Princip vedr. deltagelse i eliteidræt – og unge med talent - Center-10
UNGE MED MENTALE HELBREDSPROBLEMER - plads til rummelighed - vejen til arbejdsmarkedet IDÉKATALOG ___________________________________________________________ Indholdsfortegnelse Indledning ................................................................................................. 2 Organisering og samarbejde...................................................................... 4 Organiseringen af indsatsen og samarbejdet internt i jobcentret og med andre aktører ..................................................................................................... 4 Den interne kommunale organisering af indsatsen og samarbejdet .................. 5 Organisering af indsatsen mellem sektorer.................................................... 7 Opmærksomhedspunkter for det gode samarbejde ........................................ 9 Metoder ................................................................................................... 11 Copingstrategier ...................................................................................... 11 Fastholdelse ............................................................................................ 13 IPS – Individual Placement and Support ..................................................... 15 Kognitiv metode ...................................................................................... 18 Motion .................................................................................................... 20 Psykoedukation ....................................................................................... 21 Rehabilitering og recovery ........................................................................ 22 Relationsarbejde ...................................................................................... 25 Screening ............................................................................................... 29 Opsøgende indsats................................................................................... 32 Virksomhedsrettet indsats ........................................................................ 34 Støtteordninger ....................................................................................... 37 Jobrettede støttepersonsordninger ............................................................. 37 Personlige støtteordninger ........................................................................ 38 Støtte under uddannelse/uddannelsesrettede støtteordninger ....................... 42 Særlig viden om....................................................................................... 43 ADHD - Attension Deficit Hyperactivity Disorder .......................................... 44 Læs mere ............................................................................................... 48 Angst ..................................................................................................... 48 Depression.............................................................................................. 50 Dobbeltdiagnoser ..................................................................................... 53 Funktionelle lidelser ................................................................................. 56 Mentale helbredsproblemer hos nydanskere ................................................ 57 OCD - Obsessive Compulsive Disorder ........................................................ 61 Psykoser ................................................................................................. 62 PTSD - Posttraumatisk stresstilstand .......................................................... 63 Selvskadende adfærd ............................................................................... 65 Stress .................................................................................................... 65 Baggrund om unge og mentalt helbred.................................................... 68 De unge med mentale helbredsproblemer ................................................... 68 Arbejdsmarkedstilknytning ........................................................................ 71 Jobcentret og de unge .............................................................................. 72 Fakta ..................................................................................................... 74 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Indledning Stadig flere unge får tilkendt førtidspension, og det skyldes primært psykiske lidelser. Denne tendens har store omkostninger både samfundsøkonomisk og for den enkelte unge, og tendensen skal ændres. Erfaringer viser, at mange psykiske lidelser ikke nødvendigvis er kroniske men kan helbredes over en lang periode. Gennem de senere år er der blevet større fokus på, at uddannelse og arbejde kan være en del af løsningen Jobcentrene er omdrejningspunktet for den indsats, der skal til for at skabe den nødvendige udvikling. Derfor har du som jobcentermedarbejder en central placering i arbejdet med unge med mentale helbredsproblemer. Udfordringerne er dog store og kan bedst løses i et samarbejde med social- og sundhedsområdet. Et tværfagligt samarbejde om en koordineret indsats vil både kunne kvalificere indsatsen og give flere redskaber i værktøjskassen. Ønsket med dette Idékatalog er at give dig, der til dagligt arbejder med unge med mentale helbredsproblemer inspiration – både til det arbejde der gøres i dag, og det arbejde der kommer efter de forventede reformer på området. Idékataloget giver inspiration og viden om: • • • • • • Organisering og samarbejde metoder støtteordninger målgruppen viden om diagnoser baggrundsviden om unge og mentalt helbred. Baggrund Kataloget er udarbejdet i forbindelse med projektet ”Unge med mentale helbredsproblemer – vejen til arbejdsmarkedet”, der er finansieret af Beskæftigelsesrådet. Selve indholdet er baseret på: • • • en desk research af feltet inddragelse af de berørte borgeres erfaringer bidrag fra en række videnspersoner. 2 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Målgruppe Målgruppen dækker gruppen af unge fra 15 til 40 år med mentale helbredsproblemer, der ”spænder fra” diagnosticerede psykiatriske lidelser til psykisk sårbarhed. Kilder Vi har indsamlet viden fra forskningsprojekter, projekter, undersøgelser, rapporter mm. Det er både undersøgelser, der bygger på brede studier til mere specifikke undersøgelser af enkelte projekters resultater. Metoder Idékataloget præsenterer de metoder, som er mest anvendt i arbejdet med at få unge med mentale helbredsproblemer i beskæftigelse og udvalgte projekterfaringer, som er inspireret af de pågældende metoder. Organisering Idékataloget præsenterer bud på organiseringen af indsatsen og de redskaber i lovgivningen, som kan være særligt relevante i arbejdet med denne målgruppe. Du får også et overblik over de interne og eksterne aktører, som du kan samarbejde med i indsatsen. Viden om diagnoser Endelig kan du finde viden om diagnoser - lige fra dobbeltdiagnoser til centrale diagnoser som angst og depression. 3 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Organisering og samarbejde Koordinering, tværfaglighed og kontinuitet er nøgleord i indsatsen over for yngre personer med mentale helbredsproblemer. Erfaringer viser, at det netop er en meningsfuld organisering af indsatsen og et konstruktivt samarbejde, der skaber bæredygtige løsninger. I mange tilfælde er den unges situation kompleks og præget af flere problematikker. I de tilfælde er der ofte brug for indsatser, der involverer mere end en instans - fx både en behandlingsindsats, personlig støtte og/eller beskæftigelsesindsats. Landskabet af mulige interne og eksterne samarbejdsparter er komplekst. Vi har udformet et landskab over mulige aktører, som du kan lade dig inspirere af. Det er vigtigt, at denne indsats og samarbejdet mellem de involverede samarbejdsparter organiseres ordentligt, så der bliver sammenhæng i forløbet. Lad dig inspirere af beskrivelser og erfaringer fra forskellige organisationsmodeller og samarbejdsmodeller: • • • • organiseringen af indsatsen og samarbejdet internt i jobcentret og med andre aktører den interne kommunale organisering af indsatsen og samarbejdet organisering af indsatsen mellem sektorer opmærksomhedspunkter for det gode samarbejde. Organiseringen af indsatsen og samarbejdet internt i jobcentret og med andre aktører Yngre med mentale helbredsproblemer har ofte flere problematikker, der kræver, at der iværksættes flere indsatser. Det er vigtigt, at indsatserne koordineres, så borgerne oplever mening og sammenhæng i forløbet. Det kan være en udfordring, når andre aktører bruges i indsatsen. Her er det væsentligt, at du i jobcentret sikrer, at der er enighed om mål og delmål de tre parter i mellem: borger, jobcenter og anden aktør, samt hvordan der skal arbejdes med den progression, der skal føre hen mod målet. Det kan også dreje sig om at skærpe opmærksomheden eller direkte lave et forum mellem afdelinger, hvor man har en fælles viden om den enkelte borger – fx sygemeldte ledige med mentale helbredsproblemer. 4 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Eksempel I en konkret undersøgelse fra AKF af kommunernes organisering og tilrettelæggelse af sagsforløb omkring tildeling af førtidspension og fleksjob ser det ud til, at der er en sammenhæng mellem, hvorvidt sagsbehandleren inddrager jobkonsulenten i vurderingen af jobmuligheder for borgeren eller tilkendelse af førtidspension. De jobcentre, der tildeler færre pensioner end gennemsnittet, inddrager jobkonsulenten i langt højere grad end de jobcentre, der tildeler flere førtidspensioner end gennemsnittet. Kilde: Kommunernes tilrettelæggelse af sagsforløb ved afgørelse af førtidspension og fleksjob, AKF, 2010 Eksempel Projektet ’På rette vej – i job’ er et kontrolleret forsøg for kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 2, og en stor del af målgruppen vurderes at have forskellige psykiske barrierer. Den aktive, tidlige indsats for deltagerne består af et samtaleforløb og et virksomhedsrettet tilbud med en mentor tilknyttet. Derudover skal jobcentret stille en fast kontaktperson til rådighed og koordinere, at de nødvendige parallelindsatser sættes i værk fra fx socialafdelingen eller sundhedssystemet – indsatser som foregår parallelt med det virksomhedsrettede forløb. Der deltager i alt 18 jobcentre i forsøget, og det løber i perioden 2010 til 2012. Efter forsøgets afslutning udarbejdes en effektevaluering. Eksempel NFA er projektholder for ”Det store TTA-projekt”, hvor 19 kommuner deltager. Det er en tværfaglig indsats, der er forankret i jobcentret, og målgruppen er sygedagpengemodtagere i matchgruppe 2. I projektet har man særligt været opmærksom på det tværfaglige samarbejde og viden om indsatsen over for mentale helbredsproblemer. Projektet evalueres løbende. Læs mere om TTA-projektet. Den interne kommunale organisering af indsatsen og samarbejdet Ofte har yngre med mentale helbredsproblemer brug for indsatser ud over dem, I kan tilbyde i jobcentret. For nogle af de unge under 18 år, der er tilknyttet kommunens Børne- og Familieafdeling eller lignende, vil det være relevant at skabe et samarbejde, hvor der i konkrete sager drøftes, hvordan overgangen for den unge 5 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ fra ung til voksen i myndighedsregi kan iværksættes som en sammenhængende indsats. Der kan også være behov for, at I i jobcentret samarbejder med en socialafdeling og misbrugsbehandlingssted. For de unge over 18 år med mentale helbredsproblemer kan samarbejdet med UU også være væsentligt. Vær opmærksom på, at det for især yngre med mentale helbredsproblemer kan være en udfordring at være i kontakt med mange forskellige enheder i kommunen. De kan have vanskeligt ved at manøvrere gennem de mange forskellige enheder – med forskellige kulturer og umiddelbart forskellige målsætninger. I denne sammenhæng er det også vigtigt, at der koordineres mellem indsatserne, så der skabes sammenhæng og enighed, samt at det giver mening med de mål og delmål, der er for indsatserne. Eksempel Odense Kommune har arbejdet med deres organisering af samarbejdet både i form af et ungeteam med specialiserede, myndighedsansvarlige koordinatorer på tværs af de kommunale sektorer. De har også etableret en parallelgruppe for at håndtere de borgere, der har brug for en indsats både fra Beskæftigelsesog Socialforvaltningen. Odense Kommune har etableret et ungeteam med repræsentanter på tværs af følgende forvaltninger: • • • Børne- og Ungeforvaltning Social- og Arbejdsmarkedsforvaltning Ældre- og Handicapforvaltning. Målgruppen for ungeteamet er unge i alderen 15 til 24 år. Målet med teamet er at sikre sammenhæng, kontinuitet, helhed og kvalitet i myndighedsbehandlingen. Ungeteamet skal sikre, at de handleplaner, der udarbejdes, bliver gennemført, og teamet skal bidrage til at sikre indslusning og fastholdelse i et uddannelsesforløb eller beskæftigelse. Derudover skal teamet håndtere udfordringer som forvaltningsgrænser, forskellige lovgivninger samt forskellige kulturer og sprog. Der er oplært ca. 30 specialiserede myndighedsansvarlige koordinatorer, som mødes ca. en gang i måneden i ”Forum for koordinatorer”. Her deltager også repræsentanter fra UU. Parallelgruppen håndterer den gruppe borgere, som befinder sig i snitfladen mellem en beskæftigelsesindsats og en social indsats. Målgruppen er borgere i 6 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ matchkategori 4 og 5 (det formodes nu at være matchgruppe 2 og 3) over 25 år. Derudover er det blevet vurderet, at borgerne kun vil kunne profitere af en beskæftigelsesindsats, hvis den suppleres med en foranstaltning under Serviceloven (fx psykologhjælp, botilbud, misbrugsbehandling eller støtte/kontaktperson). Parallelgruppen består af otte medarbejdere fra jobcentret, som er placeret i Socialcentret. Ved fysisk at placere medarbejderne i Socialcentret er der skabt grobund for et tæt samarbejde mellem den beskæftigelsesrettede indsats og den sociale indsats, og man har sikret en primær kontaktperson til borgeren. Kilde: ”Mulige veje til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer”, New Insight, september 2009. Rapport Download rapport, som Dansk Sundhedsinstitut har udgivet i 2011. Den fokuserer på opgaveudviklingen i kommunerne på det psykiatriske område. Organisering af indsatsen mellem sektorer Yngre med mentale helbredsproblemer modtager ofte en indsats fra andre sektorer. Det kan være behandling gennem sundhedssektoren eller private behandlere, det kan være tilbud fra en socialafdeling eller tilknytning til socialpsykiatrien. Og i langt de fleste tilfælde er den praktiserende læge inddraget. Vær opmærksom på, at det er vigtigt at skabe kontinuitet mellem de forskellige forløb, og at det koordineres. Det er både en nødvendighed, når der er tale om parallelle og fortløbende indsatser. I flere sammenhænge udvikles der på en koordinatorrolle forankret i jobcentret. Samarbejdet og organiseringen af samarbejdet kan også have en form for forebyggende indsats, hvor forebyggelse er sigtet. Eksempel Jobcenter Haderslev har etableret en samarbejdsmodel, hvor der er udstationeret en beskæftigelsessagsbehandler og en jobkonsulent på det psykiatriske hospital for at sikre en beskæftigelsesrettet opfølgning allerede under indlæggelsen. De er der en dag om ugen, og de hjælper blandt andet med at få den rette indsats i gang på jobcentret, når patienterne skal i gang med en beskæftigelsesrettet indsats. Kilde: ’Organisering af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere med psykosociale handicap’, Discus, april 2009. 7 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Eksempel Odense Kommune igangsatte i 2009 et projekt om forløbskoordination. Formålet med forløbskoordinatorerne er at skabe sammenhæng og koordinering af indsatserne, så borgere med sindslidelser får en kvalificeret og helhedsorienteret indsats og oplever sammenhæng i forløb og ydelser. Projektet er forankret i Sundhedsafdelingen og involverer Handicap- og Psykiatriafdelingen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og behandlingspsykiatrien på Odense Universitetshospital. Forløbskoordinatorerne skal ud fra borgerens mål samarbejde med borgeren og med relevante personer fra bl.a. de tre nævnte områder. Projektet er ikke afsluttet – og er derfor endnu ikke evalueret. Læs mere i rapporten: ’God praksis i den tværgående rehabiliteringsindsats. Et idékatalog’. Danske Regioner, KL og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Juli 2011. Det kan også være relevant, at I i jobcentret orienterer jer om tværsektorielle og koordinerende indsatser, som er forankret i andre forvaltninger. Eksempel I Region Midtjylland er der i flere kommuner oprettet fællesteams, der skal være bindeleddet mellem misbrugsbehandlingen, den sociale myndighed og regional psykiatrien. Fællesteamet har kompetencer og er forpligtet til at udarbejde en fælles koordineret handleplan for personer med behandlingskrævende psykiske lidelser og misbrug. Fællesteamet er sammensat af personer fra sociale tilbud og socialpsykiatrien, regionspsykiatrien og misbrugsbehandlingen. Med etableringen af fællesteam er det formålet, at personer med dobbeltdiagnoser ikke længere skal falde mellem to stole, ligesom man forsøger at invitere de nødvendige kompetencer ind i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i stedet for at viderehenvise borgeren. Projektet er ved at blive evalueret. Læs mere i rapporten: God praksis i den tværgående rehabiliteringsindsats. Et idékatalog. Danske Regioner, KL og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, juli 2011. Læs flere eksempler: Eksempel ’Organisering af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere med psykosociale handicap’, Discus, april 2009. Det er et inspirationskatalog med mange gode eksempler på Best Practice. 