1. No category

19
'1 .'
~
......;, ..
1, •• - .. .
..
...
.
.. , . ,.
53
l
skaber hygge i hjemmet
Gulvtaepper til aile hjem i de helt
rigtige kvaliteter og til de billigste
priser.
Ulla-Taeppet (som tegn.)
200 X 300 em . . . . . . . . . .
240,00
Heluldne Wilton
Ekstrasvaere Axminster
Fra f0rende fabriker har vi hjemf0rt
smukke taepper og l0bere i nye farver og m0nstre.
K0b faepper her,
- def g0r snarl enhver
BRANDE -
Telefon 62
Ernst Borgaard
Strygejern
Lampetter
Varmeovne
Svinglamper
Akvarievarmer
Bordlamper
Komfurer
Lyse kroner
Keleskabe
Skrerme
fra
FA.· JOHS. HANSEN
5
INS TALLATIONSFORRETN I NG
v. A. Simonsen, telefon 45
BRANDE JUL
Udsendes gratis i 6600 eksemplarer til samtlige husstande i Brande og omliggende sogne
11. argang -
Udgivet af Brande Handelsstandsforening- Julen 1953
JULENS BUDSKAB
Af Provst Kr. Otte) Brande
Jesusbarnet var fedt, svebt og lagt i krybben i
D a Bethlehems
staid, skete der noget mrerkeligt pa
marken udenfor byen. Derude la hyrderne og holdt
nattevagt over deres hjord. Da stod der pludselig
iblandt dem en engel, Herrens herlighed skinnede om
dem, og de frygtede sare. Men englen sagde til dem:
Frygt ikke, thi se, jeg forkynder eder en stor glrede,
som skal vrere for hele folket. Eder er i dag en frelser
fedt.
Det var det glredelige budskab til hyrderne pa Bethlehems mark, og det er julens glade budskab til os. Os
er en frelser fedt. Det julebud skal vi snart here
pany og glrede os over det. · Det grelder os aile. Det er
lige rigt og stort for os aile. Der er ingen undtagelse.
Det grelder bernene. For dem er julen som et eventyr. De fryder sig ved juletrreet og alt, hvad dertil herer. Deres tanker og forventninger grelder julegaverne
og juleaftens festlighed, men rundt omkring er der nok
i tiden ind under jul forreldre, der trods juletravlheden
far tid til at tage deres bern op til sig og fortreile dem
om det, som er det sterste ved julen, at os er en frelser
fedt.
Og julebudet grelder de gamle. De bar holdt jul sa
mange gange fer, de bar deres mange, gode minder om
lykkelige ar, der svandt. Maske ogsa minder om vanskelige og strenge tider, der
skulle gennemstrides. Nu .-----. '"'-.
~
trenker de vel, at der nreppe
kan vrere langt igen, fer de
skal ud pa den sidste rejse.
-.. . . .
Og hvad skal sa treste dem,
nar de trenker pa denne afskedsstund? Intet andet
end dette: Os er en frelser
fedt.
J ulebudet er for dem, der
er gaet trret. Julebudet er
for de syge, for de modlese
og forsagte. I en liile skildring, hentet fra hverdagens verden er der fortalt
om en ung mand, der er blevet ramt af en hard sygdom.
Han holder sig tappert, nar
hans nrermeste er pa beseg
i hans sygestue, de rna ikke
mrerke, at han er ved ai
tabe modet, men nar de er
ved at ga, da skynder han
sig at vende hovedet lidt bort, for at de ikke skal opdage, at det kniber med tapperheden. Jo, julens budskab er for de modlese og rengstede. Det er en trest,
som mennesker ikke bar fundet pa. Den er fra Gud, og
den kan holde. Aile, som kender til sorg og savn, finder
ved juletid en hjrelp i den gamle salmelinje om de knuste hjerter, der bedst kan fele, hvad denne store frydefest for glrede bar at bringe.
Lad os heller ikke glemme, at julens budskab er for
de travle, for de tvivlende, de segende og spergende. Vi
trrenger aile til det, for vi trrenger aile til at finde
glrede. Den glrede, vi selv kan skabe os, varer sa kort.
Den varer i alt fald aldrig lrenge nok. Men her lukkes
deren op til den sande glrede. Aldrig kan dette budskab
glemmes, budskabet om ham, der fedtes i julenatten,
levede sit liv pa jorden under fattige og trange kar,
men i sit liv, i sine ord, i sine gerninger, ved sin ded
og sin opstandelse abenbarede Guds evige krerlighed.
Nar juleklokkerne nu snart skal ringe og kime pany,
forkyndes igen det gamle, men evig unge julebud: Os
er en frelser fedt. Sa lad os tage imod det ved at tro
det, takke for det og ved at synge julens lovsang.
KR.OTTE
I
@nsk b0ger
giv b0ger
Kirsebrervin, 1 / 1 fl. . . . . . . . 4,90
Italiensk dessertvin, s0d og
velsmagende, 1 / 1 fl. . . . . . 7,50
Chianti, let mdvin i 2 ltrs.
bastomvundne flasker .. 14,90
Cigarrillos i fejlfarver 50 stk. 9,00
12,50
Cerutter ,
,
50 ,
Cigarer (Million) i fejlfarver
50 stk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22,50
971 gave-ideer kan
De finde i det store
bogkatalog. Lad os
hjrelpe Dem med at
finde boger til hele
familien.
FYLDEPENNE og PENCILS af ferende
mrerker.
LlEDERV ARER - FOTO - FOTOALBUM - lESKEPOST - GLOBERTEGNEBESTIK- IPSEN KERAMIKBJ0RN WIINBLAD F AJANCE- ENNA
KERAMIK- JUST ANDERSEN DISKO
OG TIN - WIGGERS Mndmalede
TRlEVARER - STRA VARER - SPILLEKORT - L l'S i aile farver.
Besog vor juleudstilling, De vf£lger
lettest i
CENTRU~
Langballe & Hjersing, tlf. 400
Brande Bogog Papirhandel
P. Westergaard -
Telefon 500 -
BRANDE
RGENSENS EFTF. ~~~
BRANDE
-
2
ForTetningen med de gode varer
Forsidetegning af Aage Nielsen efter gammelt vinterfoto af Brande
SA:THORP Kl RKE
En fortrelling fra gamle dage -
inde i Jylland, mer den jydske h0jderyg, Jigger
M idtVester-Srethorp.
Her boede for mange, mange
ar siden en mand ved navn Peder Bank.
Han ejede den sakaldte Bankgard, der la midt i byen
pa en bakkeskraning med en toft bagved, som man
kaldte Kirkeagrene eller Kirketoften. N avnet var kommet deraf, at der fra gammel tid gik ord om, at her i
svundne tider havde staet en kirke.
Peder Banks 0vrige jorder la et stykke vej borte fra
garden og byen, og det havde sine vanskeligheder at fa
dem dyrket tilfredsstillenae.
Toften var gardens bedste jord. Men den havde ligget uber0rt hen, siden man ved kirkens forfald havde
holdt op med at benytte den som kirkegard. Peder Bank
dyrkede den heiler ikke. Han holdt den for et helligt
sted, og derfor ville han, at toften skulle fredes for
aile tider.
Af den gamle sognekirke var der nu kun kampestensgrunden og nogle fattige rester af dens tykke mure tilbage. Det kunne ses, at den havde vreret opf0rt af kildekalk og mde munkesten . .Rundt om ruinen sas hist og
her overgroede tuer. Det var de sidste spor af de gamle
slregters grave. Omkring hele toften var der et mregtigt
stendige. Sadan hegnede man de d0des have i gamle
dage.
Sk0nt Peder Bank ejede toften med samme ret som
sine 0vrige jorder, syntes han ikke, han havde den
samme brugsret. Han var en ivrig og dygtig jorddyrker, og der kunne stundom nok komme en strerk
lyst op i ham til at srette ploven i dens gode muld. Men
han bekrempede denne trang til at udvide bedriften.
Byens b0nder havde vrennet sig til den tankegang, at
Peder Banks toft var sadan et stykke ingenmandsland,
som de pa en made havde lige ret til allesammen. Manglede de sten til vedligeholdelsen af deres garde, sa k0rte
de bare op til den gamle kirkeruin og tog, hvad de
beh0vede, og saledes forsvandt den gamle helligdom lidt
efter lidt.
Men kirkegarden la stadig i grres og vildnis.
Ved nattetide gik folk langt uden om kirkegarden; de
frygtede for at m0de genfrerd og andet sp0geri, kun
om dagen turde de nrerme sig. Peder Bank var ikke
bange. Tvrertimod. Han elskede denne stille og fredelige plet bag det brede kampestensdige. Nar solen var
gaet ned og tusm0rket lagde sig over garde og huse,
dvrelede han ofte her for at s0ge ro og stilhed for sit
sind.
Naboerne syntes, det var en skarn, at Peder Bank lod
sin gode toft sadan ligge udyrket hen. De lo af ham og
spottede ham derfor. Det bred Peder Bank sig ikke om;
han lod dem le.
Maren Bank, hans kone, var ikke af samme mening
som sin mand med hensyn til toften. Men hun havde
hidtil ikke sagt for eiler imod; hun havde ikke villet
blande sig i sagen, selv om det nok var noget i forbindelse hermed, der trykkede hende.
Deres to halvvoksne s0nner, S0ren og Hans, havde
fra de var ganske sma vreret strerkt optaget af det, der
'
HELLIG JORD
Af Carl J0rgensen
fortaltes om stedets fortid. Faderen havde fortalt dem
om den gamle helligdom og forklaret dem, hvorfor han
ikke lod ploven ga over toften.
,Her har", sag de han, , vore forfredres helligdom
ligget. De har s0gt herhen s0ndag efter s0ndag for at
h0re Guds ord. Og her har de ydmygt knrelet for at
bede og tilbede. De har h0rt Gud tale til dem her inden
for kirkens mure, og de har lovsunget hans hellige
navn med salmens ord og toner. Her under de grenne
tuer rundt om ruinen er de blevet lagt ned for at hvile
i fred efter deres arbejde og strid, og her skal de fremdeles have lov at hvile i fred, til de skal sta op fra de
d0de paden store dag, nar Gud kalder pa aile dem, der
ligger i deres grave. Det ville vrere synd, ja, en stor
heiligbrede at pl0je hen over gravene og forstyrre
stedets fred".
Drengene lyttede altid med sprending efter faderens
ord og fortreiling. Og mens de var sma: syntes de ogsa,
at faderen havde ret i alt. Men nu, da de .var blevet
st0rre, kviede de sig o:fte ved at h0re, hvordan byens
b0nder indbyrdes drev spot med den 0de toft og lo af
deres fader, som de betegnede som en srerling og nar.
Og de begyndte at trenke, om b0nderne ikke ogsa godt
kunne have nogen ret i, at det var synd at lade den
gode jord ligge ubenyttet hen. De kom i tvivl om, hvad
de skuile mene. De henvendte sig til moderen med deres
tvivl. Hun svarede blot, at hun heiler ikke var klar over
sagen. Og hun f0jede til, at man dog altid g0r klogt i
at lytte efter, hvad andre fornuftige folk mener og
siger.
Det syntes de ogslL
En dag kom Maren Bank hjem fra et bes0g i 0sterSrethorp. Der havde hun faet mere at vide, end hun
holdt af. Hendes bekendte og venner havde fortalt
hende, hvordan snakken om kirketoften gik der i byen.
De sagde, at nu var Peder Bank ved at blive helt fjollet og srer i hovedet. lngeli kunne forsta, at han stadig
lod toften ligge i gr0njord, da den dog ville kunne give
ypperlige Kornafgreder. Men ham var der ikke noget at
stille op med. Hans kone var den klogeste. Hun var i
hvert fald den klogeste pa det, der angik jorden. Sa
kunne det ellers godt vrere, at Peder var klogest pa
himlen. Maske var der ikke meget at trrekke fra den
ene og lregge til den anden.
Da Maren kom hjem, var hun syg og saret i sindet.
J a, hun var ogsa vred pa sin mand, fordi han ikke ville
tage mod andres gode rad og lade sig overbevise.
Ved sin hjemkomst traf hun sin mand staende pa det
gamle kirkegardsdige. Han stod og sa hen over toften.
,Star du og trenker pa at pl0je toften ?" spurgte hun.
,Nej, Maren, du ved, jeg har en helt anden tankegang med hensyn til kirkejorden", sagde han stille.
,Ja, det ved jeg. Og jeg ved ogsa, at det er denne
tankegang, der g0r dig srer og stredig".
,J a, det har du h0rt af andre. Men der er ingen srerhed i den tanke at frede om aet, der hedder hellig jord
og om alt, hvad der er fredheiligt. Noget sadant kan
3
Handels- og Landbrugsbanken
BRANDE
Filial af Herning Handels- og Landbrugsbank, aktieselskab
telefon 90 og 180
Kontortid kl. 1 0-12 og 14-16, IIZ!rdage kl. 9 -12
Kontorer i
Blaahej og Thyregod
Ban kens aktiekapital kr. 1.500.000 -
4
reserver ca. kr. 2.100.000
man ikke forsynde sig imod uden selv at !ide skade
derved".
.
,N A, men du kan ikke se, at der er nogen synd I. at
udsrette bAde sig selv, sin kone ·og sine b0rn for at bhve
til spe og spot for andre ved at skabe sig srer og tvrer.
Synes du dog slet ikke, du burde tage mod fornuft af
andre fornuftige mrend ?"
Det er illlie altid rigtigt at vrere fornuftig".
::Det synes jeg er nogd vmvl".
,Nej, det er det ikke, M~.ren. Jeg kan sA godt so~
nogen indse, at toften kan give et godt udbytte. Men I
mit indre er der noget, der siger, at det ville vrere
synd af mig, om jeg dyrkede den. Dette har ikke noget
med fornuft at g0re; men deter der ingen her, der kan
forstA".
Det kan jeg heller ikke forstA. Hvad synd skulle der
vei' vrere i at dyrke den jord, som din far har sk0det
dig som din retmressige arv ?"
Jo Maren denne plet er hellig jord". Han gjorde
en,hA~dbevre~else ud over toften.
,Heilig jord! Skulle der sA ikke kunne gro byg pA
den?"
J o men den rnA ikke behandles som enhver anden
" jord".
'
plet
·
.
Ja dette kommer vi ingen vegne med, for du tror
jo,'' du' er den eneste her i hele Srethorp sogn, der ved,
hvad der er det rigtige. Men du skulle bare pmve at
!ytte efter andre mrend og lade dig vejlede af dem, sA
du kunne komme til fornuft".
,Man kan ikke altid g0re, som de andre vii; man b0r
lkke handle mod sin samvittighed".
,Samvittighed! Samvittighed !" vrissede Maren. ,Det
nytter ikke at pmve pA at snakke dig til fornuft; du
bliver dog ved dit".
Dermed gik hun ind. Og Peder Bank satte sig ned
pa stendiget i tunge tanker.
De skulle bare allesammen vide, trenkte han, hvor
gerne han ville f0je dem, og hvor godt han indsA det
fordelagtige derved. Maren og drengene skulle blot
vide, hvor ked han var af, at de skulle h0re stiklerier
og spottegloser for hans skyld. Men hvad skulle han
g0re!
Peaer Bank vii!e gerne g0re det rette. Han ville
trenke alvorligt over sagen. Var det virkelig ham, der
var srer og navde en forkert tankegang, sa ville han
forandre sig, det var belt sikkert.
I den f0lgende tid faldt han ofte i dybe grublerier.
Ofte tog han sig selv i at have standset arbejdet for at
trenke pA toften.
