1. No category

Kravspecifikation for den
pædagogiske læreplan
Den pædagogiske læreplan
Indhold
Indledning ................................................................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Del 1. Lovgrundlag .................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Del 2. Generelle oplysninger ..................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Del 3. Dokumentation via hverdagslivstemaer .......................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
3.1 Vokseninitieret aktivitet ............................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
3.2 Børnekultur .............................................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
3.3 Rutiner ..................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Del 4. Evaluering....................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Bilag:
Fælles mål
2
Den pædagogiske læreplan
Indledning
Du sidder nu med Faaborg-Midtfyn Kommunes kravspecifikation for pædagogiske læreplaner. Denne
kravspecifikation sætter rammerne for en helt ny måde at arbejde med den pædagogiske læreplan i
Faaborg-Midtfyn Kommune. Intentionen bag kravspecifikationen er at forenkle det komplicerede.
Kravspecifikationen er en skabelon for den pædagogiske læreplan. En skabelon, der både fastsætter nogle
rammer for formen såvel som et niveau for indholdet i den pædagogiske læreplan.
Kravspecifikationen fastsætter fælles læringsmål for dagtilbudsområdet i kommunen. Disse mål er fastsat af
Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn.
Dette betyder, at de enkelte dagtilbud ikke længere skal fastsætte egne mål for de 6
læreplanstemaer.
De anvendte mål er udarbejdet i overensstemmelse med intentionerne i dagtilbudsloven og tilhørende
vejledning. Målene er lavet på baggrund af materiale som forskere og eksperter har udviklet i forbindelse
med vejledninger til læreplansarbejdet, dermed afspejler målene aktuel viden og forskning på 0-6 års
området
For institutioner bestående af flere matrikler giver læreplansdokumentet mulighed for at vise det fælles
værdigrundlag og de forskellige læringsmiljøer.
Ifølge kravspecifikationen skal der laves beskrivelser og dokumentation af henholdsvis en vokseninitieret
aktivitet, et eksempel på børnekultur og en rutine i hverdagen, fx spisning. I disse beskrivelser og
dokumentationer skal der bl.a. redegøres for, hvordan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis.
Undervisningsforløbet vil netop fokusere på denne nye måde at arbejde med den pædagogiske læreplan.
Dette er en elektronisk udgave af kravspecifikationen, der er velegnet til at lægge på hjemmesiderne.
Dokumentet indeholder farvede felter med overskrifter og informationer om dagtilbudsområdet.
Under disse felter skal der beskrives, hvordan I udmønter tingene ud fra de angivne hjælpespørgsmål.
3
Den pædagogiske læreplan
Del 1. Lovgrundlag
Lovgrundlaget er dagtilbudslovens § 8-10.
Formålet med den pædagogiske læreplan
"Et af de centrale formål for dagtilbud er, at dagtilbud skal bidrage til at fremme børns trivsel, læring og
udvikling af kompetencer. Som et værktøj hertil skal alle dagtilbud omfattet af dagtilbudsloven udarbejde en
pædagogisk læreplan. Læreplanen udarbejdes i forhold til to aldersgrupper: 0-2 år og fra 3 år til barnets
skolestart."
Den pædagogiske læreplan danner grundlag for en pædagogisk praksis, der lever op til lovgivningens
intentioner om:
At bidrage til at styrke børnenes læring og udvikling generelt
At bidrage til, at der sættes fokus på børn med særlige behov
At bidrage til en mere systematisk tilgang til det pædagogiske arbejde
At bidrage til en større synlighed og deraf følgende involvering og dialog med forældre, fagsekretariat og
politikere
At bidrage til at børnenes kompetencer ved skolestart styrkes
Læreplanerne skal gennem refleksion, der bygger på dokumentation og evaluering, være et redskab til
udvikling af praksis, samtidig med at den skal ses som en vej til beskrivelse af den pædagogiske praksis
som dokumentation for forældre, fagsekretariat o.a.
4
Den pædagogiske læreplan
Del 2. Generelle oplysninger
Institutionens navn
Tinghøj Vuggestue og Børnehave
Fakta om institutionen
Adresse:
Østre Ringvej 10,
5750 Ringe
Institutionen er integreret 0 -6 år med vuggestue og børnehave,
Institutionen er selvejende med en driftoverenskomst med Fåborg Midtfyn Kommune, og et tæt samarbejde med andre
selvejende daginstitutioner i FMK.
Tinghøj Vuggestue og børnehave ligger i Ringe by i et villakvarter - tæt på skole og indkøbs muligheder.
I området er der stisystemer til en lille byens centrum, til en lille skov, til Ringe Sø, til hal og svømmehal.
Den er centralt placeret med god infrastruktur til Odense, Svendborg, Fåborg, Nyborg med bus eller tog og
inst. ligger tæt på motorvejen Odense – Svendborg.
Åbningstider og lukkedage:
Institutionens åbningstider er
Mandag til torsdag 6.20 – 16.30
Fredag 6.20 – 16.00
Der er mulighed for at søge udvidet åbningstid morgen 6.00 – 6.20 og eftermiddag frem til klokken 17.00.
Institutionen har lukkedage 24.12.
Institutionen har i budgetåret 2014 budget til 14 vuggestuebørn og 26 børnehavebørn.
Personale:
Personalegruppen består af 1 leder, 5 pædagoger ( med forskellig antal timer og en med FTR-timer) 1 pædagogisk
assistent og 1 studerende.
Personalet har gennem årene fået kompetencer indenfor forskellige områder, så gruppen samlet dækker barnets
forskellige udviklingsområder og fagets mange facetter.
Fælles faglig udvikling i 2014 er et neuropædagogisk kursus.
Tinghøj er en gammel institution bygget i 1969, som datidens moderne institution, den er velholdt og løbende
vedligeholdt. I 2008 blev der etableret 14 vuggestuepladser.
Institution er opdelt i vuggestue med en stue, et mindre grupperum og et mini køkken. Fra stuen er der udgang til
krybberum og til en lille gårdhave, som er indrettet til aldersgruppen.
5
Den pædagogiske læreplan
Børnehave afdelingen har ligeledes en stue, to mindre grupperum, og et mini læserum. Stuen er indrettet og
opdelt med forskellige læringsområder, som kan ændres efter børnegruppen og dens behov, eller efter
hvilke pædagogisk fokus, der er på et givet tidspunkt.
Legepladsen er stor med ild, jord og vand elementer (bålplads, graveområde, vandlege).
Der er nyttebuske, træer og køkkenhavekasser, hvor der dyrkes og høstes i mindre stil – fra jord til bord.
Der er motoriske legeredskaber, gynger, vipper, legehuse, cykelbane m.m. Legepladsen er kuperet og har forskellige
områder, hvor der er huler og gemmesteder. Legepladsen er omkranset af træer, der virker som en lille skov og der er
skabt mulighed for både sol og skygge.
På legepladsen er der en terrasse, hvor aktiviteter kan flyttes ud, det meste af året.
Institutionens værdier
Tinghøj har en klassisk profil med vægt på udvikling, nærvær, venskab og relationsdannelse.
Den anerkendende relation
Den anerkendende relation, som vi i dagligdagen tager udgangspunkt i, skaber gode forudsætninger for læring da barnet
via gode oplevelser, drager positive konklusioner om sit eget værd. Den ikke-anerkendende relation derimod skaber
forudsætninger for tilbagetrækning, lukkethed samt modstand, og barnet høster herigennem kun negative oplevelser af
sig selv i læringssituationen. Den anerkendende relation forudsætter evnen til empati, og evnen til at forstå, skabe og
indgå positive relationer.
Respekt for det enkelte individ
Det er meget vigtigt for os, at vi i dagligdagen, rummer og respektere de mange forskellige personlighedstyper vi hver
især er, og det gælder store såvel som små. Det er nødvendigt, at der er plads og rum til alle og at der skal være
forståelse for de forskellige kår og livssituationer vi enten kommer fra eller står i.
En tryg og behagelig atmosfære
For at lære - skal der være trygt at være.
Rammerne omkring institutionen er for os noget af det som betyder allermest og er derfor også et af de vigtige midler
som vi benytter os af og er bevidste om i dagligdagen. Tinghøj skal være et trygt og åbent hus at komme i for såvel børn,
forældre, kollegaer, vikarer osv. Trivsel er kodeordet og vi forsøger i meget høj grad at tage hånd om at alle som færdes i
institutionens rammer trives. Vi bruger mange forskellige metoder til at nå hertil, så som f.eks. opfølgningssamtaler,
anerkendelse og gode historier på vores p-møder, varm og god modtagelse af nye i huset ect.
6
Den pædagogiske læreplan
Vi lægger vægt på, at støtte det enkelte barns selvværd og hjælpe dem til at tage vare på sig selv, ved at anerkende
deres følelser, udvise medfølelse og være nærværende. Hvilket blandt andet forudsætter at de voksne konstant udvikler
deres kompetence til at se, høre og forstå børnene. Vi ser børnenes handlinger som meningsfyldte, forstået på den
måde, at hver handling og reaktion har en baggrund og skal ses i relation til de andre børn, de voksne og de omgivende
rammer.
Hverdagslivet i institutionen danner et vigtigt grundlag for børnenes trivsel, udvikling og læring.
Derfor tilrettelægger vi vores pædagogiske indsats med udgangspunkt i tre læringsmiljøer fra vores hverdag.
De voksenorganiserede aktiviteter
Rutinerne
Legen
I alle tre læringsmiljøer tager vi udgangspunkt i at stimulere og udfordre hele børnegruppen, hvor vi tilrettelægger
indsatsen for det enkelte barn på baggrund af barnets ressourcer og mulighed for udvikling.
I læringen for børnene arbejder vi sideløbende med, at den voksne går foran barnet (voksen skabt læring), den voksne
er ved siden af (voksen støttet læring) og den voksne er bagved barnet.
Hvordan er vi anerkendende overfor børnene?
Det er vi ved at vi lytter, smiler og er nærværende overfor det enkelte barn. Vores dagligdag er præget af en fast
struktur og faste rammer. Det giver børn tryghed at vide, hvordan dagen er og hvad man må og ikke må. Når man er
mellem 0-2 år har man brug for forudsigelighed og voksne der støtter og guider en i, at lære at være sammen i en
gruppe. Når man bliver lidt ældre 3-6 år magter man selv mere og mere, og forudsigeligheden træder tilbage og giver
også plads til større inddragelse.
