Vækstmarkedsstrategi
Sydafrika
Oktober 2012
Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika
2
Indhold
1. Regeringens vision for et styrket fokus på Sydafrika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
2. Muligheder og udfordringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
2.1Muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
2.2Udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
2.3 Hjemlige udfordringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
3. Markedsbeskrivelse, danske styrkepositioner og indsatser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
3.1Sektorerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Grøn vækst, klima, energi og miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Vand og spildevand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Landbrug og fødevarer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Infrastruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Affaldshåndtering - ressourceeffektivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Kunst, design og arkitektur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
ANNEX: Handlingsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Tværgående tiltag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Grøn vækst, klima, energi og miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13.
Vand og spildevand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Landbrug og fødevarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Infrastruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Affaldshåndtering - ressourceeffektivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Kunst, design og arkitektur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika
3
1.
Regeringens vision
for et styrket fokus på Sydafrika
Sydafrika spiller en helt særlig rolle i Afrika som en af
kontinentets politiske og økonomiske sværvægtere. Afrikas
største økonomi har i det seneste årti oplevet en hastig
forandring, og er i dag en spændende vækstøkonomi med
gode vækstudsigter og en i stigende grad købedygtig befolkning. Politisk stabilitet, markedsvenlige politikker, god
infrastruktur og en stærk banksektor gør Sydafrika attraktiv
for dansk erhvervsliv, og der er potentiale for at udnytte
danske styrkepositioner yderligere. Dertil kommer, at Sydafrika af mange årsager er et oplagt brohoved for handel og
investeringer i andre dele af Afrika.
om vedvarende energi og energieffektivitet. Der vurderes
at være potentiale for at øge eksporten, udforske nye sektorer og markeder samt skabe nye samarbejder til gavn for
dansk erhvervsliv.
Det er regeringens overordnede målsætning at øge dansk
eksport til Sydafrika med 50 pct. over en femårig periode
frem mod 2016.
Dernæst fokuseres på eksportfremmeindsatsen. Konkret
prioriteres de kollektive eksportfremstød i endnu højere
grad mod regeringens satsningsområder, 50 pct. af
midlerne til fremstød øremærkes BRIK-markederne og
vækstmarkederne, og det tilsikres, at andelen af SMVere,
der benytter fremstødsordningen, øges eller som minimum fastholdes. Det handler også om at videreudvikle
programmerne Eksportstart Vækst og Vitus Vækst, der
leverer skræddersyet og individuel rådgivning til danske
SMVere på vækstmarkederne, så endnu flere SMVere får
succes på de nye markeder. Et yderligere eksportfremmemål er at styrke lokal tilstedeværelse på vækstmarkederne
(f.eks. med fokus på sektorekspertise og CSR) samt udvikle
programmer, der understøtter fælles salgsindsatser
målrettet konkrete og større forretningsmuligheder på
vækstmarkederne.
Danmarks relationer til Sydafrika bygger bl.a. på den stærke
danske støtte til kampen mod apartheid, som involverede
betydelig dansk støtte til det nu siddende regeringsparti
African National Congress (ANC) og andre vigtige aktører.
Danmark nyder derfor fortsat en vis særstatus. Således nævner Sydafrikas nye udenrigspolitiske strategi specifikt det
historiske venskab med de nordiske lande. Der er dermed
et solidt fundament for tæt samarbejde med Sydafrika, som
også danske virksomheder kan nyde godt af.
Visionen for det dansk-sydafrikanske samarbejde er beskrevet i ”Partnerskab for Fremtiden” (2010). En styrkelse
af det kommercielle og investeringsmæssige samarbejde
står centralt i denne strategi for fremtidens partnerskab,
som også inkluderer øget politisk dialog, samarbejde på
miljø-, energi- og klimaområdet, et strategisk udviklingssamarbejde med regionalt og erhvervsmæssigt fokus samt
styrkelse af partnerskaber indenfor forskning og videnskab. Danmark har fulgt en ’fra bistand til business’ strategi, hvor midler er anvendt på områder af strategisk betydning med et særligt erhvervsmæssigt fokus, deriblandt
indenfor klima- og energisektoren. Danmark og Sydafrika
underskrev i 2011 en erklæring om bilateralt samarbejde
Regeringens vækstmarkedsstrategi omfatter en række
tværgående tiltag, som selvsagt også vil blive forfulgt i
forhold til Sydafrika. Det handler indledningsvis om at
styrke dels forbindelserne med vækstmarkederne via
relationsopbygning, dels den løbende dialog med danske
virksomheder om erhvervslivets behov.
