Tema: Påskefejring

e
k
r
i
K
Ikast
ap ri l 2014
Den dejligste
morgen
Side 2
Påske i Jerusalem
Side 6
Ortodoks påske
i Isenvad
Side 4
Et udråbstegn
midt i vores by
Side 3
Tema:
Påskefejring
tema
e
t
s
g
dejli
Den dejligste
morgen
Sidst i 1980’erne havde den århusianske gruppe Gnags et hit,
der hed »Den dejligste morgen i
100 år«. Sangen er skrevet ud
fra oplevelsen af at være nyforelsket. Når man på en herlig solfyldt forårsmorgen er nyforelsket, så er livet fantastisk, der er det let
at opleve livet som
Guds gode gave til os,
og vi kan med god
grund nyde livet.
[Tekst:
Jens Peter Garne]
I forelskelsen oplever mange, at den
man elsker er fuldstændig perfekt,
derfor har forårsforelskelser, det med at
gå over, når man
finder ud af, at personen ikke var helt
så perfekt, som
man troede.
Men det kan ske,
at forelskelsen
bliver afløst af kærligheden. En kærlighed, der nok ser alle manglerne, men
elsker personen alligevel.
Gud er ikke forelsket i dig
Derfor er det godt at vide, Gud ikke er
forelsket i os, han kender os til bunds,
Gud kender vore gode og dårlige sider,
men vores fejl og mangler stopper
ikke hans kærlighed - tværtimod. Gud elsker os, og når man elsker, vil
man gerne være sammen med dem
man elsker. Det er faktisk det, påske
handler om. Det var Guds lyst til at
være sammen med os mennesker, der
gjorde, at Guds søn blev menneske.
Det var kærlighed til os, der fik Jesus
til at ride ind i Jerusalem, selvom han
vidste, mishandling og døden på korset ventede ham. Jesus gik igennem
alt dette for at nedbryde den mur,
synden har skabt mellem Gud og os
mennesker. Det var det, som skete
langfredag.
Kærligheden overvinder alt
Påskemorgen kaldte Gud Jesus ud af graven. Det kunne
lade sig gøre, fordi Jesu liv
ikke bare så perfekt ud, som
den forelskede tror om sin
kære, Jesu liv var perfekt. Der-
for kunne døden ikke holde ham tilbage, og Jesus kunne træde ud i livets
lys. Påskemorgen var ikke bare den
dejligste morgen i 100 år. Det var den
dejligste morgen siden skabelsens
morgen. Det var det for Jesus, og det
var det for os, for han vil hellere end
gerne dele livets sejr med os. Det betyder, at opstandelsens lys også kan oplyse os den dag vi dør, det betyder,
Gud og mennesker kan være sammen
som i skabelsens morgen. Men det
kan også oplyse og oplive os i vores liv
her på jorden i 2014, for Jesus har lovet at være os nær alle dage indtil verdens ende.
Jesu liv var perfekt. Derfor kunne
døden ikke holde
ham tilbage...
Livets dobbelthed må vi leve med
Påskemorgen fjerner ikke livets dobbelthed her på jorden, her lever kærlighed og had, glæde og sorg side om
side. Men påskemorgen sætter tingene i et andet lys for os. Vi kan glæde os
over den dejligste morgen, en glæde
der vel at mærke gælder alle dage,
også når vi ikke er nyforelskede.
Jesus trådte ud i
lyset påskemorgen.
Detaljer
til eftertanke
Riv dette tempel ned
- Et udråbstegn
midt i vores by!
[Tekst: Kai Bohsen]
Skulpturen har mange fascinerende
detaljer, hvorfor det ikke er særlig
nemt at udpege en enkelt episode,
som skiller sig ud fra de andre. Hver
for sig og i sammenhæng gør skulpturens detaljer og fortællinger noget
ved mig, når jeg betragter dem og
måske ikke mindst, når jeg får lov til
at fortælle andre om skulpturen.
Midt i byen står den som et udråbstegn, der vil have os til at standse op
for at se, høre og få mod til at leve i
tro på, at selvom der er megen ondskab, nød og lidelse, så er vi ikke
overladt til os selv, men fulgt af livets Gud og frelser, som ufortrødent
er optaget af at føre os til »det forjættede land«. Det fortæller hele
skulpturen om.
På den nordvestlige billedvæg foregår en kamp på livet løs mellem ondt
og godt, mellem Gud og mennesker.
