Drømmemanden (180-grader)
GRAFIK OG BILLEDREDIGERING 2 VEKTOR TEGNINGER I ILLUSTRATOR OM TEGNINGERNE Jeg har lavet en serie af små mænd, som jeg derefter har fået printet på tykt papir og lamineret, og bruger som bogmærke. SYMETRI METODEN Hver karakter er tegnet i halve, som derefter er kopieret og spejlet (ctrl+O+alt) – det er nemmere end at tegne 2 gange en arm, et ben etc. Og så er man sikker på at de er helt symetriske. Karakterne får deres egen udtryk ved at gør et af deres ansigtstræk usymetrisk. Som f.eks. ved at give den høje mørke mand et slap øjenlåg. Selve næsen er tegnet halvt til næsespidsen, og spejlet: man vælger begge slutpunkter af begge næse halvdele, og trykker på (Ctrl+alt+J) for at få begge punkter til at at ligge præcist samme sted, og derefter på (Ctrl+J) for at samle begge punkter, så næsen bliver én form. MØNSTER Man kan enten oprette et mønster i swatch paletten, ved at tegne det på artboard’et først, og derefter smide det i swatch paletten. Derefter kan man bruge det som fyld på en form. Derefter smider man det i Swatch vinduet, hvor det derefter kan bruges som mønstre fyld. F.eks. viser billedet til venstre hvordan jeg har oprettet mønstret med de hvide prikker på damens badedragt. Luften omkring betyder at man kan se igennem. Derfor har jeg kopieret badedragten 2 gange, 1 i baggrunden med farve-fyld, og en i foregrunden med prikker. CLIPPING MASK Man kan også tegne mønstret i hånden, og placere det hvor det skal være på badedragten. Derefter tager man en kopi af badedragten, sætter den oven på de tegnede elementer, vælger det hele, og går i Object > Clipping Mask > Make. Man bruger samme teknik til at tegne et øje. Først tegnes pupilen, irisen og lyset i irisen. Derefter tegnes øjets kontur. Man tager en kopi af konturen og gemmer den i baggrunden. Den anden kontur sættes øverst. Man vælger konturen, pupilen, irisen og lyset, og klikker på Object > Clipping Mask > Make. Den anden kontur i baggrunden bringes til syne igen. På næste siden omhandler det en anden tegning som er lavet som øvelse. De forskellige screenshots beskriver de forskellige etaper der er, i at lave sådan en tegning. Jeg har prøvet at noterer der, hvor man skal være opmærksom på en eller en anden detalje. 3 4 Først starter jeg med ansigtet - tegnet i halve, som beskrevet før... Jeg tegner brysterne med deres skygge på kroppen ...derefter tegner jeg kroppens kontur på et separat lag. Armene er tegnet på et separat lag der ligger oven på kroppens lag, da der skal være tøj mellem armene og kroppen Jeg tegner håret ved at tegne en „klump” og ved at duplikere og rotere den igen og igen. Håret er delt op i flere lag, afhængigt af om det er foran ansigtet og kroppen, eller bagved Der er kommet en skygge under hagen Jeg tegner halskæden og armbåndene ved at tegne en enkel perle og oprette en Scatter Brush. Jeg har tegnet armbåndene i 2 lag: et lag foran armen, og 1 lag bag ved armen, således at det føles som om armbåndene er vriklet om hendes arm. En gennemsigtig form danner hendes kape, som er broderet med perledekorationer. Dekorationerne er oprettet en enkel gang, og placeret på kapen ved at rotere dem efter en aksis – således at det ser ud til at de hænger på kapen. hår - foran hår - foran halskæde ansigt hage - skygge skygger kostume bryster armbånd - foran armbånd - foran arme armbånd - bagved armbånd - bagved skygge arme nederdel mave kæde krop Hendes nederdel er lavet og dekoreret på samme måde. hår bagved 5 6 BILLEDBEHANDLING - lejlighed billede til online salgsblad FØR EFTER Om billedet Jeg tog dette billede i en lejlighed i Schweiz, som lige var blevet færdigrenoveret og skulle lejes ud. Billedet skulle bruges på et salgsblad. Briefing’en var at det skulle være et „stemningsbillede”. Solen skinnede meget, et skib sejlede forbi: der havde jeg mit billede. Lys og skygge indstilles korrekt ved hjælp af 2 „Level” lag. De ellers hvide vægge forbliver rimelige brune på trods af denne justering. Ved hjælp af et afmaskede „selective colour” lag retter vi på væggenes farve (ved at hive Magenta og Gul ud) Brightness/Contrast øges væsentligt, da billedet er meget underbelyst (pga. det er taget med modlys) Vinduerne og lyset fra vinduet på gulvet er afmasket fordi alt lys kommer derfra, og de vil ellers brænde ud hvis de skulle med på denne justering. Der tilføjes et „Vibrance” lag for at gøre farverne på vasen, tæppet, gulvet mere livlige. 