1. No category

Redderen
Nr. 4 › Maj 2013 ‹ 36. årgang
2
Redderen › 36. årgang
Kolofon
Indhold
Stormøde
i Aalborg
Der var bekymrede miner,
da næsten 200 reddere
fik information om aktivitetsnedgang og fyringer i
Falck Region Nord.
Redderen
Side 8
udgives af
Reddernes Landsklub
Reddere
var med
Redaktion:
Redaktør og Fællestillidsmand
Morten Andersen
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil......... 20 76 17 22
E-mail: [email protected]
Adresseændring kan foretages via
hjemmesiden Redder.dk, eller ved
henvendelse til redaktøren.
For første gang deltog
redderne fuldt ud på den
årlige akutmedicinske konference DEMC, som i år
blev afholdt i Aarhus.
Side 14
Journalist:
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia
Mobil......... 28 91 29 80
E-mail: [email protected]
Fokus på
cancer
Produktion:
PE offset A/S, Varde
www.peoffset.dk
Annoncesalg: Winnie Vagtborg,
[email protected], tlf: 76 95 17 17
Side 20
Kræftramte brandfolks
krav på erstatning var
temaet for en konference i
Melbourne, og emnet blev
også taget op på et møde
i København.
Oplag:
4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre
medarbejdere i Falck koncernen,
AMU-centre, tekniske skoler, hos­
pitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer.
Tekst og billeder i Redderen og på
redder.dk er copyright Reddernes
Landsklub og må kun anvendes ud
over privat øjemed med tilladelse fra
redaktionen.
ISSN nr. 1603-1660
Sundhedsordfører vil se på krav til liggende PT-kørsel . . . . 4
Vanskelige adgangsforhold? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Mørke skyer over nordjysk stormøde . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Møde i København med Alex Forrest . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
DEMC 5 konference . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
112: El-installatøren rykker ud som et lyn . . . . . . . . . . . . . . 15
Indsatsledelse set fra tre forskellige vinkler . . . . . . . . . . . . . 16
Fokus på hjertestartere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
RAV sluttede af . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Alarmer på flere måder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Seminar i Australien om brandfolk og cancer . . . . . . . . . . . 20
Nyhedsbrev fra RUS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
3
Nr. 4 › Maj ‹ 2013
Leder
Hjælp kræftramte brandfolk
Flere sad med en klump i halsen, da en video med to ældre, kræftramte
brødre blev vist på et debatmøde i København.
Det sørgelige var ikke kun, at det efter al sandsynlighed er jobbet som
brandmand, der har gjort dem syge.
Nej det mest ubærlige var næsten, at den hårdest ramte bror – oven i
sin terminale sygdom – skal slås med bekymringer for, hvordan han kan
sikre sine efterladte økonomisk.
For erstatning er der ingen af.
Alle undersøgelser viser, at fuldtidsbrandfolk har en markant højere risiko
for at få visse kræftformer end resten af befolkningen. Røg, sod, benzen,
formaldehyd og dieselos er nogle af elementerne i den cocktail, brandfolk
har været – og i nogen udstrækning stadig bliver – udsat for.
Derfor bør Danmark gå i Canadas, USA’s og Australiens fodspor og anerkende 14 kræftformer som arbejdsskader. Og hvis forskellige forudsætninger er opfyldt, skal erstatningen falde prompte.
Mødet i København fandt sted dagen før 1. maj, hvor flere politikere som
bekendt fik en ublid medfart.
Hér har politikerne muligheden for at tage en ”vindersag” op, som vil sætte Danmark i front i Europa og utvivlsomt møde folkelig opbakning.
For det er det eneste rigtige og anstændige at gøre for de brandfolk, som
rykker ud og sætter livet på spil – på flere måder – for deres medborgere.
Bliv medlem af RAV
Redder Af Verden er en organisation af
professionelle brand- og redningsfolk,
som gør en frivillig indsats for at hjælpe
mennesker i udviklingslande gennem
projekter og akutte indsatser.
Se mere på www.redderafverden.dk
Noter
Har du en
god historie?
Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som
vi kan tage op.
Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi
har et stærkt ønske om at afspejle
hele reddergruppen i bladet, så ikke
mindst kolleger fra assistance- og
brandområdet opfordres til at komme
med input.
Henvendelse kan ske til redaktør
Morten Andersen (se kontaktdata i
kolofonen side 2).
Husk at melde
adresseændring
Husk at melde adresseændring til
”Redderen”, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse.
Manglende adresseændring giver
forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke
dukker op.
Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under ”Medlemsservice”, ”Adresseændring”.
Øvrige læsere kan også få rettet
adressen gennem redder.dk. Vælg
”Kontakt os” og ”Bladet Redderen”.
4
Redderen › 36. årgang
Vagn Flink, Flemming Møller Mortensen
og Hans Jørgen Jensen fik en god snak
i Rebild Bakker.
Sundhedsordfører
vil se på krav til
liggende PT-kørsel
RL fik en god drøftelse
med Flemming Møller
Mortensen, ny sundhedsordfører for S og tidligere
formand for Folketingets
Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Af Flemming F. Kyster
Rebild Bakker i Nordjylland tog sig ud fra
deres smukkeste side i forårssolen, da
Reddernes Landsklub i april satte Socialdemokraternes nye sundhedsordfører
Flemming Møller Mortensen stævne i
Rebild Hus.
Formålet var at delagtiggøre ordføreren lidt i, hvordan verden ser ud set
med redderbriller. Og formidle nogle af
de tanker, redderne har om at bruge
ressourcerne bedst muligt til fordel for
patienter, borgere og samfund.
RL-formand Vagn Flink, fællestillidsmand Hans Jørgen Jensen og Flemming
Møller Mortensen har alle tre base i det
nordjyske, og de så da også ud til at
tale samme sprog under den uformelle
drøftelse.
For lave krav
Et af hovedpunkterne for RL-duoen var
at sætte fokus på uddannelseskravene til
det, der meget lidt mundret hedder ”ikkebehandlingskrævende liggende patienttransport”.
Det drejer sig om patienter, som skal
til behandling, undersøgelse eller indlæggelse, og som er for syge eller svage til
at blive transporteret siddende, men som
5
Nr. 4 › Maj ‹ 2013
heller ikke skønnes at have behov for
behandling eller overvågning undervejs.
Uddannelseskravet til chauffører på
denne transporttype indskrænker sig til
et 12 timers førstehjælpskursus, og det er
alt for lidt, mener Reddernes Landsklub.
Kan vi ikke være bekendt
- Når man kan bruge mange millioner
kroner på eksempelvis helikoptere,
så forstår jeg ikke, at man vil stille sig
tilfreds med så beskedne uddannelseskrav. Det synes jeg ikke, vi kan være
bekendt som samfund, siger Hans Jørgen Jensen, fællestillidsmand i Falck
Region Nord.
Han suppleres af RL-formand Vagn
Flink:
- Det ER meget syge mennesker, der
er tale om her. Og det stiller en række
krav til personalets kompetencer, blandt
andet omkring etik, psykologi, forflytningsteknik, hygiejne, indsigt i smitterisiko, betjening af handicapudstyr med
mere, påpeger Vagn Flink.
kæmpe forskel for chauffører og patienter, anfører Vagn Flink.
Vil tage sagen op
Hidtil er regionerne i nogen udstrækning
blevet ”reddet” af, at opgaven er blevet
vundet og varetaget af Falck og andre
etablerede ambulanceoperatører.
Derfor har det ofte været tidligere
ambulancefolk, der har udført kørslen, og
de er selvsagt kvalificerede til opgaven.
- Men når vi nu ser, at blandt andet
Region Midtjylland lægger kørslen ud i
åbent udbud, så er det afgørende, at der
indføres et ordentligt minimumskrav til
folkenes uddannelse. Der er så lang en
tildelingstid, at en operatør har god tid til
at få sine folk på kurset, så der er ikke
tale om en konkurrencefordel for Falck
eller andre etablerede selskaber, siger
Hans Jørgen Jensen.
Flemming Møller Mortensen erklærede
sig principielt enig, og han lovede at tage
sagen op over for blandt andre sine partifæller i regionernes politiske top.
Kvalitet i alle led
Brug redderne
Flemming Møller Mortensen, der har en
baggrund som anæstesisygeplejerske,
kendte ikke problemstillingen i forvejen,
men han udtrykte forståelse for reddernes synspunkt.
- Min holdning er, at der skal være
kvalitet og – med et lidt fortærsket udtryk
– ”varme hænder” i ALLE led af sundhedssystemet, og det gælder naturligvis
også dette. Vi betaler en høj skat, og så
forventer vi også at få høj kvalitet i den
anden ende – det er den ”kontrakt”, borgerne har med samfundet, lyder det fra
politikeren.
Forebyggelse og fornuftig udnyttelse af
ressourcerne var et andet vigtigt programpunkt for RL-tillidsfolkene.
Ikke meget dyrere
Han spurgte ind til årsagen til, hvorfor
barren er sat så lavt på dette felt.
Som så meget andet handler det
sandsynligvis om penge, lød vurderingen
fra RL-folkene. Men i givet fald er det faktisk et dårligt argument, tilføjer de.
Transporterhvervets Uddannelsesråd
(TUR) har nemlig udarbejdet et fireugers
kursus specielt målrettet mod ikkebehandlingskrævende, liggende patienttransport.
- Det kan tages i AMU-regi, så i forhold til den samlede kontraktsum er det
en forsvindende lille merudgift, der er
tale om for byderen, men det vil gøre en
- Det er jo kun en mindre del af vores
opgaver, som er med blå blink, og vi
kører ofte lange afstande med patienter.
