1. No category

DECEMBER 2011
Kontante fordele
ved medlemskab
af Dansk Byggeri
Overenskomstdækning
Netværk
Som medlem undgår virksomheden tiltrædelsesoverenskomster med fagforbundene. Fx skal man ikke
betale det særlige bidrag til Uddannelsesfonden på op
til 50 øre pr. time pr. medarbejder.
Virksomheden får desuden likviditetsmæssige
fordele, idet man ikke skal betale feriepenge på forskud hver måned. Gennemsnitligt sparer virksomheden 300-600 kr. pr. år pr. ansat (murer, tømrer, snedker eller maler) med Dansk Byggeris feriekortordning.
De mange muligheder for faglige fællesskaber i Dansk
Byggeri er en del af medlemskabet. Til sammenligning
koster det op til 10.000 kr. pr. år at deltage i en netværksgruppe hos private udbydere.
Rådgivning
Dansk Byggeri yder den nødvendige rådgivning og
bistand gratis, når medlemmer skal have behandlet
eventuelle tvister og konflikter om erhvervsjuridiske
og arbejdsretlige emner. På den måde sparer virksomheden advokatsalær, hvilket for en typisk sag
koster op til 10.000 kr.
Uddannelse
Uddannelsesfonden giver Dansk Byggeris medlemmer
et tilskud på 35 kr. pr. medarbejder pr. time til AMUkurser. Medlemmer betaler desuden mindre svendeprøvegebyr end uorganiserede virksomheder og får
kurser til medlemspris.
Rabataftaler
Virksomheden sparer 105 øre pr. liter diesel og får en
rabat på 615 kr. pr. 1.000 liter fyringsolie. Der er et
årligt besparelsespotentiale pr. medarbejder på
1.500 kr. for telefoni, 800 kr. for værktøj og 1.200 kr.
for kontorartikler.
Markedsføring med Byg Garanti
Som medlem har man adgang til en række hjælpeværktøjer, som gør det let og billigt at markedsføre
virksomheden. Alene annoncering på krak.dk udgør
en værdi af mere end 4.000 kr. årligt.
Politisk indflydelse
Politisk indflydelse kan ikke gøres op i kroner og øre.
Men det har store omkostninger for branchen, hvis vi
ikke er til stede på den politiske scene for at tale byggeriets sag.
1
Side 6 Pionerer ser lyst på
tømrerfagets fremtid
Side 12
Velkomst til middelalderen
Side 16
Danmarks tætteste
børnehave –
med græs på taget
Side 20
Den russiske ø Kizhi
Eventyrland i træ
Side 22
Træets verden
Side 24
En favnfuld
havnebyggerier i træ
Side 28
Alt for mange tegninger
til et nordjysk træhus
Side 32
World Skills – London 2011
Side 34
Solhuset i Hørsholm
Danmarks mest klimavenlige
børneinstitution
Side 40
Stort træbyggeri
er en beboersucces
Side 44
EUC Nord har bygget til
– efter passivhus konceptet
Side 48
Historisk fugleskræmsel
blev en folkesag
Side 52
Alment boligbyggeri
ét rum ad gangen
Side 56
Et bevægelsesakademi
Forsidefoto: Venligst udlånt af Realdania. Fotograf Roberto Fortuna
træ december 2011
Udgiver
Træsektionen, Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
Postboks 2125
1015 København K
Tlf. 72 16 00 00
[email protected]
Ansvarshavende redaktør
Søren Meyer
Tlf. 72 16 02 26
[email protected]
Redaktionssekretær
Jan Hesselberg
Tlf. 72 16 01 39
[email protected]
Redaktionsgruppen
Søren Meyer, Dansk Byggeri
Jan Hesselberg, Dansk Byggeri
ISSN: 1903-9670
træ udgives af Træsektionen under
Dansk Byggeri. Træsektionen er
den største sektion i Dansk Byggeri
med ca. 2.900 medlemmer, der samlet
set udgør en meget betydelig del
af tømrerfaget i Danmark og
brugen af træ i byggeriet.
Annoncesalg
Jan Hesselberg
Tlf. 72 16 01 39
[email protected]
Grafisk design
MONTAGEbureauet ApS
www.montagebureauet.dk
Produktion
Jørn Thomsen / Elbo A/S
www.jto.dk
Oplag 11.200
3
Find blanketter
og vejledninger i
Servicebutikken
Du kan downloade eller bestille alle blanketter,
vejledninger og bøger fra Dansk Byggeri på
www.danskbyggeri.dk/servicebutikken
1
Efterårets træ, kommer efter en sommer, der ikke helt gav den fornyede energi til byggeriet, som det flotte forår stillede i udsigt. I flere
dele af landet blev de gode opgaver bogstaveligt talt skyllet væk, og
de store mængder vand gav svære arbejdsbetingelser.
Vandskaderne trak naturligvis i den positive retning i vores ordrebøger, men både for tømrervirksomhederne og vores kunder havde
det været sjovere, hvis pengene var gået til energioptimering af
boligerne, eller andre boligforbedringer.
Med den aktuelle stemning i tankerne er det nok lidt for optimistisk at tro, at vi i nær fremtid skal forvente markante forbedringer for
byggeerhvervet. Det til trods, så bygges der stadig, og det er glædeligt, at kvalitetsbyggeri ser ud til at have gode betingelser.
Også til dette nummer af træ, har vi haft mere end rigeligt materiale at vælge mellem. Og tendenser ser ud til at fortsætte. Nutidens bygherre vil have byggerier med lidt kant, og det gør det lidt
sjovere at være tømrermester.
I denne udgave af træ bringer vi, ud over de gode byggehistorier, et interview med 4 mestre,
der gennem årtier har haft betydelig indflydelse på byggeriet, og de rammebetingelser vi betragter
som en naturlig del af hverdagen. Det er tre tidligere formænd og en næstformand for Træsektionen, der giver os en fin fortælling om organisationens udvikling, og deres syn på fremtiden.
Det er en god øjenåbner for de af os, der måske har svært ved at forstille sig, at der er lys for
enden af tunnelen. De fire mestre har oplevet både gode og dårlige tider for byggeriet. Og fælles for
de fire er, at de har været i stand til at tilpasse deres virksomheder, så de i dag står tilbage med gode
minder fra deres lange virke i byggeriet. Værd at huske på i en lidt træls tid. Det er godt at tænke på,
at langt de fleste af os stadig vil være her, når der igen bliver brug for alle hænder i byggeriet.
Michael Lund, formand for Træsektionen under Dansk Byggeri
5
Pionerer
ser lyst på tømrerfagets
fremtid
Tre tidligere formænd for Træsektionen
og en enkelt næstformand er optimistiske på fagets vegne:
Der er plads til udvikling og til at møde tidens udfordringer.
n Af
Journalist Michael Holmboe Bang
n Fotograf:
Nina Lemvigh-Müller
En eller et par gange om året mødes en lille gruppe mænd i deres
også indkassere et par nederlag på vejen. Som bekendt lykkedes de-
bedste alder med hustruer til et festligt lag. De kalder sig Old Timers
res bestræbelser imidlertid i sidste ende.
og er veteraner fra en periode, hvor tømrerfaget og dets organisation
gennemgik en nærmest altomfattende forandring.
Poul-Erik Pedersen, Ib Kjeldsen og Erik Ladefoged tog sig i årene
1991-2004 af formandsposten i Træsektionen, mens Georg Wohlers
var næstformand og en hel del mere fra 1998 til 2003. De fire tømrer-
- Vi lagde vægt på at skabe en slagkraftig politisk organisation,
hvor vi som politisk valgte havde en plads ved bordenden, som Erik
Ladefoged udtrykker det.
Pionererne har overladt pladsen ved bordenden til nye kræfter, der så
kan bygge videre på den Træsektion, de i høj grad var med til at forme.
mestre spillede i det hele taget en central rolle i firserne og halvfemserne, hvor grunden blev lagt til etablering af en stærk central organi-
Et fag i udvikling
sation – først Tømrer- og Snedkerfagets Arbejdsgiverforening (TSA),
Årene op til og omkring årtusindeskiftet bød ikke kun på organisatori-
så Byggeriets Arbejdsgivere og siden Dansk Byggeri.
ske omvæltninger inden for tømrerfaget og dansk byggeri i det hele
Med deres baggrund og tillidsposter i lokale laug var det naturligvis med et vis vemod, at de var med til at svække de lokale foreninger for at opnå central slagkraft. Eller som Georg Wohlers forklarer:
- Vi lyttede til hjernen mere end hjertet.
taget. Det faglige indhold kom også i spil med introduktion af nye materialer og teknikker.
De afrikanere, der taler swahili, kan finde på at sige: “Kila ajaye na
shoka hapo hawi msaramala”. Det betyder noget i retning af, at ”ikke
alle, der kommer med en økse, er tømrere”. Efterhånden må danskere,
6
Ved bordenden
og måske også afrikanere sande, at tømrere såmænd slet ikke altid mø-
Målet var at skabe et stærkt talerør for branchen, og den slags gør
der op med en økse. Nye tider og nye redskaber har vundet indpas i et
man ikke uden at træde over et par tæer. Derfor blev initiativerne ofte
ellers traditionsbundet fag. De fire Old Timers har med deres engage-
mødt med en vis skepsis, og de fire pionerer og deres allierede måtte
ment i bl.a. lærlingeuddannelsen også gjort en del af den udvikling med.
- Vi lyttede til hjernen
mere end hjertet.
Old Timers udveksler minder – fra venstre: Poul-Erik Pedersen, Erik Ladefoged, Georg Wohlers og Ib Kjeldsen.
- Som formand for fællesudvalget for Tømrerfaget var det min målsætning, at lærlingene, også på skolen, fik et godt kendskab til fagets
håndværktøjer som sav, høvl og stemmejern, men jeg ser det som en
god og positiv udvikling, at tømrerfaget igennem de seneste 50 år har
været åben overfor at inddrage nye materialer og arbejdsmetoder,
mener Poul-Erik Pedersen.
De erfarne tømrermestre bifalder i det hele taget, at deres gamle
fag og dets udøvere har stået klar til at tage mod tidens udfordringer.
Det er ifølge dem en stor del af forklaringen på fagets popularitet hos
både teknikere og unge, der grubler over fremtid og jobvalg.
- Hvis teknikere eller andre er i tvivl om, hvem der skal tage sig af
noget, så vælger de som regel tømrerne, og vi kan se, at tømrermestrene ikke har svært ved at få lærlinge, fastslår Georg Wohlers.
Pionererne kan faktisk tage en del af æren for den udvikling.
- Såvel jeg som mine forgængere har kæmpet for at gøre fagets
arbejdsfelt så bredt som muligt, og det er vigtigt for fagets fremtid at
holde fast i den praksis, påpeger Erik Ladefoged.
Og Ib Kjeldsen kan konkludere:
- Tømrerfaget vil aldrig forsvinde fra dansk byggeri!
7
Poul-Erik
Pedersen
• Formand for Træsektionen 1991-1993
• Næstformand i BYG 1993-1999
• Tømrermester og tidligere ejer af Viggo Pedersen & Søn
A/S, Tømrer-snedkerfirma, Rødovre. I dag er virksomheden overdraget til en svigersøn
• Bestyrelsesmedlem af Københavns Tømrerlaug i 1981,
laugets oldermand 1986 – 1996
• Formand for fællesudvalget for Tømrerfaget, senere
omdøbt til Træfagenes Byggeuddannelse 1986 til 1993
• Skønsmand for civilretten siden 1970 og senere for
Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed og Byggeriets Ankenævn samt teknisk-faglig dommer i
somhederne var brugen af maskiner, både stationære og el-håndma-
Voldgiftsretten.
skiner, en stor del af hverdagen. Det var derfor også en naturlig ting,
at håndværktøjet blev brugt under svendeprøven. I dag er det tilladt
- Jeg har helt tilbage fra min tid i Københavns Tømrerlaug set det
som et mål, at byggefagenes organisationer kunne samles i én stor
organisation. Da der i slutningen af firserne var interesse i de mange
byggeorganisationer landet over, var det naturligt for mig at indgå
som en af de ti personer, som dannede en styregruppe med det mål
at danne en stor byggefaglig arbejdsgiverorganisation.
- Som formand for fællesudvalget var det min målsætning, at lærlingene, også på skolen, fik et godt kendskab til fagets håndværktøjer,
sav, høvl, stemmejern – og at de blev brugt i uddannelsen. Ude i virk-
8
at bruge el-maskiner under aflæggelse af svendeprøve, og det må
ses som en naturlig udvikling, men man kan dog ikke ved svendeprøven helt måle de unges egentlige værktøjshåndelag.
- Jeg ser det som en god og positiv udvikling, at tømrerfaget igennem de seneste 50 år har været åben overfor at inddrage nye materialer og arbejdsmetoder, og det er helt naturligt at faget bl.a. har taget
letbetonvægge, gipsplader, stål- og metalplader til tag og vægge, fiberplader og lignende til sig som en naturlig del af fagets arbejdsområder. Det er ikke uden grund, at tømrerfaget i dag er blandt de største aktører i byggebranchen.
Ib Keldsen
• Formand for Træsektionen 1993-1999
• Tømrermester og eneejer af tømrerfirmaet Ferd. Færch
og Co A/S Aalborg (ca. 60 medarbejdere, etableret i
1892) – solgte i 2000 firmaet til A. Engaard Aalborg
• Bestyrelsesmedlem i Aalborg Tømrermesterforening
1975, formand 1985.
- Fagets uddannelser har altid været en meget vigtig del af mit bestyrelsesarbejde og sammen med Forbundet arbejdede vi intensivt på at
forbedre kvaliteten af vores lærlinges faglige kvalifikationer. Vi kæmpede også for at få sikkerhedsuddannelsen ind i lærlingeuddannelsen. Det lykkedes desværre ikke i min formandsperiode, men først
for min efterfølger, Erik Ladefoged.
- En ting, som jeg er lidt stolt af, er, at jeg arbejdede meget kraftigt
på at få en tækkemandsuddannelse op at stå, og at det lykkedes.
- I 1991 havde jeg egentlig besluttet at trække mig ud af organisa-
Tidligere havde tækkemændene været selvlærte, og det indebar, at
tionsarbejde, men blev opfordret til at stille op som bestyrelses-
ikke alle stråtag havde den kvalitet, som kunden ønskede.
medlem i den lokale Træsektion. Det valg endte med, at jeg blev valgt
som formand for den landsdækkende Træsektion. Formandsposten
- Jeg har været utrolig glad for organisationsarbejdet, og det var lidt
indebar, at jeg blev formand for Træfagenes Byggeuddannelse, fag-
vemodig at sige farvel. Men heldigvis er jeg ikke helt ude – jeg er sta-
ets efteruddannelse, uddannelsesfond og meget mere – i alt 9
dig aktiv som formand for Aalborg Tømrer- og Murerlaug.
tillidshverv.
9
• Formand for Træsektionen 1999-2004
• Tidligere tømrermester, Erik Ladefoged, Århus
• Ingeniør 1971.
- I vores formandsperioder lagde vi særlig vægt på tre områder: Faglig voldgift, overenskomster og prislister. Jeg mener, det især er vigtigt, at der er folkevalgte med i voldgiften, når eventuelle opgør med
modparten skal tages. I det hele taget har det været vigtigt at fastholde, at det er os folkevalgte, der kender den aktuelle virkelighed,
- Min far var særdeles aktivt foreningsmenneske, så man kan sige,
og at det er os, der skal sidde ved bordenden, når der forhandles.
at jeg er arveligt belastet. Allerede i 1974 blev jeg medlem af
Århus Tømrerlaug, hvor jeg har været oldermand.
