Viede i Hammerum Kirke - Herning og Gjellerup Valgmenigheder

Herning og Gjellerup
Valgmenigheder
nummer 1
m a rt s 2 0 1 3
2 0 . å rg a n g
The Virgin Mary
Prædiken over Matt. 15,21-28
Forfatter Kristian Ditlev Jensen
Hvem er denne Jesus Kristus? Manden, der først afviser en stakkels
kvinde – og som så pludselig fuldkommen ændrer mening. Er han pålidelig?
Er han en vindbøjtel? Eller er han
skingrende skør?
Bruce Bartons Jesus
Vi ved det faktisk ikke. For Jesus er
Manden Ingen Kender. Det var i
hvert fald den titel, som reklamedirektøren Bruce Barton gav Jesus. Bruce
Barton var en rigtig reklamemand af
den gamle skole – ligesom vi kender
dem fra tv-serien Mad Men.
Han udgav i 1925 bogen The Man
Nobody Knows. Den var et forsøg på at
skildre Jesus Kristus som grundlæggeren af Modern Business – altså Jesus
som sin samtids svar på Mærsk McKinney Møller eller Ditlev Engel.
Eller måske ligefrem Danske Banks
nye direktør Ejvind Colding.
I bogen beskriver Bruce Barton,
hvordan han allerede som barn
syntes, at Gud i skikkelse af Jesus, var
utroværdig og usammenhængende.
For hvad i himmelens navn er Jesus
egentlig for en tudefrans? Jesus er en
radmager, rødhåret slapsvans, der
2
hænger
naglet til et
kors. Sådan
beskriver
Bruce
Barton sit
første møde
med Vorherre i søndagsskolen. Men
siden lærte lille Bruce selv at læse. Og
han opdagede en ny Jesus. En stor og
stærk tømrersvend. En retfærdighedens ridder, som smadrede de onde
pengeveksleres borde i templet. En
mand, der er så langt fra at være
Guds lille dikkelam, som man i
virkeligheden kan komme.
Men hvorfor får vi ikke det billede at
høre i kirken? Sådan spurgte Bruce
Barton sin samtid, dér i midten af
1920’erne – fire år inden hele den
vestlige verdens velstand under Wall
Street-krakket i 1929 brasede sammen. Og han svarede selv.
Jesus er i virkeligheden, sagde Bruce
Barton, et PR-geni. Han er Mr.
Marketing anno år nul. Barton så
Jesus som en mand, der ved at samle
en håndfuld betroede medarbejdere
– helt præcist tolv stykker – skabte en
verdensomspændende organisation.
Da bogen lå færdig i 1924, kunne
Bruce Barton ikke få den udgivet.
Samtidens forlæggere fandt det
simpelthen blasfemisk, at sammenligne Jesus med andre almindelige
mennesker. Men da den først kom ud,
ramte den plet. Den lå, i hele 1925,
nummer ét på bestsellerlisten. Og den
var en af de bedst sælgende fagbøger i
det tyvende århundrede.
Men meningerne har senere været
delte. Der er dem, der har ment, at
det var forfriskende, at nogen omsider
fremstillede Jesus som en stærk,
maskulin, magtfuld figur, som ingen i
virkeligheden turde at opponere imod.
Andre syntes, at det var decideret plat
at kalde Jesus for Key Account Manager.
Eller ”kørende sælger” – for skal vi nu
ikke liiige kalde tingene, for det, de er?
Som en af karaktererne siger i den
danske komedie Blå Mænd. Andre
kritikere har kaldt Bruce Bartons Jesus
for et udtryk for galopperende materialisme. Han er blevet kaldt en
karikatur på den protestantiske flid.
Og for Rotary-mentalitet i fri dressur.
Det har sandelig ikke været ord, der
har manglet.
Så hvem er Jesus?
En ting, som Bruce Barton i hvert fald
har ret i, er, at Jesus havde en god idé
– eller en god forretningsplan.
Hans budskab er simpelt: Elsk din
næste. Hans budskab er kærlighedens
forrang. At kærligheden altid kommer
først.
Ide og ideologi
På den måde ligner Jesus de seneste
par århundreders store samfundsomstyrtende, politiske tænkere.
De konservative vil for enhver pris
fastholde det bestående.
De liberale vil for enhver pris have
frihed for alle.
De socialistiske vil for enhver pris
have fællesskabet tilbage.
