1. No category

20.-21. februar 2015
Nationalmuseet
TERRÆN
Konference om samtidskunst i Danmark
PROGRAM
DANSKKUNST
HISTORIKERFORENING
Eksempel på medlemskort
Forside
TERRÆN er arrangeret af:
DANSKKUNST
HISTORIKERFORENING
Eksempel på medlemskort
Styregruppe:
Forside
Martin Søberg, formand
Navn og 8-cifret
Rasmus Kjærboe, næstformand
medlemsnummer:
”201xxxxx”
Sine Krogh, bestyrelsesmedlem
Bagside
Klistermærke som
kvittering for medlemskab
indeværende år
TERRÆN er støttet af:
Dansk Kunsthistoriker Forening er et samlingssted for danske
kunsthistorikere og andre, der arbejder professionelt med kunstkritik samt
formidling og forskning inden for billedkunst, visuel kultur, design og
arkitektur.
Se mere: www.kunsthistoriker.dk
INTRODUKTION
Dansk Kunsthistoriker Forening mener, at tiden er inde
til at gøre kritisk og videnskabelig status over den aktuelle kunstscene i Danmark. Med TERRÆN ønsker vi at
undersøge de mange tendenser, der har vist sig siden
årtusindskiftet. Vi vil formidle et skarpt øjebliksbillede af
de kunstneriske aktiviteter og platforme, der tegner samtidskunsten, og af den aktuelle forskning, der udgår fra
museer, universiteter og kunstakademier.
Samtidig ønsker vi at skabe et længe savnet forum for
vidensudveksling, hvor kunstnere, kuratorer, forskere og
studerende kan mødes og inspirere hinanden. På den
måde styrkes dialogen mellem de mange aktører, der er
med til at forme kunstscenen i Danmark netop nu.
Siden årtusindskiftet har vilkårene for samtidskunsten
i Danmark ændret sig markant. Sammenlignet med de
foregående 50 år er der på kort tid sket en kraftig internationalisering, der både har betydet nye kunstneriske
muligheder, øget mobilitet og stærkere kommercialisering.
Nye aktører og samarbejdspartnere på kunstscenen har
vist sig, og vi har oplevet 00’ernes opblomstring af gallerierne efterfulgt af kollaps og lukninger.
Sideløbende er en lang række eksperimenterende og ikkekommercielle udstillingsinitiativer dukket op. Museerne
er i stigende grad med til at sætte den nyeste kunst på
dagsordenen, og eksisterende udstillingssteder arbejder
mere professionelt end nogensinde. Kuratoren er markant mere synlig, og mange steder knyttes bånd til resten
af Europa, til USA, til Afrika, til Kina, til Mellemøsten og det
øvrige Asien.
I et videnskabeligt perspektiv er samtidskunsten blevet
genstand for en kritisk og faglig interesse, der ikke er set
tidligere. I universitetsmiljøerne, på museerne og kunstakademierne samt på webbaserede platforme bliver
kunsten analyseret og diskuteret på et højt og kvalificeret
niveau. Med andre ord har samtidskunsten indtaget rollen
som et vigtigt studieobjekt. Derfor afholdes TERRÆN.
1
PROGRAM: DAG 1
FESTSALEN
8:30
Registrering og kaffe
9:15
Velkomst
- Martin Søberg
BIOGRAFEN
Keynote:
9:30
Samtidskunstens historier
- Rune Gade, lektor, Københavns
Universitet
Session A1:Teoretiske paradigmeskift
Chair: Rasmus Kjærboe
10:30
Tværkulturel analyse og den
globaliserede kunsts metodiske udfordringer
- Anne Ring Petersen, lektor, Københavns Universitet
10:50 Whip it good. Kunsthistorie i teori og praksis, når Vesten ikke
længere er idealet
- Henrik Holm, museumsinspektør, Statens Museum for Kunst
11:10
The aesthetic of wavefronts – Towards an object oriented
ontological ecology of sound and music
- Morten Riis, post.doc, Aarhus Universitet
- Marie Højlund, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet
11:30 Paneldiskussion
12:00
Frokost
2
Session B1: Gode intentioner
Chair: Sine Krogh
10:30
Magt, diskurs og arv – om inklu
sion og eksklusion i socialt enga-
gerede kunstneriske praksisser
- Merete Jankowski, leder, Overgaden –
Institut for Samtidskunst
10:50
Henry ind i landskabet.
Dansk mediekunst på udflugt
- Morten Søndergaard, lektor, Aalborg Universitet København
11:10
Den gode intensjonens kunst.
”Kritikk” og ”politikk” i mikrofon-
stativets tidsalder i lys av
Lilibeth Cuenca Rasmussens
Afghan Hound
- Mathias Danbolt, adjunkt, Københavns Universitet
11:30
Paneldiskussion
PROGRAM: DAG 1
FESTSALEN
BIOGRAFEN
Session B2: Fortid, samtid og fremtid
Chair: Rasmus Kjærboe
Session A2: Vidensproduktion
Chair: Martin Søberg
13:30
”Men hvad betyder det?” Videns-
produktion på den danske sam-
tidskunstscene
- Sidsel Nelund, ph.d.-stipendiat, Køben-
havns Universitet
13:45
Robotkunst og praksisbaseret forskning
- Gunhild Borggreen, lektor, Københavns
Universitet
14:00
Reparative Critical Practices:
On Snowflakes and Other Assem-
blages
- Katrine Dirckinck-Holmfeld, billedkunstner, ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet
14:15
Kommissionen som kuratorisk handling og analytisk gestus
- Trine Friis Sørensen, kurator, ph.d.-stipen diat, Københavns Universitet
14:30Paneldiskussion
13:30
Retro: Den nære fortid som
æstetik og erindring
- Kristian Handberg, ekstern lektor,
Københavns Universitet
13:50
Samtidskunsten og det kontem-
porære paradigme
- Carl Martin Faurby, kurator
14:10
Dansk samtidskunst efter
apokalypsen
- Kristoffer Ørum, billedkunstner, professor, Det Fynske Kunstakademi
14:30Paneldiskussion
15:00Kaffe
Keynote:
15:45
The organized networks of con-
temporary art: An insider-out
sider perspective
- Joasia Krysa, kunstnerisk leder, Kunsthal Aarhus
16:30Afrunding
- Sine Krogh
17:00
Generalforsamling i DKF
- Separat program
3
PROGRAM: DAG 2
FESTSALEN
9:15
Keynote:
Session A3: Institutionernes rolle
Chair: Sine Krogh
11:00
Hvad er kunsthallens rolle som institutionstype på samtids-
kunstscenen i dag?
