1. No category

RIBE
DOMKIRKE
K UN ST
L E A P O R SAG ER
A RT IK L ER
S I G N E VO N O E T T IN GEN
A K S E L HA A N IN G
A L E X A N D E R TOV B O R G
DE CE MBE R 2012 – F E BR UA R 2013
ribe domkirke Ritualer — 1
6
9
12
RITUALER MED VINDUER
TIL EVIGHEDEN
RELIGION OG RITUAL
MYTEN OM DEN EVIGE
GENKOMST
SIGNE VON OETTINGEN
AKSEL HAANING
ALEXANDER TOVBORG
INDHOLD
LEDER4
RITUALER MED VINDUER TIL EVIGHEDEN
6
RELIGION OG RITUAL
9
MYTEN OM DEN EVIGE GENKOMST
12
LEA PORSAGER
14
KANNIKEGÅRDEN34
MENIGHEDSRÅDSVALGET 2012
38
LÆSERBREVE39
Side14-33
»BLITZ Goetheanum (Beyond Vertigo)« 2009,
Venligst udlånt af Lea Porsager
Udgiver: Ribe Domkirke i samarbejde med billedkunstner Alexander Tovborg
Oplag: 2.500 stk.
Trykkeri: Zeuner Grafisk
Design: Ehrhorn Hummerston
Deadline for næste blad: Den 1. februar 2013
ribe domkirke Ritualer — 2
KIRKENS ARRANGEMENTER
40
GUDSTJENESTER44
TILLÆG48
F OTO: EHRHORN HUM M ERSTON
Leder
VELKOMMEN TIL ENDNU
ET NUMMER AF DET NYE
KIRKEBLAD!
Hej,
Mit navn er AlexanderTovborg, jeg er billedkunstner
og den nye redaktør af Ribe Domkirkes kirkeblad
indtil september 2013.
de 4 numre, der udkommer årligt. Jeg har valgt at
ændre bladets grafiske udtryk, og du vil i fremtiden
kunne se frem til, at bladet ændrer sig fra nummer
til nummer, både grafisk og i størrelse.
Dette sker i samarbejde med Ribe Domkirke og
Ribe Kunstmuseum og er en del af den omfattende
kunstudstilling: » Giv os i dag... Når kunsten går i
kirke«. Kunstprojektet »Giv os i dag... Når kunsten
går i kirke « er indtil dato det største og mest ambitiøse
udstillingsprojekt med fokus på kunsten i kirken.
Udstillingen åbnede i Køge på KØS – Museum for
kunst i det offentlige rum i oktober og tager derefter
videre til Lemvig på Museet for Religiøs Kunst. Parallelt med udstillingen er 6 samtidskunstnere blevet
spurgt om at udsmykke en kirke hver i Danmark.
Som en af de udvalgte kunstnere har jeg fornøjelsen af
at arbejde sammen med Danmarks ældste kirke i Ribe.
Dette kirkeblad handler om »Ritualer«.
I dette nummer sætter jeg fokus på kirkens ritualer, deres betydninger for kristendommen, deres udvikling
samt deres betydning for præsten og kirkegængeren.
Mit bidrag til Ribe Domkirke består i, at jeg har
ønsket at være redaktør af domsognets kirkeblad i
et år, fra september 2012 til august 2013. Det betyder, at jeg påtager mig alt ansvar for indhold for
ribe domkirke Ritualer — 4
ALEXANDER TOVBORG
BILLEDKUNSTNER
OG REDAKTØR
Universitet Aksel Haaning har skrevet et essay,
der fortæller om ritualets genkendelighed som tegn,
symboler og metaforer.
I kirkebladet vil du også blive introduceret til den
danske billedkunstner Lea Porsager, der viser en
serie fotografier af Rudolf Steiners Goetheanum i
Dornach, Schweiz. Du kan i bladet se et udvalg af
fotografier fra denne serie og samtidigt læse en tekst
til bedre forståelse af hendes værker.
Hvor det forrige nummer opfordrede til en udadvendt debat om kirke og politik, så er dette nummer
indadvendt og tænkt som information til menighed
og sogn, og det lægger op til diskussion af spørgsmål
som: Hvorfor er der ritualer, hvad er de egentligt til
for, og hvordan skal man forholde sig til dem som
kirkegænger?
Derudover kan man læse et interview med Lene
Tranberg og Erik Frandsen fra Lundgaard & Tranberg Arkitekter, vinderen af arkitektkonkurrencen om
det nye hus, Kannikegården.
Konstitueret sognepræst Signe von Oettingen har
skrevet en tekst, der fortæller om hendes personlige
forhold til kirkens ritualer og brugen af dem i hendes
præstevirke.
Lektor i filosofi og videnskabshistorie på Roskilde
I det forrige kirkeblad kunne man læse om »Kirken i
dag«. I nummeret inviterede jeg forskellige skribenter
lige fra Ribe Domkirkes egen sognepræst, Torben
Bramming, til Politikens kronikredaktør Christoffer Emil Brunn, til at italesætte og give deres syn på
Samtidigt bringer jeg også resultatet af det nyligt
overståede menighedsrådsvalg.
kirken i dag. Kirkebladets tekster og de generelle
ændringer af kirkebladet skabte mange reaktioner
fra kirkebladets læsere.
Jeg har valgt at bringe to læserbreve her i kirkebladet,
og jeg vil forsat opfordre til at bidrage til diskussion
af temaet og med ris og ros til redaktionen på:
[email protected]
I kirkebladet kan du derudover finde alle de oplysninger, du normalt finder i bladet om gudstjenester,
koncerter, særarrangementer etc.
Rigtig god læselyst!
De bedste hilsener,
Alexander Tovborg
LÆS MERE OM UDSTILLINGEN:
www.koes.dk
NÆSTE KIRKEBLAD HAR TEMAET:
»Guddommelig Musik«
ribe domkirke Ritualer — 5
Artikel
RITUALER MED VINDUER TIL
EVIGHEDEN
SIGNE VON OETTINGEN
SOGNEPRÆST VED
RIBE DOMKIRKE
Kirkeklokkerne ringer latinskoledrengene til morgen­
andagt i domkirken. Men det er ikke latinskoledrenge,
som lidt efter lidt fylder de øverste bænkerækker.
Hvisken og stille latter kommer fra domkirkens
konfirmander. En salmebog åbnes og lukkes med et
smæld. Huerne tages af. Klokken bliver otte.Vi venter på, at klokkespillet spiller » Den yndigste rose er fundet «, og så begynder domorganisten Birgitte Ebert
at spille den første salme på det lille orgel. Vi synger
tre salmer, afbrudt af trosbekendelsen, læsning fra Bibelen, fadervor og som afslutning lyses velsignelsen. Et
fast ritual, som vi begynder konfirmandforberedel­
sen med hver onsdag og torsdag morgen. Et fast
ritual, som konfirmanderne ganske langsomt bliver
fortrolige med i månederne op til konfirmationen.
Et fast ritual, som mange konfirmander nyder, fordi
de ikke skal andet end at være sammen og være til
stede i kirken: følge ritualet, synge, bede og bekende.
Ritualet for morgensangen har rødder i søndagens
gudstjeneste, og morgensangen holdes hver gang
til konfirmandundervisningen, for at de unge får
praksis­-erfaring gennem indøvelse af et kristent ritual. Det kender de færreste nemlig fra deres egen
ribe domkirke Ritualer — 6
hverdag. Ritualet har dels en individuel side: » Hvad
betyder det for mig, når jeg forsager Djævlen i trosbekendelsen? «, dels en kollektiv side, der har sit udspring i
fællesskabet. Den kristne tro bliver først til i fælles­
kabet med andre mennesker, med de kristne tekster,
med traditionen, med sakramenterne og det evige.
