1. No category

Lokal- og slregtshistorisk forening for Brande
og Omegn
Medlemsorientering 2006 Arkivrnodelfoto afdet oprindelige arkitektoplceg po - S@dahi Design
Indledning
2005 var igen et ar med mange bes0g pa arkivet. Det var ogsa aret,
hvor vi med mange frivilliges hjrelp fik opdateret de fieste
gardhistorier, sa det nu er muligt at erhverve sig friske eksemplarer,
der som noget nyt indeholder alfabetiske ejerregistre, hvilket g0r det
meget lettere at sla op pa netop de personer, man s0ger oplysninger
om . 0nsker man ikke at k.0be nye gardhistorier, kan man for en billig
pris erhverve sig sma hefter der indeholder de nye data, samt
ej erregistre.
Sidste ar var ogsa aret, hvor der blev sat endelig stop for S6dahl
Design i Brande. Vi har samlet stoftil en artikel om fabrikken.
I 0jeblikket udstykkes byggegrunde i stort tal i Brande, og det ene
nye hus efter det andet skyder op. Vi har fundet en lille beretning i
arkivet om, hvordan det f. eks. var i 1930'erne ogI940'erne. Det er
ingeni0r Einar Bech Rasmussen, der har skrevet den i 1984.
Det siges, at Danmark er foreningernes land, og Brande danner ingen
undtagelse herfra. Et kig i telefonbogen for 2005 viser, at der er 139
af slagsen i kommunen. Ikke srert, det sommetider kan knibe med at
fa folk til bestyrelsesarbejde. Men med minimum fern bestyrelses­
medlemmer i hver forening, plus aile dem, der pei. en eller anden
made er behjrelpelige med at fa det hele til at k.0re, giver det
immervrek et anseligt antal personer, der vrelger at bruge deres fritid
pei. friviIJigt og for det meste ul0nnet arbejde.
I arkivet findes protokoller og meget andet materiale fra mange
foreninger. Vi har valgt at kigge lidt nrerrnere pei. Borup FI0
Boldklub, en af de sportsforeninger, som ikke er mere, men som i de
ar, den eksisterede havde stor betydning for sammenholdet i
lokalomradet.
Bestyrelsen
Aret der gik.
Uddrag afformandens beretning pa generalforsamlingen.
Foreningen bruges stadig flittigt affolk, som s0ger s/regtninge, billeder, eller beskrivelser af aktiviteter, der har fundet sted for ar tilbage. Ogsa fra udlandet er der kommet e-mails.Altsammenpagrundaf.at et oldebam afBrande Sygehus' grundlregger lrege Otto Arends, Vanessa Arends, kom til Brande som et led i sin uddannelse i Bestseller koncemen. Hun er f0dt pa Grand Canaria, og anede intet om oldefaderens arbejde i Brande, f0r hun sa et vejskilt med hans navn. Oet gay anledning til kontakt til hendes far pa Grand Canaria og til Peter Arends i Kobenhavn. Oerigennem fik vi Kopi af lrege O. Arends private regnskaber fra den tid, han var lrege i Brande og byggede f0rste del af sygehuset. Oer er ligeledes modtaget arkivalier fra en S0n af Anton Jensen, der ejede Midtjydsk Forlag i Brande i 1940'eme. Forlaget var det firma, der udgav de f0rste af forfatteren Lars Nielsens romaner. Ogsa en protokoI fra en lokal hesteforsikring er dukket op, da en familie flyttede fra ejendommen til et hus i Brande. I den forbindelse opfordrer vi endnu en gang til, at man afleverer gamle proto koller, biIIeder og papirer, der har almen Iokal interesse, til Iokalhistorisk arkiv. Inddatering afbilleder pa www.danske billeder.dk er fortsat, og er nu oppe pa 503 stk.. Bibliotekar lIse Christensen arbejder i 0jeblikket med at fin de en ny praktisk made at registrere de 0Vrige biIIeder pa. Arets aftenudflugt gik i 2005 til Uhre gamie k0bmandsgard, hvor vi havde raet arkreolog Tinna M0bjerg fra Heming Museum til at fortrelle om udgravningeme pa Enkeooj. Vi arbejder fortsat sammen med Brande H0jskole om Brande Afteneme, og da vi syntes, en sMrre kreds skulle have Iejlighed til at h0re om Enkeh0js tidligere beboere, foreslog vi en aften med Tinna
M0bjerg.
Vi holder stadig gang i billedserien fra det gamle Brande i Brande
Bladet, men det er undertiden lidt smat med egnede billeder.
Sa vi opfordrer igen i ar til, at man ser gemmeme igennem, om der er
billeder, der kan bruges, og som ogsa rna affotograferes til
opbevaring i arkivet. Serien startede i april 1997, og der har indtil nu
vreret vist godt 900 billeder.