Skaber vi et godt læringsmiljø?
Vi forsøger altid at tilgodese det enkelte barn og gruppen. Det gør vi ved løbende at evaluere vores daglige
pædagogiske praksis og se på gruppesammensætningen.
Vi har børn i forskellige aldersgrupper på stuerne, for bl.a. at de små kan lære af de store og de store kan være med til
at vise de små på vej og vise hensyn til hinanden.
Hvordan ses det at børnene indgår i positive fællesskaber?
Det ses tydeligt, når de smilende tager imod hinanden om morgenen og siger godmorgen. Det ses i legen, i samspillet
når vi sidder og spiser, når vi synger, når de spørger efter hinanden, ved f.eks. sygdom/fri osv.
Hvordan ses det at personalet skaber differentierede læringsmiljøer?
Det gør vi bl.a. ved, at vi i løbet af dagen deler børnene op i mindre grupper for at tilgodese de forskellige behov i
forhold til barnets alder og udvikling. Vi laver forskellige projekter, der giver mening i den givne børnegruppe.
7
Den pædagogiske læreplan
Hvilke erfaringer giver anledning til ændringer i pædagogisk praksis?
Det kan f.eks. være, at en inklusionsfortælling efter analysebearbejdning viser, at vi skal ændre praksis i forhold til et
barn eller flere i gruppen.
Arbejdet i Tinghøj lægges i tråd med handleguiden, så vi sikrer en god trivsel for det enkelte barn og børnegrupperne, at
der er læring i dagligdagen og i særlig tilrettelagte forløb og at der er omsorg og nærvær tilstede.
De til en hver tid gældende aftalemål
Aftalemål 2014.
Overgang fra dagtilbud til skole:
Daginstitutionerne i Ringe samt de to skoler, der ligger i byen har sammen udarbejdet materiale der sikrer en god start
for det enkelte barn. Materialet er kommet til på baggrund af forventningsafstemning, drøftelse af værdier og praksis
m.m. og der er nu et beskrevet samarbejde med årshjul, samarbejdsaftale, parathedsskema og overleveringsskema og
procedure, som ligger på Tinghøjs hjemmeside. www.tinghoej.fmk
I Tinghøj er lavet årshjul for arbejdet med skolegruppen indsat som bilag ”skolegruppe”.
Læreplaner og læringsmiljø:
Hele personalegruppen har deltaget i FMK’s kursus om læreplaner og læringsmiljøer.
Dette sammen med pædagogiske dialoger og refleksioner over egen praksis danner grundlaget for nedenstående. Vi
har desuden hentet inspiration og viden ved foredrag omkring det æstetiske læringsmiljø (lys og farver) og Lone
Iversholt’s foredrag omkring læringsrum.
Inklusion:
Vi deltager alle i personalegruppen i kursus; neuropædagogik, et forløb der strækker sig over hele 2014 med
både teori og praksis. Kurset opkvalificerer personalets kompetencer i inklusion at alle børn.
Vi arbejder løbende med at udvikle vor praksis i systematik og indsats, for at blive skarpe og handlekraftige.
Inklusionspædagogen deltager i netværksgruppe med andre inst. og er med til at sætte inklusion på
dagsorden på P-møder, forældre- og bestyrelsesmøder.
8
Den pædagogiske læreplan
Børn med særlige
behov
I henhold til dagtilbudslovens § 8 stk. 4 skal den pædagogiske læreplan beskrive
relevante metoder og aktiviteter samt eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for
børn med særlige behov.
En central intention med de pædagogiske læreplaner er at styrke den pædagogiske
indsats over for børn med særlige behov.
I Faaborg-Midtfyn Kommune tager vi udgangspunkt i en systemisk, anerkendende tilgang
til det enkelte barn, og dermed til relationerne omkring det enkelte barn.
Læringsmålene i den pædagogiske læreplan er gældende for alle børn. Der differentieres
via beskrivelser af relevante metoder og aktiviteter og ved iværksættelse af procedure i
henhold til Indsatsguide.
Når det observeres, at et barn har særlige behov, udarbejdes der i samarbejde med
forældrene en indsatsplan for barnets videre udvikling, og Indsatsguiden følges for det
videre forløb.
Med udgangspunkt i Den sammenhængende Børnepolitik er der udarbejdet en
Handleguide til alle, der arbejder med børn og unge i hverdagen. Handleguiden beskriver
procedurer, roller, ansvar og forventninger til alle, når løsning af problemer kræver bidrag
fra flere instanser i kommunen.
I Tinghøj har alle børn tilknyttet en primærpædagog, der har ansvar for at barnet trives og udvikler sig, samt
at der er en god kontakt til forældre.
Primærpædagogen er ansvarlig for at der udarbejdes vækstmodel, at barnet vurderes i forhold til børnelinien
(evt. tages skaleringsskema i brug), at der laves Tras og Trasmo- skema, dette drøftes på stuemøde med
personalet tilknyttet stuen og danner grundlag for samtale med forældre. Der kan indhentes sparring på Pmøde omkring et barn, en problemstilling eller andet.
Er der brug for en særlig indsats laves, i samråd med forældre indsatsplan for barnet.
Primærpædagogen er ansvarlig for at der afholdes min. en samtale med forældre vedrørende deres barn
trivsel og udvikling.
Alle i personalegruppen er bekendt med lokalmøder, konsulent rådgivning, samarbejde med PP og er med til
at anbefale og anvende disse.
Handleguiden giver retningslinjer, der sikrer kvalitet i arbejdet med børn og unge, og sikrer kvalitet i
tværfagligt samarbejde.
Indsatsplaner laves, når der sættes særlig ind i forhold til en udfordring et barn har. Denne laves sammen
med forældre og er meget specifik og målrettet og der opsættes tiltag og ønskede tegn. Dagtilbud børn har
udarbejdet indsatsplanen der anvendes.
9
Den pædagogiske læreplan
Alle børn vurderes mindst en gang om året hvor de ligger på børnelinien. Jf. Handleguiden er børnelinjen en
skematisk beskrivelse af børn og unge med forskelligt trivselsniveau på en skala fra 1 -5. Den er et redskab
til at reflektere over de sammenhænge barnet indgår i ved at inddrage familiens og fagpersoners forskellige
perspektiver på barnets ressourcer og udfordringer. Børnelinjen er også med til at kvalificere, hvilke
samarbejde og støtte der er behov for.
Relationsskemaer fra DCUM anvendes i grupperne for at sikre og synliggøre, at alle børn har tætte relationer
til andre børn og voksne.
Personalet sikrer sig ligeledes at mindst en blandt personalet har en god kontakt til forældre.
Vi anvender forskellige dokumentationsformer, praksisfortællinger, foto og video, fokuseret samtale,
børneinterview, relationsarbejde. Dokumentationsmetoden på en given aktivitet aftales ved aktivitetens
planlægning og ligger til grund for den efterfølgende evaluering.
Evaluering indebærer iagttagelse og registrering – bearbejdning og refleksion – beslutning om det videre
forløb – erfaringer og læring.
Evalueringen kan være med en kollega og/eller ledelse, på stuemøde, i pædagogisk forum/personalemøde,
med bestyrelse/forældre/samarbejdspartnere.
Det tværfaglige samarbejde tager udgangspunkt i den samarbejdsaftale der er indgået mellem inst. og PP,
og de muligheder, der er for at trække på faglig ekspertise som talepædagog, konsulenter, ergoterapeut
m.m.
Samarbejde med forældre er formaliseret ved minimum en årlig samtale, hvor der er udarbejdet en
dagsorden, hvor til begge parter kommer med punkter.
Er der behov for drøftelse af udfordringer for et barn indkaldes til møde, hvor udfordringerne drøftes; er det
genkendeligt, hvad ser forældre, hvad ser pædagogerne og med udgangspunkt i barnets stærke sider laves
aftale om det videre forløb og der udarbejdes indsatsplan.
Overgange
Modtagelse af nye børn
Vi modtager langt de fleste nye børn i vuggestuen, hvor den første kontakt er til forældre med en mail eller et
brev med opfordring til besøg hos os.
Ved besøget aftales indkøring, hvor vi forventer, at de første dage er korte med en af forældrene ved siden
af, og sammen fastlægger vi det videre forløb.
Vi viser rundt og hilser på personalet i hele huset. Vi fortæller om Tinghøj, vores hverdag, hvad vi lægger
vægt på, praktiske ting m.m., og udleverer materiale om institutionen, intranet, hjemmeside, at vi er en
selvejende inst. med Frie Børnehaver som administrator, stamkort osv.
Vi beder forældrene fortælle om deres barn, - styrker, vaner, hensyn m.m. Børnene får tilknyttet en
primærpædagog, og vi forsøger at få arbejdstider og besøgstider til at passe sammen, for at skabe en tæt
relation til primærpædagogen, når barnet er tryg ved denne og viser interesse begynder det øvrige
10
Den pædagogiske læreplan
personale i vuggestuen at komme tættere det nye barn. Vi læser barnet og som udgangspunkt er det barnet,
der viser os, hvornår det er klar til at danne relationer til flere.
Primærpædagogen har en tæt kontakt til forældre i den første tid, hvor dagens forløb beskrives.
Der indbydes til en samtale med forældre efter ca.3 måneder, hvor starten drøftes, særlige fokuspunkter,
barnets generelle trivsel drøftes, før samtalen modtager forældre en dagsorden, hvor også deres punkter er
medtaget.
Overgange
Intern overgang
Overgang fra vuggestue til børnehave.
Vuggestuebørn og børnehavebørn starter og slutter hverdagen fælles, ligesom de mødes på legepladsen i løbet af
formiddagen og har derfor tidligt relationer til både børn og voksne i hele huset.
Når børnene nærmer sig den tid, hvor de skal flytte til børnehavegruppen, sættes der fokus på flere besøg eller små
projekter, hvor vuggestuens ældste er sammen med børnehaven.
Forældrene informeres om disse tiltag, der snakkes med børnene og de får en dagligdag med deres ”vuggestuevenner”
der er blevet børnehavebarn.
