1. No category

Dansk Filosofisk Selskab
Årsmøde 2014
Abstracts
 Hovedtalere
 Paneldiskussioner
 Oplæg til seminarer
Hovedtalernes abstracts
Alenka Zupančič: Power and Comedy
Fredag den 7. marts, kl. 11.30-13.00 – Auditoriet
Ever since the beginnings of comedy, power (its functioning, as well as different
figures of power) has been subjected to comic treatment. In regard to this it is
important to note that, while making fun of this or that figure of power, comedy
does not simply draw these figures into the vortex of comedy, but rather uses and
exploits the intrinsic comedy of power itself. At a very important level, power is
about comedy and has indeed an intrinsically comic dimension. And to some extent
at least, this works both ways, which is why it makes sense to discuss comedy itself
as an exercise of power. It is thereby no coincidence that Jacques Lacan, while
developing his commentary of Jean Genet’s Balcony, focused precisely on this
aspect of power/authority as comedy. In a more recent attempt, Lars von Trier’s
comedy The Boss of It All explores and exploits this relation in a most interesting
way, very much worth of serious attention and conceptual consideration. Such, at
least, is the bet of this paper.
Angelika Krebs: Between I and Thou. On the Dialogical Nature of Love
Lørdag den 8. marts, kl. 14.00-15.30 – Auditoriet
Love, says Martin Buber, is not about each partner having the other as his or her
object, love is between the partners. It is dialogical. Lovers share what is important
in their emotional and practical lives. The paper begins to give some substance to
this idea by studying a literary example, Isabel Archer’s quest for dialogical love in
Henry James’ novel The Portrait of a Lady. The paper then analyzes the notions of
shared action and of shared feeling, drawing on three main sources:
phenomenological studies on joint feeling from the beginning of the last century
(esp. Max Scheler’s distinction between four forms of sympathy), the contemporary
analytical debate on joint action, and the contemporary philosophy of emotion (esp.
Martha Nussbaum’s cognitivism). The main contention of the paper is that the
dialogical model of love is superior to the various monological models which are
main-stream in philosophy today. Neither Harry Frankfurt’s care model nor Martha
Nussbaum’s radiance model get to the heart of what romantic love can be.
2
Paneldiskussioner
TIDskrift.dk - filosofistuderendes tidsskrift: Normalitet og hvad dertil hører sig
- v/ Sofie Katrine Zander og Andreas Mebus
I Euklids Elementer Bog I, Def. X. bliver princippet for en retvinkel som to rette linier
perpendikulært til hinanden danner, beskrevet og fastsat, hvilket i matematiske termer også
kaldes en normal. Etymologisk har det latinske adjektiv 'normalis' også omtrent denne betydning,
da det betegner noget der er lavet efter vinkelmål, hvoraf substantivet; 'Norma' betyder;
'vinkelmål, rettesnor'. Men allerede her gemmer der sig en betydning, der er interessant for
moderne sprogbrug, for hvordan bruges ordet 'normal' i dag? Hvad rummer dette ord og videre;
hvad har denne betegnelse af betydning, når dette ord tages i brug, når noget skal fastsættes,
beskrives, forklares osv.? Er 'normal' kun af psykologisk interesse eller spiller det også en rolle i
filosofien og i den måde filosofi bedrives på? Kan filosofien dertil fortælle os om 'normalitetens'
betydning og virkning ud fra en kritisk, fænomenologisk, ontologisk, hermeneutisk eller en helt
femte vinkel? Disse og mange flere spørgsmål kan (das) Man selvfølgelig stille til selve dette
begreb, men sagen er og bliver, hvordan det kan tænkes og om det kan tænkes at have en
indflydelse på vor måde at omgås hinanden og os selv på?
Systemteori som filosofi - v/ Gorm Harste, AU
Mens ”filosofiske systemer” engang var en bred betegnelse for bestræbelser fra Spinoza og Leibniz
til Hegel er filosofi om systemer den mere pragmatiske og empirisk-historiske udgave. Blandt de
historisk opståede systemer har vi imidlertid også filosofien, der som et fornuftsfaktum må
referere til sig selv om det så sker i medium af tænkning, sprog, kommunikation, samfund eller
videnskab. Med Niklas Luhmanns omfattende systemteori har fortolkningen af systemer fået en
position, der bestemt er sammenlignelig med de største tænkeres, om end mere anvendelig i ikke
mindst åndsvidenskaberne (humaniora og samfundsvidenskab). Den udgør også en udfordring til
3
filosofien fra Aristoteles og Kant over Peirce, Husserl, Cassirer, Heidegger og til Adorno, Habermas,
Derrida, Lyotard etc. I paneldiskussionen tager vi spørgsmål op om, hvorvidt Luhmanns
systemteori svarer til og på temaerne fra den filosofiske tradition. Erstatter Luhmann filosofien?
Besvarer den filosofiens temaer om mening, sandhed, fornuft, moral, refleksion, erkendelse,
tænkning, verden, ytringsfrihed og subversiv forståelse, eller gør den det anderledes? Hvordan
håndterer systemteorien disse spørgsmål. Muliggør Luhmanns systemteori, at filosofien kan
udfordre fagområder såsom jura, organisation, økonomi, psykologi, politologi, sociologi, teologi,
æstetik, historie? Og skaber den bedre kontakt og dialog med dem, større udfordringer og mere
sammenhæng? Hvordan udgør systemteorien et svar på krav om en kritisk filosofi?
Interkulturel filosofi - v/ Michael Paulsen, AAU & Jesper Garsdal, VIA/UC
Tænkning der adresserer de kultur- og religionssammenstød, som viser sig ikke mindst i dagens
globale verden, og tillige tager sit afsæt i ikke blot en vestlig eller ligefrem eurocentrisk
kulturtradition for at forstå og evt. afhjælpe disse eller i det hele taget for at tænke, er en
bemærkelsesværdig mangelvare i de danske filosofimiljøer. I årevis har de danske
filosofiuddannelser være domineret af den europæiske filosofitradition (sjovt nok selv om denne
undervejs siden oldtiden på mange måder har været inspireret af tænkning uden for Europa). I
diverse kulturvidenskaber er situationen ikke meget anderledes: selv om man her behandler transog
interkulturelle
problematikker
(fx
i
migrationsstudier,
religionsvidenskab
og
uddannelsesforskning), sker det også her i reglen ud fra en vestlig tænkning, som den centrale, og
hertil en vestlig videnskab og metode, som hegemonisk, omend i mindre grad end inden for
filosofien, som notorisk og nærmest ufilosofisk er reserveret overfor anderledes tænkning og
synssæt. Ambitionen med denne paneldiskussion er på konkret vis at dykke ned i den
interkulturelle filosofi: at skabe nogle konkret forankrede ideer om, hvilke muligheder og
vanskeligheder der kan være i at tænke og filosofere "interkulturelt", dvs. ud fra en bredest mulig
horisont, og med en åbning for en undersøgende og skabende dialog mellem forskellige
tænkemåder, livssyn, perioder, kulturer og samfund.
