Herning og Gjellerup Valgmenigheder nummer 1 m a rt s 2 0 1 3 2 0 . å rg a n g The Virgin Mary Prædiken over Matt. 15,21-28 Forfatter Kristian Ditlev Jensen Hvem er denne Jesus Kristus? Manden, der først afviser en stakkels kvinde – og som så pludselig fuldkommen ændrer mening. Er han pålidelig? Er han en vindbøjtel? Eller er han skingrende skør? Bruce Bartons Jesus Vi ved det faktisk ikke. For Jesus er Manden Ingen Kender. Det var i hvert fald den titel, som reklamedirektøren Bruce Barton gav Jesus. Bruce Barton var en rigtig reklamemand af den gamle skole – ligesom vi kender dem fra tv-serien Mad Men. Han udgav i 1925 bogen The Man Nobody Knows. Den var et forsøg på at skildre Jesus Kristus som grundlæggeren af Modern Business – altså Jesus som sin samtids svar på Mærsk McKinney Møller eller Ditlev Engel. Eller måske ligefrem Danske Banks nye direktør Ejvind Colding. I bogen beskriver Bruce Barton, hvordan han allerede som barn syntes, at Gud i skikkelse af Jesus, var utroværdig og usammenhængende. For hvad i himmelens navn er Jesus egentlig for en tudefrans? Jesus er en radmager, rødhåret slapsvans, der 2 hænger naglet til et kors. Sådan beskriver Bruce Barton sit første møde med Vorherre i søndagsskolen. Men siden lærte lille Bruce selv at læse. Og han opdagede en ny Jesus. En stor og stærk tømrersvend. En retfærdighedens ridder, som smadrede de onde pengeveksleres borde i templet. En mand, der er så langt fra at være Guds lille dikkelam, som man i virkeligheden kan komme. Men hvorfor får vi ikke det billede at høre i kirken? Sådan spurgte Bruce Barton sin samtid, dér i midten af 1920’erne – fire år inden hele den vestlige verdens velstand under Wall Street-krakket i 1929 brasede sammen. Og han svarede selv. Jesus er i virkeligheden, sagde Bruce Barton, et PR-geni. Han er Mr. Marketing anno år nul. Barton så Jesus som en mand, der ved at samle en håndfuld betroede medarbejdere – helt præcist tolv stykker – skabte en verdensomspændende organisation. Da bogen lå færdig i 1924, kunne Bruce Barton ikke få den udgivet. Samtidens forlæggere fandt det simpelthen blasfemisk, at sammenligne Jesus med andre almindelige mennesker. Men da den først kom ud, ramte den plet. Den lå, i hele 1925, nummer ét på bestsellerlisten. Og den var en af de bedst sælgende fagbøger i det tyvende århundrede. Men meningerne har senere været delte. Der er dem, der har ment, at det var forfriskende, at nogen omsider fremstillede Jesus som en stærk, maskulin, magtfuld figur, som ingen i virkeligheden turde at opponere imod. Andre syntes, at det var decideret plat at kalde Jesus for Key Account Manager. Eller ”kørende sælger” – for skal vi nu ikke liiige kalde tingene, for det, de er? Som en af karaktererne siger i den danske komedie Blå Mænd. Andre kritikere har kaldt Bruce Bartons Jesus for et udtryk for galopperende materialisme. Han er blevet kaldt en karikatur på den protestantiske flid. Og for Rotary-mentalitet i fri dressur. Det har sandelig ikke været ord, der har manglet. Så hvem er Jesus? En ting, som Bruce Barton i hvert fald har ret i, er, at Jesus havde en god idé – eller en god forretningsplan. Hans budskab er simpelt: Elsk din næste. Hans budskab er kærlighedens forrang. At kærligheden altid kommer først. Ide og ideologi På den måde ligner Jesus de seneste par århundreders store samfundsomstyrtende, politiske tænkere. De konservative vil for enhver pris fastholde det bestående. De liberale vil for enhver pris have frihed for alle. De socialistiske vil for enhver pris have fællesskabet tilbage. Alle ideerne er gode. Og i alle