1. No category

Herning og Gjellerup
Valgmenigheder
nummer 2
juli 2011
1 8 . å rg a n g
“…der skal blive én hjord,
én hyrde”
Prædiken over Johs. 10,11-16.
Af Morten Kvist
I den kristne teologi findes et begreb,
som hedder økumeni. Det er et græsk
ord, som betyder ’det, der angår hele
den beboede jord’. Det oversættes
med ’fælleskirkelig’ og betegner den
bestræbelse at forene alle de kristne
kirkesamfund ud fra den opfattelse, at
det er en anfægtelse, både teologisk og
socialt, at de kristne er splittede i
forskellige slags kirkesamfund. Man
må medgive, at det er en reel anfægtelse; splittelsen mellem katolikker,
protestanter, ortodokse osv. burde
naturligvis ikke være der, for “der skal
blive én hjord, én hyrde”. Splittelsen giver
næring til den opfattelse, at der er
flere sandheder ikke alene i kristen-
Julien Dupre: A Shepherd and his Flock.
2
dommen, men om alle mulige forhold, og hvad der er sandt for den ene
behøver ikke at være det for den
anden, og den ene sandhed kan i
øvrigt være lige så god som den
anden. Splittelsen giver næring til den
opfattelse, at også den ene moralske
værdi kan være lige så god som den
anden, kort sagt hvad vi plejer at
kalde relativisme. Relativisme er
forstadiet til nihilisme og bør som
sådan bekæmpes. I det lys er den
kristne kirkesplittelse gået fra at være
en anfægtelse til at være et problem.
På den anden side har ikke mindst
protestanterne i de vestlige samfund
med god grund været mere end
skeptiske overfor de økumeniske
bestræbelser. De har for det første set
en trussel mod den frihed, som evangeliet sætter det enkelte menneske i:
Friheden til at reagere på evangeliet,
som man som enkeltindivid må gøre
det under ansvar og dermed også
måden, vi vil organisere vores kirke
på. Protestanterne har for det andet
set økumenien som et forsøg på at
reetablere den katolske kirkes magt,
og et tegn på at den katolske kirke i
det hele taget er for tæt forbundet
med politisk magtudøvelse f.eks. i
form af katolske politiske partier i
flere lande. Ikke mindst her i Danmark har økumeni været omfattet af
stor skepsis og i bedste fald meget lille
bevågenhed. Det har været ligesom
med missionen i Afrika. Ingen kan
rigtig have noget imod den, men der
er ikke mange, der har taget sig af
den i tiden efter Den anden Verdenskrig. Økumeni, de fælleskirkelige
bestræbelser, blev varetaget af en ret
lille gruppe af mennesker, og selvom
der var betydelige teologer imellem,
havde arbejdet ikke stor betydning.
Det ser imidlertid ud til at have ændret
sig. Økumeni har fået et ganske andet
perspektiv, og katolicismen nyder
voksende respekt i de protestantiske
lande. I England diskuterer man
således den bestemmelse i loven, at en
prins eller konge ikke kan gifte sig med
en katolik. Hvorfor skal det blive ved
at være sådan, spørger man? Der er
flere årsager til denne ændring i det
åndelige klima.
Den første er murens fald. Da det
skete kunne man pludselig se og ikke
mindst høre, at østeuropæiske, kristne
menigheder havde været meget
taknemmelige for den sporadiske og
omkostningsfulde kontakt med vesteuropæiske menigheder af alle slags.
De havde holdt modet oppe under
kommunismen ikke mindst i kraft af
kristendommen, som de havde dyrket
med fare for arbejde og sundhed, så
de økumeniske kontakter havde været
meget opmuntrende. Præster fra
forskellige lande havde f.eks. besøgt
den ortodokse kirke i Rumænien, og
det viste sig at have haft betydning.
En anden årsag er den dybe verdsliggørelse af de vestlige samfund, især i
Europa. Den har vi alle været enige
om, fordi den betød en adskillelse af
religion og politik, kritik af al slags
Matthew Drose Bock: Good Shepherd.
vildfaren religiøsitet, ja skepsis overfor
enhver form for religiøsitet i det hele
taget, så vi kunne koncentrere os om
at blive rige og fodre den bureaukratiske elefant, som hedder velfærdssamfundet.
