1. No category

a p r i l
2 0 1 2
IKAST
KIRKE
v e d
d u
a t :
K a l e n d e r
GUDSTJENESTER
Måned
Ikast Kirke
April:
Palmesøndag 1. 10.00TRJ
14.00 KAV På Vej Gudstjeneste
Skærtorsdag 5. 10.00 TRJ
Langfredag 6. 10.00JPG
Påskedag
8. 10.00 KAV
2. påskedag
9. 10.00 TRJ
Søndag
15. 10.00JPG
Søndag
22. 10.00TRJ
Onsdag
25. 19.00 TRJ konfirmandoverhøring
Søndag
29. 10.00KAV
Ved du …
at i gamle dage var det et sikkert forårstegn, når hønsene
begyndte at lægge æg igen. Æg
er forårsmad, som også symboliserer opstandelsen. Derfor
pynter vi med æg og kyllinger til
påske.
Ægget er siden den tidligste
kristendom blevet brugt som
symbol på opstandelsen. Æggeskallen ser død og livløs ud som
graven. Men inden i den bryder
et nyt liv frem, ligesom Jesus
brød ud af grav og død, da han
opstod påskemorgen.
Ved du …
at opstandelsesbudskabet er for
godt til at være løgn. At Kristus
er opstået fra de døde kan ikke
bevises eller sandsynliggøres,
men det er bevidnet af de første
kristne, og mange af dem blev
dræbt, fordi de ikke ville opgive
troen på, at Jesus opstod af
døde.
”Hvis man er
bange for at dø,
skal man bede.”
Johannes Møllehave
Udgiver: Ikast Menighedsråd.
Ansvarshavende redaktør:
Sognepræst Kai Bohsen
Maj:
Tirsdag
1. 19.00 JPG konfirmandoverhøring
Bededag
4.
9.00 JPG konfirmation
11.00 JPG konfirmation
Søndag
6
9.00 TRJ konfirmation
11.00 TRJ konfirmation
Tirsdag
8. 19.00 KAV konfirmandoverhøring
Søndag
13. 11.00 KAV konfirmation
Kr. Himmelf. 17. 10.00 TRJ
Søndag
20. 10.00KAV
Pinsedag 27. 10.00 JPG
2. Pinsedag 28. 10.00 KAV torvegudstjeneste
Juni:
Søndag
3. 10.00JPG
Søndag
10. 10.00KAV
14.00 JPG På Vej Gudstjeneste
Søndag
17. 10.00JPG
Søndag
24. 10.00 TRJ
Juli:
Søndag
Søndag
Søndag
Søndag
Søndag
1. 10.00KAV
8. 10.00JPG
15. 10.00 TRJ
22. 10.00TRJ
29. 10.00KAV
August:
Søndag
5. 10.00KAV
Søndag
12. 10.00JPG
14.00 KAV På Vej Gudstjeneste
Ikast Østre Kirke
19.30 JPG 8.30 KAV
8.30 TRJ
8.30 KAV
8.30 JPG
8.30 TRJ
10.00 TRJ
10.00 KAV
10.00 JPG
8.30 JPG
8.30 TRJ
8.30 KAV
8.30 TRJ
8.30 KAV
8.30 JPG
8.30 TRJ
8.30 JPG
8.30 TRJ
8.30 KAV
TRJ= Thue Raakjær Jensen – KAV= Karin A. Vestergaard –
JPG= Jens Peter Garne
Kirkebladets forside og indhold
Forsiden er et af felterne i mosaikruden fra Ikast Kirkes sydside. Billedet
viser, hvordan Jesus skærtorsdag aften gennem brødet og vinen – tegnet
på hans legeme og blod – giver sig selv til disciplene og til os, hver gang
vi fejrer nadver i kirken.
Kirkebladet bærer præg af den forestående påskehøjtid og af det præsteskifte, der fandt sted 1. marts 2012.