Regeringen vil desuden styrke rådgivningen om finansiering på udvalgte vækstmarkeder for at facilitere
tilvejebringelse af nødvendig finansiering for danske
eksportører. For at nedbringe de barrierer, som danske
virksomheder står overfor på vækstmarkederne, vil regeringen styrke det aktive arbejde i markedsadgangskomiteen i EU-kommissionen.
Derudover vil Danmark gøre brug af de internationale
forhandlinger om frihandel, af bilaterale møder samt styrke
Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika
rådgivningen til virksomhederne for at fremme vilkår og
rammebetingelser for danske aktører på vækstmarkederne.
Regeringen vil via den samlede markedsføringsindsats
gennemføre konkrete tiltag rettet mod vækstmarkederne,
herunder øge kendskabet til danske produkter, løsninger og
styrkepositioner.
4
Regeringen styrker tillige investeringsfremmeindsatsen
gennem flere opsøgende aktiviteter og gennem ansættelse
af flere lokale investeringsrådgivere under Invest in Denmark. Regeringen vil endelig videreudvikle og yderligere
målrette innovationsindsatsen, samt fastholde det udbyggede forsknings- og uddannelsessamarbejde med Sydafrika.
Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika
5
2.
Muligheder og
udfordringer
2.1 Muligheder
Development and Co-operation Agreement (TDCA), der
blev underskrevet i Pretoria i oktober 1999.
Sydafrika er Afrikas vækstmotor og langt den største og
mest diversificerede økonomi på kontinentet. Sydafrikas
økonomi vokser, men har ikke overraskende også været
berørt af den globale økonomiske krise. Vækstraten i
2011 lå på 3,1 pct. med forventning om svage stigninger
fremadrettet. Med medlemskabet af G20, BRIKS, den
europæiske frihandelsaftale TDCA og en gradvis forbedret
konkurrenceevne, der placerer Sydafrika foran Brasilien
og Rusland, er de økonomiske perspektiver positive. Om
end vækstraterne ikke forventes at nå niveauer som i Kina
og Brasilien, forventes de under alle omstændigheder
at overstige EU15 og OECD. Den sydafrikanske vækst er
særligt drevet af detailhandel, produktionssektoren og den
centrale finanssektor.
Sydafrika er EU’s største handelspartner i Afrika. EU’s handels- og udviklingsrelationer med Sydafrika er reguleret
gennem handel, udviklings- og samarbejdsaftalen Trade,
Derudover betragtes Sydafrika som strategisk indgang
til andre dele af det afrikanske kontinent, som generelt er
sluppet helskindet ud af den globale finanskrise og udviser
solide vækstrater. Afrika som kontinent har den hurtigst
voksende middelklasse i verden, der i absolutte tal er mere
eller mindre på størrelse med middelklassen i Kina og
Indien.
Den sydafrikanske regering fører en stabil og markedsvenlig
økonomisk politik, der balancerer makroøkonomisk disciplin med behovet for brede offentlige investeringer og jobskabelse. Der er særligt fokus på betragtelige investeringer
i infrastruktur, herunder i energisektoren og i transportsektoren, samt begrænsninger af de offentlige driftsudgifter.
Regeringen lægger desuden op til øget fokus på offentligprivate partnerskaber for at skabe vækst og udvikling, om
end den præcise udformning heraf fortsat udestår.
Nøgletal for den Sydafrikanske økonomi
2011
2012p1
2013p2
Befolkningstal (mio)
50.5
50.7
51.0
BNP pr. capita (USD)
8.088
7.870
8.528
BNP vækst
3.1%
2.7%
3.1%
Arbejdsløshed
23.9%
23.0%
22.0%
Import (mia. USD)
100.5
107.2
120.1
Offentligt budgetunderskud
-4.8%
-4.4%
-4.2%
Gæld i % af BNP
28.5%
32%
36%
Kilde: Business Monitor International (BMI)
1
P = Prognose foretaget af BMI
2
P = Prognose foretaget af BMI
Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika
6
Dansk eksport til Sydafrika har gennem de seneste år
været svagt stigende, men fra et relativt lavt niveau.
Danmark importerer primært kul, vin og frugt/grøntsager
fra Sydafrika, medens den danske eksport primært har
været koncentreret om maskiner og transportmidler til
industrien, medicinske og pharmaceutiske produkter
samt fødevarer.
