1. No category

Pædagogisk læreplan Kernehuset 2014
Anbefalinger til udfyldelsen af læreplansskabelonen
Til arbejdet med at udarbejde den nye pædagogiske læreplan er der inspiration at hente i Vejledning til
læreplansskabelonen. For at den pædagogiske læreplan ikke bliver for lang og omfattende anbefales følgende:
Side 2: Korte beskrivelser – det anbefales, at beskrivelsen af Beliggenhed, Fysiske rammer og Hvem er vi samlet
set fylder en side.
Side 3: Det anbefales, at beskrivelsen af Læring og didaktiske overvejelser samlet set fylder en side.
Side 4-5: Metoden til udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan er et færdigt afsnit, som institutionen ikke skal
udfylde noget i.
Side 6-13: Det anbefales, at beskrivelsen af det enkelte tema holdes på en side. Læringsmål og tiltag skal
formuleres for det pædagogiske personale – hvad skal vi gøre, for at børnene kan lære…?
Side 14-18: Politiske visioner børn 0-5 år - Det er kun de politiske målsætninger og resultatmål, som
institutionerne skal arbejde med, der er sat ind i skemaet.
Side 18: Her har den enkelte institution mulighed for at indsætte eventuelle egne mål og indsatser.
2
Pædagogisk læreplan Kernehuset 2014
Institutionens navn
Beliggenhed
Kernehuset er en udvidet skolefritidsordning, som ligger i forbindelse med Blåhøj Skole. I
Kernehuset har store og små glæde af hinanden; SFO og børnehave åbner samtidig, og
børnene har mulighed for at færdes på tværs af afdelinger. I Kernehuset er vi p.t. 80 børn i
alderen 2 3/4 år til og med 6. klasse. Børnene er inddelt i følgende grupper: Spirerne (de
yngste børnehavebørn), Spirevipperne (børnehavens ældste børn), SFO’en er delt ind i DUF 1
og DUF 2, som tilsammen kaldes Krummerne.
Fysiske rammer
Kernehuset har egne lokaler med mulighed for leg og kreativ udfoldelse. Vi har udeværksted,
en legeplads med skov, bålplads og boldbane, og vi har netop indviet ”Det grønne område”,
hvor også børnenes køkkenhave hører hjemme. Vi har mulighed for at benytte skolens
faglokaler og festsal, og derudover bliver Blåhøj Hallen flittigt brugt.
Hvem er vi
Værdigrundlag fælles mellem Dalgasskolen og Blåhøj Skole (herunder Kernehuset):
Dalgasskolen og Blåhøj Skole er kommunale folkeskoler. På begge skoler forventer vi, at børn,
personale og forældre med tilknytning til skolerne vil efterleve nedenstående værdigrundlag.
Følgende vægter vi højt:

at drage nytte af forskelligheden i et forpligtende fællesskab.

at respektere den enkelte som ligeværdig og unik med forskellige evner og levevilkår.

at udvikle gode mestringsstrategier i forhold til at takle udfordringer og derigennem
opøve livsfærdigheder.
Vi vil i et trygt og kreativt miljø, hvor der er mulighed for undren og fordybelse:

skabe forståelse, drage omsorg og udvikle respekt for sig selv og andre.

opøve ansvarlighed for eget arbejde og egne handlinger.