Denne verdsliggørelse er imidlertid
ført så vidt, at der ikke længere er tale
blot om verdsliggørelse, men om
afkristning og et medfølgende, meget
stort folkeligt dannelsestab. I takt med
verdsliggørelsen er også interessen for
vores egen europæiske kultur blevet
mindre. Vi har ikke samme tillid til
3
den længere, godt hjulpet af kommunismen og beslægtede ideologier. I det
tidligere DDR, i eftervirkningerne af
den hårdhændede åndløshed, står de
kristne menigheder således uhyre
svagt. De mangler både medlemmer
og penge. I Danmark, hvor vi endnu
ikke mangler hverken penge eller
medlemmer, hvis vi sammenligner os
med mange andre europæiske lande,
er folkekirken ikke desto mindre i
defensiven. Medlemstallet falder
langsomt, og skønt der ikke er grund
til at over-bekymre sig, kræver det
Johannes Go: Shepherd, Jaisalmer.
opmærksomhed og initiativ. De kristne
menigheder rundt om i Europa deler i
høj grad problemer og må om ikke slå
sig sammen, så samarbejde, og det
ligner jo økumeni.
En tredje årsag til økumeniens ændrede status er de kristne emigrantmenigheder. I Danmark findes der f.eks.
forskellige slags kristne fra Mellemøsten, som har sluttet sig sammen i
menigheder, enkelte har etableret
egentlige kirkesamfund. I forhold til
konkurrencen og trykket fra andre
4
religioner, mærkes det tydeligt, at disse
emigrantmenigheder er som slægtninge. De kan minde lidt om de
oldkirkelige menigheder i deres
umiddelbare glæde over at være
kristne og på den måde synes langt fra
vores gennemprøvede, nøgterne
lutherdom. Ikke desto mindre er der
et sprogligt og dermed åndeligt
slægtskab mellem dem og os, som
udgår fra Kristus. Det ville være både
meget forkert og meget tåbeligt ikke at
arbejde sammen med sådanne menigheder, blot fordi man er eller har
været skeptisk overfor økumeni eller
skeptisk overfor disse menigheders
begejstrede stil. Det ville være en
ideologisk blokering, og dem kan man
som bekendt kun have for mange af.
Alt dette henviser os til den ånd, som
udgår fra Kristus, og som vi kalder på
hver gang, der holdes gudstjeneste, og
som vi er fælles med alle andre kristne
om at prøve at forstå og leve i. Når vi
siger “Ånden fra Kristus” lyder det lidt
ligesom “Ånden fra ’48”, altså det
brus af begejstring, som førte til den
første grundlov i Danmark og treårskrigen med Holstenerne, som vi
vandt. Eller hvad med “Ånden fra
’64”, som er nederlagets ånd, og som
ifølge mange historikere og andre har
sat sit dybe aftryk på det moderne
Danmark. Hvad skal vi sammenligne
“Ånden fra Kristus” med?
Ingen af dem, for den er noget ganske
særligt og suverænt. Den er hverken
kun begejstringens ånd eller nederla-
gets ånd, for den omfatter begge dele,
måske skulle vi endda sige om-armer
begge dele. Begejstringens ånd er
meget tydelig i de beskrivelser af de
første kristne menigheders liv, som vi
kender både fra Det nye Testamente
og andre skrifter. Nederlagets ånd
kender vi fra Langfredag og fra de
taler fra Johannesevangeliet, hvor
Kristus forbereder sine disciple på at
miste, hvad de elsker, for i stedet at få
en ny og større kærlighed, som ikke
alene skal vende sig mod Kristus, men
mod alle andre mennesker.