4
Anvendt Filosofi - v/ Ulla Thøgersen, AAU
Forskningen i anvendt filosofi går grundlæggende på tværs af skellet mellem praktisk filosofi og
teoretisk filosofi. Anvendt filosofi inkluderer alle de filosofiske discipliner og handler primært om
at engagere en bred og mangfoldig filosofisk faglighed i konkrete praksisfelter, for eksempel inden
for sundhed, miljø, teknologi, pædagogik, organisation og ledelse. Dette engagement sigter efter
et dialogisk samvirke, som både undersøger og udvikler praksisområdets virke og filosofiens. Dette
anvendte aspekt har altid været en del af filosofien. Der er tale om en betoning af nogle
grundlæggende træk ved filosofien, som trækker den i retning af en filosofi på torvet – som vi
blandt andet kender det fra Sokrates – hvor filosofi har mulighed for at blive til livspraksis, samtale
og samfundsengageret praksis. Anvendt filosofi kan virke både i intervenerende processer, hvor
filosoffen aktivt virker ind i praksis med det formål at forandre – og i mere forståelsesorienterede
eller kritisk vurderende processer, hvor filosoffen eksempelvis i kraft af afklaring af begreber og
metoder i de videnskaber, der er forbundet med den aktuelle praksis, bidrager til en tværfaglig
forskning inden for området. Tilføjelsen ”anvendt” betoner således det tværfaglige og dialogiske i
filosofien. I sessionen uddybes og diskuteres hvad der kan forstås ved anvendt filosofi på baggrund
af den forskning, der finder sted på Aalborg Universitet i tilknytning til uddannelsen til anvendt
filosofi.
5
Adamsen, Johannes
Om muligheden af en interkulturel dannelsesfilosofi
[Panel: Interkulturel filosofi]
Både 'dannelse' og 'det interkulturelle' er omtvistede begreber - eller 'felter'. Men af
forskellige grunde kan de lige så lidt opgives, som de - det er påstanden - kan løsrives fra
hinanden. Indlægget vil afsøge grundlaget for en meningsfuld begrundelse af en
interkulturel dannelsesfilosofi.
Albertsen, Niels
City, Scale and Concept in the Urban Age
[Philosophy of space/place]
This paper presents at a conceptual level an interdisciplinary framework that allows for a
'multiverse' of cities. Drawing on recent human geographical disputes on scale, the idea
of the 'urban scale' is problematized. The conception of scale as multiple scale
relevancies is combined with an ANT-approach to scale human-nonhuman networks,
Louis Wirth's sociological definition of the city as 'size, density and heterogeneity'
together with Deleuze's philosophical concept of 'plane of consistency'.
Albinus, Lars
Religion hinsides sandt og falsk
[Religionsfilosofi]
Religionsfilosofien har traditionelt beskæftiget sig med religiøse propositioners mulige
sandhedsværdi. Men er sandhedsbegrebet altid relevant i forhold til religiøs tale og
praksis? Et sådant spørgsmål fordrer dels en afklaring af hvilke definitoriske kriterier, vi
taler om religin, dels en afklaring af hvor langt sandhedskriteriet rækker. Under
inddragelse af Davidson og Wittgenstein lægges der op til en drøftelse af, på hvilke
forståelsesbetingelser, religion overhovedet kan være genstand for en filosofisk og
videnskabelig undersøgelse.
6
Bendtsen, Erik
Det ondes antropologi
[Antropologisk filosofi]
Det ondes væsen. Spørgsmålene om det ondes oprindelse, status, rolle og afværgelse
hører til de mest fundamentale i tilværelsen. Forsøgene på at besvare disse spørgsmål på
en tilfredsstillende møde præger alle kulturer. Det onde har derfor sin egen historie
indlejret i mytologiske og religiøse, filosofiske og andre begreber, men har også
fællesmenneskelige dimensioner. Vi forsøger alle at modvirke visse onder, men det
fordrer, at vi har de rette teorier om det onde. Mange af vores handlinger er imidlertid
udtryk for fejlagtige teorier, der mere eller mindre direkte bidrager til det onde.
Bjerre, Henrik Jøker
Beheading the Chicken or Why Proving the Inexistence of the Other Is Never
Enough, Adrian Johnston!
[The psychopathology of social life]
In his recent book, Adrian Johnston launches am ambitious project of "realizing the
Lacanian vision of an Other-less, One-less ontology". The Other doesn’t exist, Johnston
claims, and the mistake of 20th century materialisms has been not to take the full
consequence of this. However, if there is a lesson from Lacanian psychoanalysis, it is
precisely that it is never enough to prove theoretically that the Other doesn’t exist without
the dimension of an act, the Other seems not to care. Maybe this point has implications
for "theoretical philosophy" itself as well?
Bjerring, Jens Christian
Safety, Sensitivity, and Knowledge of Necessary Propositions
[Theory of Knowledge]
In this paper, I argue that when it comes to accounting for knowledge of necessary
propositions, a sensitivity account of knowledge holds more promise than a rival safety
account. More precisely, whereas there is a well-motivated theoretical extension of a
standard sensitivity account that allows us to deal with knowledge of necessary
propositions, there is no such obvious extension of a standard safety account. In
evaluating the overall merits of sensitivity versus safety accounts of knowledge, this
gives sensitivity accounts an extra point on the scoreboard.
7
Brock, Steen og Anders Moe Rasmussen
Det vidunderlige kontra planmæssighedens fortvivlelse. Betragtninger hos
Schiller, Goethe, Kierkegaard og Wittgenstein
[Wittgensteins filosofi]
De nævnte filosoffer har alle betoner undren og forbløffelse som et væsenstræk ved livet
og har alle overvejet, hvorledes en rationel tilgang til forskellige forhold kunne true en
balance mellem undren og målsætninger i livet.
8
Christensen, Anne-Marie S.
'Ethical Pictures'. A Wittgensteinian Investigation.
[Wittgensteins filosofi]
The aim of the paper is threefold. Firstly, to introduce the idea of ethical uses of pictures
by means of a number of paradigmatic examples. Secondly, to sketch the central themes
in Wittgenstein's investigations of picture use in understanding and thinking. And finally,
to use this sketch to shed some light over the role of picture-use in ethical considerations
by applying it to the examples just presented.
Christiansen, Karin
Moderskab til 'forhandling' - en retssag om irske rugemødre og genetik
[Praktisk etik]
En skelsættende dom ved højesteret i Irland vedrørende identifikationen af moderskab i
forbindelse meden sag om rugemødre, giver anledning til at diskutere forholdet mellem
de nye bioteknologiske udviklinger og forhandlinger om identitet i en given national
kontekst. Deterministiske naturvidenskabelige forklaringsmodeller dominerer i denne sag
og bruges til at understøtte krav omspecifikke rettigheder til den ’biologisk’ anerkendte
moder. Vi skal se nærmere på den kamp mellem forskellige ’rationaliteter’ og
begrundelser for moderskab, der i øjeblikket finder sted i Irland.
