Liste over karplanter
Prioriterede arter-baggrundsnotat til Naturkvalitetsplan 2013 Danmark har forpligtet sig til at standse tilbagegangen i biodiversitet inden år 2020. Kommunerne skal medvirke til det gennem naturkvalitetsplanlægningen, og i denne plan er der derfor fremhævet en række arter, som har en væsentlig del af den danske bestand i Syddjurs Kommune og derfor kunne kaldes kommunens ansvarsarter. De vil blive forsøgt tænkt ind i forvaltning, planlægning og naturpleje, og deres status fremover vil være et godt udtryk for, om Syddjurs Kommune bidrager til at sikre den danske artsrigdom. I forhold til resten af landet skiller den sydlige del af Syddjurs sig ud med et tørt og solrigt kystklima og de mange blomsterrige, sandede bakker med overdrev og sandmarker. Ved kysten findes rullestensstrande, klinter og skrænter, stedvis med kalkrig jord. De skridende skrænter huser en flora og fauna af enårige pionerarter, der koloniserer den bare sandjord, mens de stabile skråninger i flere tilfælde har været brugt som græsningsarealer i mange år og er levested for arter, der kræver stabile forhold. Mod nord, i Fjeld Skov og Løvenholm Skov findes resterne af et vidstrakt højmoseområde, der i dag er reduceret til mange små tørvemoser i skovlysninger. Det vil være alt for omfattende her at gennemgå alle arternes udbredelse, levesteder, bestande m.v., men der tegner sig et billede af, at arterne ikke er jævnt fordelt, men er koncentreret i område med store, sammenhængende naturområder uden intensiv landbrugsdrift. Kortet er lavet som en forsimplet oversigt over, hvor der i kommunen er en stor koncentration af sjældne arter samtidig med, at der i de udpegede områder typisk er en høj koncentration af værdifulde, artsrige naturtyper af høj naturkvalitet. Kortet er således et oversigtskort over de steder, hvor der er en høj koncentration af naturtyper med høj værdisætning kombineret med udbredelse af flere-mange sjældne arter. De sjældne arter er fra de artsgrupper, kommunen har adgang til data over (se nærmere forklaring nedenfor). Der ligger derfor ikke direkte statistiske, videnskabelige metoder bag udpegningen, men områderne er udpeget på baggrund af en god, solid felt-erfaring og mange besigtigelser samt alle tilgængelige naturdata. Kort 1: Kort over ”biodiversitetshotspots”, altså områder, der rummer særligt mange truede arter. Disse naturmæssigt særdeles værdifulde arealer er generelt godt beskyttet. De fleste arealer er allerede beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, fredede områder og/eller Natura 2000 områder. Udpegningen af disse områder sætter derfor ingen begrænsninger eller arealrestriktioner for ejerne, andet end det den eksisterende lovgivning beskriver. Det er blot en synliggørelse af nogle områder, hvor kommunen i sin forvaltning ønsker at rette en særlig opmærksomhed på beskyttelsen af de sjældne arter. Udpegningen af prioriterede arter i Naturkvalitetsplan 2013 er foretaget på det videngrundlag kommunen har til rådighed, og inden for de artsgrupper, som kommunen vurderer, der i dag er tilstrækkelig viden om. Side 1 Metoden bag udpegningen af arter Der er taget udgangspunkt i artsgrupper, hvor kommunen har adgang til et rimeligt datagrundlag (planter, svampe, insekter/smådyr og fugle. Arterne er udvalgt efter følgende kriterier: • • • • Arten skal være sjælden eller sårbar, og have en væsentlig del af den danske bestand i Syddjurs Kommune Arten skal være påvirket af forhold, kommunen kan regulere Vidensgrundlaget skal være tilstrækkelig (her er således fravalgt mange sjældne arter på baggrund af manglende viden om status eller behov) Arter der er globalt sjældne, og som Danmark har en væsentlig bestand af den samlede population af, opprioriteres. • Arterne er herunder opført efter tilknytning til naturtype. Arter, hvor en særligt stor del af den danske bestand findes i Syddjurs Kommune, står i kursiv. Det er hensigten, at der som udgangspunkt ikke dispenseres til aktiviteter, der forringer forholdene for nogen af de prioriterede arter, og at naturplejen rettes mod at sikre disse arter fremfor naturtyper og lokaliteter, der kun rummer mere almindelige arter. Blåhatjordbi, Okkergul pletvinge og Violetrandet ildfugl er 3 karakteristiske overdrevsarter. Side 2 Overdrev Smalbladet klokke, Hyldegøgeurt, Jensens vokshat og Nikkende kobjælde er alle arter, der især findes på ældre overdrev og som har en meget væsentlig del af den danske bestand i Syddjurs Kommune. Hyldegøgeurt vokser et enkelt sted på Mols og i øvrigt kun på Bornholm og Nordvestsjælland. Foto af Jensens vokshat: Rasmus Ejrnæs. Gruppe Art Krav Hovedudbredelse Fugle Rødrygget tornskade Insektrige lokaliteter, slåen Mols, Ebeltoft Planter Glat Rottehale Græsning/slæt Sletterhage, kattegatkysten Planter Knop-nellike Græsning/slæt Sletterhage, Isgård, Begtrup Planter Kost-nellike Græsning/slæt Kattegatkysten, Begtrup Planter Hylde-gøgeurt Græsning/slæt Bogens Planter Lugtløs æblerose Græsning Mols, Jernhatten Planter Opret kobjælde Græsning/slæt Mols Bjerge Planter Bakke-gøgelilje Græsning/slæt Mols Bjerge, måske Skiffard Planter Nikkende kobjælde Græsning/slæt Ebeltoft, Boeslum Strand Planter Liden sneglebælg Skred Kattegatkysten Planter Aks-ærenpris Skred Østkysten Planter Smalbladet klokke Græsning/slæt Østkysten Smådyr Kommabredpande Fåresvingel Mols Bjerge Smådyr Okkergul pletvinge Lancetvejbred Sydlige del af kommunen Smådyr Guldhale Slåenkrat på overdrev Sydlige del af kommunen Smådyr Hvælvet løber Åben jord, også ler Kattegatkysten Smådyr Humlerovbille Kogødning april-juli Mols Bjerge Side 3 Smådyr Overdrevsskarnbasse Heste- eller kogødning Mols Bjerge Smådyr Lille hårmøgbille Sydvendte overdrev Trehøje Smådyr Lille lynggræshoppe Meget varmt mikroklima Mols Bjerge Smådyr Grøn mølugle Mælkeurt, lav vegetation Øer Smådyr Arctosa lutetiana Varme kalkoverdrev Jernhatten Smådyr Smalrandet humlebisværmer Blåhat Mols Bjerge Smådyr Nordlig fugleedderkop Varm skrænt uden græsning Lushage Smådyr Junimørkvingemåler Tørgræsland m. visse Mols Bjerge Smådyr Stor gødningsrovflue Kogødning på overdrev Mols Bjerge Smådyr Snyltemøgbille Gødning Mols Bjerge Smådyr Kejserrovbille Ådsler, kokasser, insekter Mols Smådyr Sankthansorm Lune blomstermarker Mols Bjerge Svampe Pseudombrophila ripensis Kokasser Stabelhøje, Agri Baunehøj Svampe Elegant parasolhat Gammelt overdrev Begtrup Røn Svampe Entoloma politoflavipes Gammelt overdrev Begtrup Røn Svampe Gråbrun vokshat Leret overdrev Elbjerg Svampe Røggrå køllesvamp Gamle overdrev Elbjerg Svampe Conocybe watlingii Kokasser Strandkær Svampe Rosenrød vokshat Leret overdrev Elbjerg Svampe Entoloma