Nordic Sugar kort fortalt

Brobygning til erhvervsuddannelse
Træningsbanen
Projektbeskrivelse
Projekt Træningsbanen
Brobygning til erhvervsuddannelse
Projektbeskrivelse:
Formål: Formålet med projektet er at udvikle og afprøve nye metoder til og anderledes rammer
for et udviklingsforløb, som kan motivere, introducere og opkvalificere unge
kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere til at deltage i en ordinær erhvervsuddannelse,
således at de flyttes ud af ledighed og ind i uddannelse.
Mål: Målet med projektet er at udvikle og afprøve:
 Nye rammer for samarbejdet mellem kommuner, UU center og
erhvervsskole.
 Nye rammer og ny struktur for skole-hverdagen.
 Fælles uddannelsesplan for eleven.
 Rammer og metoder der kan rumme fleksibilitet men stadig sikre kontinuitet i
elevernes udviklings- læreproces.
 Aktiviteter med flerfagligt indhold med stor vægt på træning af personlige og
sociale kompetencer, som metode til arbejde med elevens selvværd og
selvforståelse, til at eleven ændrer perspektiv og skifter fokus.
 Læringsaktiviteter med tværfagligt indhold (praktik/teori) og med faglig
progression som metode til uddannelsesafklaring og almen faglig
kompetenceudvikling.
 Integrere sundhed og bevægelse i elevens hverdag.
 En pædagogisk metode og tilgang, der kan virke fremmende på deltagernes
uddannelsesmotivation og uddannelsesgennemførelse.
Ansvar og økonomi: Uddannelsescenter Holstebro er projektansøger og projektansvarlig.
Projektets budget er på 10.117.177 kr. som også er det ansøgte beløb. Budgettets løndel er
beregnet ud fra sats angivet i takstkataloget udgivet af Ministeriet for børn og unge. Der er
medregnet overhead, ligeledes i henhold til takstkataloget. Der er indregnet moms ved materialer
og anskaffelser.
Budgettet er udfærdiget særskilt og vedhæftet. Dette kan udspecificeres nærmere, hvis der er
behov for dette.
Samarbejdspartner: For at sikre projektets formål er der i projektet et udstrakt og forpligtende
samarbejde mellem jobcentrene i Holstebro, Lemvig og Struer, UU Nordvestjylland (UU) og
Uddannelsescenter Holstebro (UCH). Medarbejdere fra jobcentrene og UU indgår tilligemed i
projektet som eksterne konsulenter for at sikre, at det kendskab man her har til de unge kan blive
til et fælles arbejdsgrundlag, og jobcentrenes pædagogiske erfaringer fra eks. Plus Plan og
Ungeindsatsen kan indgå i metodeudviklingen.
1
Brobygning til erhvervsuddannelse
Træningsbanen
Projektbeskrivelse
Øvrige samarbejdspartnere i projektet er Handelsskolen Lemvig, HG-afdelingen på Statsgymnasiet
i Struer og SOSU skolen i Herning.
Målgruppe og deltagerantal: Målet er at 110 unge, heraf 90 kontanthjælpsmodtager og 20
dagpengemodtagere, visiteres til projektet. Vi forventer, at den gennemsnitlige varighed i
projektet er 20 uger. Hermed vil de 110 unge svare til ca. 60 årselever.
Projektets målgruppe er unge 18 – 29 årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere i de tre
kommuner. Det vil være nyledige samt unge, der er i tilbud i Jobcentret eller fx produktionsskolen,
men som vurderes at kunne profitere af tilbuddet. Træningsbanen vil indgå som en del af
jobcentrenes samlede aktivitetspalette.
Unge der visiteres til Træningsbanen er unge, der forventes at kunne deltage i
fuldtidsundervisning og være potentielle til at begynde på en erhvervsuddannelse efter et
træningsforløb. I udgangspunktet er det unge uden en ungdomsuddannelse, men det kan også
være unge med karakter-lav gymnasial uddannelse, der ikke ønsker/magter en videregående
uddannelse, men får et uddannelsespålæg.