Alle ideerne er gode. Og i alle tilfælde
er ideerne eksklusive og gennemførte.
De er ideologier. Man skal fastholde
traditionen helt. Man skal være helt fri.
Man skal være helt fælles.
Der er nemlig forskel på en idé og en
ideologi. Ideologien er ideerne omsat
til et mål. Det er dét, vi vil. I alle
sammenhænge.
Imidlertid giver det bare visse problemer, når de store planer for samfundet
og mennesket og verden viser sig at
ramle ind i hverdagen.
Finanskrisen
Et godt eksempel er finanskrisen, som
har været ved at få vore samfund, som
vi kender dem her i den vestlige
verden, til at styrte i grus. Vores fælles
pengestrømme er gået i selvsving, og
det er nær blevet vores undergang.
Men når hele det danske samfund så
er på randen af kaos og fallit, så må
politikerne på banen. Hvordan løser
vi sådan en finanskrise? Hvad gør vi
ved, at bankerne er på randen af
bankerot? Hvad gør vi, når dem, der
kalder sig selv for ”samfundets rygrad”, åbenbart samtidig lider af
3
temmelig akut kalkmangel?
De konservative siger: Vi skal for
enhver pris bevare den private ejendomsret – så vi kan ikke blande os i,
hvad bankerne laver.
De liberale siger: Vi skal for enhver
pris bevare de frie markedskræfter –
så vi må lade de banker, der ikke kan
stå, falde.
De socialistiske siger: Vi skal for
enhver pris bevare arbejderklassens
fællesskab intakt – så vi er nødt til at
lade bankerne sejle deres egen sø.
Men alligevel, så gør politikerne det
stikmodsatte – samtidig.
De konservative politikere er med til
at lave reguleringer for bankerne, så
de bliver langt mindre ”private”.
De liberale politikere blander sig og
begrænser mere end nogen sinde.
De socialistiske får ikke sagt fra over
for de ultra-kapitalistiske kræfter, der
er ved at ødelægge samfundet indefra.
Og imens bilder de os alle mulige ting
ind. De modsiger sig selv. De fordrejer
tingene. De lyver os lige op i vores
åbne ansigter.
De laver spin.
Og det samme gør bankerne – for at
få os til at sluge fortidens synder råt
…
For bankernes hærgen igennem de
senere år er systematisk. Ligesom en
sædelighedsforbryder ikke voldtager
en kvinde ved en fejl, og ligesom en
pyroman ikke brænder et hus ned til
grunden ved en fejl, så laver en
økonomisk kriminel heller ikke bankvirksomhed a la Nullerne ved en fejl.
4
Det skal man ikke tage fejl af. Bankfolkene i nullerne gik på kurser for at
blive bedre til at gøre det, som bankfolk i nullerne gjorde. Det, vi har
været vidne til, er med andre ord en
overlagt umoralsk adfærd. Den er
gennemført for egen vindings skyld.
Og selv om der skulle gå nogle år, før
det skete, så sagde en berømt advokat
allerede for et par år siden, at også
den enkelte medarbejder i bankerne
faktisk har haft et ansvar under
finanskrisen. For når bankmedarbejderne har rådgivet den gamle pensionist, som de samtidig skulle sælge
vaklende bankaktier til, så har de
naturligvis helt bevidst udnyttet
situationen. Birgit nede i Danske Bank
er jo lige så lidt en bank, som Jørn
Jønke Nielsen er en motorcykelklub.
Men det kan jo være belejligt at
trække på det gode brand, der er i et
rygmærke – eller i et fint brevhoved
– når man skejer totalt ud og smadrer
alt omkring sig med enten en baseball-kølle eller en bærbar computer…
… Den korrekte term er derfor ikke
finanskrise. Det er bankskandale.
Bankerne, og dermed deres ansatte,
har opført sig decideret skandaløst.
Og det skandaløse er, at de har opført
sig uhæmmet umoralsk.
Man kunne næsten få den tanke, at
jeg hader alle bankfolk. Men det er
ikke helt rigtigt. For der findes et
sigende faktum bag hele bankskandalen.
Canaanite Woman
Da det hele var på vej til at bryde
sammen i USA, var der efter sigende en hel del ældre og mere erfarne
bankdirektører, der valgte at træde
tilbage – inden det hele væltede.