rhynchocystidiatum Tørt kalkoverdrev Begtrup Røn Svampe Vinter-stilkbovist Hoed Sandet kalkoverdrev Svampe Mørkstribet vokshat Overdrev Strandkær Svampe Navle-stjernebold Overdrev Strandkær Svampe Lille bægertragthat Overdrev Jernhatten Svampe Entoloma plebejum Kalkoverdrev Hoed Svampe Røggrå køllesvamp Overdrev Elbjerg Svampe Gråbrun vokshat Leret overdrev Elbjerg Svampe Jensens vokshat Overdrev Elbjerg, Fandens Hul, Jernhatten Svampe Rødmende vokshat Overdrev Elbjerg Svampe Trævlet vokshat Overdrev Elbjerg Svampe Grøngul vokshat Leret overdrev Elbjerg Svampe Indigo-rødblad Leret overdrev Vrinners Hoved Den imponerende smeltevandsdal Hålen er en del af de store overdrevsarealer i Mols Bjerge. Side 4 Sandmarker Klitperlemorsommerfugl er en af de sjældne sandmarksarter. Den kan som larve leve af enten alm. Stedmoderblomst eller Hundeviol. Stedmoderblomst er uhyre almindelig, mens hundeviol er sjælden og kun findes på gamle overdrev. Stedmoderblomsten er dog en dårligere foderplante, og de individer, der vokser op på den, er mindre levedygtige og er dårligere til at sprede sig til nye lokaliteter. I takt med at de gamle overdrev og hundeviolerne er forsvundet, er bestanden blevet mere og mere baseret på stedmoderblomster, og er derfor blevet ”fejlernæret” og yderligere følsom overfor opsplitning af bestanden. Klitperlemorsommerfugl er derfor stærkt truet og findes næsten kun ved den Jyske vestkyst. I Syddjurs Kommune findes små bestande på sandede heder, bramarker og overdrev ved Ebeltoft, Feldballe, i Mols Bjerge, ved Korup Sø, Thorsager og Pindstrup. De enkelte delbestande er afhængige af, at blive forbundet med hinanden gennem etablering af nye sandmarker, der både huser stedmoderblomster og nektarplanter. Fotos: Morten D. D. Hansen. Gruppe Art Krav Hovedudbredelse Mols, Rønde Fugle Agerhøne Sandet agerland Planter Vår-ærenpris Skred Kobberhage Planter Voldtimian Skred Østkysten Planter Merian Skred Østkysten Planter Trekløft Stenbræk Skred Kattegatkysten Smådyr Evighedsblomstugle Sandmarker m. gul evighedsblomst Mols Bjerge Smådyr Pimpinellekøllesværmer Alm. pimpinelle, blomsterflor Smådyr Klitsandjæger Varme kystskrænter, grusgrave Kattegatkysten Smådyr Overdrevsløber Sandmark Øer Smådyr Blåhathvepsebi Blåhat og Blåhatjordbier Mols Bjerge Smådyr Gråbåndet bredpande Sandmarker m. kællingetand Øer Smådyr Engblåfugl Ærteblomstrede, højst let græsning Mols Bjerge Smådyr Markperlemorsommerfugl Blomsterflor m. violer Mols Bjerge Mols Bjerge Smådyr Toliniet perikonmåler Blomstermarker m. perikon Ebeltofthalvøen Smådyr Blåhatjordbi Blomstermarker m. blåhat Mols, Ebeltoft Smådyr Violetrandet ildfugl Blomstermarker m. syre Mols, Ebeltoft, Feldballe Smådyr Hvidplettet voksedderkop Sand, helst på sydvendt skråning Kattegatkysten Smådyr Pelochrista infidana Sandmarker m. markbynke Mols Bjerge Smådyr Pyrausta porphyralis Sandmarker Lyngsbæk Smådyr Spættet bredpande Sølvpotentil, højst let græsning Kattegatkysten Smådyr Klitperlemorsommerfugl Violer, sandet jord Feldballe Bakker Side 5 Enge Engblomme har tidligere været en ganske almindelig plante i enge og moser, men er i drastisk tilbagegang over hele landet. I Syddjurs Kommune er der nu kun en enkelt lokalitet tilbage ved Mørke, hvor arten står meget fåtalligt, fordi græsningen er ophørt. Engblomme er meget dårlig