Teologen Friedrich Schleiermacher (1768-1834)
beskriver det, som rituelt sker i gudstjenestens rum,
som overgange til uendelighed eller som vinduer til
evigheden. Som troende samles vi til højmessen for
at høre Guds ord. Her modtager vi sakramenterne,
og her ledsager de kirkelige handlinger vores liv.
» Vinduer til uendeligheden « betyder for Schleiermacher, at gudstjenesten med sin form giver os plads
og rum til at træde i dialog med det, som danner
grundlaget for vores liv. Et grundlag, som vi ikke
selv råder over, for det ligger ud over vore egne
grænser. Ritualet markerer denne grænse samtidig
med, at det peger hen over sin egen grænse: der er
noget større og andet. Det er alene det rituelle sprog,
som formår dette: At overskride det vi selv, som
enkeltpersoner og som fællesskab, kan formulere.
Vinduerne, som Schleiermacher peger på, er skabt
af traditionen, men blikket, som rettes igennem
vinduerne, er den enkelte troendes. Gudstjenesteritualet, som i sin kerne går helt tilbage til Luther,
er slidstærkt og kan holde til meget, også til konfirmandernes salmebogsklapren! Mange faste kirkegængere beskriver, at ritualet skaber rum omkring
det, som ritualet skal formgive: Gennem den gamle
kendte form og gennem hele den erfaringsrigdom,
som ånder ud af denne fortrolige form, åbnes der op
for, at man kan tyde sit eget liv. Mister ritualet sin
rummelighed og dette åndedrag, så ender ritualet
i en kliche.
Måske ligger der netop en
mening i ikke at kunne forklare
alt ved ord. Gamle ritualer og
former har deres eget sprog, som
vi kan begive os ind i, uden at
vi helt kan forstå dem!
Derfor er det heller ikke nødvendigt, at konfirmanderne eller vi andre kirkegængere forstår hver detalje i gudstjenestens ritual. Måske ligger der netop
en mening i ikke at kunne forklare alt ved ord. Gamle
ritualer og former har deres eget sprog, som vi kan
begive os ind i, uden at vi helt kan forstå dem!
Alligevel må vi erkende, at vi i kirken står med et
oversættelsesproblem. For nok har latinskoledrengene måske også kedet sig til morgenmessen i domribe domkirke Ritualer — 7
Artikel
kirken i tiden omkring reformationen – dette vidner
de håndsnittede initialer i kannikestolene i hvert fald
om! Men sproget i salmerne og ritualerne kan i dag
virke så anakronis­tiske, at de står i vejen for evangeliets forkyndelse. Derfor er en af de udfordringer,
kirken står overfor i dag, at undgå at mennesker
bliver » sat af « og går tabt i oversættelsesprocessen fra
tidligere tiders sprog og tradition, at de bliver » lost in
translation «.Vinduerne til evigheden må ikke unødvendigt stoppes til. Vinduerne skal derimod holdes
åbne, så det stadigt bliver muligt at føle sig hjemme
i kirkens rum og kirkens ritualer.
Fortsat fortrolighed med kirkens rum og kirkens
ritualer kan man opnå ved at genoptage og nytolke
gamle, glemte ritualer. Pilgrimsvandringer holdes
atter over hele landet, hvor det gamle kendte spor
fra gudstjenesten følges, men under forandrede betingelser. På ganske kort tid kan der etableres et
nyt, fælles ritual mellem mennesker, der vandrer i
en pilgrimsgruppe, uanset deltagernes forudgående
kendskab til kirkens sprog og traditionslag eller mangel på samme. Det nye, fælles ritual i gruppen kan
være i form af en fast bøn, som man beder sammen,
inden vandringen begynder. Begrænsningen er dog,
at dette ritual kun er forståeligt for netop denne lille
gruppe mennesker, som går sammen. Men gennem
tilvænning til at træde ind i ritualets verden uden
for kirkerummet kan der måske dannes grobund for,
at pilgrimsvandrerne også vil komme til at føle sig
hjemme i kirkens rum og ritual.
ribe domkirke Ritualer — 8
En anden vej til at opleve ritualets kraft uden for
kirkens rum er den kristne andagt, som i dag kan antage mange former, både som aftensang, som dagens
bibelvers på en app eller som bordbøn. Forfatter,
præst og salmedigter Lisbeth Smedegård Andersen
har sammen med tolv samtidskunstnere skabt en
evighedskalender » Det skønne hjørne «, der netop
skal give inspiration til hverdagens individuelle religiøse ritual.
For mange vil læsningen af kirkebladet måske også
have en næsten rituel karakter: Som en tilbagevend­
ende afklaring af, hvordan det står til i domsognet,
og hvilke arrangementer, der virker tiltalende. At
kirkebladet nu har ændret sig i både i form og indhold
og er blevet til et kunstprojekt har måske forandret
et trygt ritual?
I modsætning til pilgrimsvandringen i naturen og de
individuelle andagtsformer i hjemmet lever de rituelle
former i kirkens rum af at være offentlige og tilgængelige for hele befolkningen. Dette gælder bestemt også
morgen-andagterne for konfirmander hver onsdag og
torsdag morgen op til konfirmationen, hvor alle er
meget velkomne til at deltage og forhåbentlig opleve,
at vinduerne til evigheden står pivåbne!
RELIGION OG RITUAL
Et bidrag til afklaring af ord og betydning
AKSEL HAANING
LEKTOR I FILOSOFI- OG VIDENSKABSHISTORIE, ROSKILDE UNIVERSITET.
FORFATTER TIL „DEN KRISTNE MYSTIK“, FORLAGET VANDKUNSTEN 2011.
TEGN OG METAFOR
Oplevelse og erfaring er uden tvivl blandt det vigtigste
i forbindelse med religiøse ritualer, og det gælder også
for kunsten i alle dens forskellige former og udtryk.
Oplevelse af kunst og udøvelse af ritualer er primær,
og uden den får vi ingen levende tilgang. Det udelukker imidlertid ikke, at man også kan søge efter forståelse og indsigt. Så hvis man gerne vil arbejde med
at forstå og fortolke religiøse og filosofiske tekster, og
det gælder for så vidt også for billeder og begreber
inden for kunst i hele dens bredde, kan man med fordel
skelne principielt mellem tegn og symbol.
til hinanden. På samme måde markerer små billeder på computerskærmen forskellige funktioner,
så vi hurtigt kan anvende dem. I kemi har vi i det
periodiske system formler, der er forkortede tegn til
angivelse af grundstoffernes navne, ligesom de fleste
større børn ved, at H2O er den kemiske formel for
vand, for nu ikke at nævne CO²-afgifter. Tegnet gør
kommunikationen lettere og mere smidig, ligesom
sprogets mange forkortelser fra DSB til FN og EU
og dvd, der er så hyppigt anvendte, at Sprognævnet netop har anbefalet, at de må skrives med små
bogstaver uden at bryde med reglerne for dansk
retskrivning. Der er i alle tilfælde tale om tegn, tegn
I sin korteste form kan man sige, at et tegn, som på noget i forvejen kendt, der øger forståelighed og
f.eks. signaturforklaring på et kort, er en lettere gør den bevidste kommunikation mere fremkommåde, hvorpå man kan angive noget i forvejen kendt: melig og gennemskuelig.