skabe udfordringer, som matcher den enkeltes kompetencer på det personlige, sociale
og faglige niveau.
Målsætning:
Det er vores målsætning, at Kernehuset skal være et rart sted, hvor alle føler sig trygge og
glade for at komme. Der er plads til forskellighed, og børnene er medbestemmende i vores
kreative og udfordrende hverdag.
Vi bestræber os på, at alle børn i det daglige føler sig set og
hørt. De danske traditioner og årstidernes gang præger
valget af aktiviteter. Kernehuset er en aktiv del af
lokalsamfundet Vi vægter, at barnet gøres bekendt med at
lære at færdes trygt i det omkringliggende samfund.
Kernehuset har ”Det Grønne Spirer Flag” – et tegn på at vi
er en institution, som gør meget ud af naturaktiviteter.
Vi vægter forældresamarbejdet højt i det daglige arbejde,
idet barnets trivsel er et fællesanliggende imellem forældre
og institution. Et godt forældresamarbejde er med til at
skabe tryghed og helhed i barnets liv. Vi har en høj grad af
forældreinformation, ligesom forældrene altid er velkomne
til at komme og tage del i vores aktiviteter.
Som personale søger vi - via pædagogiske diskussioner samt kurser - at sikre, at Kernehuset er
på forkant med de udfordringer, som børnegruppen giver os i det daglige arbejde.
3
Pædagogisk læreplan Kernehuset 2014
Læring og didaktiske overvejelser
Læring – og den
I Kernehuset har vi følgende syn på læring:
voksnes rolle i
læringsprocesser.
Man lærer hele livet sammen med andre, med hele kroppen og med alle sanserne. En
forudsætning for at kunne lære noget er, at man kan huske. Man husker med hele kroppen,
sanserne og kognitivt. For at kunne huske, må man kunne rette sin opmærksomhed
mod noget. Der skal være tid og rum til at undersøge og reflektere over det nye i
forhold til allerede kendt viden, for at kunne placere det i forhold til ens ”nuværende
verdensbillede”.
I Kernehuset skelner vi mellem 3 typer af læringsrum:
(inspireret af Basil Bernstein; ”De tre læringsrum”)
Den lærerige leg er, hvor barnet lærer gennem den frie leg med kammerater. Legen rummer
et værdifuldt rum for at kunne eksperimentere og for at kunne afprøve nye ideer (innovation).
Den spontane ikke-planlagte læring er i spil. Det er her de voksnes opgave, at barnet
præsenteres for forskellige legemiljøer, som pirrer fantasien og underbygger legen.
Den legende læring er, hvor barnet lærer sammen med en voksen. Den voksne støtter og
udvikler sammen med barnet. Børnenes medbestemmelse er tænkt ind i projekter og
aktiviteter. Den voksnes rolle i denne proces er at kunne være medoplevende, men også kunne
trække sig, når barnet har behov for selv at fordybe sig. Den voksne må være klar, hvis barnet
har behov for at spørge ind. Man kan skelne mellem spontane aktiviteter, som opstår i nuet, og
mere planlagte aktiviteter.
Den voksenskabte læring er, hvor den voksne går foran barnet. Den voksne har sat et
bestemt indhold på programmet, og børnene skal lære noget bestemt. Nogle aktiviteter er
frivillige at deltage i, andre aktiviteter skal alle deltage. I de planlagte aktiviteter påtager den
voksne sig en mere styrende rolle og har et læringsmål for øje.
Læringsmiljø
- og herunder
pædagogisk
tilrettelæggelse og
personalets rolle.
Børnemiljøet
Vores pædagogiske ståsted:
I Kernehuset arbejder vi pædagogisk efter det socialpædagogiske koncept; KRAP.
KRAP står for Kognitiv, Ressource fokuseret, Anerkendende Pædagogik.
I vores pædagogiske arbejde indtænker vi anerkendelse af barnet og har fokus på barnets
ressourcer. Vi vægter det positive, det som virker; derved bevarer både vi og børnene lysten og
gejsten til udvikling og forandring. Et centralt ord er for os er at opøve gode
mestringsstrategier.
Det er vigtigt for os at få undersøgt barnets
virkelighed, snarere end at tro vi selv ved bedre;
Barnet handler ud fra de tanker og følelser
situationen vækker hos barnet, og ud fra de
handlingsmønstre barnet tidligere har tacklet
lignende situationer på. Måden, barnet vælger at
tackle situationen på, kaldes barnets mestringsstrategi. I Kernehuset støtter vi barnet i at opøve
færdigheder, der gør dem i stand til at udvikle
brugbare og positive mestringsstrategier.
I Kernehuset arbejder vi guidende i forhold til vores
ramme og grænsesætning; Det handler om at være
tydelig i forhold til, hvad det er, man ønsker, snarere
end at fortælle om alt det, man ikke vil have.
4
Pædagogisk læreplan Kernehuset 2014
Sundhedsbegrebet:
Vores forståelse af begrebet sundhed er grundlæggende for det pædagogiske arbejde i
Kernehuset – i sær i forhold til at skabe et godt børnemiljø med trivsel og udvikling for alle
børn.
Vi er inspireret af Aaron Antonovskys sundhedsbegreb herunder hans salutogenetiske
idé;
Sundhed har i Kernehuset 2 dimensioner; et fysisk aspekt (hvor vi især har fokus på kost og
motion) og et psykisk aspekt. Det sidste handler om den del, som har fokus på alt det, der
fremmer energi, robusthed, engagement og en følelse af mening og sammenhæng i livet.
Læs mere under;
www.dalgas-blaahoej.dk under Kernehuset / Sundhedsprofil og Kostpolitik.
5
Pædagogisk læreplan Kernehuset 2014
Metoden bag udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan
Den pædagogiske læreplan er et pædagogisk redskab til at understøtte barnets læring og den pædagogiske udvikling i
institutionen. Det betyder, at beskrivelse og evaluering af læreplanen sker med fuld involvering af det pædagogiske
personale. Læreplanen anvendes løbende som et pædagogisk værktøj til planlægning, refleksion og evaluering af
pædagogiske processer og praksis, med udvikling og læring for øje.
SMITTE-modellen
Den pædagogiske læreplan indarbejdes i den systemiske model SMITTE-modellen, der
er bygget op omkring seks faktorer, som er indbyrdes afhængig af hinanden. Hvis
man ændrer på en af faktorerne, påvirker det de andre faktorer.
6
Pædagogisk læreplan Kernehuset 2014
De 6 læreplanstemaer
Evaluering
Med udgangspunkt i institutionens nuværende pædagogiske læreplan samt
planlægningen for de kommende 2 år, udarbejdes målbeskrivelser, tegn og tiltag for
nedenstående områder:

Barnets alsidige personlige udvikling

Social kompetence

Sprog

Krop og bevægelse

Naturen og naturfænomener

Kulturelle udtryksformer og værdier

Børn med særlige behov

Overgange

Politiske målsætninger i Vision 2016

Eventuelle egne målsætninger
I praksis skal barnets udvikling ses i en helhed i forhold til alle 6 læreplanstemaer.
Man kan dog have fokus på et enkelt tema i en periode eller på en aktivitet i
forbindelse med udvikling og evaluering af den pædagogiske praksis.
Evaluering, i forbindelse med den pædagogiske læreplan, er en systematisk vurdering
af, hvorvidt de opstillede mål er indfriet. Evaluering er både tilbageskuende og
fremadrettet.
Evaluering handler således grundlæggende om opstilling af mål, dokumentation i
forhold til målopfyldelse og vurdering af arbejdet.
7
Pædagogisk læreplan Kernehuset 2014
Barnets alsidige personlige udvikling
Tema
Læringsmål
Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at
børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet
af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med
andre – både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret
kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der
startede i dagtilbuddet, og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn kontinuitet og
tryghed.



Inklusion





Tiltag







Vi vil lære barnet, at det er en værdifuld medspiller i en dagligdag, hvor vi værdsætter og
drager nytte af børnenes forskellighed.
Vi vil fremme og have fokus på barnets ressourcer.
Vi vil underbygge, at barnet oplever følelsen af sammenhæng og mening i livet
(se sundhedsprofilen).
Vi har ressourcerne for øje og fremhæver det, barnet gør godt (KRAP).
Vi sætter ord på handlinger, i forhold til at barnet kan gøre sig forståelig overfor andre og
blive forstået.
Vi har forskelligartede aktiviteter og lege, således at børnene får mulighed for at vise deres
stærke sider og udvide deres mestringskompetencer i forskellige arenaer.
Vi er handlingsanvisende i forhold til at støtte barnet i at øve mestringsstrategier.
Vi overvejer, om barnet har et særligt behov i forhold til at få tydeliggjort en struktur eller har
behov for særlig skærmning.
Vi gør barnet gradvis mere selvhjulpen. Selvhjulpenhed
fordrer, at de voksne er opmærksomme på husets
indretning (kan barnet selv nå koppen), og at de voksne
inddrager barnet i arbejdsgange og processer.
Barnet møder en lydhør og medlevende personalegruppe, der tror på børnenes ideer og støtter op om dem
– se under fokuspunktet ”Entreprenørskab”.
Vi sætter ord på barnets følelser i de enkelte situationer.
Vi lærer børnene at give og modtage hjælp. Børn
hjælper børn – det vokser man af!
Vi efterstræber at skabe en genkendelig, struktureret og
tryg hverdag for børnene, hvilket stiller særlige krav til
de voksne om at være tydelige, anerkendende og have
fælles fodslag.
Vi fortæller den gode historie om barnet (til forældrene),
og fremhæver det gode, de gør.
Vi er opmærksomme på, om der sker forandringer i
barnets liv, der påvirker dets trivsel – her er forældrene
en vigtig samspilspartner.
Tegn på læring





Vi oplever glade børn, der giver udtryk for sig selv og tør udforske verdenen.
Vi oplever, at barnet viser tryghed ved at bruge de voksne og føler sig mødt.
Vi oplever, at barnet kan rumme sig selv i mødet med andre.
Vi oplever, at vi har en god forældrekontakt og at oplevelsen er gensidig.
Vi oplever, at færre børn begrænses i deres dag, som følge af forkert indretning og unødig
regelsætning.
Dokumentation
og Evaluering

Se særskilt afsnit efter læreplanstemaerne.
8
Pædagogisk læreplan Kernehuset 2014
Sociale kompetencer
Tema
Læringsmål
Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper
og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med
hinanden og med voksne.