7 8 Til sidst – selvom man burde lave det før de andre retouche – retter jeg de styrtende linier. Jeg trækker nogle guides langs vinduesrammerne og bruger perspective/distort værktøj til at rette dem lige. Jeg holder øje med horizont linien med en anden guide. De ovennævnte rettelser gør, at billedet skal beskæres. Det gør jeg med Crop værktøjet BILLEDBEHANDLING - FRITLÆGNING MED CHANNEL MASK Om billedet I Photoshop er et RGB billede delt op i forskellige channel lag – et rødt, et grønt og et blåt. De indeholder hver informationer om de forskellige farver der findes i billedet. Disse channel kan man benytte til at fritlægge et kompliceret motiv, typisk hår på en person – hvor fritlægning med pen værktøj vil tage alt hvor lang tid. FØR EFTE R Dette teknisk har jeg brugt til at fritlægge pigens hår på billedet. 9 10 Først finder man ud af hvilken channel indholder den største kontrast mellem pigen og baggrunden. I dette tilfælde er det den rød channel. Derefter laver man justeringer på en kopi af denne channel – vi er ude efter at øge kontrast yderligere, således at håret fremstår skarpt på baggrunden. F.eks. kan man bruge levels, brightness/contrast... M ed Burn tool kan man øge kontrast i det område ved hovedet hvor baggrunden er for lys. Når man er færdig klikker man på laget, og bruger denne selektion til at oprette en mask på det oprindelige billede. Da deler af selve pigen er forsvundet, maler man over i masken med hvid for at få det tilbage. Til dette formål har jeg brugt pen værktøjet til at lave en path omkring pigens overkrop op til hagen, og omkring blomsten i håret. Derefter har jeg ctrl+klikket på path, og tilføjet denne selektion til den eksisterende mask. Ved at bruge Photoshop palette for mask („Mask edge”) kan man justere på detaljerne: f.eks. kan man krympe masken en smule hvis for meget af baggrunden er kommet med. Man kan også fjerne farvestikket der kommer fra baggrunden (se eksempel nedenunder: tv. var der en sort skygge i håret pga. den sorte baggrund. Efter behandlingen (t.h.) er håret ensfarvet, uden sort skygge) Hårets spidser er blevet lidt skarpe, så for at opnå et mere naturligt look har jeg „trukket” nyt hår ved at bruge smudge værktøjet. 11 12 BILLEDBEHANDLING - postkort med succes historie FØR EFTER Om postkortet Opgaven handler om at lave et illustrativt postkort der fortæller om firmaets succeshistorier. Da der hverken er budget eller tid til briefing/køb af billedet har jeg frie hænder til at udføre opgaven. Det oprindelige billede fra vores database Billedet beskæres og placeres som ønsket, lys og skygges indstilles ved hjælp af et „Level” justeringslag. Bølgerne placeres som Smart Object fra Illustrator hvor de er tegnet. Bølgerne får en „glow” effekt. Hele mappen tilføjes en maskeringslag hvor alt bag ved jorden er malet sort (=gemt væk) og den del af bølge som ses igennem „atmosfæren” er malet med en mørkegrå farve for at efterligne gennemsigtighed - for at give følelse af bølgerne starter bag fra klodsen og kommer imod os. 13 14 Der tegnes en prikkede kurv rund om klodsen med pen-værktøjet. Dette skal forestille at være den sti, som flyet på billedet har flyet omkring klodsen. Med brush-værktøjet aktiv går man i Brush paletten som vist til højre, og indstiller en ny brush der består af små punkter med en vis afstand og en vis størrelse. Man vælger den ønskede farve, vælger derefter path-selection værktøjet, og klikker på den kurv man har tegnet. Derefter, ved at højreklikke, kan man vælge at „Stroke path”, det vil sige påføre kurven den brush man lige har designet. I mit tilfælde betyder det at kurven bliver påført små punkter, og ligner derfor en stiplet linie. Der gøres på disse stiplede linier det samme som på bølgerne, dvs. afmasking af den del af linien der er bag ved klodsen, og partielle afmasking af den del der ses igennem atmosfæren. Skyggen af denne linie er lavet ved at kopiere kurven, give den en anden farve (sort), skrue ned på opacitet, nedskalerer den lidt, og afmaske de relevante områder. Til sidst tilføjer jeg et fly som jeg har tegnet i Illustrator ved at placere det som SmartObject. Flyets kontur markeres ved at klikke på Ctrl+C på lagets ikon i paletten, og markeringen fyldes med sort på et nyt lag, laget skrues ned i opaciteten og skaleres lidt ned for at danne flyets skygge på klodsen. 