Der findes ingen anden ånd, som
spænder så vidt, at den er i stand til
både at skabe begejstring og forberede
de begejstrede på, at deres begejstring
vil lide nederlag. Der findes ingen
anden ånd, som i samme bevægelse
kan spænde over begejstring, nederlag
og fornyet tro. Eller der findes ingen
anden ånd, som kan skabe den tro i et
menneske, der er større end de følelser,
man måtte være behersket af. Troen
giver nyt liv, dvs. den sætter os i stand
til at forlade det gamle, for at leve i det
Jeremy Sams: Shepherd.
nye. Den sætter os i stand til at sige
farvel og goddag i samme åndedrag.
Den kristne tro er Jesu Kristi tro, og
større tro kan ikke findes i denne
verden. Denne tro får de kristne del i,
hvad enten de er koptere, katolikker,
ortodokse eller protestanter, med
mindre man stiller sig i vejen for den,
hvad man ofte kommer til. Også dette
gælder koptere, katolikker, ortodokse
og protestanter.
Kristi ånd har denne størrelse og
suverænitet, fordi den er skaberånden,
som har været der siden begyndelsen.
Det kan lyde svært fremkommeligt,
men kun for en hurtig, overfladisk
betragtning. Et menneske er ånd og
kød, og tager man den ene del væk,
mister man menneskelighed, måske
endda så der ikke længere er tale om
et menneske.
Tages ånden væk, får man den materialisme, vi kender alt for godt, og lidt
senere får man den dyrkelse af kroppen og nedværdigelse af kønnet, som
vi også kender i den extreme seksualisering af alting. Lummerheden
kender kun få grænser og lige på den
anden side hersker pornofiseringen.
Åndens fravær kan ses overalt.
Tages kødet væk, som historien
opbyder talrige eksempler på, bliver
ånderne vildfarne og binder sig til
hvad som helst, kødets betydning
underbetones f.eks. ved at hævde at
mennesker selv kan vælge deres
seksuelle orientering; nogen er imod
homoseksualitet, og mener man kan
5
vælge den fra, som om kødet ikke binder et menneske. Eller social elendighed slås hen som noget, man må tage
sig af en anden gang. Uden kødet
bliver ånden hjemløs. Derfor bærer
netop den kristne inkarnation verdens
dybeste visdom.
rum for den i verden – igen, må vi sige,
for den var der jo fra begyndelsen. Det
er betydningen af udsagnet om, at han
døde og opstod for vores skyld: Han
skaffede skaberånden plads i verden, så
vi kan få den igen og igen efter at have
fjernet os fra den.
Amen
Den rette ånd er vi skabt med, men vi
kaster vrag på den gang på gang, eller
vi kan ikke finde os til rette med den,
frygter den, fordi den forpligter os,
forstyrrer vore planer, og vi vender den
ryggen. Derfor kom Kristus for at give
os den, efter at han selv havde skabt et
Ved nadveren
En fejl
Ved en meget beklagelig fejl var
vielsen af Pilar Casabuena Pallon
og Ulrik Virkelyst i Hammerum
Kirke den 25. september 2010 ikke
nævnt i sidste nummer af kirkebladet, hvor oversigten over viede blev
bragt. Det være der hermed rådet
bod på.
MK
I nadveren giver Kristus sig tilkende
som den, der gav sit kød og blod for
os, og fra nadveren spredes hans ånd
til os, så at hjerterne kan fornyes. Med
denne hjertets fornyelse kan vi gå ud i
verden blandt alle de andre mennesker, for at vidne om den ånd, som
tåler alt, udholder, håber alt og
rummer enhver menneskelig følelse.
Ånden får vi med nadveren som det
daglige livs måltid, brød og vin,
bundet til det daglige livs kærlighed,
så vi dagligt kan vidne Kristi ånd.
Amen
Morgensang i Hammerum
Som noget nyt har der i skoleåret
været fælles morgensang for konfirmander og Hammerum Friskoles
mindste børn i kirken den første
onsdag i en måned. Det var et eksperiment, som faldt vellykket ud, og vi
har derfor sammen med friskolen
besluttet at gøre det permanent.
6
Der bliver morgensang onsdag den 7.
september, onsdag den 5. oktober og
onsdag den 2. november. Onsdagene i
foråret følger senere.
