IKAST KIRKE
a p r i l 2 0 1 2 IKAST KIRKE v e d d u a t : K a l e n d e r GUDSTJENESTER Måned Ikast Kirke April: Palmesøndag 1. 10.00TRJ 14.00 KAV På Vej Gudstjeneste Skærtorsdag 5. 10.00 TRJ Langfredag 6. 10.00JPG Påskedag 8. 10.00 KAV 2. påskedag 9. 10.00 TRJ Søndag 15. 10.00JPG Søndag 22. 10.00TRJ Onsdag 25. 19.00 TRJ konfirmandoverhøring Søndag 29. 10.00KAV Ved du … at i gamle dage var det et sikkert forårstegn, når hønsene begyndte at lægge æg igen. Æg er forårsmad, som også symboliserer opstandelsen. Derfor pynter vi med æg og kyllinger til påske. Ægget er siden den tidligste kristendom blevet brugt som symbol på opstandelsen. Æggeskallen ser død og livløs ud som graven. Men inden i den bryder et nyt liv frem, ligesom Jesus brød ud af grav og død, da han opstod påskemorgen. Ved du … at opstandelsesbudskabet er for godt til at være løgn. At Kristus er opstået fra de døde kan ikke bevises eller sandsynliggøres, men det er bevidnet af de første kristne, og mange af dem blev dræbt, fordi de ikke ville opgive troen på, at Jesus opstod af døde. ”Hvis man er bange for at dø, skal man bede.” Johannes Møllehave Udgiver: Ikast Menighedsråd. Ansvarshavende redaktør: Sognepræst Kai Bohsen Maj: Tirsdag 1. 19.00 JPG konfirmandoverhøring Bededag 4. 9.00 JPG konfirmation 11.00 JPG konfirmation Søndag 6 9.00 TRJ konfirmation 11.00 TRJ konfirmation Tirsdag 8. 19.00 KAV konfirmandoverhøring Søndag 13. 11.00 KAV konfirmation Kr. Himmelf. 17. 10.00 TRJ Søndag 20. 10.00KAV Pinsedag 27. 10.00 JPG 2. Pinsedag 28. 10.00 KAV torvegudstjeneste Juni: Søndag 3. 10.00JPG Søndag 10. 10.00KAV 14.00 JPG På Vej Gudstjeneste Søndag 17. 10.00JPG Søndag 24. 10.00 TRJ Juli: Søndag Søndag Søndag Søndag Søndag 1. 10.00KAV 8. 10.00JPG 15. 10.00 TRJ 22. 10.00TRJ 29. 10.00KAV August: Søndag 5. 10.00KAV Søndag 12. 10.00JPG 14.00 KAV På Vej Gudstjeneste Ikast Østre Kirke 19.30 JPG 8.30 KAV 8.30 TRJ 8.30 KAV 8.30 JPG 8.30 TRJ 10.00 TRJ 10.00 KAV 10.00 JPG 8.30 JPG 8.30 TRJ 8.30 KAV 8.30 TRJ 8.30 KAV 8.30 JPG 8.30 TRJ 8.30 JPG 8.30 TRJ 8.30 KAV TRJ= Thue Raakjær Jensen – KAV= Karin A. Vestergaard – JPG= Jens Peter Garne Kirkebladets forside og indhold Forsiden er et af felterne i mosaikruden fra Ikast Kirkes sydside. Billedet viser, hvordan Jesus skærtorsdag aften gennem brødet og vinen – tegnet på hans legeme og blod – giver sig selv til disciplene og til os, hver gang vi fejrer nadver i kirken. Kirkebladet bærer præg af den forestående påskehøjtid og af det præsteskifte, der fandt sted 1. marts 2012. Næsten for godt til at være sandt! Jeg er stolt over at leve i et land med religionsfrihed. Derfor vil jeg godt begynde med at komme med en indrømmelse til ateisterne: de har ret i, at det aldrig kan bevises, at Jesus stod op fra de døde påskemorgen, det strider mod al fornuft og logisk tænkning, men det er bevidnet af dem, der oplevede det. Den sagtmodige konge red ind i byen Påskens begivenheder tog sin begyndelse, da Jesus red ind i Jerusalem, palmesøndag, som den sagtmodige konge. Sagtmodig er et godt gammelt ord, vi ikke bruger så tit. Sagte mod er det stille mod. Jesu mod bestod bl.a. i, at han turde ride ind i byen, selvom han vidste, hvad der ventede ham. Sagtmodig betyder ikke, man kun er lidt modig og derfor er stille med det, tværtimod er det sagte mod nok det største mod, der findes. Jesus red ind i byen, mens han blev tiljublet som konge. Folk tænkte, Jesus ville blive en god konge, han