1. No category

Carsten Fogh Nielsen
Projektbeskrivelse
Pligt, konsekvens, dyd
Taksonomiske problemer i moderne moralfilosofi
De seneste 25 år er det inden for en lang række fag og discipliner blevet almindeligt at skelne
mellem tre distinkte teoretiske tilgange til og måder at diskutere substantielle etiske spørgsmål:
Deontologi der fokuserer på pligter og almengyldige moralprincipper, konsekventialisme der
fokuserer på handlingers konsekvenser, og dydsetik der fokuserer på personers karakter. Denne
tredeling er alment accepteret inden for moralfilosofien og anvendes desuden som teoretisk og
pædagogisk redskab i etik-undervisningen på universiteter og professionsuddannelser verden over.
På trods af denne taksonomiske opdelings udbredte anvendelse er grundlaget for og implikationerne
af denne skelnen endnu ikke blevet underkastet en systematisk, kritisk analyse. I dette projekt vil
jeg gennemføre en sådan analyse og undersøge gyldigheden og værdien af denne distinktion. Jeg vil
dels analysere de teoretiske og systematiske begrundelser for denne opdeling og dels diskutere
hvordan denne skelnen er med til at forme og potentielt forvrænge vores forståelse af det moralske
felt. På baggrund af denne kritiske analyse vil jeg derefter søge at udarbejde en bedre og mere
adækvat model for forståelsen af distinktionen mellem deontologi, konsekventialisme og dydsetik.
I Baggrund og state of the art
Den filosofiske skelnen mellem deontologiske, konsekventialistiske og dydsetiske moralteorier har
siden 1980’erne etableret sig som en af de væsentligste og mest udbredte måder at analysere og
diskutere moralske spørgsmål.
Inden for den filosofiske etik har denne opdeling gradvist udviklet sig fra en blot formel
taksonomisk skelnen mellem forskellige moralteorier til en substantiel og betydningsskabende
teoretisk distinktion. Denne skelnen anvendes bl.a. som såvel implicit som eksplicit udgangspunkt
for en række substantielle moralfilosofiske diskussioner og spørgsmål, som overordnet narrativ for
den nyere etiks teoretiske udvikling og som fortolkningsskema til forståelse af filosofihistoriske
figurer, tekster og teorier. (Baron, Pettit & Slote 1996; Crisp 1996; Crisp & Slote 1997; Watson
1997; Slote 2000; Husted 2001; Darwall 2000a, b & c; Ryberg 2003; Hursthouse 2012).
Det samme gør sig gældende inden for en række andre fag og discipliner som f.eks. bioetik,
medicinsk etik, sygepleje og pædagogik, der alle har taget den filosofiske skelnen mellem
deontologi, konsekventialisme og dydsetik til sig og brugt denne skelnen til at forklare, begrunde og
fortolke grundlæggende moralske fænomener og spørgsmål. (Tuckett 1998; Brooks 2003; Taylor
2005; Nuffield Council 2006; Wringe 2006; Quinn 2007; Christie, Groarke & Sweet 2008;
Beauchamp & Childress 2008; Husted 2009; Thiroux & Kraseman 2011).
Den taksonomiske skelnen mellem deontologi, konsekventialisme og dydsetik er således ikke blot
en formel og neutral distinktion. Der er derimod tale om en substantiel teoretisk skelnen, der er med
til at forme den filosofiske tilgang til og forståelse af det moralske felt og som påvirker andre fags
og professioners moralske praksis. Meget afhænger derfor af, hvordan denne skelnen mere præcist
skal forstås, og hvorvidt og i hvilket omfang den kan gives en systematisk begrundelse. Det er disse
spørgsmål, som jeg vil forsøge at besvare i dette projekt.
1
Carsten Fogh Nielsen
Projektbeskrivelse
II Teser og forskningsspørgsmål
Dette projekts formål er at analysere og kritisk diskutere gyldigheden og værdien af den filosofiske
skelnen mellem deontologi, konsekventialisme og dydsetik. Denne problemstilling diskuteres
sjældent eksplicit, og når den gør, er diskussionen typisk fokuseret på og motiveret af konkrete
problemstillinger og spørgsmål. Hvad kendetegner hver af disse tre teoretiske tilgange? Hvorvidt og
hvordan passer dydsetik ind i den overordnede opdeling? Hvordan skal vi bedst redegøre for
forskellene på deontologi og konsekventialisme? (Watson 1990; Scheffler 1994; Nussbaum 1999,
McAleer 2007, Baron 2012, Crisp forthcoming). Dette projekt træder et skridt tilbage fra disse
spørgsmål og fokuserer i stedet eksplicit på de bagvedliggende antagelser, der motiverer og
begrunder den filosofiske skelnen mellem deontologiske, konsekventialistiske og dydsetiske teorier.