Børn fra “Børnehaven Nørgaard” er
inviteret til at deltage og vil gerne
være med.
Nyt om
Herning Valgmenigheds Skovbørnehave
Jeg har pr. 1. maj 2011 takket ja til at
blive Herning Valgmenigheds Skovbørnehave og Vuggestues nye leder. I
januar 2000 blev jeg færdiguddannet
pædagog fra Fyns Pædagog Seminarium. Jeg har siden 2001 og frem til
2008 været ansat i den integrerede
institution Agerskov i Hammerum,
som børnehavepædagog. Jeg var med
til at starte Herning Valgmenigheds
Skovbørnehave og Vuggestue op, da
vi åbnede i august 2008 og jeg var
ansat som vuggestuepædagog. Det
stod hurtigt klart for mig, at jeg var
kommet til et spændende hus med
mange udfordringer og gode kolleger.
Da vores tidligere leder stoppede i
Ved afskeden
med vores graver og kirketjener Nancy
Hansen, var ca. 80 mennesker mødt
op for at sige hende tak og gøre det til
en festlig og minderig dag, hvad det i
allerhøjeste grad også blev, selvom det
også var lidt vemodigt.
Nancy ønsker at sige tak for denne dag
i vores kirkeblad, og hun skriver:
“Tak, vil jeg sige til alle, der var med til
februar 2010, overtog jeg den daglige
ledelse. I samråd med bestyrelsen blev
vi enige om, at jeg skulle være konstitueret i et år. Dette år er nu gået, og
jeg glæder mig meget til fremover at
skulle have ansvaret for den daglige
ledelse i samarbejde med husets
souschef Britta Lærke Madsen.
Malene Dahl Larsen
at gøre min afskedsfest den 9. april
2011 til en dejlig dag, der altid vil stå
som noget særligt for mig.
Tak for gaver, blomster og pengegaven
... og den vil blive brugt med omhu og
glæde. Tak for de smukke og varme
ord i taler, musik og sange, og tak til
Morten og Karen Marie og resten af
bestyrelsen for, at I har gjort denne dag
så festlig. En stor og varm tak til alle i
Gjellerup Valgmenighed for samarbejdet i 33 dejlige og lærerige år.”
Nancy Hansen
7
Ved ferniseringen af “Jakobsstigen” i Hammerum kirke
Den 5. maj havde vi en festlig og
fornøjelig fernisering af “Jakobsstigen” med sine mageløse og finurlige
engle. Morten Kvist sagde nogle
velvalgte ord om emnet, og pointerede netop hvor forskellige engle er
– og kan være. Vi sang salmer, der
understøttede
temaet, bla
“Lysets engel
går med glans”
af B. S. Ingemann.
Der var flere
gode ord med
på vejen både
fra Kristina
Thygesen, leder af Friskolen og
billedkunstlærer Karen Lisbeth
Tommerup, som kom ind på, hvilke
tanker hun og børnene havde haft
vedrørende opgaven med “Jakobsstigen” og englene.
Karen Marie Holm
Peder Brændgaard: Ny kirketjener ved
Herning
Valgmenighedskirke
Peder Brændgaard startede jobbet
som kirketjener 1. april 2011. Peder er
født ind i Herning Valgmenighed, og
er dermed et kendt ansigt for de fleste.
Vi byder Peder Brændgaard hjertelig
velkommen til både arbejdet og til
samarbejdet.
På vegne af bestyrelsen Laura Jepsen
8
Graver og kirketjener og ny gravermedhjælper ved Hammerum Kirke
Dorthe Hansen er pr. 1. april 2011
ansat som vores ny graver og kirketjener. Vi har kendt Dorthe det sidste år
og er meget glade for, at hun fortsætter hos os, nu som afløser for Nancy
Hansen.
Som ny gravermedhjælper har vi pr.
4. april 2011 ansat Henriette Stenholt, som kommer fra Bording.
