1. No category

Pixi-bog om Howard Gardners mange intelligenser for Amalieparken .
Vores arbejds- og værdigrundlag tager udgangspunkt i den amerikanske
psykolog Howard Gardners teori om de mange intelligenser (MI). Hans teori er
at vi mennesker lærer og opfatter gennem 8 forskellige intelligenser. At vi alle
er født med alsidige evner og potentialer/intelligenser hvoraf nogle af mere
udviklede end andre, derfor lærer og udvikler børn sig forskelligt. Vi har
stærke sider indenfor flere intelligenser og får vi mulighed for at udvikle vores
styrkesider opnås selvtillid, gå-på-mod og nysgerrighed som kan åbne nye
sider i livet og styrke andre og mindre stærke intelligenser. Howard Gardners
mangfoldige intelligensbegreb rummer menneskets mange forskellige
virkemåder, udtryksformer, færdigheder og kompetencer og bidrager således
til god helhedsforståelses af barnet.
Det er op til de voksne at finde frem til hvert enkelt barns måde at lære og
udvikle sig på. Det medfører at tilrettelæggelse og gennemførsel af vores
pædagogiske praksis tager sit udgangspunkt i de 8 intelligenser. Du styrker
barnets selvværd og lyst til at lære, når du lader det benytte de intelligenser
det er stærkest i. Det gælder også voksne. Vi synes det er let og sjovt, når vi
bruger de intelligenser vi er bedst til.
Du kan træne barnets udviklingsområder eller de intelligenser det ikke er
så stærk i, ved at benytte den intelligens det er bedst til at bruge som
indgang. Dette gælder også for voksne. Er tysk grammatik svært, men du er
god til sang og rytme, så lav en huske sang eller remse. Er du fysisk og
motorisk god, men ikke så sprogligt velfunderet, så træn staveord eller de
svære sætninger mens du løber en tur, eller kaster med en bold.
MI-pædagogik fokusere altså på at styrke og udvikle de latent ”stærke”
intelligenser så alsidigt som muligt og derved skabe et godt selvværd, hvilket
giver optimale muligheder for også at udvikle de svagere kompetencer,
Stimulering skal ske gennem så mange intelligenser og aktiviteter som muligt.
Det handler ikke om hvor intelligent barnet er, men hvordan!
De 8 intelligenser:
Den social: Interpersonelle intelligens
Karaktertræk / styrker
Har mange venner – er med i grupper – taler meget med andre – forstår andre
- kan lede og organisere – forhandle og mægle – underviser andre – deler,
samarbejder, sammenligner – kan vente til det er deres tur – behøver ikke
være i centrum hele tiden – omsorgsfuld, tager hensyn, ansvar. Kan indleve
sig i andres følelser, behov og hensigter
Ideer til at møde barnet / Stimulere selvværd
Tage udgangspunkt i barnets interesser – give redskaber til at finde og være
en ven – respektere barnets venskaber – opfordre til at hjælpe andre (være
rollemodel selv) – lære at arbejde i grupper - lærer barnet at lytte - lære egne
grænser at kende gennem leg og i at udtrykke egne behov - inddrage i
praktiske gøremål: Bagning, oprydning osv.
Den personlige: Intrapersonel intelligens
Karaktertræk / Styrker
Hviler i sig selv, kender egne følelser – egne interesser, motiverer sig selv –
selverkendelse – egne grænser, kender sin egen rolle i forhold til andre –
beslutsom – koncentreret – kan arbejde selvstændigt, lege alene - har
meninger – kan sige til og fra holder styr på sine ting – god fantasi, tænker
meget – intuition har selvtillid og selvværd der kan bygges videre på
Ideer til at møde barnet / Stimulere selvværd
Følge op på barnets initiativer – tro på at det kan – støtte barnet i dets valg af
løsninger - snakke følelser og oplevelser med barnet – støtte i at det er OK at
sige til og fra og være selvhjulpen – rose positiv adfærd – hjælpe til at blive
bevidst om egne værdier - stille barnet flere spørgsmål og færre svar-give
barnet plads til at være anderledes.