Mennesker vil være som Gud. Der
bygges babelstårne af mange slags.
Elskovsscener står som et markant
bælte hen over billedvæggen. Mennesker længes efter krop og kærlighed, men synker til bunds i det onde
begær.
Midt i det hele toner så et harehoved
frem. Hvorfor? Fordi haren er symbol på den oprindelige uskyld, sårbarhed, inkarnation og opstandelse.
Bjørn Nørgaard bruger netop harehovedet som et udråbstegn, der skal
sige: Guds Søn er trådt ind i vores
verden, her, hvor der syndes og forbandes, og hvor der stræbes efter
rigdom og magt, hvorved mennesker tager livet af hinanden. Midt i
alt det, som også er vores virkelighed, stikker så haren, Jesus Kristus,
sit hoved frem og siger: »Glem ikke
mig og min sårbare kærlighed! Jeg er
i jeres verden med den kærlighed,
der tror alt, håber alt, og udholder
alt«. Vi er ikke ladt alene. Livet er
stadig meningsfyldt og derfor værd
at leve.
Redaktørens
Spalte
Når dette blad udkommer, er
vi tæt på påsken, kirkens største højtid. Påske kan fejres på
mange måder, derfor har vi
valgt, at vi i dette kirkeblad ser
nærmere på anderledes påskefejringer. Dels har vi bedt Bodil
Skjøtt om at skrive om påsken
i Jerusalem, den kender hun
på egen krop, fordi Bodil har
boet og arbejdet i Jerusalem i
10 år. Desuden har vi været i
Isenvad for at høre nærmere
om, hvordan vores ortodokse
medkristne fejrer påske.
Vi har også spurgt vores »gamle« præst, Kai Bohsen, om han
vil fortælle om en detalje fra
Bjørn Nørgaard-skulpturen.
Kai har allerede haft mange
rundvisninger om skulpturen,
og han kender den derfor rigtig godt.
Forsidebilledet er fra fejringen
af palmesøndag i Jerusalem.
God påske og god læselyst.
På redaktionens vegne
Jens Peter Garne
ke
I k a s t K ir
april 2014
Den dejligste
orgen
tema
[Tekst: Jens Peter Garne]
Jeg er taget lidt syd for sognet
til Bygaden 9 i Isenvad, hvor den
rumænske præst Silviu Casian
tager imod sammen med sin
kone Gabriela.
De blev i 2010 sendt til Danmark af
den rumænsk ortodokse kirke for at
grundlægge en rumænsk ortodoks
kirke i det vestlige Jylland fra Lemvig
til Esbjerg. Efter tre års base i SogneHuset i Faurholt, holder de nu søndagsgudstjeneste i Isenvad. 1. maj
2013 blev missionshuset i Isenvad
købt og indrettet som en ortodoks
kirke. Præsten Silviu Casian oplyser,
at kirken har kontakt med 500 medlemmer, og gudstjenesten samler 40 60 personer hver søndag.
Påskelyset spreder sig natten
til påskedag 2013, hvor
rumænerne havde lånt
Isenvad Kirke.
e
k
s
å
p
Ortodoks påske
i Isenvad
Præsteparret byder indenfor i det tidligere missionshus. Når man kommer
ind, bliver man mødt af duften af stearinlys og røgelse, og man ser straks
de mange ikoner. Indtil videre er de
fleste ikoner kopier, men der er ved at
blive fremstillet nogle ægte ikoner på
Putna Klosteret i Rumænien, og de vil
snart komme til Isenvad. Præst og
menighed er også i øjeblikket ved at
søge penge og tilladelse til at kunne
bygge kirken om og udvide den.
Jeg er taget til Isenvad for at høre noget om, hvordan vores kristne brødre
og søstre fejrer påske og forbereder
sig til det.
Inden påsken er der fastetiden, som vi
også kender den i folkekirken. I vores
kirke fylder fasten ikke meget, og meget få folkekirkekristne faster bogstaveligt. Præsten Casian fortæller derimod, at den ortodokse kirke generelt
lægger stor vægt på at markere fastetiden, og mange ortodokse kristne faster ganske bogstaveligt. Præsten Casian mener, at over 60 % af menigheden undgår alt, der kommer fra dyrene i fastetiden. Så de sidste 50 dage
inden påskedag, spiser de hverken
kød eller ost, og de drikker heller ikke
mælk. De spiser kun fisk 2 gange under fasten. Den ene gang er på Maria
bebudelsesdag, og den anden dag er
palmesøndag, hvor alle kristne fejrer
Jesu kongelige indtog til Jerusalem.