Forældre indbydes til et overleveringsmøde, hvor primærpædagogen fra vuggestuen og forældre beskriver barnet for
den nye primærpædagog fra børnehavegruppen. Er der lavet indsatsplaner følger disse med i barnets mappe.
Der fortælles om børnehavegruppens dagligdag og der aftales, hvordan den første tid kommer til at se ud.
I vuggestuen snakkes der om, at X skal til at gå i børnehave og den sidste dag markeres ofte – ligeledes er børnene i
børnehaven informeret om ,at X skal starte.
Efter 3-4 mdr. tilbydes forældre en samtale, hvor overgangen og barnets trivsel er i fokus.
Overgange
Overgang til andre institutioner
Flytter et barn til en anden inst. i eller udenfor FMK tilbydes en overlevering, og det aftales med forældre, hvordan det
gøres. Er der lavet indsatsplaner på barnet overdrages disse til den nye inst.
Overgange
Overgang til skole
I Tinghøj har vi lavet et årshjul for storegruppen ( de ældste der skal videre til skole)
TINGHØJ VUGGESTUE OG BØRNEHAVE
OVERGANG TIL SKOLE 2014.
AUGUST:
observationer af det enkelte barns stærke og svage sider
forberedelse af forløb frem.
SEPTEMBER:
forældre møde /samtaler T.B. inviterer
fælles indsats for det enkelte barn
forløb sættes i gang 3 gange ugentlig frem til medio
oktober.
11
Den pædagogiske læreplan
OKTOBER:
evaluering af forløb samt planlægning af det videre f
NOVEMBER:
der arbejdes i korte projekter med fællesskab og skoleparathed
evt. skoleudsættelse drøftes med forældre T:B tovholder
DECEMBER:
der arbejdes i storegruppen
JANUAR:
der arbejdes i storegruppen
FEBRUAR:
fælles skolemodenhedsmøde forældre, pædagoger i skolegruppen og skolerne inviterer
til fællesmøde
der arbejdes i storegruppen
MARTS - MAJ:
der arbejdes i storegruppen
fælles dag på naturlegepladsen eller hallen for alle skolebørn i Ringe
overlevering i inst via et formiddagsbesøg både observationer og informationer
dagsorden:
Var det et retvisende billede af børnene
der blev givet
Kan vi blive mere skarpe på hver enkelt barns udfordringer og kompetencer ift
skolestart?
Kan vi blive bedre til at forventningsafklare med hinanden? 0-klasses personale
tovholder.
skolen inviterer til en dag på skolen
JUNI:
der arbejdes i storegruppen
sommerfest arrangeret af storegruppen
Overlevering af børn med særlig behov sammen med forældre; børnehaven tovholder
For arbejdet i gruppen er lavet en overordnet SMTTE
TINGHØJ VUGGESTUE OG BØRNEHAVE. 2014
Sammenhæng:
Fællesskabet har stor betydning for børns læring.
Forskning viser at selvdannelse, selvværd og læringslyst kommer af at deltage, bidrage og øve indflydelse i
fællesskaber.
Det er vigtigt at have mere og meget opmærksomhed på børns fællesskaber.
Mål:
- At forberede den enkelte til kommende skolegang
- At forberede børnene til kommende skolegang med fokus på fællesskabet
Styrke fællesskabet som basis for læring
Tiltag:
Inddragelse af forældre
Samle de ældste 3 gange ugentligt,hvor der er planlægt små konkrete forløb med udgangspunkt i gruppens potentiale og
fokus på styrkelse af fællesskabet.
Tegn:
- børn der glæder sig til de små projekter
12
Den pædagogiske læreplan
- at gruppen danner venskaber og relationer til hinanden
- at børnene er nysgerrige på læring af nyt
Dokumentation:
- billeder m.m.
- narrative fortællinger
Personales rolle i de tre
læringsrum:
Læringsrum 1
Læringsrum 2
Læringsrum 3
Vi skaber indholdet og de
fysiske rammer.
Børnene er aktive og
glæder sig til forløb. De
kan klare en ny hverdag
fra hvad de plejer.
De er sammen på kryds
og tværs.
Børnene skaber
kammeratskab og
venskab.
Børnene viser ved
handlinger, at de formår
at indgå i forpligtende
samspil med hinanden.
Voksenstøttet læring.
Den voksne går bag
barnet.
Personalet ved hvad de
gør, hvornår og hvorfor.
Personalet kender
børnene.
Voksensskabt læring.
Evaluering:
- vurdere midtvej sammen med ledelse
- slut evaluering samlet i personalegruppen i juni 15
nåede vi det vi ville
hvad gik godt - hvad lærte vi - hvad lærte børnene
Set fra personale- forældre og børneperspektiv
Hvad tager vi med videre og hvordan skal næste forløb planlægges
13
Den pædagogiske læreplan
Del 3. Dokumentation via hverdagslivstemaer
Dokumentation
Ifølge dagtilbudsloven er lederen ansvarlig for at dokumentere, hvordan og
hvorvidt de metoder og aktiviteter, der har været anvendt i arbejdet med at
opfylde de opstillede mål samt børnemiljøet, bidrager til, at målene indfries. På
baggrund af dokumentationen evalueres de pædagogiske tiltag.
Dokumentation og evaluering hænger sammen, idet evalueringen sker på
baggrund af dokumentationen.
3.1 Vokseninitieret aktivitet
I børnehaven 3-5 årige
Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet
Sammenhæng
Vi har valgt at den vokseninitierede aktivitet er fastelavn.
Fastelavn er en tilbagevendende begivenhed/tradition i Danmark og børnehaven.
I tinghøj bh. syntes vi, at det er vigtigt, at børnene får viden om de traditioner vi er omgivet af. Eksempelvis: Hvorfor
holder vi fastelavn?
Fastelavnsfesten var en religiøs fest, der stammer fra middelalderen. Det var festdage for voksne, der blev festet, spist
kød, drukket og leget, for at ”samle kræfter” til 40 dags faste før påske.
Det var også en form for renselsestid. Man skulle rense ud i det onde.
At slå katten af tønden (med levende kat)
Handlede om at bekæmpe ondskab. På den tid var katten symbol på det onde.
Fastelavnsriset
Blev brugt på samme måde. Man risede det onde ud af mennesket.
Fra omkring 1900 ændrede det sig, det religiøse indhold forsvandt og det blev en
Børnefest
Med udklædning, tøndeslagning, slik, sang og leg.
Den tradition de danske børn kender nu.
Kilde: Artikel af Dorte J. Jensen 13.2 2014
Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet
Mål og Tegn
MÅL
-
Børnene lære om traditionen fastelavn.
-
Alle børnene er aktive deltagende i forberedelserne af fastelavnsfesten.
-
Børnene får kendskab til de traditionelle fastelavnssange og rim og remser.
-
Børnene lære at forstå og håndtere egne grænser, lære at tolke andres signaler og udsætte egne behov.
TEGN
-
At børnene synger de fastelavnssange de har lært og laver rim og remser.
14
Den pædagogiske læreplan
-
At børnene er nysgerrige og stiller spørgsmål og gerne vil vide mere.
-
At børnene formår at vente på tur.
-
At børnene kan håndtere at klæde sig ud og kan tåle at andre har” flottere” udklædningstøj på.
Vi vil gerne opnå, at alle børnene bidrager og føler sig inddraget i forberedelserne og afvikling af fastelavnsfesten.
Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet
Tiltag
-
Vi opdeler børnene i grupper hvor udfordringen matcher barnets nærmeste udviklingszone.
-
Vi laver smtte- model på lille-mellem-storegruppen.
-
Vi afslutter med en fastelavnsfest.
SMTTE model på lillegruppens (3-4 årige) forberedelser til fastelavnsfesten i Tinghøj bh. (Linda)
Fastelavnsfest – en voksen initieret aktivitet
SAMMENHÆNG
I Tinghøj bh. holder vi hvert år fastelavnsfest for børnene. Vi har valgt at opdele børnene i 3 grupper: lillegruppe –
mellemgruppe og storegruppen. Grunden til dette er, at vi på denne måde kan give plads, ro og fordybelsen til, at alle
børnene kan føle sig som en del af et fællesskab, på hver deres udviklingstrin.
Lillegruppen skal deltage i forberedelserne med at male fastelavnstønden, dekorere mariekiks med farvet glasur og
synge fastelavnssange.
I samme forløb vil vi arbejde med de sociale kompetencer. Vi skal øve os i, sammen med de andre børn og de voksne,
at vente på tur og at give plads til hinanden.
MÅL
-
Alle føler sig som en del af fællesskabet.
-
Børnene øver sig i at vente på tur.
-
Børnene lærer fastelavnssange.
TILTAG
-
Vi maler fastelavstønden.
-
Vi samler børnene og synger fastelavnssange.
-
Vi klippe-klister fastelavnsting.
-
Vi går i køkkenet og pynter kiks.
TEGN
-
At børnene gerne vil deltage i aktiviteterne (male, bage mm.).
-
At børnene uopfordret forsøger at synge sangene.
15
Den pædagogiske læreplan
-
At børnene kan vente på at det bliver deres tur til at bage, male mm.
-
At børnene viser glæde ved at deltage i både forberedelsen og fastelavnsfesten.
EVALUERING (fortaget medio marts 2014 i egen team).
-
Alle børnene var meget motiveret i aktiviteterne, dette bygges på at børnene spurgte ind til om vi snart skulle i
gang.
-
Vi voksne oplevede at børnene gik og sang de fastelavnssang de havde lært.
-
Børnene viste glæde ved at hoppe og danse (aflært deres kropssprog).
Børnene viste interesse i deltagelsen af festen, de var alle udklædte og var stolte af deres udklædning.
-
Børnene skal fortsat arbejde på turtagning i gruppen. Der er spor af fællesskab, de vil hinanden, men der skal
arbejdes med at give plads til hinanden da alle vil det samme på samme tid.
SMTTE:
FASTELAVN MARTS 2014. Mellemgruppen (4-5 årige)
SAMMENHÆNG
I forbindelse med fastelavn i Tinghøj har vi delt børnehavebørnene op i 3 grupper; lillegruppe, mellemgruppe og
storegruppe.
Hver gruppe bidrager til temaet, og har hver sit ansvarsområde i forbindelse med afholdelse af fastelavnsfesten i
Tinghøj.
