1. No category

Redderen
Nr. 4 maj 2011 34. årgang
2
Redderen 34. årgang
Kolofon
Indhold
Syv der
takker
REDDERNES
I april stod syv fynboer
frem, som havde overlevet
takket være hjertestartere.
En redder fra Langeland
har stor andel i
solstrålehistorien.
LANDSKLUB
Redderen
Side 14
udgives af
Reddernes Landsklub
Risici ved
røg og sod
Redaktion:
Redaktør og Fællestillidsmand
Morten Andersen
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil......... 20 76 17 22
E-mail: [email protected]
Adresseændring kan foretages via
hjemmesiden Redder.dk, eller ved
henvendelse til redaktøren.
To store amerikanske
undersøgelser bekræfter
teorien om, at brandfolk
har større risiko for at
udvikle visse kræftformer
end andre faggrupper.
Side 18
Journalist:
Fokus på
paramedicin
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia
Mobil......... 28 91 29 80
E-mail: [email protected]
Produktion:
PE Offset A/S, Varde
www.peoffset.dk
Annoncesalg: Winnie Vagtborg,
[email protected], tlf: 76 95 17 17
Side 20
Den 7. maj var
der premiere på
”Paramedicinernes Dag”.
Med konference og
udstilling blev der sat
spot på paramedicinernes
rolle i det præhospitale
landskab.
Oplag:
4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre
medarbejdere i Falck koncernen,
AMU-centre, tekniske skoler, hos­
pitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer.
Tekst og billeder i Redderen og på
redder.dk er copyright Reddernes
Landsklub og må kun anvendes ud
over privat øjemed med tilladelse fra
redaktionen.
ISSN nr. 1603-1660
Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dramatisk dag på det gode skib ”Korsør” . . . . . . . . . . . . .
”Stort er ikke altid godt” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Rådgivere får måske regning fra Djursland . . . . . . . . . . . .
Reddet på målstregen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Henriks hjertesag redder mange liv . . . . . . . . . . . . . . . . .
Brandfolk har forhøjet kræftrisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
God premiere for Paramedicinernes Dag . . . . . . . . . . . . .
Bredere fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Det præhospitale landskab set med lægebriller . . . . . . . .
”Det har jeg ikke sagt” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
SF vil have 10 ekstra lægeambulancer . . . . . . . . . . . . . . .
3
4
10
11
14
16
18
20
21
22
23
24
Nr. 4 maj 2011
3
Leder
Farligt job – på flere fronter
Det er ikke nogen nyhed, at det er mere risikabelt at være fuldtidsbrandmand end
eksempelvis kontoransat.
Selv om man tager alle de sikkerhedsmæssige forholdsregler, som man kan, så
kan brandslukning, røgdykning, frigørelse, højderedning med videre ikke udføres
uden et vist faremoment.
Det ved og accepterer enhver brandmand, for det er jo de selv samme indsatser,
der gør jobbet spændende og udfordrende.
Men at man – især på grund af røg og sod – samtidig udsætter sig for en forhøjet
risiko for visse kræftformer er næppe noget, mange brandfolk havde i tankerne
eller var bekendt med, da de valgte en karriere som brandmand.
Inde i bladet kan man læse om to amerikanske undersøgelser, som begge har
bekymrende konklusioner, hvad angår brandfolk og risiko for kræft.
Selv om man naturligvis ikke direkte kan overføre amerikanske forhold til Danmark,
så findes der efterhånden så mange undersøgelser og indicier, at man ikke kan
benægte, at her findes et problem.
RL/3F og andre er meget opmærksomme på problematikken. Gennem dialog med
rette myndigheder vil vi forsøge at få fastlagt retningslinjer og procedurer, der forhåbentligt kan nedbringe kræft-risikoen.
Brandfolk kommer borgerne til undsætning i deres sværeste stunder – og de fortjener, at samfundet afsætter tid og midler til at komme til bunds i denne problematik.
Note
Helikopter letter
den 1. juni
Onsdag den 1. juni bliver startdato
for den døgndækkende akutlægehelikopter, der skal supplere ambulancer, akutlægebiler og akutbiler
i Region Midtjylland og Region
Nordjylland.
Begivenheden bliver markeret ved
en indvielse i Karup Lufthavn, hvor
helikopteren får base.
Starten blev forsinket, fordi der i
første omgang var leveret en helikopter, som ikke levede op til de
sikkerhedsmæssige krav.
Akutlægehelikopteren er en forsøgsordning, som efter planen skal
løbe godt et år. Derefter skal den
sammenlignes med en lignende forsøgsordning i Region Sjælland og
Region Hovedstaden (hvor der kun
flyves i dagtimerne).
Begge forsøg evalueres, så de kan
dannes basis for anbefalinger om
lægehelikopterordninger i Danmark
i fremtiden.
Den jyske lægehelikopter kommer
i luften takket være en bevilling på
små 60 millioner kroner fra den
såkaldte Akutpulje, som regeringen
og Dansk Folkeparti har etableret.
Se mere på www.redderafverden.dk
Et års medlemskab koster 100 kroner. Indsættes på reg. nr. 0870 konto nr. 0002401584.
F
ER A VERD
D
D
EN
Redder Af Verden er en organisation af professionelle
brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats
for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem
projekter og akutte indsatser.
RE
Bliv medlem af RAV
DA
NMARK
4
Redderen 34. årgang
Fra det brandvarme dæk skal røgdykkerne ned via lugen
for at lede efter den person, der savnes i et kahytsafsnit.
Dramatisk dag på det
gode skib ”Korsør”
Falcks særlige ”søbrandgruppe” trænede brandslukning til søs
Af Flemming F. Kyster
Solskin og en lidt kølig blæst er fremherskende, da seks mand fra den såkaldte
Søbrandgruppe sidst i april har øvelsesdag på Brand- og Redningsskolen i
Korsør.
Køligt var der til gengæld ikke under
den første øvelse, som simulerede ildløs
i et malerværksted og lagerrum ombord
på et skib.
- Hold kæft der var varme på. Det knagede helt i dragten, og ledningerne er
blevet noget længere, lyder det grinende
fra en brandfolkene, da de kommer ud fra
det hede øvelsesmodul.
Det er tydeligt, at et par af hjelmene og
andet udstyr er blevet grundigt udfordret
ved slukningen af øvelses-brandene,
og der bliver hældt godt med kildevand
indenbords, da brandfolkene slapper lidt
af i græsset.
Imens bliver øvelsen evalueret af Bo
Sabro, som agerer indsatsleder denne
dag, og Jan Bloch Hansen, som indtager rollen som holdleder. Sidstnævnte
er til daglig udrykningsleder i Hillerød og
ansvarlig for denne og to lignende øvelsesdage i Korsør.
Efter at holdet har talt øvelsen igennem – herunder drøftet lidt misforståelser
omkring radiokommunikationen – er det
tid til næste opgave.
”Skib” i moduler
Søbrandgruppen er den dagligdags
betegnelse for et særligt beredskab, som
med kort varsel kan flyves eller sejles ud
til brande på skibe (se faktaboks).
I Vestdanmark er det 24 mand fra
Nr. 4 maj 2011
5
Århus Brandvæsen, der varetager opgaven, mens et tilsvarende antal Falckbrandfolk udgør beredskabet i øst.
Brandbekæmpelse til søs adskiller sig
på mange måder fra almindelige indsatser, og derfor skal der – som det sker
denne dag – jævnligt øves i de særlige
maritime forhold.
Til det formål har brandskolen i Korsør
et helt ”skib”, opbygget af moduler, der
blandt andet minder om kahytsafsnit,
maskinrum, lagerlokaler, broen med
videre.
Passager savnes
- Hvor meget har I tilbage i flaskerne?,
lyder spørgsmålet fra Jan Bloch Hansen.
- Cirka 200, svarer én.
- Okay, så skifter vi flasker. Næste øvelse bliver ret lang, men til gengæld mindre
hed end den første, fortæller holdlederen.
Øvelse to handler om en brand på et
passagerskib i rum sø. Passagererne
er blevet samlet på det sikreste sted på
skibet, men en familiefar har meddelt, at
hans hustru savnes – hun er sidst set i
kahytsområdet.