Henriette skriver:
“Jeg er 39 år, gift og har to børn på 11
og 7 år. Jeg har tidligere arbejdet 6 år
på et jernstøberi, 9 år i træindustrien
og det seneste år på Bording Kirkegård. Jeg er meget glad for naturen og
holder af de forskellige årstider, som
hver har sin charme, og jeg befinder
mig godt med det arbejde, der hører
til i en kirke og på en kirkegård.”
Efter pinse har vi fået en praktikant
på kirkegården i en periode. Han er
italiener, 52 år og hedder Guiseppe.
Han har arbejdet en del år i Danmark, og glæder sig til at tage fat på
arbejdet sammen med Dorthe og
Henriette. Vi ønsker ham velkommen
hos os.
Karen Marie Holm
9
Nadveren udsat for tusch,
Bayeux og 7. klasse
En af de gode traditioner i 7. klasse er
årets opgave i billedkunst, der i samarbejde med Morten Kvist, sættes i gang
efter juleferien. I år – Nadveren udsat
for tusch og Bayeux-tapetet.
Første gang efter juleferien startede i
kirken, hvor Morten genfortalte
Påskefortællingen for eleverne.
I billedkunst var inspirationen Bayeuxtapetet. Ved hjælp af Power Point fik
eleverne et lille indblik i det berømte
tæppe og historien om dette – verdens
10
første tegneserie. Billedfrisen i kirken
er altså inspireret af tapetet.
Ud over Bayeux-tapetet har forskellige
unge kunstnere inspireret til måden at
arbejde med tusch. Den sort/hvide
streg og mønstre.
Hver elev har fået en tekst fra Påskefortællingen, og har herefter arbejdet
med det visuelle udtryk i fortællingen.
Billedkunstlærer på Herning Friskole
Lærke Overgaard
Konfirmander i Gjellerup Valgmenighed 2010-11
Øverst fra venstre:
Mads Tage Nielsen, Casper Denzil
Dolan Sørensen, Jakob Laursen,
Lars Daniel, Christian Hovgaard,
David Sebastian Knudsen,
Tobias Eklund, Jacob Søndergaard,
Charlotte Gammelgaard, Cecilie Maria
Lynderup, Rikke Holtet Skov Olesen,
Julie Ling Enevoldsen.
Konfirmander i Herning Valgmenighed 2010-11
Øverst fra venstre:
Mads Wendelbo Mølgaard,
Frederik Ejbye Toft, Peter Karstoft
Hansen, Emma Hodde Boll Sørensen,
Caroline Marie Zacho, Laura Karstoft
Hansen, Esther Brændgaard.
Vellykket forårsudflugt for
valgmenighedens medlemmer
Medlemsudflugten gik i år til “Vandskellet” midt mellem Gudenåens og
Skjernåens udspring.
Naturvejleder Torben Bøgeskov
fortalte levende om naturen og kulturen. Herefter gik turen videre til
Restaurant Rørbæk sø, hvor aftenkaffen blev indtaget, under ledsagelse af
sange fra Højskolesangbogen.
Vi glæder os over det gode fremmøde,
og lover i den forbindelse, at vi næste
år nok skal “varsle”, hvis der er en
længere gåtur involveret.
11
Fra generalforsamlingerne
Referater af de to generalforsamlinger findes på hjemmesiden
www.h-g-valgmenighed.dk
For god ordens skyld!
Jeg holder ferie fra tirsdag den 5. juli til
onsdag den 3. august, begge dage inkl.
Kirkelige handlinger varetages af
Solveig Bøye, tlf. 8610 1641 eller
6135 0026.
MK
Vi er blevet opmærksomme på, at der
i enkeltstående tilfælde er medlemmer,
der udover at betale medlemsbidrag
til Valgmenigheden, også betaler
almindelig kirkeskat.
Det anbefales derfor, at man kontrollerer sin årsopgørelse, for at sikre sig,
at alt er i orden.
Giver ovenstående anledning til
spørgsmål, bedes man rette henvendelse til forretningsføreren.
Forretningsførerne
Kalender:
Jørgensen, Helsingør: Uden Rødder? – Er
Europas kristne kulturarv ved at tørre ud?