Mellemgruppens opgave er at stå for underholdning dvs. hvilke sange vi skal synge, og at invitere vuggestuen ned i
børnehaven til fælles samling, inden vi slå katten af tønden, hvilket vi gør henholdsvis i vuggestuen og i børnehaven.
MÅL
-
At mellemgruppen kommer med forslag til sange/lege
-
At børnene laver skriftlig invitation til vuggestuen
-
At gruppen præsenterer / fortæller, hvad der skal ske, når vi er samlet fastelavnsmandag.
TEGN
-
At børnene er aktive medspillere, kommer med forslag til sange og lege
-
At børnene viser glæde ved/lyst til at øve på de sange/lege, vi finder frem til
-
At børnene viser stolthed over at lave og aflevere en invitation i vuggestuen
-
At børnene i mellemgruppen på trods af lidt nervøsitet, fortæller og viser de øvrige børn, hvad vi skal lave til
fastelavnsfesten
TILTAG
-
samle gruppen, hvor vi synger de gode gamle fastelavnssange
-
gribe de forslag børnene kommer med, vise /fortælle at det er gode forslag, øve sammen
-
sørge for rum og ro, snakke om hvad der skal stå i en invitation, hvordan den gøres ”fastelavnsagtig”
16
Den pædagogiske læreplan
-
aftale, hvem der skal gøre hvad til fastelavnsfesten – hvem der har ansvaret for den enkelte sang/remse/leg
EVALUERING
-
Børnene lavede invitation, hvor vi fortalte, om hvad der skulle ske – hvilke sange, der skulle synges.
Der blev tegnet katte og fastelavnstønder som pynt.
-
Vi sang de to kendte fastelavnssange; derudover havde børnene to forslag til sange/remser, som vi også
lavede
på nettet fandt vi omkvædet til fastelavnssang af Kim Larsen, som vi øvede og brugte
-
Alle børnene præsenterede sange/remser på selve dagen
-
Der var ingen sure miner, når vi skulle til at øve og finde ud af, hvem der skulle gøre hvad. Tværtimod.
-
Vi oplevede, at børnene efterfølgende uopfordret sang fastelavnssange, især den nye sang
-
Fastelavnsfesten blev afholdt med engagement og var rolig og afslappet med plads til hinanden, respekt for
hinanden, beundre hinandens udklædning, vente på tur ect.
SMTTE model på Fastelavn i Tinghøj Børnehave Store/skolegruppen (5-6 årige) 2014
Fastelavn – en voksen initieret aktivitet
SAMMENHÆNG
I Tinghøj Børnehave holder vi hvert år fastelavnsfest for børnene. Op til fastelavnsfesten er børnene med i diverse
forberedelser. Hvilket bl.a. omfatter: vi taler om hvorfor vi holder fastelavn og hvorfor vi har den tradition i Danmark, vi
synger sange, vi klipper masker og pynter op i institutionen m.m. Skolegruppen skal i år arbejde med at pynte op til
festen og have en viden om traditionen fastelavn, hvorfor vi holder den, hvor kommer traditionen fra m.m.
MÅL
-
Alle deltager aktivt i forberedelsen af fastelavnsfesten.
-
Alle får en ide om hvad fastelavn er og hvor traditionen kommer fra.
-
Alle laver pynt til festen.
TILTAG
-
Vi klipper masker
-
Vi synger fastelavnssange
-
Vi bager fastelavnsboller
-
Vi klipper katte og tønder
-
Vi pynter op
-
Vi snakker om traditionen fastelavn
-
Vi går på internettet og søger oplysninger om fastelavn
TEGN
-
Børnene er engagerede i processen
-
Børnene synger spontant fastelavnssange
-
Børnene vil gerne deltage i aktiviteterne
-
Børnene fortæller deres forældre om traditionen fastelavn derhjemme
17
Den pædagogiske læreplan
EVALUERING
Vi evaluerer sammen med børnene i ugen efter fastelavn, desuden evalueres der overordnet på det førstkommende
stuemøde vedr. store/skole gruppens mål.
Evaluering Marts 14:
-
Børnene deltog aktivt i forberedelserne til festen, de ville gerne klippe masker og katte og disse blev pyntet flot.
-
Når der blev fortalt om fastelavnstraditionen, lyttede børnene og spurgte nysgerrigt ind til emnet. Børnene
havde selv ideer til hvorfor katten blev puttet i tønden med mere, dette gav en god snak om traditionen
fastelavn.
-
Pynten børnene lavede blev hæng op rundt omkring i børnehaven så forældre og vuggestue også kunne tage
del i de flotte ting der blev lavet.
-
På selve dagen for festen var der en rolig og afslappet atmosfære, alle børnene var gode til at give hinanden
plads.
Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet
Evaluering
Vi dokumenter med billeder, fra forberedelserne og fastelavnsfesten.
Forberedelserne:
-
Fastelavnssang: Alle børnene fik
kendskab til 2 af de gamle sang.
-
Endvidere lærte børnene en ny
fastelavnssang.
-
Alle børnene har deltaget aktivt i
forberedelserne.
-
Børnene har deltaget med glæde.
18
Den pædagogiske læreplan
Fastelavnsfesten:
-
Alle deltog i festen.
-
Næsten alle børn var udklædt.
-
Enkelte var ikke klædt ud. ”Jeg er bare et
mennesker”(barnets egen udsagn).
-
Børnene var tilfreds med egen
udklædning.
-
Børnene var gode til at vente på tur.
-
Der var en rigtig god stemning.
19
Den pædagogiske læreplan
Forberedelse og inddragelse af børnenes ønsker
skaber en gode atmosfære og læring.
Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet
De 6 læreplanstemaer
På hvilken måde indgår:
Barnets alsidige personlige udvikling
Turde at være udklædt- ikke udklædt.
Udsætte egne behov.
Krop og bevægelse
Lære at kende egne kræfter (Slå til tønder)
Gåturen til bøgegrotten (hente bøgegrene til fastelavnsris).
Sociale kompetencer
Være fælles om at skabe en fest
Vente på tur
Gi’ plads til hinanden.
Sprog
De lærer gamle og nye sange.
Rim og remser.
Kulturelle udtryksformer og værdier
Børnene får viden om fastelavnstraditionen.
20
Den pædagogiske læreplan
Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet
Børnemiljøvurdering
Det fysiske børnemiljø
De voksne har skabt rum til aktiviteterne for at grupperne kunne opdeles.
Relevante materialer har været tilgængeligt for børnene.
De fysiske aktivitetsniveau har været passende.
Det æstetiske børnemiljø
Børnene inddrages med egne ideer.
3.1 Vokseninitieret aktivitet
I vuggestuen 0-2 årige
Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet
Sammenhæng
Vi vil gerne beskrive vores ugentlige sprogaktivitet.
Sprogaktiviteten er valgt, da det er en aktivitet, som foregår året rundt med en efter alder skiftende børnegruppe.
Det er oppe i tiden at have fokus på sprog og det er et indsatsområde fra kommunens side. Jane (pæd.) har taget en
diplomuddannelse med vægt på sproglig udvikling, hvorfra der blandt andet hentes inspiration. Inspiration til legene
hentes også i ”Den lille sol bog” af Helle Bylander og Inge Thomsen.
Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet
Mål og Tegn
MÅL
-
Børnene forstår kommunikationens regler.
-
Børnene eksperimenterer i leg og tager initiativ til kendte aktiviteter.
-
Børnene får kendskab til egen krop og kan udpege kroppens dele.
-
Børnene genkender og nyder forskellige sange o.lign. med fagter og bevægelser.
-
Børnene indgår i fællesskaber, viser nysgerrighed, tager initiativ til kontakt.
TEGN
-
At børnene er stille og lytter når én taler.
-
At børnene bruger ord eller lege fra aktiviteten i andre sammenhænge.
-
At børnene fortæller om aktiviteten til de andre voksne på stuen eller til forældre.
-
At børnene kan udpege kropsdelene.
-
At børnene hurtigt er med i aktiviteten, og at de selv tager initiativ til at bruge det i andre sammenhænge.
21
Den pædagogiske læreplan
-
At børnene tager initiativ til at lege med de børn, som har været med til aktiviteten, på andre tidspunkter.
Vi ønsker, at de børn som er med til aktiviteten får en fællesskabsfølelse og kan spejle sig i hinanden, da de ligger tæt på
hinanden aldersmæssigt.
Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet
Tiltag
Aktiviteten kaldet ”sproglege” består af flere lege/aktiviteter pr. gang. Hver gang er der både aktiviteter, hvor børnene
skal være fysisk aktive, og mere stillesiddende aktiviteter. Dette gøres for at børnene hele tiden finder aktiviteten sjov og
kan holde deres koncentration.
Legene handler om at benævne kropsdele, via af rim og remser med fysisk aktivitet til. Der leges forholdsord ind i
forståelsen, ved hjælp af sang med ærtepose, som befinder sig forskellige steder på kroppen, eller forholdsord leges ind,
hvor børnene skal placerer sig i forhold til en stol eller hinanden. Nogle lege handler om at lære farver, benævne ting,
genkende ting, viden om tings anvendelse, dyrenavne og –lyde.
Hver aktivitet bliver gentaget over flere aktivitetsgange, men er sat sammen forskelligt fra gang til gang. Dagens
aktivitetsforløb sammensættes, ud fra tidsrummet der er til rådighed den dag, børnenes koncentrationsniveau og
børnenes input (ønsker de en specifik leg kommer den som regel med i dagens forløb). Det er Jane, som planlægger
forløbet. Dagens (periodens) tema (farver, krop, forholdsord m.m.) er bestemt på forhånd og legene er parat med
eventuelle rekvisitter, men dagens aktivitet lægges først helt fast undervejs efter ovenstående forudsætninger.
Niveauet i legene lægges efter børnenes nærmeste udviklingszone, dvs. at når nye børn kommer ind i aktivitetsgruppen
sørges der for, at de får noget ud af legene og kan magte at være med. Når det er den samme gruppe børn over en
meget lang periode udvikler niveauet sig meget.
Eksempler på lege
Ærteposeleg.