Christiansen, Mathias Mogensen
Forførelse og pædagogik
[Pædagogisk filosofi]
Gennem en løsning af Kierkegaards 'Forførerens Dagbog' vil der argumenteres for, at
forførelsen ikke lader sig reducere til ren etik eller æstetik. Forførelsen er en langt mere
kompliceret affære, hvori kontinuiteten forsvinder og hvori det ikke længere er entydigt,
hvem der er den forførte eller forførende. Denne forståelse af forførelse åbner for en
diskontinuitet i pædagogikken, der kan udfordre nutidens opfattelse af denne som en
udelukkende kontinuerlig bevægelse.
9
Dige, Morten
Forpligtelser for borgere i krigsførende lande
[Praktisk etik]
Ifølge en indflydelsesrig teori om retfærdig krig har soldater ikke moralsk lov til at
dræbe, hvis de kæmper for en uretfærdig part, og de er moralsk forpligtet til at gøre en
indsats for at fastslå, om de tilhører en uretfærdig part. Per analogi har almindelige
borgere heller ikke tilladelse til at støtte en uretfærdig krig. For nylig har Bazargan
imidlertid tilbudt en "udvej" via en påstået asymmetri mellem de alternativer, der er åbne
for almindelige borgere og medlemmer af en regering. Jeg argumenterer for at
asymmetri-tesen tilbyder en dårlig undskyldning for at støtte uretfærdige krige.
Dohn, Nina Bonderup og Søren Harnow Klausen
Klassifikation af vidensformer
[Pædagogisk filosofi]
Klassifikationer af forskellige vidensformer spiller en stor rolle i pædagogisk teori og
praksis - jf. sondringerne mellem tavs og eksplicit, procedural og deklarativ, praktisk og
teoretisk viden, mellem viden-at og viden-hvordan og viden af forskellig orden. I
oplægget vil vi præsentere en mere generel klassifikationsramme for viden, diagnosticere
nogle typiske sammenblandinger af klassifikationskriterier samt belyse sammenhængene
mellem nogle pædagogisk betydningsfulde vidensbegreber.
Dyring, Rasmus
Ethos, Posture and the Place of Human Existence
[Antropologisk filosofi]
This paper pursues two anthropological claims. The claim that an understanding of the
ethical is fundamental to the understanding of human existence and the claim that the
ethical has to do with an originary event of human existence; with human being taking
place. Rather than focusing on formation of character (ethos), this paper takes as a
foundational category of ethics the phenomenon of posture. Posturing, as a mode of
being toward the limits of existence, originarily opens and retrieves a place of existence
(Ethos), in which singular, concrete forms of human being are made possible.
10
Frandsen, Daniel
Selectivity in Philosophy of Music
[Æstetik]
Working on music performance aesthetics one will come across a variety of difficulties –
one is about what material should be included for the purpose in question. With the large
amount of material available (music recordings, visual arts etc.) and (in most cases)
limited time and area of study one will need to narrow focus regarding what is to be
included.This presentation will shed light what aspects might be of relevance for the
selections one makes in working academically with music and popular music in
particular.
Frølund, Sune
Krop, atmosfære og sprog hos Hermann Schmitz
[Antropologisk filosofi]
Hermann Schmitz har udviklet en fænomenologisk antropologi, hvor kropslig affektion,
atmosfærer og sprog spiller en afgørende rolle i identitetsdannelsen. Mit oplæg vil
introducere til Schmitz og diskutere nogle problemer i hans teori.
11
Garsdal, Jesper
En analyse af nogle fortolkninger af kinesisk filosofis (særlig Yan Fu) møde med
vestlig tænkning omkring det 20. århundredes begyndelse
[Panel: Interkulturel filosofi]
Metzgar har argumenteret for at neoconfucianismen endte i etiske problemer (som hang
sammen med dens metafysiske overbygning), men at kinesiske intellektuelle ved det 20.
årh.s begyndelse tanker om teknologi i den vestlige kultur, som noget der kunne hjælpe
med at løse disse. Max Ko-wu Huang har senere set på hvorledes Yan Fu søgte at
kombinere kinesisk filosofi med vestlige ideer om politisk frihed. Dette paper vil
præsentere disse to temaer og antyde, hvorledes man også kan belyse disse vha Hegel's
filosofi.
Gimmler, Antje
Space and place - How useful is the distinction?
[Philosophy of space/place]
The distinction of place and space has been introduced in order to highlight the difference
between abstract spatiality and concrete, socialized or living spatiality. But how useful is
this distinction? When it comes to empirical studies difference tends to get blurred and
loses its heuristical and explanatory power: Are airports or parking lots mere space? Or
as Marc Augé suggested non-places? I will have a closer look at the categories and
discuss both the conceptualization (H. Lefebvre) and the deconstruction (D. Massey) of
these categories for the understanding of spatiality.
Grimm, Jon Auring
Frihedsbegrebet i pædagogisk praksis
[Pædagogisk filosofi]
Serviceloven lægger meget vægt på borgerens selvbestemmelsesret og frie valg, når vi
har at gøre med personer der ikke kan tage vare på sig selv. Men det er ganske uklart,
hvilket frihedsbegreb der er i spil, hvilket dels gør serviceloven uklar, og endvidere kan
gøre den besværlig at omsætte til pædagogisk praksis. I hvilken forstand kan vi tale om
frihed, når vi har at gøre med personer, der ikke kan siges at være myndige eller for hvem
det umiddelbare valg synes dunkelt og/eller afføder forvirring og modvilje? Udover
filosofien vil jeg trække på min viden og erfaring fra autismeområdet.
12
Grund, Cynthia M.
Reflections on Form, Motion and Meaning in Musical Performance
[Æstetik]
Point light motion capture is a technology that 'distills' movements of performing
musicians into motions of sensors placed on their bodies, that in turn yield 3D avatars. In
this talk, the senses in which this technique exhibits and concretizes qualities of
performing musicians that previously only could be abstracted in our imagination are
examined, together with the new perspectives that this technique provides on the role of
form in philosophical aesthetics of music. The talk features work from an international
research project of which I am a member.
13
Hansen, Brian Benjamin
Revolutions of Knowledge: Jacques Lacan on Knowledge and Economy in
Seminar XVII
[The psychopathology of social life]
Knowledge is at the core of today's political struggles, as several contemporary Marxists
emphasize, most prominently Antonio Negri and Michael Hardt. The wager of this
presentation is that Lacan in Seminar XVII provides the framework for a broadening of
the scope of how knowledge functions in power relations. By closely examining the role
of knowledge in the Lacanian 'four discourses', what emerges is a theory of knowledge,
in which knowledge can function from four different positions: Knowledge can function
as Other, as agent, as production and as truth.
Harfeld, Jes Lynning
Animals, Food and Hunting - an ethical analysis in a Greenlandic Context
[Praktisk etik]
Immaterial cultural heritage intrinsic to traditional Greenlandic food is a prerequisite for
understanding hunting in Greenland. Any attempt at formulating an approach to 'ethical
hunting' in Greenland must include such understanding. Most of the contemporary ethical
analyses of hunting, by virtue of their almost complete focus on hunting in western and
industrialized countries, fail to provide good arguments for or against subsistence hunting
in geographies and cultures like Greenland's which are relevantly different than those of
Europe.