Korsør Brand- og Redningsskoles ”skib” er måske ikke
verdens smukkeste fartøj, men det er yderst velegnet til at
træne de specielle forhold, som brandslukning til søs byder på.
Indsatsleder Bo Sabro og hans brandteam er blevet fløjet til skibet for at hjælpe
besætningen med at håndtere situationen.
En byge af spørgsmål
Bo Sabro går op på broen og præsenterer sig for ”kaptajnen”, som er Michael
Gravgaard, instruktør på Korsør Brand- og
Redningsskole.
Indsatslederen stiller en byge af
spørgsmål til kaptajnen: Hvor brænder det, hvad er der gjort, hvordan er
adgangsforholdene, hvor langt væk er
nærmeste skibe, hvordan er brandrullen
(liste med besætningens opgaver i tilfælde af brand, red.) og så videre.
Der aftales også forhold ved en eventuel hurtig evakuering: Samlingssted,
kodeord etc.
Den første øvelse bød på særdeles høje varmegrader, og det kunne spores
på både udstyr og brandfolk. Men alle kom naturligvis hjem i god behold.
6
Redderen 34. årgang
Vanskelig adgangsvej
Mellem to øvelser er der tid til en kop kaffe og en ostemad.
Det viser sig, at adgangsvejen til kahytafsnittet, hvor den savnede kvinde formodes
at være, er ganske vanskelig.
Det meddeler indsatslederen over radioen til holdlederen, som sætter røgdykkerne
i gang med eftersøgningen, blandt andet
bevæbnet med et termisk kamera.
De skal igennem lagerlokaler, op på
dækket og ned ad en trappe via en luge.
På dækket er der så varmt, at en slange
springer læk, så brandfolkene køler dækket med vand, inden de fortsætter ned til
kahytterne.
Imens fortsætter kommunikationen mellem indsatsleder, kaptajnen, holdleder,
besætning og relevante myndigheder på
land.
Situation spidser til
Når brandfolkene sættes på skibe fra helikopter,
har de såkaldte Helibags med, som kan rumme udstyr
og udrustning på op til 100 kilo.
Kort efter fyrer kaptajnen – alias instruktør
Michael Gravgaard – lidt ekstra op under
øvelsen med en melding fra ”besætningen” om, at der nu også savnes endnu
en person på Dæk B’s kahytsafsnit, samt
at der nu også rapporteres om brand et
andet sted på skibet.
I samråd med kaptajnen vælger indsatslederen at fortsætte med at have
personeftersøgningen som første prioritet,
for brandene truer ikke de første mange
timer de øvrige passagerer eller skibets
sødygtighed.
Efter en halv snes minutter meddeles
det, at de to savnede er fundet – desværre ikke i live.
Men de øvrige mange hundrede passagerer er i god behold, og øvelsen afsluttes.
Maritime udtryk
Det er spændende og byder på nye udfordringer
at være en del af søbrandgruppen, mener
Gentofte-brandmand Finn Østergaard Nielsen.
Ved den efterfølgende evaluering af øvelsen er der tilfredshed med indsatsen. At
dækket kunne blive så varmt, at en slange
sprang læk, var en øjenåbner, beretter én.
Indsatsleder og kaptajn bemærker, at
der på et tidspunkt kom en lidt upræcis
melding (som dog hurtigt blev rettet) om,
i hvilken kahyt den ene savnede blev fundet. Der blev rodet lidt rundt i højre/venstre
og bagbord/styrbord.
Det er de maritime bagbord/styrbord,
der skal bruges, med udgangspunkt i skibets sejlretning, fastslås det.
- Man kan meget nemt miste orienteringen på et stort skib, så det er vigtigt at
have tegninger at holde sig til og at anvende fuldstændig den samme sprogbrug,
siger instruktør Michael Gravgaard.
Nr. 4 maj 2011
7
Han tilføjer, at et værft i Finland konsekvent arbejder med en lige og en buet
side på alle skilte, udsmykning med videre. Det skaber en slags ”pil”, så man aldrig
er i tvivl om sejlretningen.
Mange forskelle
Hvordan adskiller brandslukning til søs
sig fra almindelige indsatser?
- Der er mange forskelle, siger Jan Bloch
Hansen.
- Der er typisk trange pladsforhold og
vanskelige adgangsveje på skibe, og så
kan det gynge kraftigt. Koblinger på slangerne støder på de høje trin, og der er en
anden varmeudvikling end normalt, fordi
metalskroget leder varmen helt anderledes end vægge i bygninger. Desuden
er man overladt til sig selv – der er ikke
lige et nabobrandvæsen, som hurtigt kan
komme og assistere, påpeger Jan Bloch
Hansen og tilføjer med et smil:
- Til gengæld er der masser af vand.
Indsatsleder Bo Sabro og ”kaptajn” Michael Gravgaard
er på broen og styrer slagets gang.
Spændende udfordring
Brandmand Finn Østergaard Nielsen fra
Falck Gentofte var ikke i tvivl, da han
så opslaget om, at man søgte folk til
søbrandgruppen.
- Jeg synes, det lød interessant, og det
har det fuldt levet op til. Vi kommer afsted
på spændende øvelser som hoist kursus (blive sænket/løftet fra helikopter) i
Roskilde Lufthavn, øvelse på Oslobåden,
HUET-træning (procedurer hvis helikopter forulykker i vand) hos Falck Nutec i
Esbjerg og øvelser som den i dag.
- Som medlem af gruppen får jeg nogle
nye, anderledes udfordringer og bliver
alt i alt en mere komplet brandmand. Og
så er det da lidt sjovt at være del af en
specialenhed, smiler Finn Østergaard
Nielsen, som ser frem til at prøve færdighederne af i skarpe situationer.
Beredskabsstyrelsen forventer, at
Søbrandgruppen kommer i aktion cirka en
gang om året.
I november sidste år var nogle af Finn
Østergaard Nielsens kolleger da også tæt
på at blive sendt afsted, da der opstod
brand på vogndækket af Oslo-båden
Pearl of Scandinavia.
De var nået helt ud i helikopteren, da
turen blev afblæst, så det var en lidt flad
fornemmelse for dem at kravle ud igen,
beretter Finn Østergaard Nielsen, som
selvfølgelig er glad for, at branden ikke
forårsagede personskade.
Eksplosion i maskinrummet, brand, og gasflasker der skulle
fjernes var en del af scenariet i den sidste øvelse.
Der blev også tid til at træne slukning
af væskebrand med skum.
8
Redderen 34. årgang
som skal afkøles fra dækning og herefter
smides i havet, lyder det fra indsatsledelsen.
Adgangen til maskinrummet er via en
trappe ned. Øverst på trappeafsatsen er
varmegraderne virkelig høje, så det gælder om at være fokuseret og rykke målrettet ned ad trappen uden at tøve, oplyser
instruktør Michael Gravgaard, mens vi
udefra lurer ind i rummet gennem en lille
klap og venter på, at røgdykkerne når
frem til stedet.
Barske drenge
Fra venstre er det Bo Sabro, Jan Bloch Hansen
og Michael Gravgaard.
Eksplosion i maskinrummet
I mellemtiden er der gjort klar til dagens
tredje og sidste større praktiske øvelse,
inden det over middag går videre med
teori og mindre øvelser om blandt andet
nødsendere, pakningsprocedure, actioncards med videre.
Denne gang er der sket en eksplosion i
maskinrummet. Trykket har væltet en væg
til kabyssen og en kok er slået bevidstløs.
- Der er gasflasker i maskinrummet,
Der er MEGET hedt i rummet, da brandfolkene går ned ad trappen og begynder at nedkøle gasflaskerne og slukke
brandene. Men de bevæger sig roligt og
rutineret og synes ikke at lade sig mærke
med de ekstreme temperaturer.
- Det er nogle barske drenge, griner
Michael Gravgaard anerkendende.
Det er der vist ingen tvivl om. Og det
er rart at vide, at de er klar til at rykke ud,
hvis man skulle være så uheldig at opleve
en skibsbrand ...
Fakta om søbrand beredskabet
være branduddannet, når der er tale om
passagerskibe.
Enhederne kan inden for en time (normalt 30 minutter) stille med et hold på
udvalgte havne eller helikopterlandingspladser, hvorfra Forsvaret transporterer
brandfolkene videre til det brændende
skib.
