Intelligens Ordet intelligens kommer af det latinske verbum intelligere, dette latinske ord betyder "at forstå". Der er ingen, som ved med sikkerhed, hvad begrebet intelligens betyder. Den typiske forståelse af intelligens er at man har evnen til at lære og evnen til at løse opgaver uden nogen form for forhåndsviden om fremgangsmåden. Jeg vil komme ind på følgende områder: General intelligens Gardners teori Intelligens målingskurve Er dyr intelligente? General intelligens Begrebet general intelligens blev opfundet af Charles Spearman i 1904, han var en engelsk psykolog. Han er kendt for, at være opfinderen af faktoranalysen, og med det matematiske værktøj, var han i stand til at bestemme, hvor meget af variationen i mentale evner kunne tilskrives én fælles underliggende faktor. Den kaldte han den generelle faktor, eller g-faktor, og det er meget lig det, vi i al almindelighed forstår ved intelligens. G faktor er ikke knyttet til en bestemt placering i storhjernen, i modsætning til de enkelte del-evner. Disse er grupperet i hovedsagelig tre punkter: 1. ”En intelligens for sprog og symbolbehandling, som hos højrehåndede især er lokaliseret i venstre hjernehalvdel.” 2. ”En intelligens for simpel regning og talbehandling samt for logiske ræsonnementer. Den er mere centralt fordelt i hjernen, dog oftest med overvægt i venstre hjernehalvdel.” 3. ”En intelligens for rumlige, geometriske og mekaniske forestillinger samt for abstrakte relationer og avanceret matematik. Hos højrehåndede er den som regel lokaliseret i højre hjernehalvdel.” Citat: http://da.wikipedia.org/wiki/Intelligens#Generel_intelligens Mine informationer har jeg fra: http://da.wikipedia.org/wiki/Intelligens#Generel_intelligens Gardners teori: De mange intelligenser Howard Gardner blev (født 1943 i USA) er en kognitiv psykolog ansat ved Harvard-universitetet Den verbale/sproglige intelligens Forståelse af sprog struktur: syntaks og grammatiske regler mv Evnen til at bruge sproget, passive og aktive ordforråd. Påvirker, hvordan flydende og forståelig vi udtrykker os både mundtligt og skriftligt. Ligeligt fordelt mellem mennesker. Den venstre hjernehalvdel er vigtigst for sproglige intelligens. Digtere og forfattere er dem, der mestrer denne intelligens. For eksempel. Halfdan Rasmussen Musikalsk intelligens Sans/fornemmelse/opfattelse for tonehøjder, melodi og rytmer. Uafhængig af andre intelligenser (et menneske kan være tonedøv og alligevel have fremragende evner på andre punkter). Denne intelligens er typisk lokaliseret i højre hjernehalvdel. Musikere og komponister er dem der behersker denne intelligens. Fx Mozart. Matematisk/logisk intelligens (videnskabelig tænkning) Systematisk tænkning. Evnen til at kunne se sammenhænge og arbejde med formler og tal. Denne intelligens arbejder i venstre hjernehalvdel. Den kan arbejde uafhængig af andre intelligenser. Piaget sætter fokus på den matematiske og den verbale intelligens, som han også mener, er højt prioriteret i den Vestlige Verden. Matematikeren og forskeren/ videnskabsmanden er dem der behersker denne intelligens. Fx Einstein. Den rumlige/visuelle intelligens Evnen til at vurdere afstande og forholdet mellem objekter. Evnen til at opfatte, hvordan ting ser ud fra forskellige perspektiver, orientere sig og genskabe synsindtryk for det indre blik. Det handler om overblik. At kunne gøre sig forestillinger om, hvordan tingene fungere, man kan visualisere. At kunne handle vha. det mentale billede. Den rumlige/visuelle intelligens er primært lokaliseret i synscenteret i den højre hjernehalvdel, især i baghovedet. Hvis man får en hjerneskade i denne del af hjernen, mister man evnen til f.eks. at læse et landkort eller genkende ansigter og steder, hvor man ofte har været. Mennesker, der i særlig grad besidder denne intelligens: Ingeniører Sejlere Billedhuggere (Visuel afstandsbedømmelse) Skakspillere (Overblik, så de ved, hvad deres næste træk er) Kirurger (Overblik) Orienteringsløbere (bedømmelse af afstand til f.eks. næste post) Blinde mennesker (Højtudviklet orienteringsevne) Den kropslige-kinæstetiske intelligens Har med grov- og finmotorik at gøre. Disse mennesker besidder evnen til at kunne løse problemer eller skabe produkter, der har med kroppen eller blot dele af kroppen at gøre. Denne intelligens anvendes inden for idræt og arbejde med værktøj. Man skal kunne gebærde sig rent kropsligt. Man har kontrol over sin krop og dens bevægelser. En trænet idrætsudøvers krop kan reagere hurtigere end intellektet i en farlig situation, derfor er det vigtigt at besidde denne evne. Det motoriske center i