Deres begrundelser var, at de mente,
at man investerede for aggressivt. At
man ikke var konservativ nok i sine
estimater. At man var for uansvarlig
i sin kreditvurdering. Det var ikke
længere, sagde de, en sober bankvirksomhed. Det var simpelthen
blevet for umoralsk. Men ingen af
de unge løver gad høre på det grå
guld. Resultatet, det kender vi.
Spin
Når en bankdirektør opfører sig
uhæmmet umoralsk, så er det nok
en god idé at finde på en bedre
historie. Og det samme gælder for
de politikere, der alle som én har
holdt hånden over bankskandalen
og dens ophavsmænd.
Og af samme grund laver politikerne helt bevidst spin. De skulle
egentlig være trygge konservative,
men pludselig opfører de sig, som
det stik modsatte – som uansvarlige
rebeller. De skulle egentlig være frie
liberale, men pludselig opfører de
sig, som det stik modsatte – som
kvælende magthavere. De skulle
egentlig være solidariske socialister,
men pludselig opfører de sig, som
det stik modsatte – som asociale
pampere. Og så må de finde på en
bedre historie. Og pludselig er et
økonomisk overflødighedshorn rakt
til en privat virksomhed blevet en
”landbrugspakke”.
Vi kender historien fra mange andre
steder end finansskandalen, undskyld,
jeg mener bankkrisen, undskyld, jeg
mener finanskrisen, undskyld, jeg
mener bankskandalen.
Vi kender den især fra politikerne og
deres løgne.
5
Bertel Thorvaldsen,
Christ and the
Canaanite Woman
Der er ikke fejet noget ind under
gulvtæppet. Men jo – dét var der.
Der bliver ikke pillet ved efterlønnen.
Men jo – dét blev der.
Betalingsringen vil blive indført i
2012. Men nej – dét vil den ikke.
Politikerne vælter rundt imellem de
mulige synspunkter. Og de rager dem
ned fra hylderne, som det nu lige
passer. Og de meler deres egen kage
– præcis som bankerne gjorde.
De er alle sammen – i ét ord – selvmodsigende. De siger, at de vil gøre
ét. Og så gør de noget helt andet. De
fraviger med andre ord deres principper for den daglige forretningsgang.
De undsiger, deres egen ideologi.
Det er præcis dét, dagens tekst handler om. Den handler om, at man har
et standpunkt, til man tager et nyt.
Den handler om, at man kan skifte
mening. Eller rettere: Om at Gud
faktisk kan lade sig bevæge.
6
Jesus i teksten
I teksten udfolder Jesus – manden, som
ingen kender, i hvert fald ikke til bunds
– sig først fra sin mest usympatiske
side. Han afviser en værdigt trængende
kvinde. Og han kalder ligefrem kvinden for en hund. En sammenligning,
der heller ikke i samtiden var særligt
flatterende. Men skismaet er kvindens
vilje, hendes tro, hun insisterer – og
Jesus bryder faktisk med det, vi ellers
lige havde vænnet os til. Jesus bryder
med hele perspektivet i Matthæusevangeliet, hvor han ellers primært
henvender sig til jøder. En ikke-jøde
bliver lige pludselig helbredt, godt nok
på afstand, men ligefrem i kanaanæisk
territorium, så også geografisk bryder
teksten med det forventelige. Kun én
anden gang sker det samme i Matthæus-evangeliet. Nemlig da Jesus helbreder en ikke-jøde. Det er en romersk
officers søn, hvilket i øvrigt også er en
fjern-helbredelse.
For mig at se er der en god pointe i, at
Jesus og hans disciple er konsekvente.
Det er helt ideologisk, at de gider ikke
have med kvinder og børn at gøre, og
da slet ikke ikke-jøder. De er helt på
højde med vore dages politiske retorik, hvor tydelighed er Number One.
Det handler simpelthen om at være
konsistent. Om at gentage sine budskaber igen og igen og igen. Og igen.
I Bibelen handler det om omvendelse.
Vi skal vende os hen imod Jesus. Vi
skal vende os hen imod Gud. Og hvis
vi ikke vender os derhen, så vender vi
forkert. Og så er vi udenfor.
Men omslaget er så alligevel til at få
øje på. Pludselig giver den førte politik
ikke længere mening. Ligesom bankdriften pludselig blev pilrådden, så er
det pludselig ondt – decideret ondt
– ikke at række ud imod en person,
der ellers både er kvinde og ikke-jøde.
Og så vender Jesus på en studs. Uden
nogen synderlig forklaring. Han
ændrer bare totalt kurs.
