STEMMEPROBLEMER HOS BØRN - Gjerlev
Barnet i Centrum Om pædagogens/dagplejerens placering/position i børnenes hverdagsliv Workshop Tirsdag den 11. september 2012 Stig Broström Nogle modsætninger i vuggestuedebatten • Vuggestuebørn er i dag overladt til sig selv med begrænset voksenkontakt contra vuggestuebørn indgår i et (tilstrækkeligt) tæt empatiske samspil med deres voksne. • Vuggestuebørn har først og fremmest brug for kærlige og empatiske voksne, der indgår i tætte relationer med børnene således at det enkelte barn opnår en tilknytning til sin pædagog contra børn har først og fremmest brug for at være sammen med de andre børn for at udvikle kammeratskaber og venskaber. Nogle modsætninger i vuggestuedebatten Vuggestuens pædagogik er karakteriseret af en selvforvaltningspædagogik, hvor børnene er overladt til deres egen selvorganisering og frie leg contra det pædagogiske personale strukturer hverdagen og inddrager børnene i målrettede pædagogiske projekter i perioder i løbet af dagen Det pædagogiske personale møder op uden forhåndsplanlægning men planlægger i her-og-nusituationen contra der arbejdes med dags-, ugeog årsplaner. Nogle modsætninger i vuggestuedebatten • Små børn lærer og udvikler sig bedst gennem leg og selvorganiserede aktiviteter contra børns læring og udvikling sikres bedst gennem voksenstrukturerede planlagte aktiviteter. • Vuggestuen skal skabe en her-og-nupædagogik der tilgodeser barnets trivsel contra vuggestuen som første trin i uddannelsessystem og dermed vægtes børnene læring. Nogle modsætninger i vuggestuedebatten Vuggestuen har en tilstrækkelig personalenormering, de voksne har tid nok til at indgå i tætte, stabile og vedvarende følelsesmæssige relationer med børnene contra med den eksisterende normering og generelle ressourcetildeling er vuggestuen stort set reduceret til at være et pasningssted. Nogle modsætninger i vuggestuedebatten Dokumentation og evaluering af pædagogikken kan bidrage til en kvalitetsforbedring af det pædagogiske arbejde (kvalitetssikring) contra dokumentationsbølgen dræner pædagogernes tid, kvæler muligheden for samvær med børnene og styrker ikke kvaliteten men tjener blot politikernes ønske om kontrol. Opdragerens position De skitserede modsætninger handler især om forholdet mellem barn-voksen, om opdragerens position Ofte opstilles dette som en række modsætningsforhold • • • • • Barnet som subjekt versus objekt Frihed versus styring Indre udvikling versus ydre påvirkning Selvorganisering versus strukturering Børn-børn samvær versus voksen-barn Opdragerens position Modsætninger som forskellige pædagogiske filosofier / retninger har elsket at dyrke: PÆDAGOGISK RETNING HUMANISTISK PÆDAGOGIK INDLÆRINGSPÆDAGOGIK DIALEKTISK PÆDAGOGIK ERKENDELSESINTERESSE UDFOLDELSE TILPASNING FRIGØRELSE MENNESKESYN SUBJEKT OBJEKT ENHED AF SUBJEKT OG OBJEKT OPDRAGERENS ROLLE INDIREKTE STØTTENDE STYRENDE EN LEDENDE ROLLE - NUZ UDVIKLING SKER GENNEM: SELVVIRKSOMHED SELVFORVALTNING TILFØRELSE AF KUNDSKABER YDRE PÅVIRKNING VIRKSOMHED INTERAKTION INTERSUBJEKTIVITET Opdragerens position Tilbagetrukket men empatisk observerende Aktiv deltagende dialogisk Aktiv ydre styrende Opdragerens position 1 • Opdrageren viser, at han/hun er glad for barnet • Opdrageren tilpasser sig barnet og følger dets initiativ • Opdrageren taler med barnet om forhold, det er interesseret i • Opdrageren giver anerkendelse for det, som barnet kan • Opdrageren hjælper barnet til at fokusere dets opmærksomhed, så der opstår en fælles oplevelse af ting i omgivelserne Hundeide 2004; Rye 1997 Opdragerens position 2 • Opdrageren giver mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at beskrive deres fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme • Opdrageren uddyber og giver forklaringer på det de oplever sammen • Opdrageren hjælper barnet med at kontrollere sig selv ved på