Forventningerne til Sydafrikas vækstrater, den stigende
vareimport, den forøgede købekraft, de potentielt nye
markedssegmenter i kraft af den store befolkning samt
Sydafrikas strategiske placering som indgang til andre
dele af det afrikanske kontinent, gør det sydafrikanske
marked interessant for danske virksomheder. I tilgift
medfører den økonomiske vækst og begyndende velstand
i Sydafrika visse markante udfordringer, herunder ift.
energi-sektoren, og en udvikling i forbrugernes efterspørgsel, som bidrager til at sætte fokus på bæredygtighed
og klima. Der vurderes at være potentiale for udvikling
af eksport indenfor en række sektorer, hvor Danmark og
dansk erhverv har særlige kompetencer. Det drejer sig primært om energieffektivitet, vind, vand, fødevaresikkerhed
og -forarbejdning, infrastruktur og affaldshåndtering samt
inden for kunst, design og arkitektur.
Danmarks samhandel med Sydafrika, mill.kr.
2007
2008
2009
2010
2011
Jan-juli
2011
Jan-juli
2012
Vareeksport
1.507
1.333
1.249
1.397
1.627
928
996
Vareimport
1.267
1.637
892
908
1.259
776
559
Samhandel med varer i alt
2.774
2.970
2.141
2.305
2.885
1.704
1.555
240
304
357
489
368
151
437
17,7%
-11,6%
-6,3%
11,9%
16,4%
Varebalance
Eksportvækst
Kilde: Danmarks Statistik og beregninger foretaget af Udenrigsministeriet
7.4%
Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika
7
2.2 Udfordringer
2.3 Hjemlige udfordringer
Selvom den politiske og økonomiske udvikling i Sydafrika
i de seneste årtier har været meget positiv, er kommercielt
samarbejde fortsat forbundet med visse udfordringer. Virksomheder fra Danmark og EU-landene peger på en række
forhold, der i forskellig grad opleves som en udfordring på
det sydafrikanske marked. Først og fremmest kan det være
vanskeligt at identificere og fastholde kvalificeret arbejdskraft, da uddannelsesniveauet og dermed udbuddet er
relativt lavt. Dertil kommer en ufleksibel arbejdsmarkedslovgivning. Virksomhederne oplever ofte en bureaukratisk
offentlig sektor, hvor effektiviteten halter bagefter, og der
peges på en tendens til korruption og manglende transparens i offentlige udbudsrunder.
Udover de barrierer som virksomhederne oplever ude på
eksportmarkederne, møder de også en række barrierer i
Danmark, som i større eller mindre grad hæmmer deres
eksportaktiviteter. For at kortlægge disse er der i forbindelse med arbejdet med handlingsplanen gennemført kvalitative interviews med en række erhvervsorganisationer.
I lyset af det enorme behov for at rette op på apartheidsystemets politiske og økonomiske diskrimination af
store dele af befolkningen er der fra regeringens side et
betragteligt fokus på at sikre inklusion og tilvejebringe
sociale og økonomiske muligheder for tidligere marginaliserede befolkningsgrupper. Dette udmønter sig bl.a.
i den såkaldte B-BBEE lovgivning, ”Broad-Based Black
Economic Empowerment”, som indebærer en række betingelser, der må opfyldes af virksomheder for at sikre deres
konkurrencedygtighed i offentlige udbudsrunder. B-BBEE
omfatter elementer som f.eks. ejerforhold, personalesammensætning og virksomhedsudvikling. Fortolkning og
implementering af B-BBEE kan opleves som en udfordring,
men det kan betale sig at forholde sig aktivt og strategisk
til lovgivningen. I betragtning af den høje arbejdsløshed,
fokuserer regeringen også i høj grad på jobskabelse og har
derfor en særlig interesse i de udenlandske investeringer,
der medfører skabelsen af nye job.
Udenlandske virksomheder etableret i Sydafrika er – på
trods af de nævnte udfordringer – generelt tilfredse med
forretningsklimaet og anbefaler Sydafrika som handelspartner og/eller investeringsdestination.
Der er i dette arbejde ikke fremkommet hjemlige barrierer,
som går udover de mere generiske barrierer på tværs af
sektorer og som gælder i forhold til de fleste markeder.
Disse barrierer er adresseret i Regeringens Vækstmarkedsstrategi fra maj 2012
Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika
8
3.