Et kors betyder kirke, et lille blåt sejlskib betyder
lystbådehavn, en smal, sort streg markerer jernbane- Mellem tegn og symbol finder vi metaforen. I »Hverlinjen. Der er hele tiden en klar forbindelse mellem dagens metaforer« forklarer Johnson og Lakoff, hvor
kortet og virkeligheden, tegn og virkelighed svarer hyppigt vi anvender metaforer i vores måde at tale og
ribe domkirke Ritualer — 9
tænke på, og hvor effektiv og indholdsrig metaforen
faktisk er eller kan være som tale-handling, fordi
vi så ubesværet kan flytte og anvende betydning
mellem, hvad de kalder: » betydningsdomæner«.
Betydningen fra et domæne eller område føres let
med sit betydningsindhold over i det andet; de politiske forhandlinger er sendt til hjørnespark. Alle ved
straks, hvad det betyder, det siges kort og præcist,
men kun fordi både forhandlings situationen og fodboldbanen i forvejen er kendte områder. Metaforens
virke er derfor at skabe forbindelse mellem to kendte
områder, mellem to i forvejen etablerede vidensområder eller betydningsdomæner. Men det er ikke
kun talemåder. Metaforens erkendepotentiale ligger
i, at man kan skabe uanede forbindelser mellem
domæneområderne, for nu at blive i fagsproget, og
dermed få pointer og nye erkendelser frem. Metaforen kan derfor anvendes ironisk, oplysende eller
øjenåbnende.
med andre ord tydelighed og entydighed.
Symbol derimod kommer af det græske ord symbállein, et verbum, der betyder at føre to bestemte
dele sammen, der hører sammen. Genstanden eller substantivet for denne sammenførelse hedder
sýmbolon. Selv på latin fik man i antikken en anvendelse af det græske substantiv, hvor symbolus
på latin betegner en evne til at identificere sig. Det
kommer af, at for at sikre sendebuddets ægthed
anvendte man i det gamle Grækenland, sikkert også
tidligere, en flækket dyreknogle. Knoglens fraktur er
nemlig uens, så uens at modtageren kunne beholde
den ene del, og når et sendebud kom frem eller i
skikkelse af en anden person vendte tilbage, kunne
budbringerens pålidelighed fastslås med sikkerhed
ved at føre knoglestykkerne sammen. Budbringeren
kunne fremvise den anden del af knoglebruddet,
altså den unikke del af brudfladen, og på den måde
kunne man være sikker på den ankomnes identitet og
troværdighed. Det kunne også fungere med mønter
SYMBOL
eller potteskår. Symbállein, det græske ord, betyder
Symbolet derimod har det største erkendepotentiale. altså at bringe sammen, samle, føre det sammen, der
Symbol er anderledes end tegn. Begynder vi med hører sammen, ikke blot at bringe noget tilfældigt
ords og begrebers grundbetydning, nærmer vi os sammen. Symbol blev, som nævnt, navnet på denne
som regel essensen. Lad os tage tegnet først. Tegn særlige og identificerende sammenførelse.
kommer af det latinske signum, et signal, et mærke,
et kendetegn. I antikken havde slaver et brandmærke Her ligger grundbetydningen af symbol til forskel
som tegn på, hvem slaven var ejet af, for nu at tage et fra tegn og til forskel fra metafor.
eksempel fra den gamle latinordbog; i dag kendes det
fra kvægfarme. Signum er også hyppigt i betydningen Egentlig kan man sige, at symbolet er det bedst
en fane, det vil sige hærførerens signal over afstand, mulige udtryk for noget, der ikke er kendt i fornår man skal kommunikere præcist til mange på én vejen, og som ikke kan udtrykkes tydeligere. Man
gang og ikke skal kunne misforstås. Tegnet signalerer kan hævde, at symbol lodder større dybde, kræver
ribe domkirke Ritualer — 10
mere omskrivelse og dybere tanke. Også et digt kan
ses som symbol, fordi det færdige digt i sin helhed
udtrykker noget unikt. Betydning opstår i oplevelsen
eller tilegnelsen og kan ikke bare siges i prosa eller
omskrives i faglitteratur. Den danske digter Søren
Ulrik Thomsen har i et interview talt om, hvornår et
digt egentlig er færdigt; han kan have det liggende i
årevis, vende og dreje det, og først når det er færdigt,
kan han give det fra sig og lade det udgive. Færdigt
er det, når det har fået sit eget udsagn, sit eget liv,
knytter an til noget, vi ikke kender, og det betyder,
at vi som læsere principielt aldrig bliver færdige med
det. Digtet som symbol viser hen til og knytter os så
at sige til noget, vi ikke kender eller nu genkender
på en anderledes måde.
RITUAL
På den baggrund kan vi måske nærme os, hvad
ritualet er, og hvad ritualet kan betyde. Et ritual er
derfor ikke et tegnsprog. Ritual er et symbolsprog.
Ritualet taler med andre stemmer, med kroppen,
med følelse, anelse, ærefrygt, henrykkelse, betagelse
– og mange andre efterhånden mere eller mindre
gangbare udtryk. Ritualet er bindeled til det, der er
mere end tanke, mere end ord. Ritualet forbinder
os med det, vi hører til.
Hvad religiøse ritualer angår, er der altid fare for, at vi
som moderne mennesker mister forbindelsen, således at ritualets symbolsprog ender med at blive tegn,
der skal forklares. På kurser i kristendomskundskab
kan man lære moderne mennesker, hvad ritualerne
I forhold til metaforen, hvor vi kender begge domæne- betyder; når vi rejser os, er det fordi etc., når præsten
områder, kan man sige, at vi med symbol kun kender gør sådan og sådan, betyder det etc. Naturligvis er
eller højst kender det ene domæneområde; symbolet oplysning og kendskab gode kompetencer at have
peger på det andet, det ukendte eller delvis ukendte, med, men de skaber ikke nødvendigvis adgang og
som vi til gengæld kan nærme os gennem symbolet forbindelse til det levende. Det gør ritualet som ægte
– eller ritualet. Symbolet fører den bevidste tanke symbol. Det samme problem gælder de religiøse
sammen med noget, tanken ikke ved eller kun delvis symboler, der med tiden risikerer at blive tegnsprog,
ved, hvad er. Det er symbolets opgave eller mentale således at religiøse symboler i dag bare bliver opfattet
handling at fungere som forbindelsesfunktion, binde- som tegn på sandhed.
led til noget, der er anderledes end den klare tanke og
ikke kan gribes tilstrækkeligt af tanken alene. Derfor Et spørgsmål melder sig og optager mange i dag både
virker det ægte symbol, ligesom det ægte ritual, som inden for og uden for kirken: Om kunsten i kirken
relationsforbindelse mellem tanken og det, der er kan skabe forbindelser til det, vi ikke kender, eller
større, eller mellem mennesket og det, der er større det, vi er i færd med at glemme, og blive moderne
eller mere omfattende end mennesket selv.
symboler for det levende, vi ikke kan leve uden.
ribe domkirke Ritualer — 11
Introduktion: Lea Porsager
MYTEN OM DEN EVIGE
GENKOMST
Som beskuere ser vi igennem Lea Porsagers (f.1981)
kameralinse på den rituelle institution, udefra og i
mørket. Kun de 20 gange, hvor der er blitz på Porsagers kamera, ser vi det egentlige Goetheanum, i og
ude af fokus, på samme måde som vi søger at fatte
det guddommelige, når vi udfører et ritual.
Menneske og ritual er uadskillelige, vi behøver ritualet for at eksistere; eller rettere til at bekræfte vores
eksistens. Når mennesket udfører et ritual, gentages
og genleves en myte i handling på samme måde, som
den blev udført første gang.