- Kirse Junge-Stevnsborg, kunstnerisk leder, Den Frie Udstillingsbygning
- Helene Nyborg Bay, udstillingsleder,
Kunsthal Brænderigården
- Kristine Kern, leder, Fotografisk Center
11:30
Kunst i kontekst: Mellem institu-
tion og livspraksis på Esbjerg Kunstmuseum
- Inge Merete Kjeldgaard, direktør, Esbjerg Kunstmuseum
- Christiane Finsen, museumsinspektør, Esbjerg Kunstmuseum
12:00
Paneldiskussion
12:30 Frokost
4
BIOGRAFEN
Kaffe
10:00 Overvejelser om museal opgave-
varetagelse anno 2015
- Birgitte Kirkhoff Eriksen, direktør, Museet for Samtidskunst
Session B3: Kunsten til tjeneste
Chair: Jens Tang Kristensen
11:00
Integreret kunst: Relationer
mellem kunst og arkitektur på danske universiteter med fokus på Michael Mørks værker
og overvejelser
- Camilla Hedegaard Møller, ph.d.-stipendiat, Kunstakademiets Arkitektskole
11:20
På markedets vilkår:
Kommerciel samtidskunst
- Anne-Sophie K. Rasmussen, museums inspektør, Ordrupgaard
11:40
Fyrstespejlet i samtidskunsten
- Karen Westphal Eriksen, ph.d.-stipendiat,
Københavns Universitet
12:00Paneldiskussion
PROGRAM: DAG 2
FESTSALEN
BIOGRAFEN
Session A4: Kunstscenen – interaktion og udveksling
Chair: Martin Søberg
Session B4: Screening præsentation
14:00
Danmark – set fra London:
Perspektiv og udveksling
- Mette Kjærgaard Præst, kurator, Kunstraum, London
14:20
Post institutional art practices – artistic agency beyond the work of art
- Honza Hoeck, billedkunstner, kurator
14:40
Biennalisering og dansk
samtidskunst
- Malene Vest Hansen, lektor, Københavns Universitet
14:00
Stemmen som politisk udsagn, vidnesbyrd og karakter
- Jane Jin Kaisen, kunstner, ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet
- Stina Hasse, kunstner, ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet
15:00Paneldiskussion
15:30 Kaffe
Keynote:
15:45
Gentagelse og samtidskunst
- Lars Bang Larsen, post.doc., Københavns Universitet
17:00 Afrunding
- Rasmus Kjærboe
5
ABSTRACTS: KEYNOTES
RUNE GADE
Samtidskunstens historier
Oplægget vil diskutere samtidskunstens forandrede status
i Danmark igennem de seneste 25 år, hvor kunstneriske
praksisser, institutionelle vilkår, økonomiske betingelser
såvel som kunstkritikkens karakter og den kunsthistorisk
forsknings prioriteringer har skabt store forskydninger i
fænomenet ”samtidskunst”.
JOASIA KRYSA
The organized networks of contemporary
art: An insider-outsider perspective
While the conditions of contemporary art in Denmark
has significantly changed in the last few decades, this
cannot be considered outside a wider and much longer
process of its global transformation. Most clearly, this is
articulated in the expansion of globalized art markets
and international networks through which the activity of
art and curating circulates today (i.e. biennialisation), the
rise of the figure of curator and curating as a creative
and academic discipline in its own right, developments
in technology and its growing influence on artistic and
curatorial practices, and the recognition of artistic and
curatorial research as a new know-ledge domain. Using
Kunsthal Aarhus as a case study, the talk addresses various key symptoms that relate to the transformation of
contemporary art from an international perspective, the
challenges it presents for the Danish context, and the possibility it offers to rethink institutions as new forms that
respond to the logic of networks.
6
BIRGITTE KIRKHOFF ERIKSEN
Overvejelser om museal opgavevaretagelse anno 2015
Kravene til museerne fra både brugere og tilskudsgivere
har ændret sig markant inden for de seneste år. Med
udgangspunkt i udstillingsrækken ”Materialitet”, som jeg
kuraterede på Sorø Kunstmuseum, og et nyt projekt i
støbeskeen på Museet for Samtidskunst, vil jeg redegøre
for en måde, hvorpå mindre museer kan leve op til udfordringerne og komme kravene – og måske endog fremtiden - i møde.