Næsten for godt
til at være sandt!
Jeg er stolt over at leve i et land
med religionsfrihed. Derfor vil
jeg godt begynde med at komme
med en indrømmelse til ateisterne: de har ret i, at det aldrig
kan bevises, at Jesus stod op
fra de døde påskemorgen, det
strider mod al fornuft og logisk
tænkning, men det er bevidnet af
dem, der oplevede det.
Den sagtmodige konge
red ind i byen
Påskens begivenheder tog sin
begyndelse, da Jesus red ind i
Jerusalem, palmesøndag, som
den sagtmodige konge. Sagtmodig er et godt gammelt ord, vi
ikke bruger så tit. Sagte mod er
det stille mod. Jesu mod bestod
bl.a. i, at han turde ride ind i
byen, selvom han vidste, hvad
der ventede ham. Sagtmodig
betyder ikke, man kun er lidt modig og derfor er stille med det,
tværtimod er det sagte mod nok
det største mod, der findes.
Jesus red ind i byen, mens
han blev tiljublet som konge.
Folk tænkte, Jesus ville blive en
god konge, han kunne udrydde
sygdom og sult med sine undere, og han kunne sikkert også
smide den romerske besættelsesmagt på porten. Men Jesus
ville ikke være konge på deres
præmisser, Jesus ville ikke være
konge for en midlertidig velfærdsstat for jøderne, og da folk
fandt ud af det, vendte de fleste
ham ryggen. Ja, det endte med,
at alle svigtede ham også hans
disciple, da Jesus blev taget til
fange.
Jesus blev pint, ydmyget og
til sidst klynget op på et kors
langfredag. Det vidste han skulle
ske, og det var derfor Jesus red
ind i byen. For de fjender, han
skulle besejre, var ikke romerske soldater. Jesu kongemagt
handlede heller ikke om, at han
ville være konge for jøderne ved
at herske over andre folkeslag.
Hans formål var langt større, han
red ind i byen for at overvinde
synden, døden og ondskaben.
Det gjorde Jesus gennem sin
død og sin opstandelse - ikke
bare for folk på Jesu tid, men for
alle mennesker til alle tider.
Påskeliljen
Noget af det, vi danskere forbinder med påsken, er påskeliljen.
Symbolikken hentes i det “døde”
blomsterløg, der lægges i jorden,
men “opstår” igen til påske som
en lilje.
Påskeliljens popularitet i Danmark skyldes bl.a., at påskeliljen
i haverne de fleste år springer
ud til påske, og så skyldes dens
popularitet nok også Grundtvigs
salme om påskeliljen. Dengang
Grundtvig skrev ”Påskeblomst”,
var påskeliljen ikke særlig elsket,
mange betragtede den nærmest som ukrudt. Det overfører
Grundtvig på påskens begiven-
heder. For påske ser fra én synsvinkel mildest talt ikke ud af ret
meget: en mand påstår han er
Guds søn og rider ind i en by på
et æsel, Jesus bliver henrettet,
og et par dage senere er graven
tom. Siden går rygtet, at han er
opstået fra de døde. Det lyder
næsten for utroligt og for godt til
at være sandt. Men det er sandt,
og Jesu disciple var senere villige
til at dø for den sandhed.
Jesus siger et sted, at vi
også skal være sagtmodige.
Vores mod handler først og
fremmest om at turde tro på, det
er sandt, og så handler det om
modet til at forsøge at leve vores
liv i kærlighed, så godt vi formår.
ler påskens begivenheder. Et år
spurgte BT nogle børn om deres
syn på død og opstandelse. Der
kom mange forskellige svar, men
en 7-årig pige ramte påskens
budskab bedst: ”Hvis Gud dør,
må alle kisterne med de døde
blive nede i jorden”. Pigen var
klar over, at det havde betydning
for os alle, om Gud er død eller
levende. Påskemorgen brød
Guds søn dødens magt. Og i
lyset af Jesu opstandelse må vi
have lov til at tro på, leve på og
dø på, at når vi holder os til Jesu
sejr over døden, så får døden
heller ikke det sidste ord over for
os. For Gud lever og ønsker at
leve sammen med os.