Ritualet skaber i dets udførelse en alternativ virkelighed, en virkelighed, der for os mennesker er
overnaturlig (guddommelig), og som forbinder os
direkte med det absolutte.
Ritualet bekræfter vores indre tro udadtil, nogle gange
alene, men ofte i fællesskab. Således påminder vi os
selv og det religiøse samfund om mytens udødelighed
ved at indskrive os selv som en del af Guds evighed.
Det er igennem kirken, at vi tror på Gud, men i
ritualet at vi lever igennem Gud. Det er, når vi for
ribe domkirke Ritualer — 12
eksempel i nadverritualet spiser Jesu legeme og
drikker af hans blod, og når vi reciterer fadervor, at
vi forener os med Gud ved at handle.
Goetheanum, bygget 1924-1928, (opkaldt efter Johann Wolfgang von Goethe) er en monumental bygning med scene i Dornach, Schweiz, designet af
åndsforskeren og okkultisten Rudolf Steiner, skaberen af den esoteriske filosofi antroposofien. Bygningen bruges til forskellige arrangementer, koncerter,
Gentagelsen af ritualet hviler på en forestilling om
en evig genkomst, om Herrens evige komme igennem ritualet.
teaterforestillinger og eurytmiopvisninger. Antroposofisk Selskab har også sin
Netop gentagelsen af ritualet er afgørende for dets
og menneskets religiøse værdi, da vi i udførelsen
siger ja; ›ja til Gud‹! Ja til hinanden i brylluppet,
men også ja til en forening mellem det verdslige og
det himmelske, til mennesket og Gud.
Det andet Goetheanum åbnede i 1928, tre år efter Steiners død. Det første
internationale ledelse der, og der foregår næsten konstant kurser og konferencer med antroposofien som grundlag.
Goetheanum blev påbegyndt i 1913 og blev fuldstændig ødelagt af en brand,
da den var næsten færdig, den 31. december 1922. Denne brand har været
genstand for mytedannelser blandt Rudolf Steiners tilhængere. Det hævdes,
at nazister stod bag, men der var også tegn på, at branden skyldtes en fejl i
elinstallationerne.
Porsager bevæger sig i sine fotografier rundt på et
rituelt territorium, rundt om et spirituelt centrum,
hvorfra ideologier, og sakramenter udføres, håndhæves
og gentages.
Men mennesket er dødeligt, og det lever i et tidsbestemt nu. Gud derimod eksisterer i et evigt nu, i
et før og et efter på samme tid, og det er den virkelighed, den kristne tror på og udfører ritualer efter,
når vi døbes, konfirmeres og begraves.
ribe domkirke Ritualer — 13
ribe domkirke Ritualer — 14
ribe domkirke Ritualer — 15
ribe domkirke Ritualer — 16
ribe domkirke Ritualer — 17
ribe domkirke Ritualer — 18
ribe domkirke Ritualer — 19
ribe domkirke Ritualer — 20
ribe domkirke Ritualer — 21
ribe domkirke Ritualer — 22
ribe domkirke Ritualer — 23
ribe domkirke Ritualer — 24
ribe domkirke Ritualer — 25
ribe domkirke Ritualer — 26
ribe domkirke Ritualer — 27
ribe domkirke Ritualer — 28
ribe domkirke Ritualer — 29
ribe domkirke Ritualer — 30
ribe domkirke Ritualer — 31
ribe domkirke Ritualer — 32
ribe domkirke Ritualer — 33
KANNIKEGÅRDEN
Lundgaard &
Tranberg har vundet
arkitektkonkurrencen
om byggeriet af
Kannikegården på
Torvet i Ribe.
ribe domkirke Ritualer — 34
ribe domkirke Ritualer — 35
Aktuelt
KANNIKEGÅRDEN
Lundgaard & Tranberg har vundet arkitektkonkurrencen om
byggeriet af Kannikegården på Torvet i Ribe.
Vinderne af konkurrencen tegnestuen, Lundgaard
& Tranberg, står bag utallige prisvindende byggerier, blandt andet det imponerende Skuespilhus ved
Kvæst­husbroen i København, Tietgenkollegiet der
ligger i Ørestad, den nye tilbygning til Sorø Kunstmuseum samt SEB-domicilet ved Kalvebod Brygge.
Kirkebladet har fornøjelsen af at bringe et interview
med Lene Tranberg og Erik Frandsen omkring deres
overvejelser og visioner for Kannikegården og deres
personlige forhold til kirken.
HVAD SKAL I LAVE TIL
KANNIKEGÅRDEN?
Vores tegnestue skal tegne et hus for Ribe Domsogns
menighedsråd påTorvet i Ribe, lige over for Domkirken. Bygningen bliver tegnet frem til efteråret 2013,
og herefter skal håndværkerne i gang med at bygge,
indtil huset står færdigt et år senere.
Huset skal rumme funktioner for menighedsrådet og
kirkens ansatte, som også skal være en gæstfri ramme
om offentlige arrangementer for byens borgere som
f.eks. foredrag, koncerter og filmfremvisninger. Det
ribe domkirke Ritualer — 36
helt særlige ved opgaven er, at der på byggegrunden
er fundet en række fantastiske arkæologiske fund med
fortællinger om Danmarks historie gennem tusind år,
blandt andet en fredet murstensruin af kannikkernes
kloster fra 1100-tallet. Denne ruin vil blive integreret
i bygningens stueetage i form af et udstillingsrum til
formidling af stedets kulturhistoriske lag.
Bygningen består af en enkel aflang volumen med et
stort saddeltag, som står på søjler over de fredede
fund. Bygningen ligger langs Torvet med en skala
som følger Den Gamle Arrest ved siden af, og mod
syd vil der blive anlagt en intim gårdhave, der afgrænses af en mur langs Sønderportsgade og Rykind.
Bygningens overdel bliver beklædt med teglskaller­
med en rødbrun farve som Borgertårnet, og underdelen vil være gennemsigtig med glasfacader, som
beskytter ruinen, og som samtidig blotlægger de
enestående fund.
HVAD ER JERES VISION MED
BYGNINGEN?
At genskabe en præcis og smuk ramme om Dom­
kirken og at skabe en bygning som styrker den rum­
lige sammenhæng mellem Torvets afgrænsning og
Domkirkens imposante volumen.
fordi de repræsenterer en spændende måde at samle
mennesker på i store rum.
Vi har ikke fast forankring i kirken som en del af
familiens faste tilholdssted, men overværer ofte inspirerende prædikener i forbindelse med familiens
og venners barnedåb, konfirmationer, bryllupper
eller begravelser.
At opnå beskyttelse af ruiner og eksisterende udgravninger gennem udformning af Kannikegården,
samtidig med at det offentlige rum åbnes mod dette Vi har en mindre tilknytning til Ribe Kirketorv, fordi
særlige sted i byen.
vi i sin tid har været med til at lave konkurrencen om
udformningen af Torvet, som vi desværre ikke vandt.
At huset bliver et velfungerende sted for menighedsrådet og for kirkens ansatte.
Vi har tidligere tegnet forslag til Antvorskov Kirke
på Sjælland, men vandt desværre heller ikke konAt huset føjer sig til byens historiske bygningsmasse kurrencen. Vi har studeret mange kirker både herpå en naturlig måde og samtidigt bliver et eksempel hjemme og i udlandet. Det centrale om at skabe en
på en levende og moderne bygning, hvor der bliver særlig atmosfære omkring nogle bestemte ceremoafholdt spændende arrangementer for byens bor- nier er dybt fascinerende og et godt eksempel på
gere og på den måde bliver et hus, som er med til den forskellighed, som gør sig gældende fra sted til
at fortsætte den løbende udvikling af Ribes kultur­ sted på land og i by – alt efter status, tid og tidsånd.
historiske lag.
