1. No category

e
k
r
i
K
Ikast
Au g u st 2013
Blomstre
som en
rosengård
Side 2
»Riv dette
tempel ned«
Detaljer til eftertanke
Side 3
Hvad får de ud af det
- konfirmanderne?
Side 6
Hvad er tro
for dig?
Side 12
Kom med
til minikonfirmand
Side 4
e
r
t
s
blom
Blomstre som en rosengård!
Min veninde hedder Lis. Hun
elsker roser. Hun bor i et parcelhus med en ganske almindelig have. Men den er fyldt
med roser. Mange forskellige
slags roser. Lis vælger sorter,
der blomstrer flere gange i en
sæson. Hun kender deres navne og véd, hvordan de skal
passes. De skal skæres ned,
og derefter gødes på de rigtige tidspunkter. Og er jorden
for tør, skal de vandes.
[Tekst: Karin A. Vestergaard]
Roserne har duft. De
er smukke, uanset
deres farve.
Rosen er forbundet med ægthed,
og symboliserer
kærlighed.
Derfor giver vi
gerne en rose
til konfirmanden, lader den
indgå i frierbuketten og i
brudebuketten, og lægger den ved
vore kæres kiste.
Elias får et syn
En dag lod Gud en af de gamle profeter få et syn. Esajas så ørkenen og
det tørre land blomstre som en rosengård, og han fortalte folket, at
sådan ville Gud skabe noget smukt
og levende, hvor der nu er ørken.
Synet beskriver med billedsprog
Guds drøm for alle mennesker: at vi
er som roser for hinanden, og at vi
også tror på, at det er sandt, at Gud
ser hver enkelt af os, som den smukkeste rose i hans hænder.
Drømmen om at det er kærligheden,
der bærer os og nærer os, arbejder
Gud selv på skal blive til noget virkeligt for os.
Og hvad Gud har sat sig for, spørger
han også altid mennesker om hjælp
til at realisere.
Mission = rosengård
Den kristne kirkes mission kan derfor beskrives som det at arbejde i
Guds rosengård.
Apostlen Paulus var en af dem, der
var med til at give kirken form og
sætte ord på evangeliets indhold.
Han skriver sådan i et brev til den
nye kirke i Korinth: »Jeg plantede,
min ven Apollos vandede, men Gud
gav vækst«.
I Guds smukke rosengård er der
mange forskellige slags roser. Der er
gamle planter, som stædigt holder
ved at blomstre år efter år. Og der er
Rosen symboliserer
kærlighed.
nye sarte planter, som kræver ekstra
opmærksomhed.
Det døbte barn er den
smukkeste rose
Ved dåben beskriver Gud barnet, eller den voksne, med sin utrættelige
kærlighed. Han eller hun er som den
smukkeste rose i Guds hænder.
Og den døbte får Guds ord for, at det
er Jesus Kristus, der er vores frelser,
og Helligånden er Guds kraft, der
skaber liv.
Tilsammen er det den treenige Gud,
der giver os troen og styrker os i troens liv.
Nyt arbejdsår
Kirkens nye arbejdsår er nu begyndt
med minikonfirmander og konfirmander, der mødes hver uge for at
høre mere om Guds verden og vores
egen verden, som er flettet sammen
med Guds.
I den kristne kirke har vi mange forskellige funktioner, lige fra det at
være de døbte børns forældre til det
at være underviser og forkynder. Vi
er fælles om at pleje og nære hinanden i Guds rosengård.
Og Gud giver væksten.
d
e
n
Riv
Riv dette tempel ned
Detaljer til eftertanke
En familie på flugt med bylter på deres
rygge. Det er hvad, jeg ser på skulpturens sydlige flade nederst i venstre
hjørne.
Hvad har kunstneren nu tænkt sig med
det? Hvordan har det sammenhæng
med, hvad der i øvrigt er på den side af
skulpturen? Temaet for denne side er
skabelse og syndefald. En stor passer
øverst, et træ med en slange omkring
sig og en person på hver sin side, et
bål, hvor røgen stiger op og et bål,
hvor røgen smyger sig langs jorden.