Den sproglige: verbal/sproglige intelligens
Karaktertræk / Styrker
Tiltrukket af ord og sproglige udtryk, elsker historier – leger med ord og
remser – læser, skriver, vil gerne fortælle, argumenterer – god til at huske
navne, steder, beskeder, detaljer– elsker at høre historier – godt ordforråd og
begrebsverden– glad for ordlege – interesse for tal/bogstaver – debattere,
interviewe- god til at huske kollektive beskeder - kan lide at optræde.
Ideer til at møde barnet / Stimulere selvværd
Snakke med barnet – sætte ord på oplevelser sammen – øge barnets ordforråd
i takt med alder – mulighed for at se og lytte til de skrevne ord – biblioteket,
bøger, læse historier, vittigheder - lege med sproget - rim og remser - skrive
på tegninger – skrive sange ned – computerspil- spille teater.
Den logisk-matematiske Intelligens
Karaktertræk / Styrker
Kan lide spil – er eksperimenterende – leger med/tænker på tal – undersøger
og søger mening – tænker logisk – elsker computerspil – kan lide at
konstruere – kategoriserer, klassificerer, vil gerne forudsige – abstrakt
tænkning – spørger meget – orden og systemer.
Ideer til at møde barnet / stimulere selvværd
Mulighed for at lege med former og symboler – eksperimentere/konstruere spille spil og puslespil – finde egne løsninger og sætte forklaringer på –
mulighed for at arbejde med tal/bogstaver - kunne sætte i systemer og lave
orden/rydde op, bygge togbaner, dække bord, lege regellege, hjælpe med at
sætte på plads efter opvask.
Den visuel/rumlige intelligens
Karaktertræk / Styrker
Stedsans, kan finde rundt – kan genkende detaljer – ser på billeder, tegner,
kan lide at se film, bygger, dagdrømmer – visuel opfattelse (ser ting for sig) –
tænker og husker i billeder – kan lide at lægge puslespil, løse tegneopgaver -
kreativ – god rumfornemmelse op/ned, foran/bagpå.. – form, mønstre og
farvesansIdeer til at møde barnet / Stimulere selvværd
Arrangere ture i nærmiljøet (ud og se) – spille spil – øve rumbevidsthed i lege
- male og tegnegrej til rådighed – bruge billeder ved forklaringer, byggesæt,
klodser m.m. – lege med mængder, form og farver – tænk på det synlige
miljø-tilbyde forskellige spil- give mulighed for at barnet kan bevæge sig i
forskellige rum i forskellige plan.
Den krops-kinæstetiske intelligens
Karaktertræk / Styrker
Evne til at handle, opfatte og tænke kropsligt, i forhold til bevægelse,
koordination, balance, berøring (god kropsbeherskelse), i forhold til at
udtrykke ideer og følelser med kroppen – har en fin grov og finmotorik - er
selvhjulpen i forhold til sin alder - synes godt om fysisk aktivitet - har gode
reflekser - kan lide at røre og arbejde med forskellige materialer.
Ideer til at møde barnet / stimulere selvværd
Give barnet mulighed for at tegne, klistre, klippe, male, hamre og save- lege
rollelege, mulighed for at være fysisk aktiv - rum og plads til at prøve sig selv
af – gynge, hoppe, løbe osv. – tid til at klæde sig af og på.
Den musikalske intelligens:
Karaktertræk / Styrker:
Evnen til at skelne mellem lyde og toner, har rytme, lader sig påvirke af
stemningen i musikken – kan holde toner og takt – husker melodier, rim og
remser – lever meget i nuet – sans for rytmer – er følsom over for lyde og støj
– kan lide at synge.
Ideer til at møde barnet / stimulere selvværd
Synge og lære dem nye sange og remser – sanglege, instrumenter – mulighed
for at lytte til musik / andre musikalske oplevelser – spille for dem –
eksperimentere med lyde – lave optagelser – lade dem udtrykke sig via sang,
musik, rytme, bevægelse.
Den naturalistiske intelligens
Karaktertræk / Styrker
Glædes ved naturen - sår blomster, kan finde sammenhænge: Blade visner og
bliver til jord - eksperimenterer, organiserer og identificerer ting fra naturen kan lide at være ude - tager ansvar for dyr og planter - interesse for dyr og
planter- kan lide at samle naturobjekter - kan iagttage og fornemme naturens
skift.
