1. No category

NR. 1 - Marts 2011
Mentale helbredsproblemer
og sygefravær
Af Majken Blom Søefeldt og Charlotte Hallin fra PsykiatriFonden
Ansvarshavende redaktør:
Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF
Foto: Colourbox
Layout: FTF
Tryk: FTF
1. oplag 100 eksemplarer
Marts 2011
ISBN-nummer: 978-87-7356-136-5
Bestilling:
Telefon: 33 36 88 00 eller [email protected]
Pris medlemmer: kr. 20,Pris ikke-medlemmer: kr. 50,-
2
FORORD
Psykiske lidelser er et voksende problem i Danmark.
Lidelserne rammer bredt med store omkostninger for
den, der bliver ramt, familie og venner samt kolleger.
Hele samfundet mærker også konsekvenserne af, at flere
får psykiske lidelser. Udgifterne til området løber hvert år
op i 55 milliarder kroner. Mange af pengene bliver brugt,
når den enkelte er blevet for syg til at arbejde. I 2009
blev over halvdelen af alle nye førtidspensioner tilkendt
på baggrund af psykiske lidelser. Hver fjerde langvarige
sygemelding skyldes mentale helbredsproblemer, hvoraf
stress, depression og angst er langt de hyppigste.
Det har store sociale, personlige og økonomiske
konsekvenser for den enkelte at miste fodfæstet på
arbejdsmarkedet, og det er et samfundsproblem, når
dygtige og kvalificerede mennesker ikke har mulighed
fastholde og integrere personer med psykiske lidelser.
For at få større indsigt i problematikken bag psykisk
sygdom og sårbarhed har vi bedt Psykiatrifonden om
at udarbejde denne dokumentation. Den beskriver
omfanget af mentale helbredsproblemer, behandlingsmulighederne og en række anbefalinger, der er
målrettet politikere, ledere og medarbejderrepræsentanter ude på arbejdspladserne. Vi vil arbejde videre
med anbefalingerne i FTF, og jeg håber, at de også vil
blive brugt fremover i debatten. Dermed får vi forholdt
os til, hvordan vi kan forbedre vilkårene for psykisk syge
på arbejdspladsen og i samfundet generelt. Samtidig
kan dokumentationen forhåbentlig være et indspark
om nogle oversete samfundsmæssige udfordringer i
debatten om fremtidens mangel på arbejdskraft.
for at være en del af arbejdsstyrken.
Psykisk sårbare mennesker har vanskelige vilkår på
de danske arbejdspladser. Sammenlignet med fysiske
Bente Sorgenfrey
Formand
lidelser, er de psykiske omgæret af tabuer og myter på
arbejdsmarkedet. Det skyldes ofte, at kolleger og ledere
ikke ved, hvordan de skal takle situationen.
FTF ønsker derfor at sætte fokus på emnet og gøre
op med tabuiseringen af psykiske lidelser. Som
dokumentationen konkluderer, er der brug for en
helhedsorienteret indsats på flere niveauer for at
3
4
Indholdsfortegnelse
Forord
3
Resumé
6
1. Indledning
6
2. Begrebsafklaring
7
3. Omfanget af mentale helbredsproblemer
7
4. Mentale helbredsproblemer og samfundsmæssige omkostninger
8
5. Omfanget af sygefravær og førtidspensionering på grund af mentale helbredsproblemer 8
5.1. Omfanget af sygefravær
8
5.2. Tilkendelser af førtidspension
8
6. Opsamling
13
7. De mest almindelige mentale helbredsproblemer
13
7.1 Stress-sårbarhedsmodellen
13
7.2 Depression, angst og stress - årsager, symptomer og behandling
14
7.2.1 Depression
14
7.2.2 Angst
16
7.2.3 Stress
16
7.3 Komorbiditet
19
8. Behandlingsmuligheder og ressourcer
19
8.1. Mentale helbredsproblemer og tilskudsordninger
20
8.2. Behandling hos den praktiserende læge
23
8.3. Sygdomsgrupper i psykiatrien
25
8.4 Kapacitet i psykiatrien
25
8.5 Ventetider på psykiatrisk behandling
27
8.6 Mangel på psykiatere
27
8.7 Behandling af de mest almindelige mentale helbredsproblemer - angst og depression
28
9. Arbejdsmiljø og mentale helbredsproblemer
29
9.1 Belastninger i arbejdet
29
9.2 Sammenhængen mellem arbejdsmiljø og mentale helbredsproblemer
29
9.3 Mentale helbredsproblemer og arbejdsskadesager
31
10. Hvad er arbejdspladsens udfordringer og hvad kan arbejdspladsen stille op?
31
10.1 Stigmatisering
31
10.2 Berøringsangst
32
10.3 Hvordan forebygges sygefravær og mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen?
32
10.4 Lovgivning på området
35
10.5 Hvordan fastholdes medarbejdere med mentale helbredsproblemer?
36
11. Konklusion
39
12. Anbefalinger
39
Litteratur
42
5
Mentale helbredsproblemer og
sygefravær
Oplæg af Majken Blom Søefeldt og Charlotte Hallin,
Psykiatrifonden, Januar 2011
ReSUMÉ
1. indledning
Det vurderes, at helt op til 45 pct. af det samlede syge-
Der har de sidste 10 år været en stigende interesse
fravær i Danmark skyldes mentale helbredsproblemer.
for mentalt helbred og sygefravær. Mens forskningen
Sygefravær på grund af mentale helbredsproblemer har
i sygefravær tidligere har været koncentreret om
store omkostninger, både for den enkelte medarbejder,
sygefravær på grund af fysiske helbredsproblemer, er
den enkelte arbejdsplads og samfundet i øvrigt. På
det først i løbet af 1990’erne, at der er kommet fokus på
behandlingssiden viser bl.a. udviklingen i antallet af
sygefravær som følge af mentale helbredsproblemer.
personer i behandling i psykiatrien, omfanget af
tilskuddet til psykologhjælp samt ventetider til
Arbejdet og arbejdsmiljøet er af afgørende betydning
undersøgelse og behandling med al tydelighed et
for medarbejdernes trivsel og sundhed. Blandt
stort og stigende behov for oprustning på området.
andet har høje arbejdskrav og stigende usikkerhed
For de mest almindeligt forekommende mentale
på arbejdsmarkedet ført til en stadig større mental
helbredsproblemer hos erhvervsaktive – depression,
belastning – og i nogle tilfælde altså sygefravær – blandt
angst og stress – gælder, at symptomerne kan bedres,
medarbejderne. Statens Institut for Folkesundhed
og at de fleste mennesker kan helbredes helt. Tidlig
anslår, at 35-45 pct. af sygefraværet skyldes mentale
opsporing og behandling er en forudsætning for en
helbredsproblemer1. Især det langvarige sygefravær
bedre prognose og bidrager samtidig til fastholdelse
skyldes mentale helbredsproblemer, og det er et
og mindre sygefravær. Mange mennesker med mentale
problem, fordi det indebærer en stor risiko for at
helbredsproblemer får imidlertid ikke en effektiv
medarbejderen mister tilknytningen til arbejdsmarkedet.
behandling eller modtager behandling meget sent. En
del skyldes et manglefuldt behandlingssystem, en del
Mentale helbredsproblemer er omgærdet af mange
den stigmatisering, mange mennesker med mentale
myter og fordomme og en ny dansk undersøgelse
helbredsproblemer oplever. Der er meget arbejdspladsen
viser, at knap halvdelen af befolkningen vurderer, at
kan gøre for at forebygge og håndtere mentale
der er personer, som de bevidst vil skjule det for, hvis
helbredsproblemer, bl.a. gennem tilegnelse af viden
de fik et mentalt helbredsproblem1. International
om de mest almindelige mentale helbredsproblemer,
forskning bekræfter, at mennesker med mentale
ved at sikre et godt arbejdsmiljø, sætte fokus på trivsel,
helbredsproblemer oplever stigmatisering i mødet med
skabe en arbejdspladskultur præget af åbenhed og
andre mennesker – og at mange hæfter et stigma på sig
rummelighed og at have effektive håndteringsstrategier
selv2.
i forhold til mødet med en kollega, der oplever eller er
sygemeldt med mentale helbredsproblemer. Den enkelte
Arbejdsmarkedet er et af de områder, hvor stigmati-
arbejdsplads bør således handle – både forebyggende og
sering af mennesker med mentale helbredsproblemer
aktivt intervenerende.
er særlig udtalt. Manglende viden om mentale helbredsproblemer og de forhold, der gælder for udviklingen
1 SFI og DSI (2010).
2 Statens Institut for Folkesundhed (2007)
6
af mentale helbredsproblemer, fører dels til, at
2. Begrebsafklaring
symptomer på mentale helbredsproblemer overses,
dels til fordomme og stigmatisering, hvilket kan være en
Begrebet ”mentale helbredsproblemer” anvendes
barriere for igangsættelsen af forebyggende initiativer
som en samlet betegnelse for både mindre psykiske
og handlinger. Berøringsangst er ofte medvirkende
problemer og egentlige psykiske sygdomme og
til, at der ikke bliver taget hånd om medarbejdere,
tilstande. Det langvarige sygefravær defineres ofte
der viser tegn på mentale helbredsproblemer. Faktisk
forskelligt i forskellige studier, men som regel er der
indikerer forskning, at et relativt stort antal personer i
tale om en sammenhængende periode på mindst 14
arbejde har et potentielt behandlingskrævende mentalt
dage. Dokumentation fokuserer på de mest almindeligt
helbredsproblem, der ikke er diagnosticeret, og som
forekommende mentale helbredsproblemer hos
forbliver ubehandlet3.
erhvervsaktive: depression, angst og stress.
For arbejdspladsen – og ikke mindst ledelsen på den
FTF-dokumentationen baseres på en grundlæggende
enkelte arbejdsplads – ligger der således en stor opgave
forståelse af mentale helbredsproblemer ud fra den
i at skabe en åben og fordomsfri kultur, hvor trivsel,
bio-psyko-sociale model. Modellen refererer til, at
mentale helbredsproblemer og sygefravær italesættes,
biologiske, psykologiske og sociale faktorer tilsammen
og i at sikre et arbejdsmiljø, der fremmer mental
spiller en afgørende rolle for udvikling af mentale
sundhed og trivsel.
helbredsproblemer og sygdomsadfærd.
På det samfundsmæssige plan ligger der en stor opgave
i at anerkende og imødegå udviklingen, herunder
blandt andet gennem en tilpasning af kapaciteten i
·· 3. omfanget af mentale helbredsproblemer
behandlingssystemet.
Der eksisterer ikke et tilstrækkeligt videnskabeligt
Dokumentationen giver i kapitel 1-5 et overblik
grundlag for et pålideligt skøn over den samlede
over omfanget af mentale helbredsproblemer, de
udbredelse af alle mentale helbredsproblemer i
samfundsmæssige omkostninger i forbindelse
Danmark.
med mentale helbredsproblemer og omfanget af
sygefravær og førtidspension på grund af mentale
Statens Institut for Folkesundhed anslår, at ca. 20 pct. af
helbredsproblemer. Kapitel 6 sammenfatter den første
den danske befolkning i løbet af et år vil have problemer
del af dokumentationen. Kapitel 7 introducerer de mest
med mental sundhed og have symptomer på en eller
almindelige mentale helbredsproblemer efterfulgt
flere psykiske sygdomme2. Mindst 200.000 danskere
af cases (depression, angst og stress). I kapitel 8
har til enhver tid depression, mindst 200.000 har en
beskrives behandlingsmuligheder og ressourcer i
angstsygdom og mindst 200.000 et misbrug3.
psykiatrien, herunder bl.a. en kort beskrivelse af status
på det børne- og ungdomspsykiatriske område. Tal for
Sundhedsstyrelsen fastslår på baggrund af Sundheds-
børne- og ungdomspsykiatrien inddrages da det er
og sygelighedsundersøgelsen fra 2005, at kvinder
et væsentligt problemfelt i forhold til tidlig opsporing
rapporterer dårligere mental sundhed end mænd.
og behandling. Kapitel 9 ser på arbejdsmiljøet og
mentale helbredsproblemer, herunder hvad der
I nogle vestlige landes befolkningsundersøgelser
kendetegner et godt psykisk arbejdsmiljø. Kapitel
har man set på forekomsten af forskellige mentale
10 ser på arbejdspladsens udfordringer – hvad
helbredsproblemer hos beskæftigede, ikke-beskæftigede
arbejdspladsen konkret kan gøre for at forebygge
og såkaldt ”økonomisk inaktive” (husmødre, studerende
sygefravær og fastholde medarbejdere med mentale
mv.). Undersøgelserne viser, at forekomsten af mentale
helbredsproblemer. Dokumentationen afsluttes med en
helbredsproblemer generelt ser ud til at være lavest
konklusion i kapitel 11 og anbefalinger i kapitel 12. blandt de beskæftigede. Undersøgelserne viser også, at
de hyppigst forekommende mentale helbredsproblemer
er forskellige former for depression og angsttilstande4.
3 www.psykiatrifonden.dk
4 Borg, V. et al. (beskrivelse af projektet på www.
7
4. Mentale helbredsproblemer og
Forskningscenter for Velfærd på en undersøgelse af
samfundsmæssige omkostninger
det langvarige sygefravær viser, at især problemer med
bevægeapparatet eller mentale helbredsproblemer
Det anslås, at de samlede direkte og indirekte
står bag langvarigt sygefravær8, og flere undersøgelser
samfundsmæssige omkostninger ved mentale
viser, at mentale helbredsproblemer er associeret med
helbredsproblemer i Danmark er 55 mia. kr. om året.
øget risiko for langtidssygefravær og førtidspension9.
Heraf udgør de direkte omkostninger til behandling kun
Ca. 24 pct. af alle sager om sygedagpenge kan henføres
godt 10 pct.5 (jf. den økonomiske udvikling i psykiatrien
direkte til psykiske årsager10 og næsten hver femte
og somatikken, figur 1).
medarbejder, der har været sygemeldt et år, får tilkendt
førtidspension11. Kvinder har 36 pct. større risiko for
Hovedparten af omkostningerne skyldes
langtidssygefravær end mænd, og medarbejdere
førtidspensionering, langvarigt sygefravær med
i 40’erne har næsten dobbelt så stor risiko for
sygedagpenge og nedsat individuel produktivitet. Dertil
langtidssygefravær som de yngste (18-29-årige) og de
kommer de betragtelige personlige omkostninger i form
ældste (60+) arbejdstagere12.
af lidelser, reduceret livskvalitet og nedsat funktions- og
arbejdsevne. De høje omkostninger skyldes dels den
5.2 Tilkendelser af førtidspension
store udbredelse af mentale helbredsproblemer, dels
De hyppigst forekommende diagnoser i forbindelse
at mentale helbredsproblemer hyppigt starter før eller
med nytilkendelser af førtidspensioner er i dag
tidligt i arbejdslivet, og at mentale helbredsproblemer
mentale helbredsproblemer. Faktisk er mentale
påvirker en række funktionsevner med stor betydning
helbredsproblemer nu årsag til over halvdelen
for arbejdsevnen. Endelig skyldes en væsentlig del
af alle nytilkendelserne: i 2009 udgjorde mentale
af de samfundsmæssige omkostninger, at mange
helbredsproblemer 51 pct. af nytilkendelserne; i 2005
mennesker med mentale helbredsproblemer ikke får en
var det 41 pct.. I 2009 fik 8.691 personer med psykiske
effektiv behandling eller modtager behandling meget
diagnoser således tilkendt førtidspension. Af de
sent til trods for, at der de senere år er blevet udviklet
ansøgere, som fik afslag på førtidspension, var andelen
medicinske og psykologiske behandlingsmetoder, der
med mentale helbredsproblemer på 40 pct.13
for et flertals vedkommende effektivt kan behandle
problemerne.
I 2009 blev 52 pct. af nytilkendelserne til mænd truffet på
grundlag af et mentalt helbredsproblem, mens det var 50
4. Mentale helbredsproblemer og
pct. hos kvinderne.
samfundsmæssige omkostninger
5. Omfanget af sygefravær og
I 2009 var andelen af nytilkendelser til personer med
førtidspensionering på grund af mentale
mentale helbredsproblemer markant højere for ansøgere
helbredsproblemer
under 40 år i forhold til de øvrige aldersgrupper, specielt
aldersgruppen under 30 år.
5.1 Omfanget af sygefravær
Der findes i dag ingen central registrering af diagnoser
for sygemeldte. Statens Institut for Folkesundhed
anslår, at mentale helbredsproblemer er ansvarlig
for 35-45 pct. af det samlede sygefravær6 og ser man
på den kønsmæssige fordeling, viser internationale
undersøgelser, at kvinder hyppigere har sygefravær på
grund af mentale helbredsproblemer end mænd7.