Der er også mange andre personer på
denne side af skulpturen. Menneske
hvor er du? hvorfor har du gemt dig?
Hvor er du på vej hen?
Hvorfor er det så lige denne detalje, jeg
er faldet i staver ved? Det har ikke mindst rod i mine oplevelser i Kunstpakhuset, hvor forårets
særudstilling beskrev tilblivelsen af
skulpturen. I tre store montre kunne
jeg se de mange fotoer, avisudklip,
skitser og udrevne sider fra gamle bøger. Billedet af den flygtende familie lå
ganske tydeligt i den midterste montre. Skulle jeg have fordybet mig i de
andre illustrationer, skulle jeg have
lånt en skruetrækker for at tage låget
af og bladre og lede i den store stak af
Bjørn Nørgaards inspirationskilder.
Men det var ikke muligt, til gengæld
var fotoet af den flygtende familie ty-
deligt. Skitsematerialet i den anden
sal havde dem også med. De var også
at finde på modellerne, som stod i målestoksforholdet 1:4. Hvad var sammenhængen mellem denne
flygtende familie, kunsten, kristendommen og skulpturen »Riv dette tempel
ned«. Disse ord blev anvendt af Jesus, da
han så Jerusalems flotte tempel, som
man endelig havde fået bygget. Hvorfor
skulle det så rives ned?
Ved indvielsen af udstilling i Kunstpakhuset sagde Bjørn Nørgaard noget
i retning af, at kunst og religion har
noget tilfælles: det absolutte, »man
kan jo ikke stemme om Gud«. Hvordan kan dette kunstværk, der
står mellem rådhus og kirke, så være
en inspirationskilde til at rive det ydre
ned og beskæftige sig med det, der er
det væsentlige: det indre (at templet
skulle være et bedehus) - også i dag så mange år efter.
Jeg får den tanke, at kunstneren har
tænkt, at den holdning, der var over
familien måtte være den samme holdning, der var, da kvinden og manden
drog ud af Edens Have. Eller
kropsholdningen hos Josef og Maria
da de drog afsted fra Betlehem for at
komme væk fra dem, der ikke værdsatte deres barn. Eller Kain, der måtte
flygte til et andet sted.
Den tanke, jeg også får, når jeg ser bylten, som familien slæber på, er: Hvor
mon de finder et sted, som giver ro og
hvile, så de kan pakke bylten op. En
rasteplads, et hvilested. Får de den
mulighed?
Det var bare nogle tanker ud fra een
detalje på skulpturen. Jeg er glad for,
at jeg kan vende tilbage og se flere detaljer og tænke på livsvilkår før og nu.
[Tekst: Anne Lisbeth Jepsen]
Udsnit af
skulpturen.
kom
med
minikonfirmand
Kom med til
Vores sognemedhjælper, Britta, henter minikonfirmanderne på skolen,
når skoledagen er slut, og i kirkecenteret møder jeg glade og forventningsfulde børn: »Hej, hvilken kage
skal vi have, og hvad skal vi lave i
dag«, spørger de.
Men inden vi når så langt, skal vi
først have vores lille minigudstjeneste, hvor vi synger sammen, beder Fadervor, øver os i trosbekendelsen,
hvor vi snakker lidt om nogle af de
svære ord i teksten. Og så fortæller
sognemedhjælper eller præst bibelhistorie for børnene. Det er stort set altid en udelt fornøjelse at fortælle minikonfirmanderne historierne om
Jesus; de er lyttende og spørgelystne.
Vi har også en gang, hvor vi taler om
døden. Det er slående, at børnene
gerne fortæller om deres oplevelser af
døden. De fleste har oplevet at miste
oldeforældre, bedsteforældre eller
andre, de kender, og det får vi en god
snak om.
Når de 13 gange
til minikonfirmand
er overstået, spørger de ofte, om de
ikke kan gå til det
noget længere...
Britta, vores sognemedhjælper, er
tovholder på minikonfirmandundervisning og skole-kirke-samarbejde.
Efter minigudstjenesten er det tid til
saftevand, og det bliver afsløret hvilken kage, der serveres.