Et ægte moralsk princip
Årsagen er et endnu højere princip
end dagens politiske dagsorden. Det
er med andre ord et ægte moralsk
princip. Jesus sætter kærligheden før
alt. Og hvor kærligheden råder,
kæmper fornuften med intuitionen. Vi
ved altså i grunden godt, hvad vi skal.
Inderst inde, så ved vi godt, hvad der
er rigtigt. Men retorikken får os som
regel på andre selvfede tanker.
Mon ikke også der har siddet mere
end én medarbejder inde i bankerne
og tænkt: Jeg ved egentlig godt, hvad
jeg burde gøre? Og mon ikke, der på
daglig basis er politikere, der tænker
– eller måske rettere føler – at de ved
inderst inde godt, hvad de burde
gøre? Sidder I ikke også dernede på
bænkene nu og tænker efter? Hvornår
var det sidst, at jeg selv oplevede det?
Hvornår har jeg sidst svigtet et af
mine egne principper?
Det er godt. Eftertænksomheden.
Refleksionen. Samvittighedens evige
møllesten, der snurrer knasende oven
på tankerne, er godt. Og den kunne
man godt ønske sig, at der var mere
af i denne verden.
Man kunne godt ønske sig, at der var
lidt færre spindoktorer her i denne
verden. Man kunne godt ønske sig, at
der var færre, der melede deres egen
eller bankens eller partiets kage. Og så
lidt flere Jesus’er. Lidt flere målrettede
mennesker, der også turde fravige et
stålsat dagligdagsprincip – men kun
fordi et endnu større princip overtrumfer det. Ja, man kunne godt
ønske sig, at vi alle sammen ind
imellem var bedre til at lave den gode
afvigelse. Man kunne ind imellem
godt ønske, at vi bare lidt oftere gjorde
noget andet – og bedre – end det, vi
plejer at rende rundt og lave.
Det, der i gamle dage også bare hed
en god gerning.
Amen
(Let forkortet af redaktionen)
7
Symbolkamp
Af Morten Kvist
Så dukkede den op igen, kampen om
religiøse symboler, hurtigt endda efter
den sidste infight om juletræet i
Kokkedal. På Kolding Sygehus og,
viser det sig, flere andre steder, har
man fjernet korset fra kapellet (BT d.
23-1). Officielt set er døden altså
neutral, hvad den folkeligt set overhovedet ikke er. Begrundelsen er den
sædvanlige, at vi lever i et mangfoldigt, globaliseret, multietnisk, demokratisk, mindretalsbeskyttende samfund (vælg selv), hvor alle kulturer er
ligestillede. Det vil sige, at alle skal
have lige rettigheder til at udfolde lige
netop deres specialiteter. Resultatet er,
at alt kan anfægtes hele tiden. ’Hvorfor må jeg ikke kalde til bøn fra min
minaret, når du må ringe med dine
kirkeklokker!’, ’Hvorfor skal der være
et kors i mit pas, når jeg ikke er
kristen?’ Etc.
Det manglende spørgsmål
Et sådant rettighedsbaseret, selvkrævende samfund kan i længden ikke
opretholdes. Det vil falde fra hinanden,
for intet samfund kan være værdineutralt, og i intet samfund skabes de
moralske værdier af politikken.
Diskussionen om religiøse symboler
lider derfor af mindst én begrædelig
8
mangel. Alt for sjældent bliver dette
spørgsmål stillet: Hvilke symboler er
samfundets grundlæggende? Hvilken
kultur er samfundets ledende? Eller
hvorfra har vi vores vilje til f.eks.
demokrati, mangfoldighed og mindretalsbeskyttelse?
Kolding Sygehus
kunne have svaret
I Kolding kan korset rulles ind i
kapellet, hvis folk ønsker det. På den
måde mener man at have tilgodeset
alle interesser; men i virkeligheden
har sygehusledelsen forskrevet sig til
den defensive værdinihilisme, som er
folkeligt ødelæggende. Bevares, i en
ædel sags tjeneste, at ingen skal have
påduttet et kors og slet ikke i en
følsom situation, men man kunne ved
en simpel omvending have undgået
værdinihilismen: Ved at lade korset
stå, hvor det hører hjemme; i forbindelse med et dødsfald blandt mennesker, hvor flertallet er døbte, for hvem
død og kors hører sammen - og så
køre det ud eller dække det til, hvis
nogen ønsker det. Det ville være en
tydelig markering og samtidig gøre
det muligt at vise hensyn til andre.