I ferietiden:
Fra torsdag d. 30. juni til søndag
d. 3. juli på Hammerum Efterskole: Ballade om Gud 2011
Torsdag d. 30. juni kl. 19.45:
Kultur- og litteraturforsker Kasper
Støvring, Syddansk Universitet: Den
nationale sammenhængskraft.
Om den protestantiske kristendoms
betydning for det nationale fællesskab.
Nøgleordene er personlig ansvarlighed, tillid og gensidighed.
Fredag d. 1. juli kl. 9.30:
Domprovst Thomas Frank, Viborg:
Findes den retfærdige krig?
Hvordan kan eller skal man i dag,
som evangelisk luthersk kristen forholde sig til brugen af militær magt?
Kl. 13.30 Film: “Hævnen” (Instr.:
Susanne Bier, 2010. Vises i Ikast Bio)
Kl. 19.30: Domprovst Steffen Ravn
12
Lørdag d. 2. juli kl. 9.30:
Ditte Krøgholt: Fortælling om Raskolnikov
– fra Dostojevskijs “Forbrydelse og straf ”.
Kl. 14.30: Mikkel Crone Nielsen:
Sang½timen
Kl. 15.30: Valgmenighedspræst
Morten Kvist, Herning: Grundtvig –
igen, igen! Om den kristne tros tilblivelse og vækst i et menneske.
Søndag d. 3. juli kl. 10.30:
Gudstjeneste i Hammerum
Kirke ved Mikkel Crone Nielsen
Ballade om Gud er et folkeligt møde om
danskernes forhold til kristendommen
og om betydningen af, at der er et
sådant forhold. Det holdes i år for
fireogtyvende gang.
Mødet, som er åbent for alle, arrangeres af undertegnede i nært samarbejde med pastor Laura Gylden Dam-
gaard, Galten, pastor Mikkel Crone
Nielsen, Ryslinge, pastor Erik Bredmose Simonsen, Tulstrup, og pastor
Knud Riis, Lintrup.
MK
Tirsdag d. 16. august kl. 18.30:
Knyt Sammen Ugens åbning i
Hammerum
Gjellerup Valgmenighed åbner i år
Knyt Sammen Ugen i Hammerum.
Foruden Morten Kvist deltager også
“Kvintetten” fra Gjellerup, som Niels
Jørgensen og Bent Larsen har stået i
spidsen for i henved 40 år. De spiller
til den korte gudstjeneste og giver et
par numre bagefter.
Søndag d. 21. august kl. 10.00:
Bogudgivelse og familiegudtjeneste i Herning Valgmenighedskirke
Herning Valgmenigheds egen “salmebog for børn” introduceres.
Alle er velkomne – både små og store!
Tirsdag d. 13. sept. kl. 19.30:
Fælles efterårsmøde på Herning
Friskole
Forstander på Testrup Højskole
Jørgen Carlsen holder foredrag.
Nærmere omtale følger senere på
hjemmesiden. Entré: 75,- kr. inkl.
kaffe og brød. Alle er velkomne!
Torsdag d. 22. sept. kl. 19.30:
Fælles sangaften på Hammerumhus
Kend din salmebog med organist Elena
Mogensen og præst Morten Kvist.
Kendskabet til den danske salmeskat,
både gamle og nye salmer, svinder
ind. Vi vil derfor genoplive nogle af
klassikerne med korte introduktioner
og først og fremmest sang. Og vi skal
lære nye salmer, som har bevist en vis
bæredygtighed.
Alle er velkomne!
Søndag d. 25. sept.:
Kirkefrokost i Hammerum
Vi vil gerne invitere til kirkefrokost på
Hammerumhus, hvor vi vil “forlænge
samtalen på kirketrappen”, som vores
præst plejer at sige ... og også synge
efter højskolesangbogen.
Frokosten koster 50,- kr., hvor en øl
eller vand er inkluderet i prisen.
Mandag d. 3. okt:
Koncert med MidtVest pigekor i
Herning Valgmenighedskirke
Koret skal på tur til USA og synger
programmet igennem for os og alle
interesserede. Nærmere oplysning
følger på hjemmesiden.