HVAD ER JERES EGET FORHOLD TIL
KIRKEN?
Vi føler os begge forankret til de universelle værdier
fra kristendommen, om at vi skal prøve at være
ordentlige over for hinanden, og vi holder meget af
at komme i kirkens rum, som vi besøger ofte for at
få inspiration som arkitekter, fordi de er båret af en
særlig stemning og lys, af et ønske om at flytte os
som mennesker til en større åndelig erkendelse, og
ribe domkirke Ritualer — 37
Læserbreve
Aktuelt
MENIGHEDSRÅDSVALGET 2012
Ved menighedsrådsvalget i Ribe Domsogn den 13.
november 2012 afgav 722 vælgere ud af 2808 deres
stemme. Dette giver en stemmeprocent på 25,71%,
hvilket er noget højere end ved valget i 2008, hvor
stemmeprocenten var 21,53%.
Den højere stemmeprocent skyldtes formentlig, at
menighedsrådet denne gang havde oprettet et særligt
valgsted i Obbekjærparken på Nørremarken, samt at
man sammen med Sct. Catharinæ Sogn havde fået
udgivet en særlig valgavis som tillæg til Ribe Ugeavis.
Stemmeprocenten på 25,71% dækker over vidt forskellige procenter for de forskellige afstemningssteder. Disse var følgende:
Ribe By (Gamle Rådhus): 40,83%
Ribe Nørremark:
17,32%
Ø. Vedsted Forsamlingshus: 30,34%
Den forholdsvis høje stemmeprocent i Ribe By skyld­
tes ikke mindst, at sognebåndsløsernes stemmer blev
talt med her. Af domsognets 113 sognebåndsløsere
afgav ikke mindre end 72 deres stemme, hvilket for
deres vedkommende giver en stemmeprocent på
69,66 %. Stemmeprocenten af bosiddende vælgere
i domsognet i Ribe By er 29,91%
ribe domkirke Ritualer — 38
De afgivne stemmer fordeler sig således:
(Tallene i parentes er for valget i 2008)
Liste 1: Socialdemokraterne:159 stemmer (159)
Liste 2: Fælleskirkelig Liste: 303 stemmer (183)
Liste 3: Øster Vedsted-Listen: 250 stemmer (202)
Blanke: stemmer (2)
Ugyldige: stemmer (0)
Med til at fuldstændiggøre billedet er, at partiet
Venstre og Det Konservative Folkeparti, der ikke
stillede op denne gang, ved valget i 2008 fik henholdsvis 48 og 24 stemmer.
Det nye menighedsråd har herefter følgende sammen­
sætning:
Dagmar Warming (Fælleskirkelig Liste)
Tage Rosenstand (Ø. Vedsted-Listen)
Per Dalgård (Socialdemokraterne)
Karsten Eskildsen (Fællekirkelig Liste)
Poul N. Karstensen (Ø. Vedsted-Listen)
Henrik Præstholm (Fælleskirkelig Liste)
Henning Kruse (Ø. Vedsted-Listen)
Henrik Noer (Socialdemokraterne)
Til ›redaktøren‹ af det nye kirkeblad,
Min familie er dybt forarget over at have læst deres kirkeblad, så lad mig starte med at takke Gud for, at De kun er
redaktør for vores kirkeblad i ét år!
For det første er det jo fuldstændig umuligt at læse, hvad
der står i bladet, da teksterne er skrevet så småt, at ikke
engang Helligånden ville kunne se, hvad der står uden at
bruge forstørrelsesglas. Dertil er teksterne så lange, at man
knap nok gider begynde at læse dem i frygt for, at Dommens
Dag skulle nå at komme i mellemtiden.
Kære billedkunstner Alexander Tovborg,
Det er med stor beklagelse, at jeg læser det nye kirkeblad.
Ganske vist er ideen om at være redaktør for vores kirkeblad
interessant, men jeg forstår ikke, hvorfor du som redaktør
behøver være så kritisk over for kirken.
Der er problemer nok i forvejen, både internt og i medierne,
det ville være meget bedre og til gavn for sognet,hvis du fokuserede på de positive ting, så det ikke skaber for megen tvivl.
Mvh. A.T. Bekman, Ribe
Hvad bilder De Dem i det hele taget ind at bringe så
gudsbespottende djævelskab ind i vores dagligstue under
camouflage som ›kunst‹.Tag for eksempel kirkebladets forside af Jesus Kristus, ære være med ham, der er blevet lavet
af balloner, hvad er det næste, Noahs Ark som hoppeborg?
De burde skamme Dem!
Axel Bech, Ribe
Det nye menighedsråd tiltræder 1. søndag i advent.
ribe domkirke Ritualer — 39
Kirkens arrangementer
KONCERTER I
DOMKIRKEN
J. S. BACH: JULEORATORIUM I-III
Søndag d. 2. december Kl. 16.00
Kristine Becker Lund, sopran
Karolina Blixt, alt
Mathias Hedegaard, tenor
Jens Søndergaard, bas
Herning Kirkes Drengekor
Treenighedskirkens Drengekor
Skt. Clemens Drengekor
Esbjerg Ensemble
Ensemble MidtVest
Carsten Seyer-Hansen, dirigent
Billetter à 150 kr. ved indgangen
eller­fra Ribe Turistbureau
Tlf. 75421500
www.ribebilletten.dk og
www.Billetten.dk
Den Ny Opera og strækker sig
repertoiremæssigt fra ny musik
over Wagners cyklus » Ringen «
til barokoperaer af Händel. Hun
har desuden optrådt med flere af
landsdelsorkestrene og en lang
række af de faste ensembler i
Danmark som lied- og oratorie­
sanger. Ribe Domkirke har stor
glæde af Anne Mette Balling som
sanglærer for sangere i kirkens
kor. På programmet står musik af
Bach, Händel, Stanford, Mendelssohn og Peter Bruun foruden de
kendte julesatser.
Entré 50 kr. ved indgangen
fra kl.15.30
JULEKONCERT
Søndag d. 16. december
Kl.16.00 og kl. 19.30
RIBE KAMMERKORS JULEKONCERT
Lørdag d. 8. december Kl. 16.00
Gæster:
Anne Mette Balling, sopran
Benjamin Friis Nielsen, orgel
Birgitte Ebert, dirigent
Ribe Kammerkor har ved denne
koncert allieret sig med sopranen Anne Mette Balling. Hun har
sunget en lang række partier på
ribe domkirke Ritualer — 40
Julekoncert med Trine Gadeberg
Nummererede siddepladser.
Adgang ½ time før hver koncert
Arrangør: Peters Jul
www.ribebilletten.dk og
www.Billetten.dk
LOUSSINE (LUCY) AZIZIAN,
BACHS H-MOL MESSE
SOLOVIOLIN
» Barokkens musikalske finale «
Lørdag d. 2. februar Kl. 16.00
Pinselørdag d. 18. maj Kl. 16
Den unge violinist Lucy Azizian
debuterer dette forår fra Det Kongelige Danske Musikkonserva­to­
rium i København. Hun er født i
Armenien og datter og elev af Serguei Azizian, professor på DKDM,
der tidligere har gæstet Ribe Domkirke med et soloprogram.
Skønt hun endnu ikke har afsluttet sin solistuddannelse, er
Lucy Azizian allerede en erfaren koncertmusiker, der både
som solist og kammermusiker
har spillet langt ud over landets grænser. Hun er desuden
første-prisvinder­ved adskillige
konkurrencer i Danmark, bl.a.