Langvarigt sygefravær er et problem, fordi der
er stor risiko for, at man mister tilknytningen til
arbejdsmarkedet. En særkørsel fra Det Nationale
arbejdsmiljoforskning.dk) (2010).
5 Borg, V. et al. (2010).
6 Statens Institut for Folkesundhed (2007).
7 Borg, V. et al. (2010).
8
8 Beskæftigelsesministeriet (2008).
9 Borg, V. et al. (2010).
10 Borg, V. et al. (2010).
11 Videncenter for Arbejdsmiljø: ”Årsager til sygefravær”
12 Videncenter for Arbejdsmiljø: ”Årsager til sygefravær”.
13 Alle tal og tabeller/figurer i dette afsnit stammer fra
Ankestyrelsens Årsstatistik 2009. Tabel 5 er udleveret af
Ankestyrelsen specifikt til denne dokumentation
Figur 1: Den økonomiske udvikling i psykiatrien og somatikken (figuren er opgjort i indeks 100 tal)
Kilde: Danske Regioner, 2009b.
Figur 2: Nytilkendelser af førtidspensioner fordelt efter hoveddiagnose, 2005-2009
Kilde: Ankestyrelsen, Årsstatistik 2009.
9
Tabel 3: Nytilkendelser fordelt efter hoveddiagnose og alder på ansøgningstidspunktet. Procent, 2009
Kilde: Ankestyrelsen, Årsstatistik 2009
Figur 4: Nytilkendelser på baggrund af psykiske lidelser fordelt på udvalgte aldersgrupper, 2009
Kilde: Ankestyrelsen, Årsstatistik 2009
10
Ser man på de forskellige diagnoser og aldersgrupper, er
helbredsproblemer, at førtidspensioneringen skyldes
der stor forskel på, hvilke diagnoser, der ligger til grund
langvarig stress på jobbet. En FTF-undersøgelse fra
for tilkendelsen af førtidspension. I aldersgrupperne
2009 viser, at en tredjedel af lønmodtagerne under FTF-
15-39 år er det især diagnoserne mental retardering,
området føler sig stressede14.
skizofreni og psykoser, der gør sig gældende. For de 40-49-årige er det især posttraumatisk
stresssyndrom, forstyrret personlighedsstruktur og
affektive sindslidelser (forskellige former for depression,
herunder også manio-depressiv sygdom).
For de 50-65-årige er det de affektive sindslidelser,
posttraumatisk stresssyndrom samt de nervøse og
stressrelaterede tilstande, der gør sig gældende.
Affektive sindslidelser og stressrelaterede tilstande er
mentale helbredsproblemer, som kan forebygges og
behandles. Med behandling kan symptomerne som regel
reduceres så meget, at en medarbejder kan fungere på
arbejdsmarkedet – og ofte også blive helbredt.
Ser man på køn og de enkelte diagnoser (jf. tabel 5),
fordeler de sig forskelligt. Ser man på de affektive
sindslidelser samt nervøse og stressrelaterede tilstande,
er der i næsten alle alderskategorier dobbelt så mange
kvinder som mænd, der har fået tilkendt førtidspension,
og det gælder i særdeleshed de 40-59-årige.
Personer, der i 2009 fik tilkendt førtidspension på
baggrund af mentale helbredsproblemer modtog
hyppigere kontanthjælp på ansøgningstidspunktet
sammenlignet med ansøgere med øvrige diagnoser.
60 pct. af ansøgerne med mentale helbredsproblemer
modtog således kontanthjælp på ansøgningstidspunktet.
22 pct. af personerne, der fik tilkendt pension som følge
af mentale helbredsproblemer, modtog sygedagpenge på
ansøgningstidspunktet. Kun en tredjedel af de personer,
som fik tilkendt førtidspension i 2009 med diagnosen
mentale helbredsproblemer har været i beskæftigelse
inden for de seneste fem år (hyppigst de 50-66-årige).
Stressrelaterede tilstande og andre mentale
helbredsproblemer er årsagen til at stadig flere
sygeplejersker, socialrådgivere, lærere og andre FTF’ere
får tilkendt førtidspension. Og antallet er stærkt
stigende.
Ifølge PKA-pensionskassen gælder det for et flertal
af de personer under pensionskassen, som har fået
tilkendt førtidspension med diagnosen mentale
14 FTF: ”Flere FTFere sendes på førtidspension”
11
Tabel 5: Førtidspension og psykiske lidelser – køn, alder og enkeltdiagnoser, 2009
Førtidspension og psykiske lidelser – køn, alder og enkeltdiagnoser
(2009)
Affektive sindslidelser
Andre psykiske lidelser mv.
Forstyrret personlighedsstruktur
Mental retardering
Nervøse og stressrelaterede tilstande
Nervøse og stressrelaterede tilstande - post
traumatisk
Organiske psykiske lidelser
Psykiske lidelser efter brug af alkohol eller
andre psykoseaktive stoffer
Skizofreni og psykoser
Spiseforstyrrelse
Total
Antal
Kilde: Ankestyrelsen (specifikt til denne rapport).
12
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-64 år
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-64 år
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-64 år
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-64 år
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-64 år
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-64 år
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-64 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-64 år
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-64 år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-64 år
Kvinder
(pct.)
Mænd
(pct.)
Alle
(pct.)
0
1
4
7
8
1
1
1
1
1
1
0
0
2
4
5
3
0
2
3
1
1
1
0
0
1
2
6
6
1
0
0
4
7
5
1
0
0
0
0
1
0
0
1
2
1
0
0
3
2
2
1
0
0
0
0
0
0
100
4679
0
0
1
3
4
1
2
3
2
1
1
0
0
2
4
5
2
0
4
3
1
1
1
0
0
0
1
2
2
0
0
1
2
5
6
1
1
2
1
1
1
0
0
2
4
5
3
0
3
3
1
1
1
0
0
1
2
4
4
1
0
0
3
8
6
1
0
0
0
1
1
1
0
1
3
3
1
0
4
4
3
2
0
0
0
0
0
0
100
8691
.
.
.
.
0
3
8
6
1
0
0
1
1
1
1
0
2
5
6
1
0
6
5
4
2
0
0
0
100
4012
7.1 Stress-sårbarhedsmodellen
6. Opsamling
Stress-sårbarhedsmodellen skal ses i forlængelse af den
Omfanget af mentale helbredsproblemer i Danmark
bio-psyko-sociale model. Modellen forklarer, hvordan alle
er stort og kommer også til udtryk i sygefraværet.
har en vis sårbarhed over for stress og belastning, der
Ifølge én vurdering skyldes helt op til 45 pct. af det
kommer til at spille en afgørende rolle for udløsning af
15
samlede sygefravær mentale helbredsproblemer . De
forskellige former for mentale helbredsproblemer. Det
samfundsmæssige omkostninger som følge af mentale
er individuelt, hvor meget stress og belastning vi kan
helbredsproblemer er massive og kun en lille del af de
tåle, men hvis mængden bliver for stor, øges risikoen
samlede omkostninger går i dag til behandling. Langt
for udvikling af mentale helbredsproblemer. Stress og
de fleste omkostninger går til førtidspensionering,
belastning stiller krav til menneskers evne til at mestre
sygedagpenge og individuelle omkostninger i form af
situationen/tilpasse sig den, og det er forskelligt fra
nedsat funktions- og arbejdsevne, reduceret livskvalitet
person til person, hvilke situationer der opleves som
og lidelser. Antallet af ansøgninger om førtidspension
stressende og belastende.
på grund af mentale helbredsproblemer er inden for de
sidste fem år steget markant og især kvinderne fylder
Stress-sårbarhedsmodellen antager, at en del af
meget i disse statistikker. Kvinder markerer sig også ved
sårbarheden over for mentale helbredsproblemer
at have større risiko for langtidssygefravær end mænd.
skyldes en kombination af dels arv, dels tidlige oplevelser
Den negative udvikling i omfang og konsekvenser af
og forhold i opvæksten. Tilsammen bidrager de to
mentale helbredsproblemer er således støt stigende.
elementer til en biologisk og psykologisk sårbarhed.
Den psykologiske sårbarhed vil kunne bestå i særlige
personlighedstræk eller –typer, eller særlige tillærte
··
7. De mest almindelige mentale
helbredsproblemer
mestringsstrategier, der gør den pågældende særlig
påvirkelig over for stressende, udløsende begivenheder.
Stress defineres almindeligvis som psykiske og fysiske
Mangel på viden fører ofte til, at symptomer på mentale
belastninger, som den pågældende har vanskeligt ved
helbredsproblemer overses, og der ikke skrides ind i
at klare. Fysiske stressorer omfatter fx mangel på søvn,
tide med de oplagte muligheder for handling. Ydermere
sygdom, overdreven alkoholindtag og brug af stoffer.
fører manglende viden til fordomme og tabuer, der
De psykosociale stressorer er belastninger, der påvirker
stiller sig i vejen for forebyggende initiativer og
os psykisk, og som stammer fra vores omgang med
handlinger. For at kunne handle hensigtsmæssigt, når
andre mennesker. Det kan fx være dødsfald blandt
mentale helbredsproblemer opstår, og for at kunne
nærtstående, ægteskabelige problemer, konflikter,
forebygge så effektivt som muligt er det vigtigt, at også
arbejdsløshed, ensomhed eller beskeden om, at man
arbejdspladserne har noget grundlæggende viden om
lider af en alvorlig sygdom. Også stressorer i arbejdslivet
mentale helbredsproblemer og de forhold, der gør sig
spiller en rolle, fx interpersonelle stressorer som
gældende for udvikling af mentale helbredsproblemer.
samarbejdsvanskeligheder, konflikter og mobning eller
når oplevede krav overstiger de ressourcer den enkelte
Sammenhængen til den bio-psyko-sociale
har til rådighed.
sygdomsmodel forstås således, at genetisk disposition
(arv) nok spiller en væsentlig rolle i årsagsforklaringen
af mentale helbredsproblemer, men at arv ikke alene
er en tilstrækkelig faktor for udvikling af mentale
helbredsproblemer. Det vil sige, at arv udgør en betinget
sårbarhed, som i samspil med psykologiske og/eller
sociale faktorer kan udløse sygdom og har betydning for
sygdomsforløbet.
15 Statens Institut for Folkesundhed (2007).
13
Figur 6: Stress-sårbarhedsmodellen eksemplificeret ved udløsning af depression
Kilde: Depression. PsykiatriFonden 2006.
7.2. Depression, angst og stress – årsager, symptomer
til at vise deres sygelighed end mænd, som helst vil klare
og behandling
sig selv.
Der er kun forholdsvis få mentale helbredsproblemer,
som vi i dag kender årsagen til, og som vi ved, hvordan
7.2.1 Depression
udvikler sig. Det gælder for depression, angst og
Ved depression er stemningslejet nedsat, hvilket viser
stresstilstande som ved alle andre sygdomme, at jo
sig ved en følelse af nedtrykthed, varierende fra tristhed
tidligere behandling igangsættes desto bedre prognose.
til sort melankoli eller dyb fortvivlelse. Depressionen
For at mindske konsekvenserne af sygdom og for at
viser sig også ved nedsat evne til at føle glæde, lyst eller
bedres hurtigst muligt, er det nødvendigt at kunne
interesse for noget som helst. Manglende interesse kan
genkende symptomerne og have viden om, hvad der kan
være det mest fremtrædende udtryk for det nedsatte
stilles op, og hvem der kan hjælpe. Den tidlige opsporing
stemningsleje og det eneste, den pågældende kan
er et vigtigt element, og den kan kun lykkes med relevant
erkende, fordi han/hun ikke føler sig egentlig nedtrykt.
og korrekt viden. Korrekt viden er samtidig med til at
Dertil kommer et nedsat aktivitets- og energiniveau, der
skabe mere åbenhed og mindske fordomme og tabuer,
særligt viser sig ved træthed, manglende energi og en
som ofte er afgørende for, at de mennesker det handler
fornemmelse af, at alt er tungt eller uoverkommeligt.
om ikke søger hjælp og behandling i tide.
Ca. 15 pct. af befolkningen udvikler på et eller andet
Et stort antal mennesker, der har mentale
tidspunkt depressive symptomer, og ca. 2/3 får
helbredsproblemer, henvender sig ikke til egen læge
tilbagefald en eller flere gange. Undersøgelser har
eller anden behandler for at få hjælp. Der er en overvægt
vist, at der til enhver tid er 4-5 pct. af befolkningen,
af kvinder i behandlingssystemet i psykiatrien, hvilket
der har en depression – svarende til ca. 200.000. Heraf
delvist kan forklares med, at kvinder er mere tilbøjelige
oplever de 75.000 depression af lettere grad og er ofte
14
i stand til selv – med råd og vejledning – at komme
ud af depressionen16. Med den rette behandling er de
fleste affektive sindslidelser (forskellige former for
depression, herunder også manio-depressiv sygdom)
forbigående og derfor uden varige sociale konsekvenser.
Depressionssygdommen kan i vid udstrækning
behandles med psykoterapi (de lettere tilfælde) og
depressionsmedicin (de sværere tilfælde). Der findes
således behandling for langt de fleste mennesker med
affektive sindslidelser, og det er derfor vigtigt, at de
kontakter deres læge for at få stillet diagnosen og for at
få den rette behandling. Opgørelser har vist, at halvdelen
af de mennesker der har en depression er tilbøjelige til
ikke at søge hjælp, bl.a. fordi de har den opfattelse, at
man selv må kunne klare en sådan tilstand, eller at det er
flovt at have den slags problemer17.
Figur 7: Symptomer på depression
Kilde: Depression. PsykiatriFonden 2006.
16 Bertelsen (2010).
17 Bertelsen (2010).
15
Nogle mennesker har så hyppige tilbagefald eller
deres symptomer. Angst begynder tidligere i livet hos
vedvarende symptomer, at de ikke kan passe et arbejde,
kvinder og har (oftere end hos mænd) sammenhæng
hvorfor førtidspensionering kan blive nødvendigt.
med depression18.
Dobbelt så mange kvinder som mænd får rene
depressioner.
Panikangst og fobisk angsttilstand kan behandles med
medicin, men ellers giver psykoterapeutisk behandling i
Case: depression
form af kognitiv terapi og adfærdsterapeutisk træning
Kenneth er socialrådgiver og ansat i et jobcenter.
de bedste resultater. Angstsygdommene har betydelige
Han er 37 år, gift og har to børn. Kenneths arbejde
sociale konsekvenser og medfører ensomhed, svigtende
har gennem de sidste år skiftet karakter fra at
arbejdsindsats og ofte overforbrug/misbrug af alkohol
være overvejende samtaler med borgere til nu
(især mænd) og beroligende medicin (især kvinder).
at omfatte en del administrative opgaver samt
For nogle mennesker ender det – efter mange år – med
dokumentation. Hans arbejdsplads er kendetegnet
førtidspensionering.
ved stor personaleomsætning, flere langvarigt
sygemeldte, meget store mængder af arbejde og få
Case: angst
personaleressourcer og konstante udmeldinger om nye
Lotte er 52 år og skolelærer. Lotte har, da hun var ung,
besparelser. Kenneth oplever gradvist arbejdsglæden
haft angst og været i både medicinsk og psykologisk
forsvinde og det er en kamp at mobilisere energi til
behandling. Angsten er ikke noget, hun føler sig
overhovedet at møde på arbejde. For at kunne holde til
voldsomt generet af i sit arbejde, og hun oplever selv,
at passe sit arbejde er Kenneth nødt til at blive hjemme
at hun har fundet gode måder at håndtere angsten på,
fra arbejde en enkelt dag i ny og næ. Arbejdet tager
hvis den begynder at ulme. Hun bliver af sine kolleger
så mange af hans kræfter, at han ikke mere orker at
opfattet som meget ansvarsbevidst, pligtopfyldende og
pleje sit fritids- og sociale liv. Han kan ikke længere
også som en meget tilbageholdende og lidt genert type.
se en løsning på de arbejdsmæssige udfordringer og
På den skole hun arbejder, har hun gjort det klart for
problemer og magter ikke længere at lytte til borgernes
skolelederen, at hun kun vil undervise i de små klasser,
vanskeligheder. Da endnu en kollega sygemelder sig,
da hun synes, det kræver for meget at sætte sig igennem
og dennes sager skal fordeles ud til de resterende
og skabe respekt om sig selv i de ældre klassetrin. Da
medarbejdere, oplever Kenneth en voldsom fysisk
skolelederen på et tidspunkt søger nye udfordringer, og
reaktion. På mødet begynder han at ryste over hele
en ny skoleleder ansættes, kan hun ikke længere få sine
kroppen, han får kvalme og må ud og kaste op. Herefter
ønsker opfyldt. Hun bliver sat til at dække undervisning
sygemelder Kenneth sig.
på alle klassetrin, ligesom det forventes af hende, at hun
også skal have en klasselærer-funktion. Kort tid efter
7.2.2 Angst
disse forandringer får Lotte et panikangst-anfald, mens
Angsttilstande har, ligesom depressioner, karakter af
hun opholder sig på lærerværelset. Hun tror, at hun skal
at være en folkesygdom. Årsagerne til angst er ikke
dø og bliver hastet på hospitalet. Undersøgelser viser
klarlagt, men antages ligesom ved depression at være en
ingen tegn på fysisk sygdom, og diagnosen bliver angst,
kombination af arv og sociale og psykologiske forhold.
som skal grundigere udredes hos en psykiater. Lotte
De biologiske faktorer, der er involveret i angst, er i vidt
sygemelder sig og mærker angstsymptomer, bare hun
omfang uafklaret – man ved kun, at der er tale om en
tænker på, at hun skal tilbage til sit arbejde.
ubalance mellem flere signalstoffer. Der er stor forskel
på, hvordan angsten viser sig, hvad der udløser den, og
7.2.3 Stress
hvordan sygdomsforløbet er.
