Herning og Gjellerup Valgmenigheder NUMMER 3 JUNI 2014 2 1 . Å RG A N G Judaskysset De grundtvigske valgmenigheder i Viborg Stift har afgivet høringssvar i anledning af forslag om ny styringsstruktur i folkekirken: Til Kirkeministeriet. Bemærkninger til Betænkning 1544 vedrørende ny styringsstruktur for folkekirken fra de grundtvigske valgmenigheder i Viborg Stift. Udvalgsflertallets forslag til en reform af folkekirkens styrelse, fremlagt i Betænkning 1544, er tænkt inden for den ekspanderende stats demokratiske og moderne bureaukratiske logik. Det har fået den følge, at selvom forslaget til et evt. kommende “Folkekirkens Indtoget Billederne lavet af 4. kl. på Herning Friskole og ophængt i Herning Valgmenighedskirke 2 Fællesudvalg” lægger en vis afstand til staten og dens stadigt mere indgribende bureaukrati, opbygges der et tilsvarende. Folkekirkens øverste styrelse kommer i givet fald til at varetages af Folkekirkens Fællesudvalg, et lovfæstet bispekollegium og Kirkeministeriet i fællesskab. En sådan styrelse er i sig selv en bureaukratisk nyskabelse, som tillige vil være underlagt styringsmæssige initiativer fra Finansministeriet. Al erfaring tilsiger, at en sådan nyskabelse vil være tungt arbejdende og forholdsvis dyr. Så længe folkekirkens styrelse ikke omfatter en strategi til at modvirke det i staten herskende styringsprincip, New Public Management, vil udvalgsflertallets forslag efter vores vurdering medføre mindre frihed og mere kontrol af de enkelte menigheder og præster, sådan som det er sket i alle andre statslige institutioner. Selve organisationen kommer til at veje for tungt frem for de enkelte menigheder. Vi mener, at der er flere gode grunde til at reformere folkekirkens styrelse, hvoraf det faldende medlemstal, især det faldende dåbstal, og afkristningen af Europa er de vigtigste. For at kunne imødegå denne udvikling må folkekirken formentlig i stigende grad gøre opmærksom på sig selv som trossamfund og må indrette arbejdet herefter; den kan ikke længere agere blot som en selvfølgelig del af det danske samfund. Det kalder på andre organisationsformer med mere afstand til staten, men ikke sådanne som har organisationen i centrum, men derimod selvforvaltning og samarbejde. Samtidig er det i folkets og folkekirkens interesse, at staten forbliver under indflydelse af kristendommen. Dels for at bevare dens sekulære status, så at forvaltningen ikke kan hvile på en guddommelig lov. Dels for til stadighed at gøre staten opmærksom på dens egen begrænsning. Staten kan til gengæld kræve visse regler overholdt, for at understøtte og beskytte folkekirken. Det forudsætter på én gang reformer og et forpligtet, lovfæstet forhold mellem stat og kirke. Vi foreslår, at reformer tager udgangspunkt i gældende sædvaner og med stor varsomhed, så det vil være muligt at skifte retning undervejs, efter hvad indhøstede erfaringer måtte tilsige. Den sidste Nadver Samtidig er det vigtigt at slå fast, at folkekirken ikke er en mere eller mindre strømlinet enhed, men en flerhed, der består af enkelte, principielt selvorganiserende menigheder. Enheden er alene enighed om evangeliets lære og bekendelsen af troen. Mere er ikke nødvendigt. Organisation og reformer må ikke være i modstrid hermed, hvilket meget nemt kan ske med etableringen af et Folkekirkens Fællesudvalg. Det vil med en art demokratisk legitimitet, der kan sætte en teologisk legitimitet ud af kraft, let kunne tillægges eller måske endda tiltage sig definitionsretten over, hvad kirke og kristendom skal være i Danmark. Vi foreslår derfor følgende: 1. En reform skal bygges op omkring den selvforvaltende og samarbejdende menighed. Det er afgørende, at ➤ 3 De tre korsfæstede Folketinget og især