Harste, Gorm
The Kantian Critique of War - A Hyper-Realist View
[Societal ethics and political philosophy]
We find Kantian ideas and methodology all over in Clausewitz’ thought. Yet, Kant’s
theory of war and peace is not an idealist endeavor. Jus ad bellum developed before Kant.
The paper exposes how some dominating debates about law of peoples discuss Kant’s
theory of war and peace today. It offers a reconstruction of Kant’s theory of war and
military states as well as their departmental differentiations. Whereas this reconstruction
uses Luhmann’s systems theory and historical sociology, the final part concludes with
Habermas what to do about the Kantian realities as they appeared in Europe.
14
Holtermann, Jakob v. H.
The truth, the whole truth, and nothing but the truth
[Philosophy of law]
International criminal tribunals are epistemic engines: they systematically generate
beliefs/find truths about certain past events (i.e. genocides, crimes against humanity and
war crimes). ICTs (purport to) do other things too -like 'bring an end to impunity' and
'contribute to the prevention of such crimes', and these latter goals usually take center
stage in discussions about ICTs. In this paper I focus on the former goal and look into
their epistemology, into how ICTs are perceived as truth finding mechanisms - by
critics/representatives/proponents.
Hyldgaard, Kirsten
There is no sexual relationship
[The psychopathology of social life]
'There is no sexual relationship' (Lacan) What are the implications of this statement for
'the social'? And if 'the Woman does not exist', in what sense does man? In what sense
does sexual difference matter if 'nothing can be said of the woman'? The return of the
archaic in contemporary debates about sexual difference.
15
Jepsen, Per
Homo compensator. Antropologiske temaer i Odo Marquards filosofi.
[Antropologisk filosofi]
Mennesket er, med Marquards egen formulering, det væsen, der må gøre noget i stedet
for. Som et endeligt, ikke absolut væsen, der på mangfoldige måder er henvist til tilfældet
og kontingensen, må det kompensere for sine naturlige mangler og begrænsninger og gøre noget andet i stedet. Marquard viderefører med sit kompensationsbegreb et
hovedtema i det 20. århundredes filosofiske antropologi, men giver det på samme tid en
forstærket betoning og udfolder det i en række nye sammenhænge.
Jørgensen, Simon Laumann
Underminerer naturaliseringsprogrammet demokratiet?
De danske naturaliseringskrav i lyset af Habermas’ demokratiteori
[Societal ethics and political philosophy]
En stor gruppe danskere er ikke statsborgere, da kravene til indvandreres og
efterkommeres naturalisering er skrappe. Ved hjælp af Habermas’ demokratiteori
udvikles medborgerskabsdydskategorien ’demokratisk autonomi’, og betingelserne for
dens udvikling skitseres. På den baggrund analyseres naturaliseringsprogrammet bredt,
og der laves nedslag i sprogprøven. Den skeptiske konklusion, at naturaliseringsprogrammet kan siges at underminere demokratisk autonomi, diskuteres ligesom et
alternativt naturaliseringsprogram skitseres gennem en videreudvikling af Habermas’
grundideer.
16
Keller, Kurt Dauer
Fælles frihed
[Eksistentiel fænomenologi]
Eksistentiel fænomenologi er ikke samlet om et entydigt frihedsbegreb, men dog om at
anskue friheden i tæt sammenhæng med menneskets eksistens: Den er en forening af
erfaring og imagination, hvormed en indtræffende situation fremkalder en selvforståelse
af ansvarlighed. På basis af især Merleau-Pontys tænkning diskuteres den fælles
eksistentielle socialitet, der har karakter af politisk frihed: Kan en forståelse af politisk
frihed i det dybere perspektiv af eksistentiel frihed bidrage til at klargøre det engagement
og de 'selvprojekter', der kommer til udtryk i politisk handling?
Keller, Kurt Dauer
The modern rage: on the social pathology of terrorism
[The psychopathology of social life]
In all of its appearances, terrorism must be explicated as social pathology, at least when
we lean on the insights that phenomenology and psychoanalysis offer. Arendt and Kohut
help to make it understandable, how psychosocial disturbance and suffering can be
normality, why precisely the most familiar among strangers is likely to be demonized as
'the evil', and why the gap between rationality and responsibility is so enormous - i.e.
why both are so immature - in the face of the ubiquity of modern rage.
Klausen, Søren Harnow
Group Knowledge and Socially Distributed Cognition
[Theory of Knowledge]
There are still few explicit analyses of group knowledge. The received view is that group
knowledge must involve a strong kind of joint intentionality and thus requires joint
attention and reflexivity on part of all members of the group. I question this view by
showing that it cannot account for most actual group knowledge attributions. Drawing on
theories of social cognition and the extended mind, I go on to sketch a more liberal
alternative, and consider how minimal the requirements for group knowledge might be.
Klausen , Søren Harnow og Nina Bonderup Dohn
Klassifikation af vidensformer
[Pædagogisk filosofi]
Klassifikationer af forskellige vidensformer spiller en stor rolle i pædagogisk teori og
17
praksis - jf. sondringerne mellem tavs og eksplicit, procedural og deklarativ, praktisk og
teoretisk viden, mellem viden-at og viden-hvordan og viden af forskellig orden. I
oplægget vil vi præsentere en mere generel klassifikationsramme for viden, diagnosticere
nogle typiske sammenblandinger af klassifikationskriterier samt belyse sammenhængene
mellem nogle pædagogisk betydningsfulde vidensbegreber.
Klindt-Jensen, Henrik
En sammenligning af tidlig græsk og kinesisk filosofi med særlig henblik på
Heraklit og Daoismen
[Interkulturel filosofi]
Både græsk og kinesisk filosofi opstår på baggrund af erfaringer med krig. Dette forhold
søges på forskellig vis begge steder inddraget i den frembrydende filosofi. Dette oplæg
undersøger dette forhold og kommer her også ind på ligheder og forskelle imellem græsk
og kinesisk filosofi i forhold til den måde man opfatter modsætninger på i filosofien.
Koefoed, Oleg
Terra Nullius
[Interkulturel filosofi]
Ulovligt liv del 2. Har skrevet om illegale migranter før, udvider nu fokus til dem der
lever så kaldt lovligt, som asylansøgere. Kan vi arbejde transkulturelt på måder der giver
mulighed for livskraft snarere end eksistentielle vacuui? Aktionsfilosofisk oplæg, med
lige dele praktisk arbejde og begrebsligt afsæt.
Korsgaard, Morten Timmermann
Hannah Arendts pædagogiske filosofi
[Pædagogisk filosofi]
I dette oplæg præsenteres Hannah Arendts sporadiske tanker om pædagogikken, som et
væsentligt alternativ til to fremherskende nutidige pædagogiske perspektiver. Arendts
pædagogiske tænkning bærer i sig en kritik af den instrumentalisering der pågår af det
pædagogiske, og indeholder et alternativ, der pålægger de pædagogiske praktikere et
dobbelt ansvar. Et ansvar på den ene side for verden således, at de nye generationer ikke
vil overvælde den, og et ansvar på den anden side for de nytilkomne således, at verden
ikke tager deres mulighed for at skabe noget nyt ud af hænderne på dem.