Til sidst kom han til det resultat, at de andre havde
ret; det var bare ham, der havde sine egne srere tanker, som han ikke skulle blive ved at hilde sig i. Jorden
var jo Iige he!Iig, en ten den stod med grres ei!er byg;
aet var indlysende nok.
Nu viTie han ga til Iiandling.
En tidlig majmorgen sagde han til sin kone:
,Nu har jeg taget bestemmelse om toften, Maren".
,Hvad mener du? Det har du jo gjort for Irenge
siden", sagde hun og sa ivrigt sp0rgende pa manden.
,Jeg mener, at nu skal toften pl0jes".
,Jamen, det bar du jo altid ment var forkert. Hvordan er du da nu kommen pa andre tanker?"
J eg liar Irenge trenkt over sagen, og sa kom det til
at ·~tA sadan for mig, at det nok var bedst, jeg b0jede
mig og rettede mine tanker, sa de blev i overensstemmelse med de andres, og sa ingen skulle banes for min
skyld. Selv er jeg jo da ogsa ked af at ga som en s0Ile
tosse i andres 0jne".
Den dag blev kirketoften pl0jet.
Inden aften lA den vendt om med grressvreren nedad
og med sorte, Iige furer som lregene pa ryggen af en
prrestekjole. Det var fint og fuldendt arbejde.
Folk sa forundret til hinanden, hvor de m0dtes. Hvad
var dog dette? Havde Peder Bank faet sin forstand
igen? Eller hvad var der sket? Ingen vidste det. Men
kirketoften var plejet.
Lidt f0r solnedgang den samme dag bad Peder Bank
sin kone felge med ud i toften. Han ville gerne vise
hende den i den nye skikkelse og snakke Iidt med hende
om det, han havde gjort.
Hun sa godt, at der Ia ligesom en tung! m0rk sky over
hans pande. Men hun frittede ham ikke, fulgte blot med.
,Dette ser godt ud", sag de Maren, da de stod og sa
op ad toftens agre.
,J a", svarede han, ,men det er dog ilde gjort".
,Hvorfor dog det ?"
·
,Jo, se her!"
De gik sammen op ad de plejede agre.
,Seher!"
Peder Bank trak nogle m0rkplettede marmortavler
frem af den 10se muld.
V. ULBRICHSEN
Storegade 28, Brande
Telefon 152
TEMPUS URE'
med Tempusgarantien mod tab,
tyveri og skade
H. M0LGARD
Hovedagentur i Brande:
v. Forretningsforer
CHR. NYHOLM
Tel{. 101
Storegade 19 . Telf. 211
- Det skimer hende
og t0jet for
meget un0dvendjgt
slid
Ring til Telefon 373
Giv husmoderen
en fornuftig
en andel i
BRANDE & OMEGNS ANDELSVASKERI
13irchow Jenden
BAGERI
Alfred Z. Ovesen
K0BMAND
Brande . Telefon 192
Torvegade 8 . .Telefon 76
Brande
Andelsmejeri
Stassaniseret sodmadk
f2auritd 1fladden
T0MRERMESTER
Telefon 221
Telefon 12
6
De gik nogle trin videre.
,Seher!" Han fremdrog
brudstykker af stentavler
og mindestene med navne
og tal piL
,Se ogsa her!" Han
holdt en stump af en sondret tavle hen mod hende.
Hun tog den i handen og
sa lrenge pa indskriften.
Hendes 0jne duggedes, og
hun gav sig til- at grrede.
,J a", sag de hun stille,
,du bar ret; dette er ilde
gjort. Vi har syndet mod vor egen slregt. Det lreser jeg
af denne tavle. Vi har fortsat de andres hrervrerk mod
fredrenes grave. Det b0r gores godt igen. De d0de b0r
have lov at hvile i fred. Jorden her er deres og ikke vor.
Dette burde ikke vrere sket".
,Broden er min", sagde Peder Bank og drog vejret
dyht.
,Nej, aile vi andre bar storre skyld. Du t0vede, men
vi lod dig aldrig i fred. Nu er jeg sa forknyt over det,
her er sket. Dette fejlgreb rna der rades bod pa!"
,Det rna vi trenke pa"' svarede Peder Bank.
Og han trenkte og trenkte. I flere dage og nretter
trenkte han ikke pa· andet end den ompl0jede kirkegard.
Han havde ingen ro hverken nat eiler dag. Selvanklage
og fortrydelse pinte bestandig hans sind. Han f0lte, at
dette kunne han ikke holde ud ret lrenge.
Aile kunne se pa ham, at han var i stor sjrelevande.
Det kunne nu med storre sandhed end nogen sinde f0r
siges, at han var ved at blive srer. Men ingen forstod
hans nod.
Sadan gik nogen tid.
Sa en morgen tldlig, da det begyndte at Iysne, kaldte
han pa Hans og S0ren og bad dem sta op og f0lge med
op pa toften for at hjrelpe ham der.
De store drenge kom hurtigt i t0jet og fulgte med
faderen. De var sprendt pa, hvad der skulle g0res pa
toften.
Da de var kommet derop, forklarede faderen dem, at
nu skuile det gores godt, som her var gjort ilde. De forstod med det samme faderens tanke. Og nu gik de aile
tre i gang med at vende furerne om, sa de kom til at
ligge med grresset opad som for.
Dette arbejde tog flere dage.
Naboerne stod i lager og luger og fulgte nysgerrigt
med i arbejdet pa toften.
Der blev grinet og snakket meget i byen i disse dage.
,Nu er han da blevet belt tosset", sagde de om Peder
Bank; ,nu er han ved at g0re sig helt frerdig til darekisten".
De tog dog fejl, thi da· arbejdet var til ende, hver
fure var vendt om, fik Peder Bank atter fred i sit sind.
Og hans forstand var der siden ikke noget i vejen med.
Da han fik at vide, hvordan folkesnakken havde gaet
om ham, sagde han :
,Lad dem K:un snakke og le. Det er bedre, end at jeg
skal ga og pines over det stykke pl0jeland".
Arene randt og tiderne skiftede. Bankgarden i Vester-Srethorp fik tid efter anden andre ejere. Og aile
plojede de kirkejorden og udslettede hvert s_nor af den
gamle helfigdom, sa ingen pa stedet til sidst vidste
noget om, at den havde vreret der.
Men en dag skete det, at en vandringsmand kom til
byen. Han var en af dem, der efters0gte fortidsminder
for at drage dem frem i lyset. Han havde i nogle gamle ,
skrifter, sagde han, set hentydninger til, at der her i
lrengst henfarne tider havde staet en kirke. Og nu var
han kommen for at pr0ve pa at finde dens fundamenter
i j ordens skod.
Han spurgte her og der, om ingen havde h0rt eller
set noget, der kunne lede til stedet for helligdommens
beliggenhed. ;Men man rystede pa hovedet. Omsider traf
han dog pa en gammel bonde, der fortalte, at han en
dag for mange ar siden under mergelgravning nrer ind
til stendiget om Bankgardens toft havde fundet noget
kistebeslag og noget andet beslag, som efter dets udseende at skonne matte have vreret anbragt pa en kirkedor eiler lignende. De fundne ting havde dengang optaget hans tanker en del, men siden havde han ikke
trenkt synderligt mere pa dem. Nu, da han horte tale
om en fordums kirke her, dukkede de atter frem af
hans erindring.
Dette var et godt fingerpeg for den kyndige forsker.
Han var straks klar over, at her pa denne toft var
stedet, hvor man skulle s0ge. Toften selv med stendiget
om var abenbart den gamle kirkegard.
Nogle af byens mrend stillede sig straks til tjeneste
med spader og skovle, og flere kom efterhanden til
rundt om fra sognet. Og under den fremmedes kyndige
vejledning Ia snart kirkens grund afdrekket. De store
kampesten, som havde baret kirkens mure, Ia endnu der,
hvor de havde ligget i arhundreder. Og bade uden for
og inden for kirkegrunden fandt man spor af de gamle
slregters grave.
Fundet af den gamle kirkes fundamenter vakte ailes
opmrerK:somhed. En stor interesse og en ny krerlighed
til stedet voksede frem hos sognefolket, og det blev besluttet, at det skuile fredes for aile tider.
Sadan blev det, og sadan er det fremdeles. · Den ford urns kirkegard i Srethorp ligger der stadig som en
fredhellig plet, hvorfra minderne taler deres eget,
strerke sprog til kommende slregter om fjerne tider og
om fredreries gamle kirke, hvor de m0dtes for at bore
herrens ord og synge deres salmer til hans rere. Her
sogte de ind, nar bedeklokken kaldte. I frellesskab fandt
de her hjrelp og blev velsignet af Gud til livets frerd og
til den sidste rejse. Bedeklokkens slag, som engang har
tonet her ud over byen og dens vange og veje, er nu
forstummet.
Der er stille pa den gamle kirkegard.
Man foler, at her er man pa hellig jord, thi her under
det gmnne treppe slumrer de henfarne slregter.
Vender man blikK:et mod byen og de vide udsyn, ser
man livet i virke og vrekst, sadan som det bor vrere.
· Det er l0ftende ! -
Nu grelder det
julegaven
St0rste udvalg
kvalitetssko
Victor jepsens skot0jsforretning
BRANDE, telefon 132
Savel
godter som
gaver til
julebordet
fas
bedst hos
BRANDE AVIS
udsendes til aile husstande i
Brande, Blaah0j, Sdr. Omme, Stakroge,
Skarrild, Fasterholt, Ejstrupholm
og Thyregod kommuner samt HampenGludsted postrute
IALT
BRANDE
4800
EKSEMPLARER
BRANDE AVIS
En annonce I
Telefon 6
betaler sig!
t el efon 21
d-~t
~otog-ta~etes
oveta~t
lndreg .
Voremaerke
,
~
~-
0\eX
('
/
~~)~
'~
. f:~
~~
~'V
kun
~
~~)
'h .
en gros
Fotograf
POUL LUND
BRANDE, tlf. 51
~ BRANDE
•
IDRJETSFORENING
AF 1906
Dansk TekstiJ-lndustri
v/ Aage P etersen
E1
installationer
- brugsgenstande
Fodbold- Atletik- Bordt ennis
- belysninger
Tl!lefon 368
Fodboldtraming:
Tirsdag og torsdag: Seniores og ynglinge.
Mandag og onsdag : Juniores og drenge.
Kontigent:
Seniores. . . . . . . . . . . . . . . . . .
ynglinge . . . . . . . . . . . . . . . . .
juniores . . . . . . . . . . . . . . . . . .
drenge. . . . . . . . . . . . . . . . . .
passive . . . . . . . . . . . . . . . . . .
kr. 3 kvartalet
,
,
,
,
, 2 aarlig
, 2 halvaarlig
Aut. elektroinstallat0r
Henvendelse: Storegade 19 . tlf. 211.
•
LANDBRUGETS PIONERER
I ET HEDESOGN
Af skoleinspekt0r T. Bundgaard Lassen) Brande
napoleonskrigenes afslutning fulgte nogle vanEfter
skelige ar for Jandbruget, sa tiden med rette kan
benrevnes som en krisetid for dette erhverv. Krisen var
f0rst forbi omkring 1828, da der indtraf en varig opgang i konjunkturerne. En af grundene hertil var vel
toldlettelserne i England, der bevirkede, at kornudf0rslen fra Danmark til dette land steg betydelig. Over hele
landet viste der sig fremgang i landbruget, og det kom
ind i en rolig udvikling ad de veje, man var slaet ind
pa efter udskiftningen.
Landbruget prregedes af fremskridtsfors0g: Ny drift
med forbedret sredskifte, kl0verdyrkning, afledning af
skadeligt vand, mergling, renbrak og mrelkeridrift. Bedre redskaber som svingplov og svenskharve anskaffedes,
og man fik forstaelsen af, at en omhyggelig pleje af
kreaturerne bet0d st0rre indtregt for landbruget.
I Brande sogn, der var et hedesogn med ringe forbindelse med omverdenen, trrengte de ny fremskridt
og ideer pa landbrugets omrade kun langsomt frem,
men der var dog enkelte fremsynte mrend, der tog ideerne op og fik andre landmrend i sognet til at f0lge deres eksempel. Sadanne pionerer pa landbrugets omrade
var flere mrend af slregten fra garden Usseltoft. Her
skal i det f0lgende fortrelles om enkelte af denne slregt
i det vresentligste efter meddelelser, som forhenvrerende
gi'udejer Lars S0ndertoft, Brande, bar givet mig.
Usseltoft, der Jigger i den nordlige del af Brande
sogn, var oprindelig en hedegard pa ca. 700 tdr. land.
Den bar i ca. 175 ar vreret i den samme slregts eje og
er nu en gard pa ca. 100 tdr. land.
I 1787 ejedes garden af Peder Pedersen, kaldet Pre
Usseltoft, en efter sin tid meget dygtig og interesseret
landmand. Han var den f0rste i sognet, der begyndte
med mergling. Pa en rejse til Horsens i 1801 sa han, at
der var gravet gmfter pa en af Hygholms marker, og
derved var der blevet kastet merge! ud over marken,
hvilket havde haft en gavnlig Virkning pa afgr0den.
Han blev nu interesseret i at lede efter merge! pa sin
ejendom. Han havde en voksen pige, der en sommer
vogtede far pa nogle marker, der blev kaldt S0ndertoft,
og hun skulle en dag grave et vandhul til farene. Ved
denne Jejlighed viste det sig, at der i disse marker var
merge! i rigelighed, og de ferste mergelgrave blev da
kastet her. Til at begynde med brugte Peder Pedersen
kun merge! pa nydyrket hedejord, men senere opdagede
han, at det havde samme gavnlige virkning pa den
gamle agerjord.
Den yngste af hans s0nner, J 0rgen Pedersen, fik
garden efter ham. Han skildres (i Hardyssels arbog
1939. Side 80) som en af sognets bedste mrend pa den
tid, dygtig som Jandmand, punktlig og bestemt i sin
optrreden og papassende i sin bedrift. Som mange af
datidens landmrend var han dygtig til husflid. Langt
uden for sognets grrenser var han saledes kendt som en
dygtig plovsmed. Han vandt i Jandbrugskredse stor
anerkendelse for opfindelsen af en muldplade, der fortrrengte den tidligere brugte lige muldfjrel, der var anbragt pa de gamle trreplove.
Opfindelsen var en b0ge- eller egeklods, der blev udhulet efter en vendt plovfure som model. Klodsen blev
forsynet med jernskinner og fastgjort til ploven. Furen
kunne nu vendes 1 stedet for som fer at blive skubbet
over af den lige muldfjrel. Senere blev den st0bte muldplade, der blev pasat svingploven, Iavet efter J 0rgen
Peuersens opfindelse.
J 0rgen Pedersen og hans hustru, J ohanne Lange,
datter af Laurids Lange til Karstoft, havde otte b~rn,
der aile blev b0naer. Af denne store b0rneflok skal her
fortrelles om sennen Niels, der i 1858 overtog 52 tdr.
land - heraf en del hede - udstykket fra Usseltoft.
Ejendommen fik navnet Sendertoft.
Han havde arvet sin faders og bedstefaders driftighed og evne til selvhjrelp og var paa flere af landbrugets omrader en foregangsmand, der med gode resultater optog driftsl'orbedringer, som han havde h0rt eller
!rest om.
Flere gange udvidede han ejendommen ved k0b af
hedejord, i 1862 28 tdr., i 1868 22 tdr. og i 1882 40 tdr.
land. For de f0rste 28 tdr. land gav han 100 daler. Pa
dette stykke jord hvilede der en arlig tiende-afgift pa
9 skp. rug, men Niels S0ndertoft k0bte sig fri for tienden for ca. 300 kr. Med stor dygtighed og omhu opdyrkede han al heden. Betingelserne for at fa den opdyrket
var til stede, da der var merge! tret ved garden, men det
kostede slid at fa det op og ud pa markerne. Niels Sendertoft blev aldrig ked af at beskreftige sig med det
harde arbejde, der var forbundet med hedeopdyrkningen. I en lang arrrek:Ke opdyrkede han hvert ar ca. 4
tdr. land.