LARS BANG LARSEN
Gentagelse og samtidskunst
Kunstnere og kuratorer har siden 1990erne arbejdet med
genopførelser af tidsbaserede værker og hele udstillinger,
især fra ny-avantgarden. Dette med henblik på at tilbyde
et nutidigt publikum muligheden for at opleve det flygtige
værk, og for at give arkiverede kunstværker et nyt liv. Som
kuratorisk metode giver genopførelsen anledning til en
række spørgsmål: hvordan oplever et nutidigt publikum et
genopført værk? Hvordan påvirker en genopførelse læsningen af det historiske værk? Hvornår er det meningsfuldt at genskabe kunstværker? Kan vi lære noget fra genopførelsen om værkets præsentation, hvad enten det er
tidsbaseret eller et objekt? Med udgangspunkt i sådanne
spørgsmål bliver det relevant at diskutere det genskabte værks materielle status, museets arkiveringsmåder og
erindringens politik. Udover de metodiske og hermeneutiske forhandlinger som er relevante for kunsthistorikere
og kuratorer, må man også medtænke en kulturkritisk
dimension i problematikken, herunder den globaliserede
kulturs begær efter aktualisering og udfasningen af et dialektisk historiesyn i en medieret verden. Udgør sanseoplevelsens iboende produktivitet en risiko for at ødelægge
det virtuelle? Og hvilken status har gentagelsen her - i
forhold til samtidskunsten?
ABSTRACTS: TALERE
GUNHILD BORGGREEN
Robotkunst og praksisbaseret forskning
Forskningsnetværket ROCA (Robot Culture and
Aesthetics) er en uformel gruppe af forskere og
kunstnere, der interesserer sig for den kulturelle og
æstetiske dimension af menneske-robot interaktion. I
den aktuelle offentlige debat i Danmark om robotter
i hjemmepleje, sundhed og uddannelse mm, bidrager
kunstneriske fortolkninger af robotter med kritiske
perspektiver på diskussioner om hvordan robotter kan
indgå i fremtidens samfund. En del af ROCAs aktiviteter fokuserer på praksis-baseret forskning i samarbejde med kunstnere. ROCA samarbejder med den
amerikanske samtidskunstner Ian Ingram, som bygger
stedspecifikke robotskulpturer med det formål at
kommunikere med dyr. Ian anvender mekaniske og
elektroniske komponenter i sin æstetiske udforming af
robotskulpturerne, ligesom han er interesseret i gestik,
reaktioner og formidling af ”agency”. Ian udfordrer i
sine værker menneskers opfattelser af kommunikation
med og mellem dyr, bl.a. ved at lade sådan kommunikation udføre af ikke-levende robot-objekter. ROCA
har med støtte fra CPH AIR og Kunststyrelsen inviteret
Ian Ingram på Artist in Residence ophold i København
fra november 2014 til januar 2015. Dette oplæg afrapporterer erfaringerne med kollaborativ praksisbaseret
forskning i forbindelse med to workshops som Ian afholder for ROCA-gruppen, og diskuterer hvordan en
praksis-baseret metode kan bidrage med nye undersøgelsesmetoder og nye typer vidensproduktion inden
for kunsthistorisk forskning.
MATHIAS DANBOLT
Den gode intensjonens kunst. ”Kritikk”
og ”politikk” i mikrofonstativets tidsalder i lys av Lilibeth Cuenca Rasmussens Afghan Hound
”I would like to serve as a mouth piece to those who
doesn’t have a voice in their respective society - people who are repressed.” I performancen Afghan Hound
forsøker Lilibeth Cuenca Rasmussen å gi stemme til de
stemmeløse afghanske kvinner og menn som lever under vanskelige vilkår i et undertrykkende patriarkalsk
samfunn. Kunstnerens gode intensjon om å gjøre seg
selv til et “talerør” for dem uten stemme har blitt sitert flittig i den gjennomgående positive resepsjonen
av Afghan Hound – nasjonalt og internasjonalt – siden
debuten på den danske pavilliongen på Venezia-bi-
ennalen i 2011, “Speech Matters”. Men fungerer Cuenca
Rasmussen virkelig som et “talerør” for de undertrykte i
Afghan Hound? Og i så fall på hvilken måte? Gjennom en
gjenlesning av Afghan Hound vil dette innlegget diskutere
intensjonalitetens betydning i dagens kunstfelt, og spesielt
dens påvirkning på presentasjonen og resepsjonen av den
såkalte “politiske” og “kritiske” kunst. Hva er effektene av at
kunstnerenes egne fortellinger i stigende grad synes å dominere kunstformidlingens formater? Er det en risiko for
at det er kunstnernes gode intensjoner, snarere enn kunstverkenes potensielle kritiske og politiske effekter, som blir
omdreiningspunktet for diskusjonen av samtidskunsten?
KATRINE DIRCKINCK-HOLMFELD
Reparative Critical Practices: On Snowflakes and Other Assemblages
My artistic research PhD Rehearsing Reparative Critical
Practices expands on Eve Kosofsky Sedgwick’s notion
of the ‘reparative practice’ - understood as a communal,
historically dense exploration of fragments into new assemblages. The project explores the possibility of shifting
the reparative practice from a hermeneutics or reading
as proposed by Sedgwick to artistic practices or a work
of art [image] in itself. The project is generated through
a snowflake model. Each strata of the snowflake splits in
dissymmetrical jets and form a circuit. Each circuit points
to an image typology, which either facilitates the production of an artistic project or establishes a dialogue with
other artists whose work pushes the conceptual framework. The different aspects of the reparative critical practice are developed through this oscillation between artistic production and theoretical reflection. In ‘Affect’s time:
on the temporality of the reparative critical practice’ I am
in dialogue with Julie Ault on her reinstallation of Felix
Gonzalez-Torres’ Clocks of Optimism and in ‘recollection
image/ urgency image’ I am in dialogue with the filmmakers Rania & Raed Rafei on their experimental film project
’74 (reconstitution of a struggle) which re-enacts the student uprising in Beirut 1974 with current activists. As part
of the discussion on recollection image I develop the video installation Leap Into Colour on the Armenian-Egyptian
photographer Armenak (Armand) Arzrouni.