18
Krebs, Angelika
“And What Was There Accepted Us” - Why Beauty Matters
[Philosophy of space/place]
In environmental ethics arguments for the eudaemonic intrinsic value of nature should be
taken more seriously. Nature is important for us in its beauty, as a place with which we
can identify, and in its sacredness. Moreover, the aesthetic experience of beautiful
landscapes makes us feel at home in the world, and its irreplaceable value lies in this.
‘Stimmung’ is infused into landscape and we respond to it aesthetically. Art can help us
to better appreciate natural beauty.
Kristensen, Jacob Lautrup
The Poverty of Meta-ethics - the case of Kant
[Metaetik]
The distinction between internalism and externalism with regard to moral motivation has
been used as a major division in the taxonomy of meta-ethical theories since Hare's first
formulation of prescriptivism. By invoking Kant's ethical theory as an example of a
position, which this distinction is unable to make intelligible, I shall argue that the
distinction is at best useless and at worst harmful to the project of understanding the most
basic properties of morality namely that morality is necessarily binding yet only
contingently motivating.
Kristensen, Jacob Lautrup
Hvorfor maksimeetik?
[Den tyske idealisme]
Jeg vil forsøge at se nærmere på nogle af de forskellige karakteristika som Kant
specificerer for først og fremmest hvad maksimer er samt vigtigst hvorfor Kant finder det
nødvendigt at betjene sig af maksimer i det hele taget. Tesen er, at Kants maksimebegreb
er et nødvendigt udtryk for en mere grundlæggende sindelagsetik, forstået som en teori
om, hvad der giver handlinger moralsk værd snarere end en normativ regeletik som byder
os at handle efter 'uforanderlige almene principper'.
19
Larsen, Øjvind
Praxis as Communicative Action
[Societal ethics and political philosophy]
Honneth fails to reconcile praxis and Sittlichkeit. In contrast, Habermas sets in a
hermeneutic maneuver language as a substitute for Hegel’s concept of spirit. With this
new, effectively metaphysical concept, he is able to formulate a practical philosophy in
which both praxis and Sittlichkeit are summarized in communicative action. Habermas’
practical philosophy is on a level with Hegel and it extends its roots into the history of
ideas, back to Aristotle’s foundation of the concept of praxis and, in a broader sense, to
the antique democracy of Athens.
Lindemann, Dag Munk
Vaner i kognition og pædagogik
[Pædagogisk filosofi]
Dewey beskriver vaner som en eksekutiv færdighed, idet de forener stimuli og handlinger
i organismens forsøg på at opnå sine mål. Ifølge Dewey er vaner ikke skabt på baggrund
af gentagelse, tværtimod er det vaner, som gør gentagelse og organiserede handlinger
med et mål mulig. Vaner er defineret ved at medføre en tilpasning af organismen i form
af ændrede perceptioner og handlinger og ændringer af organismens omgivelser. Deweys
vanebegreb og hvordan det kan styrke forståelsen af kognition og læring fremsættes.
Endvidere vil det indsættes i en moderne kognitionsvidenskabelig kontekst.
Linderoth, Jens Nørgaard
The protestant existence of Heidegger - a reading of three letters
[Religionsfilosofi]
1918 Heidegger wrote to his parents denouncing Catholicism. A month later he reiterated
this existential positioning to his priest. In 1921 however he described his existential pose
as philosopher as a theologian. Heidegger's 'principled Atheism' as adequate existential
pose for philosophers is well known and much debated. The same goes for his existential
origin in Catholicism. Through a reading of these letters I will highlight the
transformative in-between to see what it reveals about Heideggers' existence as
philosopher.
20
Madsen, Rasmus Glud
Bhutan with Lacan
[The psychopathology of social life]
I mellem Tibet og Indien ligger et lille kongerige kaldet Bhutan. I Bhutan er der sket en
bemærkelsesværdi udvikling, landets Konge har indført demokrati i landet og et
økonomisk system, der bryder med tidligere tiders tænkning om udvikling mod et
moderne samfund. I et forsøg på at forstå denne udvikling vil jeg benytte lacaniansk teori
til at undersøge dele af landets mytologi. En undersøgelse der kredser om den
bhutanesiske og lacanianske forståelse af fallossen.
Michael, John
The Sense of Commitment
[Philosophy of Mind]
The aim of this paper is to set out a framework for modeling the psychological
mechanisms with which agents identify and assess the level of their own and others’
commitments (i.e. their ‘sense of commitment’). The paper first aims to establish the
theoretical need to conceptualize a broad category of phenomena of which commitment
in the strict sense is a special case, and introduces the term “minimal commitment” to
designate this broad category.
21
Nielsen, Anne Louise
Gud som et klassisk værk?
[Religionsfilosofi]
Paperet vil med udgangspunkt i As teateranmeldelse i Enten-Eller reflektere over
"anledningen" som kategori. Ikke blot kan den anskues æstetisk, men også
religionsfilosofisk, idet den som overgangens kategori må opfattes som dybt paradoksal.
Hermed minder den om kategorier som tilblivelse og vorden, og spørgsmålet er, hvordan
vi kan tænke konkretiseringens idé, som i højeste grad er inkarnationens idé. Samme
religiøse affinitet til lidenskab hentyder A til, nær han omtaler Mozarts omgang med Don
Juan som en suveræn skaberakt. Tilsyneladende kan overgangen kun antydes i
begejstringens sprog.
Nielsen, Carsten Fogh
Kant, Fichte og filosofiens systematiske enhed
[Den tyske idelisme]
At filosofien skal være en videnskab og derfor må udgøre en systematisk enhed, er en af
de grundlæggende tanker, der på den ene side forener alle de tyske idealister, og på den
anden side udgør et af de væsentligste kritikpunkter af idealismen. To af de mest
indflydelsesrige formuleringer af kravet om systematisk enhed findes i metodelæren i
Kants ’Kritik der reinen Vernunft’ og i Fichtes ’Über den Begriff der
Wissenschaftslehre’. I mit oplæg skitserer jeg grundtræk ved disse to opfattelser af dette
krav, med særligt fokus på forskellene mellem Kants og Fichtes syn på filosofiens
systematiske enhed.
Nielsen, Klaus Bo
De stridende staters periode - en innovativ tid i kinesisk filosofi
[Panel: Interkulturel filosofi]
Perioden fra det 5 årh. til 221 fvt er kendt som de stridende staters periode i Kina.
Perioden var karakteriseret ved stor social uro og den blev først afsluttet da alle riger blev
samlet i Qin dynastiet. Perioden er også en frugtbar tid for kinesisk filosofi, hvor
filosofiske skoler bliver grundlagt på forskellig vis udtrykkende længslen efter harmoni.