Nar arbejdet pa Agermarkerne om efteraret var
endt, gik han i gang med at ,frelde" hede. Lyngen blev
afbrrendt, og aret efter blev stykket pl0jet. Det Ia sa i
~~~;@~~
9
Julegaver 1953
Lammeknive
Sakse i start udvalg
Negletrenger
Barbermaskiner
Srebe, pensel
Pil barberblade
Bmdknive
Kedhakkere
Rakastmaskiner
Bmdskrerere
Bmdkasser
Kagekasser
Kaffedaser
Gasavne til gamle priser
Elektr. strygejern
Strygejern i sret
Strygebrredter
Klredekurve
Trappestiger •
Kekkentaburet
Opvaskestativer
Thermaflasker
sa
ind til IS EN K RJE M MERE N
>>Phili-Shave« den elektr. barbermaskine til billigste
kantantpris.
d
f.
~iUem5en
~ron be.
Smukke spejle, mange sterrelser, figurer, kr)•stalskale, vinservicer, jardbrerstel, kabaretfade, glasskale. Rustfri bardknive i start udvalg. Rustfri skeer,
gafler, theskeer. Desuden fade, skale, sauceskale,
ag mange andre ting i rustfri still.
Rustfri stalvaske til billige priser. Emal. affaldsspande 12,50. Emal. servantespande m. lag 8,85.
Spisestel prima fajance, smuk farvedec. fra kr. 115.
Porcelrens kaffestel fra kr. 67,50. Porcelrens kaffestel og spisestel ialt 74 dele, kr. 300. 6 par strerke
hvide parcelrenskapper 4,50.
•
Midtjvllands st0rste lager af
Smedejerns blamsterbarde ag standere
Askestandere
Askebregre i start
udvalg
Pengekasser
Fuglebure
Fatografirammer
Kreatursakse
Hesteklippernaskiner
Kreaturmal
Skejter, krelke, ski,
fadbalde
Vrerktej til aile
Mndvrerk
Den nye habbymaskine
sam De absalut rna se
de,rsam De vii glrede
Dem selv. Saver, drejer,
sliber, pudser m.m. m.
Sengevarmere i j ern
ag gummi
•
I mIt. linoleum
Vi anbefaler Dem den slidstrerke danske
»Villadium« og viser Dem udv~lget uden
kebetvang.
C E N T R U M Langballe & Hjersing . Tlf. 400
Brande Hotel
Telefon 3 - 125
10
tre ar, hvorefter det blev pl0jet dybere, harvet til og
tromlet midt i hver halvager, hvor mergelvognene
skulle ga. Merglen blev k0rt ud om vinteren og blev
lagt i dynger pa hedestykket. Man havde fire dynger i
hvert Ires. Rver ager - % t0nde land - fik 40-50
Ires. Nar det blev t0vejr, blev merglen stmet og pl0jet
ned, sa tyndt som muligt, sa det kom til at liggeo midt -~,.;;::~~~;e.__.
i muldlaget. Stykket blev derefter harvet og Ia saledes
til midt i maj, da det blev pl0jet dybere og saet til med
byg, efter at det havde faet naturg0dning. Det gav herefter en vreldig god afgmde. Efter byg blev der dyrket
rug, g0det med superfosfat, derefter havre lagt ud med'
grres. Nar det havde ligget i gr::esmark i fern Aar, blev
det pl0jet om Efteraaret, tre gange nreste sommer og
hvis han kunne blive f::erdig med forretningerne, k0rte
blev sa saet til med rug.
han fra byen lidt f0r aften. og naede sa hjem ved treF0rst i firserne indtraf der prisfald pa aile landtiden
om natten. Kartoflerne blev solgt fra d0r til der.
brugsprodukter, og Niels S0ndertoft kom som andre
Nar
bemderne
kom til byen, stillede arbejdsm::end ved
Iandm::end ud for store vanskeligheder. Af Niels S0ndertofts driftsregnskab for aret 1883 ser man, hvor k0bmandsgarden med trrekvogne og k0rte kartoflerne
darligt det stod til for landbrugerne. Indt::egten for hele ud til aftagerne. De tog otte skilling for at kere ud med
aret bel0b sig til kun ca. 400 kr. Der blev solgt smer en halv tende, der skulle leveres eet sted, og en mark,
dersom den skulle deles ud i tre partier.
for 97 kr. 4 snese reg, der indbragte 40 0re pr. snes
Nar Niels S0ndertoft kom hjem fra Horsens, havde
f0rst pa sommeren, 30 0re pr. snes senere pa sommeren.
han
ofte tr::e med sig. Han havde arvet sin faders gode
2 slagtesvin solgtes for 60 kr, 4 agerlam for 20 kr. og
Mndelag, og i en arrrekke fik him ved sid~n af at passe
2 3-4 ars stude for 220 kr.
Niels S0ndertoft havde pa den tid syv bern hjemme landbruget tid til at forf::erdige forskelhge reds~aber
og holdt desuden en karl og en pige. Karlen fik en ars- til salg. Han lavede blandt andet trreskovle med Jern10n pa 180 kr., pigen 60 kr. Man forstar, at der pa en beslag, og disse skovle var kendt i ~!ere mils. omkreds
gard, hvor der var 11 daglige mennesker, skulle ~ruges som de bedste, der kunne fas. Om vmteren hJalp hans
meget i husholdningen, og det var ikke m::erkehgt, at yngste broder ham pa v::erksteaet. Niels la~ede tr::ea~­
Niels S0ndertoft matte lane 150 kr. for at fa det til at bejdet og broderen jernbeslaget. Hen pa vmteren g1k
ga rundt. Under regnskabet i883 skrev han: ,Det var broderen om til k0bm::endene pa Herningegnen og tog
sa darligt, at a ikke nrennede at sige det til Karen mod bestillinger pa varerne, og i marts k0rte han ud
med de bestilte varer.
(hans kone) ".
Mange landm::end i sognet drev for 75 ar siden deres
Da krisen kom med darlige kornpriser, slog Niels
S0ndertoft ind pa svineavl. Det var ikke almindeligt pa garde pa samme made, som de foregaende slregtled
den tid, at man fedede svin op, ud over et par stykker havde drevet dem. De stillede sig afvisende over for
om aret til eget forbrug, men Niels S0ndertoft havde de fleste af de nye ideer, der kom frem, og blev staende
for det meste 5-6 svin til opfedning. Han fedede dem ved det gamle. Niels S0ndertoft var derimod interesseop til ca. 300 pund og leverede dem i Vejle, hvorfra de ret i ethvert fremskridtsforseg, som han h0rte om, og
han var ikke bange for at pmve det, men f0r han gik
blev sendt levende til Tyskland.
Som felge af det efter den tids forhold store svine- over til noget nyt, var det vel forberedt, sa det gav godt
hold dyrkede han kartofler i st0rre stil end andre af resultat.
Han var blandt de f0rste, der begyndte at anvende
sognets landm::end. En ager med kartofler var almindeajlen. I en h0lade st0bte han af sten og cement en belig men Niels S0ndertoft havde som oftest 2 tdr. land.
De' fleste af kartoflerne blev anvendt som foder til svi- holder, der kunne tage ajlen fra staldene. Fra beholderen l0b det gennem et mr ud i en bmnd udenfor laden.
nene, studene og slagtekoen. Dog solgte han ogsa en del
Den !0b fuld pa ca. 14 dage, og ajlen blev sa i spande
spisekartofler. Om efteraret k0rte han til Horsens med
korn og havde sa gerne 3-4 tdr. kartofler med. Han trukket op og h::eldt i en petroleumst0nde, der pa en
k0rte hjemmefra ved midnatstid og kunne sa v::ere i sl::ede - forsp::endt med stude - blev sl::ebt ud pa roarHorsens ved ellevetiden om formiddagen. Undertiden ken. Her blev det 0St op og blev kastet med vinden, sa
det kunne spredes godt. I slutningen af halvfemserne
overnattede han pa en k0bmandsgard i Horsens, men
byggede Niels Sendertoft en ajlebeholder og anskaffede
ajlet0nde og ajlespreder. Det lettede i h0j grad arbejdet
med udk0rslen af ajlen, og det blev nu bedre spredt.
I den sydlige del af Brande sogn blev der sidst i firserne bygget to mejerier, men pa gardene i den nordlige del af Sognet, der f0rst senere fik mejeri, matte
man blive ved med hjemmek::erning en tid endnu. I 89
eller 90 anskaffede Niels S0ndertoft sig en centrifuge,
der blev trukket med et handsving, og han byggede en
m::elkek::elder, hvor mrelken kunne afk0les til en passende lav temperatur. M::elken stod her i blikspande i
et stort cementbassin, hvori vandet blev skiftet to
gange daglig. Der blev skummet to gange om dagen,
morgen og aften. Det tog en halv times tid, og det var
et strengt arbejde at tr::ekke centrifugen. Fleden blev
ll
J!lflVtl'C
!Jfl'lfl~
~odtl
tllJj
gaotlt
til hele familien
- som nyt
T ri kotagevarer
er nyttige og billige gaver
lad os rense og
presse det
Julegaver
i fikse resker fra
RENSERIET »PERFECT(<
Telefon 145 • Brande
Henning Serensen
Storegade . Telefon 355
J.
r ---
Sendergaard
i
Storegade 18
'Jflode-, trikotage- og
Lingeriforrdning
Stort udvalg i nyttige
julegaver
Telefon 182
maZer alt -
kommer overalt
S0REN S0RENSEN
Brande, Telefon 235
I nteressentska bet
Brande Elvcerk
Lys - Kraft - Varme
12
syrnet om eftermiddagen og krernet nreste dags formiddag i en stavkrerne, senere i en rundkrerne. Sm0rret blev lagt i b0tter, der kunne tage 15-16 pund. Tirsdag aften blev det sendt over til kebmand M0ller i
Brande, og dagen efter gik det med fragtvogn ud til
kebmand Peschardt i Vejle. Han havde tre forskellige
priser efter kvaliteten: 2den klasse, 1ste klasse og top.
Om torsdagen blev betterne hentet hos k0bmand Meller. Betalingen for smerret la da i b0tten, og det var
selvf0lgelig meget sprendende at fa laget af for at se,
om man havde opnaet topprisen.
I firserne begyndte Niels S0ndertoft at fodre med
hvedeklid, rapskager og roer. Det bevirkede, at produktionen steg, og smerb0tterne matte nu g0res st0rre.
F0rst i firserne havde man pa Sendertoft kun een ager medens de endnu var vade af dug. Lrengere op ad damed roer. Nar der skulle sas roer, blev ageren kammet gen faldt der ior meget korn af under rivningen. Hesteop, og efter ploven blev der i hver kam trukket en ren- riverne var begyndt at komme frem, men min fader
de. Roefmene blev hreldt i en flaske, hvorover der var vilde ingen anskaffe, da han syntes, aet var for strengt
bundet et stykke papir med et hul i. Man gik sa med for hestene at slrebe med en sadan.
Nar kartoflerne var samlet op, skulle der vaskes og
flasken i handen langs med kammene og dryssede
fmene ud i renden. Pa den tid var det kun trrekstudene, klippes far. Det var kvindernes arbejde. Det var strengt
der blev fodret med roer. Niels S0ndertoft havde hvert . for en kone at magte farene, nar de skulle vendes om
ar fire stude, to store og to sma. De to store blev om pa ryggen for at blive klippet pa undersiden. Min moefteraret sat i god foderstand og blev sa solgt, for at der kunne klippe 3-4 stykker pa en eftermiddag. En
af pigerne hjalp hende med at binde benene pa dem,
han kunne fa penge til folkelen.
nar de var lagt om pa ryggen.
I det f0lgende skal fortrelles lidt om livet pa garden
Vi lrengtes efter den herlige efterarstid, hvor vi ikke
til de forskellige arstider, og vi Iader Lars Sendertoft
havde andet arbejde end at pl0je og harve. Sa holdt vi
selv fremtrrede som fortreller.
,Der var mere arbejde pa min fedegard end pa man- op i god tid om aftenen, sad i merke en timestid, gr0ge andre garde, bl. a. fordi fader opdyrkede sa meget den stod pa komfuret og kogte, fader reg pa sin lange
hede, og fordl han havde et ret stort areal med kartof- pibe, moder vandt garn af rokken. Fader fortalte sagn,
ler. Forarsarbejdet begyndte med mergelkastning. Det historier fra 1864, og hvad han havde !rest om andre
var en streng tid, mens det stod pa. Nar kornet var Iande. Sa blev lyset trendt, greden blev spist, og aftensaet, blev husene kalket, og korngulvene blev stampet arbejdet begyndte. En af drengene bandt simer til tag,
en anden gik med fader ud for at skrere hakkelse og
ind ved syldstenene, hvor mus og rotter ville ga op.
Sa kom den tid, hvor der skulle luges roer og kartof- for at se til kreaturerne. Hvis en ko lige havde krelvet,
ler. Det var besvrerligt at luge roer, til vi fandt pa at blev den malket. Ved nitiden fik vi sengtidsmelmad rense Kammene med et par skraknive fastgjort pa plo- bmd med fedt og farek0d - og gik sa til ro.
I min barndom var der stor hjrelpsomhed over for
ven. Sa havde vi · kun selve roerrekkerne at luge med
fattige, og dem var der en del af. En vinterdag, da det
hand en.
H0sten gav ogsa meget arbejde. Rugh0sten varede et kneg hardt, kom en kone fra et fattigt sted over til os
par uger. Vi havde ca. 130-140 trave, og det kunne og fortalte, at deres mel var sluppet op. De havde ganhestes af to mand - med to opbindere - pa en halv ske vist noget korn, men kunne ikke fa det til m0llen.
snes dage. Nar vi kerte korn ind, begyndte vi som re- Selv om det nresten var for meget at forlange i dette
gel ved middagstid og blev ofte ved til kl. 10 om afte- vejr, ville hun bede fader k0re til mellen for dem. Min
nen. I den tid kunne vi med et spand heste - to mand fader sagde straks, at karlen kunne kere til m0lle med en
i marken og tre ved aflresningen - k0re 12-15 Ires halv t0nde korn, sa kunne han fa deres korn med hjem,
ind. Studene var for vanskelige til det arbejde. De ville nar han kom over til dem med melet. Karlen kerte med
ga for langt frem, ad af kornet og blev vilde, nar der slrede til mellen, Kom tilbage og !ik en anden best for.
kom bremser efter dem. De blev derimod anvendt til J eg fik lov at kere med ham, og jeg glemmer aTdrig den
mergel- og tervek0rsel og til plejning. De kunne bedre glrede, der blev, da karlen smed melet op i degnetruget.
Konen begyndte at bage med det samme; nu kunne de
ga i bled jord end Hestene.
holde sulten ude en tid. Det var noget simpelt korn, vi
Nar karlene havde h0stet det sidste skar, gik de hjem
og stmg leerne udenfor haven, for nu skulle kalene hug- fik med tilbage, darligt renset var det, og fader smed
det hen i dyngen til svinefoder. Det ville han ikke have
ges om, hvis madmoder ikke b0d dem ind. Pigerne havop
i dyngen med det fint rensede bmdkorn".
de halmband i hrenderne til at binde kalene sammen
Det var store fremskridt for landbruget, der skete i
med, men det kom jo aldrig sa vidt, for der blev holdt
godt 0je med h0stfolkene, og konen havde rebleskiver firserne og halvfemserne. En af grundene hertil, mener
og snaps parat. Husbonden holdt flere steder en lille Lars S0ndertoft, var at flere karle under krigen 1864
tale og takkede for godt arbejde. En stille, gammeldags
som soldater var kommet rundt i landet og havde set
gudsfrygt hvilede pa den tid over mange hjem, og det
nye
skikke og fremskridt der. Disse karle sad en snes
var almindeligt, at husbonden sluttede sin lille tale med
ordene: ,Hjrelp OS nu Vorherre, at vi rna fa det avlede ar senere som mrend pa gardene, og da landbrugskrisen
var ovre, og tiden blev god, tog flere af dem de nye
godt anvendt".
