1. No category

Mørke • Låsby • Paderup • Jebjerg
Kløvertidende
Årgang 2011 | APRIL
Nyheder & Indlæg fra 4 afdelinger
04
ET LILLE INDSPARK...
Trivselsdag i team 4
Læs mere på side 5
Læs mere på side 14
En folkeskole som Firkløverskolen vil altid
være det rigtigste for en mindre gruppe..
”Vis mig dine venner, og du viser, hvem du er”.
Sådan bygger du dit
perfekte foderbræt
Man tager en vandfast krydsfinerplade..
Læs mere på side 23
Kløver Tidende i dette nummer
www.firkloeverskolen.dk
www.firkloeverskolen.dk
Folkeskole
forbørn
børnog
ogunge
ungemed
med
Folkeskole for
autisme
og
ADHD
autisme og ADHD
_________________________________
Hovedadministrationen
Hovedadministrationen
i Paderup
iApollovej
Paderup
62, 8900 Randers
Apollovej 62, 8960 Randers SØ
Tlf: 87 - 11 92 92
Tlf: 8915 5900
Skoleinspektør
Skoleleder
Nis Christensen
Ole Klinke
Tlf: 87 - 11 92 90
Tlf: 8915 5901
Viceskoleinspektør
Administrativ
Finn Borch leder
Torben
Tlf: 87 Sand
- 11 92 91
Tlf: 8915 5902
Uddannelses-
og
udviklingsafdeling:
_________________________________
Daglig leder
Viceskoleinspektør
KONSULENTTEAMET:
Finn Borch
Tlf:
8915 5900
_________________________________
Tlf: 87 - 11 92 91
_________________________________
Regionale afdelinger:
Regionale
afdelinger:
Jebjerg, Mørke og Låsby
Jebjerg, Mørke og Låsby
Ungdomsafdeling:
Ungdomsafdeling:
Paderup
Paderup
Afdelingsleder
Afdelingsleder
Søren Mørch Sørensen
Anders Raaby
Tlf: 87 - 11 91 82
Tlf. 8915 5903
_________________________________
Mørkeafdelingen
Mørkeafdelingen
Kirkevej
Kirkevej 13
13 A,
A, 8544
8544Mørke
Mørke
Afdelingsleder
Afdelingsleder
Ole Kristensen
Kristensen
Tlf:
4189
Tlf: 8915
87 - 52
12 41
Jebjergafdelingen
Jebjergafdelingen
Jebjergvej
43, 8870
8870 Langå
Langå
Jebjergvej 43,
Afdelingsleder
Afdelingsleder
Lene
Hansen
BenteKastrup
Kjærgaard
Tlf:
87
73
52
Tlf: 8915 5911 01
Låsbyafdelingen
Låsbyafdelingen
Skolevej 10 A, 8670 Låsby
Skolevej 10 A, 8670 Låsby
Afdelingsleder
Afdelingsleder
Verner Kongsted
Kirsten
Tlf: 86 Kjær
- 95 Buur
30 31
Tlf:
8915 5921
_________________________________
_________________________________
Led er .. . . . . . . . ........................ 3
T orb en S a nd . .................... 4
Mørke 5
L e d e r .......................... . . . . 20
T a nk e r o m k r i ng
g y m na s i e t . .................. . . . . 21
Led er .. . . . . . . . ........................ 5.
A rt i k el
f ra N a t a sj a s m o r ............. 6
A rt i k el
f ra F red er i k s m o r . ........... 8
A kt i v i t et ef t e r i nt e r e s s e
som SP F -t i l b u d ! . ............. 10
M usi k-em n e i t e a m 1..... 11
S p ro g l i g e
f i n url i g h ede r................... 12
Paderup 20
Låsby 22
L e d e r ............................ . . . 22
Sådan bygger du dit
p e r f e k t e f o d e r b r æ t..... . . . 23
A k t i v i t e t s k a l e nd e r
Jebjerg 13
Led er .. . . . . . . . ...................... 13
T ri v sel sd ag i t e a m 4 ..... 14
UUA 19
G y m n a si ek l a s s e
f or el ev er m e d
A sp erg ers Sy nd r o m....... 16
Hv a d er C e nt e r f o r
F a m i l i eud v i k l i ng o g
P RE P -kurs e r ? . ................ 16
R eg ul eri n g o g
sp eci a l p æ d a g o g i s k e
m et o d er. . . . ...................... 18
Skolebestyrelse
Paderup
Jebjerg
Mørke
Århus Amt
Låsby
Redaktion
Formand:
Anita Lindgreen,
tlf. 35 70 11 82 (Mørke)
Janni Blume,
tlf. 86 96 39 64
(Jebjerg og Låsby),
Inge Lorenzen
Næstformand:
Henrik Kruse,
tlf. 86 98 29 05 (Jebjerg)
Birgit Ikast Jensen,
86 40 82 46 (Jebjerg).
Mona Kjeldsen
Line Johansson,
tlf. 86 42 01 97 (Jebjerg)
Brian Bendtsen Ibsen,
tlf. 86 39 88 58 (Mørke),
Brian Keldsen,
tlf. 86 39 18 70 (Mørke),
Suppleant:
Naya Larsen,
tlf. 26 17 96 94 (Låsby)
Medarbejderrepræsentanter:
Pia Madsen,
tlf. 86 41 65 65 (Paderup)
Henrik Jensen,
tlf. 31 52 05 43 (Paderup)
2 | Kløver Tidende nr 4 • 2010
Rikke Bilgrau
Ole Klinke
Pia Kjær
DER SKAL SPARES
...på specialundervisningen i Danmark!
Ole Klinke
Skoleleder
Vi bliver næs t en da gl i g i n for m e re t o m s p a re t i l t a g i f o l k e s k o l e n ve dr.
specialunder v i s ni n ge n. M å neds bl a d e t ” U n d e r vi s e re ” s k re v f o r n y l i g , at
inden 2015 ska l fol ke s kol e n i n k l u d e re 11 . 0 0 0 e l e ve r, s o m i d a g g å r på
specialsk oler (der m enes nu no k o g s å e l e ve r f r a s p e c i a l k l a s s e r ) .
Seks procent af de danske
folkeskoleelever går i dag på
specialskole eller i specialklasse.
Det tal vil regeringen ifølge
reformudspillet »Faglighed og
frihed« have ned på fire procent i
2015. Altså skal to procent, eller
det der svarer til 11.000 specialelever, inkluderes i normalklasserne i løbet af de næste fire år.
Professor i specialpædagogik
Niels Egelund mener på den
baggrund, at det vil kræve en
massiv efteruddannelsesindsats
af lærerne i almenundervisningen. Resten af personalet vil
også få brug for det, skal jeg
hilse og sige.
Det er barske nyheder for specialskolernes elever, forældre og
personale. Og det er lige så barske nyheder for elever, forældre
og personale i almenundervisningen.
På Firkløverskolen kan vi allerede nu se tendensen. Der tegner
sig et klart billede af et faldende
elevtal for det kommende skoleår. Det er en udvikling, som
desværre forstærker de generelle besparelser, som allerede
er indregnet i skolens budget
for 2011. Disse besparelser, som
vi har kendt et stykke tid, har
betydet, at skolen efter sommerferien vil være nødt til at skære i
aktiviteter som lejrskole, koloni
og en række aktiviteter. Personaleudgifterne blev påvirket i
mindre grad i forbindelse med
disse generelle besparelser.
Men det faldende elevtal følges
ubønhørligt af faldende personaleressourcer. Det er en smertefuld proces for skolen og de
berørte medarbejdere, som for
manges vedkommende har lang
erfaring. Jeg må desværre konstatere, at flere elever derfor skal
have nye kontaktpersoner efter
sommerferien. Nogle afdelinger
berøres hårdere end andre, men
i skrivende stund er processen
der, hvor jeg ikke kan konkretisere det nærmere. Som en lille
trøst vil jeg nævne, at Firkløverskolen stadig efter sommerferien
trods alt stadig vil have en god
sammenhæng mellem elevtal og
antal medarbejdere.
På Firkløverskolen har ressourcebevidsthed altid været
i fokus, men kravene vil blive
forstærket fremover. Alle bidrag
vil tælle. I vil som forældre
kunne bidrage eksempelvis i
forbindelse med de uger, hvor
undervisningen er lukket, men
fritidstilbuddet er åbent. Vi
bemander med personale på
baggrund af forespørgsler om
behov for at benytte tilbuddet, men ser desværre tit, at
der kommer færre elever end
forventet – med et for stort personaleforbrug som konsekvens.
Tilbuddet er selvfølgelig åbent
for alle med behovet – men
vær helst realistiske i tilmeldingerne.
Lad os hjælpes ad med at gennemføre besparelserne, så eleverne påvirkes mindst muligt.
Hvis forældre og personale står
sammen i en svær overgang og
holder det faglige fokus, tror
jeg på, at Firkløverskolen har
det, der skal til for at fastholde
kvaliteten.
Ole Klinke
skoleleder