Stress på arbejdspladsen er de senere år blevet et
stort problem, og flere og flere medarbejdere mistrives
Det kan være svært at afgrænse sygelig angst fra normal
eller sygemeldes. Hvor det tidligere handlede om, at
angst. Der er betydelig overlapning mellem de enkelte
medarbejderne blev slidt op fysisk, påvirker en lang
angstdiagnoser og mellem angsttilstande og depression.
række faktorer i dag i højere grad medarbejderne
Den gennemsnitlige risiko for at få en angstsygdom
psykisk. Arbejdsgiverne spiller derfor en afgørende rolle i
i løbet af livet er omkring 20 pct.. Kvinder rammes
forhold til håndtering og forebyggelse af stress.
hyppigere end mænd, samlet ca. dobbelt så hyppigt.
Forskellen kan skyldes, at kvinder fortæller mere om
16
18 Garde (2006).
Tabel 8: Angstens fire symptomgrupper
Psykiske,
Kropslige symptomer
Specielle angstrelaterede
Undvigelsesadfærd
tanker
Følelsesmæssige
Symptomer
Fornemmelser fra bryst
”Katastrofetanker”
Man forsøger at flygte
Spænder fra let
og mave, de indre organer
fx at man ikke klarer
fra den situation, hvor
ængstelse, anspændthed
og muskelsysetemet.
situationen, at man bryder
angsten opstod (de
og uro til panik,
Symptomer som
sammen, er ved at blive
forskellige angstformer
dødsangst og forvisning
åndenød, klump i halsen,
sindssyg, eller at ens
har deres specielle
om, at noget forfærdeligt
hjertebanken, smerter i
sidste time er kommet.
adfærdskonsekvenser).
er ved at ske.
brystet, sveden, rysten,
Man kan ikke tænke klart;
svimmelhed, ondt i maven
de kaotiske og ængstelige
og diarre.
tanker har magten.
Kilde: Angstbogen. PsykiatriFonden 2008
Tabel 9: Symptomer på stress
Fysiske
Psykiske
Adfærdsmæssige
•
Hjertebanken
•
Anspændt
•
Kritisk og irritabel
•
Hovedpine
•
Træt – søvnproblemer
•
Ubeslutsom
•
Svedeture
•
Hukommelsesbesvær
•
Mister overblikket
•
Indre uro
•
Koncentrationsbesvær
•
Taler hurtigere
•
Mavesmerter
•
Utålmodig
•
Afbryder andre
•
Muskelsmerter
•
Rastløs
•
Øget brug af stimulanser
•
Appetitløshed
•
Deprimeret
•
Klat-fravær
•
Nedsat immunforsvar
•
Angst
•
Manglende engagement
Kilde: PsykiatriFondens Erhvervsrådgivning. www.pfer.dk
17
I 2005 angav 8,7 pct. af befolkningen, at de ofte følte
Det kan nedsætte risikoen for stress, hvis
sig stressede i hverdagen. Det var 1,5 gange så mange
medarbejderne er bevidste om, hvor belastningerne
som i 1987. Det er svært at sige, om der er tale om
stammer fra, deres virkning, og hvilke muligheder der
en reel stigning, eller om en del af stigningen kan
er for at håndtere dem. Der vil ofte være en række
forklares ved, at der i befolkningen er en højere grad af
psykiske symptomer, hvis man er stresset – fx træthed,
opmærksomhed på forskellige stress-symptomer .
initiativløshed, hukommelses- og koncentrationsbesvær
19
og depressive tanker. For den, der er stressbelastet, er en
Almindelig stress er ikke en psykiatrisk diagnose, men
afklaring af symptomernes natur og årsager første skridt
anvendes som en populær betegnelse for problemer
på vejen til at komme ud af stresstilstanden. Men det er
med at klare dagliglivets belastninger. I psykologisk
klart, at man bliver nødt til at gøre noget ved årsagerne
litteratur defineres stress som et særligt forhold
til stress gennem ændringer i arbejdsmønster og/eller
mellem personen og omgivelserne, som opfattes som
livsstil. Mennesker, der er stressbelastede gennem
en belastning af personen, eller som overstiger hans
længere tid, vil dog ofte have svært ved at afgøre, hvor
eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes
alvorlig belastningen er, og der er derfor behov for at
velbefindende. Stress er således ikke en sygdom, men
klæde omgivelserne på til at lægge mærke til symptomer
en persons reaktion på en belastning. Belastningen
og skride til handling.
kan både være fysisk og psykisk, fx i form af støj
eller store arbejdsmængder. Det afgørende for, om
Case: stress
belastningen medfører stress, er belastningens styrke
Hanne er 44 år og ansat som rådgiver i en bank. Hun
og varighed, og hvordan man oplever den. Det afhænger
har været i banken i snart 14 år og kan lide sit arbejde.
af mange faktorer, der indbyrdes påvirker hinanden, om
For nogle måneder siden gennemgik banken en
belastningen får helbredsmæssige konsekvenser. Mange
omorganisering, og den afdeling, Hanne er ansat i, får
belastninger kan være stimulerende og udviklende
en del nye arbejdsopgaver, som de fremadrettet skal
(fx i forbindelse med idrætsudøvelse eller mentalt
varetage. De nye opgaver kræver opkvalificering af
krævende arbejde i en afgrænset periode), og man kan
flere af medarbejderne, og Hanne oplever, dels at det
derfor tale om en positiv effekt af kortvarig stress. Når
er tidskrævende i forhold til alle hendes ”almindelige”
belastningerne opleves som store og står på gennem
opgaver, som hun stadig skal varetage, og dels at de
længere tid, får det ofte negative helbredskonsekvenser,
nye forretningsgange og produkter, hun skal sætte
idet der udvikles en lang række symptomer og
sig ind i, er vanskelige at lære. Hun laver fejl i de nye
stærkere fysiologiske reaktioner. Det er den langvarige
opgaver, og konsekvenserne er mange: Utilfredse
stressbelastning, der kan medføre sygdom. Der er en
kunder, der skælder ud, klager, og åbenlyst betvivler
sammenhæng mellem stress og risikoadfærd (herunder
hendes kompetencer. Lange arbejdsdage, da hun i
tobak, alkohol, manglende motion og ulykkesrisiko),
forsøg på at rette op på al det arbejde, hun ikke når i
ligesom der er en sammenhæng mellem langvarig stress
almindelig arbejdstid, regelmæssigt vælger at arbejde
og udviklingen af en række fysiologiske tilstande, fx
over. Manglende målopfyldelse, der betyder samtaler
forhøjet blodtryk, muskelspændinger, øget kropsvægt og
med chefen. Og mindre samarbejdsvilje fra kolleger,
forøget fedtindhold i blodet.
der virker irriterede over hele tiden selv at blive afbrudt
i deres arbejde, når Hanne har brug for hjælp/svar på
Herudover er kendte konsekvenser af langvarig
spørgsmål for at komme videre i sit arbejde. Hanne har
stressbelastning øget risiko for at få en depression samt
regelmæssigt hovedpine, og flere gange flimrer det for
øget risiko for blodpropper. Der er stærk evidens for, at
hendes øjne, når hun sidder og arbejder ved computeren,
udbrændthed, søvnvanskeligheder, stressreaktioner og
hun holder op med at gå til frokost, da tiden er knap
træthed har sammenhæng med sygefravær20. Mænd og
og må udnyttes, hun oplever – både på arbejdet og
kvinder oplever ofte den samme belastning forskelligt,
derhjemme – at have meget let til tårer, hun spekulerer
og de symptomer, som opstår som følge af en belastning,
meget over sit arbejde og har svært ved at sove om
er ofte kønsbestemte.
natten. I løbet af de sidste måneder har hun desuden
tabt sig en del. Da Hannes søster indlægges med en
blodprop i benet og skal have praktisk hjælp og pasning
19 Borg, V. et al. (2010).
20 Borg, V. et al. (2010).
18
af hendes børn, kommer reaktionen. Hanne har fyraften
og går ned for at tage sin cykel og cykle hjem. Hun ser
på cykelstativet og ved, at hendes cykel holder der – hun
kan bare ikke huske, hvordan den ser ud.
De tre ovennævnte cases beskriver de tre mest
almindelige mentale helbredsproblemer. Her gælder,
at symptomerne kan bedres, og at de fleste kan
helbredes helt. Det første skridt til bedring er viden
om mentale helbredsproblemer. Korrekt og relevant
viden er nødvendig for i første omgang at kunne
··
··
··
··
Symptomerne forstærker hinanden
Sygdomsperioden forlænges
Den sociale funktionsevne forringes yderligere
Behandling er vanskeligere end ellers
Personer med komorbiditet får ofte en utilstrækkelig
behandling, idet der kun fokuseres på den primære
sygdom.
genkende symptomerne og vide, hvad man så skal
stille op. For både stress, angst og depression gælder,
at de i mildere grader kan bedres og helbredes ved
8. Behandlingsmuligheder og ressourcer
tilegnelse af viden, psykoedukation, livsstilsændringer
og psykologisk behandling (samtaleterapi). For svær
Nogle undersøgelser indikerer, at et relativt stort
angst og depression vil de samme elementer kombineret
antal personer, som er i arbejde, har et potentielt
med medicinsk behandling være den mest almindelige
behandlingskrævende mentalt helbredsproblem,
behandling.
der ikke er diagnosticeret og forbliver ubehandlet21.
Generelt modtager kun 20-25 pct. passende behandling.
7.3 Komorbiditet
Derudover er behandlingen ofte forsinket, hvilket
Man taler om komorbiditet (samsygelighed), når
formentlig medfører en øget risiko for kronisk sygdom22.
to forskellige sygdomme er til stede på samme tid.
Tal fra Danske Regioner viser, at der er sket en stigning
Komorbiditet ses ofte ved mentale helbredsproblemer
i antallet af personer i behandling i psykiatrien mellem
(ved nogle af de psykiske sygdomme mere end
2002 og 2007, jf. figur 6.
andre), og dette komplicerer naturligvis billedet både
i udredningssammenhænge og behandlingsøjemed.
Det er mennesker med de mest alvorlige mentale
Komorbiditet er langt hyppigere og et langt mere
helbredsproblemer, der oftest kommer i behandling.
alvorligt problem, end de fleste behandlere er klar over.
Forskning viser desuden, at det kun er omtrent halvdelen
af personer med alvorlige mentale helbredsproblemer
Eksempler på hyppigt forekommende komorbiditet:
i de vestlige lande, som modtager behandling.
·· Når en person med en depression også udvikler en
anden veldefineret sygdom, som fx panikangst eller
misbrug
·· Når en person med generaliseret angst udvikler en
regulær depression
·· Når en person med langvarig fysisk sygdom (fx
leddegigt) udvikler depression.
Underbehandlingen rammer især unge generelt, unge
uden uddannelse og personer uden arbejde. Mænd har
større risiko end kvinder for at blive underbehandlet, og
risikoen er større, jo yngre manden er23.
De to sygdomme kan forekomme samtidigt eller den ene
før den anden. Fx ses det hyppigt, at panikangst udvikles
før en depression, mens et misbrug ofte udvikles efter
depressionen. De to sygdomme kan være relateret til
hinanden, men det ses også, at den ene sygdom udløser
den anden.
Generelt gælder det, at mennesker med to
samtidigt forekommende sygdomme får et dårligere
sygdomsforløb end mennesker med bare den ene af
disse sygdomme. Det skyldes, at:
21 Borg, V. et al. (2010).
22 Borg, V. et al. (beskrivelse af projektet på www.
arbejdsmiljoforskning.dk) (2010).
23 Borg, V. et al. (2010).
19
Figur 10: Personer i behandling i psykiatrien
Kilde: Danske Regioner, 2007.
8.1 Mentale helbredsproblemer og tilskudsordningen
Tilskudsordningen startede som en forsøgsordning, der
Et vigtigt behandlingsprincip for alle mentale
trådte i kraft 1. april 2008. Der blev i forbindelse med
helbredsproblemer er tidlig indsats – jo tidligere
aftalen om regionernes økonomi for 2008 afsat 20 mio.
behandling, jo bedre resultat. Hvis mentale
kr. årligt til ordningen. Med satspuljeaftalen for 2008-
helbredsproblemer får lov til at udvikle sig, bliver det
2011 blev der afsat yderligere 20 mio. kr. om året fra
vanskeligere at blive rask, og belastningen af familie-,
2009 (altså 40 mio. kr. i alt), så ordningen kunne udvides
uddannelses- og arbejdsliv forøges. Det er derfor
til at dække dobbelt så mange personer. 19.500 patienter
afgørende, at mennesker med begyndende mentale
med diagnosen let til moderat depression fik i 2009
helbredsproblemer så hurtigt som muligt bliver
tilskud til behandling ved en psykolog. Tilskuddet beløb
undersøgt og kommer i behandling, ofte hos egen læge,
sig i 2009 til 65 mio. kr., altså 25 mio. kr. mere end der var
psykiater, psykolog, ved indlæggelse eller på et lokalt
afsat til ordningen. Regionerne forventer, at udgiften til
distriktspsykiatrisk center. Jo længere en person er i
ordningen i 2010 vil beløbe sig til 80 mio. kr.24
sygdomsforløbet, inden det opdages, jo sværere og
dyrere bliver behandlingen, og chancerne for helbredelse
I aftalen om satspuljen på sundhedsområdet for 2011-
bliver ringere.
2014 indgår en gennemførelse af en evaluering for
at afdække ordningens effekt. Ordningen evalueres
Er man mellem 18-37 år med diagnosen ”let til moderat
bl.a. i forhold til arbejdsfastholdelse, forbrug af
depression”, har man mulighed for at få tilskud fra
sundhedsydelser, depressionsscore, selvvurderet
sygesikringen til psykologbistand. Det er altså muligt
helbred og tilfredshed med behandlingen.
at få en henvisning til psykolog hos sin praktiserende
læge under særlige vilkår. Depression er i øjeblikket den
eneste psykiatriske diagnose, som udløser et tilskud fra
sygesikringen.
24 Danske Reginer, kontoret for Økonomi og Sundhedsanalyse
20
Derudover er der afsat 1 mio. kr. til en undersøgelse af
yderligere spørgsmål, som sammen med evalueringen
skal danne grundlag for satspuljepartiernes stillingtagen
til eventuelle ændringer af ordningen, herunder
spørgsmålet om aldersgrænser. En eventuel ændring af
ordningen vil indgå i forhandlingerne om udmøntningen
af satspuljen for 201225.
Ifølge Danske Regioners beregninger kan ordningen
udvides til at gælde alle aldersgrupper for ca. 200 mio.
kr. om året. En udvidelse af ordningen ville indebære en
samfundsmæssig gevinst på mindst 700 mio. kr. I dette
beløb har regionerne modregnet de ekstra omkostninger,
en udvidelse af tilskudsordningen til psykologhjælp vil
medføre i sundhedssektoren.