Varighed: Projektet har opstart i foråret 2013, senest 1. maj. Det første elevindtag forventes
august 2013. Projektet afsluttet med udgangen af 2014. Projektperioden bliver således fra 1. maj
2013 til 31.12.2014. Det kan være evt. ønskværdigt at forlænge projektperioden, så enkelte elever
kan støttes i praktikperioden og hovedforløbet alt efter behov.
Styregruppe: Der er tilknyttet en styregruppe bestående af en ledelsesrepræsentant fra
Jobcentret i de tre deltagende kommuner, leder af UU-centret, projektlederen, vicedirektør fra
UCH og HR-og udviklingsleder fra UCH.
Succeskriterier/udbytte: Projektets succes afhænger af, hvor mange af de visiterede unge, der går
i gang med en uddannelse. En konkret og målbar succes er at:
75 % gennemfører forløbet (Træningsbanen)
65 % påbegynder en uddannelse (grundforløb)
55 % påbegynder hovedforløbet (virksomhedsaftale eller skoleaftale)
50 % gennemfører uddannelsen og afslutter med svendeprøve
Et vigtigt kvalitativt succeskriterie er elevernes udbytte i øvrigt. Dette er ikke på samme vis direkte
målbart, men kan opleves og evalueres. Udbyttet for de unge vil være:







Uddannelsesafklaring
Større selvværdsfølelse og bedre socialisering
Motivation for uddannelse og job
Bedre dansk- og matematik kundskaber
Kendskab til arbejdspladskultur
Kan begå sig i en uddannelseskultur
En begyndende faglighed
2
Brobygning til erhvervsuddannelse
Træningsbanen
Projektbeskrivelse
Uddannelsesmiljøet: Projektet er forankret i et erhvervsuddannelsesmiljø på Uddannelsescenter
Holstebro. UCH er projektansvarlig og projektet er fysisk placeret på UCH, som har i alt ca.2400
årselever fordelt på 8 erhvervsuddannelsesindgange med ca. 1400 årselever og på to
erhvervsgymnasier med ca. 1000 årselever. Hertil ca. 200 årskursister. UCH er også VEU-center.
På UCH vil de unge opleve grundforløbsindgangene:
o HG/Merkantil,
o Bygge og anlæg,
o Mad til mennesker,
o Strøm, styring og IT,
o Produktion og udvikling,
o Bil, fly og andre transportmidler,
o Transport og logistik,
o Dyr, planter og natur og
o SOSU*
*) UCH har et godt samarbejde med SOSU-skolen i Herning, som lejer lokaler og underviser deres
elever på UCH.
Indgangen HG/merkantil udbydes også på uddannelsesinstitutioner i Lemvig og Struer, som vi
forventer at samarbejde med.
VUC er ”nabo” til UCH, og de to uddannelsesinstitutioner har ligeledes et godt samarbejde.
Projektkoncept: Projekt Træningsbanen er brobygning til erhvervsuddannelse og strategien til
realiseringen af dette er:
 Flerkommunalt samarbejde og et samarbejde mellem de 3 lokale erhvervsskoler, de 3
kommuner og UU-centret i Nordvestjylland
 Målrettet brobygningsforløb, dvs. introduktions-, afklarings- og træningsforløb som
forberedelse til en erhvervsuddannelse
 Personlig kompetenceafklaring og optræning både fagligt, socialt og personligt
 Holdbaserede flerfaglige introduktionsforløb til de forskellige indgange i
erhvervsuddannelse
 Individuel støtte i overgangen til grundforløb og efterfølgende hovedforløb
 Løbende indtag og løbende afgang til det formelle grundforløb
 Egne undervisningslokaler i ”Basen” med central placering lige ved hovedindgang,
elevkantine og studievejledning
 Flerfagligt projektteam med fuldtidstilknyttede faglærere og mentorer
 Medarbejdere fra jobcenter og UU fuldt integreret i projektteamet
Projektledelse: Til projektet ansættes en fuldtidsprojektleder.
