Vækstmarkedsstrategi Sydafrika Oktober 2012 Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika 2 Indhold 1. Regeringens vision for et styrket fokus på Sydafrika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 2. Muligheder og udfordringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 2.1Muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 2.2Udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 2.3 Hjemlige udfordringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 3. Markedsbeskrivelse, danske styrkepositioner og indsatser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 3.1Sektorerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Grøn vækst, klima, energi og miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Vand og spildevand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Landbrug og fødevarer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Infrastruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Affaldshåndtering - ressourceeffektivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Kunst, design og arkitektur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 ANNEX: Handlingsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Tværgående tiltag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Grøn vækst, klima, energi og miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13. Vand og spildevand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Landbrug og fødevarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Infrastruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Affaldshåndtering - ressourceeffektivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Kunst, design og arkitektur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika 3 1. Regeringens vision for et styrket fokus på Sydafrika Sydafrika spiller en helt særlig rolle i Afrika som en af kontinentets politiske og økonomiske sværvægtere. Afrikas største økonomi har i det seneste årti oplevet en hastig forandring, og er i dag en spændende vækstøkonomi med gode vækstudsigter og en i stigende grad købedygtig befolkning. Politisk stabilitet, markedsvenlige politikker, god infrastruktur og en stærk banksektor gør Sydafrika attraktiv for dansk erhvervsliv, og der er potentiale for at udnytte danske styrkepositioner yderligere. Dertil kommer, at Sydafrika af mange årsager er et oplagt brohoved for handel og investeringer i andre dele af Afrika. om vedvarende energi og energieffektivitet. Der vurderes at være potentiale for at øge eksporten, udforske nye sektorer og markeder samt skabe nye samarbejder til gavn for dansk erhvervsliv. Det er regeringens overordnede målsætning at øge dansk eksport til Sydafrika med 50 pct. over en femårig periode frem mod 2016. Dernæst fokuseres på eksportfremmeindsatsen. Konkret prioriteres de kollektive eksportfremstød i endnu højere grad mod regeringens satsningsområder, 50 pct. af midlerne til fremstød øremærkes BRIK-markederne og vækstmarkederne, og det tilsikres, at andelen af SMVere, der benytter fremstødsordningen, øges eller som minimum fastholdes. Det handler også om at videreudvikle programmerne Eksportstart Vækst og Vitus Vækst, der leverer skræddersyet og individuel rådgivning til danske SMVere på vækstmarkederne, så endnu flere SMVere får succes på de nye markeder. Et yderligere eksportfremmemål er at styrke lokal tilstedeværelse på vækstmarkederne (f.eks. med fokus på sektorekspertise og CSR) samt udvikle programmer, der understøtter fælles salgsindsatser målrettet konkrete og større forretningsmuligheder på vækstmarkederne. Danmarks relationer til Sydafrika bygger bl.a. på den stærke danske støtte til kampen mod apartheid, som involverede betydelig dansk støtte til det nu siddende regeringsparti African National Congress (ANC) og andre vigtige aktører. Danmark nyder derfor fortsat en vis særstatus. Således nævner Sydafrikas nye udenrigspolitiske strategi specifikt det historiske venskab med de nordiske lande. Der er dermed et solidt fundament for tæt samarbejde med Sydafrika, som også danske virksomheder kan nyde godt af. Visionen for det dansk-sydafrikanske samarbejde er beskrevet i ”Partnerskab for Fremtiden” (2010). En styrkelse af det kommercielle og