- Jeg, og andre, har forsøgt at fortælle vores unge kolleger, at det er
vigtigt at møde op i foreningerne. I vores tid kunne vi måske lettere
- Jeg var næstformand i Træsektionen fra dens start i 1991, og min
komme væk hjemmefra, men den hjemlige arbejdsdeling har æn-
formandsperiode var en meget spændende tid. Der var skabt grund-
dret sig, så det nok er sværere for dagens unge at være med.
lag for en slagkraftig politisk organisation, selv om vores initiativer
af og til blev mødt med skepsis. Jeg må sige, at det – i hvert fald til
- Foreningslivet giver ellers meget tilbage: Man får kontakter, man
dels – er lykkedes at få branchen til at tale med én stemme.
lærer en masse, og man får forståelse for, at man skal dykke ned i
sagerne, før man udtaler sig. Jeg har haft særdeles megen glæde af
at deltage i udviklingsarbejde, seminarer om strategi osv.
- Som foreningsmand bliver man ofte involveret i syn- og skøn.
Det sker desværre, at vi støder på arbejde, der er udført med manglende faglig stolthed og selvkritik. For mig at se er kunden også en
del af problemet, hvis tilbud udelukkende vurderes efter prisen.
- Jeg har oplevet, at det har været for nemt for udenlandske firmaer
at løbe fra opgaven, men generelt skal vi være åbne over for kolleger udefra. Samtidig skal vi bare være opmærksomme på, at de
ofte arbejder ud fra andre procedurer.
- Såvel jeg som mine forgængere har kæmpet for at gøre fagets arbejdsfelt så bredt som muligt. Vi har f.eks. taget nye materialer ind i
prislisten for at skabe flere muligheder, og det gælder også i uddannelserne. Det er vigtigt for fagets fremtid at holde fast i den praksis.
I vores periode brugte vi meget tid på at gennemgå og udvælge produkter. F.eks. var det i min tid, at der blev foretaget en evaluering af
undertage med det resultat, at der kom krav om dokumentation fra
Erik
Ladefoged
leverandørerne.
10
Georg
Wohlers
• Næstformand for Træsektionen 1998-2003
• Optaget i København Tømrerlaug i 1971,
medlem af Københavns Tømrerlaugs bestyrelse i 1986,
viceoldermand i 1996 og oldermand 1999-2007
• Formand, Træfagenes byggeuddannelse 2000-2004
• Formand, Byggeriets forsikringsservice 2000-2006
• Fagdommer i Dansk Byggeris kollegiale voldgiftsret
1989-2006
les forening for alle fag, og vi kom et skridt videre med etableringen
af Byggeriets Arbejdsgivere i 1991. Og da vi fik entreprenørerne med,
var billedet komplet.
- Der er både hjerne og hjerte med i en sådan proces. Vi lyttede til
hjernen på den måde, at vi var klar over, at vores indflydelse blev
størst med en samlet organisation i stedet for en række mindre. Så
kan vi sende entydige signaler, ikke mindst til Christiansborg. Til gengæld kan det smerte hjertet, når de lokale foreninger forsvinder som
følge af centraliseringen. Alting har en pris, men altså også en fordel.
• Medlem af BYG’s hovedbestyrelse 1999-2002
• Medlem af BYG-TIP’s Uddannelsesfond 1996-2008
- Tømrerfaget udvikler sig hele tiden, så vi nu også ser cad/cam og
• Udnævnt til æresmedlem af Københavns
sætte, og heldigvis er vores fag omstillingsparat, og vi har forstået at
Tømrerlaug 2007
• Ridderkorset af Dannebrog 2005.
gruppearbejde om svendestykker i lærlingeuddannelsen. Det vil fortudvide rammerne. Det kan vi bl.a. se, når opgaverne skal fordeles:
Hvis teknikere eller andre er i tvivl om, hvem der skal tage sig af
noget, så vælger de som regel tømrerne.
- Vi var med i en pionertid. I årene 1986 til 1989 fik vi etableret TSA,
Tømrer- og Snedkerfagets Arbejdsgiverforening. Det var en vigtig
- Vores fag har åbenbart stadig en stor plads i de unge menneskers
ting, bl.a. fordi murermestrene fik en tilsvarende forening, men hvor-
hjerte. Vi kan i hvert fald se, at tømrermestrene ikke har svært ved at
dan kunne vi komme videre? I et par år arbejdede vi på at få en fæl-
få lærlinge, mens det ikke går helt så godt i andre fag.
11
Velkomst
til middelalderen
n
Af Jan Hesselberg
n
Foto: Venligst udlånt af Realdania. Fotograf Roberto Fortuna
Ridderturneringer, vindebro, dobbelt voldgrav og en borg. Ord der
Vinderteamet, der bestod af Hans Ulrik Jensen A/S, Exners tegne-
emmer af middelalder, og umiddelbart ikke noget man forbinder med
stue A/S, Stokvad & Kerstens Rådgivende ingeniører A/S, har ladet
trækonstruktioner og byggeri. Men dels på grund af Realdania og an-
sig inspirere af skoven og dens materialer, og velkomstbygningens
dre gavmilde pengetanke og dels på grund af en ganske særlig borg,
ankomstfacade leder derfor tankerne hen på en tømmerstabels sider,
der nu har fået et tiltrængt rum til modtagelse af de mange besøg-
mens de gren-beklædte skodder ved glasfacaderne i bygningens ud-
ende, er der en sammenhæng. Borgen hedder Spøttrup Borg og har
stillingsrum danner overgang til skoven.
siden middelalderen stået så grueligt meget igennem, men er nu cen-
Der var i oplægget til konkurrencen lagt vægt på, at den nye vel-
trum i et meget bredt spekter af aktiviteter, heriblandt en årlig middel-
komstbygning ikke skulle, citat: “tage pusten fra den senere oplevel-
alderfestival med ridderturneringer, markedsplads og alskens gøglere,
se af borgen, men underordne sig og fremhæve borgens centrale rol-
præcis som i middelalderen. Og på grund af disse mangeartede akti-
le for stedet”.
viteter manglede Spøttrup Borg et sted, hvor de tusindvis af gæster,
Spøttrup Borgmuseum har med den nye velkomstbygning fået de
deltagere og tilskuere kunne serviceres og tages imod. Lidt ligesom
ønskede faciliteter til at modtage de besøgende og samtidig give en
Louvre Museet i Paris. Der gravede man lokalerne ned i jorden, men
historisk introduktion til borgen. Bygningen vil åbne for mange nye
her i det skønne Salling er der jord og plads nok, så det blev til en
muligheder og spændende kulturformidlingstiltag. Og den vil videre-
helt ny bygning; Velkomstbygningen der med rette kan betegnes, i en
føre og styrke den udvikling og formidling af området, der allerede er
gammel vending, en mageløs bygning. Med masser af træ. En byg-
i gang. Med i projektet var også en omlægning af havearealet til læ-
ning klædt i træ og båret af ”træstammer”, der ”bor” mellem artsfæl-
geurter og at kvæg skal afgræsse området omkring borgen for at
ler, idet bygningen er placeret i skoven ved borgen. Fornemt designet
understrege borgens fortid som ”Studeborg”.
i et usædvanligt vellykket samarbejde mellem udførende og arkitekt,
Hans Ulrik Jensen A/S og Exners tegnestue A/S, og med Slots- og
Velkomstbygningen nåede rejsegilde 31. maj 2010 og blev indviet
et år senere den 19. maj 2011.
Ejendomsstyrelsen som bygherre. Lys og venlig med højt til loftet
som i de gamle riddersale. Hermed er koblingen annonceret. Og der-
Vinderholdet mener
med er der endnu en grund til at lægge vejen forbi Spøttrup Borg ved
Hos Hans Ulrik Jensen A/S, eller HUJ A/S, er der da også en vis por-
Skive, for denne ”Velkomstbygning” giver en fin oplevelse mere ved
tion jysk stolthed over, at man var med i det vindende team, og at
besøget.
byggeriet forløb som planlagt, dog lidt forsinket på grund af vejrliget.
Faktisk en hård vinter. Og Velkomstbygningen fungerer rigtig godt,
12
Forhistorien
præcist som vinderholdet havde tænkt sig på projektstadiet. Alle har
I foråret 2009 udskrev Spøttrup Borg museum i samarbejde med
været med i processen i byggeriet og vores tømrersvende har aktivt
Slots- og Ejendomsstyrelsen, Skive Kommune og Realdania en kon-
deltaget i dialogen mellem bygherre, arkitekt og det øvrige håndvær-
kurrence om den længe ønskede velkomstbygning. I maj 2009 blev
kerteam under hele byggeriet, så projektleder Peter Bach hos HUJ
fem teams udpeget til at komme med deres bud på bygningens ud-
A/S fortæller, at det virkelig har været en spændende og god oplevel-
formning.
se at være en del af dette projekt.
13
Materialerne, ja der er beton i det meste af den bærende konstruktionen, og der er savet svensk natursten fra Kinnekulle i Sverige på
gulvene i velkomstrummet af hensyn til slidbelastningen, men træ
dominerer bygningen både ude og inde. I kontordelen er gulvbelægningen således egetræ. Arkitekt MAA Finn Larsen fortæller, at materialevalget har taget udgangspunkt i ønsket om, at træet skal stå råt
og have naturlig patina, og derfor er der valgt egetræ til den udvendige facadebeklædning, der skal lede tanken hen på en tømmerstabel,
og sibirisk lærk til udstillingsrummet både ude og inde. De indvendige
beklædninger i kontorlokalerne er egetræ.
De udvendige facader beskyttes konstruktivt ved at lade udhænget være ekstra stort. Her er der valgt lærketræ. Loftbeklædningen
er træbeton fra Troldtekt og man kan således symbolsk sige, at den
underliggende betonkonstruktion går i symbiose med den dominerende brug af træsorter og træstammer, samtidig med at de store glasfacader giver en flot fornemmelse af, at bygningen lever i skoven og
sammen med skoven. Er man inde kan man stærkt fornemme skoven
udenfor, og er man ude kan man fornemme bygningens indre.
Museumsleder Thomas Høvsgaard har været en af drivkræfterne
i at få drømmen om en velkomstbygning gjort til virkelighed. Fra de
første strøtanker i 2002, til jagten på fondsmidler, og var også med i
dommerkomiteen, der valgte forslaget fra HUJ A/S og Exners Tegnestue A/S.
Nu sidder Thomas så til daglig i sit kontor i bygningen og kan bekræfte, at de ansatte på Spøttrup Borg har fået nogle utroligt gode
lokaler til dels deres daglige arbejde og dels til de besøgende og til
de særarrangementer, som bygningen også kan rumme. Akustikken
er god – ikke mindst grundet loftbeklædningen – og den megen brug
af træ, der i det daglige virker regulerende på luftfugtigheden, giver
sammen med den naturlige ventilation et rigtig godt indeklima.
En sidegevinst ved den nye bygning og et besøg på Spøttrup
Borg er, at man så samtidig kan købe sig aflad for, hvad tavlen nu
skal viskes ren for. Velkommen til middelalderen i Salling. n
14
Bygherre: Slots- og Ejendomsstyrelsen
Arkitekt: Exners tegnestue A/S
Ingeniør: Stokvad Kerstens
Totalentreprenør: HUJ A/S
Omfang: 600 m2
Byggeår: 2009 - 2010
Pris: 15 mio. kr.
Fakta
Spøttrup Borg blev fredet i 1918 og reddet fra yderligere forfald. Den fremstår i dag som en
af de bedst bevarede middelalderborge i Danmark.
Den nye Velkomstbygning er blevet til i et samarbejde mellem Spøttrup Borgmuseum,
Slots- og Ejendomsstyrelsen, Realdania og Skive Kommune.
Opførelsen er muliggjort ved donationer fra Realdania, Knud Højgaards Fond, Færch
Fonden, Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, sammen med bevillinger fra Skive Kommune
og Slots- og Ejendomsstyrelsen.
Læs meget mere om Spøttrup Borg på www.spottrupborg.dk
15
Danmarks tætteste
børnehave –
med græs på taget
For PH Byg Faaborg A/S var der særligt fokus på dampspærren og
smig skårne hjørner, som var alt andet end retvinklede.
n
Af Knud Erik Jensen
En dampspærre, der krævede særlig omhu, og smig skårne hjørner,
- Vi har gjort meget ud af at luftsikre dampspærren ved loft og gulv,
der skulle udføres med en tolerance på blot et par millimeter og ”tåle”
og samlet set er der i hele byggeriet en utæthed svarende til arealet
at fremstå synlige uden brug af dæk- eller hjørneprofiler, var de to helt
på en femkrone. Ved den første måling af utætheder i klimaskærmen
store udfordringer for PH Byg Faaborg A/S, da man i løbet af efter-
viste der sig at være et luftskifte på 0,1 l/s/m2. Den efterfølgende må-
året og vinteren opførte, hvad bygherren, Faaborg-Midtfyn Kommu-
ling, som inkluderede ventilationsrør, viste et luftskifte på 0,2 l/s/m2.
ne, betegner som ”Danmarks tætteste børnehave”.
Kommunens mål var 1,0 l/s/m2, og gældende lovkrav for så vidt an-
Der er ikke blot tale om et energiklasse 1 byggeri, men også om et
går energiklasse 1 er 1,5 l/s/m2. Det var ekstraordinært at arbejde
byggeri, som i sin udformning skiller sig ud fra mængden. Det består
med sådanne tætheder, og eftersom det var første gang for os, ople-
nemlig af tre ottekantede bygninger, som er bundet sammen på mid-
vede vi det som lidt af en eksamen, fortæller Anders Pedersen, der
ten. Og som i øvrigt er beklædt med cedertræ og har græs på taget.
også nævner den dobbelte loftkonstruktion som et væsentligt ele-
PH Byg stod for tømrerentreprisen og havde ansvaret for tæthedsprøven, som bygherren ønskede udført på den 810 kvadratmeter store bygning.
- Byggeriet tog sit udspring i den grundlæggende byggemetode
ment i bestræbelserne på at opnå den ønskede tæthed.
- Dobbeltloft-systemet giver mulighed for at have en ubrudt dampspærre. Det forhold, at ledningerne ligger mellem de to lofter, minimerer behovet for at lave gennembrud i loftet, pointerer han.
med et traditionelt fundament, et terrændæk og en betonelementbagvæg. Det var udgangspunktet for os, det vi skulle bygge videre
Over 30 pct. af facaden er glas
på. Og for at sikre, at vi opnåede den krævede tæthed, var det vigtigt
Derudover fremhæver Anders Pedersen brugen af lavenergivinduer
at være særligt opmærksom på dampspærren og tætningen i over-
og -døre som en tæthedsfremmende faktor. Over 30 pct. af facade-
gangen mellem betonelement og vinduer og betonelement og tag,
arealet udgøres af vinduer og døre, altså glas. Der er anvendt vinduer
siger direktør Anders Pedersen fra PH Byg Faaborg A/S og tilføjer:
og døre af mærket Pro Tec, og i alle lysninger har man brugt ekstra
- Underdækningen var ikke lufttæt i sig selv, hvorfor vi skulle holde de
andre entreprenører op på at tætne deres arbejde og udføre detaljerne
omhyggeligt. Vi skulle alle være opmærksomme på det, fokusere på det.
Hvis blot én faldt igennem, kunne vi ikke overholde tæthedskravene.
folier for at tætne overgangen mellem ramme og betonelement maksimalt.
- Jeg ville aldrig have troet, at et byggeri med så mange vinduer
og døre kunne blive så tæt. Men Pro Tec-produkterne er bare tætte.
Det kan vi se ud fra tæthedsprøverne, siger PH Byg-direktøren.
Utæthed som en femkrone
16
Et ventilationsanlæg, som både har et lavt forbrug af el og en ef-
Under byggeriets tagkonstruktion, traditionelt udformet med rem og
fektiv varmegenvinding, sørger for, at der er et godt indeklima for børn
spær, er der en loftskonstruktion bestående af en dampspærre med
og pædagoger i den nye børnehave. Med til at begrænse elforbruget
en underside af brandgips og et lydloft neden under. Desuden er der
er desuden automatisk styring af rumbelysningen, idet den reguleres i
en gennemgående damspærre over de indvendige vægge.
forhold til dagslys og tilstedeværelse af personer i det enkelte rum.