Det kunne man måske udnytte. Eksempelvis kunne vores målinger måske også
bruges i en større sammenhæng, blandt
andet til at spotte diabetes 2-patienter,
påpeger Vagn Flink.
Hans Jørgen Jensen tilføjer:
- I Region Nordjylland har vi cirka
50.000 patienter igennem ambulancetjenesten på et år, og på de 4000-5000 af
dem måler vi blandt andet blodsukker.
De to tillidsfolk forestiller sig også,
at paramedicinere kan indgå på sundhedsklinikker, og/eller at de kan udføre
blodtryksmåling og andet, mens de er på
beredskabstid på en ”satellit -station”, hvor
der måske ikke altid er rygende travlt.
Med AmPhi kan data og måske video
nemt overføres, og det giver masser af
muligheder for at løse forebyggelsesopgaver lokalt, mener de.
Støtter tanken
Ideerne faldt i god jord hos Flemming
Møller Mortensen, som netop har forebyggelse som en hjertesag som tidligere
formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.
- Jeg synes, det er nogle meget spæn-
Flemming Møller
Mortensen (Soc.dem)
• Uddannet sygeplejerske og siden
anæstesisygeplejerske
• Har arbejdet som sygeplejerske i
skadestuen på Aalborg Sygehus
samt som afdelingssygeplejerske på
anæstesiafdelingen og som sygeplejerske i både Grønland og Indien
• Blev i 2000 ansat som lægemiddelkonsulent i AstraZeneca. Fra 20052007 var han ansat som salgschef i
medicinalfirmaet Novartis.
• Har siddet i kommunalbestyrelsen i
Skørping og siden Rebild Kommune
• Blev ved valget i 2007 stemt ind i
Folketinget i Nordjyllands Storkreds
Genvalgt i 2011 i Himmerlandskredsen
• Var frem til april 2013 formand for
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg og har nu afløst Sophie
Hæstorp Andersen som sundhedsordfører for Socialdemokraterne
• Bosat lidt uden for Skørping i Nordjylland
6
Redderen › 36. årgang
dende tanker, som jeg gerne vil være
med til at afsøge nærmere. Vi har opnået
en stor kvalitetsforbedring på sygehusene, og vi er optaget af, at det også sker
i primærsektoren, og der passer jeres
vision godt ind.
- Jeg mener, vi skal have alle faglige
kompetencer i spil, og jeg støtter tanken
om et tættere samarbejde mellem faggrupperne og at redderne knyttes tættere ind i sundhedssystemet. Jeg kan
udmærket se eksempelvis en paramediciner gøre en forskel på en sundhedsklinik og samtidig få en mere varieret og
indholdsrig arbejdshverdag, konstaterer
Flemming Møller Mortensen.
Lille land
I tråd med fornuftig udnyttelse af ressourcerne nævnte RL-tillidsfolkene, at de
førnævnte PT-vogne ikke en gang har en
hjertestarter ombord, plus at mandskab
med 12 timers førstehjælpskursus ikke
kan udføre den mest basale ABC, hvis
de passerer et skadested.
De kører trods alt mange hundrede
tusinde kilometer hvert år og kunne
være en ekstra ressource i beredskabet,
anfører RL-tillidsfolkene.
Desuden virker det lidt voldsomt, at
der i et lille land som Danmark skal være
fem vagtcentraler (en i hver region), som
ikke en gang fuldt ud kan se hinandens
ambulancer på overvågningssystemet.
I Hamborg, med stort samme befolkningsunderlag, er der én, påpeger de.
- Det kan jeg godt følge. Vi har jo
netop set et eksempel på, at det kan
give barokke situationer, siger Flemming
Møller Mortensen med henvisning til en
historie dagen før om en patient, der blev
flyttet bevidstløs fra én ambulance til en
anden, fordi han var kommet til skade 50
meter fra en regionsgrænse.
Politiske handler
- Den slags skal vi naturligvis undgå.
Der skal ikke laves sognerådspolitik på
bekostning af den enkelte borger, fastslår han.
Samtidig erkender han, at beslutninger
om, hvordan det præhosptale landskab
skal indrettes, mange gange sker som
resultat af politiske kompromiser og ikke
kun ud fra hård evidens.
- Men overordnet vil jeg sige, at jeg
jo kender redderne fra min tid som skadestue- og anæstesisygeplejerske på
Aalborg Sygehus, og jeg har oplevet,
hvor kraftigt jeres uddannelses- og kompetenceniveau er steget, og det samme
er helt fortjent jeres anseelse og respekt
i befolkningen, siger Flemming Møller
Mortensen.
Fra 1982 til 1998 var Kim Hjorth
brandmand på station Gentofte. Han
har dog skiftet spor både geografisk
og karrieremæssigt - i en halv snes
år har han og hustruen Lene stået i
spidsen for restaurant Rebild Hus ved
Skørping, hvor RL og Flemming Møller Mortensen mødtes.
Han tilføjer, at han betragter redderne
som en krumtap i det præhospitale
arbejde, og han var glad for at få nye
input og en bredere synsvinkel med fra
mødet med RL.
Læs i næste nummer:
Dansk paramediciner i London
Den danske paramediciner Flemming Jensen har en ledende stilling
i London Ambulance Service.
Fagbladet Redderen besøger ham
i London for at høre om jobbet og
om hans bestræbelser på at åbne
døren for flere danske ambulancefolk i den engelske metropol.
7
Nr. 4 › Maj ‹ 2013
Vanskelige
adgangsforhold?
Redderen vil gerne sætte fokus på
besværlige adgangsforhold i den ikkeakutte patienttransport.
Er plejecentrets elevator for lille til en
båre, eller er lægepraksis beliggende på
anden sal i en bygning uden elevator.
Eller støder du på andre adgangsveje,
som giver besvær og uheldige løft –
måske endda i en ny eller nyere bygning,
hvor man burde have vidst bedre.
Så send en mail med et par stikord,
eventuelt et billede fra stedet samt dit
mobilnummer til redaktør Morten Andersen eller journalist Flemming Kyster (se
kontaktdata i kolofonen side 2).
Retfærdigvis skal det siges, at billederne her er arkivfotos fra en test af Pensi-båren på station Sønderborg.
Men bøvlede adgangsveje er ikke et ukendt fænomen for redderne, og vi hører gerne om de værste eksempler.
Paramedicinere
til Præhospitalt Center, Slagelse
Præhospitalt Center i Region Sjælland søger 10 paramedicinere grundet hjemtagelse af akutberedskaber.
Har du lyst til at bidrage til opbygningen af regionens første akutberedskaber i egen drift, er det dig vi har
brug for!
Dine arbejdsopgaver er bl.a. at
• Modtage opkald, i samarbejde med sygeplejersker og tekniske disponenter,
fra 112-alarmcentralen og de øvrige
akutberedskaber samt visitere disse
til modtagelse af de rigtige ressourcer
• Fungere som assistent for AMK-lægen/
ISL-SUND på akutlægebilen
• Fungere selvstændigt på regionens akutbil
Dine kvalifikationer
• Du har stor erfaring som paramediciner
og er fagligt velfunderet
• Du er engageret og udviklingsorienteret
WWW.REGIONSJAELLAND.DK
Region Sjælland er med over 15.000 medarbejdere regionens
største arbejdsplads med et budget på 17 mia kr. Regionen
varetager opgaver inden for sundhed, regional udvikling og drift
af en række sociale institutioner for i alt 820.000 borgere.
Vi tilbyder
• En hurtigvoksende og moderne arbejdsplads i konstant udvikling
• Et arbejdsmiljø, hvor du betragtes som en
værdifuld ressource
• Udviklingsmuligheder
• Indflydelse og lydhørhed
Se hele opslaget på
www.regionsjaelland.dk,
Job og karriere, quicknr. 12118
8
Redderen › 36. årgang
Mørke skyer
over nordjysk
stormøde
Næsten 200 reddere og
regionsledelsen diskuterede afskedigelser og afmatning i Nordjylland
Af Flemming F. Kyster
Spørgelysten var stor under mødet,
som blev afholdt hos 3F i Aalborg.
Det var en imponerende manifestation
af engagement og sammenhold, som de
nordjyske reddere demonstrerede på et
stormøde i Aalborg midt i april.
Fællestillidsmand Hans Jørgen Jensen
var initiativtager til aftenmødet, som samlede næsten 200 reddere.
Det flotte fremmøde skete desværre på
en trist baggrund.
Der er nemlig 25 for mange ansatte i
Falck Region Nordjylland, vurderer ledelsen. Ved hjælp af afspadsering har man
kunnet holde tallet nede på 15, og da tre
kolleger har valgt frivillig aftrædelse, er
det i alt 12 fyresedler, som er sendt ud.
Uanset antallet er afskedigelser altid
ubehagelige, konstaterede regionsdirektør Diana Sørensen, som udtrykte sin
store beklagelse over, at det var nødvendigt at tage dette skridt.
Markant nedgang
Baggrunden for fyringsrunden er en ganske markant aktivitetsnedgang på flere
fronter, især p-vognskørsel og autoassistance.
Patientbefordringen er blandt andet
9
Nr. 4 › Maj ‹ 2013
Fremmødet var imponerende, så den
store sal var godt fyldt op.
udfordret af, at abonnementsudviklingen
er under pres, lige som kampen om den
offentlige kørsel er benhård.
Nogle aktører er villige til at stille med
mand og bil for knap 200 kroner i timen,
og den slags dumping hverken kan eller
vil man indlade sig på.