Opdatering af gardhistorierne gar godt, vi mangler nu kun
Brandlund, Borup, Grarup og F10. Som noget nyt er der lavet
alfabetisk register til hefterne med angivelse af aile ejere og deres
regtefreller. Her har fnga Kyster haft en stor del af arbejdet. Tak for
det. Ogsa en tak til de mange, som har pataget sig arbejdet med at
samle oplysninger til gardhistorieme. Det er nok kommet bag pa de
fleste, at der pa godt ti ar var sket sa mange rendringer.
I samarbejde med Helmer Holmgard er der med mikrofon og kamera
optaget godt to timer med en reldre medborger, som fortreller om sit
liv. Ogsa tak til Helmer.
I september var vi i Ikast Lokalhistoriske forening for at fortrelle om
Brande Sogns historie. Vi fik nogle rigtig gode kontakter, og blev
inviteret til at deltage i deres slregtshistoriske programmer. Det er
noget, der skal snakkes om; men nar vi ikke lrengere selv har folk,
der kan eller viI undervise, vii det vrere godt for slregtsforskere herfra
med et samarbejde.
Den 20. januar 2006 d0de Knud Lorentzen. Han har i mange ar vreret
suppleant til bestyrelsen, og har haft det store arbejde med at indtaste
Brandes folketrellinger til Internettet. Det skylder vi ham stor tak for,
og vi vii komme til at savne ham.
SOdahl Design - et industrieventyr flytter fra Brande...
Sodahl Design i Brande blev etableret tilbage i 1963 af Britt og
Jiirgen Schobel. Jiirgen der stammede fra Tyskland, var
oprindelig uddannet tekstildesigner, og havde endvidere
suppleret sin designmressige uddannelse med diverse studier i
Frankrig.
Virksomheden startede under beskedne kar - som sa mange
andre - Jiirgen Schobel indrettede pa et mindre vrerelse egen­
produktion af handtrykte tekstiler. Han lagde dermed den f0rste
industrigrundsten i danske boligtekstilproduktion. Han var en
pioner pa omradet omkring etablering af en egentligt
industrialiseret produktion af boligtekstiler. Han fik hurtigt
succes med sine Yarer, og virksomheden voksede derfor st0t
gennem de efterf0lgende
ar.
,
Produktionen flyttede med tiden ind i ejendommen N .!.
Meillers Plads 4. Ejendommen kom til at indeholde blandt
andet tekstiltrykning, og fremstilling af boligtekstiler. I de
f0rste mange ar beskreftigede virksomheden sig med den
specielle Jute-stoftype, en groft vrevet Yare, der i sin
vrevestruktur minder lidt om Hessian. Den blev i og for sig
virksomhedens kendemrerke gennem de f0rste mange ar.
Med tiden producerede virksomheden et bredt program, der
indeholdte yarer som Vregtrepper med forskellige patrykte
motiver (blandt andet farverige pafugle), Stoftrykte postkort,
Servietter, Flakoner, Festremser, Duge og andre boligtekstiler.
I 1970 blev varesortimentet og produktionen udvidet med en
stearinlysproduktion, hvor man pabegyndte egenfremstitling af
handdyppede lys, med patrykte motiver.
I 1974 var virksomheden vokset fra at vrere en enkeltmands­
produktion pa et lille vrerelse, til at vrere en landskendt
virksomhed der omsatte for 8 mill. kroner, og havde ca. 45
ansatte. Varesortimentet bestod af over 80 forskellige designs
hvor hver design ofte blev fremstillet i 4- 5 forskellige
farvekombinationer - sa et bredt program var der tale om.
Op gennem 1970' erne var en stor del af produktionen
stadigvrek af lute-materialet, og ofte med patrykte motiver af
frugter, sasom rebler & prerer, men ogsa blomsterrnotiver.
Virksomhedens ekspansion medferte behov for et helt team af
hjemmesyersker, der bistod fabrikkens faste stab af syersker.
Virksomhedens ubetingede succes blomsten 'forglem mig ej'
en lille klassisk hvid blomst patrykt pa en farvet baggrund gay
et gevaldigt left til virksomhedens salg.
Arkivfoto afSr3dahl Design's placering pa NUv/oller 's plads.
Virksomhedens succes medf011e med tiden lidt for trange kar
pa N.!. M011ers Plads, og man lod derfor en ny fabrik opf0re
udenfor byen pa dens nuvxrende placering ved Skerrisvej . Bag
det - ogsa d,engang - sa utraditionelle bygningsprojekt af gnl
betonklodser, stod det landskendte Arhus arkitektfirma Friis &
Moltke.