KAREN WESTPHAL ERIKSEN
Fyrstespejlet i samtidskunsten
I 2010 udsmykkede 10 danske kunstnere Kronprinseparrets palæ Amalienborg. Efter en kort åbningsperiode for
offentligheden fungerer palæet nu som privatbolig med
7
visse repræsentative funktioner. Samtidskunsten placeres
dermed i en tid med fokus på kunst i det offentlige rum
i en begrænset offentlighed, hvis primære modtagere er
kronprinseparret med familie og sekundært ramme om
repræsentative funktioner. Hvordan kan vi forstå en
samtidskunst, der efter generationer af sekularisering og
museal institutionalisering igen former herskernes rum? Er
der blot tale om prestigeudsmykninger, æstetisering og
institutionaliseret placement eller kan vi anskue værkerne
som moderne fyrstespejle? I mit oplæg vil jeg se nærmere
på to af værkerne: Erik A Frandsens spejlsal og John Kørners vægmaleri og diskutere deres betydningspotentialer.
CARL MARTIN FAURBY
Samtidskunsten og det kontemporære
paradigme
I det nye årtusinde har der været et øget fokus på samtidskunsten og samtidskunstbegrebet, som modsætning til
modernismen. Samtidskunsten har så at sige fået øje på
sig selv som isme, hvilket bl.a. kan spores i den lange række
af udgivelser som er udkommet om emnet siden årtusindeskiftet. I mit bidrag viser jeg hvorledes samtidighed er
den temporalitet som kendetegner den senkapitalistske
sociale virkelighed og derigennem forklarer samtidskunstbegrebets markedsmæssige, diskursive og institutionelle
succes. Samtidskunsten består af et netværk, som har en
klar forståelse af den kritik, den bliver udsat for (og selv
genererer) og i forlængelse heraf inkorporerer kritikken
i sin egen diskussion af sig selv. Jeg kortlægger begrebets
historiske fremkomst og peger på en række danske og
internationale eksempler på hvordan det samtidige er et
prominent element i vigtige kunstværker fra årtusindeskiftet hos Tino Sehgal, Olafur Eliasson, Marina Abrahamovich
m.fl. Her peger jeg på hvordan samtidskunsten producerer en række evigt gentagelige nu’er og dermed underbygger en gentagende cyklisk temporalitet i tråd med Lars
Bang Larsens analyse i essayet ”Kunst er Norm” fra 2008.
Derudover trækker jeg på læsninger af Anton Vidokle, Terry Smith, Rosalind Krauss m.fl. samt foretager analyser af
ARKENs Utopia udstillingsrække fra 2009-2012.
KRISTIAN HANDBERG
Retro: Den nære fortid som æstetik og erindring
Oplægget præsenterer retro som et væsentligt æstetisk
fænomen i samtidskulturen, spændende fra popkultur til
kunst. Her genfortolkes den nære fortid på en måde, som
adskiller sig fra tidligere tiders idealistiske dyrkelse af en
8
fjern, arkaisk fortid, i en ironisk-nostalgisk revival af den
nære fortid, baseret på moderne materialitet og medier.
Jeg vil diskutere, hvordan retro er en del af en overordnet vending mod det historiske, som beskrevet af Andreas
Huyssen og Pierre Nora, men også er et modsvar til den
populære mobilisering af fortiden. Dette sker gennem
eksempler fra mit ph.d.-projekts research i retrokultur i
Montreal og Berlin, hvor det registreres, at en lokal identitet udtrykkes gennem en stigende genkendelse af den
moderne materielle kultur i retro, som har karakter af
kulturel erindring. Oplægget inddrager også eksempler på
retro- og revivalæstetik fra samtidskunsten og diskuterer,
hvordan man som kunsthistoriker skal forholde sig til et
nyt felt som retro.
MALENE VEST HANSEN
Biennalisering og dansk samtidskunst
Biennalisering spiller en afgørende rolle på den internationale scene for samtidskunst, det gælder også den danske.
Biennaler – triennaler, quadriennaler og andre genkommende midlertidige udstillinger for international samtidskunst – er vokset kolossalt, ikke kun i antal og global
udbredelse, men også i betydning gennem de sidste årtier.
Disse udstillingsinstitutioner ”uden mure” sætter særlige
rammer for kunst og appellerer til stort internationalt
mediefokus, her kan kuratorer sætte deres særlige dagsordener, her kan nationer/regioner brande sig selv, her
kan kunstnere levere en særlig type ”biennalekunst”. Mit
paper vil diskutere biennalisering i forhold til dansk samtidskunst, herunder særligt fokusere på de danske bud på
en udstilling for international samtidskunst, quadriennalen,
der foreløbigt er manifesteret i to versioner i København:
U-TURN i 2008, og CAF – Copenhagen Art Festival i 2012.
HONZA HOECK
Post institutional art practices – artistic
agency beyond the work of art
This paper presents contemporary artistic practices that
are activating the logistics of production, exhibition, PR
and communication surrounding art works as primary
spaces of expression. Today artist, more than ever before, are invested in organizing, documenting, exhibiting,
communicating and re-arranging their own artworks, as
well as those of their fellow artists. Such chores have
become standard procedure, in the daily administration and continous stimulation of a 21st century art
production. In some cases however, this condition of
constantly working around the artwork has instigated
new approaches, taking the gestures and spaces of administration and communication into the hearts of practices themselves, where they now serve as motives and
methods for the production of new works, in an equally
critical and opportunistic attitude. These new approaches are emerging out of various historical influences, and
contemporary pressure points alike: In recent years the
danish artscene has developed a thriving scene of artist and curator-run exhibition spaces - technology has
changed the way artworks are mediated and circulated in online media - the ’projectification’ of the artistic
practice, encouraged by the rising number of applications for open calls, funding, residencies etc.
