffer fra byerne og industrien
Undgå skadelige stoffer
Optimere samfundets stofstrømme i et økologisk perspektiv
Teknologierne udvikles under hensyn til økologernes krav
Forskningsbaseret beslutning om gødningsformer kan anvendes i økologien ud fra deres oprindelse eller ud fra deres renhed.
Algeproduktion
Effektiv udnyttelse af:
o Næringsstoffer
Energi
Øget afsætning kræver recirkulering af fosfor og kalium fra by til land
mælk
VFL
Udnytte den offentlige omlægning til at dokumentere økologiske omlægningseffekter på folkesundhed
og klima.
Mindre kød, flere friske lowtec grønsager, frugt i sæson og mindre madspild (de vigtigste omlægningsprincipper) giver mindre CO2 og bedre ernæring.
Undersøge gabet mellem kantiner og små producenter
6
Tættere samarbejde mellem producent og forbruger
Ud af nichen se økologien som en del af større systemer. By/land, social ansvarlighed
Bredere samfundsændring.
Videreudvikling af økologien tankeændring
Landbrug, men social-økonomiske virksomheder
Tilbyde flere funktioner med økologien, recirkulering samfundsansvar
ØL_30
F70
3a. Udvikling af økologien,
regler og bredere samfundshensyn
ØL_8
ØL_21
Overordnede emner
Ideer/problemer/forslag
Hører også
til nr.
Dynamisk regeludvikling.
Hvordan får vi regler, der kan medvirke til udvikling?
Økologisk udvikling er dynamisk – mens regler er begrænsende.
Det tager lang tid at implementere nye tiltag.
Vi skal fastholde troværdighed samtidig med, at økologisk produktion kan udvikle sig.
Øko-kommuner – har de/øko større potentiale end vi tror?
Hvordan kan kommuner i højere grad blive øko-vækst-lokomotiver?
Kan økologi løse flere problemer for samfundet/kommunerne?
Fx beskæftige svage unge, udviklingshæmmede, førtidspensionister …
Idékatalog, der giver retning for fremtidige økologiske produktioner.
Give den enkelte landmand inspiration til at træffe innovative valg se muligheder i sin produktion.
Undersøgelse af politiske barrierer for udvikling af økologi/små producenter, f.eks.:
fødevarekontrol
fedt og afgift
indkøbsordninger
øko-kontrol
m.m.
Stammer fra
(kode)
ØL_18
ØL_17
6
ØL_15
ØL_10
4. Klimahensyn og energiproduktion
Klimavenlig økologisk produktion
Økonomisk realistiske modeller for klimavenlig økologisk produktion (20 % kløvergræs – bioafgasning af kløvergræs og husdyrgødning – nedfældning af biogylle i alle afgrøder (evt. splitgødskning) – rækkedyrkning – tidlig høst – efterafgrøder).
Mål: Høj udnyttelse af kvælstof – lille udslip af metan – humusopbygning - høje udbytter
(Omfang af animalsk produktion??)
Klimaforandringers konsekvens for økologisk jordbrug
VFL
Overordnede emner
Ideer/problemer/forslag
4. Klimahensyn og energiproduktion
Husdyr
Et klimaeffektivt økologisk husdyrbrug
reintroduktion af methanotrofe bakterier
forlænget laktation i kvægbruget
kulstoroptimering – græsdrift
Hører også
til nr.
Stammer fra
(kode)
11
ØL_37
Drøvtyggere udleder store mængder methan.
Den lavere produktivitet i øko. belaster klimaet yderligere
Øko. skal selv være bedre end konv. – også per kg
4. Klimahensyn og enegiproduktion
Oksekød har en negativ klang i forbindelse med klima – men er det indregnet, at der dyrkes kløvergræs,
C-binding i jorden, græsdyrkning, gødningens indflydelse på øgede udbytter – det hele bør tages med i
beregningerne.
Muligheder for at reducere metanemission via fodring
Stude kontra ammekøer
Kød
Er det muligt for en kvægejendom at være selvforsynende med el?
CO2-regnskab og energibalance – hvad er opnåeligt (på en kvægejendom) UDEN en vindmølle?
mælk
mælk
Kød
11
Planteproduktion
Kulstoftab – er det muligt at dyrke økologisk pløjefrit – hvad med problemer med rodukrudt? Hvordan
sås grøngødningsafgrøder?
Evt. reduceret jordbearbejdning – men stadig rodukrudtsbekæmpelse som problemet
Klimaforandringerne – hvilken indflydelse får øget nedbør og andre forhold på dyrkningen af frugt, bær
og grønt? Hvad kan man gøre for at forebygge skader – f.eks. kulturtekniske tiltag?
planteavl
Frugt
Overordnede emner
Ideer/problemer/forslag
4. Klimahensyn og energiproduktion
Biogas, bioenergi m.m.
Hører også
til nr.