Projektet bestod af ikke mindre end 11 bygninger som var
patxnkt opf0rt i flere etaper. Kun en del af det samlede projekt
blev opf0rt pa den 15 HA store grund, som man havde indk0bt
til formalet. Meningen var at man med tiden sa ville opf0fe de
andre bygninger, men eftertiden har vist at det aldrig blev
aktuelt. Pa forsiden af bladet er vist et modelfoto af
arkitektemes forslag til det samlede projekt.
Byggeriet blev pabegyndt i september 1973 og blev afsluttet i
juli 1974. Projektet bestod af bygninger opf0rt som kubistiske
enkeltstaende haller, som hver indeholdte sit eget produktions­
afsnit. At bygningeme var opf0rt enkeltstaende skyldes at man
sa mente nemmere at kunne udvide senere, uden at forstyrre
den allerede igangvrerende produktion. Projektet blev opdelt og
opf0rt i flere etaper. Fuldt udbygget ville bygningeme rumme i
alt knap 6.000 m2 fabriksareal.
F0rste etape var projekteret til at skulle rumme tekstiltrykkeri,
skabelonvrerksted og et lysest0beri. Anden etape skulle rumme
et fxrdigvarelager samt en administrationsbygning.
Arkitektonisk blev der lagt stor vxgt pa at bygningeme skulle
falde ind i det omkransende landskab. De enkelte hailer var
knyttet sammen af konstruerede glasgange der skulle sikre
adgangen meHem bygningeme. Rundt om nogle af
bygningeme b~ev der anlagt sma kunstige vandl0b, som var
patxnkt i sidste ende at sku lie forbindes med Brande A.
Et spxndende byggeri i en succesrig tid.
Men de gode tider yare sjreldent ved, og i begyndelsen af
1980'eme kommer virksomheden ud i sin f0rste krise. I midten
af 1980'eme er Schobel's ejerskab afvirksomheden slut. Et
udenbys konsortium bestaende af J0rgen Steen, Henrik
Kraglund og Steen Dahl Poulsen fra Arhus overtager i 1985/86
den kriseramte virksomhed. De fors0ger at rette op pa
virksomheden, men det lykkedes ikke i tilstrrekkeligt omfang,
sa 2 af de 3 investorer vrelger i 1988/89 at udtrrede af
ejerskabet, og athrender i den forbindelse deres andd af
virksomheden til Max Petersen (Brandtex). J0rgen Steen
forlader virksomheden helt, mens Henrik Kraglund forbliver
nogle ar i virksomheden, som administrerende direkt0f.
Steen Dahl Poulsen fastholder sit ejerskab afvirksomheden
sam men med Brandtex, indtil midten af 1990 'eme hvor ogsa
han vrelger at athrende sin andel. Brandtex overtager og ejer
derefter virksomheden helt.
Boligtekstilfirmaet la eIlers ikke indenfor Brandtex's normale
virkefelt og ekspertiseomrade. Grunden til overtagelsen af
virksomheden skal nok findes i Max Petersens engagement og
store interesse for lokalsamfundet. Han f01te at han, som en
kapitalstrerk person i byen, burde sikre en videref0relse af den
lokale virksomhed.
Brandtex beholdt - under familien Petersen - ejerskabet af
firmaet op gennem 1990'eme indtil i 2004 hvor de athrender
Brandtex gruppen til den engelske kapital fond EQT.
Sidstnrevnte fond valgte efter en kortere ejerperiode"at skille
S6dahl Design ffa den forsrettende Brandtex gruppe.
EQT afhrender i begyndelsen af 2006 Sodahl Design til
grossistvirksomheden Fusager & H0eg i Viborg (nu F&H).
Overdragelsen far desvrerre den konsekvens at de nye ejere
vrelger en nedlukning af aktiviteterne i Brande, og en
overflytning til grossist-virksomhedens egne lokaler i Viborg.
F&H overtager aile aktiviteterne i Sodahl Design, men ikke
selve bygningerne pa Skerrisvej.
Historien om Sodahl Design som virksomhed i Brande ender
desvrerre her - i midten af 2006 er det slut - aile aktiviteter er
blevet overf0ft til F&H i Viborg, og selskabets aktiviteter pa
Skerrisvej er dermed indstiHet.
Pa det seneste er nogle nye investorer gaet ind og overtaget
bygningerne pa Skerrisvej, det bliver sprendende at f0lge hvad
der skal ske med dem ........ .
Skrevet af Danni Frank Fril efter diverse lokalhistoriske optegnelse .. Arkivfoto: Jurgen Schobel stifteren afSodahl Design a/s
Borup FIe Boldklub af 1927
Der f0rtes desvrerre ikke protokol de f0rste 10 ar (eller ogsa er den
bortkommet), men takket vrere oplysninger, som Vagn Ellehammer
Nielsen, F10, indsamlede i anledning af foreningens 40 ars jubilreum
i 1967, ved vi alligevel en del fra disse ar.
