1. No category

CABG (bypass)
og klapoperation
Sidst revideret d. 6. februar 2013
2
1. Indledning .............................................................................................. 4
2. Introduktion til HjerteCenter Varde .................................................. 4
3. Det raske hjerte ..................................................................................... 5
4. Det syge hjerte ....................................................................................... 6
4.1 Sygdom i kranspulsårerne ................................................................. 6
4.2 By-pass operation .............................................................................. 7
4.3 Sygdom i hjerteklapperne .................................................................. 8
4.4 Hjerteklapoperation........................................................................... 8
5. Generel information.............................................................................. 9
5.1 Forberedelse inden indlæggelsen ...................................................... 9
5.2 Medbring.......................................................................................... 10
5.3 Indlæggelse ...................................................................................... 10
5.4 Hjemme igen .................................................................................... 11
5.5 Ambulant kontrol ............................................................................. 11
5.6 Rygning ............................................................................................ 11
6. Informationsmøde ............................................................................... 11
7. Indlæggelsen......................................................................................... 12
7.1 Forberedelse dagen før operationen ............................................... 12
7.2 Operationsdagen, forberedelse inden operationen ......................... 12
7.3 Selve operationen (med eller uden hjertelungemaskine)................. 13
7.4 Paceelektroder................................................................................. 14
7.5 Opvågning........................................................................................ 14
7.6 Dræn ................................................................................................ 14
7.7 Blod.................................................................................................. 15
7.8 Komplikationer ................................................................................ 15
8. Efter operationen................................................................................. 15
8.1 Lungefunktion .................................................................................. 15
8.2 Brystbenet ........................................................................................ 16
8.3 Smerter............................................................................................. 16
8.4 Rytmeforstyrrelser ........................................................................... 16
8.5 Genoptræning .................................................................................. 17
9. Efter udskrivelsen ............................................................................... 17
9.1 Hjertet .............................................................................................. 17
9.2 Medicin ............................................................................................ 18
9.3 Brystbenet ........................................................................................ 18
9.4 Psykiske reaktioner.......................................................................... 18
9.5 Motion.............................................................................................. 19
9.6 Seksuel aktivitet ............................................................................... 19
9.7 Bilkørsel ........................................................................................... 19
9.8 Vær opmærksom på! ........................................................................ 19
10. Specielt efter en by-pass operation .................................................. 20
10.1 Hævede ben.................................................................................... 20
11. Specielt efter en hjerteklapoperation .............................................. 20
11.1 Antibiotika...................................................................................... 20
11.2 Blodfortyndende medicin ............................................................... 21
12. Økonomiske forhold.......................................................................... 21
3
1. Indledning
Med dette hæfte vil vi byde dig velkommen til HjerteCenter
Varde. Det er vores formål gennem dette hæfte at informere
dig om forholdene i forbindelse med en hjerteoperation.
En hjerteoperation er for personalet på HjerteCenter Varde
(HCV) en daglig rutine, som vi føler os trygge ved. Vi ved, at
Du naturligvis er nervøs og usikker for det ukendte, og derfor
vil hele HCV’s personale gøre sit yderste for, at du føler dig
tryg og godt behandlet under indlæggelsen.
Det er vores mål at kombinere en professionel behandling
med en god menneskelig kontakt.
2. Introduktion til HjerteCenter
Varde
HjerteCenter Varde er et specialhospital, som foretager
helbredsundersøgelser, hjerteundersøgelser og udfører
hjertekirurgi, ballonudvidelser og arytmibehandling på
voksne patienter.
Såvel den lægefaglige, som den videnskabelige indsats er på
højeste internationale niveau.
Resultaterne siden etableringen i oktober 1997 viser, at vi
lever op til vores målsætning om, at kvaliteten er på højde
med de bedste centre i verden.