I påsken er der gudstjeneste alle dagene fra palmesøndag til 3. påskedag.
Men de mest specielle og vigtigste
gudstjenester er skærtorsdag, langfredag og natten før påskedag.
Langfredag er der procession rundt
om kirken, hvor der er 4 stop undervejs med sang og bønner, hvor man på
den måde markerer Jesu død for os.
Langfredagsprocession.
Alteret, hvor kun præsten
må komme ind.
Fakta
Der er naturligvis også en
døbefond, og her foregår
dåben ved delvis neddykning af dåbsbarnet.
Præsteparret inden
for i kirken.
Den store fejring af Jesu opstandelse begynder uden for kirken
natten til påskedag, hvor kun et enkelt alterlys lyser op, mens menigheden samles. Når klokken har passeret
midnat, lyder præstens råb: »HRISTOS A ÎNIVIAT«: »Kristus er opstanden«, og menigheden svarer »ADEVĂRAT A ÎNIVIAT«: »han er sandelig
opstanden«. Alle får et lys, efter 10
minutter går man ind i kirken og holder påskenatsgudstjeneste, hvor der
holdes en kort prædiken, men det
centrale er liturgien, med stor vægt på
bønnerne, som bliver messet af præsten og menigheden.
Efter gudstjeneste er der et agabemåltid - et kærlighedsmåltid, hvor man
fejrer Jesu opstandelse med at give
hinanden røde æg og spise dem. Når
Kærlighedsmålet er
klar til at blive spist.
man giver æggene til hinanden lyder
hilsnen igen: Kristus er opstanden.
Efter en 2-3 timer går menigheden
hjem og sover. Påskedag er gudstjenesten kl. 12, hvor man bl.a. læser påskeevangeliet på flere forskellige
sprog for at understrege, at opstandelsesbudskabet skal nå ud til alle
mennesker og på alle sprog. En smuk
gestus synes jeg, og heldigvis har vi
påskeevangeliet både på rumænsk og
på dansk.
Røde æg.
Den Rumæn
sk Ortodokse
Kirke lønner 6
præster i D
anmark. Det
er
Odense, Søn i København,
derborg, Årh
us,
Ålborg og Is
envad. De h
ører
under den ru
mæ
biskop i Sto sk ortodokse
ckholm, bis
kop
Macarie, so
m er bisko
p
for
hele Norden
.
ag
Alle Kristne fejrer påsked
dful
ste
før
første søndag efter
.
øgn
nd
jæv
måne efter forårs
føl
ker
kir
Men de ortodokse
der,
ger den julianske kalen
tie
hel
øgn
hvor forårsjævnd
der
fal
r
rfo
den forskydes. De
altid
den ortodokse påske ikke
det
n
me
es,
sammen med vor
gør den i år.
kun
er har må
k
r
i
k
t
odokse
er god
De ort e præster, d
ig
mandl t.
dog
if
g
er har om
k
r
være
i
k
e
s
todoks
unke,
De or nner og m t er kun
e
o
både n e i cølibat. D e biskopv
v
skal le der kan bli levet enb
,
e
r
k
e
n
r
ive
mu
t, de
s
æ
r
p
odt bl
g
n
E
g
.
o
r
d
pe
p.
d, kan
keman g siden bisko
o
munk
Nogle æg bliver
fint dekoreret.
tema
m
e
l
a
s
Jeru
Påske i Jerusalem
[Tekst og fotos: Bodil Skjøtt]
Det er et stort privilegium at fejre påske i Jerusalem. Det er som
at lægge den bibelske fortælling
om påskens begivenheder ud i
landskabet og så helt konkret og
fysisk vandre gennem fortællingerne.
Eller det er som at være med til en
ugelang teaterforestilling, hvor man
selv er en af aktørerne om end kun
som statist, men alligevel mere end
tilskuer. Sådan har jeg oplevet det
hver gang i de ti år, hvor jeg fejrede
påske i Jerusalem. Oplevelsen blev
kun mere intens for hver gang.