17
Masser af smig skårne hjørner
Ydervæggen er en lavenergivæg beklædt med cedertræ, størstedelen
rene understøtter både tag og væg, skulle begge linier passe.
brandimprægneret. Cedertræ er, ifølge Anders Pedersen, et let mate-
På taget er der lavet forhøjet tagudhæng undtagen ved tagfoden,
riale at arbejde med, hvis det ikke lige havde været for de mange smig
som kun dækker to af bygningernes otte sider, og som er forsynet
skårne hjørner i vinkler, som går både den ene og den anden vej på
med tagrende. Via en indvendig skotrende ledes tagvandet til de to
grund af de ottekantede bygninger og den specielle sammenbygning
tagrender.
af dem. Vinkelrette hjørner er undtagelsen fra reglen i dette byggeri.
- Det var lidt specielt at lave disse hjørnesamlinger, som der er en
- Bygningerne blev lukket i efteråret, og da vores arbejde ikke var
specielt vejrafhængigt, kunne vi køre på hele vinteren, siger Anders
del flere af end på en almindelig firkantet bygning. Både ude og inde.
Pedersen, der havde seks mand i gang på fuld tid i ca. et halvt år (fra
Der blev kælet for finesserne, eftersom det snit vi lavede, er det, som
september 2010 til februar 2011) på det usædvanlige børnehavebyggeri.
kan ses i hele bygningernes levetid. Derfor arbejdede vi med ganske
små tolerancer. Mere end et par millimeter kunne vi ikke tillade os.
Naturbørnehave
Ellers ville det kunne ses, for der var ingen dæk- eller hjørneprofiler
De tre ottekantede bygninger, der er beregnet til hver sin aldersgrup-
at afslutte og dække af med bagefter, fortæller Anders Pedersen og
pe af børn, er indvendigt udformet som en labyrint med skæve og
understreger, at de mange specielle snit, der er i byggeriet, bestemt
utraditionelle vinkler, og fra hvert grupperum er der udsyn til naturen
ikke gjorde det let at beregne en pris på tømrerarbejdet. Ikke mindst
og udgang til terrassen. Det er en naturbørnehave, som ligger i et
hjørnesamlingerne skulle der sættes længere tid af til end normalt.
bakket naturområde i udkanten af Faaborg, et gammelt moseområde
(bygningerne er delvist opført på mosebund), der for en stor dels ved-
Dobbelt skelet-opbygning
kommende er omdannet til en sø kaldet Sundet. Med cedertræsbe-
Spærene blev rejst i en dobbelt skelet-opbygning og krævede på grund
klædning på væggene og græs på taget opnår man, at børnehaven
af byggeriets form en ikke helt almindelig afslutning. Der blev ikke val-
falder godt ind i omgivelserne.
met for at få dem til at passe. På midten står et stort gitterspær, som er
18
Byggesummen er ca. 15 millioner kroner inklusiv legeplads,
skåret ned og tilpasset i højden. Jo længere op man kommer, jo længe-
P-plads, indhegning m.m., og børnehaven, der har plads til omkring
re fod – op til to meter – og jo kortere spær er der brugt. Eftersom spæ-
100 børn, blev taget i brug i slutningen af maj 2011. n
Find blanketter
og vejledninger i
Servicebutikken
Du kan downloade eller bestille alle blanketter,
vejledninger og bøger fra Dansk Byggeri på
www.danskbyggeri.dk/servicebutikken
1
Den russiske ø
Kizhi
Eventyrland i træ
Øen Kizhi er et stort frilandsmuseum med mageløse gamle russiske træbygninger
fra 1700-tallet. Flere af bygningerne er helt selvfølgeligt udnævnt af UNESCO
til verdenskulturarv. Kizhi er et af de mest populære turistmål i Rusland.
n Af Dorthe Bech-Nielsen, arkitekt m.a.a.
n Fotos: 123RF
For træentusiaster må et besøg på den russiske ø Kizhi være et must.
et museum – fortsat et væld af smukke kirker, kapeller og andre
Her kan man opleve helt sagnagtige og eventyrlige træhuse i fantastiske
huse. Alle bygget i træ, og de giver et levende indblik i, rammerne
konstruktioner og former og samlinger i træ. Tilmed med en historisk al-
for livet i denne del af Rusland for hundreder af år siden.
der, som mange tror umulig for træhuse. Kizhi udfordrer såvel kenderen
som amatøren i deres opfattelse af, hvad træ tåler og kan bruges til.
Kizhi er en lille ø. Den er syv kilometer lang og kun en halv kilometer
To kirker skiller sig ud. De er museets mest bemærkelsesværdige byg-
bred. Den er derfor ikke helt nem at besøge. Øen ligger i den nordøst-
ninger, som kan få mange besøgende til at knibe sig i armen for at sik-
lige del af den 10.000 kvadratmeter store sø Onega i den russiske re-
re sig, at de ikke er i et eventyrland. De fantastiske bygningskomplek-
publik Karelien – men kun 70 kilometer fra hovestaden Petro-zavOdsk.
ser bærer malende navne som Forvandlingskirken og Forbønskirken,
Øen er omgivet af cirka 5.000 andre holme og øer. De fleste gan-
og de komplicerede og meget sammensatte bygninger med svulstige
ske små, nogle blot skær, men der er også større øer i området, der
kupler skiller sig ikke blot ud fra de øvrige træbygninger på øen, men
betragtes som et enestående landskab og besøges af mange turister
vel fra alt, hvad de besøgende før har set af bygningsværker i træ.
på krydstogt på de russiske floder.
20
Forvandlingskirken
Især Forvandlingskirken fra 1714 regnes for at være af enestående
Allerede i 1100-tallet blev Kizhi beboet af en lille flok nybyggere,
karat. Dens tækkespåner af aspetræ reflekterer solens stråler i fantasti-
som her på den ubeboede ø valgte at skabe deres eget lille samfund
ske farvenuancer, og taget er konstrueret så sindrigt, at dets dekoratio-
med et væld af huse og kirker bygget i træ. De oprindelige kirker er
ner og hele 22 kupler holder hver en regndråbe væk fra de skrøbelige
desværre alle gået tabt, men andre bygningsværker er kommet til i
trævægge. De 22 kupler er alle af forskellige størrelse og form og sid-
takt med, at de gamle forsvandt, og i dag står der på øen – som nu er
der som perler i forløb fra toppen af kirken til de yderste sider af kirken.
Forvandlingskirken er ikke opvarmet. Det er derfor en sommerkirke.
Kulturarv
Med en højde på 37 meter er det en af Ruslands højeste træbygnin-
Begge kirker er sammen med det ottekantede tårn optaget på
ger. Det er anvendt fyrretræ og granplanker, som hviler på et funda-
UNESCOs liste over verdens kulturarv, og det betyder, at de betrag-
ment af kampesten. Ifølge den russiske snedkertradition i 1700-
tes som bygninger, vi alle har pligt til at værne om. Det hjælper godt,
tallet er kirken bygget af træ og helt uden brug af søm.
at de to kirker er beskyttet af et 300-meter langt træhegn, som også
er historisk, opført i 1700-tallet for at beskytte kirkerne mod svensk
Forbønskirken
Ved siden af denne perle står Forbønskirken med sine ni korsprydede
og polsk indtrængen.
Disse to kirke er i særklasse på den lille ø. Besøgende bør dog
kupler. Forbønskirken er en opvarmet vinterkirke, og det var den første
give sig tid til også at se de mange andre kirker, kapeller, vindmøller
kirke på øen efter en brand i det 17. århundrede, der lagde alle tidligere
og boliger, som måske ikke måler sig med de to største kirker, men
kirker i aske. Forbønskirken blev bygget med en enkel kuppel i 1694,
alligevel hæver sig i sammenligning med det meste historiske træbyg-
men den blev senere viderekonstrueret i 1720-1749 og i 1764 fik den
geri i kraft af den allerhøjeste snedkerkvalitet. Hertil kommer de gamle
sin nuværende imponerende struktur med ni kupler som et arkitektonisk
bygningers perfekte harmoni med naturen på den smalle, grønne ø.
ekko af Forvandlingskirken. Forbønskirken er ”kun” 32 meter høj og de
Kizhi har været et valfartssted for pilgrimme siden de første nybyg-
ni kupler fordeler sig med en stor kuppel i midten omgivet af otte min-
gere opførte deres kirker. I dag er øen blevet et eventyrland for alle
dre. Dekorationerne er sparsomme, men til kirken hører et kvadratisk
med interesse for byggeri, arkitektur og sublimt håndværk. Og for alle
ottekantet og 30 meter højt tårn – alt sammen opført i samme træsorter
andre, der som pilgrimmene har lyst til at valfarte til denne lille ø for at
som Forvandlingskirken, nemlig fyr, gran og asp.
se disse vidundere af særprægede bygningsværker. n
21
Træets verden
Træbro over Norsk sø
Statens Vegvesen, som det Norske vejdirektorat hedder, planlægger nu en træbro, der skal
føre den firesporede E6 over søen Mjøsen –
en strækning på 1400 meter, og det vil dermed blive verdens længste træbro. En rekord
som nordmændene dog har i forvejen, idet
den nuværende længste træbro går over
Glomma ved Flisa i Åsnes.
Ved Mjøsen er der meget store skovarealer, så materialet til broen kan hentes
meget tæt ved byggepladsen. Statens Veg-
Foto: Google Earth
Verdens længste træbro ved Glomma i Norge
bliver snart overgået af en 1400 meter lang
træbro over søen Mjøsen.
vesen er i gang med at indhente 3 forslag til det
nye, rekordlange træbrobyggeri. Der regnes
til jernbaner i uvejsomt terræn og i USA har
med projektering i 2014 og byggestart i 2017.
der været et stort antal træbroer i vestens
I øvrigt er træbroer en gammelkendt kon-
infrastruktur og flere af disse er nu fredede
Foto: Jan Hesselberg
Gammel træbro 60 km syd for San Fransisco
struktion og kendes i mægtige konstruktioner
nationale landmarks.
Skoleprojekt i Haslev
Langt ude i skoven Hareskoven
– nu fredet og kun for gående.
Skov og Naturstyrelsen har ladet tegnestuen EFFEKT på Amager udforme et projekt med 1000
m2 til et besøgscenter i Hareskoven. Bygningen skal rumme læringsfaciliteter, café og udstilling.
Bygningen er udformet som en stjerne og bygges i træ og glas med tagflader, der rejser sig op fra
skovbunden og skal dækkes af græs. Tegnestuen forestiller sig også, at de skrå tagflader om vinteren kan bruges som kælkebakker. Bygningen er udformet som et nulenergihus, hvor man trækker på naturen ved, at skovens løvdække om sommeren skærmer for sollyset, mens solen i resten
af året kan strømme ind gennem de store glasfalder. Centeret skal efter planen stå klar i 2012. Et
dybtgående jordvarmeanlæg sørger for ”grøn” energi og et rodzoneanlæg ved siden af huset skal
Arkitema er de første, der aktivt anvender
rense det brugte vand fra huset. Projektet har fået en stor international pris fra WAC (World Ar-
”Modelprogram for folkeskoler” som
chitecture Community).
Erhvervs- og Byggestyrelsen har udgivet,
til et nyt skolebyggeri.
Vibeengskolen i Haslev bygges som lavenergiskole i Energiklasse 1 og er på 6.430 m2 med
Faxe Kommune som bygherre. Skolen skal erstatte 3 eksisterende skoler i området. Arkitema vandt konkurrencen i august 2010 og
skolen skal tages i brug i 2013. Der blev afholdt licitation 9. september 2011 og det forventes, at skolebyggeriet kommer til at koste
135 mio. kr.
22
Sådan forestiller tegnestuen EFFEKT sig at huset vil tage sig ud i Hareskoven.
Foto: EFFEKT
Nye byrum på Carlsberg
Tap E Plads – en plads der inviterer til leg, liv
sidde/klatre-landskab bestående af tunge ege-
bl.a. lægger hus til Dansehallerne, Idrætsfa-
og bevægelse blev til i 2010 i et samarbejde
træs-sveller. De kan også snuppe sig en kop
brikken, gokartcenter, koncert- og konferen-
mellem Lokale- og Anlægsfonden, Realdania,
kaffe på Tap E Plads’ café, Café Elefanten.
cefaciliteter, gallerier, arkitekter, billedkunstne-
Københavns Kommune og Carlsberg, hvor
De 3 pladser omfatter i alt 25.000 m2.
syv millioner kroner er sat af til at skabe tre
Byrummene er udtænkt af to kreative teams
ret sig her med en drøm om at bo i et livligt
nye, midlertidige pladser, Carlsberg er ikke
– Keinicke & Overgaard + UIWE samt Primus
område, som senere skal blive et enestående
længere et lukket produktionsområde, men
Arkitekter + Streetmovement. De har i foråret
kvarter i København.
derimod en bydel der nu åbner sig mod kø-
arbejdet på at komme med ideer til at skabe
benhavnerne med nye byrum og haver.
liv og tiltrække mennesker til de store pladser.
Tap E Plads er et fristed, hvor brugerne
kan grille eller bevæge sig rundt på et nyt
re, designere og grafikere. Alle har de etable-
I forvejen er en lang række beboere rykket
ind i de tidligere produktionsbygninger, som
Som store byggeklodser er de kraftige egetræssveller koblet sammen, så de kan udgøre siddepladser eller legepladser, alt efter
lyst og behov. Og pladsen er allerede blevet
en succes.
Foto: Realdania
70 familieboliger i Køge
KAB har i august haft rejsegilde på 70 lav-
og 125 m2 og forventes at være indflytnings-
energiboliger, der bygges som let byggeri
klare i februar 2012. AlmenBolig+ opføres
med stor anvendelse af træ. Byggeriet byg-
som lavenergiboliger, energiklasse 1. Hver
ges efter det nye Almenbolig+ princip,
bolig har sit eget varmeanlæg og er forsynet
som giver fleksible lavenergiboliger med
med et varme-genindvindingsanlæg. Den
lavere husleje end tilsvarende andre boliger.
nødvendige tilskudsvarme leveres som fjern-
Boligerne er rækkehuse i 2 plan på 85 m
varme eller elvarme. Opfører beboeren sig
2
hensigtsmæssigt i forhold til anlægget, forven-
Foto: Jan Hesselberg
De nye Almenbolig+ er meget attraktive
tes den samlede udgift til rumvarme og
boliger og med megen træ – alle boligerne
opvarmning af brugsvand at være på 3-400
her ved Ravnsborghallen i Køge er allerede
kr. pr. måned.
lejet, inden de er færdige.
23
En favnfuld
havnebyggerier
i træ
Siden København fik sit første desiderede havnebad og borgerne i den grad tog denne nye facilitet til sig, har andre byer med
gamle havneområder kopieret succesen. Og når det er en god
og samfundsgavnlig ting, der kopieres, er det vel også helt i sin
orden. I det følgende beskrives nogle af de projekter, der enten
er åbnet, undervejs eller på projektstadiet.
n
Af Jan Hesselberg
den, hvor der i den nordlige ende er anlagt et havnebad, der løbende
får frisk vand pumpet ind fra en pumpestation 150 m ude i Ho Bugt.
Strandpromenaden strækker sig fra Hjerting Badehotel i syd til det
nye klubhus i nord. Undervejs er der klynger af pæle, der kan bruges
til hængekøjer, spil, klatrelege eller blot målepinde for vandstanden.
Desuden er der anlagt en havplatform, som man kan soppe ud til.
Træet er dels trykimprægneret træ til de bærende elementer og dels
hårdttræ til belægning og bagvæggen på promenaden. Arbejdet er
udført af Chr. Brinck & Søn Aps, der har stået for anlægsarbejdet og
har haft Tømrer og snedkerfirmaet A/S Jensen & Jensen til at udføre
træarbejdet. Begge er medlem af Dansk Byggeri.