8 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Eksempel ’Mulige veje til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer’, New Insight, september 2009. Rapporten er en analyse af indsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Rapporten formidler viden og erfaringer fra indsatsen for unge med psykiske barrierer og indeholder både anbefalinger og eksempler. Opmærksomhedspunkter for det gode samarbejde Koordinering, tværfaglighed og kontinuitet er nøgleord for indsatsen. Derudover er viden og fælles viden vigtigt. Vær opmærksom på, at viden om mentale helbredsproblemer, indsatsområder og sprogbrug er vigtigt for at kunne skabe kontinuitet og give grobund for en tværfaglighed. Det er ikke nødvendigt at have en total viden om hinandens vidensområder, men det er dog vigtigt at kende hinandens vidensområder, myndighedsroller og sprog. Et fælles kendskab befordrer samarbejdet. I nogle tilfælde vil det skabe og være tilstrækkeligt til at have et godt parallelt monofagligt samarbejde. I andre tilfælde vil det være fundamentet for at skabe et decideret tværfagligt samarbejde hen mod samme mål. Koordinering foregår bedst gennem en form for koordinator. I forskellige projekter udvikler man på denne rolle. Det er væsentligt er, at man i denne rolle også skal kunne påtage sig et form for ledelsesansvar – være manager på sagen - og kunne mestre at få de forskellige tværfagligheder til at samarbejde eller være sammenhængende i indsatserne. Eksempel Vejen kommune, Esbjerg Kommune og Region Syddanmark har som pilotprojekt gennemført et kompetenceudviklingsforløb med det formål at opkvalificere jobcentermedarbejderne til at arbejde med borgere med psykiske- og psykiatriske lidelser. Ønsket var også at opkvalificere psykiatriens medarbejdere ift. relevant arbejdsmarkedslovgivning samt at opkvalificere begge grupper med henblik på at udvikle på det tværsektorielle arbejde. En del af opkvalificeringsforløbet drejede sig om, at medarbejderne i fællesskab skulle drøfte samarbejdet, og hvilke muligheder der kunne være for forbedringer i samarbejdet. 74 procent af de kommunale medarbejdere peger på, at der har været et godt eller meget godt udbytte af disse drøftelser. 9 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Eksempelvis peger 58 procent på, at de har fået lettere eller meget lettere ved at kontakte psykiatriens medarbejdere. 78 procent af psykiatriens medarbejdere vurderer, at drøftelserne har været relevante for deres arbejde. Kilde: Evalueringsrapport fra projekt ”Opkvalificering af jobcentermedarbejdere i forhold til borgere med psykiske lidelser”, 2010 Eksempel I ”Det store TTA-projekt”, hvor 19 kommuner arbejder tværfagligt om opfølgning af sygedagpengemodtagere, indgår der også en koordinator i tilrettelægningen og opfølgningen af indsatser hos fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer og arbejdsmedicinere eller psykiatere. Projektet evalueres løbende. 10 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Metoder Du kan herunder få mere viden om en række af de metoder, der gennem de senere år har domineret indsatsen for at hjælpe unge med mentale helbredsproblemer i uddannelse og arbejde. Du kan læse om: • • • metoder og tilgange til at arbejde med unge med mentale helbredsproblemer de forskellige metoders evidens kildehenvisninger til yderligere viden om emnet. Samtidig kan du finde eksempler på forskellige projekter, som er inspireret af den pågældende metode. Beskrivelserne af metoderne og projekterne kan give inspiration til den indsats, I laver på jeres jobcenter. I nogle tilfælde er den daglige kontakt til borgerne og de forskellige tilbud inspireret af flere forskellige metoder. I andre tilfælde er indsatsen mere snævert inspireret af en enkelt metode. Gå på jagt efter inspiration - både til dit møde med borgeren og til tilrettelæggelsen af de tilbud, jobcentret har for målgruppen af unge med mentale helbredsproblemer. Copingstrategier Coping eller mestring handler om den måde, den enkelte forsøger at tackle de udfordringer, forhindringer og vanskelige situationer, personen møder. Coping er opstået som begreb i forbindelse med stressforskning, og i den forbindelse handler det om, hvordan personer tackler de stressfyldte situationer, de kommer ud for. Senere er coping også blevet anvendt i andre sammenhænge end stressbehandling. Den enkeltes copingstrategier kan fx være at: • • • • • • skjule sine vanskeligheder undgå angstfremkaldende situationer søge hjælp give op søge trøst kæmpe for ændrede vilkår. 11 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Den enkeltes copingstrategier kan udbygges og forbedres, så de bliver mere hensigtsmæssige i forhold til de vanskeligheder, personen står over for, fx arbejdsbetinget stress eller dårligt mentalt helbred. I ’Hvidbogen om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde’ fra NFA, 2010 fremgår det, at der er indikation for, at den sygemeldtes selvtillid, copingstrategier, forståelse for eget helbredsproblem samt motivation for og forventninger til tilbagevenden til arbejde har betydning for udfaldet af sygefraværsforløbet. Hensigtsmæssige copingstrategier kan altså forbedre den måde, en person tackler sit mentale helbred på i hverdagen og dermed også virke positivt på sygefravær. Overvej, om der på vejen tilbage i job er behov for at inddrage forløb, hvor borgeren kan få udviklet sine copingstrategier. Kilde: ’Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde’. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - NFA, 2010. Eksempel ADHD-teamet, Vejle Kommune Projektet tilbyder både: • • • støtte/kontaktpersoner mestringsskole med en ugentlig undervisningsdag over et halvt år holdundervisningstilbud en gang om måneden med edukationsprogram udviklet af ADHD-foreningen. Målgruppen er både børn, unge og voksne. I opsporingen er der samarbejde med både jobcentret, UU, sundhedsplejen og misbrugsbehandlingen. Sundhedsplejen skal særligt have fokus på at opspore ADHD-risikoadfærd hos unge mødre. Udredningen foretages ved hjælp af DAWBA i et samarbejde mellem Sundhedscentret, Sundhedsplejen, Jobcentret eller den myndighed, der har visiteret borgeren til projektet. Læs mere på DAWBA på www.dawba.com I projektet er der fokus på en anerkendende tilgang og på at arbejde med deltagernes selverkendelse og udvikling af mestringsstrategier. Leder af teamet, Niels Christian Hansen, oplyser, at der er gode erfaringer med gruppeforløb. Læs mere på www.servicestyrelsen.dk/adhd/projektkommuner. 12 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Eksempel Målet for Jobcenter Slagelses opsporingsprojekt er, at medarbejderne i jobcentret og i sociale- og beskæftigelsesrettede tilbud bliver i stand til at genkende, sætte en social og medicinsk udredning og derefter en koordineret indsats i gang. Indsatsen kan bestå af mentor- og mestringskurser for deltagerne. Fokus ligger på at: • • effektivisere, styrke og udvikle et helhedsorienteret samarbejde mellem faggrupper formidle viden om ADHD til en bred gruppe af medarbejdere. Målgruppen for opsporingsprojektet er: • • • • nye kontanthjælpsmodtagere i straksaktivering borgere tilknyttet bestemte projekter borgere i match 4 og 5 (den tidligere matchkategorisering) unge i socialpsykiatri og borgere i misbrugsbehandling. Den første udredning foretages af Socialpsykiatrien ved hjælp af DAWBA. Et team af medarbejdere fra Jobcentret skal efterfølgende sætte en social- og beskæftigelsesmæssig udredning i gang. Projektet afsluttes i 2011 Læs mere på www.servicestyrelsen.dk/adhd/projektkommuner. Eksempel I casestudierne: ’Hvordan fastholder psykisk sårbare mennesker et ønsket job?’ tyder undersøgelserne på, at virksomhederne tillægger den psykisk sårbare medarbejders vilje til at lære og evne til at kommunikere egne styrker, begrænsninger og behov langt større værdi end fx tempo og faglig dygtighed. Det er evnen til at tage ansvar for sin egen skrøbelighed, der honoreres i virksomheden. Samtidig er erfaringen, at der er en balancegang mellem for megen og for lidt information om den psykiske sårbarhed. Fastholdelse For nogle unge ledige med mentale helbredsproblemer er udfordringen ikke slut, når de er kommet i et uddannelses- eller et jobforløb. Der kan stadig være stor risiko for frafald. Derfor kan en fastholdelsesindsats være nødvendig for at opnå succes. 13 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ For personer med mentale helbredsproblemer kan situationen svinge meget. Der kan være ”gode” og ”dårlige” perioder. Sygdommen kan komme forskelligt til udtryk i forskellige perioder, og der kan opstå problemer, der kan ”vælte læsset”, når man er psykisk sårbar. Derfor kan der for denne gruppe være ekstra grund til, at du er opmærksom på, hvordan frafald kan forhindres. Overvej, om en ”livline” for de unge med mentale helbredsproblemer kan være med til at sikre, at ellers gode forløb falder til jorden, fordi den unge fx får en dårlig periode. Indsats En fastholdelsesindsats kan fx bestå af: • • • • • mentorordning opsøgende tværfagligt vejledningsteam på relevante uddannelsesinstitutioner jobklub, hvor man kan mødes med andre i samme situation brug af de kompenserende ordninger hotline for arbejdsgivere og de unge selv. Disse former for efterværn er ikke lovpligtige. Eksempel I Odense Kommune laver et rullende jobteam en ekstra indsats for at fastholde borgere i job eller uddannelse. Det Rullende Jobteam er et tilbud for kontanthjælpsmodtagere (de tidligere matchgruppe 3 til 5), som har brug for særlig støtte og opfølgning. Udover et individuelt tilpasset forløb får deltagerne her et klippekort med tre efterværns opfølgninger. Borgeren har ret til de tre opfølgninger, men det er borgeren selv der skal sige til, når behovet opstår – på arbejdspladsen eller derhjemme. Læs mere: Inspirationskatalog. ’Organisering af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere med psykosociale handicap’, Discus 2009 Eksempel Københavns Kommune har jobcentermedarbejdere udstationeret på forskellige uddannelsesinstitutioner få gange om ugen. Her har jobcentermedarbejderne kontakt med tidligere ledige med henblik på fastholdelse. 14 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Læs mere: Mulige veje til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer. En analyse af indsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, New Insight 2009. Eksempel Projektet ’Depression og arbejdsliv. Fastholdelse og integration på arbejdsmarkedet af personer med depression’ startede i 2005 i et samarbejde mellem Psykiatrisk Privatklinik (i dag PPclinic) og Depressionsforeningen. Projektet er støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Formålet var at kortlægge viden og holdninger til depression hos centrale aktører samt at finde nye metoder til fastholdelse af depressionsramte i beskæftigelse. Erfaringen fra projektet er, at ved at opspore depression på arbejdspladsen og inddrage patientens arbejdsliv i behandlingen fremmes vellykket behandling og fastholdelse i job. ”Kom tilbage, når du er helt rask” viser sig ikke at være den rigtige tilgang for medarbejdere med depression. IPS – Individual Placement and Support I IPS-metoden tager man udgangspunkt i borgerens motivation og ønsker for at nå målet om arbejde. Metoden er hurtig jobplacering og derefter træning frem for træning og så jobplacering. Arbejde er på dagsordenen allerede tidligt i et IPS-forløb. I samarbejde med borgeren og borgerens netværk er målet effektivt og hurtigt at (gen)skabe tilknytning til arbejdsmarkedet. IPS forudsætter et tæt samarbejde mellem borgeren, jobcentret, den psykiatriske afdeling og arbejdsmarkedet. Jobåbningen findes først, og dernæst sættes ind med den målrettede støtte, træning og efteruddannelse, som borgeren har brug for til netop dette job. IPS har rod i socialpsykiatrien, og den kan tænkes ind i jobcentrenes virksomhedsrettede indsats. De syv principper i IPS-metoden 1. Ansættelse på ordinære vilkår som primært mål. Uddannelse kan være en byggesten. 2. Alle kan komme i betragtning, når blot man er motiveret for at få arbejde. 3. Jobbet skal passe til den enkeltes ønsker, interesser, kvalifikationer og erfaringer. 15 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ 4. Jobsøgningen starter tidligt – normalt inden for en måned. Der skal være en positiv holdning fra alle sider til, at det godt kan lade sig gøre, og så skal der opstilles klare mål med deadlines. 5. Tæt og godt samarbejde mellem jobkonsulenter og psykiatrimedarbejdere. 6. Støtten er ikke tidsbegrænset, og den målrettes både arbejdstagers og arbejdsgivers behov. Både jobkonsulenten, psykiatrimedarbejderen og den enkeltes netværk kan yde støtte. 7. Rådgivning om økonomi støtter en eventuel overgang fra overførselsindkomst til lønindkomst. Både udenlandske erfaringer med IPS-metoden og danske ”Medarbejdere med Brugererfaringer” viser, at der er langt større jobsucces med IPS-metoden end med traditionelle forløb med ”træning og derefter arbejde”. Der er videnskabelig dokumentation (evidens) for, at metoden er effektiv over for personer med svære sindslidelser som skizofreni og svær depression. Der er nu også igangsat dansk forskning om IPS-metoden. Eksempel I ’Opfølgningsundersøgelse af storskalaprojektet: Medarbejder med brugererfaring’ fremhæves det, at dobbelt så mange med en sindslidelse fastholder deres arbejde over en periode på 18 måneder med en IPS-tilgang end med en tilgang baseret på ”træning og derefter arbejde”. Læs mere: Opfølgningsundersøgelse af storskalaprojekt: Medarbejder med brugererfaring. Videnscenter for Socialpsykiatri, 2010. MB-projektet ’MB-projektet – medarbejdere med brugererfaring’ omhandler en metode til jobskabelse og rehabilitering for personer med en relevant uddannelsesbaggrund (fx socialrådgivere, pædagoger og undervisere), som har fået en alvorlig psykiatrisk diagnose og er kommet sig helt eller delvist, men står på kanten af eller uden for arbejdsmarkedet. Projektet blev gennemført i perioden 2004 til 2007. 75 procent af de 109 deltagere i projektet fik faglig relevant beskæftigelse i socialpsykiatrien eller i psykiatrien. I 2010 blev langtidsvirkningerne undersøgt og er formidlet i ’Opfølgningsundersøgelse af storskalaprojekt: Medarbejder med brugererfaring’. Jens Hjort Andersen, 2010. 45 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen. Heraf havde 35 fastholdt deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen peger også på områder, som kan styrkes, nemlig at der kan skabes et smidigere samarbejde mellem job- 16 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ center og socialcenter og mere velfungerende rådgivnings- og mentorordninger ude på arbejdsstedet. Arbejdet har haft stor betydning for deltagerne i projektet. Undersøgelsen viser, at deltagerne i projektet har opnået forbedringer i forhold til: • • • • • • formål og mening i tilværelsen en struktur i hverdagen status og identitet i samfundet social inklusion en indkomst sociale kontakter, netværk og social støtte. Hovedelementerne i projektet var praktik inden for i socialpsykiatrien eller i psykiatrien, en et-årig efteruddannelse og psykiatrisk behandling. Formålet med projektet er dobbelt: 1. at skabe job og rehabilitere 2. at tilføre sektoren viden og erfaring fra medarbejdere med brugererfaring og dermed også give inspiration til patienter i psykiatrien. MB-uddannelsen udbydes i øjeblikket i Aarhus, Aalborg og i Lyngby. Læs mere: • • • • Mange psykisk syge kan få fodfæste på arbejdsmarkedet igen . Videnscenter for Socialpsykiatri. 2010. En anderledes brik? Medarbejdere med brugererfaring – en aktiv brik i rehabiliteringsarbejdet. Videnscenter for Socialpsykiatri MB-projektet: Holdbar rehabilitering og jobskabelse . Videnscenter for Socialpsykiatri Opfølgningsundersøgelse af storskalaprojekt: medarbejder med brugererfaring . Videnscenter for Socialpsykiatri, 2010. Eksempel Projektet ’OPH-projektet - Op på hesten’ blev gennemført i perioden 2007 til 2010 og var et samarbejde mellem Social- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune, Psykiatrien i Region Midt, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere. (LAP) Målgruppen var: 17 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Psykisk sårbare uden fast tilknytning til uddannelse eller arbejde, Personer med stressbetingede sindslidelser, som har udviklet en kronisk nedsat erhvervsevne Derudover skulle deltagerne være motiverede for at komme i gang med et arbejde eller alternativt i uddannelse. Projektet baserede sig på de samme principper som MB-projektet, men i OPSprojektet blev der ikke stillet krav til deltagernes uddannelsesbaggrund, og der var mulighed for jobplacering på hele arbejdsmarkedet. I perioden fra 2007 til 2010 har 107 personer deltaget i projektet. Heraf er 78 procent kommet i job. Læs mere: Mange psykisk syge kan få fodfæste på arbejdsmarkedet igen. Videnscenter for Socialpsykiatri. 