De kan alene rekvireres via JRCC
(eftersøgnings- og redningstjenesten)/
SOK (Søværnets Operative Kommando)
1. oktober 2009 startede et særligt
beredskab under Beredskabsstyrelsen
med speciale i brandbekæmpelse på
skibe til søs.
Beredskabet varetages vest for Storebælt af Århus Brandvæsen og øst
for Storebælt af Falck. Begge enheder
består af 24 fuldtidsbrandfolk. Kontrakterne løber foreløbig til udgangen af
2012.
Beredskabet er et assistanceberedskab
til skibets egen besætning, som skal
Et hold består af indsatsleder, holdleder
og fire (øst) eller seks (vest) brandfolk.
Begge enheder kan supplere med et
ekstra hold, hvis behovet opstår.
Brandfolkene er særligt uddannede i
blandt andet brandbekæmpelse til søs,
transport med skib eller helikopter,
overlevelse i vand, op-/nedhejsning fra
helikopter (hoist), evakuering ved nødlanding i vand (HUET), anvendelse af
maritime kommunikationsmidler med
videre.
Færdighederne vedligeholdes gennem
jævnlige øvelser, træning og opdateringskurser. Vedligeholdelsesuddannelsen omfatter blandt andet deltagelse
ved de årlige samarbejdsøvelser med
deltagelse af Søværnets Operative
Kommando, redningshelikopterne, de
lokale beredskaber og rederierne.
Personlig udrustning omfatter blandt
andet røgdykkerapparat med to gange
otte eller ni liter trykflasker med 300 bar
kompositflasker, overlevelsesdragt, redningsvest, nødsender og nød-luftforsyning ved helikopterstyrt i vand (HEED).
Enhederne råder over termisk kamera
med mulighed for filmoptagelse, letvægts skumudstyr, tågestrålerør,
slanger og universalkoblinger, diverse
kommunikationsudstyr og transporttasker til helikoptertransport.
Kilde: Beredskabsstyrelsen.
Miniferie på
Agerskov Kro og Hotel
Midt i det sønderjyske
kan mod
b
u
l
k
s
d
nes Lan
r
e
rabat.
d
d
%
e
0
R
1
f
a
å
f
r
e
ce
Medlemm af denne annon
ing
fremvisn
dage)
s
n
e
g
u
e
l
l
(Gælder a
eltværelse
b
b
o
d
i
g
in
tn
3 x overna
mad
3 x morgen
erefter
d
,
u
n
e
m
s
r
3 x 2 rette
åkager
m
s
d
e
m
e
kaff
rson :
Priser pr. pe
r. 1550,k
e
ls
e
r
æ
v
Standard
,lse kr. 1750
e
r
æ
v
t
r
o
t
S
kr. 1950,d
e
h
ig
jl
le
s
Luksu
elt værelse
k
n
e
i
g
læ
il
T
Agerskov Kro og hotel • Hovedgaden 3-5 6534 Agerskov
Tlf. 74 83 32 28 fax 74 83 32 78 • [email protected] • www.agerskov-kro.dk
10
Redderen 34. årgang
”Stort
er ikke altid godt”
Allan Busk, næstformand
i 3F Aalborg, går til tider
imod strømmen som
regionsrådsmedlem
Af Flemming F. Kyster
Det er næppe nogen overdrivelse at sige,
at Allan Busk bragede ind i regionsrådet
i Region Nordjylland, da han for første
gang stillede op ved valget i 2009.
Med 2845 personlige stemmer blev
han nummer tre på Socialdemokraternes
topscorerliste efter regionsrådsformand
Ulla Astman og nu afdøde Egon Pleidrup
Poulsen.
Mange af stemmerne kom fra hjembyen Terndrup og Rebild Kommune. Allan
Busks hustru sad i byrådet i Skørping
Kommune gennem tre perioder, så familien er kendt for sit politiske engagement.
En anden vigtig vælgerbase kom gen-
nem jobbet som nuværende næstformand i 3F Aalborg og tidligere formand
for SiD/3F Skørping.
Imod centralisering
En af Allan Busks mærkesager er at
kæmpe imod den omfattende centralisering, som sker i regionen og i samfundet
som sådan.
Han er blandt andet indædt modstander af, at mindre sygehuse som eksempelvis i Hobro og Farsø skal lukke.
- De mindre sygehuse vil efter min
opfattelse til hver en tid have deres beret-
Nr. 4 maj 2011
11
tigelse i nærområderne. Stort er ikke altid
godt – der går noget nærhed tabt, når alt
centraliseres, mener Allan Busk.
Han understreger, at han ikke er modstander af et supersygehus i Aalborg,
men det bør ikke ekskludere de mindre
sygehuse, som kan klare de mindre alvorlige tilfælde, mener han.
Sognerådspolitik
Heller ikke i den politiske verden er centralisering kun af det gode, mener Allan
Busk. Han ser lige så meget ”sognerådspolitik” i regionsrådet som i eksempelvis
Skørping byråd, hvor hans kone sad.
- Det med at vi er kommet op i en helikopter og slet ikke skeler til by- og kommunegrænser holder slet ikke, vurderer
han.
Forslaget faldt
Det er ikke alle 3F-næstformandens synspunkter, som hans egen S-gruppe bakker
op om. Heller ikke nødvendigvis hans syn
på responstider og ambulanceudbud.
Han mener, at der efter udbuddet er
områder, som for ofte må vente for længe
på ambulancen.
”Man kan få en pizza hurtigere, end
man kan få en ambulance – det skal vi
have lavet om på”, lød et af hans synspunkter under valgkampen.
Efter indvælgelsen fremsatte han forslag om, at responstiderne hvert kvartal
blev forelagt hele regionsrådet, og ikke
kun forretningsudvalget, som er noget
mere magtfuldt og styrende, end Terndrup-politikeren bryder sig om.
- Men forslaget faldt med et brag, fortæller Allan Busk med et smil.
er det smarteste, når det store regnskab
skal gøres op, vurderer Allan Busk.
Hans holdninger har gjort, at nogle
betegner ham som pro-Falck. Men faktisk
ønsker han bare at beskytte endnu en
branche mod at blive smadret af dumpingpriser, understreger Allan Busk, som
bestrider posten som formand for regionsrådets Rådgivende udvalg for internationalt samarbejde.
Ordnede forhold
Inhabile
Hans baggrund som 3F-næstformand fornægter sig ikke i hans syn på ambulanceudbud, og hvad de skal indeholde. Bydere
skal kunne leve op til præcise krav til
overenskomst, elevpolitik, arbejdsforhold
med videre.
Han lægger ikke skjul på, at han pt.
ser Falck som den bedste garant for
ordnede forhold på området, og han vil
meget nødig se en udvikling som på den
siddende patienttransport, hvor aktører
underbyder hinanden på bekostning af
løn- og arbejdsforhold. Og på bekostning
af eksempelvis jobmuligheder for reddere,
som er psykisk eller fysisk slidte efter år i
ambulancetjenesten.
- Jeg mener ikke, at billigste løsning altid
er den bedste. Hvorfor skal vi altid vælge
fra nederste hylde? Jeg tror ikke på, at det
I øvrigt forstår han ikke forskrækkelsen over
for Falck. De to reddere, der er medlemmer
af regionsrådet (Vagn Olesen og Jørgen
Henriksen, red), bliver betegnet som inhabile i sager, der har relation til korpset, i
stedet for at man gør brug af deres ekspertise på det præhospitale område.
Men medlemmer med baggrund som
eksempelvis sygeplejersker og læger
kommer ikke uden for døren, selv når det
handler meget direkte om ”deres” faggrupper, påpeger Allan Busk, som glæder sig
til endnu mindst to år i regionsrådet.
- Man kan selvfølgelig ikke komme som
ny mand og ændre hele verden. Men det
er spændende arbejde, og jeg gør hvad
jeg kan for at tale den lille mands sag og
arbejde for lige muligheder for alle, slutter
Allan Busk.
Rådgivere får måske
regning fra Djursland
I maj afgjorde Klagenævnet for Udbud,
at der var væsentlige fejl i det kontrolbud, som det fælleskommunale Djursland Brand & Redning udarbejdede, da
brandslukningen i Norddjurs og Syddjurs kommuner var i udbud.