Markedsbeskrivelse, danske
styrkepositioner og indsatser
For bedst muligt at understøtte erhvervslivets adgang til
det sydafrikanske marked vil regeringen styrke og udbygge
relationerne med beslutningstagere og derved synliggøre
danske kompetencer og styrker. Der planlægges i regi af
denne handlingsplan frem til og med 2016 en række ministerbesøg. Regeringen vil endvidere afsøge mulighederne
og interessen for at indgå strategiske samarbejdsaftaler,
der kan danne grobund for tættere samarbejde indenfor
nøglesektorer.
For at imødekomme de særlige udfordringer forbundet
med B-BBEE lovgivningen, er der opbygget særlig kompetence på den danske ambassade i Pretoria til at bistå med
rådgivning og assistance på dette område. Der tilbydes
endvidere en inkubator-ordning, hvor virksomheder i en
opstartsfase kan gøre brug af kontorfaciliteter, sekretærbistand og kommerciel sparring på ambassaden i Pretoria.
Fra dansk side gøres der endvidere en indsats for igennem
EU-samarbejdet at fremme de rette betingelser for handel
og investeringer i Sydafrika.
Der vil også blive gjort en indsats for at afdække og skabe
kommercielle muligheder på andre markeder i regionen,
hvor et engagement i Sydafrika kan være faciliterende for
afsætnings- og samarbejdsmulighederne i regionen.
3.1 Sektorerne
I forlængelse af de tværgående initiativer, vil regeringen
gennemføre tematiske indsatser indenfor følgende sektorer,
hvor Danmark vurderes at have særlige styrkepositioner. Det
bemærkes dog samtidigt, at der også indenfor andre sektorer
som f.eks. sundhed og velfærd er et potentiale for dansk
eksport og investeringer.
Grøn vækst, klima, energi og miljø
Der forventes en markant udvikling på områderne for grøn
energi, energieffektivitet og ressourceeffektivitet. Sydafrika
oplever et stigende energibehov, men har vanskeligt ved
at imødekomme efterspørgslen. I 2008 oplevede Sydafrika
en energiforsyningskrise, der fortsat sætter sine spor og
hæmmer vækst og udvikling. Dertil kommer Sydafrikas
frivillige klimaforpligtelser om at reducere CO2 udslippene
med 42 pct. i 2025. Regeringens ”Integrated Ressource Plan
for Electricity II” (IRPII) fastlægger sammensætning af Sydafrikas energikilder frem til 2030. Der sigtes mod at fordoble
landets samlede energiproduktion, og den fremtidige supplerende elektricitetsproduktion vil i høj grad blive dækket
Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika
af vedvarende energi og atomkraft, mens vigtigheden af
kul som primær energikilde reduceres. Det er hensigten,
at vedvarende energikilder vil skulle udgøre 26 pct. af al ny
energi, og heraf forventes vind at udgøre ca. 1/3. Der indgår
desuden planer om en 35 pct. forbedring i energieffektivitet.
Gennemføres ressourceplanen som skitseret, er der tale om
et strategisk skift i energipolitikken, som danske virksomheder i høj grad vurderes at kunne bidrage til.
Danmark har spillet en væsentlig rolle i udarbejdelsen
af den lovmæssige ramme for indførelse af vedvarende
energi. Igennem bistandssamarbejdet, har Danmark bl.a.
støttet energieffektiviserings- og miljøtiltag på kommune- og provinsniveau, og danske virksomheder har fået
assistance til at etablere sig på det sydafrikanske marked.
Den målrettede danske indsats på området har resulteret i
at betydelige danske aktører inden for den grønne økonomi
har fået fodfæste på det sydafrikanske marked. Danmark
og Sydafrika underskrev i 2011 en aftale om samarbejde
indenfor vedvarende energi og energieffektivitet, som nu
er ved at blive omsat til konkret energisamarbejde bl.a.
gennem finansiering fra klimapuljen 2012.
Vindenergi har været det væsentligste danske strategiske
satsningsområde de seneste år med gode resultater for
dansk eksport til følge. Udviklingsbistanden har indledningsvis været brugt som en platform til at udbrede anerkendelsen af vindenergis mange fordele og potentiale blandt
andet gennem etableringen af Sydafrikas første vindpark
og et vindatlas, der har bidraget til at kortlægge Sydafrikas
vindpotentiale, samt en kampagne for vindenergi rettet mod
lokalsamfund, beslutningstagere i regeringen, forretningsfolk og skolebørn. Fra dansk side planlægges yderligere
støtte til formuleringen af vedvarende energipolitikker og
love, integration af vedvarende energi på el-nettet, energieffektivitetstiltag og videre opbyggelse af vindatlasset.