Inklusion






Tiltag









Vi vil lære børn at anerkende/respektere sig selv og andre.
Vi vil give børnene følelsen af, at de indgår som aktive deletagere i et positivt og forpligtende
fællesskab.
Vi skal bibringe børnene mestringsstrategier i forhold til at tackle medgang og modgang på en
socialt acceptabel måde.
Vi har rammesat fællesskabet omkring måltidet, aktiviteter o.lign.
Vi understøtter, at barnet gradvis udvikler og anvender positive mestringsstrategier i det
sociale samspil.
Vi går i dialog med børnene i konflikter (uden at være dommere) – afhængig af barnets alder.
Vi accepterer ikke uhensigtsmæssig adfærd.
Vi vægter forskelligheden højt og tager udgangspunkt i barnets interesser og styrkesider.
Vi er opmærksomme på, om barnet har et særligt behov for struktur eller skærmning.
Vi har fokus på den gode forældrekontakt.
Vi opdeler børnene i grupper for at understøtte det
sociale samspil og imødekomme individuelle
behov.
Vi sætter ord på børns handlinger og fremmer
derved positiv adfærd.
Vi anvender konfliktmægling.
Vi italesætter den gode historie og fremhæver, når
børnene gør det, vi gerne vil se.
Vi er opmærksomme på den voksnes rolle og
fremtoning i relationen, herunder at den voksne
skal være handlingsanvisende.
Vi opstiller en tydelig struktur på dagen og har
klare forventninger til børnene.
Vi har taget tanken om Entreprenørskab til os (se
særskilt SMITTE-model for Entreprenørskab).
I førskolegruppen har vi tema om venskaber og om
førstehjælp.
Tegn på læring






Vi oplever glade børn, der passer på hinanden.
Vi oplever accept fra børnene af, at vi behandler dem forskelligt.
Vi oplever, at børnene henter en voksen i konflikter eller hvis én har slået sig.
Vi oplever, at børnene gradvis udvider og mestrer deres legearenaer.
Vi ser, at alle børn oplever at have betydningsfulde andre.
Vi oplever, at børnegruppen er tryg i hverdagen og agerer hensigtsmæssigt i forhold til
forventningerne.
Dokumentation
og Evaluering

Se særskilt afsnit efter læreplanstemaerne.
9
Pædagogisk læreplan Kernehuset 2014
Sprog
Tema
Læringsmål
Et varieret og korrekt sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger
børns mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af
begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med
sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog.



Inklusion






Tiltag









Vi vil understøtte barnet i at kunne give udtryk for sig selv, sine følelser og behov.
Vi vil understøtte, at barnet udvikler sit ordforråd, forståelse og evne til kommunikation via
sproget.
Vi vil understøtte, at barnet via sproget opnår viden og forståelse for sin omverden.
Vi opøver børnenes forståelse for hinandens behov via sproget.
Vi lærer børnene de grundlæggende principper for en samtale (respekt for en samtale, hvor
man skiftes til at tale og lytte).
Vi guider forældre i forhold til sprogstrategier og dialogisk læsning.
Vi inddrager talekonsulent efter behov.
Vi har en fast dagsstruktur, guider og forbereder børnene.
To-sprogede børn – tilbydes sproggruppe i distriktet.
Vi leger med sproget gennem børneskrivning, rim og remser, fortælling, bogstaver og sange,
hvor teksten understøttes med billeder. Vi øver ord,
mens vi bager i køkkenet.
Vi hjælper barnet med at sætte ord på handlinger,
følelser, oplevelser og ønsker, ligesom vi øver os i at
aflæse kropssprog.
Vi benytter dialogisk læsning dagligt, kædet sammen
med fokus-ord.
Vi øver mundmotorik og har sproglige aktiviteter i
små grupper herunder også i førskolegruppen.
Vi inddrager iPads som redskab i sprogaktiviteten.
Vi voksne benytter de 10 kommunikative
sprogstrategier.
Vi benytter ”Hjernen og Hjertet” og er opmærksomme på, om der er behov for en generel indsats.
Vi laver månedsplan og infotavle med ugens
aktiviteter, hvilket understøtter forældre og børns
dialog om barnets dag.
Der er to ”Sprogfyrtårne” i institutionen – to voksne,
som er tovholdere i forhold til sprogindsatsen,
herunder at klæde den øvrige personalegruppe på.
Tegn på læring




Vi
Vi
Vi
Vi
Dokumentation
og Evaluering

Se særskilt afsnit efter læreplanstemaerne.
oplever,
oplever,
oplever,
oplever,
at
at
at
at
barnet lærer at give udtryk for sig selv og at kunne lytte.
barnet forstår de sammenhænge, barnet indgår i.
der i legene indgår en naturlig ”forhandling”.
barnet kender ordet ”Stop” og respekterer det hos andre.
10
Pædagogisk læreplan Kernehuset 2014
Krop og bevægelse
Tema
Læringsmål
Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, der styrker deres forudsætninger for at
udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed
og bevægelighed. Aktiv brug af naturen og af dagtilbuddets nærmiljø giver muligheder for fysisk
udfoldelse og udfordring. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles
børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og
kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk og
andre reaktioner.



Inklusion




Tiltag






Tegn på læring








Dokumentation
Evaluering

Vi tilstræber, at barnet skal tilegne sig kendskab til verdenen gennem sine sanser: føle, lugte,
høre, smage og se.
Vi tilstræber, at barnet skal kunne bruge naturen og nærmiljøet til fysisk udfoldelse, og at
barnet skal opleve glæden ved bevægelse og glæden ved at bruge sin krop i samværet med
andre.
Vi tilstræber, at barnet får en fornemmelse for og en oplevelse af, hvad begrebet sundhed
dækker over.

