Farvel til Ballade om Gud - Herning og Gjellerup Valgmenigheder

Herning og Gjellerup
Valgmenigheder
nummer 2
april 2014
2 1 . å rg a n g
Goetsch: »Still life of Daffodils«
At se og forstå
Prædiken til Fastelavns søndag 2014. Lukas 18,31-43.
Af Morten Kvist
Samtidig med at lyset for alvor kommer tilbage, begynder også fastetiden.
Det passer symbolsk med, at vi skal se
mere af Jesu liv, end vi har kunnet
hidtil i vinterens mørke. Det ligger i
Jesu ord til disciplene: ”Se, vi går op til
Jerusalem,…”, og det tiltagende lys skal
hjælpe os på vej. Mere og mere vil
komme for en dag, og alvoren vil
langsomt mærkes. Jesus skal lide og
dø. Han vil ofre sig frivilligt, så verden
kan se, at skabermagten i sit inderste
væsen er kærlighed; dette inderste skal
netop åbenbares eller altså foldes ud
stykke for stykke.
Ejendommeligt nok lægges der også
op til, at vi, idet vi ser mere og mere,
vil forstå mindre og mindre. Det
gælder i hvert fald for disciplene, og
det er dem, vi skal spejle os i. Selvom
disciplene er så tæt på Jesus som
overhovedet muligt og ser alt, vil han
også blive mere og mere fremmed for
dem. Det understreges meget stærkt:
”Men de fattede ikke noget af dette; det var
skjult for dem, og de forstod ikke det, som blev
sagt.” Hele tre gange får vi at vide, at
disciplene intet forstår, og mon så ikke
det er blevet sagt!
2
Denne ejendommelighed, at se mere
og mere og forstå mindre og mindre,
at være vidne uden at få indsigt er
utilfredsstillende og får derfor også en
bestemt virkning. Disciplene begynder
at kigge indad, for det er den naturlige
reaktion, når man ikke forstår, hvad
man ser. Er det mig, der er noget i
vejen med? Mine øjne? Min forstand?
Og det er netop meningen, at de og vi
skal kigge indad.
Fastens indadvendthed
Fastetiden har samme liturgiske farve
som adventstiden, violet, som netop
symboliserer indadvendthed, i adventstiden for at forberede Jesu fødsel,
i fastetiden for at forberede hans død
og opstandelse. Violet er en stille, dyb
farve, beslægtet både med den blå
evighed og den røde, opblussende
lidenskabelige kærlighed, så man kan
komme i tvivl, om den er mest det ene
eller det andet. Violet er begge dele,
og det kan være svært at forstå, hvis
man ellers kan tale om at forstå en
farve. Man skal så at sige erfare sig ind
i denne farve, hvad disciplene netop
ikke har gjort endnu. Det er de først
på vej til. Derfor er de forvirrede, eller
det er skjult for dem, hvad der foregår,
selvom alt sker lige for øjnene af dem.
Så fastetiden er indadvendthedens tid,
hvilket er lidt anderledes end eftertankens tid. Psykologisk set kan det være
svært at kende forskel, men det er
værd at få den frem alligevel. Eftertanke er, som ordet også siger, noget
der foregår efter en række begivenheder, der har gjort indtryk. Man har
brug for at få rede på disse indtryk, så
man kan bevæge sig fra den rene oplevelse af noget til også at have gjort en
erfaring. Noget man allerede kender
bliver tænkt efter eller igennem én
gang til.
Indadvendthed er mere diffus. Det
Lill Thelin: Uden titel
kan man være af sindelag, fordi man
skal have hele sjælen med sig, når man
handler. Indadvendt kan man være af
frygt for verden eller for at beskytte sig
mod at tage stilling og vælge. Det kan
man være pga. tvivl, mangel på mod,
af dårlig samvittighed, eller fordi man
er i det forkerte selskab, eller fordi
man i det hele taget føler sig forladt
eller endda fortabt.
