INTERNATIONAL RETSHÅNDHÆVELSE AF
PATENTER
Netværksmøde 3. september 2012
OVERSIGT – international retshåndhævelse
§ 
§ 
§ 
§ 
§ 
§ 
§ 
Hvorfor retshåndhævelse?
Hvor kan sagen føres?
Betyder det noget, hvor sagen føres?
Kort om udvalgte retssystemer
Er det altid nødvendigt at føre alle sager alle steder?
Udfordringer og fordele ved nuværende ordning i Europa
Europæisk patentdomstol og danske virksomheder
Hvorfor retshåndhævelse?
§ 
Kernen i IPR er retten til at forlange, at andre ikke uden tilladelse
foretager de handlinger, som ligger inden for den tildelte eneret
§ 
Rettigheden er typisk værdiløs for indehaveren, hvis ikke han
enten
§ 
i kraft af eneretten sikrer sin egen særstilling på markedet,
eller
§ 
benytter eneretten til at sætte andre i stand til at agere på
markedet (licens)
Hvorfor retshåndhævelse?
§ 
Imødegår indehaveren ikke, når eneretten tilsidesættes, har
§ 
§ 
§ 
indehaveren ikke selv nogen glæde af sin IPR
udstedte licenser ingen værdi, da de ikke sætter licenstager i
stand til noget, han ellers ikke kunne gøre
Dermed afhænger værdien af IPR og licenser af de juridiske og
økonomiske muligheder for at håndhæve eneretten, herunder:
§ 
§ 
robustheden af den konkrete IPR (ikke dagens emne)
§ 
§ 
omkostninger
de praktiske (”processuelle”) håndhævelsesmuligheder i
relevante lande
forudsigelighed
Hvor kan sagen føres? (”Værneting”) - patenter
§ 
I Europa afgøres spørgsmålet af Bruxelles I-forordningen (tidligere
Domskonventionen)
§ 
Hovedregel: Man kan kun sagsøge en part, hvor han hører
hjemme (”hjemtinget”)
§ 
Undtagelse: Man kan også sagsøge en part det sted, hvor han har
foretaget (eller vil foretage) en krænkende handling – eller hvor
virkningen er (”deliktsværneting”)
Hvor kan sagen føres? (”Værneting”) - patenter
§ 
Hvis man sagsøger ved hjemtinget, kan man gøre op med
krænkelser i andre lande også
§ 
Hvis man sagsøger ved deliktsværnetinget, kan man kun gøre op
med krænkelser i andre lande også, hvis der foreligger samme
faktiske og retlige spørgsmål
§ 
Krænkelse af samme europæiske patent i flere EPC-lande er ikke
samme faktiske og retlige spørgsmål, fordi
§ 
et europæisk patent efter udstedelsen er et bundt af nationale
rettigheder
§ 
krænkelse af hver national del af det europæiske patent skal
bedømmes efter nationale regler (men i lyset af Artikel 69)
Hvor kan sagen føres? (”Værneting”) - patenter
§ 
§ 
I begge tilfælde må domstolen i ét land ikke træffe afgørelse om
rettighedens gyldighed i et andet land – dvs.
§ 
hvis spørgsmålet om ugyldighed rejses vedrørende
rettigheden i et andet land, kan der ikke træffes afgørelse om
krænkelsen i relation til dette andet land
§ 
Domstolen må afvise eller udsætte sagen og overlade det til
domstolene i det andet land at træffe afgørelse om krænkelse
og gyldighed for sit eget territoriums vedkommende
Adgangen til grænseoverskridende foreløbige retsmidler er ikke
begrænset af reglerne om eksklusive værneting m.v. men
afhænger af det enkelte lands procesregler
Betyder det noget, hvor sagen føres?
§ 
Det kan have stor betydning, hvor sagen føres, i forhold til
§ 
§ 
§ 
Tidsforløbet
Omkostningerne
De processuelle muligheder, f.eks.
§ 
§ 
§ 
§ 
§ 
Disclosure (UK)
Account of profits (UK)
Videre adgang til cross-border forbud (NL)
Opsættende virkning af appel
Hensyntagen til gyldighedsforhold under krænkelsessag
Kort om udvalgte retssystemer
§ 
UK
§ 
§ 
§ 
§ 
§ 
Omkostningstungt
Patentskeptisk?
Disclosure – fordel eller ulempe? (T 1839/11)
Nogenlunde hurtigt
Tyskland
§ 
§ 
§ 
§ 
§ 
Lavere omkostninger
Patenthavervenligt
Bifurcation
Hurtigt
Begrænset afhøring af vidner/eksperter – fordel eller ulempe?
Kort om udvalgte retssystemer
§ 
Holland
§ 
§ 
Cross-border forbud til stregen
§ 
§ 
Begrænset afhøring af vidner/eksperter – fordel eller ulempe?
I ”Kort geding” tages kun preliminært stilling til ugyldighed,
så det kan anvendes cross-border trods ugyldighedsforsvar
(ECJ i Solvay/Honeywell 2012)
Domme kan håndhæves trods anke – på vinders ansvar
§ 
Vigtigt at overveje, hvilket retssystem der egner sig bedst til
sagen, eller i hvilken rækkefølge sager skal anlægges/føres
§ 
Afgørende med koordination og afstemning af synspunkter,
faktuelle oplysninger der gives osv., i lyset af, hvad de kan betyde
i andre jurisdiktioner
Altid nødvendigt at føre alle sager alle steder?
§ 
Meget sjældent (aldrig) føres krænkelsessager i alle eller næsten
alle lande, hvor der krænkes
§ 
Typisk er domfældelse i et eller flere lande nok, fordi
§ 
§ 
§ 
§ 
Modparten indser, at situationen er problematisk og usikker
Det er dyrt for begge parter at føre retssager i flere lande
Det giver tryghed og afklaring at søge forlig/licens
I mange tilfælde er det ikke interessant at føre sager for at opnå
egen markedseksklusivitet, men for at gennemtvinge licensering
§ 
F.eks. i elektronikbranchen er det en almindelig
forretningsmodel, at man ønsker at licensere
§ 
Derfor føres kun så mange sager som skal til for at vise, at
man er parat til det, hvis der ikke tages licens
Udfordringer og fordele ved nuværende ordning
i Europa
§  Diskussionen om det nuværende og fremtidige europæiske
domstolssystem for patenter må ses i dette lys
§ 
For de fleste patenthavere er det tilstrækkeligt, at det er
muligt at vælge ét eller nogle få lande, hvor det er særligt
vigtigt – og processuelt attraktivt – at føre en konkret sag
§ 
Det nuværende system giver patenthavere stor fleksibilitet og
en stor palet af forskellige systemer med hver deres fordele
og ulemper, som kan gøre dem mere eller mindre egnede til
den enkelte sag
§ 
Det væsentligste problem ved det nuværende system er
derfor, at man kan stå med modstridende afgørelser
§ 
For nogle patenthavere er det dog en fordel, at man ikke
risikerer at tabe krænkelses- eller gyldighedsspørgsmålet i
alle lande med ét slag
Kontakt
Nicolai Lindgreen, Advokat (H) LL.M.
Kromann Reumert
Tlf. 38 77 43 70
[email protected]
www.kromannreumert.com