Hvert barn får en ærtepose, som skal placeres eks. på hovedet, hvor til der synges ”Oven på mit hoved, oven på mit
hoved har jeg en ærtepose prøv at se”, nu skal ærteposen placeres et nyt sted eks. under armen ”Under min arm…….”
Hvis børnene har overskud til det, bevæger de sig rundt samtidig med, at de synger. Hver gang ærteposen skal placeres
et nyt sted, er det et barn, som får lov at vælge stedet. Aktiviteten sætter det sproglige i spil ved at der sættes navn på
kropsdele og forholdsord bruges. Motorikken sættes også i spil, i forhold til kropsfornemmelse og fysisk aktivitet.
Genkendelsesleg. (forstadie til vendespil)
I en kasse ligger ca. 18 vidt forskellige ting. Jane har en stak billeder af alle tingene. Børnene får på skift udleveret et
billede/eller trækker et billede, hvorefter barnet skal finde den afbillede ting i kassen. Derefter snakker vi om hvilken farve
tingen har, eller hvad tingen bruges til. Eks. barnet har trukket et billede, barnet fortæller at der er en grydeske på
billedet, barnet finder grydeskeen og kan fortælle, at grydeskeen bruger man til at rører i en gryde. Hvis det pågældende
barn ikke kan benævne billedet/tingen, eller fortælle hvad tingen bruges til, får et andet barn lov til at fortælle det.
22
Den pædagogiske læreplan
Kassen med ting bruges også til netop viden om, hvad de enkelte ting bruges til. I det tilfælde siger Jane ”Du skal finde
den ting, som man tegner med” osv. Aktiviteten giver genstandsord, genkendelse og sprogforståelse.
Aktiviteten foregår på stuen, hvor kun den valgte gruppe er til stede. Aktiviteten forløber i 15-30 minutter. Gruppen af
børn består af, de ældste børn på stuen på et givent tidspunkt hen over hele året, det vil sige at gruppestørrelsen
varierer. De fysiske rammer giver mulighed for ro til aktiviteten og der er plads til fysisk udfoldelse. Det er Jane (pæd.),
som planlægger og udfører aktiviteten, mens kollegerne er med til at skabe rammerne og sørger for at tiden er til
rådighed. Jane styrer aktiviteten i interaktion med børnene og deres behov og ønsker.
Forventningerne til børnene er at de lytter og venter på tur ud fra det udviklingstrin de er på.
Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet
Evaluering
Vi har dokumenteret ved hjælp af en praksisfortælling, lavet af en anden voksen på stuen end den pædagog, som laver
aktiviteten, samt ved en spørgeundersøgelse blandt fire forældrepar, hvis børn har deltaget i sproglegene gennem 4-5
måneder.
Torsdag d. 13/03-2014:
Det er torsdag, og klokken er 11.00. Storegruppen, som denne dag består af 3 børn (P, S og M), har om formiddagen
lavet nogle aktiviteter, sammen med Jane.
Da det er mig, der sidder og spiser med storegruppen, finder vi det relevant, at det er mig der spørger ind til aktiviteten.
Jeg starter med at spørge alle 3 børn om, hvad de har lavet med Jane i dag. Der er ingen af dem der svarer, så jeg giver
det ét til forsøg, og spørger dem igen om hvad de har lavet med Jane i dag. Denne gang svarer M, at de har lavet noget
med en kasse. Da M ikke fortæller mere om kassen, spørger jeg derefter hvad de har lavet med kassen. M fortæller mig,
at der var billeder i kassen. Dertil spørger jeg, hvilke billeder der var i kassen, og M fortæller mig at der var billeder af tøj i
kassen.
Jeg spørger så alle 3 børn, om de har lavet andre aktiviteter. Der er ingen af dem der svarer. Jeg spørger derfor, om de
har lavet noget med nogle ærteposer. S svarer, at det har de, men siger ikke mere til det. Jeg spørger derfor om, hvad
de har lavet med ærteposerne. Dertil tager S sin hånd, og ligger den ovenpå sit hoved. Jeg spørger S, om de har lagt
ærteposen på deres hoved. Dertil svarer S og P, at det har de. Jeg spørger alle 3 børn, om de har lagt ærteposerne
andre steder, end på hovedet. P fortæller mig, at de ikke har lagt dem på deres lår. S fortæller mig derefter grinende, at
de også har lagt ærteposerne på deres tæer. Jeg griner, og siger at det lyder sjovt.
Derefter stopper samtalen, og vi spiser videre.
Spørgeskema til forældre
Et lille ”spørgeskema” til brug i vores beskrives af de forskellige læringsrum og læreplanstemaer.
Når jeres barn har været med til sproglege, oplever I så:
-
At jeres barn selv spontant fortæller om aktiviteten
-
At jeres barn fortæller om aktiviteten ansporet af jeres stikord evt. fra beskrivelsen af dagens aktivitet.
23
Den pædagogiske læreplan
-
At jeres barn er positivt eller negativt stemt overfor aktiviteten.
-
At jeres barn bruger ord I ikke har hørt det bruge før.
-
At jeres barn fortæller om Jane eller de andre børn.
Sammenfatning af svarene fra forældrene
-
Kun et sæt forældre har svaret, at barnet spontant fortæller om aktiviteten. Der skal dog være noget som
minder om aktiviteten, for at barnet fortæller.
-
Alle fire forældre sæt bekræfter, at børnene gerne vil fortælle om aktiviteten, når de får et stikord eller
spørgsmål fra forældrene.
-
Alle forældrene mener at deres børn er positivt stemt i forhold til aktiviteten.
-
Alle sæt forældre svarer at de hører nye ord, men som et sæt forældre skriver kan det være svært at vide om
det er pga. sprogaktiviteten da der hele tiden kommer nye ord.
-
Alle fire forældre sæt bekræfter at børnene fortæller om de andre børn og om Jane. Et sæt skriver endda, at
deres barn gerne vil fortælle, hvad Jane gør og siger.
Vores dokumentationsmateriale bekræfter os i, at børn i 2 års alderen ikke af sig selv fortæller om aktiviteter, men at de
gerne vil fortælle/snakke om den, hvis de voksne har nogle spørgsmål og stikord til aktiviteten. Spørgsmålene til
forældrene underbygger kun vores opfattelse af, at børnene er glade for aktiviteten. Når vi i dagligdagen fortæller, at de i
dag skal lave sproglege med Jane siger de ”Jaaa” eller med glæde/forventning i stemmen ”Lave noget med Jane”. Vi har
selv svært ved at bedømme om der kommer nye ord pga. sproglegene eller ordene ville være kommet alligevel, da de jo
er i fase, hvor sprogudviklingen går stærkt. Jane har dog en klar fornemmelse af, at børnene har større fornemmelse af
forholdsordene, end børn i samme alder, som ikke har deltaget i aktivitet med vægt på forholdsordene: foran, på, under,
bagved og ved siden af. Børnene er helt klar over, hvem der er en del af sprogaktiviteten, og fortæller til hinanden, at de
skal lave aktiviteten i dag. Vi har enkelte gange oplevet, at et barn tager initiativ til at bruge noget fra sprogaktiviteten i
forbindelse med fri leg.
Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet
De 6 læreplanstemaer
På hvilken måde indgår:
Barnets alsidige personlige udvikling
Får lov til at tage initiativ til aktiviteter de kan lide.
Krop og bevægelse
De får brugt deres krop.
De lærer, hvad deres kropsdele hedder.
Sociale kompetencer
At kunne vente på tur
Være en del af en aktivitet
Lytte til hinanden
24
Den pædagogiske læreplan
Sprog
Lærer kommunikationens regler
Lærer nye ord og begreber
Sprogforståelse
Kulturelle udtryksformer og værdier
Lærer gamle sange og lege fra den danske sangskat
Praksisbeskrivelse af vokseninitieret aktivitet
Børnemiljøvurdering
Det fysiske børnemiljø til gode ses ved, at aktiviteten laves i et rum, som børnene er helt trygge ved. Der er plads til
fysisk udfoldelse uden at komme i karambolage med hinanden eller tingene i rummet. Aktivitets niveauet skifter hele
tiden under sproglegene og justeres efter børnenes aktivitetsbehov.
Pædagogen sørger for at det psykiske børnemiljø er godt ved at skabe en god og rar atmosfære i aktiviteten, og
respekterer at nogle børn har behov for at betragte en leg, inden de vil deltage. De bliver præsenteret for lege de kender,
men også nye lege, som ligger i deres nærmeste udviklingszone. Tidsrummet varieres efter børnenes
koncentrationsevne den pågældende dag.
Børnemiljøet i aktiviteten vurderes til at være godt blandt andet ud fra, at børnene altid viser glæde, ved spontane udbrud
eller ved med spænding i stemmen siger ”Lave noget med Jane”, når de bliver fortalt, at de skal lave den aktivitet.
3.2 Børnekultur
Praksisbeskrivelse af børnekultur
Sammenhæng
Vi har valgt at beskrive den fri leg på legepladsen. Her er der størst fysisk plads og tidsrum til børnenes egne udfoldelser.
Det er en del af den danske kultur at være ude i det fri. Hvilket vi har overført til institutionens kultur, at vi vægter
børnenes leg udenfor hver dag. Undersøgelser viser, at børn styrker deres motorik, når de er ude i et kuperet terræn og
på forskellige underlag. Andre undersøgelser viser, at børnenes immunforsvar styrkes af at være ude, samt at
sygdomme ikke spredes så nemt/hurtigt, når børnene er ude, med mere plads omkring sig, end når de befinder sig inde i
lukkede rum hele dagen.
Vi har en faglig viden om, at børn afprøver deres færdigheder og bearbejder deres oplevelser i den fri leg. De afprøver
og lærer uskrevne sociale spilleregler i den fri leg, og dermed udvikler de også deres eget selvbillede.
Praksisbeskrivelse af børnekultur
25
Den pædagogiske læreplan
Mål og Tegn
MÅL
-
At børnene får mulighed for at deltage aktivt og indgå i samspil med andre i den fri leg på legepladsen.
0-2 år
-
Børnene afprøver egne og andres grænser, kender de faste rutiner og viser vilje til at forfølge egne interesser.
3-5 år
-
Børnene tager initiativ til at sætte nye lege i gang både for sig selv og andre, og forhandler roller i legen.