Økologi i en bæredygtig energiforsyning
Energiteknologier, der passer sammen med økologisk produktion (f.eks. biogas og pyrolyse).
Samtidig optimering af økologisk produktion og energi.
Afbalanceret anvendelse af plantebiomasser til energiformål (fødevare/humus/energi)
Hvordan kan vedvarende græs udnyttes, uden biogas
Biogas/bioethanol og gødning
Brug af komposteringsvarme og CO2 til opvarmning og CO2 gødskning i drivhuse
Samarbejde mellem frilandsproduktion og væksthus – produktion af biogas, inkluder afklip/afpuds fra 6 og 10
”miljøjorde”, giv gylle og varme = CO2-netralt væksthus og høj kvalitets gødning. Se på hvordan forskellige typer input fungerer som biogas. Mindre udvaskning og mindre NH4-fordampning.
Solvarme til korntørring
Økologisk landbrug i den biobaserede økonomi
Biomassebaseret energi i økologisk landbrug. Produktion og konvertering
Recycling af næringsstoffer fra husdyr og off-farm ressorucer til plantesystemer via produktion af bioenergi
5. Dokumentation og nye
former for forbrugerinddragelse
Stammer fra
(kode)
VFL
Planteavl
Planteavl
LMJ
frugt
Planteavl
F8
F18
F2
Afsætning m.m.
Detailleddet skal synliggøre de økologiske varer, så de ikke står spredt rundt i butikken.
Er der nogen muligheder for at afsætte mælk direkte til forbrugerne? F.eks. ubehandlet staldmælk
(man gør det i Tyskland)
Sundhed i relation til øget afsætning – med fokus på gode historier om sundhed og livskvalitet. Hvad
skal der til for at øge afsætningen af økologiske fødevarer? Og er der nye tendenser med ”-frie” produkter på vej, som økologien kan udnytte?
mælk
mælk
5a
VFØ1
Overordnede emner
Ideer/problemer/forslag
Fremtidig øko købsadfærd hos nuværende unge forbrugere.
De nuværende unge forbrugere er vokset op med økologiske fødevarer, men hvordan vil de agere når
de bliver ældre mht. køb af økologi – og hvad skal der til for at få disse forbrugere til at synes økologien
fortsat er spændende, når nyhedsværdien er væk.
Og hvilke varesegmenter vil de nuværende unge efterspørge fremover.
Forbrugerne på eksportdestinationer – hvordan vil det være muligt at øge afsætningen til de udenlandske forbrugere, herunder hvilke produkter foretrækkes og har forbrugerne samme motiver til køb af
økologiske fødevarer som i DK?
Tættere reaktioner mellem forbruger og produktion.
Hvordan får man delagtiggjort forbrugeren i landbruge?
Landbrugsandele (forbrugeren har aktier/ejerandel i lokalt landbrug)
Forpligtet samarbejde.
Man skal betale en merpris for økologiske varer
Hvorfor
Hvor ligger flaskehalsene for afsætning (prisen er absolut ikke for høj)
Fordele og ulemper ved forskellige afsætningsstrukturer Hvad kan man ellers gøre? end det
mainstream detailkædesalg
Centraliseret distribution forhindrer forbrugernes tilknytning til enkeltprodukter/mejeri etc.
Hvordan påvirker direkte afsætning for brugernes adfærd, holdninger og forbrug
Andelen af økologi
sundhed
Forbrugere, køkkenarbejdere. Vi skal have omlagt nogle flere forbrugere
.
Øget forskning i markedsrelationer og forbrugerpræference både nationalt og på eksportmarkederne.
Forbrugerstudier på eksportmarkederne for at målrette produktionen og understøtte eksporten.
Individual expansion of organic purchase across food categories and consumption occasions
Organic consumers price perceptions and price behavior – between quality cue search and deal hunting?
The "battle of logos": How saliency of national logo vs. the EU organic logo affects attention and choice
of Danish organic products in the domestic and EU markets
Betydningen af Danmarks omdømme som "grøn" og troværdig for eksporten af økologiske fødevarer
In good times as in bad: Understanding and building consumer loyalty towards organic food
Hører også
til nr.
Stammer fra
(kode)
VFØ3
VFØ4
(6)
ØL_38
ØL_22
ØL_9
ØL_3
L+F2
F27
F28
F29
F30
F31
Overordnede emner
5. Dokumentation og nye
former for forbrugerinddragelse
Ideer/problemer/forslag
Hvordan kan synergi mellem videnskabelig og local praksisrelateret viden bringes I spil og udnyttes på
nye måder for at skabe mere vækst, troværdighed og robuste landbrugs- og fødevaresystemer?
Regional model for markedsdreven økologi
Nye modeller for økologiske producent-forbruger fællesskaber
Etablering af torværdighed og tillid til økologiske produkter gennem sporbarhed
Forskningsmæssig platform for at integrere anvendelse af regionale økologiske fødevarer
Andet
Afelitisering af økologi, så det bliver en folkesag og ikke kun for "eliten" (de højtuddannede) i forhold til
at vælge en uddannelse som økologisk landmand.