4
3. Det raske hjerte
Hjertet er en
hulmuskel, der ligger
i hjertesækken bag
brystbenet. Hjertet er
af en skillevæg delt i
højre og venstre
halvdel. Hver
hjertehalvdel er
opdelt i et forkammer
og et hjertekammer
således, at der i alt er
4 kamre. Før hvert
kammer sidder en
hjerteklap, hvoraf de
to mest
betydningsfulde
sidder i venstre halvdel og kaldes henholdsvis mitralklappen
og aortaklappen.
Fra højre hjertekammer afgår den store pulsåre til lungerne,
hvor blodet optager ilt. Det iltede blod løber til hjertets
venstre forkammer. Fra venstre hjertekammer afgår den store
legemspulsåre, kaldet aorta. Gennem aorta pumpes blodet
med livsnødvendig ilt og næringsstoffer rundt i kroppen. Fra
kroppen løber blodet tilbage til hjertets højre forkammer, og
kredsløbet er herved sluttet.
Fra aorta afgår de pulsårer, der skal forsyne hjertemusklen
med blod. Disse kaldes hjertets kranspulsårer og
5
koronararterier og fordeler sig til hjertet og forsyner dette
med iltet blod.
4. Det syge hjerte
4.1 Sygdom i kranspulsårerne
Åreforkalkninger i kranspulsårerne opstår først og fremmest
på grund af arvelig tendens, men også på grund af forhøjet
kolesterol eller rygning. Ved forkalkninger i kranspulsårerne
forhindres blodet i at forsyne hjertemusklen tilstrækkeligt.
Musklen sulter og udsender signaler herom i form af smerter,
også kaldet hjertekrampe eller angina pectoris. Såfremt der
sker en fremadskridende forsnævring af kranspulsårerne,
forværres symptomerne og kan ende med fuldstændig
aflukning af en kranspulsåre. Dette kaldes i daglig tale en
blodprop i hjertet eller i lægesprog et infarkt. AMI. En
blodprop kan ved hurtig medicinsk behandling i nogle
tilfælde opløses. I alle andre tilfælde vil et stykke af
hjertemusklen dø. Hos 10 – 20 % af patienterne er
blodproppen så omfattende, at patienten dør. I dag er
blodprop i hjertet skyld i en tredjedel af alle dødsfald i
Danmark.
6
4.2 By-pass operation
Ved by-pass operation
(engelsk: omkørsel) er
formålet at bringe
blodforsyningen uden om
det eller de forsnævrede
områder i kranspulsårerne.
Blodet føres via en eller
flere ekstra årer (grafter)
uden om det/de
forsnævrede steder.
Den ekstra blodåre tages fra
benet, hvor den kan
undværes, uden at det giver
gener. Den ene ende af den
nye blodåre syes på hovedpulsåren, og den anden ende syes
på kranspulsåren nedenfor det forsnævrede sted.
Desuden bruges næsten altid også en pulsåre, kaldet
mammaria (LIMA), som findes på indersiden af brystkassen.
Denne pulsåre forsyner normalt huden og musklerne på
indersiden af brystkassen, men den kan godt undværes til den
funktion. Ved at frigøre den ene ende af pulsåren, kan denne
syes på kranspulsåren på forsiden af hjertet, neden for det
forsnævrede sted. I nogle tilfælde, især når der ikke findes en
blodåre i benet, kan der anvendes en blodåre fra armen.
Ved almindelige by-pass operationer er dødeligheden under 1
%. Efter vel overstået operation er risikoen for en dødelig
blodprop reduceret til en tiendedel i forhold til før
operationen. Over 95 % af patienterne får det umiddelbart
7
bedre, og langt de fleste får et væsentligt mindre
medicinforbrug og væsentlige færre smertetilfælde.
4.3 Sygdom i hjerteklapperne
I hjerteklapperne kan der være tale om to forskellige lidelser.
Ved den ene er klappen forsnævret, hvorfor blodet har svært
ved at passere. Dette kaldes stenose.
Ved den anden er klappen utæt, så en del af blodet ikke løber
videre til kroppen, men tilbage til hjertekammeret, dette
kaldes insufficiens.