Fodboldklub for karle.
Initiativet til oprettelse afforeningen blev tage afen flok unge mrend
fra Brandes nord sogn, som allerede fra 1926 spillede fodbold pa
Kirstejn S0ndergaards mark (Herningvej 100), men der blev f0rst
holdt stiftende generalforsamling i 1927. Her var ved stiftelsen 16
medlemmer, og som formand valgtes Andreas Holm, og Chr.
Sandfeld blev kasserer. Endvidere bestod bestyrelsen af Christian
Midtgaard og Jens Fl0 Pedersen. Medlemmerne kom hovedsagelig
fra Sandfeld, Borup, Flo og Brandlund, og man fik tilladelse til at ga
ned over Kirstejn S0ndergaards eng til aen, hvorover man lavede en
gangbro. Samtidig blev boldbanen flyttet til en mark, der tilh0rte
Thorvald Madsen, Harridsbrek (Sandfeldvej 8).
Skydning.
I starten spilledes kun fodbold, men allerede i 1928 tog man ogsa
skydning pa programmet. Den begyndte i en grusgrav tilh0rende Jens
Kr. Pedersen, Sandfeld, men blev i 1934 flyttet til Harridsbrek.
Skydningen foregik pa s0ndage klokken 10 formiddag. I 1940 satte
besrettelsen imidlertid en stopper for de nne aktivitet. I referat fra
foraret 1940 hedder det: "Under de rendrede forhold, som indtradte
her i landet den 9. april, blev det forbudt at afholde skydning, sa der
blev kun skudt en s0ndag pa banen, sa blev ammunitionen
konfiskeret af politiet". Senere konfiskerede tyskerne riflerne, og
disse blev aId rig tilbageleveret klubben. Man ville godt have
genoptaget skydningen efter besrettelsen, men klubbens 0konomi var
ikke til det, idet der blev stillet skrerpede krav; der skulle blandt
andet indrettes nye drekningsgrave. Samtidig blev ogsa Brande
Sogns Skytteforening genstartet. Skyttehuset blev derfor i 1951
flyttet til boldbanerne, hvor det anvendtes til omklredningsrum.
"
Piger - kurvbold - hand bold. Allerede i 1934 kom pigeme med i klubben. "De kom jo alligevel og kiggede pa karlene," som et tidligere medlem (mandligt) siger. De spillede f0rst kurvbold, inspireret fra Olterup gymnastikhejskole, men gik efter et par ar over til at spille handbold, hvilket karlene ogsa gjorde, da det kneb med at samle tilslutning nok til fodbold. Foreningen havde gennem aile arene sine boldbaner pa Harridsbrek, og var et samlingssted for ungdommen. Her kunne man pa trrenings­
afteneme snakke til midnat. Gardens ejere, bmdrene Thorvald og Kristian Madsen fik kun en symbolsk betaling for leje afbaner. De passe de klubbens bolde, sa man sku lIe altid ind i k0kkenet og hente demo Deres sester Johanne, der boede hos dem, talte omhyggeligt op, hvor mange plader man vandt. Hun havde dem aile opbevaret i kommode­
skuffen, og hun sa heist, at man kom hjem med noget, nar man havde vreret ude til strevner, ellers blev det patalt. Boldbanerne
Boldspillet foregik pa banerne pa Harridsbreks marker. Det var
medlemmeme selv der lavede og holdt demo
Nar sresonen sluttede, var der god grresning til gardens kreaturer.
I 1956 skal der laves en ny gangbro over aen, da den gamle er
uforsvarlig at ga pc\. Uden ny bro kommer der ingen fra Fle-siden,
star der i protokollen. Sa lavede man en ved freJles hjrelp og 400 kr. i
tilskud fra kommunen.
Samme ar planlagde man ingen handboldstrevner, da de gamle baner
skulle plejes og lregges om. Arbejdet gik i gang i august. De tre
gamle baner blev gjort i stand. Der plejes og harves og planeres.
"Det bliver (ifelge protokollen) et sterre arbejde, hvis hiindbold­
spilleme selv skal gere det, men man haber pa at fa fat pa skovle til
en traktor, sa den kan gere arbejdet. Bagefter skal der mergles."
Man naede furst at sa grres aret efier, ca. 50 kg.
I 1957 noteres, at baneme er ret gode efter de midler, mas kine It og
arbejdskraft, man har haft til rMighed. Det har nreste kun vreret
bestyrelsen, der har arbejdet pa baneme. "Beklageligt, men sandt!".
Senere samme ar har kommunen bevilget 300 kr. til vedligeholdelse
af den nye bane. Det er f0rste gang, der nrevnes noget om tilskud .