Døbte i ­Herning
Valgmenighed 2012
Symbolers betydning
Selvom det måske er ved at gå op for
en hel del mennesker, at symboler ikke
blot er tilfældige tegn, men koncentrerede udtryk for historie og vilje, så
kniber det netop med den historiske
viden og viljen til at stå vagt om et af
vore vigtigste symboler. Desværre ikke
kun i Kolding. Der er endda en
udbredt frygt for eventuelt at kunne
blive forbundet med især religiøse
symboler. Det svækker sansen for, at vi
befinder os i en symbolkamp, som
altså ikke bare er et spørgsmål om
udsmykning, men en kamp om at
være den ledende kultur.
Sander Gardum Kuhlmann
Norr Møller Astorp
Clara Vad Berthelsen
Victor Emil Vemmelund Christensen
Otto Cornelius Rosso Bermudez
Korsets betydning
Det kristne kors betyder både død og
håb. Død fordi Jesus mistede livet på
et. Håb fordi han opstod fra de døde.
Oversat fra dogmatisk betyder det, at
der ved et dødsfald altid er et håb,
som kan omskabe hjerterne. Hvordan
er et mysterium, og korset udtrykker
dette mysterium.
Dette håb er en del af begrundelsen
for at have sygehuse (hvor man
kæmper håbefuldt for dødsyge menneskers liv). Det burde de vide i
Kolding, men måske er de nået dertil,
hvor døden først og fremmest er et
administrativt forhold, der rejser
spørgsmålet: ”Hvordan får vi det lig
af vejen uden problemer?”
Viede i Hammerum
Kirke
Døbte i Gjellerup
Valgmenighed 2012
Noor Marie Hedemann Mølgaard
Sebastian Valdemar Degn Stagstrup
Nikolaj Riisager
Theis Krogh Johannesen
Erik Tønne Overgaard Kristensen
Anton Fløe Vestergaard
Simon Sveigaard Hagelskjær
Karin Carlsen Andersen og
Jens Peter Hammer Jacobsen
Anne Marie Knudsen og
Kasper Munck-Larsen
Maj Juul Sønderby Larsen og
Henry John Batten
9
Konfirmander i Hammerum Palmesøndag 2013
1. Lasse Andersen, Hesselbjergvej 6, 7400 Herning.
2.Malte Delcomyn Hansen, Bjødstrupmarken 4, Hammerum, 7400 Herning.
3. Jesper Emil Boock Haurum, Ærøvej 25, Hammerum, 7400 Herning.
4. Casper Gundager Jensen, Toften 10, Hammerum, 7400 Herning.
5. Jesper Kammer Jensen, Nygårdsparken 28, Gjellerup, 7400 Herning
6. Inger Marie Knudsen, Kollund Byvej 19, 7400 Herning.
7.Emil Mortensen, Borgergade 42, 7441 Bording.
8. Jesper Hyldgaard Nielsen, Jagtvej 10, Hammerum, 7400 Herning.
9.Anna Cecilia Pilegaard, Thorsgade 8, 7430 Ikast.
Harald Slot Møller: Foråret
Indskrivning af konfirmander 2013-14
Indskrivning af konfirmander foregår
i år ved at ringe: 9712 0652, maile:
[email protected] eller skrive: Nørre
Allé 21, til mig og melde sig til.
Tidligere år har man skullet melde sig
til ved at møde op på en af friskolerne
på et angivet tidspunkt. De seneste år
har ingen imidlertid gjort det på den
måde. Det er foregået pr. telefon eller
mail. Det tager vi nu konsekvensen af.
10
Jeg kommer ind i 6. klasse på hhv.
Herning og Hammerum Friskole og
fortæller nærmere om konfirmandforberedelsen i løbet af foråret. Har man
ikke et barn på en af disse skoler,
henvender man sig blot direkte til mig.
Konfirmation i Hammerum Palmesøndag d. 13. april 2014 og i Herning
1. søndag efter påske d. 27. april 2014.
Indvielse af
Hammerum nye Friskole
Det var en stor glæde at kunne deltage
med et hjerteligt tillykke ved indvielsen af ”vores” nye Friskole i Hammerum lørdag d. 12. januar. Det var
meget tiltrængt og derfor også børn,
lærere og forældre særdeles vel undt.