Aalborg Havnebad
Nordpå har Aalborg også fået sit havnebad. Aalborg Havnebad åbnede 1. juli 2011 og med en placering øst for Elbjørn og med Jomfru
Hjerting ved Esbjerg
Ane Parken som forhave er det en yderst central placering og er alle-
Vi starter i det sydlige Jylland, hvor Esbjerg Kommune og Realdania
rede blevet erklæret for en succes med over 15.000 besøgende og
sammen har udbudt en arkitektkonkurrence for unge arkitekter (un-
850 på en enkelt dag. Den dag hvor solen skinnede, og vandet var
der 40) for et projekt med 660 meter “strandpromenade” og et klub-
21 grader lunt. Havnebadet er en flydebro med 3 bassiner, hvor der
hus for Ho Bugt Sejlklub i Hjerting. Samtidig ønskede man, at projek-
er bund på 70 og 90 cm dybde i de 2 første og ingen bund i det tred-
tet skulle skabe et helt nyt miljø på stranden, som indbyder borgerne
je bassin, her er dybden ca. 7-9 meter. Det er firmaet CC Design, der
til at bruge stranden hele året rundt. Der blev indsendt 33 forslag til
også er involveret i flere andre havnebade, der har stået for opgaven i
konkurrencen og vinderen blev Spektrum ved arkitekt Nathan Rome-
Aalborg. Materialevalget er følgende:
ro Muelas og arkitekt Sofie Willems sammen med arkitektstuderende
Joan Raun, Stine Christiansen og Kira Snowman.
Resultatet er blevet en fantastisk flot strandpromenade, der med
trapper, ramper, tribune og en udsigtsplatform giver adgang til stran-
24
Bryggerne er opbygget af 25 x 140 mm rillefræsede IPE træplanker med 15 mm fuger, monteret på stållægter boltet på flydepontoner.
Den lodrette beklædning er IPE bræddebeklædning 19 x 140 mm
med 15 mm fuger monteret på lodrette lægter monteret på pontoner.
Udspringstårnet er en træskeletkonstruktion med udvendig, vandret
”finger”-udformning givet havnebadet optimale muligheder for, at alle
IBE bræddebeklædning, 19 x 140 mm, fuger 15 mm. Og indvendigt
borgere, både småbørn, handicappede, voksne og unge med hang
er tårnet beklædt med gennemsigtige termoplader.
til det vilde, trygt kan bruge havnebadet samtidigt, uden at de bliver til
gene for hinanden. Samtidig kan havnebadet med sin centrale place-
Faaborg Havnebad
På Fyn forventer man i Faaborg at indvie et nyt havnebad til bade-
ring og store fællesarealer blive et af byens vigtige mødesteder.
Karen Skou, projektleder i Realdania siger: - Vinderprojektet er en
sæsonens start i 2012. Realdania har igen en finger med i spillet, idet
flot nytænkning af den traditionelle badebro og meget fint tilpasset
Realdania har doneret 10 mio. kr. til projektets gennemførelse og
forholdene i netop Faaborg Havn. Med sine forskellige opdelte funk-
Faaborg-Midtfyn Kommune bidrager med de sidste 5 mio. kr., der er
tioner, kombineret med fællesarealer, vil havnebadet kunne skabe et
nødvendige for at bygge havnebadet.
aktivt byrum med plads til friluftsliv og socialt samvær for både børn
Vinderen af arkitektkonkurrencen om et havnebad i Faaborg blev
og voksne – såvel faaborgensere som byens turister.
et team bestående af Julien De Smedt Architects, KLAR – kontor for
landskab og arkitektur, Sloth Møller, Esbensen og Creo Arkitekter
A/S, der skal tegne Faaborgs nye havnebad og kommende Blå Støttepunkt for Øhavets kajakroere, dykkere og havsvømmere. Vinderen
af konkurrencen er udpeget af en enig dommerkomité.
Selve havnebadet bliver udformet som en moderniseret udgave af
den klassiske badebro. Broanlægget fordeler sig i et fingerlignende
brosystem på sin vej ud i vandet. Hver bro har sin funktion: Både- og
Kajakbroen, Udspringsbroen, Børnebroen, med de beskyttede bassiner, og Langeliniebroen. Det Blå Støttepunkt er placeret inde på
landsiden i forlængelse af produktionsskolens bygninger, mens en
mindre bygning med omklædning og sauna er trukket lidt længere ud
mod vandet. Med dette greb gøres badebrosystemets ”fingre” luftige
og elegant svævende.
Havnebadet er på den måde fint indpasset i Faaborgs eksisterende kajanlæg ved industri- og lystbådehavnen. Og med sin særlige
25
Fakta om Koralbadet
• Tre bassiner til svømning, motion, udspring og leg for
både børn og voksne
• Et 0,3 m dybt lege- og soppebassin med fast bund
• Et 0,9 m dybt børne- og ungdomsbassin med fast bund
• Et større bassin til motionssvømning og udspring fra
3,5 meters højde
• Der kan svømmes 25 m på langs, uden at man berøres
af udspringere
• Badets servicebygning har et livreddertårn på toppen samt
toiletter plus depot og omklædningsrum m.v. til livredderne.
Til gengæld ser det ud til, at man i Odense by udskyder bygningen af
København
et havnebad på ubestemt tid med henvisning til ”lavvande” i kommu-
Turen rundt i Danmark slutter i denne artikel i København; Koralbadet i
nens kasse. Projektet er i Odense budgetteret til 40 mio. kr og så-
Sydhavnen. Næsten et eksotisk navn, der får en til at tænke på sydligere
ledes også noget dyrere, end det Faaborg by nu sætter gang i.
himmelstrøg. Men det er altså et havnebad ved det høje hus, Metropolis.
Bygningen med penthouselejligheder der blev solgt til 24 mio. kr. stykket
Bornholm
i de dage før finanskrisen, der, efter flere mislykkede startforsøg, nu er
På Bornholm er der jo nærmest uanede muligheder for havnebade.
blevet en realitet. Med åbning november 2011, så er det nok 2012 ba-
Dette projekt, som Realdania har bevilget 5 mio. kr. til, kaldes ”Det
desæsonen, der bliver den reelle åbning. Koralbadet placeres i ”svinget”
Bornholmske graniteventyr og Hammerhavn”. Projektet skal synliggø-
af Teglholmshavnen ved Teglværksløbet og Sluseløbet.
re de kulturhistoriske værdier fra dengang havnen var udskibnings-
de pontoner, danner en beskyttet lagune fri af kajkanten. Med ad-
havneanlæggets bølgeskærme på nordre og søndre mole dengang
gang fra land via en hængslet landgangsbro, der kan bevæge sig
lavet i træ, og nu skal de nuværende betonbølgeskærme rives ned
med tidevandet. Om sommeren vil gæsterne kunne ligge på badets
og erstattes af nye i træ. Der skal bygges et multifunktionshus på
pontoner og nyde solen. Det er også her CC Design, der står for pro-
havnen og bygges en anløbs- og badebro til små både ved søndre
jektet og har Per Aarsleff A/S som hovedentreprenør på opgaven.
mole. Hammerhavn har årligt mere end 100.000 besøgende både fra
Koralbadet er tegnet af Danielsen Architecture.
landvejen og søvejen. Det er CUBO Arkitekter A/S, der vandt konkurrencen og arkitekt Vivi Granby fra Bornholms Regionskommune fortæller, at man har valgt at ændre i CUBOs projekt således, at der anvendes Azobè hårdttræ/jerntræ, der vokser i Vestafrika, på facader,
landgangsbro og andre belægninger for at minimere vedligeholdet.
Man forventer, at projektet sættes i udbud sidst i 2011.
Hasle Havnebad er også undervejs på Bornholm. Her er det White
Arkitekter A/S i samarbejde med Thing & Wainø, der har vundet den
afholdte konkurrencen for dette projekt. Det kan næppe overraske, at
Realdania også her har doneret et beløb til projektet, der indeholder
et badebroanlæg med multihus, badebro og badeponton i havnebassinet samt nogle ”tæpper” udført i træ, der placeres forskellige steder
i havnebassinet på granitmolen.
Desuden fortæller Vivi Granby, at der også i Sandvig er et projekt i
gang, hvor man vil bygge en strandpromenade.
26
Badets trækonstruktion, i sortmalet trykimprægneret fyr på flyden-
sted for den granit, man brød på Hammerknuden. Ulogisk nok var
Markedsfør din virksomhed
– vis dit medlemskab af Dansk Byggeri
75 % af boligejerne foretrækker håndværkere, der er dækket
af Byg Garanti.
Derfor kan du med fordel markedsføre din virksomhed
på dit medlemskab.
Til det formål stiller Dansk Byggeri en række
produkter til din rådighed, og du kan på byggaranti.dk eller danskbyggeridesign.dk få idéer
til din markedsføring.
På byggaranti.dk kan du også bestille en folder
om Byg Garanti, som du kan sende til forbrugerne,
når du giver tilbud på en byggeopgave.
Klik ind på www.byggaranti.dk og læs mere.
1
Hvidt murværk mødes med sort træværk
og er med til at skabe et gårdmiljø.
Alt for mange tegninger til et
nordjysk træhus
- Så glem tegningerne, sagde arkitekten i København.
n
Af Bjarne Madsen
Hvor mange tegninger skal man have fra arkitekten for at lave 77
Flotte løsninger
kvadratmeter tilbygning i træ i Nordjylland?
- Det blev til en tilbygning til godt en million. Jeg troede ærlig talt ikke
Det er i hvert fald ikke nødvendigt med 24 tegninger på cd’en fra
Men det gjorde vi heldigvis. Og selv om vi nok stadig mener, at arki-
håndværksmesteren ringer og siger ”Det er alt for mange tegninger til
tekten lavede rigelig mange tegninger for at lave 77 kvadratmeter til-
at bygge en tilbygning. Det gider vi altså ikke”.
bygning i træ, så er vi samtidig meget imponerede over de specielle
Det var, hvad direktør Michael Lund hos tømrer- og snedkerfirmaet
Lund & Staun i Svenstrup ved Aalborg gjorde. Så bygherre Niels
Thidemann i Øster Hornum en lille halv snes kilometer mod sydvest
ringede videre til arkitekt Diego Cubillo Nielsen på tegnestuen Arkitekturlab på Frederiksberg.
og meget flotte løsninger, han har fundet på, siger Michael Lund anerkendende.
En af finurlighederne fra arkitektens hånd er et loft af 40 x 40 millimeter lister på en bund af sort filt.
- Arkitekten havde set noget lignende på kunstmuseet Louisiana.
- Arkitekten sagde, at vi bare skulle glemme tegningerne og lave et
Og det er blevet til et rigtig flot og godt akustikloft i tilbygningens tv-
godt byggeri. Det gik vi så i gang med, fortæller Michael Lund.
stue.
Fantastisk dialog
En duft af Kattegat
Og efter at sprogbarrieren var brudt ned mellem Nordjylland og Fre-
For bygherre Niels Thidemann var det vigtigt, at der blev bygget til i
deriksberg, kunne både Michael Lund og hans entrepriseleder, Brian
træ.
Mumgård, konstatere:
- Vi ønskede at bryde mønsteret fra det eksisterende hus, så vi
- Det har været en helt unik opgave. Ikke svær at lave. Men sjov og
ikke endte med én stor, hvid murstensklods. Samtidig er jeg flasket
spændende. Og vi har haft en helt fantastisk dialog med både arki-
op med en gammel træbåd. Og når jeg nu åbner vores nye vinduer
tekten og bygherren. Så det er en af de sager, vi husker.
om sommeren, får jeg træduften. En duft af Kattegat her i Øster
Michael Lund var ellers noget skeptisk, da han sendte sit tilbud
Hornum, forklarer Niels Thidemann.
af sted til bygherre Niels Thidemann. Svenstrup-firmaet har flere gan-
- Træ er jo også et dejligt materiale. Og ved at lægge nogle ele-
ge udført mindre opgaver for familien Thidemann i Øster Hornum. Nu
menter lidt frem og andre lidt tilbage, får vi en spændende struktur
var spørgsmålet for familien, om der skulle sælges og købes nyt, eller
med gode skyggevirkninger.
om der skulle bygges til. I hvert fald var de eksisterende 140 kvadrat-
28
på, at vi fik opgaven, da jeg fik regnet på sagen og gav tilbuddet.
arkitekten i København. Så risikerer man som bygherre faktisk, at
Indvendig har familien Thidemann nu fået et nyt forældresoveværel-
meter for lidt til to voksne og tre børn. Niels Thidemann kendte arki-
se, et børneværelse og et nyt badeværelse. Og så tv-stuen med aku-
tekt Diego Cubillo Nielsen hos Arkitekturlab og bad ham om at tegne
stikloftet og en stor panorama-vinduessektion, som giver en imponeren-
den rigtige løsning. Og så gav fire firmaer tilbud på projektet.
de udsigt ud over landskabet, selv om huset ligger i et parcelhuskvarter.
29
Afkast af regnvand fra bygningens store tag.
- Det er Krone Vinduer i Harken, der har leveret vinduerne. Den udendørs beklædning kommer fra Royal Træ i Aalborg, som først trykimprægnerer træet og derefter koger det i Royal-olie, som trænger ind
i træet og forsegler overfladen, forklarer entrepriseleder Brian Mumgård.
Mange vægge
- Og ellers har vi bygget alle tag og vægmoduler op som fuld-isolerede trækassetter hjemme på værkstedet i Svenstrup. Samtidig med at
vi lavede elementerne til Niels Thidemanns tilbygning, lavede vi også
kassetter til en tilbygning til psykiatrisk sygehus i Aalborg. Så vi havde
ganske mange vægge stående en overgang, siger Brian Mumgård.
Præfabrikationen bevirkede, at der kunne lægges tagpap på bygningen dagen efter, at elementerne var samlet i Øster Hornum. På
tredje- dagen var vinduerne på plads i bygningen.
- Dampspærren valgte vi at lave på stedet for at undgå transportskader på dampspærren og dermed sikre 100 procent tæthed, fortæller Brian Mumgård. n
Anderledes, elegant og med en glimrende akustisk virkning i tv-stuen.
30
Bygherre Niels Thidemann ønskede at bryde mønsteret fra den eksisterende bolig for ikke at ende med én stor, hvid murstensklods. Så kom der
gang i træværket.
Bygherre Niels Thidemann tager sig et efter-kik på tegningerne sam-
Direktør Michael Lund fra Svenstrup-firmaet Lund & Staun og hans
men med entrepriseleder Brian Mumgård.
entrepriseleder Brian Mumgård er rigtig godt tilfredse med den specielle tilbygning i Øster Hornum.