H0sttiden var ogsa en streng tid for vi drenge. Vi ideer op.
skulle op ved firetiden om morgene for at slrebe stubbe,
T. BUNDGAARD LASSEN
13
•
I
•
]uLegaver
.
i alle prislag
'
-
Guld, solv, plet, bronce
Brande Sogns Spare- og Laanekasse
Gir o 87195 . T elf. 65
S. HIS-HANSSEN
Urmag er -
g uldsmed
Brande . Tlf. 175
K ontor t i d : 10- 12 og 14-16. L ¢rdag 9- 12
Alt i 1ste kl.
ked, 1/aesk, palaeg
og salater
SAJYKA
Brande Thyregod kartoffelsektion
Spisekartoller Ira sortere-central
bringes overalt i byen.
Vejle Slagleri's udsalg
Storegade 35 . Til. 9
Brande Material handel
v . G. Fischer . Telefon 55
~
Kolonial . Material
Brande telefon 186
Brande
Brugsforening
A.m. b. A.
Telelon 10
Kemikalier og sygeplejeartikler
.
Olaf Povlsen
Trikofagefabrik
Telelon 555 . BRANDE . Telelon 555
14
Dansk Andels JEgexport
Telelon Brande 101
Et liv i tv1alayas bjerge og jungle
Paa civilisafionens forposf i
gummiplanfager
0.
K.s
Skovfoged Bent Mortensen, SfiJn af bestyrer R. Mortensen,
Bjerglide, Brande, beretter her om tropenaturens mangfoldigheder og ejendommeligheder. -Bent Mortensen havde
samlet billedmateriale til denne artikel, men inden han
naede at fa billederne sendt, var de spist af hvide myrer.
(Tegninger ved AAGE NIELSEN)
Bent Mortensen, Brande
pa efteraret i 1951, da jeg pludselig stod foran
S idst
virkeligg0relsen af det store spring ud i den store
verden for at tiltrrede en stilling i det fjerne 0sten
efter at have afsluttet min uddannelse som skovfoged
og aftjent min vrernepligt ved Livgarden og Flyvevabenet, havde jeg mine egne opfattelser og ideer om,
hvordan det hele ville vrere, se ud og forme sig; det
hele stod som en film i mit indre, en film opbygget af
brudstykker fra b0ger, taler, diskussioner og film og
maske ikke mindst af fantasier og dagdmmme. Efter
en eventyrlig og oplevelsesfuld rejse i en m{medstid
med tog, skib og flyvemaskine med jul i Det mde Hav,
har jeg nu tilbragt nresten to ar pa en gummiplantage
midt i de store jungle- og plantageomrader i Malaya.
Malaya er som bekendt et af verdens st0rste gummicentre og for landet selv er det den store altoverskyggende business omend tinproduktionen ogsa spiller en
meget stor rolle. Gummiplantagerne eller estaterne, som
man kalder dem herude, varierer meget i st0rrelse,
akkurat som vi kender det fra danske skove og plantager; hver estate udg0r et lille samfund for sig, mange
kulier har aldrig vreret andre steder. Denne estate er
pa 5200 acre og bestyres af en manager og dennes 3
assistenter, hvis 3 bongalows er placeret midt i de 3
division~r, som estaten er opdelt i. Desforuden er her
5 kampongs (landsbyer), hvor estatens ca. 1500
labourers bor og lever deres glade, barnligt sorgl0se liv.
Hjertet i foretagendet
er factoriet, hvor fabriksanlreg hver dag ved hjrelp
af kemikalier og processer
omdanner den indbragte
dende latex til en handy
handelsvare eftertragtet
over hele verden. Her har
vi ogsa kontoret, et mekanisk vrerksted, elvrerk,
apotek og dresserbolig
( indf0dt lrege: dresser )
og sma kedeh'er, hvor aile
mulige ting, save! kulinariske som mere materielle
forefindes , ogsa Carlsberg, som dog ikke er
)rdagsdrik for mange, da
en enkelt koster det meste af en labourdagl0n Skoler
og templer er her ogsa, ja1 det er i flertal, eftersom
her beskreftiges Malayer, Indere og Kinesere, alle
har de forskellig religion, skik og sredvane, forhold der
for en Europreer er meget interessante at lrere at kende, men som ogsa kan bringe en i vanskelige situationer, hvis man ikke har det forn0dne kendskab til
disse.
Klokken 6,30 bliver det lyst, og arbejdsdagen begynder, dvs. den begynder faktisk klokken 6, for da holdes
der m0nstring pa hver division. Alle kulierne m0der
og bliver f0rt i chechrollen af kondukt0ren; der skelnes
mellem tapperne og weedingganget (lugeholdet). Nar
denne m0nstring er overstaet, stiger de, som har fjernest arbejdspladser, op pa lorry'erne, hvilket foregar
under megen pludren, raben og raslen af spande og
brerestrenger. Erman morgensur, kan man ikke undga
at blive i godt hum0r over aile disse charmerende, barbenede, sarongklredte og velfriserte gemytter, der veloplagte og tilfredse og uden bekymringer om verdenssituationen starter til dagens dont. Lidt f0r 6,30 er alle
pa arbejdspladserne, og der kan lige blive tid til at
nuppe en frisk betel, at det giver grimme mde trender og en
idelig do. harken og spytten for
ikke at tale om darlig fmde g0r
ikke spor.
Ganske pludseligt er det belt
lyst. Tapperne har hver en task
at tappe (350 trreer) , og denne
skal vrere frerdigtappet klokken
11, hvorefter indsamlingen begynder; dette tidspunkt tilkendegives af en sirene paa factoriet og skulle en enkelt ikke h0re
det, kan han i hvert fald h0re
nrermeste tindal (formand) pibe i fl0jten. Gummien bringes
til tilsvarende bloks (33 task)
tankstation, hvorfra den via Iorry'er bringes til factoriet, hvilket rna ske inden klokken 13, da
den ellers koagulerer, inden behandlingen kan begynde; selve
tapningen vii det nok f0re for
vidt at beskrive i denne forbindelse. Weedinggangets arbejde
15
Je rpuit
- u rpui1
_u d
BRANDE BANK
med glasbriller
fra
AKTIESELSKABET
P. NISSEN
Urmager og optiker
TELEFON 135
Kaj Johansens
JEgforretning
BRANDE, tlf. 185
Kontortid 10-12 og 14-16. L0rdag 9-12
Telefon 56
Altid hfJjeste dagspris
Benyt den lokale bank
Nrermeste opk121ber eller regs am ler anvises
Leopold Thaarup
Manufaktur og trikotage
Brande . Telefon 7
16
er forskeiligt sasom lugning, nyplantning, vej- og
gmftearbejde, med andre ord vedligeholdelse af estaten. Det er ikke kun mrend, der arbejder, kvinder og
store bern rna ogsa med, og det er ofte de ihrerdigste,
hvilket dog ikke skal fa nogen til at tro, at der knokles
og laves en bunke; hjemme skal ikke bruges mere end
hejst en femtedel arbejdsstyrke for at fa samme arbejde udfert. Folkeslagenes mentalitet, natur og fysik
pa disse breddegrader ger, at man naturligvis ikke konsekvent kan drage sammenligninge'r pa den made.
Sam nyankommen fra det kolde nord grelder det
ferst og fremmest om at kunne affinde sig med varmen
og solen; det er individuelt i hvilken grad det er muligt,
men en sare vigtig ting, sam de fleste hurtigt vrenner
sig til. Personlig glemmer jeg ikke den forbrrending,
jeg padrog mig, da jeg pa rejsen herud faldt i sevn pa
soldrekket i Det rede Hav. Trods svale salver og pudder
var jeg ikke i stand til at mre mig i tre dage uden
ulidelige smerter; sluttelig formelig kmb jeg ud af mit
gode skind. Temperaturen er her ofte omkring de 40,
og man vrenner sig til altid at vrere klam af sved, og
for at fele sig vel tilpas er det nedvendigt at bade og
skifte tej mindst to gange om dagen. Om morgenen er
det tit kun 20 grader; i begyndelsen feltes det utroligt
dejligt, men nu hundefryser jeg ved denne temperatur
og rna have vindjakke pa, pa mindre end en halv time
er det dog normalt igen.
Med nresten minuties prrecision sretter det i regntiden hver dag ved 17-tiden ind med et kolossalt uvejr:
torden, lyn og regnskyl; regnskyl er nu et vagt udtryk,
eftersom man har pa fornemmelsen, at et ovenoverliggende hav mister bunden i et nu; men den efterfelgende rene luft og Iavere temperatur har en forunderlig oplivende virkning pa alt levende, desvrerre ogsa pa
moskitoerne, hvis eksistensberettigelse man selv i et
moskitotret vrerelse i et ejebliks betagelse og glrede
over naturens mangfoldigheder og ejendommeligheder
ikke fatter.
Den tropiske natur rummer et nresten udefinerligt
begreb af skenhed, hvortil deter vanskeligt at finde de
rette malende adj ektiver; men ogsa her grelder det, at
den eksotiske skenhed kan vrere farlig og giftig, hvis
man ikke bruger fornuften. Nar man hver dag frerdes
ude i denne natur, ger man hele tiden nye opdagelser
bade af behagelig og ubehagelig art. Det, man ferst far
respekt for og vel altid vii
frygte lidt, er slanger, disse
forekommer i mange lrengder, tykkelser og farver og
er ikke aile giftige, ej heiler
Jigger de pa lur for at bide
en mand i benet; sam aile
andre levende skabninger
flygter de i tide for uhyret,
mennesket, maske dog cobraen undtaget, og kun nar
de feler sig overrasket og
truet, angriber de. Har man
overvundet sin ferste frygt
overfor det ukendte og nye,
frerdes man frit og ubesvreret, der Jigger jo ikke en
slange for hvert skridt, opdager man hurtigt, dog kigger man i begyndelsen efter
Bent Mortensen med en flak sode Malay-Piger
de store uskadelige firben, sam piler rundt meilem blade og grene. Ievrigt er slanger et sa interessant emne,
at de fordrer et helt kapitel for sig.
Tigre og pantere og andre af kattefamilien lusker
ogsa omkring, men de findes ikke i sa start et antal,
sam man vel er tilbejelig til at tro, og da de tilmed er
nattedyr og holder sig Iangt inde i junglen om dagen,
er de faktisk et meget sjreldent syn; de fleste kulier
har aldrig set en tiger. Vildsvin snefter rundt til stadighed og er et yndet jagtobjekt, og vi spiser dem kun
i den aileroedste sterrelse. Elefanter, tapirer og nresehorn smutter nu og da gennem en estate, og i floderne
er der masser af krododiiler.
Af aile pattedyr er aberne uomtvistelig de fornejeligste, selv om de stjreler mine bananer lige dagen fer,
jeg har besluttet at plukke dem. De optrreder oftest i
store flokke under et frygteligt spektakel. Ikke sjreldent er de en frygtelig plage. Det er ikke ualmindeligt,
at en flak pa flere hundrede er ude pa skreg og bailade
og raserer en Iandsby fuldstrendigt, ceder alt muligt,
piiler hytterne i stykker, Ieber med alt husgerad og
lese dele. Det lille vrevre egern vimser rundt her lige
sam derhj emme, kun er det sort ( det er det forresten
ogsa pa Bornholm). Et af de ejendommeligste dyr er
de flyvende hunde, sam lige fer merkets frembrud lydl0st kommer glidende hen under himlen i store flokke.
Nar man stifter bekendtskab med krempehvepse,
skorpioner, tusindben, igler og treger, er det nresten
altid pa en srerdeles ubehagelig made, og man kan pa-·
drage sig alvorlige forgiftninger; et bid af et bestemt
tusindben f. eks. er d0dbringende indenfor ti minuter.
Hvordan kulierne barfodede kan bega sig er fabelagtig, dog har vi nresten daglig forgiftningstilfrelde.
Nej, rna vi sa bede om de store, k0nne og farverige
guldsmede og sommerfugle, en art af sidstnrevnte er sa
star sam to pandekager (min mar lavede store pandekager).
Hjemme er mig bekendt mimosen en meget eftertragtet plante; her ofrer vi tusinder af dollars pa at
holde den nede, og de dyrebare orkideer er smukkere i
denne gavmilde natur end i en plasticreske med gr0n-·
kal. Selve junglen er, sam man forestiller sig den;
uigennemtrrengelig med trreer i aile dimensioner og
for,mer, lianer hrengende frit ned, pragtfulde blomster
i krempeudgaver, farefulde sumpe og et uta! af lyde fra
dyr, fugle og insekter, og dog fornemmer man en underJig naturren stilhed. Sp0rger man en indf0dt om
navnene pa de fugle, man st0der pa, ved de det sam
lS
Foto: Poul Lund
Arrangement: Th. Jessen
Brande Kommune
BRANDE HANDELSSKOLE
Kommunekontoret
Ek speditionstid:
Alle oplysninger ved
Mandag, t irsdag, on sdag, torsdag, kl. 11 - 12 og 14 - 16
fr edag, kl. 11 - 12 og 16 - 19 . lerdag kl. 9 - 12
FORSTANDER 0. NIELSEN
, 0 rbrekgaarden", opg. 1
Juleaften sdag og nytarsaftensdag lukket hele dagen
T el ef on 311
Ingenierkontoret
on sdag, kl. 11 - 12 . fredag, kl. 17 - 18
Ger ikke julegaveproblemet svaert, ga straks
t1l » Tl p. TOP«.
Vi har et vceld al smukke
nyheder i
Skjorter
Slips
Pyjamas
Halsterklaeder
Cardigan
Handsker
Baelter
viser vi Dem i skjorter, vi har de kendte ANGLI, HARROW, GREDANA,
STANLEY og K. E. til priserne: 33,80, 1 9,50 og 14,85.
Plastikhuer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 0,85
Fikse gavekort udste~
Drenge Benklaeder . . . . . . . . . . . 1 3,50
des pi ethvert bel0b
Str0mper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3,25
Pullover . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13,25
Drenge-skjorter . . . . . . . . . . . . . .
7,85
Drenge-Halst0rklaeder . . . . . . . .
3,50
Drenge-Undert0j . . . . . . . . . . . . .
2,50
vor juleudstill ing
Livremme . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1 ,85
I
I
Se
I
I
Glaed med en gave fra .
TIP-TOP
v. Svend , Nielsen. Telefon 159. BRANDE
20
Forretningen er aben
sendag d. 20. kl. 16-20
regel ikke, medmindre
de er spiselige, eller
der er forbundet overtro med dem ; nrevnes
skal lige, at sneppen er
den almindeligste spiselige fugl her omkring.
Ca. en femtedel, fortrinsvig vestsiden af
Malaya er opdyrket
med gummiplantager
og rismarker, hvor det
har vreret muligt. Opdyrkningen er naturligvis ikke sket efter
en lineal, eftersom jungler er blevet ryddet, hvor det
var mindst besvrerligt. Grundet herpa er der endnu
jungleomrader, som strrekker sig ind i estaterne og
mellem disse som tunger af varierende Jrengde og bredde. Ellers er resten af Malaya bjerge og jungle. Her i
det opdyrkede land er der gode veje mellem de st0rste
byer, ligesom der er jernbaner, dette h0rer under regeringen; aile andre veje holdes af de respektive plantageejere og er f0lgelig ofte af en ringe beskaffenhed.