Indendars handbold
Som det ses, er handboldsporten en udend0rs sport i sommerhalvaret. F0rst i 1959 df0ftes, om man skul1e have indend0rs handbold om vinteren. Det blev afslaet. Senere blev der dog spillet indend0rs i skolernes gymnastiksale, og da Brandehallen blev bygget, var der ingen tvivl, og hand bold var pa vej ti l hovedsageligt at blive en indend0rs sport. Fra sovende til forhenv~rende forening
Sidste i 1960'erne diskuteredes meget, om de forskellige
handboldklubber, Drantum G.F, Arvad Sportsforening, "Lyn"
Brande og Borup FI0 Boldklub skulle sluttes sammen til en forening.
Det btev der ikke helt enighed om, og i 1969 fandt de sidste
aktiviteter sted i Borup FI0 Boldklub.
I 1993 gik en flok gamle medlemmer sam men og opl0ste den
"sovende" forening. Det skete den 12. marts 1993.
Formuen blev skrenket til Brande Handboldklub, og ca. 60 pokaler
og faneplader, foreningen havde vundet gennem arene, blev sam let
og kan ses i et skab ophrengt i Brandehallerne.
Protokoller, kasseb0ger og medlemsfortegnelser blev indleveret pa
lokalhistorisk arkiv pa Brande Bibliotek, og disse arkivalier danner
grundlag for denne lille beskrivelse af en forenings virke gennem
godt og vel 60 ar.
Artiklen er skrevet afTove Nielsen
Oluf Madsen fortreller
OlufMadsen, der kom med pa etjuniorhold i Borup FI0 Boldklub i
1948,og som senere sad i bestyrelsen en de l ar og var formand i
perioderne 1957/58 og 1962/63, fortreller:
Vi sagde, at vores handboldbane var Harridsbreks bedste grres til
k0er, idet de grressede pa baneme, nar sresonen sluttede i efteraret.
Om foraret m0dtes bestyrelsen og ivrerksatte en rensningsproces,
hvor kreatur~rnes efterladenskaber blev fjemet, baneme blev kridtet
op, og klubhuset rengjort, sa var man klar til den nye sreson.
Sommetider skulle malene ogsa repareres. Et ar havde man bestilt
nye mal hos en tmnrer allerede om efteraret, med besked om, at det
ikke hastede. Vi havde dog ventet, de var klar til fora ret, men nej!
Der skulle ogsa skaffes en trrener. I mange ar var det Aksel
Mogensen fra Brande.
Selv trrenede jeg et drengehold og et pigehold. Vi havde desuden to
damehold og to karlehold, som spillede i turnering med egnens
omliggende klubber, som var Brande, Uhre, Drantum, SkrerIund,
Lundfod, Kokborg, Thyregod; aile klubber, vi kunne cykle ud til.
Nogle gange var vi ogsa i Sdr. Omme og Givskud, her k0rte
vognmand Vagn Aage Hampen for os.
Om sommeren blev vi inviteret til en del sportsstrevner i
naboklubbeme og andre steder, og selv holdt vi ogsa strevner, altid
pa s0ndage. Tit sluttede strevneme med bal, hvor der var uddeling af
prremier.
For at vrere med i vinterturneringen begyndte vi f0rst i 1960'eme at
trrene indend0rs om vinteren pa skolen pa Herningvej (nu Brande
H0jskole). Der var ingen mal , men sa sk0d vi efter nogle mrerker, og
det gay da ogsa god trrening. Om s0ndagen k0rte vi sa i bus til Vejle,
igen med Vagn Aage Hampen, for at spille vinterturnering mod hold
fra Vejle All\t pa Idrretsskolen i Vejle.
Aktivfest
Sommersresonen sluttede altid med aktivfesten pa et af hotelleme i
Brande. Her blev ogsa gamle medlemmer inviteret med, og man
bevarede saledes forbindelsen til tidligere spillere.
Her var spisning, musik og dans, ligesom der ogsa var
underholdning. OlufMadsen fortreller, han et ar var instruktor for to
andre i en hjemmelavet sketch. - Hvor god den var, ved han ikke.
Storst jubel vakte det, da en af de medvirkende tabte et hjemmelavet
skreg. I nogle ar lavede Hans Semdergaard en slags arsrevy, hvor
spillerne fik deres synder i arets lob offentliggjort. Det vakte altid
stor jubel.