15 16 GRAFISK DESIGN „LE CHÂBLE SKI LODGE” 2 LE CHÂBLE SKI LODGE – DESIGN AF LOGO, BREVPAPIR, VISITKORT, HJEMMESIDE Om projektet Le Châble ski lodge er en ejendom belligende i Schweiz, som oprindeligt var et bageri. Det har en god beligenhed, tæt på skipisterne og på bjergene. Ejendommen er bevet købt af firmaets chef, der har som projekt at renovere den, indrette den, og leje den ud. Dette er ikke den første ejendom som chefen har købt og renoveret, og han har på daværende tidspunkt allerede gang i et andet renovationsprojekt. Derfor er renovationen af Le Châble ski lodge ikke rigtig påbegyndt da jeg bliver bedt om at lave et logo, en papirlinje og en hjemmeside til at promovere ejendommen. MÅLGRUPPE Det er ingen hemmelighed at folk der tager på skiferie i Schweiz har som regel en høj indkomst, og kan lide at bo i luxuriøse omgivelser. Det er også sådan at min chef forestiller sig at Le Châble ski lodge bliver: en luxuriøs skihytte med designer indretning og cosy atmosfære. Vi henvender os derfor til en målgruppe der kunne se sådan ud: - aldergruppe i 40-50+ - høj indkomst, - ledende stillinger, - med store børn (teenager og ældre), børn der er flyttet ud eller uden børn - folk der prioriterer luksus og værdsætter små materielle detaljer – man kunne sige at det er folk der har dækket deres primære behov hvis man tænker på Maslov behovspyramide BILLEDMATERIALE Der er ingen billeder overhovedet af ejendommen da jeg begynder at arbejde på projektet. De eneste billeder der findes er dårlige billeder af bageriet da det stadigvæk var i brug, og et enkelt 3D billede af ejendommens facade. MOODBOARD Det første skridt i projektet er at lave en moodboard. Dette er lavet i samarbejde med chefens kone/indretningsansvarlig, da hun har en god idé på hvordan ejendommens look bliver til. Vi udvælger hjemmesider fra lignende ejendommer, og prøver os frem med forskellige skrifttyper. Det bliver hurtigt en klar sag at vi går efter rene linjer i et mørkt look, der giver en fornemmelse af cosyness og luksus, men enkelte splash af friske pang-farver, for at skabe kontrast og minde om en af ejendommens fordeler: dens belligenhed, der er tæt på naturen og på pisterne. I Le Châble ski lodge vil man kunne nyde ejendommens luksuriøse muligheder endnu mere efter man har været ude at stå på ski eller gå på tur i bjergene. Jeg laver nogle forslag til farve kombinationer, og vi udvælger en frisk orange farve og en lime farve. Det er også en klar sag, at det er for det meste flotte billeder der får lignende hjemmesider til at se godt ud. Der har vi en udfordring: ejendommen er ikke endnu renoveret, og der findes ingen billeder af den i renoveret tilstand! 3 4 LOGO På moodboard har skriften „Courrier” fanget „kundens” øje. Skriften er firkantet og danner stramme linjer, specielt i versaler, og dette er lige netop det look som vi er ude efter, efter analysen af moodboard. Jeg prøver at lege med ordene „Le Châble ski lodge”, som ejendommen omtales. Da jeg justerer på udligningen af versalerne i navnet „Le Châble” opstår der en ligature mellem „h” og „a”, der danner et trekantet hulrum som jeg fylder med orange. Den hvide skrift og piften af farve skaber en rigtig god kontrast på en mørk baggrund som vi ved vi vil benytte os af på hjemmesiden, og sikkert oså på visitkortene. Derudover burde „a” i „Châble” have et cirkumfleks accenttegn, men det bryder med de lige linjer som Courrier skrift i versaler har. Derfor er accentet fjernet i logoet, og man kan forestille sig at det har flyttet sig og puttet sig i det hyggelige lille hul mellem „h” og „a”. Det officielle logo bliver så logotypen „Le Châble”, og jeg har derefter lavet 2 varianter: - en med tilføjet „ski lodge”, til brug på medier hvor der kunne være smart at påminde om hvad egentlig „Le Châble” handler om, - en negativ version af logoet på mørk baggrund. Linjerne er blevet lidt tykkere for at opnå en bedre kontrast med