Vi benytter redskabet Spillehjulet og kobler værdier, læringsmål og aktiviteter.
Vi tilpasser aktiviteten / deler børnene op, så aktiviteten matcher alder og formåen.
Vi samarbejder med fagpersoner; PPR, støtte-OBS, ergoterapeut, sundhedsplejerske.
Vi råder i institutionen over hjælpemidler, f.eks. hjælpesakse, kortholdere, motorisk udstyr og
cykelanhænger, der gør det muligt for barnet at indgå i hverdagens aktiviteter.
Vi lærer børnene om årstiderne: føle og mærke årstidernes skiften og mangfoldighed. Vi laver
mad med børnene, også på bål, så de får mulighed for at se, smage, røre og lugte.
Vi er ude på legepladsen hver dag. Vi er på gåture, har musik, har cykeldag, besøger
nærmiljøets legepladser, naturlegepladser og benytter Blåhøj Hallen.
Vi har udarbejdet Kostpolitik og Sundhedsprofil (der kobler fysisk og psykisk sundhed). Vi
gør en indsats for, at børnene skal blive selvhjulpne ved f.eks. påklædning (også i forhold til
vejret), toiletbesøg og med en god håndhygiejne.
Vi hjælper børnene med at blive bedre til at aflæse hinandens mimik og kropsudtryk.
Vi vægter, at børn og voksne arbejder sammen. Børnene har mulighed for at arbejde kreativt
og herved opøve finmotorikken. Børnene lærer at bruge redskaber, og de får forskellige
sanseoplevelser ved at bruge forskellige materialer og ved at arbejde i køkkenhaven.
Vi har en kendt dagsstruktur, hvor der er plads til ro, fordybelse og til et element af
selvbestemmelse. Alle børn har mulighed for en middagssøvn. Børnemassage tilbydes som
aktivitet.
Vi oplever, at børnene selv registrerer og interesserer sig for en duft.
Vi oplever, at børnene gradvis får en fornemmelse af vejret og ved, hvordan man klæder sig
derefter.
Vi oplever glade børn og voksne, der gerne vil ud.
Vi oplever, at børnene spørger til gåture og oplevelser udenfor eller i hallen.
Vi oplever, at barnet er bevidst om, hvornår og hvordan de bruger deres krop
(”se jeg hopper/gynger” osv.).
Vi oplever, at børnene kender husets rutiner.
Vi oplever, at barnet spørger andre børn, om de har lyst til at lege.
Vi følger retningslinjerne i kostpolitikken og sundhedsprofilen, herunder at vi
tilbyder et sundt morgenmads– og eftermiddagsmåltid.
Se særskilt afsnit efter læreplanstemaerne.
11
Pædagogisk læreplan Kernehuset 2014
Naturen og naturfænomener
Tema
Læringsmål
Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling.
Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage
til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børn kan få
vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge.
Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur
og miljø.



Inklusion
Der er evidens for, at det er sundt at være ude: børn udvikler sig bedre fysisk, mentalt og socialt i
naturen. Derfor har vi i Kernehuset fundet det oplagt netop at koble naturprojektet De Grønne Spirer
sammen med den pædagogiske opgave i forhold til at fremme en inkluderende kultur.




Tiltag







Tegn på læring



Dokumentation
og Evaluering
Vi vil skabe et miljø, hvor børn får gode
naturoplevelser og føler glæde ved at færdes i
og bruge naturen med respekt.
Naturen er mangfoldig - vi vil bruge naturen til
at finde anledninger til fordybelse og væren for
alle børn!
Som institution med ”Det Grønne Spirer Flag”
(med egen børnekøkkenhave) vil vi inspirere
børnene til at opnå kendskab til naturen og til
naturprocesser.

Vi vil bruge naturen som læringsrum for aktiviteter, der styrker børnenes sociale kompetencer
og personlige udvikling.
Vi danner fællesskaber omkring aktiviteterne (både vertikale og horisontale), og der er
mulighed for opdeling i grupper.
Alle deltager på egne præmisser og i eget tempo - der forsøges at holde en afslappet tidsplan.
Vi kobler naturaktiviteten til et ønsket dannelsesmål i forhold til målsætningen og begrebet
om mestring.
Vi har i efteråret 2011 tilmeldt Kernehuset ”De Grønne Spirer” - et
naturprojekt under Friluftsrådet under parolen ”Naturen et godt
inklusionsrum - et godt sted at være, et godt sted at lære”.
Vi udarbejder årshjul med naturaktiviteter. Årshjulet tager udgangspunkt
i vores målsætning; Vi bruger naturen som udviklingsrum for fysisk og
psykisk sundhed, eksperimentering (med elementerne),
motoriskudvikling og sanseoplevelser.
Vi har fra jord til bord projekter, hvor vi inddrager børnene i hele
processen.
Vi skaber inspirerende rum i naturen – eks. udeværksted, bålplads, ”Fortælletræet” (naturen
rummer mange fortællinger) og køkkenhaven (sammen med skole og SFO).
Vi er ude hver dag hele året rundt og følger naturens gang, og vi bruger de muligheder, der
findes i lokalområdet i forhold til at opsøge gode naturværesteder og læringsrum.
Vi voksne er rollemodeller. Vi er medundrende og er med til at lære børnene respekten for dyr
og planter. De voksne uddannes løbende i naturpædagogik via De Grønne Spirer.
Vi bruger iPads / internettet / projektor som aktive redskaber til at understøtte aktiviteten.
Vi oplever, at børn og voksne kan lide at opholde sig i uderummet.
Vi oplever, at børn og voksne er undrende / nysgerrige på naturen (herunder køkkenhaven),
bruger den og tager medansvar for den.
Vi oplever, at Kernehuset gør sig fortjent til ”Det grønne flag”
Se særskilt afsnit efter læreplanstemaerne.
12
Pædagogisk læreplan Kernehuset 2014
Kulturelle udtryksformer og værdier
Tema
Læringsmål
Inklusion
Tiltag
Dagtilbuddet skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig
æstetisk. Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet
med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne
kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog,
vaner og levevilkår kan være forskellige. Temaet omhandler udtryksformer som børnelitteratur, film,
faglitteratur, musik, billeder med mere. Men også deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter
til kulturelle tilbud i lokalsamfundet og andet kan bidrage til børns kulturelle kendskab.