Falck har meddelt, at der er et erstatningskrav på vej, men Syddjurs og
Norddjurs kommuner bebuder nu, at
et erstatningskrav formentlig vil blive
sendt videre til det konsulentfirma, der
var hyret til at hjælpe Djursland Brand &
Redning med at udarbejde kontrolbuddet. Det skriver beredskabsinfo.dk.
Det er konsulentfirmaet Niras, som
var hyret af Djursland Brand & Redning
til at assistere med at udarbejde det
kontrolbud, som ifølge Klagenævnet for
Udbud var behæftet med væsentlige fejl,
herunder simple sammenlægningsfejl,
en kraftig overvurdering af køretøjernes
salgsværdi og en række udgiftsposter,
der manglede. Dermed var kontrolbuddet ikke i overensstemmelse med lovgivningen.
Erstatningskrav
I første omgang har sagen kostet Djursland Brand & Redning 50.000 kr. i sagsomkostninger til Falck, hvortil kommer
udgifter til den advokat, som har repræ-
senteret brandvæsenet. Dertil kommer
erstatningskravet fra Falck.
Hos Nord- og Syddjurs kommuner
erkender man fejlene i kontrolbuddet,
men kommunerne fastholder, at kontrolbuddet er noget billigere end Falcks
bud. Det bestrides af korpset, som
mener, man var billigst i det ene af de
to slukningsområder, hvis ellers kontrolbuddet havde været korrekt udfærdiget.
Redderen 34. årgang
Projekt ”Fremtidens
– Fra Vagtcentral ti
Overskriften indikerer en ændring i den fremtidige håndtering af kunderne, når de kontakter Falck for at få hjælp.
Vagtcentralerne har årligt ca. 1 mio. opkald fra assistancekunder. Disse henvendelser skal vi sikre en endnu bedre
betjening samtidig med, at vi skal være opmærksomme på
at berige de kundeinformationer vi ”gratis” får ved hver kundekontakt.
Projektet vil på en række områder få indflydelse på Falcks
Vagtcentraler, hvilket jeg herunder vil forsøge at uddybe og
samtidig give et overblik over projektet.
Selve projektet bærer navnet ”Fremtidens Vagtcentral, fra
vagtcentral til kundecenter”.
Projektet er et fællesprojekt mellem Assistance og Redning,
som varetages af en fuldtids programchef, og understøttes
af vagtcentralleder Rikke Gade, der har mange års erfaring
med vagtcentralledelse og en fortid med telemarketingsalg.
• Definere ”benefit” i form af øget salg og/eller loyalitet og
tilfredshed.
• Definere de nødvendige serviceaftaler/SLA’er (servicelevel-agreement) for den nye enhed – både på salg, drift
og kvalitet.
• Definere systemafhængigheder og sikre, at relaterede ITprojekter indgår i programstyringen.
• Tilpasse de nye krav til medarbejdere og ledelsens
uddannelse.
• Koordinere projekterne imellem forretningsenheder og
stabe.
• Styre den samlede tidsplan for analysedelen samt for det
samlede projekt under implementeringen.
Men – hvorfor ændre! det går jo egentlig meget godt, eller
gør det?
På overfladen er vagtcentralerne et velsmurt maskineri og
det generiske omdrejningspunkt for driftsafviklingen. Derudover udføres der ligeledes en række serviceopgaver for
såvel offentlige som erhvervskunder.
Programchefens opgave vil bestå i følgende elementer:
Varetagelse af det omfattende forandringsprogram samt
styre projekterne igennem processen. Programmet vil
omfatte flere projekter, som skal sikre den fortsatte udvikling
af Falcks kundeservice overfor abonnenterne. Programmet
skal styres i samarbejde med individuelle projektledere og
leverancerne skal sikres herunder udvikling af:
• Det samlede projektprogram.
• Systemer og redskaber til forbedring af kundebetjeningen
på vore vagtcentraler.
• Nye redskaber til understøttelse af salg og rådgivning.
• Processer, der skal sikre opsamling af viden om kunders
behov.
• Målstyring og kvalitetsstyring.
• Rapportering og generering af data.
Der skal arbejdes med at:
• Definere de fremtidige kundecentres mål, opgaver og
ansvar.
• Omsætte nye krav til kundeservice videre til økonomi.
Men tiden kræver udvikling og tilpasninger. Vi kan gøre det
endnu bedre for vores kunder og samtidig sikre og forbedre
Falcks position og dermed vores arbejdsplads.
Projektet går derfor ganske enkelt ud på at styrke båndet
imellem kunderne og Falck. Visionen for projektet er, at det
er kunden, der er i centrum. Vi skal være i stand til at yde
kunden professionel assistance, uanset hvor i ”butikken”
kunden henvender sig.
Kundens problem skal løses ved første henvendelse, og
Falckmedarbejderen, der bliver kontaktet af kunden, skal
have overblik, produktkendskab, forretningsforståelse og
situationsfornemmelse.
Som tillæg til at vi i Falck fungerer som problemløsere, skal
vi fremover være bedre til at rådgive og forebygge. Vi skal
have systemer, der arbejder hurtigt og gør os i stand til at
yde hurtig og professionel hjælp.
Lige så vigtig som defibrillatoren er i ambulancen, ligeså
vigtig er det, at vagtcentralens IT-værktøjer hurtigt kan give
os et 360 graders kundeoverblik og støtte os i samtalen
med kunden.
Nr. 4 maj 2011
13
Vagtcentral
l kundecenter”
Uanset i hvilken afdeling, man arbejder i Falck, så skal det
være de samme onlinedata om kunden, som vores medarbejdere kan trække frem.
I dag har vagtcentralerne omkring 20 forskellige skærmbilleder, som medarbejderne skal navigere rundt imellem for
at give den optimale service.
På fremtidens vagtcentral skal alle relevante data gerne
være at finde i ét skærmbillede. Det skal sikres, at samtalerne med kunderne bliver givende for alle parter.
På vagtcentralerne findes begrebet ”samtaleflow” – et
system hvor medarbejderne kan gennemgå de almindelige
henvendelser om assistancer fra en Falck-abonnent.
Visionen er ligeledes, at vores fremtidige kundesamtaler
formes ud fra – naturligvis det opståede assistancebehov
– men også i forhold til kundens oplysninger, nuværende
abonnementer, og hvad det ville være hensigtsmæssigt for
kunden at have, opgradere til mv.
Heldigvis sker der en kontinuerlig udvikling i Falck, hvilket gør, at vi løbende præsenteres for nye og spændende
abonnementsformer og abonnementsbetingelser. Der er
mange ting, der er ”need to know” i vores arbejde, men
også mange ting, som et velfungerende system skal hjælpe
os med.
En ny abonnementsforms relevans i forhold til den enkelte
kunde kunne et system meget vel foreslå og komme med
guidelines til. Forhåbentlig ligger det ikke helt fjernt.
Formålet er ikke, at vagtcentralerne på sigt skal varetage
abonnementssalget ved kundekontakten. Formålet er, at vi
(Falck) får et større kendskab til kunderne, og at den information, som vi hver især får, bliver noteret, så den næste,
der taler med kunden har et bedre og mere professionelt
grundlag for at give kunden en god oplevelse.
Vi skal samarbejde på tværs af Redning og Assistance, og
ikke hver især opfinde den dybe tallerken, men derimod
opnå et fælles fodslag med respekt for de kompetencer og
forcer vi har.
Vi skal udbygge kendskabet til vores kunder, og mange af
de brugbare informationer, som vi får både i Kunde-/Salgsafdelingen og på Vagtcentralen (eks. vis ”Jeg er lige blevet
far”) skal vi sikre, at den næste, der har kontakten til kunden er bekendt med, og kan rådgive ud fra.
Forestiller vi os faderen, der har behov for assistance på vej
til den fødende kone, så er det ikke lige på det tidspunkt,
at der skal tales om Baby-Falck eller Falck småbørn abonnementet, – Men vi har fået oplysningen. Det eneste vi skal
have er faderens accept på, at vi må kontakte ham for at
fortælle om Falcks babyprodukter, når det hele er lykkeligt
overstået.