Finansministeriet kommer overens med, at folkekirken ikke er et departement under staten på linje med andre, der kan administreres som sådan (forskellen på statskirke og folkekirke). De enkelte menigheder skal have frihed til selv at vælge økonomisk styring, budget, revision etc., og hvem de vil samarbejde med. Det vil medføre ændringer i provstiernes arbejde og status, herunder provstiernes indskrænkning til at varetage økonomisk koordinering. Menighedsråd bør kunne vælges, som til en forening, med årlig generalforsamling, aflæggelse af beretning, valg m.v. Et sogn skal kunne vælge, om man vil benytte en sådan foreningsmodel eller den nugældende. 2. En reform bør tage udgangspunkt i oprettelsen af et Folkekirkens Økonomiudvalg, som foreslået af Charlotte 4 Dyremose, som er det mindst vidtgående af de tre fremlagte forslag. En lov om Folkekirkens Økonomiudvalg skal have begrænset varighed, således at den efter f.eks. fem år evalueres, og der tages stilling til, om udvalgets sammensætning og kompetence skal ændres. Samtidig bliver det økonomiudvalgets ansvar, på baggrund af princippet om så meget selvforvaltning som muligt og samarbejde mellem de enkelte menigheder, at der kan foreslås administrative forenklinger og afbureaukratisering, så byrden af udenværker for menigheder og præster lettes. På denne måde vil reformer kunne indføres langsommere og med større folkelig forståelse, og det primære fokus vil være menighedernes ve og vel, ikke organisationens. Hidtil har der ikke været meget enighed om nødvendigheden af reformer og hvilke, hvorfor der er grund til at være forsigtig. Med indførelsen af en stor reform som foreslået af udvalgets flertal, vil det i lang tid fremover blive vanskeligt at lave ændringer. Det er lettere at ændre hen mod at være et udvalg med kompetence (Britta Schall Holbergs forslag) end fra at være det. Det er menighedernes og præsternes frihed, som står på spil, hvilket er nok en grund til at være forsigtig. 3. Hver gang der oprettes et nyt administrativt led, bør der også nedlægges et. Stiftssamrådene og stiftsrådene kunne nedlægges, og hvis man ikke vil det, så et eller flere af de andre, otte administrative led. 4. Vi anser det for unødvendigt at lovfæste et bispekollegium. Argumentet for at gøre det er, at man derved lovfæster en allerede gældende praksis. Vi vil vende det om og sige: Hvorfor lovgive om noget, der allerede fungerer og ikke på nogen måde er under pres? Hvorfor tvinge biskopperne til at arbejde efter regler, som ikke behøves? være lige mulighed for alle til at blive valgt. - a t der tages skyldigt hensyn til valgmenighederne ved en reform af folkekirkens styring. Valgmenighederne bør under alle omstændigheder have indflydelse på indre anliggender i modsætning til de frie kirkelige organisationer, fordi de netop er menigheder. I modsat fald risikerer valgmenighederne at blive udgrænset som en sekt. 5. Regulering af indre anliggender. Vi støtter “Udkast til Forslag til Lov om folkekirkens indre anliggender” (Betnk. 1544 s. 360 ff), fremsat af Britta Schall Holberg og Charlotte Dyremose. Laura Jepsen, Herning Karen Marie Holm, Gjellerup Carsten Bjerrum, Aulum-Vinding-Vind Karen Bjerre Madsen, Holstebro Daniel Eiler, Lemvig Joan Trelborg, Bøvling Svend Aage Thomsen, Kjellerup Morten Kvist, Herning og Gjellerup Ronald Risvig, Aulum-Vinding-Vind Peter Hedegaard, Holstebro Signe Paludan, Lemvig Marianne Gyldenkærne, Bøvling Karen Marie Ravn, Kjellerup I øvrigt mener vi: - a t høringsfristen bør forlænges. For en gangs skyld er der ingen grund til ikke at give sig god tid. - a t de “frie folkekirkelige organisationer” (Betnk. s. 42) ikke skal privilegeres med en ret til at udpege medlemmer af et evt. kommende ’Folkekirkens Fællesudvalg’. Det vil hæmme nye organisationer og foreninger i at komme til. Der bør Englen ved graven 5 Vestlig pluralisme Af Morten Kvist Den britiske premierminister David Cameron skabte for nogen tid siden røre ved at kalde Storbritannien for et kristent land og ved at kalde sig selv for kristen. Det har været refereret i flere aviser (f.eks. BT og Kristeligt Dagblad), og især er det blevet bemærket, at 55 “markante personligheder” kritiserede David Cameron i hårde vendinger. Han såede splittelse i en multikulturel virkelighed, hævdede de. Han fik imidlertid støtte fra uventet hold, da både muslimer og hinduer erklærede, at Storbritannien er kristent (Kristeligt Dagblad d. 23-4). Muslimer og hinduer foretrækker en klar religiøs melding frem for et Angela Merkel og David Cameron 6 ateistisk ingenting, kunne man læse. Rent bortset fra de historiske og kulturelle bånd, der er mellem kirke og stat, forkyndelse og kultur, som har sat mærker overalt. En ledende kultur Med sine udtalelser har David Cameron bragt sig på linje med den tyske kansler Angela Merkel, som for snart længe siden erklærede, at der i ethvert samfund må være en ledende kultur (Leitkultur). Der er kort sagt moralske normer, politiske spilleregler og altså en religion, som deles af det store flertal af befolkningen, og det er godt sådan. I modsat fald vil der hele tiden opstå tvivl om, hvem der svinger den kulturelle taktstok, dvs. ud fra hvilke moralske normer den statslige forvaltning udøves. Den tvivl får næring af drømme om et multikulturelt samfund, hvor drømmerne desværre ikke drømmer om, hvilke konflikter og magtkampe en sådan kulturel tvivl kan føre med sig. Det er der ellers tydeligt belæg for i Europas historie. Pluralisme er som en paraply Det er selvfølgelig vigtigt, at Cameron og Merkel understreger, at der er plads til både etniske og religiøse mindretal, og at de inden for lovens rammer kan udfolde, hvad andre betragter som særheder. Det kaldes pluralisme. Lige så vigtigt er det, at Cameron og Merkel indirekte får sagt, at pluralisme ikke kan holde sig selv oppe. Den er som en paraply over et samfunds kulturelle forskelle, men nogen skal holde i paraplyen. En kristen premierminister f.eks., som selv bliver holdt oppe af sin kristendom. Eller forudsætningen for den vestlige pluralisme er det særlige mix af kristendom, oplysning og en stærk, men begrænset statsmagt. Fjerner man én af disse tre komponenter falder den vestlige pluralisme fra hinanden. Sagen fra Storbritannien viser, at pluralismen er truet, ikke mindst af nogle af oplysningens skrivende personligheder eller i hvert fald 55 markante af dem. De (og flere andre) har intet blik for, at oplysningen er vokset ud af kristendommen. Tilsvarende har, hvad vi plejer at kalde religiøse fundamentalister af alle slags, ikke noget blik for, at oplysning faktisk kan afdække sandhed og frembringe viden, om den så strider mod religionen eller ej. Og statsmagten? Den har altid brug for at høre – og det gælder både politikere og administratorer, at den ikke er noget i sig selv; den skal altid have en tjeneste at H.M. Dronning Margrethe stå, folkets ve og vel, retfærdigheden, almenvellet. Kært barn har mange navne. Kristendommen Om kristendommen kan komme på fode igen i Europa, som en fælles forståelsesramme og som en bevidstgjort forudsætning for pluralismen, er svært at sige at sige. Det vil i givet fald ske på en måde, ingen endnu har kunnet se for sig. Og det vil ske ved at favne hidtil fremmede elementer fra f.eks. buddhismen. Og klar afstandtagen til alle tilløb til totalitær dogmatik. Den religiøse erfaring vil komme til ære og værdighed. Eller vidnesbyrdet som det hed i gamle dage. Måske. Den første forudsætning er imidlertid, at afkristningen bremses. Det er Camerons og Merkels udtalelser med til. En vigtig støtte til de spagfærdige. Dermed bidrager de til idealdannelsen i samfundet. Godt vi har dronningen. 