Det er alle sådanne violette følelser,
eller altså blues, som en beslægtet stilart
i musikken jo også kaldes, der eksponeres i fastetiden. Disciplene skal lære
dem at kende, og vi skal se dem i
øjnene med den dybeste alvor. Vi må
ikke blot slå dem hen som noget, der
straks skal overvindes, og nu må vi alle
se at blive i godt
humør igen.
Humør er godt,
munterhed er
charmerende,
men hvis det
dækker over, at et
menneske aldrig
er indadvendt og
derfor ikke
kender til eller vil
vide af, hvad
hjertet rummer,
bliver det overfladisk. Og kristendommen er alt
andet end
overfladisk. Er
der noget,
kristendommen
vil kalde frem i ➤
3
Ukendt kunstner: Blind Faith
mennesker og statuere i verden, så er
det dybde, så at verden og et menneskes liv kan blive noget mere end den
hektiske faren omkring, som vi i dag
kender alt for godt, noget mere end
blot et højt aktivitetsniveau: Et sted
hvor kærlighedens fylde kan bryde
frem og modsige de violette følelser.
Det kræver, at vi står ved dem, indrømmer dem plads i vores tilværelse, for at
kunne træde ud af dem. Fastetiden er
netop noget, disciplene og vi skal
igennem, så at glæden kan vokse også
ud af f.eks. usikkerhed, frygt og svigt.
Vor Herres Jesu Kristi kærlighed
– formel og erfaring
Vi skal huske på, at det er Jesus, som
med vilje og som en del af sin frelsesvirksomhed, kalder disse følelser frem
i disciplene. Det sker med hensigt.
4
Disciplene skal føres ud i alle
hjørner af tilværelsen, også
hvor de ikke har været før og
slet, slet ikke drømmer om at
komme. De skal lære sig selv
at kende, deres angst, deres
tvivl, så de bagefter kan
erfare, hvad skabermagtens
kærlighed kan overvinde.
De skulle sidenhen tale om vor
Herres Jesu Kristi kærlighed,
og det blev en formel, som alle
senere generationer har arvet
efter dem. Det er let at se hen
over, at denne formel netop
rummer disciplenes senere
eftertanke over, hvad de havde
gennemlevet. Formlen ’vor
Herres Jesu Kristi kærlighed’ er altså
udtryk for erfaring, endda en rigdom
af erfaring, som de slet ikke kunne
forstå, da de af Jesus blev ført ind i
dem selv ved at være sammen med
ham. Siden blev de af hans ånd ført ud
igen.
Hvad fik disciplene at se?
De så deres eget indre, deres egne
mangler. De oplevede deres egne
svigt, tvivl og uklarhed, og derfor
havde de selvfølgelig også svært ved at
handle i tiltro til, at de kunne gøre det
rigtige. De oplevede deres egen ånds
skrøbelighed, og dette blik indad viste
sig at blive en længevarende proces.
Den varede helt indtil påske, og i
denne tid forsøgte de som så mange
før dem og efter at fortolke virkeligheden i lyset af deres egne, forkerte
forventninger i stedet for at høre, hvad
Jesus sagde til dem. De var med et
markant udtryk af Martin Luther
indkrogede i sig selv, et udtryk han
brugte til at beskrive, hvad synd er.
Indadvendthed og synd
Indadvendthed har med synden at
gøre. Ikke således at man bliver mere
syndig af indadvendthed, og at man
derfor skal se at vende blikket udad
mod næsten igen og skyndsomst. Nej,
det betyder, at man får synden at se,
når man vender sig indad, og at man
skal gøre det af og til. Vil vi ikke vide
af synden og os selv som syndere, vil
vi ikke forstå, hvad vi ser, når vi ser
indad, så forstår vi heller ikke, hvorfor
de bedste hensigter kan være så
ødelæggende, som de kan, og hvorfor
vore egne handlinger kan være så
utilstrækkelige, som de er.