Nr 1 • 2011 Kløver Tidende | 3
Nye vinde over IT-området
S om b eke ndt b l æ s er der
a l t i d forTorben Sand
Administrativ leder
a nder l i ge
v i nde ov er
I T-om r å -
d et . Nog le af or ka n styrk e, andre i for m a f
svag e forårsbr i s er.
Firkløverskolen har gennem flere
år haft en IT-profil solidt forankret
i ambitionen om, at alle elever skal
have adgang til en bærbar computer, og al arbejde på skolen - hvis
muligt - understøttes af IT i den
ene eller anden forstand. Fornuften i dette betvivles sjældent, men
udfordres ofte, når IT forandrer
veletablerede rutiner.
Kold- eller varmfront
Hvorvidt det er en front, der er
på vej til at miste pusten eller en
bulderstorm, der samler kræfter, er
jeg endnu usikker på, men sikker
er jeg på, at der til stadighed vil
ske IT-understøttende forandringer, som ændrer vores opfattelse af
4 | Kløver Tidende nr 1 • 2011
en normal hverdag på Firkløverskolen både som elev, forældre og
personale.
IPad-mani eller IPad-geni
SkoleIT i Randers Kommune
har støttet et projekt, hvor de
IT-ansvarlige på Firkløverskolen
skal kaste et kritisk og realistisk
blik på anvendelsesmulighederne
ved IPad eller tablets i hverdagen.
Både som et hurtigt kommunikationsredskab, når der skal skrives
en hurtig besked til forældre,
men de IT-ansvarlige skal også
være undersøgende i forhold til
de pædagogiske muligheder, som
eksisterer med IPad’s.
Videokonference
Projektet omkring videokonference er for længst ovre. Projekterfaringer har støt og roligt
sikret, at videokonferencer nu
bliver en veletableret del af hverdagen på Firkløverskolen. Det er
ambitionen, at mange mødeaktiviteter omlægges til videokonferencer, med de åbenlyse fordele
med mindre kørsel og timeforbrug til følge. I den kommende
tid vil der etableres flere og flere
arbejdsstationer, hvorfra man
kan medvirke i en videokonference.
Elektroniske kontaktbøger
En epoke med fysiske kontaktbøger forsvandt med vinterferien.
Fremover er kontaktbøgerne en
del af ForældreIntra med de fordele og ulemper, der måtte være
med dette. Overgangen er blevet
taget godt imod, og tilbagemeldingerne er, at det fungerer godt –
med overgangsudfordringer.
Interaktive tavler
En større udskiftning af alle
Smartboard’s til Activeboard’s er
tilendebragt. Der hænger nu som
minimum en interaktiv tavle i
hvert team, og adgangen til undervisningsprogrampakker har vist
aldrig været større. Alle afdelinger
er på højhastige fiberforbindelser,
hvor mulighederne for download
af undervisningsmaterialer, film,
tv etc. er uendelige.
Godt klædt på til vejrskifte
Det er min vurdering, at Firkløverskolen er godt ”klædt på”,
når skolen bliver påvirket af ITforandringer, som skal håndteres
positivt og professionelt med de
muligheder, der ligger.
Torben Sand
administrativ leder

»
Ole Kristensen
Afdelingsleder
Mørke
firkløverskolen
Et lille indspark
i den store debat omkring specialundervisningen
MØRKE
En fol kes k o l e s o m F i r k l ø ve r s k o l e n vi l a l t i d væ re
de t r i gt i g s t e f o r e n m i n d re g ru p p e a f bø r n .
Det er Firkløverskolens opgave at modtage elever
med særlige forudsætninger. Det er også vores opgave at sørge for, at eleverne føler sig forstået, og
at de får de bedste forudsætninger for at udnytte
deres ofte gode intellektuelle eller praktiske evner.
Socialt lærer eleverne at føle sig som en del af et
fællesskab. Og opnår gennem dagligdagen udvikling af selvværd og selvindsigt, så de i højere
grad er i stand til at klare sig, når de udskrives fra
skolen.
Den store viden og erfaring, som vi har opnået,
bruges selvfølgelig i det daglige arbejde på skolen.
Gennem skoleåret har vi også delt ud af Firkløverskolens kompetencer til både gymnasier og andre
folkeskoler, så flest mulige børn kan føle sig inkluderet, der hvor de er!
Godt forår til alle
Ole Kristensen
afdelingsleder

Nr 1 • 2011 Kløver Tidende | 5
MØRKE fortsat...
Jeg er mor til en datter på 12 år med diagnosen
Aspergers Syndrom/Højtfungerende Autisme.
Hun går på
Firkløverskolen
i Mørke med
stor succes
D er er mange t i n g a t
sætte f ok us p å , me n
efterhånden som man ved mere
og mere om handicappet.
fo r mig er de r 2 v i gt i ge For mit vedkommende fik min
datter diagnosen Aspergers Synting : At beva re hå b e t
og fok us på p i ge r m ed
autisme.
Håb – forventninger
Store ord på vejen til forældrerollen. Vi har vel alle håb og
forventninger til det at blive
forældre. Nogle gange sker der
så bare det, at verden pludselig
ændres. At få beskeden om, at
man har et handicappet barn,
vælter for et øjeblik ens verden. Uanset om det er tidligt i
barnets liv eller sent, så forsvinder det håb, man havde stille
og roligt. Heldigvis opstår der
så nye håb, nye forventninger,
6 | Kløver Tidende nr 1 • 2011
drom/Højtfungerende Autisme,
da hun var 9 år. I dag er hun en
glad og selvsikker pige på 12 år med mod på livet. Jeg ser masser af håb for hende, bare på en
anden måde end jeg først gjorde.
Jeg ser på, hvad hun har brug
for, og hvad hun trives med. Jeg
ser muligheder frem for begrænsninger, jeg ser glæde frem
for sorg, og jeg ved, at hun får et
fantastisk liv uanset handicap.
Det kræver meget af én at
kunne nå dertil.
Det koster mange ressourcer at
sætte sig ind i, hvordan autisme
er, og hvad det betyder for ens
barn. Men det er det værd, for
det skaber håbet igen, og uden
håb er livet for hårdt at leve. Mit
håb er: At omverdenen bliver
bedre til at forstå autisme. At
omverdenen bliver bedre til at
acceptere autisme. At omverdenen prioriterer de ressourcer, der
skal til, for at børn og voksne
med autisme får de samme vilkår og hjælp som andre gør.
Men mest af alt håber jeg,
min datter får et pragtfuldt
liv, på godt og ondt.
Fokus på pigerne
To forskellige køn, to forskellige
måder at være på. Det gælder
også inden for autisme. Indtil
 Artikel fra Natasjas mor
nu har der været mest fokus
på drengenes måde at være på.
Klart nok, da der jo er en overvægt af drenge med diagnoser
inden for autisme. Der dukker
dog flere og flere piger op, så
derfor skal der også fokus på
deres måde at være på.
De ting, vi har arbejdet/arbejder
med, er f.eks.:
Hvad man siger hvor…… og til
hvem. Der er ikke et filter, som
der er hos mange andre. Man
skal lære, hvad man kan tillade
sig at sige. Både hvor, hvornår
og til hvem. Det kommer ikke
naturligt.
Også det at kunne overskue
planer i løbet af ugen, måneden
osv., at gå fra ugeplaner hængende på køleskabet til selv at
kunne overskue december måned. Det kan hun i dag, og hun
er blevet super god til at mærke
efter, hvornår det hele kan blive
for meget eller for presset. Det
havde vi aldrig klaret uden skolens store hjælp.
Kunne indrømme fejl. Både de
mundtlige og de praktiske. Det
er ok at sige noget forkert, det
er ok at gøre noget forkert, bare
man også kan/vil erkende det.
Det er noget, som skal læres.
Der er mange andre ting, men
der er ingen grund til at komme
med en lang opremsning af vores problematikker. Jeg vil bare
gerne, at der kom mere fokus på
pigerne og deres behov.
svært at få etableret for dem. De
er ofte kreative og har brug for
noget i den retning.
Jeg har derfor et ønske om, at der
kan etableres et netværk i Østjylland. Det mangler der, og det
behøver ikke kun at være piger
inden for Autisme-området, men
også andre diagnoser og for den
sags skyld også uden diagnoser.
Hvis der er nogen, som
har interesse i det, kan
jeg kontaktes på:
[email protected].
Tina L. Sørensen
mor til Natja
Jeg ser tit, at pigerne meget gerne vil være sociale og har brug
for et netværk. Det kan være