Lørdag d. 8. okt. kl. 10-11.30:
Kirkelørdag for børn med familie
i Hammerum Valgmenighedskirke
Vi indleder formiddagen i kirken,
hvor Morten Kvist vil holde en kort,
børnevenlig gudstjeneste. Derefter gælder
det sang, saftevand og
samvær på Hammerumhus, indtil vi sidst
på formiddagen atter
går hver til sit.
13
Søndag d. 9. okt. kl. 10.30:
De grundtvigske valgmenigheder
i Midt- og Vestjyllands fælles
efterårsmøde
(Bemærk ændring af dato i forhold til tidligere år!)
Program:
10.30 Gudstjeneste i Mariekirken ved
Kurt V. Andersen
12.00 Middag i Bøvling Forsamlingshus
13.30 Fællessang med Svend Burchardt
14.00 Peter Hedegaard holder foredrag
på friskolen med titlen:
Frihed det bedste guld – eller ?
15.30 ca. afslutning og kaffe
Tilmelding til præsten eller en af de
to formænd.
• 7. november 2011: Birgithe
Kosovic: Det dobbelte land
• 16. januar 2012: Helle Helle: Dette
burde skrives i nutid
• 19. marts 2012: Sofi Oksanen:
Renselse
Alle aftner fra kl. 19.00-21.00.
Er du interesseret i at være medspiller
i studiekredsen, der afvikles efter
samme koncept som tidligere, så meld
dig til på: [email protected]
eller ring på 2371 2257. Laura Jepsen
Torsdag d. 17. nov. kl. 19.30:
Foredrag ved sognepræst Marianne Frank Larsen på Hammerum fri- og efterskole
Torsdag d. 27. okt. kl. 19.30:
Syng dansk aften på Herning
Friskole
Nærmere omtale senere.
Søndag d. 30. okt. kl. 16.00:
Jubilæumskoncert med Herning
Korforening i Herning Valgmenighedskirke
Dirigent: Thomas Madsen.
Nærmere omtale følger.
Mandag d. 7. nov. kl. 19.00:
Opstart på studiekredsen i
litteratur på Herning Friskole
Studiekredsen er for alle, der sammen
med andre har lyst til at dele litterær
viden og begejstring.
Følgende bøger vil i den kommende
sæson indgå i studiekredsen:
14
Gud i ny nordisk litteratur
Med udgangspunkt i de nyeste romaner af Kerstin Ekman, Linn Ullmann,
Robert Åsbacka og Lars Saabye Christensen vil vi se på, om Gud findes i
moderne litteratur, og om mennesker
kommer i berøring med ham. Det viser
sig, at skjult i musik, kunst og kirke er
Gud i dén grad til stede i de gode
bøger – også efter år 2000.
Entré: 60,- kr. inkl. kaffe og brød.
Herning Kirkehøjskole – Efterår
2011 under overskriften:
Med håndbogen i hånden … om
salmebogens 5 bøger …
• 3. sept. i Gullestrup Kirke
Dr. phil. Erik A. Nielsen, Valby: Hvad
er en salme? – illustreret ved hjælp af
Thomas Kingo. Den danske salmebog
er et højst poetisk værk, hvor teologi
og poesi mødes.
• 1. okt. i Herning Kirke
Sognepræst Kirsten Jørgensen, Kerteminde: Himlen i mine fodsåler
– om bønnebogen i salmebogen, samt
nye bønner.
• 5. nov. på Herning Friskole
Organist Erling Lindgren, Lemvig:
Den moderne salmemelodi …i ord og
toner…
• 3. dec. i Fredens Kirke
Lektor Leise Christensen, Højmark:
Hvorfor har vi tekstrækker i folkekirken?
– belyses historisk
– kan man forestille sig en tredje
tekstrække?
Programmet for Herning Kirkehøjskole ligger i kirken, og det kan
ligeledes læses på vores hjemmeside.
Redaktionen
Morten Kvist (ansh.)