Projektets indgangstese er, at begrundelsen for og implikationerne af denne taksonomiske praksis er
mere kompleks end ofte antaget, og at denne kompleksitet problematiserer såvel opdelingens
systematiske gyldighed som dens praktiske brugsværdi. Denne tese vil blive efterprøvet og
undersøgt igennem en række konkrete forskningsspørgsmål:
1) Hvordan forklares og begrundes den taksonomiske skelnen mellem deontologi,
konsekventialisme og dydsetik i den moralfilosofiske forsknings- og oversigtslitteratur?
2) Hvordan anvendes denne skelnen i praksis?
3) Hvilke følger har denne taksonomiske praksis for
a. den moralfilosofiske diskussion af substantielle etiske spørgsmål?
b. forståelsen og fortolkningen af konkrete filosofihistoriske skikkelser og positioner?
4) På baggrund af ovenstående spørgsmål, hvad kan vi da sige om den taksonomiske
tredelings gyldighed og værdi?
Bliver projektets indgangstese bekræftet, så rejser der sig to yderligere spørgsmål, som projektet må
tage stilling til:
5) Hvilke praktiske konsekvenser bør problematiseringen af den taksonomiske praksis have?
Skal vi droppe opdelingen i deontologiske, konsekventialistiske og dydsetiske tilgange?
Eller skal vi i stedet forsøge at udvikle en bedre og mere adækvat model for denne skelnen?
6) Hvordan kunne en sådan mere adækvat taksonomisk model se ud?
III Teori, metode, forskningsplan
Projektet er en metateoretisk analyse af forudsætningerne for og implikationerne af en bestemt
måde at skelne imellem forskellige moralteorier. Projektet opererer altså ikke inden for en bestemt
substantiel teoretisk tilgang eller søger at forsvare en bestemt teoretisk tilgang, men analyserer i
stedet gyldigheden og implikationerne af den nutidige opdeling af det moralteoretiske felt i hhv.
deontologiske, konsekventialistiske og dydsetiske teorier.
Metodisk falder projektet i tre distinkte men indbyrdes forbundne dele. Dels en systematiskanalytisk redegørelse for de væsentligste filosofiske argumenter og begrundelser for den
taksonomiske skelnen mellem deontologi, konsekventialisme og dydsetik; dels en kritisk analyse af
de praktiske implikationer af denne skelnen, og endelig en syntetiserende rekonstruktion og
genfortolkning af denne distinktion i lyset af konklusionerne fra de to første dele.
2
Carsten Fogh Nielsen
Projektbeskrivelse
1: Systematisk-analytisk redegørelse
Filosofiske redegørelser for distinktionen mellem deontologiske, konsekventialistiske og
dydsetiske moralteorier har som oftest haft et eksplicit normativt sigte, nemlig at identificere én
grundlæggende forskel, som begrunder hvorfor og hvordan disse tre teoretiske tilgange adskiller
sig fra hinanden. Dette projekt har et mere deskriptivt fokus, nemlig at redegøre for og
eksplicitere de forskellige måder, hvorpå man i den filosofiske forsknings- og oversigtslitteratur
rent faktisk skelner imellem disse teorier.
Til dette formål vil projektet udvikle og forsvare den påstand, at der i litteraturen kan identificeres
tre distinkte måder at foretage denne skelnen på: En systematisk, en substantiel og en
filosofihistorisk. Systematisk skelnes teorierne fra hinanden ud forskelle i deres måder at prioritere
forskellige moralske grundfænomener. På det substantielle plan adskiller teorierne sig ved at give
forskellige tolkninger af og tilgange til substantielle moralske spørgsmål. Filosofihistorisk adskiller
teorierne sig ved at trække på og være inspireret af forskellige historiske skikkelser (hhv. Kant,
Bentham/Mill og Aristoteles).
Håbet er at en sådan redegørelse vil a) give en bedre forståelse af såvel forudsætningerne for som
implikationerne af den taksonomiske skelnen mellem disse tre teorier, og b) understrege denne
opdelings iboende kompleksitet.
2: Kritisk analyse
Den systematisk-analytiske del af projektet må i sagens natur bevæge sig på et forholdsvist abstrakt
teoretisk plan. Projektets anden del, den kritiske analyse, vil derimod blive mere konkret. Analysen
vil tage udgangspunkt i to cases:
Case 1 er den nutidige filosofiske diskussion af etisk dannelse, som i høj grad er påvirket af den
dydsetiske kritik af deontologien og konsekventialismen. Den taksonomiske skelnen mellem disse
tre teoretiske tilgange fungerer her som en overordnet teoretisk rammen, der definerer og afgrænser
det begrebslige rum, som denne diskussion foregår inden for.