Nr 1 • 2011 Kløver Tidende | 7
MØRKE fortsat...
Autisme
Ikke et handicap
men et privilegium!
”Jamen mor, j eg v ed
ikke, hvad de a ndre
føler – det ka n j e g j o
ikke mærk e”, s a gde
min niårig e s øn hel t
uforstående, i e n s a m tale om andre m enneskers fø lelse r.
Det, ikke at have empati er en af
mange udfordringer, mennesker
med autisme står overfor. Min
søn har Aspergers syndrom,
hvilket i mange situationer
betyder, at han ikke kan aflæse
og forstå andre mennesker som
”normalt”. Han er en klog og
sød dreng, men kan i sociale
kontakter fremstå som meget
dominerende og egoistisk.
I 0. klasse blev dette meget tydeligt, og han trivedes slet ikke.
Efter jul var situationen sådan, at
han, for at beskytte sig selv, altid
stod kampklar for at angribe
8 | Kløver Tidende nr 1 • 2011
dem, der kom for tæt på. Hvad
gør man som forældre, når ens
barn er havnet i sådan en situation?
Jeg vidste det ikke, så jeg bad
om hjælp. Hjælp fra lærere og
psykologer, men også fra familie
og venner. En veninde sagde,
”så tror jeg, du skal tale med
min healer”… Det var da værd
at prøve. Ret hurtigt fik han det
bedre, og det, at jeg selv gik i
gang med uddannelsen i Personlig udvikling & bevidsthed, har
betydet, at jeg selv kan hjælpe
ham. I 2. klasse var lærernes
kommentar til min søns situation: ”Ja, det er ham, det hele
lykkes med”. Ret fantastisk!
Det er nu fem år siden, vi startede. Det første skridt i processen
var at hjælpe min søn med at få
en stærk jordforbindelse. Dette
var bestemt ikke uden protester,
da det at have jordforbindelse
betyder, at man kan mærke sig
selv, og hvis man ikke har det
godt, er det bestemt ikke rart.
Men uden jordforbindelse har
man dårlige muligheder for også
at mærke, hvad der skal til for at
få det bedre…. Så jordforbindelsen var det første skridt.
Ret hurtigt begyndte han at få
det bedre, men livet i 0. klasse
kan være fuld af svære udfordringer. Bare det at skulle stoppe
med en aktivitet, man var i gang
med, for at skulle starte en ny, at
skulle gå fra weekend til skoledag, at slippe en konflikt og
komme videre….
Og ja, det handlede om evnen til at kunne give slip eller
manglen på samme.
Hvor var det sødt, da min søn
på sin 1-års fødselsdag, uanset
hvor fin en gave han fik, hele
tiden holdt fast i sit elskede plasticværktøj. Eller hvor han som
2-årig havde sin ”nøgleperiode”,
og den bedste gave han fik det år,
var en kæmpestor messingnøgle
 Artikel fra Frederiks mor
fundet på loppemarked til 5 kr.
Nøglen var med ham overalt og
blev også brugt som sovedyr.
Men i 0. klasse var det tydeligt,
at denne manglende eller nedsatte evne til at give slip, gav ham
store problemer. ”Jamen mor, jeg
kan jo ikke give slip, så mister
jeg det jo”. Så min søn oplevede,
at det at give slip var det samme
som at miste. Udfordringen blev
derfor her, at han skulle lære, at
det at give slip ikke nødvendigvis betød, at man mistede noget,
men at man kunne lægge det fra
sig, til man havde brug for det
igen, eller at man kunne slippe
eksempelvis en dårlig følelse helt
og komme videre. Wauw…det
gjorde en meget stor forskel.
Ikke at det nu fem år senere altid
er let for ham, men det betyder,
at han i højere grad lever sit liv
bevidst og ved, hvad der skal
til, hvis han eksempelvis ”sidder fast” eller mister jordforbindelsen. Han er nu 12 år og har
stadig brug for hjælp hver dag,
især til at give slip på dagen, så
han får en god nattesøvn, men
han er blevet god til at bede om
hjælpen, og på sigt vil han kunne
lære at gøre det meste selv.
Når det handler om evnen til
empati, så har han vanskeligt
kunnet lære at afkode andre
mennesker, sådan som de fleste
af os gør det ”forfra”, altså via
stemmeføring, mimik og kropssprog. Han har derimod kunnet
lære at gøre det ”bagfra”, ved ”at
koble på” og gå ind og ”mærke”
efter, hvilket betyder, at han får
et mere præcist indtryk. Dette
kommer også til udtryk ved afkodning af sproget, hvor han har
meget lettere ved at forstå mennesker med talevanskeligheder
(afasi) end de fleste af os andre.
Han har dermed et anderledes
potentiale end andre - men et
meget værdifuldt potentiale, der
kan hjælpe ham og alle vi andre
til at lære og forstå, at der er
mange måder man kan leve, forstå og mestre livet på. At det, der
er ”normalt”, ikke nødvendigvis
er det eneste rigtige, og at det er i
livets mangfoldighed, at vi bliver
stærke. Så i min søns tilfælde, så
er hans Autisme ikke et handicap, men et privilegium!
Marianne Christensen
mor til Frederik B. Andersen

