. . . 14 Indland NORDJYSKE Stiftstidende Torsdag 6. november 2014 Vi kan ikke være tilfredse med, at Aalborg Universitet til» » syneladende skal bære 23 procent af nedskæringen, når vi kun udgør 12 procent af de studerende ved danske universiteter. MICHAEL TRABJERG, uddannelsespolitisk ordfører for Studentersamfundet ved AAU V på vej til at droppe starthjælp til udlændinge KØBENHAVN: Venstre er til- syneladende på vej til at aflive starthjælpen, som ellers var et af VK-regeringens indgreb for at begrænse tilstrømningen af udlændinge til Danmark. Ifølge et udkast til Venstres kommende integrationsudspil, som TV2 News har set, vil partiet lægge op til, at udlændinge skal starte på en lav ydelse, der kan minde om starthjælp, når de kommer til Danmark. Til gengæld skal udlændinge kunne stige i ydelse op til kontanthjælpsniveau, hvis de viser vilje til at integrere sig i det danske samfund ved eksempelvis at lære dansk eller deltager i frivillige foreninger. Det siger Venstres integrationsordfører Martin Geertsen til TV2 News. Venstre har ellers selv opført netop afskaffelsen af starthjælp som en af de 31 lempelser, man anklager SR-regeringen for at have gennemført siden valget i 2001./ritzau/ Fortsat kamp mod AAUnedskæring DIMENSIONERING: Aftale vækker langtfra jubel Af Søren Beukel Bak [email protected] Ny viden om årsager til modermærkekræft KØBENHAVN: ”Knæk Can- cer” - sådan lyder opfordringen, og nu har forskere fra Kræftens Bekæmpelse gjort en opdagelse, der giver ny viden om modermærkekræft. Hvert år får knap 2000 danskere diagnosen modermærkekræft, og antallet er stigende. Cirka 10 procent af alle tilfældene er arvelige. Det dansk-tjekkiske forskerteam i Kræftens Bekæmpelse har fundet en afgørende mekanisme i cellernes stofskifte, som kan få stor betydning for forståelsen af den type kræft. Resultaterne offentliggøres i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature Communications. Opdagelsen handler om en mekanisme, som beskytter cellerne, når der opstår fejl i mitokondrierne. Mitokondrierne er en slags kraftværker i cellerne, som sørger for, at cellerne hele tiden får energi. Svigter denne mekanisme, øges risikoen for at udvikle kræft. - Men nu er det lykkedes os at afsløre den beskyttelsesmekanisme, som hjælper cellerne med at sætte de ødelagte mitokondrier ud af kraft. Det fortæller gruppeleder Per Guldberg, mangeå- rig kræftforsker i Center for Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse. Han har sammen med professor Jiri Bartek og postdoc Claus Christensen stået for undersøgelsen. Mennesker med en arvelig genetisk fejl i beskyttelsesmekanismen har en øget risiko for at få modermærkekræft i huden. Pigmentcellen i huden ser altså ud til at være særlig tilbøjelig til at udvikle sig til en kræftcelle, når den mister kontrollen over mitokondrierne. Professor Jiri Bartek vurderer, at opdagelsen åbner helt nye veje for at komme videre med den gren af kræftforskningen: - Det bliver interessant at undersøge, om den beskyttelsesmekanisme også findes andre steder i kroppens væv og i andre typer af kræftsvulster. - Vi håber naturligvis også, at denne viden kan bruges til at udvikle ny medicin, som genskaber cellernes evne til at passe på defekte mitokondrier. - Det kan på længere sigt give en mere effektiv forebyggelse og behandling af modermærkekræft, siger professor Jiri Bartek fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. /ritzau/ NORDJYLLAND: Planerne om at skære i studiepladserne på de danske universiteter vil stadig ramme Aalborg som studieby hårdt: - Vi kan ikke være tilfredse med, at Aalborg Universitet tilsyneladende skal bære 23 procent af nedskæringen, når vi kun udgør 12 procent af de studerende ved danske universiteter, siger Michael Trabjerg. Han er uddannelsespolitisk ordfører for Studentersamfundet ved AAU. Sent tirsdag blev uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (RV) og rektorerne for landets universiteter enige om et