Ideer til at møde barnet / Stimulere selvværd
Snak med barnet om det vi laver i naturen, vejret, årstiden - vær nysgerrig gå på opdagelse - mulighed for et aktivt udeliv og naturoplevelser - blive
præsenteret for flora og fauna.
Nøglepunkter i MI-teorien
Forståelsen af MI – og det læringssyn, der ligger bag teorien – er bygget op
omkring følgende nøglepunkter:
1. Alle mennesker indeholder alle intelligenser
Alle mennesker har evner inden for alle intelligenser. Men den måde,
intelligenserne viser sig på hos hver enkelt af os, er unik – hvert menneske har
en unik intelligensprofil. Derfor vil der sædvanligvis være kategorier af
intelligens, som vi oplever som stærkere end andre.
2. De fleste mennesker kan udvikle hver intelligens til et
fyldestgørende niveau
Med tilstrækkelig og relevant støtte kan hver enkelt af os opøve de
intelligenser, som vi måtte anse for svage – og til et niveau, som gør os
kompetente til at handle i relation til intelligenskategorien. Derfor bærer vi alle
på potentialer – som måske ikke er udnyttede - inden for alle
intelligenskategorier
3. Intelligenser arbejder sædvanligvis sammen på komplekse måder
Når mennesker skal gøre noget, er det nødvendigt at bruge flere intelligenser
samtidig. Intelligenserne forekommer således ikke isolerede fra hinanden, men
arbejder sammen i forhold til de situationer og den kontekst, det enkelte
menneske skal handle i. Derfor kan det i praksis være vanskeligt at adskille de
enkelte intelligenskategorier fra hinanden.
4. Der er mange måder at være intelligent på inden for hver kategori
Der er således ingen standardregler for, hvordan intelligenserne inden for
de forskellige kategorier udfolder sig. Det indebærer, at intelligens kan vise
sig på et utal af måder – både inden for hver enkelt intelligenskategori og
imellem de forskellige kategorier. Derfor må man, når man arbejder med
MI, forholde sig fordomsfrit, åbent og kreativt til menneskers handlinger og
udvikling.
Bag disse nøglepunkter ligger et grundlæggende menneskesyn og et syn på
menneskers potentiale for læring og udvikling, som omfatter at:
• hvert menneske er unikt med en unik intelligensprofil
• hvert menneske umuligt lader sig sætte i intelligensmæssig bås,
fordi intelligenserne kan udvikles
• ingen intelligensprofiler er bedre end andre
• MI er at betragte som et arbejdsredskab til at håndtere den mangfoldighed
og forskellighed, der er mellem mennesker.
Praksis eksempler på MI i hverdags situationer og aktiviteter:
Morgensamling:
Morgensamlingen giver den voksne mulighed for at følge børnenes sproglige
og sociale udvikling. Hvordan reagerer de på små sociale opgaver og kollektive
beskeder samt støtte deres musikalsk-rytmiske udvikling.
Børnene samles rundt om bordet eller på gulvet kl. 9.00. De opfordres til at
lægge legetøj mv. til side. Der er et fast mønster i samlingen. Vi starter med at
hilse på hinanden, ved fx at synge en navnesang hvor alle bliver nævnt og
børnene bliver opfordret til at finde ud af hvem der mangler. Vi kigger ud af
vinduet og ser hvordan vejret er, ser fuglene der måske sidder i træet, el
edderkoppen der kravler på vinduet. Vi synger 4-6 sange som fx er inspireret
af vejret, om dyr, vores traditioner ol. Sangene bliver gentaget så længe de
fanger børnenes interesse eller er aktuelle. Børnene kommer også med indfald.
Vi leder måske også efter (tøj)dyr der dagligt har flyttet plads. Vi afslutter med
at børnene bliver tilbudt frugt (i vuggestuen) og vand.
Hvordan udvikles intelligenserne?
Den sproglige:
Vi synger sammen. Indholdet variere, kan fx være om årstiden, dyr, farver
mv. og vi tæller på fingrene. Vi snakker om vejret, og om de tøjdyr vi finder,
hvad de siger mv.
Den logisk-matematiske:
Børnene skal tænke over hvem der mangler, og vi tæller inden vi starter på en
sang.