2010. Kognitiv metode Den kognitive metode har fokus på at ændre de tanker og handlemønstre, som står i vejen for at tackle de udfordringer, den psykisk sårbare person står med. Grundtanken i den kognitive metode er, at den enkeltes opfattelse og fortolkning af begivenheder er centrale for, hvordan situationen opleves og forstås – ikke situationen eller begivenheden i sig selv. Man arbejder i denne metode med både tænkning og adfærd, og der er fokus på at tale om og evt. justere på personens tænkemåde for at tackle de udfordringer, den enkelte står med. Man forsøger altså at forandre den måde, personen tænker på, så den ikke står i vejen for vedkommendes psykiske velbefindende. Gennem den kognitive metode opdager, undersøger og ændrer klienten sammen med terapeuten de tidligere uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre. Derved opstår der nye handlemønstre. Erfaringen er, at denne metode er virksom på en lang række psykiske vanskeligheder. Siden midten af 1990’erne har de kognitive metoder fået en fremtrædende plads i arbejdet med psykisk syge og psykisk sårbare i Danmark. Eksempel Randers Kommunes ADHD-beskæftigelsesprojekt blev gennemført fra 2008 til 2010. Det var et beskæftigelsesprojekt rettet mod ledige med sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder. Der var både tale om ledige med en ADHDdiagnose og ledige med ADHD-lignende adfærd. 18 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Projektets metoder var baseret på kognitiv terapi, og den arbejdsmarkedsrettede indsats var central i projektet. Elementerne i projektet var: • • • • screening mulighed for udredning og medicinsk behandling mentorordning kognitiv terapi. Gennem forløbet deltog den ledige i et kursus i social færdighedstræning, et praktikforberedende kursus og endelig en individuel tilrettelagt virksomhedspraktik. Projektet var et samarbejde mellem: • • • • Jobcenter Randers, Randers Bo- og Erhvervstræning, ADHD-foreningen Speciallæge i psykiatri, Søren Dalsgaard. Læs mere på Servicestyrelsens hjemmeside om ADHD. For øjeblikket gennemfører Randers Kommune 'Beskæftigelsesfremme for voksne' med ADHD med støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og EU. Også i dette projekt er der fokus på at hjælpe ledige med ADHD i beskæftigelse. Det sker gennem udvikling af screeningsmetoder, kognitive metoder og individuelle beskæftigelsesfremmende pakker for deltagerne. Målgruppen i projektet er personer, som ikke tidligere er diagnosticeret ADHD, men har haft ADHD-symptomer allerede fra barndommen. Derudover skal deltagerne være indstillede på at afprøve medicinsk behandling og evt. deltage i misbrugsbehandling. Projektet løber frem til 2012. Læs mere projektbeskrivelsen til “Beskæftigelsesfremme for voksne”. Eksempel I forbindelse med projektet ’MARS – Midler mod arbejdsrelateret stress’ blev der udviklet en stresshåndteringsmanual, som lægger sig op ad kognitive metoder. Her arbejdede deltagerne, som alle var sygemeldte på henvisningstidspunktet, med copingstrategier, leveregler og dysfunktionelle antagelser. Deltagerne deltog i gruppemøder over en periode på tre måneder. På møderne fulgte deltagerne en bestemt arbejdsform kendt fra kognitiv ad- 19 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ færdsterapi suppleret med psykoedukation. Projektdeltagerne er blevet fulgt via spørgeskemaer, blodprøver mm. og har vist gode resultater. Læs mere på www.arbejdsstress.dk Motion Motion er godt for det psykiske velbefindende viser forskningen. Sundhedsstyrelsen anbefaler at fysisk træning indgår i behandlingsplanen for psykiatriske patienter. Depression fører ofte til manglende fysisk aktivitet. Det giver forhøjet risiko for sygdomme som sukkersyge, overvægt og hjerte-karsygdomme. Alene derfor er der en god grund til at være ekstra opmærksom på motionens betydning. Men forskning viser også, at motion har en positiv indvirkning på lette og moderate depressioner i sig selv. Indtil videre tyder resultater på, at 30 minutters daglig motion har effekt på de depressive symptomer. Flere undersøgelser tyder på, at motion fremmer koncentrationen af visse signalstoffer i hjernen – signalstoffer som netop styrer vores humør, energiniveau og koncentration. Eksempel I ’Folkesygdomsprojektet’ deltog 21 psykiatriske afdelinger, som havde gjort motion til en del af den daglige behandling. Her konkluderede: • • • 68 procent af personalet, at patienternes psykiske tilstand var bedret, efter motion var blevet en del af behandlingen. 65 procent, at motion havde mindsket medicinforbruget 61 procent, at motion havde gavnet patienterne under deres indlæggelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mennesker med depression tilbydes fysisk træning. Fysisk aktivitet anbefales også til patienter med angst. Der er ikke evidens for, at fysisk aktivitet har en gavnlig virkning for lidelser i det skizofrene spektrum. Men fysisk aktivitet kan stadig have en positiv effekt på den større sygelighed og dødelighed hos denne gruppe patienter. Sundhedsstyrelsen har samlet en række jobcentres erfaringer med at integrere sundhedstilbud i beskæftigelsesindsatsen. Der er erfaringer med, at motionstilbud i naturen sammen med ligesindede, ud over at dæmpe symptomer, kan bidrage til at bryde isolationen for borgere med psykiske problemer. 20 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Eksempel Læge Jesper Krogh afslutter i 2012 en undersøgelse af motion og depression på Psykiatrisk Center Bispebjerg. I ’Demo II’ skal en række personer med en klinisk depression deltage i motion to til tre gange om ugen, og efterfølgende evalueres der på, om denne motion har været tilstrækkelig til at overkomme depressionen. Læs mere Jes Gerlach: Motion og psyke. ’Sundhed i beskæftigelsesindsatsen’, Videnscenter for kroniske sygdomme og rehabilitering. Sundhedsstyrelsen 2009. ’Fysisk aktivitet i psykiatrien’. Erfaringer fra et landsdækkende implementeringsprojekt. Sundhedsstyrelsen 2009. Psykoedukation Psykoedukation er undervisning af den psykisk syge eller psykisk sårbare. Personen får viden om den pågældendes psykiske sygdom eller om psykisk sårbarhed. Gennem opnåelse af viden får personen forståelse for sammenhængen mellem lidelsen og de vanskeligheder, som vedkommende lever med. Dermed klædes personen på til bedst muligt at leve med de styrker og svagheder, som lidelsen kan medføre. Psykoedukation anvendes typisk som et element i et behandlingsforløb. Psykoedukation kan styrke patientens: • • • viden og forståelse, som kan betyde ændring af adfærd evne til at passe sin medicin funktionsniveau. Psykoedukation kan også rette sig mod pårørende, så de bedre bliver i stand til at forstå reaktionsmønstre og være opmærksomme på, hvad der kan udløse symptomer, og hvad der kan beskytte mod symptomer, så det bliver lettere at leve med sygdommen. Effekten af psykoedukation blev først dokumenteret i forhold til skizofreni og senere også i forhold til bipolare lidelser. I dag anbefaler Sundhedsstyrelsen også psykoedukation i behandlingen af personer med depression. 21 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Psykoedukation er en metode, som ligger i forlængelse af den kognitive metode og anvendes typisk som et element i et behandlingsforløb. Overvej, om psykoedukation bør indgå som et element i den unges forløb. Eksempel Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg har sammen med Jobcenter Esbjerg, og Psykiatricenter Vest gennemført ”Projekt ung på arbejdsmarkedet”. Formålet med projektet var: • • at afklare og opkvalificere en række psykisk sårbare unge til uddannelse eller arbejde at udvikle nye tværfaglige samarbejdsmodeller. Jobcenter Esbjerg visiterede de unge, SOSU Esbjerg afklarede og opkvalificerede de unge og Psykiatricenter Vest stod for behandling, faglig ekspertise og sparring. Projektperioden forløb fra 2008 til 2011, derefter er projektet blevet forankret i Esbjerg Kommune i foreløbigt to år. Målgruppen var 18 til 30-årige kontanthjælpsmodtagere og fleksjobvisiterede med en psykisk lidelse – både diagnosticerede og ikke-diagnosticerede. Rehabilitering og recovery Grundtanken er, at man kan genopbygge sit liv og deltage i det ”almindelige” samfundsliv uden nødvendigvis ”at komme sig” over sygdommen. Beskæftigelse skal ikke vente, til man måske bliver rask. Beskæftigelse er netop en vej til at træde ud af sygerollen. Recovery Recovery handler om at opbygge et meningsfyldt og tilfredsstillende liv. Fokus er på bedring og potentialer frem for sygdom og begrænsninger. ”Recovery er en dybt personlig, unik proces, der handler om at ændre sine holdninger, værdier, følelser, mål, færdigheder og roller. Det er en måde, hvorpå man kan leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv, selv med de begrænsninger der følger af sygdommen. Recovery indebærer skabelse af ny mening og nyt formål i livet, efterhånden som man overkommer de katastrofale konsekvenser af psykisk sygdom”. William Anthony, Direktør for psykiatrisk rehabiliteringscenter i Boston. 22 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Rehabilitering Støtte fra professionel side kalder man rehabilitering. Når man ser på processen fra individets side, kaldes det recovery. Fire hovedkomponenter i recovery-processen 1. Skabe og opretholde håb. Tro på sig selv. Have en personlig aktørbevidsthed. Stille sig optimistisk til fremtiden. 2. Genskabe en positiv identitet. Skabe en ny identitet, der indtænker sygdommen, men opretholder en grundlæggende positiv selvopfattelse. 3. Skabe et meningsfuldt liv. Finde en mening med livet trods sygdommen. Engagere sig i livet. 4. Påtage sig ansvar og styring. Føle at man har kontrol over både sygdommen og sit liv. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Rehabiliteringsindsatsen skal forbedre personens kompetencer og støtte det optimale funktionsniveau. Dermed minimeres funktionsnedsættelsens betydning for dagligdagen. I rehabiliteringsprocessen giver medarbejderen information, færdigheder, netværk og støtte, så vedkommende så vidt muligt kan styre sin egen tilstand. Selv når målene synes urealistiske, skal medarbejderen huske på, at der er en mulighed for, at de undervurderer et menneskes muligheder og potentialer. Målet om at være i gang med uddannelse, arbejde, fritidsinteresser er centralt og ikke kun noget, der kan ske, hvis personen bliver rask. Uddannelse, arbejde og fritidsinteresser bidrager til opbygningen af en positiv selvopfattelse og til at træde ud af sygerollen. Læs mere: • • Recovery – fra begreb til virkelighed. Udgivet af Videnscenter for Socialpsykiatri. 100 ideer til recovery-orienteret arbejde. Udgivet af Videnscenter for So- 23 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ • • cialpsykiatri. Rehabilitering i Danmark 2010 – beskrevet gennem praksishistorier. Rehabilitetsforum Danmark. Hvidbog om rehabilitering. Marselisborgcentret 2004. Eksempel Arbejdsmarkedsstyrelsen satte i 2010 et kontrolleret forsøg ’På rette vej – i job’ for kontant- og startmodtagere i matchgruppe 2 (ny matchgruppe) i gang. En stor del af målgruppen har forskellige psykiske barrierer i forhold til at opnå eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet er, at deltagerne hurtigst muligt kommer i job eller ordinær uddannelse. Projektet er baseret på erfaringer fra Virksomhedscenterforsøget og fra indsatsen ’Ny chance til alle’. Erfaringerne viser, at en aktiv, virksomhedsrettet indsats har gode effekter i forhold til job og selvforsørgelse – også over for de grupper med helbredsproblemer. Med forsøget ’Aktive – hurtigere tilbage’ blev det bl.a. afprøvet, om intensive samtaleforløb og aktivering kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden for sygedagpengeberettigede. En undersøgelse af deltagernes tilfredshed viser bl.a., at personer med psykiske lidelser generelt var mere positive over for at deltage i forsøget end andre. Indholdet i forløbet er: • • • • • et intensivt samtaleforløb med ugentlige samtaler, hvor der ud fra den enkeltes motivation, behov, ønsker, forudsætninger samt helbredstilstand og ressourcer fastlægges en konkret plan for det virksomhedsrettede forløb og senere med fokus på fastholdelse i forløbet en fast kontaktperson i jobcentret, som understøtter de relevante parallelindsatser en tidlig og virksomhedsrettet indsats med virksomhedspraktik i minimum ti timer om ugen, deltidsjob med supplerende kontanthjælp og ansættelse med løntilskud mentorordning mulighed for en koordineret parallelindsats fra andre forvaltninger/sundhedssystemet. I projektet indgår deltagerne i et aktivt forløb i op til ni måneder. Der kan være perioder, hvor deltageren er friholdt fra at deltage i aktive tilbud, men deltageren vil derefter genindtræde i det aktive tilbud – fx virksomhedspraktik - eller få et nyt tilbud. 18 jobcentre deltager i forsøget, som afsluttes marts 2012. 24 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Følg forsøget på arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside. Relationsarbejde Gennem de senere år er der kommet fokus på relationen som det bærende i arbejdet med bl.a. grupper med dårligt mentalt helbred. Tanken i metoden er, at det er i relationen, der skaber forandring. Uden et tillidsfuldt forhold til en engageret voksen/medarbejder sker der ingen forandring. Den gode relation er afgørende i kontakten med dig som jobcentermedarbejder. Men det tager tid at opbygge en relation, hvor den unge føler sig tryg. Skal den unge igen og igen involvere sig med og fortælle sin historie til nye medarbejdere skaber det afstand og mistillid. Den store specialisering i indsatsen betyder ofte, at den unge med mentale helbredsproblemer er i kontakt med mange forskellige medarbejdere. Derfor er det afgørende med en holdbar og gennemgående kontakt, som baserer sig på: • • • respekt for den unges historie, følelser og livssituation anerkendelse af den unges styrker og kompetencer fokus på den unges udviklingspotentiale. Gennem opbygning af en længerevarende relation til den unge kan du som medarbejder: • • • • • få kendskab til den unge hjælpe den unge til en helhedsforståelse hjælpe den unge med at se sammenhæng se på de fremskridt, der gøres sikre overleveringer. Erfaringen er, at du som tovholder/kontaktperson skal kunne være med gennem hele forløbet og ikke forsvinde samtidig med, at den unge forlader en bestemt aktivitet. Arbejdet med unge byder på mange udfordringer. Hvor placeres tovholderfunktionen bedst, når tovholderen skal være gennemgående og være med til at sikre sammenhæng i forløbet gennem en længere periode? I jobcentret er I fx kun involveret i den unge, når den unge er ledig. Fra flere steder peges der på ønsket om at opbygge særskilte enheder med et team af tovholdere, som kan følge de unge, lige meget hvilken aktivitet de er i gang med. Tovholderne vil på sigt opnå stor erfaring og få godt kendskab til aktørerne på hele området. En anden mulighed, der peges på, er at placere tovholderne i regi af 25 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ socialcentrene. De konkrete metoder i relationsarbejdet kan være: • • • kontaktpersonsordningen afklaring af, om der er personer i den unges netværk, som den unge kan trække på faste samtaleforløb med en voksen, som den unge har tillid til. Netværksopbygning Sindslidelse har ofte som konsekvens, at personen mister personlige kontakter og netværk. Det kan skyldes en tendens til at isolere sig og/eller omverdenens reaktion på dårligt mentalt helbred. Men der er bred enighed om, at den psykisk sårbares netværk er en ressource, som kan være med til at styrke den psykisk sårbares selvværd og sociale kompetencer og handlekraft i hverdagen. Opbygning af netværk kan derfor også indgå som en del af en behandlingsmæssig indsats. Eksempel SFI har evalueret 22 socialpsykiatriske projekter, hvoraf de fleste har fokus på opbygning af netværk for unge med sindslidelser. Metoderne i projekterne har været sociale aktiviteter støttet af professionelle, hvor deltagerne har skabt netværk med andre unge eller pårørende. Erfaringen fra de 22 projekter er, at det med en tidlig indsats er muligt at fastholde og udbygge et netværk, som bidrager til, at de unge ikke udvikler en egentlig sindslidelse. Den mest effektive metode har været at fastholde eksisterende netværk og etablere nye netværk, mens det har vist sig vanskeligere at genetablere gamle netværksforbindelser. En del af projekterne har haft fokus på unge sindslidende. Erfaringerne er, at det er vigtigt at styrke de unges sociale netværk tidligt. De har ofte et meget lille netværk, og det netværk, de har, er i færd med at smuldre. Læs mere: At skabe netværk, SFI 2009 Eksempel Projekt ’Unge med psykiske lidelser og uddannelse – anbefalinger til, hvordan vi får flere unge med psykiske problemer til at gennemføre en uddannelse’. Projektet sætter fokus på arbejdsgangen omkring den enkelte unge i Aalborg Kommune og på at finde de succesparametre, der kan ruste medarbejderne til 26 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ indsatsen. Seks unge har deltaget i undersøgelsen, og deres forløb fra folkeskolen og frem til i dag har dannet udgangspunkt for undersøgelsen. De fagpersoner, som har været involveret i den unges forløb, har været inviteret til auditmøder, hvor man med udgangspunkt i de unges forløb har udarbejdet anbefalinger til den fremtidige praksis. Projektet peger på følgende anbefalinger: • • • • • • • • • En tovholder er en central brik. Tovholderen skal kunne være med gennem hele forløbet og ikke forsvinde samtidig med, at den unge forlader en bestemt aktivitet. Forløb og handleplaner skal udarbejdes i samarbejde med den unge, for motivationen findes her. Konkrete mål for de enkelte dele af forløbet, fx uddannelsesforberedende dele og praktikker. Konkrete mål gør det også lettere at tydeliggøre de små skridt, den unge tager i sit forløb og dermed skabe succeser. Mere fleksibilitet i uddannelsessystemet, fordi det kræver tid for den unge at nå frem til den nødvendige afklaring i de uddannelsesforberedende aktiviteter og i nogle tilfælde også til at gennemføre ordinære udannelsesaktiviteter. En grundig udredning af den unge som et nødvendigt udgangspunkt for at målrette de særlige støtteforanstaltninger. God overlevering for at sikre en rød tråd i forløbet. Overleveringsmøder giver også mulighed for at få etableret samarbejde mellem de involverede parter. Inddragelse alle relevante parter, UU og jobcentret. Brug virksomhedspraktikker til afklaring af uddannelsesønsker. Klæd virksomhederne på til støtte den unge. Få klarlagt behov for støtte på et uddannelssesforløb så tidligt som muligt. Læs mere på www.brnordjylland.dk. Eksempel CBR-Randers tilbyder mentorkurser til private virksomheder, og der er mulighed for at skræddersy kurserne til en konkret målgruppe. De har i et casestudie set nærmere på erfaringer med mentorer som en støtte til fastholdelse af psykisk sårbare medarbejdere. CBR har set på, om der skal særlige forhold til på virksomheden for at kunne fastholde personer med psykiske vanskeligheder. 