-
At børnene indgår i fællesskaber i den fri leg som basis for at knytte venskaber.
0-2 år
-
Børnene indgår i fælleskaber, viser nysgerrighed, tager initiativ til kontakt.
3-5 år
-
Børnene følger regler og forhandler indbyrdes ved konflikter.
-
At børnene oplever glæde ved at eksperimentere med, og bruge kroppen på legepladsen.
0-2 år
-
Børnene opsøger, imiterer og gentager motoriske aktiviteter.
3-5 år
-
Børnene mestrer og eksperimenterer med motoriske aktiviteter.
-
At børn lærer naturen at kende med alle sanser, og oplever den som kilde til viden og rum for leg,
oplevelse og udforskning på vores varierede legeplads.
0-2 år
-
Børnene har lyst til at være i naturen.
3-6 år
-
Børnene udtrykker lyst til at færdes i naturen.
TEGN
-
At børnene får mulighed for at deltage aktivt og indgå i samspil med andre i den fri leg på legepladsen.
0-2 år
-
Når vi ser børnene gøre noget nyt. Ex. Kravler op ad trappen til rutschebanen eller kravler op på en cykel.
-
Når børnene tager hensyn til hinanden og venter på tur.
3-6 år
-
Når tre-fire børn får en leg i gang, hvor de ved hjælp af deres fantasi bruger ting på legepladsen evt. til andet
end det er beregnet til. Ex. De bliver enige om at vende et bordebænkesæt om og bruge det til flyvemaskine.
-
At børnene indgår i fællesskaber i den fri leg som basis for at knytte venskaber.
0-2 år
-
Når de får øje på hinanden på afstand, kalder på hinanden og søger hinanden.
-
Når et barn kommer og vil dele legetøjet med et andet barn.
-
Når et barn er opslugt af at se på andre børns leg.
3-6 år
26
Den pædagogiske læreplan
-
Når børnene kan være i en leg, der udvikler sig over længere tid uden behov for voksen hjælp.
-
At børnene oplever glæde ved at eksperimentere med, og bruge kroppen på legepladsen.
0-2 år
-
Når et barn gør noget som en eller flere efterligner. Ex. Et barn løber op på bakken, to andre løber efter og de
løber ned og op flere gange.
3-6 år
-
Når de gør noget nyt. Ex. Nu tør de gribe ud efter brandmandsstangen og glide ned. Når de kan komme op på
gyngen og selv sætte den i gang. Tør kravle op i træerne.
-
At børn lærer naturen at kende med alle sanser, og oplever den som kilde til viden og rum for leg,
oplevelse og udforskning på vores varierede legeplads.
0-2 år
-
Når de viser glæde over og giver udtryk for, at de gerne vil ud.
3-6 år
-
Når de selv tager initiativ til at komme ud eller siger jaaa og hurra når de skal ud.
Praksisbeskrivelse af børnekultur
Tiltag
Legepladsen er kuperet med bevoksning i forskellig højde samt forskelligt underlag både græs, fliser, sand og skovbund.
Vores legeplads´ indretning giver mulighed for, at børnene kan fordybe sig i mindre grupper uden voksnes bevågenhed.
Legepladsen er indrettet med b.la. gynger, vippe, klatre borge med rutschebaner, klatre tæer, sandkasse, legehuse og
cykler i forskellige størrelser og design, alle disse ting giver gode muligheder for forskelligartet motorisk udfoldelse.
De forskellige årstider giver også forskellige muligheder pga. vandpytter, mudder, sne og is m.m.
Hele legepladsen bruges af hele børnegruppen (0-6 år), dette er muligt da vi er en lille institution med 36 børn på en
legeplads, som er til at overskue, uden dog at kunne se alle børn hele tiden.
Vi giver børnene mulighed for at udfolde den fri leg på legepladsen, for de 0-2 årige er det om formiddagen i ca. en time,
hvor det er de børn, som ikke er med i en voksen initieret aktivitet, der er ude. Ved middags tid er det de 3-6 årige, der er
på legepladsen i ca. 2 timer, undtaget er de børn, som sover til middag, de har som regel nået at være lidt ude om
formiddagen. Nogle dage er aldersgrupperne sammen på legepladsen, hvilket giver mulighed for at børnene bliver
inspireret af hinanden på tværs af alder, samt at de store lærer at tage hensyn til de små, eksempelvis kører de mere
forsigtigt på cykelbanen, eller giver de små en tur bag på cyklen eller en gyngetur. De små lærer, at det er ikke alt, som
de store laver, de kan/skal være med til.
Vores forventninger til børnene er, at de spørger om lov til at være med i lege, forhandler sig frem til løsninger i legen, og
fortæller hinanden, hvis der er noget de ikke bryder sig om eller vil have skal være anderledes.
De voksne, som er på legepladsen er til rådighed som hjælpere eksempelvis til at få fat i legetøj, især for de 0-2 åriges
vedkomne, samt til at hjælpe når børnene har behov, her forventer vi, at de store kommer og beder om hjælp. De voksne
har muligheden for at iagttage børnene, for at se hvilke grupper de indgår i lege med og hvem som måske ikke indgår i
leg med andre og skal have hjælp til dette. Iagttagelserne bruges også til at holde øje med børnenes færdigheder, kan
27
Den pædagogiske læreplan
de det, vi forventer ud fra deres alder, og ud fra hvad vi har arbejdet med i voksen initieret aktiviteter. De voksne sørger
også for at give de børn, som eksempelvis har svært ved de sociale spilleregler, ekstra støtte ved hjælp af vejledning til
at komme ind i en leg eller blive i en leg.
Praksisbeskrivelse af børnekultur
Evaluering
Narrativ til dokumentation af mål på børnekultur
0-2 år
Peter (2,6 år) putter sand i et skålhul i bordet i sandkassen. Sofie (2,6 år) kommer og laver sandkager på bordet, så
putter hun også sand i hullet, Peter siger ”Nej”. Han henter mere sand og putter i hullet. Sofie henter også mere sand til
flere sandkager. Hun går hen for at hente en skovl. Imellem tiden kommer August (2,9 år) og vil være med, han har en
skovl i hånden, som han laver en sandkage på bordet med. Sofie kommer tilbage og laver sandkage med skovlen. Peter
har hele tiden hentet sand, som han putter i hullet. August er begyndt at lave en sandbunke. Sofie putter sand i hullet i
bordet med sin skovl, Peter siger igen ”Nej”. Sofie laver en enkelt sandkage, så vælger hun, at gå hen efter en cykel.
August graver og laver sandbunke lidt, så laver han sandkager ved siden af Peter i lang tid.
Peter laver sandkager, Sofie kommer og vil være med, hun putter sand i hullet Peter siger: ”Nej”
August kommer og vil være med, han putter sand i hullet. Sofie kommer tilbage med skovlen. Får ”Nej”
28
Den pædagogiske læreplan
Sofie er gået, Peter og August fortsætter legen.
Dette narrativ med billeder dokumenterer, at børnene søger hinanden, og forsøger at komme ind i en leg. At barnet giver
udtryk for, hvad det vil være med til, hvor det andet barn mærker hvad det vil være med til og finder ud af at det er bedre
at finde på en anden leg, mens et tredje barn kommer ind i legen.
0-2 år
Vicktor (2 år) sætter sig ved bålpladsen og kigger ud over legepladsen. Malou (1,7 år) kommer og sætter sig på en stub
på modsatte side af bålpladsen og kigger på Vicktor. Vicktor rejser sig og går over mod Malou, han får øje på en
pædagog og går hen mod hende. Malou kalder på Vicktor ”Vicktor, sid her”. Hun kalder et par gange. Vicktor kommer
ikke men sætter sig på en stub foran pædagogen med ryggen til bålpladsen. Malou rejser sig går hen til Vicktor og taler
til ham. De går sammen fra bålpladsen hen mod sandkassen.
Vicktor sætter sig ved bålpladsen, Malou kommer og sætter sig, hvorefter hun kalder på Vicktor
Vicktor har fået øje på den voksne og sætter sig derover. Malou søger kontakt igen, får den og de fortsætter til anden leg
Dette narrativ med billeder dokumenterer, at børnene søger hinanden, får kontakt og fortsætter sammen i en leg.
29
Den pædagogiske læreplan
3-4 år
Linus, Zoe og Caroline leger i et stort cementrør, hvor de har lagt gamle brædder over som tag - så der bliver en god
hule.
Zoe sidder nede i hulen, Linus står ved siden af og er ”vogter”, men Caroline plukker bær, som skal bruges til ”is”, som
de vil sælge. Desiré står lidt derfra og ser ked ud af det. Margit (pædagog) spørger, hvad hun er ked af og Desiré siger,
at hun gerne vil være med i legen, men at Linus siger nej. Margit: ”Skal jeg hjælpe dig med at spørge igen?” Desiré: ”Ja”.
Margit og Desiré går over og spørger, hvorfor Desiré ikke kan være med i legen. Linus siger, at der ikke er plads i hulen,
hvis de skal være 4 dernede. Caroline stpr lidt og kigger og siger, at hvis nu Linus er ”vogter” så kan de andre 3 godt
være i hulen, og så kan Desiré lave ”is” mens Zoe og Caroline sælger isen. Linus siger, at det er i orden og legen
fortsætter. Pigerne deles om spande og skovle, mens de laver ”is” og råber: ”Hvem vil have is?”. Der kommer flere børn
og voksne for at købe ”is”. Linus er ikke rigtig med til at lave og sælge ”isen”, men står og flytter lidt på brædderne.
Caroline og Zoe siger flere gange: ”Hold op”, men Linus forsætter, indtil en voksen beder ham om at stoppe. Linus bliver
sur og går ud af legen. Margit spørger Linus, hvad han blev sur over, og Linus siger: ”Jamen jeg har lavet taget, så må
jeg også bestemme!”. Margit og Linus snakker sammen om at bestemme, og at man er nødt til at skiftes lidt til at
bestemme, og at man er nødt til at lytte lidt til hinanden. Linus har ikke lyst til at fortsætte legen, siger: ”Jeg vil gerne
være lidt mig selv!”. Han går lidt for sig selv, men kigger overmod pigerne, der stadig ”sælger is”.