Faktisk betyder min søns
Autisme, at han oplever og
gør mange ting anderledes
end andre mennesker, og
at han benytter anderledes
mestrings-strategier.
Nr 1 • 2011 Kløver Tidende | 9
MØRKE fortsat...
Aktivitet efter interesse
som SPF-tilbud !
I team 3 har vi valgt at have faste
aktiviteter på ugedagene. Eleverne har så kunnet vælge disse
aktiviteter efter interesse. Vi har
delt året ind i fire perioder, hvor
vi har prøvet at tilpasse aktiviteterne efter årstiden og har været
meget opmærksom på at tænke
meget bredt, så vi kan tilgodese
forskellige kompetencer og udviklingsmuligheder.
Eleverne har kunnet vælge sig
ind på svømning, aktiviteter i
gymnastiksalen, og når vejret er
til det, har de også kunnet vælge
imellem cykel-, gå- og løbeture.
Disse tilbud har været meget
eftertragtede; eleverne nyder at
få rørt sig og har stor glæde af
det sociale aspekt, der er i aktiviteterne.
Et andet tilbud, der har været
meget efterspurgt, er mediebearbejdning. Her får eleverne
mulighed for at få et større
kendskab til billedredigering,
fremstilling af musik på computeren og bearbejdning af små
videoklip, de selv har optaget.
10 | Kløver Tidende nr 1 • 2011
De har arbejdet i små grupper,
så her har der været en læring
i at samarbejde, med hvad det
indebærer af udfordringer.
Nogle elever har udarbejdet
spørgeskemaer, hvor de har
været rundt og interviewe medarbejdere, ledelse og elever og
derefter sat det sammen til en
lille film. Andre har haft mere
frie tøjler og filmet små historier
med legetøjsfigurer og lagt musik på, og andre igen har lavet
små rollespil. Alle har været meget optaget af deres individuelle
projekter og synes, det er spændende at vise det frem for andre.
Vi har også tilbudt et kreativt
værksted, hvor der er blevet fremstillet nogle rigtig flotte produkter.
Der er blevet lavet gipsfigurer,
malet billeder, hvor der bl.a. er
blevet brugt fluesmækkere. Det
var lidt sjovt at få lov til. Eleverne
har kunnet fordybe sig, og der er
blevet arbejdet koncentreret - samtidig er der blevet hyggesnakket
under fremstillingen af deres ting.
Elevernes kreative evner er kommet godt i spil.
Et tilbud, der har været fortløbende, er brætspil, hvor der igen
er en god mulighed for socialt
samvær og træning i sociale spilleregler i forhold til at være en
god vinder/taber.
Et gennemgående tema for vores
eftermiddagstilbud er selvstændighedstræning. Det tænker
vi ind i en bred vifte af tilbud.
Indkøb, madlavning, bus-/togtræning og forskellige praktiske
opgaver. Dette er et fokuspunkt,
vi har i alle teams, da det er
vigtigt at komme tidligt i gang
og vedligeholde og udvikle færdigheder i takt med den enkelte
elevs udvikling.
Vores målsætning for et optimalt
SPF-tilbud er nogle glade elever,
der har en læringsproces inden
for et bredt spektrum af sociale
færdigheder. Elever, der har et
stort udbytte af det sociale samvær på hver deres præmisser.
Sanne Bjerg
team 3

Musik-emne i team 1
I januar mån e d ha r v i
hver torsdag a r b e j de t
med g amle s a ngl ege og
r yt mer. Elever ne b l ev
d el t i to hold p å t v ær s
af a lder og h a ndi c a p .
Tea m 1 har e l e v e r fr a
1. til 4. k lasse . For m en,
d v s. indhold , gru p p einddeling og v oks n e,
var den samme fr a
gang til g ang .
I den ene workshop har eleverne
leget gamle sanglege. Vi har været rundt om en enebærbusk. Vi
har tegnet 8-taller, sat 30 streger
og gået over sø og land. Vi har
mødt gamle Ole i skoven! – og vi
har sagt goddaw min far!
Gamle sanglege, som er kommet
frem fra gemmerne, og som har
fået smilet frem hos vores elever
og de voksne.
I den anden workshop har eleverne øvet rytmer til musik af
Safri Duo. Forskellige instrumenter er prøvet af. For at hjælpe eleverne til at holde takten har en
voksen taktangivet. Bagefter blev
eleverne delt i 2 grupper, hvor
der blev fundet yndlingsmusik
på YouTube. For nogle af eleverne var det svært at finde ud af,
hvad der var ens yndlingsmusik.
Med lidt hjælp lykkedes det, og
der blev lyttet til alt fra Kaj og
Andrea til Himmelhunden. Også
her var der smil og glade ansigter. Det er fedt, at andre lytter til
den musik, som man selv holder
meget af.
Vi oplevede nogle elever, der
var meget glade for musik og
rytmer, og som tit stod og smådansede. Derfor skulle emnet
afsluttes med en fest. Der blev
pyntet med balloner, købt popcorn og saftevand. Ud fra vores
erfaringer om, hvad de godt
kunne lide at høre, var musikken lagt klar på storskærm. Der
blev danset på livet løs, og efter
en lille time skulle pulsen lidt
ned, så der blev spist popcorn,
drukket saftevand og sunget Ole
i skoven. De sidste 2 sange blev
spillet, og de sidste kræfter blev
brugt. Efter 2 timers fest var det
tid til at slappe af i sin gruppe.
Inge Møller Nielsen &
Pernille Petersen
team 1

Nr 1 • 2011 Kløver Tidende | 11
Mørke
firkløverskolen
”Nicolines Klumme”
»
D a jeg var un g (og t ro m i g, det e r l æ n g e s i d e n ! ) h ø r t e vi o f t e e n s a n g
i r adioen, der b e gyndt e s å da n: ” B ø r n e r e t f o l k , o g d e b o r i e t h e l t a n d et
l a nd……”. Denne s a ng om ha nd l e d e d e f o r s k e l l e , d e r va r m e l l e m bø rn o g
vok sne og bes krev, hv or l e des bø r n bru g e r d e re s f a n t a s i , n å r d e l e g er.
Den dukkede op i min erindring, da jeg begyndte at tænke på, hvad jeg skulle skrive om denne gang, da
indledningen er en meget god beskrivelse af vore elever. Nogen gange har man i hvert fald brug for tolk,
når man skal forstå, hvad de mener. Dette beskriver den følgende episode på bedste vis.
I indskolingen havde eleverne dansk, de var ved at lære om personkarakteristik. Dette gjorde de bl.a.
ved at gætte personer. Læreren skulle tænke på en person, eleverne skulle stille spørgsmål og på den
måde gætte, hvem det var. Det gik på skift og en af drengene spurgte: ”Kan han tælle på tæer?” Interessant spørgsmål, tælle på tæer kan alle vel, men hvorfor skal man dog gøre det. Læreren var forvirret og
gentog spørgsmålet: ”Tælle på tæer?”, hvorefter en af de andre drenge kom ham til hjælp: ”Altså, han
spørger, om han kan teleportere!” (Til folk, der ikke forstår sproget, kan jeg fortælle, at jeg har slået det
op, og det betyder: At bevæge sig fra sted til sted ved tankens kraft).
En anden ting, sangen beskriver, er børns evne til at leve drømme ud. Det er ikke altid så let, hvad næste
historie viser. I indskolingen havde de Trin for Trin, hvor man lærer om at aflæse andre mennesker og
situationer. Man snakkede om følelser, nærmere bestemt følelsen vrede. Til sidst spurgte pædagogen eleverne, hvad der gjorde dem vrede, og en af drengene svarede, mens hans kropssprog udtrykte følelsen
til ug: ”Jeg er så vred over, jeg ikke er en pige, så jeg kan føde børn!” Tjah, det er der joikke noget at gøre
ved!
Nu har jeg været turist dette land i mange år, så den grundlæggende parlør er på plads, men det sker
ofte, at jeg bliver overrasket og inspireret af disse dejlige indbyggere i dette uforudsigelige land. Et glad
og lyst land, selv om det ligger i Mørke.
Glædeligt forår
12 | Kløver Tidende nr 1 • 2011
Nicoline Brodersen,
lærer