Gummiprisen under og efter krigen har gjort, at
bilen er blevet uhyre almindeligt, og i dag kan man ga
ind og k0be et hvilket som heist mrerke i de store byer.
Penang (% mill. indb.) er vor nrermeste rigtige by
(30 miles), hvor vi kan fa vore livsforn0denheder, ga i
biografen og pa restaurant. Her srelges dansk sm0r,
ost, konserves og 01; man kan ga i en biograf sa flot
som Brandes og se de sidste nye amerikanske eller
engelske film; man kan ga i en airconditioned danserestaurant med et europreisk band. Isrer de unge kinesere gar ind for europreisk ,kultur" med fuld musik.
Selv om jeg kan fa varer af alle mulige slags fra
Great Europe, gar man hurtigt over til at spise de retter, den indf0dte kok kender. Frelles for disse retter er,
at der bruges en mrengde allehande krydderier, og deter
utroligt aile de variationer, der kan laves af ris, rejer,
fisk, kylling, and, curry, gmntsager og frugter. Ikke
alene smager alt dette vidunderligt, nej, det udvikler
sig nresten til en last at fa de retter, som i begyndelsen svider ens mund, hals og mave, sa man f0ler, man
kunne eksplodere, hvis der var aben ild i nrerheden.
Nu villreseren maske have faet det indtryk, at livet
her pa civilisationens forpost for os plantere er Iutter
lagkage; det kunne det nresten vrere, hvis ikke de kommunistiske terrorbander raserede landet. Under krigen
var Malaya som bekendt besat af japserne, men overtoges igen af englrenderne efter krigens oph0r. En
gruppe kommunistiske kinesere trak sig tilbage til
junglen. I 1948 havde de faktisk i al stilhed faet stablet
en lille hrer pa benene, man regner med ca. 5000, og en
terrorb0lge begyndte: skydning af europreiske plantere,
afbrrending af bungalows, hiler og factorier, holds up,
r0veri af f0devarer og vaben samt ammunition, afsporing af tog. Banditterne arbejder i sma grupper og
udferer regulrere snigmord, aldrig aben kamp. Alt dette
h0rte til dagens uorden indtil for knapt et ar siden, da
udsultningsplanen begyndte, nu er situationen ganske
betydeligt forbedret: banditterne er i defensiven.
Alle landsbyer i landet er indhegnet med pigtrad og
bevogtet, og der er udgangsforbud fra 7 aften til 6 morgen ; be boerne udenfor landsbyerne er blevet flyttet
indenor hegnet; det
har vreret en dyr,
men effektiv foranstaltning. Gurhaer
( et krigerfolk fra en
lille stat i Nordindien) og afrikanske
soldater
gennemkrydser
junglerne
og drreber den ene
banditpatrulje efter
den anden, nar de
ger hvil, desuden
destruerer de aile
de sma haver, som
banditterne har anlagt i sma lysninger. Helikoptere
sretter patruljer ned, hvor banditter er lokaliseret;
bombemaskiner stryger hen over junglen og dropper
sin dedbringende last. Resultatet er, at der daglig drrebes op til 10-15 banditter, og mange kommer frem og
overgiver sig, og kun sjreldent h0rer man, at banditterne har gjort udfald med noget resultat.
Siden emergency'en begyndte i 1948, har hver estate
vreret forsynet med en deling Malay-soldater. Her har
vi 40, om natten er 6 posteret rundt om hver bungalow
og 3 om dagen, og selv brerer vi revolver dag og nat.
Europreere har tilladelse til at frerdes ude efter merkets frembrud samt til at kere med f0devarer nar som
heist; det kan vel nreppe trenkes, en europreer star i
ledtog med banditterne. Man bliver hurtigt vant til sadanne forhold og trenker ikke sa meget pa, hvad der
kan ske, selvfelgelig skal man ikke spille dumdristig og
k0re pa de mindste veje om natten. Som nrevnt er
situationen i dag ikke nrer sa farlig som for bare et ar
siden; det kan f. eks. nrevnes, at ,kun" 2 europreere er
drrebt i 1953.
I aften er det fuldmane: en tropenat med fuldm{me;
herom handler malayernes yndlingssang , Theram
Bulan" (fuldmane). I aften kan de ga pa beseg hos
kavanerne, manen lyser og beskytter dem mod onde
ander og vilde dyr. Jeg lregger pennen nu og gar hen
og hrenger over gelrenderet, tager en godnatsmeg, nyder
det eventyrlige panorama for mine fedder, og i tankerne gar jeg ogsa pa beseg hos kavanerne i det lille
land , Ten Thousand Miles Away".
BENT MORTENSEN
Kolonial, delikatesse
vin, spirituosa
Ost, veLlagret, i aLle kvaliteter
MARTIN JENSEN
» Volmershus«,
Brande . Telefon 161
CHR. GERTSEN
Skrrederforretning
Skrrederforretningen pa V ejleve j
udf(brer alt i dame- og herreskrrederi
samt reparationer
.ANKER PEDERSEN
S. ENKELUND
T¢mrermester
Sav vrerk og maskinsnedkeri
Mellemvej
Telefon 215 . Brande
B. P. SERVICE
Specialvcerksted for motorcykler
H. JAKOBSEN
Lager af reservedele
ARNFRED ULDAHL
Herningvej, Brande . Telefon 73
B likkenslager
Storegade 58
Telefon 356
BAN EGAARDSKIOSKEN
JENS RASMUSSEN & S¢N
Ny indehaver
Herre- og dameskrrederi
M alkonfektion
E. Jacobsen
Stationsvej 1, Brande
P. C. RASMUSSEN
N. NIELSEN
Maskinfabrik
Karetmager & trredr ejer
Telefon Brande 600
Telefon Brande 171
Mine kunder i by og pa land ,-bnskes
en glredelig jul og et godt nytar-
TORVEKIOSKEN
P. A. PEDERSEN
J . Mouritsen
M¢belforretningen
Storegade 68 - Telefon 75
Telefon 71
BRANDE TRA:LASTHANDEL
Aktieselskab
Telefon 430 -
431
Lager af nyt gummi
A. C. POULSEN
Vulkanis¢r -
~~
Depot og service
v. Viggo Gertsen
Storegade 17
(SHELL-GAS)
Telefon Brande 383
En naturlig frisure ncis ved klipning (skrering)
og f¢nb¢l gning
Moderne vulkanisering
22
Telefon 50
Telf. 375
BRANDT THOMSENS DAMESALON
Telefon 251
>>BRAND ITTE RN E<<
Afd. kirkeminister Johannes Hansens hustru, fru Johanne Hansen fortmller
om »Branditternes« hjemstavnsforening og mindes sin Brande-tid.
I
oer fortrelles om en kaptajn, der havde sin rute fra
Svendborg til JEm, at han, nar han pa ca. halvvejen naede til en lille 0, Drej0, med h0j mst forkyndte:
,Drej0! Verdens Midtpunkt!"
I Brande kunne man godt konkurrere med skipperen.
Trrekker man en linje fra Skagen til Tender og en
anden fra Hanstholm til Flensborg Fjord, vil man se,
at de to linjer skrerer hinanden i Brande, som altsa er
-om ikke verdens, sa dog Jyllands midtpunkt. Og selv
om Brande ikke som Randers kan prale af, at der gar
13 landeveje til byen, sa gar der mange hjertetraade til
Brande fra os, som engang har hert til der.
For mit €get vedkommende er alt det, som blev min
verden, knyttet til Brande. Her fandt jeg min gode,
kloge mand, her er vore bern fedt, her har jeg haft sa
mange gode arbejdsar og alt, hvad jeg senere har opleveret, har jo ogsa haft sit udspring i Brande. Det er
derfor naturligt, at jeg med glrede gik med til at danne
den nye hjemstavnsforening, ,Branditterne", som man
har 'bedt mig skrive lidt om.
Hvem, der har faet ideen, ved jeg ikke. Maske ter
man grette pa en mand, hvis navn begynder med S og
ender pa broe, maske har barnet flere fredre. Nu skal
det sa vise sig, om det er levedygtigt.
J eg skulle fortrelle lidt om starten. Det begyndte med,
at jeg fik brev fra landsretssagferer Knud Frederiksen,
som indbed mig til et mede pa sit kontor. Med rerefrygt
steg jeg op ad den fornemme trappe, blev lukket ind og fandt kun to kade ,drenge", Knud selv og Ricard
Berg, som trofast har holdt sammen fra barnearene, og
straks f0lte man sig pa hjemlig grund. Snart efter dukkede flere Brande-folk op, og vi fik stiftet forening,
lavet bestyrelse o. s. v. Jeg begar vist ikke nogen
indiskretion ved at mbe, hvordan foreningen fik sit
navn. Fru Karen Pedersen, f. Rasmussen, fortalte, at
hendes mand havde sagt: ,Skal du op til Knud Frederiksen, jeg troede, det kun var banditterne, han tog sig
af. Skal han nu ogsa til at tage sig af ,Branditterne"?
- og dermed havde foreningen faet sit navn.
Den direkte anledning til sagen var, at alle vi i udlrendigheden skulle hentes hjem til Brande marked, det
storslaede arrangement, som fandt sted i de ferste dage
i juli. Vi fik travlt med at finde adresser, hvortil vi
fik god hjrelp hjemmefra, og Morten Kragelunds fyldepen gledede for at fa fat i sa mange som muligt. Naturligvis var det ikke alles boprele, vi fik at vide, og skulle
nogen fele sig forbigaet, beder vi undskylde. Vi havde
den store glrede, at en mrengde gamle elever medtes
ved Brande station lerdag den 4. juli, og jeg var stolt
som en konge, da jeg sammen med min mand, sogneradsformanden og skoleinspekteren gik i spidsen gennem byen til anlreget. Alligevel blev strevnet bade en
stor glrede men ogsa noget af en skuffelse. Alt begyndte
sa udmrerket. Vejret havde i lang tid vreret sa stralende, at ingen kunne trenke sig, at det kunne blive
regn, og den alvorlige del af festen med taler og sange
forleb programmressigt. ,Bernene" fik madpakkerne
frem, nogle endda en klukflaske, og stemningen var,
som den skulle vrere. Der kom gang i dansen, men sa
kom der et hold ganske vist sede og dygtige bern og
gav opvisning i plastik, men det havde den uheldige
virkning, at vore tropper begyndte at desertere op i
byen for at · se, hvad der foregik der. De var nu nok
vendt tilbage til dansen og de kulerte lamper, hvis ikke
katastrofen var indtradt. Det begyndte at regne, ferst
ganske fint, derefter rigtig frelt, og til sidst stod vi
nogle fa ,med haret ned ad nakken", og vi indsa, at
det ville blive hablest at holde sammen pa deltagerne.
Bagefter indser jeg, at vi gjorde en stor fejl ved ikke
at have et fast medested i en eller anden sal, men vejret var som sagt sa fint, at ingen dmmte om dette
uheld. Vi beder om tilgivelse. Vi er blevet en erfaring
rigere. Maske havde vi faet mere ud af strevnet, hvis
det ikke havde vreret i forbindelse med markedet, og
dog - byen v a r jo festlig i de dage. Imidlertid haber
jeg, at gamle kammerater har fundet hinanden, sa rejsen alligevel har vreret en oplevelse. Der har da gaet
srere frasagn om adskillige, der havde moret sig ganske
gevaldigt.
Nu her den 13. novbr. skal vi sa have en sammenkomst, hvor vi haber at fa oprettet noget af det, vejrguderne edelagde for os. Vi skal se film fra Brande,
vi skal synge sangene, og fru Karla Frederiksen vil
fortrelle for os, og det bliver sikkert ikke kedeligt.
Og sa skal vi have frelles kaffebord. I den forbindelse kan jeg ikke nregte mig den fornejelse at fortrelle,
at engang spurgte en lrererinde i Brande bernene, om
de vidste, hvad et gravel var. En dreng rakte fingeren
op og sagde: ,Det er et frelles kaffebord".
Samme dreng har nu vreret med at arrangere dette
kaffebord, men jeg tror bestemt ikke, det bliver et
gravel, men derimod begyndelsen til mange forn0jelige
aftener, hvor vi kan drefte frelles minder fra den by,
som vi holder af, og som vi her sender de bedste ensker
om en god jul.
Kebenhavn, den 9. november 1953.
JOHANNE HANSEN
23 _ _ _ __
Der er
MAJS i husmandsforeningernes statskontrollerede h0nsefoder
»VIKING«
18. pet. ford. renprotein- 95 foderenheder
Sammensretningen er efter samrad med konsulent Tage Larsen, Bellinge
For handles af:
FA. TORNVIG-JENSEN
en gros- og agenturforretning . BRANDE . Telf. 84
-
Vi er vel nok et par heldige kartofler,
vi bliver lavet til kartoffelmel
Ja, og kartoffelmel er ikke alene billigt og
godt til madlavning, det kan ogsii bruges
til mange andre ting . . .
Andels-kartoffelmelfabrikken
»MIDTJYLLAND«
Aodoniad - oin - konsetoes
Husk vor ekstrafine kaffe
Def store udvalg i
skjorter, slips, pyjamc~s,
cardigans, halst0rklreder,
brelter og sokker m. m.
findes i
H. L. Aaslrup &Sen
Engelsk Beklrednings-Magasin
TELEFON 92 . BRANDE
M. DINESEN
Tilbring nytarsaften pa Madsens
Hotel. Lokalerne bliver festligt udsmykket. Dans ti I popu lrert orkester
Dansant hver fredag
Burton Clausen
Telefon 80
24
MELLEM HIMMEL OG JORD
Ung Brande-flyvers oplevelser under
uddannelsen i Amerika
Den 20-aarige flyversergent Erik Jessen, Brande, gennemgllr
i denne tid den krmvende uddannelse til jet-pilot ved en rmkke
flyvebaser i USA. I et brev til Brande Jul fortmller han om
sine oplevelser i Amerika.
Flyversergent Erik Jessen
M an tager en Flyvemaskine, giver motorerne alt det
brrendstof, de vil tage, sretter nresen i sky og stiger op, hvor himlen altid er bla, eller hvor stjernerne
blinker pa den natsorte baggrund.
Men inden man nar sa vidt, er der et par smating,
som skal ordnes forst.
Efter at vrere blevet frerdig med skolegangen pa Herning gymnasium i juni maned 1952, skulle jeg se at
fa noget.. at bestille, og da jeg i lang tid havde haft
en svaghed for flyvning, ansogte jeg om at komme ind
i flyvevabnets pilottrrening. Kort tid efter eksamen fik
jeg besked om at melde mig til psykologiske og fysiske
undersogelser paa flyvemedicinsk institut i Kebenhavn.
Efter proverne gik der en tid med venten, og endelig
kom ordren. J eg skulle sam men med to andre kammerater fra Brande - Bankassistent Soren Meisen Vestergaard, Agard, og student H. Chr. Vestergaard Jensen, Thorlund, - melde mig til forskoleuddannelse i
Vrerlese-lejren den 11. august. Der var vi lidt i tvivl
om, hvorvidt vi var flyveelever eller infanterister, men
ved siden af alt det daglige arbejde som fodtusser havde vi dog motorlrere, meteorologi og aeroplanlrere samt
engelsk - en svag angivelse af, at vi senere skulle fa
flyvning i praksis.