25 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2011-2014
21
Tabel 11: Beregning af samfundsøkonomisk gevinst ved indførelse af psykologordning
Beregning af samfundsøkonomisk gevinst ved indførelse af psykologordning for alle med let til moderat
depression:
Antal personer som modtog psykologhjælp i 2009:
Heraf antal beskæftigede
Besparelse ved forebyggelse af sygemeldinger:
19500
15600
Ikke sygemeldte
Af disse forebygger vi, at 40 pct. sygemeldes
Forebygget produktivitetstab
Besparelse pr. årgang:
Besparelse for yderligere 28 årgange
7800
3120
197.575.872
9.878.794
276.606.221
Subtotal besparelse
474.182.093
Besparelse ved forkortelse af sygemeldinger:
Sygemeldte
Af disse får 37 pct. forkortet deres sygedagpengeperiode med 10 uger
Besparelse pr. årgang:
Besparelse for yderligere 28 årgange
Subtotal besparelse
7800
175.728.540
8.786.427
246.019.956
421.748.496
TOTAL besparelse
Udgifter til udvidet psykologordning
895.930.589
40 mio. (allerede afsat) + 155 mio.
(omkostninger ved udvidelse til at dække
Total
TOTAL besparelse
Kilde: Danske Regioner, 2010a.
alle)
195.000.000
700.930.589
Når depressionen ophører, er der store besparelser at
hente på sygedagpenge og på førtidspension. Alene i
forhold til sygedagpenge vurderes det, at der kan spares
260 mio. kr. om året26.
26
22
Danske Regioner (2010a). Tabel 12: Beregning af besparelse på offentlige udgifter til sygedagpenge ved indførelse af psykologordning
Beregning af besparelse på offentlige udgifter til sygedagpenge ved indførelse af psykologordning:
Antal personer som modtog psykologhjælp i 2009:
heraf antal beskæftigede
Besparelse ved forebyggelse af sygemeldinger:
Ikke sygemeldte
Af disse forebygger vi at 40 pct. sygemeldes
Sygedagpenge besparelse:
Besparelse pr. årgang:
Besparelse for yderligere 28 årgange
19500
15600
7800
3120
83.701.800
4.185.090
117.182.520
Subtotal besparelse
Besparelse ved forkortelse af sygemeldinger:
Sygemeldte
Af disse får 37 pct. forkortet deres sygedagpengeperiode med
200.884.320
10 uger
106.060.500
Besparelse pr. årgang:
Besparelse for yderligere 28 årgange
5.303.025
148.484.700
7800
Subtotal besparelse
254.545.200
TOTAL besparelse
Udgifter til udvidet psykologordning
455.429.520
Total
TOTAL besparelse
40 mio. +
155 mio.
195.000.000
260.429.520
Kilde: Danske Regioner, 2010a.
I aftalen om satspuljen på sundhedsområdet 2009-
8.2 Behandling hos den praktiserende læge
2012 blev der afsat 25 mio. kr. årligt fra 2010 til
Igangsættelse af den optimale behandling starter ofte
psykologbehandling af 18-28-årige med let til moderat
med et besøg hos den praktiserende læge. En nyere
angst. Danske Regioner og Dansk Psykologforening
ph.d.-afhandling undersøger, om de praktiserende
forhandler stadig om ordningen, hvorfor der i 2010 ikke
læger er klædt ordentligt på til at afhjælpe mentale
er givet tilskud til psykologbehandling til behandling af
helbredsproblemer. Normalt har undersøgelser af,
let og moderat angst.
hvordan praktiserende læger håndterer mentale
helbredsproblemer, mest drejet sig om diagnoser og
medicinsk behandling. Fokus har været på almindelige
konsultations- og kommunikationsfærdigheder, men ikke
23
på, hvordan lægen sætter sig ind i og forstår patientens
Afhandlingen konkluderer, at lægerne grundlæggende
situation, og derfor kun i ringe grad på lægens
griber patienter mentale helbredsproblemer an på
psykologiske indgreb.
fire forskellige måder30. Én gruppe levede sig ind i alle
aspekter af patienternes problemer, både psykiske
Det viser sig i praksis, at de praktiserende læger skal
og kropslige, og opfattede problemerne som sider af
være bedre rustede til at opdage og forstå patienter
samme sag, mens en anden gruppe havde en mere
med mentale helbredsproblemer. Mere end 90 pct. af alle
afgrænset holdning til problematikken. En tredje
patienter med mentale helbredsproblemer - oftest angst
gruppe havde sjældent overskud til samtalerne og
og depressioner - bliver behandlet af praktiserende
kunne ligefrem blive irriterede på patienterne, mens en
læger (det er ofte den medicinske behandling
fjerde gruppe helt undlod at engagere sig i emotionelle
lægen tager sig af). Omkring en tredjedel af alle nye
årsager til patienternes symptomer og slet ikke tilbød
henvendelser i almen praksis drejer sig om mentale
samtaleterapi.
helbredsproblemer 27.
Lægerne brugte ikke nogen navngivne metoder til
Siden 1995 har nogle praktiserende læger i Danmark
samtaleterapierne, og der var ikke nogen teoretisk
tilbudt samtaleterapi28. Der har dog manglet klare
forbindelse til det øvrige arbejde i almen praksis. Det
retningslinjer for, hvordan terapien skal udføres, og
er derfor nødvendigt at få formuleret en relevant og
hvem den mere præcist retter sig mod. Samtidig peger
anvendelig teori for lægernes psykologiske behandling
flere forskellige rapporter på, at praktiserende læger
og tilbyde de praktiserende læger træningsprogrammer,
forventes at behandle endnu flere patienter med
som de samtidig kan bruge i dialogen med psykiatere
mentale helbredsproblemer de kommende år. Mange af
om fælles patientbehandling. Afhandlingen slår fast,
disse patienter har lettere mentale helbredsproblemer,
at almen praksis må organiseres så lægerne får den
hvor samtaleterapi er en nyttig behandling29.
nødvendige tid og ro, som er forudsætningen for
samtaleterapien og anden psykologisk indgriben.
Figur 13: Sygdomsgrupper i psykiatrien – børne- og ungdomspsykiatrien, 2009
Kilde: Danske Regioner, 2009b
27 Davidsen (2008).
28 Ifølge Lægeforeningen findes der ingen registrering over
hvor mange praktiserende læger der tilbyder denne form for
behandling.
29 Davidsen (2008).
24
30 Davidsen (2008).
Figur 14: Sygdomsgrupper i psykiatrien – voksenpsykiatrien, 2009
Kilde: Danske Regioner, 2009b
8.3 Sygdomsgrupper i psykiatrien
8.4 Kapacitet i psykiatrien
Den største sygdomsgruppe i børne- og
Antallet af sengepladser i psykiatrien er stadigt faldende.
ungdomspsykiatrien er børn og unge med ADHD
I perioden 1998 til 2007 er antallet af sengepladser faldet
(opmærksomhedsforstyrrelser og hyperaktivitet).
med 20 pct.. Alene fra 2006 til 2009 er der blevet 235
Også autismelidelser og tilpasningsforstyrrelser
færre sengepladser inden for den almene psykiatri31.
er store sygdomsgrupper inden for børne- og
ungdomspsykiatrien.
Da antallet af indlæggelser stort set har været
uforandret i samme periode, betyder det, at patienterne
Hos voksne er den største sygdomsgruppe de affektive
i dag er indlagt i kortere tid. Reduktionen i psykiatriske
sindslidelser, forskellige former for depressioner og/eller
sengepladser skyldes til dels udviklingen i psykiatrien,
mani. Derudover er skizofreni og psykoser, samt nervøse
hvor man siden 1960’erne har bevæget sig væk fra de
og stressrelaterede tilstande store grupper inden for
store, psykiatriske hospitaler, der samlede de psykisk
voksenpsykiatrien.
syge til ofte livsvarige indlæggelser.
Tabel 15: Antal sengepladser i voksenpsykiatrien
Kilde: Danske Regioner, 2009b
31 Danske regioner (2010b).
25
Figur 16: Kapaciteten i psykiatrien
Kilde: Danske Regioner, 2009b
Tabel 17: Antal sengepladser i børne- og ungdomspsykiatrien
Kilde: Danske Regioner, 2009b
Tabel 18: Antal ambulante besøg i børne- og ungdomspsykiatrien.
Kilde: Danske Regioner, 2009b
Faldet i sengepladser er også et resultat af, at der er
Det faldende antal sengepladser inden for
oprettet flere enestuer. Samtidig er der kommet flere
almenpsykiatrien betyder fx, at mennesker med en
tilbud om ambulant behandling, distriktspsykiatri og
behandlingskrævende psykisk sygdom ikke altid kan
socialpsykiatriske bocentre. Det afspejler målsætningen
indlægges på grund af manglende kapacitet. Det
i psykiatrien om, at mest mulig behandling bør foregå i
kan også betyde, at man må vente længere end to
patientens nærmiljø. Brugen af private ydelser er steget
måneder på udredning og behandling, ikke får den
markant; i dag benyttes 75 pct. flere private ydelser end
optimale behandling under indlæggelse på grund af
der gjorde for 10 år siden.
overbelægning eller risikerer at blive udskrevet for tidligt
for at skaffe plads til mere akutte patienter.
26
Figur 19: Ventelistekurven i psykiatrien, 2009
Kilde: Danske Regioner, 2009b
I børne- og ungdomspsykiatrien er antallet af
deres tilstand bliver forværret i venteperioden. Hvis
sengepladser i perioden 1994 til 2007 steget med 38 pct.,
en psykiatrisk undersøgelse viser, at en person har
fra 151 sengepladser i 1994 til 209 sengepladser i 2007.
behov for hurtigt at modtage behandling for at undgå
forværring af sin sygdom, kan vedkommende vælge at
Behandlingen i børne- ungdomspsykiatrien udføres så
blive behandlet på et aftalesygehus (i privat regi), hvis
vidt muligt som ambulant behandling, så barnet/den
bopælsregionen ikke kan tilbyde behandling inden to
unge kan bevare sin tilknytning til en almindelig hverdag.
måneder efter undersøgelsens afslutning.
Derfor er den ambulante funktion udbygget betydeligt i
samme periode.
Pr. 1. juli 2010 stod 2958 børn og unge med aktuelt behov
for undersøgelse/behandling på venteliste til børne- og
Antallet af personer i behandling på de børne- og
ungdomspsykiatrien (heraf havde 1264 børn og unge
ungdomspsykiatriske afdelinger er i perioden 1994 til
ventet over 2 måneder).
2007 steget voldsomt. I 2007 var 17.688 børn og unge i
behandling; i 1994 var det 2.063 .
Pr. 1. juli 2010 stod 4765 voksne med et aktuelt
behov for undersøgelse/behandling på venteliste til
8.5 Ventetider på psykiatrisk behandling
voksenpsykiatrien (hvoraf 1101 voksne havde ventet
Ventetider på udredning og behandling i psykiatrien
mere end 2 måneder)32.
spiller også en rolle for længden af sygefravær og
risikoen for forværring af mentale helbredsproblemer,
8.6 Mangel på psykiatere
for senere tilbagefald, for førtidspensionering samt
For at komme ventetiderne til livs kræves både mere
yderligere belastning af de pårørende. Psykiatriske
kapacitet i behandlingspsykiatrien, udvidelse af
patienter har ret til behandling inden for to måneder,
behandlingstilbud generelt og flere psykiatere. Manglen
og de kan blive henvist til et privat tilbud, hvis de ikke
på psykiatere betyder, at der er lang ventetid for de
får en tid på et offentligt hospital inden. I modsætning
mennesker, der via deres egen praktiserende læge
til voksne har børn og unge kun ret til behandling, hvis
32 Danske Regioner (2010c)
27
henvises til yderligere udredning og/eller behandling hos
Der kan være fordele ved at anvende kognitiv
en psykiater. Ventetiden varierer meget geografisk, men
adfærdsterapi som første behandling, idet kognitiv
på landsplan havde 29 pct. af de psykiatriske patienter
adfærdsterapi har mere holdbare virkninger end
pr. 1. marts 2009 ventet over 2 måneder på første
medicinsk behandling og er uden bivirkninger.
fremmøde, hvor patienten starter enten udredning eller
behandling. 7 pct. af patienterne havde ventet mere end
Sundhedsstyrelsens referenceprogram for unipolar
6 måneder33.
depression anbefaler, at man ved depression af let grad
bør se udviklingen i tilstanden an, medmindre det drejer
For at imødekomme den massive mangel på psykiatere er
sig om tilbagevendende depression, og det anbefales, at
en ny fireårig uddannelse nu lanceret. Uddannelsen
der i første omgang tilbydes råd, vejledning og støtte, fx i
skal uddanne psykologer til at løfte opgaver inden
form af selvhjælpsterapi/psykoedukation35.
for enten børne- ungdoms- eller voksenpsykiatrien.
Uddannelsen kan betragtes som en slags overbygning på
Ved depression af let til moderat grad bør det overvejes
psykologuddannelsen, og det er håbet, at uddannelsen
at tilbyde den pågældende psykologisk behandling, der
på sigt vil kunne gøre regionerne i stand til at overholde
specifikt fokuserer på depression, fx kognitiv terapi,
behandlingsgarantien på to måneder. Første ordinære
problemløsningsterapi eller interpersonel terapi. Valget
uddannelsesforløb vil blive opslået i efteråret 2010 med
af psykologisk intervention bør bl.a. baseres på den
ansættelsesstart 1. april 2011.
pågældendes præferencer, på en informeret dialog og
på den pågældendes eventuelle tidligere erfaringer med
8.7 Behandling af de mest almindelige mentale
behandling. Udøveren af den psykologiske behandling
helbredsproblemer – angst og depression
ved depression bør have tilstrækkelig viden om
Det gælder ved mentale helbredsproblemer som ved al
sygdommen og dens forløb samt fornøden kompetence
anden sygdom, at jo før behandling igangsættes, desto
og uddannelse inden for den udøvede interventionsform.
bedre prognose. Behandlingsindsatsen for både angst
og depression bør iværksættes så hurtigt som muligt
Ved moderat depression anbefaler Sundhedsstyrelsen,
efter sygdommens debut for at bidrage til fastholdelse,
at kognitiv adfærdsterapi bør overvejes, samt at
færdiggørelse af skolegang og uddannelsesforløb og til
overvejelser om iværksættelse af medicinsk versus
en bedre prognose for helbredelse, mestring af sygdom
psykologisk behandling bør baseres dels på en løbende
og symptomer samt forebyggelse af tilbagefald.
vurdering af den pågældendes aktuelle tilstand og
varigheden af sygdommen, dels på den pågældendes
Ventetiden på udredning og behandling er ofte med
præferencer og eventuelle tidligere erfaringer med
til at forværre de pågældende menneskers tilstande,
behandling.
opretholdelse af arbejds-, skole-, uddannelses- og socialt
liv besværliggøres, ligesom de nærmeste pårørende
Udøveren af den psykologiske behandling ved depression
omkring den pågældende vil opleve ventetiden som en
bør løbende tage højde for udviklingen i depressionens
belastning.
sværhedsgrad og bør (fx ved anvendelse af Hamilton
Depressionsskala) kunne vurdere, hvornår det er
Både kognitiv psykoterapi, interpersonel psykoterapi
tilrådeligt, at den pågældende vurderes af en læge med
og psykoedukation har vist sig at være effektive
henblik på eventuel iværksættelse eller justering af
behandlingsformer og interventioner hos mennesker
antidepressiv medicinsk behandling. I tilrettelæggelsen
med angst og depression.
og gennemførelsen af en psykologisk behandling bør
der herudover løbende tages højde for eventuelle
Sundhedsstyrelsens referenceprogram for angstlidelser
kognitive vanskeligheder (særligt koncentrations- og
hos voksne anbefaler, at mennesker med angsttilstande
hukommelsesbesvær) og komorbiditet.
bør have tilbud om dokumenteret virksom behandling
i form af medicin, kognitiv adfærdsterapi eller en
Elektrokonvulsiv terapi (ECT - Electro Convulsive
kombination af disse behandlingsmetoder34.
Therapy) er en veldokumenteret og særdeles effektiv
behandlingsform, som især benyttes ved svære former
33 Rigsrevisionen (2010)
34 Sundhedsstyrelsen (2007a)
28
for depression, mani og visse psykotiske tilstande.
35 Sundhedsstyrelsen (2007b)
ECT kan redde liv på grund af sin hurtigt indsættende
være empatisk og samtidig kunne holde en professionel
effekt. I over 90 pct. af tilfældene med svær depression
distance. Arbejdet indeholder mange følelsesmæssige
indtræder der markant bedring efter ECT-behandling.
belastninger og samtidig krav om at skjule følelser.
Behandlingen er skånsom, og bivirkningerne i form af
Arbejdstiden er afgrænset, men arbejdspresset er ofte
hukommelsespåvirkning fortager sig almindeligvis efter
stort og kravene uklare. Ofte vil der være modstridende
nogle uger.