27 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Erfaringen er: • • • • at der skal være klare organisatoriske rammer for mentorens arbejde at mentorrollen alene fungerer på arbejdspladsen at mentoren skal have generel viden om psykisk sårbarhed, og om hvordan man håndterer det i hverdagen at mentoren skal have specifik viden om den pågældende medarbejders psykiske sårbarhed og skånebehov. Til gengæld skal den pågældende medarbejder kunne tale åbent om sine egne sårbarheder og skånehensyn. Læs mere: Hvordan fastholder psykisk sårbare mennesker et ønsket job? Resultater fra casestudier i et videnskabende netværk af beskæftigelsestilbud og –centre. Center for Kvalitetsudvikling, 2010. Eksempel Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg har sammen med Jobcenter Esbjerg, og Psykiatricenter Vest gennemført ”Projekt ung på arbejdsmarkedet”. Formålet med projektet var både at afklare og opkvalificere en række psykisk sårbare unge til uddannelse eller arbejde og samtidig at udvikle nye tværfaglige samarbejdsmodeller. Jobcenter Esbjerg visiterede de unge, SOSU Esbjerg afklarede og opkvalificerede de unge og Psykiatricenter Vest stod for behandling, faglig ekspertise og sparring. Projektperioden forløb fra 2008 til 2011, derefter er projektet blevet forankret i Esbjerg Kommune i foreløbigt to år. Målgruppen var 18 til 30-årige kontanthjælpsmodtagere og fleksjobvisiterede med en psykisk lidelse – både diagnosticerede og ikke-diagnosticerede. Gennem en vekselvirkning mellem fleksible skole- og praktikforløb skulle deltagerne opkvalificeres til uddannelse eller job. Resultaterne efter projektperioden var, at 20 procent af de unge var udsluset til job, fleksjob eller uddannelse, 25 procent var kommet i beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Erfaringerne fra projektet: • • Relationsarbejde med en anerkendende tilgang har været det bærende element i den forandring, der er sket for de unge. Kontaktpersonerne har også været tilgængelige for de unge uden for skoletid. Diagnosticering og psykoedukation har for nogle af deltagerne været centrale værktøjer. For andre har diagnosen betydet mindre, og der er fra 28 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ • starten været fokus på funktionsevnen. En fleksibel tilrettelagt vekselvirkning mellem skole og praktik har været effektiv til at introducere til området. Klassetilhørsforholdet på en ”almindelig” skole og praktikkerne har haft stor betydning for deltagernes tro på en fremtid på arbejdsmarkedet. I forhold til det tværfaglige samarbejde anbefales det: • • • at anerkende alle parters faglighed, når der skal udvikles tværfaglige relationer at tydeliggøre gevinsten af at samarbejde for alle involverede at tilrettelægge systematiske mødefora for at styrke det tværfaglige samarbejde. Læs mere: Vi sætter kursen, mens vi sejler – en virkningsevaluering af projekt ’Projekt ung på arbejdsmarkedet’, 2011 Screening Der er videnskabeligt belæg for, at mange ikke-psykotiske lidelser kan forebygges og behandles, og at jo tidligere lidelsen opdages, jo bedre prognoser er der for behandlingen. Screening kan bidrage til at opdage disse lidelser tidligt i forløbet, så den rette indsats kan sættes i gang. En undersøgelse fra 2007, der blev gennemført i seks kommuner, viser, at ca. 26 procent af de langtidssygemeldte (sygemeldte mere end otte uger) var sygemeldt pga. en psykisk lidelse. Et forsøg med screening for psykisk sygdom blandt alle langtidssygemeldte viste, at der derudover var 22 procent, som havde en uopdaget psykisk lidelse. Et studie af langtidssygemeldte i Aarhus Kommune viste tilsvarende, at det kun i ca. 44 procent af tilfældene alene var en somatisk lidelse, der var årsag til sygemeldingen. Endvidere tog det meget længere tid, før personer med psykiske lidelser blev raskmeldt - eller fik tilkendt førtidspension. Hvad er screening? Screening er en systematiseret undersøgelse af en bestemt gruppe med henblik på at identificere bestemte udfordringer og kan bidrage til at forebygge, at personer udstødes af arbejdsmarkedet pga. psykiske lidelser, fordi man kan sætte ind tidligt med en langt mere målrettet indsats. Screening kan være relevant i forhold til: • unge, hvor der er en formodning om mentale helbredsproblemer 29 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ • • • matchgruppe 2 og 3 langtidssygemeldte personer, som har været sygemeldt i mere end otte uger. ansøgere til førtidspension, så personer, som bør tilkendes tidsbegrænset førtidspension og modtage behandling for ikke-psykotisk lidelse for at kunne vende tilbage til arbejde identificeres. Screeninger anvendes ikke til at stille en diagnose, men til at finde frem til personer, som skal undersøges yderligere. Screening kan gennemføres af de alment praktiserede læger eller af sagsbehandlere på de kommunale jobcentre. Gennemfører jobcentrene screeninger, kan borgeren på baggrund af screeningen henvises til den alment praktiserende læge for yderligere udredning, diagnosticering og eventuel behandling – enten hos den alment praktiserende læge eller hos en psykolog, psykiater eller arbejdsmedicinsk klinik. Screeningsværktøjet SCL-8AD, som indeholder 13 spørgsmål, lever op til de forudsætninger, som forskning har påvist er vigtige. Det drejer sig om: • • • at screeningsinstrumentet skal være let at anvende at resultatet af screeningen skal være let at tolke for dem, der skal anvende det at screeningsinstrumentet skal anvendes konsekvent for alle i målgruppen. Benytter man sig af screeningsredskaber, skal man indrette sig organisatorisk til at bruge instrumentet. Screening kræver også etiske overvejelser, da resultatet kan få stor betydning for det videre forløb. Endelig kræver screening også, at der er tilstrækkelige ressourcer til undersøgelse og behandling af de personer, der testes positive. Opsporing af psykiske lidelser kan også ske ved: • • • at uddanne mennesker, der arbejder tæt på borgerne, så de kan genkende, tackle og dermed opspore psykiske sygdomme at lette adgangen til at henvise brugere til en psykiatrisk udredning, hvis der er mistanke om psykisk sygdom at øge samarbejdet mellem jobcentrene, socialvæsenet og sundhedsvæsenet. 30 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Læs mere Artikel om screening med SCL-8AD for opdagelse af psykiske lidelser publiceret i Best Practice, februar 2010 s. 14-15. Undersøgelsen ’Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte’, Hans Jørgen Søgaard, Region Midtjylland, november 2007. Eksempel Et ADHD-screeningsforløbsprojekt sætter i Aarhus Kommune fokus på at udvikle opsporingsindsatsen og udvikle metoder til en primær udredning, før der tages stilling til egentlig diagnosticering. Opsporingen foregår via beskæftigelsesforvaltningens særlige indsats: • • • • • job og trivsel forsorgshjem Center for Misbrugsbehandling opsøgende indsats i Aarhus midtby Specialrådgivningen for børn. Den primære udredning foretages af en socialpsykiatrisk konsulent ved hjælp af DAWBA. Projektet fokuserer på udvikling af metoder og uddannelse af medarbejdere til opsporing, bedre udredning og en mere koordineret indsats. Projektet afsluttes i 2011. Læs mere på www.servicestyrelsen.dk/adhd/projektkommuner Eksempel I screeningsprojektet i Jobcenter Slagelse er målet, at medarbejderne i jobcentret og i sociale- og beskæftigelsesrettede tilbud bliver i stand til at genkende, sætte en social og medicinsk udredning og derefter en koordineret indsats i gang. Indsatsen kan bestå af mentor- og mestringskurser for deltagerne. Der er fokus på at effektivisere, styrke og udvikle et helhedsorienteret samarbejde mellem faggrupper og dermed også på at formidle viden om ADHD til en bred gruppe af medarbejdere. Målgruppen for opsporingsprojektet er: • • • nye kontanthjælpsmodtagere i straksaktivering, borgere tilknyttet bestemte projekter, borgere i matchgruppe 4 og 5 (tidligere matchkategorisering), 31 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ • • unge i socialpsykiatrien borgere i misbrugsbehandling. Socialpsykiatrien laver den første udredning ved hjælp af DAWBA . Et team af medarbejdere fra Jobcentret skal efterfølgende sætte en social- og beskæftigelsesmæssig udredning i gang. Projektet afsluttes i 2011. Læs mere på www.servicestyrelsen.dk/adhd/projektkommuner Opsøgende indsats Opsøgende indsats er især vigtig for de unge ledige med psykiske barrierer, der ikke endnu er klar til uddannelse og job. De vil typisk have så mange barrierer, at indsatsen i første omgang ikke kan målrettes beskæftigelse eller uddannelse. En del af disse unge vil ikke selv opsøge hjælp og en del vil også mangle indsigt i deres egen situation. Som jobcentermedarbejder kan det tage tid for dig at få etableret den stabile kontakt til dem, der er en forudsætning for, at et helbredsog arbejdsevneafklarende forløb kan iværksættes. En opsøgende indsats kan omfatte at opsøge og kontakte den unge: • • • • • i eget hjem via sms eller opringning på forskellige væresteder på psykiatriske hospitaler opsøge den unge via gadearbejde i socialt belastede boligområder. I hvilket omfang du påtager dig den opsøgende opgave, vil afhænge af den ledelsesmæssige prioritering, da det kræver ressourcer. Opgaven vil fx kunne løses af eller i samarbejde med socialforvaltningen eller købes hos en anden aktør. Læs mere ‘Inspirationskatalog – Organisering af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere med psykisociale handicap’. Discus, 2009. I bilagsmaterialet kan du læse om, hvordan kommuner arbejder med opsøgende indsats. ‘Mulige veje til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer’ er en analyse af indsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Afsnittet om unge med psykiske barrierer, der ikke er klar til uddannelse og job indeholder stof om opsøgende arbejde (s. 75). 32 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Eksempel Jobcenter Haderslev har udstationeret en beskæftigelsessagsbehandler fra et socialt jobteam og en jobkonsulent fra sygedagpengeafsnittet på det psykiatriske hospital for at sikre, at en beskæftigelsesrettet indsats sættes i gang allerede ved udskrivningen. De er der en dag om ugen, og de hjælper blandt andet med at få den rette indsats i gang på jobcentret, når patienterne skal i gang med en beskæftigelsesrettet indsats. Eksempel En psykolog fra Odense Kommunes Socialcenter opsøger udsatte borgere på varmestuer og væresteder. Målet er at komme i kontakt med personer med dobbeltdiagnoser, sindslidelser og personlighedsforstyrrelser. Her sker den første afklaring, og derefter kan borgeren (frivilligt) visiteres til en beskæftigelsesrettet specialindsats. I projektet har man også fokus på at udvikle nye afklarings- og visitationsmodeller. Eksempel Odense Kommune har siden medio 2009 udstationeret et vejledningsteam til nogle lokale erhvervsskoler. Teamet består af en: • • • sagsbehandler fra jobcentret UU-vejleder rådgiver fra Ungekontakten og projekt ’PUST’ (psykologisk rådgivningsog vejledningsenhed). Målgruppen er elever med lettere eller begyndende psykiske problemstillinger, der er frafaldstruede. Opgaven er bl.a. at vejlede om støttemuligheder i andre systemer og om mestringsstrategier. Eksempel ’På rette vej – i job’ er et kontrolleret forsøg for kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 2, og en stor del af målgruppen anses at have forskellige psykiske barrierer. Den aktive, tidlige indsats består af et samtaleforløb og et virksomhedsrettet tilbud med en mentor tilknyttet. Jobcentret stiller en kontaktperson til rådighed og koordinerer, at de nødvendige 33 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ indsatser sættes i værk parallelt med det virksomhedsrettede forløb. 18 jobcentre deltager i forsøget i perioden fra 2010 til 2012, som afsluttes med effektevaluering Virksomhedsrettet indsats TTA-indsatser (Tilbage Til Arbejde) sandsynliggør, at tilknytning til en arbejdsplads i sig selv medvirker til, at depressioner overvindes på kortere tid. ”Kom tilbage, når du er helt rask” viser sig ikke at være den rigtige tilgang for medarbejdere med depression. Undersøgelser viser, at en tæt tilknytning til arbejdspladsen under sygeforløbet giver identitet og livsindhold. Mennesker med depression er sårbare over for tabet af struktur, formål og identitet. Det kan samtidig være forbundet med stigende angst at skulle vende tilbage til arbejdspladsen, jo længere fraværet varer. I ’Hvidbog om mentalt helbred’ slåes det fast, at ”Best practice” for tilbagevenden til arbejde for personer med mentale helbredsproblemer består af: • • • • • • • • tidlig kontakt til arbejdspladsen under sygefraværet tidlig opsporing af psykiske lidelser koordineret indsats adgang til evidensbaseret behandling afklaring af eventuelle funktionsnedsættelser samarbejde mellem medarbejder og arbejdsgiver om tilbagevenden mulighed for tilpasning på arbejdspladsen involvering af fagprofessionelle. For ledige kan en virksomhedspraktik bidrage til at få klargjort: • • • hvilke jobfunktioner personen ikke kan klare hvilken kompensation der er behov for hvordan det rigtige match mellem job og kompetencer ser ud. Læs mere ’Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde’. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - NFA, 2010. Bogen er den nyeste danske og internationale videnskabelige litteratur om emnet. Mentale helbredsproblemer betegner her både mindre mentale helbredsproblemer og egentlige psykiske lidelser. 34 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Eksempel ’På rette vej – i job’ er et kontrolleret forsøg for kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 2, og en stor del af målgruppen anses at have forskellige psykiske barrierer. Den aktive, tidlige indsats består af et samtaleforløb og et virksomhedsrettet tilbud med en mentor tilknyttet. Jobcentret stiller en kontaktperson til rådighed og koordinerer, at de nødvendige parallelindsatser sættes i værk fra fx socialafdelingen eller sundhedssystemet. 18 jobcentre deltager i forsøget i perioden 2010 – 2012, som afsluttes med effektevaluering. Eksempel Projektet ’Fastholdelse og integration på arbejdsmarkedet af personer med depression’ startede i 2005 i et samarbejde mellem Psykiatrisk Privatklinik (i dag PPclinic) og Depressionsforeningen. Projektet er støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Formålet var at kortlægge viden og holdninger til depression hos centrale aktører, samt at finde nye metoder til fastholdelse af depressionsramte i beskæftigelse. Erfaringen fra projektet er, at man ved at opspore depression på arbejdspladsen og inddrage patientens arbejdsliv i behandlingen kan fremme vellykket behandling og fastholdelse i job. ”Kom tilbage, når du er helt rask” viser sig ikke at være den rigtige tilgang for medarbejdere med depression. Resultater Af de 200 undersøgelsespersoner, som alle var tilknyttet arbejdsmarkedet, da de blev henvist til projektet, fastholdt 122 samme job, 22 fik andet job ved samme arbejdsgiver, og 27 fik nyt job efter afsluttet behandling. Projektet sandsynliggør, at tilknytning til en arbejdsplads i sig selv medvirker til bedring - depressionen overvindes på kortere tid. Det skyldes, at den tætte tilknytning til arbejdspladsen under forløbet giver identitet og livsindhold. Mennesker med depression er sårbare over for tabet af struktur, formål og identitet. Det kan samtidig være forbundet med stigende angst at skulle vende tilbage til arbejdspladsen, jo længere fraværet trækker i langdrag. Inddrag familie og arbejdsplads 35 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Hvis der kun fokuseres på den lægelige behandling uden inddragelse af familie, arbejde mm, risikerer man en mindre effektiv behandling og større risiko for tilbagefald. Inddrag patient, familie, behandlere og arbejdsgiver i drøftelsen af, hvornår og hvordan medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Der kan anvendes delvis sygemelding, arbejdsopgaver og samarbejdsrelationer kan ændres i en startperiode. Den delvise sygemelding nedsætter risikoen for afskedigelse, afdramatiserer sygdomsforløbet og letter en tilbagevenden. Løbende kontakt til arbejdspladsen og en hurtig plan for tilbagevenden til arbejdspladsen – gennem delvis sygemelding eller lignende – er afgørende. En fuld sygemelding vil ofte forstærke depressionen gennem isolation og inaktivitet. Samarbejde mellem sagsbehandler og arbejdsplads Vær opmærksom på, at det kræver, at arbejdspladsen også får noget viden om depression, hvis arbejdspladsen skal indgå som en del af løsningen. Den hurtige tilbagevenden til arbejdet øger behovet for et tæt samarbejde mellem sagsbehandler og