Vi vil understøtte barnet bevidsthed om sine egne kulturelle rødder, og samtidigt møde andre
kulturer med åbenhed og respekt.

Vi vil præsentere barnet for forskellige udtryksformer - litteratur, kunst, materialer - og
derigennem bibringe barnet en viden og en måde at give udtryk for sig selv på.

Vi er med Kernehusets institutionskultur (herunder traditioner) skabere af en overskuelig
hverdag for barnet, som også indebærer en samhørighedsfølelse med de personer, der er
tilknyttet Kernehuset.

Vi har en åben tilgang til egen og fremmede kulturer og dermed forståelse og respekt for
forskelligheden. Vi har en personalegruppe med respekt for familiers livs-omstændigheder.

Vi giver mulighed for at arbejde i mindre grupper, herunder ekstra voksenstøtte under
aktiviteten.

Vi tilpasser aktiviteten til et niveau, hvor barnet kan deltage trygt og med succes.

Vi benytter hjælpemidler som f.eks. sakse, tykke blyanter.










Tegn på læring





Dokumentation
Og Evaluering

Vi følger årets gang og de danske traditioner, som er tilknyttet årstiderne. Vi holder
fødselsdag, har jule-klippedag, holder fastelavnsfest, er i kirke til jul, samler kartofler, holder
påskefrokost, har nisseløb. Én gang årligt afholder vi bedsteforældredag - en dag hvor man
hygger sig og arbejder sammen på tværs af generationer.
Vi deltager i børne-karnevalsoptoget i Brande, og vi er på ture ud af huset til relevante
kulturarrangementer, ligesom vi selv får kulturelle besøg.
Vi har musik / rytmik-undervisning.
Barnet stifter bekendtskab med forskellige materialer og udtryksmuligheder, herunder ikke
mindst naturens materialer og ressourcer. Vi bruger computere /iPads til at søge viden og til
at udtrykke os – f.eks. med billeder og video.
Vi har temaarbejder herunder entreprenante processer, hvor børnene får lov at fordybe sig.
Vi har samling, hvor traditioner, fortællinger og børnenes evne til at give udtryk for sig selv
understøttes. Via medier som oplæsning, bordteater, flano, IT / projektor gøres historien
levende - historier som også kan sætte fokus på et valgt tema.
Vi lærer at lave mad, dække bord og at holde bordskik. Vi oplever fællesskabet om måltidet.
Vi voksne har fokus på, at de fysiske rammer skal understøtte børns og voksnes mulighed for
at arbejde kreativt. I 2014 er indrettet nyt Kreativ-rum, som supplerer vores udeværksted.
Vi har i 2014 i forbindelse med BMV sat fokus på æstetikken – støjdæmpning kan også
være smukt, og på legepladsen er indrettet nyt fortællested med motorsavskunst.
Vi er som voksne rollemodeller for, at børnene lærer respekt for hinanden og accepterer
hinandens forskelligheder - grundtankerne fra KRAP er krumtappen heri.
Vi oplever, at børnene selv efterspørger forskellige bøger, og at
børnene leger og genskaber fortællinger.
Vi oplever, at børnene synger (og husker sange) og refererer til
kulturelle arrangementer.
Vi oplever, at børnene er initiativrige og engagerede i projekterne og
har glæden og stoltheden over at skabe.
Vi oplever, at børnene gradvis får en fornemmelse for de danske
traditioner, der er tilknyttet årstiderne.
Vi oplever, at børn og forældre føler sig velkomne, og som en aktiv del
af fællesskabet, hvor vi drager nytte af forskelligheden.
Se særskilt afsnit efter læreplanstemaerne.
13
Pædagogisk læreplan Kernehuset 2014
Børn med særlige behov
Tema
Læringsmål
Tiltag
Børn har forskellige forudsætninger, og derfor er der også metoder og aktiviteter, der er mere
hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn med særlige behov.
Børn med særlige behov defineres som alle de børn, der har behov for en særlig tilrettelagt
pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer. Børn med særlige behov bør som
udgangspunkt ikke udskilles fra resten af gruppen. Det pædagogiske personale skal sætte fokus på,
hvilke metoder, aktiviteter med videre, der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov i
gruppen.

Vi vil støtte op omkring barnets udvikling i et anerkendende og inkluderende miljø, hvor
barnet føler sig som en positiv del af et børnefællesskab.

Relevante eksterne samarbejdspartnere anvendes.







Tegn på læring







Dokumentation
og Evaluering

Vi har fokus på, at den gode relation til barnet og forældrene
er udgangspunktet for udvikling.
Vi har fokus på barnets styrkesider.
Vi sørger for, at alle børn har en kontaktvoksen. For børn med
særlige behov er denne voksne også tovholder i forhold til de
processer, der iværksættes omkring et barn. Det er tovholderens opgave at orientere øvrigt personale om indsatspunkter – det er det øvrige personales opgave at støtte op.
Vi vil udarbejde handleplan for børn med særlige behov.
Modeller til brug:
Kognitiv sagsformulering (mht. at udvælge fokusområder)
Ressourceblomsten (fokus på barnets styrkesider).
Sprog screening (ved et sprogligt svagt barn).
Karl Tomm spørgeplade (mht. kollegial sparring).
Vi samarbejder med forældre om fælles fokuspunkter (vi kan
ikke det hele på én gang, derfor fokuspunkter). Tværsstrukturen anvendes med inddragelse af
relevante fagpersoner.
Vi vil understøtte individuelle tiltag i forhold til fokusområde; Piktogrammer, træningsforløb,
skærmning, voksenstøtte i udvidelse af mestringskompetencer og i forhold til at indgå i
fællesskaber.
Vi vil som personale til stadighed være opmærksomme på dét, børn med særlige behov kan
fortælle os om vores almene praksis – f.eks. i forhold til vores arbejde med struktur, den gode
besked (som man kan forstå), røde, gule, grønne situationer i løbet af dagen.
Vi oplever, at det pædagogiske personale føler sig klædt på til / har de nødvendige
kompetencer i forhold til at afdække, om et barn har særlige behov.
Vi oplever, at personalet ved bekymring i forhold til et barn handler i forhold til
organiseringen i TVÆRS samarbejdet, med K-møder og netværksmøder.
Vi ved som personale, at børn kan have særlige behov af forskellige årsager - i perioder eller
vedvarende i deres liv.
Vi sørger for, at det pædagogiske personale løbende uddanner sig i
forhold til relevante problemstillinger.
Vi oplever, at alle børn er i udvikling.
Vi er særligt opmærksomme på, at et barn med særlige behov også
kræver et særligt fokus i forhold til overgange til eks. skole eller ved
institutionsskift.
Vi oplever, at tovholder, øvrigt personale, forældre og andre interessenter omkring barnet
arbejder i samme retning.
Se særskilt afsnit efter læreplanstemaerne.
14
Pædagogisk læreplan Kernehuset 2014
Overgange
Tema
Læringsmål for
det
pædagogiske
læringsmiljø
Børn og unges liv skal ses som en helhed. Derfor er det vigtigt at sikre et forpligtende samarbejde
med forældrene, og desuden et forpligtende tværfagligt samarbejde mellem de forskellige faggrupper
og aktører, som har med barnet/den unge at gøre.