HENRIK HOLM
Whip it good. Kunsthistorie i teori og praksis, når Vesten ikke længere er idealet
Vesten var centrum for den modernisme, de frihedsidealer, det demokrati og den æstetiske teori, som kunstforståelsen og kunsthistorien bygger på. Men nu er det
tid for selvpiskning og paradimeskift. Fra politisk hold
og fra en del kunst og de-kolonial teori kan man nu
høre, at Vesten efter at have udnyttet og nedgjort andre
kulturer, udløst verdenskrige og ødelagt jordens klima,
ikke længere kan tjene som ideal for verden. Kunsten og
museerne er ikke demokratiske. Burde det ikke være et
krav, at kunsten og museerne skal lade sig forandre af
brugerne? Den liberale kapitalisme synes at være eneste
parameter for vækst, selvom den er uetisk og kaster verden ud i kriser. Men er der andre financieringsmodeller
at forholde sig til, end at støtte os til penge fra fx olie-,
øl- og tobakssalg (Getty, Carlsbergfondet og Augustinusfonden)? Dette paper vil indkredse grundlaget for forkastelsen af det vestlige paradigme med udgangspunkt i
de-kolonial teori, samt levere bud på alternativer ud fra
konkrete erfaringer med at installere sort samtidskunst
(Jeannette Ehlers: Whip it Good, 2013-14) i en samling af
den hvide mands hvide yndlingskunst, nemlig Den Kgl.
Afstøbningssamling.
MERETE JANKOWSKI
Magt, diskurs og arv – om inklusion og eksklusion i socialt engagerede kunstneriske
praksisser
Samtidskunsten har siden 90erne med den relationelle
æstetiks opkomst haft fokus på socialt engagerede kunstneriske praksisser, som lægger vægt på publikums involvering og på engagement i publikums nærmiljøer – ofte ud
fra en antagelse om, at disse typer af kunstnerisk praksis
er mere tilgængelige og mindre ekskluderende end den
samtidskunst, der vises i kunstinstitutionernes hvide kuber.
Denne type af samtidskunst går tillige ofte hånd i hånd
med kunstinstitutionelle outreach-programmer og forsøg
på at nå ud til de 96% af den danske befolkning, som aldrig
går på kunstinstitutioner for at se samtidskunst. Oplægget
vil ved hjælp af en række cases tage sit udgangspunkt i
tesen om, at socialt engagerede kunstneriske praksisser
og formidlingstiltag ofte fungerer kontraproduktivt i forhold til social inklusion, idet de - tillige med store dele
af den institutionelle outreach - negligerer spørgsmålet
om social arv og kulturel kapital særligt i det sprog og
den kommunikation, der anvendes i projekterne. Et emne,
som det forekommer vigtigt, at kunsthistorien tager til sig
som forskningsfelt i forhold til studiet af de socialt engagerede kunstneriske praksisser, og spørgsmålet om den
kulturelle kapitals betydning i forhold til receptionen af
samtidskunst.
KIRSE JUNGE-STEVNSBORG,
HELENE NYBORG BAY & KRISTINE KERN
Hvad er kunsthallens rolle som institutionstype på samtidskunstscenen i dag?
Hvad er kunsthallens rolle som institutionstype på samtidskunstscenen i dag? I løbet af 1990’erne skiftede flere kunstnerdrevne udstillingssteder strategi og ansatte akademiske,
kunstfaglige ledere. Det gjaldt Den Frie, Charlottenborg og
Overgaden. I 00’eren skiftede nogle af disse institutioner
og andre ikke-museale udstillingssteder rundt omkring i
landet navn til kunsthaller; et institutionsformat, der allerede i 1992 var blevet etableret på den danske kunstscene i
og med dannelsen af Foreningen af Kunsthaller i Danmark
som pendant til den nu ikke længere eksisterende Foreningen af Danske Kunstmuseer. Med hvad er der afgørende
anderledes ved en kunsthal? Og hvilken funktion udfylder
den på kunstscenen og i samfundet? Det vil vi gerne italesætte og diskutere. Endnu vigtigere er det imidlertid at
pege på kunsthallens udviklingspotentialer og deres zoner
for nærmeste udvikling. Har kunsthallerne fx en særlig rolle
at spille i forhold til formidlingen af yngre dansk og international kunst? Bør de have særlige formidlingsopgaver? Og
hvordan er deres position på kunstscenen fremadrettet i
forhold til museerne og de andre kunstinstitutioner? I oplægget vil vi også give et europæisk perspektiv og inddrage
erfaringerne fra vores seneste seminarer i FDK-regi omkring netop kunsthallernes rolle samt teoretiske bidrag fra
bl.a. britiske Sarah Thelwall.
9
JANE JIN KAISEN & STINA HASSE
Stemmen som politisk udsagn, vidnesbyrd og karakter
På den danske samtidskunstscene arbejder flere kunstnere med stemmen som omdrejningspunkt eller virkemiddel. Gennem visningen og diskussionen af fire forskellige
værker fra den danske samtidskunstscene, vil vi indkredse
stemmens potentiale og aktualisering i kunsten som politisk udsagn, vidnesbyrd, og karakter. Mere specifikt vil vi
gennem en diskussion af stemmerne i værkerne forholde
os til spørgsmål som: Hvem har ret til at tale? Hvordan
kan man indkredse det som ikke kan siges? Hvilken rolle
spiller lytteren? Og hvad sker der når stemmen ikke længere kommer fra vores krop, men er medieret gennem
teknologier eller systemer?