Undersøg hvilke barrierer, der er for at økologi bliver anerkendt af den brede befolkning – (alle forbrugersegmenter).
Oplevelsesøkonomi som indtjeningsgrundlag for økologiske bedrifter
5. Dokumentation og nye
former for forbrugerinddragelse
Hører også
til nr.
Stammer fra
(kode)
F53
F56
F58
F60
F65
ØL_20
VFL
Tværfaglig forskning ud over landegrænser for at afdække komplekse forhold yderligere for reel bæredygtighed
For at kalde honning økologisk, skal der være 3 km til ikke-økologiske marker, så i praksis er det kun på
øer, det kan lade sig gøre i Danmark. Men er reglerne anderledes i resten af EU, og i så fald, hvorfor?
Finder man pesticider i konventionel honning – kan man i så fald teste, om der er pesticidrester i den
økologiske. Eller er der andre forskelle, man kan måle?
5a. Sundhed
ØL_38
Human sundhed og produkter
Udvikle produkter med særlige sundhedsfortrin
Økologiske produkter som altid mest sunde valg
VFL
Kød
Overordnede emner
Ideer/problemer/forslag
Hører også
til nr.
Det kunne være interessant at undersøge, om det at leve af (arbejde/leve af øko-livsstil) med økologi
(producent, indirekte, bevidst forbruger) har indflydelse på det enkelte menneskes mestringsevne
Målt på f.eks.
- livsstilssygdomme
- stress/udbrændthed
- psykisk sygdom
Er økologiske spisekartofler sundere?
Sundhed og økologi – kan sundhedsdimensionen udvikles i produkterne?
Har økologiske mad en særlig sundhedsprofil?
Er økologiske fødevarer, økologiske kost og økologisk livsstil sundhedsfremmende?
Kan sorter og racer, der er bedre egnede til økologiske produktions, påvirke den økologiske sundhedsprofil positivt?
Kan et aktivt valg af sorter, racer, foderstoffer, græsning hhv. dyrkningsmetoder mv. bidrage til fødevarer med højere indhold af gavnlige komponenter?
vurdere om økologisk produktion udgør en sundhedsmæssig fordel for forbrugerne
Interaktion mellem fødevarebårne sygdomsrisici og produktions- og distributionssystemer – nye måder
at imødekomme de mangeartede udfordringer
Stammer fra
(kode)
ØL_1
mælk
L+F3
F23
F43
6. Nye attraktive bedriftsformer og samarbejde
Etablering af et netværk for (små) producenter af økologisk kød og kødprodukter
11, 12
Storskala producentsamarbejde (Matrix / ny andelsbevægelse)
Nye organisationsformer mellem landbrug, forarbejdningsindustri og turismeerhverv for at kunne
imødekomme en stigende varieret efterspørgsel som resultat af en omfattende omlægningsbølge
Hvordan kan man bryde den nuværende traditionelle måde at tænke landbrugsenheder på – både øko.
og konv.
Afdækning af strukturelle barrierer
Afdækning af sociologiske barrierer
Skabelse af nye modeller og fremtidsbilleder
eksperimentalzoner for både fødevarer og forarbejdning
Metoder til modeller samarbejdsformer og systemer set fra et ledelses management synspunkt.
Udvikling af metoder til kombination af mindre produktioner eks. frugt, grise, energi – set ud fra et
smart synspunkt tilpasse til små systemer
DMRI 3
VFL
Lejre
ØL_29
Overordnede emner
Ideer/problemer/forslag
Hører også
til nr.
Identificering af forskellige ejerformer. Herunder også helt eller delvist forbrugerejede (CSA osv.)
Tættere relation mellem producent og forbruger. Større forbrugerloyalitet. Fordeling af ansvar. Fælles
om udviklingsstrategier.
Ejerformer! og bedriftsstruktur.
Håndværksmæssig kontra industri.
Hvilke former vil være robuste
1. For tiltrækning af unge
2. Give liv på landet
En troværdig madforsyning
Hvordan ser fremtiden ud for multilandbruget (det blandede landbrug)?
Er det økologiske multilandbrug økonomisk robust?
Har multilandbruget særlig værdi for den økologiske produktion og reelt potentiale i dag?
Hvilke tiltag kan, om nødvendigt, understøtte multilandbruget?
Multilandbrug på tværs af bedrifter?
Bedre udnyttelse af og mere mangfoldige sædskifter og bedre ressourceudnyttelse via producentsammenslutninger?
Øget værdisætning af lokale og regionale fødevaresystemer?
Fokus på mere lukkede systemer med lokalt forbrug.
Nyere ejerskabsformer – interessenter ind som medejere uden at det b liver helt uoverskueligt?