Berlingske­ Tidende.
Ved denne koncert i søndre
kors­arm af domkirken spiller
hun værker af J. S. Bach og den
belgiske » violinkonge « Eugène
Ysaÿe (1858-1931), der med
sine store værker for soloviolin
flyttede grænser for, hvad der
var muligt på instrumentet.
Sportsgoods Fonden har
mulig­gjort en helt usædvanlig
musikalsk begivenhed i Ribe
Domkirke. Her opføres Johann
Sebastian Bachs H-mol messe,
som blev denne barokkens største­
komponists sidste værk og tilmed et af hans mest omfangsrige. Selv nåede han ikke at høre
det opført i sin fulde længde,
og i det hele taget hersker der
megen mystik omkring værkets
tilblivelse: Hvornår skrev han
det, og hvorfor skrev han det i
det hele taget?
Entré 50 kr.
Messen opføres af det verdensberømte barokensemble Concerto Copenhagen under ledelse
af Lars Ulrik Mortensen og med
en fremragende kvartet af internationale solister.
Det meste af foråret vil Ribe
Domkirke reelt stå i H-mol messens tegn, fordi der som optakt
til pinsens opførelse i samarbejde med Sydvestjysk Folkeuniversitet er tilrettelagt tre lørdage
med i alt fire foredrag om dette
legendariske værk. Desuden er
lokale kor inviteret til en fælles
kordag med Lars Ulrik Mortensen lørdag d. 4. maj, hvor dele af
musikken indstuderes og synges.
FOREDRAG I PROCESSIONS­
ler om, hvordan Bach inspirerer
en nutidig komponist.
Da foredragene finder sted i samarbejdet med Folkeuniversitetet er en
forhåndstilmelding nødvendig på
Ribe Kordegnekontor senest den 6.
marts.Tlf. 75420350
GANGEN MED GRATIS ADGANG
Lørdag d. 16. marts Kl. 11-12
SANGAFTNER I PROCESSIONS-
Lars Ulrik Mortensen, Concerto
Copenhagens kunstneriske leder,
fortæller om arbejdet med forberedelserne af Bachs H-mol messe.
GANGEN:
Onsdag d. 6. februar
Kl. 19.30 - 21.00: Knud Jensen
Onsdag d. 6. marts
Kl. 19.30 - 21.00: Dan Møller
Lørdag d. 6. april Kl. 11-12
Nikolaj de Fine Licht, Concerto
Copenhagens administrative
leder, fortæller om at sætte et
stort, religiøst værk på et kon­
cert­­program i dag.
DOMKIRKENS BØRNEKOR OG PIGEKOR
Korprøver hver torsdag
kl. 14.15 – 15.10
Børnekoret (3.- 6. klasse) øver.
Lørdag d. 13. april Kl. 11-12.00
kl. 15.20 – 16.45.
Knud Ketting, musikanmelder
og fast programnoteforfatter
for Concerto Copenhagen, fortæller om selve værket og dets
mysterier.
Pigekoret (fra 7. klasse) øver.
For yderligere oplysninger kan der
ringes til korleder, Lotte Bille Glæsel,
Tlf. 28925835.
Kl. 12.00 – 12.30
Et let måltid (gratis)
Kl. 12.30 – 13.30
Komponisten Bo Gunge fortælribe domkirke Ritualer — 41
STUDIEKREDS OM JOHANNES ÅBENBARING
– DE SIDSTE TIDERS
BOG
DEN 10.1./24.1./21.2 KL. 19-21
I Processionsgangen ved Torben
Bramming
Johannes Åbenbaring er det sidste af Bibelens skrifter. Det er
på samme tid det mest mystiske
og det skrift, som flest sekter og
menigheder gennem tiderne har
brugt, når de skulle forudsige
jordens undergang og katastrofer
af mindre karakter.
I studiekredsen vil vi se på,
hvad der egentlig står i skriftet,
og den virkningshistorie åben­
baringen har haft både historisk,
litterært og filmisk.
kunst, men de værker, der findes­,
er alle udført af anerkendte
kunstnere, og derfor er de værd
at se nærmere på. Onsdag den
30. januar kl. 14.30 vil Kirsten
Elisabeth Christensen, sognepræst
ved Tønder Kristkirke, tage alle,
der har tid og lyst, med på en rejse
i ord og billeder til Carl-Henning
Pedersens udsmykning i Ribe
Domkirke; til Løgumkloster Kirke,
hvor der hænger et træ­krucifiks,
som er skåret af Astrid Noack; til
Bramming Kirke, hvor Arne Haugen Sørensen har malet altertavlen;
til Rejsby Kirke, hvor loftet prydes
af en kristusrose af Mogens Jørgensen, og endelig til Sct. Catharinæ
Kirke i Ribe, hvor Maja Lisa Engel­
hardt har tegnet altertæppet og
malet Dronning Dagmar.
DÅBSTRÆF
FILMKLUB
KUNSTNER-MØDE
DEN. 3. MARTS KL. 14.00
MANDAG 14. JANUAR KL. 19
DEN 21. JANUAR. KL. 16:30 - 17:45
I Ribe Domkirke.
Bent Mortensen, tidl. lektor ved
Ribe Katedralskole og fmd. i
Ribe Kunstforening præsenterer
den russiske instruktør Andrei
Tarkovskijs mesterværk: » Spejlet « (1975). Filmen regnes for
at være delvist selvbiografisk
og er bygget op som en lyrisk
og næsten meditativ fortælling
om barndom og tabt uskyld. En
udfordrende, men enestående
vellykket film.
Processionsgangen
Alle døbte børn i domkirken år
2008 inviteres til dåbstræf med
hele familien. Vi samles til en
børnegudstjenste, der har dåben
som tema. Bagefter går vi over
i Processionsgangen, hvor vi vil
fejre dagen med kaffe og lagkage
og høre lidt mere om, hvad det
vil sige at være døbt. Af hensyn
til planlægningen vil vi gerne senest tirsdag den 25. febru­ar have
en tilmelding med oplysning om
barnets navn og antal børn og
voksne, der deltager.
Tilmelding kan ske til kordegnekontoret på tlf. 75420250 eller til
sognepræst Signe von Oettingen.
ONSDAG 27. FEBRUAR KL. 14.30
» Dronning Dagmar – myter,
SENIOREFTERMIDDAGE
DEN 30. JANUAR KL.14.30
Moderne kirkekunst i mars­ken
I Processionsgangen ved Kirsten
Elisabeth­ Christensen.
Det er ikke, fordi kirkerne i mars­
k­en er overfyldt med moderne
ribe domkirke Ritualer — 42
tradition og virkelighed. «
Museumsinspektører Mikkel Kirkedahl og Karsten Eskildsen fortæller med udgangspunkt i deres bog
om Dronning Dagmar om hendes
tilknytning til Ribe, herunder de
mange traditioner og den megen
musik, der knytter sig til hende.
BABYSALMESANG
DEN. 23. JANUAR KL. 10.00-10.45
Ny sæson i Sct. Catharinæ Kirke.
Onsdage kl. 10.00-10.45
Kom og mød billedkunstner og
redaktør af Domkirkens kirkeblad Alexander Tovborg.
Kunstneren vil fortælle om sin
praksis og sit arbejde med kirkebladet.
MANDAG 4. MARTS KL.19
Domorganist Birgitte Ebert præsenterer » De fem benspænd « (2003)
af Lars von Trier og Jørgen Leth.