Case 2 er den udbredte nutidige tendens til at betragte Kants moralfilosofi som et paradigmatisk
eksempel på en deontologisk moralteori, ja undertiden simpelthen gøre Kants moralfilosofi identisk
med deontologi. Denne case illustrerer en anden måde, hvorpå opdelingen mellem deontologi,
konsekventialisme og dydsetik anvendes, nemlig som en fortolkningsmæssige ramme, der lægges
ned over filosofihistorien og bruges til at læse og forstå konkrete historiske skikkelser og positioner.
Igennem en kritisk analyse af disse cases vil projektet eksplicitere og problematisere de måder,
hvorpå distinktionen mellem deontologi, konsekventialisme og dydsetik i praksis er med til at
forme og påvirke nutidige moralfilosofiske diskussioner. Mere konkret vil projektet spørge, om
denne distinktion bidrager positivt til diskussionen og forståelsen af hhv. etisk dannelse og Kants
moralfilosofi, og argumentere for at dette ikke altid er tilfældet.
3: Syntetiserende rekonstruktion og genfortolkning
Del 1 redegør for og ekspliciterer de filosofiske begrundelser af og forklaringer på distinktionen
mellem deontologiske, konsekventialistiske og dydsetiske moralteorier. Del 2 problematiser den
måde denne distinktion i praksis bliver anvendt. Med udgangspunkt i disse overvejelser vil
3
Carsten Fogh Nielsen
Projektbeskrivelse
projektets tredje del søge at udvikle en bedre og mere adækvat model for den taksonomiske skelnen
mellem deontologi, konsekventialisme og dydsetik. Mere præcist vil projektet undersøge de
indbyrdes begrebslige forbindelser mellem den systematiske, den substantielle og den
filosofihistoriske måde at skelne mellem deontologi, konsekventialisme og dydsetik, og på denne
baggrund kritisk diskutere rækkevidden af og grænserne for disse distinktioners gyldighed.
Det er vanskeligt på forhånd at sige, hvilke resultater en sådan kritisk diskussion vil bringe for
dagen. Men en mulighed kunne være, at den skarpe taksonomiske skelnen mellem deontologi,
konsekventialisme og dydsetik blev opblødt og mere fik karakter af at være et pragmatisk teoretisk
værktøj, frem for en nødvendig begrebslig distinktion.
IV Kvalifikationer, tilhørsforhold, tidsplan, samarbejde,
Mit ph.d.-projekt (Nielsen 2008) var en filosofisk analyse af etisk dannelse og indeholdt et kapitel
om diskussionen mellem deontologi, konsekventialisme og dydsetik. Jeg har efterfølgende løbende
holdt mig opdateret om forskningen på dette område. Jeg er derudover en af landets førende Kanteksperter, og er ved at færdiggøre en bog om Kants moralfilosofi. Fagligt er jeg således særdeles
velkvalificeret til at gennemføre projektet, og har et overblik over den relevante litteratur, der gør, at
jeg fra dag et kan give mig i kast med projektets analytiske og kritiske dele.
Under arbejdet på projektet vil jeg være tilknyttet Institut for Kultur og Samfund (IKS) på Aarhus
Universitet, der rummer et af Danmarks stærkeste filosofiske forskningsmiljøer. IKS bidrager med
et års medfinansiering, hvorfor projektet samlet vil løbe over tre år (2013-2015).
Det første år (2013) vil blive brugt på dels at udarbejde et systematisk overblik over de filosofiske
begrundelser for den taksonomiske skelnen mellem deontologi, konsekventialisme og dydsetik og
dels at analysere den første af projektets to cases. Perioden marts-maj planlægger jeg at bruge på et
forskningsophold ved professor Robert Louden ved University of Southern Maine, som har skrevet
en række indflydelsesrige artikler om dydsetik, deontologi og dannelse. Jeg vil desuden deltage i
mindst to internationale konferencer (se budgettet).
Andet år (2014) vil blive brugt på at sammenfatte resultaterne fra det første år i to-tre
engelsksprogede artikler, samt arbejde med projektets anden case. Efteråret planlægger jeg at bruge
på et tre måneders forskningsophold ved University of Oxford, hvor jeg bl.a. vil besøge professor
Roger Crisp, en af verdens førende konsekventialister og en anerkendt ekspert i dydsetik. Jeg vil
desuden deltage i mindst to internationale konferencer (se budgettet).
Tredje år (2015) vil dels blive brugt på at udarbejde en mere adækvat forståelse af den
taksonomiske tredeling, og dels sammenfatte projektets resultater i yderligere to-tre
engelsksprogede artikler.
Jeg har allerede et tæt samarbejde med flere danske forskere, som jeg kan trække på i forbindelse
med arbejdet på projektets cases. Anne-Marie Christensen fra Institut for Filosofi, Pædagogik og
Religionsstudier (SDU) er landets førende ekspert i dydsetik. Asger Sørensen, Jørgen Huggler og
Henrik Vase Frandsen fra Forskningsenheden for Politisk, Etisk og Religiøs Dannelse ved Institut
for Uddannelse og Pædagogik (AU) bidrager med faglig ekspertise inden for pædagogisk filosofi og
dannelsesteori. Og Emily Hartz fra Juridisk Institut (SDU) forsker bl.a. i og oplysningstiden.