højre hjernehalvdel styrer venstre side af kroppen, og centeret i en venstre styrer den højre side. Derfor kan hjerneskader specifikt ramme bevægelsen i den ene side af kroppen. Mennesker, der i særlig grad besidder denne intelligens: Idrætsudøvere (Gymnaster, fodboldspiller osv.) Håndværkere Kirurger Mimekunstnere Den intrapsykiske intelligens Denne form for intelligens omfatter ens opfattelse af sig selv, af ens egne følelser og evnen til at handle adækvat, altså passende, efter dem. Med andre ord har en person med en god intrapsykisk intelligens en god forståelse for sig selv og har et godt og realistisk selvbillede. Denne type efterretninger omfatter ens opfattelse af sig selv, af ens egne følelser og evnen til at reagere hensigtsmæssigt på hændelser, der er relevante for dem. Med andre ord. En person med en god intrapsykisk intelligens en god forståelse af sig selv og en god og realistisk selvbillede Den interpsykiske intelligens Denne intelligens går til forståelsen for andre mennesker og deres motiver samt evnen til at aflæse deres udtryksformer – eksempelvis kropssprog – og evnen til at reagere hensigtsmæssigt over for dem. Denne intelligens omfatter også empati, altså indfølingsevnen med andre mennesker. Vi ved også, at netop denne evne kan være i fare, hvis ikke personen i løbet af dets første år har en betydningsfuld relationsperson. Den intrapsykiske og den interpsykiske intelligens kalder Gardner også for den personlige intelligens. Mine informationer har jeg fra: http://da.wikipedia.org/wiki/Howard_Gardner Intelligensmåling Den tyske psykolog William Stern (1871-1938) fandt i 1916 på at omregne intelligensprøvens resultat til en intelligenskvotient (IK) ved at dividere intelligensalderen med levealderen og multiplicere med 100. Normalfordelingen eller "den klokkeformede kurve" er kommet til at spille en stor rolle i psykometrien. Det har været antaget, at stort set alle fysiske og psykiske forhold og egenskaber fra naturens side er normalfordelte Copyright på illustrationer Denne illustration er ophavsretligt beskyttet. Det er tilladt at anvende illustrationen uden for rammerne af Den Store Danske til privat/personlig brug. Det betyder, at du fx må bruge billedet i skoleopgaver, til egne noter og lignende. Kilde: http://www.denstoredanske.dk/info/copyright_eksisterende_assets Intelligens kurve. Kurven viser her en fordelingen af intelligenskvotienterne ved en undersøgelse af store grupper. Middeltallet er blevet beregnet til IK 100 og med lave præstationer til venstre og høje præstationer til højre. 23 af de undersøgte er beregnet til at ligge mellem IK 85 og IK 115, så de passer ind i en normalfordeling eller gaussisk fordeling, som den også kaldes. IK beregnes ved prøver, der bygger på antagelsen om, at der findes en generel intelligens, der kan bruges på alle livets områder. Prøverne laves, så der kun bliver få personer med meget lave og meget høje resultater. © Møllers-Grafisk Tegnestue/Hans Møller Mine informationer har jeg fra: http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/intelligens Er dyr intelligente? Hos dyr er intelligens evnen til at handle hensigtsmæssigt under ændrede omstændigheder på grundlag af en forståelse for eller indsigt i årsagsforhold. Evnen beror ofte på udnyttelse af tidligere erfaring i en ny situation, og den bagvedliggende proces omfatter en indre manipulation med sansepåvirkninger og hukommelse i centralnervesystemet. Hunde og andre pattedyr forviser heller ikke intelligens, når de ved dressur opnår evner til forskellige færdigheder eller kunststykker. Her er der tale om konditionering og ikke om udnyttelse af erhvervede egenskaber i en ny situation. Man kan tale om intelligens, når et dyr løser problemer uden forudgående konditionering (så som betinget indlæring) eller uden først at prøve sig frem. Der er ikke tale om intelligens hos dyr når , f.eks. en mejse efter mange forsøg lærer at skaffe sig adgang til en fødekilde ved at vippe låg eller trække i snore. I naturen kan chimpanser evne at fremstille redskaber/værktøjer til termitfangst og til soignering, og heller ikke i disse tilfælde kan adfærden være resultat af mere simple indlæringsprocesser, men må tilskrives intelligens. Intelligens hænger nøje sammen med dyrenes relative hjernestørrelse, og i den egentlige definition forekommer intelligens kun hos højere primater, inkl. mennesket, samt hos visse hvalarter. Mine informationer har jeg fra: http://www.denstoredanske.dk/Krop%2c_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/intelli gens/intelligens_(Intelligens_hos_dyr)
© Copyright 2024