kunne udrydde sygdom og sult med sine undere, og han kunne sikkert også smide den romerske besættelsesmagt på porten. Men Jesus ville ikke være konge på deres præmisser, Jesus ville ikke være konge for en midlertidig velfærdsstat for jøderne, og da folk fandt ud af det, vendte de fleste ham ryggen. Ja, det endte med, at alle svigtede ham også hans disciple, da Jesus blev taget til fange. Jesus blev pint, ydmyget og til sidst klynget op på et kors langfredag. Det vidste han skulle ske, og det var derfor Jesus red ind i byen. For de fjender, han skulle besejre, var ikke romerske soldater. Jesu kongemagt handlede heller ikke om, at han ville være konge for jøderne ved at herske over andre folkeslag. Hans formål var langt større, han red ind i byen for at overvinde synden, døden og ondskaben. Det gjorde Jesus gennem sin død og sin opstandelse - ikke bare for folk på Jesu tid, men for alle mennesker til alle tider. Påskeliljen Noget af det, vi danskere forbinder med påsken, er påskeliljen. Symbolikken hentes i det “døde” blomsterløg, der lægges i jorden, men “opstår” igen til påske som en lilje. Påskeliljens popularitet i Danmark skyldes bl.a., at påskeliljen i haverne de fleste år springer ud til påske, og så skyldes dens popularitet nok også Grundtvigs salme om påskeliljen. Dengang Grundtvig skrev ”Påskeblomst”, var påskeliljen ikke særlig elsket, mange betragtede den nærmest som ukrudt. Det overfører Grundtvig på påskens begiven- heder. For påske ser fra én synsvinkel mildest talt ikke ud af ret meget: en mand påstår han er Guds søn og rider ind i en by på et æsel, Jesus bliver henrettet, og et par dage senere er graven tom. Siden går rygtet, at han er opstået fra de døde. Det lyder næsten for utroligt og for godt til at være sandt. Men det er sandt, og Jesu disciple var senere villige til at dø for den sandhed. Jesus siger et sted, at vi også skal være sagtmodige. Vores mod handler først og fremmest om at turde tro på, det er sandt, og så handler det om modet til at forsøge at leve vores liv i kærlighed, så godt vi formår. ler påskens begivenheder. Et år spurgte BT nogle børn om deres syn på død og opstandelse. Der kom mange forskellige svar, men en 7-årig pige ramte påskens budskab bedst: ”Hvis Gud dør, må alle kisterne med de døde blive nede i jorden”. Pigen var klar over, at det havde betydning for os alle, om Gud er død eller levende. Påskemorgen brød Guds søn dødens magt. Og i lyset af Jesu opstandelse må vi have lov til at tro på, leve på og dø på, at når vi holder os til Jesu sejr over døden, så får døden heller ikke det sidste ord over for os. For Gud lever og ønsker at leve sammen med os. Hvis Gud dør, må alle kisterne med de døde blive nede i jorden Jens Peter Garne Der er altid ved påsketid nogle avisartikler, der omhand- Tilbageblik på næsten 20 års præstetjeneste i Ikast Kai Bohsen er fratrådt som sognepræst, og Thue Raakjær Jensen har afløst på posten. Redaktionen har bedt den afgående præst om at se tilbage på årene som præst i Ikast, og Thue Raakjær Jensen gør sig tanker om fremtiden. Det, der ligger øverst, er en stor taknemmelighed over den imødekommenhed, jeg igennem alle årene har mødt. Her tænker jeg ikke blot på det gode samarbejde med skiftende menighedsråd og kollegaer ved kirken, men bestemt også og ikke mindst dette, at jeg har mødt åbne døre overalt i sognet. Jeg har følt, at jeg ikke bare er blevet taget imod, men også