Hvis Gud dør, må alle kisterne
med de døde blive nede i jorden
Jens Peter Garne
Der er altid ved påsketid
nogle avisartikler, der omhand-
Tilbageblik
på næsten 20 års
præstetjeneste i Ikast
Kai Bohsen er fratrådt som sognepræst, og Thue Raakjær Jensen har afløst på posten.
Redaktionen har bedt den afgående præst om at se tilbage på årene som præst i Ikast,
og Thue Raakjær Jensen gør sig tanker om fremtiden.
Det, der ligger øverst, er en stor taknemmelighed over den imødekommenhed, jeg
igennem alle årene har mødt. Her tænker jeg
ikke blot på det gode samarbejde med skiftende menighedsråd og kollegaer ved kirken,
men bestemt også og ikke mindst dette,
at jeg har mødt åbne døre overalt i sognet.
Jeg har følt, at jeg ikke bare er blevet taget
imod, men også brugt som præst i mange
situationer.
Udviklingen i sognet gennem de 20 år
Det er naturligt først at tænke på bygningen
af Fonnesbæk Kirke og sogneudskillelsen i
1994, på frilægningen og tilbygningerne til
Ikast Kirke i 2005 og kirkens 100-års fødselsdag i 2007. Det var store og afgørende
begivenheder og forhold, som har sat sig
dybe spor. De ydre forhold og strukturer er
altid vigtige, men ikke de vigtigste.
Troen lever
I pressen er man ofte inde på, at troen og
interessen for kristendommen er på vej væk
fra mange danskere. Det er en sandhed
med modifikationer. De allerfleste mennesker
her på egnen lever med en tro på Gud og
klynger sig til ham ofte gennem et fadervor.
Måske er det især, når livskriserne melder
sig, men vi skal passe på ikke at undervurdere menneskers trosforhold.
Med hensyn til interessen for kristendom
er den heller ikke blevet mindre, men det er
min erfaring, at mange har et temmelig diffust forhold til selve indholdet i kristendommen. Det handler om et traditionstab, som
bliver mere og mere mærkbart. Det kommer
bl.a. til udtryk ved, at mange i dag siger,
”jeg tror nu på min måde”, og det skal der
bestemt også være frihed til, blot man husker, at kristendom er tro på Jesus Kristus.
Derfor er det naturligvis alvorligt, at den
personlige viden om kristendommens grundlægger bliver stadig mindre hos mange. De
bibelske fortællinger og salmerne ligger ikke
længere på rygraden med den konsekvens,
at det er blevet vanskeligere at være menneske, fordi mange ikke længere har bibelfortællinger og salmer, som de kan relatere
deres konkrete liv til. Ethvert menneske har
altid brug for at forholde sig til noget, der er
større end mennesket selv.
Kirken arbejder med at mindske
traditionstabet
Som det første indbydes der til gudstjeneste
hver søndag. Hvis man er regelmæssig kirkegænger, som mange i Ikast heldigvis er, får
man automatisk mange bibelske fortællinger
serveret, ligesom man får kendskab til både
nye og gamle salmer. Det retter op på traditionstabet, og der kommer mere perspektiv
over livet, og man står bedre rustet den dag,
livskrisen melder sig.
Der indbydes også til menighedsaftener
en gang om måneden, hvor aktuelle emner
bliver belyst ud fra et kristent menneskesyn.
Der er en lang række af bibelkredse, hvor
deltagerne hjælper hinanden med at tolke de
bibelske tekster, ligesom vi kan nævne det
kirkelige forenings- og organisationsarbejde,
som har meget at byde på. Jeg har ofte glædet mig over, at Ikast også på det kirkelige
område er en aktiv foreningsby.