I begge tilfælde overbelastes hjertet, og blodet hobes op i
lungerne. Derved mister lungerne en del af deres evne til at
ilte blodet, og man bliver let forpustet og får åndenød. Ved
vedvarende belastning af hjertet slides dette. Ved aortaklapsygdom og voldsomme belastninger er der desuden risiko for
hjertesvigt med besvimelser eller pludselig død.
4.4 Hjerteklapoperation
Formålet med en hjerteklap operation er enten at reparere
hjertets egen klap (klapplastik) eller at erstatte klappen med
en kunstig klap.
Der eksisterer to grupper af kunstige hjerteklapper, de
biologiske og de mekaniske. De mekaniske klapper er
fremstillet af kunststoffer. De slides ikke, men kræver
livslang behandling med blodfortyndende medicin. De
biologiske er fremstillet af en forarbejdet kalve- eller
griseklap. Fordelen ved disse klapper er, at den
8
blodfortyndende behandling er kortvarig. Ulempen er, at
klappen slides med årene og evt. skal udskiftes senere.
Før en hjerteklap operation skal man have tandlægen til at
efterse tænderne for at udelukke, at der gemmer sig
betændelse, som senere kan sprede sig til hjerteklappen.
5. Generel information
5.1 Forberedelse inden indlæggelsen
Du bedes være opmærksom på om du indtager følgende
blodfortyndende medicin, som du i så fald skal ophøre med,
som det fremgår af nedenstående:
• Magnyl, Albyl, Idotyl, Aspirin, Kodimagnyl eller lignende
(acetylsalisylsyrepræparater) skal De ophøre med 7 dage
inden indlæggelsen.
• Plavix (clopidogrel) skal du ophøre med 7 dage inden
indlæggelsen.
• Brilique (Ticagrelor) skal ophøre 7 dage inden
indlæggelsen.
• Pradaxa (Dabigatranetexilat) skal ophøre 2 dage før
indlæggelsen og 4 dage før indlæggelsen hvis de har
påvirket nyrefunktion.
• Marevan skal du ophøre med 3 dage inden indlæggelsen
• Marcoumar skal du ophøre med 3 dage inden indlæggelsen
• Såfremt du får Fragmin eller Klexane, skal du have den
sidste injektion dagen før indlæggelsen.
9
Såfremt du bliver informeret om indlæggelsen mindre end
det antal dage, der er nævnt her, bedes du ophøre med
medicinen fra den dag du bliver informeret.
5.2 Medbring
Toiletsager, morgenkåbe, åbne hjemmesko og behageligt tøj
til dagene efter operationen.
Det er en god idé at tage overtøj og sko med, da der er
mulighed for spadsereture i området omkring sygehuset sidst
i indlæggelsesforløbet.
Medbring desuden din vanlige medicin samt sygesikringsbevis.
5.3 Indlæggelse
Du bliver indlagt dagen før operationen. Efter operationen vil
du være indlagt 3-6 dage, hvorefter du bliver udskrevet til
hjemmet.
Operationen varer ca. 2-4 timer. Efter operationen vil du
være på opvågningsstuen til næste dag. Her vil der konstant
være en sygeplejerske omkring dig. Din nærmeste familie
kan kortvarigt besøge dig her.
Dine pårørende er desuden velkommen til at besøge dig i
besøgstiden fra kl. 14.30.
Det er muligt at låne en telefon på HjerteCenter Varde, men
det er også tilladt at bruge mobiltelefon, dog ikke på
opvågningsstuen.
10
5.4 Hjemme igen
Skulle der efter udskrivelsen være spørgsmål eller problemer,
som du ønsker at tale med en læge om, er du altid
velkommen til at rette henvendelse til HjerteCenter Varde.
5.5 Ambulant kontrol
Ca. 5 uger efter operationen møder du til en afsluttende
ambulant kontrol på HjerteCenter Varde, hvor lægen
kontrollerer hjertets funktion og evt. justerer den medicinske
behandling. Desuden planlægges, hvornår du kan genoptage
dit arbejde, hvilket mange vil kunne allerede på dette
tidspunkt.