investeringsmæssige samarbejde står centralt i denne strategi for fremtidens partnerskab, som også inkluderer øget politisk dialog, samarbejde på miljø-, energi- og klimaområdet, et strategisk udviklingssamarbejde med regionalt og erhvervsmæssigt fokus samt styrkelse af partnerskaber indenfor forskning og videnskab. Danmark har fulgt en ’fra bistand til business’ strategi, hvor midler er anvendt på områder af strategisk betydning med et særligt erhvervsmæssigt fokus, deriblandt indenfor klima- og energisektoren. Danmark og Sydafrika underskrev i 2011 en erklæring om bilateralt samarbejde Regeringens vækstmarkedsstrategi omfatter en række tværgående tiltag, som selvsagt også vil blive forfulgt i forhold til Sydafrika. Det handler indledningsvis om at styrke dels forbindelserne med vækstmarkederne via relationsopbygning, dels den løbende dialog med danske virksomheder om erhvervslivets behov. Regeringen vil desuden styrke rådgivningen om finansiering på udvalgte vækstmarkeder for at facilitere tilvejebringelse af nødvendig finansiering for danske eksportører. For at nedbringe de barrierer, som danske virksomheder står overfor på vækstmarkederne, vil regeringen styrke det aktive arbejde i markedsadgangskomiteen i EU-kommissionen. Derudover vil Danmark gøre brug af de internationale forhandlinger om frihandel, af bilaterale møder samt styrke Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika rådgivningen til virksomhederne for at fremme vilkår og rammebetingelser for danske aktører på vækstmarkederne. Regeringen vil via den samlede markedsføringsindsats gennemføre konkrete tiltag rettet mod vækstmarkederne, herunder øge kendskabet til danske produkter, løsninger og styrkepositioner. 4 Regeringen styrker tillige investeringsfremmeindsatsen gennem flere opsøgende aktiviteter og gennem ansættelse af flere lokale investeringsrådgivere under Invest in Denmark. Regeringen vil endelig videreudvikle og yderligere målrette innovationsindsatsen, samt fastholde det udbyggede forsknings- og uddannelsessamarbejde med Sydafrika. Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika 5 2. Muligheder og udfordringer 2.1 Muligheder Development and Co-operation Agreement (TDCA), der blev underskrevet i Pretoria i oktober 1999. Sydafrika er Afrikas vækstmotor og langt den største og mest diversificerede økonomi på kontinentet. Sydafrikas økonomi vokser, men har ikke overraskende også været berørt af den globale økonomiske krise. Vækstraten i 2011 lå på 3,1 pct. med forventning om svage stigninger fremadrettet. Med medlemskabet af G20, BRIKS, den europæiske frihandelsaftale TDCA og en gradvis forbedret konkurrenceevne, der placerer Sydafrika foran Brasilien og Rusland, er de økonomiske perspektiver positive. Om end vækstraterne ikke forventes at nå niveauer som i Kina og Brasilien, forventes de under alle omstændigheder at overstige EU15 og OECD. Den sydafrikanske vækst er særligt drevet af detailhandel, produktionssektoren og den centrale finanssektor. Sydafrika er EU’s største handelspartner i Afrika. EU’s handels- og udviklingsrelationer med Sydafrika er reguleret gennem handel, udviklings- og samarbejdsaftalen Trade, Derudover betragtes Sydafrika som strategisk indgang til andre dele af det afrikanske kontinent, som generelt er sluppet helskindet ud af den globale finanskrise og udviser solide vækstrater. Afrika som kontinent har den hurtigst voksende middelklasse i verden, der i absolutte tal er mere eller mindre på størrelse med middelklassen i Kina og Indien. Den sydafrikanske regering fører en stabil og markedsvenlig økonomisk politik, der balancerer makroøkonomisk disciplin med behovet for brede offentlige investeringer og jobskabelse. Der er særligt fokus på betragtelige investeringer i infrastruktur, herunder i energisektoren og i transportsektoren, samt begrænsninger af de offentlige driftsudgifter. Regeringen lægger desuden op til øget fokus på offentligprivate partnerskaber for at skabe vækst og udvikling, om end den præcise udformning heraf fortsat udestår. Nøgletal for den Sydafrikanske økonomi 2011 2012p1 2013p2 Befolkningstal (mio) 50.5 50.7 51.0 BNP pr. capita (USD) 8.088 7.870 8.528 BNP vækst 3.1% 2.7% 3.1% Arbejdsløshed 23.9% 