Det starter med palmesøndag og
indtoget i Jerusalem. Omkring middagstid samles kristne fra hele landet - ja, fra hele verden på bagsiden
af Oliebjerget ved vejen mod Betfage. Herfra sætter processionen i
gang og bevæger sig op over Olie-
Oplevelsen blev
kun mere intens
for hver gang...
bjerget og ned af Palmesøndagsstien. Man går i grupper alt efter hvilket sprog man taler, og hvilke sange
og salmer man synger eller kirke
man tilhører. Men man er en del af
samme procession og fortæller den
samme historie om glæde og forventning til ugens påskefejring. Der
er en enhed i mangfoldigheden. Ved
pladsen foran St. Anne kirke bliver
rækken af mennesker til én stor
gruppe som forener sig i dans og
sang, indtil de sidste et par timer senere er nået frem, og den katolske
kirkeleder sender os alle videre ud i
byen med bøn og velsignelse.
Langsomt bliver søndagens fest og
glæde til eftertænksomhed og refleksion i den stille uge frem til
skærtorsdag aften. Her samles man-
ge - om end ikke lige så mange - af de
kristne i Jerusalem igen. Denne
gang går processionen med dæmpet
sang og tændte lys fra kirkerne i Den
Gamle By i modsat retning. Ud gennem den østlige port, ned over Kedrondalen og frem til Getsemane
Have, hvor pladsen foran den russiske kirke danner rammen om den
afsluttende bøn, inden vi alle sendes
videre ind i påskens fortælling, nu
på vej mod langfredag.
På forhånd har de forskellige sprogog kirkegrupper aftalt et tidspunkt
til deres langfredagsvandring ad Via
Dolorosa frem til Gravkirken. Kun
Franciskanerne går ruten hver fredag, men denne fredag går vi den
alle - med hver vores salmer og bønner, men med samme ønske om at
blive ét med historien om Jesus på
smerternes vej og selv opleve at
være med. Først være med i mængden som tilskuer, indtil man som en
anden Simon fra Kyrene bliver trukket væk fra tilskuerpladserne og selv
Udsigten fra Oliebjerget
ind over Jerusalem.
Påskegudstjeneste
i gravkirken.
bliver en af dem, der mærker tvivlen, sin egen svigt, men også, at der
ikke går en vej tilbage, for nu er man
selv blevet korsbærer.
Fremme ved Gravkirken slutter det.
For nogle nationale grupper med en
meget dramatisk korsfæstelsesscene. For andre med et stille med også
triumferende hvis ikke trodsende:
Ja, vi tror på korset gåde,
gør det frelser af din nåde,
stå mig bi når fjenden frister,
ræk mig hånd, når øjet brister.
Sig: vi går til paradis.
Derefter lister vi hver vores vej.
Nogle bliver hængende lidt i den
mørke og - trods de mange mennesker - tavse gravkirke. De sidste lys
slukkes. De sædvanlige gudstjenester i løbet af dagen dør langsomt
Denne aften er det
kirkens patriark,
der vasker menighedens fødder...
ud, og til sidst er der kun stilheden
tilbage. Langfredags stilhed og mørke.
Når Øst- og Vest-kirkens påske falder sammen, kan man opleve endnu
flere påskegudstjenester i Jerusa-
lem. Skærtorsdag er den syrisk-ortodokse kirke fyldt med pilgrimme,
som mindes, hvordan Jesus den aften »tog tjenerskikkelse på« og vaskede disciplenes fødder. Denne aften er det kirkens patriark, der
vasker menighedens fødder.
Påskelørdag allerede fra midt på formiddagen fyldes Gravkirken og
pladsen foran med tavse pilgrimme.
Andre har fundet op på taget ved det
græske patriarkat, hvorfra man kan
Påskelyset breder sig i
og uden for gravkirken.
Påske i Jerusalem
se ned på Gravkirken. De står eller
sidder på små medbragte stole. I
hænderne har de bundter med utændte stearinlys. De venter på at
patriarken igen i år kan bekræfte, at
livet har sejret over døden, og at lyset og den hellige ild igen er tændt i
Gravkirken. Så snart den første ild
er kommet ud fra hullet i den store
sarkofag i kirken, går der kun sekunder før de mange bundter med lys
bliver tændt, og stilheden afløses af
jubel - og kaos. Folk fægter med deres tændte lysbundter, og det ligner
et under, at ingen får hår eller skæg
brændt af.