31
World Skills
World Skills blev på flere led en stor succes. Waauuu – er nok det ord, der bedst kan
beskrive oplevelsen af denne event. Som dansker blev det en succes, fordi både maler-
London 2011
og murerfaget tog guldet, og der var også sølv til en dansk deltager. Det var rigtig flotte
præstationer. Set fra træfagets vinkel blev det til hæder for den danske tømrerlærling
Mikkel Faigh Ratz, som fik det, der kaldes ” Medallion for Excellence”.
n
Af Jan Hesselberg
n
Illustration logo: SkillsDenmark
Det var helt tydeligt, at opgaverne var svære og udformet så det tids-
forberede sig til World Skills. Mikkel har siden DM i Skills fået sit
mæssigt også stressede alle deltagerne i World Skills. Det sidste
svendebrev i marts 2011 og er nu ansat som tømrersvend hos Mor-
kvarter Mikkel havde, inden timeglasset randt ud, foregik al gang i løb,
ten Liisberg indtil februar, hvor Mikkel skal aftjene sin værnepligt.
og der var hektiske røde pletter på Mikkels kinder. Mikkel manglede
Morten Liisberg fortæller, at Mikkel har endnu et mål – Jægersoldat
at få lagt gulv i opgaven, da der manglede et kvarter, men flere andre
– og det skal Mikkel nok også nå og dermed få endnu en flot stjerne
manglede mere end Mikkel på dette tidspunkt. Typisk for Mikkel så
i sit CV.
nægtede han at give op og nåede præcis at få lagt det sidste bræt
da klokken gik i hak. Mikkels mester Morten Liisberg fortæller til træ,
Flot og velfungerende messecenter
at det var meget rørende at se, hvordan Mikkel kæmpede hele fredag-
Arrangørerne havde lavet et flot World Skills – og ExCell udstillings-
en og lørdagen under stigende tidspres. Morten Liisberg havde Mik-
centeret er et flot nyt messecenter bygget i de tidligere havne- og
kels far, Henning Faigh, med ved sidelinien, og det var 2 meget be-
dokområder i det østlige London, hvor infrastrukturen er velfungeren-
vægede voksne, der klappede vildt i hænderne sammen med de
de, idet der er bygget 2 nye metrolinier ud til området. Et velorganise-
mange andre danskere, da Mikkel satte det sidste bræt og lagde
ret messecenter med gode faciliteter og smukt beliggende ved et tid-
værktøjet til side. Mikkel var virkelig koncentreret om opgaven – hurtig
ligere havnebassin i det østlige London.
til opsnøring og til at få overblik over opgaven, så tiden disponeres
Der var sort af mennesker overalt i de store haller, og da de for-
korrekt. Ole Rømer, inspektør på Københavns Tekniske Skole, og
skellige fag havde forskellige sluttidspunkter, kunne man om lørdagen
Mikkels tidligere lærer, fortæller, at Mikkel laver skæringer i hånden,
nå at se flere fag nå deadline. Således nåede undertegnede at se
hvor andre bruger maskiner, så måske kunne præcisionen forbedres
både murer, tømrer, bygningssnedker og møbelsnedker ved deadline.
lidt her. Indtil Mikkel havde fået sidste skrue i gulvet og kunne lægge
Ved alle fag var der stor samling og store klapsalver til de dygtige
værktøjet fra sig, var det umuligt at få øjenkontakt med Mikkel. Det
unge mennesker, når klokken lød.
var helt tydeligt, at Mikkel var så fokuseret på at nå at blive færdig, at
Uddannelseschef i Dansk Byggeri, Jesper Juul Sørensen, håber, at
han var i en ”glaskuppel” og ganske enkelt ikke opfattede, hvor man-
de flotte resultater medvirker til, at flere unge får øjnene op erhvervsud-
ge danskere der var samlet omkring ham. Først da tiden var gået, og
dannelserne.
værktøjet lagt til side, gik det op for Mikkel, at mange mennesker
havde fulgt ham i færdiggørelsen af opgaven.
- Vores erhvervsuddannelser har rigtig meget at byde på, også for
de stærke elever. Jeg håber, at vi med resultatet fra World Skills kan få
flere stærke unge og ikke mindst deres forældre til at se, at der både er
Mikkel er nr. 7 på verdensranglisten i tømrerfaget
kvalitet og udfordring i erhvervsuddannelserne, siger Jesper Juul.
Tømrer- og Snedkermester Morten Liisberg er meget stolt over Mik-
32
kels præstation, ligesom Mikkel selv er det. Deltagerne i World Skills
Københavns Tekniske Skole har ambitioner
for tømrere fik fra 439 point til 538 og Mikkels 508 point var nok til at
Ole Rømer fra Københavns Tekniske Skole er ikke i tvivl om, at sko-
få udmærkelse. Kravet var min. 500 point for denne titel. Morten Li-
lens målsætning, er at bedste elev på DM Skills til næste år, i tømrer,
isberg mener også, at det er svært at slå nogle af de asiatiske lande,
møbelsnedker og bygningssnedker, skal være fra KTS, og at de skal
hvor deltagerne ofte har haft mellem 1 og 2 år helt frigjort til kun at
placere sig i top 5 ved næste World Skills. n
16 unge danskere fulde af selvtillid ved åbningshøjtideligheden – Mikkel, 7. bedste tømrer
i verden ses andensidst fra venstre.
• Mikkel
Faigh Razt, 21 år
DM-vinder i tømrerfaget 2011
berg,
en Liis
r Mort
e
t
s
e
ejet
onligt
edkerm
et pers
r- & Sn
m
re
o
s
m
ø
8
• T
i 199
08
Startet
pS i 20
Herlev
e.
et til A
n
n
lærling
a
d
m
ere og
jd
e
firma o
rb
a
ed
2-14 m
– nu 1
ngsforsikri
esuden
d
r
e
berg
en Liis
• Mort
smed.
lå
dt se
godken
yggeri,
rerlaug
ansk B
D
f
a
ns Tøm
m
v
a
le
h
d
n
e
e
• M
og Køb
tionen
Træsek
erg.dk
w.liisb
ww
Mikkel tilpasser opskæringer i hånden – de fleste andre i konkurren-
• Ansat som tømrersvend – og udlært
hos Tømrer- & Snedkermester
Morten Liisberg
• Skole: Københavns Tekniske Skole
• Se mere på www.kts.dk
Dyb koncentration om opgaven.
cen brugte maskiner.
33
Solhuset i Hørsholm
Danmarks
mest klimavenlige
børneinstitution
Børneinstitutionen Solhuset udmærker sig ikke blot med en overproduktion af energi.
Det er også et byggeri, der markerer, at energidesign og god arkitektur kan forenes.
Solhuset bør komme til at sætte nye standarder for bæredygtigt byggeri.
n
Af Dorthe Bech-Nielsen, arkitekt maa
n
Fotos: Adam Mørk og Carsten Andersen
Ved første blik bliver man klar over, at børneinstitutionen Solhuset på
Byggeriet er kommet i stand via et strategisk partnerskab mellem
Breeltevej i Hørsholm er noget særligt. Det, som særligt slår én, er
Hørsholm Kommunen, VKR Holding A/S og Lions Børnehuse, og
husets helt specielle trekantede form med knækkende tagflader be-
visionen har været – efter Active House principperne – at skabe et
klædt med sedum, som er grønt mos og stauder.
byggeri, der giver mere end det tager via samspillet mellem de tre
Set oppefra ligner huset en papirflyver med knæk og folder. Tag-
parametre energi, miljø og indeklima.
fladerne er fyldt med ovenlysvinduer, solceller og solfangere, så ingen
lades i tvivl om, at her er et hus med fokus på klima og energi. Og
Active House
samtidig fornemmes det, at børnene i dette hus får lov til at udfolde
I 2008 påbegyndte virksomhederne i VKR Gruppen opførelsen af otte
sig i utraditionelle og meget højloftede rum med meget dagslys.
demonstrationshuse i en række europæiske lande efter Active House
principperne. Syv af husene står i dag færdige – heraf to i Danmark,
Energi og klima
Huset form er resultatet af, at arkitekterne fra den første spæde skit-
Alle demonstrationshusene producerer selv energi og er opført som
se har viet sig til at skabe et hus med ekstrem fokus på et lavt energi-
eksempler på intelligente bygninger med et lavt energiforbrug, et godt
forbrug og et godt indeklima.
indeklima og en spændende arkitektur. (Læs mere om Active House
”Huset havde ikke fået den form, som det nu har, hvis vi ikke
havde været så optaget af at holde energiforbruget på et minimum.
principperne og demonstrationshusene på www.activehouse.info)
Christensen & Co arkitekter har fået deres projekt virkeliggjort af
Det har bestemt det arkitektoniske udtryk, og jeg tror, at det ville
Hellerup Byg i samarbejde med Rambøll. Og det er der faktisk kom-
været vanskeligt alene ud fra kunstneriske diskussioner at opnå et
met et plushus ud af – altså et hus, der producerer mere energi, end
så skulpturelt hus, som det er endt med,” fortæller arkitekt og direk-
det forbruger.
tør Michael Christensen fra Christensen & Co arkitekter a/s, som er
Solhusets arkitekter.
34
nemlig- Bolig for Livet i Århus og Green Lighthouse i København.
Målet med Solhuset har også været at sætte nye standarder for
fremtidens bæredygtige børneinstitutioner, så børns trivsel, indlæ-
35
Den store papirflyver med masser af vinduer, ovenlys, solceller og
solfangere på taget. Taget er derudover dækket af grøn mos og
stauder.
ringsevner og sundhed optimeres. Designprocessen har altså drejet
sig om at sikre et lavt energiforbrug såvel som et godt indeklima.
Solhuset er med de to parametre i centrum gennemtænkt ned til
mindste detalje. Den meget specielle form, orientering og ovenlysenes placeringerne er udviklet og optimeret i forhold til grunden og
solen for at udnytte dagslyset og solvarmen bedst muligt. Og det
skrå tag skaber varierende loftshøjder og skaber gode rammer for
luftcirkulation og dermed et bedre indeklima.
Antal og placering af facadevinduer er nøje beregnet ud fra et lysdiagram, og resultatet er blevet, at det antal facadevinduer, som det var muligt at placere langs sydøst- og sydvestfacaderne, sammen med ovenlysvinduerne slipper tre gange så meget lys ind i forhold til et traditionelt hus.
Hertil kommer så et intelligent styringssystem, som via en vejrstation på taget og temperatur- og CO2-sensorer i alle rum sørger for at
afskærme for varmen, ventilere med frisk luft, og slukke for lyset, så
energiforbruget og gennemstrømningen af dagslys og frisk luft tilpasses efter behov og vejr.
Materialernes egenskaber
Solhuset er opført med bærende skille- og indervægge i beton, mens
facader og tag er opført med lette trækonstruktioner. Facaderne er
beklædt med en lodret bræddebeklædning af nordisk gran, der er
gennemimprægneret uden brug af tungmetaller og opløsningsmidler.
Træskeletkonstruktionerne gør det let at polstre med de 45 cm
isolering, som kræves ved lavenergiklasse, og en ydervæg af træ er
Indrettet efter lyset
faktisk tyndere end en betonvæg med tilsvarende isoleringsevne.
Inde i huset er indretningen selvfølgelig også styret af energi, klima og
Hertil kommer, at de rumstore træelementer til facaden er fabriks-
måske især dagslysovervejelser. I midten af den dybe bygning med mas-
fremstillet med færdigmonterede vinduer.
ser af dagslys fra de mange ovenlysvinduer samles børnene i bevægel-
Og det er også helt bevidst, at der inde i bygningen er valgt beton
mod nord, hvor også teknikken er placeret, mens alle grupperummene
af betonens evne til at oplagre store mængder passiv varme på
er placeret mod syd.
grund af en stor termisk masse.
Mellem de mange solfangere og solceller er taget beklædt med det
36
sesrum, og det er også her børnene spiser. Personalet har egne rum
til de bærende elementer. Det handler her om at udnytte og få gavn
Det betyder, at alle grupperum får ovenlys fra både nord og syd
og lys fra facadevinduerne. Indretningen fungerer i praksis som en lille
organiske grønne materiale sedum eller stenurt, som binder regnvandet
landsby med gader og små torve mellem grupperummene og med
organisk. Der er generelt brugt genanvendelige materialer, herunder sva-
fællesrummene placeret i huset indre som landsbyens kirke eller for-
nemærkede eller indeklimamærkede overflader, maling mv.
samlingshus.
Energiproduktion
”Vi ønskede, at footprintet af materialerne, bygningsdriften og brugen
Facit på energiregnskabet er, at bygherrerne har skabt et hus med et
af huset skulle tælle med. Ved at skabe overskud af energi, har vi op-
energiforbrug i energiklasse 1, som svarer til målene i bygningsregle-
nået, at huset over en fornuftig årrække kan tilbagebetale den CO2,
mentet for 2015. Regnestykket går op i kraft af Solhusets form, ori-
som er gået til eksempelvis materialeproduktion, transport og bygge-
entering, konstruktion, materialevalg, isolering, vinduer og den intelli-
plads”.
gente styring af indeklimaet.
Men ikke nok med det. Oveni kommer den energi, som huset selv
De mange ovenlys- og facadevinduer forsyner huset med en meget
stor del af varmen til opvarmning i vinterhalvåret. Det resterende var-
producerer ved hjælp af vedvarende energiteknologier. Og det er vel
meforbrug til opvarmning og varmt vand dækkes af et kombineret sol-
at mærke ikke indregnet i det samlede energiregnskab.
varme- og jordvarmeanlæg. Med en strategiske placering af 50 kva-
Michael Christensen forklarer, at det for arkitekterne blev interes-
dratmeter solfangere på de sydvendte tagflader, høster solfangerne
sant at gå lidt længere end kravene. De ville gå hele vejen og også
energien direkte fra solen og omdanner den til varme og varmt vand,
medregne brugen af huset.
og 250 kvadratmeter solceller omdanner solenergien til elektricitet.
37
Det betyder, at Solhuset er blevet designet med det mål at producere
store husdybde, som holder på varmen, og giver mulighed for at dis-
9 kilowatt-timer pr. m2 pr. år mere end institutionen bruger. Og disse
ponere huset, så aktiviteter, der samler mange af husets brugere, er i
beregninger har efter de første måneder i husets levetid vist sig at
de store lyse rum langs facaderne, mens teknik og lignende kan pla-
hold stik. Den overskydende energi vil over en periode på 40 år tilba-
ceres i mindre attraktive dele af huset.”
gebetale den CO2, der er udledt under produktionen af de primære
byggematerialer. Huset er dermed CO2-neutralt.
Solhusets betydning for fremtidens byggeri
Dansk Byggeri følger de mange erfaringer, der i disse år opbygges
Integreret energidesign
med stor interesse. Ikke mindst det forhold, at de gode ideer og mål
Active Houses tre parameter – lavt energiforbrug, et godt indeklima og
også skal kunne bygges i virkeligheden af de udførende virksomheder.
en spændende arkitektur – hænger for tegnestuen Christensen & Co
”Erfaringerne fra Solhuset, Active House og andre af landets ny-
godt sammen. God arkitektur og integreret energidesign kan gøre en
opførte plusenergihuse har stor betydning for fremtidens byggeri.
stor forskel, når det kommer til energiminimering og et godt indeklima.
Vi vurderer, at selvforsyning med energi vil komme til at spille en væ-
Det vidste tegnestuen allerede, da de tegnede Green Lighthouse,
sentlig større rolle i de kommende årtiers byggeri end hidtil antaget,”
som stod færdig i 2009. I Green Lighthouse står designet, trods det
store fokus på teknik i huset, for 70% af energireduktionen, og det er
fortæller Jonas Møller, der er specialkonsulent i Dansk Byggeri.
”Vi er nu nået hele vejen rundt. Vi har fået gode eksempler på selv-
derfor et godt eksempel på, at formgivning kan spille den vigtigste
forsynende byggeri til stort set alle formål. Fra boliger og undervisning
rolle i forhold til at nedsætte energiforbruget.
til kontorer og daginstitutioner, og det er naturligvis interessant, når må-
Med Solhuset er Christensen & Co kommet endnu nogle skridt vide-
leren i et moderne parcelhus løber baglæns, som vi har set i Bolig for
re, da Michael Christensen betegner det som en foreløbig kulmination.
Livet ved Lystrup i Århus, og som Solhuset er et godt eksempel på.”
”Opgaven var, at lave et energihus til børn på en trekantet grund
Jonas Møller understreger, at skønt mange af energiprojekterne er
på Breeltevej i Hørsholm, som skulle leve op til 2015-kravet om 50 %
pionerprojekter, der er opført som forsøgs- og demonstrationsprojekter,
mindre energiforbrug end kravene i BR08. Men det er lykkedes at
så skal de stadig anerkendes som resultater af et stort engagement. De
komme langt videre,” fortæller han og forklarer:
er blevet til i kraft af et samarbejde mellem ambitiøse og udviklingsorien-
”Egentlig er et optimalt lavenergihus en aflang firkantet kasse med
rigtigt meget glas mod syd og en lukket facade mod nord. Men på
terede bygherrer, projekterende, materialeleverandører og udførende.
”På den baggrund har resultaterne været meget opløftende, og de
Breeltevej kunne firkanten ikke passes ind. Derfor blev det til en tre-
viser, at hvad der for blot få år siden fremstod som en utopi, er ved at
kantet bygning. Og det har vist sig også at have fordele, nemlig den
værre inden for rækkevidde.” n
Fakta
• Adresse: Breeltevej 3, 2970 Hørsholm
• Opført: 2010-2011
• Bygherre: Hørsholm Kommunen,
VKR Holding A/S og Lions Børnehuse
• Arkitekt: Christensen & CO arkitekter a/s
• Hovedentreprenør: Hellerup byg A/S
• Ingeniør: Rambøll A/S
• Materialepartnere: VELUX Gruppen, VELFAC, SONNENKRAFT,
WindowMaster, drexel und weiss og SUPERWOOD A/S
har leveret ovenlys- og facadevinduer, solvarmeanlæg,
intelligent styring, naturlig og mekanisk ventilation samt facadebeklædning.