Na, efter forskolen kom flyveruddannelsen i sydsjrelland. Vi floj Jette engelske trreningsmaskiner, herlige
luftfartejer, der er utroligt manovredygtige. - Under
uddannelsen her, der mere eller mindre var en slags
bedemmelse af, om vi kunne lrere at flyve, faldt flere
og flere af kammeraterne fra, men vi tre fra Brande
var blandt de heldige, der blev sendt til videreuddannelse i USA.
Den 7. februar drog vi afsted med SAS flyvemaskine
til New York. - Morgenmad i Kobenhavn, frokost i
Prestwick, middag et sted over atlanten og ved godt
midnatstid (lokal tid) naede vi New York. Vi fik anvist hotel et par hundrede meter fra, hvor Broadway
og Times Square modes. J eg. behever vist ikke at fortrelle, at vi ikke sa meget til det hotel de 36 timer, vi
tilbragte i byen. Vi var travlt optaget af at komme op
i toppen af Empire State Building, se H. C. Andersenfilmen og se pa butiker med alle de forskellige ting, vi
ikke har set ret meget til i de senere ar herhjemme.
Men det var begrrenset, hvad vi kunne fa tid til at se
i de · halvandet dogn i krempebyen. Derpa gik det mod
syd til Texas, hvor vi blev stationeret i tre maneder.
Pa den kolossale air force base ,et sted i Texas"
havde vi ingen flyvning, kun teoretisk uddannelse. Frihed havde vi ikke meget af, men det lykkedes mig dog
at stifte bekendtskab med en dansk-amerikaner fra
Vendsyssel, der modtog mig pa det hjerteligste med
dansk smorrebrod osv. Manden, der var fra Brovst,
boede i San Antonio, en virkelig interessant storby.
Den har ruiner af gamle kirkefrestninger fra krigen
mod Mexico. Disse ruiner er virkelig velbevarede og Jigger umaadeligt smukt mellem palmer og andre sydlandske vrekster. Det, der gjorde et uhyre strerkt indtryk pa os danske, er den store forskel, der er pa den
mexicanske og den evropreiske bydel. Skellet mellem de
to bydele er meget skarpt. I den evropreisk prregede del
er der de dejligste villaer, mens mexicaner-bydelen for
det meste er en samling faldefrerdige renner.
Det var en voldsom overgang at komme fra det lidt
kolige Danmark til det sydlige Texas (pa hojde med
N ordafrika). Ferst i februar var her 80 grader farenheit altsa - det er ca. 30 menneskegrader - i
skyggen. Vi, der var i vore solide danske uniformer,
var lige ved at do, nar vi kom uden for skyggen, men
det lettede, da vi fa dage senere fik khaki-uniformer.
Pa flyvebasens krempemressige omrade kunne vi i de
sakaldte px-forretninger (post exchange) kobe alt til
meget billige priser, fordi der ikke er lagt skat pa varerne. Der er kirke, music-hall, biografer osv., sa vi
Let trtemngsmaskine. Lack/and air force base 1953
25
PETER FRITSEN
LAURIDS RAHN
Br¢ndborer og aut. vandmester
Kolonial -
Telefon 128
Telefon 46
B¢RGE ANDERSEN
1. kL.s k¢d, flresk og pcllreg
Telefon 187
HARALD JENSEN
Kolonial, vin, spirituosa - AUe kendte
mrerker i cigarer og tobak og kaffen er rigtig
Telefon 131
M. MATHIASSEN
FUNKA-SALONEN
Damefris!l}r
E. Skjerris
Telefon 156
Bageri -
Torvet
Telefon 61
Alt til koldt bord
FR. ERIKSEN
Conditori
Herningvej, Brande . Telefon 96
Slagtermester
Brande
Telefon 167
Brande H~jskolehjem
BRANDE AUTOLAKERERI
ved K. Kristensen
Harald 0. Jensen
Borgergade 12
Telefon 30
73undt;dt.J /)ou~sen
Malermester
Midtgaards eftf.
Brande
Telefon 119
Telefon 115 k. b.
Drik stassaniseret
s!l}dmcelk fra
LANGKJ..4:R MEJERI
Telefon 33
Brande Ejendomskontor
Vejlevejs K!l}bmandsforretning
Karl Ibsen
Alfred Nielsen
Vejlevej 4
Telefon 39
J.¢VIG
Glarmester -
Telefon 136
PERSIENNER
KIRSCHST.lENGER
BILLEDER og RAMMER
26
Kolonial og deLikatesse
Diabetiker-chokolade fpres
N. H. WILLADSEN
Cafe -
DeLikatesse
Telefon 291
ESSO-SERVICE
ved Th. Christensen
Vejlevej . Brande
Husk Service's lynopladning. Nye batterier pa lager
beh0vede ikke at spekulere over, hvad vi skulle fa tiden
til at ga med, nar vi en sjrelden gang havde fri.
Det er forstaeligt, at luftrummet over flyvebasen er
fyldt med maskiner, der lige er startet eller er ved at
lregge an til landing. Men der er ogsa andet, bl. a. st0v,
regn, hag! og torden, og det er ikke pral, nar amerikanerne fortreller, at alt, hvad de kan byde pa, er af vreldige dimensioner. Vi troede til at begynde med, at meteorologens melding omfattede vejret over hele Amerika og omliggende have - men det viste sig, at det
kun var en meget lokal vejrmelding. Der faldt hag! sa
store som de ber0mte duereg - men i Texas kan der
ske alt muligt.
De tre maneder i Texas gik imidlertid meget hurtigt, og sa gik turen til Florida, hvor vi straks kom i
gang med flyvetrreningen, dog ikke mere end at vi bar
faet fri hver week-end. Vi er tre danske, som har slaet
os sammen om at k0be en bil. Pa den made kan vi fa
set noget af landet. Vi synes selv, vi bar set os ganske
godt om. Den nrermeste by er Marianna, en efter amerikanske forhold lille by, og det er begrrenset, hvad
man kan fa tiden til at ga med der. Der er nogle biografer, som oftest viser cowboy-film eller flyverfilm
- som en tribut til basen. Men der er blot det kedelige
ved det, at enten bar filmen allerede gaet ude pa basen,
eller ogsa er kvaliteten med et mildt ord mindre fremragende.
Heldigvis er der mange andre steder at tage hen, bl.
a. Dothan i Alabama, en by med et halvt hundrede tusinde indbyggere. Tallahassee i Florida er en smukt
anlagt by med fine parker og dejlige brede gader. Specielt de brede gader forstar vi at vrerdsrette, nar vi
kommer med vores ford. Ingen af os er ligefrem begejstret for trafiken i de mindre byer, hvor det hele
tilsyneladende er een stor forvirring af vogne. Et af de
bedste steder, vi bar vreret i week-end, er Long 13each,
ved Panama City, ca. 60 miles borte. Der er en dejlig
badestrand med det mest kridhvide sand, man kan
trenke sig. Vi bar en enkelt gang vreret i New Orleans,
Louisianna. Det er ikke for intet, byen kaldes jazz'ens
hjemsted. Der er specielt een gade, Bourbonstreet, hvor
restaurant Jigger ved restaurant. Her lyder jazzmusik
fra aile kanter, spillet af negermusikere med en sadan
rytme og enthusiasme, at aile de danske jazzstjerner
vii blegne af misundelse. Mens vi var i New Orleans
benyttede vi lejligheden til at faa en sejltur ned ad
mississippi paa en hjuldamper. Efterhanden som vi
kom lrengere vestpa, skiftede billedet belt til sumpland
med trreer med mrerkelige luftmdder.
Videre gik turen langs kysten af den mexicanske
golf. Pa en strrekning af ca. 50 miles k0rte vi gennem
fuldstrendig udd0dt land, intet andet end sand pa begge
sider af den snorlige vej med den knaldgule ,centerline". Midt i 0demarken rendte vi pludseligt ind i et
tordenvejr, hvor regnen var sa strerk, at selvom vi
havde aile lygter trendt, kunne vi ikke se mere end et
par meter frem. Det hele varede dog kun et kvarter, sa
var vejret fint igen, dvs. nresten for fint. Det bliver
sa varmt her mod syd, at vi nordfra ikke kan vrenne os
til det. Det pastas, at man kan spejle reg paa k0leren af
en vogn - men det bar vi dog ikke pmvet. - Senere
pa turen kom vi over et par broer pa st0rrelse med
storstmmsbroen, en enkelt var endog 7 miles lang. Aile
vegne skulle der betales bropenge, noget amerikanerne
bar meget med. De bar det oven i k0bet ogsa pa flere
af deres highways. Noget, som det tog os lang tid at
....
Kirkeruin, San Jose, San Antonio (Tex.)
vrenne os til, var farten, det hele gar med herovre. Pa
landevejene gar det med lidt over 100 km/t. For det
meste er landevejene gode nok til den fart, og vognene
er st0rre og tungere end dem, vi kender pa vore danske
landeveje. De uheld, vi blev vidner til af og til, skete
dog ikke pa grund af farten, men i vejkryds og i· byerne, hvor hastigheden er 40 km/t. Vi var ikke selv ude
for uheld, sk0nt ingen af os var vant til hverken farten
pa de frie veje eller trafiken i byerne.
Lige uden for basens d0r kunne vi bes0ge et andet
naturomrade af interesse. Det er Florida caverns, nogle
mregtige huler, der strrekker sig 10 miles under jorden.
Pa den made havde vi mange og smukke oplevelser i
Florida. Der er nok en og anden, som vii sige: det er
meget godt med a! naturen i Florida, men hvordan er
leveforholdene?
Hertil kan jeg kun sige, at vi ikke kunne 0nske os
bedre levevilkar. Vi boede i 4 mands rum med badevrerelse. Aile vrerelser er airconditioned, hvilket maske lyder flot, men faktisk er n0dvendigt her, hvor kviks0lvet
nrermer sig kogepunktet. Her er en dejlig kadetklub
med aviser, skakspil og den specielle amerikanske form
for billard. - Og sa er der det fine system med, at
Soldater kan k0be til meget billigere priser pa de militrere baser. Da vor base var en civil flyveplads, matte
vi k0re ca. 70 miles til nrermeste militrerbase for at
k0be de st0rre ting, vi gerne ville have fat pa. Saledes
bar jeg anskaffet mig et ur til 23 $, mens det normalt
koster 45 $. Det er et dejligt ur, vand- og st0vtret og
st0dsikkert. Det sidste er meget vigtigt, fordi det hrender, at det vibrerer en he! del i flyvemaskinen, nar den
bliver smrekket ind i nogle harde man0vrer.
For~:wrigt fik vi en dag bes0g af Florence eller
rettere: hun passerede os i ca. 20 miles afstand. Der
var mere besvrer over hendes komme end et bes0g af
selveste Eisenhower. Florence er en orkan. Den startede nede i den mexicanske golf, og efterhfmden som
den kom op over, sa det ud til, at den rigtig ville rydde
op. Travlheden pa basen blev febrilsk. T-6'erne fik
landingshjulene trukket op og blev forankret bag sandsrekke. Alt, hvad der ikke var absolut nit- og nagelfast
blev bragt indend0rs. De sma trreningsmaskiner blev
sat pa nresen og stuvet sammen i en af hangarerne. Alt
mandskab blev samlet i oarakkerne, hvor vi afventede
orkanen, der skred frem med en hastighed af ca. 20
miles i timen og med vindst0d op til 120 m pr. sek. Meteorologerne havde beregnet, at orkanens centrum ville
ramme os, men heldigvis betrenkte den sig, drejede
pludseligt af - og snart efter kunne vi fortsrette flyvningen.
Det er ikke flyvning og frihed altsammen her. Vi
har ogsa skolegang. Deter meningen, at vi engang skal
vrere officerer. Det er ikke, fordi fagene er lette i sig
selv, men eksamen er rent utrolig. Det hele foregar efter det sakaldte multiple-choice-system, hvilket vi foretrrekker at kalde tipssystem. Ved eksamen far man udleveret en bog med sp0rgsmal, og under hvert sp0rgsmal er der 4 a 5 svar, af hvilke kun et er rigtigt. F .
eks. fik vi sp0rgsmalet: luftens fugtighedsgrad er h0j:
a. nar solen skinner, b. nar det regner, c. nar myggene
svrermer, d. nar kadetterne har week-end. Man tager
sa denne her tipskupon og slar et kryds i b-kolonnen.
Selvf0lgelig er det ikke aile sp0rgsmal, der er lige
lette, specielt nar der er to besvarelser, som er nresten
rigtige- sa rna man jo seat vrelge det mest rigtige.
Nu er vi frerdige pa basen i Florida, og sa gar turen
til en militrerbase i det vestlige Mississippi, hvor vi
skal lrere at flyve jet. Vi danske havde ellers et l0nligt
hab om at komme til Arizona, hvorfra der ikke er langt
til Grand Canyon og andre sk0nne steder. Vi har nu
vreret i Amerika i 9 maneder og har endnu godt et halvt
ars trrening, inden vi kan regne med at vende tilbage til
gamle Danmark.
ERIK JESSEN
Brande mellemskoles IV klasse 1928
Staende fra venstre: Fru M. Birkedal, Svend Lysdal Petersen, lcerer Svenningsen, lcererinde fru Nicolaisen, Henry Mathiesen, BfJrge Madsen, Else Petersen, boghandler Christensen (censor), lcerer BfJlling,
Siddende fra venstre: Sofie Bredlund, Gudrun Andersen, Knud Jm·gensen,
skolebestyrer Jens Birkedal, Kamma Christensen.
TIL FLAGFEST I AANEKOSKI'
1 foraret
1953 kom der en indbydelse fra ,Norden"
i .Aanekoski. Det gjaldt arets flagfest, som det
denne gang var finnernes tur at vrere vrert for. Festen
skulle vrere i juli, ,nar vart land ar sk0nast och sommarnatten alldeles ljus". Et forel0bigt program for
festdagene var medsendt, og det sa meget tillokkende
ud. Gennem pressen s0gte ,Norden" her at hverve deltagere til en frellesrejse til .Aanekoski. Der meldte sig
en del interesserede, men da det kom til stykket, kunne
kun 8 deltagere fra kredsen her rejse.
Det Iader sig af pladshensyn ikke g0re her at skildre
hele den oplevelsesrige rejse. Lad mig n0jes med at
fortrelle lidt om den meget festlige s0ndag, vi fik lov
at opleve hos vore finske venner.
Vejret var stralende under hele vort .Aanekoski-bes0g, som varede fra en fredag aften til f0lgende onsdag
formiddag. Men da vi s0ndag morgen strevnede til
.Aanekoski kirke, var det, som om der Ia en srerlig glans
over byen og den smukke, midtfinske egn. Den meget
rummelige kirke blev fyldt nresten til sidste plads. I
koret var de nordiske flag opstillet. Kyrkoherde, dr.
Wikmark fra Ornski:ildsvik prredikede og blev tolket af
bankdirekt0r Vainionpa, som sikkert huskes af deltagere i flagfesten her i 1951. En finsk og en dansk prrest
gjorde altertjeneste. Hvad husker man nu efter flere
maneders forJ0b bedst fra hin S0ndag formiddag i kirken i .Aanekoski? J eg tror, jeg vii nrevne den fuldtonende kirkesang, som ved sin hjertelighed ikke kunne
undga at g0re et strerkt indtryk ogsa pa os, der ikke
kunne forsta ordene, men sa under sangens brus kunne
sidde og mindes vore danske salmer, som er med i det
store kor.