23.0% 22.0% Import (mia. USD) 100.5 107.2 120.1 Offentligt budgetunderskud -4.8% -4.4% -4.2% Gæld i % af BNP 28.5% 32% 36% Kilde: Business Monitor International (BMI) 1 P = Prognose foretaget af BMI 2 P = Prognose foretaget af BMI Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika 6 Dansk eksport til Sydafrika har gennem de seneste år været svagt stigende, men fra et relativt lavt niveau. Danmark importerer primært kul, vin og frugt/grøntsager fra Sydafrika, medens den danske eksport primært har været koncentreret om maskiner og transportmidler til industrien, medicinske og pharmaceutiske produkter samt fødevarer. Forventningerne til Sydafrikas vækstrater, den stigende vareimport, den forøgede købekraft, de potentielt nye markedssegmenter i kraft af den store befolkning samt Sydafrikas strategiske placering som indgang til andre dele af det afrikanske kontinent, gør det sydafrikanske marked interessant for danske virksomheder. I tilgift medfører den økonomiske vækst og begyndende velstand i Sydafrika visse markante udfordringer, herunder ift. energi-sektoren, og en udvikling i forbrugernes efterspørgsel, som bidrager til at sætte fokus på bæredygtighed og klima. Der vurderes at være potentiale for udvikling af eksport indenfor en række sektorer, hvor Danmark og dansk erhverv har særlige kompetencer. Det drejer sig primært om energieffektivitet, vind, vand, fødevaresikkerhed og -forarbejdning, infrastruktur og affaldshåndtering samt inden for kunst, design og arkitektur. Danmarks samhandel med Sydafrika, mill.kr. 2007 2008 2009 2010 2011 Jan-juli 2011 Jan-juli 2012 Vareeksport 1.507 1.333 1.249 1.397 1.627 928 996 Vareimport 1.267 1.637 892 908 1.259 776 559 Samhandel med varer i alt 2.774 2.970 2.141 2.305 2.885 1.704 1.555 240 304 357 489 368 151 437 17,7% -11,6% -6,3% 11,9% 16,4% Varebalance Eksportvækst Kilde: Danmarks Statistik og beregninger foretaget af Udenrigsministeriet 7.4% Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika 7 2.2 Udfordringer 2.3 Hjemlige udfordringer Selvom den politiske og økonomiske udvikling i Sydafrika i de seneste årtier har været meget positiv, er kommercielt samarbejde fortsat forbundet med visse udfordringer. Virksomheder fra Danmark og EU-landene peger på en række forhold, der i forskellig grad opleves som en udfordring på det sydafrikanske marked. Først og fremmest kan det være vanskeligt at identificere og fastholde kvalificeret arbejdskraft, da uddannelsesniveauet og dermed udbuddet er relativt lavt. Dertil kommer en ufleksibel arbejdsmarkedslovgivning. Virksomhederne oplever ofte en bureaukratisk offentlig sektor, hvor effektiviteten halter bagefter, og der peges på en tendens til korruption og manglende transparens i offentlige udbudsrunder. Udover de barrierer som virksomhederne oplever ude på eksportmarkederne, møder de også en række barrierer i Danmark, som i større eller mindre grad hæmmer deres eksportaktiviteter. For at kortlægge disse er der i forbindelse med arbejdet med handlingsplanen gennemført kvalitative interviews med en række erhvervsorganisationer. I lyset af det enorme behov for at rette op på apartheidsystemets politiske og økonomiske diskrimination af store dele af befolkningen er der fra regeringens side et betragteligt fokus på at sikre inklusion og tilvejebringe sociale og økonomiske muligheder for tidligere marginaliserede befolkningsgrupper. Dette udmønter sig bl.a. i den såkaldte B-BBEE lovgivning, ”Broad-Based Black Economic Empowerment”, som indebærer en række betingelser, der må opfyldes af virksomheder for at sikre deres konkurrencedygtighed i offentlige udbudsrunder. B-BBEE omfatter elementer som f.eks. ejerforhold, personalesammensætning og virksomhedsudvikling. Fortolkning og implementering af B-BBEE kan opleves som en udfordring, men det kan betale sig at forholde sig aktivt og strategisk til lovgivningen. I betragtning af den høje arbejdsløshed, fokuserer regeringen også i høj grad på jobskabelse og har derfor en særlig interesse i de udenlandske investeringer, der medfører skabelsen af nye job. Udenlandske virksomheder etableret i Sydafrika er – på trods af de nævnte udfordringer – generelt tilfredse med forretningsklimaet og anbefaler Sydafrika