For nogle starter påskemorgen med
en solopgangsgudstjeneste på Oliebjerget. Mens det endnu er mørkt og koldt - samles man og venter i
stilhed på, at de første stråler kommer til syne over kanten af Moabs
bjerge, som tegn på, at vi nu kan fejre opstandelsen og slippe glæden og
lovsangen løs. For mange bliver dagen til én lang gudstjeneste, som for
protestanternes vedkommende fortsætter i Gravhaven. Her er der hele
formiddagen gudstjenester på alverdens sprog. Nordmænd, svenskere
og danskere fejrer gudstjeneste sammen, og det er svært ikke at blive berørt af at høre budskabet om den
tomme grav alt imens
man sidder med udsigt
til en tom grav midt i haven midt i Jerusalem og
synger »Jesus lever - graven brast«.
Efter gudstjenesten er det
tid til at finde morgenmad
og fordøje de mange indtryk og oplevelser, som har
fyldt den sidste uge. Det
er som at afslutte en fortælling, man selv har været en del af og lukke en
bog, hvis sider man selv
har gået på. Og vandre
videre fyldt med taknemlighed og lovsang:
ȁben har jeg himlen
fundet - Jesus vandt og
jeg har vundet«.
Påskegudstjeneste i
gravhaven, hvor man
har en grav, der måske
er Jesu tomme grav.
(fortsat)
Stedet hvor i Gravkirken,
hvor man tror Jesus hang
på korset tiltrækker mange
pilgrimme og turister.
Processionen
palmesøndag.
i
opslagstavlen
Telefonkæden
»Godmorgen«
aulus’
Sognerejse i P spor
fod
og Johannes’
en
eleder på
ergaard er rejs
tanbul,
Karin A . Vest
iet, hvor bl.a. Is
rk
Ty
l
ti
r
tu
de
spænden
et.
er på programm
Efesos og Konya
istendomleve suset fra kr
op
an
m
l
vi
n
re
m i dag er
På tu
og fra Islam, so
d
ti
ds
he
or
st
s
men
l også opleTyrkiet. Man vi
i
n
ne
io
ig
el
dr
tyrkiske
hove
e, afvekslende
lig
er
nd
du
vi
t
smage mave de
varme kilder og
i
de
ba
,
ab
sk
land
iske køkken.
den fra det tyrk
lser i det land,
en uges opleve
l
ti
en
m
om
lk
Ve
a gammel tid.
aktuelle spor fr
ed
m
t
ld
fy
er
r
de
r og tilrmere oplysninge
æ
N
.
kr
5
99
9.
er 20.
Prisen er
ten for tilmelding
is
fr
,
in
ar
K
l
ti
melding
findes på:
rejsen kan også
maj. Folderen om
dk
www.ikast-kirke.
Husk
På www.ikast-kirke.dk kan man se mere om alle de mange
forskellige aktiviteter, der foregår i og omkring Ikast
Kirke: babysalmesang, koncerter, anderledes gudstjenester, legestue, højskoleformiddage, menighedsaftner ….
- er et godt tilbud, hvis man bor alene og gerne vil
have et tryghedsskabende telefonopkald hver morgen
Alle enlige personer, som ønsker en sådan sikkerhed kan
være med.
Folkekirkens Café- og Dagligstue kan kontaktes på tlf. 97 25
04 75, eller man kan kontakte Anne-Lise og Svend Jensen på
tlf. 97 25 20 77, som er de daglige kontaktpersoner.
Så kan man aftale, hvordan et tryghedsopkald fungerer. Det
er gratis at være med, og der er kun nogle få enkle forhold,
man skal overholde.
Sogneudfl ugt
Fredag den 23.
maj kl. 8.45
går turen til Fu
r Limfjordens de
jligste Ø
Fur er nok lille, m
en øen byder på
ut
roligt afvekslende, smukke og
spændende land
skaber, som en
blind guide vil fo
rtælle levende om
! Vi skal besøge
Fur Museum og
Sct. Mortens Kirk
e
og spise middag på Fur Færgek
ro. Pris for turen:
Kr. 250,00
Tilmelding til ture
n til Ikast kirkekon
tor tlf. 97151296
eller mail: angp@k
m.dk - senest torsda
g, den 15. maj.
kalender
Velkommen
i kirke!