baggrund og dermed en bedre læsbarhed. I den positive version er skriftens farve en varm mørk grå: Hex #454443 RGB 69/68/67 CMYK 66/60/60/45 RGB 231/80/49 CMYK 0/83/86/0 Og den orange trekant er: Hex #e75031 I den sort og hvid version er den orange firkant blevet til 50% sort. Pantone Pantone Bright Red C SKI LODGE 5 6 VISITKORT I starten prøvede jeg at holde fast ved den pang farve som vi havde udvalgt, og lavede flere forslag hvor den var meget synlig på bagsiden og forsiden af kortet. Men det viste sig at den lille trekant i logoet var nok farve, og der kom et roligere udtryk ud af at droppe at bruge alle mulige former og farver, og ved kun at bruge logoet på højkant og i negativ og „ski lodge” som tilføjelse på en mørk baggrund. Det er nemlig vigtigt at visitkortet udtrykker i et splitsekund hvad det handler om, for ikke at blive glemt og smidt ud. På brevpapiret (næste side) nøjes vi med logoet i venstre side på høj kant: jo færre elementer, jo roligere udtrykket. Logoets placering skaber et rødt tråd med visitkort, hvor logoet også er på høj kant i venstre side. SKI LODGE Le Châble Ski Lodge Rue Felix Corthay 13 1934 Le Châble Switzerland Tel +41 (0) 7878 38 063 [email protected] www.lechableskilodge.com BREVPAPIR Anders Kähler Vangehusvej 13 2100 København N DANMARK Anders Kähler Vangehusvej 13 2100 København N DANMARK Le Châble, d.dato month 2010 Kære Anders, Le Châble, d.dato month 2010 Tak for et godt møde i mandags. Jeg har nu gennemlæst dit tilbud og synes at det lyder som noget vi kunne bruge. Kære Anders, Jeg skal bare finde ud af hvor meget og hvornår der skal leveres, og så jeg skal jeg nok vende tilbage til dig. Tak for et godt møde i mandags. Med venlig hilsen Peter Herslund Account Manager Tlf. 61 85 85 02 [email protected] Med hensyn til vores samarbejde, skal du vide at vi i øjeblikket er i gang med at lave om hele vores system, som i dag tillader kun administratore til at oprette nye kontakter. Det betyder, at du som nye partner i dag ikke vil kunne oprette nye kontakte, selvom du skulle måske finde nogle rigtige interessante nogen. Jeg håber at du forstår de tekniske vanskeligheder af vores system og er klar til at vente et par måneder til at bliver vores officielle partner. Vi er forsat meget interesserede i at arbejde med dig. Jeg håber at du i mellemtiden vil møde nogle rigtige gode kontakte som vi kan snakke om næste gang vi mødes. Med venlig hilsen Peter Herslund Account Manager Tlf. 61 85 85 02 [email protected] Le Châble Ski Lodge | Rue Felix Corthay 13 | CH 1934 Le Châble | Switzerland Copyright © 2005 | 2010 Future Developements | Designed by Futurecom Graphics Jeg håber at du i mellemtiden vil møde nogle rigtige gode kontakte som vi kan snakke om næste gang vi mødes. Jeg har nu gennemlæst dit tilbud og synes at det lyder som noget vi kunne bruge. Jeg skal bare finde ud af hvor meget og hvornår der skal leveres, og så jeg skal jeg nok vende tilbage til dig. Copyright © 2005 | 2010 Future Developements | Designed by Futurecom Graphics Med hensyn til vores samarbejde, skal du vide at vi i øjeblikket er i gang med at lave om hele vores system, som i dag tillader kun administratore til at oprette nye kontakter. Det betyder, at du som nye partner i dag ikke vil kunne oprette nye kontakte, selvom du skulle måske finde nogle rigtige interessante nogen. Jeg håber at du forstår de tekniske vanskeligheder af vores system og er klar til at vente et par måneder til at bliver vores officielle partner. Vi er forsat meget interesserede i at arbejde med dig. 0041 7878 38063 | [email protected] | www.lechableskilodge.com Le Châble Ski Lodge | Rue Felix Corthay 13 | CH 1934 Le Châble | Switzerland 0041 7878 38063 | [email protected] | www.lechableskilodge.com 7 8 HJEMMESIDEN Hjemmesiden til ejendommen har af formål at skabe interesse for udlejning, når ejendommen en dag bliver renoveret. Som sagt før er vi efter en mørk, firkantet look, med nogle stramme linjer – dette giver det eksklusivt look vi er efter. Samtidigt bringer splash’er af farver den kontrast og friskhed der minder om skiferie, natur og i det hele taget ejendommens perfekte beliggenhed. Der kommer den tidligere omtalte lime farve i brug, for at modspille den