I over 100 år har den gamle bygning
ligget her, og historien fortsætter nu i
de dejlige, lyse og smukke lokaler, og
heldigvis med os i Valgmenigheden på
sidelinjen. Vi har allerede haft flere
arrangementer i de nye lokaler, og
vores historie hører sammen langt
tilbage i tiden, hvor driftige personer i
området skabte skolen.
I min tale ønskede jeg for den nye
Friskole: ”Gid arbejdet fortsat må
bære frugt, og det må gå jer vel i
mange, mange år til gavn for såvel
den enkelte elev, forældre, søskende,
lærerne og samfundet, herunder også
Valgmenigheden! Historien siger jo, at
når det regner på præsten, drypper
det også lidt på degnen. Det omvendte kan vel også være tilfældet? ”
Vore to valgmenigheders første præst
Enevold Terkelsen talte ved Rasmus
Nielsens 25 års jubilæum som folketingsmand: ”Jeg tror, der i Rasmus
Nielsens hjem er leet adskilligt, jeg
tror, der gennem dette hjem har
runget en sund og lys latter, sådan
som børn kan le, og der er noget godt
og frigørende ved en sådan latter, det
mørke og tunge ved ens liv forsvinder
bort med det samme. Når vi i dag
takker Rasmus Nielsen, ville jeg
gerne, at vi skulle mindes den hustru
og de børn, der i høj grad satte sit
præg på hjemmet.” Disse varme og
kloge ord er fortsat gældende. De
minder om Nis Petersens digt om ”De
små børns smil”. I Friskolens koldske/
grundtvigske værdigrundlag er det
tydeligt, at arbejdet og samværet med
børnene har åndsslægtskab med
ovennævnte tale.
Tusind tak for det gode samarbejde
med såvel Friskolen som Efterskolen.
Her vil jeg gerne nævne konfirmandsamarbejdet med vores præst Morten
Kvist, og de senere år har det været en
fryd, at 3. klasse sammen med deres
billedkunstlærer, pryder vores kirke
med billedkunst.
”Gid vore HJEM, vores KIRKE og
vores nye SKOLE her i Hammerum
sammen vil styrke og bevare vore
tætte, historiske, fælles bånd i den
Koldske tradition og Grundtvigske
Ånd og kristendom !”
➤
11
Vi valgte i Gjellerup Valgmenighed at
give Hammerum Friskole penge til et
stort nyt vægur. Ikke fordi I skal passe
på tiden. Den løber jo af sted helt af
sig selv! Men fordi I skal følge med
tiden og tage godt vare på den!
Karen Marie Holm
Billedkunst i
Hammerum Kirke
Salmer er temaet for billedkunsten i
Hammerum Kirke om kort tid.
Billedkunstlærer Karen Lisbeth
Tommerup er, vanen tro, i gang med,
sammen med 3. klasse på Hammerum ny Friskole, at skabe kunst i vores
kirke. Eleverne vil male nogle billeder
med baggrund i salme nr. 369: Du,
som gir os liv og gør os glade, med tekst og
melodi af Hans Anker Jørgensen,
1982. Udover billederne vil børnene
og deres lærer også forsøge sig med en
skulptur ud fra temaet salmer mere
generelt. Det er vi rigtig glade for, og
vi ser frem til den efterfølgende
fernisering.
Kunstværkerne forventes færdige ved
konfirmationen af vore unge mennesker, Palmesøndag, den 24. marts,
hvor vi håber, at mange vil få lejlighed
til at nyde dem i kirken og også
fremover.
Karen Marie Holm
Ferie
Jeg holder ferie fra fredag d. 10. maj til onsdag d. 15. maj begge dage incl.
Embedet passes af cand. theol. Solveig Bøye, Århus, tlf. 8610 1641 eller
6135 0026.
MK
12
Kalender:
Fredag d. 22. marts kl. 8.15 i
Hammerum Kirke og kl. 11.15 i
Herning Valgmenighedskirke:
Optakt til påske
Hammerum Friskole og Herning
Friskole afslutter skolegangen før
påskeferien med en kort gudstjeneste.
Vi skal synge nogle af salmeklassikerne, og præsten fortæller.
Alle er velkomne.
2. påskedag kl. 10.00:
Festgudstjeneste i Herning
Valgmenighedskirke
2. påskedag finder det officielle
jubilæum sted for Hernings hundrede
år som købstad. Dronningen kommer
på besøg i byen, og der er bl.a. festgudstjeneste i Herning Kirke.