Ikast kirkeIkast Østre kirke
April
Søndag
6.10.00 JPG 8.30 TRJ
Palmesøndag 13. 10.00 KAV 8.30 JPG
Skærtorsdag 17.10.00 KAV19.30 TRJ
Langfredag 18.10.00 TRJ
8.30 JPG
Påskedag 20.10.00 JPG 8.30 KAV
2. påskedag 21.10.00 KAV
Søndag 27.10.00 TRJ
16.00 JPG Rytmisk gudstjeneste
Maj
Søndag 4. 9.00 11.00 Søndag 11. 9.00 11.00 Bededag 16.11.00 Søndag 18.10.00 Søndag
25.10.00 14.00 Kr. Himmelfart 29.10.00 TRJ Konfirmation 10.00 KAV
TRJ Konfirmation JPG Konfirmation 10.00 TRJ
JPG Konfirmation
KAV Konfirmation
10.00 JPG
JPG 8.30 TRJ
KB
KAV »På vej«-gudstjeneste
KAV 8.30 JPG Juni
Søndag
1.10.00 Pinsedag 8.10.00 2. pinsedag
9.10.00 Trinitatis søn.15.10.00 Søndag 22.10.00 Søndag 29.10.00 JPG 8.30 KAV
TRJ 8.30 JPG
Friluftsgudstj. på Isenbjerg
TRJ JPG 8.30 TRJ
KAV 8.30 JPG
Juli
Søndag Søndag Søndag Søndag KAV TRJ 8.30 KAV
TRJ
JPG 8.30 TRJ
August
Søndag 6.10.00 13.10.00 20.10.00 27.10.00 3.10.00 JPG 8.30 TRJ
TRJ: Thue Raakjær Jensen · KAV: Karin A. Vestergaard
JPG: Jens Peter Garne · KB: Kai Bohsen
ved du?
Ved du, at man i år 325 begyndte at
bygge den første gravkirke i Jerusalem
på det sted, hvor man tror, Jesus blev
korsfæstet og siden begravet. Det var
Kejser Konstantins fromme mor Helena, der fik de lokale til at udpege stedet for Golgata og Jesu grav. Det var
ikke så svært, for den romerske Kejser
Hadrian fik i år 135 bygget et tempel
for Venus for at vanhellige stedet for
de kristne.
Gravkirken er i dag delt mellem forskellige kristne kirkesamfund, der
nøje holder øje med, at de kirkesamfund ikke tiltager sig større privilegier.
Indgangen til kirken bliver bestyret af
en muslimsk familie, der har nøglen til
kirken.
Vi kalder Jesu dødsdag langfredag,
fordi det var en lang og smertefuld dag
for Jesus på korset. Englænderne kalder langfredag »Good Friday«. I første
omgang virker det meget mærkeligt,
men ved nærmere eftertanke giver det
god mening. Englænderne ser dagen
fra vores synspunkt, for os var langfredag god, fordi Jesus på korset tog
straffen for al menneskelig fejl og uformåen gennem alle tider. Men langfredag bliver kun god, fordi den blev
efterfulgt af en påskemorgen, hvor
Gud oprejste sin søn fra graven.
Hvad kan du
bruge kirkerne
og præsterne til?
Kirkerne bruges først og fremmest til søndags-gudstjenester,
bryllupper, begravelser og visse
specielle gudstjenester.
Men Ikast Kirke og Ikast Østre
Kirke er også åbne alle ugens dage
fra kl. 9-17, hvor du er velkommen
indenfor. Du kan nyde stilheden
og roen i kirkerummet, og i Ikast
Kirke har vi en lysglobe, hvor du
kan tænde et lys og bede en bøn.
Du er altid velkommen til at kontakte en af præsterne, hvis du har
brug for eller lyst til en samtale
om stort eller småt. Emnerne kan
være alt mellem himmel og jord.
Du kan også sende dem en mail eller skrive et brev, hvis du har noget på hjerte.
Præsterne vil også gerne vide, hvis
der er én eller anden, der kunne
trænge til et besøg f.eks. på sygehuset. Præsterne kan nemlig ikke
længere få oplyst, hvem der fra
eget sogn er indlagt på sygehuset.