som handelspartner og/eller investeringsdestination. Der er i dette arbejde ikke fremkommet hjemlige barrierer, som går udover de mere generiske barrierer på tværs af sektorer og som gælder i forhold til de fleste markeder. Disse barrierer er adresseret i Regeringens Vækstmarkedsstrategi fra maj 2012 Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika 8 3. Markedsbeskrivelse, danske styrkepositioner og indsatser For bedst muligt at understøtte erhvervslivets adgang til det sydafrikanske marked vil regeringen styrke og udbygge relationerne med beslutningstagere og derved synliggøre danske kompetencer og styrker. Der planlægges i regi af denne handlingsplan frem til og med 2016 en række ministerbesøg. Regeringen vil endvidere afsøge mulighederne og interessen for at indgå strategiske samarbejdsaftaler, der kan danne grobund for tættere samarbejde indenfor nøglesektorer. For at imødekomme de særlige udfordringer forbundet med B-BBEE lovgivningen, er der opbygget særlig kompetence på den danske ambassade i Pretoria til at bistå med rådgivning og assistance på dette område. Der tilbydes endvidere en inkubator-ordning, hvor virksomheder i en opstartsfase kan gøre brug af kontorfaciliteter, sekretærbistand og kommerciel sparring på ambassaden i Pretoria. Fra dansk side gøres der endvidere en indsats for igennem EU-samarbejdet at fremme de rette betingelser for handel og investeringer i Sydafrika. Der vil også blive gjort en indsats for at afdække og skabe kommercielle muligheder på andre markeder i regionen, hvor et engagement i Sydafrika kan være faciliterende for afsætnings- og samarbejdsmulighederne i regionen. 3.1 Sektorerne I forlængelse af de tværgående initiativer, vil regeringen gennemføre tematiske indsatser indenfor følgende sektorer, hvor Danmark vurderes at have særlige styrkepositioner. Det bemærkes dog samtidigt, at der også indenfor andre sektorer som f.eks. sundhed og velfærd er et potentiale for dansk eksport og investeringer. Grøn vækst, klima, energi og miljø Der forventes en markant udvikling på områderne for grøn energi, energieffektivitet og ressourceeffektivitet. Sydafrika oplever et stigende energibehov, men har vanskeligt ved at imødekomme efterspørgslen. I 2008 oplevede Sydafrika en energiforsyningskrise, der fortsat sætter sine spor og hæmmer vækst og udvikling. Dertil kommer Sydafrikas frivillige klimaforpligtelser om at reducere CO2 udslippene med 42 pct. i 2025. Regeringens ”Integrated Ressource Plan for Electricity II” (IRPII) fastlægger sammensætning af Sydafrikas energikilder frem til 2030. Der sigtes mod at fordoble landets samlede energiproduktion, og den fremtidige supplerende elektricitetsproduktion vil i høj grad blive dækket Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika af vedvarende energi og atomkraft, mens vigtigheden af kul som primær energikilde reduceres. Det er hensigten, at vedvarende energikilder vil skulle udgøre 26 pct. af al ny energi, og heraf forventes vind at udgøre ca. 1/3. Der indgår desuden planer om en 35 pct. forbedring i energieffektivitet. Gennemføres ressourceplanen som skitseret, er der tale om et strategisk skift i energipolitikken, som danske virksomheder i høj grad vurderes at kunne bidrage til. Danmark har spillet en væsentlig rolle i udarbejdelsen af den lovmæssige ramme for indførelse af vedvarende energi. Igennem bistandssamarbejdet, har Danmark bl.a. støttet energieffektiviserings- og miljøtiltag på kommune- og provinsniveau, og danske virksomheder har fået assistance til at etablere sig på det sydafrikanske marked. Den målrettede danske indsats på området har resulteret i at betydelige danske aktører inden for den grønne økonomi har fået fodfæste på det sydafrikanske marked. Danmark og Sydafrika underskrev i 2011 en aftale om samarbejde indenfor vedvarende energi og energieffektivitet, som nu er ved at blive omsat til konkret energisamarbejde bl.a. gennem finansiering fra klimapuljen 2012. Vindenergi har været det væsentligste danske strategiske satsningsområde de seneste år med gode resultater for dansk eksport til følge. Udviklingsbistanden har indledningsvis været brugt som en platform til at udbrede anerkendelsen af vindenergis mange fordele og