I erkendelse af, at ikke alle kan
være i Herning Kirke, vil vi gerne
bidrage til festlighederne ved at holde
en festgudstjeneste i Herning Valgmenighedskirke for vore to menigheder
og for alle, der gerne vil være med.
10-12 sangere fra MidtVest
Pigekor medvirker.
Torsdag d. 2. maj kl. 19.30:
Koncert i Herning Valgmenighedskirke med det nystiftede
Herning Gymnasiums Pigekor
Dirigent: gymnasieelev Morten Bunk.
Gratis adgang.
Mandag d. 6. maj:
Forårsudflugt til Viborg
Vi skal besøge Viborg Domkirke og
Skovgaardmuseet, hvor vi vises rundt
af Camilla Boesen. Herefter tager vi
til Friskolen i Viborg, hvor vi drikker
kaffe og synger et par sange eller tre.
Viceskoleleder Susanne Galsgaard er
vært og vil fortælle lidt om skolen.
Pris: 100 kr.
Afgang fra
Herning
Friskole kl.
17.30 og fra
Hammerum
Fri- og Efterskole kl. 17.45.
Tilmelding til præsten eller på sedlerne i kirkerne.
Tirsdag d. 7. maj kl. 19.30:
Koncert i Herning Valgmenighedskirke med Kølkær Koret
Dirigent: Poul Ross-Hansen.
Onsdag d. 22. maj kl. 19.00:
Koncert i Herning Valgmenighedskirke med MidtVest Pigekor
og Vox11
Entré 100,- kr.
13
navn. Nærmere oplysning kommer i
næste nummer af kirkebladet.
Onsdag d. 5. juni kl. 19.00:
Sommerkoncert i Herning Valgmenighedskirke med MidtVest
Pigekor, MidtVest Juniorkor og
MidtVest Børnekor
Entré 75,- kr. / børn 25,- kr.
Se flere oplysninger på
www. Midtvestpigekor.dk
Lørdag d. 8. og søndag d. 9.
juni: Årsmøde for Valg- og
­Frimenighederne i Vartov, Kbh.
Detaljeret program følger, se evt.
www.friegrundtvigske.dk
Sommermøde
Gjellerup Valgmenigheds sommermøde har igennem en årrække været
koblet sammen med ”Ballade om
Gud”. Tiden er inde til igen at ’ryste
posen’. Feriemønstret har ændret sig.
Der er kommet yngre mennesker til,
som ikke er fuldt fortrolige med den
grundtvigske folkeoplysningstradition
med bl.a. sang og foredrag, og en
moderne børnefamilie er bundet til en
forholdsvis stram planlægning.
Sommermødet vil derfor i år blive
arrangeret i samarbejde med Hammerum Friskole og lagt til rette, så både
forældre og børn fra friskolen og menighedens medlemmer kan deltage – alle
og enhver er naturligvis velkomne.
Mødet flyttes til efter sommerferien en
lørdag i dagtimerne og beholder sit
14
Fredag d. 5. juli til søndag d. 7.
juli: ”Ballade om Gud” på
­Hammerum Fri- og Efterskole
Arrangementet ændres, så det passer
bedre ind i folks kalender. I de seneste
år har det vist sig sværere at få alting
til at gå op. Vi koncentrerer derfor
arrangementet, idet vi begynder
fredag d. 5. juli over middag og slutter
søndag d. 7. juli med foredrag og en
kort gudstjeneste omkring middag.
Der vil desuden blive lavet et særligt
børneprogram.
Foredragsholdere
bliver
Laura
Gylden
Damgaard, Lise Marie Nedergaard,
Morten Fester Thaysen, Peter Danielsen og Morten Kvist. Detaljeret
program følger.
Kalenderen opdateres løbende på Herning og
Gjellerup Valgmenigheders fælles hjemmeside
www.h-g-valgmenighed.dk
Ved adresseændring
Oplysninger om adresseændring sendes til
forretningsførerne.
Herning: Grethe Nielsen, grethe.nielsen@
herningvalgmenighed.dk eller Stormosevej
11, Studsgaard, 7400 Herning.
Gjellerup: Birgitte Götze, birgittegotze@
privat.dk eller Østergade 57, 7430 Ikast.