[email protected]
Karen Marie Holm
[email protected]
Laura Jepsen
[email protected]
Karna Søgaard
[email protected]
Lis Bareuther
[email protected]
Valgmenighedernes
personkreds
Valgmenighedernes præst
Morten Kvist, Nr. Allé 21
Herning Valgmenigheds bestyrelse
Laura Jepsen (formand), Webersvej 20
Lis Bareuther (næstformand), Nørregade 92
Niels Andersen (kasserer), Helstrupvej 58,
Snejbjerg
Pia Brændgaard (sekretær), Løvbakkevej 19
Tommy Overgaard (kirkeværge),
Haakonsgade 15
9712 0652
2371 2257
4084 1825
9716 8081
9713 6336
4076 1335
Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse
Karen Marie Holm (formand),
Søndermarken 6, Hammerum
9711 6756
Karna Søgaard (næstformand),
Linåvænget 5, 7451 Sunds
9721 7314
Jørgen Lynggaard Pedersen (kasserer),
Øster Allé 26, Hammerum
9711 9301
Eva Skovhuus (sekretær), Ravnsbjergvej 4,
Gjellerup
9711 6768
Ole B. Hansen, Sønderkær 50, Gjellerup
9711 9989
Mogens Lund (Kirkeværge, uden for bestyrelsen),
Ravnsbjergvej 26, Gjellerup.
9711 9210
Ansatte
Organist:
Elena Mogensen, Gormsvej 25
6027 7591
Kirkesangere:
Poul Ross-Hansen, Sortbærvej 18, Kølkær
Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast
9714 7150
9720 8712
Sekretærhjælp:
Birgitte Christensen, Norgesvej 5
9712 2677
Rengøring:
Henning Jensen, Enggårdvej 1E, Snejbjerg
9716 1493
Kirketjener og graver (i Hammerum):
Dorthe Hansen, Tjørnevej 4, Hammerum,
(telefontid 8-14 på hverdage)
9711 8414
Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke):
Peder Brændgaard, Emil Reesens Vej 1
9712 0254
Gravermedhjælper (i Hammerum):
Henriette Stenholt, Skyggevej 53, 7441 Bording
Køkkenhjælp:
Inga og Jens Fløe, Snejbjergvej 39
9716 4057
Havemand:
Carl Agesen, Korsørvej 34
9722 4449
Forretningsførere:
(Herning) Grethe Nielsen, Stormosevej 11,
Studsgaard
3069 0335
(Gjellerup) Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast 9720 8712
Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning.
Mailadresser til ovennævnte personkreds kan findes på hjemmesiden: www.h-g-valgmenighed.dk
15
Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Stormosevej 11, Studsgaard, 7400 Herning, ID-nr. 47962
Gudstjenester
26. juni
Herning:
kl. 10.30
Hammerum:
kl.   9.00
  3. juli Fælles med Hammerum, kl. 10.30 Ballade om Gud,
se kalenderMikkel Crone Nielsen
10. juli IngenIngen
17. juli IngenIngen
24. juli kl. 10.30 Solveig Bøye
Fælles med Herning
31. juli
kl.   9.00 Solveig Bøye
kl. 10.30 Solveig Bøye
  7. august NB!
14. august
21. august 28. august
kl. 10.00 Radiotransmission
kl.   9.00
kl. 10.00
kl.   9.00
Fælles med Herning
kl. 10.30
Fælles med Herning
kl. 10.30
  4. september kl. 10.30
11. september kl.   9.00
18. september kl. 10.30
25. september kl.   9.00 Høstgudstjeneste
Fælles med Herning
kl. 10.30
kl.   9.00
kl. 10.30 Høstgudstjeneste,
kirkefrokost
  2. oktober
  9. oktober
kl.   9.00 Solveig Bøye
kl. 10.30
Fælles med Hammerum
kl.   9.00 N.B. Radiogudstjeneste i Herning den 7. august kl. 10.00, fælles med Hammerum.
Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted, blot man er venlig
at anmode derom, så aftale kan træffes.
Se endvidere: www.h-g-valgmenighed.dk
Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, 9712 0777, senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv ved
bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens
begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. En egenbetaling på kr.
15 lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken.
NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er
fælles for Herning og Gjellerup.