På autosiden har man haft held til at
nedbringe tidsforbruget ved at reparere
mere og bugsere mindre. Men det har
ikke udmøntet sig i det ekstra antal
kunder i butikken, som kunne holde alle
hænder i gang.
Ikke bedring i sigte
Ifølge driftschef Henrik Rosendahl har
den vigende tendens været der igennem
længere tid, men man har hidtil afholdt
sig fra personaletilpasninger i håb om, at
billedet ville vende.
- Men vi kan ikke skubbe det foran os
mere. Hvis vi kunne se i krystalkuglen,
at der var mere aktivitet på vej, så var
det en anden situation. Men det er ikke
tilfældet, lød det fra Diana Sørensen.
Der er blandt andet blevet tilbudt
aftrædelsesordninger, endda i tre
omgange, og der har været alternative ansættelsesformer – eksempelvis
30-timers ansættelser – under overvejelse.
Desuden har man opfordret til at
benytte ALLE muligheder for at søge
uddannelse, så der bliver behov for flere
hænder til den daglige drift.
Ubekendt udbud
Også på akutsiden er der nogle lidt truende skyer i horisonten, fortalte regionsledelsen.
Regionen har signaleret, at beløbsrammen for det kommende ambulanceudbud
ikke må vokse – tværtimod.
Desuden er der en række uafklarede
spørgsmål: Bliver udbuddet områdeopdelt? Bliver det indrettet efter responstid
eller antal beredskaber? Vil regionen
søge at hjemtage opgaven eller dele af
den? Og hvordan ser konkurrencesituationen ud?
Ledelsen måtte også erkende, at en
del af bygningsmassen i regionen er
slidt. Og de stationer, der er til salg, er
der ikke meget bud efter på grund af
tidernes ugunst økonomisk set.
Så alt i alt var det egentlig småt med
solstrejf at varme sig ved for de mange
deltagere.
Bliv ved
Hans Jørgen Jensen rundede aftenen af
med at takke for det massive fremmøde,
som i sig selv var en vigtig statement.
Han håbede, at alle var kommet af med
de spørgsmål og frustrationer, de måtte
have, og opfordrede alle til at præstere
deres bedste og tro på, at vinden på
et tidspunkt vender og driver de mørke
skyer væk igen.
Vendt hver en sten
Fællestillidsmand Hans Jørgen Jensen
var naturligvis også berørt af situationen:
- Jeg troede, at dette tidligst kunne
blive en trussel til efteråret – og det var
endda, hvis jeg tog de negative briller
på. Men så voldsom en nedgang i syge
2-kørslen havde ingen set komme, konstaterede fællestillidsmanden.
Han har sammen med regionsdirektøren besøgt samtlige stationer i regionen
for at vende hver en sten i forhold til at
finde løsninger, så færrest muligt skulle
miste jobbet.
Regionsdirektør
Diana Sørensen.
Fællestillidsmand
Hans Jørgen Jensen.
10
Redderen › 36. årgang
Alex Forrest er blevet en af verdens
førende eksperter, når det handler om
brandfolk og cancer, og han formidler
sit budskab på en enkel og letforståelig måde. Forhåbentligt vil de danske
politikere også lytte, lige som man har
gjort i Canada, USA og Australien.
Canadisk ekspert
fortalte om brandfolk
og cancer
Bevisbyrden bør vendes
om i sager om arbejdsskadeerstatning, mener Alex
Forrest
Af Flemming F. Kyster
Danmark har chancen for at blive frontløber i Europa, når det handler om
at anerkende visse kræftformer som
arbejdsrelaterede sygdomme for brandfolk.
Sådan lød det fra Alex Forrest, brandmand og advokat fra Winnipeg i Canada,
da han talte på et møde om emnet i
København, arrangeret af Brandfolkenes
Organisation, Reddernes Landsklub,
Reddernes Faglige Klub København og
Chaufførernes Fagforening København.
Førende ekspert
Alex Forrest har igennem mange år
været en af de førende eksperter hvad
angår brandfolk og cancer.
Hans utrættelige arbejde har været
medvirkende til, at foreløbig tre lande –
11
Nr. 4 › Maj ‹ 2013
Canada, USA og senest Australien – har
indført lovgivning, der støtter og kompenserer brandfolk, som bliver kræftsyge af
arbejdet.
- Det er ikke én brand, der slår os ihjel.
Det er de hundredvis af brande, man
møder igennem et arbejdsliv, fastslår
Alex Forrest.
Så det er umuligt at pege på, præcist
hvor og hvornår man pådrog sig sygdommen, og det resulterer ofte i afslag
fra arbejdsskademyndigheder.
I de tre foregangslande har man vendt
bevisbyrden om, så myndighederne skal
bevise, at man IKKE har fået cancer af
arbejdet som brandmand.
Og det giver naturligvis et radikalt
anderledes udgangspunkt, som betyder
hurtig erstatning, hvis man har arbejdet
et vist antal år som professionel brandmand og har pådraget sig en af de anerkendte kræftformer.
Den opfattelse deles ganske vist ikke
af Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling
på Bispebjerg Hospital, og Arbejdsskadestyrelsen har givet afslag i sager,
som ifølge brandfolkenes organisationer
burde være oplagte.
Men ifølge Alex Forrest bør myndighederne revurdere, for der er overbevisende dokumentation for sammenhængen, blandt andet i den store LeMasters
undersøgelse (omtalt andetsteds i
bladet).
Seks måneders høring
Han fremhæver også, at man i Australien
igennem seks måneder gennemførte
høringer, hvor eksperter blev fløjet ind og
alt relevant materiale blev gennemtygget.
Konklusionen var, at der ER en sammenhæng, og det dannede som nævnt
grundlag for lovgivning på området.
Alex Forrest mener, at lande som Danmark bør lægge sig i kølvandet på det
ekstremt grundige udredningsarbejde,
man blandt andet har gennemført i
Australien.
- Der er ingen grund til at genopfinde
hjulet, fastslår han og tilføjer, at for hvert
år der går, efterlader det nye ofre uden
kompensation.
Alex Forrest tilbragte nogle dage i
Danmark, hvor han nåede at fremføre
sine synspunkter for et antal politikere
og fagfolk, som de faglige organisationer
havde sat stævne.
"Læs også side 20".
Danmark som brohoved
Endnu har man ikke fået lignende lovgivning igennem i Europa, men Danmark er
et godt bud på at blive et ”brohoved” på
det område, mener Alex Forrest.
Blandt andet takket være det arbejde,
Tommy Kjær fra BO, Kenneth Jensen
fra RL og flere andre har lagt i at få sat
fokus på det alvorlige emne herhjemme.
Medierne med
- Erfaringen er, at når man først får hul
på emnet i medierne, så kan det sprede
sig som en steppebrand, fortæller den
sympatiske canadier.
Han nævner, at da sagen virkelig blev
”hot” i Australien, gav han flere end 40
interviews landet over i løbet af få dage
– heraf de 18 på tv.
En anden erfaring er, at når først lovgivning om emnet kommer på dagsordenen i et parlament eller i en delstatsregering, så er det HELE det politiske
spekter, der stemmer for.
Det skyldes naturligvis, mener Alex
Forrest, at sagen er så indlysende rigtig
og nødvendig.
Dokumentation
Konkret handler det om, at professionelle brandfolk – grundet udsættelsen
for røg, sod, dieselos og andre farlige
stoffer –ifølge flere studier er overrepræsenterede inden for op til 14 forskellige
kræftformer.
Tvillingbrødrene Jørgen og Poul Lørup Larsen blev begge ansat i Københavns
Brandvæsen i 1974. I dag har de begge kræft – og for Jørgen Lørup Larsen er det
terminalt. Familien har ikke tidligere været ramt af cancer, og brødrene er ikke i tvivl
om, at det er flere årtiers påvirkning af røg, sod og farlige stoffer, der har gjort dem
syge. Alligevel har de fået afslag på arbejdsskadeerstatning, og Jørgen Lørup
Larsens sidste tid bliver præget af spekulationer om, hvordan han skal sikre sin
hustru og familie økonomisk, når han går bort. Man kan se et indslag med brødrene og Tommy Kjær fra BO på youtube.com ved at søge efter ”Kræftramte brandmænd nægtes erstatning”. Eller scan QR-koden ovenfor med din smartphone.
Redderen › 36. årgang
LEAN i Redning
Hvorfor arbejder vi med LEAN?
1. Identificere projekter
Når vi i Falck Redning arbejder med LEAN er det helt essentielle spørgsmål: Hvad giver værdi for vores kunder?
Et spørgsmål der på mange måder kan besvares ved at
trække Falcks værdier frem. At vi til stadighed er: Tilgængelige, troværdige, hurtige, handlekraftige, hjælpsomme
og kompetente. Vi lever værdierne ud gennem en bred
vifte af ydelser, som vores kunder betaler os for.
Fremgangsmåden er at samle så mange medarbejdere
med LEAN erfaring som muligt fra hver region. Så bruger
vi sammen en halv dag på at arbejde os frem mod en
række forslag til LEAN projekter i regionen. Det er medarbejderne i det enkelte arbejdsområde der kender deres
proces bedst, og derfor også dem der har den bedste
mulighed for at pege på forbedringsforslag der kan blive
til LEAN projekter.
