Barnet i Centrum
Om pædagogens/dagplejerens
placering/position i børnenes hverdagsliv
Workshop
Tirsdag den 11. september 2012
Stig Broström
Nogle modsætninger i
vuggestuedebatten
• Vuggestuebørn er i dag overladt til sig selv
med begrænset voksenkontakt contra
vuggestuebørn indgår i et (tilstrækkeligt) tæt
empatiske samspil med deres voksne.
• Vuggestuebørn har først og fremmest brug for
kærlige og empatiske voksne, der indgår i
tætte relationer med børnene således at det
enkelte barn opnår en tilknytning til sin
pædagog contra børn har først og fremmest
brug for at være sammen med de andre børn
for at udvikle kammeratskaber og venskaber.
Nogle modsætninger i
vuggestuedebatten
Vuggestuens pædagogik er karakteriseret af en
selvforvaltningspædagogik, hvor børnene er
overladt til deres egen selvorganisering og frie
leg contra det pædagogiske personale strukturer
hverdagen og inddrager børnene i målrettede
pædagogiske projekter i perioder i løbet af dagen
Det pædagogiske personale møder op uden
forhåndsplanlægning men planlægger i her-og-nusituationen contra der arbejdes med dags-, ugeog årsplaner.
Nogle modsætninger i
vuggestuedebatten
• Små børn lærer og udvikler sig bedst gennem
leg og selvorganiserede aktiviteter contra
børns læring og udvikling sikres bedst gennem
voksenstrukturerede planlagte aktiviteter.
• Vuggestuen skal skabe en her-og-nupædagogik der tilgodeser barnets trivsel
contra vuggestuen som første trin i
uddannelsessystem og dermed vægtes børnene
læring.
Nogle modsætninger i
vuggestuedebatten
Vuggestuen har en tilstrækkelig
personalenormering, de voksne har tid nok
til at indgå i tætte, stabile og vedvarende
følelsesmæssige relationer med børnene
contra med den eksisterende normering og
generelle ressourcetildeling er vuggestuen
stort set reduceret til at være et
pasningssted.
Nogle modsætninger i
vuggestuedebatten
Dokumentation og evaluering af
pædagogikken kan bidrage til en
kvalitetsforbedring af det pædagogiske
arbejde (kvalitetssikring) contra
dokumentationsbølgen dræner pædagogernes
tid, kvæler muligheden for samvær med
børnene og styrker ikke kvaliteten men
tjener blot politikernes ønske om kontrol.
Opdragerens position
De skitserede modsætninger handler især
om forholdet mellem barn-voksen, om
opdragerens position
Ofte opstilles dette som en række
modsætningsforhold
•
•
•
•
•
Barnet som subjekt versus objekt
Frihed versus styring
Indre udvikling versus ydre påvirkning
Selvorganisering versus strukturering
Børn-børn samvær versus voksen-barn
Opdragerens position
Modsætninger som forskellige pædagogiske
filosofier / retninger har elsket at dyrke:
PÆDAGOGISK
RETNING
HUMANISTISK
PÆDAGOGIK
INDLÆRINGSPÆDAGOGIK
DIALEKTISK
PÆDAGOGIK
ERKENDELSESINTERESSE
UDFOLDELSE
TILPASNING
FRIGØRELSE
MENNESKESYN
SUBJEKT
OBJEKT
ENHED AF
SUBJEKT OG
OBJEKT
OPDRAGERENS
ROLLE
INDIREKTE
STØTTENDE
STYRENDE
EN LEDENDE
ROLLE - NUZ
UDVIKLING
SKER GENNEM:
SELVVIRKSOMHED
SELVFORVALTNING
TILFØRELSE AF
KUNDSKABER
YDRE
PÅVIRKNING
VIRKSOMHED
INTERAKTION
INTERSUBJEKTIVITET
Opdragerens position
Tilbagetrukket
men empatisk
observerende
Aktiv
deltagende
dialogisk
Aktiv ydre
styrende
Opdragerens position 1
• Opdrageren viser, at han/hun er glad for
barnet
• Opdrageren tilpasser sig barnet og følger dets
initiativ
• Opdrageren taler med barnet om forhold, det
er interesseret i
• Opdrageren giver anerkendelse for det, som
barnet kan
• Opdrageren hjælper barnet til at fokusere dets
opmærksomhed, så der opstår en fælles
oplevelse af ting i omgivelserne
Hundeide 2004; Rye 1997
Opdragerens position 2
• Opdrageren giver mening til barnets oplevelse
af omverdenen ved at beskrive deres fælles
oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme
• Opdrageren uddyber og giver forklaringer på
det de oplever sammen
• Opdrageren hjælper barnet med at kontrollere
sig selv ved på en positiv måde at sætte