38
Vinduerne er monteret i facadeelementerne allerede fra fabrik.
Til trods for huset store dybde strømmer lyset strømmer
ind ved hjælp af masser af ovenlys.
Solhuset
• Solhuset er en integreret institution med plads til
100 børn og 30 voksne.
• Det bebyggede areal er 1.300 m2
Solhuset …
• er CO2-neutralt og selvforsynende med energi.
• er bygget efter Active House visionen om at give mere,
end de tager.
• har sundt indklima med frisk luft og 3,5 gange
Facadeelementerne løftes på plads.
Fabriksproduktion er med til at sikre
høj og ensartet kvalitet og tætte ele-
mere dagslys end bygningsreglementet kræver i dag.
• er forsynet med passiv solvarme gennem vinduerne,
solfangere, solceller og jordvarme.
menter.
• er beregnet til at overholde energiklasse 1- allerede før brug
af vedvarende energi.
Læs mere om Solhuset på:
• er designet så alle rum får dagslys ind fra minimum to sider.
www.activehouse.info/solhuset
www.christensenco.dk/
www.horsholm.dk/solhuset
• har naturlig ventilation suppleret med mekanisk ventilation
og automatisk styret solafskærmning.
39
Stort træbyggeri
er en beboersucces
Alt udlejet: Snart myldrer det med liv i alle boliger på Trekantgrunden. Første etape
af det store træelementbyggeri er taget i brug, og de almene boliger er nu klar til
indflytning. Bygherren er tilfreds og har valgt træelementer til nye byggerier.
n
Af Jan Broch Nielsen
Forventningsfulde beboere skal snart flytte ind i de almene boliger i byg-
Boligforeningen 3B oplyser på sin hjemmeside, at huslejen cirka bliver
geriet på Trekantgrunden, så det spændende træbyggeri lige ved siden
850 kr. pr. kvadratmeter årligt. Lejlighederne er mellem 89 og 130
af DR Byen i Ørestad kan begynde at vise sit værd som kvalitetsramme
kvadratmeter, så den månedlige husleje er fra 6.300 til 9.300 kroner.
om de meget forskellige beboeres liv. Efter planen flytter de første familier
Hele byggeriet på Trekantgrunden er opført i lavenergiklasse 1, så 3B
ind den første december, kun et par uger efter at bygherren, Boligfor-
forventer en månedlig varmeudgift på beskedne 300 kroner.
eningen 3B, overtager byggeriet fra hovedentreprenøren Jönsson a/s.
Tomme lejligheder bliver der absolut ikke tale om. Faktisk tog det
Plejecenter færdigt i august
kun få dage, før listen var så lang, at 3B valgte at lukke for yderligere
Allerede i august 2011 stod den første etape af byggeriet på Trekant-
opskrivning.
grunden planmæssigt færdig, så hovedentreprenøren, Jönsson a/s,
- Interessen for billige boliger i bynære omgivelser er meget stor.
kunne overdrage 75 specialindrettede boliger, fællesarealer og perso-
Der står cirka 6.000 på interesseliste til AlmenBolig+-boliger i Køben-
nalefaciliteter til Boligselskabet 3B, der fremover skal stå for byg-
havn og omegn, oplyser projektleder Mette Høgel fra 3B.
ningsdriften for Center for Autisme og Specialpædagogik, som er en
3B udbød projektet som elementbyggeri, og træelementer viste sig
del af Københavns Kommunes Socialforvaltning.
at være mest fordelagtigt. Det præfabrikerede letbyggeri har bragt pri-
De 75 boliger er såkaldte paragraf 108 boliger, som kommunen
sen ned på cirka 7.500 kroner pr. kvadratmeter for de almene boliger.
kan tildele fysisk og psykisk handicappede, der kræver døgnhjælp på
- Det er første gang, vi bygger i træ, så det har også været en
læreproces for os. Men vores erfaringer er så gode, at vi har tilvalgt
en institutionslignende bolig.
Indflytningen fandt sted i september, oplyser centerleder Lasse F.
træelementer til senere projekter, blandt andet 40 boliger på Mølle-
Steenland fra Center for Autisme og Specialpædagogik, som tidligere
holmen i Høje-Taastrup med Jönsson som totalentreprenør, siger
havde seks forskellige bosteder i København.
Mette Høgel, som ikke mindst er positivt overrasket over hastigheden
i byggeprocessen.
- Det er langt bedre boliger, vi nu kan tilbyde. Både fordi de er opført efter moderne standarder, og fordi der har været sundhedsfaglig
ekspertise involveret i fx indretning og farvevalg. Det har meget stor
AlmenBolig+
betydning for beboerne, at boligerne er tilpasset deres særlige behov.
De 53 familieboliger opføres efter principperne i AlmenBolig+ koncep-
Det er også bedre for personalet, at alt er samlet i én enhed, siger
tet, der er udviklet af boligselselskabet KAB. Målet er at opnå god
Lasse F. Steenland, som fremhæver et godt samarbejde med både
boligkvalitet for færre penge.
3B, Jönsson og byggeriets arkitekt, ONV Arkitekter.
Hver bolig har en grundindretning med badeværelse og basiskøkken. Øvrig indretning, herunder skillevægge, er op til beboeren selv.
- Det har været en dynamisk byggeproces, hvor vi gennem forløbet har kunnet tilpasse boligerne, tilføjer han.
Alle installationer er placeret i ydervæggene og væggene i baderumskernen, så beboerne kan indrette deres bolig uden at skulle arbejde
med hverken el eller vvs. Boligerne er samtidig indrettet, så de med
passende brug af møbler som rumdelere, om ønsket, kan bruges
som storrumsboliger uden yderligere skillevægge.
40
Facaderne er beklædt med vedligeholdel­sesfrie
laminatplader af aluminium.
41
Prøvelejligheden stod klar før sommerferien 2011, og den er ble-
De almennyttige boliger i slutningen af august 2011.
vet flittigt besøgt. På ganske få dage var alle lejligheder udlejet.
Denne del af byggeriet er opført som fire længer omkring en fredelig
Heldigvis var byggeriet under tag, da det voldsomme skybrud ramte
gård, der er aflukket ud til vejen. Hertil kommer to taghaver med ad-
København den 2. juli 2011. Ingen byggeplads klarer så meget vand
gang til grønne områder og frisk luft. De nye boliger er lyse og tids-
uden vanskeligheder, men for byggeriet på Trekantgrunden var kon-
svarende, og alle beboere har eget badeværelse. Otte af boligerne er
sekvenserne til at overskue.
særligt skærmede til de beboere, der har behov for et minimum af stimuli og indtryk.
I centrets stueetage er der sanserum, wellness-rum og beboercafé med plads til at holde diverse arrangementer. Desuden er der afsat
- Det gav lidt ekstra arbejde, men det var ikke så galt. Og efterfølgende har vi haft både Teknologisk Institut og Bygge- og Miljøteknik
A/S til at gennemgå konstruktionerne, så vi er helt sikre på, at alt er i
orden, siger Torben Just Nielsen.
plads til et stort produktionskøkken.
Elementer fra Tåsinge
Enklere overdækning
Træelementerne til byggeriet blev leveret af Taasinge Træ, som er
Den første etape af byggeriet blev opført under en totalinddækning,
Danmarks største producent af præfabrikerede tag- og facadeele-
nærmest som et telt over et meget stort stillads. Men pladsforholde-
menter af træ, og som den 1. juli 2011 fejrede sit 40 års jubilæum.
ne gjorde det nødvendigt at finde en anden løsning til anden etape,
og det førte til en mere effektiv løsning.
- Vi havde simpelthen ikke plads til den ”store” løsning rundt om
Byggeriet på Trekantgrunden var en udfordrende opgave, fordi arkitekten fra begyndelsen havde taget udgangspunkt i bokselementer.
- Vi måtte så at sige dekomponere boksene til fladeelementer,
næste etapes bygninger. Derfor modificerede vi inddækningen, så
som er vores speciale. Specielt til plejeboligerne viste det sig at være
den krævede mindre plads, og det viste sig også at være en økono-
en stor fordel, fordi byggeriet ud over boligerne også har store fælles-
misk fordel, siger projektleder Torben Just Nielsen fra Jönsson a/s.
rum og lange gange, som er lettere at realisere med fladeelementer,
Den ny løsning bestod af et antal hatteprofiler, der blev placeret direkte på væggene i stedet for på et stillads og fastgjort med stropper.
siger direktør Lauritz Rasmussen fra Taasinge Træ.
Fladelementer er også nemmere at kombinere med de præfabri-
Når de nye elementer ankom, brugte Jönsson lastbilernes kraner til at
kerede, uorganiske badekabiner, så man undgår sårbare vådrumsløs-
løfte inddækningen væk. Så blev elementerne monteret – og inddæk-
ninger. Ligeledes er det enklere at anvende fladeelementer med tradi-
ningen sat på plads igen.
tionelle terrændækløsninger, så man undgår trækonstruktioner under
- Det betød selvfølgelig, at vi ikke kunne arbejde ved tegn på dår-
jordniveau, hvilket krav om niveaufri adgang ellers ofte afstedkommer.
ligt vejr. Men med lidt øvelse tog det ikke mere end lidt over en halv
Taasinge Træ er en meget udviklingsorienteret virksomhed med
time at flytte inddækningen. Til gengæld slap vi for det store stillads,
cirka 20 medarbejdere på tegnestuen, som ofte deltager i byggepro-
siger Torben Just Nielsen og fortæller grinende, at han i den periode
jekter fra tidligt i projekteringsfasen. Desuden har virksomheden ud-
hele tiden studerede tre forskellige vejrudsigter på sin smartphone.
viklet en række systemløsninger og koncepter til tæt-lavt byggeri,
- I det hele taget har vi lært meget om at bygge med træelemen-
tagboliger, etagebyggeri op til fire etager og lavenergi-byggeri.
ter, både når det gælder projektering, udførelse og ikke mindst detaljer, fortsætter Torben Just Nielsen.
Også andre finder letbyggeri med elementer spændende. Bygge-
Løsningerne omfatter hele konstruktionen: Facader, etagedæk, lejlig-
pladsen har haft mange gæster fra konstruktørskoler, hvor der er stor
hedsskel og tag. Ud over på Trekantgrunden er de blevet brugt til en
interesse for træbyggeri.
række projekter som fx flere Casa Nova byggerier og Bedre Billigere
Torben Just Nielsen er sidst i august 2011 overbevist om, at tidsplanen med indflytning til december 2011 nok skal holde.
42
Træ til lavenergibyggeri
Boliger i Køge med i alt 251 boliger i 3 etager.
I august 2011 stod den første etape af byggeriet på Trekantgrunden planmæssigt færdig med 75 specialindrettede boliger, fællesarealer og
personalefaciliteter til Center for Autisme og Specialpædagogik, der er en del af Københavns Kommunes Socialforvaltning.
Artikel 2 om byggeriet
på Trekantsgrunden
Bygherre: Boligforeningen 3B
Hovedentreprenør: Jönsson a/s
Arkitekt: ONV Arkitekter maa par
Ingeniør: Dominia AS
Træelementer: Taasinge Træ
Areal, almene boliger: 5.615 m2
Areal, plejeboliger: 6.100 m2
Grundareal: 12.460 m2
Dette er den anden artikel om byggeriet på Trekantgrunden,
Amager Fælledvej 135, 2300 København S, hvor Boligforeningen 3B opfører 53 almennyttige boliger og et bosted
med 75 paragraf 108-boliger samt beboercafe m.v.
træ følger byggeriet. Den første artikel blev bragt i træ i
maj 2011. Se www.traesektionen.dk.
Danmarks første plusenergi-bygning, Green Lighthouse, er også op-
Energirenovering er en anden typisk opgave, hvor virksomheden le-
ført i præfabrikerede lavenergielementer. Det samme gælder Solhuset
verer elementer til enten facadeudskiftning eller til at montere uden på
i Hørsholm, et passivhus med grønne tage, der betegnes som Dan-
fx betonbyggeri fra 60’erne. Sådanne elementer leveres komplet med
marks mest klimavenlige børneinstitution,
vinduer og lysning, så de kan monteres med et snuptag, når blot det
- Vores træelementer anvendes ofte til lavenergibyggeri, fordi vi
gamle vindue er fjernet.
kan levere højisolerende elementer med en mindre vægtykkelse i
forhold til tungt byggeri. Vi har også udviklet løsninger til at opfylde
Op til 600 komponenter
såvel skærpede brandkrav som skærpede lydkrav, siger Lauritz
De mest komplekse elementer består af op til 600 unikke komponen-
Rasmussen.
ter. Ud over træ er det fx facadeplader, gipsplader, isolering, vinduer,
Hertil kommer fordelene ved elementbyggeri i almindelighed så
som kort opførelsestid og god kvalitet, fordi de fleste operationer ud-
døre, inddækninger, stikdåser, tomrør, dampspærre, lydbøjler mv.
Taasinge Træ har derfor arbejdet med 3D-projektering siden 2002.
føres på fabrik; tørt og under mere ordnede forhold end på bygge-
I dag sendes data direkte fra 3D-modellen til de bearbejdningscentre,
pladsen.
som fremstiller komponenterne til et element.
Med de erfaringer i bagagen kunne Taasinge Træ levere effektive
Transporten sætter grænserne for elementernes størrelse. Nogle
løsninger til byggeriet på Trekantgrunden, som er i lavenergiklasse 1,
af dækelementerne til byggeriet på Trekantgrunden målte således
og hvor der for plejeboligerne gælder både skærpede brandkrav og
4,45 meter gange 12,4 meter. Alligevel er de så forholdsvis lette, at
skærpede lydkrav. Sidstnævnte i form af Bygningsreglementets lyd-
der kunne være op til ni elementer på en bil. Næsten 500 kvadratme-
klasse B.
ter gulv i én leverance … n
43
EUC Nord har
bygget til – efter
passivhus konceptet
Erhvervsskolen i Hjørring, i daglig tale forkortet EUC Nord stod i starten af 2009 og manglede lokaler så
meget, at man satte et projekt i gang med en tilbygning. Et administrationsområde, 6 store klasselokaler,
der skulle bindes sammen af et stort fællesrum, hvor eleverne gerne skulle kunne flexe imellem læsning,
opgaveløsning og almindeligt samvær. 1200 kvm i alt.
n
Af Jan Hesselberg
De 1200 kvm er ikke grunden til denne artikel i træ. Det er derimod
svært efterfølgende at få tætnet. I dette projekt her, hvor man havde
at EUC Nord fik en udfordring, da Bjerg Arkitektur forslog EUC Nord
tømrerskolen så at sige lige ved hånden, så lod man tømrereleverne
at bygge efter specifikationerne for passivhus.
lave 1:1 modeller af knudepunkterne i byggeriet, der hvor forskellige
Bjerg Arkitektur og Grontmij Carl Bro der har projekteret tilbygnin-
bygningsmaterialer samles eller hjørnerne i bygningen. Trapez tagpla-
gen, har derfor brugt følgende målsætning: ”Tilbygningen skal over-
der og de bærende stålbjælker fik maling til at illudere, hvilket materiale
holde specifikationer og krav svarende til det, der stilles fra det Tyske
de skulle forestille, men modellerne er bygget op helt i træ. Martin Juul
Passivhusinstitut”.
Kristensen og Mark Krebs viste træ udsendte hen til tømrerskolen,
Kort fortalt, skal bygningen kunne nøjes med et energitilskud på
hvor der ganske belejligt ikke var elever, så jeg fik lejlighed til at se dis-
15 kWh pr. kvm. årligt. De 1200 kvm. tilbygning holder dog en ener-
se modeller. De blev i licitationsfasen brugt til, at de bydende firmaer fik
giramme på 10 kWh pr. kvm. pr. år – eller ca. 5.000 kr. årligt i energi-
lejlighed til at besigtige disse, og senere under byggeprocessen kunne
forbrug.
håndværkere og tilsynsførende bruge modellerne i byggemøderne.