firkløverskolen
Bente Kjærgaard
Afdelingsleder
JEBJERG
Inklusion
E n g od k olle ga for t a l t e m i g den a n d e n d a g , a t n u h a vd e h a n u d s k re ve t
en e lev til f ol kes kol e n. De n p å g æ l d e n d e e l e v h a vd e væ re t i p r a k t i k i sin
gamle sk ole i en l æn ge re p er i od e , o g d e t g i k n u s å g o d t , a t m a n g e rne
v ille beholde ha m . El e v e n ha v d e h a f t e n p æ d a g o g m e d s o m s t ø t t e i no g le
af timerne, og de t ha v de ha ft e n u t ro l i g p o s i t i v e ff e k t p å re s t e n a f k lassen og været l ærer i gt for b å de e l e ve r o g l æ re re . D e j l i g t , n å r F i r k l ø ve rskolen på den m å de ka n b i dr a g e t i l i n k l u s i o n .
Det er en sejr, når vi sender børn tilbage til folkeskolen, det er en sejr, når firkløverbørn kan klare
sig i det ordinære uddannelsessystem, men det er
også en sejr, når et firkløverbarn kan få et værdigt
liv i et bofællesskab som førtidspensionist.
Hele diskussionen om inklusion fylder netop nu
rigtig meget i samfundsdebatten. Desværre er
debatten unuanceret, og den løber ofte af sporet og
styres af snæver økonomisk tænkning. Ofte får man
det indtryk, at inklusion betyder, at det er den, der
skal inkluderes, der skal indrette sig – hvorfor er det
det? Et handicap er kun et handicap, hvis omgivelserne gør det til det. Er man kørestolsbruger, har
man ofte brug for en lift eller en elevator. Er disse
ting til stede, har man ikke et handicap, men kan
deltage på lige fod med alle andre. På samme måde
kunne afskærmning, hjælp til etablering af struktur,
overblik og fleksible mødetider være elementer, der
kunne gøre det muligt for mange af vores elever at
være dygtige studerende og attraktive medarbejdere i mange virksomheder. Hvad er det, der hindrer
en uddannelsesinstitution eller en virksomhed i
at tage disse hensyn? Ofte er det uvidenhed. I dag
skal vi alle kunne navigere i kaos, men vi er bestemt
ikke alle lige gode til det. Faktisk er der ikke ret
mange, der reelt behersker det. Langt de fleste af
os etablerer vores egne støttesystemer. Personligt
kan jeg sige, at havde jeg ikke Outlook til at styre
møder, aftaler og arbejdsopgaver, så ville jeg i løbet
af meget kort tid totalt miste overblik.
Hvad skulle hindre en arbejdsplads i at have en
medarbejder ansat til at hjælpe en anden medarbejder med at etablere struktur og overblik over en
given arbejdsopgave? Vi skal huske på, at vi gør
det alligevel. Vi bruger i løbet af en dag ufattelig
meget tid på at diskutere med hinanden, hvordan
vi skal gribe en given opgave an, og hvorfor er det
så en udfordring at formalisere det?
Vi skal huske på, at inklusion betyder mangfoldighed. Inklusion fokuserer på potentialet i de kompetencer, livssyn og ideer, der i sin mangfoldighed
skaber dynamik i samfundet. Et fremtidsorienteret
samfund skal inkludere for at udvikle sig.
Tilbage til det jeg indledte med - pædagogen der
gav lærerne i folkeskolen en mindre aha-oplevelse.
Personalet på Firkløverskolen har en fantastisk viden, en viden der skal sættes i spil og være en del
af vores samlede bidrag til inklusion.
Bente Kjærgaard
afdelingsleder

Nr 1 • 2011 Kløver Tidende | 13
JEBJERG fortsat...
Trivselsdag i team 4
for de ældste elever
”Vi s mig din e v e nner, og du v i s e r, h ve m d u e r ” .
Sådan lø d orde ne fr a S S P-kons u l e n t f r a Ra n d e r s K o m m u n e , d a vi d e n 4.
marts af hold t fol kes kol e r nes off i c i e l l e t r i vs e l s d a g i t e a m 4 f o r d e æld s te
elever i Jebje rg.
Dette er en artikel omkring en
anderledes og spændende dag,
der vil tage udgangspunkt i Jeppe,
en elev i 9. klasse, og vores egne
oplevelser af dagen.
Vi havde planlagt, at dagen skulle
stå i trivslens tegn, og havde
derfor valgt at komme omkring
forskellige aspekter af trivsel.
Vi startede dagen ud med, at
eleverne skulle snakke om, hvad
trivsel er for dem, og hvordan
de synes, de selv og andre kunne
være med til at bidrage til en
bedre trivsel på skolen. De fik til
opgave løbende at skrive deres
tanker ned på en planche, som
eleverne senere skulle fremlægge.
Vi spurgte Jeppe om, hvad han
syntes om at snakke om trivsel.
Jeppe havde umiddelbart lidt
svært ved at huske, hvad der blev
snakket om, men efter et tjek
på plancherne, der hænger på
væggen fortalte Jeppe: ”Vi snakkede en del om det at være en god
kammerat. Og jeg tror til forskel
fra folkeskolen, der har meget
mobning, så har vi ikke så meget
her, fordi vi snakker så meget
om, hvordan vi skal behandle
hinanden. Derudover så tror jeg
også, det er, fordi vi alle har vores
problemer, som vi accepterer.”
14 | Kløver Tidende nr 1 • 2011
Vi oplevede generelt, at det var
nogle gode dialoger eleverne og
personalet fik på de forskellige
hold. Der kom fokus på forskellige vinkler på det at have det
godt. Jeppe fortalte endvidere:
”Jeg kunne godt lide at snakke
med de voksne på lige fod, i
stedet for at de voksne er højere
oppe i ranglisten ved bare at
bestemme over mig.” Dette var
også et af de fokuspunkter, Jeppe
syntes, der var med til at gøre
ham glad for at være på skolen.
Meget af det vi kan se, der rører
på sig i udskolingen, er ungdomskulturen. Nu har eleverne nået
en vis alder, og dertil hører også
et vist ansvar. Derfor havde vi
inviteret en SSP-konsulent og en
politibetjent til at komme og tage
en dialog med vores elever. Her
blev emner som venskaber, straf-
feloven, medansvar, åbenhed og
mange andre spændende områder berørt. Jeppe fortalte: ”Jeg
synes, det var rigtig spændende at
dem fra SSP var her, fordi det var
en oplagt mulighed for at spørge
til, hvad man må og ikke må,
altså i forhold til straffeloven. Og
så var det også rigtig godt, fordi
vi kunne se, at politibetjenten
ikke kun var her for at straffe,
men for at hjælpe, så vi ikke, når
vi kommer ud, bare hader dem,
men at vi ved, at vi bare kan
snakke med dem.” Sådan svarede
Jeppe, da vi spurgte ham, hvad
der havde gjort mest indtryk på
ham.
Vi oplevede, at SSP-konsulenten
og politibetjenten var gode til at
fange de unges interesse ved at
tage udgangspunkt i dem, deres
holdninger og tanker, og på den
måde oplevede vi et stort engagement fra elevernes side, hvor der
både blev kommenteret og stillet
spørgsmål.
Det føltes, som om tiden med
SSP fløj af sted, og dette var da
også et af Jeppes ønsker til en
fremtidig trivselsdag, at SSP
gerne må komme på besøg igen
og gerne i meget længere tid
næste gang.
Vi hyggede med fælles frokost
for elever, personale og SSP, som
vi havde lavet i ugen op til. Da
vi spurgte Jeppe, om han syntes,
det havde været godt med fælles
frokost svarede han: ”Det var
fedt, at personalet viste, at de
ikke bare er her, fordi de skal,
men fordi de rent faktisk har lyst
til det”.