tilfælde er ideerne eksklusive og gennemførte. De er ideologier. Man skal fastholde traditionen helt. Man skal være helt fri. Man skal være helt fælles. Der er nemlig forskel på en idé og en ideologi. Ideologien er ideerne omsat til et mål. Det er dét, vi vil. I alle sammenhænge. Imidlertid giver det bare visse problemer, når de store planer for samfundet og mennesket og verden viser sig at ramle ind i hverdagen. Finanskrisen Et godt eksempel er finanskrisen, som har været ved at få vore samfund, som vi kender dem her i den vestlige verden, til at styrte i grus. Vores fælles pengestrømme er gået i selvsving, og det er nær blevet vores undergang. Men når hele det danske samfund så er på randen af kaos og fallit, så må politikerne på banen. Hvordan løser vi sådan en finanskrise? Hvad gør vi ved, at bankerne er på randen af bankerot? Hvad gør vi, når dem, der kalder sig selv for ”samfundets rygrad”, åbenbart samtidig lider af 3 temmelig akut kalkmangel? De konservative siger: Vi skal for enhver pris bevare den private ejendomsret – så vi kan ikke blande os i, hvad bankerne laver. De liberale siger: Vi skal for enhver pris bevare de frie markedskræfter – så vi må lade de banker, der ikke kan stå, falde. De socialistiske siger: Vi skal for enhver pris bevare arbejderklassens fællesskab intakt – så vi er nødt til at lade bankerne sejle deres egen sø. Men alligevel, så gør politikerne det stikmodsatte – samtidig. De konservative politikere er med til at lave reguleringer for bankerne, så de bliver langt mindre ”private”. De liberale politikere blander sig og begrænser mere end nogen sinde. De socialistiske får ikke sagt fra over for de ultra-kapitalistiske kræfter, der er ved at ødelægge samfundet indefra. Og imens bilder de os alle mulige ting ind. De modsiger sig selv. De fordrejer tingene. De lyver os lige op i vores åbne ansigter. De laver spin. Og det samme gør bankerne – for at få os til at sluge fortidens synder råt … For bankernes hærgen igennem de senere år er systematisk. Ligesom en sædelighedsforbryder ikke voldtager en kvinde ved en fejl, og ligesom en pyroman ikke brænder et hus ned til grunden ved en fejl, så laver en økonomisk kriminel heller ikke bankvirksomhed a la Nullerne ved en fejl. 4 Det skal man ikke tage fejl af. Bankfolkene i nullerne gik på kurser for at blive bedre til at gøre det, som bankfolk i nullerne gjorde. Det, vi har været vidne til, er med andre ord en overlagt umoralsk adfærd. Den er gennemført for egen vindings skyld. Og selv om der skulle gå nogle år, før det skete, så sagde en berømt advokat allerede for et par år siden, at også den enkelte medarbejder i bankerne faktisk har haft et ansvar under finanskrisen. For når bankmedarbejderne har rådgivet den gamle pensionist, som de samtidig skulle sælge vaklende bankaktier til, så har de naturligvis helt bevidst udnyttet situationen. Birgit nede i Danske Bank er jo lige så lidt en bank, som Jørn Jønke Nielsen er en motorcykelklub. Men det kan jo være belejligt at trække på det gode brand, der er i et rygmærke – eller i et fint brevhoved – når man skejer totalt ud og smadrer alt omkring sig med enten en baseball-kølle eller en bærbar computer… … Den korrekte term er derfor ikke finanskrise. Det er bankskandale. Bankerne, og dermed deres ansatte, har opført sig decideret skandaløst. Og det skandaløse er, at de har opført sig uhæmmet umoralsk. Man kunne næsten få den tanke, at jeg hader alle bankfolk. Men det er ikke helt rigtigt. For der findes et sigende faktum bag hele bankskandalen. Canaanite Woman Da det hele var på vej til at bryde sammen