Bagved den gode oplevelse som kunden får, når de har
behov for hjælp, ligger der en række af processer, som
gør os i stand til at få tingene til at ske. Det gør det muligt
for os at levere værdi til kunden, på en måde der er i
overensstemmelse med Falcks værdier. Vi gør noget! Og
processerne; meldingsmodtagelse, koordinering, vagtplanlægning, mønstring, afgang, afvikling af ture, eftersyn
af materiel og mange, mange flere, er nødvendige for at
vi kan levere en service af høj kvalitet.
Uden service af høj kvalitet kan vi ikke forvente at have
tilfredse kunder. Og uden gode, stabile, velfungerende
processer; ingen service af høj kvalitet. Og det er her
fokus er, når vi arbejder med LEAN i redning.
For den stabile proces er velkendt og kan styres. Det
betyder ikke nødvendigvis at processen er udformet,
så vi udfører vores arbejde på den smarteste og mest
hensigtsmæssige måde. Der kan være en form for spild
gemt i processen, eller mellem processer. Spild som er
unødvendigt og gør processen, og dermed Falck, dyrere
end vi behøves at være. Derfor er LEAN i Redning i 2013
dedikeret til at gennemføre projekter der kan forbedre
vores processer og realisere besparelser.
Vi har indledningsvis arbejdet med at finde de gode ideer
til LEAN projekter rundt i de fem regioner. I alle regioner
har en lang række af medarbejdere tidligere været på
LEAN kursus, hvor de har lært om LEAN-filosofien og det
at køre LEAN projekter. Der er også tidligere gennemført
LEAN projekter i alle regioner. Derfor har der været en
god basis af kompetencer og viden på området, som vi
har kunnet bygge videre på her i 2013.
I det følgende beskrives det, hvordan vi arbejder med
LEAN i redning i 2013.
2. Hvad giver det at gennemføre projektet?
Når projektforslagene er fundet, så er det tid til at se
nærmere på processen der ønskes forbedret. Hvordan
kan processen måles, både hvad angår ydeevne og det
økonomiske potentiale?
Det kunne f.eks. være en måling af hvor meget brændstof
der benyttes under en indsats og hvad dette koster.
Vi måler på processen for at kunne udtale os sikkert om,
hvorvidt projektet forbedrer processen eller ej. Når vi
kender udgangspunktet, kan vi også sætte et mål for hvor
meget, vi forventer at kunne spare ved at gennemføre
en forbedring. Besparelsespotentielt kan afgøre, hvilke
projekter vi har mest ud af at gennemføre først.
3. Tegn og forstå
Herefter går projektgruppen i detaljer med processen.
Processen tegnes op i en værdistrøm, hvor man kan se
alle dele af processen og den rækkefølge de forskellige
aktiviteter udføres i.
Her vil projektgruppen kunne se, hvilket spild og hvilke
forbedringsmuligheder processen indeholder. Det er nødvendigt at forstå, hvorfor processen udføres som den gør.
Hvad er årsagen til spildet og problemet med processen?
Er det f.eks. muligt
at reducere antallet
af køretøjer i driften
hvis ventetiden ved
service og reparation
af køretøjer gøres
mindre?
De 8 spildformer
1.Overproduktion
2.Fejl
3.Unødvendigt lager
4.Overbearbejdning
5.Transport
6.Ventetid
7. Unødvendige bevægelser
8.Ikke udnyttede
medarbejderkompetencer
13
Nr. 4 › Maj ‹ 2013
4. Løsningsforslag
Når Processen er tegnet og gået i gennem for spild så kan
projektgruppen begynde at tænke i løsninger. Hvordan leverer vi vores service til kunden uden at bruge overflødige
materialer og ressourcer?
Løsningsforslagene vil typisk fordele sig i fire kategorier:
• Lavt hængende frugt (kræver en lav indsats at indføre
og en tilsvarende lille effekt)
For Regionerne er det:
• Mette Larsen (Region Nord)
• Benjamin Guss (Region Midt)
• Henrik Pold (Region Syd)
• Niels Nordskov (Region Sjælland)
• Jesper B. Nørgaard (Region Øst)
• Juvel (kræver en lav indsats at indføre men giver en
høj effekt)
Jeg er glad for – sammen med alle jer – at kunne bidrage
til, at vores kunder fortsat kan nyde godt af den høje kvalitet som har kendetegnet Falck’s serviceydelser i mere
end 100 år. Det er det LEAN skal være med til at sikre.
• Nyt projekt (et løsningsforslag der giver en høj effekt
men kræver en høj indsats - kan være et helt nyt projekt i sig selv)
Katrine Elsig Mortensen
LEAN manager
• Skraldespand (Kræver høj indsats men giver lav effekt)
5. Implementer løsninger
De lavt hængende frugter og Juvel løsningsforslagene er
de løsninger man først vil se på at implementere. Hvis man
kan komme helt i mål med disse typer af løsninger, kræves
der ikke så stor en indsats for at realisere projektet. Det er
i denne fase, at vi er inde og ændre ved måden vi arbejder
på. Det er her forandringen og forbedringen sker.
6. Følg op
Når løsningsforslagene er gennemført er det vigtigt at
følge op på, om den ønskede ændring er nået. Der måles
løbende på de parametre der blev udvalgt først i projektet, så vi kan dokumentere effekten både på processens
ydeevne og rent økonomisk.
Ændringen fastholdes i procedurebeskrivelser instruktioner etc., og kommunikeres ud, så alle ved, at det er sådan
vi udfører arbejdet nu.
Et eksempel på et succesfuldt LEAN projekt er
”nedbringelse af ambulancer ude af drift” på Station
Odense.
Det er lykkedes Station Odense at nedbringe antallet
af fejlmeldinger med 46 % og antallet af ikke planlagte
ambulancer ude af drift med 61 %. Dette er gjort ved
at standardisere fejlmeldingsproceduren, og ved at
etablere vejledning, værktøj og reservedele så redderen selv kan udbedre
fejl når det er muligt.
Det har været med
til at nedbringe
driftsomkostningerne og sikre en bedre
afvikling af driften.
Ovenstående er fremgangsmåden for hvordan vi arbejder
med LEAN og LEAN projekter i Redning i 2013.
Alle regioner er godt i gang med at identificere, udvælge
og gennemføre LEAN projekter. Alle har en fælles målsætning om at styrke konkurrenceevnen ved at fokusere på at
opfylde vores kunders behov, uden kvalitetsbrist, gennem
effektive processer.
Gennem arbejdet med at starte LEAN projekter op i Redning er jeg blevet bekræftet i, at mange medarbejdere har
gode ideer til, hvordan vi kan gøre tingene lidt smartere,
lidt mere effektivt og dermed reducere omkostninger.
Vi har brug for alle de gode ideer som vores kolleger har!
Så hvis du har en ide til en forbedring, som måske kunne
være et LEAN projekt, så er du meget velkommen til at
kontakte mig, eller en af vores regionale LEAN ansvarlige.
LEAN er et engelsk ord der bedst kan oversættes til
”trimmet” på dansk. LEAN har sin oprindelse i Toyotas
Produktions System (TPS), og er en filosofi hvor virksomheden hele tiden arbejder på at fjerne overflødige
og ikke værdiskabende aktiviteter (spild) fra virksomhedens processer.
Sådan sikrer virksomheden at kunden får leveret mest
mulig værdi, i form at et produkt eller en service, med
færrest mulige omkostninger for virksomheden.
14
DEMC5
Redderen › 36. årgang
DEMC 5
”Akutmedicin – hele vejen”.
Det var temaet for den femte
akutkonference, Danish
Emergency Medicine Conference, som blev afholdt i Aarhus den 18.-19. april.
Temaet udspringer af,
at redderne – med Mikkel
Andersen fra RUS som en
af tovholderne – for første
gang var med til at planlægge og afvikle konferencen
på lige fod med læger og
sygeplejersker.
Der var næsten 100 reddere blandt de omkring 600
deltagere, og der var også
reddere ”på scenen” og give
indlæg under konferencen.
De følgende sider indeholder nogle indtryk og billeder
fra det tætpakkede program.
Nr. 4 › Maj ‹ 2013
DEMC5
15
112: El-installatøren
rykker ud som et lyn
Akuthjælpere i Vorupør
træder til indtil ambulancen ankommer
Af Flemming Kyster
Falck viste en ambulance frem i
"forhallen" af Scandinavian Congress Center i Aarhus.
Umiddelbart ville man måske ikke vente
at finde en el-installatør fra Vorupør ElService på listen over indlægsholdere på
en akutmedicinsk konference.
Men der var mening med galskaben,
for Tonny Sørensen var på konferencen
for at fortælle om sine erfaringer som
frivillig akuthjælper i det lille, vestjyske
samfund.
I Vorupør er et frivilligt korps på 17
mand uddannet af Region Nordjylland
som akuthjælpere. Og de får en sms,
når de vurderes at kunne gøre en forskel ved sygdom eller tilskadekomst.
Ambulancen er nemlig ikke altid lige
om hjørnet i byen med 750 fastboende
Uden for konferencesalen viste en
række virksomheder deres produkter frem, blandt andet denne Lucas
til automatiseret hjertemassage.
indbyggere og en halv snes tusinde
turister om sommeren. Den kan godt
være et kvarter eller mere undervejs,
så der er god brug for den borger-tilborger hjælp, som akuthjælperne udfører, mener Tonny Sørensen.
Kort responstid
- Vores responstid er typisk to minutter om dagen og aftenen, og cirka fire
minutter om natten, fortæller den hurtige
el-installatør.
Alle mand får samme sms, så i nogle
tilfælde er der mange, der dukker op til
samme indsats.