7. Robust Planteproduktion
Sædskifte, jordkvalitet m.m.
Robust planteproduktion giver bæredygtighed via et godt output fra de givne ressourcer
Robuste sædskifter, der tager hensyn til ukrudtsbekæmpelse, gødskning og sygdomsforebyggelse kom- 13
bination af forskellige metoder.
Gaps mellem viden og handling.
Hvilke forhindringer er der for at kunne implementere viden vi har?
Stammer fra
(kode)
ØL_16
ØL_14
L+F4
Planteavl
ØL_23
Overordnede emner
Ideer/problemer/forslag
Aerob håndtering fra jord til bord.
(Gødning, foder, fødevarer)
Tørring/kompostering
Forskningen er koncentreret og fokuseret på anerob håndtering fra jord til bord.
(Gylle, biogas, ensilage)
Robusthed ved at gøde jorden og ikke planterne, stor kulstoflagring, stor vandbinding, bevare de oprindelige stoffer.
Mulig brydning af smittekæder og nedbrydning af dioxin.
Udvikling/evaluation af dyrkningssystemer. Med fokus på jordkvalitet!
Hvordan bevare + forbedre jordens egenskaber mht. fysiske, kemiske, biologiske sammensætning?
7. Robust Planteproduktion
Hører også
til nr.
Stammer fra
(kode)
ØL_4
ØL_35
High Biomass Cropping Systems – a Hypothesis for Research in Organic Farming
Intelligent jordbehandling
Bedre udnyttelse af den samlede solindstråling til værdifuld biomasseproduktion på de økologiske arealer gennem diversificeret arealanvendelse og nye anvendelsesmetoder for biomassen
Øget økologisk planteproduktion ved optimering af jordkvaliteten og brug af ny avanceret markteknologi
Facts og fiktion om udbytter, produktivitet og flaskehalse i den økologiske planteproduktion - gårdstudier med nye metoder og mål
Nye sædskifter, der fremmer plantetilgængeligheden af jordens næringsstoffer
Development of indicators of ecosystem health, soil health and disease suppression for organic growers
Næringsstoffer
Hvad sker der med kalium i forbindelse med udfasning af konventionel gødning?
Mere viden om hvordan grøngødning kan udnyttes som alternativ til konv. gylle, og hvordan det skal
indgå i sædskiftet.
F1
F12
F32
P og K-mangel! Kan det løses ved recirkulation? Kræver i hvert fald hygiejnisering. Er der andre kilder?
NPK-forsyning uden konv. gylle. Kan slam udnyttes?
Udnyttelse af grøngødning som gødning på egen bedrift – opbevaring og udbringning
Planteavl
Fosforressourcer – større (bundet) indhold i jorden end hidtil antaget?
Afgrøder med god P-optagelighed, som kan gøre P mere tilgængelig.
ØL_38
F40
F42
F49
F72
Kød
Kød
Planteavl
Overordnede emner
7. Robust Planteproduktion
Ideer/problemer/forslag
Rodvækst af grønsager og kompostering. Kvalitet og jordfrugtbarhed. Der mangler viden om kompostering samt om effekten af kompost som næringsmiddel. Hvordan indvirker komposten på jordens frugtbarhed – og har det afledte effekter på kvaliteten?
Udvikling af et økologisk kredsløb der ved brug af alger og hønsegødning/svinegylle vil bidrage til udviklingen af et effektivt, bæredygtigt og konkurrencedygtigt grønt landbrug
Anvendelse af stabilt kulstor (biochar) til at fremme næringsstofudnyttelse, kulstoflagring og frugtbarhed i økologisk jordbrug
Nye organiske gødninger og muligheder for innovativ recirkulering af næringsstoffer
Kortlægning af ernæringstilstanden i nutidens økologiske afgrøder med henblik på at imødegå fremtidens væsentlig større udfordringer på en velforberedt og gennemtænkt måde
Increased natural recirculation of plant nutrients for a sustainable production of organic high-value
crops
Sortsforskelle i tidlig rodvækst og næringsstofudnyttelse
Mikroorganismer og skadedyr
Er der potentiale i større kendskab til og brug af mikroorganismer i planteproduktionen?
Kan mikroorganismer i højere grad bidrage til bedre næringsstofoptag og bekæmpelse af sygdomme og
skadegørere på de økologiske bedrifter?
Kan økologerne via justeringer i sædskifte optimere forekomsten af plantegavnlige mikroorganismer?
Brug af mikroorganismer, der muliggør planternes optag af hårdtbundet fosfor.
For såvel svampesygdomme som andre skadegørere ønskes overblik over forskellige mikroorganismers
potentiale.