i USA, var der efter sigende en hel del ældre og mere erfarne bankdirektører, der valgte at træde tilbage – inden det hele væltede. Deres begrundelser var, at de mente, at man investerede for aggressivt. At man ikke var konservativ nok i sine estimater. At man var for uansvarlig i sin kreditvurdering. Det var ikke længere, sagde de, en sober bankvirksomhed. Det var simpelthen blevet for umoralsk. Men ingen af de unge løver gad høre på det grå guld. Resultatet, det kender vi. Spin Når en bankdirektør opfører sig uhæmmet umoralsk, så er det nok en god idé at finde på en bedre historie. Og det samme gælder for de politikere, der alle som én har holdt hånden over bankskandalen og dens ophavsmænd. Og af samme grund laver politikerne helt bevidst spin. De skulle egentlig være trygge konservative, men pludselig opfører de sig, som det stik modsatte – som uansvarlige rebeller. De skulle egentlig være frie liberale, men pludselig opfører de sig, som det stik modsatte – som kvælende magthavere. De skulle egentlig være solidariske socialister, men pludselig opfører de sig, som det stik modsatte – som asociale pampere. Og så må de finde på en bedre historie. Og pludselig er et økonomisk overflødighedshorn rakt til en privat virksomhed blevet en ”landbrugspakke”. Vi kender historien fra mange andre steder end finansskandalen, undskyld, jeg mener bankkrisen, undskyld, jeg mener finanskrisen, undskyld, jeg mener bankskandalen. Vi kender den især fra politikerne og deres løgne. 5 Bertel Thorvaldsen, Christ and the Canaanite Woman Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet. Men jo – dét var der. Der bliver ikke pillet ved efterlønnen. Men jo – dét blev der. Betalingsringen vil blive indført i 2012. Men nej – dét vil den ikke. Politikerne vælter rundt imellem de mulige synspunkter. Og de rager dem ned fra hylderne, som det nu lige passer. Og de meler deres egen kage – præcis som bankerne gjorde. De er alle sammen – i ét ord – selvmodsigende. De siger, at de vil gøre ét. Og så gør de noget helt andet. De fraviger med andre ord deres principper for den daglige forretningsgang. De undsiger, deres egen ideologi. Det er præcis dét, dagens tekst handler om. Den handler om, at man har et standpunkt, til man tager et nyt. Den handler om, at man kan skifte mening. Eller rettere: Om at Gud faktisk kan lade sig bevæge. 6 Jesus i teksten I teksten udfolder Jesus – manden, som ingen kender, i hvert fald ikke til bunds – sig først fra sin mest usympatiske side. Han afviser en værdigt trængende kvinde. Og han kalder ligefrem kvinden for en hund. En sammenligning, der heller ikke i samtiden var særligt flatterende. Men skismaet er kvindens vilje, hendes tro, hun insisterer – og Jesus bryder faktisk med det, vi ellers lige havde vænnet os til. Jesus bryder med hele perspektivet i Matthæusevangeliet, hvor han ellers primært henvender sig til jøder. En ikke-jøde bliver lige pludselig helbredt, godt nok på afstand, men ligefrem i kanaanæisk territorium, så også geografisk bryder teksten med det forventelige. Kun én anden gang sker det samme i Matthæus-evangeliet. Nemlig da Jesus helbreder en ikke-jøde. Det er en romersk officers søn, hvilket i øvrigt også er en fjern-helbredelse. For mig at se er der en god pointe i, at Jesus og hans disciple er konsekvente. Det er helt ideologisk, at de gider ikke have med kvinder og børn at gøre, og da slet ikke ikke-jøder. De er helt på højde med vore dages politiske retorik, hvor tydelighed er Number One. Det handler simpelthen om at være konsistent. Om at gentage sine budskaber igen og igen og igen. Og