5.6 Rygning
Vi frabeder os rygning i alle bygninger, parkeringsarealer og
områder omkring HjerteCenter Varde.
6. Informationsmøde
Før indlæggelsen indkaldes du til et orienterende møde på
HjerteCenter Varde. Din ægtefælle eller anden pårørende er
velkomme til at deltage i mødet. Du vil sammen med andre
patienter og evt. pårørende blive vist rundt på HjerteCenter
Varde og sygeplejersken orienterer om indlæggelsesforløbet.
Herefter vil du blive undersøgt af en narkoselæge. Han
gennemgår din journal og vil tale med dig om medicin, om
du har andre sygdomme og lignende. Han vil også tale med
dig om bedøvelsen og selve operationen.
Du er naturligvis velkommen til at stille spørgsmål.
11
Informationsmødet forventes at vare 2-4 timer og der må
påregnes ventetid.
7. Indlæggelsen
7.1 Forberedelse dagen før operationen
I løbet af formiddagen på indlæggelsesdagen lægges en tynd
plastikkanyle i en blodåre i armen.
Endvidere anlægges et tyndt plastikrør i ryggen
(smertekateter). Gennem dette plastikrør gives løbende
smertestillende medicin under operationen samt i de første 12 døgn efter operationen. Denne form for smertebehandling
kan medføre føleforstyrrelser i en eller begge hænder/arme.
Generne forsvinder i takt med at behandlingen afsluttes. For
smerter i benene gives smertestillende tabletter. Det er
formålet at holde dig så smertefri, at du hurtigere kan bevæge
dig frit. Ligeledes kan du bedre trække vejret, hoste frit op og
dermed rense lungerne. For at forebygge infektion skal du
om aftenen før operationen have et bad med en
desinficerende sæbe.
Du skal faste efter aftale med personalet.
Hvis du ønsker det, må du gerne få sovemedicin natten før
operationen. Du skal blot gøre sygeplejersken opmærksom på
dette.
7.2 Operationsdagen, forberedelse inden operationen
Om morgenen skal du igen bade som om aftenen.
Der vil herefter blive givet et penicillinlignende præparat,
som har til formål at forebygge infektion. Desuden vil
12
sygeplejersken indsprøjte lokalbedøvelse i smertekateteret for
at teste, at det er korrekt placeret.
Narkoselægen vil anlægge en tynd plastikkanyle i en blodåre
i armen og herefter køre dig til operationsgangen. Sengen må
ikke komme ind på operationsstuen, hvorfor du sammen med
narkose-personalet selv skal gå ind på stuen.
På operationsstuen vil du blive modtaget af en operationssygeplejerske. Når du ligger godt på operationsbordet
indsprøjter narkoselægen bedøvelsesmidlerne. Når du sover
anlægges et plastikrør gennem munden til luftvejene. Denne
tilsluttes en maskine (respirator), som overtager din
vejrtrækning. Narkoselægen vil herefter lægge nogle
plastikrør (katetre) i en blodåre under kravebenet eller på
halsen, som fører til hjertet, således at man kan måle,
hvordan hjertet arbejder og samtidig give den nødvendige
medicin. Derudover lægges i urinblæren en gummislange
(blærekateter) tilsluttet en opsamlingspose.
Du er nu klar til operation.
7.3 Selve operationen (med eller uden
hjertelungemaskine)
Operationen påbegyndes ved at brystkassen åbnes.
I de fleste tilfælde skal hjertet ligge stille for at man opnår et
tilfredsstillende resultat. Her er det nødvendigt at blodet
under operationen ledes uden om hjertet, iltes og pumpes
rundt i kroppen ved hjælp af en hjertelungemaskine. Alle
operationer med udskiftning af en hjerteklap foretages under
anvendelse af hjertelungemaskine.
13
7.4 Paceelektroder
I enkelte tilfælde og altid efter en hjerteklapoperation indsyes
2 eller 4 tynde metaltråde (elektroder) på hjertet.