Der vurderes også i fremtiden at være særdeles gode
muligheder for dansk erhverv indenfor vindsektoren,
herunder eksport af vindmøller. Frem til 2030 planlægger Sydafrika at installere vindkraft for ca. 90 mia. kr. Da
industrien fortsat er under udvikling, og der er mangel
på erfaring, vurderes mulighederne derudover særligt
at ligge indenfor rådgivning, ’grid connection’, logistik i
forbindelse med konstruktion og senere indenfor drift og
vedligeholdelse.
9
Regeringen vil
• I gennem eksportfremstød åbne døre for danske
virksomheder og fremme danske løsninger på
udfordringer med energieffektivitet, ressourceeffektivitet og vedvarende energi, bl.a. via inddragelse af det offentlig-private markedsføringskonsortium State of Green, som kan identificere
specifikke danske kompetencer på området, og
andre relevante aktører.
• S tyrke samarbejdet med relevante sydafrikanske
myndigheder for at fremme viden om og anvendelse af vedvarende energi, herunder særligt
vindenergi, og dermed øge eksportmuligheder for
danske virksomheder gennem disse ”markedsmodnings tiltag”.
• A
rbejde for at skabe synergi mellem det danske /
sydafrikanske energisamarbejde og danske virksomheder på det sydafrikanske marked indenfor
energisektoren .
Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika
Vand og spildevand
Vandsektoren i Sydafrika står overfor en række udfordringer.
Flere storbyer har oplevet vandmangel indenfor de seneste
år, og med en udnyttelsesprocent på næsten 100 pct. af vandressourcerne og en stigende efterspørgsel er situationen
sårbar. Skulle Sydafrika opleve en kommende tørke, er der
risiko for en ressourcekrise med et stort konfliktpotentiale.
Dertil kommer, at forureningen af grundvandet, herunder
særligt fra minedrift, er stigende. Der har kun været foretaget beskedne investeringer i vedligeholdelse og opgradering af vand og spildevandsanlæg i det seneste årti, og
der er behov for både nye investeringer og kapacitetsopbygning inden for sektoren, som ikke opererer effektivt.
Det vurderes, at op til 30 pct. af det vand, der distribueres
til private hushold og til industrien går tabt som følge af
lækager i distributionssystemet. Et andet stort problem er
tyveri af vand til blandt andet landbrugssektoren.
Den sydafrikanske regering er bekendt med over udfordringerne, og planlægger årlige investeringer på ca. 40
mia. kr. i drikkevand og spildevand. Der er opmærksomhed
om behovet for yderligere investeringer.
Det vurderes, at der er betragtelige muligheder for danske
virksomheder, som kan bidrage med know-how, teknisk
assistance og udstyr indenfor vandsektoren.
10
Danske kompetencer indenfor vand er også relevante i
forhold til minesektoren, der udfordres af et stort energiforbrug, og hvor mangel på vand spiller ind. Eksport af teknologi til rensning og genbrug af vand, energibesparende
foranstaltninger og andre former for underleverancer vil
være oplagte muligheder for danske virksomheder. Dette
gælder også i lyset af den nye lovgivning, som er undervejs,
og som vil stille nye krav til mineselskaberne om anvendelse og rensning af spildevand.
Regeringen vil
• S øge at fremme strategisk samarbejde indenfor
vandsektoren bl.a. med henblik på øgede eksportmuligheder.
• S kabe opmærksomhed om danske løsninger på
de sydafrikanske udfordringer indenfor vandsektoren og i forhold til rensning af spildevand,
herunder ved deltagelse i årlige messer og bl.a.
via inddragelse af det offentlig-private markedsføringskonsortium State of Green og andre
relevante aktører.
Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika
11
Landbrug og fødevarer
Infrastruktur
Sydafrika er ikke længere selvforsynende med fødevarer,
og danske fødevarer har længe haft plads på supermarkedernes hylder. Den stigende købekraft og udviklingen
i efterspørgslen på nye typer af produkter, herunder f.eks.
sunde fødevarer og mælkeprodukter giver afsætningsmuligheder for danske virksomheder indenfor føde- og drikkevarer. Blandt andet bliver miljø og økologi stadig vigtigere
for den sydafrikanske forbruger. Der forventes derfor en
stigende efterspørgsel på økologiske fødevarer og andre
produkter, som inkorporerer miljøhensyn.