til at komme tilbage, hvis den først er uddød på en lokalitet. Dette skyldes, at den kun sætter frø, hvis den bestøves af en særlig gruppe af fluer, Engblommefluer, der til gengæld kun bestøver Engblommer og lever af dens frø. Hvis blomsten bare en enkelt sommer ikke blomstrer, uddør fluen, og så kan Engblomme ikke længere formere sig på lokaliteten, men uddør efter et par år, når de sidste planter dør af alderdom. Mens mange andre arter kan forsvinde og dukke op igen, når forholdene bliver gode igen, uddør Engblommen altså permanent efter bare et enkelt dårligt år. Det er derfor vigtigt, at den sikres på lokaliteten, mens den stadig blomstrer. Foto: Jørgen Olesen. Gruppe Art Krav Hovedudbredelse Planter Vibefedt Græsning/slæt Bogens Planter Engblomme Græsning/slæt Mørke Planter Tvebo star Græsning/slæt Ahl Hage, Mols Smådyr Isblåfugl Musevikke, ingen græsning Mols Bjerge Smådyr Engkøllesværmer Enge med kællingetand Mols, Mørke Heder Mariehøneedderkoppen er en af vore smukkeste og mest sjældne edderkopper. Den er globalt sjælden og truet i hele sit udbredelsesområde, og Danmark har en væsentlig del af den samlede verdensbestand. I Danmark findes den kun i Jylland, primært i Midt- og Sydvestjylland, men i Syddjurs Kommune findes også 3 små bestande på heder på Mols og i Skramsø og Granskov Plantager ved Stubbe Sø. Den lever i et halvt nedgravet, rørformet spind, der strækker sig ud i vegetationen og er specielt designet til at fange store biller, især skarnbasser. Den tåler ikke græsning, da spindet så bliver trådt i stykker, men trives med græsning i nærheden af levestedet, da gødningen fra dyrene tiltrækker skarnbasser. Heder nær skove, hvor der er en god bestand af hjorte, er klassiske lokaliteter, men de er ofte under tilgroning med opvækst af de omgivende træer. Det er afgørende, at plejen her foregår ved f.eks. tørveskrælning eller optrækning af træerne i stedet for nedgræsning. Foto: Morten D. D. Hansen. Gruppe Art Krav Planter Sjældne forstyrrelser Mols Smådyr Stor sandspringer Skovveje med fint sand Strandkær Smådyr Nomada similis Sandede veje m. Panurgus banksianus Strandkær Smådyr Stregtæge Sand, varme Mols Bjerge Mols, Skramsø Engelsk visse Hovedudbredelse Smådyr Mariehøneedderkop Sand, sydvendt skråning, gødning i nærheden Smådyr Hedemåler Sandmarker m. lyng og gyvel Mols Smådyr Violetbrun barkmåler Sandmarker m. lyng og gyvel Mols Smådyr Lyngløber Sandet jord Mols Side 6 Moser Brunlig perlemorsommerfugl er endnu ret udbredt, men er som så mange andre dagsommerfugle i rivende tilbagegang. Den lever som larve på engviol i moser, og tilgroning på grund af ophørt græsning eller høslæt er årsagen til, at den forsvinder fra flere og flere steder. I Syddjurs Kommune findes den stadig omkring Nimtofte, på Mols, i Mårup og omkring Feldballe og de store plantager. Det er derfor særligt vigtigt at sikre græsning eller høslæt på disse lokaliteter. Flere af stederne er dog sikret en god pleje, men kæret langs Mårup Å er ikke, og er også væsentligt at sikre pleje på af hensyn til den store bestand af plettet gøgeurt og andre moseplanter. Gruppe Art Krav Hovedudbredelse Planter Mygblomst Græsning/slæt Tvedkæret Planter Sumphullæbe Græsning/slæt Tved, Ahl og Øer Smådyr Stor rovedderkop Lysåbne, mosrige kær Skramsø Plantage Smådyr Brunlig perlemorsommerfugl