0konomi
Klubbens okonomiske grundlag var ballerne. Hvert ar matte
bestyrelsen til hotellet for at hore, hvilke l0rdage man kunne f'a,
hvorpa der skulle lejes musik. Hotelvrerten sorgede for at fordele
10rdagene mellem de forskelHge foreninger, sa sol og vind blev
ligeligt fordelt. Helt gnidningslost var det ikke, for bade
Hojskolehjemmet (Hotel Dalgas) og Brande Hotel var interesserede
i, at ballerne blev holdt hos demo Om arbejdet i foreningen i 0Vrigt
fortreller OlufMadsen, at det var en god ide, hvis formanden var karl
hos f. eks. Olga og Trier Arvad, som han var, fordi de var
interesserede og behjrelpeJige med mange ting. Man matte bruge
telefonen, og man kunne ogsa fa fri, hvis f. eks. et strevne trak ud.
Det var ikke en selvfolge, man havde jo ikke fri hver sondag og
skulle hjem til fodertid.
Arkivbilleder af Borup-Flo-Boldklub:
Borup Flo Fodboldklub 1957 (Herrehold)
(fortreller OlufMadsen er yderst til h0jre i 2. rrekke)
Sidden de forrest:
MAlmand Peter Arent.
Siddende pa hug fra venstre:
Edvard Haubjerg - Arne Trosborg - OlufMadsen
Staende bagerst fra venstre:
Martin S0ndergaard - Helge Trosborg - Erling Brogaard - Knud
Risvig.
De tre drenge i malet er ukendte.
Arkivbillede af Borup-Flo-Boldklub:
Borup-Fla-Boldklub 1944
Pa mal:
Inger 0stergaard
Fra venstre: Ebba Bjerre - Harriet Egebjerg - Ragnhild Truelsen - Hanne Hansen - Edith Jensen - Stinne Uldum. Einar Bech Rasmussen
- eller ingeni0r Rasmussen, som han almindeligvis blev kaldt, var
f0dt i Brande i 1899 som S0n af den pa den tid kendte
skrreddermester Jens Rasmussen.
0jvind Wemmelund, der i mange ar boede pa Bymarken 1, har i
1993 skrevet en beretning om Einar Bech Rasmussen. Herfra
stammer f0lgende oplysninger.
Einar Bech Rasmussen var uddannet teknikumingeni0r. Han var
nogle ar an sat pa Nakskov Skibsvrerft, hvilket medf0rte, at han rejste
en del rundt i Europa.
Senere var han i flere ar lrerer pa Handvrerkerskolen i Ollerup i
vinterhalvaret. Da han i 1934 erhvervede jorden pa Bymarken lod
han opf0re et moderne h0nsehus. Her tilbragte han somrene med
h0ns og angorakaniner, samt eksperimenterede Iidt med
sumpbrevere.
Under 2. verdenskrig, hvor han ikke kunne fa foder til h0nsene, blev
huset indrettet til vandrerhjem.
Han byggede senere nyt hus til sig selv (Engtoften 28, red.).
Det hus overdrog han i 1960 til "Ungdommens Hus". (En sprendende
historie, men den gem mer vi til en anden gang).
Ingeni0r Rasmussen fortsatte som vinterlrerer i Ollerup, formentlig
til han naede pensionsalderen. Han var derefter i flere ar ansat hos
Werner Rahn Jensens Cementst0beri, hvor han passede firmaets regnskab. Einar B. Rasmussen d0de i sit hjem den 27. marts 1984, kort tid efter sin 85 ars f0dselsdag. Kort tid forinden skrev han en artikel om tiden fra han erhvervede jorden fra Stampevejen og til den gamle bygrrense ved 39 km-stenen. Det er den, vi bringer her. Vi har tilladt os at bruge nutidig retskrivning, men ellers er ordene ingeni0r Rasmussens. 50 ar
pa Bymarken.
En dag i sommerferien 1934 k.cJbte jeg en parcel pa 18.000 m 2, eller
mer 4 tdr. land beJiggende til nuvrerende hovedvej 18 (i 1984, red.);
den gang en grusvej med vejgmfter fra den gamle bygrrense til
Stampevejen, en facadelrengde c . 145 m. Grunden ubebygget, en
kedeJig grresmark uden betydning.
Den gamle bygrrense, ved 39 km-stenen A 18 (star ved Vejle 'ej 7
var et delvis 0delagt granhegn.
Vi rna srette fantasien i sving og lade tankeme ga tilbage til 1934 for
at fa et billede af omgivelseme. Vi star ved det gamle byskel, nu ved
39 km-stenen og ser mod 0St. Grusvejen gar frem - mod syd
landbmgsjord, en enkelt ejendom. Mod nord landbrugsjord til
M0I1egarden (Vejlevej 24, red .). Nyvang (Lyngbakken, Fyrbakken,
Kmsbrervej , red.) og den 0vrige bebyggelse fandtes ikke, man f01te
sig uden for byen.
