10 BØRS Mandag den 16. juli 2012 Invest Vi er interesseret i at lave en slags fond, hvor man kan gøre noget for de små og mellemstore virksomheder, for vi har ikke selv den ekspertise. Henrik Heideby, direktør for PFA. 3 x rådgivere: Udnyt den høje rente INVESTERING: Det kan være en udfordring at gennemskue, hvor formuen er bedst placeret. Tre uvildige økonomiske rådgivere giver her deres bud på, hvordan man bør investere, hvis man tror, at markederne vender, eller krisen fortsætter. THOMAS JØRGEN SEERUP [email protected] idder man hjemme i sofaen med en kop kaffe i hånden og med en million i baglommen, kan det i disse urolige finanstider være svært at sidde behageligt. På den ene side kan man hente en stor gevinst, hvis situationen vender, og man har spillet på den rigtige hest. På den anden side kan man miste en stor del af kagen, hvis krisefesten fortsætter, og man har satset forkert. Det store spørgsmål er derfor: Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil have mine penge ud at arbejde? S Brug indlån Derfor har Morgenavisen Jyllands-Posten bedt tre uvildige økonomiske rådgivere om at give deres bud på, hvordan de ville investere, hvis de havde 1 mio. kr., som de ikke havde råd til at miste, og en tidshorisont på fem år. Uanset hvordan fremtiden ser ud, er der kun én ting, som står soleklart: De næste fem år bør enhver investeringsstrategi bestå af kontante beholdninger som et grundelement. »Aftaleindlån er højt prissat lige nu. Bankerne mangler penge, og det kan man udnytte. Vil man spille sikkert og ved, at man først skal bruge pengene om fem år, hvorfor skulle man så ikke udnytte det og få 3,5 pct. i rente om året,« siger Johnny Madsen, investeringschef i Dansk Formue- & Investeringspleje. Og den betragtning er rådgiver Rune Wagenitz Sørensen fra rådgivningsvirksomheden Miranova helt på linje med. I hans optik er kontante indlån den eneste rigtige løsning for den fiktive investor, som Jyllands-Posten har bedt ham rådgive – en 50-årig mand med en million i lommen. »Han bør ikke spekulere i, hvad fremtiden vil bringe. Vores vinkel er altid kundens situation – ikke fremtidsscenarier. Vi tror ikke, at det er fornuftigt at tage udgangspunkt i scenarier, der måske ikke bliver til virkelighed,« siger han. Er kundens horisont ikke længere end fem år, og ønsker han ikke at løbe en større risiko, bør han i Rune Wagenitz Sørensens optik lægge alle spekulationer på hylden og fordele formuen på to konti, så de er dækket af indskydergarantien. Den anbefaling er dog ikke helt på linje med rådene fra de to andre rådgivere, som Jyllands-Posten har bedt om vejledning. Invester med renten Ifølge Johnny Madsen fra Dansk Formue- & Investeringspleje og Hans Peter Christensen fra rådgivningsfirmaet Uvildige.dk kan man i øjeblikket aktivt udnytte, at man i øjeblikket kan få en høj rente uden risiko. »På fem år kan man altså tåle at tage nogle udsving på både aktiemarkederne og obligationsfronten, og ifølge det regnestykke, som vi har lavet – og vi har altså lagt nogle ret dystre forudsætninger ind – vil renten på et aftaleindlån og obligationerne i alle tilfælde dække en stor del af det risikerede tab, samtidig med at man har en mulighed for at få en gevinst,« siger Hans Peter Christensen. Hvordan man vil investere, afhænger helt og holdent Han bør ikke spekulere i, hvad fremtiden vil bringe. Vores vinkel er altid kundens situation – ikke fremtidsscenarier. Vi tror ikke, at det er fornuftigt at tage udgangspunkt i scenarier, der måske ikke bliver til virkelighed. Rune Wagenitz Sørensen, privatøkonomisk rådgiver og partner i rådgivningsvirksomheden Miranova af risikovillighed og forventningerne til markedet, men ifølge de to rådgivere bør man under alle omstændigheder nøjes med at sætte mellem 40 og 75 pct. af formuen ind på en højrentekonto. Resten bør bruges på at investere i aktier og obligationer gennem investeringsforeninger eller fonde. Tror man på, at markederne vil vende positivt, skal man satse på cykliske aktier og højrisiko-obligationer med en høj rente, mens man bør polstre porteføljen med udbytteaktier og High Yieldobligationer, hvis man tror, at fremtiden på de finansielle markeder er dyster, anbefaler begge rådgivere. Ingen kender fremtiden Det generelle råd er dog, at man bør indrette