Projektlederen er den gennemgående person på projektet og varetager såvel de daglige
ledelsesmæssige opgaver som de overordnede projektmæssige opgaver – herunder samarbejdet
med eksterne samarbejdspartner. Projektlederens kompetencer vil være en pædagogisk
uddannelse, en faglig uddannelse, solid undervisningserfaring, erfaringer med ledelse af
udviklingsprojekter, viden om marginaliserede unge samt relevant pædagogisk /psykologisk
specialviden fra efteruddannelse og kurser. Projektlederen skal sikre dokumentation, er
3
Brobygning til erhvervsuddannelse
Træningsbanen
Projektbeskrivelse
budgetansvarlig og ansvarlig for den endelige afrapportering. Projektlederen skal være garant for
projektets kvalitet og på bedste vis sikre dets målopfyldelse.
Det pædagogiske team: Der vil være et tværfagligt pædagogisk team tilknyttet Træningsbanen,
bestående af projektleder, faglærere, og støttepersoner. I teamet indgår en vejleder fra UU og en
medarbejder fra Jobcentret. Hermed sikres et samarbejde omkring den unge, en ensartet
pædagogisk linje og fælles retningslinjer. Teamet er projektets arbejdsgruppe, er ansvarlige for
projektets indhold og gennemførelse og er garanter for det helhedsorienterede perspektiv.
Støttepersoner: Er den fælles betegnelse for de ressourcepersoner, der er omkring eleven, men
som ikke primært er undervisere. Støttepersonerne er alt efter behov: Mentor, Coach,
Læsevejleder, socialpædagog, uddannelses- og erhvervsvejleder (fastholdelsesvejleder), vejleder
fra UU og medarbejder fra Jobcentret. Alle med en specifik uddannelse og viden på deres felt. Der
kan være overlap mellem underviser og støtteperson. Ikke alle støttepersoner vil være fuldtids i
projektet
Underviserne i teamet: Underviserne/faglærerne vil være fuldtidsansatte i projektet og udvalgt
efter ansøgning. Undervisernes kompetencer vil være: En faglig og pædagogisk uddannelse,
undervisningserfaring, erfaring i og interesse for undervisning af og arbejde med projektets
målgruppe, interesse for udvikling af nye pædagogiske principper og metoder målrettet denne
gruppe. Herudover at underviseren kan arbejde ud fra en helhedsopfattelse af eleven, kan skabe
relationer, og formår at se eleverne kompetencer, evner og udviklingsmuligheder.
Øvrige undervisere: Der vil være faglærere, som har en mere perifer tilknytning til projektet og
altså ikke, som underviserne i det pædagogiske team, være fuldtids i projektet. Disse undervisere
vil være indforstået med projektets hensigt og pædagogiske tilgang og vil fortsat kunne støtte op
omkring den enkelte elev.
Træningsbanen: Navnet Træningsbanen anvendes for at indikere, at de unge skal træne og
trænes: man har en træner, der udfordrer, opmuntrer og lægger planer, men man skal selv
arbejde og kæmpe for at nå målet. Det drejer sig også om en bane: den slutter på et tidspunkt, og
løber du hurtigt er du hurtigere ved målet – som her er begyndelse til det egentlige: en
uddannelse. Træningstiden” og ”træningsfaciliteterne” er individuelle og tilrettelagt efter behov.
4
Brobygning til erhvervsuddannelse
Træningsbanen
Projektbeskrivelse
Figur 1: Oversigt brobygningsforløbet
Struktur og rammer: Forløbet tilrettelægges med en klar struktur og faste rammer, der kan virke
befordrende på opbygning af elevens intra-psykiske struktur og eleven dermed bliver i stand til at
internalisere det, der forgår i undervisningen. Så længe den intra-psykiske struktur er ringe kan
eleven ikke tilegne sig viden gennem undervisning eller eleven kan ikke bruge det lærte aktivt.
Intra-psykisk struktur dannes gennem struktur og faste rammer – derfor er forudsigelighed og en
vis fasthed en nødvendighed. Dette indtænkes i alle forhold og aktiviteter omkring eleven.
Eleven vil opleve konsekvens i henhold til mødetid, forsømmelser og anden uacceptabel adfærd,
men også en fælles opbakning på det motiverende og engagerende plan fra tydelige voksne.