fælles grundlag for den såkaldte dimensionering. Den vil fjerne 3500 pladser til bachelorstuderende (første del) og 2400 til kandidatstuderende (anden del). Aftalen betyder blandt andet en senere indfasning, end ministeren havde lagt op til i sine to oplæg. Desuden får det enkelte universitet nu større indflydelse på, hvilke pladser der skal fjernes. - Det er positivt, at universiteterne nu er blevet hørt. Jeg tror, at de mange protester fra studerende, ledelser og prominente politikere har gjort indtryk på ministeren, vurderer Michael Trabjerg. Beskeden glæde Formanden for AAU’s bestyrelse, Lars Bonderup Bjørn, glæder sig også over, at universiteterne får større indflydelse på dimensioneringen. Men så rækker glæden heller ikke meget længere: - Ministeren vil ikke ændre på fordelingen af pladserne mellem universiteterne. Det kan vi ikke leve med. Han peger på, at Aalborg Universitet ikke uddanner flere til langtidsledighed end andre universiteter. Det ser kun sådan ud i ministerens optik, fordi hun i sin beregning vælger kun at kigge på ledigheden i 4. til 7. kvartal efter eksamen. - Danmarks Statistik og økonomer definerer langtidsledighed som ledighed fra 5. kvartal og alle kvartaler derefter. Men ministeriet vælger tilsyneladende en anden periode, fordi ledigheden blandt humanister fra AAU er højere end andre steder i 4. kvartal, udlignes i 5. kvartal og bliver markant lavere end humanister fra andre universiteter fra og med 8. kvartal, siger Lars Bonderup Bjørn. Han peger desuden på, at modellen straffer Aalborg Universitet for at uddanne flere i de seneste år. Rammer helt skævt Fra politisk side opfordrer Kristian Andersen, folketingskandidat for Venstre, til et bredt politisk samarbejde i Nordjylland om at imødegå den voldsomme nedskæring på AAU: - Det er en renlivet uddannelsesmassakre på Nordjylland og Aalborg Universitet. Det vil - hvis det gennemfø- Flere kræftramte børn SUCCES: Samarbejde mellem Rigshospitalet og Skåne Universitetssjukhus i Lund har gjort underværker for overlevelseschancerne Af Cecilie Krabbe [email protected] KØBENHAVN: Fra 50 til 80 pro- cent. Det er kræftramte børns overlevelseschancer steget til, siden Rigshospitalet og Skåne Universitetssjukhus i Lund indgik et samarbejde. Det har stået på i mere end 30 år, og effekten er tydelig: Flere børn overlever kræft. - Det er ikke mere end en generation siden, at vi kun helbredte halvdelen af børnene, til at vi i dag helbreder 80 procent. Jo tættere et samarbejde vi har, jo større er chancerne for, at det enkelte barn får gavn af de allernyeste resultater, siger Kjeld Schmiegelow, professor i børnesygdomme ved Rigshospitalet. Det er Barn- och ungdomsmedicin, Barnonkologi på Skånes Universitetssjukhus og BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet, der har indgået samarbejdet - også kaldet Sundets Onkologiske og Hæmatologiske Organisation (SOHO). De to afdelinger udveksler blandt andet viden, medarbejdere og til tider sågar patienter. Det har altså medvirket til, at overlevelsesraten for kræftramte børn samlet set er steget på alle kræftområder, fortæller professoren. Kræft er imidlertid også en hyppig dødsårsag blandt børn i Europa. 22 procent af dødsfaldene skyldes kræft, ifølge Kjeld Schmiegelow. - Det er den hyppigste medicinske dødsårsag. Der er ikke en mirakelkur for det. Men gennem samarbejde kan vi sikre os, at den viden og forskning, der er på Rigshospitalet, kommer patienter i Lund til gavn og omvendt, siger han. Samarbejdet mellem de to afdelinger bliver nu anerkendt af Region Hovedstaden og Region Skåne, som fredag tildeler SOHO den såkaldte Oresund Award for banebrydende samarbejde omkring sundhedsforskning og behandlinger. Det er imidlertid ikke kun kræftramte børn i Sverige og Danmark, der har fået bedre udsigter. - Det afspejler en udvikling, som har fundet sted rigtig mange steder i Europa og USA. Men det understreger, at den udvikling, hvor vi kan helbrede mange flere i dag,