To af dansk films mest geniale skikkelser og største krukker udfordrer
hinanden og os i en film, der med
sine hårde regler, fælder og forhindringer og på så forskellige lokaliteter som Cuba, Bombay, Bruxelles
og Avedøre er en udforskning af
essensen i det at lave film.
Tilmelding til sognepræst
Elin Hjuler på telefon: 75421612
ribe domkirke Ritualer — 43
ribe domkirke Ritualer — 44
ribe domkirke Ritualer — 45
Seksagesima
Signe von Oettingen
1. s. i advent
Torben Bramming
KL. 10.00
Torben Bramming
SØNDAG DEN 24.
KL. 19.00
Forbønsgudstjeneste for
JULEAFTEN
KL. 14.00
Signe von Oettingen
Jens Torkild Bak
PÅSKEDAG
KL. 10.00
Jens Torkild Bak
ANDEN PÅSKEDAG
KL. 10.00
Signe von Oettingen
JULEDAG
KL. 10.00
Elisabeth Dons Christensen
ANDEN JULEDAG
KL. 10.00
Jens Torkild Bak
Jens Torkild Bak
KL. 16.00
NYTÅRSAFTENSDAG
Ingen gudstjeneste
JULESØNDAG
KL. 10.00
Jens Torkild Bak
LANGFREDAG
Torben Bramming
KL. 10.00
SKÆRTORSDAG
Torben Bramming
Palmesøndag
KL. 10.00
SØNDAG DEN 24.
Signe von Oettingen
KL. 16.00
Elisabeth Dons Christensen
forfulgte kristne
Signe von Oettingen
Torben Bramming
JULEAFTEN
2. s. i fasten
KL. 10.00
konfirmander
KL. 10.00
Passionsgudstjeneste med
SØNDAG DEN 24.
Jens Torkild Bak
KL. 19.30
TORSDAG DEN 21.
Gæsteprædikant
KL. 17.00
MANDAG DEN 18.
Signe von Oettingen
Kirkekaffe
Mariæ bebudelsesdag
KL. 10.00
SØNDAG DEN 17.
Jens Torkild Bak
Midfaste
Septuagesima
4. s. i advent
SØNDAG DEN 23.
Kirkekaffe
SØNDAG DEN 27.
Kirkekaffe
Jens Torkild Bak
1. s. i fasten
KL. 10.00
Torben Bramming
3. s. i advent
KL. 10.00
SØNDAG DEN 17.
Sidste s. e. h. 3 k.
SØNDAG DEN 16.
KL. 10.00
Torben Bramming
Signe von Oettingen
SØNDAG DEN 20.
Fastelavn
KL. 10.00
Torben Bramming
KL. 19.30
De ni læsninger
SØNDAG DEN 10.
1. s. e. h. 3 k.
TORSDAG DEN 13.
KL. 10.00
Jens Torkild Bak
SØNDAG DEN 13.
konfirmander­
2. s. i advent
Kyndelmisse med
Torben Bramming
KL. 10.00
KL. 10.00
KL. 19.30
Helligtrekonger søndag
SØNDAG DEN 10.
KL. 10.00
Torben Bramming
3. s. i fasten
SØNDAG DEN 3.
MARTS
SØNDAG DEN 6.
TORSDAG DEN 7.
Jens Torkild Bak
SØNDAG DEN 9.
Signe von Oettingen
Kirkekaffe
KL. 10.00
KL. 15.00
KL. 10.00
SØNDAG DEN 3.
NYTÅRSDAG
SØNDAG DEN 2.
FEBRUAR
JANUAR
DECEMBER
Gudstjenester 2012 — RIBE DOMKIRKE
ribe domkirke Ritualer — 46
ribe domkirke Ritualer — 47
2. s. i fasten
Sidste s. e. h. 3 k.
Torben Bramming
KL. 19.30
Torben Bramming
Septuagesima
Der henvises til Domkirken
Der henvises til Domkirken
Ingen gudstjeneste
JULESØNDAG
ANDEN PÅSKEDAG
Der henvises til Domkirken
Torben Bramming
KL. 10.00
PÅSKEDAG
Signe von Oettingen
KL. 10.00
LANGFREDAG
SKÆRTORSDAG
SØNDAG DEN 27.
Der henvises til Domkirken
Palmesøndag
SØNDAG DEN 24.
Signe von Oettingen
Mariæ bebudelsesdag
KL. 19.30
SØNDAG DEN 17.
Der henvises til Domkirken
Midfaste
SØNDAG DEN 10.
Signe von Oettingen
3. s. i fasten
KL. 10.00
SØNDAG DEN 3.
MARTS
ANDEN JULEDAG
Torben Bramming
KL. 10.00
JULEDAG
Torben Bramming
KL. 15.30
JULEAFTEN
Der henvises til Domkirken
4. s. i advent
Torben Bramming
KL. 10.00
KL. 10.00
KL. 19.30
SØNDAG DEN 23.
SØNDAG DEN 24.
SØNDAG DEN 20.
Adventskoncert
Jens Torkild Bak
1. s. i fasten
Torben Bramming
KL. 10.00
Signe von Oettingen
KL. 19.30
1. s. e. h. 3 k.
3. s. i advent
SØNDAG DEN 17.
KL. 19.30
SØNDAG DEN 16.
SØNDAG DEN 13.
Der henvises til Domkirken
Fastelavn
Der henvises til Domkirken
Der henvises til Domkirken
SØNDAG DEN 10.
Helligtrekonger søndag
2. s. i advent
Signe von Oettingen
SØNDAG DEN 9.
SØNDAG DEN 6.
Seksagesima
Signe von Oettingen
KL. 10.00
Torben Bramming
KL. 10.00
KL. 16.30
1. s. i advent
SØNDAG DEN 3.
NYTÅRSDAG
SØNDAG DEN 2.
FEBRUAR
JANUAR
DECEMBER
Gudstjenester — SEEM KIRKE
Tillæg
KLF KIRKE OG MEDIER
KIRKENS KORSHÆR
KREDSLEDER
Formand Eva Grønhøj Nielsen
MISSION AFRIKA
GENBRUG
Nørremarkens Genbrug
Susanne Have Feddersen
Svankærvej 42, 6760 Ribe
Rosen Allé 2, 6760 Ribe.
Industrivej 22, Ribe
(tilknyttet 0. – 2. kl.)
Tlf. 75 42 14 54
Tlf. 75 42 22 33
Tlf. 75 42 10 87
Tlf. 20 23 84 69
KFUM
SPEJDERNE
JUNIORTROPPEN PERGANGA
RIBE-HVIDING-GRUPPE
Nipsvej 9, st. th., 6760 Ribe
Claus Dahl Jensen
Tlf. 24 47 52 90
GRUPPELEDER
MØDE: Tirsdag kl. 19.00 – 21.00,
Engvej
LUTHERSK MISSIONSFORENING (LM)
LEDER
Vi afhenter møbler m.m. tirsdag efter-
LEDERE
Lone Møller Hoffman
Ninna Fromberg
middag eller efter aftale.
Niels Christian Laursen
Bakkebej 23, Seem, 6760 Ribe
LM er en fri organisation i den dan-
Vi modtager gerne ting, tøj og møb-
Tlf. 75 44 12 33 eller 26 95 86 34
(tilknyttet 0. – 2. klasse)
Tlf. 22 51 27 41 / 75 44 32 10
SPEJDERTROPPEN VALDEMAR
ske folkekirke med kredse over hele
ler. Møbler afhentes og udbringes
Tlf. 75 42 27 90 / 22 42 27 49
[email protected]
SEJRS TROP
landet - heriblandt Ribe. Vi ønsker at
tirsdag og fredag eftermiddag.