Eleverne møder daglig fra kl. 8.00 – 14.00, fredag dog fra 8.00 – 13.00, og har fast mødested, i
Basen, for dermed at skabe tryghed og sikre et tilhørsforhold.
Der vil være løbende optag med start en fast ugedag. Eleven vil blive ”sluset” videre, når
kompetencerne rækker til det, og det er muligt at påbegynde grundforløbet. Aktiviteterne vil være
individuelle og tilpasset den enkelte, med udgangspunkt i elevens uddannelsesplan.
Basen: En vigtig dimension i hele projektet er ”Basen”. Basen er det samlende, det fælles, det
tryghedsskabende og det støttende, og er fysisk et stort lokale, hvor eleverne møder hver morgen
og igen som afslutning på dagen.
I basen kan eleven altid møde en voksen; her er elevens støttepersoner og støttemuligheder.
Al aktivitet udgår fra basen. Der arbejdes med elevens uddannelsesplanlægning, der udføres de
nødvendige tests, der vil være undervisning i teorifag med fokus på dansk, matematik og IT. Her vil
være fælles arrangementer, idrætslige aktiviteter m.m.
UCH er i øjeblikket i gang med en større om- og tilbygning: Herved bliver lokaler på skolen ledige.
For at sikre en let tilgængelighed tænkes Basen placeret på skolens E-gang, der er umiddelbart ved
5
Brobygning til erhvervsuddannelse
Træningsbanen
Projektbeskrivelse
skolens hovedindgang. Her er lokaler med fleksibel skillevæg, og der er kontorfaciliteter til såvel
lærerteam som projektlederen. Elevkantine, lektieværksted og studievejledning er ligeledes i
nærheden.
Forløbet har løbende optag, differentieret varighed og niveau. Den enkelte elev får tilrettelagt sit
skema efter en overordnet struktur. Eleven indplaceres på relevant aktivitet eller kursus, her vil
der foregå en høj grad af differentiering og mulighed for af- og påstigning således, at den enkelte
elev i interaktion med de øvrige elever får mulighed for at deltage på sit aktuelle niveau og i det
fornødne omfang.
Dagen starter med fælles morgenmad. Eleverne møder hver morgen i basen og bliver modtaget af
lærerteamet og en medarbejder fra jobcentrene, der i fællesskab vil sikre elevens fremmøde og
være udfarende, hvis eleven ikke er mødt. Nye elever vil møde en kendt person og eleverne
påbegynder forløbet efter principper for håndholdt overlevering, med en konsekvent og ensartet
håndtering af problemstillinger.
Figur 2: Basens organisering
Ved opsummeringen sidst på dagen vil der være en vejleder fra UU eller skolen til stede, hvor
fokusområdet er uddannelsesvejledning og arbejdet med elevens uddannelsesplan, der skal ses
som en dynamisk plan. Succeser og udfordringer fra dagen tages op, eleven arbejder med
elektronisk port folio som læringsreflektionsmetode og forventninger til næste dag afklares.
I tæt tilknytning til Basen er et lektieværksted, hvor eleven kan få specifik hjælp, men hvor der
også er mulighed for fordybelse. Skolens øvrige elever benytter også lektieværkstedet, så her vil
der være mulighed for at opleve rollemodeller i nærmeste udviklingszone som motivationsfaktor.
Dagens program vil være holdinddelte, faglige aktiviteter, men med plads til træning af
individuelle færdigheder og hvor elever med yderligere behov for træning af dansk,matematikog
IT færdigheder, kan træne disse. Ligeledes vil der være individuelle samtaler og
uddannelsesplanlægning.
6
Brobygning til erhvervsuddannelse
Træningsbanen
Projektbeskrivelse
Aktiviteter og progression. Vores tilgang til arbejdet med de unge er et erhvervsfagligt perspektiv.
Aktiviteterne har udgangspunkt i noget aktivt, er handlingsorienterede og med et fagligt islæt.
Dette vil samtidigt være metoden til arbejdet med et fokusskift hos eleven: fra handlingslammet til
handlingsorienteret.