behandler. Du har behov for sparring på, hvornår det rette tidspunkt er for at starte op på arbejdspladsen igen. 36 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Støtteordninger Vær opmærksom på, at både beskæftigelseslovgivningen, uddannelseslovgivningen og Serviceloven indeholder ordninger om støttepersoner, som kan tilknyttes yngre borgere med mentale helbredsproblemer. Hvor beskæftigelseslovgivningens ordninger skal have et beskæftigelsesfremmende sigte, kan andre ordninger i Serviceloven anvendes med et livsforbedrende sigte. Personkredsen er til gengæld langt snævrere i Serviceloven, idet der i alle tilfælde skal være tale om personer med betydeligt (og i nogle tilfælde også varigt) nedsat funktionsevne. I forhold til personer med mentale helbredsproblemer kan nogle borgere fx både have et behov for generel personlig hjælp og behov for mentorstøtte til et beskæftigelsesfremmende formål. Ordningerne er således ikke enten eller, men vil i nogle tilfælde kunne kombineres – ligesom det kan være den samme støtteperson, der varetager både den ene og den anden funktion i forhold til borgeren. Jobrettede støttepersonsordninger I beskæftigelseslovgivningen er der særligt to muligheder for at tilknytte en særlig støtte til yngre personer med mentale helbredsproblemer – nemlig mentor og personlig assistance. Mentor og personlig assistance adskiller sig først og fremmest ved, at en mentor ikke knytter sig til en varig funktionsnedsættelse, men det er en ordning, som i en periode typisk kan bruges til at støtte borgeren i et beskæftigelsestilbud, eller i en kritisk periode af en ansættelse. Hvis behovet for støtte viser sig at være meget langvarigt eller kronisk, bør man overveje muligheden for at få tilknyttet personlig assistance. Mentorordning Mentorordningen (jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 78-81) kan bruges til stort set alle beskæftigelsesfremmende aktiviteter i de tilfælde, hvor en mentor er afgørende for at opnå eller fastholde beskæftigelse. Det betyder bl.a., at personer med mentale lidelser vil kunne få tilknyttet en mentor i perioder, hvor det er afgørende nødvendigt for at kunne fastholde et job (fx 37 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ forværring af sygdommen). Der er også mulighed for mentorstøtte til 15-17 årige , der endnu ikke er i gang med en uddannelse (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 75B). Tilknytning af en mentor beror på en individuel vurdering, og det er i jobcentret, I har myndighed til at bevilge det. Personlig assistance i erhverv Jobcentret kan yde personlig assistance til ansatte og selvstændige med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Medarbejderen kan få personlig assistance til at udføre de praktiske arbejdsfunktioner vedkommende ikke selv kan udføre fx tunge løft, strukturering af arbejdsdagen eller social støtte i jobbet. Læs mere • • • • • ’Forsøgsprojekt med sociale mentorer til personer med midlertidig sindslidelse’, Discus, december 2012 (i Herlev, Viborg og Odense 2007 til 2010) resulterede i, at halvdelen af de 142 personer kom i job eller uddannelse. Læs om mentorordninger på cabiweb.dk Læs om mentorordningens snitflader til andre ordninger Personlig assistance til sindslidende, hjerneskadede og udviklingshæmmede i erhverv – vejledning. Center for Ligebehandling af Handicappede. Læs om personlig assistance på Specialfunktionen Job & Handicaps hjemmeside eller personlig assistance i CABI’s lovstof. Personlige støtteordninger Serviceloven rummer en række personlige støtteordninger, som kan anvendes til personer med mentale helbredsproblemer. Der er fire målgrupper, som har mulighed for at få tilknyttet en støttekontaktperson (SKP): • • • • voksne sindslidende, misbrugere og meget socialt udsatte personer med en betydelig nedsat funktionsevne unge med nedsat funktionsevne unge, som har været anbragt uden for hjemmet. Støttekontaktperson (SKP) til voksne sindslidende, misbrugere og meget socialt udsatte 38 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Støttekontaktpersonsordning efter Seviceloven § 99 er et opsøgende tilbud til personer, der: • • • ikke kan eller vil gøre brug af de etablerede tilbud i kommunen er isolerede og socialt udsatte sindslidende, er socialt udsatte hjemløse og misbrugere med/uden sindslidelse. Formålet er primært at skabe kontakt, så støttekontaktpersonen kan fungere som brobygger/tolk/formidler til det etablerede system og de etablerede tilbud. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde, hvem der kan få bevilget en støttekontaktperson efter § 99 i Serviceloven. Det særlige ved SKP-ordningen er: • • • • • at at at at at indsatsen ikke registreres borgeren kan være anonym medarbejderen ikke har myndighedsbeføjelser medarbejderen tager opsøgende kontakt uden visitation alle kan gøre opmærksom på, at en person har brug for hjælp. Hvem kan få en støtte- og kontaktperson? Det vurderes individuelt, hvem der kan få tilkendt en støtte- og kontaktperson, men som hovedregel skal personen: • • • have omfattende sociale og psykiske problemer have behov for omsorg og hjælp til at kontakte offentlige myndigheder, læger leve isoleret og være ude af stand til at få kontakt med andre mennesker. Typiske støtte- og kontaktpersonopgaver er: • • • • at skabe kontakt til andre mennesker at skabe kontakt til væresteder (eksempelvis idrætstilbud og værksteder) at hjælpe og vejlede i kontakten til læge, sagsbehandler eller personer på sygehuse at få hverdagen til at fungere. Læs mere Blandt afsluttede støtte-kontaktpersonforløb 2007 til 2009 er 39 procent afsluttet med succes, fx kan der være etableret kontakt til sociale tilbud eller til sundhedsvæsenet. I de forløb, som ikke er afsluttet succesfuldt, har borgeren: 39 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ • • • ikke har ønsket kontakt afsluttet forløbet ikke været i målgruppen – fx fordi vedkommende allerede har en god kontakt til de etablerede tilbud. I perioden 2007 til 2009 var der på et givent tidspunkt ca. 5500 brugere af SKPordningen. Udover sindslidende var det især mandlige alkohol- og stofmisbrugere, der benyttede ordningen. Kilde: Lovovervågning af støtte-kontaktpersonordningen 2007-2009. Servicestyrelsen 2011. Socialpædagogisk støtte ved betydeligt nedsat funktionsevne Støtte via Servicelovens § 85 kan bl.a. bevilges til borgere med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hjælpen kan bestå i, at kommunen tilknytter en særlig støttekontaktperson. Formålet med hjælpen er at bidrage til at skabe en tilværelse for borgeren på vedkommendes egne præmisser. Indsatsen tager bl.a. sigte på, at den pågældende kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner. For yngre personer med mentale lidelser med fx ADHD eller OCD kan hjælpen eksempelvis bestå i at arbejde med og træne mestringsstrategier. Socialpædagogisk støtte ved betydeligt nedsat funktionsevne Af vejledningen til Serviceloven fremgår det bl.a., at hjælpen kan bruges til, at den enkelte kan: • • • skabe struktur i dagligdagen træffe selvstændige valg få indflydelse på egen situation. Afgørelser fra Ankestyrelsen giver flere eksempler, bl.a på. • • at kommunikere og indgå i samvær med andre at ledsage til ikke-selvvalgte aktiviteter såsom undersøgelser, lægebesøg etc. Støtten kan ydes af kommunalt ansatte medarbejdere, men kommunen kan også købe hjælpen af private aktører fx med særlig viden og ekspertise om borgerens funktionsnedsættelse. 40 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Personlig rådgiver - støttekontaktperson til børn og unge Serviceloven rummer en række personlige støtteordninger, som kan være relevante til unge med mentale helbredsproblemer. Målgruppen for denne type støttekontaktperson er børn og unge med nedsat funktionsevne. Støttekontaktpersonen kan bevilges på baggrund af en § 50 undersøgelse (Serviceloven) jf. Serviceloven § 52 stk. 3. og formålet med ordningen vil afhænge af, hvad barnet/den unge særligt har brug for af støtte. Indsatsen løber normalt til det 18. år, men kan forlænges som efterværn frem til det fyldte 23. år. Læs mere Læs om snitfalder til andre ordninger i CABI’s lovstof. Kontaktperson eller personlig rådgiver fortrinsvis til unge, der har været anbragt uden for hjemmet Efter Servicelovens § 76 stk. 1 til 4 kan fortrinsvis unge, der har været anbragt uden for hjemmet, få tildelt en personlig rådgiver eller en fast kontaktperson som efterværn. Muligheden retter sig primært mod unge som har været anbragt frem til det 18. år, men kan gives frem til det 23. år. Eksempel SFI har i 2010 gennemført en evaluering af et forsøgsprojekt om efterværn for tidligere anbragte unge: 'Efterværn - Støtte til tidligere anbragte unge'. Ti kommuner har lavet forsøg med nye former for efterværn. De tidligere anbragte unge er særligt udsatte: • • • • færre får en uddannelse, de er mere kriminelle, er oftere på kontanthjælp har dårligere fysisk og psykisk helbred. Evalueringen fokuserer på, hvordan efterværn kan forbedre de unges overgang til voksenlivet og peger på et behov for en mere fleksibel efterværnsindsats, som kan målrettes den unges behov. Kilde: Efterværn – støtte til tidligere anbragte unge. SFI 2010 41 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Støtte under uddannelse/uddannelsesrettede støtteordninger Mentorer under uddannelse Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv, samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. rummer mulighed for, at unge i forbindelse med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse kan få tilknyttet en mentor. Unge ledige under 30 år, som ikke har en ungdomsuddannelse vil også kunne få mentorstøtte, såfremt de påbegynder ordinær uddannelse (LAB § 78 stk. 2) Nogle ungdomsuddannelser tilbyder også andre former for mentorordninger. Borgere som er omfattet af revalideringsbestemmelserne har også mulighed for at få tilknyttet en mentor i forbindelse med en uddannelse. Det er i jobcentret, I bevilger en mentor. Personlig assistance under uddannelse I jobcentret bevilger I også den personlige assistance til ledige eller beskæftigede personer med handicap, der er under efter- og videreuddannelse. Dette gælder også, hvis personen med handicap i forvejen får tilskud til personlig assistance i forbindelse med sit job. De to ordninger kan kombineres. Det er ligeledes muligt at få bevilget personlig assistance i forbindelse med gennemførelsen af en uddannelse, der er godkendt af SU-styrelsen. Her er det uddannelsesstedet, der er ansvarlig for bevillingen af personlig assistance. Kontakt derfor uddannelsesstedet. Læs mere på beskæftigelsesministeriets hjemmeside om handicap SPS – Specialpædagogisk støtte SPS skal sikre, at elever med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse fx ADHD eller lignende vanskeligheder kan gennemføre en erhvervsuddannelse på lige fod med andre. Støtten kan fx bestå af støttetimer eller særlige vilkår under prøver. Vær opmærksom på, at elever skal søge om SPS på uddannelsesstedet. Derefter er det uddannelsesstedet, der træffer afgørelse i sagen og søger for at skaffe den tildelte støtte. Det er vigtigt, at eleverne allerede, når de søger om optagelse på uddannelsen, gør opmærksom på behovet for SPS for at kunne gennemføre uddannelsen. Det giver større chance for, at de får støtten til tiden. Læs mere på www.spsu.dk 42 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Særlig viden om... Læs og få viden om de mest almindelige psykiske lidelser, du møder hos yngre borgere i jobcentret. Du finder også henvisninger til mere uddybende og nuanceret viden om de enkelte lidelser og deres betydning for borgerens jobmuligheder. Som jobcentermedarbejder er opgaven ikke at stille diagnoser, men det kan være vigtigt at vide noget om borgerens psykiske lidelser, når du skal støtte borgeren i en bæredygtig vej ud på arbejdsmarkedet eller uddannelse. En diagnose er imidlertid ikke ensbetydende med, at borgere med samme diagnoser fungerer ens eller har de samme barrierer. Det kræver altid en individuel tilgang at undersøge, hvilke barrierer den enkelte borger skal hjælpes med. Du kan finde viden om følgende: • • • • • • • • • • • ADHD Angst Depression Dobbeltdiagnoser Funktionelle lidelser Nydanskeres mentale helbred OCD Psykoser PTSD Selvskadende adfærd Stress. Læs mere Psykiatrifondens hjemmeside rummer viden om de om de forskellige lidelser, redskaber og anden nyttig viden. www.psykiatrifonden.dk Guide om handicap og job Vidensnetværkets guide præsenterer de forskellige handicaps – herunder de psykiske og psykiatriskehandicaps, og den beskriver, hvilken betydning det kan have for borgerens jobmuligheder. Besøg også www.vidensnetvaerket.dk. Brugererfaringer Udtalelser fra tre fokusgrupper som CABI har holdt med brugere medio 2011: 43 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ • • • • Det er vigtigt, at de ved noget om psykisk sårbarhed. Det er afgørende at blive set, hørt og anerkendt. De skal se mig, som den person jeg er – ikke kun min diagnose. Det er vigtigt, at de har forberedt sig, så jeg ikke skal fortælle den samme negative historie om mig selv igen og igen. ADHD - Attension Deficit Hyperactivity Disorder Ca. tre procent af den voksne befolkning skønnes at have ADHD. Personer med ADHD har ofte problemer med at få og fastholde et arbejde. De har svært ved at håndtere konflikter og har koncentrationsproblemer. Fageksperter mener, at mange kvinder har uopdaget ADHD. ADHD er en psykiatrisk diagnose med forstyrrelsen af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Diagnosen stilles på baggrund af en klinisk vurdering. I nogle tilfælde anvendes ASRS (Adult Self Report Scale). ADHD kommer ofte til udtryk hos voksne ved større eller mindre problemer med: • • • • • et at et at at hidsigt temperament fastholde koncentration organisere opgaver agere impulsivt fastholde et arbejde. I forhold til befolkningen som helhed har voksne med ADHD stærkt forøget risiko for også at lide af andre sygdomme og vanskeligheder, fx • • • • • misbrug angst depression personlighedsforstyrrelse indlæringsvanskeligheder. Kilde • • • www.servicestyrelsen.dk/adhd, Viden om tilbud på det sociale område til personer med ADHD. ’Kvinder med ADHD’, Sari Solden, psykolog, ADHD-konsulent. (Solden har selv en ADHD-diagnose). ADHD-foreningens håndbog til sagsbehandlere. Om ADHD og typiske symptomer samt mulige veje for udredning og behandlingsmuligheder: o psykoedukation o viden til pårørende 44 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ o terapeutisk behandling o indlæring af mestringsstrategier o medicinsk behandling. • • • • • ’Sociale indsatser til mennesker med ADHD’, SFI & Servicestyrelsen 2011. Kortlægning af de særlige ADHD-tilbud for børn, unge og voksne med ADHD som en del af projekt:’Ny og forstærket indsats til børn, unge og voksne med ADHD’. ’Et liv i kaos – om voksne med ADHD’. Per Hove Thomsen og Dorte Damm. 2007. ’ADHD – opmærksomhedssygdommen hos børn og voksne’. Jes Gerlach. 2007. www.vidensnetvaerket.dk, Om ADHD, følgevirkninger og generelle hensyn i forhold til arbejde. Eksempel ADHD-teamet, Vejle Kommune Projektet tilbyder: • • • støtte/kontaktpersoner mestringsskole med ugentlig undervisningsdag over et halvt år holdundervisningstilbud en gang om måneden med edukationsprogram udviklet af ADHD-foreningen. Målgruppen er både børn, unge og voksne. I opsporingen er der samarbejde med • • • • jobcentret UU sundhedsplejen misbrugsbehandlingen. Sundhedsplejen skal særligt have fokus på at opspore ADHD-risikoadfærd hos unge mødre. Udredningen foretages ved hjælp af DAWBA i et samarbejde mellem sundhedscentret, sundhedsplejen, jobcentret eller den myndighed, der har visiteret borgeren til projektet. Læs mere på DAWBA. I projektet er der fokus på en anerkendende tilgang og på at arbejde med deltagernes selverkendelse og udvikling af mestringsstrategier. Leder af teamet, Niels Christian Hansen, siger, at der er gode erfaringer med gruppeforløb. 45 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Læs mere på www.servicestyrelsen.dk Eksempel ADHD-opsporingsforløbet i Aarhus Kommune fokuserer på at udvikle opsporingsindsatsen og udvikle metoder til en primær udredning, før der tages stilling til egentlig diagnosticering. Læs mere om projektet på www.servicestyrelsen.dk. Eksempel Målet for opsporingsprojektet i Jobcenter Slagelse er, at medarbejderne i jobcentret og i de social- og beskæftigelsesrettede tilbud bliver i stand til at genkende, sætte en social og medicinsk udredning og derefter en koordineret indsats i gang. Indsatsen kan bestå af mentor- og mestringskurser for deltagerne. Læs mere om projektet på www.servicestyrelsen.dk. Eksempel Randers Kommunes ADHD-beskæftigelsesprojekt (gennemført fra 2008 til 2010) er rettet mod ledige med sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder. Der var både tale om ledige med en ADHD-diagnose og ledige med ADHD-lignende adfærd. Projektets metoder var baseret på kognitiv terapi, og den arbejdsmarkedsrettede indsats var central i projektet. Elementerne i projektet var: • • • • screening mulighed for udredning og medicinsk behandling mentorordning og kognitiv terapi. Gennem forløbet deltog den ledige i: • • • kursus i social færdighedstræning praktikforberedende kursus individuel tilrettelagt virksomhedspraktik. Projektet var et samarbejde mellem 46 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ • • • • Jobcenter Randers Randers Bo- og Erhvervstræning ADHD-foreningen Speciallæge i psykiatri, Søren Dalsgaard. Læs mere på Servicestyrelsens hjemmeside om ADHD. Eksempel For øjeblikket gennemfører Randers Kommune: ’Beskæftigelsesfremme for voksne med ADHD’ med støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og EU. Også i dette projekt er der fokus på at hjælpe ledige med ADHD i beskæftigelse. Det sker gennem udvikling af screeningsmetoder, kognitive metoder og individuelle beskæftigelsesfremmende pakker for deltagerne. Målgruppen i projektet er personer, som ikke tidligere er diagnosticeret ADHD men har haft ADHDsymptomer allerede fra barndommen. Derudover skal deltagerne være indstillede på at afprøve medicinsk behandling og evt. deltage i misbrugsbehandling. Projektet løber frem til 2012. Læs mere om projektet på www.arbejdsmarked.randers.dk Eksempel ”Den sociale indsats over for familier og voksne med ADHD – samfundsmæssige strategier og praktiske løsninger’ er et to-årigt forskningsprojekt i samarbejde mellem Aalborg Universitet og Anvendt Kommunal Forskning - AKF. Projektet bygger på ressourcetilgang i stedet for alene at fokusere på funktionsnedsættelse og begrænsninger. Det sætter fokus på tre områder: familie, arbejde og kriminalitet. Målet er at skabe viden, som kan anvendes af: • • • Socialforvaltningens familieafdeling og familiernes møde med behandlingstilbud, daginstitutioner og uddannelsesinstitutioner Jobcentrene med særligt fokus på støtte til voksne med ADHD i alderen 18-30 år Kriminalforsorgen især rehabiliteringsprogrammer og udslusning. Projektet afsluttes med en forskningsrapport i 2012. 