Jeg nævner minikonfirmandundervisningen, som er tilbud til alle børn på tredje klassetrin. Langt de fleste børn deltager. Det har
været en stor glæde sammen med sognemedhjælperen at fortælle bibelhistorie for disse
Tanker om fremtiden
„Heimat ist kein Ort, Heimat ist ein Gefühl“
– sådan digter den tyske sanger Herbert
Grönemeyer. Sådan følte jeg det også
meget hurtigt, da jeg for godt et år siden fik
lov til at være præst ved Ikast Kirke, mens
”Hjem er ikke
et sted, hjem
er en følelse”
børn. I den alder har de ingen fordomme.
De slår bare ørene ud og lytter, nogle gange
med åben mund og polypper. Men det skal
jo følges op. Først og fremmest i hjemmene,
men bestemt også ved, at der bliver fortalt
og undervist for andre aldersgrupper. Tiden
er måske ved at være inde til, at der bør
etableres en decideret kristendomsundervisning for voksne måske netop med fortællingen som pædagogisk middel. En fortællecafe måske!
Det samlende indtryk fra årene
Handler om en glæde over at troen lever, og
at kirken langt fra er nogen ligegyldig faktor.
Det siger jeg sammen med en taknemmelighed over alt, hvad jeg har fået i samværet
med menigheden i glæde og sorg. Det har
været et godt sted at være præst.
Kai Bohsen
Jens Peter Garne var i Afghanistan. Det var nærmest som at
komme ”hjem”. Ikast Sogn er et
rart sted at være præst. Det er
ikke et sted, hvor man kan ligge på den lade
side, for det er jo et stort sogn; men det er
et sogn, hvor man har forventninger til sin
kirke. Hertil kommer, at der er en ganske
særlig holdning mellem kirkens ansatte –
nemlig at man hjælper hinanden, så kirken
er et godt sted at være og at komme i for
ansatte og ”brugere”.
Det er en ganske klar defineret opgave
at arbejde ved en kirke og i et sogn. Vi
har fået opgaven at ”forkynde Guds ord”.
Præsten har afgivet et løfte om at ville gøre
dette ”rent og purt”, samt at arbejde flittigt
og prøve på at være et godt eksempel –
sådan beskrives det i præsteløftet. Det er
en stor opgave, som vi kun kan prøve på at
virkeliggøre med hinanden.
Skal der så ske en masse?
Ja, jeg synes, der skal ske en masse i og
omkring Ikast Kirke. For det er jo sådan, det
er i dag. Vi har et stort og rigt fællesskab
omkring gudstjenesten – vi har mange gode
arrangementer i forskellige sammenhænge i
Kirkecentret. Der er i sognet arrangementer,
som kirken eller menighedsrådet står for,
men også utallige andre i spejder-, FDF-,
KFUM og KFUK-, Indre Mission- eller Y’s
men-sammenhæng. Jeg håber, vi sammen
også kan få nye ideer. Tider ændrer sig – vi
får nye muligheder, og her skal det, som kirken arrangerer, naturligvis også følge med.
Sognets kirke
Det er dejligt at holde gudstjeneste i Ikast
Kirke – det er dejligt at gå til gudstjeneste
i Ikast Kirke. Hver søndag mødes vi rigtig
mange i kirken. Vi mødes også til de store
dage i vores liv – vi begynder dagen festligt
i kirken til dåb, konfirmation og bryllup. Vi
mødes, når vi skal tage afsked med et menneske, som vi har holdt af. Kirken er en del
af livet for de fleste af os. Nogle af os bruger
kirken meget – andre af os bruger den ikke
så meget. Det har altid været meget vigtigt
for mig, at kirken er en del af sognets eller
byens liv. Kirken skal følge os, når vores liv
”slår knuder” i glæde og sorg, men kirken
skal også have en stemme i dagligdagen.