brugt som præst i mange situationer. Udviklingen i sognet gennem de 20 år Det er naturligt først at tænke på bygningen af Fonnesbæk Kirke og sogneudskillelsen i 1994, på frilægningen og tilbygningerne til Ikast Kirke i 2005 og kirkens 100-års fødselsdag i 2007. Det var store og afgørende begivenheder og forhold, som har sat sig dybe spor. De ydre forhold og strukturer er altid vigtige, men ikke de vigtigste. Troen lever I pressen er man ofte inde på, at troen og interessen for kristendommen er på vej væk fra mange danskere. Det er en sandhed med modifikationer. De allerfleste mennesker her på egnen lever med en tro på Gud og klynger sig til ham ofte gennem et fadervor. Måske er det især, når livskriserne melder sig, men vi skal passe på ikke at undervurdere menneskers trosforhold. Med hensyn til interessen for kristendom er den heller ikke blevet mindre, men det er min erfaring, at mange har et temmelig diffust forhold til selve indholdet i kristendommen. Det handler om et traditionstab, som bliver mere og mere mærkbart. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at mange i dag siger, ”jeg tror nu på min måde”, og det skal der bestemt også være frihed til, blot man husker, at kristendom er tro på Jesus Kristus. Derfor er det naturligvis alvorligt, at den personlige viden om kristendommens grundlægger bliver stadig mindre hos mange. De bibelske fortællinger og salmerne ligger ikke længere på rygraden med den konsekvens, at det er blevet vanskeligere at være menneske, fordi mange ikke længere har bibelfortællinger og salmer, som de kan relatere deres konkrete liv til. Ethvert menneske har altid brug for at forholde sig til noget, der er større end mennesket selv. Kirken arbejder med at mindske traditionstabet Som det første indbydes der til gudstjeneste hver søndag. Hvis man er regelmæssig kirkegænger, som mange i Ikast heldigvis er, får man automatisk mange bibelske fortællinger serveret, ligesom man får kendskab til både nye og gamle salmer. Det retter op på traditionstabet, og der kommer mere perspektiv over livet, og man står bedre rustet den dag, livskrisen melder sig. Der indbydes også til menighedsaftener en gang om måneden, hvor aktuelle emner bliver belyst ud fra et kristent menneskesyn. Der er en lang række af bibelkredse, hvor deltagerne hjælper hinanden med at tolke de bibelske tekster, ligesom vi kan nævne det kirkelige forenings- og organisationsarbejde, som har meget at byde på. Jeg har ofte glædet mig over, at Ikast også på det kirkelige område er en aktiv foreningsby. Jeg nævner minikonfirmandundervisningen, som er tilbud til alle børn på tredje klassetrin. Langt de fleste børn deltager. Det har været en stor glæde sammen med sognemedhjælperen at fortælle bibelhistorie for disse Tanker om fremtiden „Heimat ist kein Ort, Heimat ist ein Gefühl“ – sådan digter den tyske sanger Herbert Grönemeyer. Sådan følte jeg det også meget hurtigt, da jeg for godt et år siden fik lov til at være præst ved Ikast Kirke, mens ”Hjem er ikke et sted, hjem er en følelse” børn. I den alder har de ingen fordomme. De slår bare ørene ud og lytter, nogle gange med åben mund og polypper. Men det skal jo følges op. Først og fremmest i hjemmene, men bestemt også ved, at der bliver fortalt og undervist for andre aldersgrupper. Tiden er måske ved at være inde til, at der bør etableres en decideret kristendomsundervisning for voksne måske netop med fortællingen