4
Carsten Fogh Nielsen
Projektbeskrivelse
V Impact og output
Projektets primære sigte er at kvalificere og bidrage til den filosofiske diskussion af distinktionen
mellem deontologi, konsekventialisme og dydsetik. Projektets sekundære sigte er at kvalificere og
evt. ændre forståelsen og brugen af denne distinktion inden for de mange ikke-filosofiske fag og
professionsuddannelser, hvor denne skelnen ofte uden videre tages for givet.
Projektets forskningsresultater vil blive sammenfattet og offentliggjort i form af en række peerreviewede engelsksprogede oversigts- og forskningsartikler. Nedenstående liste er et kvalificeret
bud på indholdet af disse artikler og hvor de vil blive søgt publiceret.
a. En oversigtsartikel der identificerer og redegør for de måder, hvorpå man i den filosofiske
litteratur begrunder og forklarer forskellene på deontologi, konsekventialisme og dydsetik.
(Ethics eller Journal of Ethics).
b. En kritisk-analytisk artikel, der med udgangspunkt i artikel 1’s systematiske redegørelse
sætter spørgsmålstegn ved bestræbelsen på at etablere en klar og entydig skelnen mellem
deontologi, konsekventialisme og dydsetik. (Philosophy and Phenomenological Research
eller Pacific Philosophical Quarterly).
c. En artikel der skitserer hovedlinjerne i den nutidige filosofiske diskussion af etisk dannelse,
argumentere for at denne debat i høj grad er bestemt af den dydsetiske kritik af deontologi
og konsekventialisme og påpege nogle problemer ved dette. (Journal of Moral Education
eller Ethical Theory and Moral Practice).
d. En artikel der med udgangspunkt i den dydsetiske kritik af moderne etiske teorier
generaliserer de kritiske indsigter fra artikel 3 og argumenterer for, at det er problematisk at
anvende den dydsetiske modernitetskritik som filosofihistorisk fortolkningsramme. (Journal
of the History of Philosophy eller British Journal of the History of Philosophy).
e. En artikel der kritisk analyser tendensen til at forstå og fortolke Kants moralfilosofi i lyset af
den nutidige skelnen mellem deontologiske, konsekventialistiske og dydsetiske
moralteorier. (Kantian Review eller Journal of Value Inquiry).
f. En artikel der på baggrund af det ovenstående udvikler en mere adækvat taksonomisk
forståelse af distinktionen mellem deontologiske, konsekventialistiske og dydsetiske
moralteorier. (Journal of Value Inquiry eller Pacific Philosophical Quarterly).
Projektets resultater vil desuden blive formidlet til offentligheden gennem mindre artikler i danske
kulturtudsskrifter (Slagmark, Kritik), indlæg på videnskab.dk, formidlende artikler i relevante
professionsfagblade og foredrag på Folkeuniversitetet og forskellige universitets- og
professionsuddannelser.
Samlet antal anslag i projektbeskrivelsen (med mellemrum):
5
15.884
Carsten Fogh Nielsen
Projektbeskrivelse
VI Litteraturliste til projektbeskrivelsen
Baron, Marcia, Pettit, Philip & Slote, Michael (1996): Three Methods of Ethics, Blackwell, Oxford,
UK
Baron, Marcia (2012): “Virtue Ethics in relation to Kantian ethics: an opinionated overview and
commentary”, s. 8-37 i Perfecting Virtue. New Essays on Kantian Ethics and Virtue Ethics, red.
Lawrence Jost & Julian Wuerth, Cambridge University Press, Cambridge, UK
Beauchamp, Tom L. & Childress, James F. (2008): Principles of Biomedical Ethics, 6th Edition,
Oxford University Press, Oxford, UK
Brooks, Leonard (2003): Business & Professional Ethics for Directors, Executives & Accountants,
South-Western College Publishing, Boston, US
Christie, Timothy, Groarke, Louis & Sweet, William (2008): ”Virtue ethics as an alternative to
deontological and consequential reasoning in the harm reduction debate”, s. 52-58 i International
Journal of Drug Policy, Vol. 19
Crisp, Roger (red.) (1996): How Should One Live? Essays on the Virtues, Clarendon Press, Oxford,
UK
Crisp, Roger (forthcoming): “A Third Method of Ethics?” i Philosophy and Phenomenological
Research
Crisp, Roger & Slote, Michael (red.) (1997): Virtue Ethics, Oxford University Press, Oxford, UK
Darwall, Stephen (red.) (2002a): Consequentialism i Blackwell Readings in Philosophy series,
Blackwell Publishing, Oxford, UK
Darwall, Stephen (red.) (2002b): Deontology i Blackwell Readings in Philosophy series, Blackwell
Publishing, Oxford, UK
Darwall, Stephen (red.) (2002c): Virtue Ethics i Blackwell Readings in Philosophy series, Blackwell
Publishing, Oxford, UK
Hursthouse, Rosalind (2012): “Virtue Ethics”, The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Summer
2012 Edition), Edward N. Zalta (red.):
http://plato.stanford.edu/entries/ethics-virtue/
Husted, Jørgen (2001): “Etikken”, s. 198-318 i Politikens Filosofihåndbog, red. Jørgen Husted and
Poul Lübcke, Politikens Forlag A/S, København, DK
Husted, Jørgen (2009): Etik og værdier i socialt arbejde, Hans Reitzels Forlag, København, DK.