Det skal være trygt at vide, at kirken ligger
dér midt i byen – og at den altid står med
”åbne arme” og siger: kom trygt ind, for her
er godt være. Eller med andre ord: som at
komme hjem.
Kirke af tiden
At være Guds kirke på jorden betyder ikke
at være et 2000 år gammelt museum, men
det betyder derimod at være kirke af tiden.
Ikke så kirken bare følger tidens trend – ikke
så kirken nødvendigvis bare løber med,
der hvor de fleste løber hen. Men kirke af
tiden er en kirke, som kan tale et sprog, vi
alle kan forstå – også i år 2012. Kirken skal
være en stemme, som tør tale den svages
sag – som altid står på den svages side. Og
det gælder både i ord og handling. Kirke
af tiden er at bære det videre, som Jesus
forkyndte for 2000 år siden – men sat ind i
den sammenhæng, vi lever i nu. Budskabet
er det samme: Vi er Guds elskede børn.
Thue Raakjær Jensen
opslagstavlen
nde
T il k a l e
P in se gu d st
ren
m el
er åb en hi m
je ne st e un d
pi ns ed ag
Ik as t
je ne st e på
28 . m aj – 2.
ilu ft sg ud st
fr
til
r
ld es
de
ho
jr
in db yd es
af då rli gt ve
0 I til fæ ld e
:0
10
.
kl
rv
To
irk e.
en i Ik as t K
er de r
gu ds tje ne st
ki rk ek affe n
og
en
st
ne
tje
er ve js
ds
nd
gu
U
r
e.
te
irk
Ef
G je lle ru p K
til
g
om de
in
ng
dr
lli
ki rk ev an
t og fo rt æ
at få
in ge r, frok os
til
kn
g
ris
in
rf
dn
fo
le
s
få
. En go d an
er
er
de t
ss
og
pa
n
vi
re
tu
st ed er,
og ny de na
lt sa m m en
ta
,
rt
rø
g
si
jr.
gt go de ve
fo rh åb en tli
p og hj em .
ru
lle
je
G
a
fr
B us kø rs el
S og ne ud flu
Velkomm
e n t il T h
ue
…
D en 1. m ar ts
20 12 fik Ik as
t- Fa ur ho lt so
pr æ st . D et er
gn e ny
Th ue Ra ak jæ
r Je ns en , de
st ill in ge n so
r til tr åd te
m ki rk eb og sf
øren de so gn
ef te r Ka i Bo
ep ræ st
hs en .
Th ue Ra ak jæ
r Je ns en er
51 år, ha n er
so gn ep ræ st
gi ft m ed
Bo di l Ra ak jæ
r Je ns en , og
te t in d i pr æ
de er fly tst eb ol ig en på
Ro lig he ds ve
Th ue Ra ak jæ
j.
r Je ns en er
ke nd t i so gn
ca . 9 m ån ed
et , da ha n i
er ha r vi ka rie
re t fo r Je ns
un de r de nn es
Pe te r G ar ne
or lo v i 20 11
.
M en ig he ds rå
de t se r fre m
til et go dt sa
m ed vo re s ny
m ar be jd e
e pr æ st , de
r vi l in dg å i
de m ed de to
et sa m ar be jan dre pr æ st
er, Ka rin A.
og Je ns Pe te
Ve st er ga ard
r G ar ne .
Pe rs on al et ve
d Ik as t Ki rk e
se r og så fre
sa m ar be jd et
m til
m ed Th ue Ra
ak jæ r Je ns en
al le re de ke nd
, so m de
er.
Ve lk om m en
.
Pr ik Ra sm us
se n
Fo rm an d fo
r Ik as t M en ig
he ds rå
d
. m aj
gt fred ag 11
kl . 9. 30
K irk ec en tret
ss er fr a
A fg an g i bu
0
ca . kl . 18 .0
H on nø rH je m ko m st
Vi se jle r fr a
.
ev
sl
er
ad
H
til
r
ul da m hj
gå
Tu re n
de n ga m le
er sl ev m ed
Fj ord til
ev
sl
er
ka je n i H ad
ge nn em H ad
ud
e”
g, og
en
da
el
id
pe r ”H
sp is er vi m
å se jlt uren
nd ve nt er
su
rø
Å
I
s.