Det naturligste i verden burde også være, at redderne, der
jo kan have kunderne hos sig i lang tid, også opsamler disse ”ledetråde” og accept på, at vi må kontakte vores kunder
for at uddybe evt. spørgsmål, eller hvad der nu dukker op af
samtaleemner på sådan en ½ - 4 timers bugsering, patienttransport mv.
I projektet bruger vi her i opstartsfasen mange ressourcer
på at få afklaret samtlige processerne ift. alle de scenarier,
der kan udspille sig, når en kunde ringer til Falck. Der skal
laves kravspecifikationer til IT- og telefonsystemer, og der
skal kigges på kompetencer i forhold til personalet.
Indtil videre er der blevet afholdt to workshops. En arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra Redning og Assistance har drøftet projektet, og ud fra en positiv indgangsvinkel er der blevet brainstormet på alle de muligheder, som
det kan give os, hvis vi arbejder sammen om kunderne.
Endelig er det utrolig vigtigt at sikre, at projektet er bæredygtigt, inden det udbredes til de øvrige vagtcentraler.
Vagtcentral Midt er udvalgt til at gennemføre pilotprojektet,
som har opstart i efteråret 2011.
Gunnar Thykjær
Regionsdirektør
14
Redderen 34. årgang
Fra venstre er det Anne Nielsen,
Niels Børge Hansen, Leif Jul Andersen,
Helge Clausen, Frank Vingaard,
Flemming Thomsen og Jakob Sørensen.
Syv fynboer overlevede
takket være hjertestartere
og kompetent hjælp
Af Flemming F. Kyster
Nytter det egentlig noget med alle de
hjertestartere, som i stigende grad ses
rundt om i sportshaller, butikscentre, store
arbejdspladser, hoteller med videre?
Tja, syv fynboer var ikke i tvivl, da de
i april stod frem på Odense Universitetshospital og fortalte pressen om deres
bemærkelsesværdige oplevelser.
Alle syv var inden for en tre-fire måneders periode faldet om med hjertestop i
det offentlige rum. Og i alle tilfælde havde
tililende ved hjælp af førstehjælp og hjertestarter – og naturligvis efterfulgt af det
”normale”, præhospitale beredskab – reddet deres liv på målstregen.
Lidt overrasket
Det er svært at sige, om syv fynboer reddet med blandt andet hjertestarter i løbet
af et kvart år er et helt usædvanligt til-
fælde, eller om det vitterlig er det niveau,
som effekten af hjertestarterne ligger på.
Det er nemlig et ret nyt tiltag, at OUH
holder regnskab med, i hvor mange tilfælde hjertestartere er blevet brugt og har
haft en afgørende effekt.
- Mit bud er, at de også tidligere er blevet brugt i næsten samme omfang, men
det er ikke noget, vi har ført til protokols.
Men jeg er lidt overrasket over, at man
kan finde syv personer på tre en halv
måned, erkendte overlæge Finn Lund
Henriksen, hjertemedicinsk afdeling B.
Bruger data
Siden efteråret 2010 har det været fast
procedure, at redderne tager anvendte
hjertestartere med i ambulancen, så
man på sygehuset kan udlæse de data,
de rummer. Det kan både bruges til at
optimere behandlingen af den enkelte, og
det kan bruges til mere generel vidensopsamling og statistik.
Konceptet er etableret i samarbejde
med Langelands Hjertestarterforening,
som sørger for at køre ud og opsætte et
erstatnings-apparat, indtil den pågældende hjertestarter er tilbage på plads.
- Vi har fået maskiner til udlån fra otte
producenter, så vi kan erstatte hjertestartere, mens de er til udlæsning, fortalte
Rudkøbing-redder Henrik Schakow, som
er primus motor bag Langelands Hjertestarterforening.
Opmærksomhed om sagen
Begivenheden på OUH, som tiltrak ganske stor mediebevågenhed, var sat i værk
for at slå et slag for hjertestartere og motivere flere til at få undervisning i brugen
af hjertestartere, hjertemassage og generel førstehjælp.
Mødet afslørede, at motion nok er
sundt, men det kan også i nogle tilfælde
være udløsende faktor for hjertestop. Tre
af tilfældene skete således under sportsudøvelse, blandt andet da 61-årige Helge
Clausen spillede indendørs fodbold i
Thurø Hallen.
- Vi havde spillet fire minutter, og jeg
var ved at score, da det skete. Jeg lagde
mig ved banden og var helt væk, fortalte
han.
Ingen mén
Folk i hallen, blandt andre en læge, fik
fat i hjertestarteren og fik gang i Helge
Clausen igen, så han var ved bevidsthed,
da ambulancen nåede frem. Han fik en
tredobbelt bypass, har ingen mén og er
netop vendt tilbage til jobbet som slag-
Nr. 4 maj 2011
15
Reddet
på
målstregen
ter. Tilmed har hans hustru lovet ham et
års fri fra støvsugeren, fortalte den lune
fynbo, som tilføjede:
- Jeg var faktisk selv med til at sætte
hjertestarteren op i hallen. Jeg var ikke
lige klar over, at jeg blev den første, der
skulle bruge den.
Taknemmelige
Ingen af de syv havde alvorlige mén efter
deres skræmmende oplevelser, og hele
gruppen udtrykte naturligt nok stor taknemmelighed over at have snydt døden
og at være i live.
Alle mente de – og deri var hjertelægerne enige – at uden hjertestartere i
nærheden, da lynet slog ned, havde de
ikke været til stede og kunne fortælle
om det. Derfor ville de hellere end gerne
støtte ”sagen” ved at stå frem og fortælle
deres historie.
Der var god medieinteresse for
arrangementet, hvor blandt andre
hjertelæge Finn Lund Henriksen
svarede på spørgsmål.
16
Redderen 34. årgang
Henriks hjertesag
redder mange liv
Landsdækkende interesse
for hjertestarterprojekt på
Langeland
Af Flemming F. Kyster
Som omtalt på foregående side stod syv
fynboer i april frem og takkede hjertestartere for deres overlevelse.
Og faktisk er det siden december 2010
hele 10 personer i Region Syddanmark,
som efter al sandsynlighed ikke havde
overlevet – i al fald ikke uden alvorlige
mén – hvis ikke der havde været hjertestartere og resolutte hjælpere i nærheden,
da de faldt om med hjertestop.
Det tal begejstrer Henrik Schakow,
ambulancebehandler hos Falck Rudkøbing og formand for Langeland Hjertestarterforening, som siden 2007 har skabt
resultater, der giver ekko langt ud over
Langelands kyster.
- Det er jo fantastisk, at der er ti familier, som har kunnet beholde deres far
eller mor, søn eller datter.
Fem-seks af dem har ikke en gang
været på intensivafdelingen, så der er
også gevinster både samfundsøkonomisk
og menneskeligt, påpeger Henrik Scha-
kow, som er overrasket over de mange
tilfælde på ret kort tid:
- Efter 26 år i ambulancetjenesten kan
jeg ikke mindes, at så mange er blevet
genoplivet før. Om det er det større antal
hjertestartere, større viden hos dem, der
yder førstehjælp og bruger hjertestarteren, eller om det er et tilfælde, det ved jeg
ikke. Men rigtig glædeligt er det i al fald,
konstaterer Henrik Schakow.
Vækker opsigt
For fire år siden var han primus motor
bag stiftelsen af Langeland Hjertestarterforening (LHF), som til dato har opsat
flere end 80 offentligt tilgængelige hjer-
Udbredelsen af hjertestartere er blevet
en mission for redder Henrik Schakow,
som har 26 år på bagen i Falck. Hvis der
blandt kolleger tidligere har været skepsis over for lægmands-defi’er, så er den
nærmest ikke-eksisterende i dag, oplever
han – og resultaterne taler jo også deres
tydelige sprog, tilføjer Henrik Schakow.
(Arkivfoto).
Nr. 4 maj 2011
17
testartere på øen samt iværksat utallige
førstehjælpskurser for langelænderne.
Dermed er Langeland uden sammenligning den egn i Danmark, hvor det er
bedst at opholde sig, hvis man får hjertestop.
Det har de forlængst noteret sig hos
blandt andet Sundhedsstyrelsen samt på
hjertemedicinske afdelinger landet over,
og erfaringerne fra øen følges tæt og kan
være med til at afstikke retningen på
landsplan.