McAleer, Sean (2007): ”An Aristotelian Account of Virtue Ethics: An Essay in Moral Taxonomy”
s. 208-225 i Pacific Philosophical Quarterly, Vol. 88
Nussbaum, Martha (1999): “Virtue Ethics: A Misleading Category?”, s. 163-201 i The Journal of
Ethics, Vol. 3
Nuffield Council (2006): Critical Care Decisions in Fetal and Neonatal Medicine: Ethical Issues,
Nuffield Council on Bioethics, London, UK
Quinn, Aaron (2007): “Moral Virtues for Journalists”, s. 168-186 i Journal of Mass Media Ethics:
Exploring Questions of Media Morality, Vol. 22
Nielsen, Carsten (2008): Ethical Formation. Prolegomena to a Contemporary Theory, ph.d.afhandling, Aarhus Universitet, Aarhus, Danmark (upubliceret)
Ryberg, Jesper (2003): “Normativ etik efter 1960”, s. 349-392 i Vor Tids Filosofi: Engelsk og
Amerikansk Filosofi – Videnskab og Sprog, red. Poul Lübcke, Politikens Forlag A/S, København,
Danmark
6
Carsten Fogh Nielsen
Projektbeskrivelse
Scheffler, Samuel (1994): The Rejection of Consequentialism: A Philosophical Investigation of the
Considerations Underlying Rival Moral Conceptions, Clarendon Press, Oxford, UK
Slote, Michael (2000): “Virtue Ethics”, s. 325-347 i The Blackwell Guide to Ethical Theory, red.
Hugh LaFollette, Blackwell Publishers, Oxford, UK
Taylor, Helen (2005): Assessing the Nursing and Care Needs of Older Adults: A Patient-Centred
Approach, Radcliffe Publishing, Oxford, UK
Thiroux, Jacques P. & Kraseman, Keith W. (2011): Ethics: Theory and Practice, 11th Edition,
Prentice Hall, New Jersey, US
Tuckett, Anthony (1998): “An ethic of the fitting: a conceptual framework for nursing practice”, s.
220-227 i Nursing Inquiry, Vol. 5
Watson, Gary (1997): “On the Primacy of Character”, s. 449-469 i Identity, Character, and
Morality – Essays in Moral Psychology, red. Owen Flanagan and Amélie Oksenberg Rorty, MIT
Press, Cambridge, US
Wringe, Colin (2006): Moral Education: Beyond the Teaching of Right and Wrong, Springer
Verlag, Dordrecht, Holland
7
Carsten Fogh Nielsen
Projektbeskrivelse
VI Anden relevant litteratur (udvalg)
Adams, Robert M. (2006): A Theory of Virtue – Excellence in Being for the Good, Clarendon Press,
Oxford, UK
Alexander, Larry and Moore, Michael, "Deontological Ethics", The Stanford Encyclopedia of
Philosophy (Fall 2008 Edition), Edward N. Zalta (red.):
http://plato.stanford.edu/archives/fall2008/entries/ethics-deontological/
Annas, Julia (1993): The Morality of Happiness, Oxford University Press, Oxford, UK
Anscombe, G.E.M. (1958): “Modern Moral Philosophy”, s. 1-19 i Philosophy, Vol. 33
Aristoteles (1994): The Nicomachean Ethics, oversat af H. Rackham, The Loeb Classical Library,
Harvard University Press, Cambridge, US
Arpaly, Nomy (2003): Unprincipled Virtue – An Inquiry into Moral Agency, Oxford University
Press, Oxford, UK
Baier, Kurt (1988): “Radical Virtue Ethics”, s. 126-135 i Midwest studies in Philosophy, Vol. 13
Baron, Marcia (1985a): “Varieties of Ethics of Virtue”, s. 47-53 i American Philosophical
Quarterly, Vol. 22
Baron, Marcia (1985b): “The Ethics of Duty/Ethics of Virtue Debate and Its relevance to
Educational Theory”, s. 135-149 i Educational Theory, Vol. 35
Bentham, Jeremy (1983): The Collected Works of Jeremy Bentham: Deontology. Together with a
Table of the Springs of Action and the Article on Utilitarianism, red. Amnon Goldworth, Oxford
University Press, Oxford, UK
Betzler, Monika (red.) (2008): Kant’s Ethics of Virtue, Walter de Gruyter, Berlin, Tyskland
Blum, Lawrence (1980): Friendship, Altruism, and Morality, Routledge, London, UK
Brewer, Talbot (2009): The Retrieval of Ethics, Oxford University Press, Oxford, UK
Broad, C. D. (1930): Five Types of Moral Theory, Keegan Paul, London, UK
Brook, R., 2007, “Deontology, Paradox, and Moral Evil”, s. 431-440 i Social Theory and Practice,
Vol. 33
Chappell, Timothy (2009): Ethics and Experience: Life Beyond Moral Theory, Acumen, London,
UK
Christensen, Anne-Marie (2008): Moderne Dydsetik – arven fra Aristoteles, Aarhus
Universitetsforlag, Aarhus, Danmark
Christensen, Anne-Marie (2011a): “Normativ Etik – en oversigt”, s. 21-54 i Filosofisk etik.