Efter dagens servering er det tid til
dagens aktivitet. Det kan være en at
fremstille en døbefont, et løb I kirken, eller at gå på opdagelse på kirkegården.
Minikonfirmand-forløbet strækker
sig over 13 gang. Når det er overstået
spørger børnene ofte, om de ikke kan
gå til minikonfirmand noget længere.
Det oplever vi ikke så tit med de store
konfirmander. Nogle gange hører jeg
også mine store konfirmander sige, at
det var sjovere at gå til minikonfirmand, men det er en anden historie.
Nogle af de ting
minikonfirmanderne
producerer.
fakta
Til skole-kirke-samarbejde om bibelvand, havde
vi besøg af brandbilen.
Når man bliver præst i folkekirken, skal man underskrive et præsteløfte.
I præsteløftet står der bl.a.: »at jeg troligt vil arbejde for ungdommens
kristelige oplysning og vejledning«. Det forsøger vi at leve op til bl.a. ved
at tilbyde minikonfirmandforløb og konfirmationsforberedelse.
Det første minikonfirmandforløb blev afholdt i Århus i 1987. Det blev
hurtigt en stor succes, der spredte sig ud over landet. Man kan se det
som folkekirkens lidt forsinkede svar på folkeskoleloven fra 1975, der
formelt set stoppede den konfessionelle binding mellem folkeskolen og
folkekirken: skolen skulle ikke længere være forkyndende i kristendomsundervisning, men kun oplysende.
Skoleelever og
præster dramatiserer
bibelhistorie.
Minikonfirmandforløbet tilbydes eleverne i 3. klasse, og alle er velkomne til at deltage, hvad enten man er døbt eller ej. Man er også meget velkommen, hvis man tilhører en anden religion. Forløbet strækker sig
over 12-13 gange.
Ud over dåbsoplæringen i form af minikonfirmandforløb og konfirmationsforberedelse, har vi her i Ikast et glimrende samarbejde mellem byens skoler og kirker. Dette giver sig bl.a. udslag i en række oplevelsesdage i kirken, og i at kirkens ansatte tilbyder sig med ”ekspertviden” til
relevante temaer i skolernes undervisning. Denne ”ekspertbistand” er
naturligvis oplysende og ikke forkyndende.
I den kongelige anordning om konfirmation står der i § 1:
»Adgang til at blive konfirmeret har enhver, der er døbt med den kristne
dåb, har modtaget forberedelse til konfirmation og er fortrolig med den
kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjeneste«
Minikonfirmander
pudser deres kors.
[Tekst : Jens Peter Garne]
Man skal altså komme til konfirmationsforberedelsen for at blive konfirmeret, og det at være »fortrolig med folkekirkens gudstjeneste« »oversættes« af de fleste præster til et krav om, at konfirmanderne skal deltage i et antal gudstjenester.
t
e
d
f
a
d
u
–
konfirmanderne?
r
å
f
Hvad får de ud af det
[Tekst: Thue Raakjær Jensen]
Det er svært at vide, hvad konfirmander får ud af konfirmationsforberedelsen. I gamle dag
skulle man lære meget udenad. I
dag er konfirmandforberedelsen
mere samtale, diskussion og oplevelse. Man kan overveje, hvad
de får ud af det - om de får noget
ud af det, overhovedet. Har vi,
præster, sat overlæggeren for
lavt? Kræver vi for lidt? Har det
en mening?
Som noget helt særligt har vi i Ikast
kirke stadig overhøring. I gamle
dage skulle man stå til regnskab for
Martin Luthers Lille Katekismus.
Det skal man ikke mere! Det var
med en vis skepsis, jeg gik ind i projektet - konfirmandoverhøring. Nu
har jeg så måttet erkende, at det faktisk er en god ide. De sidste par år
har jeg bedt konfirmanderne fremstille et eller andet, som kan fortælle
noget om konfirmationsforberedelsen til overhøringen, hvor forældre,
bedsteforældre og søskende er med.
... jeg oplever den
ene bekendelse
efter den anden.
Det kan være en lille film, et billede,
et skriftsted, et powerpoint-show.