ønsker og krav fra de mennesker, arbejdet centrerer
sig om, og de muligheder og rammer, der er for at
udføre arbejdet. Belastningerne vil også opleves i
form af mange konflikter, vold og trusler om vold.
9. Arbejdsmiljø og mentale
Typisk for klientarbejdet er værdikonflikter, altså
helbredsproblemer
det at skulle udføre et arbejde på en måde, der ikke
er i overensstemmelse med ens egne kerneværdier.
9.1 Belastninger i arbejdet
Forskning har vist, at der er en sammenhæng mellem
I forhold til det psykiske arbejdsmiljø er det forskelligt,
klientarbejde og affektive sindslidelser (forskellige
hvad der har betydning for hhv. mænd og kvinder. Mænd
former for depression, herunder også manio-depressiv
har større risiko for langtidssygefravær, når de er udsat
sygdom) og stressrelaterede tilstande37. Arbejdet
for høje følelsesmæssige krav og krav om at skjule
omfatter fx socialrådgivere, lærere, sygeplejersker,
følelser; kvinders risiko for langtidssygefravær øges,
hjemmehjælpere, social- og sundhedsassistenter,
når de er utilfredse med ledelsen, oplever rollekonflikter
bankansatte og pædagoger, dvs. mange
og lav belønning i arbejdet. For begge køn gælder det,
medarbejdergrupper inden for FTF-området.
at risikoen for langtidssygefravær øges, jo mere fysisk
krævende arbejdet er. Risikoen for langtidssygefravær
En ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter
som følge af fysiske belastninger ved arbejdet er lavere
for Arbejdsmiljø og Københavns Universitet viser,
på arbejdspladser, hvor medarbejderne er tilfredse med
at ansatte, der arbejder tæt med mennesker (især
ledelsen, end på virksomheder hvor det modsatte gør sig
sundhedspersonale), har større risiko for at få anti-
gældende .
depressiv medicin i forhold til ansatte, der ikke arbejder
36
med mennesker. Undersøgelsen tyder på, at de
Ved forskellige typer af arbejde eksisterer
følelsesmæssige krav i arbejdet er en medvirkende årsag
forskellige former for potentiel belastning. Inden
til, at flere inden for disse faggrupper begynder at tage
for arbejdsmiljøforskning taler man om tre typer af
antidepressiv medicin38.
hovedproblemer. De tre typer illustrerer meget godt,
hvor forskellige problemstillingerne er i forskellige typer
Det grænseløse arbejde er kendetegnet ved den
af job:
manglende faste arbejdstid. Ofte udføres en del af
arbejdet som hjemmearbejde. Der stilles store krav til
1. Det traditionelle arbejde
selvstændighed og frihed til at tilrettelægge arbejdet,
2. Klientarbejdet
hvorfor grænserne mellem arbejdstid og fritid hurtigt
3. Det grænseløse arbejde
bliver uklare, og arbejdet synes uendeligt. Arbejdet er
præget af individuelle krav og løsninger og kommer til at
Det traditionelle arbejde er karakteriseret ved
mangle forudsigelighed. Arbejdet omfatter fx IT, medier,
ensformigt arbejde med gentagelser i bevægelse og
reklamer, management og dele af den offentlige sektor.
rutiner. Der er krav om højt tempo i arbejdet samtidig
med, at medarbejderen har lille indflydelse på, hvordan
9.2 Sammenhængen mellem arbejdsmiljø og mentale
arbejdet tilrettelægges og udføres, og der er få
helbredsproblemer
udviklingsmuligheder. Det traditionelle arbejde omfatter
Relationen mellem mentalt helbred og arbejde er
slagteriarbejdere, syersker, kasseassistenter, chauffører
kompliceret. Mange af de belastninger og sygdomme,
og rengøringsassistenter.
der er knyttet til det moderne arbejdsliv, hænger
sammen med risikofaktorer, der kan forekomme både
Klientarbejdet er karakteriseret ved høje
følelsesmæssige krav. Man skal kunne involvere sig,
36 Videncenter for Arbejdsmiljø: ”Årsager til sygefravær”.
37 Wieclaw (2006).
38 Madsen, I. et al. (2010); FTF: ”FTF’ere har oftere brug for
anti-depressiv medicin”.
29
i arbejdslivet og i privatlivet. Fx kan både arbejdsliv
Hvis ikke ledere er tydelige, sætter klare rammer og mål
og privatliv bidrage til udviklingen af stress, og det
for arbejdet, giver regelmæssig støtte og feedback på
er derfor ikke altid muligt at opretholde et klart skel
det arbejde, der udføres, anerkender medarbejderne og
mellem arbejdsrelaterede helbredsproblemer og
griber hurtigt ind og løser eventuelle konflikter, når de
andre helbredsproblemer. Det frikender imidlertid
opstår, kan det føre til dårlig trivsel og føre til belastning
ikke arbejdspladsen for et ansvar for medarbejdernes
hos medarbejderne.
sundhed og sikkerhed.
Mobning på arbejdspladsen er også et
Der er internationalt gældende retningslinjer for
arbejdsmiljøproblem, der både har direkte sammenhæng
behandling, men ikke for interventioner, der kan
med udvikling af mentale helbredsproblemer og
forebygge mentale helbredsproblemer. Mentale
forværring af samme. Der er moderat evidens for, at
helbredsproblemers fremkomst er kompleks, og der
mobning øger risikoen for depression. Der er også
er derfor ikke indsatser, som i sig selv kan forhindre
evidens for, at ansatte med en depression har en højere
mentale helbredsproblemer i at opstå. Men man kan
risiko for at blive udsat for mobning. Mobning påvirker
iværksætte indsatser, der kan fremme mental sundhed
ikke alene det mentale helbred hos de medarbejdere,
og styrke modstandskraften, og som formodentlig kan
det går ud over, men også hos de medarbejdere,
have betydning i forhold til at reducere sygefravær og
der er vidner til mobningen. Visse brancher oplever
forbedre arbejdsfastholdelsen. WHO definerer mental
mere mobning end andre, og der er evidens for, at
sundhed som ”en tilstand af trivsel, hvor individet
forekomsten af depressive symptomer er højere i
kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags
visse brancher43. En dansk undersøgelse om mobning
udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde
på arbejdspladsen viser, at der forekommer mere
produktivt samt er i stand til at yde et bidrag til
mobning på arbejdspladser, der enten er mands- eller
fællesskabet”39.
kvindedominerede. Risikoen for at blive mobbet er størst
blandt to grupper: Personer (10,9 pct.), som arbejder
Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport fra 2010 om mental
med ting (mandsdominerede erhverv) og personer
sundhed i den danske befolkning er der en sammenhæng
(8,1 pct.), som arbejder med klienter og patienter
mellem den mentale sundhedstilstand og det psykiske
(kvindedominerede erhverv). Ufaglærte arbejdere havde
arbejdsmiljø. Jo bedre det psykiske arbejdsmiljø er, jo
den største forekomst af mobning (10,7 pct.), mens
lavere er forekomsten af dårlig mental sundhed40.
kun 5 pct. blandt overordnede blev udsat for mobning.
Ser man på faglærte angav 9,7 pct., at de havde været
Der er fundet stærk evidens for, at der er
udsat for mobning; blandt offentligt ansatte var det 7,7
sammenhæng mellem høje krav i arbejdet, lav
pct.. Der er således signifikante forskelle når man ser på
social støtte, interpersonelle konflikter og mentale
erhvervsstatus og jobtype; alder og køn udgør derimod
helbredsproblemer . Sammenhængen mellem
ikke særlige risikofaktorer i forhold til mobning på
kombinationen af høje krav i arbejdet og lav indflydelse
arbejdspladsen. I Danmark er det oftere kollegaerne - og
på eget arbejde og mentale helbredsproblemer er også
altså ikke de overordnede - der mobber44.
41
tydelig.
Vold eller trusler på arbejdspladsen har ligeledes
Man ved, at der er en sammenhæng mellem
direkte sammenhæng med udvikling af mentale
jobusikkerhed og underbeskæftigelse og mentale
helbredsproblemer – fx viser forskning, at der er en
helbredsproblemer, ligesom lav ledelseskvalitet,
sammenhæng mellem arbejdsrelaterede trusler og
mobning, vold og trusler om vold er faktorer i
en øget risiko for depression hos kvinder45. I ni ud af ti
arbejdsmiljøet, der får direkte indflydelse på det mentale
tilfælde stammer vold eller trusler om vold i arbejdslivet
helbred42.
fra de mennesker som visse brancher er rettet mod,
fx klienter, patienter, borgere og kunder. Udviklingen
Det viser sig i praksis, at dårlig ledelse er en af
hovedårsagerne til, at medarbejdere vælger at skifte job.
39
40
41
42
30
Sundhedsstyrelsen (2010)
Sundhedsstyrelsen (2010)
Borg, V. et al. (2010)
Borg, V. et al. (2010)
af PTSD (post traumatisk stress syndrom) og angst er
43 Borg, V. et al. (2010); Kivimäki, M. et al. (2003) og Niedhammer, I. et al. (2006)
44 Ortega, A. et al. (2008). I mange udenlandske studier er det
derimod ofte overordnede, som udviser en mobbende adfærd.
45 Wieclaw (2006)
hyppige konsekvenser af voldsomme, traumatiserende
efterfølgende år er blevet ”afprøvet”; faldet i 2009 kan
oplevelser. En stor del af de medarbejdere, der har været
ses som et udtryk for, at denne afprøvning er løjet af.
udsat for vold, bliver sygemeldt efter episoden, og en lige
så stor del vælger efterfølgende at skifte arbejdsplads.
En udredning fra 2008 fandt, at stress i form af høje krav
Ser man på det fysiske arbejdsmiljø, er der for mænd
i arbejdet og/eller lav grad af social støtte på arbejdet
ingen signifikant sammenhæng mellem det fysiske
efter længere tids psykisk belastning i nogle tilfælde
arbejdsmiljø og den mentale sundhedstilstand; for
kan føre til depression48. Arbejdsskadestyrelsen og
kvinder er der i forhold til det fysiske arbejdsmiljø
Erhvervssygdomsudvalget besluttede efterfølgende, at
en signifikant sammenhæng mellem den mentale
sager om depression efter stress i form af høje psykiske
sundhedstilstand, og hvorvidt de mere end to
krav og/eller en lav grad af social støtte kan forelægges
dage ugentligt arbejder i bøjede eller forvredne
for Erhvervssygdomsudvalget, for at få en konkret
arbejdsstillinger eller er udsat for støj i en sådan grad,
vurdering af, hvorvidt sygdommen med overvejende
at det er nødvendigt at hæve stemmen for at tale med
sandsynlighed skyldes arbejdet. Dokumentationen
andre .
er dog ikke tilstrækkelig til, at depression som følge
46
af stress er blevet optaget på fortegnelsen over
9.3 Mentale helbredsproblemer og arbejdsskadesager
erhvervssygdomme.
Siden 2004 har Arbejdsskadestyrelsen modtaget
et stigende antal anmeldelser af mentale
I 2009 behandlede Erhvervssygdomsudvalget 16 sager
helbredsproblemer47. Posttraumatisk stresssyndrom
om stress og depression. Fem af sagerne blev anerkendt.
er den eneste psykiske sygdom, som kan anerkendes
efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Sygdomme, som
For andre mentale helbredsproblemer såsom angst og
ikke er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen,
forskellige belastningsreaktioner, er dokumentationen
kan kun anerkendes efter forelæggelse for
for en øget risiko som følge af stress så begrænset eller
Erhvervssygdomsudvalget.
utilstrækkelig at Erhvervssygdomsudvalget normalt ikke
vil kunne indstille dem til anerkendelse.
Antallet af anmeldte mentale helbredsproblemer
steg hvert år fra 2003 til 2008. I løbet af de fem år
Anerkendelsesprocenten var i forhold til sager om
var stigningen på 2.124 anmeldte sager svarende
posttraumatisk stresssyndrom højest i 2008, med 63
til 152 procentpoint. Der skete et fald i antallet af
pct., og lavest i 2004 med 43,4 pct.. Ser man på de øvrige
anmeldelser i 2009, hvor godt 3.000 sager om mentale
psykiske sygdomme, er anerkendelsesprocenten langt
helbredsproblemer blev anmeldt (fra 2008 til 2009 var
lavere. Anerkendelsesprocenten her var højest i 2008 og
der et fald på 441 sager). Cirka 75 pct. af anmeldelserne
2009 med 3 pct. og lavest i 2004 med 0,8 pct..
vedrører kvinder (denne andel er stabil i hele perioden).
Mange af de tilskadekomne med mentale
I årene 2006-2009 er det stort set de samme
helbredsproblemer er beskæftiget i den offentlige
aldersgrupper hos både kvinder og mænd, der tegner sig
sektor. Blandt FTF-ere er det især militært ansatte og
både for stigningen og faldet i antallet af anmeldelser.
politibetjente der anmelder flest arbejdsbetingede
Hos kvinderne er det de tre aldersgrupper imellem 45-59
mentale helbredsproblemer.
år (45-49 år, 50-54 år og 55-59 år). Hos mændene er det
de tre samme aldersgrupper samt aldersgruppen fra
40-44 år.
10. Hvad er arbejdspladsens udfordringer
En del af stigningen kan formentlig tilskrives en
og hvad kan arbejdspladsen stille op?
10.
reform af arbejdsskadeområdet, som blev vedtaget af
Folketinget i 2003. Et af reformens mål var en udvidelse
10.1 Stigmatisering
af erhvervssygdomsbegrebet, så flere sygdomme
At stigmatisere betyder at stemple, at sætte et mærke
kunne anerkendes. Det antages derfor, at systemet de
på personer, der afviger fra omgivelserne. Man kan
46 Sundhedsstyrelsen (2010)
47 Alle tal i dette afsnit er taget fra Arbejdsskadestyrelsens
Arbejdsskadestatistik 2009 og Arbejdsskadestyrelsen (2009b)
sige, at stigma udskiller én fra fællesskabet på grund af
48 Arbejdsskadestyrelsen (2009b); Arbejdsskadestyrelsens
Arbejdsskadestatistik 2009; Netterstrøm & Conrad (2008)
31
andres uvidenhed. Manglende viden fører til fordomme
stigmatisering og dårligere mentalt helbred50. Det er
og negative holdninger, som kommer til udtryk i
helt tydeligt, at stigmatisering på grund af mentale
diskriminerende adfærd over for den stigmatiserede,
helbredsproblemer virker yderligere forværrende på det
som dermed udstødes socialt.
mentale helbred og stigmatisering hører derfor til blandt
de alvorligste barrierer for, at mennesker med mentale
Den, der bliver stigmatiseret, rammes på sit selvværd,
helbredsproblemer kan genvinde deres sociale funktion.
sin selvforståelse og selvfølelse og oplever ofte at blive
isoleret. På den måde kommer stigmatisering i sig selv
10.2 Berøringsangst
til at fastholde mennesker i den afvigende adfærd.
Berøringsangst er ofte årsag til, at der ikke i tide bliver
Stigmatisering kan betyde, at man ikke tør tale om
taget vare på medarbejdere, der viser tegn på mentale
sin sygdom af frygt for andres reaktioner og negative
helbredsproblemer. Arbejdspladserne – både ledere
indstilling. Stigmatisering handler om holdninger og
og kolleger – undlader ofte at reagere, fordi de ikke
værdier, såvel hos den enkelte som hos samfundet.
ved, hvad de skal stille op, og fordi de er bange for at
gøre noget forkert. Det er en meget almindelig (og helt
Der ligger en række forestillinger og myter bag
forkert) forestilling, at man kan gøre situationen værre
stigmatisering af mennesker med mentale
ved at spørge til, hvordan den pågældende har det eller
helbredsproblemer. Eksempelvis forestillinger om, at
direkte dele sin bekymring med pågældende. Det gælder
mentale helbredsproblemer er smitsomme. Forestillinger
i alle tilfælde om at handle på det, man ser. Har man
om, at mentale helbredsproblemer er et udtryk for
set tegn på, at en medarbejder ikke trives, må man dele
en personlig svaghed. Eller forestillinger om, at
sin bekymring og observationer med den, det handler
mennesker med mentale helbredsproblemer er farlige
om, spørge ind til, hvordan vedkommende har det og
og voldsomme, fattige eller uintelligente. Forestillinger,
forsøge at afdække, om der er forhold i arbejdet og
der er baseret på uvidenhed – både hos dem, som er
arbejdsmiljøet, der er medvirkende til eller direkte årsag
berørt, og hos omverdenen. Stigmatisering kan have
til, at den pågældende ikke trives. Er der det, skal der
overordentlig alvorlige konsekvenser. Eksempelvis kan
naturligvis handles.
det hindre mennesker i at søge den korrekte hjælp,
fordi de ikke vil være ved, at det er noget psykisk, de
10.3 Hvordan forebygges sygefravær og mentale
fejler. Derudover kan det hindre mennesker i at fortælle
helbredsproblemer på arbejdspladsen?
om sygdommen til venner, familie og arbejdskollegaer.