Aktiviteterne skal være faglige med integration af almen teori og samtidigt fremme specifikke
personlige og sociale kompetencer. Aktiviteterne planlægges individuelle og ud fra elevens
nærmeste udviklingszone. Hvor eleven begynder og varigheden af det enkelte trin afhænger
dermed af elevens ”modighedshorisont”. Eleven skal have den nødvendige tid og den nødvendige
støtte.
Første trin frem mod uddannelse vil være at deltage i de flerfaglige aktiviteter, der har det
primære mål at engagere, forpligte, motivere, fremme
selvværdsfølelse og at være inkluderende. Der vil langt
hen ad vejen være tale om træning af enkle
nødvendige færdigheder. Andet trin er mere
specifikke og uddannelsesintroducerende forløb, hvor
eleven er på besøg, kommer ud i de specifikke
værksteder og faglokaler og afprøver forskellige
muligheder, men i trygge rammer – der er en af
underviserne fra lærerteamet med, og eleverne fra
Træningsbanen vil være sammen. Tredje trin er
aktiviteter med faglig integritet, hvor eleven
målbevidst afprøver grundforløbsindgange og
begynder at indfri faglige mål. Eleven vil opleve mere af det faglige miljø og af uddannelsesmiljøet
og vil ligeledes møde andre faglærere og elever. Der vil være mulighed for praktikophold.
Herefter påbegynder eleven det ordinære uddannelsesforløb med valg af grundforløb. Eleven vil
stadig have mulighed for mentorstøtte og være tilknyttet Basen.
Praktikpladsstøtte: Efter grundforløbet skal eleven finde en læreplads og have en
virksomhedsaftale eller en skoleaftale for at påbegynde hovedforløbet. Denne overgang er typisk
vanskelig for eleverne og indeholder mange usikre faktorer. Derfor vil et opsøgende
mentorarbejde være nødvendigt. UCH forventer fra august 2013 at være godkendt som
praktikcenter og have professionelle praktikpladsvejledere. Elev, mentor og praktikcentret vil
samarbejde omkring praktikpladssøgningen og fremskaffelse af praktikplads, men i disse
lavkonjunktur tider er dette vanskeligt og derfor kan en skoleaftale (en del af
uddannelsesgarantien, der forventes vedtaget med virkning fra august 2013) være aktuel.
Den specifikke mentorstøtte ved overgang til læreforhold kan være:
 Hjælp til praktikpladssøgning; skr. ansøgning, træne ansættelsessamtale, finde adresser,
planlægge besøg m.m.
7
Brobygning til erhvervsuddannelse



Træningsbanen
Projektbeskrivelse
Hjælp til flytning efter praktiksted eller planlægning af transport og andre praktiske forhold
Komme på besøg, hjælpe ved opståede problemstillinger, være livline.
Ved hovedforløb på ny skole: tage med på besøg, planlægge transport, sikre nødvendig
hjælp og støtte på den nye skole, udvise interesse.
Mentor: Eleven har en fast intern mentor tilknyttet i hele forløbet, som tildeles før start på
forløbet, og følger eleven, så længe der er behov. Mentoren samarbejder med interne og
eksterne involverede myndigheder og aktører. Mentorarbejdet skal være helhedsorienteret,
konstruktivt og dynamisk; det er en differentieret mentorstøtte, afhængig af personen og dennes
behov. Mentoren og kan have et begrænset antal elever tilknyttet sig, arbejdet skal være
professionel med et asymmetrisk forhold på trods at de nære relationer, der opbygges.
Overordnet skal mentoren medvirke til elevens fastholdelse i uddannelse gennem en særlig støtte,
der kan være:







At udfærdige og følge op på elevens uddannelsesplan i samarbejde og tæt dialog med
eleven
At følge den unge tæt og vejlede om problemer af personlig og social karakter
At være behjælpelig ved praktiske hverdagsproblemstillinger
At hjælpe med at etablere og fastholde kontakten til andre personer og instanser
At være livline og kontaktperson- generelt betragtet
At opmuntre den unge til at deltage i uddannelse og modtage relevant uddannelseshjælp
At være særlig opmærksom ved overgang fra grundforløb til praktikplads – se ovenfor
Der skal udfærdiges nærmere beskrivelse af rammer og opgaver for mentoren.