porteføljen efter, at alt kan ske, hvilket betyder, at man bør investere i lidt af det hele. Johnny Madsen fra Dansk Formue- & Investeringspleje foreslår, at man placerer 750.000 kr. i et femårigt aftaleindlån og kun investerer 250.000 ligeligt fordelt på forskellige aktier og virksomheds- og højrenteobligationer. »Pga. renteindtægterne be- tyder det, at 90 pct. af formuen er sikret alene ved denne placering. Risikodelen kan i dette scenario efter vores vurdering ikke bare ende med at levere et afkast på 5-8 pct. eller mere p.a., men risikodelen kan også risikere at falde med op til 25-30 pct. i et worst case-scenario,« siger investeringschefen. Ifølge hans beregninger kan formuen efter fem år forventes at være vokset til over 1,2 mio. kr. eller være reduceret til ca. 1,1 mio. kr. i værste tilfælde. I Hans Peter Christensens regnestykke kan formuen potentielt vokse med svimlende 500.000 kr. Det kan man opnå, hvis man investerer bredt og kun placerer 40 pct. på en højrentekonto, lyder det. Taber man penge på aktiemarkedet, kan man reducere tabet med en portion solide obligationer med en stabil rente, høje renteindtægter fra mere usikre obligationer og en sikker indtægt fra aftaleindlånet. På den måde sikrer man muligheder for at ride med på bølgen, hvis markedet vender, og aktierne stiger i værdi, lyder det fra Hans Peter Christensen. Danske banker: Der venter os en stor opgave N Danske privatinvestorer er for overforsigtige, når porteføljen skal indrettes. Ifølge to chefstrateger ligger der en stor rådgivningsopgave og venter. THOMAS JØRGEN SEERUP [email protected] Et tårnhøjt afkast går oftest hånd i hånd med en søvnforstyrrende risiko, men er man overforsigtig, må man også indstille sig på, at gevinsten bliver tilsvarende. Og det er åbenbart den strategi, som størstedelen af de almindelige danske investorer har valgt at følge. Kaster man et hurtigt blik henover de danske porteføljer, udgør realkredit- og statsobligationer fortsat en overraskende stor andel, selv om afkastet på disse er forsvindende små. Sådan lyder meldingen fra både Danske Bank og Nordea, der tilsammen repræsenterer over halvdelen af det danske marked. Spil det, vi kender »For langt størstedelen er investeringer et område, der har en minimal interesse. Folk vælger det, som de kender, og som ikke virker alt for anderledes,« siger Henrik Drusebjerg, chefstrateg i Nordea. Og det er i hans øjne et problem. Det betyder nemlig, at de gode råd om, at man skal vælge bredt, rettidigt og risikobevidst, preller af på danskerne, der stædigt holder fast i de velkendte danske stats- og realkreditobligationer, selv om de belønnes med en næsten 0-rente. Og fra Danske Bank lyder samme melding. »Danmark er stadig et obligationsland. Danskerne har været vant til, at danske statsog realkreditobligationer har givet et risikofrit afkast, og de er da også blevet belønnet over de seneste 30 år, men lige nu er danske obligationer ikke længere en garanti for et risikofrit afkast, men en garanteret afkastfri risiko,« siger chefstrateg Anders Nellemose fra Danske Bank. Han understreger dog, at det primært gælder de såkaldte ”gamle investeringer,” der ligger i banken. De nye investorer er gode til også at satse på aktier og andre obligationstyper, lyder det – en opfattelse, som dog ikke deles af Henrik Drusebjerg. »Det er rigtigt, at fordelingen har været været endnu mere i obligationers favør, og at aktieandelen er vokset betydeligt, men man skal ikke fristes til at tro, at folk er blevet villige til at løbe en større risiko. Jeg tror faktisk, at danskerne er blevet endnu mere konservative i deres investeringer,« siger Drusebjerg. Satser kontant Den dalende andel af obligationer betyder ikke, at folk har købt flere aktier. I stedet har danskerne sat formuen ind på bankkontoen, hvilket kan være en god idé, hvis man har en kort horisont, men ikke hvis man tænker langsigtet, er hans besked. »Det betyder, at man satser på det, som gennem historien har givet det suverænt dårligste afkast, nemlig kontante placeringer,« siger chefstrategen, der ikke er bleg for at kalde udviklingen »alarmerende.« Anders Nellemose mener ikke, at situationen ligefrem er alarmerende, men ligesom Henrik Drusebjerg mener han, at der ligger en større rådgivningsopgave og venter.