Det er svært at udvikle tiltag, der tager højde for alle
Endelig kan det medføre, at den syge får svært ved at
forhold, der har betydning for, at et menneske udvikler
føle sig rask, betænker sig i forhold til at vende tilbage
mentale helbredsproblemer og må sygemeldes fra sit
til arbejdet, og at reintegrationen på arbejdspladsen
arbejde. Derudover har individuelle, arbejdsrelaterede
besværliggøres.
og andre kontekstuelle faktorer haft stor betydning for,
om sygefraværet bliver kortvarigt eller langvarigt – eller
I en ny undersøgelse fra SFI og DSI om Stigma og
resulterer i førtidspension.
psykiske lidelser tilkendegiver mennesker, der har
eller har haft mentale helbredsproblemer, at 30 pct.
Stress-sårbarhedsmodellen, gennemgået i afsnit
bevidst vil undlade at fortælle om deres mentale
8.1, viser, at mennesker har forskellige grader af
helbredsproblemer til familie og venner, 30 pct.
sårbarhed/robusthed og både håndterer og reagerer
vil bevidst undlade at fortælle om deres mentale
på stressfaktorer meget forskelligt. Risikoen for at få
helbredsproblemer til deres kolleger, 25 pct. vil
mentale helbredsproblemer øges ved en lang række
bevidst undlade at fortælle deres chef om deres
forskellige omstændigheder. For nogle er det som følge
mentale helbredsproblemer og 14 pct. vil bevidst
af en medfødt sårbarhed. For nogle mangel på erfaringer
undlade at fortælle deres partner om deres mentale
og effektive håndteringsstrategier at trække på over for
helbredsproblemer. Af årsagsforklaringer på disse
nye belastende udfordringer/begivenheder, de møder.
forhold giver 71 pct., at de er bange for negativ
Nogle arbejder i en branche hvor arbejdet har betydelig
forskelsbehandling og 41 pct. at de er pinlige og
flere risikofaktorer end i andre brancher. For andre er det
skamfulde over deres mentale helbredsproblemer49.
fordi arbejdsmiljøet på deres arbejdsplads er usundt. To
Undersøgelser har vist sammenhæng mellem
eller flere af ovennævnte risikofaktorer kan være tilstede
49 SFI &DSI (2010)
50 Borg, V. et al. (2010).
32
samtidigt og alle kan udvikle mentale helbredsproblemer
Herefter skal der opstilles mål/konkrete initiativer og
– ingen er resistente.
beskrives veje til at nå målene, succeskriterier, samt
hvordan der følges op og evalueres. Arbejdspladsen kan
Måske netop derfor er det vigtigt, at arbejdspladsen
med fordel se på, hvilke gode strategier der allerede er
ser både forebyggelse og håndtering af mentale
udarbejdet for håndteringen af det fysiske arbejdsmiljø
helbredsproblemer som et fælles anliggende. Mentale
og arbejdet med sikkerhed og forebyggelse af ulykker.
helbredsproblemer rammer individuelt, men er et fælles
Modellen fra sikkerhedsarbejdet med at identificere og
ansvar.
beskrive hvilke farer og risici, et bestemt type arbejde
indeholder, og at have udførlige beskrevne krav og
Til forebyggelsen hører, at arbejdspladsen først og
retningslinjer for, hvordan man færdes med omhu for at
fremmest skal have viden om de mest almindelige
forebygge ulykker og skader, kan derefter overføres på
mentale helbredsproblemer, så de kan genkende
arbejde, der indeholder risici for psykisk belastning og
symptomerne tidligt og vide, hvad de skal stille op. Det
”farer”.
handler om at kunne se ændringen fra et almindeligt
niveau af trivsel hos den enkelte til begyndende
Det er centralt at se nærmere på det psykiske
mistrivsel og så hurtigt som muligt derefter at få
arbejdsmiljø i forebyggelsesarbejdet. Det er individuelt,
genoprettet eller højnet trivselsniveauet.
hvad der skal til, for at mennesker trives. Og alligevel er
der flere faktorer, som har særlig betydning for et godt
En forudsætning for at kunne gribe ind så tidligt
psykisk arbejdsmiljø, der skaber trivsel:
som muligt er således dels at kunne opdage, at
medarbejderen ikke trives som vanligt, og dels at der
er en arbejdspladskultur, hvori det er defineret, at
man tager sig af hinanden og kan handle på det, man
ser. At handle i forebyggelsesøjemed betyder først
og fremmest at kunne gå i dialog med den eller dem,
det handler om. Er arbejdspladskulturen præget af
mistillid, lukkethed og/eller tabuer omkring mentale
helbredsproblemer, får forebyggelsesarbejdet svært ved
at stå alene. I det tilfælde må en indsats for at få ændret
kulturen på arbejdspladsen samtidig iværksættes, så
forebyggelsesarbejdet kan bære frugt.
Forebyggelsesarbejdet kan naturligt starte med at
·· Indflydelse (på eget arbejde og arbejdsbetingelserne
– arbejdstid, arbejdets tilrettelæggelse,
samarbejdsparter, redskaber, indretning)
·· Mening i arbejdet (sammenhæng mellem
arbejdsopgaven og produktet – fælles mål og værdier)
·· Forudsigelighed (de rette informationer på rette
tidspunkt, forudsigelighed i opgaver, mødetider mv.)
·· Social støtte (fra kollegaer og ledelse på rette måde,
mængde og tidspunkt)
·· Belønning (løn, anseelse og påskønnelse samt
udviklingsmuligheder står mål med indsatsen)
·· Krav (passende – hverken for meget eller for lidt, for
svært eller for let, klare krav så man ved, hvornår man
klarer sig godt)
diskutere og formulere holdninger såsom: Hvad er det
for en arbejdsplads vi gerne vil være? Hvilken grad af
Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø, ”De seks Guldkorn”.
opmærksomhed vil vi gerne have på hinanden? Hvor
rummelig skal vores arbejdsplads være? Hvor meget
skal fokus på mentale helbredsproblemer og sygefravær
Overordnet set er et godt psykisk arbejdsmiljø altså
fylde? Og hvad vil vi stille op, når nogen får mentale
karakteriseret ved høj indflydelse, en høj grad af mening,
helbredsproblemer eller sygemelder sig som følge heraf?
stor forudsigelighed, god social støtte, en høj grad af
belønning og passende krav.
Når holdningerne er formuleret, er næste skridt at
gøre status på arbejdspladsen: Hvor er vi i dag? Hvilke
Godt psykisk arbejdsmiljø kræver en fælles indsats,
konkrete forebyggelsesinitiativer eksisterer allerede?
hvilket betyder, at arbejdet med at forbedre trivslen skal
Hvad virker? Hvad gør vi godt? Hvad skal der til for
foregå på alle niveauer på arbejdspladsen:
at trives i arbejdet? Hvilke risikofaktorer er der for
netop vores arbejde? I hvilken grad opleves arbejdet
belastende? Hvordan opleves det psykiske arbejdsmiljø?
Osv.51
51
Fx i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse, jf. den
nye lov om arbejdsmiljø, som trådte i kraft 1. oktober 2010.
33
Figur 20: IGLO-princippet. Af erhvervspsykolog
Michael Munch-Hansen og arbejds- og
organisationspsykolog Michael Martini Jørgensen.
Organisationen:
Organisationen skaber rammerne for de ansattes
vilkår. Det er derfor vigtigt at indtænke trivsel og
forebyggelsesarbejdet i arbejdsmiljøarbejdet, i
personalepolitik og kompetenceudvikling.
Helt grundlæggende handler den målrettede
forebyggelse om at øge trivslen og skabe et sundt
arbejdsmiljø, så man undgår, at medarbejderne bliver
syge af at gå på arbejde. Der er fx fundet stærk evidens
for, at stress management-interventioner kan forbedre
det mentale velbefindende og formentlig forebygge
udviklingen af mentale helbredsproblemer. Kognitive
metoder, der forbedrer medarbejdernes håndtering af
stressreaktioner, har vist sig at være de mest effektive i
Det er blandt andet lederens ansvar at tage hånd om det
forhold til at forbedre mentalt velbefindende52.
psykiske arbejdsmiljø, men princippet bag IGLO er, at
vellykkede forandringer i det psykiske arbejdsmiljø bedst
Arbejdspladsen bør også søge at opbygge en kultur,
opnås, hvis indsatsen understøttes på alle fire niveauer.
der ansporer de raske medarbejdere til at komme på
De enkelte niveauer kan overordnet beskrives således:
arbejde og ikke presser de syge medarbejdere til at møde
på arbejde. Tilfredse medarbejdere er mindre syge –
Individet:
ansatte med lav jobtilfredshed og/eller høj grad af stress
Det er individuelt, hvad der skal til, for at vi oplever
i arbejdet melder sig oftere syge.
trivsel. Det er derfor nødvendigt, at man kan fortælle om
sine behov og gøre opmærksom på, hvornår man føler sig
For at skabe fokus på sygefravær bør ledelsen –
presset. Individet skal have viden om de mest almindelige
med inddragelse af medarbejderne – udarbejde en
symptomer på mistrivsel og kende til hensigtsmæssige
sygefraværspolitik. Sygefraværspolitikken bør tage
måder at handle på, hvis symptomerne opstår. Individet
udgangspunkt i en konkret vurdering af behovet, fx via
skal desuden støtte op om de trivselsinitiativer, der
en trivselsundersøgelse eller en fraværsstatistik. Her er
iværksættes på arbejdspladsen.
det vigtigt, at arbejdspladsen har et realistisk billede af,
hvor langt sygefraværet kan nedbringes.
Gruppen:
Arbejdspladsens sociale liv udspiller sig oftest i
Sygefravær indgår i den lovpligtige
gruppen. Derfor er gruppens trivsel vigtig. Gruppen
arbejdspladsvurdering (APV), hvor arbejdspladsen
bør regelmæssigt sætte trivsel på dagsorden og tale
skal undersøge, om der er arbejdsmiljøforhold, der
om, hvordan samarbejdet forløber, hvilken grad af
kan forårsage sygefraværet, fx arbejdsskader, mange
opmærksomhed der skal være på hinandens trivsel,
tunge løft, indeklima og dårligt psykisk arbejdsmiljø.
og fx uddanne nøglepersoner i gruppen som særlige
Der er ingen formelle krav til, hvordan sygefraværet
”trivselsagenter”.
skal indarbejdes i APV-processen, men arbejdspladsen
kan med fordel søge at arbejde med fire forskellige
Lederen:
trin: overblik over sygefravær, vurdering af, om forhold i
Lederen spiller en central rolle for, hvordan
arbejdsmiljøet bør ændres for at forebygge sygefravær,
medarbejderne oplever arbejdspladsen. Lederen skal
handling, dvs. udarbejdelse af en handlingsplan for
skabe engagement, tillid og trivsel ved at inddrage
løsningen af de arbejdsmiljøproblemer, der ikke kan
medarbejderne. Lederen skal også have viden og kunne
løses her og nu, og opfølgning/evaluering af de konkrete
genkende de mest almindelige symptomer på mistrivsel
handlinger eller tiltag, der igangsættes.
og handle, når de spottes. Lederen skal bl.a. kunne
afholde trivselssamtaler/sygefraværssamtaler/mussamtaler.
52 Borg, V. et al. (2010)
34
10.4 Lovgivning på området
pejling på, hvorvidt der skal igangsættes en kommunal
Ved sygdom og fravær har det i Danmark traditionelt
indsats for den sygemeldte. Mulighedserklæringen,
været behandler- og sundhedssystemet, der træder
som udarbejdes i fællesskab af arbejdsgiveren,
til. I dette såkaldte ’care disease’-paradigme betragtes
medarbejderen og en læge, fokuserer på de funktioner,
det at gå på arbejde og arbejdspladsen som noget
som medarbejderen på trods af sygdom kan varetage.
negativt, et sted, hvor sygdommen kan forværres.
Nyere international forskning har imidlertid vist, at
Det er vigtigt, at det på arbejdspladsen er tydeligt
man genvinder maksimal arbejdsevne og forebygger
hvordan sygefravær håndteres, og hvordan en
tilbagefald mest effektivt ved at fortsætte med at
sygefraværssamtale kan virke forebyggende
arbejde – eller hurtigt vende tilbage til arbejdet efter
og tjene som redskab til fastholdelse. Jo mere
sygdom. I dette paradigme – det såkaldte ’disability
medarbejderinddragelse og jo mere dialog der kan være
prevention’-paradigme – er fokus således på at bevare
om sygefravær, inden nogen sygemeldes, desto lettere
en så tæt tilknytning til arbejdslivet som muligt. Ser man
og mere konstruktiv bliver sygefraværssamtalen, når
på forskningen og erfaringsgrundlaget, kan et stort antal
den bliver nødvendig. Det er vigtigt på forhånd at vide,
sygemeldte altså vende tilbage til arbejdet hurtigere
hvad man stiller op, hvis den nærmeste leder, der skal
(og mere varigt), hvis der er et koordineret samarbejde
afholde samtalen, samtidig opleves som en medvirkende
mellem arbejdsplads, den sygemeldte og social- og
årsag til sygefraværet. Det er lige så vigtigt, at de
sundhedssektoren .
ledere, der skal kunne afholde samtalerne, uddannes
53
eller trænes i, hvordan de i forhold til deres egen rolle
I maj 2009 vedtog Folketinget en ny lov om sygefravær.
og samtalemetodik sikrer, at samtalerne bliver så
Grundtanken, som er i tråd med den omtalte
konstruktive som mulige.
internationale forskning, er, at den sygemeldte skal have
hjælp til at bevare tilknytningen til arbejdspladsen. Det
Ser man på praksiserfaringer i forbindelse med
er centralt, at den sygemeldte hurtigere vender tilbage
afholdelse af sygefraværssamtalen er resultaterne
til arbejdsmarkedet, men det er samtidig vigtigt, at han/
blandede55. Mange arbejdsgivere ser positivt på
hun ikke presses for hurtigt tilbage på arbejde. I praksis
samtalen som et redskab til tidligere i et sygeforløb at
betyder det mere dialog om sygefravær på den enkelte
skabe overblik og især forventningsafstemning til forløb
arbejdsplads og tilbud, der gør det muligt for syge at
og længde. Samtidig påpeger mange arbejdsgivere, at de
være mere aktive under sygeforløbet.
føler sig usikre, når årsagen til sygefraværet er mentale
helbredsproblemer, og de mangler viden om, hvad man
Følgende elementer er centrale i indsatsen54:
kan forvente, hvilke krav man kan stille, og især om
man kan gøre eller sige noget, der gør tilstanden værre.
·· Afholdelse af en sygefraværssamtale inden for fire
uger (lovpligtig)
·· Medarbejderen kan anmode om at få udarbejdet en
fastholdelsesplan
·· Arbejdsgiveren kan forlange udarbejdelsen af en
mulighedserklæring
·· Opfølgningssamtaler i jobcentret
Sygefraværssamtalen afholdes for at styrke dialogen
mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Samtalen skal
afklare, hvilke funktioner medarbejderen kan fortsætte
med at udføre, forventet fravær, og hvorvidt der skal
tages særlige hensyn i en periode. Arbejdsgiveren
skal indberette nogle af oplysningerne fra samtalen
Tilbagemeldingerne fra medarbejderne handler om at
føle sig utryg ved samtalen, at have en oplevelse af at
ærlighed om mentale helbredsproblemer kan medføre
fyring, og at arbejdsgiveren trods gode intentioner ikke
kan imødekomme de skånehensyn, medarbejderen
foreslår. Der tegner sig det billede, at begge parter
er mest tilfredse i de tilfælde hvor der i forvejen er
en høj grad af tillid leder og medarbejder imellem,
og hvor arbejdspladsen har mange muligheder for
fleksibilitet, tilpasning af arbejdet eller imødekommelse
af andre skånehensyn. Erfaringerne med afholdelse af
sygefraværssamtalen må evalueres på nationalt plan,
førend noget sikkert generelt billede kan uddrages.
til kommunen, så jobcentret tidligt i forløbet kan få en
53 Videncenter for Arbejdsmiljø, ”Sygefravær og tilbagevenden
til arbejdet”.