De fire piger i og ved deres ”isbod”
Dette narrativ med billeder dokumenterer, at børnene bruger deres fantasi i en leg, søger voksenhjælp ved behov og
formår at inviterer et nyt barn ind i legen.
4-5 år
Victor graver i den lille sandkasse, han fortæller Susanne (pæd.), at han er ved at lave en dam. Susanne spørger: ”Får
du ikke våde fødder, når du står i dammen, mens du graver?” Victor: ”Nej, for der er ikke kommet vand i endnu”. Victor
graver videre, imens han fortæller Susanne om graveriet. Han fortæller så højt, at han får et par tilskuere, Tristan og
Linus. Victor spørger, om de vil være med til at gøre hullet større, det vil de gerne. Alle tre snakker og graver. Legen går i
stå, da Tristan skal ind og have skiftet ble, og Victor og Linus vælger at lege på borgen i stedet for.
Dette narrativ dokumenterer, at et barn bruger sin fantasi på en så spændende må, at andre bliver interesseret, hvorefter
det første barn inviterer dem ind i legen.
30
Den pædagogiske læreplan
Praksisbeskrivelse af børnekultur
De 6 læreplanstemaer
På hvilken måde indgår:
Barnets alsidige personlige udvikling
Børnene skal kunne byde ind med ideer til og i en leg.
Børnene skal kunne mærke deres egne grænser for:
-
hvilke lege de vil deltage i
-
hvilken adfærd de vil finde sig i
og ud fra deres grænser kunne give udtryk for dette på en hensigtsfuld måde, som gør dem i stand til at forsætte i
legen eller melde sig ud på en måde, hvor ingen bliver kede af det eller sure.
Krop og bevægelse
Børnene har mulighed for at bruge deres krop og udvikle deres motorik, da legepladsen er varieret både i forhold til
terræn, legeredskaber og legetøj.
Børnene mærker efter hvor grænserne for deres fysiske formåen er og får rykket disse grænser over tid. Samt
mærket grænserne for deres mod, ex. Tør jeg rutsche ned af brandmandsstangen.
Sociale kompetencer
Børnene bruger pr. automatik deres sociale kompetencer for at kunne komme ind i og blive i en leg.
Børnene udvikler deres kompetencer bl.a. når de er nødt til at hører hvad andre børn mener og tage hensyn til det,
for at legen ikke går i stykker.
Sprog
For at skabe, udvikle og blive i en leg er børnene nødt til at bruge deres sprog.
De mindste børn med lidt eller intet sprog får hjælp af de voksne til at sætte ord på situationen, så de med tiden selv
kan.
Naturen og naturfænomener
Vores legeplads giver gode muligheder for at opleve naturens forskellighed i forhold til vejrets og årstidernes skiften.
Kulturelle udtryksformer og værdier
Børnene lærer, at det er en del af dansk kultur at opholde sig ude.
Børnene bruger deres fantasi og kreativitet, når de ting ex. grene, sten, blade, gamle juletræer, mælkekasser m.m.
de finder på legepladsen, skal indgå i deres leg og symboliserer forskelligt fra leg til leg.
Praksisbeskrivelse af børnekultur
Børnemiljøvurdering
31
Den pædagogiske læreplan
Børnemiljøet i forhold til de 0-2 årige (p.t. nov. + dec. 2013 er det yngste barn 1,6 år) har vi arbejdet med ved at
observerer, hvilke steder de vælger at gå hen lige når de kommer ud.
De yngste er glade for at vippe eller gynge, de søger hen til rutschebanen for at rutsche eller øve sig i at gå op og ned ad
trappen. De kan også lide at gå på opdagelse i ”skoven” (to rækker træer med buskads).
Når de bliver lidt ældre begynder de at søge scooterne eller cyklerne.
De ældste fra ca. 2½ år er begyndt på lidt rolle leg og vælger steder hvor de kan ”arbejde” med at grave. De leger med
traktorer og lastbiler samt laver kager i sandkassen er i boden under rutschebanen.
Vi oplever at børnene er gode til at bruge de voksne når de har brug for hjælp til at få fat i noget legetøj eller skal have en
hånd til at klarer trappen eller vil gynge. De voksne træder til med verbal hjælp ved konflikter eller trøst ved fald m.m.
Ud fra vores observationer mener vi umiddelbart, at legepladsen har et godt fysisk miljø, som tilgodeser aldersgruppens
behov for udfordringer.
Vi mener, at det psykiske miljø er godt, da vi hele tiden har øje for, hvor børnene er, og hvad de laver, så vi kan træde til,
hvis der er brug for vores hjælp. Vi oplever at børnene er glade og aktive. Forældrene kommer også og fortæller os, at
deres børn er glade for at komme ud at lege.
Vi snakkede om, hvordan de allermindste (under et år), som vi ikke har lige nu evt. opfatter det at være ude. De vælger
ikke selv, hvor de vil være, hvis ikke de kan bevæge sig rundt. Ofte bliver de placeret i sandkassen med noget
sandlegetøj og en voksen i nærheden. Hvordan har de det med det? Er vi nok opmærksomme på deres behov? Det skal
vi være opmærksomme på, når vi igen får nogle børn under eller omkring 1 år.
Børnemiljø i forhold til de 3-5 årige. Der er lavet børneinterview med de 5 årige, se spørgsmål nedenfor.
Børne interview
 Hvordan syntes du legepladsen i Tinghøj er?
  
 Hvad kan du lide at lege på legepladsen?
  
 Hvad er det bedste ved at være ude?
  
 Hvad er det bedste ved legepladsen?
  
 Hvad er det værste ved legepladsen?
  
 Hvor kan du bedst lide at lege på legepladsen?
  
 Hvor er det bedst at lege vilde lege på legepladsen?
  
 Hvor er det bedste sted på legepladsen at lege stille lege?
  
32
Den pædagogiske læreplan
 Hvor er der steder på legepladsen du kan være i fred?
  
 Hvem kan du bedst lide at lege med på legepladsen?
  
 Hvordan kan du bruge de voksne på legepladsen?
  
Alle spørgsmål suppleres med ord som hvorfor, hvordan m.m.
= godt
= ved ikke/nogenlunde
= dårligt
Spørgsmålene er stillet til 7 børn. Alle syv svarer at legepladsen er god. Alle har en yndlingsleg på legepladsen. To
synes ikke, at der er noget, som er bedst ved at være ude: - den ene kan ikke svare på hvorfor. - den anden siger ”Jeg
fryser”. Det bedste på legepladsen er delt mellem gyngerne, som også er det bedste sted til stille lege (sammen med
legehusene) og den store legeborg, som også er det bedste sted til vilde lege ex. fangeleg. Når de gerne vil lege eller
være i fred vælger fem ”skoven” og buskene og to legehusene. Det værste på legepladsen er: - konflikter, - når de slår
sig, - eller de lege/legeredskaber, som der ikke er udfordringer i. I forhold til hvem de bedst kan lide at lege med vælger
fem en eller to fra deres egen aldersgruppe og to vælger nogle, som er lidt yngre. Der er kun en som ikke svarer på,
hvad de voksne kan bruges til på legepladsen. Resten svarer, at de bruger de voksne til at løse konflikter eller til trøst.
Umiddelbart konkluderer vi, at det fysiske miljø er godt med forskellige muligheder for fysisk aktivitet, hvor de også bliver
udfordret. Det psykiske miljø er ok, da de ved, hvor de skal hente hjælp, hvis noget går dem imod.
Efterfølgende er vi blevet opmærksomme på, at vi burde have spurgt dem, hvad de savner/mangler på legepladsen, så
vi kunne tage det til efterretning ud fra, hvad der er muligt.
For begge aldersgrupper har vi ikke rigtig været inde på det æstetiske miljø.
Rutiner
Praksisbeskrivelse af rutiner
Sammenhæng
Vi har valgt at beskrive arbejdet i garderoben
Da det er noget vi gør dagligt, mener vi det er en situation, som giver god mulighed for at opøve børnenes
selvhjulpenhed, selvværd og venten på tur, samt at se på børnenes læring.
Praksisbeskrivelse af rutiner
Mål og Tegn
MÅL
-
At børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ.
33
Den pædagogiske læreplan
0-2 år
-
Børnene kender de faste rutiner og afprøver egne grænser for kunnen.
3-6 År
-
Børnene videreudvikler deres medbragte kunne fra vuggestuen/dagplejen.
-
At børnene oplever glæde ved at have en kunnen i forhold til påklædning.
0-2 år
-
At børnene får kendskab til hvordan de bruger deres krop under af- og påklædning.
3-6 år
-
At børnene oplever glæden ved at kunne selv.
-
At børnene lærer at møde andre anerkendende og respektfuldt samt at vente på tur.
0-2 år
-
At børnene lærer at regulere sig selv i forhold til at kunne vente på tur
3-6 år
-
At børnene får lært at udsætte egne behov.
-
At børnene udvikler deres sprog ved at udtrykke sig gennem dagligdags aktiviteter.
0-2 år
-
Børnene etablerer sproglig kontakt og kommunikerer med deres omverden.
3-6 år
-
Børnene etablerer sproglig kontakt og kommunikerer med deres omverden.
-
At børnene lærer at matche påklædningen med dagens vejr.
0-2 år
-
At børnene bliver spørgende i forhold til hvad de skal have på.
3-6 år
-
At børnene i løbet af deres børnehavetid lære at vurderer, at klæde sig på efter årstiden.
-
At børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ.
TEGN
0-2 år
-
At børnene selv går i gang med at tage sutskoene af.
-
At børnene prøver at finde deres tøj frem og forsøger at tage det på.
3-6 år
-
At børnene kender rutinerne i garderoben.
-
At børnene finder deres tøj frem og forsørger ved egen hjælp at tage det på.
-
At børnene oplever glæde ved at have en kunnen i forhold til påklædning.
0-2 år
34
Den pædagogiske læreplan
-
At børnene øver sig i at tage deres tøj på og af.
-
At børnene er opmærksomme på, at de skal bruge deres hænder for at tage tøjet af eller på.
3-6 år
-
Når barnet oplever succes første gang. F.eks at kunne lyne en lynlås uden hjælp fra den voksne.
-
Når barnet mester noget ved egen hjælp.
-
At børnene lærer at møde andre anerkendende og respektfuldt samt at vente på tur.