7 Rødderne i Hammerum Kirke Af Karen Marie Holm Så har 3. klasse fra Hammerum Friskole nok engang bidraget med smukke billeder i vores kirke. Denne gang sammen med billedkunstlærer Miriam W. Kjærsgaard, hvor motivet er 4 træer, der symboliserer de skiftende årstider. Rødderne er meget spændende og markant fremhævet, og børnene har også fortalt mig, at de var de sværeste at lave. Såvel deres lærer, som vores præst Morten Kvist, har forud fortalt om, og diskuteret emnet rødder med børnene, også i en mere symbolsk betydning om hvad det, at have rødder som menneske, betyder i vores liv. Den 21. maj hejste vi flaget til ferniseringen, og Morten Kvist fortalte nok en historie, hvor det klart fremgik, hvad rødder kan gøre – og gør i vort liv. Både han og undertegnede udtalte vores glæde over at have de smukke træer på væggene i vores kirke med en varm tak til de unge kunstnere, deres lærer og Friskolens leder Kristina Thygesen. Vi sang efter børnesalmebogen og serveringen var som vanlig med hjemmebag af pølsebrød og muffins; denne gang ved Lena og Ingrid fra bestyrelsen. Flødeboller og slik i selskab med børne- og voksenchampagne, æblejuice, saft, kaffe og the er også et must. Og kirkebænkene var naturligt nok pyntet med æbler. Vores fernisering er – og skal være – en fest for de udøvende kunstnere, børnene. Vi voksne udtrykker samtidig vores glæde og taknemmelighed over det billedlige samarbejde med vores Friskole. Konfirmander i Gjellerup Valgmenighed 2013-14 Øverst fra venstre: Asger Kjær, Sebastian Appel, Kristian Beck Blaabjerg, Chris Runeberg Kristiansen, Emilie Mailil Søndergaard, Agnes Jefelt Dybro. Konfirmander i Herning Valgmenighed 2013-14 Øverst fra venstre: William Karl Agesen-Pagh, Morten Øgelund Overgaard, Frederik Barslev Torp, Jeppe Wittrup Møller, Maxwell Thomas White, Sara Julie Holm Nees, Sofie Choe Kristensen, Christina Valentina Mikkelsen, Clara Lambæk Thinggaard, Jodie Marie Holleris Stoakes, Camilla Juul Blichfeldt Svendsen. 9 Flyglet er nu smukt placeret i Herning Valgmenighedskirke Af Laura Jepsen På generalforsamlingen blev det omtalt, at Herning Valgmenighed har indgået en mere varig aftale med korchef Dorte Bille og MidtVest Pigekor. Aftalen indebar, at vi skulle investere i et flygel. Der vil fremover blive afholdt flere koncerter i Herning Valgmenighedskirke både med MidtVest Børnekor, MidtVest Juniorkor, og MidtVest Pigekor samt eksempelvis matinékon- certer, hvor de unge talenter, der er i gang med at forberede sig til videreuddannelse på eksempelvis musikkonservatoriet, får mulighed for at vise deres niveau. Det nyindkøbte flygel vil give et musikalsk løft til både koret og de unge musikere, og dermed en hel anden musikoplevelse for tilhørerne. Flyglet vil naturligvis også indgå i specielle sammenhænge i forbindelse med gudstjenester, morgensang, møder, kirkekaffe og andre arrangementer i kirken. Vi har søgt flere fonde i forhold til at få finansieringen af indkøbet af flyglet på plads. Vi har nu fået fondsmidler, så hele beløbet er dækket ind. Det er med megen stor glæde og taknemmelighed, at jeg kan oplyse, at det fantastiske flygel er sponsoreret af: Lysgård Fonden Midtjysk Skole- og Kulturfond Helle Mau Jensen og Døtres Almennyttige Fond Den syvarmede lysestage i Herning Valgmenighedskirke Som tidligere omtalt skulle den syvarmede lysestage finde en ny placering i kirken af flere grunde. Bl.a. for ikke at “forstyrre” indtrykket af alterbilledet og for ikke at sodskade det på længere sigt. En ny plads er nu fundet i en nylavet niche i vest muren ved døbefonten. 