s
t
r
a
m
.
4
.
ivselsdag d
Tr
smål
g
r
ø
p
s
a
r
f
anche ud
reml
f
p
t
a
e
l
v
i
a
t
L
t
s
y
0
l
0
, som har
v
08.30 – 10.
e
l
e
n
e
g
l
sten.
o
k
Væ
o
r
f
r
e
d
chen un
lægge plan
et v. SSP
m
m
u
r
s
e
l
l
g i fæ
cialforæ
o
l
S
p
,
e
l
O
:
o
5
k
4
S
.
mellem
e
10.20 – 11
d
j
e
b
r
a
m
a
(s
oliti)
P
g
o
g
n
i
n
t
val
srummet
e
l
l
æ
f
i
t
s
o
0: Frok
3
.
2
1
planche
f
5
a
4
.
e
s
1
l
1
e
g
g
æ
Freml
g Hold 3
o
2
d
l
o
H
,
Hold 1
på hold 2
m
l
i
F
:
0
12.30-14.0
d!
n
a
v
e
ft
a
s
g
kage o
d
e
m
f
a
s
e
t
Dagen slut
Nr 1 • 2011 Kløver Tidende | 15
U
A
U
Gymnasieklasse
for elever med
Aspergers Syndrom
P å Paderup G ym na s i u m s t a r t e d e i 2 0 0 8 d e n f ø r s t e g y m n a s i e k l a s s e fo r
elever med a u t i s me og a s p erge r s s y n d ro m . I 2 0 0 9 o g 2 0 1 0 s t a r t e d e end nu
to k lasser, og kl a s s e nu m m er fi re s t a r t e r t i l a u g u s t 2 0 11 . D e n s t u d e n tere k samen, e l e v e r ne i di s s e kl a s s e r f å r, e r n a t u r l i g vi s p å l i g e f o d me d
gymnasiets øv r i ge el e v e r s , m en d e re s ve j t i l d e n h a r væ re t a n d e r l e de s
end de f leste a n dre s :
Eleverne kommer mange forskellige steder fra: Nogle har gået på
specialskoler som Firkløverskolen i en større eller mindre del
af deres folkeskoletid, nogle har
gået på almindelige folkeskoler/
efterskoler, og flere har forsøgt
sig med en eller flere ungdomsuddannelser, inden de er startet
på Paderup Gymnasium.
De klasser, eleverne går i på
Paderup Gymnasium, er struk-
tureret specielt til dem. Det
betyder bl.a., at der ikke - som
i gymnasiets øvrige klasser - er
omkring 30 elever, men derimod
maksimalt 10. Det betyder også,
at de deltager i ekstra lektielæsningsmoduler på skolen, hvor de
kan få hjælp til at overskue og
planlægge den daglige lektielæsning, og det betyder, at de har et
rum i tilknytning til deres klasseværelse, som de kan trække sig
til, når de har brug for ro i såvel
undervisning som pauser. De har
desuden en mentor tilknyttet,
som i nært samarbejde med klassens lærere og studievejleder har
et øje på deres trivsel på gymnasiet. Herudover er der et særligt
fokus på undervisningsmiljøets
fysiske rammer, som f.eks. hvor
de enkelte elever skal sidde i
klassen, om der er nogen, der
har brug for en skærmet arbejds-
U
A
U Hvad
er Center
for Familieudvikling
og PREP-kurser?
D et spø rg sm å l s t i l l e de j e g mi g s e l v, d a j e g s å o ve n s t å e n d e f l o t t e l o g o
med rek lame for PR EP-ku r s e r i L a n d s f o re n i n g e n A u t i s m e s m e d l e m sb lad .
16 | Kløver Tidende nr 1 • 2011
plads, synliggørelse af skemaet,
så alle har overblik over ugen og
struktureringen af den undervisning, der foregår i faglokaler
uden for klasseværelset.
De lærere, der underviser klasserne, har deltaget i kurser i
aspergers syndrom og specialpædagogik forestået af Firkløverskolens konsulentteam, og
der foregår en kontinuerlig
sparring både med konsulenter
fra Firkløverskolen men også
på tværs blandt de efterhånden
mange af gymnasiets lærere, som
har erfaring med at undervise
elever med aspergers syndrom.
Det er således Paderup Gymnasium, der har oprettet og driver
tilbuddet, og som i denne forbindelse har valgt at købe sig til den
viden og ekspertise, der ligger i
konsulentteamet på Firkløverskolen.
Det, som ikke er anderledes for
eleverne med aspergers syndrom
på Paderup Gymnasium, er det
Ved at læse artiklen i bladet
og besøge hjemmesiden www.
familieudvikling.dk blev jeg
meget klogere. I den danske
oversættelse står PREP for Praktiske Redskaber til et Engageret
Parforhold. Som navnet siger,
er der ikke tale om parterapi,
men et kursustilbud med fokus
på at give redskaber til at få nye
perspektiver på parforholdet
og forbedre kommunikationen i
parforholdet.
Undersøgelser viser, at forældre
til børn med handicap er i større
risiko for skilsmisse end andre
faglige niveau i undervisningen
og de krav, der stilles ift. lektielæsning, opgaveaflevering og eksamensaflæggelse. Det er vigtigt
for såvel lærere som elever på
gymnasiet, at der ikke kan stilles
spørgsmålstegn ved det faglige
niveau i den studentereksamen,
de får.
For mange af eleverne med
aspergers syndrom er en af
de store udfordringer i denne
forbindelse det skriftlige arbejde,
der kræves i mange fag i gymnasiet. For nogle af eleverne er
det tillige en udfordring at være
en del af et uddannelsessystem,
hvor der stilles krav om, at man
indgår i mange forskellige former for læringsprocesser, herunder gruppearbejde og dialogbaseret undervisning. Det, som
imidlertid heller ikke er anderledes for eleverne med aspergers
syndrom på Paderup Gymnasium, er, at en umådelig vigtig
faktor i forhold til at komme
godt igennem disse og andre ud-
par, og samtidig viser andre
undersøgelser, at fastholdelse af
parforholdet er en beskyttende
faktor i forhold til barnets positive udvikling. Forældre til børn
med handicap er mere pressede
end andre, og for dem kunne et
kursus være en god mulighed
til at få fokus på egne og fælles
voksen-behov.
Forløbet koster 3.800 kr. pr. par,
men forældre, som ikke selv har
mulighed for at finansiere et
rådgivningstilbud, kan ansøge
om at få tilskud til kurset via Familiestyrelsen, der giver tilskud
fordringer, som man uundgåeligt
vil møde undervejs til en studentereksamen, er den enkelte elevs
personlige motivation for projektet. Er den personlige motivation
således til stede hos den enkelte
elev, giver rammerne omkring
eleverne med aspergers syndrom
på Paderup Gymnasium imidlertid rig mulighed for såvel faglig
som personlig og social udvikling både i den lille strukturerede
klassesammenhæng men også
- med klassen som base - i det almindelige daglige liv på gymnasiet. Det står således naturligvis
eleverne med aspergers syndrom
frit for at deltage i gymnasiets
mange frivillige aktiviteter og
tilbud, f.eks. musik, idræt, fester
og lignende, ligesom nogle valgfag foregår sammen med andre
elever fra samme klassetrin.
Stine Grotkjær
Psykolog, Firkløverskolens
konsulentteam

til et begrænset antal pladser på
hvert kursus.
13-15. maj udbydes et PREPkursus specielt til forældre med
handicappede børn. Indholdet
svarer til andre PREP-kurser,
men kursisterne er sammen med
andre, der har det til fælles, at de
har en særlig udfordring i hverdagen i kraft af et handicappet
barn.
Inge Lorenzen
psykolog