B U T I KKE N S Å B N I N G ST I D E R
Lene Lassen
Mandag – fredag kl. 13.00 – 17.00
(tilknyttet 0. – 2. klasse)
KASSERER
Dr. Dagmars Vej 19 st., 6760 Ribe
ÅB N IN G STID E R
Lørdag kl. 10.00 – 13.00
Tlf. 75 42 25 13 / 22 21 63 33
Jens Kr. Kristensen
Tlf. 28 57 93 82
Mandag – fredag kl. 10.00 – 17.00
– din hjælp gør forskellen
Tina Rasmussen
Kløvertoft 12, 6760 Ribe
[email protected]
(tilknyttet 3. – 5. klasse)
Tlf. 75 44 54 72
MØDE: Mandag kl. 19.00 – 21.00,
række Bibelens frigørende budskab
til alle.
LMU
Lørdag kl. 9.30 – 13.00
Luthersk Missionsforenings Ungdom er en ungdomskreds til
Luthersk­ Missionsforening.
HVEM: Unge mellem 13 og 30 år.
FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GENBRUGSBUTIK
V. Støckens Plads 4 - 6760 Ribe
HVAD: Meningsfyldt fællesskab,
FDF
Rasmus Klindt
Tlf. 75 42 18 83 / 51 50 41 70
Engvej
Jacob Lund Jørgensen
BÆVERFLOK
(tilknyttet 3. – 5. klasse)
Anita Nielsen
SENIORTROPPEN RIBERHUS­
FDF ØSTER VESTED
KREDS
Tlf. 76 88 06 05 / 30 23 84 89
Ternevænget 2, 6760 Ribe
RIDDERNE
Flemming Vestergaard
Tlf. 60 86 28 70
Mette Duhn
Vi mødes i kredshytten Molyk,
(tilknyttet 3. – 5. klasse)
MØDE: Mandag kl. 17.00 – 18.30,
Jasminparken 56, 6760 Ribe
Tlf. 20 87 09 77
Engvej
Tlf. 30 52 33 5
hvor vi studerer Bibelen på kryds og
HENV. TIL KONTAKTPERSON
Degnestien 6, Øster Vedsted
tværs. Får kaffe, kage og hygge.
Hanne Steinmeier
Kredsen tilbyder FDF for alle børn i
HVOR: I forskellige private hjem.
Tlf. 75 43 12 78
0. – 5. klasse. Nogle aftener vil bør-
RIBE KREDS
ULVEFLOKKEN WARDHA
HVORNÅR: Hver torsdag
Vi modtager gerne tøj, ting og bøger.
nene være delt i to hold. Opdelingen
Kredsen har for tiden ingen
H. C. Debel
vil være 0. – 2. klasse og 3. – 5. klasse.
aktiviteter for børn.
Jedsted Klostervej 57, 6771 Gred-
Christian F. Vølkers
MØDETIDSPUNKT FOR ALLE BØRN
KREDSLEDER
Tlf. 40 50 55 54
Engdraget 39, Ø. Vedsted, 6760 Ribe
Onsdag kl. 17.30 – 19.00
Birthe Søgaard
MØDE: Onsdag kl. 18.30 – 20.00,
Tlf: 75 42 36 76
Engvej
kl. 19.30 – 21.30.
MØDE: Tirsdag kl. 19.00 – 21.00,
YDERLIGERE INFORMATION
Tlf. 74 76 12 87
Vi glæder os til at møde dig!
ribe domkirke Ritualer — 48
Engvej
stedbro
SE I ØVRIGT: www.fdf.dk/ribe
ribe domkirke Ritualer — 49
Tillæg
RIBE DOMSOGNS
MENIGHEDSRÅD
VALGTE MEDLEMMER
Henrik Præstholm
1. kirketjener Henrik Ravn
PRÆSTER
ORGANISTER
RIBE KIRKEGÅRDE
Nørrelundparken 1b
Seminarievej 39,
Domprovst Jens Torkild Bak
Domorganist Birgitte Ebert
Gravsgade 50,
6760 Ribe
Tlf. 24 27 60 11
Albert Skeels Gade 11
Tlf. 76 88 26 13 (Domkirken)
Tlf. 75 42 01 60
Dagmar Warming
Tlf. 82430655
Tlf. 75 42 02 48 (bolig)
Tlf. 75 44 10 02 (bolig)
Fax 75 42 01 76
Nørrelundparken 7c
[email protected]
2. kirketjener Folmer Iversen
Tlf. 75 42 56 44 (provstikontoret
[email protected]
6760 Ribe
Gredstedvej 7
Gravsgade 50, 1.sal)
Tlf. 20617062
Henning Kruse
6771 Gredstedbro
[email protected]
[email protected]
Østerfenner 8, Ø. Vedsted
Tlf. 23 26 16 28
Sognepræst Torben Bramming
6760 Ribe
Tage Rosenstand
Tlf. 20266162
Engdraget 43, Ø.
[email protected]
Vedsted, 6760 Ribe
Tlf. 75 42 59 00
November ― marts: kl. 11.00 – 15.00
[email protected]
Henrik Noer
April:
kl. 11.00 – 16.00
[email protected]
Gravsgade 26
Maj ― september:
kl. 10.00 – 17.00
Konstitueret sognepræst
6760 Ribe
Oktober:
kl. 11.00 – 16.00
Signe von Oettingen
Per Dalgård
Tlf. 75446656
Efterårs ― og vinterferie:kl. 10.00 – 17.00
Grydergade 11
[email protected]
Turistbesøg
Henrik Ravn
Tlf. 75410568
[email protected]
Mandag ― torsdag: kl. 9.00 – 12.00
Tlf. 28 92 58 35
Torsdag tillige:
Søn- og helligdage:
kl. 14.00 – 16.00
[email protected]
Kirkegårdsleder Hanne Gerken
Tårnborg, Puggaardsgade 3
ÅBNINGSTIDER
Tlf. 75422125
6760 Ribe
Kontortid
Domkantor Lotte Bille Glæsel
Tlf. 51 77 10 02
KORDEGNEKONTORET
Gravsgade 50
Tlf. 75 42 03 50
Garvergade 14, 6240 Løgumkloster
Kontortid
Tlf. 21 51 17 75
Mandag ― torsdag:
kl. 9.00 ― 12.30
[email protected]
Torsdag tillige:
kl. 14.30 – 17.00
kl. 12.00
Medarbejderrepræsentant
Kordegn Anne Marie Sørensen
Seminarievej 39
Guidede ture kan arrangeres igennem
Karsten Eskildsen
6760 Ribe
turistbureauet, tlf. 75 42 15 00.
[email protected]
Sct. Laurentii Gade 4
Tlf. 24276011
Der tages alle dage forbehold for
Kordegn Susanne Severin Poulsen
6760 Ribe
[email protected]
kirkelige handlinger.
[email protected]
REDAKTØR
Fødsler og dødsfald skal anmeldes
Billedkunstner Alexander Tovborg
til kordegnekontoret. Henvendelse
[email protected]
vedr. kirkelige handlinger (dåb, vi-
Tlf. 75411997 email:
[email protected]
RIBE DOMKIRKE
Poul N. Karstensen
Torvet, 6760 Ribe
Tøndervej 36
Tlf. 75 42 06 19
else, begravelse) kan ske enten til
6760 Ribe
fax 76 88 26 19
kordegnekontoret eller til en af kir-
Tlf. 75423772
[email protected]
kens præster.
[email protected]
ribe domkirke Ritualer — 50
ribe domkirke Ritualer — 51