Den krops-kinestætiske:
Mange sange er ledsaget af kropssprog fx fagter.
Den musikalske:
Vi synger og inddrager måske musikinstrumenter, klapper eller trommer på
bordet hvilket udvikler deres musikalske hukommelse og rytmesans, og
børnene lærer at synge spontant
Den sociale:
Gennem sangen bliver børnene opmærksomme på hinanden, hinandens udtryk
og mimik og når vi snakker om hvem der mangler. De bliver opmærksomme
på sidemanden når frugtfadet skal sendes videre, og skal vente på det bliver
deres tur til at få et stykke frugt el deres tur til at vælge en sang. Samlingen
giver børnene en fornemmelse af samvær og samhørighed i gruppen. At de
sammen finder dyr der har flyttet plads øger deres fælles opmærksomhed.
Den personlige:
Ved at være lydhøre overfor deres små kommentarer og udtryk undervejs.
Den visuelt-rumlige:
Vi synger sange som omhandler farver som er ligesom dem de har på blusen
f.eks. og ved at finde dyr på stuen der dagligt har flyttet plads.
Den naturalistisk:
Ved at synge sange om årstiden, om dyr og vejret. Ved at snakke om vejret og
kigge ud af vinduet og se fuglen der måske flyver forbi.
Bevægelsesforløb
I sit udgangspunkt er det den visuelle/rumlige og
kropslig/kinestæstetiske intelligens som er i fokus i et bevægelsesforløb og
de to intelligenser hænger uløseligt sammen i de fleste fysiske aktiviteter. Dog
vil de øvrige intelligenser naturligt komme i spil.
Hvordan udvikles intelligenserne?
Den kropslig- kinæstetiske:
• ved at iværksætte aktiviteter/lege, hvor kroppen bruges aktivt. Det er vigtigt
at barnet præsenteres for aktiviteter hvor det fornemmer glæden ved at bruge
egen krop. Barnet skal fornemme, at kroppen reagere forskelligt afhængigt af
hvad den “bruges til”, og tilpasse kroppen efter at sidde i en ring o.l. Styrke sin
kropsbevidsthed og forståelse.
• øve færdigheder som at rulle, kravle, hoppe, løbe, kaste, og gå på tæer.
• lege sanglege, synge med fagter og bevægelse, og imitere f. eks dyr
• lege huske- og gemme lege.
• lege udklædnings og teaterlege
• lege der tilgodeser balance- og følesans.
• spille på instrumenter
• lære at sige til og fra ved at få fokus på egen kropslige formåen og grænser.
• Øve sig i at tage tøj af (og på)
Den visuelt-rumlige:
• opmuntre til at barnet bruger alle sine sanser, sin fantasi og kreativitet og at
der er fysisk plads til det.
• udklædningslege, imitation, fabuleren, huske- og gemmelege.
• ved vi hopper, løber, ruller, kravler, kaster mv.
• iværksætte lege hvor forholdsord indgår fx “prøv at kravle under bordet”,
“prøv at sæt dig på madrassen”, “kravl igennem kravletunnelen...” mv.
Den personlige:
Ved at barnet i den lille gruppe, kan opleve at være en enestående
personlighed, ser sig selv i forhold til andre og kan udvikle viden om egen
styrke og begrænsning.
Den sociale intelligens:
Ved at der skabes rum til fordybelse, og ved at være en del af det sociale
fællesskab. Vi vente på hinanden, er opmærksomme på andres sindsstemning
samt forudsætter nogen lege at der samarbejdes.
Den musiske intelligens:
Ved at vi synger, leger sanglege, spiller på instrumenter, hører/danser til
“færdig” musik (skabe stemninger)
Den sproglige intelligens:
Ved at de voksne og barnet sætter ord på de handlinger barnet instrueres i og
foretager sig. Ved brug af humor, glæde, latter, sang mv.
Den logisk-matematiske intelligens:
Ved at kunne bearbejde erfaringer. Forståelse for aktion/reaktion, “når jeg gør
sådan, sker der det eller det”. Ved at vi inddrager mængde, form, farver, tal
og begreber.