Tiltag






Tegn på læring




Evaluering



Vi tydeliggør forventninger til forældre i vores politikker, principper og vores Værdifolder,
samt i ”Hej, jeg er på vej” (findes på hjemmesiden).
Guidelines for fokuspunkter i forhold til barnets udvikling ses i den pædagogiske læreplan
samt i vores folder ”Mini-Krummerne” (førskolearbejdet).
Vi afstemmer løbende forventningerne mellem hjem og institution via dialog og indlejret i
vores overgangsprocedure.
Vi har etableret overgangsprocedure i børnehaven og
skole / DUF.
Vi anvender børneprofilen i Hjernen & Hjertet ved
overgange som et dialogredskab mellem forældre og
pædagoger.
Vi udsender velkomstmateriale til familien, og barnet
er på besøg inden opstart i børnehaven.
Vi har udarbejdet Quick-Guide til børnehaven og
SFO samt folderen ”Hej, jeg er på vej” - en folder
med tips og ideer til barnet, der vokser; med emner
som madpakken, søvn og morgenrutiner, sprog,
motorik, renlighed, selvstændighed og selvhjulpenhed
(nice to know for forældre til børn, som starter i
børnehave). Senest ½ år efter opstart tilbydes
forældre en samtale. Samtalen tager udgangspunkt i
”Hjernen og Hjertet”.
Vi har etableret førskolegruppe (i folderen ”Mini-Krummerne” på hjemmesiden) – kan læses
mere om vores overgangsprocedure til skole, vores førskole arbejde og vores pejlemærker i
forhold til barnets udvikling.
Vi sørger for en overlevering ved institutionsskifte, hvor det er muligt.
Vi oplever, at børn og forældre viser / giver udtryk for, at de har haft en god og tryg oplevelse
ved overgange fra et tilbud til et andet.
Vi oplever et konstruktivt samarbejde mellem relevante faggrupper.
Vi oplever, at vores procedure for overleveringer følges.
Vi oplever, at forældre føler sig mødt med deres behov.
Forældresamtaler
Overleveringsmøder til skole (hvor eks. PPR / AKT / talepædagog er med) og der laves status
på indsatsen i børnehaven og indsatsen fremadrettet afstemmes sammen med forældre.
Samarbejdsmøder med dagpleje/vuggestue – børnehave og børnehave – skole.
15
Pædagogisk læreplan Kernehuset 2014
Dokumentation og Evaluering
Dokumentation
og evaluering
Målgruppe


Mødeudviklings- og
evalueringsFora internt i
huset












Personalemøder
Afdelingsmøder
Tovholdermøder
Arbejdsgrupper
Internt mødeforum
Interne ledermøder
Skolebestyrelsesmøder
Lille Forældrerådsmøder
Forældremøder
Forældresamtaler
Overleveringsmøder
K-møde strukturen
Generelt på
institutionsNiveau /
gruppe niveau



Kvalitetsrapporten for Blåhøj Skole herunder Kernehuset.
Den dialog baserede aftalestyring.
På hjemmesiden:

Den Pædagogiske Læreplan

Kostpolitik

Sundhedsprofil

Quick-Guide Kernehuset

Folder: Mini-Krummerne (Førskolegruppen / beskrivelse af overgange)

Principper og politikker

Billeder fra aktiviteter og arrangementer
Hjernen og Hjertet (på institutionsniveau)
Relationsskemaer
Venskabsskemaer
SMITTE-modeller
Aktionslæringsforløb / kollegial sparring.
Spil-hjulet (planlægningsværktøj til at koble læring / værdier til konkrete aktiviteter)
Hejsning af og fejring af; ”Det Grønne Spirer” flag.
Natur-årshjul og dokumentationsmappen i forhold til Friluftsrådet.
Læringsstregen (begyndende brug af procesværktøj i forbindelse med entreprenante
processer).
Læringshistorier og praksisfortællinger i hverdagen.
Barnet får en månedsplan med hjem over planlagte aktiviteter den kommende måned.
På stuens infotavle / skærm findes meddelelser og beskrivelse af, hvad vi har lavet i dag, og
evt. hvad der skal ske i morgen.
På opslagstavlen er billeddokumentation af ture, arrangementer og børnenes hverdag i øvrigt.
Udstilling af produkter, som børnene har fremstillet. Børnene får tingene med hjem.
Afholdelse af forældrearrangementer, hvor børnene optræder eller fremviser produkter fra
projekter.
På forældremøder orienteres om / eller opleves børnenes hverdag og aktuelle pædagogiske
tiltag.
Indlæg i avisen.
IPad apps anvendes til eks. film, som præsentationsværktøj eller til at fastholde processer.
Herunder
proces og
evalueringsværktøjer



