Bjerg Arkitektur har træ tidligere omtalt fra et andet projekt, og firmaet har gjort sig umage med at samle gode kompetencer på pas-
Nu er modellerne så hængt op i tømrerelevernes værkstedslokale og
kan bruges i den daglige undervisning.
sivhus området. I den tidligere artikel var det passivhuspecialist Søren
Meget illustrativt og skolens tømrerlærer fortæller, at det også var
Riis Dietz, der havde projekteret, men i dette projekt for EUC Nord er
en meget berigende opgave for de pågældende elever, der lavede mo-
det arkitekt Mark Krebs, der har stået for projektet. Entreprisen for
dellerne. Det gav især anledning til diskussioner omkring dampspær-
træ og gulv er udført af BJK Byg A/S fra Dronninglund. Firmaets in-
rens placering. Når man spørger Martin om trykprøven så var i orden,
dehaver Børge Juul Kristensen har over 30 års erfaring i eget firma,
lyser ansigtet op i et stort bredt tømrersmil: ” jo jo – det gik fint” lyder
og virksomheden udfører en bred palette af opgaver indenfor nybyg,
det bare. Når man så lidt nysgerrig spørger på tallet – så viser tryk-
renovering, landbrugsbyggeri og erhvervsbyggeri som her. Opgaven
prøven, der er udført efter Passivhusinstituttet i Darmstadts retnings-
med EUC Nord blev lagt i hænderne på Martin Juul Kristensen, som
linier, hvor der beregnes efter volumen og ikke areal som i Danmark,
sammen med arkitekt Kim Baatz fra Bjerg Arkitektur har dannet et
fine tal. Det officielle tal er 0,54 gange i timen pr. m3, hvor instituttets
godt team under byggeriet.
krav er max. 0,6. Trykprøveresultatet er også udregnet efter de dan-
Trykprøven er også ”lakmusprøven”
Det er sikkert skrevet tusinde gange før, men alligevel; for at nå til
44
et resultat, hvor kravene til passivhus specifikationerne nås, så skal
Martin Juul Kristensen og arkitekt Kim Baatz viser, hvordan skodder-
huset være tæt. Helt tæt. Derfor er trykprøven – eller Blower Door Test
ne i facaden skal flyttes i vintersæsonen, så solindfaldet maximeres.
hvis det skal være fint – også der, hvor man finder ud af om byggeriet
En gang imellem må det godt være gammeldags manuel styring pr.
er lavet ordentligt. Hvis ikke… ja så bliver unægtelig meget meget
håndkraft.
45
ske standarder og her er resultatet 0,39 l/s pr. m2, hvor kravet er max.
Varmeindfald fra solen
1,5 l/s pr. m2. Men det er vel bare vanlig nordjysk beskedenhed.
Hele den sydvendte facade er stort set vinduesglas. Som før nævnt
giver det et godt varmetilskud i fyringssæsonen, men omvendt vil det
Isolering – masser af isolering
medføre for store mængder varmeindfald i sommerperioden, så derfor
Som linien herover siger – der er brugt masser af isolering. Gennem-
har Bjerg Arkitektur og BJK BYG A/S i samarbejde udviklet nogle
snitlig er isoleringstykkelsen ca. 0,5 meter. Taget har et fald, der gør,
håndbetjente solmarkisemoduler, der via et snedigt skinnesystem en-
at isolering ved udhæng er nede på 300 mm for til gengæld at nå op
ten kan køres i stilling ud for facadens vinduespartier, eller køres i ”par-
700 mm, hvor der er mest isolering. Det ses tydeligt i lyskasserne op til
keringsstilling” udenfor glaspartierne. Det kræver så ganske vist lidt
ovenlysvinduerne i fællesarealet. De 6 klasselokaler har en funktion,
håndkraft, hvor man, næsten ligesom med sommer-/vintertid kører
der gør, at når lokalet er i brug – det vil sige fyldt med elever – så er der
modulerne ud foran vinduerne – sommertid – og kører dem væk når
også et naturligt varmetilskud fra hver person i rummet. Sammen med
det er vintertid. Herved udnyttes den positive varmebalance i energi-
store sydvendte vinduespartier, der giver gode muligheder for solind-
glassene, uden at det kræver vedligehold af dyr automatik og energi-
fald i fyringssæsonen, så har det betydet, at lærerne på EUC Nord, der
forbrug til samme. Simpelt vil nogle måske mene. Men det virker.
har undervist i lokalerne, kun kan mindes, at radiatoren, den ene der er
Nåh ja … hvis man altså lige uddeleger opgaven til f.eks. pedel-
i hvert klasselokale, har været svagt lunken under de koldeste dage i
len, så ansvaret er placeret. Ellers går det bare, som da jeg besøgte
den forgangne vinter. Når den lærer vi talte med så specifikt kunne
EUC Nord i marts. Ganske vist var der ikke solskin, men sne, slud og
sige dette, er årsagen uden tvivl, at alle der bruger bygningen dagligt,
rusk. Men modulerne stod altså i ”sommerstilling”. Men teknik kan jo
synes det er et spændende projekt. At undervise i Danmarks første
også svigte. Måske nogen på EUC Nord har fået den ide, at bygnin-
skolebygning som man godt kan kalde grøn og bæredygtig.
gen ser pænere ud med markisemodulerne i sommerstilling – jeg er
Vinduerne er fra Rationel og er 3 lags som krævet ved passivhus-
ikke utilbøjelig til at give dem ret i så fald. Men hvis man skal helt ned
byggeri, med en u-værdi på med værdier der er fremtidssikret til kra-
på de energiforbrug vi taler om i passivhuse, så koster det for meget
vene i 2020.
at have markiserne i ”sommerstilling” hele vinteren.
Lokalernes funktion betyder også, at når undervisningen er slut og
46
lokalet rømmes, så er der i princippet heller ingen grund til at holde
2020 nu
21 grader i lokalet. Endsige ventilation, som der til gengæld kan
De ambitiøse mål der sættes for bygningers energiforbrug i 2020 kan
være meget brug for i de perioder, hvor der er fyldt med elever i loka-
kun nås ved, at vi udvikler vores byggemetoder og sætter nye mål
let. Det styres automatisk af følere i udsugningskanalerne, hvor ud-
for, hvor langt ned vi kan komme i årligt energiforbrug pr. kvm. Med
sugningsluftens indhold af CO2 måles konstant, og dermed styrer
den nye tilbygning til EUC Nord har skolen vist, at det kan lade sige
mængden af luft, der suges ud (og frisk luft der tilføres).
gøre i praksis også for erhvervsbygninger. n
Under byggeperioden – masser af isolering og masser af træ i kon-
Martin Juul Kristensen og arkitekt Kim Baatz viser her en af de
struktionerne.
modeller som tømrerlærlinge har lavet på EUC – et tværsnit der
viser hvordan man har løst problematikken med kuldebroer.
Bygherre:
EUC Nord
Vendsyssels største erhvervsskole med ca. 400 ansatte
Årligt ca. 7.500 kursister og elever fordelt på ca. 2.500 årselever
på følgende områder:
Tekniske og merkantile erhvervsuddannelser
• Teknisk gymnasium - htx
• Handelsgymnasium - hhx
• Videregående voksenuddannelser
• Udviklingscentre
se mere på www.eucnord.dk
Entreprenør:
BJK BYG A/S
Lokal virkosmhed beliggende i Dronninglund med 30 års erfaring
i alsidigt byggeri. Medlem af Dansk Byggeri.
Se mere på www.bjk.dk
Bjerg Arkitektur a/s
Martin viser her indgangs-
Startet i 1987 af arkitekt maa Kjeld Bjerg med afdelinger i Hjørring,
partiet til den nye tilbygning,
Aalborg, København og Warszawa. Specialister i passivhusbyggeri
hvor der er brugt rigtig
og har deltaget i mange projekter i Danmark omkring passiv/aktiv
meget træ.
huse. Se mere på www.bjerg.nu
47
Historisk
fugleskræmsel
blev en folkesag
Provinsens ældste idrætshus sat på blokvogn og
flyttet til en ny fremtid – men dasset renoveres ikke.
n
Af Bjarne Madsen
Byens vise råd var egentlig indstillet på at pakke det samme og læg-
Så jeg ringede til et byrådsmedlem og sagde ”Det er tosset at lægge
ge det i depot. Mere end 100 år på bagen og alt andet end kønt. Og
huset i depot. Lad os flytte det i stedet. Det kan ikke være dyrere end
pengene til at gemme det af vejen var da også bevilget. Men så gik
at pakke det ned”, fortæller Jørgen Skøtt.
der folkesag i det. Og nu står provinsens formentlig ældste idræts-
Han er ejendomsmægler i Skive og vant til at se på og vurdere
bygning og venter på sin nye fremtid på en ny adresse. Det Røde
huse. Om end Det Røde Klubhus er noget anderledes end de huse,
Klubhus i Skive kommer til ære og værdighed – igen.
han sælger fra sin virksomhed, er han ikke bleg for at komme med en
Det var i 1908, Det Røde Klubhus indskrev sig ikke alene i Skives
vurdering.
idrætshistorie, men i byens og egnens historie i det hele taget. Den
- Håndværksmæssigt ligger Det Røde Klubhus på en 9’er. Derfor
lokale arkitekt Erik V. Lind slog stregerne til det markante, men ikke
skulle det naturligvis også bevares. Funktionsmæssigt er tiden løbet
pompøse hus, som skulle blive rammen om væsentlige dele af Skives
fra det, men det kan vi gøre noget ved. Og bygningsmæssigt har
idræts- og foreningsliv. Generation efter generation har idrætsudøvere
huset absolut nogle fine kvaliteter, fastslår Jørgen Skøtt.
taget plads på bænkene i omklædningsrummet og skiftet hverdagsfodtøjet ud med mere relevant fodbeklædning, om det nu gjaldt atle-
Bevar klubhuset
tik, fodbold eller andre udfoldelser.
Så han satte sig i spidsen for det, der skulle blive til lidt af en folkesag
Men da byen så fik et nyt, stort stadion med nymodens faciliteter,
ja, så gik det helt skævt for Det Røde Klubhus. Motivationen til at
på Skive-egnen: Bevar Det Røde Klubhus.
- Vi lavede simpelthen en forening, der hedder Det Røde Klubhus.
vedligeholde det forsvandt, og vind og vejr tog hårdt fat i den gamle
Og så begyndte vi at undersøge mulighederne for at skaffe midler til
træbygning.
både at flytte det gamle hus og efterfølgende renovere det. Realdania, Skive Kommune, Sparbank A/S, Salling Bank A/S og Tuborg-
48
Ejendomsmægleren og klubhuset
fondet har bidraget. Og så har vi foreningen med 150 medlemmer,
- Mange blev efterhånden trætte af, at det gamle fugleskræmsel stod
som hver betaler 100 kroner i årligt kontingent. I første omgang går
og skæmmede området. Og en del mente, at det simpelthen burde
pengene til flytningen og renoveringen af huset. Siden skal vi jo bruge
rives ned. Byrådet ville altså pakke det samme og lægge det i depot.
penge til drift og vedligeholdelse af den moderniserede udgave af Det
Men jeg vidste, at hvis det skete, ville huset aldrig komme frem igen.
Røde Klubhus, forklarer Jørgen Skøtt.
Formanden byder velkommen til generalforsamling. Jørgen
Som skibonitterne har set Det Røde Klubhus gennem de seneste år.
Skøtt er ejendomsmægler, men valgte at lægge tid og kræfter i
I sørgeligt forfald.
et hus, der ikke er til salg. Det Røde Klubhus i Skive kommer til
ære og værdighed takket være en flok ildsjæle med ejendomsmægleren i spidsen.
På førstesalen blev den oprindelige altangang lukket i 1950. Sim-
Det Røde Klubhus er i luften – på vej mod en ny placering.
pelthen for at udvide klublokalet. Ydervæggen blev flyttet ud og
altanen lukket med beklædningsbrædder og vinduer. Når renoveringen af Det Røde Klubhus er færdig, vil altanen igen være
åben.
Alderen burde berettige til pension. Alligevel røg Det Røde
Alle elementer af det gamle klubhus har tidligere været mærket op med romertal,
Klubhus på solid understøttelse ved flytningen.
konstaterer formand Jørgen Skøtt. Alle tømmerstykker blev nummereret i forbindelse med flytningen i 1944 fra Grønnegade midt i Skive til det nye Skive Stadion.
49
Og så flyttede Det Røde Klubhus
Balkonen kommer tilbage
En smuk julidag flyttede Det Røde Klubhus så.
- Vi har også en pensioneret tømrermester med i projektet. Ingen si-
- Da vi sagde, at vi ville flytte huset i ét stykke til en anden place-
ger nej, når vi spørger. Vi kan finde de eksperter, vi har behov for.
ring, var det kun gamle håndværkere i byen, der sagde, at det kunne
Men i øjeblikket er det altså praktiksituationen på teknisk skole, der
vi også godt. Yngre mente, at projektet var vanvittigt. Men det er kun
afgør forløbet, siger Jørgen Skøtt.
sløseri i form af manglende vedligeholdelse, at huset ser ud som det
Og endnu mangler der mildt sagt meget.
gør. Selve bygningen fejler ikke noget. Og huset har faktisk været flyt-
- Udvendig går vi ikke på kompromis. Huset skal føres tilbage til
tet en gang tidligere, fortæller Jørgen Skøtt.
Oprindelig blev det nemlig opført på Grønnegade midt i byen som
sig oprindelige udseende. Det betyder blandt andet, at vi genetablerer den balkon, som arkitekten Erik V. Lind fødte det med i 1908. Men
klubhus for Skive Atletik- og Motionsklub. Men da stadion blev flyttet,
indvendig tager vi en praktisk løsning, som gør huset anvendeligt
blev huset pillet fra hinanden og flyttet til det nye stadion, hvor Skive
også i nutiden. Det skal isoleres, og det er vi nødt til at gøre indad for
Idræts Klub og Skive Atletik- og Motionsklub blev fælles om det.
ikke at ændre på bygningens ydre. Og da vi planlægger at gøre Det
Røde Klubhus til en form for forsamlingshus og fælles klubhus for
Venter på lærlinge
små foreninger, skal det gøres tidssvarende. Så det får naturligvis
Frivillige fra foreningen Det Røde Klubhus tog fat og bankede klubhu-
også internet. Og vi går helt sikkert også over til træk-og-slip på toi-
sets gamle cementgulv op. Dermed blev det muligt at svejse en jern-
lettet. Vi renoverer ikke det gamle das, forsikrer Jørgen Skøtt.
ramme sammen under huset. Og ramme med hus kunne så hejses
op på en blokvogn, som rullede hele herligheden de cirka 400 meter
Ydmyg bygningskultur
til husets nye placering med flot udsigt over Skive Å og Fjord fra den
Ejendomsmægleren og klubhusformanden i Skive er udmærket klar
balkon, der nu er en del af en stor renoveringsplan.
over, at Det Røde Klubhus ikke er og ikke bliver noget pompøst byg-
- Vi kan ikke lægge en tidsplan for renoveringen. Tømrer- og sned-
ningen og renoveringsprojektet, har betegnet klubhuset som ”et godt
praktikopgave. Men i øjeblikket er alle elever ude i praktik hos virk-
eksempel på den mere ydmyge del af vores bygnings- og kulturarv”.
somheder. Det er jo positivt, men rammer så Det Røde Klubhus, siger
klubhusformand Jørgen Skøtt.
Eleverne har nu allerede været i gang med forberedelser til at give
50
ningsværk. Det har det aldrig været. Realdania, som har støttet flyt-
kerlærlinge fra Skive Tekniske Skole skal klare en del af opgaven som
- Men den er der også behov for at gøre noget for, fastslog Realdanias projektleder Christian Andersen i samme åndedrag.