47 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Læs mere på www.servicestyrelsen.dk Læs mere ’ADHD og kriminalitet’, En dansk undersøgelse af unge varetægtsfængslede viste, at 11 procent havde ADHD. Kilde: ADHD-foreningen 31574 danskere var i behandling med ADHD-medicin i 2010. Tallet er næsten 20 gange så højt som i 1999. Kilde: KL’s nyhedsbrev ’Momentum’ på baggrund af Lægemiddelstyrelsens database: ’Medstat’. Flest jyske ADHD-tilbud Det er ofte tilbud målrettet den gruppe, som har andre psykiatriske diagnoser ud over ADHD. En række tilbud retter sig mod en ”lettere” gruppe. Fokus er mest på udvikling af mestringsstrategier. Jobcentrene visiterer ofte disse ledige til: • • • • mentorordning arbejdsprøvning personlig assistance hjælpemidler. Kilde: SFI og Servicestyrelsen: ’Sociale indsatser til mennesker med ADHD’. Angst Angst er en af de mest almindelige psykiske lidelser i Danmark. Kvinder rammes ca. dobbelt så hyppigt som mænd. Der er gode behandlingsmuligheder, og jo før man kommer i behandling, jo større er chancen for at blive helbredt. Behandling kan iværksættes gennem egen læge. De vigtigste angstlidelser er: • • • • fobier panikangst socialangst generaliseret (vedvarende) angst. Dertil kommer de specielle angstformer OCD (tvangstanker og tvangshandlinger) og PTSD (posttraumatisk stresssyndrom). Angst optræder desuden som et symptom ved andre fysiske og psykiske sygdomme. Symptomer på angst: 48 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ 1. 2. 3. 4. psykiske (følelsesmæssige) symptomer kropslige symptomer angstfyldte tanker undvigelsesadfærd. 1. Psykiske (følelsesmæssige) symptomer De psykiske symptomer spænder fra let ængstelse, anspændthed og uro til panik, dødsangst og forvisning om, at noget forfærdeligt er ved at ske. En person kan fx tro, at vedkommende er ved at blive sindssyg, eller at ens sidste time er kommet. Situationen føles uvirkelig, og personen føler, at han eller hun er ved at besvime og miste selvkontrollen. 2. Kropslige symptomer De kropslige symptomer består af fornemmelser fra bryst og mave, de indre organer og musklerne. Symptomerne kan være åndenød, klump i halsen, hjertebanken, smerter i brystet, sveden, rysten, svimmelhed, ondt i maven og diarré. De kropslige symptomer er meget dominerende ved angst, og det er ofte dem, man lægger mærke til, og dem, der føles særligt generende. 3. Angstfyldte tanker Tankerne (katastrofetankerne) kredser om det, en person oplever som truende, fx ikke at kunne klare situationen, at bryde sammen, at blive sindssyg, eller at ens sidste time er kommet. Personen kan ikke tænke klart, og de kaotiske og ængstelige tanker har magten. 4. Undvigelsesadfærd Adfærden handler om, at personen forsøger at flygte fra eller undgå situationer, hvor angsten opstår. Dette gælder fx ved akutte panikanfald. Fornuften er sat ud af spil, og selv om personen ved, at der ikke er en rationel grund til angsten og til at flygte, sker det helt automatisk. Personen må bare væk. Først når personen er væk fra den situation, som skaber angst, kan vedkommende trække vejret frit. Ved social angst udvikler personer også en særlig adfærd, hvor de undgår de situationer, der vækker angst, fx fester og andre sociale arrangementer. Man kender ikke de mere præcise årsager til angst, men der er ofte tale om en kombination af arvelig sårbarhed og familiemæssige og sociale belastninger. Læs mere ’Landsindsatsen om Angst’ er en oplysningsindsats, som PsykiatriFonden gennem- 49 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ fører i hele landet i samarbejde med lokale netværk i regioner og kommuner. www.psykiatrifonden.dk rummer viden om forskellige typer af angst og links til hjælp og materialer. Kognitiv adfærdsterapi er en effektiv behandling for børn og unge, der lider af angst. 56 procent oplever en bedring med kognitiv adfærdsterapi. Det gør ingen forskel, om behandlingen foregår individuelt, i grupper eller sammen med familien. Til sammenligning oplever 28 procent en naturlig bedring, mens de står på venteliste. Det viser en oversigt over den bedste forskning på området. Læs artikel fra SFI Campbell Angstforeningen tilbyder rådgivning, information og meget mere. Se mere på www.angstforeningen.dk Behandling Angst kan behandles både medicinsk og med psykoterapi, herunder eksponeringsterapi og kognitiv adfærdsterapi. Forskning viser, at psykoterapi - særligt kognitiv adfærdsterapi - har en længere effekt end medicinsk behandling, og at det er mest effektivt at kombinere medicin og psykoterapi. De bedste behandlingsresultater ses blandt personer med panikangst, hvor ca. 2/3 helbredes inden for en periode på otte år. Andelen er ca. 1/3 ved social angst, og der er gode behandlingsmuligheder ved specifikke fobier fx angst for dyr, højder, lukkede rum og synet af blod. For angst gælder det, at jo tidligere behandlingen igangsættes, jo bedre effekt er der. Da en del personer, som lider af angst, også har et alkoholmisbrug, er det nødvendigt at indtænke dette i behandlingen for angst og tilbyde kombinationsbehandling. Debatoplæg: ’Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet’, Dansk Psykiatrisk selskab, Dansk Psykolog Forening, Danske Regioner og Danske Psykiatere og Børneungdomspsykiateres Organisation, marts 2009. Depression Depression er en sygdom, hvor personen føler håbløshed, ulyst, uforklarlig tristhed og manglende overskud og evne til at klare dagligdagens aktiviteter. Ca. 200.000 danskere lider af depression i moderat/svær eller lettere grad. Ca. 2/3 af de personer, der rammes af en depression, får tilbagefald, og jo flere depressioner en person rammes af, jo større risiko er der for, at den bliver kro- 50 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ nisk. Derfor er forebyggelse og tidlig indsats vigtig. Ved lette depressioner vil viden om sygdommen (psykoedukation) og om det, den enkelte selv kan gøre være det første skridt. En let depression kan ofte afhjælpes alene gennem enkelte livsstilsændringer så som regelmæssig søvn, motion, mindre stress og alkohol. Samtaleterapi er især gavnligt ved lette til moderate depressioner. Gennem samtaleterapi vil man få en bedre forståelse af sin situation og redskaber til at komme videre. Der er mange former for samtaleterapi, og kognitiv terapi har vist sig at være særlig effektiv til behandling af depression. Ved svære depressioner vil medicin ofte være nødvendig. Det anbefales, at medicinsk behandling kombineres med samtaleterapi. De praktiserende læge kan hjælpe med at finde den rette behandling. Typiske symptomer på en depression kan være flere af følgende: • • • • • • • • • trist, nedtrykt og træt over en længere periode mister interessen for de fleste ting og mangler den sædvanlige energi og drivkraft bebrejder sig selv og føler skyld mangler selvtillid og har svært ved at se meningen med livet kan ikke koncentrere sig og følge med i en almindelig samtale isolerer sig og orker ikke socialt samvær søvnkvaliteten er dårlig, og man vågner tidligt om morgenen – eller omvendt - man sover alt for længe enten stærkt nedsat eller overdreven appetit selvmordstanker kan forekomme. De første symptomer kan være fysiske smerter, konstant hovedpine, spændinger og søvnløshed. Angst er ofte også et centralt symptom ved depression og er tit forbundet med stress. Nogle gange kan en depression vise sig ved en tendens til at være opfarende, ubeslutsom, irritabel og aggressiv. Der kan også være alkoholmisbrug. Symptomerne på, at man har en depression, kan altså vise sig på mange forskellige måder og i forskellige kombinationer og sværhedsgrader. Årsager Depression kan have mange forskellige årsager, og der vil sjældent være tale om en enkelt grund til, at man får en depression, men oftere flere forhold, der virker sammen. Mange forhold kan udløse en depression: 51 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ • • • • • • • • • Depression i familien (arvelighed er en væsentlig faktor) Mangelfuld omsorg eller overgreb i barndommen Alvorlig fysisk sygdom Alkohol – eller andet misbrug Tab (dødsfald, skilsmisse, afskedigelse) Livsændringer (flytning, barsel, pensionering) Konflikter (i familien, på arbejdet) Langvarig stress Visse medicinske præparater (nervemedicin, blodtryksmedicin, hormoner). Tilbagevenden til arbejde Ligesom ved andre sygemeldinger er det en god ide, at den depressionsramte fastholder en kontakt til sin arbejdsplads, hvis vedkommende har en. Når borgeren, der er færdigbehandlet eller velmedicineret, skal tilbage i job, skal du være opmærksom på, at depressionssymptomerne kan blusse op – det er helt naturligt og vigtigt at formidle det til borgeren. Det er vigtigt at få lagt en plan for tilbagevenden, der tager højde for langsom start, opgaver der er afgrænsede og overskuelige, og at tempo og krav løbende evalueres og justeres. Det er også vigtigt at støtte borgeren i at sige fra over for kolleger og chef, hvis borgeren bliver mødt med krav, som kan være svære at leve op til på grund af den psykiske lidelse. Eksempel PPclinic har i samarbejde med Depressionsforeningen og finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen (oktober 2007) gennemført projekt ’Fastholdelse og integration på arbejdsmarkedet af personer med depression’. De vigtigste anbefalinger fra rapporten er: • • Depression skal opspores på arbejdspladsen. Arbejdspladsen inddrages i behandlingen af depression. Specifikt anbefales at: • • • • • koordinere indsatsen mellem behandlere, arbejdsgivere og kommunale myndigheder iværksætte indsats tidligt i forløbet. lave plan for begrænsning af sygefravær genoptage arbejdet gradvist efter sygefravær. holde kontakt til medarbejdere med depression. 52 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ • • • • lave retningslinjer for hvordan man skal forholde sig til medarbejdere med depression. udarbejde retningslinjerne i virksomhedens samarbejdsudvalg som en del af drøftelserne om psykisk arbejdsmiljø. kommunikere retningslinjerne effektivt til alle medarbejdere. sikre tryghed omkring den depressionsramte gennem opmærksomhed, støtte og forståelse. Download rapporten Eksempel Enheden for Psykiatrisk Forskning i Region Nordjylland har iværksat et projekt om opsporing af depression på virksomhederne ’Psykisk sundhed på arbejdet’. Det er ambitionen at udvikle en samarbejdsmodel mellem erhvervsvirksomheder og psykiatrisk ekspertise, der kan bidrage til, at medarbejdere med psykiske sygdomme og lettere symptomer hurtigt kommer i behandling eller tilbydes en forebyggende indsats. Projektets faser 1. Medarbejdere, fagforening og ledelse orienteres. 2. Et spørgeskema sendes til medarbejderne med spørgsmål om deres psykiske helbred. 3. Svarene analyseres, og personer, der ser ud til at have eller være ved at udvikle depression, bliver indkaldt til samtale med en psykiater. 4. Personer med angst eller depression bliver tilbudt behandling med det samme. Personer med tidlige tegn på depression får tilbudt et forløb på seks samtaler hos en psykolog. Personerne bliver fulgt i et års tid. 5. Efter endt behandling kan man henvende sig til projektets medarbejdere i op til et halvt år efter. Læs mere på Region Nordjyllands hjemmeside . Dobbeltdiagnoser Dobbeltdiagnoser dækker personer med et diagnosticeret eller formodet misbrug af rusmidler og samtidig mindst én sindslidelse. Halvdelen af de patienter, som kommer i kontakt med de psykiatriske afdelinger, har en dobbeltdiagnose. Langt de fleste tiltag tager ikke højde for dobbeltdiagnosen og de komplekse behov, denne gruppe har. 53 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Dobbeltdiagnoser forekommer hos op til 50 procent af de, der indlægges eller behandles ambulant på de psykiatriske afdelinger. Man vurderer, at 30-40 procent af patienterne i misbrugsbehandling samtidig har en psykisk lidelse. Derudover har mange med dobbeltdiagnoser sociale problemer i forhold til bolig, arbejde, familie, det strafferetslige system eller andet. Socialt Udviklingscenter konkluderer i en undersøgelse, at denne gruppe borgere er i kontakt med en bred vifte af forskellige indsatser på social- og sundhedsområdet. Men det er karakteristisk, at indsatserne ikke forholder sig til både misbrug og sindslidelsen. Borgeren bliver ofte kun behandlet for den ene diagnose eller får ingen behandling, fordi de falder mellem to stole. Indsatsen tager ikke i tilstrækkeligt omfang højde for, at der både er tale om misbrugsproblemer og psykiatriske problemer. Det brede samarbejde mellem de professionelle, som denne gruppe har behov for, eksisterer ikke i tilstrækkeligt omfang. Fakta • • • • Den typiske sindslidelse for borgere med dobbeltdiagnoser er psykoser. Halvdelen af borgerne har et alkoholmisbrug, og en tredjedel har et blandingsmisbrug bestående af alkohol og hash/narkotika/khat. To ud af tre er mænd. Meget få har anden etnisk baggrund. De interviewede praktikere i undersøgelsen fra Socialt Udviklingscenter peger bl.a. på følgende udfordringer i de kommende år: • • • • flere personer med dobbeltdiagnoser – herunder et stigende antal unge stigende kriminalitet som en del af dobbeltdiagnoseproblematikken behov for at kvalificere udredningen behov for bedre samarbejde med andre aktører. Kilder • • • ’Dobbeltdiagnoser. Håb – afklaring – handling.’ Pallsen, Løkke, Schriwer & Merinder i ’Personlighedsforstyrrelser og afhængighed’. Hesse, 2009 ’Hvad sker der nu?’, En forundersøgelse af indsatsen for mennesker med en dobbeltdiagnose. SUS - Socialt Udviklingscenter, 2009 ’Tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnoser i Skandinavien.’ Sønderby, Aankerholt, Merinder & Ravens, 2006 54 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ • ’Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark’, SFI, 2009 Arbejdet med grupper med så sammensatte problemstillinger stiller krav om samarbejde og en koordineret indsats. I en undersøgelse fra SFI blandt misbrugsbehandlingsstederne vurderer: • • • • 65 procent, at der psykiske lidelser 51 procent, at der 47 procent, at der 37 procent, at der børn. er problemer med at koordinere indsatsen i forhold til er problemer i forhold til beskæftigelse og uddannelse, er boligproblemer er problemer med at koordinere indsatsen i forhold til Det er blot en lille andel af behandlingsstederne, der vurderer, at der ikke er problemer med at koordinere indsatsen for gruppen. Der peges på manglende opmærksomhed på misbrugernes særlige udfordringer og på koordinering af aktivering og misbrugsbehandling. I rapporten anbefales det at etablere faste, regelmæssige møder mellem aktørerne. Møderne kan give overblik over, hvem samarbejdsparterne er i de konkrete forløb, og der kan også her laves en klar ansvarsfordeling i de konkrete forløb. Kilde: Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark, SFI, 2009 Læs mere 61 procent af stofmisbrugerne har psykiske problemer. Heraf siger: • • • • 47 procent at de se problemer. 54 procent at de 37 procent at de 10 procent at de i mindre grad eller slet ikke får tilstrækkelig hjælp til dishar fysiske problemer har problemer i forhold til deres børn er uden bolig. Kilde: ’Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark’, SFI, 2009 For at styrke indsatsen er der behov for at: • • • styrke den tværgående indsats for denne gruppe tage hensyn til misbrugernes sociale situation og begrænsede ressourcer at forbedre samarbejdet mellem jobcenter og psykiatrisk behandlingssy- 55 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ stem. Der mangler specialiserede tilbud til psykisk syge misbrugere, og det anbefales at etablere faste, regelmæssige møder mellem aktørerne, hvor parterne kan koordinere og aftale ansvarsfordeling. Kilde: ’Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark’, SFI 2009 Funktionelle lidelser Funktionelle lidelser kaldes den oversete folkesygdom, som er en stor udfordring for at opnå eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Man kender endnu ikke forklaringen på de funktionelle lidelser, og der er stort behov for viden på området. Funktionelle lidelser giver fysiske symptomer, men symptomerne kan ikke forklares medicinsk eller kirurgisk, fx • • • • • kronisk træthedssyndrom kroniske piskesmæld irriteret tyktarm duftoverfølsomhed fibromyalgi. Trygfonden oplyser i forbindelse med et nyt forskningsprojekt om funktionelle lidelser, at hver femte dansker formentlig vil få en funktionel lidelse, som derfor lige nu er 'den oversete folkesygdom'. Endnu ved man ikke, om de funktionelle lidelser har en psykisk eller fysisk forklaring, om der er tale om livsstilssygdomme eller genetisk betingede lidelser. En teori er også, at stor følsomhed over for smerte eller andre symptomer skyldes, at kroppen forstærker alle sansesignaler eller ikke er i stand til at filtrere mellem relevante og ikke-relevante sanseindtryk - og måske endda forstærker sanseindtryk. Funktionelle lidelser giver store udfordringer i forhold til at få og bevare et arbejde. Udredning er vanskelig, og behandlingsmulighederne er diffuse. Der er således hele vejen rundt behov for mere viden på dette område. Samtalebehandling og medicinsk behandling med antidepressiv medicin har vist sig effektiv for nogle patienter. 