Primære brugere af huset (børn / forældre mm.).
Andre interessenter eks. skolebestyrelsen, Ikast-Brande Kommune / staten, lokalsamfundet;
kommende brugere af huset.
Personalegruppen; som internt arbejdspapir i forhold til målsætningen for børnegruppen og
det enkelte barn samt den pædagogiske proces.
16
Pædagogisk læreplan Kernehuset 2014
Dokumentation
og evaluering
specifikt for
det enkelte
barn
Alle børn:
 Overleveringspapir fra dagplejen
 Hjernen og hjertet
 Barnets bog er barnets egen arbejdsmappe: Her samles tegninger, klip, sange, opskrifter,
fotos og historier. Barnets bog fungerer som samtale-bog og som et varigt minde fra barnets
børnehavetid.
 Observationer af det enkelte barn i dagligdagen og pædagogisk diskussion på personalemøder.
Efter behov:
 Kognitivsagsformulering og analyse af mestringsstrategier.
 Visuelt baseret støtte: Skema med billeder (piktogrammer, der giver overblik og
strukturerer hverdagen).
 Social stories: Tegneseriesamtaler - metode til at øve/træne sociale færdigheder
(sammenhængen mellem tanke, følelse og handling)
 Relations-skemaer / Socio-grammer: Hvem leger barnet med, hvordan er kontakten til de
voksne.
 Ressourceblomsten
 Udtalelser - på anmodning.
 Mødereferater, når der er afholdt møde om et barn.
17
Pædagogisk læreplan Kernehuset 2014
Institutionens egne mål og indsatser: Naturen som Inklusionsrum
18
Pædagogisk læreplan Kernehuset 2014
Institutionens egne mål og indsatser: Digital –Færdighed –Dannelse og -Kompetence
19
Pædagogisk læreplan Kernehuset 2014
Institutionens egne mål og indsatser: Entreprenørskab
20
Pædagogisk læreplan Kernehuset 2014
Politisk vision
Børn 0-5 år
Politiske
målsætninger
Resultatmål
Institutionens arbejde med de politiske
resultatmål
Evaluering
Vision 1
Institutionerne
inspireres til at gå
nye veje og
afprøve nye
pædagogiske
metoder i
samarbejde med
bestyrelserne. Der
følges op med
evalueringer, der
igen kan skabe
grundlag for
pædagogisk
fornyelse.
Hver institution har sin
egen pædagogiske
læreplan.
Kernehuset har implementeret Pædagogisk Læreplan.
Læreplanen og arbejdet
hermed har gradvis fået mere
fokus på læringsmål og
personalets rolle i forhold til
at opfylde disse.
IBK er på forkant
med at udvikle
tilbud på
pasningsområdet
– der også er
tilpasset det
fleksible
arbejdsmarked
I Kernehuset har vi valgt at gå på tværs af
læreplanstemaer i vores valg af fokusindsatser.
Eksempelvis kobles arbejdet med Inklusion til arbejdet
med naturpædagogik.
Vores fokus omkring at arbejde med Entreprenørskab,
tager udgangspunkt i at udforske Den legende læring,
at Kernehuset styrker sin plads i lokalsamfundet. Den
entreprenante arbejdsform skaber mulighed for, at
mange aspekter af læreplanen kan komme i spil.
Der er øget fokus på at
bibringe personalet redskaber,
der gør dem i stand til at
planlægge og evaluere egen
praksis og i at agere ud fra et
fælles værdigrundlag.
21
Pædagogisk læreplan Kernehuset 2014
Politisk vision
Børn 0-5 år
Politiske
målsætninger
Resultatmål
Institutionens arbejde med de politiske
resultatmål
Evaluering
Vision 2
Institutionerne
anvender egne
gode fysiske
rammer og
inddrager
lokalsamfund og
natur.
Arbejdet med det hele
barns kompetencer er
en del af de
pædagogiske
læreplaner.
De Pædagogiske læreplaner:
Der er udarbejdet Pædagogiske Læreplaner. Det
fælles udgangspunkt er vores værdigrundlag, vores
afsæt i KRAP, vores forståelse af hvordan børn lærer
samt Aaron Antonovskys Sundhedsbegreb.
Se desuden ovenfor SMITTE-modeller for ”Naturen
som inklusionsrum” samt ”Entreprenørskab”.
Der er udarbejdet læreplaner,
som evalueres efter aftalt
procedure.
IBK skaber
inspirerende
rammer for et
udviklende
børneliv for alle –
hvor ligeværd og
demokrati indgår
og hvor børn –
uanset køn,
aktivitetsbehov
og kultur –
oplever
livskvalitet.
Børnene der
forlader
institutionen
kender skolen, er
skoleparate og
glæder sig.
Der arbejdes med
fokus på det ’hele
barns’
kompetencer og
trivsel.
Rummelighed og
inklusion i forhold
til hele målgruppen
skal løbende
vurderes med
henblik på
justeringer.
Institutionerne
fortsætter det
gode samarbejde
med skolerne, der
har givet gode
overgange for børn
mellem førskoleog skolealderen.
Institutionerne
evaluerer løbende det
pædagogiske arbejde,
og afrapporterer
arbejdet med de
pædagogiske
læreplaner til byrådet
hvert andet år.
Samarbejdet med
skolerne tilpasses de
lokale forhold, og fra og
med 2011 sikres alle
børn en mundtlig og
skriftlig overlevering fra
børnehave til skole.
Som led i arbejdet med
de pædagogiske
læreplaner opøves
barnets sociale og
personlige kompetencer
og barnets
selvhjulpenhed trænes.
Overgange:
Der er beskrevne procedure for overgange (se evt.
www.dalgas-blaahoej.dk under Kernehuset /MiniKrummerne hvor vores førskolearbejde også er
beskrevet). På Blåhøj Skole har vi rullende skolestart,
og ca. 1 mdr. før skolestart indbydes forældrene til en
overleveringssamtale mellem forældre, børnehave,
skole og DUF (samt evt. samarbejdspartnere fra AKT /
PPR / Talekonsulent hvis der har været en særlig
indsats i forhold til barnet).
Hjernen og Hjertet anvendes som udviklingsværktøj
og som overgangspapir. Alle børn deltager i
førskolegruppe. Hvert år i november inviterer Blåhøj
Skole forældre til kommende skolebørn til
informationsmøde om rullende skolestart. Der vil her
blive informeret om barnets kommende dagligdag i
indskolingen og i DUF.
Den overvejende del af de børn, som starter i DUF og
skole kommer fra Kernehusets egen børnehaveafdeling. Dette indebærer, at børnene på forhånd
kender de voksne i DUF, ligesom personalet kender
børnene og deres familier. Børnene er vant til at
færdes i skolens lokaler, de er sammen med skolebørn
om morgen. De kan efter opstart i skole og DUF stadig
bevare kontakten til deres gamle venner i børnehaven.
Hjernen og Hjertet er
implementeret som
udviklingsværktøj for det
enkelte barn. Mængden af data