Å rø su nd . P
ej
lle r un de rv
æ
ki rk e.
rt
fo
om
n
D
ne
sl ev
ka pt aj
os til H ad er
r
re
kø
Ef te r
m
s.
s un de rv ej
bu ss en , so
ka ffe dr ik ke
til
te
ad
ag
br
em
hj
ed
n
D en m
en gå r tu re
g i do m ki rk
ru nd vi sn in
kr.
Ik as t.
er. P ris 22 5
de tu r ve nt
.d k el le r
km
@
gp
an
En sp æ nd en
t
re
K irk ek on to
til
ng
di
el
Ti lm
m aj .
96 se ne st 3.
tlf . 97 15 12
ng
P
s
on tø r sø ge
nd en de
e ha ve sp æ
vi l du ge rn
og
m
g,
so
g
un
di
Er du
br ug fo r
r, så er de r
be jd et .
ar
m
sa
eud fo rd rin ge
irk
til K
tø r i K irk e
ni ng
prov st iv ol on
ro je kt i H er
m ar be jd sp
sa
et
er
e
og
vs ti
K irk e til K irk
S øn dre P ro
vs ti, H er ni ng
N ordre P ro
e P ro vs ti.
Ik as t- B ra nd
be r 20 12 til
re fr a se pt em
væ
l
vi
n
ss ta tio n
se
A ns æ tt el
en m is si on
tre m dr. på
ed
m
de tre
i
13
er
20
ød
m
ap ril
rv is ni ng og
de
un
s.
dr
og tre m
st ie r.
di na to r
s ho s ko or
næ vn te prov
in ge r ka n få
sn
el se
ly
nd
op
ve
e
en
N æ rm er
20 91 75 . H
ed al tlf . 97
Eg
r.
K
ns
Je
aj .
in de n 1. m
P ro vs ti -v ol
Kirkevandri
Hjertelig tak
Jeg vil gerne her bringe en meget varm og hjertelig tak for tillid og trofasthed i mine mange år
som sognepræst i Ikast. Tak for det store fremmøde til afskedsgudstjenesten og den efterfølgende kirkefrokost, tak for mange hilsener, gaver
og gode ønsker. Det har alt sammen været meget
overvældende. Med glæde og tak i sindet vil vi
tænke tilbage på årene som præstefolk i Ikast.
Anna-Margrete og Kai Bohsen
Brittas fortællehjørne for børn og deres forældre
Påske
er
e und
dstjenest
Torvegu
mel.
åben him
ta k t il
K a i. . .
K a i B o h se
n h a r si d e
n 1 9 9 2 væ
i Ik a st -F a
re t so g n e
u rh o lt so
p ræ st
gne og ha
fr a tr æ d e
r n u ø n sk
si n st ill in
et at
g med ud
2 0 1 2 fo r
gangen a
at gå på
f fe b ru a r
p e n si o n .
V i har i m
e n ig h e d sr
å d e t væ re
det gode
t meget g
sa m a rb e jd
la d e fo r
e med Ka
K a i B o h se
i B o h se n .
n h a r væ re
t e n sæ rd
sa m vi tt ig
e le s ih æ rd
h e d sf u ld
ig o g
p ræ st , d e
e n g a g e re
r h a r væ re
t i so g n e ts
t meget
liv o g væ
fo r d e n e
ks t, h a n h
n ke lt e i m
a ft ø je
e n ig h e d e
d e t væ re
n , o g fo r
t væ se n tl
ham har
ig
t a t fo rm id
b u d sk a b
le d e t kr is
ti l h e le m
tn e
e n ig h e d e
P e rs o n a le
n.
t ve d Ik a st
K ir ke h a r
g la d e fo r
o g så væ re
det gode
t
sa m a rb e jd
h a ft m e d
Påskelam
e , so m d e
K a i B o h se
har
n.