ellers stærke friske orange. Man kan notere f.eks. at der er „genbrugt” nogle elementer som blev udvalgt på moodboard – f.eks. den lidt gennemsigtige boks med tekst i, den mørk baggrund, den firkantet opbygning. Genkendeligheden kommer fra logoet der ligesom på visitkortene og brevpapir er brugt på højkant. Logoet kommer til sin ret ved at danne en blok der blender sig godt i hjemmesidens opbygning. Her er der brugt det eneste billede af selve ejendommen... Der bliver ellers brugt billeder fra firmaets andre ejendomme, og „stemningsbilleder” fra nettet... Hvorvidt dette er fusk diskuteres ikke her – men der skulle være flotte lækre billeder til at opnå det look vi var ude efter. 9 10 Jeg brugte billederne som gav det rigtige udtryk og prøvede så vidt som muligt at unggå billeder, hvor man kunne være i tvivl om hvorvidt de stammede fra ejendommen eller ej. TEKST OG OMBRYDNING DANSK ENERGI TELEFONBOG 2013 2 OM TELEFONBOGEN Sag Oplag Format Tryk -- Indhold -- Omslag 208 sidet + 3 fløjet omslag 2.000 eksemplare 115 x 205 mm 4+4 farver, 90g. Profisilk 4+4 farver + mat tryklak, 300g. Trucard DANSK ENERGI Telefonbogen samler kontaktinforma tionerne på alle firmaer, der har med energi at gøre. Firmaerne kan vælge at have deres logo med, det skal de betale for. Firmaerne er delt op i kategorier, og der er i starten af bogen en indholdsfortegnelse over både kategorierne og firmaerne i alfabetisk rækkefølge. En spread fra den færdige telefonbog BASELINE GRID Arbejdsområdet er begrænset inden for de følgende margener: Der er enkelte sider hvor, for forståelsesskyld, bundmargenen ikke er overholdt. F.eks. der hvor der er et enkelt telefonnummer, der ellers ville stå helt alene på toppen af næste side. GRUNDLINIENET Baselinegrid er defineret i Preferences, og sat på med en skydning på 9,5pt. Da brødteksten er låst til grundlinienettet, hopper den automatisk på linierne. Der er ikke efterladt særlig meget luft, men igen drejer det sig om en telefonbog, som helst skal koges ned til så få sider som muligt. 3 4 115 mm 8 mm 16 mm 19 mm 205 mm 15,525 mm 04// typograFi HeLVetica + ariaL SKRIFT HELVETICA NEUE Helvetica neue er DEs oprindelig corporate typografi. Skriften er en grotesk skrift, det vil sige en skrift uden serif (føder). Det siges at læsbarhed på print af denne type skrift er ringere end den af grotesk skrifter, men det er mere og mere udbredt at bruge grotesk skrift også til brødtekst. Måske fordi grotesk skrifter er velegnet til skærm, og man nu i dag er næsten mere vant at læse på skærm end på print. Helvetica har derudover rigtig mange snit, hvilket gør den derfor til en god alsidig skrift til at designe en hele publikation med. Helvetica neue er de’s oprindelig cooperate typografi. den er an nelsesmaterialer: tekniske kurser (side 16), elforsyning (side 17) 21), nyhedsbladet de (side 22), energiagenda (23), elforsk: nyhe nedenfor er angviet eksempler på Helvetica neue: heLvetIca Neue ReGuLaR ABCDEFGHIJKLMNOPQRS ghijklmnopqrstuvxyzæøå 12 04// typograFi heLvetIca Neue ItaLIc stratum ABCDEFGHIJKLMNOPQRS I telefonbogen er skriften på 8pt med en skydning på 9,5pt. Det er rimelig småt, men det handler her om en telefonbog på 208 sider – og jo flere stratum er de’s primære typografi, den blev introduceret 123 til de’ ghijklmnopqrstuvxyzæøå sider der er, jo dyrere bliver telefonbogen til at trykke. Derfor er teksten skrevet ret småt. kant. se den anvendt på flg.: Facade (side 11), interiør (side 12), a STRATUM 2010 (side 19), folie til talerstol (side 20), energiagenda (23), visi nedenfor er angviet eksempler på stratum: heLvetIca Neue MedIuM Der bruges også Stratum på omslag, som er DEs primære typografi – den blev introduceret til DEs årsmøde i 2009. Den er beskrevet som en „tidsvarende, maskulin font med kant”, og bruges bl.a. på annoncer – se side 191-192. Den er også grotesk og derfor velegnet til brug på print såsom skærm. StRatuM thIN ABCDEFGHIJKLMNOPQRS ghijklmnopqrstuvxyzæøå 12 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVW klmnopqrstuvxyzæøå 1234567 Typografivalget laves på baggrund af DEs designmanual. heLvetIca Neue bOLd StRatuM LIGht ABCDEFGHIJKLMNOPQRS MASTER aBcdeFgHiJkLmnopQrstuVW bcdefghijklmnopqrstuvxyz klmnopqrstuvxyzæøå 