er nu ved at være så stor, at vi
kan se, om der er særlige
fokusområder ved eks. sprog,
som med fordel kunne
optimeres i hele institutionen.
– Hermed er vi et skridt
nærmere i at kunne bruge
”Hjerne og Hjertet som
udviklingsredskab for
institutionen som hele.
Der er udviklet en god og tryg
overleveringsramme, der gør,
at barnets kompetencer er
kendte, når de påbegynder
skolestart.
22
Pædagogisk læreplan Kernehuset 2014
Politisk vision
Børn 0-5 år
Politiske
målsætninger
Resultatmål
Institutionens arbejde med de politiske
resultatmål
Evaluering
Vision 3
Forældre og
bestyrelse
involveres aktivt i
samspillet med
institutionen.
Forældrene involveres
via løbende dialog og
information. Den
enkelte daginstitution
formidler forventninger
til forældrene.
Kernehuset er underlagt den fælles skolebestyrelse
mellem Dalgasskolen og Blåhøj Skole. Forældre til
børnehavebørn har opstillingsret og er valgbare til
skolebestyrelsen.
Skolebestyrelsen har erfaring
for, at der bliver lyttet til os,
og at høringssvarene bliver
læst.
I bestyrelsen arbejdes med overordnede principper.
Bestyrelsen er ofte med på råd i det politiske system.
Der afgives høringssvar til mange emner.
Skolebestyrelsen godkender de pædagogiske
læreplaner og drøfter indsatsområder og opfyldning af
visioner og målsætninger.
Skolebestyrelsen deltager aktiv
og interesseret i hverdagen.
Forældrene
oplever – og
lever op til at
være primært
ansvarlige for
deres børn og
familiens
situation.
Forældrene deltager i et
opstartsmøde, når
barnet starter i dagpleje
eller daginstitution og i
andre relevante møder
omkring barnet.
Det skal sikres, at
bestyrelsen kender
deres rammer og
beføjelser. Dette sker
blandt andet på et
kommunalt
introduktionsmøde for
nye
bestyrelsesmedlemmer
1 gang årligt.
Det drøftes i
bestyrelsen, hvordan
den enkelte institution
vil leve op til vision og
målsætning.
Skolebestyrelsen har været meget aktiv i
formuleringen af vores værdigrundlag og vores
forventningsfolder i forhold til hvad værdierne konkret
betyder for personale, forældre og børn, forældreråd
og for den professionelle samarbejdspartner.
I Kernehuset har vi nedsat et Lille Forældreråd (på
tværs af børnehave og SFO). Rådets opgave er at
fungere som aktivitetsudvalg og sparringsorgan.
Der afholdes årlige forældremøder. Form og indhold
afprøves.
Det Lille forældreråd skal
tilpasses den nye
skolestruktur.
Vores opstartsprocedure / og
overgangsprocedure er sat i
system og fungerer godt.
Kernehuset har valgt at tage
kontakt til dagplejen for at
arbejde for et udvidet
samarbejde.
Der er etableret opstartsprocedure i børnehaven.
Overleveringspapirer fra dagplejen følger barnet,
familien er på besøg i børnehaven. Forældre får
udleveret Quick-Guide til huset samt ”Hej, jeg er
på vej” - en folder med tips og ideer til barnet der
vokser med emner som madpakken, søvn og
morgenrutiner, sprog, motorik, renlighed,
selvstændighed og selvhjulpenhed.
Senest ½ år efter opstart tilbydes forældre en
samtale; det er også her familien første gang møder
”Hjernen og Hjertet”.
23
Pædagogisk læreplan Kernehuset 2014
Politiske
visioner
Børn 0-5 år
Vision 4
Der er tidlig
opmærksomhed
omkring børnene,
således at tilbud
og indsats
tilpasses barnet
og familiens
ressourcer.
Politiske
målsætninger
Resultatmål
Institutionens arbejde med de politiske
resultatmål
Evaluering
Satsningen på
tidlig indsats
indebærer, at alle
faggrupper har
målrettet fokus på
forebyggelse.
K-møde strukturen skal
bruges med pligtig
deltagelse af alle
relevante
fagpersoner/faggrupper.
K-møde strukturen er kendt og benyttes i huset i
forhold til enkelte børn eller i forhold til pædagogiske
udfordringer i børnegruppen som sådan.
Det er et fortsat
opmærksomhedspunkt at
skabe sammenhæng mellem
Børneafdelingen,
familieafdelingen og
institutionsverdenen –
Småbørnsforum er et godt
skridt på vejen.
Der satses på tidlig
koordineret
sprogindsats
(dansk) overfor
børn med anden
etnisk baggrund.
Indsatsen
fokuseres på at
inkludere de
tosprogede i resten
af børnegruppen
Alle børn i alderen 2 år
og 10 måneder til 3 år
og 4 måneder
sprogvurderes. De børn,
der i 3 års alderen har
brug for en særlig
indsats, sprogvurderes
igen i 5 års alderen.
En særlig styrke har været muligheden for, at AKT /
PPR kan deltage på stue / afdelingsmøde – så et
samlet team får ny viden og inspiration.
Hjernen og Hjertet er implementeret.
Det er et opmærksomhedsfelt,
at nye procedurer tager tid at
implementere.
Hjernen og Hjertet er
implementeret - specielt
sprogdelen fungerer godt i
forhold til forebyggelse og
indsats.
Der arbejdes med
screening og
dokumentation.
24
Pædagogisk læreplan Kernehuset 2014
Politiske
visioner
Børn 0-5 år
Vision 5
Dagtilbuddene
har en klar
sundhedspolitik
med fokus på at
præge børnene
med sunde
holdninger til
kost, bevægelse
og fællesskab.
Der samarbejdes
med områdets
foreninger og
frivillige
organisationer.
Politiske
målsætninger
Resultatmål
Institutionens arbejde med de politiske resultatmål
Evaluering
Sundhed – fysisk,
ernæringsmæssigt,
socialt og mentalt
– er en naturlig del
af det
pædagogiske
arbejde.
Der er fokus på
sundhed og trivsel via
de pædagogiske
læreplaner.
Kernehuset har udarbejdet Sundhedsprofil og kostpolitik – hvor
fysisk og psykisk sundhed kobles ud fra Aaron Antonovskys
Sundhedsbegreb.
Sundhedsprofilen og
kostpolitikken følges,
af institutionen.
Med kostpolitikken har vi kvalitetssikret Kernehusets egne
madordninger og er rådgivende i forhold til forældre.
Børnene har generelt
en god og varieret
madpakke med.
Sundhedspolitikken
begynder i
dagtilbuddene,
men breder sig til
fritids- og
familielivet.
Sunde madpakker (specielt sunde snacks) og bevægelse har
været tilbagevendende emner på vores ”Børne- /
Forældremøder”, hvor børn og voksne sammen oplever en
aften, hvor husets pædagogik sættes i spil.
Der skal være en
sund balance mellem
at være rådgivende
og være
formynderisk.
25