Normativ etik, praktisk etik og metaetik, red. Anne-Marie Christensen, Aarhus Universitetsforlag,
Aarhus, Danmark
Christensen, Anne-Marie (2011b): ”Dydsetik”, s. 99-120 i Filosofisk etik. Normativ etik, praktisk
etik og metaetik, red. Anne-Marie Christensen, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus, Danmark
Crisp, Roger (1992): “Utilitarianism and the Life of Virtue”, s. 139-160 i The Philosophical
Quarterly, Vol. 42
Crisp, Roger (1997): Mill on Utilitarianism, Routledge, London, UK
Cummiskey, David (1996): Kantian Consequentialism, Oxford University Press, Oxford, UK
Davis, Nancy (1991): “Contemporary Deontology”, s. 205-218 i A Companion to Ethics - Blackwell
Companions to Philosophy, red. Peter Singer, Blackwell, Oxford, UK
Driver, Julia (2007): Uneasy Virtue, Cambridge University Press, Cambridge, UK
Driver, Julia (2012): Consequentialism, Routledge, London, UK
8
Carsten Fogh Nielsen
Projektbeskrivelse
Elliott, David (1999): “Against the Levelling of Virtue - Essentials of a Consequentialist Account”,
s. 65-82 i Journal of Social Philosophy, Vol. 30.
Foley, Richard (1994); “The Epistemology of Sosa”, s. 1-14 i Philosophical Issues, Vol. 5: Truth
and Rationality
Foot, Philippa (1974): Virtues and Vices and other Essays in Moral Philosophy, University of
California Press, Berkeley, US
Foot, Philippa (1985): “Utilitarianism and the Virtues”, s. 107-123 i Mind, Vol. 94
Frankena, William K. (1970): “Prichard and the Ethics of Virtue”, s. 1-17 i The Monist, Vol. 54.
Frankena, William K. (1973b): Ethics – second edition, Prentice-Hall Inc., New Jersey, US.
Freeman, Samuel (2001): “Deontology” s. 391-396 i Lawrence Becker & Charlotte Becker (red.)
Encyclopedia of Ethics, Routledge, New York, UK
Gauss, G. F. (2001a): “What is Deontology? Part One: Orthodox Views", s. 27-42 i Journal of
Value Inquiry, Vol. 35
Gauss, G.F. (2001b): "What is Deontology? Part Two: Reasons for Action", s. 179-193 i Journal of
Value Inquiry, Vol. 35
Habibi, Don (1996): “J.S. Mill’s Grand, Leading Principle”, s. 79-104 i Iyyun, The Jerusalem
Philosophical Quarterly, Vol. 45
Habibi, Don (1998): “J.S. Mill’s Revisionist Utilitarianism”, s. 89-114 i British Journal for the
History of Philosophy, Vol. 6
Hare, Richard (1993): “Could Kant Have been A Utilitarian?”, s. 1-16 i Utilitas, Vol. 5
Herman, Barbara (1993): “Leaving Deontology Behind”, s. 208-243 i The Practice of Moral
Judgement, Harvard University Press, Cambridge, US
Hooker, Brad (2000): Ideal Code, Real World, Clarendon Press, Oxford, UK
Hurley, Paul (2009): Beyond Consequentialism, Oxford University Press, Oxford, UK
Hursthouse, Rosalind (1997): “Virtue Theory and Abortion” s. 223-246 i Philosophy and Public
Affairs, Vol. 20
Hursthouse, Rosalind (1999): On Virtue Ethics, Oxford University Press, Oxford, UK
Jost, Lawrence & Wuerth, Julian (red.) (2011): Perfecting Virtue. New Essays on Kantian Ethics
and Virtue Ethics, red. Lawrence Jost & Julian Wuerth, Cambridge University Press, Cambridge,
UK
Kagan, Shelly (1998): Normative Ethics, Westview Press Inc. Boulder, US.