E!ter gudstjenesten samledes de mange deltagere
ude pa kirkegarden ved soldatergravene, heltegravene,
som de kalder dem deroppe. I krigsarene var det dem
-overalt i Finland meget om at g0re at fa de faldne f0rt
til hjemsognets kirkegarde. Pa .Aanekoski kirkegard
hviler 185 faldne ( sognet har 6500 indbyggere ) , men
der var vel mange af de faldne, som det ikke lykkedes
at fa f0rt tilbage. Her ved gravene holdt pastor Birkeland, Skoger, en gribende tale, hvori han gav udtryk
for de f0lelser, der i krigens tunge tid Ievede i de nordiske folk, nar tankerne gik til det Mrdt ramte Finland. Vi sang salmen ,Vor Gud han er sa fast en borg",
den salme, der i n0dens tid blev det finske folks salme
fremfor nogen anden. Ved det store hvide kors, der
lyste over de mange grave, blev der nedlagt blomster i
de nordiske farver, og hejtideligheden sluttede med
salmen ,Dejlig er jorden", som ogsa er h0jt vrerdsat
i Finland. Det var en gribende mindestund, som deltagerne sent vii kunne glemme.
Selve flagfesten fandt sted s0ndag eftermiddag. Til
festplads havde man valgt et smukt sted ved s0en, der
nresten helt omgiver .Aanekoski. Her var h0je grancr,
fyr og birk og fra skraningen ned mod s0en den smukkeste udsigt over mod den anden bred, der ligeledes karakteristisk finsk - kransedes af skov. Festen fik
god tilslutning (der blev nrevnt, at der var 400 deltagere) og fortjente det. Med finnernes klare sans for
musikkens vrerdi havde man indrammet de mange taler,
der skulle holdes, med sk0nne korsange. N regtes kan
det ikke, at sprogvanskelighederne undertiden kunne
f0les lidt generende. Nordmrendene havde lettest ved at
blive forstaet af svenskerne og de svensktalende finner,
vi danske matte efter fattig evne tale svensk for at
blive forstaet af de nrevnte nordiske venner. Ved den
officielle flagfest f0lte vi dog, at vi matte tale vort
eget sprog, og da matte man have et dobbelt tolkningsapparat i gang, f0rst til svensk og sa til finsk, hvilken
omstrendighed naturligvis opfordrede talerne til at
fatte sig i st0rst mulig korthed. Men der blev virkelig
sagt noget vrerdifuldt i disse korte taler, noget, der
bragte•en karakteristisk hilsen fra det pagreldende land,
og alt som m0det skred frem, og de nordiske flag i taIernes rrekkef0lge plantedes ved talerstolen, oplevede
man strerkt det nordisko frellesskab, der forener, selv
om sprogene skiller. Hertil bidrog ikke mindst den hjertelighed og naturlighed, hvormed de finske vrerter
havde formaet at omgive bade selve flagfestens h0jtid
og hele strevnet. Bydirektor Karkkainen, der var m0dets
Ieder, understregede til sidst det vrerdifulde i, at det
OxstrtJm ved Aiinekoski
29
ikke blot er de ledende indenfor det nordiske samarbejde, der modes i hovedstrederne og de store byer i Norden, men at vi ogsa far lejlighed til at modes de mange
steder ud over Norden, hvor der er ( eiler er ved at skabes) interesse for det freilesnordiske.
Sendag aften var aile nordiske grester med deres
Aanekoski-vrerter indbudt til Suolahti Hejskole, ca. 10 .
km fra .Aanekoski. Indbydelsen led pa musikalsk middag med kammeratligt samvrer, og der var pa den hyggelige skole nok bade af middag, musik og af det fornejelige samvrer. Egentlig burde man vel beskrive menuen, men lad mig af de i artiklens begyndelse nrevnte
pladshensyn indskrrenke mig til at sige, at den var
overdadig. Det dygtige damekor (der fomvrigt gerne
Vinterbillede fra handelsgaden i Aanekoski,
ved lejlighed vii give koncert i Danmark) gav under
tv. nationalbankens filial
fru W ahrmanns kyndige led else en lang rrekke numre,
desuden var der klaverspil og solosang. Taler og sammed de skrere hvide og bla farver. I aftenens stilhed
taler rna jeg afsta fra her at referere, thi nu nrermer
kunne det akkurat folde sig ud oppe pa den heje stang.
jeg mig det antal ord, denne artikel rna rumme. Og
hvis man begyndte pa et sadant referat!! - Under Mens det langsomt, meget langsomt srenkedes, talte det
til en om det finske folks ofte tunge skrebne, om den
samvreret pa hejskolen samledes man pa plrenen foran
skolen. Her gav skolens elevhold en lille gymnastikop- vemod, der anes over de storladne linjer i de vreldige
landskaber, og om det finske folks udholdenhed og vilje
visning, og derefter blev flaget streget, det finske flag
til at brere landet frem - aile truende skyer til trods.
E. & H. NEHRKORN
Brande
Telefon 1
Fragtruten
Brande- Vejle
Mandag -
torsdag -
fredag
Aftale telf. Uhre II
lndlevering af gods i Vejle:
ved Vejle fragtcentral
H. C. NIELSEN
Efter at jeg har overtaget
Ltikota9ehuset
ejter K. Thisgaard, anbefaler Jeg
mig til de cerede kunder i bv og
pa
land.
S0REN PEDERSEN
Storegade
30
tlf. 377
Vart land, vart land, vart fosterland,
ljud hi:igt, o dyra ord!
Ej lyfts en hejd mot himlens rand,
ej sanks en dal, ej ski:ilj s en strand,
mer alskad an var bygd i nord,
an vara faders jord.
Mens det nedtagne flag varsomt og stille foldedes
sammen og til sidst bares til skolens Ieder, var der tid
(og stemning) til at lade aile hidtil modtagne indtryk
fra Finland passere revu for tanken. Nar man nu efter
maneders forlob ser tilbage, synes man, at man i .Aanekoski, pa rejsen dertil og derfra medte hele Finland.
Landet, der geografisk er OS sa fjernt, er kommet OS
forunderligt nrer.
Om nordisk frellesskabs dybde og vrerdi talte maske
tydeligst den stund, da man under beseget pa ,Barnets
gard" i Aanekoski fra finsk side med tak nrevnte den
store hjrelp, der fra svensk side er ydet til landets
genopbygning efter krigen. Kyrkoherde Wikmark tog
da ordet og sagde bl. a., at man fra svensk side kun
havde gjort, hvad man felte som en krer pligt. Wikmark
nrevnte, hvordan det under krigen et sted var forekommet, at man under evakueringen fra en by havde truffet en lille pige, der bar sin yngre broder. ,Det er en
stor byrde, du rna brere"' sagde man til den liile pige.
,Byrde", sagde hun og sa forundret op, ,jeg har da
ingen byrde at brere". Da pegede man pa den lille, sovende dreng, og den liile pige svarede: ,Det er da ingen byrde, ser I ikke, at det er min broder". Wikmark
fortsatte med at sige, at det var en glrede under beseget i Finland nu at se, at vor finske broder ikke lrengere er i ned, men genrejsningsarbejdet i frerd med at
lykkes. ,Vi skal ikke lrengere brere vor finske broder
- og dog er der en made, hvorpa vi i Norden fremdeles skal brere vort finske broderfolk. Vi skal brere det
i vor forbon", sluttede taleren.
Man fornam i tystheden under og efter talen sandheden i det gamle ord om, at hvad der kommer fra
hjerte, det gar til hjerte.
KR. OTTE
-Hedebakkerne i Brandlund TO NYE SKOLER
Du gamle, smukke, b1·une land
med bakker, dale og h0je,
du har mB3rker af plov og harvetand,
har set bondens slid og m0je.
Endnu en plet af dig er sparet,
sk0nt der ilde nok er faret.
I dine kanter gnaves af dig,
hvor nye hjem slfEgter skaber sig,
de napper og river i din brune kjol,
men bred og stB3rk du ligger i sol,
i regn og blB3st og rimet gus.
I sommerdage der h0res sus
af hedens vingede skare.
0 er har i ar vreret byggetravlhed bAde i Brande sogn
og i den sydslesvigske venskabskomme Tarp-J errishej. Begge. steder har man i efteraret kunnet indvi
en ny skole. Her er ikke stedet at drage sammenligninger, men den nye frellesskole i Uhre-Krerby er langt den
flotteste af de to skoler. Men ogsa i den lille skole i
Tarp - hvormed man har faet en moderne aflesning
for den i sin tid beremte ,sovekammerskole" - vii der
kunne udfolde sig et rigt skoleliv i pagt med alt det
gode og sunde i dansk folkeliv og kultur.
I dalens bund en vej sig slynger,
hojt oppe hedelB3rken synger.
F0lger man vejsporets hvide sand,
da kommer man til et eventyrland,
hvor fyr og asp og revlingris
hver for sig vil hfEve din pris.
Der er stille og smukt som i eventyrrige,
lokesB3den flimrende stiger
fra slugt over bakke til dagen viger.
Der ses milevidt fra din bakkes top,
ndr man har aset sig derop.
Det er vel nok sin m0je VB3rd,
og man sig fryder, hver isfEr.
N fEr ved, langt ude i horisontens rand,
der ligger vort elskede jB3dreland.
Vort 0je glider fra dal til bakke, .
hvor rB3vemor md tage til takke
med en hule i bakkens stejle skrfEnt;
her har hun sit 0je vagtsomt vendt
ud mod det brune, hun mener er hendes,
derom kan hun og haren skB3ndes.
Den nye danske skole i Tarp blev indviet den 27. september i overvrerelse af biskop Noack, Haderslev,
skoledirekter Bernhard Hansen, skoleforeningens formand, fhv. landstingsmand H. J efsen-Christensen samt
mange reprresentanter for kirke, skole og hjem i Sydslesvig, Brande og Terring og for den norske venskabskreds i Skoger. Indvielsesfesten i Tarp overvreredes af
henved 500 personer.
En sensommerdag en forandring er sket
med dig og din kjole, det har vi jo set,
din kjole er lilla, din bund er spB3ttet,
af rB3vling og tyttebB3r risene mB3ttet.
Da h0rer vi hjejlens s0rgmodige sang,
der h0res sa vidt over det blmnstrende land.
Her har du dit rige af al og af sand,
du dejlige, brune lynggro'de land.
Vi ma dig VB3rne, sa en liden rest
endnu star tilbage der ude i vest.
KLARA MIDTGAARD NIELSEN
Uhre skole
Aa. Clausen Hansen
Handelsgartneri
Telefon 160, BRANDE
Skolen i Uhre er et udtryk for moderne skolebyggeri,
med store, rummelige lokaler. Her er ogsa indrettet det
ferste skolekekken i Brande sogn og et fuldt monteret
slejdlokale. Uhre-Krerby frellesskole blev taget i brug
den 2. november, efter at den officielle godkendelse
havde fundet sted den 15. oktober.
Gamle minder springer frem af den gamle k0bmands hovedbog
Robert Nielsen blader i sin far) ajd0de k0bmand Peter Nielsens hovedbog
og mindes forgangne dage
star atter for an jul, den tid, hvor hi Isner sen des
V· i fra
hjem til hjem - julehilsenen, forbindelsens
at holde re hjern inde. Naja, han var ved magt igen en
tre dage efter. Og der var pinne ikke sa meget som et
spinkle trad. Vi drekker vore kreres grave med grent og jenle ar at se. - A vild gjern ha siet den dowter, som
kranse og mindes ...
kund ha' lappet saen nued sammen; han vild re pinne
J eg har igen fundet min faders hovedbog frem ta' re hat av for".
for at kunne bringe en hilsen, sa langt den rrekker. Den
Og det var slet ikke sa lidt, for Kramers kasket sad
bog, der for os har en del tilfrelles med H. C. Ander- billedligt talt limet fast pa hovedet.
sens eventyr og historier, fordi aer op fra de glittede
En dag var Kramer inde pa Brande kro. En af pisider - mellem priser og varepartier - springer Iokale gerne havde tandvrerk. Ork - det var en smal sag a
navne frem, som en kort stund i erindringen fremkalkurere - og sa stak han en finger, godt belagt med
der skikkelser. Jeg blader pany i den gulnede bog. For- sildeskrel og blod ind i munden pa hende, og ondet fortog sig.
Irengst glemte navne dukker frem ...
Kramers repertoire var stort. Han kunne ogsa
IKKE GEDEBUKKEBBNS-OVEROGUNDER- ,stryge" for Iemmevrerk. Een af vore gamle kendinge,
GENERALKRIGSKOMMANDERSERGENTEN , handelsgeniet Ross, sendte en gang bud efter dr. Kra- MEN ,DEN JEN DOWTER" EFTER DEN
mer. Madammen var blevet slej. - N a, Kramer ankom
med pomp og pragt og hvad dertil herer. Madam Ross
AND EN.
var oppegaende og matte naturligvis finde sig i at blive
DR. KRAMER! DR. ERSLEV! DR. ARENTZ!
puttet hen i a! anstrendighed - med kjole og hele
Nu er det vel lidt dristigt sadan uden videre at op,molevitten". Sa gned Kramer efter aile kunstens regheje Kramer i lregestanden. Fritz Kramer var slet ikke Ier pa hendes ene ben, mens den undrende Ross sa til.
doktor. Han var bare en mand, der havde et sted pa
Da Kramers arm forsvandt betrenkeligt Iangt op under
Kronborg mark og som i ny og nre kerte med fisk. At kjolen, blev det Ross for meget: Holdt! holdt! er du
blive kaldt ,klog mand" var for ham en vederstygge- tumbe, tror du, du kan nrere dig.lighed: kloge mrend var for sa vidt no get rak! N reh,
Kramer blev hreldt ud, og da man senere spurgte
min far, dr. Kramer om jeg rna be'.
ham, hvaa madammen egentlig havde fejlet, svarede
han tert: Hun var pinne bare ,vred".
Om han kunne mere end sit ,Fader vor"- som man
siger - far sta hen. I felge eget udsagn kurerede han
Na, Kramer var ikke sa let at bringe fra koncepterne,
en gang en mand med ,salle" af snogefedt og trelle.
nar det gjaldt gerningen. Derom vidner en anden
Kramer var blevet kaldt ,est o" til en mand, der havde historie.
faet hovedet klevet helt ned til hagen - ,grangiveligt
I en af Brandes garde var en dreng blevet syg. Krasom et flrekket ,revel", der bare hrenger sammen ved mer kunne iki<e finde ud af, hvad han fejlede, og hele
et tyndt skind. Herre jemini hvor han skreg, men a
hans renome stod pa spil. Han stmg og gned, klemte og
smert ham og bandt en stump hyssing om skallen for felte efter. Der var ingen hrevelser eller emhed at
spore. - Gor et ondt her - gor et ondt der! drrevede
han arrigt. Svaret var benregtende; tilfreldet hablest.
- Ja, sa gor et pinne ondt her-! Hvorefter Kramer gav
~~<JEQ,
drengen et eftertrykkeligt nap, sa denne skreg i vilden
sky. Sa smurte doktoren et tykt lag kamfersalve over
COr--! DITORI
det blodunderlebne sted med ordene: ,Lad vrer og
pjreve, knregt, re ,salle" er pinne sa ,slaj", som den
kan vrer -".
Ja, doktor Fritz Kramer er forlrengst under mulde
Telefon
r..~""-'"=-""
- men drengen lever. Hvem han er? Det vii sperges!
38
Men nu vender vi bladet i den gamle kobmands
hovedbog:
Brande
FUNDERS REGSLAGERI. PR. 10 TROSSER
RAMP - I DAG ER DET 11 AR SIDEN, JEG
TRAK I TROSSE MED NORGES KONGE PA
KORVETTEN ,DAGMAR" ...
IN. H. Surensen
Det er ganske vist en helt anden historie.