Fakta om LHF
Ikke så nemt endda
Ideen bredte sig til nabolandsbyen
Torpe og til Spodsbjerg, og Henrik
Schakow med flere besluttede at stifte
Langelands Hjertestarterforening.
Også projektet med at sende hjertestarteren med patienten ind på sygehuset, så
data kan udlæses, har LHF som nævnt
en aktiv rolle i. Forløbet har vist, at man
ikke ”bare” aflæser hjertestarterne, og det
skal eksempelvis Sundhedsstyrelsen og
andre regioner være klar over, hvis de vil
indføre denne praksis.
- Der findes 20 forskellige hjertestartere
og lige så mange måder, de skal læses
ud på. Nogen med pc, nogen med infrarød læser, nogen med ledning, nogen
skal man købe en kode til og så videre. Vi
kan klare at udlæse ni forskellige modeller, de øvrige er efter vores opfattelse ikke
gearet til udlæsning fra producentens
side, siger Henrik Schakow.
Henrik Schakow og de øvrige beboere
i landsbyen Ny Skrøbelev gik for fire
år siden sammen om at købe en hjertestarter, som blev hængt op i et frit
tilgængeligt skab på familien Schakows
ejendom centralt i landsbyen
Se mere på www.lhf-hjerte.dk
Foreningens formål er:
• Udbredelse af kendskab til hjertestartere
• Hjælp til stiftelse af lokale hjertestarterforeninger
• Rådgivning ved anskaffelse af hjertestartere og indhentning af tilbud
• At være medlemmernes repræsentant
over for kommunale, regionale og
andre offentlige myndigheder
• Yde vejledning og støtte ved planlægning og gennemførelse af førstehjælpskurser
• Formidle kontakt til lokale og landsdækkende medier
Arytmier af værste grad
Han understreger, at de data, der fremskaffes fra hjertestarterne, er hele besværet værd.
- Det er arytmier (forstyrrelse af hjertets
normale rytme, red.) af værste grad, vi får
ud af dem. Den seneste, der blev genoplivet efter hjertestop, havde en arytmi,
som kun forekommer 0,2 procent af de
gange, der sker hjertestop. Men takket
være udlæsningen kunne man hurtigt
identificere den sjældne tilstand og straks
iværksætte den helt rigtige behandling,
fortæller Henrik Schakow.
Han understreger, at det skal være
trænede kardiologer, som skal fortolke på
udlæsningerne.
Bør sidde ude
Ifølge formanden for LHF bør alle hjertestartere sidde udendørs, så alle kan
komme til dem, også efter ”lukketid”.
- Indvendingerne kan så være, at de
risikerer at blive stjålet eller ødelagt. Det
har vi ikke haft problemer med på Langeland, men de er selvfølgelig mere udsat i
store byer. Derfor har vi på Langeland sat
et skab i produktion, som er udstyret med
kodelås og i øvrigt holder temperaturen
på mindst 10 grader. Koden til skabet får
man så, når man ringer 112.
- Vil man forsikre hjertestarteren, har vi
på Langeland et tilbud der for 220 kroner
om året forsikrer mod tyveri, hærværk
og brand. Så vi mener ikke, man bør
betænke sig ved at opsætte hjertestarteren udenfor, gerne ved indgangspartiet af
sportshallen, arbejdspladsen, supermarkedet eller hvor det nu er. Gerne et sted,
som alle i lokalområdet kender – et lokalt
pejlemærke, siger Henrik Schakow.
Tre hovedbudskaber
- I LHF har vi tre grundregler, som vi finder vigtige:
• Opsæt hjertestarten i et skab udenfor,
så alle kan komme til den døgnet og
året rundt
• Lær så mange som muligt at give hjertemassage/førstehjælp
• Få registreret hjertestarteren på hjertestarter.dk, så alle ved, hvor den er
- Jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis vi får
et mere fintmasket net af hjertestartere,
og hvis folk bliver endnu bedre til at gribe
ind, så bliver overlevelsesprocenten
meget højere end de fem-syv procent, vi
har i dag ud af cirka 3500 tilfælde årligt,
vurderer Henrik Schakow.
18
Redderen 34. årgang
To undersøgelser:
Brandfolk har
forhøjet kræftrisiko
Der er en risiko ved at være brandmand, både på brandstedet og
tilsyneladende også på den lange
bane hvad angår kræftrisiko.
Men nu tages problematikken op i
forskellige fora. (Foto: Falck.com).
Der er bekymrende konklusioner i to amerikanske undersøgelser,
som her beskrives sammen med nogle bud på, hvordan kræftrisikoen
måske kan nedbringes
Undersøgelse fra
Cincinnati, Ohio
resultater i, at brandfolk er i større risiko
for at udvikle knoglemarvskræft.
Største studie til dato
Af Tommy Kjær
Næstformand i Brandfolkenes Organisation og redaktør på ”Brandmanden”
På University of Cincinnati (UC) har
miljø- og sundhedsforskere konstateret, at
brandfolk er væsentlig mere tilbøjelige til
at udvikle flere forskellige former for kræft
end ansatte i andre brancher.
Deres resultater tyder på, at de værnemidler brandfolk bruger, ikke er tilstrækkelige til at beskytte dem mod de kræftfremkaldende stoffer, de støder på i deres
profession, siger forskerne.
Forskerne fandt for eksempel, at
brandfolk har dobbelt så stor risiko for at
udvikle testikelkræft og har markant højere risiko for lymfekræft og prostatakræft
end ikke-brandmænd.
Forskerne bekræftede også tidligere
Forskerne Grace LeMasters, Ash Genaidy og James Lockey har skrevet om
undersøgelsen i novemberudgaven af
Journal of Occupational and Environmental Medicine (Tidsskrift for Arbejds- og
Miljømedicin).
Den UC-ledede forskning er det største studie til dato, som har undersøgt
kræftrisiko forbundet med at arbejde som
brandmand.
- Vi tror, der er en direkte sammenhæng mellem de kemiske eksponeringer,
brandmænd oplever på jobbet, og en
øget risiko for kræft, siger Grace LeMasters, professor i epidemiologi og biostatistik ved UC.
Et farligt erhverv
Brandfolk er udsat for mange stoffer, der
er udpeget af Det Internationale Agentur
for Kræftforskning (IARC) som kræftfremkaldende - herunder benzen, dieselmotorudstødning, kloroform, sod, styren og
formaldehyd, påpeger LeMasters.
Disse stoffer kan indåndes eller optages gennem huden og forekommer både
på brandstedet og på brandstationer.
- Brandmænd arbejder dagligt i et farligt
erhverv. De har de brug for - og fortjener
– supplerende beskyttelsesforanstaltninger, der vil sikre, at de ikke har en øget
kræftrisiko, mener Grace LeMasters.
Fra 32 undersøgelser
Det UC-ledede hold analyserede oplysninger fra 32 tidligere offentliggjorte videnskabelige undersøgelser for at fastslå de
omfattende konsekvenser for sundheden
og sammenholde risici for kræft ved deres
profession.
Undersøgelserne omfatter oplysninger
om 110.000 brandmænd, de fleste af dem,
hvide mandlige brandmænd på fuld tid.
Risikoen for 20 forskellige kræftformer
blev klassificeret efter IARC's risikovurde-
Nr. 4 maj 2011
19
rings model og opdeles i tre kategorier:
sandsynlig, mulig eller ikke sandsynligt.
Mange kræftformer
UC epidemiologer fandt, at i halvdelen af
de undersøgte kræftformer, var der øget
risiko i varierende niveauer for kræft. Det
drejer sig om:
• Testikelkræft
• Prostatakræft
• Hudkræft
• Hjernekræft
• Kræft i endetarmen
• Mave- og tyktarm kræft
• Lymfekræft
• Knoglemarvskræft
• Modermærkekræft
Undersøgelse fra
Massachusetts
Af Kenneth Jensen
fællessikkerhedsrepræsentant,
Falck Region Øst
Følgende har kunnet læses i tidsskriftet
Dagens Medicin:
Brandmænd har større risiko for at få
kræft i hjernen, tyktarmen og urinblæren
end den øvrige befolkning.