54 Videncenter for Arbejdsmiljø, ”Sygefravær og tilbagevenden
til arbejdet”.
55 Erfaringsindsamling baseret på PsykiatriFondens kontakt med arbejdspladser og sygemeldte medarbejdere i det
forgangne år.
35
Fastholdelsesplanen er egentlig lovmæssigt kun noget,
10.5 Hvordan fastholdes medarbejdere med mentale
medarbejderen kan anmode om, hvis vedkommende
helbredsproblemer?
forventer at være sygemeldt i over otte uger. Hertil
Uanset om årsagerne til en medarbejders mentale
kommer så, at arbejdsgiveren kan afslå at udarbejde den.
helbredsproblemer er til at identificere, og om
Praksiserfaringer viser imidlertid, at fastholdelsesplanen
der er åbenhed omkring dem, er det en god idé,
også har en vigtig funktion ved kortere sygefravær end
at arbejdspladsen opfordrer til et besøg hos den
de otte uger. Hvis der er tillid mellem den sygemeldte og
praktiserende læge med henblik på udredning og
lederen, sender udarbejdelse af en fastholdelsesplan et
eventuel igangsættelse af relevant behandling. Når det
værdifuldt signal om værdsættelse, gode intentioner og
er sagt, er der stadig meget, arbejdspladsen selv kan
ønske om fastholdelse fra begge parter. Samtidig er den
gøre for at støtte og hjælpe.
med til at skabe struktur, overblik og tydelighed i forhold
til de aftaler, der indgås i forbindelse med kontakt til
Arbejdspladsen skal selvsagt handle på det, de oplever,
arbejdspladsen, deltagelse i sociale arrangementer mm.
og tage hånd om den medarbejder, det primært
handler om, herefter andre kolleger, der bliver berørt
Arbejdspladsens håndtering af sygefraværet er
af situationen og naturligvis også faktorer i arbejdet
meget afgørende for en medarbejder, der får mentale
og arbejdets tilrettelæggelse, der kan være enten
helbredsproblemer. Det er i de første 2-4 uger i et
årsag til problemerne eller være med til at vedligeholde
sygeforløb, at det afgøres, om den sygemeldte udvikler
eller forværre dem. Det er vigtigt at understrege, at
et positivt eller negativt syn på forventningen til
arbejdspladserne skal handle – ikke behandle.
sygeforløbet. Det er almindelig kendt, at der allerede
efter kort tids sygefravær og manglende kontakt til
Det kan være vanskeligt at vide, hvornår der skal
arbejdspladsen opstår barrierer for at vende tilbage til
handles, hvis ikke man med sikkerhed ved, at en
arbejdet igen. En tidlig aktiv indsats fra arbejdsplads og
medarbejder har det vanskeligt. Det er derfor nødvendigt
leder kan derfor være med til at gøre en betydelig forskel
at kende de mest almindelige symptomer/adfærd
i forhold til den sygemeldtes forventninger, selvværd og
på mistrivsel, så man kan skride til handling når man
muligheder for hurtig tilbagevenden til arbejdet.
oplever følgende hos en medarbejder: øget sygefravær,
dalende motivation, flere fejl i arbejdet, ringere
Det er ikke videnskabeligt underbygget, hvorvidt
kvalitet, faldende produktivitet, samarbejdsproblemer,
sygefravær har positiv eller negativ betydning for det
faldende social interaktion, øget brug af stimulanser,
mentale helbred, men der er indikation for, at personer
følelsesmæssige udbrud og sammenbrud (se i øvrigt de
med langt sygefravær efterfølgende har en forøget
sygdomsspecifikke symptomer under afsnittet om de
risiko for udvikling af depression56.
mest almindelige mentale helbredsproblemer). Handling
er i dette tilfælde i første omgang en indledende dialog
Selve håndteringen af sygefravær og arbejdet
om det, man som leder observerer, og det, man bliver
med at gøre det potentielt langvarige sygefravær
bekymret for. På mange arbejdspladser kaldes sådanne
mindre kan med fordel starte med formuleringen
samtaler trivselssamtaler eller nærværssamtaler.
af en decideret sygefraværspolitik. Det er også en
god idé, hvis medarbejderne vil deltage, at evaluere
Arbejdspladsen kan henvise til en forebyggende
de sygefraværsforløb, der er overstået, og hvor
indsats for medarbejdere, der har begyndende
medarbejderen er vendt tilbage på arbejde. Det vil
symptomer. Der er fundet stærk evidens for, at man
give arbejdspladsen en vigtig viden om, hvordan
kan forebygge depression for mennesker, som har
medarbejderen har oplevet hele forløbet, hvad
depressive symptomer og hos personer der har en
arbejdspladsen eller lederen gjorde eller sagde,
forøget sårbarhed (fx familiemæssig disposition).
der havde en god effekt, hvad medarbejderen
Både kognitiv psykoterapi, interpersonel psykoterapi
har sat allermest pris på, hvilke initiativer, der har
samt psykoedukation har vist sig at være effektive i
virket henholdsvis fremmende og hæmmende for
forebyggelse hos disse grupper57.
tilbagevenden til arbejdet. Disse erfaringer kan
efterfølgende anvendes til at forbedre gennemførelsen
Mange arbejdspladser har i dag tilbud til deres
af sygefraværssamtalen og fremtidige initiativer.
ansatte om fx psykologsamtaler/behandling, som
56
57
36
Borg, V. et al. (2010).
Borg, V. et al. (2010).
kan være relevant. For mennesker med mentale
Internationale studier viser, at nedsættelsen af
helbredsproblemer, rangerende fra lettere
funktionsevnen og dermed arbejdsevnen hos
psykiske problemer og tilstande til deciderede
nogle personer med mentale helbredsproblemer
behandlingskrævende psykiske sygdomme, er adgang til
fortsætter i længere tid – selv efter symptomlettelse58.
hurtig og kvalificeret behandling essentielt for bedring
Arbejdsgiveren skal derfor være opmærksom på, at det
og fastholdelse i arbejdet. Men er tilbuddet anonymt,
tager relativt lang tid at genvinde fuld funktionsevne.
kan de positive effekter mindskes. Arbejdspladsen er
Det er ikke ualmindeligt, at arbejdsgivere, blandt andet
nødt til at involvere sig, samtidig med at medarbejderen
på grund af manglende viden, tror, at de kan stille de
får individuel behandling. Arbejdspladsen har brug for
samme krav som tidligere, ligeså snart medarbejderen
at få viden om (fra den professionelle behandler med
er tilbage fra en sygemelding. Manglende viden gør også,
samtykke fra medarbejderen), hvordan man bedst kan
at arbejdsgiveren af misforståede hensyn opfordrer
tilpasse arbejdet, hvis medarbejderen ikke kan varetage
medarbejdere, der sygemelder sig, til at give sig god tid
arbejdet som vanligt. Er tilbuddet om professionel
til at ”komme på benene igen” og først vende tilbage,
hjælp anonymt, kan det vanskeliggøre arbejdspladsens
når de er helt raske. For mennesker med mentale
tilpasning af arbejdet, som sammen med den individuelle
helbredsproblemer kan en sådan ”uendelig” sygemelding
professionelle behandling udgør en vigtig mere
få fatale konsekvenser.
helhedsorienteret indsats.
Der kan sagtens være behov for en fuldtidssygemelding
For mange mennesker med mentale helbredsproblemer
i en periode, og særligt mens kvalificeret behandling
er tilknytningen til arbejdsmarkedet vigtig, fordi dét
iværksættes og så småt begynder at hjælpe og give
at indgå i et fællesskab på en arbejdsplads er med til
symptomlindring og mere overskud. Men det kan
at give en mere meningsfuld hverdag. Derudover giver
være en god idé, at se om en sygemelding kan undgås.
arbejdspladsen den pågældende mulighed for at indgå
En deltidssygemelding samtidig med tilpasning
i sociale netværk (som mange mennesker med mentale
af arbejdet og professionel individuel behandling
helbredsproblemer ellers kan have svært ved at etablere
er måske tilstrækkelig, eller man kan, efter en
og bevare).
fuldtidssygemelding, måske gøre brug af en delvis
raskmelding. Skyldes de mentale helbredsproblemer
Mentale helbredsproblemer medfører ofte en reduktion
overvejende forhold i arbejdet er det naturligvis vigtigt
i funktions- og arbejdsevnen. Nedsat arbejdsevne
omgående at få ændret på de forhold eller at få set
kan komme til udtryk på tre forskellige måder: nedsat
nærmere på hvad der skal til for at medarbejderen igen
produktivitet i arbejdet, sygefravær eller tidlig
kan trives i sit arbejde. Hvis en medarbejder har været
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
sygemeldt, bør både medarbejderen og arbejdspladsen
være opmærksomme på, at det kan være nødvendigt
Arbejdspladsen kan gøre meget for, at medarbejdere
med tilpasninger i arbejdet i det første stykke tid, efter at
med mentale helbredsproblemer bevarer
medarbejderen er vendt tilbage på arbejde.
deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Mentale
helbredsproblemer er ikke en statisk tilstand.
Et andet vigtigt hensyn at tage er undgåelse af
Mennesker med mentale helbredsproblemer har
stressbelastende situationer. Mennesker med mentale
både gode og dårlige perioder, og mange bliver også
helbredsproblemer har på grund af deres midlertidige
helt raske igen. I gode perioder kan medarbejderen
funktionsnedsættelse en lavere stresstærskel, og
varetage nogle opgaver, som kan blive uoverkommelige
stressbelastninger kan både have en udløsende, en
i dårlige perioder. Mange mennesker med mentale
vedligeholdende og en forværrende effekt på den
helbredsproblemer har derfor brug for fleksibilitet på
mentale helbredstilstand. I den forbindelse er det vigtigt
arbejdspladsen, og det er vigtigt, at medarbejderen har
at huske på, at det er meget individuelt, hvad der opleves
mulighed for at sige fra, når han/hun er påvirket af de
som stressbelastende. Det betyder, at der både skal
mentale helbredsproblemer. For nogle arbejdspladser
identificeres potentielle belastende faktorer i arbejdet
kan det betyde, at de må revidere opfattelsen af, hvornår
og udarbejdes aftaler om tilpasning af arbejdet, der
man er rask, og hvornår man er syg.
tager højde for disse faktorer.
58 Borg, V. et al. (2010).
37
Mange mennesker med mentale helbredsproblemer
forventninger og afklare ressourcer og kompetencer.
har brug for klarere forventninger, tydeligere krav og
mere struktur end ellers. Udpegelsen af en mentor eller
Erfaringer viser, at den langtidssygemeldte medarbejder
kontaktperson (enten en kollega eller nærmeste leder)
kan drage fordel af et grundigt afklaringsforløb med en
kan sikre, at der løbende er enighed om rammerne for
psykolog og en socialrådgiver59. Formålet er at afklare
arbejdet, og at aftaler bliver overholdt. Arbejdspladsen
arbejdsevnen og gennemføre en målrettet indsats for
og medarbejderen kan fx indgå aftaler om arbejdstid,
at fastholde den enkelte på arbejdsmarkedet. I denne
arbejdsopgaver, mulighed for støtte og aflastning
proces er det afgørende, at der afsættes god tid til
og under hvilke omstændigheder, rammerne bør
afklaringen. Også ledere, tillidsrepræsentanter og
justeres. En konstruktiv dialog mellem parterne er en
arbejdsmiljørepræsentanter spiller en væsentlig rolle i
forudsætning for, at rammerne for opgaveløsningen
forhold til at hjælpe den sygemeldte hurtigere tilbage på
kan fastlægges. I dialogen med medarbejderen bør
arbejdspladsen.
arbejdspladsen fokusere på følgende punkter:
Selvom arbejdspladsen ikke har ansvar for at behandle
·· Involvering – medarbejderen skal være med til at
træffe aftaler, så man sikrer sig, at alle parter forstår
aftalen
·· Åbenhed – man skal stille spørgsmål og forholde sig
åbent til medarbejderens egen oplevelse
·· Opbakning – afklaring af hvornår og hos hvem den
psykisk sårbare kan søge støtte og vejledning
·· Feedback – vigtigt at være konkret og ærlig og sørge
for løbende at give feedback
·· Opfølgning – alle samtaler og møder skal følges op, og
der skal aftales konkrete tidspunkter for nye møder
eller deadlines
·· Arbejdspladsen skal handle, men ikke behandle
·· Hvis man kan se tegn på, at en medarbejder med
mentale helbredsproblemer ikke trives, er stresset,
er ked af det eller holder sig for sig selv, skal man tale
med vedkommende om det
en medarbejder med mentale helbredsproblemer,
bør man skride til handling, hvis man som kollega
eller leder kan se, at en medarbejder med mentale
helbredsproblemer ikke trives. Hvis man oplever en
tydelig forværring af kollegaens tilstand eller kommer
ud for problemfyldte reaktioner og situationer, bør
man sikre sig, at vedkommende er, eller kommer, i en
eller anden form for behandling, eller at de pårørende
inddrages. Arbejdspladsen bør udarbejde klare
retningslinjer for, hvordan kolleger og ledere bør
forholde sig i sådanne mere akutte situationer.
Nogle af de faktorer, der utvivlsomt må tages hensyn
til i udviklingen af et interventionsprogram for
medarbejdere med mentale helbredsproblemer er,
at kun en mindre andel af mennesker med mentale
helbredsproblemer søger hjælp i behandlingssystemet
Kilde: PsykiatriFondens Erhvervspsykiatriske Center.
af sig selv, at de ofte frygter at vende tilbage
www.erhvervspsykiatriskcenter.dk til arbejdspladsen, at de kan opfatte det som
stigmatiserende, at andre mennesker får indblik i deres
Nogle mennesker med mentale helbredsproblemer har
problemer, at de kan opleve at blive diskriminerede på
gode og dårlige perioder hele livet igennem, mens andre
arbejdspladsen, at der på mange arbejdspladser mangler
kun har en enkelt sygdomsperiode. Arbejdspladsen skal
viden om mentale helbredsproblemer, at der ofte kan
altså kunne rumme medarbejdere, som har mentale
være fordomme og modstand blandt ledere og kolleger,
helbredsproblemer, og som gennemgår, eller har
og at mennesker med helbredsproblemer oftere end
færdiggjort, behandling for en psykisk sygdom.
andre kan have konflikter med ledere eller kolleger.
Det er altså nødvendigt at gøre en særlig indsats for
Hvis arbejdspladsen ikke har erfaring med mennesker
at reintegrere disse medarbejdere på arbejdspladsen.
med mentale helbredsproblemer, kan der opstå en –
Nogle undersøgelser har vist, at resultaterne er
ofte overdreven – opfattelse af, hvilke problemer og
afhængige af lederens adfærd. Medarbejdere med
udfordringer det medfører at have en person med
mentale helbredsproblemer forlader relativt hyppigt
mentale helbredsproblemer ansat, og hvilke ressourcer
den arbejdsplads, de arbejdede på før sygemeldingen,
det kræver af arbejdspladsen. Det er derfor nødvendigt
og vender relativt hyppigt tilbage til arbejdslivet hos en
med en åben dialog mellem den pågældende og
anden arbejdsgiver. Der er behov for mere viden om,
arbejdspladsen, så de i fællesskab kan afstemme
59 PsykiatriFondens Erhvervspsykiatriske Center; Videncenter
for Arbejdsmiljø, ”Psykisk syge kan have gavn af at være i job”.
38
hvorfor dette er tilfældet60.
berøringsangsten.
Arbejdspladsen har et ansvar for medarbejdernes
Derudover er det værd at huske, at den sygemeldte
sundhed og trivsel, og bør derfor aktivt forholde
medarbejder indgår i forskellige systemer –
sig til forebyggelse og håndtering af mentale
sundhedssystemer, arbejdspladsen og det sociale
helbredsproblemer.
system – og at alle tre systemer kan indeholde faktorer,
der henholdsvis kan fremme, hæmme eller forsinke den
syges tilbagevenden til arbejdet.
12. Anbefalinger
I det følgende præsenteres PsykiatriFondens
anbefalinger i forbindelse med mentale
11. Konklusion
helbredsproblemer og sygefravær. De fleste af
Ifølge én vurdering vil en femtedel af den danske
anbefalingerne adskiller sig ikke væsentligt fra flere
befolkning have symptomer på ét eller flere mentale
andre aktørers anbefalinger (her tænkes fx specifikt
helbredsproblemer i løbet af et år61. Det vurderes,
på NFA’s anbefalinger). Der er snarere tale om en
at og helt op til 45 pct. af det samlede sygefravær
udbygning af anbefalingerne. 1-4 vedrører initiativer
skyldes mentale helbredsproblemer og mentale
og forandringer der er afhængig af prioriteringer på
helbredsproblemer fylder stadig mere i sygedagpenge-,
et politisk niveau. Anbefalingerne 5-12 er rettet til
førtidspension- og arbejdsskadestatistikkerne.
arbejdspladsen.