1234567 Der bliver oprettet en Master hvorpå der lægges rubriknavnene (f.eks. „Elhandel med forsyningspligt”), stregen nedenunder (som er en del af DE nyt design og bliver sendt af DE til tegnestuen), og pagina. Pagina indsættes ved at bruge Type/Insert special character/Markers/Current page number. arial anvendes til wordskabeloner, bl.a. powerpoint (side 13) og e StRatuM ReGuLaR abcdeFGhIJKLMNOPQRStuv 5 klmnopqrstuvxyzæøå 1234567 ABCDEFGHIJKLMNOPQRS aRIaL ReGuLaR 6 UDTRÆK FRA DATABASE DEs sekretær udvælger navnene af de firmaer, der har valgt at være med i telefonbogen – det gør hun automatisk ud fra en database. Vi får derefter et udtræk af databasen som .tsv fil (tab separated values, en slags tekst dokument med lange linjer, tabs og hårde retur), der indeholder alle de kontaktinformationer fra alle de firmaer der skal med i telefonbogen. Telefonbogens opsætning skifter ikke fra år til år, så alle paragraph styles er defineret i forvejen, og er baseret på at udtrækket kommer som tab separeret fil. Udtræk fra database PROBLEMSTILLINGER For at opsætningen skal være optimal burde informationer komme i følgende rækkefølge: Navn [tab] Tlf.nr [tab] Adresse1 [tab] Fax nr. [tab] Adresse 2 [tab] [email protected] [tab] Postnr By [tab] www.hjemmeside.dk etc. Det er desværre ikke tilfældet Firmaerne er også delt op i forskellige kategorier. F.eks. „Varmeleverandør”, „Energirådgivning” etc. Disse kategorier var ikke med i udtrækket i år. Til gengæld var der et numer foran hvert firma (se f.eks. på screenshot’et: kategori „1”) Rubrikkerne skulle gerne komme i samme rækkefølge som sidste år. Copy/paste informationerne så de står i det rigtige rækkefølge. Det fandt jeg var nemmest at gøre efter hele teksten var kommet „på plads”. Risiko for at overse noget. Sammenlign med sidste års telefonbog, og se hvad hvert nummer svarer til. Ikke 100% sikker metode. Nogle firmaer var blevet flyttet fra den en kategori til den anden ift. sidste år. Flyt hele rubrikker manuelt. Risiko for at overse et/flere firma(er) inden for en kategori og blande alt ting sammen. 7 8 TEKST Brødteksten påføres hele teksten som det første. Brødteksten er låst til grundlinjenettet og har indbygget tab definition der får teksten til at rykke sig i 2 spalter. Jeg har defineret en GREP style der siger, at hver gang der kommer „Daglig ledelse”, „Kontakt person”, „Formand”, så skal de få påført den character style „formand mm” der gør dem røde og fed. Dette gør det hurtigt at få disse nøgleinformationer stylet i én arbejdsgang, men har sine begrænsninger: hvis f.eks. en email adresse indeholder „formand”, så bliver det også lavet rødt – derfor lavede jeg også en „Brød uden GREP” paragraph style, og rettede manuelt der hvor det var nødvendigt. Firmanavn skal have en paragraph style for sig, da denne bruges til at lave indholdsfortegnelsen. Den røde linie der adskiller firmaerne er en paragraph style for sig selv. Logoerne har også deres egen paragraph style så de har en større linieafstand – på den måde bliver firmanavnet der står lige nedenunder rykket en linie ned. Et firmanavn gentages øverst på en side når dets kontaktoplysninger går over 2 sider fra forskellige spread. Firmanavnet skal i teorien være stilet på samme måde som paragraph style „firmanavn”, men hvis vi bruger „firmanavn” bliver firmanavnet hentet (igen) af indholdsfortegnelsen! Derfor har jeg lavet en character syle der har samme egenskaber som „firmanavn” og påført det manuelt. Paragraph Paragraph Paragraph Paragraph style style style style til til til til hele teksten indholdsfortegnelsen kategorierne sidenummer INDHOLDSFORTEGNELSE Efter hele telefonbogen er blevet layoutet skal man oprette og layoute indholdsfortegnelsen. Dertil har man i forvejen defineret en paragraph style kun til indholdsfortegnelsen, hvor skriftstørrelsen, tab værdier, leader for hver tab der giver den prikket linje effekt etc. er defineret I Table of Content dialogboks vælger man: 1 Hvordan skal indholdsfortegnelsens titel layoutes? (her: Titlen hedder „Alfabetisk oversigt” og skal bruge paragraph style „Alfabetisk oversigt”) 2 Hvilke paragraph style skal hives fra teksten og være med i indholdsfortegnelsen (her „firmanavn”) 3 Hvilken stil skal den udvalgt paragraph style have i indholdsfortegnelsen? (her: med paragraph style „Alfabetisk oversigt”) PROBLEMSTILLINGER 1 Lange firmanavne der er blevet delt op på 2 linjer i teksten bliver opfattet som 2 firmanavne. 