A n n a -M a
rg re te o g
K a i B o h se
p ræ st e b o
n e r fl yt te
lig e n p å R
t fr a
o lig h e d sv
o s ik ke g
e j; m e n vi
a n sk e fo rl
fø le r
a d te , fo r
b ye n , o g
d e b o r fo
d e vi l st a
rt sa t i
d ig fø le si
K ir ke , h vo
g
h je m m e i
r vi fre m o
Ik a st
ve r vi l ku
g u d st je n e
nne møde
st e rn e .
d e m ti l
Ta k fo r 2 0
g o d e p ræ
st e å r i Ik a
st .
P ri k R a sm
u ss e n
F o rm a n d
fo r Ik a st
M e n ig h e d
sr å d
Jens var i gang med at tømme
sin weekendtaske. Det havde
været en rigtig god lejr, han havde
været på med børneklubben i
påskeferien. De havde hygget sig
og haft det rigtig sjovt. Natløbet
havde været lidt uhyggeligt, og
han havde boet på værelse med
Magnus – det havde været en
rigtig god lejr.
Da Jens smed den tomme taske
på gulvet – faldt der en lille gul
kuvert ud. ”Frøpose” stod der på
kuverten. Ups! - det var jo den kuvert, han havde fået til lejrgudstjenesten. Den havde han helt glemt.
Jens gik ud i køkkenet, hvor far
var i gang med at lave mad.
”Se”, sagde Jens og viste den
gule kuvert frem.
Far kiggede på kuverten: ”Hvad
er det?”
”En kuvert med blomsterfrø. Jeg
fik den ude på lejren”, sagde
Jens. Han åbnede kuverten, og
nogle af de små frø faldt ud. Nede
i kuverten lå der et lille kort. Jens
læste kortet højt:
Når jorden i din have er blevet lidt
lun, så læg frøene i jorden. Inden
længe vil de begynde at sætte
små grønne spirer. Med tiden bliver de til flotte blomster i mange
farver. Held og lykke med dine
blomsterfrø”.
Jens kiggede på de små brune
frø: Tænk at de kan blive til blomster – det kræver da mindst et helt
mirakel, tænkte han.
”Gem dem og pas godt på dem,
Jens, så vi kan få dem sået i
haven”, sagde far.
Jens sad og kiggede på kortet –
hvad var det nu, præsten havde
sagt om det med påske – Jesus
– frø – liv?
”Far, præsten sagde noget om,
at påsken og Jesus, der døde
på korset, og de her små frø har
noget med hinanden at gøre. Men
jeg kan ikke rigtig huske hvad?”
Far kiggede på Jens: ”Det har
jo lige været påske, hvor vi har
fejret, at Jesus stod op af graven.
Da Jesus gik her på jorden, gjorde
han rigtig mange mennesker
glade, men han fik også uvenner.
De var faktisk så vrede på ham, at
de slog ham ihjel til sidst. Det er
jo det, påsken handler om – men
heldigvis slutter det ikke der – for
Jesus stod jo op af graven igen.
Gud viste dermed, at han kan
gøre det, der for os mennesker er
umuligt: Gud kan få noget dødt
til at leve igen. Da Jesus blev levende igen, blev folks sorg derfor
ændret til glæde.
De små frø vil dø, hvis de bliver
der i kuverten. Men når de kommer i den varme jord, begynder
de at spire, og der kommer flotte
blomster frem. De vil spire og gro
og blive til nyt liv. Ligesom Jesus
fik livet igen, da han stod op af
graven – og ligesom vi må tro, at
vi får evigt liv hos Gud, når vi dør
her på jorden”.