igen. I Bibelen handler det om omvendelse. Vi skal vende os hen imod Jesus. Vi skal vende os hen imod Gud. Og hvis vi ikke vender os derhen, så vender vi forkert. Og så er vi udenfor. Men omslaget er så alligevel til at få øje på. Pludselig giver den førte politik ikke længere mening. Ligesom bankdriften pludselig blev pilrådden, så er det pludselig ondt – decideret ondt – ikke at række ud imod en person, der ellers både er kvinde og ikke-jøde. Og så vender Jesus på en studs. Uden nogen synderlig forklaring. Han ændrer bare totalt kurs. Et ægte moralsk princip Årsagen er et endnu højere princip end dagens politiske dagsorden. Det er med andre ord et ægte moralsk princip. Jesus sætter kærligheden før alt. Og hvor kærligheden råder, kæmper fornuften med intuitionen. Vi ved altså i grunden godt, hvad vi skal. Inderst inde, så ved vi godt, hvad der er rigtigt. Men retorikken får os som regel på andre selvfede tanker. Mon ikke også der har siddet mere end én medarbejder inde i bankerne og tænkt: Jeg ved egentlig godt, hvad jeg burde gøre? Og mon ikke, der på daglig basis er politikere, der tænker – eller måske rettere føler – at de ved inderst inde godt, hvad de burde gøre? Sidder I ikke også dernede på bænkene nu og tænker efter? Hvornår var det sidst, at jeg selv oplevede det? Hvornår har jeg sidst svigtet et af mine egne principper? Det er godt. Eftertænksomheden. Refleksionen. Samvittighedens evige møllesten, der snurrer knasende oven på tankerne, er godt. Og den kunne man godt ønske sig, at der var mere af i denne verden. Man kunne godt ønske sig, at der var lidt færre spindoktorer her i denne verden. Man kunne godt ønske sig, at der var færre, der melede deres egen eller bankens eller partiets kage. Og så lidt flere Jesus’er. Lidt flere målrettede mennesker, der også turde fravige et stålsat dagligdagsprincip – men kun fordi et endnu større princip overtrumfer det. Ja, man kunne godt ønske sig, at vi alle sammen ind imellem var bedre til at lave den gode afvigelse. Man kunne ind imellem godt ønske, at vi bare lidt oftere gjorde noget andet – og bedre – end det, vi plejer at rende rundt og lave. Det, der i gamle dage også bare hed en god gerning. Amen (Let forkortet af redaktionen) 7 Symbolkamp Af Morten Kvist Så dukkede den op igen, kampen om religiøse symboler, hurtigt endda efter den sidste infight om juletræet i Kokkedal. På Kolding Sygehus og, viser det sig, flere andre steder, har man fjernet korset fra kapellet (BT d. 23-1). Officielt set er døden altså neutral, hvad den folkeligt set overhovedet ikke er. Begrundelsen er den sædvanlige, at vi lever i et mangfoldigt, globaliseret, multietnisk, demokratisk, mindretalsbeskyttende samfund (vælg selv), hvor alle kulturer er ligestillede. Det vil sige, at alle skal have lige rettigheder til at udfolde lige netop deres specialiteter. Resultatet er, at alt kan anfægtes hele tiden. ’Hvorfor må jeg ikke kalde til bøn fra min minaret, når du må ringe med dine kirkeklokker!’, ’Hvorfor skal der være et kors i mit pas, når jeg ikke er kristen?’ Etc. Det manglende spørgsmål Et sådant rettighedsbaseret, selvkrævende samfund kan i længden ikke opretholdes. Det vil falde fra hinanden, for intet samfund kan være værdineutralt, og i intet samfund skabes de moralske værdier af politikken. Diskussionen om religiøse symboler lider derfor af mindst én begrædelig 8 mangel. Alt for sjældent bliver dette spørgsmål stillet: Hvilke symboler er samfundets grundlæggende? Hvilken kultur er samfundets ledende? Eller hvorfra har vi vores vilje til f.eks. demokrati, mangfoldighed og