Valgmenighedernes personkreds
Valgmenighedernes præst
Morten Kvist, Nr. Allé 21
Ansatte
9712 0652
Herning Valgmenigheds
bestyrelse
Laura Jepsen (formand),
Webersvej 20
2371 2257
Lis Bareuther (næstformand),
Nørregade 92
4084 1825
Niels Andersen (kasserer),
Helstrupvej 58, Snejbjerg 9716 8081
Pia Brændgaard (sekretær),
Løvbakkevej 19
9713 6336
Tommy Overgaard (kirkeværge),
Haakonsgade 15
4076 1335
Gjellerup Valgmenigheds
bestyrelse
Karen Marie Holm (formand),
Søndermarken 6,
Hammerum
9711 6756
Karna Søgaard (næstformand/sekretær),
Linåvænget 5, 7451 Sunds 9721 7314
Jørgen Lynggaard Pedersen (kasserer),
Øster Allé 26, Hammerum 9711 9301
Lena Bøgelund Vestergaard,
L.V. Bircks Vej 14,
Hammerum
2335 5723
Ole B. Hansen,
Sønderkær 50, Gjellerup
9711 9989
Mogens Lund (Kirkeværge,
uden for bestyrelsen),
Ravnsbjergvej 26, Gjellerup 9711 9210
Organist:
Elena Mogensen, Gormsvej 25 6027 7591
Kirkesangere:
Poul Ross-Hansen,
Sortbærvej 18, Kølkær
Birgitte Götze,
Østergade 57, 7430 Ikast
9720 8712
Rengøring:
Henning Jensen,
Enggårdvej 1E, Snejbjerg
9716 1493
9714 7150
Kirketjener og graver (i Hammerum):
Dorthe Hansen,
Tjørnevej 4, Hammerum,
(telefontid 8-14 på hverdage) 9711 8414
Gert Andersen,
Søndervang 11 C, 6973 Ørnhøj
(telefontid 8-14 på hverdage) 9711 8414
Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke):
Peder Brændgaard,
Emil Reesens Vej 1
9712 0254
Køkkenhjælp:
Inga og Jens Fløe,
Snejbjergvej 39
9716 4057
Havemand:
Carl Agesen, Korsørvej 34
9722 4449
Forretningsførere:
(Herning) Grethe Nielsen,
Stormosevej 11, Studsgaard 3069 0335
(Gjellerup) Birgitte Götze,
Østergade 57, 7430 Ikast
9720 8712
Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning.
Mailadresser til ovennævnte kan findes på: www.h-g-valgmenighed.dk
Redaktionen
Morten Kvist (ansh.)
Karen Marie Holm
Laura Jepsen
Karna Søgaard
Lis Bareuther
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
15
Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Stormosevej 11, Studsgaard, 7400 Herning, ID-nr. 47962
Gudstjenester
Herning: Hammerum:
22. marts
kl. 11.00 optakt til påske
kl.   8.15 optakt til påske
Skærtorsdag
Fælles m. Hammerum
kl. 10.30
Langfredag
kl. 10.30
kl. Fælles m. Herning
Påskedag
kl.   9.00
kl. 10.30
2. påskedag
kl. 10.00 Festgudstjeneste
  3. april
  7. april
kl.   9.00
14. april
kl. 10.30
21. april
kl.   9.00
St. Bededag
Ingen
28. april
kl. 10.30
Fælles m. Herning
(se kalender)
kl.   8.45 Morgensang
kl. 10.30
kl.   9.00
kl. 10.30
Ingen
kl.   9.00
  5. maj
kl.   9.00
Kristi Himmelfart kl. 10.30
12. maj
kl.   9.00 Solveig Bøye
Pinsedag
kl.   9.00
2. pinsedag
kl. 10.30
26. maj
kl.   9.00
kl. 10.30
kl.   9.00
kl. 10.30 Solveig Bøye
kl. 10.30
kl.   9.00
kl. 10.30
  2. juni
  9. juni
16. juni
kl.   9.00
Ingen, se kalender
kl. 10.30
kl.10.30
Ingen, se kalender
kl.   9.00
NB! Bemærk at gudstjenesterne fremover forbliver uændrede året igennem, med mindre
andet er angivet ud for den pågældende dag.
Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre ikke
altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til mig eller på
anden måde giver besked, når der er brug for det.
Se endvidere: www.h-g-valgmenighed.dk
Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, 9712 0777, senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv
ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum
Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter
gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. En
egenbetaling på kr. 15 lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken.
NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er
fælles for Herning og Gjellerup.