potentiale blandt andet gennem etableringen af Sydafrikas første vindpark og et vindatlas, der har bidraget til at kortlægge Sydafrikas vindpotentiale, samt en kampagne for vindenergi rettet mod lokalsamfund, beslutningstagere i regeringen, forretningsfolk og skolebørn. Fra dansk side planlægges yderligere støtte til formuleringen af vedvarende energipolitikker og love, integration af vedvarende energi på el-nettet, energieffektivitetstiltag og videre opbyggelse af vindatlasset. Der vurderes også i fremtiden at være særdeles gode muligheder for dansk erhverv indenfor vindsektoren, herunder eksport af vindmøller. Frem til 2030 planlægger Sydafrika at installere vindkraft for ca. 90 mia. kr. Da industrien fortsat er under udvikling, og der er mangel på erfaring, vurderes mulighederne derudover særligt at ligge indenfor rådgivning, ’grid connection’, logistik i forbindelse med konstruktion og senere indenfor drift og vedligeholdelse. 9 Regeringen vil • I gennem eksportfremstød åbne døre for danske virksomheder og fremme danske løsninger på udfordringer med energieffektivitet, ressourceeffektivitet og vedvarende energi, bl.a. via inddragelse af det offentlig-private markedsføringskonsortium State of Green, som kan identificere specifikke danske kompetencer på området, og andre relevante aktører. • S tyrke samarbejdet med relevante sydafrikanske myndigheder for at fremme viden om og anvendelse af vedvarende energi, herunder særligt vindenergi, og dermed øge eksportmuligheder for danske virksomheder gennem disse ”markedsmodnings tiltag”. • A rbejde for at skabe synergi mellem det danske / sydafrikanske energisamarbejde og danske virksomheder på det sydafrikanske marked indenfor energisektoren . Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika Vand og spildevand Vandsektoren i Sydafrika står overfor en række udfordringer. Flere storbyer har oplevet vandmangel indenfor de seneste år, og med en udnyttelsesprocent på næsten 100 pct. af vandressourcerne og en stigende efterspørgsel er situationen sårbar. Skulle Sydafrika opleve en kommende tørke, er der risiko for en ressourcekrise med et stort konfliktpotentiale. Dertil kommer, at forureningen af grundvandet, herunder særligt fra minedrift, er stigende. Der har kun været foretaget beskedne investeringer i vedligeholdelse og opgradering af vand og spildevandsanlæg i det seneste årti, og der er behov for både nye investeringer og kapacitetsopbygning inden for sektoren, som ikke opererer effektivt. Det vurderes, at op til 30 pct. af det vand, der distribueres til private hushold og til industrien går tabt som følge af lækager i distributionssystemet. Et andet stort problem er tyveri af vand til blandt andet landbrugssektoren. Den sydafrikanske regering er bekendt med over udfordringerne, og planlægger årlige investeringer på ca. 40 mia. kr. i drikkevand og spildevand. Der er opmærksomhed om behovet for yderligere investeringer. Det vurderes, at der er betragtelige muligheder for danske virksomheder, som kan bidrage med know-how, teknisk assistance og udstyr indenfor vandsektoren. 10 Danske kompetencer indenfor vand er også relevante i forhold til minesektoren, der udfordres af et stort energiforbrug, og hvor mangel på vand spiller ind. Eksport af teknologi til rensning og genbrug af vand, energibesparende foranstaltninger og andre former for underleverancer vil være oplagte muligheder for danske virksomheder. Dette gælder også i lyset af den nye lovgivning, som er undervejs, og som vil stille nye krav til mineselskaberne om anvendelse og rensning af spildevand. Regeringen vil • S øge at fremme strategisk samarbejde indenfor vandsektoren bl.a. med henblik på øgede eksportmuligheder. • S kabe opmærksomhed om danske løsninger på de sydafrikanske udfordringer indenfor vandsektoren og i forhold til rensning af spildevand, herunder ved deltagelse i årlige messer og bl.a. via inddragelse af det offentlig-private markedsføringskonsortium State of Green og andre relevante aktører. Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika 11 Landbrug og fødevarer Infrastruktur Sydafrika er ikke længere selvforsynende med fødevarer, og danske fødevarer har længe haft plads på supermarkedernes hylder. Den stigende købekraft og udviklingen i efterspørgslen på nye typer af produkter, herunder f.eks. sunde fødevarer og mælkeprodukter giver afsætningsmuligheder for danske virksomheder indenfor føde- og drikkevarer. Blandt andet bliver miljø og økologi stadig vigtigere for den sydafrikanske forbruger. Der forventes derfor en stigende efterspørgsel på økologiske fødevarer og andre produkter, som inkorporerer miljøhensyn. Trods en ganske veludbygget infrastruktur, er der mangel på yderligere kapacitet, herunder både i forhold til energi, jernbane- og vejnet, sanitet og i udskibningshavne. Regeringen har afsat ca. 625 mia. kr. i perioden 2012-2014 til udbygning af landets infrastruktur, hvoraf 220 mia. kr. til energisektoren og 195 mia. kr. til transportsektoren er de betydeligste poster. På længere sigt forudses yderligere investeringer på samlet set ca. 2.300 mia. kr. fordelt på over 43 større infrastrukturprojekter, som vurderes nødvendige for at sikre fortsat vækst og jobskabelse. På sigt vil opgradering af Sydafrikas infrastruktur gøre landet endnu mere attraktivt som brohoved for handel og investeringer i regionen. Samtidigt behøver de sydafrikanske producenter en opgradering af deres kompetencer, hvis de skal kunne klare sig i konkurrence med importerede produkter. Der er derfor potentiale for salg af forarbejdningsmaskiner og procesudstyr samt eksport af systemer og øget videns-udveksling til udvikling af sektoren indenfor fødevareproduktion, fødevaresikkerhed og forarbejdning. Satsningen på infrastrukturudvikling rummer potentiale for danske leverandører og underleverandører. Særlige muligheder kunne omfatte markedsføring af danske styrkepositioner inden for ingeniørrådgivning, logistik, planlægning samt transporterhverv. Regeringen vil Regeringen vil • S kabe fokus på danske kompetencer igennem eksportfremstød, bl.a. via inddragelse af det offentlig-private markedsføringskonsortium FOOD, som kan identificere specifikke danske kompetencer på området, og andre relevante aktører. • A fdække mulighederne for dansk eksport og investeringer i forhold til regeringsprogrammer på infrastruktur-området som udgangspunkt for yderligere tiltag. • S øge i samspil med eksportfremstød at etablere samarbejde med relevante myndigheder med henblik på videns- og teknologideling, herunder indenfor fødevaresikkerhed og optimering af akvakultur. Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika 12 Affaldshåndtering - ressourceeffektivitet Kunst, design og arkitektur En stigende befolkning og øget velfærd medfører voksende udfordringer med at håndtere affald i Sydafrika. Begrænset kendskab til affaldshåndtering i et land, hvor affaldssortering og genbrug ikke er lovpligtigt, har en negativ indvirkning på miljøet, som er under pres af erhvervsliv og et voksende privatforbrug. Det anslås, at der produceres mere end 42 millioner kubikmeter affald årligt med provinserne Gauteng, Western Cape og KwaZuluNatal området som de største affaldsproducenter. Behovet for håndteringen af de øgede affaldsmængder har medført en øget bevidsthed om behovet for nye tiltag på området. Der er derfor betydelige muligheder for en frugtbar markedsføringsindsats i forhold til at udføre affaldsorienteret eksportfremstød i Sydafrika. Sydafrika har en levende kulturel scene som ofte tiltrækker og giver inspiration, ikke alene til kontinentet, men også til resten af verden. På kulturområdet er der opmærksomhed på at styrke samarbejdet med centrale sydafrikanske kulturaktører med henblik på overvejelser om indgåelse af en kulturaftale (MOU) med Sydafrika. På designfronten viser Sydafrika stigende interesse for miljø- såvel som socialt bæredygtige byggeprojekter. Cape Town er i 2014 værtsby for den årlige World Design Capital, hvor fokus vil være på at tiltrække de bedste ideer inden for bæredygtige energiløsninger samt socialt boligbyggeri. Danske tegnestuer, design- og arkitektvirksomheder har kompetencer med design af byplansprojekter, der spiller sammen med deres samfundsmæssige omgivelser, og vil have en unik mulighed for at fremvise danske løsninger på sydafrikanske udfordringer. Der iværksættes derfor besøgsprogrammer i ønsket om at undersøge relevansen af dansk tilstedeværelse på den kommende Global Design Capital i Cape Town i 2014. Regeringen vil • S creene danske muligheder på det Sydafrikanske marked med fokus på de kommuner, som producerer mest affald, og udbrede kendskabet til implementering af bæredygtige affaldsløsninger. • U dvikle alliancer med strategiske sydafrikanske partnere gennem invitation af embedsmandsdelegationer til Danmark. Regeringen vil • S tyrke samarbejdet indenfor kultur, design og arkitektur for at øge eksponering af dansk kultur og kompetencer, herunder med henblik på at øge eksportmulighederne. Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika 13 ANNEX: Handlingsplan Nedenstående handlingsplan sammenfatter konkrete tiltag og aktiviteter med henblik på yderligere at fremme dansk-sydafrikansk samhandel og investeringer. Ansvarlig Handling Forventet resultat Tidshorisont Udenrigsministeriet med flere Øget besøgsaktivitet mellem Danmark og Sydafrika, herunder på ministerniveau. Øget kendskab til danske styrkepositioner og styrket samarbejde. 2012 og fremover Udenrigsministeriet og relevante sektorministerier Aktiv indsats for at søge nye partnerskabsaftaler inden for relevante områder indgået, f.eks. et MoU inden for vandsektoren samt ift. miljøteknologi. Øget eksport, teknologioverførsel samt samarbejde i øvrigt. 2013 og fremover Udenrigsministeriet Aktiv indsats i markedsadgangskomiteen, frihandelsforhandlinger, herunder forhandlinger om den økonomiske samarbejdsaftale, EPA, mellem EU og SADC samt opfølgning på EU’s arbejde for reduktion af handelsbarrierer. Bedre markedsadgang og –vilkår for at skabe øget samhandel og investeringer. 2012 og fremover Ambassaden Opbygning af kompetence til rådgivning om den særlige B-BBEE lovgivning, herunder udarbejdelse af (gratis) information. Rådgivning for at facilitere øget samarbejde og investeringer. 2012 og fremover Udenrigsministeriet Større internationale projekter i vækstmarkeder kræver muskler og tidlig identifikation. Eksportrådet vil hjælpe virksomhederne til at levere systemløsninger af skræddersyede danske kompetencer i en strategisk virksomhedsalliance, hvor store virksomheder trækker SMV’erne med sig. Der etableres en strategisk virksomhedsalliance inden for en af regeringens prioritetssektorer med henblik på at bearbejde konkrete forretningsmuligheder på markedet. Etableres i 2013 og frem Ansvarlig Handling Forventet resultat Tidshorisont Tværgående tiltag Grøn vækst, klima, energi og miljø Udenrigsministeriet Eksportfremstød med fokus på vindsektoren. Gennemføres i samarbejde med SAWEA (South African Wind Energy Association) evt. i samarbejde med State of Green konsortiet. Øget kendskab til danske kompetencer og fremme af nye handels- og investeringsmuligheder. 2012 og fremover Udenrigsministeriet Fælles dansk stand på Smart Electricity World og/eller Power and Electricity, evt. i regi af State of Green brandet. Fokusering på grøn energi og energibesparelse. Øget eksport gennem promovering af grøn vækst konceptet. 2013 og fremover . Fortsættes næste side > Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika 14 ANNEX: Handlingsplan Ansvarlig Handling Forventet resultat Tidshorisont Grøn vækst, klima, energi og miljø (fortsat) Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Bilateralt samarbejde med Sydafrika med fokus på at øge andelen af vedvarende energi (primært vind) i det nationale energimiks. Bidrage til udarbejdelsen af sydafrikanske strategier for vedvarende energi og drivhusgasreduktioner, fremme kapacitetsopbygning og styrke kompetencer inden for regulering og langsigtet planlægning i energisektoren. 2012-2015 Udenrigsministeriet Samarbejde med det sydafrikanske energiministerium vedrørende forsættelse af ”Wind Awareness”-kampagnen for den brede befolkning. Udbrede kendskab til vindenergiens fordel og på sigt sikre øget eksport. 2012/2013 Miljøministeriet Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Udenrigsministeriet Invitere en sydafrikansk delegation til at besøge Danmark for at se danske løsningsmodeller inden for grøn energi med fokus på vindenergi samt løsninger samt teknologi for energibesparelser, evt. i samarbejde med State of Green konsortiet. Øget kendskab til de danske kompetencer inden for energiområdet. 