Så hvis du, eller en du kender, er
indlagt og gerne have besøg af
den lokale præst, skal præsten
have besked.
information
Kirketjenere
Simon Simonsen
Tlf. 51 50 44 16
[email protected]
Sognepræst
Jens Peter Garne
Haslevej 15
Tlf. 97 15 31 20
[email protected]
Sognepræst
Karin A. Vestergaard
Jens Holdgaards Vej 75
Tlf. 97 25 25 38
[email protected]
Sognepræst
Thue Raakjær Jensen
Rolighedsvej 10
Tlf. 97 25 22 42
[email protected]
Sognemedhjælper
Britta Hald Vestergård
Ikast Kirkecenter
Tlf. 97 25 23 95
sognemedhjaelper@
ikastkirke.dk
Leder af besøgstjenesten
Verner Madsen
Egeparken 9
Tlf. 23 88 90 74
[email protected]
Organist
Thomas Bach Madsen
Ikast Kirke
Tlf. 22 28 21 95
[email protected]
Annie Johansen
Tlf. 51 50 06 44
[email protected]
Kirkekontoret
Kordegn
Anna Grethe Lund
Ikast Kirkecenter
Tlf. 97 15 12 96
[email protected]
Kirkegårdskontoret
Kirkegårdsleder
Jørgen Markusen
Administrativ medarbejder
Anna Grethe Andersen
Ikast Kirkecenter
Tlf. 97 15 12 14
[email protected]
Se kirkesiden
i Ikast Avis
hver onsdag
og Ikast Kirkes
hjemmeside på
www.ikast-kirke.dk
Se også link til de
kirkelige foreninger
og organisationer på
vores hjemmeside.
råd.
rkes Menigheds
Udgiver: Ikast Ki
:
ør
kt
reda
Ansvarshavende
Peter Garne.
ns
Je
st
ræ
ep
Sogn
Opstandelsen giver mit liv mening og
retning og muligheden for en ny begyndelse uanset omstændighederne«.
Robert Flatt, amerikansk præst
tro
lent Ik
foreningskonsu
Tove Simonsen,
K
ast KFUM & KFU
Tror du på Gud?
Ja, det gør jeg!
Hvad betyder kristentroen for dig?
Den er et fundament, jeg bygger mit liv på. Troen på Gud giver mig frihed til »bare« at være menneske og beskæftige mig
med det, der er menneskeligt muligt: at leve nu og her og pakke livet ud.
– Livet er en gave. Vi kan træde ud af »pakken«, når vi bli’r født og bevæge os ud i menneskets verden, hvor der er masser af modsætninger, spændinger, forundringer, fornøjelser - ja, alt det, der er liv!
Det er helt afgørende for mig at være sammen med andre mennesker i denne verden. Men det er også helt afgørende for
mig, at jeg tror, Gud er med mig. Min tro på Gud giver mig en tryghed om, at jeg ikke skal kunne alt, klare alt, vide alt,
tro alt. Der er en hel del, jeg kan, må og skal overlade til Gud.
Mød Ikast Kirke på facebook
Scan koden til venstre med din mobil og kom ind
på vores facebookside, eller du kan søge efter
Ikast Kirke, når du er inde
på Facebook.
Team Lynderup · 97 17 34 08
Hvordan kan vi gøre kirke og kristendom relevant for børn og unge i 2014?
Jeg tror, vi skal være åbne over for de rammer og former, kristendommen traditionelt er blevet formidlet i: særlige bygninger og med ord! Jeg synes, vi ER blevet bedre til at formidle med mere end ord. Men vi skal endnu mere! Når skolen
bruger flere læringsstile er det jo i en erkendelse af, hvor fantastisk forskelligt, vi mennesker oplever. Jeg synes ikke, vi
skal rive kirken ned, for det har stor værdi, at noget er urokkeligt; at det består trods verdens forandring, men stilstand
kan føre til død, hvis man ikke udvikler. Så kan man blive irrelevant i sin samtid. Så jeg har en drøm om, at kristendommen i større grad bliver en naturlig del af livet uden for kirkebygningen, og at forskelligheden af udtryksformer bliver en
endnu større del af oplevelserne i kirken. Børn og unge skal have lov til f.eks. at: »Gå et fadervor«, danse musik, tolke en
film, sms’e deres bønner, Snapchatte tegn fra Gud, Tegn-og-gætte lignelser osv.
Alle skal vide, de KAN tro på Gud! Midlerne og rammerne er »bare« redskaber til at få det ud. Jeg synes bare, det er så
vigtigt, at ethvert menneske, så tidligt som muligt i livet får mulighed for at få den tryghed og glæde med sig, som jeg
har været så heldig at få: Troen på, at Gud er altid med mig. Uanset om jeg har det nemt eller svært - så er jeg ikke alene.