Nu bliver synden jo også overvundet,
ikke ved at den forsvinder ud af
verden, for der kommer hele tiden ny
synd til, men overvundet ved at den
kan tilgives og glemmes. Vi behøver
ikke at hænge fast i de gamle synder.
På samme måde skal vi heller ikke
forblive i det indadvendte, men må
vende os mod vores næste, for at give
ham, hvad vi nu har at give. Vi skal
give, hvad Jesu ånd lærer os at give
eller bedre: Hvad den kalder frem i os
med henblik på at give til nogen. Det
er forskelligt, hvad vi kan give hinanden, og ikke kun fordi vi nu engang er
forskellige mennesker. Vi har forskelligt at give, alt efter hvor vi befinder os
i livet, om man er gammel eller ung.
Er man ung, er noget af det mest
værdifulde, man kan give, sit arbejde.
Er man gammel og slidt, har man
ikke meget arbejde at give, men man
kan give sin velsignelse til nogen, sine
dyrebareste ord og sin rigdom f.eks.
Omvendt har det ikke den store
betydning, hvis man som ung vil
velsigne nogen, for velsignelsen er
endnu ikke tung nok. Man har ikke
nok at sige og sikkert heller ikke
megen rigdom.
Intet at frygte
Vi skal altså ikke være bange for
synden og for at være indadvendte.
Det er et vilkår, vi skal kende og
igennem hvilket vores kærlighed skal
blive til og vokse. Netop derfor er
fastetiden optakt til påsken, hvor den
uovervindelige kærlighed, Guds
skabermagt, folder sig ud og efter
påske giver anledning til en lang
periode med eftertanke, 50 dage frem
til pinse skal disciplene bruge til at
finde ud af, hvad først deres egen
uforstand og indadvendthed og derpå
påsken var svanger med.
Den blinde mand.
Til sidst må vi ikke glemme den
blinde mand, der er en slags modstykke til disciplene. Han er den totale
indadvendthed, kan intet se og ved
ikke, hvad der foregår omkring ham.
Han er fortabt i sit mørke. Han er på
den anden side ikke et øjeblik i tvivl
om, at Jesus kan helbrede ham. Han ➤
5
ser intet og forstår dog alt, ved, hvad
hans hjerte trænger til og råber det
ud, så alle kan høre det. Han har brug
for at komme i kontakt med verden,
så også han får noget at give, i dette
tilfælde sin lovprisning af Gud, hvad
vi bestemt ikke må undervurdere.
Han er fattig. Det har Jesus ikke lavet
om på, men inde i sig selv, i mørket,
har den fattige, blinde tigger lært,
hvad det vil sige at være indkroget i
sig selv, så nu kan han lovprise Gud
for at være kommet ud.
Samtidig med at vi er indkrogede i os
selv, er vi altid på vej ud, og derfor
skal vi huske at lovprise Gud.
Amen
Ukendt kunstner: Midnight Blues.
6
Tale ved
altergangen
Nadveren er et indadvendt sted. For
det første fordi vi her ser os selv som
disciplene, der ikke kunne stå distancen
og opdagede deres egen synd.
For det andet fordi syndernes forladelse
virker som et forvandlende mysterium,
der fører os tilbage til verden igen.
Det sker som det daglige livs måltid,
brød og vin, bundet til det daglige livs
kærlighed, så vi dagligt kan føres ind i
og ud af os selv.