2013/2014 Udenrigsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Søge at etablere samarbejde med den sydafrikanske regering og store virksomheder via 3GF (Global Green Growth Forum). Øget inddragelse og samarbejde angående klimavenlige løsninger. 2012/2013 Miljøministeriet Kortlægning af danske virksomheders kompetencer og teknologier, der kan levere bidrag til efterspurgte miljøløsninger, herunder vandbesparelse, øget ressourceeffektivitet m.m. På baggrund af kortlægning vurderes kommercielle muligheder og planlægge eventuelle konkrete fremstød. 2013/2014 Ansvarlig Handling Forventet resultat Tidshorisont Udenrigsministeriet med flere Fælles dansk stand på Afriwater ved den årlige messe inden for vandsegmentet. Øget eksport og samarbejde. 2013/2014 Udenrigsministeriet Ambassaden Screening af de vandpolitiske målsætninger i Sydafrika for at få prioriteret markedsmulighederne for danske virksomheder. Identificering af nye eksportmuligheder. 2013 Udenrigsministeriet Miljøministeriet Invitere en sydafrikansk delegation til at besøge Danmark for at se danske løsningsmodeller inden for drikke- og spildevand, bl.a. i samarbejde med State of Green konsortiet. Netværksskabelse og øget kendskab til de danske kompetencer inden for vandområdet. 2013/2014 Udenrigsministeriet Ambassaden Afholdelse af seminar / workshop med fokusering på spildevandsområdet især rettet imod mineselskaber og større rensningsanlæg. Øget eksport og kendskab til danske kompetencer ind for spildevandsområdet. 2013/2014 Vand og spildevand Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika 15 ANNEX: Handlingsplan Ansvarlig Handling Forventet resultat Tidshorisont Udenrigsministeriet Ambassaden Eksportfremmende aktiviteter i forhold til udstillinger/events såsom Dansk fællesstand på landbrugsmessen NAMPO fokuseret på den samlede værdikæde for fjerkræproduktion. Teknologioverførsel og øget eksport. 2012/2013 Udenrigsministeriet Ambassaden Fødevareministeriet Søge at etablere samarbejde med relevante myndigheder med henblik på videns- og teknologioverførsel inden for fødevaresikkerhed- og produktion. Videns overførsel og øget eksport. 2013-2015 Ansvarlig Handling Forventet resultat Tidshorisont Udenrigsministeriet Ambassaden Screening af infrastrukturprojekter og målsætninger i Sydafrika for at få prioriteret markedsmulighederne for danske virksomheder. På baggrund af screeningen tilrettelæggelse af relevante erhvervsfremstød. 2013/2014 Ansvarlig Handling Forventet resultat Tidshorisont Landbrug og fødevarer Infrastruktur Affaldshåndtering - ressourceeffektivitet Udenrigsministeriet Ambassaden Screening af affaldshåndteringsprojekter og målsætninger i Sydafrika. Prioritering af 1 eller 2 provinser som særligt interessante for en målrettet dansk indsats. Øget eksport. 2013-2015 Miljøministeriet Invitere en sydafrikansk delegation til at besøge Danmark for at se danske løsningsmodeller inden for affaldshåndtering og genbrug. Øget kendskab til de danske kompetencer inden for vandområdet. 2013/2014 Ansvarlig Handling Forventet resultat Tidshorisont Kunst, kultur, design og arkitektur Kulturministeriet, som en del af Det Internationale Kulturpanels strategiske handlingsplan. Gennemførelse af besøgsprogrammer i Danmark for Sydafrikanske kulturelle nøgleaktører. Øget kendskab til de kulturelle landskaber og centrale aktører med henblik på fremtidigt kultursamarbejde. 2013 og frem Udenrigsministeriet Screening af internationalt rustet danske design og arkitektvirksomheder med henblik på deltagelse i Cape Town World Design Capital 2014. Øget opmærksomhed om sydafrikansk behov for danske kompetencer inden for de kreative erhverv. 2013-2014 Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika 16 Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika 2012/2013: 5 Såfremt spørgsmål kan henvendelse rettes til: Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. : +45 33 92 33 50 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Tlf.: +45 33 92 00 00 Elektronisk publikation 978-87-92727-97-8 Design e-Types & India Foto Stock.xchng Colourbox MediaClubSouthAfrica Web Publikationen kan hentes på www.um.dk og www.evm.dk
© Copyright 2024