Skadedyrsbekæmpelse
- via teknologi og indgående kendskab til skadedyrenes biologi (Lus i hestebønne, Glimmerbøsser, Rapsjordlopper, Kløversnudebiller…)
Use of Disease inhibiting growing media to reduce disease attack in organic crops
Development of modern bio-pesticides as a curative disease control strategy for organic farming systems
Diagnostic, characterization and control of plant pathogens particularly occurring in organic grown
crops
Development of seed testing tests for organic seed
Hører også
til nr.
Stammer fra
(kode)
Frugt
F25
F45
F47
F48
F62
F75
L+F5
VFL
F69
F71
F73
F74
Overordnede emner
Ideer/problemer/forslag
7. Robust Planteproduktion
Ukrudt
Ukrudtskontrol
Udvikling af teknologier til forebyggelse og bekæmpelse af ukrudt
o Lette maskiner med lavt tryk på jorden
o Nedsætte forbruget af brændstof og emissioner af CO2 m.m.
o Nedsætte landmandens tidsforbrug
o Begrænse megainvesteringer i store maskiner, som ødelægger landmandens økonomi
o Øge omlægning til økologi med ”rene marker” og tiltrækkende, moderne teknologi.
Stille krav om nye samarbejder mellem relevante institutioner og firmaer
Bekæmpelse af skræpper og tidsler i afgræsningsmarker, især i vedvarende græs og lige uden for stalden
Lugerobotter – let og småt – få dem ud at virke!
Ukrudtsbekæmpelse ved radrensning i korn og raps – hvad betyder det for udbyttet?
7. Robust Planteproduktion
Hører også
til nr.
Stammer fra
(kode)
VFL
Kød
planteavl
Kød
Kvikbekæmpelse i stubmark giver udvaskning, især på sandjord. Der må findes andre måder at bekæm- 3
pe kvik på end ved sort jord.
Kød
Rodukrudtsbekæmpelse – kvik, følfod, svinemælk, - der er behov for nogle færdige strategier med hvilke maskiner og metoder der VIRKER!
Planteavl
Sensorsystemer
Optimeret rodukrudtsbekæmpelse ved hjælp af luftbåren registrering og kortlægning af rodukrudtforekomster med efterfølgende målrettet og behovsbestemt bekæmpelse bl.a. ved hjælp af ny teknologi
Enkeltafgrøder
F13
F76
Det er et stort problem at dyrke majs pga. råger. Hvad kan der gøres? kan man finde noget at ”bejdse”
med? Majs er et godt foder og indgår godt i sædskiftet.
mælk
Overordnede emner
Ideer/problemer/forslag
Hører også
til nr.
Bælgplanter – selvforsyning med protein
Jordbårne sædskiftesygdomme – bedre forståelse for biologien
Samspil i sygdomsudvikling mellem arterne
Betydning af det mikrobielle liv i jorden, - herunder betydning af stabiliserende virkning af podning med kompost
Formål: Dyrkningssikkerhed – stabile udbytter – robusthed
Anvendelse af automatiserede sorteringsmetoder efter nye principper
Semi-field and high-tech-tunnel production of organic fruit and berries
Udvikling af bælgplanteproduktionen, herunder dyrkningsmetoder der sikrer høj kvalitet af såsæd og
som forbedrer udbytteniveauet
Ressource-effektivt jordbrug ved hjælp af bælgplanter
Stammer fra
(kode)
VFL
F19
F44
F68
F3
8. Økologisk sortsmateriale
gennem moderne planteforædling
Sortsudvikling af økologiske bagekartofler, da denne ikke findes i dag
VFØ2
Nedsættelse af madspild via sortsudvikling – dyrkning mv. opbevaring
Bitre kålstoffer – stokke kasseres.
"Træde" (trevlet) – blegselleri mv.
Grønsager, der ikke tåler langtidsopbevaring = råd, spild ("alle selleri rådner på lager i januar – find sorter der kan lagres til maj")
Der ligger en vidensbase i gamle landbrugssystemer, gamle husdyrracer og plantesorter, som med fordel kunne udnyttes bedre i økologiske landbrug.
Der er behov for at teste, om gamle kornsorter virkelig har bedre rodnet, eller om det bare er noget, vi
tror.
Fedtsammensætningen i æg og kød. Halmmængde i gamle kornsorter. Vi har behov for at undersøge,
hvad vi har mistet, og hvordan vi får de gode egenskaber tilbage.
Nye sunde produkter, der har egenskaber, der passer til økologisk jordbrug.
Inddrage planteforædling og husdyravl i innovationsprocessen.
Inddrage forædlingens muligheder til at løse specifikke problemer i produktionen.
Sorter der ikke er udviklet til at vokse i hydrokultur, men i jord. Rødder. Som det er nu, podes agurk og
tomat på andre arter. Også salat og peber.