Elektroderne kan i dagene efter operationen tilsluttes en
pacemaker, som sikrer hjertet de nødvendige elektriske
impulser, så det trækker sig sammen med en passende
hyppighed. Elektroderne fjernes efter nogle få dage, og dette
foregår som ved trådfjernelse.
7.5 Opvågning
Når operationen er færdig vil du blive vækket på
operationsstuen og overflyttet til opvågningsstuen på
sengeafdelingen. På opvågningsstuen vil man fortsat
kontrollere din hjertefunktion og der vil være en
sygeplejerske tilknyttet dig resten af døgnet.
I sjældne tilfælde er patienten ikke selv i stand til at trække
vejret optimalt efter operationen, og vil ved operationens
afslutning beholde plastikslangen i munden og respiratoren
vil varetage lungefunktion. Dette kan være ubehageligt, og
man vil i denne periode ikke være i stand til at tale, men
personalet kender situationen og vil hjælpe med at
kommunikere ved hjælp af tegn eller skrift. Man vil så hurtigt
som det er muligt blive koblet fra respiratoren igen.
7.6 Dræn
Det bløder altid lidt efter operationen. Derfor vil der ved
operationens afslutning blive placeret 2-4 plastikslanger
14
(dræn) i brysthulen. De fører blodet til en beholder. Dagen
efter operationen kan drænene som regel fjernes.
7.7 Blod
I forbindelse med en hjerteoperation vil der altid være
blødning, men blodet bliver som anført opsamlet og kan
genanvendes, således at man oftest kan undgå blod fra
blodbanken.
I enkelte tilfælde kan blødningen være så kraftig, at det er
nødvendigt at åbne såret igen og standse blødningen.
7.8 Komplikationer
Af andre komplikationer kan nævnes sårinfektion, som kan
være overfladisk eller mere dybdegående. Det er vigtigt med
god håndhygiejne i ophelingsfasen. En sjælden men alvorlig
komplikation er blodprop i hjertet eller hjernen. Blodpropper
i hjernen kan forårsage fx lammelser og taleforstyrrelser og
vil sædvanligvis vedvare i længere tid, i nogle tilfælde uden
at bedres.
8. Efter operationen
8.1 Lungefunktion
Efter operationen er lungefunktionen nedsat. Dette skyldes, at
lungerne under operationen klapper sammen og
lungefunktionen overtages af en respirator. Det er vigtigt at
få normaliseret lungefunktionen igen.
For at styrke lungefunktionen bliver du undervist i brugen af
en fløjte (PEEP fløjte). De må selv hver time bruge fløjten. Jo
15
hurtigere du er ude af sengen og jo flittigere du bruger PEEP
fløjten desto hurtigere genvinder din normal lungefunktion.
I de følgende døgn vil der som regel være behov for et
ilttilskud. Det får man gennem en plastikslange i næsen.
Af og til kan der dannes væske i hulrummet omkring lungen.
Denne væske kan evt. fjernes under lokalbedøvelse afhængig
af mængden.
8.2 Brystbenet
Under operationen bliver brystbenet spaltet og senere syet
sammen med ståltråde, som holder knoglen solidt sammen. I
løbet af 6-8 uger heler knoglen og bliver mere solid end før
operationen. I helingsperioden skal brystbenet og dermed
brystkassen ikke belastes for meget. Du vil blive informeret
om forholdsreglerne i forbindelse med dette. Alle kvinder
skal bruge/medbringe en god støttende BH for at beskytte
operationssåret.
8.3 Smerter
Efter operationen er der naturligvis smerter fra
operationssåret. Styrken af smerterne er dog meget
individuel. Både for din velbefindendes skyld og for at du
hurtigere skal kunne komme i gang, er det vigtigt, at
eventuelle smerter behandles med smertestillende medicin.
Du må derfor ikke tøve med at fortælle, hvis du har smerter.