INGE MERETE KJELDGAARD &
CHRISTIANE FINSEN
Kunst i kontekst: Mellem institution og
livspraksis på Esbjerg Kunstmuseum
Præsentation v. Inge Merete Kjeldgaard:
På Esbjerg Kunstmuseum har vi gennemført fire udstillinger i en eksperimenterende projektserie, Kunst i kontekst, der ligger i direkte forlængelse af vores mangeårige
forsøg med nye udstillings- og formidlingsformater, baseret på receptionsorienteret semiotik. Projektet er et integreret forsknings- og udstillingsprojekt, der undersøger,
hvordan publikum oplever kunst, når den præsenteres
med udgangspunkt i forskellige videnskabelige perspektiver, som vi alle har erfaring med fra vores hverdag. Hver
udstilling er kurateret af en billedkunstner og en forsker,
der hver især repræsenterer en stor indsigt i området og
således tilfører museet kompetencer, som museet ellers
ikke råder over. Ved at bringe kunst i forbindelse med
de videnskaber, som værkerne i deres oprindelse har et
interessefællesskab med, søger vi at udvikle udstillingen
som medium mod nye udstillingsformer, der kan fremme
publikums oplevelse af, at billedkunst ikke blot udspringer af vores fælles virkelighed, men også henvender sig
til den enkelte på en måde, der kan få stor personlig
betydning. Projektet repræsenterer et forskningssamarbejde, der er enestående ved at bringe kunstnerisk,
videnskabelig og museologisk ekspertise sammen i en
fælles bestræbelse på at at udvikle det grundlæggende
paradigme for kunstudstillingen og dermed for kunstmuseet som kulturel operatør i samfundet.
10
Præsentation v. Christiane Finsen:
Hvordan kan Esbjerg Kunstmuseums forskning og formidling anskues i en kunstteoretisk kontekst? Siden de historiske avantgarde-bevægelser har kunsten på forskellige
måder søgt mod en integration med livspraksis. Med udgangspunkt i Inge Merete Kjeldgaards indlæg om projektet
’Kunst i kontekst’ samt øvrige udstillings-, forsknings- og
formidlingsprojekter, gennemført på Esbjerg Kunstmuseum, rejses spørgsmålet om, hvorvidt museets overordnede formidlingsstrategi har potentialet til at facilitere denne
integration og følgeligt, hvilke perspektiver det giver for
kunstformidlingen generelt. Kunstnere har på forskellige
måder arbejdet med realiseringen af kunstens potentiale
og avantgardens (utopiske) visioner. Med oplægget appliceres imidlertid det metodisk teoretiske rammeværk,
der i avantgarde-tænkningen normalt er forbeholdt kunsten, på formidlingen og oplevelsen af den. Det diskuteres
således, om Esbjerg Kunstmuseums måde at rammesætte
kunsten på forløser dens potentiale og bringer den i forbindelse med gæsternes livspraksis. Og på den måde vil
oplægget også udgøre et bud på, hvordan museumsinstitutionen kan engagere museumsgæsten i kunstoplevelsen
på nye og meningsfulde måder og dermed styrke museet
som relevant aktør i et museumslandskab, der bliver mere
og mere broget.
CAMILLA HEDEGAARD MØLLER
Integreret kunst: Relationer mellem
kunst og arkitektur på danske universiteter med fokus på Michael Mørks værker og
overvejelser
Projekterne er affødt af 1,5 % reglen om kunstnerisk
udsmykning i statsligt byggeri og står på forskellig vis i
relation til arkitekturen. De kan alle betegnes som ´integreret kunst ´- en relativ ny og perspektivrig betegnelse
indenfor udsmykningsområdet. Feltet er omfattende men
ikke videre belyst og analyseret. Der knyttes an til Herlev
Hospital og Regionshospitalet Randers i oplægget. Problemstillinger: 1. Foranderlighed og interaktion. Værker der
i sig selv er foranderlige og/eller forandrer rummet, som
f.eks. Michael Mørks aktuelle bidrag til Fødevarebygningen
på KU, LIFE hvor værket direkte kan ændres individuelt og kollektivt. 2. Transformation over tid. Arkitektur og
programmer ændres over tid. Hvordan kan kunst(neren)
forholde sig til det? Spørgsmål om kontekst, måder at
være stedsspecifik på og typer af integration er afgørende.
Debatten om Herlev Hospital pointerer alvoren. Michael
Mørks renovering og versionering af sin egen udsmykning
på Regionshospitalet Randers (2009 og 2014) udfolder
problemet.
SIDSEL NELUND
”Men hvad betyder det?” Vidensproduktion på den danske samtidskunstscene
Kunstnerisk forskning er et omdiskuteret emne i disse år
på danske uddannelsesinstitutioner, på museer og imellem kunstnere. Et af de centrale begreber i diskussionen
om kunstnerisk forskning er ‘vidensproduktion’. Men hvor
kommer begrebet fra, hvorfor indtræder det i den kunstfaglige diskurs og hvad kendetegner dets praksisser? Trods
den udbredte brug af begrebet især i USA og Europa
har kun en enkelt kunsteoretiker, Tom Holert, forsøgt at
udrede begrebets genealogi. Det har som konsekvens,
at vidensproduktion forbliver et begreb, der fyldes med
forskellig betydning og derfor forvirrer i dets udsagn. For
at udrede genealogien for vidensproduktion må man
omkring økonomisk teori fra 1960-80’ernes USA, uddannelsespolitiske skrifter fra 1990’ernes globalt og kritiske
kuratoriske og teoretiske stemmer Europa og USA fra
slut 1990’erne frem til i dag. I nærværende præsentation
gennemgås denne udvikling som en præciseret baggrund
for en sammenlignende diskussion af praksisser på den
danske kunstscene siden 2000, der groft kan inddeles i tre
kategorier: kritiske projekter med læring i fokus (Det Fri
Universitet i København og Publik), kunstpraksisser med
udgangspunkt i arkivarbejde (Joachim Koester og Nanna Debois Buhl) og samarbejder kunst og viden imellem
(Tue Greenfort og Honey Biba Beckerlee). Afsluttende gives der et samlet bud på, hvad vidensproduktion betyder
for den danske kunstscene i dag.