ØL_31
5a
ØL_13
ØL_11
Frugt
Overordnede emner
Ideer/problemer/forslag
Stabile sorter (landsorter) af korn og proteinafgrøder, tilpasset til dyrkning i dansk klima, bedre optagelse af N, P og K, god ukrudtskonkurrenceevne, god smag, fokus på forbrugernes holdninger
Har moderne sorter mistet nogen af de ting, som gamle sorter kunne/kan? F.eks. mht til N-optagelse.
Hører også
til nr.
Stammer fra
(kode)
Planteavl
Græsmarker: persistente sorter (af rødkløver? alle arter?)
Lucerne til afgræsning – canadiske sorter?
Udvikle selektionsmarkører for frøkvalitet i byg og hvede baseret på single seed sorter
Revealing the genetic background of dynamic NUE (in barley)
Is evolutionary mass-selection in complex populations optimal to increase yield and adaptation?
Kød
Øget forskning i frugt/bær. Kan produktionen gøres økonomisk attraktiv?
Kan Investeringen forrentes?
Økologiske hjælpemidler til at afværge de værste trusler mod at producere salgbar frugt.
Nyttefauna/biologisk bekæmpelse af skadedyr, f.eks. æblehveps, og svampesygdomme.
Robotteknologien skal ud at virke!
Sortsudvikling/afprøvning – tag sorter hjem fra udlandet, undersøg gamle sorter fra Pometet. EU netværk.
Skurv – resistens (nedbrydes) kontra tolerance (holder længere)
Sundhed (antioxidanter og andet sundhedsfremmende for mennesker samt risiko for allergi) – forskelle
på sorter, dyrkningsforhold, grundstammer.
ØL_25
Lagersygdomme – detektion og monitering – brug af forebyggende sprøjtning med f.eks. gær i marken
– kun hvis det er de relevante sygdomme – er der behov for varmtvandsbehandling (før lagring) – holde
øje undervejs uden at skulle åbne lageret.
Lagersygdomme (frugt, grønt, bær) – hvordan forebygges og moniteres de
Frugt
Er naturlige planteforsvarsstoffer nøglen til en forbedret holdbarhed af økologisk frugt og grønt?
Miljøvenlige pakkeløsninger til økologisk frugt og grønt
F51
F52
F20
F21
F22
9. Øget frugt- og bærproduktion
Frugt
Frugt
Frugt
Frugt
Frugt
Frugt
Overordnede emner
Ideer/problemer/forslag
Hører også
til nr.
Stammer fra
(kode)
10. Bæredygtig væksthusproduktion
Sorter der ikke er udviklet til at vokse i hydrokultur, men i jord. Rødder. Som det er nu, podes agurk og
tomat på andre arter. Også salat og peber.
Udvaskning af næringsstoffer fra drivhus. Det vides ikke, hvor meget der udvaskes. Er det troværdigt?
Se hollandske undersøgelser.
Udvaskning af næringsstoffer fra drivhus. Det vides ikke, hvor meget der udvaskes. Er det troværdigt?
Se hollandske undersøgelser.
11. Fremtidens drøvtyggere
11. Fremtidens drøvtyggere
Frugt
Frugt
Frugt
Foder
Fodring: rødkløver til får og geder – man ”gør” det ikke i Danmark, men i andre lande gør man. Hvorfor
denne forskel?
Foder: potentialet i kløvergræs er slet ikke udnyttet – der bør forskes i sorter, blandinger og artssammensætninger, så man både får sunde køer OG sunde mennesker.
Er det muligt at fodre udelukkende med kløvergræs?
Skal der tilføres grovere fodermidler, fordi der er for meget energi i kløvergræs?
Det skal være robuste systemer
Der er mere protein i kløvergræs end i bælgsæd, men fedt er også et problem.
Problemer med manglende tilvækst af kvier på afgræsningsarealer, f.eks. lavbundsjorde. Hvordan kan
de lægges om – må de pløjes? Kan man så andre arter/sorter/blandinger, evt. iså det uden pløjning?
Skal det være sorter, der er tilpasset klimaet?
Intensiv afgræsning af vedvarende græsarealer.
Produktion af kvalitetsprotein og fedt til husdyr
Ensilering af baller i stak i stedet for som enkeltballer
Teknik til afgræsning
Identificerbart øko-ungkvægskoncept baseret på ca. etårige store malkeracetyrekalve
Avl
De dyr, der anvendes, er ikke beregnet til økologi – de er fremavlet for at få hurtig og høj tilvækst. Dyrene bør være bedre til at omsætte grovfoder
Screening af gamle husdyrracer for små drøvtyggere og svin, for at undersøge og dokumentere racernes
eventuelle egnethed for den økologiske produktion.
Kød
mælk
mælk
12
ØL_38
Planteavl
Kød
F14
F54
Kød
12
DMRI 2
Overordnede emner
Ideer/problemer/forslag
11. Fremtidens drøvtyggere
Stalde og gødning
Kompoststalde – næringsstofbalancer – flis som alternativ til halm
Alternative staldsystemer – velfærd, sygdom, levetid
Teknologi til at opkoncentrere økologisk gylle så den kan transporteres til økologiske planteavlere
11. Fremtidens drøvtyggere
11 + 12 (alle dyr)
Hører også
til nr.