- Første mand fremme leder indsatsen, og vi har en aftale om, at kun tre
mand går ind, så fru Jensen ikke bliver
chokeret over en horde af mennesker,
lyder det fra den lune vestjyde.
De resterende hjælper med at tage
imod ambulancen, dirigere trafik eller
andet.
Gør en forskel
Teamet har været på 52 udkald siden
starten for tre år siden, og opgaverne
kan spænde fra sygdom, hjertestop,
selvmordsforsøg over småuheld, faldskader, åndedrætsbesvær og brandsår til
psykisk førstehjælp.
Med i bagagen har akuthjælperne
et udvidet førstehjælpskursus samt to
til fire årlige øvelser. Udstyrsmæssigt
medbringer de blandt andet hjertestarter, ilt, grej til blodsukkermåling,
håndsug, plaster/bandager, redningstæpper med mere.
Gennem regionen har de adgang til
psykologhjælp, hvis en opgave rammer
særligt hårdt, men ind til videre har de
klaret paragrafferne ved at tale alvorlige hændelser godt igennem bagefter
internt.
Tonny Sørensen er ikke i tvivl om, at
akuthjælperne har betydet en afgørende forskel i flere situationer, og samtidig
bidrager de til trygheden og sammenholdet i lokalsamfundet.
16
DEMC5
Redderen › 36. årgang
Indsatsledelse set fra
tre forskellige vinkler
Politimand, paramediciner
og læge fortalte om deres
lederrolle ved større ulykker
Af Flemming Kyster
Hvad er det for procedurer, der træder i
kraft i tilfælde af en større ulykke, hvilke
aktører deltager og hvad er deres rolle?
Det var nogle af de spørgsmål, tilhørerne kunne få svar på fredag eftermiddag i Nortvegia-salen, hvor indsatsledelse var på programmet.
Politimester Erik Johansen fortalte, at
REFIL (Retningslinjer for indsatsledelse)
danner hele grundlaget for indsatsen ved
store hændelser.
Det er politiet, der er koordinerende
myndighed og ansvarlig for, at den samlede indsats afvikles så effektivt som
muligt.
Skaffer arbejdsro
En af de indledende opgaver kan være
at sørge for arbejdsro på indsatsområdet
ved at etablere afspærringer.
Også evakuering, oprettelse af kommandoplads, sikring af køreveje og koordinering af pressehenvendelser er blandt
de opgaver, som politiet varetager, fortalte Erik Johansen.
Ifølge politimesteren afhænger en
succesfuld indsatsledelse af god koordination, god kommunikation (både blandt
redningsfolkene og eksternt til eksempelvis medierne), fleksibilitet, et godt uddannelsesniveau hos alle deltagere, masser
af øvelse og gensidigt kendskab og tillid
mellem aktørerne.
ste uddannelsesniveau på første ambulance udnævnes som ambulanceleder.
- Det vigtigste er at sikre sig et godt
overblik. Jo bedre overblik, man har, jo
bedre en overlevering kan man give til
KOOL eller Indsatsleder Sundhed (IS),
når han ankommer.
- Det er også afgørende at standse
ulykken, så de tilskadekomne ikke kommer mere til skade – og vi skal også
sikre os selv, sagde Jesper Thomsen.
Det kan blandt andet handle om at
placere sit køretøj rigtigt, huske at tage
hjelm på, have en pulverslukker klar eller
varsko sin makker om ikke at komme
imellem den tilskadekomne og en ikkeudløst airbag.
Hektisk omgang
Selv når depechen er givet videre til
KOOL eller IS, så kan ambulancefolkene
og særligt ambulancelederen ikke bare
læne sig tilbage, fortalte Jesper Thomsen.
Der er skadesteds-log, fordeling af
patienter til sygehuse med videre at se
til, og i det hele taget er det en udfordrende opgave at være ambulanceleder.
Hvis der er ti tilskadekomne, men
ingen ambulancer i opmarch, kolleger
Gerne mere uddannelse
- Uanset hvilket skadested, man kommer til, så vil der altid være en kaosfase.
Hvis det er en stor hændelse, skal man
være heldig, hvis man kan få et reelt
overblik inden for 15-20 minutter. Derfor
er etableringen af et hurtigt og godt samarbejde med de andre parter så vigtigt.
Og her skal vi være gode – og bedre – til
at bruge vores SINE-terminaler, anførte
paramedicineren.
Han sluttede af med en opfordring til,
at fremtidens ambulanceledere – i lighed med IS – kan få et uddannelsesforløb, som kan klæde dem endnu bedre
på til den komplekse opgave, det er at
være ambulanceleder.
- Det er ikke realistisk at uddanne
samtlige ambulancefolk til dette, men vi
bør som reddere presse på for at kunne
få mere, gerne tværfaglig uddannelse,
så vi er godt rustet til opgaven, lød det
fra Jesper Thomsen.
Tre ugers kursus
Vigtigt med overblik
Jesper Thomsen, paramediciner i Tårnby,
fortalte om indsatsen set fra ambulancemandskabets side.
Han påpegede, at redderen med høje-
der spørger, hvad de skal gøre, en IS,
som beder om oplysninger og meget
andet, kan det være en temmelig hektisk omgang at stå med vesten på.
Vesten, som i øvrigt er en vigtig synliggørelse af, hvem der har ansvaret og
hvem de andre skal henvende sig til.
Paramediciner Jesper Thomsen.
Netop uddannelse var også et tema for
overlæge Troels Martin Hansen, som fortalte om IS’ funktion på skadestedet.
Han kunne oplyse, at 57 læger siden
2009 er blevet uddannet som indsatsledere – det sker på et tre uger langt,
intensivt kursus på Beredskabsstyrelsens skole i Tinglev.
Troels Martin Hansen tilføjede, at der
i Hovedstaden altid er en indsatslederuddannet læge på akutlægebilen, mens
andre regioner har andre tilgange.
Her kunne overlægen godt savne en
overordnet og samlet strategi fra regionernes side.
DEMC5
Nr. 4 › Maj ‹ 2013
17
Kortet viser dækning af hjertestartere (grønne)
og førstehjælpere (lilla) i Langelands Hjertestarterforening en tilfældig dag kl. 08:26.
Fokus på hjertestartere
Udskrifter fra hjertestartere giver værdifulde oplysninger – og en hjertestarter app viser sit værd på
Langeland
Eksempelvis kunne data fra genoplivningen af en 16-årig idrætsudøver og
en 34-årig sygeplejerske bruges til at
stille en hurtigere og mere præcis diagnose, end man havde været i stand til
UDEN udskriften, oplyste overlægen.
FirstAED
Af Flemming Kyster
Finn Lund Henriksen, overlæge på
Odense Universitets Hospital, fortalte på
konferencen om brugen af AED’ere (hjertestartere) i det præhospitale arbejde.
Han omtalte blandt andet, hvordan
man i Odense har sat system i at udlæse hjertestartere fra hændelser, hvor
personer er genoplivet ved hjertestop.
Udskriften giver et billede af, hvad
der egentlig er foregået ”i hjertet” i den
kritiske fase. Og derfor kan den i mange tilfælde give værdifulde oplysninger,
som kan anvendes til at stille den korrekte diagnose.
Finn Lund Henriksen omtalte også projektet ”FirstAED”, som han har været
med til at udvikle, blandt andre sammen
med Henrik Schakow, Falckredder i
Rudkøbing, og Langelands Hjertestarterforening.
Rammen om projektet er Langeland,
hvor de 13.500 indbyggere har hele 92
hjertestartere placeret over hele øen.
På Langeland er der 205 akuthjælpere, som alle har en IPhone og FirstAED
applikationen på mobilen.
Derved kan systemet hele tiden - i
anonymiseret form – se, hvor akuthjælperne befinder sig geografisk.
Når en alarm om hjertestop eller
anden akut hændelse indløber, ryger
der besked afsted til de ni akuthjælpere
nærmest hændelsen, om de vil deltage
i indsatsen?
Når tre eller flere har trykket ”ja” på
mobilen, sendes de tre geografisk nærmeste afsted. Nummer et og tre skal
starte genoplivning, mens nummer to
henter hjertestarteren, hjulpet på vej af
gps-anvisninger på mobilen. Samtidig
bliver tilgængelige skabe med hjertestartere låst op automatisk.
Hurtigt fremme
Det er aftalt med Region Syddanmark, at
der også køres til andre akutte ting end
hjertestop.
Og der har, fortalte Finn Lund Henriksen, foreløbig været 263 opgaver på de
11 måneder, projektet har kørt.
213 til akut sygdom, 9 til trafikuheld
og brand, 21 til tilskadekomst, 14 til
hjertestop 6 til andet.
61 procent af gangene var akuthjælperne fremme inden de fem minutter,
som er et tippepunkt ved hjertestop, og
i stort set alle tilfælde var de fremme
inden ambulancen.
DEMC5
18
Redderen › 36. årgang
Carsten Madsen og Niels Erik Dalsgaard fra RAV lukkede leddet på DEMC 5.
AF VER
DE
ER
DD
N
RE
RAV sluttede af
DANMARK
Det var to mand fra Redder Af Verden,
som fik den ærefulde opgave at levere
sidste indlæg på DEMC 5 fredag eftermiddag.
Selv om nogle af konferencedeltagerne allerede var listet af for at nå tog
eller fly hjem, så var der stadig et solidt
publikum i den store sal til indlægget fra
RAV og fra Læger Uden Grænser, som
var ”på ” umiddelbart inden redderne.