Amen
Døbte,
viede og
konfirmander
i Herning
og Gjellerup
valgmenigheder
Døbte:
Gjellerup Valgmenighed 2013:
17/2: Peter Gundager Jensen
17/2: Alberte Højland Rømer
17/3: Oskar Emil Degn Sandholm
4/8: Lauge Dalsgaard Kirkegaard
17/11: Laura Gynther Homan Søgaard
Herning Valgmenighed 2013:
7/4: Aksel Christian Caben Sommer
4/8: Karl Gustav Lennie
Alexandersen
Viede:
Hammerum Kirke 2013:
11/5: Trine Søs Andersen &
Frederik Hauge Jørgensen
22/6: H
elle Bjerregaard &
Mads Harald Skov Olesen
17/8: C
ecilie Kidmose Piechnik &
Anders Buur Bækgaard
17/8: Mette Bjørn Nielsen &
Rune Bjørn Nielsen (velsignelse)
24/8: Marie Nieboer &
Søren Lundtofte
Konfirmander 2014:
Hammerum Palmesøndag:
1.Sebastian Appel, Ravnsbjerg
Krat 11, Hammerum 7400 Herning
2.Agnes Jefelt Dybro, Vestertorp 52,
Hammerum, 7400 Herning
3.Chris Runeberg Kristiansen,
Frølundvej 27, 7400 Herning
4.Kristian Beck Blaabjerg, Søbjergvej
73, 7441 Bording
5.Asger Kjær, Kølkærvej 56, Hammerum, 7400 Herning
6.Emilie Mailil Søndergaard, Svendlundvej 4, Rind, 7400 Herning
Herning, den 27. april:
1.William Karl Agesen-Pagh,
Monradsgade 36, 7400 Herning
2.Sofie Choe Kristensen,
Odensevej 6, 1., 7400 Herning
3.Christina Valentina Mikkelsen,
Gl. Kirkevej 19, 7400 Herning
4.Jeppe Wittrup Møller,
Thrigesvej 29.0 dør 2, 7400 Herning
5.Sara Julie Holm Nees,
Korsørvej 21, 7400 Herning
6.Morten Øgelund Overgaard,
Vesterlindvej 34, 7400 Herning
7.Jodie Marie Holleris Stoakes, Th.
Nielsens Gade 84 A, 7400 Herning
8.Camilla Juul Blichfeldt Svendsen,
Buskvej 9, Hammerum, 7400 Herning
9.Clara Lambæk Thinggaard, Nørretorp 72, Gjellerup, 7400 Herning
10.Frederik Barslev Torp,
Webersvej 10, 7400 Herning
11.Maxwell Thomas White,
Egebakken 25, 7400 Herning
7
Farvel til Ballade
om Gud
Af Morten Kvist
Efter nøje overvejelse har vi i arrangementsgruppen bag Ballade om Gud
besluttet, at den afholdte ’ballade’ i
2013 blev den sidste. Det er selvfølgelig
med et vist vemod, vi har taget beslutningen. Ballade om Gud har i alle årene
været en dejlig begivenhed, som vi har
set frem til. Men vi har på den anden
side også været i stand til at sige, at
alting har sin tid, ”en tid til at rive ned,
en tid til at bygge op.” (Prædikeren 3,3).
Der har i de senere år været en svagt
svindende tilslutning til ’balladen’, og
der er kun kommet ganske få nye med.
Det kunne der muligvis gøres noget
ved, men vi har vurderet, at det ville
kræve temmelig meget ekstra arbejde.
Det har vi svært ved at påtage os.
Samtidig har mange menneskers
ferievaner ændret sig til ugunst for
Michellangelo: Skabelsen
8
’balladen’. Der er kommet en stramhed ind i ferieplanerne for de enkelte
familier, så det er blevet vanskeligere at
få foredragsholdere – og deltagere, når
feriesæsonen først er begyndt. Arrangementet blev i sin tid (1987 i Ryslinge)
lagt netop allerførst i skolernes ferie,
inden folk rigtig var kommet afsted
med hele familien. Dette lille hul i
kalenderen er blevet lukket.
Ballade om Gud blev lavet, fordi der
var brug for offentligt at tilkendegive,
hvor vigtigt det er at tale om Gud.