8.4 Rytmeforstyrrelser
Omkring hver femte hjerteopererede oplever en periode af
timers eller dages varighed med uregelmæssig og hurtig puls
indenfor 2-4 dage efter operationen. Rytmeforstyrrelsen
16
kaldes atrieflimren. Tilstanden kan være ubehagelig, men er
ufarlig. Man behandler med medicin eller i ganske enkelte
tilfælde med et elektrisk stød, som gives i fuld bedøvelse.
8.5 Genoptræning
Så snart som muligt efter operationen starter genoptræningen
så småt, og den fortsætter i princippet, til du er fuldstændig
rask. Selv om du føler dig træt og afkræftet efter operationen,
er det vigtigt, at du så hurtigt som muligt kommer i gang
igen. Din egen indsats og aktive medvirken er af største
betydning og afgørende for, hvor hurtigt din videre
helbredelse sker. Allerede på operationsdagen vil du komme
ud af sengen med hjælp af personalet.
1-2 dage efter operationen kan du gå omkring i afdelingen
samt tage brusebad, i starten med hjælp af sygeplejersken.
Der er til afdelingen knyttet en afspændingspædagog, som
kommer et par gange om ugen og instruerer i forskellige
afspændingsøvelser.
Inden udskrivelsen vil der være samtale med sygeplejersken.
9. Efter udskrivelsen
9.1 Hjertet
Efter en hjerteoperation er hjertet stærkere end før
operationen, og hjertet tager ikke skade af at blive belastet.
Det er kun en naturlig del af genoptræningen. Imidlertid kan
også et opereret hjerte overbelastes, og sker det, giver det
symptomer i form af alment ubehag. Du fornemmer selv
grænsen for din ydeevne, og det er vigtigt at finde en balance
mellem aktivitet og hvile, som passer netop til dig.
17
9.2 Medicin
Efter en hjerteoperation vil du få en del medicin. Efterhånden
som tilstanden bedres vil mængden af medicin mindskes
væsentligt. Medicinen gennemgås omhyggeligt ved
udskrivelsen – og drøftes igen ved den ambulante kontrol ca.
5 uger efter operationen.
9.3 Brystbenet
Hvis brystbenet overbelastes, giver det selv signal ved at
udsende smerter. De største belastninger fremkommer ved
tunge løft (indkøbsposer, børn og bagage). Yderligere
belastes brystbenet ved skæve træk så som gravearbejde,
støvsugning og hundeluftning. Disse aktiviteter bør du derfor
kun gradvist gå i gang med efter den ambulante kontrol.
9.4 Psykiske reaktioner
Efter en stor operation er det almindeligt, at man får nogle
psykiske reaktioner. Det kan skyldes, at man har været urolig
og bange for indlæggelsen og operationen. Enhver
indlæggelse betyder fremmede omgivelser, utallige nye
indtryk, periodevis nervøsitet, ændret døgnrytme og megen
uro.
Måske har du været lidt urolig for at komme hjem igen. Når
du atter er tilbage i vante omgivelser, arbejder hjernen videre
med alle de nye indtryk. Det er derfor helt naturligt, hvis du i
denne periode føler dig psykisk ude af balance. Det er vigtigt,
at du og dine omgivelser er klar over, at dette er en normal
reaktion samt, at det er et forbigående fænomen, der dog i
enkelte tilfælde kan vare i op til nogle måneder.
18
Det er ligeledes almindeligt, at hukommelsen og
koncentrationsevnen er svækket i en kortere periode efter
operationen.
9.5 Motion
Det er tilrådeligt at fortsætte genoptræningen ved at
motionere. I begyndelsen kan du bruge stående øvelser eller
jogging på stedet, men enhver form for fysisk aktivitet vil
være gavnlig. Hurtigst muligt efter udskrivelsen skal du ud at
gå tur. Det skal helst være flere gange dagligt og lidt længere
for hver dag. Tilrettelæg ruten, således at du i begyndelsen
har mulighed for at skyde genvej hjem.