som pædagogisk middel. En fortællecafe måske! Det samlende indtryk fra årene Handler om en glæde over at troen lever, og at kirken langt fra er nogen ligegyldig faktor. Det siger jeg sammen med en taknemmelighed over alt, hvad jeg har fået i samværet med menigheden i glæde og sorg. Det har været et godt sted at være præst. Kai Bohsen Jens Peter Garne var i Afghanistan. Det var nærmest som at komme ”hjem”. Ikast Sogn er et rart sted at være præst. Det er ikke et sted, hvor man kan ligge på den lade side, for det er jo et stort sogn; men det er et sogn, hvor man har forventninger til sin kirke. Hertil kommer, at der er en ganske særlig holdning mellem kirkens ansatte – nemlig at man hjælper hinanden, så kirken er et godt sted at være og at komme i for ansatte og ”brugere”. Det er en ganske klar defineret opgave at arbejde ved en kirke og i et sogn. Vi har fået opgaven at ”forkynde Guds ord”. Præsten har afgivet et løfte om at ville gøre dette ”rent og purt”, samt at arbejde flittigt og prøve på at være et godt eksempel – sådan beskrives det i præsteløftet. Det er en stor opgave, som vi kun kan prøve på at virkeliggøre med hinanden. Skal der så ske en masse? Ja, jeg synes, der skal ske en masse i og omkring Ikast Kirke. For det er jo sådan, det er i dag. Vi har et stort og rigt fællesskab omkring gudstjenesten – vi har mange gode arrangementer i forskellige sammenhænge i Kirkecentret. Der er i sognet arrangementer, som kirken eller menighedsrådet står for, men også utallige andre i spejder-, FDF-, KFUM og KFUK-, Indre Mission- eller Y’s men-sammenhæng. Jeg håber, vi sammen også kan få nye ideer. Tider ændrer sig – vi får nye muligheder, og her skal det, som kirken arrangerer, naturligvis også følge med. Sognets kirke Det er dejligt at holde gudstjeneste i Ikast Kirke – det er dejligt at gå til gudstjeneste i Ikast Kirke. Hver søndag mødes vi rigtig mange i kirken. Vi mødes også til de store dage i vores liv – vi begynder dagen festligt i kirken til dåb, konfirmation og bryllup. Vi mødes, når vi skal tage afsked med et menneske, som vi har holdt af. Kirken er en del af livet for de fleste af os. Nogle af os bruger kirken meget – andre af os bruger den ikke så meget. Det har altid været meget vigtigt for mig, at kirken er en del af sognets eller byens liv. Kirken skal følge os, når vores liv ”slår knuder” i glæde og sorg, men kirken skal også have en stemme i dagligdagen. Det skal være trygt at vide, at kirken ligger dér midt i byen – og at den altid står med ”åbne arme” og siger: kom trygt ind, for her er godt være. Eller med andre ord: som at komme hjem. Kirke af tiden At være Guds kirke på jorden betyder ikke at være et 2000 år gammelt museum, men det betyder derimod at være kirke af tiden. Ikke så kirken bare følger tidens trend – ikke så kirken nødvendigvis bare løber med, der hvor de fleste løber hen. Men kirke af tiden er en kirke, som kan tale et sprog, vi alle kan forstå – også i år 2012. Kirken skal være en stemme, som tør tale den svages sag – som altid står på den svages side. Og det gælder både i ord og handling. Kirke af tiden er at bære det videre, som Jesus forkyndte for 2000 år siden – men sat ind i den sammenhæng, vi lever i nu. Budskabet er det samme: Vi er Guds elskede børn. Thue Raakjær Jensen opslagstavlen nde T il k a l e P in se gu d st ren m el er åb en hi m je ne st e un d pi ns ed ag Ik as t je ne st e på 28 . m aj – 2. ilu ft sg ud