Undersøgelsen, som er offentliggjort i
tidsskriftet American Journal of Industrial
Medicine, er baseret på data fra den
amerikanske delstat Massachusetts’
kræftregister.
I perioden mellem 1986 og 2003 blev
der registret 2.125 kræftdiagnoser blandt
mandlige professionelle brandmænd.
Forskerne fandt, at i sammenligning
med andre erhvervsaktive mænd havde
brandmændene næsten dobbelt så stor
risiko for at få hjernekræft og 36 pct.
højere risiko for kræft i tyktarmen.
Risikoen for kræft i urinblæren, nyrerne
samt lymfekræft var også forhøjet, selv
om sammenhængen mellem disse kræftformer var svagere, især fordi antallet af
tilfælde var relativt lille.
Undersøgelsen er ikke den første, som
viser, at brandmænd har større risiko for
kræft. Men tidligere undersøgelser har
ikke haft held til at identificere specifikke
diagnoser.
Årsagen til den forhøjede risiko kan
skyldes de materialer og påvirkning
Alle disse kræftformer er forbundet med
brandslukning, og de før nævnte partikler
der findes på brandsteder, i brandstationer og slukningskøretøjer.
Noget skal gøres
- Det er kritisk, og der er umiddelbart
behov for yderligere værnemidler for at
hjælpe brandfolk til at undgå indånding
og hud kontakt med kendte og formodede
kræftfremkaldende stoffer og partikler",
siger James Lockey, professor i miljø og
sundhedsmedicin på UC.
- Desuden bør brandmænd omhyggeligt
vaske hele kroppen for at fjerne sod og
andre restprodukter fra brande, efter alle
brande, for at undgå hud eksponering.
Hvad vi i vores dagligdag kan gøre for
at minimere risici for eksponering af de
kræftfremkaldende stoffer og partikler, vil
Brandmanden beskrive i næste nummer,
men sikkert er det, at noget skal gøres.
Blandt andet skift af forurenet tøj efter
ALLE ildløs indsatser, og lige netop her er
det uhyggeligt at erfare, at rigtig mange
brandfolk i Danmark kun har én indsatsdragt.
Vi skal til at lære at tage vores forholdsregeler, som vi naturligt gør hvis der er
tale om indsats med asbest.
Dette er en let redigeret udgave af en
artikel bragt i bladet ”Brandmanden”.
fra giftige stoffer, som brandmændene
udsættes for, når de deltager i slukningsarbejdet.
Forfatterne anbefaler derfor grundig
kropsvask, så snart brandmændene er
tilbage fra en brand, for på den måde at
mindske påvirkningen fra sod og andre
farlige brandrester.
Væk fra garageområdet
Med ovenstående artikel fra Dagens
Medicin vil jeg påpege, at vores brandfolk
tager deres brandtøj med ind i køretøjerne, derved eksponeres de for det sodlag,
som er på indsatsdragten.
Det vil alt andet lige øge eksponeringen
af sodpartikler, som brandmændene indånder under fremkørsel til et brandsted,
samt under hjemkørsel.
Endvidere hænger indsatsdragter frit i
garagen, hvor brandfolk ydermere udsættes for sodforurening fra diesel køretøjer.
Alle er jo vidende om, at vores udsugningsanlæg ikke er tilstrækkelige til at forhindre sodbelægninger på hylder og alle
andre steder i garagen.
Vores indsatsdragter skal fjernes fra
garageområdet, hvis vores brandfolk
skal undgå den yderligere forurening fra
dieselsod, som lagt sammen med den
forurening, de udsættes for under og efter
indsats, skader deres helbred og udsætter dem for en øget kræftrisiko.
To dragter
En løsning kunne være, at alle brandfolk fik mindst to indsatsdragter, så den
forurenede kunne pakkes i en plastsæk
Kenneth Jensen
allerede ude på brandstedet og sendes
til speciel vask. Brandmanden ville så
have en ny og ren indsatsdragt at arbejde
videre i.
Min umiddelbare vurdering er, at forurenede indsatsdragter skal behandles på
lige fod med asbest-forurenet tøj. Når der
findes forskningsresultater, som påviser
en øget risiko for kræft blandt brandfolk,
så er vi nødt til at tage dette alvorligt.
Jeg indleder et samarbejde med Brandfolkenes Organisation og FOA brandfolkene, med henblik på at gøre opmærksom
på disse ubehagelige forhold for vores
brandmænd.
Vi vil tage det op med respektive myndigheder og sende pressemeddelelser ud
om emnet.
Det er vigtigt at få en samlet udmelding om disse forhold, når vi bliver gjort
bekendt med dem.
3F vil blive involveret ved, at arbejdsmiljøkonsulenten vil blive koblet på denne
opgave.
20
Redderen 34. årgang
Arrangørerne af Paramedicinernes Dag måtte forlænge programmet med en times tid, fordi der var
stor spørge- og debatlyst blandt deltagerne.
God premiere for
Paramedicinernes Dag
Initiativet blev godt modtaget og bliver tilbagevendende begivenhed
Af Flemming F. Kyster
Lørdag den 7. maj blev der for første gang
afholdt Paramedicinernes Dag, arrangeret
af Dansk Paramedicinsk Selskab.
Dansk Præhospitalt Uddannelsescenter
(DAPUC) i Silkeborg dannede rammen
om dagen, som bød på konference og
leverandørudstilling.
Godt et halvt hundrede deltagere mødte
op i Silkeborg, og de fik en god dag med
både faglige og mere politiske indlæg
og debatter og et kig på det nyeste på
udstyrsfronten.
Kenneth Snogdal Jørgensen, næstformand i Dansk Paramedicinsk Selskab,
tøvede efter arrangementet ikke med at
kalde det en succes:
- Det forløb over al forventning. En
rigtig positiv dag og fint fremmøde, især i
betragtning af, at det foregik samme dag
som et PHTLS-instruktørmøde, som jo
vedkommer mange i målgruppen, siger
Kenneth Snogdal Jørgensen.
Intubation
Blandt indlægsholderne var den nordjyske læge og projektleder Per Lambert,
som talte om ”Intubation – en paramedicinsk kompetence?”.
- Per talte om, hvorvidt det er muligt at
tage nogen, som ikke er lægeligt uddannet, og så træne dem i et simulationsmiljø
Nr. 4 maj 2011
21
til at kunne intubere med Airtraq udstyr.
Og herefter – om det så også er noget,
der kan bruges i praksis og ude i felten,
fortæller Kenneth Snogdal.
Indlægget viste, at det KUNNE lade
sig gøre. Ud af cirka halvanden hundrede
intubationer var 20 blevet afbrudt. Færre
end en håndfuld skyldtes fejl i gennemførelsen.
Er muligt
Per Lambert kunne derfor konstatere, at
det ER muligt at træne paramedicinere i
korrekt og hurtig intubation. Men om det
er den vej, man skal gå, havde han ikke
en holdning til.
Det havde andre til gengæld, blandt
andre lægeformand Mads Koch Hansen:
- Han mente, at intubation ikke skal
have en rolle at spille præhospitalt, med
mindre man har en succesrate på 99, så
det havde vi lidt debat om, fortæller Kenneth Snogdal.
Folketingskandidat
Sidste mand på podiet var Finn Thranum,
som har en omfattende præhospital karriere i blandt andet Falck på CV’et. Han
har desuden været ambulancechef i
Responce, og kører nu som behandler i
den Horsens-baserede ambulancevirksomhed.
Thranum er Folketingskandidat for
Venstre, og han præsenterede nogle af
de præhospitale visioner, som han vil
arbejde for, hvis han får sæde på Christiansborg.
- Han mente blandt andet, at beredskabet i Region Midtjylland var for dyrt
og overdimensioneret. Så han vil blandt
andet arbejde for at nedbringe antallet af
lægebiler i Region Midtjylland til to biler,
som suppleres af lægehelikopteren, fortæller Kenneth Snogdal.
Finn Thranum havde naturligvis også
tanker om det landsdækkende, præhospitale landskab, og han forslog regionerne
nedlagt til fordel for statslig styring af
sundhedsvæsenet.
Igen i 2012
Ifølge Kenneth Snogdal har DPMS’ bestyrelse allerede de første skitser til næste
års Paramedicinernes Dag på tegnebrættet, for efter arrangementet i Silkeborg er
der enighed om, at begivenheden skal
være tilbagevendende.