9.6 Seksuel aktivitet
Du skal ikke være ængstelig for at genoptage seksuelt
samvær, når du har kræfter og lyst dertil. Det kan ikke skade
hjertet.
9.7 Bilkørsel
På grund af dit brystben og den nedsatte reaktionsevne,
må du tidligst køre bil 4 uger efter operationen.
Du skal bruge sikkerhedssele som alle andre.
9.8 Vær opmærksom på!
Ved tiltagende smerter, ved feber eller siven af væske fra
sårene, eller vedvarende eller tiltagende gener bør du
kontakte HCV eller egen læge.
19
10. Specielt efter en by-pass
operation
10.1 Hævede ben
I forbindelse med en hjerteoperation er der som regel fjernet
årer fra det ene eller begge ben. Dette kan give anledning til
hævelse af fødder og underben. Hvis det er tilfældet, er det
vigtigt at sidde eller ligge med benene højt, det vil sige over
hjerteniveau. Normalt aftager tendensen til hævede ben efter
uger til måneder. Ved tiltagende hævelse bør du søge læge.
11. Specielt efter en
hjerteklapoperation
11.1 Antibiotika
Har du fået indsat en hjerteklap, skal du være på vagt over for
betændelsestilstande og dermed temperaturforhøjelse. Dette
skyldes, at bakterier kan føres med blodet til den kunstige
klap og hér udvikle betændelse, som kan beskadige klappen.
Ved betændelsestilstande, skal du derfor kontakte din egen
læge, som vurderer, om du skal have antibiotisk behandling,
fx penicillin.
Hvis du skal gennemgå indgreb, som kan give bakterier i
blodet, fx anlæggelse af blærekateter, tandudtrækning eller
operation, skal du have antibiotisk behandling før og under
indgrebet.
20
11.2 Blodfortyndende medicin
Hvis du har fået indopereret en mekanisk klap, skal du have
livslang blodfortyndende behandling. Hvis klappen er
biologisk er 3 måneders behandling tilstrækkeligt.
Behandlingen bevirker, at du bløder lidt mere og lettere, hvis
du kommer til skade. Du bør være opmærksom på tendens til
blå mærker, tandblødning og næseblod. For at undgå
blødning fra mavesækken må du ikke indtage tabletter, der
indeholder acetylsalicylsyre. Hjertemagnyl er dog undtaget.
Stoffet findes i mange almindelige hovedpinetabletter, fx
Kodimagnyl eller Albyl. Blødning fra maven vil ofte vise sig
ved sort afføring.
Hvis din egen læge ordinerer ny medicin til dig, bør du altid
forespørge, om denne medicin kan have indvirkning på den
blodfortyndende behandling. Det er der en del medicin, der
har.
Skal du senere have fortaget indgreb, der giver blødning, er
det vigtigt, at du oplyser om, at du får blodfortyndende
medicin. Den blodfortyndende behandling skal styres af din
egen læge eller det lokale sygehus. Doseringen af medicinen
fastlægges ud fra blodprøver, som i starten skal tages
ugentligt, men senere med måneders mellemrum.
12. Økonomiske forhold
I forbindelse med udskrivelsen skrives en recept på medicin
til brug herefter. Det er muligt at få medicinen bragt til dig på
HjerteCenter Varde på udskrivelsesdagen fra Varde Apotek
21
(dette koster ikke ekstra). Betaling af dette sker ved
giroindbetaling (girokort er vedlagt medicinen).
Enkelte forsikringsselskaber og pensionskasser udbetaler en
éngangssum ved ”kritisk sygdom”. Du kan tage kontakt til
din forsikringsselskab og/eller pensionskasse for nærmere
oplysninger.
Med dette hæfte håber vi at have besvaret nogle af de
spørgsmål, som du eller dine pårørende måtte have om en
hjerteoperation ved HjerteCenter Varde. Hæftet skal ikke
træde i stedet for mundtlig information. Du er altid
velkommen til at stille spørgsmål, også efter udskrivelsen
herfra.
22
otater
23