Ser vi mod byen, har vi mod syd den omtalte parcel. PA hj0met af
Stampevejen og A 18 et gammelt hus, resteme af en for lrengst
nedlagt landbrugsejendom, nu Vejlevej 54, ellers ingen bebyggelse
f0r nrermere byen. Mod nord har vi en ca. 15 tdr. land stor
granplantage fra 39 km-stenen til Vejlevej 43, ellers ingen
bebyggelse f0r by en rued undtagelse af "Karensminde" midt i
plantagen. Plantagen er plantet omkring 1900 af den davrerende
moiler Hans Kristensen og skrredder lens Rasmussen (min far). De
gamle skovveje er sen ere blevet til Chr. Bergsvej og Granbakken.
Og nu begynder eventyret. leg havde udarbejdet en plan for
jordstykket, og efter hjemkomsten fra ferien modnes tanken rendring
aftilvrerelsen. En opsigelse afmin stilling blev rendret til orJov i et
ar. I juli 1935 var jeg borger i Brande.
leg fik bygget et h0nsehus, og i sommerens lob kom der
h0nekyllinger, begyndelsen til "Bymarkens H0nsehold" var gjort.
Alt gik planmressigt, et h0nsehold groede frem, og jeg havde det held
at komme ind som vinder af amtets arskonkurrence.
Sa kom krigen, og det var ikke muligt at skaffe foder til dyrene.
Resultatet var nedlregning afhonseriet, og sa kom der kaniner, isrer
angorakaniner.
leg fik indrettet en lille lejlighed og senere blev honsehuset de Is lejet ud til pels-avl; og et lille vandrerhjem fik jeg ogsa startet ved hjrelp af byens unge mennesker. Dette gik nogle ar, men efterar 1942 tog jeg mod et tilbud som faglrerer ved Ollerup Handvrerkerskole, men ogsa her kom krigen med beslaglreggelse af skolen, sa et par ar i Brande, men igen til Ollerup. leg lejede h0nseriet ud til 0jvind Wemmelund, senere salg. leg havde afsat fern byggegrunde fra Stampevejen med facade mod A 18. Salget gik ikke sa godt, men 1940 kom der afsretning, aile grunde solgt. Senere solgte jeg en stor parcel til bygning af en skjortefabrik. Det gjorde, at jeg matte skaffe vej, og det blev Bymarken. Den omtalte skjortefabrik blev stoppet, da det var planen, at den meget omtalte omfartsvej skulle passere omradet. leg fik det omtalte jordstykke tilbage, og min broder havde k0bt det pabegyndte hus og senere grund dertil (nu Bymarken 2, red.), senere byggede Kehlet hus. leg havde selv i 1950 bygget et hensehus mod syd. Senere blev der solgt grund i det sydvestre hjome og hus bygget. Pa jorden fra Soren Bundgaards ejendom (nu Engtoften 1, red.) var der bygget en samling huse, og der blev krrevet en vej fra Martensens Aile og Bundgaards jord over Stampevejen og min parcel til Bymarken og mod den gamle bygrrense, (Engtoften, red.) vistnok i 1960. Senere blev Engtoften forJrenget (i 1970'erne, red.) til Serup Olesens Fabrik sagde stop. I lobet af et par ar var her skabt et nyt kvarter. En udvikling, som ingen havde dromt om, var fort ud i livet. I omegnen er der sket meget. En energisk brunkulsentreprenor kobte jord fra Mollegarden fra 39 km-stenen og mod Vejle (nord for A 18) og planlagde et byggeri, det sakaldte "Nyvang". Planen var at skabe
bop lads til brunkulsarbejdere, et byggeri med statsstotte; senere flere
huse langs A 18, senere B0gevrenget og den planlagte Landsbyen.
I 1934 var der hverken vandvrerksanlreg, kloak og elektrisk anlreg.
Jeg havde i begyndelsen br0nd.
- Her slutter ingeni0r Rasmussens beretning, men som man kan se,
skete der ogsa i hans tid meget i Brande bare i hans liIle del af yen.
Det er ogsa pudsigt at se, at anlreggelsen af en fabrik blev 5t ppet pa
grund af planeme om omfartsvejen allerede i 1940'eme. Der kunne
vrere lavet mange skjorter, inden den vej kom. Og sa kom den endda
et helt andet sted!
Formandsskifte i foreningen
Ved dette ars generalforsamling valgte Kristian lulsgard
desvrerre at trrekke sig som foreningens formand, og samtidig
udtrrede af bestyrelsen. Kristian havde pa det tidspunkt siddet i
bestyrelsen for lokalhistorisk forening i 16 ar, heraf de sidste 4
ar som formand - efter Hans Andersen.
leg vii hermed geme pa bestyrelsens og egne vegne, takke
Kristian for et stort og utrretteligt engagement for foreningen.
