Intelligens
Ordet intelligens kommer af det latinske verbum intelligere, dette latinske ord betyder "at forstå".
Der er ingen, som ved med sikkerhed, hvad begrebet intelligens betyder. Den typiske forståelse af
intelligens er at man har evnen til at lære og evnen til at løse opgaver uden nogen form for
forhåndsviden om fremgangsmåden.
Jeg vil komme ind på følgende områder:




General intelligens
Gardners teori
Intelligens målingskurve
Er dyr intelligente?
General intelligens
Begrebet general intelligens blev opfundet af Charles Spearman i 1904, han var en engelsk
psykolog. Han er kendt for, at være opfinderen af faktoranalysen, og med det matematiske værktøj,
var han i stand til at bestemme, hvor meget af variationen i mentale evner kunne tilskrives én fælles
underliggende faktor. Den kaldte han den generelle faktor, eller g-faktor, og det er meget lig det, vi
i al almindelighed forstår ved intelligens. G faktor er ikke knyttet til en bestemt placering i
storhjernen, i modsætning til de enkelte del-evner. Disse er grupperet i hovedsagelig tre punkter:
1. ”En intelligens for sprog og symbolbehandling, som hos højrehåndede især er lokaliseret i venstre
hjernehalvdel.”
2. ”En intelligens for simpel regning og talbehandling samt for logiske ræsonnementer. Den er mere
centralt fordelt i hjernen, dog oftest med overvægt i venstre hjernehalvdel.”
3. ”En intelligens for rumlige, geometriske og mekaniske forestillinger samt for abstrakte relationer og
avanceret matematik. Hos højrehåndede er den som regel lokaliseret i højre hjernehalvdel.”
Citat: http://da.wikipedia.org/wiki/Intelligens#Generel_intelligens
Mine informationer har jeg fra:
http://da.wikipedia.org/wiki/Intelligens#Generel_intelligens
Gardners teori: De mange intelligenser
Howard Gardner blev (født 1943 i USA) er en kognitiv psykolog ansat ved Harvard-universitetet
Den verbale/sproglige intelligens
Forståelse af sprog struktur: syntaks og grammatiske regler mv Evnen til at bruge sproget, passive
og aktive ordforråd. Påvirker, hvordan flydende og forståelig vi udtrykker os både mundtligt og
skriftligt. Ligeligt fordelt mellem mennesker. Den venstre hjernehalvdel er vigtigst for sproglige
intelligens. Digtere og forfattere er dem, der mestrer denne intelligens. For eksempel. Halfdan
Rasmussen
Musikalsk intelligens
Sans/fornemmelse/opfattelse for tonehøjder, melodi og rytmer. Uafhængig af andre intelligenser (et
menneske kan være tonedøv og alligevel have fremragende evner på andre punkter). Denne
intelligens er typisk lokaliseret i højre hjernehalvdel. Musikere og komponister er dem der
behersker denne intelligens. Fx Mozart.
Matematisk/logisk intelligens (videnskabelig tænkning)
Systematisk tænkning. Evnen til at kunne se sammenhænge og arbejde med formler og tal. Denne
intelligens arbejder i venstre hjernehalvdel. Den kan arbejde uafhængig af andre intelligenser.
Piaget sætter fokus på den matematiske og den verbale intelligens, som han også mener, er højt
prioriteret i den Vestlige Verden. Matematikeren og forskeren/ videnskabsmanden er dem der
behersker denne intelligens. Fx Einstein.
Den rumlige/visuelle intelligens
Evnen til at vurdere afstande og forholdet mellem objekter. Evnen til at opfatte, hvordan ting ser ud
fra forskellige perspektiver, orientere sig og genskabe synsindtryk for det indre blik. Det handler om
overblik. At kunne gøre sig forestillinger om, hvordan tingene fungere, man kan visualisere.
At kunne handle vha. det mentale billede. Den rumlige/visuelle intelligens er primært lokaliseret i
synscenteret i den højre hjernehalvdel, især i baghovedet. Hvis man får en hjerneskade i denne del
af hjernen, mister man evnen til f.eks. at læse et landkort eller genkende ansigter og steder, hvor
man ofte har været.
Mennesker, der i særlig grad besidder denne intelligens: Ingeniører Sejlere Billedhuggere (Visuel
afstandsbedømmelse) Skakspillere (Overblik, så de ved, hvad deres næste træk er) Kirurger
(Overblik) Orienteringsløbere (bedømmelse af afstand til f.eks. næste post) Blinde mennesker
(Højtudviklet orienteringsevne)
Den kropslige-kinæstetiske intelligens
Har med grov- og finmotorik at gøre. Disse mennesker besidder evnen til at kunne løse problemer
eller skabe produkter, der har med kroppen eller blot dele af kroppen at gøre. Denne intelligens
anvendes inden for idræt og arbejde med værktøj. Man skal kunne gebærde sig rent kropsligt. Man
har kontrol over sin krop og dens bevægelser. En trænet idrætsudøvers krop kan reagere hurtigere
end intellektet i en farlig situation, derfor er det vigtigt at besidde denne evne.