Nr 1 • 2011 Kløver Tidende | 17
UUA fortsat...
U
UA
Regulering og spec
metoder til børn o
Undersøgelser i 1990’erne
ved Nic Wall Instituttet, Oslo
i Norge, viste at forældre til
spædbørn (12-18 måneder), der
er urolige på grund af rytme-reguleringsforstyrrelser og stærkt
temperament, kan have gavn af
tidlig hjælp. Men forældrene står
ofte tilbage med beskeden “vent
og se”.
Den norske undersøgelse blev
fulgt op i 2002 af en ny, hvor børnene er 8 år. Ved begge undersøgelser bruges søskende som
kontrolgruppe. Den overordnede
konklusion er, at bekymrede
forældre fortjener at få tidlig
hjælp. De svært regulerbare børn
får med stor overvægt senere en
ADHD diagnose, og de sekundære virkninger ved ADHD,
som trods og voldsom adfærd vil
kunne reduceres/forhindres ved
den tidlige indsats.
Danske undersøgelser blev i år
offentliggjort på ADHD konferencen ved oplæg af Anne Mette
18 | Kløver Tidende nr 1 • 2011
Skovgaard, overlæge og lektor
ved Børne- og unge psykiatriske
Center, Glostrup og Københavns
universitet, og viste det samme,
som den norske. (Se oplæg og
artikel på ADHD- foreningens
hjemmeside www.adhd.dk).
Hvis børn med rytme og reguleringsforstyrrelser bliver undersøgt, vil resultaterne af de almindelige undersøgelser ikke give
indikationer
for vanskeligheder.
Men ser man
på børnenes
adfærd under
undersøgelsen, ses
at børnene
har brug for
bemærkelsesværdig
stor hjælp til
regulering
af fokus i
forhold til
nysgerrighed,
interesse og tænkning. Barnet
bliver let afledt af forstyrrelser, er
følsomt over for svære opgaver
og reagerer let med frustration,
når opgaven ikke hurtigt lykkes.
Barnet forlader ofte sin plads under undersøgelsen. Forældrene
kan samtidig fortælle, at de har
svært ved at lære barnet almindelige rytmer i forhold til søvn,
spisning og andre basale behov.
Anne Mette Skovgaard fortæller
cialpædagogiske
og unge med ADHD
at de yngste børn med massive
forstyrrelser ofte henvises til
dagplejemødre, der kun har det
ene barn og stor erfaring med
at give barnet faste rutiner og
rytmer og regler.
ADHD foreningen er i år barslet
med et nyt projekt om at uddanne forældre til at håndtere deres
barn mellem 3 og 8 år. Pædagogikken hælder sig meget op af
den Caroline Webster Strattons
bog ”De utrolige år – en problemløsningsguide til forældre
til børn mellem 3 og 8 år”.
Som vi kan se på trekanten
handler pædagogikken om positiv og anerkendende tilgang til
barnet som udgangspunkt. Herefter er pædagogikken bygget
op lag på lag, hvor konsekvens
skal bruges mindst.
Mange af trekantens pædagogiske metoder er ud fra vores
erfaring på Firkløverskolen,
desuden meget nyttige i hele
skolealderen, og i ungdomsårene med.
ADHD kan hurtigt optjene stuearrest til resten af deres liv.
Har barnet store regulerings
vanskeligheder har tydelig
struktur, rutiner, regler og grænser stor effekt. Alle der er omkring barnet må være gode til
at sætte de samme mål omkring
disse metoder.
Hvis vi alligevel bruger konsekvens, må konsekvensen kunne
gennemføres umiddelbart og
være logisk forbundet med
situationen. Fx,
når du sigter efter
vinduerne med
bolden, stopper vi
med at spille bold
med det samme.
Konsekvensen må
desuden fremføres
roligt og uden aggression.
Det kan være utroligt opslidende og stressende, at have et
barn, der let frustreres. Derfor
er det forståeligt at forældre
kan udtrættes og nogle gange
reagere i afmagt. Det samme
kan personalet, selvom vi burde
være mere professionelle.
Det råd, som i denne sammenhæng efter min mening er vigtigst at huske er: Lad være med
at komme med tomme trusler.
At stille en konsekvens op, som
ikke er gennemtænkt, og som
nogle gange kan føre til farlige
og umulige løsninger, er det
værste man kan gøre. Børn med
Jeg vil gerne anbefale jer der
har tid og overskud til at
læse Webster Strattons bog.
Inger-Lis Jepsen
Pædagogisk konsulent

Nr 1 • 2011 Kløver Tidende | 19
»
Anders Raaby
Afdelingsleder
paderup
firkløverskolen
Det forsømte forår
PADERUP
til både psykisk og fysisk vold, og alle lærerne slog
en proper næve.
Sådan foregår det heldigvis ikke i dag og slet ikke
på Firkløverskolen.
Lærerne og pædagogerne her er tværtimod meget betydningsfulde voksne i elevernes hverdag
og skoleliv. Det gælder på det faglige som på det
sociale plan. De voksne på Firkløverskolen er ikke
”bare” lærere i traditionel forstand, hvor opgaven
fortrinsvis går ud på at formidle en mængde fagligt stof. De er så rigtigt meget mere.
For det er utroligt vigtigt her at støtte den enkelte
elev på mange fronter. Det er et stort ansvar, som
forudsætter bevidsthed om, hvordan og hvornår
støtten er optimal for elevens faglige, sociale og
personlige udvikling.
Ing en, der ha r l æ s t De t for s øm t e
Fo rår, g lemm er det . S c her fi gs ro man f ra 1940 om e n gru p p e s ko l e d reng e er en kl a r ka r a kt e r i s t i k a f ,
hvordan angs t æ der s j æl e op .
”Man må huske, at når to sekanter skærer hinanden,
er produktet af den ene sekant og dens uden for cirklen
liggende stykke lig produktet af den anden sekant”,
tordnede lektor Blomme.
Når pensum op til eksamen skulle hamres ind i
hjernerne på disse teenagedrenge, måtte der gribes
20 | Kløver Tidende nr 1 • 2011
Mange af vores elever går til afgangsprøver i bl.a.
dansk, matematik, engelsk, fysik m.m. Her er det
i særdeleshed vigtigt at støtte og forberede eleven
på de prøver, de skal til. Det er vigtigt på den ene
side at forklare, at det ikke er ”liv eller død”, der
står på spil, men på den anden side forberede eleven så godt som overhovedet muligt, så han eller
hun kan få det optimale ud af sit potentiale.
Forhåbentlig bliver det ikke ”det forsømte forår”,
men en god og positiv oplevelse for vores elever at
dygtiggøre sig yderligere de næste måneder og prøve kræfter med sig selv ved de forskellige prøver.
Anders Raaby
afdelingsleder