Stammer fra
(kode)
4
mælk
4, 7
mælk
mælk
Alternativer til halmstrøelse (flis)
ØL_7
Udvikling af velfærdsfremmende og bæredygtige produktionssystemer
Sundhed, etik m.m.
Dilemmaet med aflivning af tyrekalve – hvad med at udnytte studeproduktion på naturarealer?
Studeproduktion – mælkeproduktion – rentabilitet (her har jeg vist ikke fået det hele med)
Øge værdien af kødet fra malkekøer, slagtesøer og høns
Dyresundhed og robusthed - Sygdomsforebyggelse i økologiske besætninger –
Via fodring
Avl
Sygdomsbehandling uden antibiotika
Økologisk mælkeproduktion i naturlig udvikling
Reduktion af klimagasser fra malkekøer
Effektiv rådgivning i økologiske besætninger
F36
Udvikling af systemer til bedre håndtering af økologisk husdyrproduktion særligt med henblik på at
minnimere ammoniakfordampning samt tab af fosfor og nitrat. Udvikling af værktøjer til beregning af
økologisk husdyrproduktions fordele og ulemper i forbindelse med en mere helhedsorienteret vurdering af bedrifterne, det gælder normtal mm. og beregning af positive faktorer, der ikke indgår i det nuværende system.
Integreret skov- og husdyrproduktion som økologisk koncept (Agroforestry) – fokus på miljø, næringsstofudnyttelse, velfærd og sunde fødevarer
mælk
12
12
DMRI 1
VFL
F11
F33
F37
3, 5
MST
F6
Overordnede emner
12. Fremtidens produktion
på basis af fisk og andre
enmavede dyr
12. Fremtidens produktion
på basis af fisk og andre
enmavede dyr
Ideer/problemer/forslag
Hører også
til nr.
Innovativt staldbyggeri
Stammer fra
(kode)
F16
Systematisk sundhedsstyring i økologisk husdyrproduktion
F26
Det udegående dyr – et økologisk kendetegn
F39
Foder
Fodring: grovfoder – håndtering, foderværdi (for slagtesvin); Proteinkilder, chipfodring m. overvågning,
aminosyresammensætning af hjemmedyrket foder, restriktiv fodring, optimere sundhedsfremmende
(grov)foder
svin
Økologisk hangriseproduktion
Urter i grovfoder som erstatning for aminosyrer
Begrænset viden om urter i grovfoder
Vi ønsker at få et grovfoder, der kan styrke mave-tarmsystemer, for at undgå brug af antibiotika. Samtidig ønsker vi urter, der kan bringe de manglende aminosyrer ind i grovfoderet uden brug af kunstige
stoffer.
Proteinafgrøder finde dyrkningssikker sojabønne.
Overskudsnæringsstoffer f.eks. drænvand benyttes til algeproduktion som så fodres til svin
Avl
F7
ØL_26
Avl/Racer – mindre kuld, søer der ikke bliver så magre af at give die, bedre moderegenskaber
Dobbelt-nytte hønseracer: Æg & kød
Avl med fokus på: (hun) Æg - (han) Kød
Begge: bedre foderoptag fra grovfoder – længere liv, sundere
svin
ØL_34
Fordobling
Overordnede emner
Ideer/problemer/forslag
12. Fremtidens produktion
på basis af fisk og andre
enmavede dyr
Stald- og foldsystemer og miljø
Stald/sti-indretning: attraktive løbegårde til slagtesvin, overdækning, rodemateriale, fast ~ drænet gulv,
alternativer til halm, dybstrøelse/madras/kompoststald, bedre hytter, beplantning i farefolde
Robust system til slagtesvin med hensyn til:
dyrevelfærd (forbedrede rodemuligheder, ingen halebid)
halmreducerende (evt. halmfrit)
en stald/et system, man er stolt af. Bl.a. en hygiejne, der er i top hele året
Hvilken betydning ha siddepinde for kyllinger
Bedre staldsystemer til økologiske slagtesvin, der både sikrer højere dyrevelfærd, mindre miljøbelastning og bedre managementmuligheder
Høj ammoniakemission fra økologisk slagtesvineproduktion
Stor arbejdsbyrde for at holde udearealerne tørre og attraktive
Staldsystemer med udearealer der i væsentlig grad adskiller sig fra smågriseproduktion og som
muligvis ikke lever op til forbrugernes forventninger til den økologiske produktion
Udvikling af pil/poppel.
Folde til slagtesvin til fordel for dyrevelfærd og miljø
Udvikle og fremme produktionen af økologiske fisk og grøntsager via produktionssystemet ’Aquaponics’
Hører også
til nr.