Mange troede endnu dengang, at
religion stod til at blive afskaffet. Uden
at vi kan tage æren for det, har det
mildest talt ændret sig. Men vi vil gerne
rose os selv lidt for, at vi holdt fast i det
nødvendige i at tale om det evige på
samtidens betingelser.
Det betyder, at der stadig er og altid vil
være brug for at tale om Gud, men
samtalen har flyttet sig. Det kræver nye
sammenhænge og fora, og vi håber, at
’balladen’ har været med til at inspirere
alle til at tage del, hvor denne samtale
måtte finde sted fremover. Det gælder
offentligt såvel som privat.
som har hjulpet og været med. En
særlig tak til Agnete Hastrup og
Jørgen Lynggaard, som har bidraget
alle årene i Hammerum og uden
hvem, møderne ikke havde kunnet
afholdes.
Det har været både alvorligt og
muntert, netop som det må være, når
man skal tale om Gud.
Således siger vi tak for mange gode
år med Ballade om Gud. Tak til alle,
Ny struktur.
Mere bureaukrati?
I løbet af foråret kan vi forvente et
egentligt forslag til strukturelle ændringer af folkekirken. Kirkeråd eller?
Det bliver et af de væsentlige punkter.
Ud fra et subjektivt indtryk af, hvad
der er blevet skrevet og sagt om
debatoplægget, og ud fra debatoplægget selv, som er skåret til efter en
medieret løsning, er det sandsynligt, at
det egentlige forslag ikke vil bruge
ordet ’kirkeråd’. Man finder nok et
andet, der ligger mellem ’en økonomisk følgegruppe’ og så et egentligt
kirkeråd. Vi får se.
Mit ærinde er i den forbindelse at
gøre opmærksom på ét bestemt
forhold. I alle hjørner af den statslige
forvaltning indføres i disse år New
Public Management. Det skal tjene
’konkurrencestaten’, altså det forhold
at staten først og fremmest anskues i
dens konkurrenceforhold til andre
stater. Det siver så ned igennem alle
forvaltninger, skoler, plejehjem,
politistationer etc., der er sat på intern
konkurrence. Det er hele den statslige
og kommunale forvaltning udsat for
liberale principper, nyliberalisme
kaldes det af og til, selvom det kun
findes i statens regi (det private erhvervsliv har for længst fundet ud af,
at det er for besværligt og for dyrt).
Politiet og folkeskolen skal i princippet ➤
9
»Bureaukratisme«
give overskud, som en anden virksomhed, og det skal naturligvis kunne
måles på en eller anden måde.
Det betyder, at de enkelte ansattes
indsats nu bliver målt og vejet og
indrapporteret som aldrig før. Det har
medført et på én gang nidkært og
forstemmende kontrolregimente, et
gigantisk bureaukrati, som slider på
arbejdsglæden og reelt truer friheden i
arbejdet.
Folkekirken har allerede fået en
forsmag på dette bureaukrati i form
af tvungne økonomiske styresystemer, krævet af Finansministeriet.
Min bekymring er nu, at en strukturændring i folkekirken vil medføre de
samme begrædelige forhold for
præster og menighedsråd, som for f.
eks. gymnasielærere, der skal være
på arbejde fra 8-16? Og mange
andre.
10
Der er virkelig en fare for, at friheden
til i høj grad selv at planlægge sit
arbejde, bliver stærkt indskrænket for
sognepræster i den danske folkekirke.
Man kunne nemt forestille sig, at
husbesøg skal aflægges indenfor
almindelig arbejdstid. Idéer til prædikener og engageret læsning bliver f.
eks. henlagt til særlige dage og et
begrænset antal timer, fordi der som
bekendt er så meget andet at ordne
også. Og det hele bliver organiseret af
provsten, som jo allerede står klar
med hele apparatet af mus-samtaler,
regulativer og teambuilding.
Et vigtigt spørgsmål til overvejelse er
derfor, hvad der bedst kan dæmme op
for dette hæmningsløse, selvopfedende
bureaukrati?