Trods en ganske veludbygget infrastruktur, er der mangel
på yderligere kapacitet, herunder både i forhold til energi,
jernbane- og vejnet, sanitet og i udskibningshavne. Regeringen har afsat ca. 625 mia. kr. i perioden 2012-2014 til
udbygning af landets infrastruktur, hvoraf 220 mia. kr. til
energisektoren og 195 mia. kr. til transportsektoren er de
betydeligste poster. På længere sigt forudses yderligere investeringer på samlet set ca. 2.300 mia. kr. fordelt på over 43
større infrastrukturprojekter, som vurderes nødvendige for
at sikre fortsat vækst og jobskabelse. På sigt vil opgradering
af Sydafrikas infrastruktur gøre landet endnu mere attraktivt som brohoved for handel og investeringer i regionen.
Samtidigt behøver de sydafrikanske producenter en opgradering af deres kompetencer, hvis de skal kunne klare sig
i konkurrence med importerede produkter. Der er derfor
potentiale for salg af forarbejdningsmaskiner og procesudstyr samt eksport af systemer og øget videns-udveksling
til udvikling af sektoren indenfor fødevareproduktion,
fødevaresikkerhed og forarbejdning.
Satsningen på infrastrukturudvikling rummer potentiale
for danske leverandører og underleverandører. Særlige
muligheder kunne omfatte markedsføring af danske
styrkepositioner inden for ingeniørrådgivning, logistik,
planlægning samt transporterhverv.
Regeringen vil
Regeringen vil
• S kabe fokus på danske kompetencer igennem
eksportfremstød, bl.a. via inddragelse af det offentlig-private markedsføringskonsortium FOOD,
som kan identificere specifikke danske kompetencer på området, og andre relevante aktører.
• A
fdække mulighederne for dansk eksport og
investeringer i forhold til regeringsprogrammer
på infrastruktur-området som udgangspunkt for
yderligere tiltag.
• S øge i samspil med eksportfremstød at etablere
samarbejde med relevante myndigheder med
henblik på videns- og teknologideling, herunder
indenfor fødevaresikkerhed og optimering af
akvakultur.
Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika
12
Affaldshåndtering - ressourceeffektivitet
Kunst, design og arkitektur
En stigende befolkning og øget velfærd medfører voksende udfordringer med at håndtere affald i Sydafrika.
Begrænset kendskab til affaldshåndtering i et land, hvor
affaldssortering og genbrug ikke er lovpligtigt, har en
negativ indvirkning på miljøet, som er under pres af erhvervsliv og et voksende privatforbrug. Det anslås, at der
produceres mere end 42 millioner kubikmeter affald årligt
med provinserne Gauteng, Western Cape og KwaZuluNatal området som de største affaldsproducenter. Behovet
for håndteringen af de øgede affaldsmængder har medført
en øget bevidsthed om behovet for nye tiltag på området.
Der er derfor betydelige muligheder for en frugtbar markedsføringsindsats i forhold til at udføre affaldsorienteret
eksportfremstød i Sydafrika.
Sydafrika har en levende kulturel scene som ofte tiltrækker
og giver inspiration, ikke alene til kontinentet, men også
til resten af verden. På kulturområdet er der opmærksomhed på at styrke samarbejdet med centrale sydafrikanske
kulturaktører med henblik på overvejelser om indgåelse
af en kulturaftale (MOU) med Sydafrika. På designfronten
viser Sydafrika stigende interesse for miljø- såvel som socialt
bæredygtige byggeprojekter. Cape Town er i 2014 værtsby
for den årlige World Design Capital, hvor fokus vil være på
at tiltrække de bedste ideer inden for bæredygtige energiløsninger samt socialt boligbyggeri. Danske tegnestuer,
design- og arkitektvirksomheder har kompetencer med
design af byplansprojekter, der spiller sammen med deres
samfundsmæssige omgivelser, og vil have en unik mulighed
for at fremvise danske løsninger på sydafrikanske udfordringer. Der iværksættes derfor besøgsprogrammer i ønsket om
at undersøge relevansen af dansk tilstedeværelse på den
kommende Global Design Capital i Cape Town i 2014.
Regeringen vil
• S creene danske muligheder på det Sydafrikanske
marked med fokus på de kommuner, som producerer mest affald, og udbrede kendskabet til
implementering af bæredygtige affaldsløsninger.
• U
dvikle alliancer med strategiske sydafrikanske
partnere gennem invitation af embedsmandsdelegationer til Danmark.