Stammer fra
(kode)
svin
ØL_5
ØL_2
L+F6
ØL_28
10
F_55
Miljø: NH4-fordampning
svin
Bedre vækst i økologisk svineproduktion med Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT)
Udvikle og fremme produktionen af økologiske fisk og grønsager via produktionssystemet "Aquaponics"
F34
F55
Overordnede emner
Ideer/problemer/forslag
12. Fremtidens produktion
på basis af fisk og andre
enmavede dyr
Velfærd og sundhed
Hører også
til nr.
Dyrevelfærd/sundhed: pattegrise dødelighed, dødelighed i øvrigt, kastration, manglende mulighed for
at give zink, kan brug af smertestillende medicin reducere behov for antibiotika?, management/forebyggelse, halebid, ammesøer, fravænningsdiarré, flere fravænnede, utrivelighed, bedre overvågning = tage sygdom i opløbet, parasitforekomst
Kan antibiotikaforbruget i økologisk husdyrproduktion reduceres samtidig med, at dyrevelfærden bevares?
12. Fremtidens produktion
på basis af fisk og andre
enmavede dyr
svin
L+F7
Er der potentiale i, at markedsføre dansk økologi som en produktion med skærpede krav til antibiotikaforbruger
Hvordan holder vi liv i flere pattegrise, fødes ca. 14 grise pr. so frav. 11-12 grise?
Sygdomshåndtering og medicinanvendelse i økologiske svinebesætninger
Kvalitet og produktion
Kødkvalitet
Sætter turbo på den økologiske kyllingeproduktion
Stammer fra
(kode)
ØL_38
F35
2, 5a
svin
DMRI 4
13. Forskningsmetode og
brugerinvolvering
Brugerinddragelse i innovationsprocessen, inkl. forskning.
Behov for bedre kontakt mellem forskningen og den økologiske praksis, så de økologiske ildsjæle udnyttes bedre.
Det handler om seriøs inddragelse af brugerne i hele processen. Dette er ikke muligt med de almindelige kriterier for forskningsprojekter.
ØL_12
Overordnede emner
13. Forskningsmetode og
brugerinvolvering
Uden for nummer
Ideer/problemer/forslag
Både U-land og DK
Pakke med viden og processer
Hvad er det for nogle faktorer, som gør, at økologiske metoder og processer fanger an?
Økologi i ulande:
Et økonomisk bæredygtigt øko-smålandbrug uden økologisk certificering og eksport. Hvordan kompensere for konventionelle cash afgrøder som bomuld og tobak?
Forskning i opskalering: Fra græsrod til mainstream
at identificere de største hindringer på vejen til at opskalere (gøre "mainstream") de tiltag som er nødvendige for at opnå en mere bæredygtig fødevareproduktion.
Lokal fødevareproduktion – forståelse for livsgrundlaget.
Bedre formidling af forskningsresultater til slutbrugerne
Hører også
til nr.
Stammer fra
(kode)
ØL_25
ØL_24
kød
Mere information om hvad der kommer ud af forskningsprojekter, f.eks. CLA i mælk
Formidling af forskningsresultater. Behov for hurtig adgang til resultater. Enkel indgang, ikke projektfokuseret, men emne-fokuseret.
mælk
frugt
Sæsonproduktion som primærproduktion
Hvordan understøttes af Økologiens innovations- og vækstlag
(Herunder hvilke rammevilkår skal til Storskala producentsamarbejde (Matrix / ny andelsbevægelse) [6]
Samspil mellem økologi og nye teknologier
Nano
GMO
Certificering af økologisk kunstigt kød
Økologisk byggeri
Økologiske byggematerialer
Livscyklus-vurdering/vugge til grav (bortskaffelse af gamle bygninger)
Generationsskifte/nye ejerformer
Totaløkonomisk vurdering af effektivitetsjagt
Værdibaseret videndelingssystemer/metoder blandt økologer
Videreudbygge hollandske erfaringer
Managementparametre integreret i forskningsmodeller
VFL
VFL
VFL
VFL
VFL
VFL
VFL
Overordnede emner
Ideer/problemer/forslag
Betydning af klare politiske udmeldinger for lokal efterspørgsel – kan stat og kommune fungere som
lokomotiv for en omfattende omlægning til økologisk jordbrug?
Politiske måls implementering i den offentlige forvaltning
Innovative undervisningsmetoder til grundskolen og ungdomsudd.
Systematisk undersøgelse af sammenhængen mellem landbrugspraksis, økosystemfunktioner, funktionel biodiversitet og økosystemydelser
Mikrobiologiske samfund, dyrevelfærd og økologisk fødekvalitet
Bylandbrug/Urban farming – alternativ fødevareproduktion og arealudnyttelse
Økologisk præcisionslandbrug
Urban farming
Hører også
til nr.
Stammer fra
(kode)
Lejre
Lejre
ØL_19
F9
F24
F50
F57
F64