ROBERT NIELSEN
32
BRANDE byder alle fra nrer og fjern -
fra by og land -
velkommen til
Juleudstillinger - Juletombola
Julearrangementer- Julehandel
De er altid velkommen i Brande, bade til hverdag og fest. De er vel-
kommen til at se og til at vrere med i vore julearrangementer. Indbydelsen
grelder b0rnene med deres forreldre, alle de unge, de reldre og de reldste.
Sondag den 13. december er der julekoncert i Brande kirke kl. 14,30 og kl. 20,00 med et virkelig
godt og l0digt program.
Lysene straJer i de festligt pyntede butiker og fra byens juletrre, og kl. 16,00 spiller Brande
amat0rorkester paa torvet.
Der lukkes op for den morsomme juletombola.
Skal De varmes lidt op, er der dejlig julekaffe og bagvrerk pit byens hotelier og restaurationer.
Sondag den 20. december er alle byens forretninger abne fra kl. 16,00. - Kl. 14,50 kommer nisseforreldrene med alle nisseb0rnene til Brande. De kommer fra de mrerkeligste steder, og de har
bl. a. lejet en af de mde skinnebusser fra Horsens. De bliver selvf0lgelig modtaget med musik
pa banegarden - inden de sammen med alle byens grester skal pa juleindk0b.
I mange butiker er der grettekonkurrencer for voksne og b0rn, og der er mange andre morsomme
overraskelser. - Med andre ord: De snyder b0rnene og Dem selv for den rigtige julestemning, dersom De ikke i juleugen eller en af de to s0ndage bes0ger byen i midten:
BRANDE
33
•
Minder om julen I Brande
U ddrag af forfatterinden Karla Frederiksens bog ,,Dr0mmen om krerligheda
Karla Frederiksen har skrevet en
F orfatterinden
erindringsbog ,Dr0mmen om krerlighed" (Grafisk
Forlag). Mange af de interessante afsnit i bogen vedmrer ogsa den tid, fru Karla Frederiksen oplevede i
Brande.
Fruen skildrer livet i den lille, hyggelige stationsby,
hvor regteparret havde deres hjem i tretten ar. Mange
af byens og egnens personer passerer revy, og fruen
fastholder med stor klarhed enkelte episoder. Saledes
bl. a. julefesterne i hjemmet. Brande Jul tillader sig at
bringe et lille uddrag af den sprendende bog:
Dagene blev kortere, og alligevel syntes b0rnene
ikke, de gik hurtigt nok. De begyndte at synge julesalmer midt i november og ville heist have klippet julestads med det samme, men det matte vente til f0rste
s0ndag i advent. Da samledes vi omkring det store bord
i spisestuen og ordnede og sorterede stadsen fra de
foregaende ar. Der skulle ogsa klippes nyt, og det var
det allerbedste. Jeg glredede mig, fordi b0rnene var
glade. Ellers interesserede det klipperi mig ikke synderligt: hjerterne ville ikke passe ind i hinanden,
krremmerhusene blev skreve, og roserne kom til at se
visne ud, selv om man s0rgede for altid at vende den
rigtige side af papiret udad.
Nreste s0ndag sang vi julesange i en uendelighed, og
derefter drog vi gennem byen og sa pa juleudstilling.
K0bmand Mathiassen havde hreldt n0dder ud over hele
gulvet i sit vindue, og der var appelsiner og citroner
og mange gode sager i s0lvpapir, somme tider ogsa en
nissemand med langt, hvidt skreg og en srek pa ryggen.
Men den eleganteste udstilling havde alligevel slagtermester Brandt. I hans vindue var der hvert ar et smilende grisehoved med roser bag 0rerne og en citron i
munden. Det mindede mig om, at jeg om fa dage skulle
have forn0jelsen at partere julegrisen. Det havde jeg
ingen forstand pa, og jeg im0desa med en slags rredsel
den dag, da det store dyr la pa k0kkenbordet og skulle
skreres i stykker.
Vi bagte julekager - lige sa mange som i juleb0gerne. Hvis det skulle vrere rigtigt, og det skulle det,
matte vi bage sa mange smakager, at vi havde nok til
paske. B0rnene fik forklreder pa og lavede kagemrend,
der blev sorte som negre, nar de langt om lrenge var
gode nok til at komme i ovnen. Den dag, vi lavede
konfekt, gentog historien sig. De figurer, b0rnene
lavede, blev altid sorte, hvad grunden sa end kunne
vrere!
Hele huset var opfyldt af glad og travl forventning.
Vi satte grankviste op bag billederne pa vreggen og
lavede sma juledekorationer med mos og kristtj0rn
omkring et stearinlys i en skal. Arthur (sagf0rer Frederiksen) kom hjem med dynger af appelsiner, der
duggede i varmen, dadler i sma aflange resker, figner,
rosiner i store kasser, ananas og abrikoser, han k0bte
chokolade og bolcher i sa store mrengder, at jeg somme
tider syntes, det var for meget af det gode.
Den dag kom, da Arthur og b0rnene skulie i plantagen efter juletrreet. Det var akkurat ligesom i
roman erne. H vis der var sne, k0rte de det pa slrede,
34
hvis ikke, bar de det hjem i sandt triumftog. Halvdelen
af byens b0rn var med derude. J eg stod ved vinduet og
sa optoget svinge ned ad gaden.
Sidste s0ndag f0r jul var der altid julekoncert i kirken. Jeg plejede at synge et par julesalmer. Det var
ganske ejendommeligt at sta i koret og se ned over det
store kirkerum med aile de mangEl mennesker. J eg
havde naturligvis 0vet mig meget, men sommetider var
jeg alligevel bange for, at stemmen skulle svigte. Frk.
Thrane akkompagnerede mig pa violin. Hun kunne
vrere blevet noget meget stort inden for musikken,
havde for0vrigt ogsa vreret det. Sa kom verdenskrigen
og slog hende ud. Pa det bla fl0jl i hendes violinkasse
var der frestet et par guldmedaljer, minder om store
koncerter i Europa og Amerika. Nu var hun spillelrererinde i Brande.
Den sidste uge ville slet ikke ga, syntes b0rnene.
Tid en stod still e. J eg syntes, den fl0j af sted. Der skulle
skrives julekort og sendes pakker. Hvis jeg husker ret,
var det 65, der skulle have gaver fra os - foruden alle
dem, som vi gav slagtemad i sma kurve. Juletrreet
skulle pyntes, og der var i det hele taget meget at g0re.
Alt matte vrere i orden lillejuleaftensdag; da ventede
vi grester fra K0benhavn.
Toget kunne godt vrere en fem-seks timer forsinket
sadan en dag, sa det blev gerne sent, inden de kom,
men b0rnene ville partout vrere oppe og sige goddag til
moster og onkel og bedste K0benhavn, som de kaldte
min mor.
Ved frokosten juleaftensdag kom der 30 mde og
hvide tulipaner i en smuk blomsterkurv. Dem havde
Arthur bestilt, og sa havde han skrevet et digt til
dagen:
Julefryd- du vreld af barndomsdmmme,
drem en stund for tunge tankers str0mme,
trreng til hjertet frem.
Bring det krerlighedens bud til vore tanker,
at hvor sjrel med sjrel i livet vanker,
breres lykken frem.
Om eftermiddagen gik vi i kirke. De syv lys i stagen
pa alterbordet var trendt, og der stod to juletrreer i
koret. Hele sognet var kommet i kirke for at h0re prresten lrese evangeliet om barnet i stalden i Bethlehem og
hyrderne, der Ia ude pa marken og fik bud fra himlen:
,JEre vrere Gud i det h0jeste, fred pa jorden og i mennesker en god vilje".
Men var der fred pa jorden? Havde menneskene god
vilje? Maske det hele bare var en stemning, som man
lod sig rive med af. En trang til at vrere sentimental i
arets skumring. Et krremmerhus godg0renhed som en
slags bod for alt det darlige, man havde trenkt og gjort
i arets l0b. Jeg kom til at se pa b0rnene. De kendte
ikke ordet sentimental, men de sang af hjertens lystog i hver sin tonart - om den yndigste rose og de vise
mrend fra 0sterland. Jeg syntes, jeg forstod en lille
smule af det mrerkelige ord om Guds rige, der h0rer
sadanne til.
,Lad os ga med stille sind
som hyrderne til barnet ind".
Julen var b0rnenes fest i mere end en forstand. Jeg
begyndte at overgive mig og fylde mit hjerte med god
vilje.
Da vi kom ud af kirken, hilste vi pa aile vore venner
og bekendte og 0nskede dem ,Glredelig fest". Der var
stjerner pa himlen, og b0rnene spurgte, hvad det var
for en, der var julestjernen. Ud over vejene drog vognene med flakkende flagermuslygter gyngende frem og
tilbage under akslerne.
Efter b0rnenes mening varede middagen alt for
lrenge. Ganske vist var der mandel i gr0den, og det var
sprendende at se, hvem der fik den. Det plejede at vrere
Grete, og det blev det ogsa i ar, mrerkvrerdigt nok. Men
ellers matte man sige, at voksne mennesker gennemgaende var for langsomme til at spise.
Endelig fik far trreet trendt. Det tog sin tid. Bedste
stod forrest med Grete i handen. Da gik d0ren op, og
juletrreet stralede og blinkede, sa der kom srere skygger pa loftef. Det var hvert ar det smukkeste trre, vi
endnu havde haft. Og under trreet la gaverne stablet
op. Der var sa overdadigt mange.
N~r b0rnene og gresterne var gaet i seng, sad Arthur
og jeg gerne og talte lidt med hinanden. Eller maske
sagde vi ikke sa meget. Vi var trrette begge to. Men '
der er altid velsignelse ved bare at vrere sammen med
en, man holder rigtig meget af.
Juledag var vi til h0jmesse, og ellers hyggede vi os
hjemme i vore stuer.
Brande Handvrerkerforening holdt juletrresfest hvert
ar anden juledag. Vi dansede om det store juletrre, og
jeg skulle lede sangen og f0re an i sanglegene. Jeg gik
mig over s0 og land, hver gang jeg gjorde den tur,
m0dte jeg en lidt ejendommelig herre, der hele tiden
skulle have at vide, hvor jeg var fra, men jeg narrede
ham lige godt, for jeg sagde noget nyt hver gang. Jeg
gik rundt o men enebrerbusk syv dage i trrek, og sa
trrengte jeg ind i det h0je, fortryllede slot og befriede
det vakre barn Torn erose med ordene:
,Nu skal du aldrig sove iner, sove mer, sove mer, nu
skal du aldrig sove mer, sove mer".
J eg var glad for, at det hele kun var et eventyr. J eg
var efterhanden blevet ikke sa lidt trret af aile de sange.
• Salen blev ryddet; der skulle danses. Drengene ville
ikke danse med , t0ser", de ville hell ere glide henad
gulvet, som var det en sk0jtebane. Sa blev der uddelt
julegodter, og dansen kom efterhanden i gang. Men
drengene £orsvandt. Jeg husker srerlig en gang, de sadan var blevet vrek. Vi ledte og ledte. Endelig fandt vi
dem. Knud sad oppe i en af stuerne og spillede mouse!
med kromandens Valdemar, og Arne holdt missionsm0de omme bag klaveret. Han havde overvreret et sadant m0de engang nede i prrestens lund, og nu gav han
missionrerens gestus og tale sa livagtigt, at kammeraterne f0lte sig virkelig opbyggede af hans forkyndelse. Det blev der hurtigt sat en stopper for. Langt
ud pa aftenen gik vi hjem.
Den dag, bedste rejste, f0lte vi, at julen var forbi for
denne gang. Vi holdt helligtrekongersaften forinden .
Det var sidste gang, vi havde juletrreet trendt. Sa blev
det ribbet for al stadsen og sat ud i garden.
Vi beder ,Brande Jul«s lresere i by og
pa land modtage foreningens bedste onsker
om en glredelig jul og et godt nytar. Samtidig takker vi bladets medarbejdere for bidrag til bladet samt alle vore annoncorer
for den store okonomiske stotte) der atter
i ar sretter OS i stand til at udsende ))Brande Jul<< gratis til 6600 husstande i by og
pa land. Brande Handelsstandsforening
Hovedagentur
for Brande;
vj sparekassekasserer
B. SEJR
Herningvej 27
telelon 154
BRANDE KARTOFFELHANDEL
Lager og soteringscentral ved markedspladsen
Hjemmemarked og eksport
HELGE
ANDREASEN
Hernlngvej 25, telefon 267
35
S. Midtgaards Damesalon
Peder Chr. Pedersen
Alt i parfumeri og kosmetik
Torvegade 16
Telefon 114
Omstilling til privat: Blichersvej 18
Vognmand
Viadukten 18, Brande
W. Rahn Jensen
M. JENSEN
Mo af I.
B¢dkerforretning
MURERMESTER - BETONVAREFABRIK
0stre Aile -
Telefon 207
Telf. 153
Brande
Telefon 115 k. b.
Husk det store udvalg til julebordet
Det danske Hedeselskab
H~stativer
Stakitter
ANDERSEN & JENSEN
Slagtermestre
Trrekul
Torvegade, Brande
Alle vore kunder i by og pel land ¢nskes
Telefon 63
E. LORENTZEN
en glredelig jul og et godt nytelr
A uta-reparation
CHR. RAHBEK & S¢N
Smedemester
Telefon 335
Leget¢j til jul -
sel ind til
ANNA HANSEN
Galanteri- og Papirhandel
N~rregade
Telefon 305
10
A. REINHOLT ANDERSEN
Snedkermester
Telefon 246 -
Brande
Telefon 327
M¢bel- og bygningssnedker
Mine kunder i by og pel land
H. MADSEN & S¢N
¢nskes en glredelig jul og et godt nytelr
Blikkenslager
,ARNE LARSEN
Vand og sanitet
Kosangas
Telefon 70 & 216
Malermester
CARLSBERG DEPOT
Otto Albrechtsen
Maskinfabrik
Brande -
Telefon 123
Brandlundvej, Brande
Telefon 316
Dreje-, standse- og svejsearbejde
Lokalforeningen »frem«
BRANDE
Korn
o
Foderstoffer
0
Telefon 88
36
H¢nsefoder
BRANDE G¢DNINGSFORENING
BRANDE
Alle arter kunstg¢dning
Telefon 88
fvt/DT JYDEN 5 RUTE- OG SELSKABSBILER
Telefon BRANDE 300 -
0LGOD 193 -
fra 14 til 37 personers moderne omnibusser -
Brande -
0lgod -
(Hverdage)
Afg.: Brande 7,30, 11,30, 16,25
Ank.: Brande 10,30, 13,40,
I
YARDE 367
indtil 175 siddepladser i egne vogne
Varde
Brande -
Stakroge - 0lgod
Mandag og fredag
11,25, 16,25
(Sen- og helligdage)
7,20, 12,35, 16,20, 18,30, 20,55
I
10,00, 12,05, 18,20, 20,50, 0,10
19,25
Jule- og nytArsaftensdag keres efter hverdagsplanen
13,40, 19,30
Benyt Brande-turistbiler til udflugts- og selskabsture. Ny moderne 16-pers. turistbus udlejes
ARNE BISGAARD
BRANDE
~ULEGAVER
·· DANMARK
Kr. 13.75
HERTZ pelsst0vle, elegant og fornem, lammeskindsfoer
H. 1-rOLSTEDLUND
Kr. 14.70
Skot0jsforretning .. BORGARD" Brande. Tlf. 111
Hele familien FrimanH gar til DEN .FRIE K0BMAND
frie
0hmand er De es bedste forbunds-
frelle, m\r det grelder om at fa hus oldningspengene til
at sla tiL ,Ha
er til for Deres skyl
hans sagkund kab og gode betjening
-
og De. finder
veralt, hvor det
bla cirkelmre ke sidder pa butiksd0ren.
DEN FRIE
K0BMAND