grænser og vejlede det til positive alternativer
Hundeide 2004; Rye 1997
Dialog - dialektik
Nogle projekter der viser effekt
• De amerikanske studier: The Ypsilanti Perry
Preschool Projekt og The Ypsilanti Perry
Preschool Curriculum Projekt Schweinhart,
Weikart & Larner, 1986
• Det amerikanske The Abcedaran Preschool
project Ramey m.fl., 1979
• Det hollandske Pyramideprojekt van Kuyk, 2001
Dialogiske principper
• Der lægges vægt på at barnets selvstændighed
og dets aktive og undersøgende og legende
virksomhed; barnet konstruerer sin viden
(Piaget, konstruktivisme)
• Barnet udfordres til at være problemløsende
både i forhold til intellektuelle spørgsmål og i
forhold til at håndtere livet i børnegruppen;
barnets erfaringer med sociale relationer og
kammeratskab i børnegruppen vægtes højt
Dialogiske principper
• Opdrageren er aktiv og initiativrig; udfordrer
barnet og bringer det i aktiviteter, det ikke
kan håndtere selv, men nok i samarbejde med
den omsorgsfulde og støttende voksen; der
lægges vægt på aktiv interaktion mellem barn
og voksen (Vygotsky: Zonen for nærmeste
udvikling; Bruner: scaffolding/stillads)
Dialogiske principper
• Opdrageren har et tæt omsorgsfuldt forhold
til børnene; undgår at udvise negativ adfærd
over for dem og skaber i det hele taget et
positivt klima; inspireret af bl.a.
tilknytningsteori skabes en sikker base,
hvorfra barnet ruster sig til at være
udforskende og undersøgende;
Se fx Diderichsen m.fl. 2007; Riis-Hansen 2005; Hundeide 2004.
Dialogiske principper
• Voksen-barn forholdet omtales i High/Scopeprogrammet som en syntese af
”indlæringspædagogik” (direct instruction) og
traditionel reformpædagogisk, selvforvaltende
børnecentreret pædagogik (”open-framework
approach”).
Se fx Schweinhart, Weikart, Larner 1986; Hohmann, Banet &
Wiekart 1989.
Dialogiske principper
• Ved „open-framework approach“ planlægger og
initierer pædagog og barn (børn) sammen
aktiviteterne med udgangspunkt i barnets
initiativ ved at bruge ”plan-do-review”metoden: barnet formulerer sine ideer til
pædagogen (planlægning), som derefter
hjælper det til at organisere forløbet;
herefter gennemfører barnet/børnene
aktiviteten, og sidst på dagen viser/fortæller
de pædagogen, hvordan de bar sig ad; herved
får barnet en vis bevidsthed om egen
virksomhed.
Dialogiske principper
• Børnenes symbolfunktion opøves, idet de
udfordres til at repræsentere
omverdensgenstande og -fænomener v.h.a.
symboler (gestus, tale, tegninger mv.); derved
lærer barnet at abstrahere fra den
umiddelbare her-og-nu-situation (van Kuyk
bruger vendingen ”psykologisk distance”;
High/Scope taler om ”kreativ symbolbrug”)
•
Dialogiske principper
• Der lægges vægt på visse udviklingsområder,
basisfærdigheder eller med Weikarts ord ”key
experiences”: kreativ symboldannelse; sprog og
læsning; initiativ og sociale relationer; krop og
bevægelse; musik; klassifikation; rækkefølge
og mønstre; tal; rum; tid;
• Der lægges vægt på leg – både frie og
selvinitierede lege og lege hvor pædagogen er
støttende;
Se fx www.highscope.org; Hohmann, Banet &
Wiekart 1989.
Dialogiske principper
• Hverdagen består af selvinitierede
aktiviteter, aktiviteter i mindre grupper og
storgruppeaktivitet;
• Hverdagen er struktureret med en fast
rutine, som børnene er fortrolig med – et
dagsforløb med frie selvinitierende lege og
aktiviteter, med voksenorganiseret aktivitet
med musik, oplæsning, praktisk-musisk
aktivitet og fællesleg samt afslutning;
Dialogiske principper
• De fysiske omgivelser inde og ude er
gennemtænkte og velorganiserede; High/Scope
arbejder dels med at opdele rummene i
områder (corners, areas), fx et teknik/naturområde, et skrive/læse-område og et maletegne-område – og dels med at kategorisere
materialer og legetøj systematisk; i
Pyramideprojektet er udarbejdet særlige
materialer til udsatte børn