st fr til r ld es de ho jr in db yd es af då rli gt ve 0 I til fæ ld e :0 10 . kl rv To irk e. en i Ik as t K er de r gu ds tje ne st ki rk ek affe n og en st ne tje er ve js ds nd gu U r e. te irk Ef G je lle ru p K til g om de in ng dr lli ki rk ev an t og fo rt æ at få in ge r, frok os til kn g ris in rf dn fo le s få . En go d an er er de t ss og pa n vi re tu st ed er, og ny de na lt sa m m en ta , rt rø g si jr. gt go de ve fo rh åb en tli p og hj em . ru lle je G a fr B us kø rs el S og ne ud flu Velkomm e n t il T h ue … D en 1. m ar ts 20 12 fik Ik as t- Fa ur ho lt so pr æ st . D et er gn e ny Th ue Ra ak jæ r Je ns en , de st ill in ge n so r til tr åd te m ki rk eb og sf øren de so gn ef te r Ka i Bo ep ræ st hs en . Th ue Ra ak jæ r Je ns en er 51 år, ha n er so gn ep ræ st gi ft m ed Bo di l Ra ak jæ r Je ns en , og te t in d i pr æ de er fly tst eb ol ig en på Ro lig he ds ve Th ue Ra ak jæ j. r Je ns en er ke nd t i so gn ca . 9 m ån ed et , da ha n i er ha r vi ka rie re t fo r Je ns un de r de nn es Pe te r G ar ne or lo v i 20 11 . M en ig he ds rå de t se r fre m til et go dt sa m ed vo re s ny m ar be jd e e pr æ st , de r vi l in dg å i de m ed de to et sa m ar be jan dre pr æ st er, Ka rin A. og Je ns Pe te Ve st er ga ard r G ar ne . Pe rs on al et ve d Ik as t Ki rk e se r og så fre sa m ar be jd et m til m ed Th ue Ra ak jæ r Je ns en al le re de ke nd , so m de er. Ve lk om m en . Pr ik Ra sm us se n Fo rm an d fo r Ik as t M en ig he ds rå d . m aj gt fred ag 11 kl . 9. 30 K irk ec en tret ss er fr a A fg an g i bu 0 ca . kl . 18 .0 H on nø rH je m ko m st Vi se jle r fr a . ev sl er ad H til r ul da m hj gå Tu re n de n ga m le er sl ev m ed Fj ord til ev sl er ka je n i H ad ge nn em H ad ud e” g, og en da el id pe r ”H sp is er vi m å se jlt uren nd ve nt er su rø Å I s. Å rø su nd . P ej lle r un de rv æ ki rk e. rt fo om n D ne sl ev ka pt aj os til H ad er r re kø Ef te r m s. s un de rv ej bu ss en , so ka ffe dr ik ke til te ad ag br em hj ed n D en m en gå r tu re g i do m ki rk ru nd vi sn in kr. Ik as t. er. P ris 22 5 de tu r ve nt .d k el le r km @ gp an En sp æ nd en t re K irk ek on to til ng di el Ti lm m aj . 96 se ne st 3. tlf . 97 15 12 ng P s on tø r sø ge nd en de e ha ve sp æ vi l du ge rn og m g, so g un di Er du br ug fo r r, så er de r be jd et . ar m sa eud fo rd rin ge irk til K tø r i K irk e ni ng prov st iv ol on ro je kt i H er m ar be jd sp sa et er e og vs ti K irk e til K irk S øn dre P ro vs ti, H er ni ng N ordre P ro e P ro vs ti. Ik as t- B ra nd be r 20 12 til re fr a se pt em væ l vi n ss ta tio n se A ns æ tt el en m is si on tre m dr. på ed m de tre i 13 er 20 ød m ap ril rv is ni ng og de un s. dr og tre m st ie r. di na to r s ho s ko or næ vn te prov in ge r ka n få sn el se ly nd op ve e en N æ rm er 20 91 75 . H ed al tlf . 97 Eg r. K ns Je aj . in de n 1. m P ro vs ti -v ol Kirkevandri Hjertelig tak Jeg vil gerne her bringe en meget varm og hjertelig tak for tillid og trofasthed i mine mange år som sognepræst i Ikast. Tak for det store fremmøde til afskedsgudstjenesten og den efterfølgende kirkefrokost, tak for mange hilsener, gaver og gode ønsker. Det har alt sammen været meget overvældende. Med glæde og tak i sindet vil vi tænke tilbage på årene som præstefolk i Ikast. Anna-Margrete og Kai Bohsen Brittas fortællehjørne for børn og deres forældre Påske er e und dstjenest Torvegu