Udviklingen i antallet af personer i behandling i
1) Afstigmatisering og holdningsændring i
psykiatrien, omfanget af tilskuddet til psykologhjælp og
befolkningen
ventetider til undersøgelse og behandling viser med al
For at hindre at mennesker med mentale
tydelighed at der er et stort – og stigende – behov for
helbredsproblemer undlader at søge hjælp eller
oprustning på det psykiatriske felt. Alligevel får mange
Behandling, fordi de frygter at blive stigmatiseret eller
mennesker med mentale helbredsproblemer i dag ikke
skal kæmpe med stigmatisering, hvis de
en effektiv behandling eller modtager først behandling
taler højt om deres mentale helbredsproblemer,
meget sent. Derudover går kun en lille del af de enorme
anbefales det, at der på nationalt plan sættes
samlede omkostninger ved mentale helbredsproblemer i
massivt ind med afstigmatiserings-indsatser og
dag til behandling.
holdningsbearbejdende interventioner63.
Omfanget af mentale helbredsproblemer, det høje
2) Tidlig opsporing og adgang til kvalificeret behandling
sygefravær og de enorme omkostninger forbundet
For at undgå unødig menneskelig lidelse,
med dem, viser, at der er al mulig grund til bekymring
alvorlige personlige konsekvenser samt store
og behov for en holdningsændring. Mentale
samfundsøkonomiske tab og konsekvenser anbefales
helbredsproblemer bør anskues og håndteres på lige fod
det, at der sættes tidligt ind over for mentale
med somatiske helbredsproblemer, hvilket langt fra er
helbredsproblemer, og at de mennesker, det handler
tilfældet på mange arbejdspladser i dag.
om (både børn, unge og voksne), får adgang til
62
tidlig, hurtig og kvalificeret hjælp og behandling. En
Depression, angst og stress er de mest almindeligt
sådan anbefaling indebærer bl.a. en udbygning af
forekommende mentale helbredsproblemer hos
behandlingspsykiatriens kapacitet og tilbud og en
erhvervsaktive, og for dem gælder det, at symptomerne
udbygning af sygesikringsordningen med tilbud om
kan bedres, og at de fleste mennesker kan helbredes
kvalificeret behandling hos psykologer af de mest
helt. Tidlig opsporing og behandling giver en bedre
almindelige mentale helbredsproblemer.
prognose og bidrager til fastholdelse og mindre
sygefravær. Det kræver viden – og et aktivt opgør med
60
61
62
Borg, V. et al. (2010).
Statens Institut for Folkesundhed (2007).
Statens Institut for Folkesundhed (2007).
63 PsykiatriFonden deltager i en national afstigmatiseringskampagne som igangsættes 2011. Udover PsykiatriFonden er
kampagnens parter Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, regionerne (formand), Trygfonden, Det Sociale Netværk og KL.
39
3) Uddannelse til relevante aktører og styrket
8) Udarbejdelse af beskrivelse over farer og risici for
samarbejde
psykisk belastning ved bestemte jobtyper
Det anbefales, at der udvikles uddannelsestilbud til
På samme måde som arbejdspladsen i
relevante aktører om de mest almindelige mentale
sikkerhedsarbejdet identificerer og beskriver, hvilke
helbredsproblemer samt afholdelse af samtalen med
farer/risici en bestemt type arbejde indeholder, og
mennesker med mentale helbredsproblemer. Med
hvordan arbejdsulykker kan forebygges, anbefales
relevante aktører menes de professionelle, der arbejder
det, at der på den enkelte arbejdsplads udarbejdes
i et felt, hvor de ofte møder mennesker med mentale
en tilsvarende beskrivelse over kendte psykiske
helbredsproblemer, fx de praktiserende læger,
belastninger ved arbejdets karakter. En sådan
medarbejdere i kommunernes jobcentre, ledere og
beskrivelse kan give ledelsen indsigt i, hvilke indsatser
arbejdsmiljørepræsentanter.
der kan være behov for, og give medarbejderne indblik
i, hvad de skal være særligt opmærksomme på for at
4) Nationale retningslinjer til arbejdspladser
undgå psykiske belastninger.
Det anbefales, at der udvikles nationale retningslinjer for
indsatser, der forbedrer det mentale velbefindende, samt
9) Udarbejdelse af en politik vedrørende sygefravær og
beskrivelser af interventioner til håndtering af mentale
tilbagevenden til arbejde generelt
helbredsproblemer.
For at forebygge langtidssygefravær og forbedre
mulighederne for at fastholde medarbejdere med
5) Udbredelse af viden om mentale helbredsproblemer
mentale helbredsproblemer bør arbejdspladsen
og skabelse af en åben og rummelig kultur på
udarbejde og implementere en sygefraværspolitik, der
arbejdspladsen
tager stilling til lige netop de elementer.
For at undgå stigmatisering og berøringsangst og
klæde omgivelserne på til at støtte medarbejdere med
10) Social reintegration på arbejdspladsen
mentale helbredsproblemer bør både medarbejdere,
Arbejdspladsen bør være særlig opmærksom
ledere og tillidsrepræsentanter informeres om mentale
på at reintegrere medarbejdere med mentale
helbredsproblemer, herunder udbredelsen, symptomer,
helbredsproblemer, fx gennem etablering af en
hvordan arbejdsevnen og produktiviteten påvirkes samt
mentorordning på arbejdspladsen. En mentor kan sikre
behandlingsmuligheder.
en løbende forventningsafstemning og overholdelse af
indgåede aftaler. Den sygemeldtes nærmeste leder og
6) Ledelsesmæssig involvering og bevågenhed
kollegaer bør også involveres i den sygemeldte kollegas
Ledelsen på den enkelte arbejdsplads har et stort
tilbagevenden til arbejde da den sygemeldtes fravær og
ansvar i forhold til at sætte – og bevare – fokus på et
funktionsevne også har betydning for tilrettelæggelsen
godt arbejdsmiljø og håndteringsstrategier i forhold
af deres arbejde.
til medarbejdere der oplever, eller er sygemeldt
med, mentale helbredsproblemer. Lederne skal
11) Forebyggende indsatser på arbejdspladsen
være kvalificerede til at gennemføre den lovpligtige
For at forebygge sygefravær som følge af mentale
sygefraværssamtale med en medarbejder med mentale
helbredsproblemer bør arbejdspladsen igangsætte
helbredsproblemer.
indsatser, der forbedrer det mentale velbefindende
på arbejdspladsen. Arbejdspladsen bør sætte fokus
7) Arbejdspladsen skal systematisk evaluere
på at udvikle de positive arbejdsmiljøfaktorer, som er
sygefraværsforløb
med til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø og trivsel.
Det anbefales, at arbejdspladserne evaluerer
Arbejdspladsen bør sikre, at indsatser understøttes på
sygefraværsforløb med de medarbejdere, der vender
alle niveauer (jf. IGLO-princippet).
tilbage i arbejde. Evalueringen vil give relevant og
vigtig viden om, hvilke elementer, der har virket dels
12) Sundhedsfremmende interventioner
fremmende dels hæmmende for tilbagevenden til
Det anbefales, at arbejdspladsen foretager
arbejdet.
sundhedsfremmende interventioner, fx stress
management-interventioner og henviser medarbejdere
med begyndende symptomer på mentale
helbredsproblemer til forebyggende indsatser.
40
41
Litteratur
Ankestyrelsen. Førtidspensioner: Årsstatistik 2009 (2010).
Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestatistik 2009 (2009a).
Arbejdsskadestyrelsen. ”Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2009”. Arbejdsskadestyrelsens og
Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (2009b).
Arbejdstilsynet: ”Fremtidens arbejdsmiljø” (2005).
Arbejdstilsynet: ”Fremtidens arbejdsmiljø 2020” (2010).
Bech, Per: Stress og Livskvalitet. PsykiatriFondens Forlag (1999).
Bertelsen, Aksel et al.: De Psykiatriske Diagnoser. PsykiatriFonden (2010).
Beskæftigelsesministeriet: Analyse af sygefraværet (2008).
Borg, V. et al.: Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde. Det Nationale.
Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2010).
Csonka, Agi et al.: Stressbogen. PsykiatriFondens Forlag (2006).
Danske Regioner: Regionernes økonomi og aktiviteter på psykiatriområdet 2007 (2007).
Danske Regioner: ”Psykisk Sygdom og Arbejdsmarkedet”, debatoplæg, marts 2009(a).
Danske Regioner: ”Vidste du, at... – Fakta om psykiatrien”, marts 2009(b).
Danske Regioner: ”Regionernes aktiviteter og ventetalsopgørelser på psykiatriområdet for 1., 2. og 3. kvartal 2009,
2009(c).
Danske Regioner: ”Beregning af økonomiske konsekvenser ved udvidelse af psykologordningen til alle aldersgrupper”.
Notat, juni 2010. Herunder beregninger udleveret af Danske Regioner (2010a).
Danske Regioner: “Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til sindslidende” (2010b).
Danske Regioner: ”Regionernes aktiviteter og ventetalsopgørelser på psykiatriområdet for 1., 2. kvartal 2010” (2010c).
Davidsen, Annette: ”Mentalization, Narrative and Time - a qualitative study about psychological interventions in general
practice”. PhD-afhandling, Københavns Universitet, september 2008.
FTF-notat: ”Aldersgrænse på midlertidig førtidspension får ringe effekt”, august 2008.
FTF-dokumentation: ”Fleksibilitet på godt og ondt”, nr. 7 – juni 2008.
42
FTF: Status over det psykiske arbejdsmiljø. København (2006).
FTF: Det hele liv. København (2006a).
Garde, Karin & Gerlach, Jes: Psykiske Sygdomme – forskellen mellem mænd og kvinder. PsykiatriFondens Forlag (2006).
Gerlaach, Jes: Depression. PsykiatriFondens Forlag (2006).
Gerlaach, Jes: Angstbogen. PsykiatriFondens Forlag (2008).
Gerlach, Jes & Vestergaard, Per: Psykofarmaka. PsykiatriFondens Forlag (2010)
Kivimäki, M. et al.: “Workplace bullying and the risk of cardiovascular disease and depression” (2006).
Madsen, I., Diderichsen F., Burr, H., Rugulies, R.: “Person-related work and incident use of antidepressants: relations and
mediating factors from the Danish work environment cohort study”. In: Scandinavian Journal of Work, Environment &
Health; 36(6): 435-444 (2010).
Munch-Hansen, Michael og Martini Jørgensen, Michael: Teamledelse med det rette tvist . Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø (2008).
Netterstrøm, Bo & Conrad, Nicole: ”The relationship between work-related stressors and the development of mental
disorders other than post-traumatic stress disorder”. A reference document on behalf of the Danish Work Environment
Research Fund. Lavet for Arbejdsskadestyrelsen (2008).
Niedhammer, I. et al.: “Association between workplace bullying and depressive symptoms in the French working
population” (2006).
Ortega, A. et al.: ”Prevalence of workplace bullying and risk groups: a representative population study”. International
Archives of Occupational and Environmental Health (2008).
Rigsrevisionen: Beretning til Statsrevisorerne om voksnes adgang til psykiatrisk behandling (2010).
SFI & DSI: ”Stigma og psykiske lidelser – som det opleves og opfattes af mennesker med psykiske lidelser og borgere i
Danmark”, oktober 2010.
Statens Institut for Folkesundhed. Folkesundhedsrapporten 2007; Psykiske lidelse og selvmordsadfærd, (2007)
Sundhedsstyrelsen: Referenceprogram for angstlidelser hos voksne (2007a)
Sundhedsstyrelsen: Referenceprogram for unipolar depression (2007b).
Sundhedsstyrelsen: Fremme af mental sundhed – baggrund, begreb og determinanter (2008).
Sundhedsstyrelsen: Mental Sundhed blandt voksne danskere (2010).
Wieclaw, Joanna: ”Occupational risk of affective and neurotic, stress-related and somatoform disorders”. PhD-afhandling,
Århus Universitet (2006).
43
Diverse artikler fra Videncenter for Arbejdsmiljø:
Videncenter for Arbejdsmiljø: ”Sygefravær og tilbagevenden til arbejdet”.
Videncenter for Arbejdsmiljø: ”Årsager til sygefravær”.
Videncenter for Arbejdsmiljø: ”Hvordan tackler arbejdsgiveren sygefravær”.
Videncenter for Arbejdsmiljø: ”Hvordan kan arbejdspladsen forebygge sygefravær”.
Videncenter for Arbejdsmiljø: ”Psykisk syge kan have gavn af at være i job”.
Videncenter for Arbejdsmiljø: ”De seks Guldkorn”.
Diverse artikler:
”Mobning forekommer oftere på arbejdspladser domineret af enten mænd eller kvinder”; Det Nationale Forskningscenter
for Arbejdsmiljø, 23. september 2008.
”Øget fokus på langtidssygemeldte”, Dansk Sygeplejeråd, 28. januar 2009.
”Specialpsykologer skal aflaste psykiatere”; Dagens Medicin, 5. marts 2009.
”Psykisk syge børn har discountrettigheder”, Dagens Medicin, 5. marts 2010.
”Alder koster tilskud til psykologhjælp”, Avisen.dk, 22. april 2010.
Nyt fra Danmarks Statistik: ”Dagpenge ved sygdom 2009”, nr. 173, 23. april 2010.
”Offentlig støtte til psykologhjælp betaler sig”. Danske Regioner, august 2010: http://www.regioner.dk/Aktuelt/
Nyheder/2010/August/Offentlig+støtte+til+psykologhjælp+betaler+sig.aspx
Diverse information fra PsykiatriFondens Erhvervspsykiatriske Center: www.erhvervspsykiatriskcenter.dk
FTF-artikler:
”FTF’ere har oftere brug for anti-depressiv medicin”.
”FTF’ere topper statistikker over langtidssygemeldinger”.
”FTF’ere anmelder flest psykiske arbejdsskader”.
”Flere FTF’ere sendes på førtidspension”.
”Nye regler og initiativer, der skal nedbringe sygefravær”.
44
Andre materialer:
Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2009-2012.
Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2011-2014.
Guide til virksomheder – når en medarbejder får en psykisk lidelse (www.tidlig-aktiv-indsats.dk).
Udarbejdet på baggrund af projektet ”Arbejdspladsernes håndtering af psykisk lidelse”.
Det store TTA-projekt – udvidet projektbeskrivelse, november 2009 (se det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs
hjemmeside, www.arbejdsmiljoforskning.dk).
45
CV for Majken Blom Søefeldt:
Majken Blom Søefeldt er psykolog fra Københavns Universitet. Hun har
siden 2000 været ansat i PsykiatriFonden. Først som leder af af PsykiatriFondens Telefonrådgivning, hvor hun har beskæftiget sig med rådgivning
af psykisk syge og pårørende, sidenhen som souschef i PsykiatriFonden
og bl.a. leder af PsykiatriFondens Erhvervsrådgivning. I Erhvervsrådgivningen er Majkens arbejde hovedsageligt fokuseret omkring trivsel
på private og offentlige virksomheder, forebyggelse af psykiske problemer og sygdomme på arbejdspladserne, integration af psykisk syge på
arbejdsmarkedet samt psykologisk behandling/rådgivning til ansatte, der
primært søger hjælp på grund af stressbelastning, depression, angst og
eksistentielle kriser. PsykiatriFonden er desuden samarbejdspartner til
NFA i forbindelse med Det nationale TTA projekt, hvor Majken også indgår
som underviser.
CV for Charlotte Hallin:
Charlotte Hallin er cand.scient.pol. og BA i engelsk fra Københavns
Universitet. Charlotte har tidligere arbejdet i sekretariatet for Tænketanken for Internationalisering og Erhvervsudvikling nedsat af tidligere
overborgmester Ritt Bjerregaard i Københavns Kommune og i en årrække
i den politiske afdeling på den britiske ambassade, hvor hun bl.a. har
beskæftiget sig med integration og kontraterrorisme. Charlotte arbejder
p.t. i PsykiatriFondens direktionssekretariat, hvor hun bl.a. indgår i projektgrupperne for fondens markering af Verdens Mentale Sundhedsdag og
fondens treårige Landsindsats om Skizofreni, som igangsættes i starten
af 2011.
FTF DOKUMENTATION udgives af FTF. Forfatterne i serien er uafhængige af FTF og deres holdninger afspejler ikke nødvendigvis FTF’s politiske holdninger