Kravet til »produktet« er, at det fortæller om kirke, konfirmation, Gud,
kærlighed - med andre ord om tro
under en eller anden form.
1
Til overhøringen bliver det hele blevet vist som en lille film. I år varede
den 15 min. Jeg er hver gang blevet
meget meget rørt over det, som konfirmanderne har fremstillet. Man siger, at det med tro er svært for konfirmander at forholde sig til. Jeg
synes, at jeg oplever den ene bekendelse efter den anden. Her vil jeg
gerne præsentere et powerpointshow, som Amalie, Melissa og Thea
viste den aften midt i april.
2
3
4
5
6
7
opslagstavlen
Ny leder af besøgstjeneste
r af besøgsIris Skovgaard har valgt at stoppe som lede
Verner Madtjenesten, og menighedsrådet har ansat
sen er ansat som ny leder.
e blev der
Ved en festlig gudstjeneste i Ikast Østre Kirk
arbejde
es
hend
for
d
gaar
Skov
sagt farvel og tak til Iris
samved
Og
.
sogn
t
Ikas
i
en
som leder af besøgstjenest
er
Vern
til
en
omm
velk
sagt
me gudstjeneste blev der
Madsen.
dsrådets tak
Anne Lisbeth Jepsen overbragte menighe
ykte menigudtr
til Iris for hendes store indsats, og
at overtatil
lyst
hedsrådets glæde over, at Verner har
get hver vet.
Åben kirke
I forbindelse med »open by night« i Strøgcenteret fredag 30. august, er Ikast Kirke også åben.
Der vil være forskellige aktiviteter. Læs mere på
hjemmesiden og i pressen.
Menighedsaftener
Verner, vores nye besøgsleder, er klar til at tage
over.
Sæt kryds i kalenderen til eft
erårets Menighedsaftener:
17. september: Lisbeth Sm
edegård Andersen fortæller om: »Nyere dansk Kirkek
unst«.
8. oktober: Else Højvang
fortæller om: »Danmission
- Kirken i Tanzania og den
s mange ansigter – arbejd
sgrene og mennesker«.
19. november: Jesper He
lsø fortæller om: »Kristendom og Krig«
.
Alle møder er i Ikast Kirkecent
er kl. 19.30
i
Tanzania tur/retur
Gudstjenesten i Ikast Kirke 25. august er også
ste
ne
tje
udsendelsesguds
r-
ste
Ve
for Anders Hald
gaard, Ikast og Line Bil-
berg Olesen fra Snejbjerg.
st til Tan2 unge mennesker fra Ika
Til september rejser de
vsti.
Pro
de
an
er fra Ikast-Br
zania som provstivolontør
uden for
på et gadebørnsprojekt
De skal være volontører
cember
de
Stiftet fra september til
, har
byen Bukoba i Nordvest
råd
ds
stift, som Ikast Menighe
2013. Det er netop det
ke samarbejde« med.
etableret et »kirke til kir
med dee af sted og til, at der bl.a.
mm
ko
at
til
sig
r
de
glæ
De
nyet håb til disse børn.
res egagement gives et for
lave workskal de holde foredrag,
Når de kommer hjem,
levelser i
op
de fortælle om deres
shops eller på anden må
på efterr,
de
aftner, til konfirman
Tanzania til menigheds
til marts
r
ua
sserede i perioden jan
skoler og til andre intere
levelser
op
res
også fortælle om de
2014. De vil naturligvis
her i Ikast!
blog:
levelser undervejs på deres
Man kan læse om deres op
andersogline.blogspot.dk
Årets arrangementer
på www.ikastkirke.dk
Vi har før medsendt en folder med oversigt over årets arrangementer i Ikast
Kirke. Det har vi valgt at indstille, idet
oversigten har vist sig at være ufuldstændig for store dele af året. Man kan
se den opdaterede oversigt på:
www.ikastkirke.dk, og det vil være muligt at få en udskrift af arrangementsoversigten i kirkerne og i kirkecenteret.