Det motoriske center i højre hjernehalvdel styrer venstre side af kroppen, og centeret i en venstre
styrer den højre side. Derfor kan hjerneskader specifikt ramme bevægelsen i den ene side af
kroppen.
Mennesker, der i særlig grad besidder denne intelligens: Idrætsudøvere (Gymnaster, fodboldspiller
osv.) Håndværkere Kirurger Mimekunstnere
Den intrapsykiske intelligens
Denne form for intelligens omfatter ens opfattelse af sig selv, af ens egne følelser og evnen til at
handle adækvat, altså passende, efter dem. Med andre ord har en person med en god intrapsykisk
intelligens en god forståelse for sig selv og har et godt og realistisk selvbillede.
Denne type efterretninger omfatter ens opfattelse af sig selv, af ens egne følelser og evnen til at
reagere hensigtsmæssigt på hændelser, der er relevante for dem. Med andre ord. En person med en
god intrapsykisk intelligens en god forståelse af sig selv og en god og realistisk selvbillede
Den interpsykiske intelligens
Denne intelligens går til forståelsen for andre mennesker og deres motiver samt evnen til at aflæse
deres udtryksformer – eksempelvis kropssprog – og evnen til at reagere hensigtsmæssigt over for
dem.
Denne intelligens omfatter også empati, altså indfølingsevnen med andre mennesker. Vi ved også,
at netop denne evne kan være i fare, hvis ikke personen i løbet af dets første år har en
betydningsfuld relationsperson.
Den intrapsykiske og den interpsykiske intelligens kalder Gardner også for den personlige
intelligens.
Mine informationer har jeg fra:
http://da.wikipedia.org/wiki/Howard_Gardner
Intelligensmåling
Den tyske psykolog William Stern (1871-1938) fandt i 1916 på at omregne intelligensprøvens resultat til
en intelligenskvotient (IK) ved at dividere intelligensalderen med levealderen og multiplicere med 100.
Normalfordelingen eller "den klokkeformede kurve" er kommet til at spille en stor rolle i
psykometrien. Det har været antaget, at stort set alle fysiske og psykiske forhold og egenskaber fra
naturens side er normalfordelte
Copyright på illustrationer
Denne illustration er ophavsretligt beskyttet.
Det er tilladt at anvende illustrationen uden for rammerne af Den
Store Danske til privat/personlig brug. Det betyder, at du fx må
bruge billedet i skoleopgaver, til egne noter og lignende.
Kilde: http://www.denstoredanske.dk/info/copyright_eksisterende_assets
Intelligens kurve.
Kurven viser her en fordelingen af
intelligenskvotienterne ved en
undersøgelse af store grupper.
Middeltallet er blevet beregnet til IK 100
og med lave præstationer til venstre og
høje præstationer til højre. 23 af de
undersøgte er beregnet til at ligge
mellem IK 85 og IK 115, så de passer
ind i en normalfordeling eller gaussisk
fordeling, som den også kaldes. IK
beregnes ved prøver, der bygger på
antagelsen om, at der findes en generel
intelligens, der kan bruges på alle livets
områder. Prøverne laves, så der kun
bliver få personer med meget lave og
meget høje resultater.
© Møllers-Grafisk Tegnestue/Hans Møller
Mine informationer har jeg fra:
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/intelligens
Er dyr intelligente?
Hos dyr er intelligens evnen til at handle hensigtsmæssigt under ændrede omstændigheder på
grundlag af en forståelse for eller indsigt i årsagsforhold.
Evnen beror ofte på udnyttelse af tidligere erfaring i en ny situation, og den bagvedliggende proces
omfatter en indre manipulation med sansepåvirkninger og hukommelse i centralnervesystemet.
Hunde og andre pattedyr forviser heller ikke intelligens, når de ved dressur opnår evner til
forskellige færdigheder eller kunststykker. Her er der tale om konditionering og ikke om udnyttelse
af erhvervede egenskaber i en ny situation.
Man kan tale om intelligens, når et dyr løser problemer uden forudgående konditionering (så som
betinget indlæring) eller uden først at prøve sig frem. Der er ikke tale om intelligens hos dyr når ,
f.eks. en mejse efter mange forsøg lærer at skaffe sig adgang til en fødekilde ved at vippe låg eller
trække i snore.
I naturen kan chimpanser evne at fremstille redskaber/værktøjer til termitfangst og til soignering, og
heller ikke i disse tilfælde kan adfærden være resultat af mere simple indlæringsprocesser, men må
tilskrives intelligens. Intelligens hænger nøje sammen med dyrenes relative hjernestørrelse, og i den
egentlige definition forekommer intelligens kun hos højere primater, inkl. mennesket, samt hos
visse hvalarter.
Mine informationer har jeg fra:
http://www.denstoredanske.dk/Krop%2c_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/intelli
gens/intelligens_(Intelligens_hos_dyr)