56 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Kilder: www.psykiatrifonden.dk www.funktionellelidelser.dk Læs mere Forskningsklinikken for funktionelle lidelser på Aarhus Sygehus modtager patienter henvist fra egen læge, speciallæge eller sygehus. Læs mere på www.funktionellelidelser.dk Mentale helbredsproblemer hos nydanskere Store tabuer, en anden tilgang til psykisk sygdom og et ringe kendskab til behandlingstilbud betyder, at nydanskere bruger det psykiatriske system i mindre grad end etniske danskere. Gruppen af nydanskere med mentale helbredsproblemer består af: • • • indvandrere med eller uden psykiatriske diagnoser flygtninge med krigstraumer og PTSD familiesammenførte med mentale helbredsproblemer. Omkring 30.000 personer med flygtningestatus kæmper med traumer fra krig, forfølgelse eller vold. Søvnbesvær, mareridt, tristhed, træthed, apati, afvisning, lukkethed, angst og hukommelses- og koncentrationsbesvær kan være tegn på PTSD. For kvinder med flygtningestatus er der i mange tilfælde tale om sekundære traumer. Forskning viser, at det kan påvirke resten af familien psykisk at leve tæt på et familiemedlem, som er psykisk syg eller traumatiseret. Der kan også være behov for ekstra opmærksomhed, fordi traumerne kan være kommet efter meget tabubelagte oplevelser, som fx voldtægt. Tabuet omkring psykisk sygdom er ifølge bl.a. Psykiatrifonden mere udtalt i indvandrerkredse end i den danske befolkning generelt. Sammenholdt med en ringe viden om de psykiatriske behandlingstilbud betyder det, at gruppen bruger det psykiatriske system i ringere grad end etniske danskere. Gennemgang af en lang række sager peger på, at gruppen med anden etnisk baggrund i gennemsnit kommer i behandling tre år senere end etnisk danske patienter. 57 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Eksempel I Psykiatrifondens Ungdomsprojekt, hvor unge på erhvervs- og produktionsskoler i København og Frederiksberg tilbydes undervisning og støttende og rådgivende samtaler med en psykolog, er der markant færre unge med indvandrerbaggrund end unge med dansk baggrund. Chefen for Psykiatrifondens Børn- og Ungeafdeling Hallur Thorsteinsson peger på, at der er en stærkere kulturel barriere blandt unge med indvandrerbaggrund, der dels handler om for enhver pris at undgå at bringe skam over familien, og dels en generel fremmedhed over for psykisk sygdom. Eksempel Videnscenter for Transkulturel Psykiatri gennemførte i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed i 2007 en undersøgelse om etniske gruppers kontakt med det psykiatriske system. Undersøgelsen viser, at: • • • • • • • personer, hvor den ene forældre er dansk og den anden indvandrer, har oftere kontakt til psykiatrien end forældre med samme etniske baggrund unge adopterede kvinder fra udlandet har mere end dobbelt så mange kontakter til psykiatrien som etniske danske kvinder indvandrerkvinder har færre kontakter til psykiatrien end andre kvinder kvinder er på tværs af etniske grupper hyppigst i kontakt med psykiatrien på grund af depression eller nervøse lidelser mænd er på tværs af etniske grupper hyppigst i kontakt med psykiatrien på grund af skizofreni eller misbrug 1. generationsindvandrere har færre kontakter til psykiatrien end andre ikke-danske etniske grupper 2. generationsindvandrere har hyppig kontakt til psykiatrien. Eksempel I projekt 'Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund – hvordan når vi dem, og hvordan hjælper vi dem' har man opsamlet følgende råd til det sundhedsfaglige personale i deres møde med patienter med anden etnisk baggrund: • • • • Hav øje for målgruppens særtræk og barrierer i form af anden tilgang til psykisk sygdom, tabuer og manglende kendskab til behandlingstilbud. Se patienten som individ og ikke som repræsentant for en hel etnisk gruppe. Få din viden om patienten fra patienten selv og/eller nogen som kender patienten godt. Spørg ind til det, du ikke forstår. 58 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ • • Sørg for gensidig forventningsafstemning. Anvend tolk til samtaler med patienter, der ikke mestrer et nuanceret mundtligt dansk. Kilde • • • • • • • Psykiatrisk Center København. (Videnscenter for Transkulturel Psykiatri er i dag en del af Psykiatrisk Center København) www.traume.dk Her kan man bl.a. læse om traumers betydning for deltagelse på arbejdsmarkedet. www.tabu.dk Psykiatrifondens side om og for børn og unge www.cett.dk Center for traume og torturoverlevere. Etniske forskelle i kontaktmønstret til det danske psykiatriske behandlingssystem. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri og Statens Institut for Folkesundhed. 2007 En plads i arbejdslivet. Når psykisk sårbare flygtninge og indvandrere skal i arbejde. Inspiration og ideer til kommunale ledere og medarbejdere. Videnscenter for socialpsykiatri 2009. Unge psykisk syge med anden etnisk baggrund – hvordan når vi dem, og hvordan hjælper vi dem. Distriktspsykiatrisk Center, Ishøj. 2009 Eksempel ’Virksom i tilværelse og arbejde – VITA’ (2006 til 2008) var et samarbejde mellem Videnscenter for Socialpsykiatri og Aarhus Kommune, Odense Kommune, Brøndby Kommune og Haderslev Kommune i perioden. Fokus var på at kvalitetsudvikle støtten til psykisk sårbare flygtninge og indvandrere, som skulle i arbejde. Anbefalingerne i rapporten er: • • • • • • • • • Igangsæt en grundig udredning af fysiske og psykiske symptomer. Inddrag viden fra andre forvaltninger. Sæt fokus på borgerens ressourcer. Hav tid til at opbygge den nødvendige tillid. Tag udgangspunkt i det, som kan være svært uanset kultur, religion og etnicitet. Spørg ind til dine antagelser. Undersøg, om der er brug for støtte i familien. Begræns det antal professionelle, som borgeren skal i kontakt med. Beskriv, hvad du kan hjælpe med. 59 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ I samarbejdet med virksomhederne er de gode råd til jobkonsulenten: • • • • • • • • Hav et godt kendskab til både borger og virksomhed. Overvej, hvad virksomheden skal vide om borgeren, og hvem der skal fortælle det. Synliggør både de menneskelige og de økonomiske gevinster for virksomheden. Giv virksomheden indflydelse på samarbejdet. Forventningsafstem. Brug mentorordningen. Følg op. Hav fokus på det, der allerede går godt. Borgeren har brug for alt, som kan styrke selvtilliden. Psykiatrifondens Ungdomsprojekt. Her tilbydes unge på erhvervs- og produktionsskoler i København og Frederiksberg gratis undervisning og støttende og rådgivende psykologsamtaler. Ud over at bidrage til at aftabuisere psykisk sygdom og sårbarhed skal projektet forebygge egentlig psykisk sygdom og styrke gennemførelsesprocenten til trods for psykisk sårbarhed. Projektet tilbyder også opkvalificering af undervisere. Projektet løber frem til udgangen af 2014. Læs mere på www.tabu.dk Eksempel ’Helbred og integration’. Erfaringer og anbefalinger fra ti kommuner med indsatser for flygtninge/indvandrere med sygdomsoplevelser. LG-Insight. Idékataloget indeholder erfaringer fra 10 kommuner med konkrete metoder, som mindsker sygefraværet og styrker flygtninge/indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet. I de 10 kommuner vurderer sagsbehandlerne, at 80 procent af kontanthjælpsmodtagerne med flygtninge/indvandrerbaggrund i de tidligere matchgrupper 4 og 5 har helbredsproblemer. Sammenligner man med etnisk danske kontanthjælpsmodtagere i de samme matchgrupper, er der mere sygdom blandt flygtninge/indvandrere. Flere personer med anden etnisk baggrund vurderer, at de har dårligt helbred end personer med dansk baggrund. På baggrund af undersøgelsen i de ti kommuner 60 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ tegner der sig et billede både af diagnosticerede fysiske og psykiske sygdomme og af ikke-diagnosticerede fysiske og psykiske symptomer. De er her karakteriseret som ”ondt i livet”. Mulige årsager kan være mange forandringer, som er vanskelige at overskue, dårlig trivsel, ensomhed, angst for det ukendte m.v. Traumer skønnes på baggrund af denne undersøgelse at være årsagen til sygdomsmønstret hos 25 procent af de syge ledige flygtninge/indvandrere. OCD - Obsessive Compulsive Disorder OCD er en angstlidelse, som er karakteriseret ved belastende tvangstanker og tvangshandlinger, som den OCD-ramte føler sig tvunget til at tænke eller udføre, selv om de forekommer meningsløse. Ca. 100.00 danskere lider af OCD. Symptomer: • • • angst for snavs og smitte kontrolritualer angst for at gøre skade på sig selv eller andre. Tvangssymptomerne kan variere i sværhedsgrad. I perioder kan der være svært invaliderende symptomer i andre perioder kun få symptomer. Der er mange grader af OCD. Personer med de letteste symptomer klarer sig ofte på arbejdsmarkedet og kan være værdsatte på grund af deres perfektionisme og grundighed. Andre har så svære symptomer, at de har vanskeligt ved at fungere også i et arbejdsforhold. I nogle tilfælde kan det lykkes på trods, og erfaringer peger på, at der efter en sygeperiode skal startes langsomt op i en kombination af arbejde og behandling. Behandlingen kan bl.a. bestå i at blive udfordret i forhold til det, som udløser tvangstankerne og støtte til gradvist mere og mere at gå imod tvangshandlingerne. Der kan fx være tale om, at personen er bange for at færdes blandt andre af fare for at blive smittet med sygdomme eller lignende. Personen kan så ofte have brug for at blive udfordret i denne angst, så der gradvist kan opnås positive erfaringer med at omgås andre mennesker. Behandling Den mest effektive behandling af OCD er en kombination af medicin og kognitiv 61 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ adfærdsterapi. Den rigtige behandling kan lette symptomer betydeligt hos de fleste, men for mange er OCD en kronisk tilstand, og behandlingen er derfor ofte livslang. 2/3 af voksne OCD-ramte har haft symptomer siden barndom eller ungdom. OCD-foreningen Foreningen tilbyder bl.a. rådgivning og støtte til OCD-ramte og deres pårørende, udarbejder informationsmateriale, etablerer lokale netværksgrupper både for ramte og pårørende – ligesom de har en telefonrådgivning. Læs mere på OCD-foreningens hjemmeside Psykoser En psykose kan være periodisk eller vedvarende, og borgeren, der er ramt, har problemer med at skelne mellem, hvad der er virkeligt, og hvad der er fantasi – nedsat realitetstestning. Borgeren kan være svær at forstå for andre, og trækker sig helt eller delvist ind i en indre forestillingsverden med vrangforestillinger og hallucinationer. For alle gælder det, at borgeren i perioder eller vedvarende er præget af forstyrrelser i tanker og følelser, og at vedkommende kan have symptomer i mildere eller sværere grad, som fx hallucinationer. Behandling af psykoser Behandlingen består af antipsykotisk medicin, som virker på mange, men ikke alle. For unge mennesker er behandlingen i dag typisk medicinsk behandling kombineret med elementer som psykoedukation og social færdighedstræning. Behandlingen kan være langvarig, og mange bliver aldrig helbredt, men må leve med at have lidelsen. Psykoterapi og medicin kan virke forebyggende i forhold til tilbagefald. Mange vil med behandling og måske støtte være i stand til at gennemføre en uddannelse og/eller klare et arbejde – i nogle tilfælde på særlige vilkår. Og for mange vil det have en positiv effekt at have et arbejdsliv. Man skal være opmærksom på, at der i forhold til arbejdsopgaver kan være behov for fx klare strukturer, og at psykiske belastninger i form af stress og kriser vil kunne udløse nye psykoser. Læs mere OPUS er et ambulant behandlingstilbud til 14 til 35-årige med psykose inden for det skizofrene spektrum. Patienten tilknyttes et tværfagligt team i en længere 62 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ periode på mellem 2 til 5 år flere steder i landet. Læs mere om projektet på regionernes hjemmeside. ’Psykose hos unge’, Merete Nordentoft, Psykiatrifondens forlag 2009. Kan bestilles på www.psykiatrifonden.dk. Bogen beskriver de enkelte elementer i behandlingen, og den giver eksempler, råd og vejledninger henvendt til læger, ansatte i socialpsykiatrien, socialrådgivere samt ikke mindst patienter og pårørende. Bogen bygger på erfaringer fra OPUS. ’PsykiskSårbar’ er et web-forum for dialog, hvor mennesker med psykiske lidelser, pårørende og andre, der er engagerede i området, kan dele erfaringer, oplevelser, tanker, gode råd og ønsker. Siden rummer også information om psykiske lidelser. www.psykisksaarbar.dk ’Guide om handicap og job – når mennesker med handicap skal i job’. Guide fra Vidensnetværket (2010) målrettet jobcentermedarbejdere, som kan bruges i arbejdet med at hjælpe mennesker med handicap i job. Læs om en række handicap og sygdomme og deres betydning i forhold til beskæftigelse. PTSD - Posttraumatisk stresstilstand Posttraumatisk stresstilstand er en forsinket reaktion på meget voldsomme oplevelser som tortur, krig, voldtægt, naturkatastrofer eller lignende. Arbejde kan have en positiv betydning for traumatiserede. Med hensyntagen til de begrænsninger traumet giver, kan det bidrage til at skabe struktur i hverdagen og flytte fokus fra begrænsninger til ressourcer. Symptomerne er bl.a. • • • • • • • • søvnbesvær mareridt træthed apati stressreaktioner koncentrationsbesvær flashblacks selvmordstanker. Sekundært traumatiserede ses fx i familier, hvor ét familiemedlem lider af PTSD, og hvor sygdommen påvirker andre familiemedlemmer i en grad, så der bliver tale om sekundær traumatisering. 63 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Undersøgelser viser, at kognitiv adfærdsterapi har den største effekt på patienter med PTSD. Metoden går ud på under kontrollerede former at hjælpe patienten til at konfrontere sig selv med traumatiske minder og situationer i kontrollerede rammer. Patienten identificerer negative tankemønstre, og derved bliver patienten bedre i stand til at identificere og forsøge at ændre de negative tanker. Kognitiv adfærdsterapi Den kognitive adfærdsterapi har vist sig at have en virkning både på patienter, som venter på eller er i særlig behandling og på patienter, som er i anden psykologisk behandling som fx hypnoterapi, psykodynamisk terapi eller ikketraumefokuseret kognitiv adfærdsterapi. Der er et stort frafald på traumefokuseret terapi, som er en meget konfronterende behandlingsform – i nogle tilfælde op til en tredjedel. Der foreligger ikke studier af uønskede bivirkninger ved behandlingen. Overvej, at sætte en virksomhedsrettet indsats i gang. Med de rette skånehensyn kan arbejde have stor positiv betydning for hverdagen. Læs mere • • • ‘Psychological treatment of post-traumatic stress disorder’. Bisson J & Andrew M. Cochrane Database of Systematic Rewiews 2005. ’Traumefokuseret behandling virker bedst’,SFI, Campbell 2007 ’Helbred og integration’. Traumer kan være årsagen til sygdomsmønstret hos 25 procent af de syge ledige flygtninge og indvandrere. Erfaringerne fra de 10 kommuner i undersøgelsen er, at man kan hjælpe flere i arbejde ved at: 1. Overføre viden og erfaring fra sygedagpengeområdet 2. Lave specialiseret indsats for flygtninge/indvandrere, som har sygdomme begrundet i kultur, sociale forhold og manglende motivation 3. Styrke samarbejdet mellem sociale, beskæftigelsesfaglige og sundhedsfaglige aktører. LG-Insight • • • Symptomer, behandlinger og PTSD og beskæftigelse. www.ptsdforum.dk En plads i arbejdslivet. Når psykisk sårbare flygtninge og indvandrere skal i arbejde. Inspiration og ideer til kommunale ledere og medarbejdere. Videnscenter for Socialpsykiatri. 2009 Center for traume og torturoverlevere www.cett.dk 64 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ • www.traume.dk PTSD, følgevirkninger og generelle hensyn i forhold til arbejde. www.vidensnetvaerket.dk Selvskadende adfærd Én ud af ti teenagere i Danmark har skadet sig selv. Intentionen er ikke at begå selvmord, men at flytte fokus væk fra psykisk smerte. En selvskadende handling er en bevidst adfærd, der har til hensigt at forandre eller ødelægge kropsvæv her og nu – fx ved at skære eller brænde. I Der er flere piger der skader sig selv end drenge. Læs mere på www.selvskade.dk Overvej en psykologisk udredning, fordi den selvskadende adfærd er et symptom på andre psykiske vanskeligheder. Kilder ’Når livet gør ondt’, Per Straarup Søndergaard. Interviews med selvskadende unge og behandlere. Statistik, eksempler på behandlingstilbud og links til yderligere materiale. Bogen kan bruges som opslagsbog ’Selvskadens psykologi’, Lotte Rubæk. 