Enge og moser med engviol Skramsø Plantage Smådyr Moseperlemorsommerfugl Tranebær og nektarplanter Langemosen Smådyr Orangehjulspinder Birkemose med blåtop Fjeld Skov Smådyr Bølleblåfugl Mosebølle, klokkelyng og tranebær Skramsø Plantage Smådyr Moserandøje Kæruld, star, græsser Mårup og Thorsager Næringsfattige og sure tørvemoser med tuekæruld og smalbladet kæruld er vigtige levesteder for de fleste af de sjældne mosearter, især Moserandøje, Bølleblåfugl, Stor rovedderkop og Moseperlemorsommerfugl. Skov/krat Brun pletvinge lever som larve på alm. Kohvede i åbne egekrat og på heder. De voksne kræver derudover rigeligt med nektarplanter i nærheden af ynglestedet. Den er rødlistet og findes i dag kun i Midt- og Nordjylland og på Djursland, hvor den har en række små bestande i og omkring Fjeld Skov. Det ser ud til, at det, der begrænser artens forekomst er tilgængelige nektarplanter i nærheden af ynglestedet. Det er derfor vigtigt, at der sikres et rigt blomsterflor i vejkanter og skovlysninger i området og gerne en del opvækst af egetræer på heder og overdrev i området. Side 7 Gruppe Art Krav Laver Lungelav Træstamme Ebeltoft Hovedudbredelse Planter Tætblomstret hullæbe Gammelskov Kaløskovene Planter Ægbladet Fliglæbe Askeskov Havmølle Ådal Planter Glat Hullæbe Gammel løvskov Kaløskovene Planter Hulrodet lærkespore Gammel løvskov Rugård Planter Kantet kohvede Græsning/slæt Strandkær, Skovbjerg Planter Bjerg-perikon Gruset skov Rugaard Planter Tyndakset gøgeurt Gammel løvskov Kaløskovene, Jernhatten Smådyr Bøgeskovspinder Gammel løvskov Mols Bjerge, Kalø Smådyr Brun pletvinge Skovlysninger med kohvede og nektarplanter Fjeld Skov Smådyr Panzers træsaftsvirreflue Gammel, urørt løvskov Rugaard Smådyr Fyrre-træsmuldsvirreflue Gammel fyrreskov Skramsø Plantage Smådyr Stor kæmpejæger Lyse skove Lyngsbæk, Skramsø, Fjeld Skov Svampe Pseudobaeospora paulochroma Enebærkrat Strandkær Svampe Ramaria suecica Enebærkrat Strandkær Svampe Bronze-parasolhat Rig muldbund i krat/skov Strandkær Svampe Gulbladet tragtskørhat Ædelløvskov (bøg, eg, lind, hassel på muld/mineraljord) Rugaard Svampe Knippe-ridderhat Ædelløvskov (bøg, eg, lind, hassel på muld/mineraljord) Hestehaven Svampe Brungul vokshat Leret løvskov med ask og ahorn Rugaard Svampe Punktstokket vokshat Leret løvskov med ask og ahorn Rugaard Svampe Abrikos-koralsvamp Ædelløvskov (bøg, eg, lind, hassel på muld/mineraljord) Ringelmose Svampe Cortinarius cisticola Ædelløvskov (bøg, eg, lind, hassel på muld/mineraljord) Hestehaven Svampe Medusa-mørkhat Dødt ved af nåletræ Hvalskov Svampe Skællet kødpigsvamp Næringsfattig, ikke sur, nåleskov Skramsø Plantage Stor kæmpejæger er med et benspænd på 3 cm en af vore største edderkopper. Den er knyttet til næringsfattige og lyse skove og egekrat og findes derfor kun i næringsfattige egne i Midt- og Nordjylland og på Djursland Side 8 Strande Strandtudse er knyttet til lavvandede, solbeskinnede vandhuller, der ofte tørrer ud i løbet af sommeren. Det naturlige levesteder har været oversvømmelser i græssede ådale eller strandenge, men i dag er oversvømmelser på marker også væsentlige levesteder. Den er gået meget stærkt tilbage på grund af dræning og ophør af græsning, og findes især langs kysterne og i råstofgrave. I Syddjurs Kommune er der 4 bestande tilbage ved hhv. Dejret