Han har gennem sine ar i bestyrelsen trukket et stort og
tidskrrevende Ires for foreningen, ikke mindst gennem de
seneste 4 ar, og pa den krrevende post som foreningens
formand . Kristian overtog posten efter nu afd0de Hans
Andersen, og bestred embedet pa fomemste vis.
Bestyrelsen og foreningen er dig meget taknemmelig for din
store arbejdsindsats og din ukuelige ga-pa-mod. Vi kommer til
at savne dig, bade som person og som en stor arbejdskapacitet i
foreningen.
Tak for din vreremade, mange hyggelige og minderige stunder
samt for dit engagement i foreningen - du er altid velkommen
tilbage hvis du skulle fortryde ...
AfDanni Frank
Na!Slformand
Ny formand i foreningen
Tove Nielsen har indvilliget i at overtage det fremtidige
formandskab af foreningen. Den 0vrige bestyrelse er dig meget
taknemmelig herfor. Posten krrever sin mand (kvinde) og vi
andre i bestyrelsen tror pa, at sidstnrevnte er det rigtige som
den kommende 10sning. Bestyrelsen vii dog geme her opfordre
aile medlemmer der kunne vrere interesseret i at vrere kandidat
til bestyrelsen, i at melde sig hurtigst muligt. Det har pa det
seneste vreret svrert at finde tilstrrekkeligt med nye krrefter til
bestyrelsen.
Med aile de krrefter der gennem foreningens hi storie er blevet
lagt i foreningens arbejde, skulle vi jo geme have foreningen til
ogsa at kunne forsrette i areme fremover. Det ville da vrere
meget kedeligt, dersom Lokal- og slregtshistorisk forening i
Brande selv skulle ende ud blot som en note i lokalhistorien.
Sa derfor krere medlemmer og andre, hjrelp os med at finde de
fremtidige krrefter til foreningen sa foreningen kan forsrette i
areme fremover.
AI Danni Frank
Ncestformand
Bestyrelsen 2006
Tove Nielsen, EngtQften 51
Danni Frank, Blichersvej 37G
Torkild Kjrer, Torvegade 15
Gunnar Lilholm, H.C.A.-vej 3
(formand)
(nrestformand)
(kasserer)
(sekretrer)
tlf. 97
tlf. 97
tif. 97
tif. 87
18 13 50
183745
I 8 36 38
18 70 44
Kontingent 2006
Kontingentet for 2006 er fastsat til 60 kr. Betalingsfristen for kontingentet er 30.09.2006 Betalingen kan indbetales i postbutikken i Kvickly, eller ved bes0g pa arkivet, hvor vi trreffes hver tirsdag eftermiddag (husk girokort). I kan ogsa vrelge at overf0re kontingentet til foreningens konto i Nordea, Brande afdeling: Reg. Nr. 9559 konto nr. 5654 - 434 - 877
Husk at anf0re dit navn, og at det er kontingent, det drejer sig om.
E-mailadresse til foreningen:
[email protected]
Lokalhistoriske web-sider kan findes pa Intemettet under Brande
Bibliotek.
Sommerudflugten 2006.
Aftenudflugt den 23. august til Vester Palsgard Museum, Palsgardvej ved GI. Hampen. I iir tager vi ud og ser, hvordan man arkiverer og meget mere i
Nr. Snede Kommune, som vi jo snart skal vrere sammen med.
Vi m0des pa parkeringspladsen ved Brande Bibliotek kl. 18
medbringende madkurv.
Sa fylder vi bilerne og k0rer til Palsgard Skovridergard, hvortil Nr.
Snede har flyttet sit museum, lokalarkiv og turistkontor.
Efter indtagelse afvor mad i Cafeen, far vi en rundvisning i den
gamle skovridergard.
Vi tror, det bliver en sprendende aften, sa kom og vrer med !
Lokal- og slregtshistorisk forening i 25 ar.
Den 16. februar 2007 er det 25 ar siden Lokal- og slregtshistorisk
forening for Brande og omegn blev stiftet. Dette skal naturligvis
beh0rigt fejres. Helt hvordan ved vi ikke endnu - muligvis med en
udstilling. Maske kunne man benytte lejligheden til at rendre lidt ved
foreningens navn. Det nuvrerende kan godt virke lidt som en
spirituspf0ve. Nfl, det var en sp0g - men Pf0V selv at sige det lidt
hurtigt! !
Det rna ogsa her siges, at det er mere end svrert at finde afl0sere til
bestyrelsesposteme, sa med mindre, der melder sig nogle fremover,
kan det maske vrere lige meget med navnerendring m.m.
Vi ved heller ikke endnu, hvordan det bliver i den nye Ikast-Brande
Kommune. Arkivet er jo er en del afbibIioteket, sa der er mange
ting, der skal falde pa plads i de kommende ar. - men jubilreum det
holder vi!