De to supervisorer og paramedicinere, Niels Erik Dalsgaard fra Skive
og Carsten Madsen, Hobro, fortalte
om, hvordan RAV søger at hjælpe
fortrinsvis udviklingslande til at styrke
deres brand-, rednings- og ambulancetjenester ud fra princippet om hjælp til
selvhjælp.
De berettede blandt andet om,
hvordan RAV på et tidspunkt sendte
branddragter til Indonesien, hvorefter
indoneserne senere selv var i stand til
at fremstille dragter.
Også samarbejdet med den spanske ”søsterorganisation” Bomberos En
Acción samt projekterne i Senegal med
videre blev tilhørerne delagtiggjort i.
Forsamlingen kvitterede med et
varmt bifald efter indlægget, som altså
sluttede konferencedagene i Aarhus af.
19
Nr. 4 › Maj ‹ 2013
Alarmer
på flere måder
Efter halvandet år med
alarmer og brandmateriel
i Falck Teknik er Jacob
Schwartzbach snart tilbage
i ambulancen
Af Flemming Kyster
Alle veje fører til Rom som bekendt, men
der er tilsyneladende også en del veje,
som kan føre tilbage i ambulancetjenesten for opsagte, nyuddannede reddere.
For nogle af de unge reddere, som
får en afskedigelse samtidig med svendebrevet, lykkes det at få ”comeback”
i emergencyrøret efter en periode med
ansættelse i patientbefordringen.
Jacob Schwartzbach fra Skælskør
har dog fulgt en anden rute tilbage –
han har nemlig arbejdet i Falck Teknik i
halvandet års tid.
- Jeg har kørt rundt som montør og
opsat alarmer samt kontrolleret brandmateriel hos kunder, fortæller den
32-årige vestsjællænder, som havde
sin elevtid på station Slagelse.
Uopfordret ansøgning
I efteråret 2011 måtte han i lighed med
de fleste andre nyuddannede i Region
Sjælland sige farvel til jobbet.
Han besluttede at sende en uopfordret ansøgning til Falck Teknik, og den
førte i første omgang til en ni måneder
lang ansættelse. Efter tre måneders
ledighed blev han tilbudt fast job samme sted, og det takkede han ja til.
- Jeg ville gerne blive i Falck. Dels
fordi det er en stor virksomhed, der
rummer mange spor og mange muligheder. Og dels fordi jeg mente, det var
vigtigt at bevare tilknytningen for at
have en chance for at komme tilbage
til ambulancetjenesten, fortæller Jacob
Schwartzbach.
han ikke på noget tidspunkt lagt skjul
på, og hans foresatte i Falck Teknik var
da også glade på hans vegne.
Banke på
Fordele og ulemper
Han fik god hjælp og opbakning fra sin
tillidsmand i Slagelse, Morten Andersen,
som er fællestillidsmand i Vestsjælland.
Hans holdning var, at med en god portion tålmodighed skulle der nok komme
en åbning på et tidspunkt.
- Hans råd var også, at jeg skulle
fortsætte med at gøre opmærksom på
mig selv. Jeg skulle banke på, så det
var på kanten til det irriterende, griner
Schwartzbach.
- Jeg tror nu ikke, jeg har været irriterende, men jeg har sørget for at slå
på tråden til tillidsfolk, kolleger og stationsledere i ny og næ. Det er vigtigt,
at man ikke bliver glemt, påpeger den
unge redder.
- Det er to meget forskellige funktioner.
Som montør ved du som regel, hvad
dagen bringer, mens hver dag er forskellig i ambulancen. Som montør kører man
en del alene, mens man altid har én
ved siden af sig i ambulancen. Det er to
forskellige, men gode stillinger, fastslår
Jacob Schwartzbach, som glæder sig til
at gense ambulancekollegerne igen.
Job i Næstved
Og strategien bar frugt, for pr. 1. juni har
Jacob Schwartzbach sikret sig en 3-22
vagt som ambulanceassistent i Næstved. Faktisk er der på det seneste blevet
plads til 15-16 unge reddere i regionen
som følge af justeringer af det præhospitale setup.
- Jeg er rigtig glad for at få
jobbet. Jeg har intet dårligt
at sige om arbejdet i Falck
Teknik. Der er gode forhold,
gode arbejdstider og gode,
lydhøre chefer. Vi er som
en lille familie, med korte
kommunikationsveje og et
godt sammenhold. Men –
det er trods alt det andet,
jeg har uddannet mig til.
konstaterer han.
At emergencyrøret var
øverst på ”hitlisten” har
20
Redderen › 36. årgang
Seminar i Australien
om brandfolk og cancer
Danske repræsentanter
med til internationalt seminar i Melbourne
Af Kenneth Jensen og Tommy Kjær
ters Unions Alliance (EFFUA) hvor BO
repræsenterer danske brandfolk.
Med baggrund i det tætte og konstruktive branche samarbejde og kammeratskab imellem BO, RL, RFK, var
det naturligt for Tommy Kjær, at invitere
Jacob Andersen fra CF, Hugo Hammel
RFK og Kenneth Jensen, RL/RFK med
til dette seminar.
Tommy har siden 2010 informeret og
arbejdet målrettet på at synliggøre sammenhængen mellem jobbet som brandmand og den alt for høje risiko for udviklingen af flere forskellige kræftformer.
Dette er bl.a. gjort gennem Fagbladene Brandmanden og Redderen, samt
dagspressen, TV og på Christiansborg.
Lovgivning
I uge 11 blev der afholdt et globalt seminar i Melbourne, Australien om brandfolk
og kræft, ”Global Forum On Occupational
Cancer In Firefighters” og her var Brandfolkenes Organisation (BO) ved næstformand Tommy Kjær inviteret på grund af
BO’s medlemskab af European Firefigh-
Formålet med dette er, at få indført en
lovgivning her i Danmark, som man
allerede har indført i USA. Canada og
senest i Australien. I de nævnte lande
anerkendes op til 14 forskellige kræftformer, som erhvervssygdomme.
En sådan lovgivning, vil blandt andet
betyde, at en kræftramt brandmand og
hans/hendes familie ikke skal bruge
energi og kræfter på bevisførelse overfor myndighederne når det handler om
anerkendelse af en erhvervssygdom og
dermed få nemmere adgang til en økonomisk kompensation, der kan betyde,
at familien ikke må gå fra hus og hjem.
En lovgivning vil også betyde, at
arbejdsgiverne vil være nødt til at tage
sikkerheden endnu mere alvorligt, når
det gælder brandfolks udsættelse for
kræftfremkaldende stoffer fra en brand.
Men det vil også kræve, at den enkelte
brandmand selv skal være opmærksom
på egen sikkerhed og ikke springe over
hvor gærdet er lavest.
Det vil for nogle betyde en adfærds
og holdningsændring når man er
brandmand. Men også uddannelse og
udarbejdelse af procedurer til at beskytte brandfolkene mod de giftstoffer som
han/hun udsættes for. Brandmændene
er forpligtiget til at følge de sikkerheds
procedurer, som findes på området.
Blandt andet procedurerne omkring
asbest brand. Men det er arbejdsgiverens
ansvar, at arbejdet sker sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Alt i alt, vil det forhåbentligt medfører
færre kræftsyge brandfolk i fremtiden.
Hvem hjælper
Brandfolk sætter deres eget liv på spil for
at redde andres!
Hvem hjælper brandmanden når han/
hun bliver syg af sit arbejde. Hvad enten
det drejer sig om kræft, eller PTSD eller
andre alvorlige sygdomme for den sags
skyld?
Det kan kun politikerne og det vil være
”det rigtige at gøre.”
Melbourne seminariet
Den danske delegation ankommer til Melbourne 12. marts omkring midnat, i 29
graders varme.
Allerede den 13. marts om aftenen,
starter seminaret med en middag, hvor
et af formålene, er at få hilst ordentligt på
hinanden. Gensynet med ”Brødrene” fra
de andre lande var god og hjertelig og i
løbet af aftenen blev nye venskaber og
kontakter etableret. Det var en fantastisk
aften på en tagterrasse med udsigt over
floden og Melbourne by.
Den 14. marts klokken 10.00 blev det
egentlige seminar åbnet.
Alle var på plads klar til at modtage viden
og informationer. Her var deltagere fra, USA,
Canada, Danmark, Norge, Finland, New
Zealand og naturligvis Australien.
Peter Marshall, national sekretær for
United Firefighters Union of Australia
(UFUA) bød velkommen til alle delegerede og foredragsholdere, med ønsket
om et godt seminar. Peter er en fantastisk
mand som har en stor del af æren for
de resultater som Australske brandfolk
har opnået i forhold til lovgivningen om
brandfolk og cancer.
21
Nr. 4 › Maj ‹ 2013
Den første taler var Commander Brian
Whittaker fra Melbourne Fire Department.
Brian foretog en analyse af konference
lokalet og beskrev nogle af de giftige
og kræftfremkaldende stoffer som ville
udvikles i forbindelse med en brand
i lokalet. Her af en del som ville blive
optaget gennem huden. ”En branddragt
er designet til at beskytte brandmanden
mod ild og varme og er derfor åndbar,
hvilket betyder, at skadelige gasser kan
trænge igennem tøjlagene og ind på
huden, hvor det kan optages i kroppen”,
påpegede Brian.
Aftenen før konferencen var der
hyggeligt samvær med kolleger
fra blandt andet USA, Canada, de
nordiske lande , New Zealand og
naturligvis Australien.
Hovedtaler
Før frokosten, var det tid til en af seminarets hovedtalere. Professor Dr. Tee
Guidotti.
Dr. Guidotti er den førende forsker i
arbejdsmedicin når det gælder brandfolks arbejdsmiljø og erhvervssygdomme
og har viet sit liv til dette emne. Dr.