De to mest kendte er Daoismen og Konfuzianimen og oplægget vil se på tematikker i
disse to verdensanskuelser, som bliver retningsgivende for kinesisk filosofi fremover
22
Nørreklit, Lennart
Sprogspil og praksisontologi - om forudsætninger for at et spil med ord
konstituerer praksis
[Wittgensteins filosofi]
Praksis er af systemer af sprogspil: Sprogspillenes forståelighed og mening kræver en
'holistisk' kontekst; og deres mulighed for at fungere betinges af et
virkelighedsfundament i form af integration af værdi, mulighed og fakticitet i sproglig
begrebsdannelse. Intergration muliggør konstruktion af virkende relationer, 'construct
causality'. Sprogspil konstitueres og udvikles gennem en refleksion - 'liquid thinking' der
bygger broer mellem verdens flydende analoge strukturer og sskiftende
begrebsdannelsers logiske styrede (digitale) og forsimplede strukturer.
23
Pahuus, Mogens
Taknemmelighed - en fortrængt og upåagtet men livsnødvendig følelse i
hverdagslivet
[Eksistentiel fænomenologi]
Taknemmelighed er dels en spontan følelse, som bærer de nære menneskelige
fællesskaber. Også de større fællesskaber og samfundet som sådan bæres af
taknemmelighed. Mangler den her, da breder den livsnedbrydende misundelse og
egoisme sig. Og endelig er taknemmelighed et vigtigt element i vor holdning til
tilværelsen som sådan. Hvis taknemmeligheden mangler her, da udleveres vi til bitterhed
og nag over den ikke opfyldte fortid og til den altgennemtrængende bekymring for
fremtiden. Gennem en eksistentielt-fænomenologisk analyse kan dette både velkendte og
oversete fænomen drages frem i lyset.
Paulsen, Michael
Nyttetænkning
[Panel: Interkulturel filosofi]
Nyttetænkning spiller en vigtig rolle i dag. Men nyttebegrebet kan tænkes og vurderes
forskelligt. Der peges på, at der er en nuanceret og kritisk nyttetænkning i klassisk
kinesisk filosofi, som kan være relevant ift vor tids overvejelser om nytte. Fokus rettes
mod det polyvalente tegn lì (?) der har en betydning i retning af 'nytte', 'brugbar',
'gavnlig', 'fordelagtig', 'profitabel'. En analyse af nyttetænkning i klassisk kinesisk filosofi
fremlægges herudfra.
Pedersen , Esther Oluffa
Kulturrummet i efterkrigstidens Danmark belyst gennem datidens humanismedebat
[Antropologisk filosofi]
Det omdiskuterede spørgsmål i efterkrigstidens danske kulturdebat om, hvad humanisme
er, udgør præsentationens omdrejningspunkt. Ud fra debatten om humanismens indhold
og status fremanalyseres de filosofiske antropologier som eksempelvis teologerne Hal
Koch, K. E. Løgstrup og K. Olesen Larsen repræsenterede. De religiøst inspirerede
antropologier står stærkt i perioden, hvilket i sig selv er sigende for denne periodes
kulturdebat. Analysen påpeger væsentlige forandringer i opfattelse som bl.a. Løgstrup
gennemlevede fra krigsårenes tale om ansvar og afgørelse til halvtredsernes etiske
fordring.
24
Petersen, Esben Nedenskov
Om 'gældende ret' - Hart vs. Ross
[Philosophy of law]
Imod Alf Ross' opfattelse af begrebet om gældende ret hævder H.L.A. Hart, at den strider
med den mening, som udsagn om gældende ret har, når de ytres af en dommer. Ross' svar
på denne kritik er, at den overser, at han forholder sig til et såkaldt eksternt perspektiv på
retslige normer, mens Hart fokuserer på et internt perspektiv på normerne. Jeg diskuterer
om denne diagnose er tilstrækkelig som svar på Harts kritik.
Petersen, Esben Nedenskov
Some Considerations of Evidential Certainty
[Theory of Knowledge]
Ordinary epistemic discourse includes different expressions of certainty. Some
expressions, hence, concern a psychological sense of certainty, while others are
associated with an epistemic or evidential sense of certainty. This paper considers a
particular subset of those natural language constructions which express evidential
certainty. The most significant linguistic properties of the relevant expression type are
examined, and it is discussed how the associated notion of evidential certainty should be
analyzed.
Porsgaard, Kasper
The Concept of Neutrality
[The psychopathology of social life]
The idea of neutrality is at play in most forms of the exercise of authority in modern
societies. The authority himself either works from a position of neutrality or relies on the
neutrality of others in order to perform his function. But what does neutrality mean? The
presentation draws up some characteristics of the concept by investigating its historical
roots in language and its significance in the politics of modernity. I will also try to
confront such phenomena as 'Switzerland', 'femininity' and 'the neutral body'.
25
Rabjerg, Bjørn
Tillid til menneskets evner? Selvudviklingstanken set i lyset af Løgstrups
antropologi
[Religionsfilosofi]
Mit anliggende er at problematisere den selvudviklingstanke, der er "oppe i tiden". Det
vil jeg gøre ved at betragte det menneskesyn, den antropologi, som selvudviklingstanken
implicerer, og denne antropologi vil blive modstillet den, man finder hos den danske
teolog K.E. Løgstrup. Den skarpe kontrast, denne modstilling kaster af sig, muliggør en
problematisering og analyse af selvudviklingstankens forudsætninger, og hermed får vi
mulighed for at stille principielle spørgsmål til, hvad vi egentlig skal forstå ved
selvudvikling.
Rasmussen, Anders Moe og Steen Brock
Det vidunderlige kontra planmæssighedens fortvivlelse. Betragtninger hos
Schiller, Goethe, Kierkegaard og Wittgenstein
[Wittgensteins filosofi]
De nævnte filosoffer har alle betoner undren og forbløffelse som et væsenstræk ved livet
og har alle overvejet, hvorledes en rationel tilgang til forskellige forhold kunne true en
balance mellem undren og målsætninger i livet.
Rasmussen, Jesper Lundsfryd
Mytologi og naturfilosofi ? indledende overvejelser om konstruktionen af en
naturfilosofi hos den unge F.W.J. Schelling og H. Jonas
[Den tyske idealisme]
Med de sidste ord i System des transzendentalen Idealismus (STI) bekendtgør Schelling
det mellemled, som skal lede til systemets fuldendelse: mytologien. Læses STI som en
fuldendelse af naturfilosofien, da bliver det interessant at undersøge, hvilken rolle
mytologien spiller i konstruktionen af naturfilosofien. Dermed rykkes Schellings
konstruktionsbegreb i centrum. Afslutningsvis perspektiveres Schellings tanker til nogle
af Jonas' overvejelser om naturfilosofi og mytologi. Præsentation er således et forsøg på
at påbegynde en nærmere undersøgelse af dette.
26
Rasmussen, Jørgen
En filosofi om øer og andre afgrænsede territorier
[Philosophy of space/place]
Repræsenterer alverdens øer og have en egen ethos? Rummer de som afgrænsede steder
en ontologi med andre dannelser end fastlandets selvforførelser? Her skal søsættes en
filosofi om geografiske øer såvel som -skaber "på land", som analyserer insulære rum
som kulturel-social instans. Aktuelt kunne en ø-filosofi åbne for konceptionen om et
Danmark, hvor det tætte, overskuelige og forbundne genopdager sansen for havet som et
genuint rum for tanken. Og som ydermere peger udad mod en globaliseringsethos
gennem en dialektisk verden af øer frem for det reduktive blik på verdens øer i
horisonten.