10 Kalender: Torsdag den 14. august kl. 17.00-18.00: Fyraftenssang (udendørs!) på Café Dyrby’s Morten Kvist leder sangen og ved klaveret har han Rasmus Steenberg. Der er åbent for servering både før og efter, og det er godt at komme i god tid, hvis man vil være sikker på en siddeplads. Vi skal selv synge torvet op, men der vil være lydanlæg, så alle kan høre, hvad der bliver sagt. Torsdag den 4. september kl. 17.00-18.00: Sang på det nye bibliotek Det nye bibliotek afholder en del arrangementer i uge 36 i anledning af åbningen. Et af disse er fyraftenssang ved Morten Kvist, ved klaveret Karen Bunk. Nærmere oplysninger følger. Lørdag den 6. september: Nyt “sommermøde” i Hammerum På grund af “arrangement tæthed” flytter vi Gjellerup Valgmenigheds fælles sommermøde med Hammerum Friskole og Herning Valgmenighed til lørdag den 6. september. Program følger og vil blive offentliggjort på hjemmesiden, dagspressen m.v. Karen Marie Holm og Morten Kvist Mandag den 29. september kl. 19.30: Fælles efterårsmøde på Herning Friskole – opstarten på foredragssæsonen Foredragsholder er forhenværende politisk redaktør på TV2 Kaare R. Skov, journalist og forfatter. Ikke uden grund er Kaare R. Skov blevet en populær foredragsholder om politiske emner. Alle husker ham som en vidende og insisterende politisk kommentator på TV 2. Hele hans person signalerede viden, indsigt og ærlig autoritet om aktiviteterne fra magtens korridorer på Christiansborg. Kaare R. Skov er forfatter til følgende bøger: Folkestyret i arbejde (1995) Demokratiets danmarkshistorie (1999) Dramatiske døgn i folkestyret (2001) ➤ 11 Desuden har han udgivet to citatbøger: Politiske perler – og det der ligner Flere Politiske perler – og det der ligner Entré: 75, - inkl. kaffe og brød. Alle er velkomne! Lørdag den 4. oktober: Festarrangement for Lisbeth Smedegaard Andersen Mange var forundret, da det blev kendt, at der i forbindelse med “Herning100” skulle skrives en ny salme, der skulle offentliggøres og synges under festgudstjenesten i Herning Kirke. Forundringen blev ikke mindre, da det blev kendt, at “Herning100 komiteen” i den forbindelse forbigik Lisbeth Smedegaard Andersen, der er opvokset i Herning, student fra Herning Gymnasium, og desuden er den eneste kvindelige salmedigter, der har salmer med i Den danske Salmebog. Lisbeth og Jens Smedegaard Andersen er viet i Herning Valgmenighed. Netop i år fylder Lisbeth Smedegaard Andersen 80 år, og det vil blive markeret i Herning med et festarrangement den 4. oktober 2014. Arrangementet afvikles med et eftermiddagsarrangement i Gjellerup kirke samt med et aftenarrangement i festsalen på Herning Gymnasium. Thure Krarup – tidligere journalist ved TV MIDT VEST og Bitten Damgaard har taget initiativet til arrangementet, og senere er flere blevet kontaktet i forhold til at være inspirationsgivende og samspilspartner i udviklergruppen, 12 heriblandt er Karen Marie Holm og undertegnede. Planlægningen er sin vorden, ideerne er mangfoldige, og der forestår et omfattende arbejde med at få et festligt og indholdsrigt program stykket sammen. Der kan være 500 deltagere i Herning Gymnasiums festsal. Sæt kryds i kalenderen ved den 4. oktober, hvis du ønsker at være med til at festliggøre dagen for både Lisbeth Smedegaard Andersen og hendes familie. Nærmere information følger. Laura Jepsen Søndag den 5. oktober: De grundtvigske valgmenigheder i Midt- og Vestjyllands fælles efterårsmøde Kl. 10.30: Gudstjeneste i Vinderslev kirke ved Karen Marie Ravn. Kl. 12.00: Middag på Levring Efterskole. Derefter foredrag ved valgmenighedspræst Marianne Gyldenkærne, Bøvling: “Når ude bliver hjemme – vendepunkter og indtryk fra