Sognetur til Slesvig
Vinder af »tælle får
konkurrencen«
Vinder af konkurrencen i sidste kirkeblad blev Lærke B. Sørensen, som vandt de 2 biografbilletter.
I juni måned var der en meget vellykket 5 dage
s
sognetur til Sydslesvig med 46 deltagere. Der var
besøg hos det danske mindretal, en tur til Helg
oland og ture på Syslesvigs øst- og vestkyst. Bodi
l
og Thue Raakjær Jensen, som har været dans
k
præstepar i Frederiksstad, havde planlagt og var
guider på turen.
På billedet inspiceres den ny opbyggede skanse ved
Dannevirke.
kalender
August
Søndag 4. Søndag 11.
Søndag 18. Søndag 25.
Ikast kirke
Velkommen
i kirke!
Ikast Østre kirke
10.00 10.00 10.00 14.00
10.00 TRJ
8.30 KAV
JPG
8.30 TRJ
JPG
KAV På vej gudstjeneste
KAV 8.30 TRJ
September
Søndag 1.
Søndag 8
Søndag 15. Tirsdag 17.
Søndag 22.
Søndag 29.
10.00 10.00 10.00 14.30 10.00 16.00 10.00 TRJ 8.30 JPG
KAV
8.30 TRJ
JPG Høstgudstjenester
8.30 KAV
JPG Høstgudstjeneste for ældre
TRJ
JPG Rytmisk gudstjeneste
KAV 8.30 TRJ
Oktober
Søndag
6.
Søndag 13.
Søndag 20.
Søndag 27.
10.00 14.00 10.00 10.00 10.00 JPG
KAV På vej gudstjeneste
KAV 8.30 JPG
TRJ 8.30 TRJ
JPG BUSK-gudstjeneste 8.30 KAV
November
Søndag
3. 10.00 KAV Alle Helgen-
16.30 TRJ
gudstjenester
Søndag 10.
10.00 TRJ
16.00 JPG Rytmisk gudstjeneste
Søndag 17.
10.00 JPG
8.30 KAV
Søndag 24.
10.00 KAV
8.30 TRJ
Onsdag 27.
19.00 Ungdomsgudstjeneste med Blåkilde Efterskole
Fredag 29.
15.45 Før juletræet tændes December
Søndag 1.
Søndag 8. 10.00 TRJ
8.30 JPG
10.00 JPG
14.00 KAV På vej gudstjeneste
TRJ: Thue Raakjær Jensen · KAV: Karin A. Vestergaard · JPG: Jens Peter Garne
ved du?
Ved du, at vi i Ikast Kirke også har oblater uden gluten? Så glutenallergi er
ingen hindring for at komme til alters.
Du skal bare give præst eller kirketjener besked. I øvrigt bruger vi også
druesaft, så folk der ikke tåler alkohol
også kan komme til alters.
Ved du, at Trinitatis er latin og betyder
trehed eller treenighed? Ordet treenighed findes ikke i Bibelen. Men det
er et udtryk for, at Gud i Bibelen møder os i de tre forskellige skikkelser:
Fader, Søn og Helligånd.
Ved du, at Trinitatis søndag er første
søndag efter pinsedag og at søndagene
kaldes »kirkens hverdage«? Den liturgiske farve er grøn, der symboliserer
vækst og håb for kirken og de kristne.
Hvad kan du
bruge kirkerne
og præsterne til?
Kirkerne bruges først og fremmest til søndags-gudstjenester,
bryllupper, begravelser og visse
specielle gudstjenester.
Men Ikast Kirke og Ikast Østre
Kirke er også åbne alle ugens dage
fra kl. 9-17, hvor du er velkommen indenfor. Du kan nyde stilheden og roen i kirkerummet, og
i Ikast Kirke har vi en lysglobe,
hvor du kan tænde et lys og bede
en bøn.
Du er altid velkomme til at kontakte en af præsterne, hvis du har
brug for eller lyst til en samtale
om stort eller småt. Emnerne kan
være alt mellem himmel og jord.
Du kan også sende dem en mail
eller skrive et brev, hvis du har
noget på hjerte.