Rasmussen, Michael
Ud og ind af forstanden - om den enkelte og den fredløse
[Eksistentiel fænomenologi]
Et af problemerne ved at tale filosofisk om "eksistensen" er, at eksistens ikke er et
prædikat. Men i menneskers praksis tager eksistensen form og tilkendes et prædikat.
Derfor er det interessant at diskutere skuespil ud fra intrigens syntese (efter Ricoeur) og
at følge figuren, der kendes "fredløs" i forhold til suveræniteten (efter Agamben). Med
reference til Kierkegaard vil jeg forsvare en multidimensionel tilgang til størrelsen
"eksistens", så en løsning af gennemlevet erfaring kan foretages selv der, hvor forstanden
og talen, strengt taget, synes at være sat ud af spillet.
Rendtorff, Jacob Dahl
Globalisering, økonomi og etik. Overvejelser over teoriudvikling
[Societal ethics and political philosophy]
Globalisering, økonomi og etik. Overvejelser over teoriudvikling. I dette foredrag belyser
jeg problemstillingen om en international økonomisk etik i lyset af den tyske tradition for
Wirtschaftsphilosophie og Wirtschaftsethik. Det undersøges, hvilke ressourcer tysk
økonomisk filosofi og økonomisk teori indeholder med henblik på at udvikle en
samfundsetik og politisk filosofi, baseret på en kosmopolitisk tilgang til internationale
økonomiske markeder set i lyset af samfundets sociale og politiske struktur.
27
Rendtorff, Jacob Dahl
Eksistentiel fænomenologi og samfundsvidenskab
[Eksistentiel fænomenologi]
Den fænomenologiske samfundsvidenskab udtrykker begrebslige kategoriseringer af den
fælles erfaringsvirkelighed, der udgør en anden ordens begrebsliggørelse af
meningsdannelse i den sociale verden. Disse begrebskonstruktioner anvendes derefter i
fænomenologiske analyser som analytiske redskaber til forståelse af meningskonstitution.
Her er tale om konkrete kontekstbundne analyser af den konkrete sociale livsverden.
Ruby, Anders
Names-of-the-Father on TV
[The psychopathology of social life]
How are we to understand the massive amount of violence and sociopathy in popular
culture? My preliminary claim is that rather than interpreting the characters of television
and games as fantasy projections we can identify with, the split between what we utter that this kind of behaviour is despicable - and the fact that we still entertain ourselves
with it on a daily basis denotes our relationship with the big Other, who doesn't exist (on
TV), yet functions (in real life). Thus, TV is not where we escape to a fantasy world, but
rather to one we can actually believe in.
Russo, Federica
The concept of variation in causal discovery. Or, why causality needs difference
[Danish Network for Philosophy of Science]
Causality pervades our reasoning in everyday as well as scientific contexts. The sciences
deploy a variety of methods to unveil causal relations and to model phenomena. Ordinary
reasoning about causal relations is also very diverse and certainly differs from scientific
and legal forms of causal methods. In this talk, I will argue that the common denominator
of causal reasoning in ordinary reasoning and in different scientific areas is the notion of
variation. To explain this idea, I introduce examples from ordinary and scientific
contexts.
28
Rösing, Lilian Munk
Humanity Stuck in Vacation Hell. On Pixar's Wall-E
[The psychopathology of social life]
Wall-E is at once a love story and a dystopia of the society of enjoyment, a poetic vision
of earth as a post-apocalyptic wasteland, and a dystopian vision of the ultimate
consumers' society as a totalitarian state. It will be argued that the film proposes 'love' as
the antidote to that obscene imperative to enjoy to which we are subjected in late
capitalist society. I shall claim, though, that the story of salvation told in the film has in it
a danger of collapsing into just a new kind of totalitarianism.
29
Sabir, Fatima
Moralsk forbedring af kriminelle
[Philosophy of law]
Neuroetik, moralsk forbedring og kriminelle. I mit oplæg diskuteres mulige indvendinger
mod brugen af neurointerventioner på straffede kriminelle med henblik på at opnå en
moralsk forbedring af disse. Blandt indvendingerne, der diskuteres, er bekymringerne
om, at neurointerventioner som middel til moralsk forbedring vil forbryde sig mod
individets frihed, oplevelse af autenticitet og muligheder for selvudfoldelse. Her
argumenterer jeg for, at disse indvendinger fremstår utilstrækkelige til at afvise brugen af
bioforbedringer på kriminelle.
Salice , Alessandro
Adolf Reinach on Promissory Commitments
[Philosophy of Mind]
According to an influential view in the philosophy of language, promissory commitments
(i.e., commitments generated by promises) are intentionality-dependent entities. Within
early phenomenology this view is overtly challenged especially by Adolf Reinach.
Reinach describes commitments as intentionality independent states of affairs having an
ontological status of their own. They are neither mental nor ideal, but social entities. The
talk will present Reinach’s robust social ontology of promissory commitments and
highlight its merits
Satne, Glenda
Knowing others by doing things together
[Philosophy of Mind]
Debates on the nature of social cognition usually focus on two different forms in which
we can come to know the mental states of other, namely, inference and perception. In this
paper I will argue that there is a third fundamental way in which we know others,
different from both: we can know others by acting with them. Doing something with
other involves a form of knowledge that is unique both with respect to perception and
inference.
30
Schindler, Samuel
For Essentialism about Scientificity
[Danish Network for Philosophy of Science]
Against the view that methods in science are constantly changing, Worrall has argued
that without a fixed scientific method, we cannot make sense of the idea of science being
progressive. Still, Worrall’s argument cannot establish the synchronic dimension of
science, that there is a method common to all sciences. But one cannot coherently and
accurately speak of science or the sciences without there being a method underlying the
activities we refer to as sciences. This semantic argument applies even if the kind
‘science’ is held together by mere family resemblance.
Skorgen, Torgeir
Hjemløshetens hermeneutikk: Heidegger versus Arendt
[Panel: Interkulturel filosofi]
Hjemløshet blir fremstilt som det moderne menneskets stigma: For Heidegger er det i
noen sammenhenger uttrykk for et forfall, som skyldes værensglemselen og den moderne
teknologiens herredømme; i andre tilfeller en politisk frembragt situasjon som påkaller en
historisk nyorientering. For Hannah Arendt er hjemløsheten et tap av orientering ift det
egne språket og det moderne samfunnet. Samtidig ser Arendt hjemløshet som uttrykk for
den politiske mentaliteten hos en generasjon som ble tiltrukket av najonalsosialismen.
Men er ikke hjemløshet en interkulturelt appellerende konstruksjon?