Øhoved, Strands, Fejrup og Øer. Bestanden ved Øer er muligvis uddød. Haletudserne lever helt inde i vankanten, og er meget lette ofre for rovdyr som gravænder og andre fugle. Hvis den kun yngler i et enkelt vandhul, vil et enkelt par gravænder kunne udrydde en hel generation på få timer. Det er derfor meget vigtigt, at den har et stort antal vandhuller at yngle i, så risikoen for at blive opdaget bliver mindre. Gruppe Art Krav Hovedudbredelse Padder Strandtudse Lave vandhuller Øer, Dejret, Strands, Fejrup Planter Salep-gøgeurt Græsset strandoverdrev Fejrup Planter Eng-ensian Græsset strandeng Begtrup Planter Baltisk ensian Græsset strandeng Begtrup Planter Spidshale Græsset strandeng Ahl Hage Planter Skovvikke, var. Condensata Flintevolde Kattegatkysten Planter Stinkende storkenæb var. rubricaule Flintevolde Planter Hjorterod Tør skrænt Sletterhage Planter Smalbladet hareøre Græsset strandeng Ebeltoft Planter Stilket kilebæger Ydre strandeng Kalø Smådyr Rødbenet ninja Flintevolde Kattegatkysten Smådyr Flintespringer Flintevolde Kattegatkysten Sletterhage, kattegatkysten De tørre og golde stenvoldsstrande i Syddjurs huser flere sjældne arter som den særlige strandvoldsvariant af Skovvikke, condensata, og den lille springedderkop Flintespringer, der i resten af Europa lever i bjerge men her og på Samsø har en isoleret og unik bestand. Side 9 Vandhuller Løgfrø har tidligere været udbredt over hele landet, men er en af de padder, der er gået allermest tilbage. Det vurderes, at den er forsvundet fra omkring 98 % af dens kendte ynglevandhuller. Årsagen er tilgroning, næringsbelastning og udsætning af fisk eller ænder. Løgfrøen kræver rene, solbeskinnede vandhuller uden fisk. Udenfor yngletiden lever den nedgravet i jorden om dagen, og da den samtidig kvækker meget diskret, er det en art, de færreste har set. Syddjurs Kommune har med ca. 60 ynglevandhuller en af de få større bestande i landet. Det er dog ikke alle forekomster, det er realistisk at bevare. Der er 4 større delbestande ved Feldballe og omkring Nimtofte, som er store nok til at kunne bevares med en begrænset indsats. De små isolerede forekomster ved bl.a. Øer, Dejret, Krakær og Lyngsbæk er så små, at det vil kræve en uforholdsmæssigt stor indsats at ophjælpe dem, og de vil derfor ikke blive omfattet af en indsats. For de store bestande gælder dog, at de vil blive søgt opretholdt gennem oprensning og nyetablering af vandhuller. Gruppe Art Krav Hovedudbredelse Padder Rene vandhuller Især Nimtofte og Feldballe Løgfrø Planter Liden Blærerod Næringsfattigt vand Tvedkæret, Skærsø Plantage Planter Slank blærerod Næringsfattigt vand Helgenæs, Skærsø Plantage Globalt sjældne arter Udover de nævnte arter, er der en række plantearter, der er globalt sjældne, selvom de er ret almindelige i Danmark. Det er kommunens opfattelse, at hver bestand af disse arter er væsentlige, og de er derfor også medtaget, selvom de ikke er truede i kommunen eller i Danmark. Gruppe Art Krav Hovedudbredelse Planter Bleg fuglegræs Øvre strandeng Kalø, Fejrup Planter Dansk kokleare Ydre strandeng Kalø, Fejrup Planter Rødbrun kogleaks Strandeng Fejrup, Strands Planter Strandrødtop Strandoverdrev Kattegatkysten Planter Segl-sneglebælg Vejkanter, overdrev Ebeltoft, Jernhatten Planter Vandærenpris Vandhuller, moser Mols Side 10
© Copyright 2024