Jeg håber, dette bliver adresseret i det
kommende forslag. Selvom vi grundigt
har lært at adskille kirke og stat, så bliver
det sværere og sværere at skelne mellem
kirkelig forvaltning og statslig forvaltning. Og den statslige forvaltning, New
Public Management, står efter mit
bedste skøn i vejen for evangeliets frie
løb. Hvordan det? Det er vel bare en
udvendig ordning? Ja, men så omfattende og pågående, at den slår indad.
Den påvirker hjerterne, tænkemåden,
initiativet, lysten til at prøve nyt, - og
dermed den enkeltes frihed og ansvarlighed.Her har evangeliet et og andet at
bemærke.
Morten Kvist
Billedkunst
i Hammerum Kirke
Et tema i billedkunst om træer, deres
rødder og kroner, er ved at tage form i
3. kl. på Hammerum Friskole sammen
med lærer Miriam Wimmer Kjærgaard. Udgangspunktet er bl.a. sangen
”Linedanser” (Højskolesangbogen nr.
145), hvor det bl.a. lyder: ”Ud af
sorgen vokser lykken / og livet / i
påskens evige fest. / De stærkeste
rødder har træ’r i / blæst.”
Børnene har også arbejdet med træer
ud fra Bibelen, hvor træer omtales utallige og afgørende steder. Også vores
præst, Morten Kvist, vil blive involveret, og det hele ender med at komme
op som billeder på væggen i kirken.
Det når forhåbentlig at ske som en
festlig optakt til påsken.
Efterfølgende vil vi afholde fernisering,
som vi plejer.
Karen Marie Holm
11
Indskrivning af konfirmander 2014-15
Indskrivning af konfirmander foregår i
år ved at kontakte mig på telefon 9712
0652 eller mail: [email protected] eller
pr. post til: Nørre Allé 21. Tidligere år
har man skullet melde sig til ved at møde
op på en af friskolerne på et angivet
tidspunkt. De seneste år har ingen
imidlertid gjort det på den måde. Det er
foregået pr. telefon eller mail. Det tager
vi nu konsekvensen af.
Jeg har været på besøg i 6. klasse på
Hammerum Friskole og kommer det i 6.
kl. på Herning Friskole i løbet af foråret.
Jeg vil fortælle nærmere om konfirmationsforberedelsen. Har man ikke et barn
på en af disse skoler, henvender man sig
blot direkte til mig.
Konfirmation i Hammerum Palmesøndag
d. 29. marts 2015 og i Herning 1. søndag
efter påske d. 12. april 2015.
MK
Ferie
Jeg holder ferie fra lørdag d. 24. maj til lørdag d. 31. maj
begge dage incl. Embedet passes af cand. theol. Solveig Bøye, Århus,
tlf. 8610 1641 eller 6135 0026.
MK
Kalender:
Fredag den 11. april kl. 8.15 i
Hammerum Kirke og kl. 11.00 i
Herning Valgmenighedskirke:
Optakt til påske
Som i de foregående år holder vi
optakt til påske sammen med hhv.
Hammerum Friskole og Herning
Friskole i kirkerne. Vi synger påskesalmer og jeg fortæller.
Alle er velkomne. - MK
12
Tirsdag den 29. april kl. 19.30:
Koncert i Herning Valgmenighedskirke med Kølkærkoret
Dirigent Poul Ross-Hansen. Program:
Årstidens sange.
Onsdag den 21. maj:
Forårsudflugt til Testrup
Højskole
Afgang fra
Herning Friskole
kl. 17.45 og fra
Hammerum Friog Efterskole
kl. 18.00.