2 Skal rettes manuelt. De er nemme at finde, da de ikke er fulgt af et tlf. nr. 3 9 10 GRAFISK WORKFLOW REDESIGN AF HJEMMESIDE 2 REDESIGN AF FUTURECOM BUSINESS SOLUTIONS HJEMMESIDE OPGAVEN Den gamle hjemmeside skulles redesignes da den daværende hjemmeside var forældet (indhold og udseende) Den måtte gerne blive mere moderne i udseende, mere salgsskabende, nemmere at navigere rundt i og at forstå hvad firmaet sælger. Firmaets aktivitet er nemlig lidt abstrakt, og det kunne være svært at gennemskue hvad firmaet havde at tilbyde på den daværende hjemmeside, som var derudover ret teksttung. TEKNISKE KRAV 1. JOOMLA Den daværende hjemmeside var lavet med Joomla, en CMS (=Content Management System) som ledelsen var fortrolig ved og selv kunne finde ud af rette i, så det skulle den nye hjemmeside også være. Dog skulle Joomlas version opdateres. Joomla, som mange andre CMS, har en „front-end” del (selve hjemmesiden som den ser ud online) og „back-end” del (en online brugervenlig interface hvor man logger på for at ændre hjemmesiden) For at kunne arbejde på den nye hjemmeside og se den live, uden at den var offentliggjort oprettede jeg en under-domæne til vores domæne, hvorpå den nye version af Joomla blev installeret. Det vil sige at ved at skrive www.futurecombusiness.com kunne man se den gamle hjemmeside, og ved at skrive www.futurecombusiness.com/nyhjemmeside kunne man se den nye hjemmeside mens den blev bygget op. 2. OPTIMERING Der blev dengang (2010-2011) ikke taget stilling til at den nye hjemmeside skulle være optimeret til smart devices, så dette krav så jeg lidt bort fra. Jeg var dog opmærksom på, at hjemmesiden fungerede fint i alle de mest benyttede internet browsers. 3. GOOGLE ANALYTICS Vores google analytics konto skulle følge med den nye hjemmeside. Dette blev gjort ved at indsætte et stykke kode i <head> tagget på hjemmesidens template. Most used web browser in country or dependency as of March 2014, according to Statcounter 3 4 WIREFRAMES For at danne mig et overblik over hvad de forskellige sider skal kunne og hvor de skal pege hen, laver jeg skitser/wireframes, der beskriver groft hvordan siderne skal være opbygget, og hvilke funktioner de får. Dette giver et godt udgangspunkt til diskution med ledelsen, der så kan give deres input og fortælle om deres ønsker. JOOMLA TEMPLATE Som det første installerer jeg det template, som en tidligere elev og ledelsen havde udvalgt da projektet blev sat i gang. Med dette template følger der en online kundesupport i 1 år – meget godt når man støder på tekniske problemer med template. Joomla hjemmesider er bygget i moduler, som er fordelt på siden. Man tilpasser en template ved at få fat i indholdet af disse moduler, og ændre deres udseende. I dette template er billedegalleri f.eks. placeret i modulen der hedder „banner1”, menuen ligger i „gk_nav” Ved template valg skal man være opmærksom på om template’et er indbygget med de funktionaliteter, man har brug for – ellers er man nød til at installere ekstra plug-ins/ extensions, der ikke nødvendigvis er kompatible med det template eller den joomla version man har installeret. Template som det ser ud når man køber det og installere det 5 6 OPBYGNING AF SIDERNE Vi har nu en tom skal som ser nogenlunde ud, som man ønsker det. Næste skridt er derfor at fylde siden med inhold, og at tilpasse udseendet. Joomla fungerer med moduler, som er placeret i module positioner som beskrevet på side 5. Derfor handler det nu om at oprette artikler, menus, og andre elementer som man ønsker at have på sin hjemmeside, og placerer dem i en module, som så placeres i en module position. „SECTION“ OG „CATEGORY“ Indholdet af en Joomla hjemmeside er delt op i „Sections” og „Categories”. Man skal derfor som det første oprette relevante „Sections” (f.eks. „Blog” hvor alle blog indlæg bliver opbevaret, „Uddannelse” hvor alle de artikler der har med Uddannelse bliver opbevaret), og relevante „Categories” (f.eks. „News” under sektionen „Blog”) Denne opdeling