mindretalsbeskyttelse? Kolding Sygehus kunne have svaret I Kolding kan korset rulles ind i kapellet, hvis folk ønsker det. På den måde mener man at have tilgodeset alle interesser; men i virkeligheden har sygehusledelsen forskrevet sig til den defensive værdinihilisme, som er folkeligt ødelæggende. Bevares, i en ædel sags tjeneste, at ingen skal have påduttet et kors og slet ikke i en følsom situation, men man kunne ved en simpel omvending have undgået værdinihilismen: Ved at lade korset stå, hvor det hører hjemme; i forbindelse med et dødsfald blandt mennesker, hvor flertallet er døbte, for hvem død og kors hører sammen - og så køre det ud eller dække det til, hvis nogen ønsker det. Det ville være en tydelig markering og samtidig gøre det muligt at vise hensyn til andre. Døbte i Herning Valgmenighed 2012 Symbolers betydning Selvom det måske er ved at gå op for en hel del mennesker, at symboler ikke blot er tilfældige tegn, men koncentrerede udtryk for historie og vilje, så kniber det netop med den historiske viden og viljen til at stå vagt om et af vore vigtigste symboler. Desværre ikke kun i Kolding. Der er endda en udbredt frygt for eventuelt at kunne blive forbundet med især religiøse symboler. Det svækker sansen for, at vi befinder os i en symbolkamp, som altså ikke bare er et spørgsmål om udsmykning, men en kamp om at være den ledende kultur. Sander Gardum Kuhlmann Norr Møller Astorp Clara Vad Berthelsen Victor Emil Vemmelund Christensen Otto Cornelius Rosso Bermudez Korsets betydning Det kristne kors betyder både død og håb. Død fordi Jesus mistede livet på et. Håb fordi han opstod fra de døde. Oversat fra dogmatisk betyder det, at der ved et dødsfald altid er et håb, som kan omskabe hjerterne. Hvordan er et mysterium, og korset udtrykker dette mysterium. Dette håb er en del af begrundelsen for at have sygehuse (hvor man kæmper håbefuldt for dødsyge menneskers liv). Det burde de vide i Kolding, men måske er de nået dertil, hvor døden først og fremmest er et administrativt forhold, der rejser spørgsmålet: ”Hvordan får vi det lig af vejen uden problemer?” Viede i Hammerum Kirke Døbte i Gjellerup Valgmenighed 2012 Noor Marie Hedemann Mølgaard Sebastian Valdemar Degn Stagstrup Nikolaj Riisager Theis Krogh Johannesen Erik Tønne Overgaard Kristensen Anton Fløe Vestergaard Simon Sveigaard Hagelskjær Karin Carlsen Andersen og Jens Peter Hammer Jacobsen Anne Marie Knudsen og Kasper Munck-Larsen Maj Juul Sønderby Larsen og Henry John Batten 9 Konfirmander i Hammerum Palmesøndag 2013 1. Lasse Andersen, Hesselbjergvej 6, 7400 Herning. 2.Malte Delcomyn Hansen, Bjødstrupmarken 4, Hammerum, 7400 Herning. 3. Jesper Emil Boock Haurum, Ærøvej 25, Hammerum, 7400 Herning. 4. Casper Gundager Jensen, Toften 10, Hammerum, 7400 Herning. 5. Jesper Kammer Jensen, Nygårdsparken 28, Gjellerup, 7400 Herning 6. Inger Marie Knudsen, Kollund Byvej 19, 7400 Herning. 7.Emil Mortensen, Borgergade 42, 7441 Bording. 8. Jesper Hyldgaard Nielsen, Jagtvej 10, Hammerum, 7400 Herning. 9.Anna Cecilia Pilegaard, Thorsgade 8, 7430 Ikast. Harald Slot Møller: Foråret Indskrivning af konfirmander 2013-14 Indskrivning af konfirmander foregår i år ved at ringe: 9712 0652, maile: [email protected] eller skrive: Nørre Allé 21, til mig og melde sig til. Tidligere år har man skullet melde sig til ved at møde op på en af friskolerne på et angivet tidspunkt. De seneste år har ingen imidlertid gjort det på den måde. Det er foregået pr. telefon eller mail. Det tager vi nu konsekvensen af. 10 Jeg kommer ind i 6. klasse på hhv. Herning og Hammerum Friskole og fortæller nærmere