Guidotti har blandt andet forfattet mere
end 200 publikationer og skrevet adskillige bøger. Han har også spillet en stor
rolle i fastsættelsen af kriterier for diagnosticeringen af non–maglignent asbestrelateret lungesygdomme. Dr. Guidotti
fremviste en lang række beviser for sammenhængen mellem brandfolks udsættelse for forskellige stoffer som udvikles
under en brand, (herunder en massiv
påvirkning af dieselos fra brandkøretøjerne) og udviklingen af en lang række
kræftformer. Han henviste blandt andet til
LeMaster Study som beskriver dette.
”Brandmands faget er et af de fag,
som er allermest studeret i hele verden
og der er ikke tvivl om sammenhængen
mellem påvirkninger og kræft hos brandfolk, som det er beskrevet i Le Master”,
udtaler Dr. Guidotti ”og der er ikke længere grund til at diskutere om der er en
sammenhæng”.
Alex Forrest
Efter frokost fremlagde endnu en af
hovedtalerne, President of United Fire
Fighters of Winnipeg (UFFW) Alex Forrest, yderligere beviser for sammenhængen mellem udvikling af kræft, på grund
af de påvirkninger brandfolk udsættes for.
”Brandfolk kan ikke beskytte sig mod
farlige stoffer, som alle andre faggrupper kan”, siger Alex Forrest. Og fortsætter ”det er en risiko som brandfolk lever
med, i lighed med de andre farer, som
ikke helt kan undgås på i jobbet.
Lovgivning er vejen til at hjælpe ”dem
som hjælper andre” og det er ”det rigtige
at gøre.”
Resten af dagen var flere talere på
talerstolen. De beskrev hver især, hvordan de enkelte lande har fået indført
lovgivning om registrering af op til 14
forskellige kræftformer som erhvervsrelaterede sygdomme og ”hvorfor det er
det rigtige at gøre.” Blandt talerne var
Peter Marshall (UFUA) Brandchef for
Edmonton Fire Rescue Services (EFRS)
Ken Block, Professor Malcolm Sim og Dr.
Deborah Glass fra Monash University.
Alt i alt bød denne første dag på et
massivt bevismateriale og vidnesbyrd
mellem jobbet som brandmand og udviklingen af kræft.
Forebyggelse
På seminarets anden dag var det overordnede tema forebyggelse og sundhed
og det politiske engagement fra Australske politikere.
Dagens første præsentation kom fra
President of the Edmonton Firefighteres Union (EFFU), Bestyrelsesmedlem
UFFW Rob Labossiere og Secretary
EFFU og Alberta Firefighters Association (AFFA) som alle har været brandfolk/ledere i mange år og har en lang
række bestyrelsesposter i pensions råd,
erhvervssygdomsudvalg osv. Her fik de
delegerede indblik i vigtigheden af rengøring af materiel og mandskab (decontaminatation) efter en brand, uanset om
der er tale om en bygningsbrand, eller
en ”lille bilbrand.”
Vigtigheden af en passende adgang til
motion/fitness på stationen og hvorledes
en moderne brandstation burde designes/indrettes hvis sundhed og sikkerhed
skal tages seriøst.
Nordiske talere
Herefter gik Næstformand for Bergen
Brandvæsens Fagforening, bestyrelsesmedlem i Nordiske Brandfolks studiedage (NBS) og EFFUA vicepresident
Tommy Kristoffersen, og næstformand
i Brandfolkenes Organisation, Bestyrelsesmedlem i (NBS) og European Firefighters Union Alliance (EFFUA) Tommy
Kjær på podiet og fortalte om det fælles
europæiske arbejde i EFFUA for at få
indført lignende lovgivning i Europa, som
man netop har gjort det i Australien, som
det seneste af en lang række lande.
I Europa er det de nordiske lande
som er længst fremme i dette arbejde
takket være den inspiration vi får fra
vores ”allierede”, hvoraf en del deltager i
dette seminar, og hårdt og vedholdende
arbejde.
Herefter præsenterede Tommy og
Tommy den svenske ”Skellatofte model,”
der handler om at undgå/nedbringe forurening af brandfolk. Både på stationen,
i køretøjerne og på et skadested. Groft
set, opdeles station/køretøj/skadested i 3
zoner. A/rene zoner B/mulig forurenede
zoner og C/ forurenede zoner. (Modellen
kan rekvireres som PDF fil ved henvendelse på mail til Kenneth Jensen eller
Tommy Kjær. Skriv ”Rene brandfolk” i
emnefeltet).
22
Redderen › 36. årgang
Brandchef for Edmonton Fire and
Rescue Services, Ken Block.
højere grad, end den generelle befolkning og om rimeligheden i at samfundet
stiller op for brandfolk når de rammes. ”Vi
kan alle regne med hjælp fra brandfolk i
alle kritiske og livsfarlige situationer, også
selv om de sætter deres eget liv på spil
for at redde vores” udtaler Senator Penny
Wright. ”Det er op til os politikere at sørge
for hjælp til brandfolkene, når de bliver
syge og det har vi gjort ved at indføre
lovgivning om kræft. ”Det er det rigtige at
gøre” mener Senatoren.
Det tog kun ni måneder at få indført
lovgivningen i Australien af et enigt Parlament og Senat.
Senator for South Australia, Penny
Wright. Hun fik i øvrigt også lejlighed til at prøve at røgdykke.
Bevisførelse
Efter frokost talte advokat Craig Sidebottom om de udfordringer der ligger i
at føre de beviser overfor erhvervsskadestyrelsen der kæder brandmandsarbejde sammen med kræft. ”Det er den
omvendte verden at skulle bevise at en
brandmand er blevet syg af netop sit
erhverv” sagde Craig. ”Alle ved jo godt at
der er en klar sammenhæng” og Craig
tilføjer ”det var det rigtige at gøre, da politikerne indførte lovgivningen for brandfolk
med cancer, så det nu er erhvervsskadestyrelsen som skal bevise at der ikke
er en sammenhæng.” Brandmanden med
cancer skal nu blot bevise at han/hun har
den givne kræftform og at han/hun har
arbejdet som professionel brandmand i
det antal år som lovgivningen foreskriver
for den pådragende kræftform.
Alex Forrest kom igen på podiet og
kunne fortælle om en undersøgelse som
forventes afsluttet i løbet af 2013. Undersøgelsen vil være den største nogensinde om brandfolks risiko for at udvikle
kræft. Den indeholder undersøgelser af
30.000 brandfolk, som var ansat fra 1950
til 2010. Dette studie vil tilgå alle vores
kolleger over hele verden, som er en del
af seminaret. (Danmark via EFFUA/BO).
Professor Dr. Tee Guidotti, specialist i brandrelateret cancer.
Australsk studie
Dr. Deborah Glass kunne fortælle at hun
og andre forskere var i gang med et stort
studie af brandfolk i Australien. Det er en
uvurderlig og helt nødvendig hjælp for en
sådan undersøgelse at få hjælp og input
fra Fagforeningen. ”De er jo selv brandfolk og det er dem som ved bedst hvordan arbejdet foregår”, sagde Deborah.
Dagens og dermed seminarets to sidste talere, var Senator for South Australia, Penny Wright og Member Of Parlement Adam Bandt. Begge er medlemmer
af partiet Greens.
Begge politikere fortæller om hvordan de var blevet opmærksomme på at
brandfolk faktisk rammes af kræft i langt
Hvis viljen er til stede fra politikernes
side til at hjælpe ”dem som hjælper
andre” behøver det ikke at tage meget
længere.
Til syvende og sidst er en lovgivning
der dækker brandfolk med kræft en fordel for hele samfundet.
”Det fortjener brandfolkene”.
Nyhedsbrev fra RUS
Nr. 4 › Maj ‹ 2013
23
Danish
Emergency
Medicine
Conference 5
Tak til alle jer, der deltog i DEMC5 som
gæster og som hjælpere. I var med til
at gøre konferencen til en succes, og
satte redderfaget på dagsordenen sammen med de andre faggrupper, der er
beskæftiget i akutområdet.
DEMC5 kom i høj grad til at leve op til
vores formål; at reddere, sygeplejersker
og læger fik en øget forståelse for hinandens faglighed. Nu er det op til alle
deltagerne at tage denne forståelse med
hjem, og bruge den i det daglige samarbejde.
Dialogforum i Planlagte
Region Sjælland arrangementer
Reddernes Udviklingssekretariat arbejder på forskellig vis med at profilere redderfaget både i befolkningen og i sundhedsvæsenet. Målet er, at reddernes fag
får en lige så klar profil som lægernes og
sygeplejerskernes.
Reddernes Udviklingssekretariat er stolte
af, at redderne nu har fået en plads i
Region Sjællands Dialogforum for de
involverede parter i sundhedsvæsenet.
Her vil redderne for første gang blive hørt
på lige fod med alle øvrige parter, og vi
glæder os til at deltage.
Reddernes Udviklingssekretariat arbejder for, at reddernes kompetencer bliver
anerkendt af alle samarbejdsparter,
både i det præhospitale beredskab og i
sundhedsvæsenet. Når reddere, læger
og sygeplejersker anerkender og respekterer hinandens kompetencer og forskelligheder mener vi at samarbejdet vil kunne foregå mere professionelt. Dette vil i
sidste ende være til gavn for patienten.