Præsterne vil også gerne vide,
hvis der er én eller anden, der
kunne trænge til et besøg f.eks.
på sygehuset. Præsterne kan
nemlig ikke længere få oplyst,
hvem der fra eget sogn er indlagt
på sygehuset. Så hvis du, eller en
du kender, er indlagt og gerne
have besøg af den lokale præst,
skal præsten have besked.
information
Sognepræst
Jens Peter Garne
Haslevej 15
tlf. 97 15 31 20
[email protected]
Sognepræst
Karin A. Vestergaard
Jens Holdgaards Vej 75
tlf. 97 25 25 38
[email protected]
Sognepræst
Thue Raakjær Jensen
Rolighedsvej 10
Tlf. 97 25 22 42
[email protected]
Sognemedhjælper
Britta Hald Vestergård
Ikast Kirkecenter
tlf. 97 25 23 95
ikast.sognemedhjalper@
mail.dk
Organist
Thomas Bach Madsen
Ikast Kirke
tlf. 22 28 21 95
[email protected]
Kirketjenere
Simon Simonsen
tlf. 51 50 44 16
[email protected]
Annie Johansen
tlf. 51 50 06 44
[email protected]
Kirkekontoret
Kordegn
Anna Grethe Lund
Ikast Kirkecenter
tlf. 97 15 12 96
[email protected]
Kirkegårdskontoret
Kirkegårdsleder
Jørgen Markusen
Administrativ medarbejder
Anna Grethe Andersen
Ikast Kirkecenter
tlf. 97 15 12 14
[email protected]
Se kirkesiden
i Ikast Avis
hver onsdag
og Ikast Kirkes
hjemmeside på
www.ikastkirke.dk
Se også link til de
kirkelige foreninger
og organisationer på
vores hjemmeside.
råd.
rkes Menigheds
Udgiver: Ikast Ki
:
ør
kt
reda
Ansvarshavende
Peter Garne
ns
Je
st
ræ
ep
Sogn
Ak! Lykkens dør den går ikke ind ad, så at
man ved at storme løs på den kan trykke
den op; men den går ud efter, og man har
derfor intet at gjøre.
Søren Kierkegaard
tro
ns Korsh
ere leder af Kirke
ig
dl
ti
,
on
ak
di
Verner Madsen,
d Ikast Kirke
søgstjenesten ve
be
af
r
de
le
ny
og
ærs Varmestue
i Herning,
Tror du på Gud?
Ja, jeg tror på Gud. At Guds skabervilje står bagved alt det skabte, også bagved hvert eneste menneske på jorden. Guds skaberkraft ser vi stadig, når menneskeliv bliver til, og når naturen vågner i foråret og sommeren.
Hvad betyder kristentroen for dig?
Kristentroen har altid været en del af mit liv. Troen er ikke en forsikring mod ondt. Troen er en tryghed, at Gud er med os,
også når vi svigter eller bliver svigtet, og at vi som mennesker altid er i Guds hånd, også når livet slutter.
Hvorfor vil du bruge noget af dit otium på at være besøgsleder i stedet for bare at slappe af?
Det har altid været mit håb at have et aktivt seniorliv. I mit arbejde har jeg været omgivet af mange aktive mennesker, der har
ydet meget til Kirkens Korshær, og delt ud af deres glæde. Så længe vi har livet, tror jeg, det vokser, når vi er i kontakt med hinanden som mennesker. Kan vi som besøgstjeneste i samarbejde med hinanden være med til at bryde ensomheden, giver det
stor gensidig mening og glæde.
Har du nogen fremtidsønsker til Ikast Kirke?
At kirken og det enkelte menneske, må opleve et fællesskab, der giver liv og mening. At mennesker må finde en tryghed ved
det kristne budskab, en tryghed, som jeg tror, alle søger efter, uanset hvor meget eller lidt man kommer i kirken.
At vi som kirke er åbne, når det enkelte menneske kommer.
Mød Ikast kirke på Facebook
Team Lynderup · 97173408
Scan koden til venstre med din mobil og kom ind
på vores facebookside, eller du kan søge efter
Ikast Kirke, når du er inde
på Facebook.