Forstander
Jørgen Carlsen
vil forestå en
sangaften, vi skal have kaffe med
Lørdag d. 14. & søndag d. 15. juni:
Årsmøde for Valg- og
Frimenighederne i Vejstrup på
Fyn om »Unge, fællesskab og tro«
Lørdag den 14. juni:
13.00-13.30: Ankomst til Vejstrup
Efterskole, Højskolevej 49, 5882 Vejstrup (www.vejstrup.dk).
13.30: Velkomst i foredragssal / sang /
praktiske oplysninger
13.45-16.00: Arbejdscaféer. Et væsentligt sigte med arbejdscaféerne vil være
at få et indblik i unges tanker om tro
og inspirere menighederne med idéer
og tiltag, der i et eller andet omfang kan
foldes ud i deres fremtidige fællesskab.
16.00-19.00: Generalforsamling +
aktiviteter for børn og unge.
19.00-20.30: F
estmiddag (+ sange).
Vi går mod solnedgangen til valgmenighedskirken (ca. 1 km.).
tilbehør og mere sang. Hjemkomst
forventelig kl. 22.30
Tilmelding til præsten eller på sedlerne i
kirkerne. Pris: 100 kr.
Onsdag den 4. juni kl. 19.00:
Sommerkoncert i Herning
Valgmenighedskirke
med MidtVest Pigekorene
MidtVest Pige-, Junior- og Børnekor
giver fælles koncert.
Entre: Voksne 75,- kr. Børn 25, - kr.
Se flere oplysninger
på www.midtvestpigekor.dk
21.15: Musikalsk oplevelse, fællessang og
efterfølgende caféstemning i Valgmenighedskirken. (v. Rasmus Borring).
Søndag den 15. juni:
8.00-9.30: Morgenmad
9.30-10.45: Gudstjeneste (friluft ved efterskolen) forberedt af valgmenighedspræsten i samarbejde med mini- og juniorkonfirmander og årets konfirmandhold.
11.45: Frokost
12.45-15.00: Opsamling på arbejdscaféer
15.00: kaffe og afslutning
Tilmelding:
Tilmeldingsfrist senest den 19. maj 2014
til kasserer Lone Rosager Poulsen,
Edelsmindevej 11, 5700 Svendborg,
[email protected]
➤ Læs mere på
www.frie-grundtvigske.dk
13
Onsdag den 18. juni kl. 19.00:
MidtVest pigekor
holder Venne-koncert i
Herning Valgmenighedskirke
Entre: Voksne 75,- kr. Børn 25,- kr.
Lørdag den 6. september:
Sommermøde
På grund af trængsel i kalenderen i
juni og august vil vores sommermøde
blive flyttet til lørdag d. 6. september!
Det kan vel dårligt kaldes et sommermøde, så vi må finde et andet navn.
Der kommer mere om det samt
program for dagen i næste nummer af
bladet.
Mødet arrangeres i et samarbejde
med vore to menigheder og Hammerum Friskole. Det vil blive lagt til rette,
så både forældre og børn fra friskolen
og menighedernes medlemmer kan
deltage – alle og enhver er naturligvis
velkomne.
Fra generalforsamlingerne
Referater fra de to generalforsamlinger i 2014 vil snarest muligt kunne
findes på hjemmesiden:
www.h-g-valgmenighed.dk
Kalenderen opdateres løbende
på Herning og Gjellerup Valgmenigheders fælles hjemmeside
www.h-g-valgmenighed.dk
14
Ukendt kunstner, Ukendt titel
Ved adresseændring
Oplysninger om adresseændring
sendes til forretningsførerne.
Herning: Grethe Nielsen, grethe.
[email protected]
eller Stormosevej 11, Studsgaard,
7400 Herning.
Gjellerup: Birgitte Götze,
[email protected] eller
Østergade 57, 7430 Ikast.