Den naturalistiske intelligens:
Når vi inddrager at gå på f. eks sand, gå i vand, via sanglege, lave lyde med
sten, kaste med blade, tag sneen med ind, gå på kastanjer, lege dyr m.m.
Garderoben:
Hvordan udvikles intelligenserne?
Den sproglige:
Ved at vi snakker om tøjet vi tager på, og hvad vi skal lave eller hvor vi skal
hen.
Den logisk-matematiske:
Ved at lære og øve sig på rækkefølgen i påklædningen og ved at lære at holde
orden på sine ting i egen garderoben, tøjet på plads. Der tælles f. eks også
knapper, vanter og der tælles børn.
Den kropslig-kinestætiske:
Når børnene klæder sig af og på, og de mærker tøjets forskellige materialer.
Den musikalske:
Børnene synger f. eks spontant, stamper lidt med fødderne i gulvet mv.
Den sociale intelligens:
Når børnene inviterer hinanden til legeaktiviteter, hjælper hinanden og
kopierer hinanden.
Den personlige:
Ved at barnet fremsætter ønsker om aktivitet på legepladsen eller en gåtur,
eller medarbejderen inspirerer barnet til valg af aktivitet.
Den visuelt-rumlige:
Tøjets farver bemærkes og børnene får en fornemmelse af at påklædning tager
tid. Børnene får øje på ting uden og indendørs.
Den naturalistiske:
Vi taler om temperaturen udenfor, og vi kigger ud. Tager tøj på efter vejret,
eks. regn, blæst, sol, sne etc.
Udeleg:
Hvordan udvikles intelligenser?
Den sproglige:
Når børnene giver udtryk for deres ønsker — hvad de gerne vil, f. eks gerne
have vand og når en ven inviteres til leg og ved at børnene fortæller hvad de
ser, hører og spørger om det, de bemærker, f.eks. lyden fra en motorcykel,
“hvad er det”?
Den logisk/matematiske:
Der tælles f. eks. sandkager: 1-2-3. Vi
ser 1 eller 3 fugle på taget, de er store/små, sorte/hvide mv. Eller taler om de
2 støvler der er på fødderne — de 2 røde vanter etc.
Den kropslig-kinestætiske:
Børnene får mulighed for at kravle, hoppe ned, cykle, løbe, gynge, vippe,
rutsje, rulle, gå eller vi leger med mudder, vand, vådt sand el lignende
materialer og ved vi kaster med blade og bolde fx
Den musikalske intelligens:
Børnene spiller tromme på rutsjebanen, træstubbe, spande m.m, forskellige
ting slås mod hinanden fordi det giver en sjov lyd fx to sten. — og ofte synges
der, tit inspireret af de voksne.
Den visuelt-rumlige:
Ved at lærer legepladsen at kende, finde rundt (løbe efter hinanden). Lærer at
gå, cykle og løbe udenom hinanden.
Stabler legetøj ovenpå hinanden, f.eks. i legehuset og på cykler.
Den naturalistiske:
Leder efter insekter, orme, biller og snegle under sten og observerer fuglene.
Kigger på bladene/ leger med dem. Snakker om vejret: Regn, blæst, sol, sne,
tåge, lys/mørke — (årstider).
Den sociale:
Søger venner og venskaber. Viser omsorg og hensyn — har konflikter. Leger
ved siden af hinanden - og inspireres af hinanden. (kopierer andres leg =
læring). Leger sammen og må vente på tur til fx gyngen. Indgår små aftaler
som fx lån af en spand mv.
Den personlige intelligens:
Viser lyst og ulyst, eksperimenterer (med sig selv og natur) Er nysgerrige,
opdager ting, afsøger egne grænser.
Temaforløb: Skoven
Hvordan udvikles intelligenserne?
Den sproglige:
Ved at tale om fælles oplevelser, have tid til at spørge og få svar, lege med
sproget, bruge tid på at fortælle historier. Lære nye ord, når vi slår op i
naturleksika. eller selv finder på ord der er dækkende for det vi finder
“klisterblomster”, “jordbærdyr”
Den logisk - matematiske:
Ved at finde og kategorisere blade, pinde, dyr. Se på størrelser, former og
farver, Bygge huler.