- Vi tænker på at afholde dagen i
København eller i al fald i Østdanmark
i 2012, og terminen bliver sandsynligvis
i september. Desuden overvejer vi at
bygge mulighed for overnatning på, så
det faglige om dagen kan blive fulgt op af
socialt samvær om aftenen, hvor vi kan
fortælle hinanden røverhistorier og knytte
kontakter, beretter Kenneth Snogdal Jørgensen.
Udstillere
Følgende firmaer deltog på
leverandørmessen i tilknytning
til Paramedicinernes dag:
• Ferno Danmark
• Medtronic
• Medidane
• Ambu
• AP Services
Bredere
fokus
Matthias Giebner, korpslæge i Falck med ansvar for Vestdanmark, slog et slag for, at man anlagde et lidt bredere
syn på det præhospitale felt.
Debatten handler ofte om, hvordan en reelt meget lille
gruppe af svært syge eller tilskadekomne patienter hjælpes
bedst. Men man burde også fokusere på at styrke behandleres og paramedicineres kompetencer over for alle andre
grupper, eksempelvis kronikere.
Hans ønske var, at der var midler til at udvide eksempelvis paramediciner-uddannelsen, så den blandt andet rummede mere teoretisk viden og gav en dybere forståelse for
den rette fremgangsmåde i forskellige situationer – ikke kun
ved traumer og hjertestop.
22
Redderen 34. årgang
Det præhospitale
landskab
set med lægebriller
Formand for Lægeforeningen efterlyser principper for regionernes
præhospitale setup
Af Flemming F. Kyster
Der burde være nogle overordnede
principper for, hvordan regionerne organiserer deres præhospitale opbygning, lige
som der ligger et overordnet princip bag
den nye sygehusstruktur.
Sådan lød det blandt andet fra Mads
Koch Hansen, formand for Lægeforeningen, da han på Paramedicinernes dag
fortalte om foreningens syn på det præhospitale landskab herhjemme.
Lægeforeningen har sat sig for at udarbejde en decideret politik for området, og
man også klar til tale med eksempelvis
Dansk Paramedicinsk Selskab, så man
måske også kan blive enige om nogle
tværfaglige input.
- Det er det, politikerne efterspørger,
mente Mads Koch Hansen.
En vigtig rolle
Måske ikke så overraskende mente formanden, at læger har en vigtig rolle at
spille også uden for sygehuset. Både
Nr. 4 maj 2011
23
gennem konkrete indsatser, som faglig
backup og som rendezvous-mulighed.
Som anæstesilæge har han selv deltaget i præhospitale ordninger siden 2005
og er pt. leder af lægeambulancen i Horsens.
Formanden understregede dog, at
lægerne skal disponeres til de rigtige
opgaver – alvorlig eller måske livstruende
sygdom eller tilskadekomst – og de skal
være grundigt uddannet til samt motiverede for at virke præhospitalt.
Skal være klar
- Vi skal ikke have læger ud, som kommer
i hvide træsko og ruskindsjakke og skal
bruge tid på lige at fundere over, hvad der
skal ske her. De skal fysisk, mentalt og
uddannelsesmæssigt være klædt på til
opgaven og vide, hvordan de skal agere
og samarbejde med de andre faggrupper,
sagde Mads Koch Hansen.
Og der ER tilfælde, hvor lægen kan
gøre en forskel i forhold til behandlere og
paramedicinere, eksempelvis ved hårdt
kvæstede børn, mente han.
Vi løfter hinanden
- Men min mission er ikke at pege på forskelle. Mit budskab er, at de præhospitale
aktører har hver deres rolle, og tilsammen
er vi stærke. Vi lærer af hinanden og løfter
hinanden, mente formanden.
- Det afgørende er, at patienterne får
den rette behandling, og der vil jeg hellere arbejde sammen med nogen, der
har de relevante kompetencer og er vant
til at agere i folks hjem, på skadesteder
med videre, fastslog Lægeforeningens
formand.
God model
Mads Koch Hansen lagde ikke skjul på,
at hans personlige favoritmodel er den,
som Region Syddanmark praktiserer.
Her er lægebilerne forankret ved de
fem akutsygehuse og støtter op om primærambulancerne og akutbilerne med
paramedicinere.
- Det kan virke mærkeligt, at lægebilerne er placeret der, hvor der i forvejen
er hjælp at få. Men det er der, der bor
flest, og der kan man lave et stærkt
fagligt miljø, påpegede Mads Koch Hansen. Rendezvous-ordninger med andre
enheder og lægehelikopter gør, at også
borgere langt fra akutsygehusene kan få
lægeassistance, tilføjede han.
For lidt og for meget
Formanden lagde ikke skjul på, at han
finder Region Sjællands model med
afskaffelse af lægebiler fagligt uforsvarlig.
Men omvendt havde han også kritiske
bemærkninger til Region Midtjyllands net
af lægebiler:
- Det giver ikke mening med ni lægebiler. Det er for mange i forhold til befolkningsunderlaget, og det giver så stort et
korps af læger, at hver enkelt kan have
svært ved at opretholde rutinen, sagde
Mads Koch Hansen.
- Det er politisk bestemt, ikke baseret
på faglig viden. Der er mange følelser på
dette område, og eksemplerne illustrerer
netop, hvorfor det er vigtig med nogle
overordnede principper for, hvordan vi bør
indrette os på det præhospitale område,
sagde lægeformanden.
”Det har jeg ikke sagt”
Benny Jørgensen, præhospital driftschef
i Region Sjælland, var blandt deltagerne
og også oplægsholder på konferencen i
Silkeborg.
Han har stået i spidsen for en præhospital opbygning, som ikke inkluderer
lægebiler, og det har affødt mange
angreb fra lægeside. Det er blandt andet
blevet fremført, at det vil koste 100 menneskeliv årligt at afskaffe lægebilerne.
Dén melding ville Benny Jørgensen
godt have uddybet af Lægeforeningens
formand.
- Vi har jo skrevet en del sammen det
sidste års tid, og det er så første gang, vi
har mulighed for at mødes. I har i Lægeforeningen bakket op om, at det koster
100 menneskeliv at afskaffe lægebilerne
i Region Sjælland. Jeg har aldrig rigtig
fået svar på, hvor det tal kommer fra – og
hvordan det er opstået?, lød det fra den
præhospitale driftschef.
- Det er ikke noget, lægeforeningen
har udtrykt på noget tidspunkt. Det er de
ambulancelæger, der har kørt dernede,
der har lavet en opgørelse. Det står for
deres regning. Det er læger, der har sagt
det, men ikke lægeforeningen, replicerede
Mads Koch Hansen.
- Men jeg har avisreferater og artikler,
hvor du også er citeret for at sige, at det
koster 100 menneskeliv, sagde Benny
Jørgensen.
- Det har jeg ikke sagt. Det ved jeg med
sikkerhed, lød det med overbevisning fra
formanden.
”Redderen” vil i et senere nummer
beskrive de foreløbige erfaringer med
”Den sjællandske model”.
Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved
UMM ID-nr. 42 506
(Foto: falck.com)
SF vil have 10 ekstra
lægeambulancer
Hvis SF kommer til magten efter næste valg,
vil partiet arbejde for at få mindst 10 ekstra
lægeambulancer til udkantsområder, hvor der
er langt til sygehuset.
Sådan lød det fra SF’s landsmøde i Falconer
Center midt i maj.
Flere lægeambulancer er et af SF's tolv
valgløfter, som skal gennemføres, hvis folketingsvalget fører til en rød regering. Løftet betales med cirka 100 millioner kroner.
Desuden vil SF bruge 50 millioner kroner til
at fremskynde elektroniske ambulancejournaler. De skal sikre, at personalet på sygehusenes akutmodtagelser kan følge patienterne på
vej til indlæggelse, så operationshold stå klar
ved ankomsten.
Valgløftet betales af 5,1 milliarder kroner,
som SF sammen med Socialdemokraterne
afsætter til at forbedre sundhedsvæsnet.
Lægeambulancerne skal aftales mellem en rød
regering og regionerne.
SF vil finde de fleste penge ved
højere afgifter på cigaretter,
sodavand, sukker og slik.