Regeringen vil
• S tyrke samarbejdet indenfor kultur, design og
arkitektur for at øge eksponering af dansk kultur
og kompetencer, herunder med henblik på at øge
eksportmulighederne.
Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika
13
ANNEX: Handlingsplan
Nedenstående handlingsplan sammenfatter konkrete tiltag og aktiviteter med henblik på yderligere at fremme
dansk-sydafrikansk samhandel og investeringer.
Ansvarlig
Handling
Forventet resultat
Tidshorisont
Udenrigsministeriet med flere
Øget besøgsaktivitet mellem
Danmark og Sydafrika, herunder på
ministerniveau.
Øget kendskab til danske styrkepositioner og styrket samarbejde.
2012 og fremover
Udenrigsministeriet og
relevante sektorministerier
Aktiv indsats for at søge nye partnerskabsaftaler inden for relevante områder indgået, f.eks. et MoU inden for
vandsektoren samt ift. miljøteknologi.
Øget eksport, teknologioverførsel
samt samarbejde i øvrigt.
2013 og fremover
Udenrigsministeriet
Aktiv indsats i markedsadgangskomiteen, frihandelsforhandlinger,
herunder forhandlinger om den
økonomiske samarbejdsaftale, EPA,
mellem EU og SADC samt opfølgning
på EU’s arbejde for reduktion af
handelsbarrierer.
Bedre markedsadgang og –vilkår
for at skabe øget samhandel og
investeringer.
2012 og fremover
Ambassaden
Opbygning af kompetence til
rådgivning om den særlige B-BBEE
lovgivning, herunder udarbejdelse af
(gratis) information.
Rådgivning for at facilitere øget
samarbejde og investeringer.
2012 og fremover
Udenrigsministeriet
Større internationale projekter i
vækstmarkeder kræver muskler og
tidlig identifikation. Eksportrådet vil
hjælpe virksomhederne til at levere
systemløsninger af skræddersyede
danske kompetencer i en strategisk
virksomhedsalliance, hvor store virksomheder trækker SMV’erne med sig.
Der etableres en strategisk virksomhedsalliance inden for en af
regeringens prioritetssektorer med
henblik på at bearbejde konkrete
forretningsmuligheder på markedet.
Etableres i 2013 og frem
Ansvarlig
Handling
Forventet resultat
Tidshorisont
Tværgående tiltag
Grøn vækst, klima, energi og miljø
Udenrigsministeriet
Eksportfremstød med fokus på vindsektoren. Gennemføres i samarbejde
med SAWEA (South African Wind
Energy Association) evt. i samarbejde
med State of Green konsortiet.
Øget kendskab til danske kompetencer og fremme af nye handels- og
investeringsmuligheder.
2012 og fremover
Udenrigsministeriet
Fælles dansk stand på Smart
Electricity World og/eller Power
and Electricity, evt. i regi af State of
Green brandet. Fokusering på grøn
energi og energibesparelse.
Øget eksport gennem promovering
af grøn vækst konceptet.
2013 og fremover
.
Fortsættes næste side >
Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika
14
ANNEX: Handlingsplan
Ansvarlig
Handling
Forventet resultat
Tidshorisont
Grøn vækst, klima, energi og miljø (fortsat)
Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet
Bilateralt samarbejde med Sydafrika
med fokus på at øge andelen af
vedvarende energi (primært vind) i
det nationale energimiks.
Bidrage til udarbejdelsen af sydafrikanske strategier for vedvarende energi og
drivhusgasreduktioner, fremme kapacitetsopbygning og styrke kompetencer inden for regulering og langsigtet
planlægning i energisektoren.
2012-2015
Udenrigsministeriet
Samarbejde med det sydafrikanske
energiministerium vedrørende forsættelse af ”Wind Awareness”-kampagnen for den brede befolkning.
Udbrede kendskab til vindenergiens
fordel og på sigt sikre øget eksport.
2012/2013
Miljøministeriet
Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet
Udenrigsministeriet
Invitere en sydafrikansk delegation
til at besøge Danmark for at se danske løsningsmodeller inden for grøn
energi med fokus på vindenergi
samt løsninger samt teknologi for
energibesparelser, evt. i samarbejde
med State of Green konsortiet.
Øget kendskab til de danske kompetencer inden for energiområdet.
2013/2014
Udenrigsministeriet
Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet
Søge at etablere samarbejde med
den sydafrikanske regering og store
virksomheder via 3GF (Global Green
Growth Forum).
Øget inddragelse og samarbejde
angående klimavenlige løsninger.