hjælper f.eks. når man vælger at et menupunkt skal henvise til en side hvorpå alle artikler omkring en Section skal vises – f.eks. „Blog” ARTIKLER Import af artiklerne fra eksisterende hjemmeside Dettes gøres ved hjælp af en extension. Extensions er Joomlas måde at udvide funktionaliteter af en joomla side. Man kan downloade dem fra Joomlas hjemmeside, nogle er gratis, andre ikke. Derefter er der en menu i back-end der gør det muligt at installere disse extensions og gør dem aktive, med kun få klik. Redigering af artikler Artiklerne placeres under den rigtige Section og Category. Teksten rettes enten som ren tekst i Joomla editor, eller ved at switche til html editor – dette giver mulighed for at style teksten yderligere med hjælp af css. Opbevaring Alle artikler er samlet under menupunktet i back-end der hedder „Content”. At de er oprettet betyder ikke at de vises i front-end. MENU Man kan oprette mere end en menu, f.eks. en til toppen (hovednavigation menu) og en til venstre side (intern navigation inden for et menupunkt) Menupunkterne i Joomla kan være af forskellige arter og vises på forskellige måde: de kan henvise til en artikel, til en ekstern side, til en liste af artikler, til en side hvorpå der vises en ekstern side... Men det er ikke nok at oprette en menu, det betyder ikke at den vises i front-end på det rigtige sted. MODULER Til sidst skal man oprette sine moduler, og placere dem på siden. Display af menuMan kan oprette en menu module, i den kan man putte den menu som vi har oprettet, og til sidst kan man placere modulen på siden i module position „menu” (se side 5). Display af billedgalleriBilledgalleriet på forsiden skal oprettes som en module af type „billedgalleri” – galleriet er oprettet under back-end menupunktet „Components”, og navngivet. Modulen henter så det rigtige galleri, skulle der være oprettet flere end et. Modulet placeres i module position „banner1” Artikler behøver ikke puttes i et modul, da det er menupunktet i sig selv der ved, at når man klikker på det, så skal der vises en bestem artikel – og dette gøres automatisk i „mainbody” positionen. Joomla 1.0 front-end interface 7 8 TILPASNING AF TEMPLATE Der er 2 måder at tilpasse et template på. 1. M an kan bruge de forudinstillinger som template’et er født med, og ændre dem i back-end – dvs. i den interface der kommer frem, når man logger på i backend delen af sitet. Det er f.eks. der hvor ledelsen i firmaet logger på, når de skal ændre i en sides tekst, eller oprette en artikel. Tilpasningen her er begrænset til de muligheder som templatet tilbyder. F.eks. kan et template være født med et „rødt” tema, og et „gråt” tema – den én gør alle menu elementer og billedgalleri baggrund rød, den anden gør dem grå. Men man kan for det meste ikke vælge i back-end at menu elementerne skal være blå og billedgalleri baggrund sort. Det kræver at man går dybere ind i templates kode. eksempel på hvordan tilpasning af en modul ser ud på back-end 2. Man kan rette i templatets stylesheets Man kan også få fat i selve stylesheets’ene, og rette direkt i dem. Dette kan være lidt af et detektiv arbejde, da sådan et template kan have vedhæftet mange stylesheets. Derfor kan man bruge ens webbrowser udvikler værktøj som f.eks. Firefox „Firebug” eller Chrome „DevTools” til at finde frem til navnet på det element og det stylesheet som man skal rette i til at tilpasse templatet. Man kan også skrive sine egne id/class ind i template’et, og så oprette dem og beskrive dem i stylesheet’et. Man kan enten rette stylesheets’ene online i back-end, eller downloade dem ved hjælp af et FTP program og rette i f.eks. Adobe Dreamweaver – det synes jeg giver mere frihed til at søge efter bestemte elementer, copy/paste, intuitiv kodning...end hvis man gør det online. Det er vigtig at tage en kopi af stylesheets’ene før man retter i dem, så man altid kan komme tilbage til det oprindelige template hvis noget går galt. Efter man har rettet stylesheet’et, skal man bare uploade det igen sammen med de tilknyttede grafiske elementer og reloade sin hjemmeside. Denne metode giver et større frihed til at tilpasse alle de ønskede elementer. eksempel på Firebug – Firefox værktøj til udviklere 9 10 11 12
© Copyright 2024