2013
Januar
T 1
1
Ny år
6
M4
F 4
2
M7
O 6
O 6
He ig 3 konger
S 6
T 7
F 8
F 8
T 8
T 10
7
M 11
F 11
3
M 14
T 17
M 18
F 18
8
T 19
L 19
O 20
S 20
M 21
T 22
O 23
4
M 25
RL Årsmøde
T 26 på Fyn
L 26
O 27
S 27
M 28
S 24
5
T 28
9
13
M 25
F 26
T 26
T 28
M 27
F 29
T 29
L 30
O 30
S 31
M 29
angf edag
M 24
18
T 30
Skt Ha s dag
T 25
O 26
22
T 27
d t r
O 24
O 29
T 27
19 arbe dsdage
31
T 30
eks l 5 ørdage
35
dage
ge e skl 4 ø
23 arb jdsd
F 25
T 29
F 30
S 27
ekskl
21 rbe dsdage
44
40
4 l rdage
O 25
Ju edag
T 26
2 u edag
F 27
L 28
T 28
S 29
M 30
L 30
1
T 31
T 31
ekskl
21 a be dsdage
T 24
48
F 29
O 30
23 arbe dsdage
Aalborg tlf
dage
T 31
Jørgen Jensen,
ge e skl 5 ø
19 arb jdsd
eks l 4 ørdage
14 50 FTR Hans
20 arbe dsdage
tebro tlf 40 42
ekskl 4 l rdage
tlf 21 92 65 42
22 rbe dsdage
e Lauring, Hols
nsen, Næstved
22 FTR Jan Hein
FTR Anders Søre
17
80
76
70
20
44
tlf
23
else
Faaborg tlf
44 52 32
ten Andersen, Slag
FTR John Larsen,
ensborg tlf 23
60 96 FTR Mor
t f 28 87 47 47
Jakobsen, Fred
tlf 30 94 07 50
, Hobro tlf 20 26
en, Sønderborg
Karsten Bendix
eth Jensen, RFK
Flink Pedersen
26 67 12 FTR
Hans Fr Carstens
82 FAMR Kenn
Formand Vagn
, Lyngby tlf 40
ro tlf 21 46 04
21 25 40 90 FTR
k Vi lsen Andersen
sen, Århus tlf
Jørgensen, Hob
Mad
Henr
John
n
R
FTR
Søre
FAM
71
FTR
80
74 49
else t f 20 40 85
Tåstrup tlf 21
,
Slag
RFK
en,
mel,
Niels
FAMR Jan
FTR Hugo Ham
tlf 30 94 07 53
rsen, Hinnerup
FAMR Bo Ande
kskl 4 lørdage
0 a bej sdage
O 27
ut
T 29
S 29
L 31
kskl 5 lørdage
22 a bejd dage
Sommer id s
M 28
L 28
M 30
T 26
L 26
52
M 23
S 24
M 25
Sol verv
S 22
L 23
T 24
F 27
L 21
T 21
F 22
O 23
T 26
O 28
S 28
O 31
4 l rdage
O 25
S 25
M 26
39
T 24
L 24
43
T 22
ævnd gn
M 23
F 23
L 27
M 29
S 22
T 22
F 26
S 30
T 30
30
T 25
L 29
F 31
P skedag Sommer
26
F 28
T 28
S 28
Skær orsd g
T 23
S 23
S 26
St Bededag
L 27
O 27
M 22
L 22
L 25
T 25
S 21
So hve v
F 21
O 22
F 24
O 24
Pa me øndag
21
F 20
O 20
M 21
O 18
T 19
T 19
S 20
L 21
O 21
T 17
47
M 18
L 19
T 19
F 20
T 20
L 20
T 20
T 23
T 23
L 23
S 24
17
M 22
F 22
L 23
2 pin edag
T 21
S 21
T 21
F 22
F 25
Jævndøgn
O 20
M 20
L 20
O 19
P nsedag
34
M 19
51
M 16
S 17
F 18
O 18
S 18
F 19
S 15
L 16
O 16
T 17
T 17
L 17
O 17
T 18
T 18
S 19
F 19
T 19
T 21
T 24
12
M 18
25
M 17
38
M 16
L 14
T 14
F 15
T 15
S 15
T 15
F 16
T 16
S 16
L 18
T 18
29
M 15
Va demar dag
L 15
Temamøde om farmakologi i
ambulancetjenesten den 13.
juni 2013 kl. 15.00 – 17.30 på
Erhvervsskolen Nordsjælland.
Se opslag på RedderNet, RUS
Facebookgruppe, eller Erhvervsskolens Facebookgruppe.
F 13
O 13
42
O 11
T 12
T 12
M 14
L 14
O 14
S 14
F 14
F 17
O 17
S 17
S 17
20
O 15
T 13
L 13
T 13
T 16
T 16
L 16
L 16
O 16
16
M 15
F 15
F 15
T 15
O 12
46
M 11
S 13
T 10
Mor ensa ten
S 10
L 12
F 13
50
M9
L 9
O 9
T 12
S 8
F 8
F 11
O 11
33
M 12
L 7
T 7
T 10
T 10
S 11
F 12
37
M9
L 10
O 10
T 11
T 11
T 14
S 14
T 14
T 14
24
M 10
M 13
L 13
O 13
O 13
S 13
t
S 12
F 12
T 12
T 12
L 12
11
M 11
Kr sti h mme fa
L 11
T 11
T 8
F 6
O 6
T 8
S 8
F 9
T 9
S 9
F 10
O 10
S 10
Fas ela n
S 10
O 8
T 9
T 9
L 9
L 9
O 9
15
M8
28
M8
L 8
L 7
O 7
S 7
F 7
T 7
S 7
T 7
19
M6
L 6
T 6
41
M7
O 4
T 5
T 5
S 6
Temamøde om sikkerhed ved
skoleskyderier d. 27.5. på Herlev
Hospital. Se opslag på stationen,
RedderNet eller Facebook.
T 3
45
M4
L 5
T 5
F 6
T 6
49
M2
S 3
F 4
O 4
32
M5
F 5
S 1
L 2
O 2
T 3
T 3
S 4
T 4
Gru dlo sdag
O 5
36
M2
L 3
O 3
T 4
Dk s be r1 45
S 5
L 6
23
M3
L 4
T 4
F 5
T 5
T 5
L 5
10
M4
T 1
F 1
T 1
S 1
Præsentation af rapport vedrørende
Liggende Sygetransport d. 27.5. i 3F
forbundet. Se opslag på stationen, RUS
Facebookgruppe eller RedderNet.
Reddernes Udviklingssekretariat vil
fortsat afholde temamøder med fagligt
indhold, da vi mener, at viden er vejen,
hvis faget skal udvikle sig. De næste
temamøder er planlagt her:
2013
cember
November De
Oktober
September
F 2
T 2
S 2
F 3
O 3
S 3
S 3
T 3
O 1
27
M1
L 1
T 2
T 2
L 2
L 2
O 2
14
2 påske ag
M1
F 1
F 1
Maj
April
Marts
Februar
August
Juli
Juni
OBS:
Ny dato for Elevgames i Randers d. 21.9.
eks l 4 ørdage
dage
ge e skl 5 ø
21 arb jdsd
22 69 96 94
ge kskl 4 lørdage
20 a bejdsda
www.redder.dk
Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved
M E D I E I N F O R M AT I O N
UMM ID-nr. 42 506
Størrelse B x H (Højformat)
B x H (Tværformat)
Helside
210 x 297 mm + 3 mm til beskæring
Bagside
135 x 220 mm
Pris
kr.10.225,-
kr. 6.500,-
A str. (1/1) 185 x 257 mm
kr. 7.800,-
B str. (1/2) 121 x 257 mm
185 x128 mm
kr. 4.900,-
C str. (1/4)
185 x 85 mm
kr. 2.900,-
121 x 128 mm
kr. 2.900,-
D str.
58 x 257 mm
E str.
F str.
121 x 85 mm
kr. 1.700,-
58 x 128 mm
kr. 1.200,-
G str.
Rubrik
121 x 64 mm
kr. 1.200,-
58 x 58 mm
kr.
800,-
Farver & tekniske specifikationer:
Priserne er gældende for levering af fuldt færdigt annoncemateriale, leveret
som en højtopløst PDF-fil i CMYK, konverteret med korrekt icc-profil med
density på max. 300%, efter europæisk farvestandard (ISO12647-2).
Trykteknik: Offset. Raster: 70 lin. Papir: 115 gr. glittet. Oplag: 4500 ekspl.
Der reduceres ikke i prisen ved færre farvevalg.
Leveres på CD, USB-stick eller via mail: [email protected]
Vi opsætter naturligvis gerne annnocen, der faktureres efter tidsforbrug.
Rabatordninger:
Ved 4 indrykninger - 25% rabat.
Ved 8 indrykninger - 33% rabat.
Annoncerne skal indrykkes på kalenderåret.
Profil annoncer:
En kombination af en artikel med redaktionel omtale og en eller flere
annonce-indrykninger. Der faktureres kun for annoncen.
Artikel og foto(s) udarbejdes af Redderen.
Bemærk: Vi forbeholder os ret til at afgøre, om en eventuel omtale falder
inden for bladets emneområder og journalistiske kvalitetskrav.
Morten Andersen
Flemming Kyster
PE offset A/S
Redaktør:
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil: 20 76 17 22
E-mail: [email protected]
Journalist:
Langesøvej 67
7000 Fredericia
Mobil 28 91 29 80
E-mail: [email protected]
Annoncesalg:
Winnie Vagtborg
Tømrervej 9 - 6800 Varde
Tlf.: 76 95 17 17
E-mail: [email protected]
www.peoffset.dk