ANNE RING PETERSEN
Tværkulturel analyse og den globaliserede kunsts metodiske udfordringer
Vor tids kunst rejser over grænser med frenetisk hast
– på biennaler, som illustrationer på nettet og som investeringsobjekter. Samtidig har mange kunstnere udviklet
nomadiske, transnationale arbejdsmønstre i forbindelse
med udstillinger og residencies. De mangesidede og
konstant skiftende ’kulturmøder’, som kunstnere, kuratorer, rejsende kunstværker og lokale publikummer eksponeres for i en tid, som samfundsforskerne Stephen
Castles og Mark J. Miller ikke har tøvet med at kalde for
”the age of migration”, gør undersøgelsen af den såkaldte globale samtidskunst metodisk udfordrende, for hvad
er egentlig kunstværkets tilhørsforhold, kulturelt og geo-
grafisk? Værkanalyse er et grundelement i kunsthistoriefaget og kunstformidlingen, og tit foretages den på tværs
af kulturer. De seneste årtiers markante åbning mod
kunstscener uden for Vesten har dog nødvendiggjort en
kritisk revision af den vestlige kunstopfattelse og nationale forståelsesramme, som de ofte implicit sammenlignende værkanalyser gerne bygger på. Dette som led i en
generel forandring eller globalisering af fagets metodologi, som vi formentlig kun har set begyndelsen på. I min
søgen efter svar på spørgsmålet om, hvordan man kan
studere (samtids)kunst på et grundlag, der medtænker
kulturelle forskelle såvel som de kulturelle ligheder og
forbindelser, har jeg overvejet komparatismens muligheder. Mit indlæg vil præsentere mine indledende overvejelser med afsæt hos antropologen Arjun Appadurai og
kunsthistorikeren Wilfried van Damme.
METTE KJÆRGAARD PRÆST
Danmark – set fra London: Perspektiv og
udveksling
Den danske kunstscene er måske svær at sammenligne
med den engelske. Ikke desto mindre kan et forsøg på at
sammenstille de to kaste nyt lys over begge. Oplægget vil
se på, hvordan den danske kunstscene tager sig ud - set
fra London, og hvilke modeller eller erfaringer derfra, der
kan bruges til noget i Danmark. Jeg vil fokusere på to sider
af samme sag; Perspektiv og Udveksling. Perspektiv: Et kig
på historiske, kulturelle, økonomiske og politiske forskelle
og ligheder mellem de to lande. Hvis vi skraber lidt i overfladen findes der mange områder hvor de to lande, deler
karaktertræk, mens deres kontemporære kunstscener adskiller sig på markante områder. Hvilke samtidige forskelle
og ligheder er der, tydelige eller utydelige, mellem de to
lande, og hvad kan den danske kunstscene bruge dem
til? Udveksling: En præsentation af ide om etablering af et
fremtidigt, langsigtet udvekslingsprogram mellem København og London. På trods af den stigende globalisering på
den danske kunstscene, er den stadig i høj grad national,
hvorimod Londons scene er ekstrem international. Hvad
kan et udvekslingsprogram mellem Danmark og England
bidrage med, og hvordan kan det fungere?
ANNE-SOPHIE K. RASMUSSEN
På markedets vilkår: Kommerciel samtidskunst
Hvad sker der, når skellet mellem kunst og det kommercielle produktionsapparat nedbrydes? Samarbejde mellem
samtidskunstnere og mode- og designverdenen har gen11
nem de seneste år vundet indpas, både internationalt og
i Danmark, hvor kunstnere lægger design og ikke mindst
navn til en bred vifte af produkter. Kunst er kommet på
mode, og man behøver ikke længere gå på museum for
at opleve den eller gældsætte sig for at erhverve den. Går
kunsten i demokratisk dialog med livet, eller er der tale
om en kommerciel udhulning af kunstbegrebet gennem
tusindvis af limited editions? Dette er nogle af de spørgsmål, som vil blive bragt på bane i oplægget. Samtidig vil
bredere perspektiver omkring kommerciel kunst blive taget i betragtning, og det vil blive taget op til overvejelse,
hvorvidt binære modsætninger som originalitet versus reproducerbarhed eller æstetik versus engagement fortsat
definerer vores kvalitetsvurdering af samtidskunsten. Med
afsæt i aktuelle eksempler og med teoretisk udgangspunkt
i blandt andre Walter Benjamin, Ulrich Lehmann og Peter
Wollen, diskuteres det, om samtidskunsten erobrer nyt
terræn, eller om den gøres til tom æstetik markedsført af
kunstnernavnets forførende effekt.