mel. åben him ta k t il K a i. . . K a i B o h se n h a r si d e n 1 9 9 2 væ i Ik a st -F a re t so g n e u rh o lt so p ræ st gne og ha fr a tr æ d e r n u ø n sk si n st ill in et at g med ud 2 0 1 2 fo r gangen a at gå på f fe b ru a r p e n si o n . V i har i m e n ig h e d sr å d e t væ re det gode t meget g sa m a rb e jd la d e fo r e med Ka K a i B o h se i B o h se n . n h a r væ re t e n sæ rd sa m vi tt ig e le s ih æ rd h e d sf u ld ig o g p ræ st , d e e n g a g e re r h a r væ re t i so g n e ts t meget liv o g væ fo r d e n e ks t, h a n h n ke lt e i m a ft ø je e n ig h e d e d e t væ re n , o g fo r t væ se n tl ham har ig t a t fo rm id b u d sk a b le d e t kr is ti l h e le m tn e e n ig h e d e P e rs o n a le n. t ve d Ik a st K ir ke h a r g la d e fo r o g så væ re det gode t sa m a rb e jd h a ft m e d Påskelam e , so m d e K a i B o h se har n. A n n a -M a rg re te o g K a i B o h se p ræ st e b o n e r fl yt te lig e n p å R t fr a o lig h e d sv o s ik ke g e j; m e n vi a n sk e fo rl fø le r a d te , fo r b ye n , o g d e b o r fo d e vi l st a rt sa t i d ig fø le si K ir ke , h vo g h je m m e i r vi fre m o Ik a st ve r vi l ku g u d st je n e nne møde st e rn e . d e m ti l Ta k fo r 2 0 g o d e p ræ st e å r i Ik a st . P ri k R a sm u ss e n F o rm a n d fo r Ik a st M e n ig h e d sr å d Jens var i gang med at tømme sin weekendtaske. Det havde været en rigtig god lejr, han havde været på med børneklubben i påskeferien. De havde hygget sig og haft det rigtig sjovt. Natløbet havde været lidt uhyggeligt, og han havde boet på værelse med Magnus – det havde været en rigtig god lejr. Da Jens smed den tomme taske på gulvet – faldt der en lille gul kuvert ud. ”Frøpose” stod der på kuverten. Ups! - det var jo den kuvert, han havde fået til lejrgudstjenesten. Den havde han helt glemt. Jens gik ud i køkkenet, hvor far var i gang med at lave mad. ”Se”, sagde Jens og viste den gule kuvert frem. Far kiggede på kuverten: ”Hvad er det?” ”En kuvert med blomsterfrø. Jeg fik den ude på lejren”, sagde Jens. Han åbnede kuverten, og nogle af de små frø faldt ud. Nede i kuverten lå der et lille kort. Jens læste kortet højt: Når jorden i din have er blevet lidt lun, så læg frøene i jorden. Inden længe vil de begynde at sætte små grønne spirer. Med tiden bliver de til flotte blomster i mange farver. Held og lykke med dine blomsterfrø”. Jens kiggede på de små brune frø: Tænk at de kan blive til blomster – det kræver da mindst et helt mirakel, tænkte han. ”Gem dem og pas godt på dem, Jens, så vi kan få dem sået i haven”, sagde far. Jens sad og kiggede på kortet – hvad var det nu, præsten havde sagt om det med påske – Jesus – frø – liv? ”Far, præsten sagde noget om, at påsken og Jesus, der døde på korset, og de her små frø har noget med hinanden at gøre. Men jeg kan ikke rigtig huske hvad?” Far kiggede på Jens: ”Det har jo lige været påske, hvor vi har fejret, at Jesus stod op af graven. Da Jesus gik her på jorden, gjorde han rigtig mange mennesker glade, men han fik også uvenner. De var faktisk så vrede på ham, at de slog ham ihjel til sidst. Det er jo det, påsken handler om – men heldigvis slutter det ikke der – for Jesus stod jo op af graven igen. Gud viste dermed, at han kan gøre det, der for os mennesker er umuligt: Gud kan få noget dødt til at leve igen. Da Jesus blev levende igen, blev folks sorg derfor ændret til glæde. De små frø