0-2 år
-
At børnene accepterer og har det okay med, at de skal vente på at det bliver deres tur til at få hjælp.
3-6 år
-
At børnene af sig selv finder ud af, at vente på at få hjælp.
-
At børnene hjælper hinanden.
-
At børnene udvikler deres sprog ved at udtrykke sig gennem dagligdags aktiviteter.
0-2 år
-
At børnene kan benævne de enkelte beklædningsgenstande.
-
At børnene kan formulere hvad de har brug for hjælp til.
3-6 år
-
At børnene præcis kan formulere, hvad De har brug for hjælp til.
-
Børnenes sproglige begreber udvikles f.eks. forholdsord og overbegreber.
-
At børnene lærer at matche påklædningen med dagens vejr.
0-2 år
-
At børnene er spørgende i forhold til hvad de skal have på af tøj.
3-6 år
-
At børnene tager regntøj på når det regner, tager hue og hansker på når det er koldt.
Her i Danmark har vi en kultur, hvor vi hjælper børnene til at være selvhjulpne og magte eks. af- og på klædning selv
inden de skal i skole. Endvidere arbejder vi med at børnene skal kunne vente på tur til at få hjælp fra de voksne.
Praksisbeskrivelse af rutiner
Tiltag
0-2år
Der er 1-2 børn sammen med en voksen i garderoben, så der er tid til at guide og hjælpe børnene, så børnene får
mulighed for at opøve deres kompetencer i forhold til påklædning. Når 4-5 børn har fået tøj på går de på legepladsen
med en voksen, så der bliver ved med at være god plads i garderoben til at børnene kan øve sig i at tage tøj på, samt
mulighed for at de voksne kan guide børnene verbalt uden for meget forstyrrende støj.
35
Den pædagogiske læreplan
3-6 år
Børnehavens garderobe er lille (ca.8 m2 frit gulvareal), til 25 børn. Desuden er rummet også et gennemgangsrum. De
fysiske rammer gør at børnene skal lære, at holde orden i deres garderobeskabe. Alle skal lære at tag hensyn og vise
respekt for hinanden, for at undgå at der opstår for mange konflikter.
Vi er 1-2 voksne i garderoben. Børnene går i garderoben efterhånden som de er færdige med at spise madpakker. I
garderoben guides børnene verbalt, og visuelt når de skal have tøj på, samtidig hjælper vi børnene med at løse små
konflikter. Vise hensyn- snakke- lære at forstå
Når der er gået 6-7 børn på legepladsen, følger der en voksen med ud.
Praksisbeskrivelse af rutiner
Evaluering
0-2 år
Vi vil dokumentere garderobe arbejdet med billeder/video:
Anna (1,9 år) skal på legepladsen sammen med de andre børn, derfor skal hun have sandler og en jakke på. Anna bliver
bedt om at finde sine sandaler og prøve at få dem på. Hun går i gang, undervejs får hun verbal og fysisk hjælp af den
voksne, som er i garderoben. Da sandalerne er kommet på husker hun selv, at hun skal have jakke på og rækker op
efter den, hvorefter hun får hjælp til at tage den ned og få den på.
36
Den pædagogiske læreplan
Anton (2,8 år) er kommet ind fra legepladsen, da det er spisetid. Han skal tage sin jakke og sandaler af samt tage sutsko
på. Han får mest verbale instrukser, men også lidt fysisk hjælp til det, der er svært for ham. Anton er god til at huske
rækkefælgen og finder selv sutskoene. Da Anton skal have sutsko på, opdager han og pædagogen i garderoben, at
hans strømper er blevet våde, så han må tage dem af og nogle tørre på, det er lidt svært. Anton husker selv at skoene
og jakken skal hen på hans plads, og han er nået dertil, hvor han gerne selv vil hænge jakken op.
0-2 år
Evalueringen foregår dagligt, da vi hele tiden reflekterer/evaluerer om barnet er nået til, hvor vi gerne ser dem i forhold til
deres alder og personlige udvikling og personlige kompetencer. Noget af det der er vigtigt er at børnene er deltagene og
har lyst til at udvikle sig.
37
Den pædagogiske læreplan
3-6 år
Der dokumenteres med foto og narrativer.
Narrativ skrevet af pædagog Margit Larsen d. 19.6 2014
Garderoben:
Johan (3,4 år) sidder i garderoben. Han skal ud at lege og er ved at tage tøj på. Han har bare tæer og
Margit (pædagog)siger at der er en god ide at tage strømper på inden han tager sine kondisko på.
Johan: ” Det kan mig ikke”
Margit: ” Prøv Johan, jeg skal nok hjælpe dig, hvis det bliver svært”.
Johan tager en strømpe, får tæerne i og mens vi sidder og snakker om hvad vi skal lave ude på legepladsen,
får Johan trukket sokken helt på.
Johan: ”Mig ku’! den er på”.
Han lyser op i et stort smil. Den næste sok kommer også helt på uden hjælp fra Margit.
Johan: ” Den ku’ også!”
Han stråler og tager sine sko på, med lidt hjælp fra Margit.
Johan får trukket den ene strømpe på foden.
.
Efter at Johan har børstet sandet af
Den ku’ også. En stolt dreng der smiler.
foden, kommer den sidste strømpe på.
Praksisbeskrivelse af rutiner
De 6 læreplanstemaer
Gør rede for, hvordan de 6 læreplanstemaer er i spil i jeres praksis i rutinen – og hvad I vil gøre for at styrke dem.
På hvilken måde indgår:
Barnets alsidige personlige udvikling
0-2 år
38
Den pædagogiske læreplan
Børnene mærker efter, hvad de selv er i stand til at klare i forhold til af og påklædning. Samt lærer at bede om hjælp
til det de ikke selv kan klare.
3-6 år
At børnene bede om hjælp til det de ikke selv kan klare.
At børnene selv kan tag tøj af og på, når de slutter i børnehaven.
Krop og bevægelse
0-2 år
Børnene får en fornemmelse for hvordan man skal bøje og strække de enkelte lemmer for at få overtøjet på, samt
hvor mange kræfter der skal bruges.
3-6 år
Børnenes finmotorik udvikles f.eks. ved at knappe knapper, lyne lynlåse mm.
Børnene får en kropsbevidsthed.
Sociale kompetencer
0-2 år
Børnene lærer at vente på tur.
Børnene lærer at tagehensyn til hinanden, så der er plads til at alle kan få tøj på.
3-6 år
Børnene lærer at vente på tur.
Børnene lærer at tagehensyn til hinanden, så der er plads til at alle kan få tøj på.
Sprog
0-2 år
De yngste børn får et større ordforråd når de enkelte beklædningsgenstande og lemmer benævnes.
Børnene lærer at bede om hjælp på en hensigtsmæssig måde.
3-6 år
Børnene lærer at bede om hjælp på en hensigtsmæssig måde.
Børnene udvikler sproget så det bliver mere nuanceret.
Naturen og naturfænomener
3-6 år
Børnene får en fornemmelse for kulde og varme/ årstidernes skiften.
Kulturelle udtryksformer og værdier
39
Den pædagogiske læreplan
Praksisbeskrivelse af rutiner
Børnemiljøvurdering
Det fysiske børnemiljø
0-2 år
Børnene kan selv hente deres fodtøj, men skal have hjælp til at få deres overtøj ned.
Vi har en god støvleknægt med mulighed for at stå og holde i et håndtag, så de selv kan tage fodtøjet af.
Vi tilgodeser deres behov for plads til udfoldelse af aktiviteten ved kun at have nogle af børnene i garderoben ad gangen.
I garderoben har vi en vinketrappe for at børnene kan komme op til vinduet og vinke farvel til deres forældre.
3-6 år
Ved at børnene øver sig i at tag tøj af og på.
Vi anvender stuen, hvis der er nogen børn der har behov for mere plads.
Det æstetiske børnemiljø
0-2 år
Det er en ny garderobe med de ting der skal være og ikke andre overflødig ting.
Der er pyntet øverst på væggene med papirklip som børnene kan relatere til. På børnenes kasser er der billeder af dem
selv.
Der er 3 store rammer med billeder af forskellige begivenheder der har været i institutionen. Disse billeder bruger
børnene til at snakke sammen om også sammen med deres forældre.
3-6 år
Vi tilstræber at der engang imellem kommer nyt vægudsmykning i garderoben.
Vi respekter at børnene selv vælger deres sammensætning af tøj, i forhold til børnenes æstetiske udtryk.
Det psykiske børnemiljø
0-2 år
Vi tilgodeser børnenes behov for guidning ved at de er i garderoben i små grupper.
Vi stiller individuelle krav til børnene i forhold til deres udviklingstrin og vi er der altid til at hjælpe dem med det som er
svært og ikke kan lykkedes uden hjælp.
Når en gruppe er færdig går de ud sammen med en voksen, så de ikke skal vente for længe i påklædt tilstand.
40
Del 4. Evaluering
Evalueringsplan
Evaluering indebærer iagttagelse og registrering – bearbejdning og refleksion – beslutning om det videre forløb –
erfaringer og læring.
Evalueringen kan være med en kollega og/eller ledelse, på stuemøde, i pædagogisk forum/personalemøde, med
bestyrelse/forældre/samarbejdspartnere.
Vi arbejder med forskellige evalueringsplaner om det er korte eller længerevarende projekter, årshjul eller andet.
Korte projekter evalueres i eget team, med leder eller på stuemøder. Relevant læringen deles med det øvrige personale
på stuemøder/personalemøder.
Længerevarende projekter evalueres undervejs for justering og tilretning i det videre forløb
Årshjul evalueres på P-møder og bestyrelsesmøder.
Vi har følgende spørgsmål som vi forsøger at besvare:
Nåede vi de læringsmål, vi havde sat os?
Hvordan kan vi se det – hvordan kan andre se det
hvad lærte vi – hvad lærte børnene – hvad lærte børnene os
Hvad, hvordan og til hvem videregives læringen
Vi har fokus på evaluering i efteråret 2014 og forår 2015, hvor vi vil være mere præcis i beskrivelsen af vores
evalueringsplan og systematik.
Vi er meget inspireret af materiale udarbejdet af Britta Kruse, Klatretræet.
Revideret den
Godkendt af
fagsekretariatet den
Side 41