Valgmenighedernes personkreds
Valgmenighedernes præst
Morten Kvist, Nr. Allé 21
Ansatte
9712 0652
Herning Valgmenigheds
bestyrelse
Laura Jepsen (formand),
Webersvej 20
2371 2257
Lis Bareuther (næstformand),
Nørregade 92
4084 1825
Heine Bøgild (kasserer),
Engbjerg 156, Snejbjerg
9716 8861
Pia Brændgaard (sekretær),
H.C. Ørstedsvej 29 B, st.tv. 2758 6336
Tommy Overgaard (kirkeværge),
Haakonsgade 15
4076 1335
Gjellerup Valgmenigheds
bestyrelse
Karen Marie Holm (formand),
Søndermarken 6,
Hammerum
2514 5271
Ingrid Hagelskjær (næstformand)
Kastanie Allé 12, 9711 9162
Per Lambæk (kasserer),
Klokkehøj 54, Gjellerup
2023 5210
Lena Bøgelund Vestergaard,
L.V. Bircks Vej 14,
Hammerum
2335 5723
Ole B. Hansen, (sekretær)
Sønderkær 50, Gjellerup
2045 2075
Mogens Lund (Kirkeværge,
uden for bestyrelsen),
Ravnsbjergvej 26, Gjellerup 2060 5700
Organist:
Elena Mogensen, Gormsvej 25 6027 7591
Kirkesangere:
Poul Ross-Hansen,
Sortbærvej 18, Kølkær
Birgitte Götze,
Østergade 57, 7430 Ikast
9720 8712
Rengøring:
Henning Jensen,
Enggårdvej 1E, Snejbjerg
2218 4697
9714 7150
Kirketjener og graver (i Hammerum):
Dorthe Hansen,
Tjørnevej 4, Hammerum,
(telefontid 8-14 på hverdage) 6016 8414
Gert Andersen,
Søndervang 11 C, 6973 Ørnhøj
(telefontid 8-14 på hverdage) 6016 8414
Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke):
Peder Brændgaard,
Emil Reesens Vej 1
9712 0254
Køkkenhjælp:
Inga og Jens Fløe,
Snejbjergvej 39
9716 4057
Havemand:
Carl Agesen, Korsørvej 34
9722 4449
Forretningsførere:
(Herning) Grethe Nielsen,
Stormosevej 11, Studsgaard 3069 0335
(Gjellerup) Birgitte Götze,
Østergade 57, 7430 Ikast
9720 8712
Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning.
Mailadresser til ovennævnte kan findes på: www.h-g-valgmenighed.dk
Redaktionen
Morten Kvist (ansh.)
Karen Marie Holm
Laura Jepsen
Karna Søgaard
Lis Bareuther
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
15
Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Stormosevej 11, Studsgaard, 7400 Herning, ID-nr. 47962
Gudstjenester
Herning:
Hammerum:
11. april
11.00 optakt til påske
8.15 optakt til påske
13. april
Ingen
10.00 Konfirmation
Skærtorsdag
10.30
Fælles m. Herning
Langfredag
Fælles m. Hammerum
10.30
Påskedag10.30
9.00
2. påskedag
Fælles m. Hammerum
10.30
27. april
10.00 Konfirmation
Ingen
4. maj
9.0010.30
11. maj
10.30
9.00
St. BededagIngenIngen
18. maj
9.0010.30
25. maj
10.30
9.00
Kristi Himmelfart 9.00 (kirkekaffe)10.30
1.juni10.30
9.00
Pinsedag
9.0010.30
2. pinsedag
10.30
9.00
15. juni
10.30
Fælles m. Herning (årsmøde)
22. juni
9.00 10.30
29. juni
10.30 (kirkekaffe)
9.00
NB! Bemærk at tidspunktet for gudstjenestene forbliver uændrede året igennem med
mindre andet er angivet ud for den pågældende dag.
Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre
ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til
mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det.
MK
Se endvidere: www.h-g-valgmenighed.dk
Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, 9712 0777, senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv
ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum
Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter
gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. En
egenbetaling på kr. 15 lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken.
NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er
fælles for Herning og Gjellerup.