Løbende optag og udslusning: Der er løbende ugentligt optag. Der angives én bestemt ugedag, ex.
torsdag, hvor eleven kan begynde. Elevens mentor står i døren og tager imod. Eleven modtages i
Basen, vises til rette og introduceres til forløbet. Ud fra kendskabet til eleven, elevens
uddannelsesplan, eventuelle test og gennem samtale med eleven, indplaceres eleven på en
holdaktivitet eller i individuel træning.
For at sikre en god introduktion og fastholdelse udvikles en ”Body-ordning” tilpasset elevgruppens
formåen: Igangværende elever melder sig som ”patruljefører”, der har til opgave at inkludere den
nye kammerat i fællesskabet, vise til rette, guide og vise rundt m.m.
For at fastholde motivationen hos de elever, som oplever at der er stor ind- og udskiftning er det
vigtigt med åbenhed om forskellighed og forskellige muligheder og behov. Det faste tilhørsforhold
ses som en stor hjælp i denne sammenhæng.
En fælles uddannelsesplan: Der skal arbejdes med uddannelsesplanlægning og eleven skal have
en uddannelsesplan, udarbejdet af eleven og elevens mentor i et samarbejde med UU og
Jobcentret. Der skal sikres et helhedsperspektiv omkring eleven.
Elevens uddannelsesplan påbegyndes i jobcentret og overleveres til elevens mentor på skolen –
planen udarbejdes i ny-udviklet skabelon fra arbejdsmarkedsstyrelsen.
8
Brobygning til erhvervsuddannelse
Træningsbanen
Projektbeskrivelse
I uddannelsesplanen skal fremgå om og i givet fald hvilke specialpædagogiske foranstaltninger, der
er behov for.
Uddannelsesplanen er dynamisk og justeres løbende.
Pædagogiske metode og tilgang: Projektet bygger på praksislæringsbegrebet og på den
anerkendende pædagogik. Tilgangen vil være ”Små sikre succeser” og didaktisk alternative
undervisningsformer, som tager højde for skoletræthed og modstand i forhold til den ordinære
læringssituation.
Praksislæringsbegrebet betyder, at undervisningen tager sit udgangspunkt i autentiske situationer,
ansvarlighed og praksissammenhænge, tilrettelagt i praksisfællesskaber med en forståelse af, at
kompetencer udvikles via ”hands- and head on”. At eleven er den aktive og deltagende, at teori og
praktisk arbejde integreres, og der sikres en fornuftig progression i elevens læring. Således vil
undervisningen i de almene fag – dansk og matematik tage deres afsæt i den praksis, eleverne
oplever.
Den anerkendende pædagogik handler om at styrke den enkeltes selvdannelsesprocesser, blandt
andet ved at hjælpe gennem konflikter på en god måde. De fire centrale dimensioner er
forståelse, indlevelse, åbenhed og bekræftelse. Det handler om at se på det, der virker og lade sig
inspirere af det. At værdsætte den enkelte og være anerkende i sin tilgang og dialog.
At arbejde med undervisning ud fra ”Små sikre succeser” betyder at have fokus på nærmeste
udviklingszone og på elevens læringsstil. At sætte synlige mål, at give ros og udvise anerkendelse.
Plan B. Målet er, at den enkelte elev bliver klar til en erhvervsuddannelse, hvor første trin er
grundforløbet, andet trin er at få en praktikaftale eller en skoleaftale og sidste trin er at bestå
svendeprøven og få sin uddannelse.
Eleven kompetencevurderes løbende og uddannelsesplanen justeres efter, hvad der er realistisk
ud fra de oplevede situationer og samtaler med eleven.
For at vurdere, om den unge er klar til en erhvervsuddannelse gennemføres en individuel
kompetenceafklaring – som normalt er indeholdt i de to første uger af et grundforløb – og
herudfra aftales det fortsatte forløb.
For elever, der ikke vurderes klar til en erhvervsuddannelses forsøges uddannelsesperspektivet
fastholdt ved at disse elever i stedet vejledes over i mesterlærevejen, EGU, VUC eller anden
relevant mulighed.
9