om konfirmandforberedelsen i løbet af foråret. Har man ikke et barn på en af disse skoler, henvender man sig blot direkte til mig. Konfirmation i Hammerum Palmesøndag d. 13. april 2014 og i Herning 1. søndag efter påske d. 27. april 2014. Indvielse af Hammerum nye Friskole Det var en stor glæde at kunne deltage med et hjerteligt tillykke ved indvielsen af ”vores” nye Friskole i Hammerum lørdag d. 12. januar. Det var meget tiltrængt og derfor også børn, lærere og forældre særdeles vel undt. I over 100 år har den gamle bygning ligget her, og historien fortsætter nu i de dejlige, lyse og smukke lokaler, og heldigvis med os i Valgmenigheden på sidelinjen. Vi har allerede haft flere arrangementer i de nye lokaler, og vores historie hører sammen langt tilbage i tiden, hvor driftige personer i området skabte skolen. I min tale ønskede jeg for den nye Friskole: ”Gid arbejdet fortsat må bære frugt, og det må gå jer vel i mange, mange år til gavn for såvel den enkelte elev, forældre, søskende, lærerne og samfundet, herunder også Valgmenigheden! Historien siger jo, at når det regner på præsten, drypper det også lidt på degnen. Det omvendte kan vel også være tilfældet? ” Vore to valgmenigheders første præst Enevold Terkelsen talte ved Rasmus Nielsens 25 års jubilæum som folketingsmand: ”Jeg tror, der i Rasmus Nielsens hjem er leet adskilligt, jeg tror, der gennem dette hjem har runget en sund og lys latter, sådan som børn kan le, og der er noget godt og frigørende ved en sådan latter, det mørke og tunge ved ens liv forsvinder bort med det samme. Når vi i dag takker Rasmus Nielsen, ville jeg gerne, at vi skulle mindes den hustru og de børn, der i høj grad satte sit præg på hjemmet.” Disse varme og kloge ord er fortsat gældende. De minder om Nis Petersens digt om ”De små børns smil”. I Friskolens koldske/ grundtvigske værdigrundlag er det tydeligt, at arbejdet og samværet med børnene har åndsslægtskab med ovennævnte tale. Tusind tak for det gode samarbejde med såvel Friskolen som Efterskolen. Her vil jeg gerne nævne konfirmandsamarbejdet med vores præst Morten Kvist, og de senere år har det været en fryd, at 3. klasse sammen med deres billedkunstlærer, pryder vores kirke med billedkunst. ”Gid vore HJEM, vores KIRKE og vores nye SKOLE her i Hammerum sammen vil styrke og bevare vore tætte, historiske, fælles bånd i den Koldske tradition og Grundtvigske Ånd og kristendom !” ➤ 11 Vi valgte i Gjellerup Valgmenighed at give Hammerum Friskole penge til et stort nyt vægur. Ikke fordi I skal passe på tiden. Den løber jo af sted helt af sig selv! Men fordi I skal følge med tiden og tage godt vare på den! Karen Marie Holm Billedkunst i Hammerum Kirke Salmer er temaet for billedkunsten i Hammerum Kirke om kort tid. Billedkunstlærer Karen Lisbeth Tommerup er, vanen tro, i gang med, sammen med 3. klasse på Hammerum ny Friskole, at skabe kunst i vores kirke. Eleverne vil male nogle billeder med baggrund i salme nr. 369: Du, som gir os liv og gør os glade, med tekst og melodi af Hans Anker Jørgensen, 1982. Udover billederne vil børnene og deres lærer også forsøge sig med en skulptur ud fra temaet salmer mere generelt. Det er vi rigtig glade for, og vi ser frem til den efterfølgende fernisering. Kunstværkerne forventes færdige ved konfirmationen af vore unge mennesker, Palmesøndag, den 24. marts, hvor vi håber, at mange vil få lejlighed til at nyde dem i kirken og også fremover. Karen Marie Holm Ferie Jeg holder ferie fra fredag d. 10. maj til onsdag d. 15. maj begge dage incl. Embedet passes af cand. theol. Solveig Bøye, Århus, tlf. 8610 1641 eller 6135 0026. MK 12 Kalender: Fredag d. 22. marts kl. 8.15 i Hammerum Kirke og kl. 11.15 i Herning Valgmenighedskirke: Optakt til påske Hammerum Friskole og Herning Friskole afslutter skolegangen før påskeferien med en kort gudstjeneste. Vi skal synge nogle af salmeklassikerne, og præsten fortæller. Alle er velkomne. 