Kamm, Frances (2000): “Non-Consequentialism“, s. 205-226 i The Blackwell Guide to ethical
theory, red. Hugh LaFollette, Blackwell, Oxford, UK
Kant, Immanuel (1990a): Kritik der praktischen Vernunft, Felix Meiner Verlag GmbH, Hamburg,
Tyskland.
Kant, Immanuel (1990b): Metaphysische Anfangsgründe der Tugendlehre. Metaphysik der Sitten –
Zweiter Teil, Felix Meiner Verlag GmbH, Hamburg, Tyskland.
9
Carsten Fogh Nielsen
Projektbeskrivelse
Kant, Immanuel (1994): Grundlegung zur Metaphysik der Sitten, Felix Meiner Verlag GmbH,
Hamburg, Tyskland
Kant, Immanuel (1998): Metaphysische Anfangsgründe der Rechtslehre. Metaphysik der Sitten –
Erster Teil, herausgegeben von Bernd Ludwig, 2., verbesserte Auflage, Felix Meiner Verlag GmbH,
Hamburg, Tyskland
Korsgaard, Christine (1996b): “From Duty and for the Sake of the Noble: Kant and Aristotle on
Morally Good Action”, s. 203-236 i Aristotle, Kant and the Stoics: Rethinking Happiness and Duty,
red. Stephen Engstrom and Jennifer Whiting, Cambridge University Press, Cambridge, UK
La Vaque-Manty, Mika (2004): “Mature Kantians“, unpublished paper presented at the Annual
Meeting of the American Political Science Association, September 2 – September 5, 2004. As of
28-09-2006 available at:
http://www-personal.umich.edu/~mmanty/research/mature.kantians.pdf
Louden, Robert (1984): “On Some Vices of Virtue Ethics”, s. 227-236 i American Philosophical
Quarterly, Vol. 34
Louden, Robert (1986): “Kant's Virtue Ethics,” s. 473-489 i Philosophy, Vol. 61
Louden, Robert (1992): “Go-carts of Judgement: Exemplars in Kantian Moral Education”, s. 303322 i Archiv für Geschichte der Philosophie, Vol. 74.
Louden, Robert (1996): “Toward a Genealogy of 'Deontology'”, s. 571-592 i Journal of the History
of Philosophy, Vol. 34
Louden, Robert (1998): “Virtue Ethics”, s. 491-498 i Encyclopedia of Applied Ethics, red. Ruth
Chadwick (red.) Academic Press, New York, US
Louden, Robert (2000): Kant’s Impure Ethics. From Rational Beings to Human Beings, Oxford
University Press, Oxford, UK
Louden, Robert (2006) “Moralische Stärke: Tugend als eine Pflicht gegen sich selbst”, s. 79-95 i
Moralische Motivation: Kant und die Alternativen, red. Heiner F. Klemme, Manfred Kühn & Dieter
Schönecker, Felix Meiner, Berlin, Tyskland
Lyons, David (1965): Form and Limits of Utilitarianism, Clarendon Press, Oxford, UK
MacIntyre, Alasdair (1996): After Virtue – a study in moral theory, second edition, Duckworth,
London, UK
MacIntyre, Alasdair (1999): Dependent Rational Animals. Why Human beings need the Virtues,
Open Court, Peru, US
Mill, John Stuart (1969a): “Remarks on Bentham’s Philosophy”, s. 3-18 i Essays on Ethics,
Religion and Society, Vol. X i Collected Works of John Stuart Mill, University of Toronto Press,
Toronto, Canada
Mill, John Stuart (1969b): “Bentham”, s. 75-116 i Essays on Ethics, Religion and Society, Vol. X i
Collected Works of John Stuart Mill, University of Toronto Press, Toronto, Canada
Mill, John Stuart (1993a): Utilitarianism, s. 1-67 i Utilitarianism, On Liberty, Considerations on
Representative Government, red. Geraint Williams, Everyman, J. M. Dent, London, UK
Mill, John Stuart (1993b): On Liberty, s. 69-185 i Utilitarianism, On Liberty, Considerations on
Representative Government, red. Geraint Williams, Everyman, London, UK
Moore, Michael (2008): “Patrolling the Borders of Consequentialist Justifications: The Scope of
Agent-Relative Obligations”, s. 25-96 i Law and Philosophy, Vol. 27
Nielsen, Carsten (2011): “Deontologi”, s. 55-75 i Filosofisk etik. Normativ etik, praktisk etik og
metaetik, red. Anne-Marie Christensen, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus, Danmark
10
Carsten Fogh Nielsen
Projektbeskrivelse
Nussbaum, Martha (1990): “Aristotelian Social Democracy”, s. 203-252 i The Good Life, red. R.