Tanker omkring gymnasiet
A f N i c h o l a i H . J a k o bs e n
Det at søge på gymnasiet har
stået rimeligt klart for mig de
sidste år, men det har været meget svært for mig, om jeg skulle
vælge et almindeligt eller specialklassen på Paderup Gymnasium. Valget faldt på specialklassen, fordi jeg fandt ud af, at det
ikke kom til at stå nogen steder,
og at jeg stadigvæk vil få en del
selvstændighed ligesom på et
almindeligt gymnasium.
Jeg har selvfølgelig også tænkt
en del på transport, og det har
været noget, som jeg har lagt
meget vægt på. Ikke mindst fordi
jeg udmærket godt ved med mig
selv, at hvis jeg skal bruge for
lang tid frem og tilbage, så gider
jeg det ikke i længden. Transporten betyder så meget for mig, at
selv om jeg kommer ind, vil jeg
kun sige ja til tilbuddet, hvis jeg
får taxa. Hvis jeg ikke får taxa,
har jeg tænkt mig at prøve, om
det går på et almindeligt gymnasium.
Der er derfor rigtig mange ting,
der for mig skal gå op, før jeg har
tænkt mig at begynde på gymnasiet. Det betyder meget for mig
at gennemføre, hvis jeg først er
begyndt, og det er også noget,
som skolen mener, vil være den
bedste løsning, da det at droppe
ud let kan blive et nederlag.
På konferencerne har vi selvfølgelig også snakket om det, og
skolen har rådet mig til det, de
synes vil være det bedste. Jeg
syntes dog ikke, at jeg personligt
har fået meget ud af konferencerne, da kommunen enten ikke
har været repræsenteret eller
meget dårligt repræsenteret, og
derfor er ting som taxa og lignende, som kommunen skal stå
for, endnu ikke på plads. Det er
noget, der generer mig meget,
mest fordi jeg endnu ikke kan
være sikker på noget som helst
fra kommunen. For mig og andre
unge mennesker, der gerne vil
videre i livet, vil jeg mene, at det
betyder meget, at kommunen
er godt repræsenteret, og at de
støtter en i, at man skal have den
rigtige støtte.
Det at søge videre for en som
mig, er ikke specielt vanskeligt
på det faglige, men det som jeg
mangler på det sociale niveau,
kan gøre det svært for mig. Det
er den hjælp, som jeg kan få i
Paderup, og det er den hjælp,
jeg håber på, at kommunen også
kan se, at jeg skal have. Hvad
kommunen vil mene, kan jeg
være meget i tvivl om, efter at de
på min udskrivningskonference
ikke havde tid til at møde op og
høre, hvad skolen mente om det.
I socialfag har vi også skullet
arbejde med forskellige muligheder for at komme videre efter
Firkløverskolen. Det er dog
noget, jeg har modsat mig, bl.a.
fordi jeg har meget svært ved at
samle mig sammen om noget,
som jeg ikke mener, jeg får en
gevinst ud af. Fra skolens side
mener de, at man sagtens kan få
noget ud af det, om ikke andet
mener de, at jeg kan undgå at
blive for énsporet og bare gå
efter en ting, som jeg måske ikke
kan få opfyldt og så bare sætte
mig hen.
En uddannelse betyder meget
for mig, men når noget betyder
meget for mig, skal alle andre
ikke prøve på at blande sig,
selv om de gerne vil, for så står
jeg bare af. Hvis jeg gerne vil
vide noget, foretrækker jeg at
selv finde mine oplysninger,
og derfor har jeg altid fundet
konferencer og socialfag dybt
tåbelige. Under alle omstændigheder har det stået klart for mig,
at jeg bare skal have en uddannelse så hurtigt som muligt, og
at jeg derfor bare skal videre.
Derfor er det også næsten helt
sikkert, at hvis jeg ikke kan
komme ind i Paderup og dropper ud af det almindelige gymnasium, vil jeg ikke starte på
noget senere, for så vil jeg bare
finde mig et arbejde. Ufaglært
arbejde er ikke så godt lønnet,
men det betyder ikke noget for
mig, bare jeg kommer videre
i livet. Derfor ser jeg ikke 10.
klasse som en mulighed for mig
og heller ikke andre former for
gymnasial uddannelse, da jeg i
det tilfælde vil skulle vente et år,
og det er bestemt ikke noget, jeg
har tænkt mig at gøre.
Nr 1 • 2011 Kløver Tidende | 21
o
lÅsby
»
firkløverskolen
Om et brev fra det høje smukke nord
- Grønland
Kirsten Kjær Buur
Afdelingsleder
LÅSBY
En hilsen fra min kusine, der er pædagogstuderende på Grønland:
”Tak for sidst og tak, fordi du fortalte os om Firkløverskolen, og at vi fik mulighed for at se skolen i Låsby.
Det har været en stor oplevelse, som vi har snakket meget om. Det var ærgerligt, at skolen var lukket, for det
kunne være interessant at snakke med nogle af pædagogerne på skolen.
Da vi kom hjem, havde vi fremlægning om vores studietur til Danmark. Jeg har fortalt om Firkløverskolen og
om, hvordan I arbejder i tværfaglige teams. De andre synes, det lyder rigtig spændende og interessant. Der er
rigtig meget af det, vi snakkede om, som vi kan bruge i vores arbejde her på Grønland.
Det er ærgerligt, at afstanden er så lang, og at det er så dyrt at rejse frem og tilbage. Måske skulle du sammen
med nogle andre komme og give os et kursus i, hvordan I arbejder. Det kunne være rigtig godt.
Kærlig hilsen og QUJANARSUAQ (mange tak)
Hansigne og min veninde”
Hansigne studerer på Perorsaanermik Ilinniarfik – socialpædagogisk seminarium – i Ilulissat,
Grønland
Under besøget kom vi langt
omkring i snakken: Mål & formål
med arbejdet på børn- og ungeområdet, værdigrundlag, metoder & teorier, professionalisme,
tværfagligt samarbejde, handicappede & marginaliserede grupper og ikke mindst forskellen på
social- og specialpædagogik samt
kulturelle forskelle og ligheder.
Hansigne vil meget gerne arbejde med børn, der af forskellige
grunde har særlige behov, og som
har det svært i den almindelige
børnehave og skole. Inden hun
begyndte at studere, har hun
arbejdet i daginstitutioner og
skolefritidsklub. Her oplevede
22 | Kløver Tidende nr 1 • 2011
hun mange børn, der havde det
rigtig svært. Hun oplevede ofte,
at de andre børn og voksne ikke
kunne forstå dem og deres måde
at være på og tit betragtede dem
som ”uartige” eller dumme børn.
På seminariet har hun lært rigtig
meget og ser frem til at komme i
gang med at arbejde som ”rigtig”
pædagog.
”Det, du fortæller om jeres skole
(Firkløverskolen), lyder godt, og
sådan vil jeg rigtig gerne arbejde
som pædagog. Jeg tror, det er
godt for børnene, at der er både
lærere og pædagoger, og jeg vil
gerne være lige så dygtig som
dem, der arbejder på din skole”,
sagde Hansigne efter snak og
besøg på Låsby-afdelingen.
Uddrag af emner, der optog de
grønlandske studerende:
Fra Firkløverskolens værdigrundlag:
- At der tages udgangspunkt i
den enkelte elev, at den enkelte elev bliver forstået, krav
til personalets handicapforståelse, at forældrenes viden/
erfaring og ønsker inddrages
som noget, der er vigtigt.
- At personalet skal bruge en
kommunikationsform, som er
tydelig og forståelig, at man
skal være venlig og imødekommende og arbejde godt
sammen, og at man lærer
bedst, når man arbejder sammen alle sammen.
- At børnene oplever, at der
tages udgangspunkt i det, de
kan, at der er sammenhæng
mellem mål, indsats og effekt,
og at der samarbejdes med
forældrene.
- At børnene inddrages i ak-
tiviteterne, og at personalet
samarbejder tværfagligt.
Vi havde også en lang snak om
forskellen på socialpædagogik
og specialpædagogik og måtte ty
til diverse leksika for at definere
begreberne for at vide, hvad vi
asnakkede om.
”Kære Hansigne.
Tak for besøg og tak for de
mange udfordrende og gode
spørgsmål, du/I har stillet. Jeg og
vi på Firkløverskolen er bevidste
om, at vi er gode til mange ting,
og at det gør en forskel for vores
I derefter skal i gang med. Jeg er
sikker på, at I begge er personer,
der vil gøre en positiv forskel
i det pædagogiske arbejde på
Grønland.
elever.
Samtidig er vi også bevidste om,
at vi fortsat lærer i samarbejdet
med hinanden, og at dialogen
og samarbejdet med forældre
og andre voksne omkring det
enkelte barn er meget vigtigt. Vi
arbejder også med bevidstheden
om at videreføre og udvikle vores
faglighed til gavn for vores børn
og unge.
Hvem ved, om dette fører til
faglig og kulturel erfaringsudveksling mellem Firkløverskolen og
Perorsaanermik Ilinniarfik?
Hils familien.”
Hils din veninde. I er begge
meget velkomne til at besøge os
på Firkløverskolen, når I kommer
til Danmark. Held og lykke med
jeres uddannelse og det arbejde,
Gode forårshilsner
Kirsten Kjær Buur
afdelingsleder
Sådan bygger du
...dit perfekte foderbræt
LAVET AF MAGNUS
Team 2, Gruppe M1, Låsby
Man tager en vandfast krydsfinerplade som bund. Så tager man en krydsfinerplade og skærer den ud med rundsav så bred, som man vil have kanten og lige så lang, som bunden er og så skruer man kanterne på bunden.

Evt. kan man brænde et motiv i
enderne. Jeg har valgt at lave en
fugl
Man skruer en skrue i hver ende, når
kobberet er bukket ned over.

Kobbertag
Til sidst skruer man en rundstok på
bunden og borer afløbshuller så evt.
regnvand kan løb ud.
Så tager man et stykke massivt egetræ og skærer det ud i bredde, længde og smig og så skruer man dem på
inde i hjørnerne.
Så saver man gavlene ud i smig og
skruer dem på de massive ege-hjørne-stolper. Så tager man en vandfast
krydsfinersplade og skærer den ud
og skruer den på som tag.
Så tager man noget kobber og bukker,
så det har samme vinkel som taget
og borer nogle små huller i kobberet
og banker nogle små søm i hullerne.
Nr 1 • 2011 Kløver Tidende | 23
Folkeskole for børn og unge med autisme og ADHD
KALENDER
april 2011 - juni 2011
APRIL
18. – 25. Påskeferie, SFO åben 18.–20. april 08.00 – 16.00
MAJ
20. – 22.
30. St. Bededagsferie
Skolebestyrelsesmøde i Mørke
2. – 5. Kr. Himmelfartsferie, SFO åben 3. juni 08.00 – 16.00
10. Markedsdag i Jebjerg for alle elever
11. – 13.
Pinseferie
15. Sommerarrangement for elever og forældre (÷ Paderup)
22. Dimissionsfest for afgående 9. og 10. klasses elever
i pavillonen i Paderup
22. Sommerarrangement for elever og forældre (kun Paderup)
25. – 14/8
Sommerferie – SFO åben 08.00 – 16.00,
dog ikke i ugerne 29 og 30
Kl ver Tidende
Nr. 1 - 2011
Idé og layout: www.HolstPLUS.dk
JUNI