2. påskedag kl. 10.00: Festgudstjeneste i Herning Valgmenighedskirke 2. påskedag finder det officielle jubilæum sted for Hernings hundrede år som købstad. Dronningen kommer på besøg i byen, og der er bl.a. festgudstjeneste i Herning Kirke. I erkendelse af, at ikke alle kan være i Herning Kirke, vil vi gerne bidrage til festlighederne ved at holde en festgudstjeneste i Herning Valgmenighedskirke for vore to menigheder og for alle, der gerne vil være med. 10-12 sangere fra MidtVest Pigekor medvirker. Torsdag d. 2. maj kl. 19.30: Koncert i Herning Valgmenighedskirke med det nystiftede Herning Gymnasiums Pigekor Dirigent: gymnasieelev Morten Bunk. Gratis adgang. Mandag d. 6. maj: Forårsudflugt til Viborg Vi skal besøge Viborg Domkirke og Skovgaardmuseet, hvor vi vises rundt af Camilla Boesen. Herefter tager vi til Friskolen i Viborg, hvor vi drikker kaffe og synger et par sange eller tre. Viceskoleleder Susanne Galsgaard er vært og vil fortælle lidt om skolen. Pris: 100 kr. Afgang fra Herning Friskole kl. 17.30 og fra Hammerum Fri- og Efterskole kl. 17.45. Tilmelding til præsten eller på sedlerne i kirkerne. Tirsdag d. 7. maj kl. 19.30: Koncert i Herning Valgmenighedskirke med Kølkær Koret Dirigent: Poul Ross-Hansen. Onsdag d. 22. maj kl. 19.00: Koncert i Herning Valgmenighedskirke med MidtVest Pigekor og Vox11 Entré 100,- kr. 13 navn. Nærmere oplysning kommer i næste nummer af kirkebladet. Onsdag d. 5. juni kl. 19.00: Sommerkoncert i Herning Valgmenighedskirke med MidtVest Pigekor, MidtVest Juniorkor og MidtVest Børnekor Entré 75,- kr. / børn 25,- kr. Se flere oplysninger på www. Midtvestpigekor.dk Lørdag d. 8. og søndag d. 9. juni: Årsmøde for Valg- og Frimenighederne i Vartov, Kbh. Detaljeret program følger, se evt. www.friegrundtvigske.dk Sommermøde Gjellerup Valgmenigheds sommermøde har igennem en årrække været koblet sammen med ”Ballade om Gud”. Tiden er inde til igen at ’ryste posen’. Feriemønstret har ændret sig. Der er kommet yngre mennesker til, som ikke er fuldt fortrolige med den grundtvigske folkeoplysningstradition med bl.a. sang og foredrag, og en moderne børnefamilie er bundet til en forholdsvis stram planlægning. Sommermødet vil derfor i år blive arrangeret i samarbejde med Hammerum Friskole og lagt til rette, så både forældre og børn fra friskolen og menighedens medlemmer kan deltage – alle og enhver er naturligvis velkomne. Mødet flyttes til efter sommerferien en lørdag i dagtimerne og beholder sit 14 Fredag d. 5. juli til søndag d. 7. juli: ”Ballade om Gud” på Hammerum Fri- og Efterskole Arrangementet ændres, så det passer bedre ind i folks kalender. I de seneste år har det vist sig sværere at få alting til at gå op. Vi koncentrerer derfor arrangementet, idet vi begynder fredag d. 5. juli over middag og slutter søndag d. 7. juli med foredrag og en kort gudstjeneste omkring middag. Der vil desuden blive lavet et særligt børneprogram. Foredragsholdere bliver Laura Gylden Damgaard, Lise Marie Nedergaard, Morten Fester Thaysen, Peter Danielsen og Morten Kvist. Detaljeret program følger. Kalenderen opdateres løbende på Herning og Gjellerup Valgmenigheders fælles hjemmeside www.h-g-valgmenighed.dk Ved adresseændring Oplysninger om adresseændring sendes til forretningsførerne. Herning: Grethe