en positiv måde at sætte grænser og vejlede det til positive alternativer Hundeide 2004; Rye 1997 Dialog - dialektik Nogle projekter der viser effekt • De amerikanske studier: The Ypsilanti Perry Preschool Projekt og The Ypsilanti Perry Preschool Curriculum Projekt Schweinhart, Weikart & Larner, 1986 • Det amerikanske The Abcedaran Preschool project Ramey m.fl., 1979 • Det hollandske Pyramideprojekt van Kuyk, 2001 Dialogiske principper • Der lægges vægt på at barnets selvstændighed og dets aktive og undersøgende og legende virksomhed; barnet konstruerer sin viden (Piaget, konstruktivisme) • Barnet udfordres til at være problemløsende både i forhold til intellektuelle spørgsmål og i forhold til at håndtere livet i børnegruppen; barnets erfaringer med sociale relationer og kammeratskab i børnegruppen vægtes højt Dialogiske principper • Opdrageren er aktiv og initiativrig; udfordrer barnet og bringer det i aktiviteter, det ikke kan håndtere selv, men nok i samarbejde med den omsorgsfulde og støttende voksen; der lægges vægt på aktiv interaktion mellem barn og voksen (Vygotsky: Zonen for nærmeste udvikling; Bruner: scaffolding/stillads) Dialogiske principper • Opdrageren har et tæt omsorgsfuldt forhold til børnene; undgår at udvise negativ adfærd over for dem og skaber i det hele taget et positivt klima; inspireret af bl.a. tilknytningsteori skabes en sikker base, hvorfra barnet ruster sig til at være udforskende og undersøgende; Se fx Diderichsen m.fl. 2007; Riis-Hansen 2005; Hundeide 2004. Dialogiske principper • Voksen-barn forholdet omtales i High/Scopeprogrammet som en syntese af ”indlæringspædagogik” (direct instruction) og traditionel reformpædagogisk, selvforvaltende børnecentreret pædagogik (”open-framework approach”). Se fx Schweinhart, Weikart, Larner 1986; Hohmann, Banet & Wiekart 1989. Dialogiske principper • Ved „open-framework approach“ planlægger og initierer pædagog og barn (børn) sammen aktiviteterne med udgangspunkt i barnets initiativ ved at bruge ”plan-do-review”metoden: barnet formulerer sine ideer til pædagogen (planlægning), som derefter hjælper det til at organisere forløbet; herefter gennemfører barnet/børnene aktiviteten, og sidst på dagen viser/fortæller de pædagogen, hvordan de bar sig ad; herved får barnet en vis bevidsthed om egen virksomhed. Dialogiske principper • Børnenes symbolfunktion opøves, idet de udfordres til at repræsentere omverdensgenstande og -fænomener v.h.a. symboler (gestus, tale, tegninger mv.); derved lærer barnet at abstrahere fra den umiddelbare her-og-nu-situation (van Kuyk bruger vendingen ”psykologisk distance”; High/Scope taler om ”kreativ symbolbrug”) • Dialogiske principper • Der lægges vægt på visse udviklingsområder, basisfærdigheder eller med Weikarts ord ”key experiences”: kreativ symboldannelse; sprog og læsning; initiativ og sociale relationer; krop og bevægelse; musik; klassifikation; rækkefølge og mønstre; tal; rum; tid; • Der lægges vægt på leg – både frie og selvinitierede lege og lege hvor pædagogen er støttende; Se fx www.highscope.org; Hohmann, Banet & Wiekart 1989. Dialogiske principper • Hverdagen består af selvinitierede aktiviteter, aktiviteter i mindre grupper og storgruppeaktivitet; • Hverdagen er struktureret med en fast rutine, som børnene er fortrolig med – et dagsforløb med frie selvinitierende lege og aktiviteter, med voksenorganiseret aktivitet med musik, oplæsning, praktisk-musisk aktivitet og fællesleg samt afslutning; Dialogiske principper • De fysiske omgivelser inde og ude er gennemtænkte og velorganiserede; High/Scope arbejder dels med at opdele rummene i områder (corners, areas), fx et teknik/naturområde, et skrive/læse-område og et maletegne-område – og dels med at kategorisere materialer og legetøj systematisk; i Pyramideprojektet er udarbejdet særlige materialer til udsatte børn
© Copyright 2024