Steffensen, Asger Bo Skjerning
Conceivability and De re Modal Knowledge: A reply to Roca-Royes
[Theory of Knowledge]
In a recent paper, Roca-Royes argues that conceivability cannot be the whole story about
our access to de re modal knowledge. Her claim is that conceivability-based
epistemologies fails to comply with a principle any epistemology of de re modality must
observe. I critically assess Roca-Royes' argument in two respects. First, I will argue that
the notion of 'pretense' at play in her conceivability method, the method by which the
conceivabilist establishes de re necessities, is illicit. Second, I shall consider wide content
as an answer to the objection.
31
Steglich-Petersen , Asbjørn
Consequentialism and the separateness of propositions
[Philosophy of Mind]
Consequentialism about epistemic and doxastic norms has recently come under attack for
failing to respect the ‘separateness of propositions’, i.e. that when determining the
epistemic status of a belief, it is epistemically irrelevant whether or not the belief
conduces toward the promotion of the epistemic value of beliefs in other propositions,
beyond the one in question. This objection is analogous to the so-called ‘separateness of
persons’ problem for consequentialist moral theories. I argue that the framework
developed in my previous work on epistemic reasons avoids this problem.
Szigeti , Andras
Collective Responsibility
[Philosophy of Mind]
This paper argues that group attitudes can be assessed in terms of standards of rationality
and that group-level rationality need not be due to individual-level rationality. But it also
argues that groups cannot be collective epistemic agents and are not collectively
responsible for collective irrationality. I show that we do not need the concept of
collective epistemic agency to explain how group-level irrationality can arise.
Sørensen, Anders Dræby
Anvendelsen af Kierkegaard i Binswanger og Mays problematisering af
psykopatologi
[Eksistentiel fænomenologi]
Et udsnit af Søren Kierkegaards tænkning er blevet anvendt som filosofisk grundlag for
en kritisk eksistentiel-fænomenologisk reformering af psykopatologien. Præsentationen
kigger særligt på denne anvendelse hos Ludwig Binswanger og Rollo May med henblik
på at diskutere dens berettigelse og begrænsninger.
Sørensen, Anders Dræby
Cultural therapy and the problem of self-centeredness
[The psychopathology of social life]
In the footsteps of Nietzsche and Foucault it is possible to perceive philosophy as a
diagnosis and therapy of the existential ills of culture. In this sense, the states and
structures of culture reflect in the dominant existential problems. The presentation looks
32
at the present existential problem of self-centeredness from the perspective of cultural
therapy.
Sørensen, Asger
Cosmopolitanism ? not a "major ideology", but still an ideology
[Societal ethics and political philosophy]
I take a brief look at contemporary cosmopolitanism (1.). Kant talks about the Recht of
the world citizen, which can be translated to cosmopolitan right or law (2.). Apparently
the cosmopolitan right is limited to a right to visit, but Kant must imply something more
(3.). That makes it relevant to discuss the material aspect of cosmopolitanism (4.), and
cosmopolitanism functions as an ideology for letting possible investors looking for
business cases (5.). To counter the existence of such strong material processes, we need
political and legal solutions, not moral (6.).
33
Telléus, Patrik Kjærsdam
Om teorier, intuitioner og filosofisk selvmord
[Wittgensteins filosofi]
Oplæggets hensigt er at undersøge hvorvidt nogle af Wittgensteins forestillinger
vedrørende filosofi, ikke blot skal løses som resultat af Wittgensteins eget tanke-univers,
men kan genfindes som grundelement i den rationelle konstruktion der idéhistorisk viser
sig som filosofi. Kort sagt, et forsøg på at læse Wittgenstein filosofihistoriskt i stedet for
doxografiskt eller kontekstuelt. Oplægget tager udgangspunkt i debatten vedrørende
intuitioners rolle i filosofien.
Thøgersen, Ulla
Blufærdighed og skam
[Eksistentiel fænomenologi]
Hvor blufærdigheden primært synes knyttet til det enkelte menneskes synlige krop, dens
nøgenhed og seksualitet, så fremtræder skam i mangfoldige situationer, hvor et individ
igennem den andens ’blik’ oplever at have gjort eller sagt noget upassende. Man
skammer sig over for den anden. Hvordan kan relationen mellem de to fænomener forstås
ud fra Kierkegaard og Sartre? Diskussionen fremhæver en eksistentiel tænkning om det
konkrete menneske med fokus på menneskets kropslighed, følelser og sameksistens.
34
Ugilt, Rasmus
Against ground
[Den tyske idealisme]
Traditionally, Hegel has been seen as the great unifier and fulfiller of the various German
philosophical projects in the aftermath of Kant. This image has also been severey
challenged - perhaps most prominently by the work of Dieter Henrich. Following
Henrich a popular trend in research has been centered on the notion of a "Grund im
Bewusstsein", a concept which Hegel notoriously did not accept according to Henrich.
The presentation seeks to argue that Hegel may have been right to do so, and that this
point should bring us towards yet another revision of our view of German Idealism.
Üsüdür, Zeynep
Nysgerrighed som indre motivation for erkendelse - filosofiske perspektiver
[Pædagogisk filosofi]
Nysgerrighed som erkendemotivation berører kernen af den filosofiske selvforståelse.
Men hvad betyder det, at mennesket af indre motivation er drevet mod erkendelse?
Spørgsmålet er traditionelt blevet underlagt spørgsmål vedr. værdien af viden. Der
mangler undersøgelser af nysgerrighed på fænomenets egne præmisser. Med henblik på
at pege på videre perspektiver for en succesfuld bestemmelse af nysgerrighed, vil jeg
forsøge at give et grundrids af nogle af de problemstillinger, som nødvendigvis må ligge
til grund for systematiske undersøgelser af nysgerrighed som mentalt fænomen.
35
Wernicke Olesen, Bjarne
Om indbildningskraftens og fantasiens erkendelsesmæssige betydning og status
i et interkulturelt perspektiv
[Panel: Interkulturel filosofi]
Religionsfilosofiske overvejelser om et udvidet begreb om "imagine" på baggrund af bl.a.
shaktiismen. En dialog mellem Bjarne W. Olesen, Jesper Garsdal m.fl.
Wolsing, Peter
Om det onde som - muligt - filosofisk problem
[Religionsfilosofi]
I oplægget forsøges 'det onde' belyst, idet der spørges om, hvilken type teoretisk problem
det er. Skal det behandles i teologien/mytologisk religion eller i filosofien? Og hvis det er
et filosofisk problem, skal det så behandles som et etisk eller metafysisk problem, eller er
det bare en sproglig betegnelse for uønsket grusomhed?
Zeller, Jörg
Erfaring, tænkning, handling - om vished
[Wittgensteins filosofi]
Med udgangspunkt i Wittgensteins overvejelser i Über Gewißheit (ÜG) vil jeg prøve at
rekonstruere det virkelighedsbillede, der aftegner sig i hans sen-filosofi. Ved 'virkelighed'
forstår jeg ligesom Nørreklit (2004, 2012) ikke kun (som Wittgenstein i Tractatus) en
totalitet af fakta, men en gennem menneskelig handling værdimotiveret og
meningsbestemt bevidst-værens-helhed. Således forstået er virkelighed resultat af
bestræbelser til at integrere vores erfaring og tænkning gennem handling.
36