Jens tænkte noget over det, far
havde sagt, og syntes, det lød
noget mærkeligt det hele. Men
èn ting var i alt fald sikkert: han
vil passe godt på frøene og putte
dem i jorden og glæde sig til at
se, hvilke farver de vil få.
Britta Hald Vestergård
TRO
Vagn Rasmussen
Pensioneret dommer
Tror du på Gud?
Ja! jeg voksede op i et indre missionsk hjem. Da jeg gik i gymnasiet, gjorde jeg mig nogle eksistentielle overvejelser, men jeg kom også i Den
Kristelige Gymnasiast-bevægelse, hvor vi havde et åbent fælleskab og nogle gode diskussioner. Der fandt jeg mit kristne ståsted og min kone!
Hvad betyder kristentroen for dig?
Jeg ved ikke, hvordan man skulle klare et sygdomsforløb, som det jeg oplever, uden den kristne tro.
Jeg beder Gud om at holde mig fast hos ham, og jeg beder om, at Gud vil hjælpe mig igennem det, jeg skal igennem. Det er trygt at vide,
man ikke står alene i den kamp.
Jeg er udstyret med et lyst sind, og jeg er glad for det liv, jeg har fået lov til at leve. Jeg er snart 70 år, og jeg har levet i en tid, hvor vi er blevet forkælet og har haft en god og tryg tilværelse. Det takker jeg Gud for.
Jeg har ikke behov for at skælde Gud ud, selvom jeg er blevet syg. Det er livets vilkår, det giver ikke mening for mig at sige, det skulle ramme
min kollega i stedet. Det nytter ikke at have ondt af sig selv, men man må forsøge at få det bedste ud af livet, så længe man lever.
Hvordan har du set på dit arbejde som dommer?
Jeg har hentet meget inspiration i Luthers to-regimentslære, hvor Luther taler om, at Gud hersker både i det åndelige og verdslige regimente.
Gud har indsat den verdslige øvrighed for at værne den svage og straffe forbryderne. Som dommer var det min opgave ud fra lovgrundlaget
at tage stilling til skyldspørgsmålet og udmåle den rette straf efter loven.
Men jeg havde ingen kompetence til at holde moralprædikener for den dømte eller dømme moralsk. De er syndere ligesom mig.
Hvordan vil du leve dit otium?
Jeg vil gerne leve, som jeg plejer - måske læse lidt mere. Og så håber jeg, Prik og jeg kan komme ud og rejse. Men jeg kan også godt lide de
dage, hvor jeg ikke skal noget.
A d r e ss e r
Sognepræst
Thue Raakjær Jensen
Rolighedsvej 10
Tlf. 97 25 22 42
[email protected]
Sognepræst
Karin A. Vestergaard
Jens Holdgaards Vej 75
tlf. 97 25 25 38
[email protected]
Sognepræst
Jens Peter Garne
Haslevej 15
tlf. 97 15 31 20
[email protected]
Sognemedhjælper
Britta Hald Vestergård
Ikast Kirkecenter
tlf. 97 25 23 95
ikast.sognemedhjalper@
mail.dk
Kirkekontoret
Kordegn
Anna Grethe Lund
Ikast Kirkecenter
tlf. 97 15 12 96
[email protected]
Organist
Thomas Bach Madsen
Ikast Kirke
tlf. 22 28 21 95
[email protected]
Kirketjenere
Simon Simonsen
tlf. 51 50 44 16
[email protected]
Kirkegårdskontoret
Kirkegårdsleder
Jørgen Markusen
Administrativ medarbejder
Anna Grethe Andersen
Ikast Kirkecenter
tlf. 97 15 12 14
[email protected]
Annie Johansen
tlf. 51 50 06 44
[email protected]
Se kirkesiden
i Ikast Avis
hver onsdag
og Ikast Kirkes
hjemmeside på
www.ikastkirke.dk
Se også link til de kirkelige
foreninger og organisationer
på vores hjemmeside