I Skive ser Jørgen Skøtt på sagen med lidt mere lokale øjne:
det gamle hus nyt liv. Alt udvendigt tømmer har været omkring tek-
- Vi er jo nødt til at gøre noget engang imellem. Det her er altså
nisk skole, hvor man har slebet jern til at fremstille tilsvarende gamle
ikke en større opgave, end at vi må kunne løse den, når vi står sam-
profilbrædder og specielle blokhusbrædder, som ikke er lagervare
men. Skive Atletik- og Motionsklub har altid betydet meget lokalt. Og
hos nutidens trælasthandler. Siden skal de udskifte udvendigt træ-
klubhuset har betydet meget for Skive. Rent personligt – tja, hvis jeg
værk og forsyne Det Røde Klubhus med nye ”gamle” vinduer.
ikke var ejendomsmægler, så ville jeg nok være tømrer eller snedker. n
Tusindvis af løbesko og fodboldstøvler er
snøret på bænkene i det gamle omklædningsrum, hvor knagene stadig sidder på
væggen.
Det ville være forkert blot at pille det
historiske klubhus fra hinanden og lægge det i depot, hvor det aldrig ville komme frem fra igen, mente ejendomsmægler Jørgen Skøtt. Så han satte sig
i spidsen for projekt ”Red Det RødeKlubhus”, som skulle blive en folkesag
i Skive.
Fakta om et klubhus
1918: Huset forlænges og forhøjes med en etage. Arkitekt
H. Toft Hansen har tegnet udvidelsen.
1944: Flyttedag – den første. Klubhuset skifter adresse fra
Grønnegade midt i Skive til det nye Skive Stadion på Engvej.
Forud nummereres alle dele, så huset kan samles igen på
den nye adresse.
1950’erne: Den åbne altan lukkes for at udvide klublokalet
på førstesalen. Ydervæggen rykkes simpelthen ud, og altangangen lukkes med beklædningsbrædder og vinduer.
1990’erne: Der isoleres på førstesalen, hvor vægge og
lofter beklædes med nye pladevægge og listeloft.
1995: Klubhuset får påtegningen ”Høj bevaringsværdi” i
”Skive Kommuneatlas – bevaringsværdier i byer og bygninger
1995”.
2002: Begyndelsen til enden for Det Røde Klubhus. Der opføres en ny stadionbygning, og husets funktion som klubhus
for Skive Atletik- og Motionsklub og Skive Idrætsklub slutter.
2011: Det Røde Klubhus flyttes til sin fremtidige placering
og renoveringen påbegyndes.
51
Alment boligbyggeri
ét rum ad gangen
I Hvidovre er Scandi Byg ved at lægge sidste hånd på 125 almene boliger. De er en del af AlmenBolig+
konceptet, som er alment boligbyggeri på en hel ny måde. Boligerne består af fabriksproduceret rumstore
elementer. På den måde holder man prisen nede og kvaliteten oppe.
n Af
Theis Holtz Hansen
n Fotos:
Theis Holtz Hansen
Michael Hansen tøver, da jeg spørger ham, om rumstore boksele-
- Vi ved jo alle sammen, at fugt og træ ikke er en særlig god kombi-
menter er fremtiden for alment boligbyggeri.
nation. Så derfor kan man jo hive mange eksempler frem, hvor det er
- Jeg er ikke selv i tvivl om, at det er fremtidens byggeri. Det kræver dog, at bygherrerne og rådgivere synes om idéen, men der har
været utrolig stor interesse for byggeriet i Hvidovre.
gået galt, siger Michael Hansen.
I traditionelt træbyggeri leverer man fladelementer og sætter dem
sammen ude på byggepladsen. På den måde er der altid fare for at
Michael Hansen er projektchef ved Scandi Byg og ansvarlig for
fugt finder sin vej ind i materialet, og i sidste ende kan det udvikle sig
den samlede opførsel af cirka 520 boliger. De første 125 skal allerede
til skimmelsvamp. Derfor er træbyggeriet omgivet af mange fordom-
stå klar i Hvidovre 1. december 2012. De er en del af AlmenBolig+
me. Men alle fordomme bliver gjort til skamme af Scandi Byg. Her
konceptet, som dækker over 2000 nye boliger, som KAB fik tilladelse
bygger man under samme tørre forhold året rundt. På den måde
til at opføre i 2007 af det daværende Velfærdsministerie. Konceptet
undgår man ikke alene fugt, men også en lang række andre bygge-
er simpelt; Almene familieboliger til en overkommelig pris. Og selvom
fejl, som kan forekomme på en almindelig byggeplads. En byge får
Michael Hansens faglige forsigtighed forbyder ham at bruge alt for
ikke håndværkerne til at begynde på hastværk, og der er ingen fare
store ord om sit eget arbejde, fortæller han ivrigt om de faktuelle
for, at man glemmer en presenning. De kontrollerede forhold øger alt-
detaljer. Og der er meget at fortælle, for AlmenBolig+ er alment bolig-
så ikke alene hastigheden, men også kvaliteten.
byggeri på en helt ny måde.
Når boksmodulerne er færdige, og byggegrunden er tilstrækkelig
moden, bliver boksmodulerne monteret. Op til 15 om dagen bliver
Kvalitet uafhængig af vejrguder
det til. I Hvidovre kan man nøjes med omkring 12-15 montører til
Scandi Byg bygger rumstore modulbokse. De producerer rummene
at opsætte de 125 boliger, hvor man normalt ville have 50-70 hånd-
på deres fabrik i Løgstør, hvor håndværkerne arbejder sammen på
værkere på byggepladsen. Når de er helt færdige, har opsætnings-
kryds og tværs, og samme tid. Boksene bliver rykket fra station til
processen taget ti måneder. Michael Hansen vurderer, at de bygger
station, hvor de rette håndværkere står klar med det rette udstyr og
op til 25 - 35 procent hurtigere end traditionelt boligbyggeri.
de rette kompetencer. Ingen tid bliver tabt. Den tværfaglige synergi
og fabrikshallens milde vejrforhold, blandet med lidt sort magi, giver til
Organisk alternativ til 70er-beton
sammen to bokse om dagen. Det bliver til en færdig familiebolig på
Men selvom masseproducerede boliger lyder smart, må jeg indrøm-
omkring 104 m2.
me, at jeg er skeptisk. For alment samlebåndsbyggeri klinger kede-
Men de opvarmede fabrikshaller er ikke kun til for håndværkernes
52
ligt. Og selvom jeg godt ved, at bygningerne er i træ, kommer jeg
komfort. De sikrer, at årstiderne og vejrgudernes tilfældige indfald
alligevel til at tænke på de store grå betonparker fra 70’erne, som må
ikke går ud over kvaliteten.
være bygget med en vis foragt for naturens organiske tilfældigheder.
53
Boligerne kommer med store rum, som kan deles
op med skillevægge efter egne behov.
De rumstore bokselementer bliver beklædt med naturskifersten ude
på byggepladsen.
Kan masseproducerede bokselementer gøre op med det? Ja, det
Avedøre station ligger få minutter væk. Det samme gælder skolerne
kan de godt. Godt nok er de rumstore elementer stablet i så snorlige
Frydenhøj- og Avedøre skole. Det er nemt at se, at Langhusene skal
rækker, at man næsten mistænker Scandi Byg for at bryde adskillige
være en del af det omkringliggende samfund. Den forholdsvis lille
Lego patenter. Men alligevel falder øjnene let på de nye bygninger.
størrelse gør, at de bliver integreret nemt og ikke bliver et parallel-
De fleste af boligerne i Hvidovre består af to etager, og er sat sam-
samfund, som større alment boligbyggeri nogle gange gør.
men som rækkehuse. Boligerne er fordelt i ti grupperinger. De første
seks danner to hestesko placeret overfor hinanden. Når projektet er
Billigt og fleksibelt
helt færdigt, vil boligerne være omgivet af græsarealer, som bliver til
Masseproduktionen er ikke det eneste tiltag, der skal sikre en efter-
private haver. I midten er der fælles gårdrum. Bag den højre heste-
tragtet pris. Minimal rumopdeling, et lavt energiforbrug og ikke mindst
sko, ligger de sidste grupperinger. Nogle af rækkehusene består af
beboernes egen inddragelse er en del af AlmenBolig+ konceptet.
etplans rækkehuse, for at gøre dem mere handikapvenlige. Bolig-
Der er ingen vicevært eller gartner med i prisen. Derfor er udearealer-
størrelsen bevæger sig fra 85 m2 til 130 m2 og kommer i syv varianter.
ne lavet, så det er nemt at vedligeholde. Det betyder så få fællesarea-
Til hver bolig hører der et lille udeskur med.
ler som muligt. Beboerne skal selv male hegn, klippe hæk og græs
Bygningernes udtryk ligger langt fra 70er-beton. Facaden er beklædt med naturskifersten, som får bygningerne til at falde i harmonisk samspil med landskabet. Men de beskedne natursten bliver
hyre en vicevært.
I samme ånd er rumopdelingen i boligerne minimal. Så kan man
orange, gule og grønne aluminiums skodder. En drilsk kontrast dan-
selv opdele rummene med skillevægge eller møbler og tilpasse sit
ner sig henover facaden. Øjnene bliver draget af spillet mellem farver-
nye hjem efter eget behov. I forvejen er der kun et basiskøkken og et
ne, det naturlige og det kunstige. De øverste etager stikker lidt ud
badeværelse. I en række af boligerne vil der dog være mulighed for at
ved nogle af boligerne og bryder den flade profil. Andre lejligheder er
indrette et ekstra badeværelse på første sal.
udstyret med en altan med udsigt over græsarealerne.
Også på energiområdet er der tænkt økonomisk. Derfor er alle
De simple linjer og de organiske naturmaterialer giver et nutidigt og
husene lavenergiklasse 1. Det betyder, at boligerne har halveret
tidsløst udtryk. Kontrast er nøgleordet.
energiforbrug i forhold til normalt nybyggeri. En bolig på 130 m2
Hele herligheden bliver kaldt Langhusene og får adressen Mellem-
54
og rydde sne. Det står de kommende beboere frit for, om de selv vil
bruger teoretisk 5650 KW/t om året på opvarmning. Den gode isole-
vangsvej 1-120, som bliver en sidevej til Dybenskærvej. Mod øst lig-
ring gør, at man kan nøjes med en luft til luft varmepumpe og på den
ger et stort parcelhuskvarter. Mod vest ligger Avedøre Stationsby, og
måde undgå fjernvarme og naturgas. n
55
Et
bevægelsesakademi
At bygge et 1100 kvadratmeter stort hus helt i træ giver mange udfordringer.
Men resultatet er ganske spændende; et multifunktionelt hus, spændende og med et smukt lys
inde i den store hal. Og det hele er selvfølgelig gennemført som et energiklasse 1 hus.
n
[email protected], arkitekt maa, journalist DJ
n
Fotos: Erik Pingel, BNS, og Arkitektfirmaet Poul-Erik Clausen
tionshal, og han har fået lov til at forfølge en af sine kæpheste i udformRoskilde Handelsskole er en 140 år gammel sko-
ningen af huset. Som formand for Træskibs Sammenslutningen,
le. Igennem de sidste år er skolen blevet større og
www.ts-skib.dk, og som træskibsejer er han meget optaget af træ og
større. For 3-4 år siden blev der bygget en fløj
vind. Han har alle de gode miljøargumenter liggende klar, og har fået lov
med 10 klasselokaler, og i denne vinter er der til-
til at forfølge dem i dette hus. Det er derfor bygget helt i træ, også selv
føjet en multihal. Det sker på baggrund af et sta-
om det har givet nogle udfordringer. Hele Poul-Erik Clausens interesse-
digt stigende elevtal. At der kommer flere og flere
sfære afspejles vel i hans firmas hjemmeside: www.new-world.dk
elever skal selvfølgelig ses på baggrund af et lev-
Den første udfordring har været husets brandsikring. Der er over-
ende og udfordrende studiemiljø under stadig ud-
dimensionerede dæk, de forlænger brændtiden, sprinkling og udvidet
vikling.
brandventilation for at sikre huset i tilfælde af brand. Der er arbejdet
meget med lydforholdene for at sikre undervisningslokalerne mod generende lydgennemtrængning. Det skal man nu altid gøre, blot er det
nyt og anderledes, når man arbejder helt i træ.
Den nye multihal er blevet til i samarbejde med handelsskolens faste
arkitekt igennem en årrække, Poul-Erik Clausen fra Kolind ved Aar-
Konstruktionerne
hus. Først skulle der bygges en hal til motion med lidt omklædning,
Husets konstruktioner er også ganske unikke. Hele den overordnede
et sted hvor der tidligere lå et lille læskur ude bag skolens parkerings-
bærende konstruktion er udført i tysk massiv 8” x 8” douglas gran.
plads. Men projektet har været undervejs i en årrække, og tingene
De 600 kg. tunge, 140 centimeter brede træsøjler er sat udvendigt
udviklede sig. Nu er hallen blevet til en multihal med mulighed for en
for ikke at forringe det brugbare areal inden døre. De bærer de 2 tons
hel række aktiviteter, booking til Roskilde festivalen, teater, koncerter,
tunge tagspær, der hænger inde i hallen. Når man ser de kraftige
foredrag og, som oprindelig tænkt, sportsaktiviteter. Der er yderligere
trædimensioner kunne man drømme om, at de var tappet sammen
tilføjet 4 undervisningslokaler, så stedet nu rummer et nyt tiltag på
som i gamle huse, men de er trods alt samlet med store specialfrem-
skolen, bevægelsesakademiet.
stillede smedebeslag.
Skolen er kommet med deres ønsker til husets indhold, men arkitekt Poul-Erik Clausen har haft en helt afgørende indflydelse på projektet. Han har været med lige fra de første spæde tanker om en mo-
56
Kraftige trædimensioner i enkle konstruktioner præger byggeriet.
57
Inde
Udvendigt er facaden opbygget med hårde facadebatts, beklædt
med sortfarvede, trapezprofilerede granlister, 28 x 63 mm. Alle indvendige vægge er bygget af massivelementer i fyr fra Dansk Træemballage. 4” eller 5” tykke i 30 centimeter moduler. Af førnævnte hensyn til lyden er væggene opbygget omkring et isoleret stålskelet som
vi kender fra gipsvægge, med et bærende massivtræselement på
hver side.
Resultatet
Det var en rar byggeplads at besøge. Der var god plads og folkene
gik rundt og var stolte af deres arbejde. Det gav store udfordringer
med alle de nytænkte løsninger, men det er godt at kunne sige, at
det har man været med til. Som tømrerformand Brian Rasmussen
sagde: ’Det er anderledes hele vejen igennem’.
Byggeriet gik ret hurtigt, idet der ikke skulle tages hensyn til byggefugt. Der var kun en anelse fugt i fundamentet. Men ved en fornuftig håndtering af træet var det ikke til gene. Resultatet er et 1100 kvadratmeter rart hus, med et behageligt indeklima og et flot lys ned
igennem hallen. Og i respekt for, og som resultat af, de miljøvenlige
ideer er det selvfølgelig gennemført i energiklasse 1. n
I den store hal er der rigeligt med dagslys fra overvæggene og shedlyset. Ofte kan hallen anvendes alene med dette lys, uden at det
blænder.
Undervejs i sagens forløb blev der tilføjet fire undervisningslokaler,
så huset blev til et bevægelsesakademi.
58
Et roligt hjørne hvor man kan slappe lidt af efter anstrengelserne.
De tonstunge tagbjælker under montage. B. Nygaard Sørensen A/S står som hovedentreprenør på opgaven.
De store smedebeslag holder sammen på de
De store konstruktioner danner et markant billede
kraftige konstruktioner. Her ses også en
henover facaden. Her set under opførelsen.
mock-up af den endelige facadebeklædning.
59
træ udgives af Træsektionen i Dansk Byggeri.
Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri
med ca. 2.900 medlemmer, der samlet set udgør en
meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og
brugen af træ i byggeriet.
Udgiver:
Træsektionen
under Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
Postboks 2125
1015 København K
Tlf. 72 16 00 00
[email protected]