Den kropslig-kinestætiske:
Børnene får brugt kroppen aktivt hele tiden. Grovmotorisk, når der bliver
klatret i træer og op ad bakker, balanceret på træstammer, rullet i blade,
kravlet, gået på ujævnt terræn, bygget huler, slæbt grene mv og finmotorisk
ved at snittet, tegne med pinden i jorden og samle ting. Børnene får øvet at
give plads til hinanden og tage hensyn, f.eks. ved ikke lige at trille at ned i en
anden, der møjsommeligt er på vej op.
Den musikalske:
Naturens lyde fornemmes og lyttes til, børnene efterligner lyde, synger, lege
sanglege, lege med rim og remser og laver selv instrumental musik med sten,
pinde, græsstrå mv.
Den visuelt-rumlige:
Ved at arbejde med materialer fra naturen. Lave kranse, dukker, collager,
snitte, lave bål. Bearbejde indtryk af skovens forskelligheder, eks,: mørk/lys
skov, højt til “loftet”, stejle skrænter, dybe kløfter og lære at kunne finde rundt
i skoven og ved at færdes i flok, følger efter dem, der går foran os, leger
gemmeleg mellem træer og buske, og genkender omgivelserne
Den naturalistisk:
Ved at lede efter insekter, orme, biller og snegle under sten og stammer, og
observerer fuglene og andet dyreliv. Snakker naturens sammenhæng F.eks
blad->jord, Kigger på bladene/ leger med dem. Snakker om vejret: Regn,
blæst, sol, sne, tåge, årstiden, duftene.
Den personlige
Børnene får tid, plads og rum til at lære sig selv og egne følelser bedre at
kende. Ved at være lille gruppe af sted, er der gode muligheder for at få hjælp
til at overvinde egne grænser. Forholder sig til de andre børn og omgivelserne,
skal håndtere at efterlade pinden udenfor fx bussen, klare at det regner og at
få mudder på hænderne og måske ikke kunne holde sin bedste ven i hånden.
Den sociale:
Børnene lærer at respektere hinanden og skovens dyr og planter. Øver i at
kunne læse hinandens signaler, fx glad/ked af det, sur/vred. Børnene får bedre
mulighed for at håndtere kammeratskab og konflikter, fordi der er god tid til
fordybelsen. Holder en anden i hånden, følges med de andre , snakker og leger
sammen i skoven.
Modellervoks leg:
En sjov lille leg/aktivitet som kan give et billede af styrkesider men også en
metode hvorpå vi kan blive klogere på intelligenserne. Alle laver en figur af
modellervoks og fordeler intelligenser.
Den sproglige intelligens:
> Fortæl os andre, hvad du har lavet.
> Giv din figur et navn.
> Fortæl en lille historie om din figur.
Den logisk-matematisk intelligens:
> Hvordan løste du opgaven?
> Hvordan du lavede din figur?
> Hvorfor den ser ud, som den gør?
> Hvilken slags .. er din figur? (overbegreber)
> Sammenlign med nogle af de andres figurer og beskriv din i forhold til dem.
Den visuelt-rumlig intelligens:
> Tegn din figur for os og fortæl, hvilke forestillinger du gjorde dig (billeder du
havde i hovedet), før og mens du lavede den. Hvilke ideer fik du? Hvilke ideer
brugte du?
> Hvilke droppede du? — og hvorfor?
> Hvad kunne ikke lade sig gøre?
Den musikalske intelligens:
>Beskriv din figur for os med musik, f.eks. ved at spille, synge eller nynne
noget, der fortæller noget om din figur.
>Syng/nyn din figurs personlighed/humør!
Den kropslig-kinæstetiske intelligens:
>Vis os, hvordan din figur ville bevæge sig, hvis den var levende (bevæg
figuren eller dig selv)
Den personlige intelligens:
> Fortæl os om dine tanker og følelser, mens du lavede din figur.
>Sæt nogle følelser på din figur.
Den sociale intelligens:
> Tag din figur og forsøg at skabe en positiv kontakt til en af de andres
figurer. Overvej, efter at du nu har hørt/set alle figurer, hvilken du vil
kontakte. Det er vigtigt, at den sociale kompetence kommer til sidst, da
personen bag denne da har oplevet alle de andre figurer og dermed har
forudsætninger for at skabe kontakt.