Nielsen, grethe.nielsen@ herningvalgmenighed.dk eller Stormosevej 11, Studsgaard, 7400 Herning. Gjellerup: Birgitte Götze, birgittegotze@ privat.dk eller Østergade 57, 7430 Ikast. Valgmenighedernes personkreds Valgmenighedernes præst Morten Kvist, Nr. Allé 21 Ansatte 9712 0652 Herning Valgmenigheds bestyrelse Laura Jepsen (formand), Webersvej 20 2371 2257 Lis Bareuther (næstformand), Nørregade 92 4084 1825 Niels Andersen (kasserer), Helstrupvej 58, Snejbjerg 9716 8081 Pia Brændgaard (sekretær), Løvbakkevej 19 9713 6336 Tommy Overgaard (kirkeværge), Haakonsgade 15 4076 1335 Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse Karen Marie Holm (formand), Søndermarken 6, Hammerum 9711 6756 Karna Søgaard (næstformand/sekretær), Linåvænget 5, 7451 Sunds 9721 7314 Jørgen Lynggaard Pedersen (kasserer), Øster Allé 26, Hammerum 9711 9301 Lena Bøgelund Vestergaard, L.V. Bircks Vej 14, Hammerum 2335 5723 Ole B. Hansen, Sønderkær 50, Gjellerup 9711 9989 Mogens Lund (Kirkeværge, uden for bestyrelsen), Ravnsbjergvej 26, Gjellerup 9711 9210 Organist: Elena Mogensen, Gormsvej 25 6027 7591 Kirkesangere: Poul Ross-Hansen, Sortbærvej 18, Kølkær Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast 9720 8712 Rengøring: Henning Jensen, Enggårdvej 1E, Snejbjerg 9716 1493 9714 7150 Kirketjener og graver (i Hammerum): Dorthe Hansen, Tjørnevej 4, Hammerum, (telefontid 8-14 på hverdage) 9711 8414 Gert Andersen, Søndervang 11 C, 6973 Ørnhøj (telefontid 8-14 på hverdage) 9711 8414 Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke): Peder Brændgaard, Emil Reesens Vej 1 9712 0254 Køkkenhjælp: Inga og Jens Fløe, Snejbjergvej 39 9716 4057 Havemand: Carl Agesen, Korsørvej 34 9722 4449 Forretningsførere: (Herning) Grethe Nielsen, Stormosevej 11, Studsgaard 3069 0335 (Gjellerup) Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast 9720 8712 Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning. Mailadresser til ovennævnte kan findes på: www.h-g-valgmenighed.dk Redaktionen Morten Kvist (ansh.) Karen Marie Holm Laura Jepsen Karna Søgaard Lis Bareuther [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] 15 Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Stormosevej 11, Studsgaard, 7400 Herning, ID-nr. 47962 Gudstjenester Herning: Hammerum: 22. marts kl. 11.00 optakt til påske kl. 8.15 optakt til påske Skærtorsdag Fælles m. Hammerum kl. 10.30 Langfredag kl. 10.30 kl. Fælles m. Herning Påskedag kl. 9.00 kl. 10.30 2. påskedag kl. 10.00 Festgudstjeneste 3. april 7. april kl. 9.00 14. april kl. 10.30 21. april kl. 9.00 St. Bededag Ingen 28. april kl. 10.30 Fælles m. Herning (se kalender) kl. 8.45 Morgensang kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30 Ingen kl. 9.00 5. maj kl. 9.00 Kristi Himmelfart kl. 10.30 12. maj kl. 9.00 Solveig Bøye Pinsedag kl. 9.00 2. pinsedag kl. 10.30 26. maj kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30 Solveig Bøye kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30 2. juni 9. juni 16. juni kl. 9.00 Ingen, se kalender kl. 10.30 kl.10.30 Ingen, se kalender kl. 9.00 NB! Bemærk at gudstjenesterne fremover forbliver uændrede året igennem, med mindre andet er angivet ud for den pågældende dag. Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det. Se endvidere: www.h-g-valgmenighed.dk Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, 9712 0777, senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. En egenbetaling på kr. 15 lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken. NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er fælles for Herning og Gjellerup.