MORTEN RIIS & MARIE HØJLUND
The aesthetic of wavefronts – Towards
an object oriented ontological ecology of
sound and music
In this paper we are offering an alternative way of analysing and contextualising pieces of music or sound art
as a method in which the internal and external emergences of the piece in question are treated equally. Thus
subscribing to an object oriented ontological approach
that challenges traditional modes of analysis that ignores
essential aspects of the work, in favor of genre categorizations and outdated internal musical analysis. The dust on
the record is as much an artist as the composer of the
music that is inscribed as modulated spiral grooves in the
rotating polyvinyl chloride.The motivation for abandoning
the traditional analysis models builds upon the premise
that through these traditions we do not fully engage with
the objects in question on their own premisses but rather
the things through our human perception making hermeneutic analysis or focusing on context, culture etc. But
as artists we are working with the material in its own
right during the creation process, and not on how it will
be perceived, analysed and contextualised. We are not
working towards placing pieces within the category of
Music nor Sound Art, but instead we are concerned with
how the materiality behaves, interacts, develops, manifest
and translate through other objects (humans and nonhumans) thus transforming itself and develops into something of its own.
12
MORTEN SØNDERGAARD
Henry ind i landskabet. Dansk mediekunst
på udflugt
Henry er en figur, et vandrende navneord, i en af Per Højholts eskapader fra slut-60’erne: Turbo. Henry udforskede
et terræn, der var turbulent, men som alligevel var særdeles præsent i kunsten og havde været det længe allerede i
slutningen 1960’erne: medierne og mediepraksisser.Henry
vandrer ud af landskabet igen - men efterlader sig et uudforsket terræn. Dette paper/artikel/indlæg foreslår, at vi ikke
kan kende eller postulere en troværdig relation mellem
samtiden og kunsten hvis vi ikke vandrer med Henry ind i
mediernes landskab og tager fat om mediekunsten og der
hvor kunst, æstetik, videnskab og teknologi krydser spor.
Ind og ud af samtidens terræn. Hvorved det vil forsøges at
formulere en korrektur til samtidskunstens samtidighed(er).
TRINE FRIIS SØRENSEN
Kommissionen som kuratorisk handling
og analytisk gestus
Kunstkommissionen, dvs. at kommissionere en kunstner til
at producere et værk til en særlig lokalitet eller kontekst,
er en praksis med adskillige hundrede år på bagen, og den
er fortsat udbredt i dag. Men hvad betyder det egentlig at kommissionere; hvorfor gør vi det, hvordan kan vi
karakterisere de relationer, som kommissionen etablerer,
og hvad ønsker vi at opnå med en kommission? I min
præsentation foreslår jeg, at det at kommissionere et kunstværk er foranlediget af et behov og baseret på en forestilling om, at kunstværket kan tilfredsstille dette behov.
Hvad enten kommissionen knytter sig til et offentligt rum,
en udstilling, en kunstsamling, eller – som det er tilfældet
med mit praksisbaserede ph.d. projekt – DRs radioarkiv,
så findes der et behov, som kunstværket kan siges at respondere på. I regi af mit ph.d. projekt er min kommission
af to kunstnere, Kajsa Dahlberg og Olof Olsson, imidlertid
ikke alene et spørgsmål om værkproduktion, men også
en måde hvorpå jeg – som kurator – etablerer en tilgang
til DRs radioarkiv. Min præsentation vil således dels indkredse kommissionens betydninger og virkninger, og dels
skitsere kommissionen som en analytisk gestus – som en
måde at bedrive forskning på gennem kuratering.
KRISTOFFER ØRUM
Dansk samtidskunst efter apokalypsen
I løbet af de sidste par år har man i et utal af fortællinger
på film, i tv, bøger og computerspil set jorden gå under,
PRAKTISK INFORMATION
civilisationen kollapse, og horder af udøde erobre verden.
På nuværende tidspunkt har de fleste af os oplevet apokalypsen så mange gange, at det er blevet en slags ikke-aktiv
fiktion, der vidner om et tab af troen på, at det er muligt
at ændre historiens gang. I stedet opleves historien som
værende uden begyndelse, midte eller slutning, hvad der
indgyder følelsen af være på afgrundens rand hele tiden.
Der synes at være en udbredt fornemmelse af at alt nok
ender dårligt i sidste ende, men måske også en drøm om,
at efter apokalypsen venter der er en ny og bedre fremtid
for dem, der overlever det. I samme tidsrum er de forhåbninger, man kunne nære på grund af den danske kunstscenes internationalisering, professionalisering og formidling,
i mine øjne muteret til udbredt selv-provinsialising, akademisering og manglende tro på kunstens forståelighed
uden for en snæver kreds. For at parafrasere hvad den
slovenske Slavoj Žižek siger om kapitalismen i The Spectre
of Ideology: “It seems easier to imagine the ‘end of the
world’ than far more modest changes in the institutions
and modes of production & institutions of contemporary
art, as if if they are the ‘real’ that will somehow survive
even under conditions of a global ecological catastrophe.”
På det grundlag vil jeg i løbet af 20 minutter præsentere
en række korte spekulative fremtidsscenarier for den danske kunstscene, der trækker på både det håbefulde og det
dystopiske i de populærkulturelle apokalyptiske narrativer
og søger at bruge disse fiktioners drøm om et radikalt
brud med fortiden til at destabilisere de vedtagne fortællinger om den “danske kunstscene”.
Beværtning
Kaffe og te samt frokost bestående af en sandwich og vand.
Garderobe
Aflåselige skabe findes i museets stueetage.
Hjemmeside
www.terræn.dk
Sted
Nationalmuseet
Prinsens Palæ
Ny Vestergade 10
1471 København K
Wifi
natmus_free_wifi
Ingen kode
13
DANSKKUNST
HISTORIKERFORENING
Eksempel på medlemskort
Forside