2012/2013
Miljøministeriet
Kortlægning af danske virksomheders kompetencer og teknologier,
der kan levere bidrag til efterspurgte
miljøløsninger, herunder vandbesparelse, øget ressourceeffektivitet m.m.
På baggrund af kortlægning
vurderes kommercielle muligheder
og planlægge eventuelle konkrete
fremstød.
2013/2014
Ansvarlig
Handling
Forventet resultat
Tidshorisont
Udenrigsministeriet med flere
Fælles dansk stand på Afriwater ved
den årlige messe inden for vandsegmentet.
Øget eksport og samarbejde.
2013/2014
Udenrigsministeriet
Ambassaden
Screening af de vandpolitiske
målsætninger i Sydafrika for at få
prioriteret markedsmulighederne
for danske virksomheder.
Identificering af nye eksportmuligheder.
2013
Udenrigsministeriet
Miljøministeriet
Invitere en sydafrikansk delegation til at besøge Danmark for at se
danske løsningsmodeller inden for
drikke- og spildevand, bl.a. i samarbejde med State of Green konsortiet.
Netværksskabelse og øget kendskab
til de danske kompetencer inden for
vandområdet.
2013/2014
Udenrigsministeriet
Ambassaden
Afholdelse af seminar / workshop
med fokusering på spildevandsområdet især rettet imod mineselskaber og større rensningsanlæg.
Øget eksport og kendskab til danske
kompetencer ind for spildevandsområdet.
2013/2014
Vand og spildevand
Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika
15
ANNEX: Handlingsplan
Ansvarlig
Handling
Forventet resultat
Tidshorisont
Udenrigsministeriet
Ambassaden
Eksportfremmende aktiviteter i
forhold til udstillinger/events såsom
Dansk fællesstand på landbrugsmessen NAMPO fokuseret på den samlede
værdikæde for fjerkræproduktion.
Teknologioverførsel og øget eksport.
2012/2013
Udenrigsministeriet
Ambassaden
Fødevareministeriet
Søge at etablere samarbejde med relevante myndigheder med henblik på
videns- og teknologioverførsel inden
for fødevaresikkerhed- og produktion.
Videns overførsel og øget eksport.
2013-2015
Ansvarlig
Handling
Forventet resultat
Tidshorisont
Udenrigsministeriet
Ambassaden
Screening af infrastrukturprojekter
og målsætninger i Sydafrika for at få
prioriteret markedsmulighederne for
danske virksomheder.
På baggrund af screeningen tilrettelæggelse af relevante erhvervsfremstød.
2013/2014
Ansvarlig
Handling
Forventet resultat
Tidshorisont
Landbrug og fødevarer
Infrastruktur
Affaldshåndtering - ressourceeffektivitet
Udenrigsministeriet
Ambassaden
Screening af affaldshåndteringsprojekter
og målsætninger i Sydafrika. Prioritering
af 1 eller 2 provinser som særligt interessante for en målrettet dansk indsats.
Øget eksport.
2013-2015
Miljøministeriet
Invitere en sydafrikansk delegation
til at besøge Danmark for at se danske
løsningsmodeller inden for affaldshåndtering og genbrug.
Øget kendskab til de danske kompetencer inden for vandområdet.
2013/2014
Ansvarlig
Handling
Forventet resultat
Tidshorisont
Kunst, kultur, design og arkitektur
Kulturministeriet, som en del af
Det Internationale Kulturpanels
strategiske handlingsplan.
Gennemførelse af besøgsprogrammer i Danmark for Sydafrikanske
kulturelle nøgleaktører.
Øget kendskab til de kulturelle landskaber og centrale aktører med henblik på fremtidigt kultursamarbejde.
2013 og frem
Udenrigsministeriet
Screening af internationalt rustet
danske design og arkitektvirksomheder med henblik på deltagelse i Cape
Town World Design Capital 2014.
Øget opmærksomhed om sydafrikansk behov for danske kompetencer inden for de kreative erhverv.
2013-2014
Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika
16
Vækstmarkedsstrategi
– Sydafrika
2012/2013: 5
Såfremt spørgsmål kan henvendelse rettes til:
Erhvervs- og Vækstministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. : +45 33 92 33 50
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: +45 33 92 00 00
Elektronisk publikation
978-87-92727-97-8
Design
e-Types & India
Foto
Stock.xchng
Colourbox
MediaClubSouthAfrica
Web
Publikationen kan hentes på
www.um.dk og www.evm.dk