2009. En teoretisk beskrivelse af de psykologiske mekanismer bag selvskadning. Stress Stress er ikke en sygdom men en belastningstilstand, som kommer af en ubalance mellem en persons evner og ressourcer til at håndtere belastninger og de krav, som personen er udsat for. Langvarig stress kan føre til sygdom både fysisk og psykisk. Psykisk kan stress føre til depression, angst og misbrug, og fysisk kan det føre til fx åreforkalkning og blodpropper, forhøjet blodtryk, migræne og psoriasis. Symptomer Symptomer på stress er mange og kan inddeles i fysiske, psykiske og sociale følger. 65 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Fysiske symptomer: • • • • • • • hovedpine, mavesmerter, brystsmerter og åndedrætsbesvær anspændthed, svimmelhed, rysten, tics og svedeture hjertebanken, følelsen af at være ved at besvime muskelsmerter/-spændinger appetitløshed og søvnløshed og nedsat sexlyst hyppig vandladning og diarré nedsat immunforsvar - hyppige infektioner og forværring af kroniske sygdomme. Psykiske symptomer: • • • • • • • • • • • træthed, udmattelse og problemer med koncentration og hukommelse indre uro, rastløshed samt uforklarlig eller overdreven nervøsitet følelse af konstant tidsmangel – også selv om der er tid nok lavt selvværd og følelse af utilstrækkelighed besvær med udfordringer og sociale relationer ubeslutsomhed, nedsat præstationsevne utålmodighed og irritabilitet, vrede og aggressioner problemer med at lytte, når andre mennesker taler indesluttethed, tendens til at isolere sig og uengagement følelseskulde, generel ulyst og nedsat humoristisk sans øget forbrug af stimulanser som kaffe, cigaretter og alkohol. De sociale følgevirkninger: • • samværsproblemer med venner, familie og partner sygemelding, afskedigelse og arbejdsløshed. Læs mere Tal og fakta om stress Statens Institut for Folkesundhed fastslår, at stress er et stigende folkesundhedsproblem. • • • • • • 250.000 - 300.000 danskere lider af alvorlig stress. 430.000 danskere – svarende til 10 til 12 procent - har symptomer på alvorlig stress hver dag. 35.000 danskere er hver dag sygemeldt med stress 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet. 1,5 million ekstra fraværsdage. Ubehandlet stress udløser over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser. 66 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ • Ifølge Verdenssundhedsorganisationen - WHO bliver stress og depression en af de væsentligste kilder til sygdom i år 2020. Kilde: www.Depressionsforeningen.dk Stress kan i de fleste tilfælde behandles gennem vejledning eller terapi. Det er vigtigt at styrke borgerens ressourcer til at håndtere udløsende og svære situationer på arbejdspladsen, fx gennem: • • • • • • uddannelse fx i samtaleteknik, konflikthåndtering og psykisk krisehjælp støtte og feedback fra ledere og kolleger indretningsmæssige og tekniske foranstaltninger fx lokaler med ro til at arbejde koncentreret klare arbejdsgange og overskuelighed i opgaveløsningen klare retningslinier i vanskelige situationer: hvem gør hvad og hvordan opfølgning på vanskelige situationer. Når en person med stress skal påbegynde eller fastholde arbejde, er det vigtigt at forsøge at reducere de belastende faktorer, der kan bidrage til stress. Det kan fx gøres ved at: • • • • • tilrettelægge arbejdsdagen med indlagte pauser og en klar struktur tilpasse arbejdsopgaverne til personens formåen tilpasse mål og tidsrammer til personens arbejdsevne følge op på tempo, opgavemængde og arbejdstid, så der sker passende progression. sørge for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. 67 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Baggrund om unge og mentalt helbred Læs baggrundsviden om målgruppen, og hvad der kendetegner den. Baggrundsafsnittet tager afsæt i udvalgte centrale undersøgelser på området. Nogle af undersøgelserne har et bredere undersøgelsesfelt end dette Idékatalogs målgruppe, men er alligevel taget med for at belyse området. Det er vigtigt med et særligt fokus på unge med mentale helbredsproblemer, da de er i stor risiko for ikke at blive inkluderet i eller blive udstødt fra arbejdsmarkedet. Et resultat af dette er, at en stigende del af målgruppen får tilkendt førtidspension. Generelt anslås det, at mentale helbredsproblemer hvert år koster samfundet 55 milliarder kr. Hertil kommer de personlige omkostninger. Der er en række udfordringer i arbejdet med målgruppen. Fx er der et spændingsfelt mellem det, at unge har brug for at få stillet en diagnose, så de kan få den relevante behandling og risikoen for, at de (og deres omverden) identificerer sig så meget med diagnosen, at den påvirker deres selvforståelse og identitetsdannelse, så de udvikler en sygdomsidentitet. Det er til dels stadig et tabu at have en psykisk lidelse, og det bliver ofte omgivet af tavshed og stigmatisering. Hvad er et handicap: I handicapkonventionen benytter man det relationelle handicapbegreb. Det betyder, at man skelner mellem en funktionsnedsættelse og et handicap. Der er tale om et handicap, når funktionsnedsættelsen i mødet med omgivelserne betyder, at der er ting, personen ikke kan gøre. Mentale helbredsproblemer dækker i dette Idékatalog alle mentale helbredsproblemer – både lettere mentale helbredsproblemer og egentlige psykiske lidelser. De unge med mentale helbredsproblemer Hvorfor skal der være særligt fokus på denne gruppe? På psykiatritopmødet i 2010 sagde seniorforsker Vilhelm Borg fra NFA, at mentale helbredsproblemer hvert år koster samfundet 55 milliarder kr. Dertil kommer så de personlige omkostninger. Udover dette nævnte han følgende grunde til et særligt fokus: • • mentale helbredsproblemer giver større reduktion i livskvalitet og funktionsevne end somatiske helbredsproblemer mentale helbredsproblemer starter ofte tidligt i livet 68 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ • • der er risiko for en kronisk tilstand ”almindelige” mentale helbredsproblemer er udbredte. Hvor mange unge har mentale helbredsproblemer? Andelen af personer med et handicap, som selv oplyser, at deres dominerende handicap er en psykisk lidelse, er vokset fra seks procent i 2002 til 15 procent i 2010. Kilde: SFI. Handicap og beskæftigelse 2002-2010. Eksempel I 2009 gennemførte LG-Insight en undersøgelse af unge med psykiske lidelser i Høje-Taastrup. Undersøgelsen omfattede alle unge under 30 år, som var ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, revalidender og unge under Integrationsloven – i alt 396 unge. 53 procent af disse unge havde en psykisk lidelse svarende til 208 unge. Af de 208 unge var 55 procent kvinder. 47 procent af de 208 unge havde fået stillet en diagnose af en psykolog eller en psykiater, 22 procent af deres praktiserende læge, og for 33 procent af de unge havde den unge selv eller sagsbehandleren vurderet den psykiske lidelse. Af de 208 unge med en psykisk lidelse havde • • • 53 procent sygdomme som angst, depression, maniodepressivitet, skizofreni, OCD, PTSD, spiseforstyrrelser mm. 16 procent et psykisk handicap som ADHD, autisme, udviklingshæmning eller dårlig intelligens 31 procent psykisk sårbarhed, stress, afvigende adfærd, var emotionelt ustabile, umodne m.m. Kilde: ’Unge med psykiske lidelser’. Undersøgelse af unge med psykiske lidelser i Høje-Taastrup Kommune. LG-Insight 2009. Eksempel COWI gennemførte i 2009 en undersøgelse af unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland. Her viser undersøgelsen, at i gruppen af unge mellem 18 og 29 år, som modtager dagpenge, kontanthjælp, introduktionsydelse eller starthjælp, har 40 procenten psykisk sygdom eller psykiske problemer. 69 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Det drejer sig om unge med ADHD, Aspergers Syndrom og autisme, spiseforstyrrelser, misbrug, depressioner, angst mm. Kilde: ’Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland – barrierer i forhold til uddannelse og job’. COWI, 2009. Hvad karakteriserer de unge med mentale helbredsproblemer? Unge med mentale helbredsproblemer spænder lige fra unge med psykiatriske diagnoser til unge med psykisk sårbarhed. Der er altså både tale om unge med permanente tilstande og unge med mere midlertidige tilstande. De mest forekommende psykiske lidelser er: • • • • skizofreni, psykose eller personlighedsforstyrrelse depression angst eller fobi funktionelle lidelser (lidelser som giver fysiske symptomer, men hvor symptomerne ikke kan forklares medicinsk eller kirurgisk, fx kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi ) New Insight opsummerer de unges barrierer i en analyse af indsatsen for unge med psykiske. Der er tale om: • • • • • • • Særlig udadreagerende eller indadreagerende adfærd Manglende eller begrænset netværk Urealistisk forståelse af egne evner og kompetencer Manglende eller dårlig sygdomsforståelse og –erkendelse Problemer med hverdagsmestring Indlæringsvanskeligheder/koncentrationsvanskeligheder Misbrug og evt. kriminalitet Kilde: Mulige veje til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer. En analyse af indsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigeslesregion Hovedstaden og Sjælland. New Insight 2009. Cand.psych. Malene Friis Andersen fra NFA påpeger, at der er grund til særlig opmærksomhed på de unge med mentale helbredsproblemer. Unge er i en periode i deres liv, hvor de skaber deres identitet. En diagnose og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet kan få stor betydning for deres selvforståelse. Sygdomsidentiteten kan overtage identitetsdannelsen i overgangen fra ung til voksen. Derudover har de unge ekstra udfordringer, fordi de på grund af deres alder ikke har opnået tilstrækkelige arbejdserfaringer og kvalifikationer til at kunne kompensere for funktionsnedsættelsen, og de har via deres alder begrænsede erfaringer 70 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ med at håndtere helbredsproblemet. Det tager tid at lære at leve med et mentalt helbredsproblem. Derfor er det vigtigt, at • • • • nydiagnosticerede unge har unge rollemodeller, som med en diagnose fungerer på arbejdsmarkedet den professionelle får indsigt i – og udfordrer – den unges sygdomsforståelse og den unges forståelse af ”sygdom og arbejde” der er fokus på de erhvervsmæssige interesser, den unge havde før sygdommen der er fokus på, at erhvervsmæssig vækst og udvikling ikke er tabt trods sygdom. Godt 70 procent af de unge med psykiske lidelser havde også andre problemer i deres liv og barrierer ift. uddannelse og arbejde. Det kan dreje sig om misbrug, kriminalitet, dårlig økonomi, boligproblemer, svagt socialt netværk, problemer med hverdagsmestring mm. Kilde: Unge med psykiske lidelser. Undersøgelse af unge med psykiske lidelser i Høje-Taastrup Kommune. LG-Insight 2009 Arbejdsmarkedstilknytning Hvor mange er i beskæftigelse? Vi ved, at mange med et handicap eller et længerevarende helbredsproblem er i arbejde på ganske almindelige vilkår. De er ikke registreret på nogen måde, og de får arbejdslivet til at fungere med et handicap. Det kan skyldes, at funktionsnedsættelsen ikke har nogen større betydning for det pågældende job, og det kan skyldes, at der er kompenseret for funktionsnedsættelsen gennem arbejdspladsindretning, tilretning af arbejdsopgaver eller andet. Der er også en del personer med handicap, som er ansat på særlige vilkår, fx fleksjob. En undersøgelse fra SFI viser, at blandt beskæftigede personer med psykiske lidelser var 35,4 procent ansat på særlige vilkår. Det tilsvarende tal for personer med sanse- og kommunikationshandicap var 21,3 procent. Kilde: ’Handicap og beskæftigelse’ 2002 til 2010. Ser man særligt på beskæftigelsesandelen for personer med psykiske lidelser er tallet steget fra 21,9 procent i 2008 til 30,7 procent i 2010. For andre handicap er beskæftigelsesandelen faldet fra 54,5 procent til 49,3 procent i samme periode. Så personer med psykiske lidelser har klaret sig forholdsvis godt gennem krisen sammenlignet med andre grupper med et handicap. 71 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ Undersøgelsen fra SFI viser, at i perioden fra 2008 til 2010 er færre blevet betænkelige ved at skulle arbejde sammen med en person med psykiske lidelser. I 2008 svarede 64,4 procent, at de i nogen eller høj grad ville være betænkelige ved at arbejde sammen med en kollega med store humørsvingninger, fx en maniodepressiv kollega. I 2010 var andelen faldet til 56,4 procent. Kilde: Handicap og beskæftigelse i 2010 – regionale forskelle. SFI 2011 Hvilke særlige udfordringer giver mentale helbredsproblemer? Mentale helbredsproblemer er et område med særlige udfordringer. SFI og Dansk Sundhedsinstitut har i en undersøgelse interviewet 29 personer med en psykisk lidelse og pårørende, og de peger især på tre problemområder: • • • Sproget om psykisk lidelse. Det gælder især skizofreni, som ofte bliver synonymt med splittelse, utilregnelighed og vold. Tavshed. Mennesker med en psykisk lidelse mødes ofte med tavshed, når de fortæller om deres lidelse, og at psykisk lidelse ændrer de sociale relationer radikalt. Hierarkisering. Nogle psykiske lidelser er mere stigmatiserende end andre, og her er skizofreni den mest stigmatiserende. Det fører til, at mennesker med psykiske lidelser ofte skjuler deres lidelser og bruger mange kræfter på at styre kommunikationen om lidelsen. Derfor kræver det en særlig opmærksomhed fra dig som jobcentermedarbejder at få på dagsordenen, at der måske kan være tale om mentale helbredsproblemer. Kilde: ’Stigma og psykiske lidelser – som det opleves og opfattes af mennesker med psykiske lidelser og borgere i Danmark’. SFI og Dansk Sundhedsinstitut, 2010. Jobcentret og de unge Hvor møder jobcentret de unge med mentale helbredsproblemer? I jobcentrene finder I disse unge både blandt kontanthjælpsmodtagere, blandt unge under Integrationsloven, revalidender og blandt sygedagpengemodtagere. En undersøgelse fra 2007 viste, at næsten 50 procent af langtidssygemeldte med en sammenhængende sygemelding på over otte uger, havde en psykisk lidelse. • • 20 procent havde psykiatrisk komorbiditet (Komorbiditet er tilstedeværelsen af én eller flere sygdomme eller lidelser ud over den primære lidelse) 25 procent havde somatisk/psykiatrisk komorbiditet. 72 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ I ca. halvdelen af tilfældene var den psykiske lidelse ikke blevet opdaget hos den praktiserende læge. Det skyldes, at psykiske lidelser ofte viser sig med somatiske symptomer eller er komorbide med somatiske lidelser. Og i de tilfælde fokuseres der ofte hos den praktiserende læge på de somatiske elementer frem for på de psykiske elementer. Derfor er der grund til, at I i jobcentret har en ekstra opmærksomhed på, om der i den konkrete sag også er et mentalt helbredsproblem at forholde sig til. Kilde: Hans Jørgen Søgaard: Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte, region Midtjylland 2007. Hvilken indsats har de unge med mentale helbredsproblemer brug for? Opgaven med den gruppe af unge med mentale helbredsproblemer løses bedst via samarbejde på tværs og med en koordineret indsats. Det kræver et tæt samarbejde mellem socialforvaltningen, beskæftigelsesforvaltningen, psykiatrien – og eventuelt andre. Seniorforsker fra NFA Vilhelm Borgs peger på, at der skal en tidlig og forebyggende indsats til. Det betyder blandt andet, at de effektive medikamentelle og psykologiske behandlingsmetoder, som er udviklet gennem de seneste ti år skal i spil. Det sker ikke for flertallet i dag, påpeger han. Endelig peger han på en indsats, som sker i samspil med den beskæftigelsesmæssige indsats, fordi arbejde • • • • • giver mulighed for øget selvfølelse bevarer og udvikler færdigheder øger mulighederne for positive sociale relationer strukturerer tiden giver oplevelse af en meningsfuld indsats. Marselisborg Praksisvidenscenter peger i en videnopsamling på, at der er behov for: • opkvalificering af jobcentermedarbejdere, så de bedre kan vurdere behov og indsats • overblik over tilbuddene til denne gruppe unge, det drejer sig. Både over kommunens tilbud og tilbud i fx de frivillige foreninger. • koordination og samarbejde • tilbud med den fleksibilitet denne gruppe har brug for – fx i forhold til timetal, mulighed for parallelforløb mm. • viden om støttemuligheder • tidlig afklaring • sikre overgange, sammenhæng, stabilitet og gode relationer gennem en kontaktperson • den rette progression i forløbet • virksomhedsrettet indsats 73 Unge og mentalt helbred _________________________________________________________ • at gøre de unge opmærksomme på vigtigheden af at kunne kommunikere om egne behov og begrænsninger. Kilde: ’Vidensopsamling. Eksisterende viden om ledige unge under 30 år’. Marselisborg Praksisvidenscenter, 2011. Fakta Hvad er karakteristisk for mentale helbredsproblemer NFA’s ’Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde’ fremhæver en række fakta om mentale helbredsproblemer i Danmark: • • • • • • I de vestlige lande modtager kun halvdelen af personerne med alvorlige mentale lidelser behandling. Der er samtidig undersøgelser, der tyder på, at behandlingsressourcerne ikke kommer de personer til gode, som har de mest alvorlige mentale problemer og det største behov. Underbehandlingen rammer især unge, unge uden arbejde og personer uden arbejde. Samtidig har mænd større risiko end kvinder for at blive underbehandlet. Skønsmæssigt lider ti procent af den danske befolkning af alvorlig, moderat eller let depression. Andelen med mentale helbredsproblemer blandt kvinder er større end blandt mænd. Depression forekommer mest i de laveste sociale lag og blandt ikkebeskæftigede. Internationale undersøgelser viser, at en depression i gennemsnit varer tre måneder. Personer med en psykisk lidelse har ofte andre psykiske lidelser eller somatiske sygdomme eller symptomer. Kilde: ’Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde’. NFA 2010 74
© Copyright 2024