vil dø, hvis de bliver der i kuverten. Men når de kommer i den varme jord, begynder de at spire, og der kommer flotte blomster frem. De vil spire og gro og blive til nyt liv. Ligesom Jesus fik livet igen, da han stod op af graven – og ligesom vi må tro, at vi får evigt liv hos Gud, når vi dør her på jorden”. Jens tænkte noget over det, far havde sagt, og syntes, det lød noget mærkeligt det hele. Men èn ting var i alt fald sikkert: han vil passe godt på frøene og putte dem i jorden og glæde sig til at se, hvilke farver de vil få. Britta Hald Vestergård TRO Vagn Rasmussen Pensioneret dommer Tror du på Gud? Ja! jeg voksede op i et indre missionsk hjem. Da jeg gik i gymnasiet, gjorde jeg mig nogle eksistentielle overvejelser, men jeg kom også i Den Kristelige Gymnasiast-bevægelse, hvor vi havde et åbent fælleskab og nogle gode diskussioner. Der fandt jeg mit kristne ståsted og min kone! Hvad betyder kristentroen for dig? Jeg ved ikke, hvordan man skulle klare et sygdomsforløb, som det jeg oplever, uden den kristne tro. Jeg beder Gud om at holde mig fast hos ham, og jeg beder om, at Gud vil hjælpe mig igennem det, jeg skal igennem. Det er trygt at vide, man ikke står alene i den kamp. Jeg er udstyret med et lyst sind, og jeg er glad for det liv, jeg har fået lov til at leve. Jeg er snart 70 år, og jeg har levet i en tid, hvor vi er blevet forkælet og har haft en god og tryg tilværelse. Det takker jeg Gud for. Jeg har ikke behov for at skælde Gud ud, selvom jeg er blevet syg. Det er livets vilkår, det giver ikke mening for mig at sige, det skulle ramme min kollega i stedet. Det nytter ikke at have ondt af sig selv, men man må forsøge at få det bedste ud af livet, så længe man lever. Hvordan har du set på dit arbejde som dommer? Jeg har hentet meget inspiration i Luthers to-regimentslære, hvor Luther taler om, at Gud hersker både i det åndelige og verdslige regimente. Gud har indsat den verdslige øvrighed for at værne den svage og straffe forbryderne. Som dommer var det min opgave ud fra lovgrundlaget at tage stilling til skyldspørgsmålet og udmåle den rette straf efter loven. Men jeg havde ingen kompetence til at holde moralprædikener for den dømte eller dømme moralsk. De er syndere ligesom mig. Hvordan vil du leve dit otium? Jeg vil gerne leve, som jeg plejer - måske læse lidt mere. Og så håber jeg, Prik og jeg kan komme ud og rejse. Men jeg kan også godt lide de dage, hvor jeg ikke skal noget. A d r e ss e r Sognepræst Thue Raakjær Jensen Rolighedsvej 10 Tlf. 97 25 22 42 [email protected] Sognepræst Karin A. Vestergaard Jens Holdgaards Vej 75 tlf. 97 25 25 38 [email protected] Sognepræst Jens Peter Garne Haslevej 15 tlf. 97 15 31 20 [email protected] Sognemedhjælper Britta Hald Vestergård Ikast Kirkecenter tlf. 97 25 23 95 ikast.sognemedhjalper@ mail.dk Kirkekontoret Kordegn Anna Grethe Lund Ikast Kirkecenter tlf. 97 15 12 96 [email protected] Organist Thomas Bach Madsen Ikast Kirke tlf. 22 28 21 95 [email protected] Kirketjenere Simon Simonsen tlf. 51 50 44 16 [email protected] Kirkegårdskontoret Kirkegårdsleder Jørgen Markusen Administrativ medarbejder Anna Grethe Andersen Ikast Kirkecenter tlf. 97 15 12 14 [email protected] Annie Johansen tlf. 51 50 06 44 [email protected] Se kirkesiden i Ikast Avis hver onsdag og Ikast Kirkes hjemmeside på www.ikastkirke.dk Se også link til de kirkelige foreninger og organisationer på vores hjemmeside
© Copyright 2024