Sydslesvig og Paris”. Desuden kaffebord og sanghalvtime. Tilmelding til præsten eller en af de to formænd. Torsdag den 9. oktober kl. 19.30: Sangens dag på Herning Friskole Nærmere oplysninger følger. Torsdag den 23. oktober kl. 19.30: “Kantslag” og anerkendelsen i New York – Dorthe Nors holder foredrag på Herning Friskole Soul (2001) Kantslag (2008) Dage (2010) Minna mangler et øvelokale (2011) Dorthe Nors modtog i 2011 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Laura Jepsen “Nors fra Sinding har indtaget USA”, sådan lød overskriften på Jyllands-Postens kulturside her i foråret. Da Dorthe Nors for seks år siden udgav novellesamlingen ’Kantslag’ gik det hen over hovederne på de fleste. Efterfølgende er Dorthe Nors slået igennem i USA, og nu er “Kantslag” blevet genudsendt i Danmark. Megen opmærksomhed fik hun, da hun som den første danske forfatter nogensinde fik offentliggjort en novelle i det meget prestigefulde magasin: The New Yorker, og dermed er hun slået igennem i det litterære USA og fået hæder, som ikke tidligere er overgået nogen dansk forfatter. Dorthe Nors er blevet sammenlignet med bl.a. den canadiske forfatter Alice Munro, der i 2013 fik nobelprisen i litteratur. Dorthe Nors er født og opvokset i Sinding – Ørre, er cand. mag i nordisk litteratur og kunsthistorie fra Aarhus Universitet, og hun har udgivet flere romaner og novellesamlinger blandt andet: Tirsdag den 4. november kl. 19.30: Svend Erik Nielsen fortæller om besættelsestiden, på Hammerum Efterskole (foredragssalen) Et foredrag om alt det, man normalt ikke hører om, når der tales om besættelsestiden. En ung mands uudslettelige oplevelser af besættelsen og krigen på nærmeste hold. Få et indtryk af, hvordan krigen påvirkede livet i en århusiansk familie. Alle er velkomne! Mandag den 17. november kl. 19-21: Opstart på studiekredsen i litteratur på Herning Friskole Studiekredsen er for alle, der sammen med andre har lyst til at dele læseoplevelser, begejstring og litterær viden. De følgende datoer er den 26. januar og den 23. marts. Bogtitler følger senere. Laura Jepsen Kalenderen opdateres løbende på Herning og Gjellerup Valgmenigheders fælles hjemmeside www.h-g-valgmenighed.dk 13 Herning Kirkehøjskole efterår 2014: TEMA for efteråret: “Historiens betydning for kristendommen – og omvendt?” 2014 er et stort jubilæumsår! Her er årets mange markante jubilæer som oversigt: • 1814: 200 året for tabet af Norge, jubilæum for Den danske Folkeskole og Det danske Bibelselskab • 1864: 150 året for slaget ved Dybbøl og tabet af Sønderjylland, Slesvig og Holsten. • 1914: 100 året for Første Verdenskrig. • 1939: 75 året for Anden Verdenskrig. • 1989: 25 året for Berlinmurens fald. 6. september i Gullestrup Kirke, Løvbakkevej 7: Cand. theol. Cecillie Vestergaard Raaberg, København: 1814: “Krig og fest” – Bibelselskabet fødsel og ny tid. Hvilken rolle har Bibelen spillet i udformningen af det danske samfund, som vi kender i dag? 4. oktober i Herning Kirkes Kirkehus, Østre Kirkevej 1: Dr. theol. Jens Holger Schørring, Riiskov: 1914: “Den store krig – og kirkerne”. Krigen, der ændrede teologien og synet på Gud og mennesker – og samtidig ændredes forholdet 14 mellem Europas kirker og kristenheden uden for Europa. 