Bruce Douglass, Gerald M. Mara & Henry S. Richardson, Routledge, London, UK
Nussbaum, Martha (1992): “Human Functioning and Social Justice – in Defense of Aristotelian
Essentialism”, s. 202-246 i Political Theory, Vol. 20
Nussbaum, Martha (1993): “Non-relative Virtues: An Aristotelian Approach” s. 242-269 i The
Quality of Life, red. Martha Nussbaum & Amartya Sen, Oxford University Press, UK
Parfit, Derek (1984): Reasons and Persons, Clarendon Press, Oxford, UK
Parfit, Derek (2011): On What Matters, Vol. 1 og 2, Oxford University Press, Oxford, UK
Pettit, Philip (1991): “Consequentialism”, s. 230-240 i A Companion to Ethics - Blackwell
Companions to Philosophy, red. Peter Singer, Blackwell Publishers, Oxford, UK
Pincoffs, Edmund (1986): Quandaries and Virtues, University of Kansas Press, Lawrence, US
Richter, Duncan (1999): “Virtue without Theory”, s. 353-369 i The Journal of Value Inquiry, Vol.
33
Rawls, John (1999): A Theory of Justice – Revised Edition, Oxford University Press, Oxford, UK
Scheffler, Samuel (red.) (1988): Consequentialism and its Critics, Oxford University Press, Oxford,
UK
Schroth, Jörg (2006): Literatur zur Tugendethik/Bibliography on Virtue Ethics:
Alfabetisk version: http://wwwuser.gwdg.de/~sophia/schroth/bvirtue.pdf
Kronologisk version: http://wwwuser.gwdg.de/~sophia/schroth/cvirtue.pdf
Sen, Amartaya & Williwms, Bernard (1983): Utilitarianism and Beyond, Cambridge University
Press, Cambridhe UK
Sherman, Nancy (1991): The Fabric of Character – Aristotle’s Theory of Virtue, Oxford University
Press, UK
Sherman, Nancy (1997): Making a Necessity of Virtue – Aristotle and Kant on Virtue, Cambridge
University Press, UK
Skorupski, John (2006): Why Read Mill Today? Routledge, London, UK
Slote, Michael (1995): From Morality to Virtue, Oxford University Press, Oxford, UK
Slote, Michael (1995): “Agent-Based Virtue Ethics”, s. 83-101 i Midwest Studies in Philosophy
Vol. 20
Slote, Michael (2001): Morals from Motives, Oxford University Press, Oxford, UK
Smart, J.J.C. & Williams, Bernard (1997): Utilitarianism for and against, Cambridge University
Press, Cambridge, UK
Solomon, David (1988): “Internal Objections to Virtue Ethics”, s. 428-441 i Midwest Studies in
Philosophy, Vol. 13
Stocker, Michael (1976): “The Schizophrenia of Modern Ethical Theories”, s. 453-466 i The
Journal of Philosophy, Vol. 73
Stocker, Michael (1996): “How Emotions Reveal Value and Help Cure the Schizophrenia of
Modern Ethical Theories”, s. 173-190 i Crisp (1996).
Stohr, Karen (2006): “Contemporary Virtue Ethics”, s. 22-27 i Philosophy Compass, Vol. 1
Stohr, Karem & Wellman, Christopher (2002): “Recent Work in Virtue Ethics”, s. 39-72 i American
Philosophical Quarterly, Vol. 39
Swanton, Christine (1995): “Profile of the Virtues”, s. 47-72 i Pacific Philosophical Quarterly, Vol
76
11
Carsten Fogh Nielsen
Projektbeskrivelse
Swanton, Christine (2001): “A Virtue Ethical Account of Right Action”, s. 32-52 i Ethics, Vol. 112.
Swanton, Christine (2003): Virtue Ethics - A Pluralistic View, Oxford University Press, Oxford, UK
Sørensen, Asger (2008): “Deontology – Born and Kept in Servitude by Utilitarianism” s. 69-99 i
Danish Yearbook of Philosophy, Vol. 43
Taylor, Richard (1988): “Ancient Wisdom and Modern Folly”, s. 54-63 i Midwest Studies in
Philosophy, Vol. 13
Trionasky, Gregory (1990): “What is Virtue Ethics All About?”, s. 335-344 i American
Philosophical Quarterly, Vol. 27
Watson, Gary (1997): “On the Primacy of Character”, s. 449-469 i Identity, Character, and
Morality – Essays in Moral Psychology, red. Owen Flanagan & Amélie Oksenberg Rorty, MIT
Press, Cambridge, US
Wilburn, Brad K. (ed.) (2007): Moral Cultivation – Essays on the Development of Character and
Virtue, Lexington Books, Plymouth, UK
Williams, Bernard (1981): Moral Luck – Philosophical Papers 1973-1980, Cambridge University
Press, Cambridge, UK
Williams, Bernard (1985): Ethics and the Limits of Philosophy, Fontana Press, Harper Collins,
London, UK
12