1. november på Herning Friskole, H. C. Ørstedsvej 68: Rektor, cand. theol. Henning Kjær Thomsen, Aarhus: 1939: “Gud findes ikke” – Dietrich Bonhoeffers Gudstanke i 2. verdenskrigs religionskritiske lys. 6. december i Hedeagerkirken, Gl. Landevej 33: Fhv. rektor Eberhard Harbsmeier, Løgumkloster: 1989: “Kirken efter murens fald”. PRIS: 75,- kr. for en enkelt dag. Betaling ved indgangen. Herning Kirkehøjskole arrangeres i et samarbejde mellem lægfolk og præster fra både Herning Valgmenighed, Herning Sogn, Fredens Sogn, Hedeager Sogn og Gullestrup Sogn. Timeplan: 9.30: Morgensang 9.45: Foredrag (1. afd.) 10.30: Kaffe á 10 kr. 11.00: Foredrag (2. afd.) Ønskes flere oplysninger, så ring venligst til: Kursusleder Bodil Pedersen på tlf. 97 26 77 95. Valgmenighedernes personkreds Valgmenighedernes præst Ansatte Herning Valgmenigheds bestyrelse Kirkesangere: Poul Ross-Hansen, Sortbærvej 18, Kølkær Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast 9720 8712 Rengøring: Henning Jensen, Enggårdvej 1E, Snejbjerg 2218 4697 Morten Kvist, Nr. Allé 21 9712 0652 Laura Jepsen (formand), Webersvej 20 2371 2257 Lis Bareuther (næstformand), Nørregade 92 4084 1825 Heine Bøgild (kasserer), Engbjerg 156, Snejbjerg 9716 8861 Pia Brændgaard (sekretær), H.C. Ørstedsvej 29 B, st.tv. 2758 6336 Tommy Overgaard (kirkeværge), Haakonsgade 15 4076 1335 Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse Karen Marie Holm (formand), Søndermarken 6, Hammerum 2514 5271 Ingrid Hagelskjær (næstformand) Kastanie Allé 12, 9711 9162 Per Lambæk (kasserer), Klokkehøj 54, Gjellerup 2023 5210 Lena Bøgelund Vestergaard, L.V. Bircks Vej 14, Hammerum 2335 5723 Ole B. Hansen, (sekretær) Sønderkær 50, Gjellerup 2045 2075 Mogens Lund (Kirkeværge, uden for bestyrelsen), Ravnsbjergvej 26, Gjellerup 2060 5700 Organist: Elena Mogensen, Gormsvej 25 6027 7591 9714 7150 Kirketjener og graver (i Hammerum): Dorthe Hansen, Tjørnevej 4, Hammerum, (telefontid 8-14 på hverdage) 6016 8414 Gert Andersen, Søndervang 11 C, 6973 Ørnhøj (telefontid 8-14 på hverdage) 6016 8414 Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke): Peder Brændgaard, Emil Reesens Vej 1 9712 0254 Køkkenhjælp: Inga og Jens Fløe, Snejbjergvej 39 9716 4057 Havemand: Carl Agesen, Korsørvej 34 9722 4449 Forretningsførere: (Herning) Grethe Nielsen, Stormosevej 11, Studsgaard 3069 0335 (Gjellerup) Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast 9720 8712 Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning. Mailadresser til ovennævnte kan findes på: www.h-g-valgmenighed.dk Redaktionen Morten Kvist (ansh.) Karen Marie Holm Laura Jepsen Karna Søgaard Lis Bareuther [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] 15 Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Stormosevej 11, Studsgaard, 7400 Herning, ID-nr. 47962 Gudstjenester 29. juni Herning: kl. 10.30 (kirkekaffe) Hammerum: kl. 9.00 6. juli Ingen, se kalender 13. juli Ingen, se kalender 20. juli Fælles med Hammerum 27. juli kl. 10.30 Solveig Bøye (kirkekaffe) 3. august kl. 9.00 10. august kl. 10.30 17. august kl. 9.00 24. august kl. 10.30 31. august Fælles med Hammerum Ingen, se kalender Ingen, se kalender kl. 10.30 Solveig Bøye Fælles med Herning kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30 Konf. kaffe, se kalender 7. september 14. september 21. september 28. september kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 9.00 Høstgudstjeneste, MidtVest Pigekor medv. (kirkekaffe) kl. 9.00 (kirkekaffe) kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30 Høstgudstjeneste. Midtvest Pigekor medv. (kirkefrokost) 5. oktober 12. oktober Ingen, se kalender kl. 10.30 Ingen, se kalender kl. 9.00 NB! Bemærk at tidspunktet for gudstjenestene forbliver uændrede året igennem med mindre andet er angivet ud for den pågældende dag. Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det. MK Se endvidere: www.h-g-valgmenighed.dk Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, 9712 0777, senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. En egenbetaling på kr. 15 lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken. NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er fælles for Herning og Gjellerup.