Tak fordi du abonnerer på mit nyheds brev, der uds endes én gang hver måned. Se nyheds brevet online her Nyhedsbrev Juni 2014 Maj og starten af juni har budt på mange skønne solskinsdage, og vi har fået færdiggjort projektet med nye højbede i vores have. Det har været en god proces og dejligt at have fået etableret de nye bede. Vi har plantet dem til, så vi nu kan være selvforsynende med salat, kål og krydderurter i lang tid fremover. Selvom du ikke har en have, kan du sagtens dyrke lidt i mindre mobile højbede, i altankasser eller i mobile drivhuse. I denne udgave af MadforLivet nyhedsbrev kan du også blive inspireret til den sunde Middelhavsmad, for ny forskning viser, at du ved at spise Middelhavsinspireret mad kan forlænge din levetid. Du kan i dette nyhedsbrev også læse om: Syv sunde skridt - SUPER tilbud på e-bogen Middelhavsmad er sundt Opskrift Anne Hjernøes Salade Nicoise Vores nye højbede Ønsker du at vide mere om krydderurter? Chili hitter Opskrift på Chili Baarbecue sauce Der skal ryddes op i Sundhedsstyrelsen Husk kurven, når du skal købe ind Anne Hjernøes Sunde Salater Melatonin er det godt at ha' nok af Træn gratis i sommerferien - KUN for Madforlivets læsere Salget af økologiske fisk eksploderer Aurion har lanceret tre nye myslier Godt tilbud - kun til læsere af MadforLivet nyhedsbrev Masser af nye bøger om mad os sundhed Anne Hjernøes salat med ansjoser og bagte peberfrugter Lidt om jordbær og en fantastisk jordbærdrik Syv sunde Skridt - super tilbud på E-bogen Syv sunde skridt er på vej i 5. oplag, og bogen findes nu i mange danske køkkener. Det er jeg SÅ glad for, og jeg oplever, at mange læsere har gavn og glæde af bogen, der netop følger principperne i Middelhavskosten, er blodsukkerstabiliserende og kolesterolregulerende. Syv sunde skridt kan også købes som e-bog til e-reader eller tablet. På den måde kan du have bogens opskrifter og gode råd med på ferie. Jeg oplever, at de mange, der er glade for bogen også har købt e-bogen for således at have opskrifterne på deres Ipad i køkkenet. Praktisk, for så bliver den fysiske bog ikke fedtet til af maden. Jeg har derfor besluttet at endnu flere af mine trofaste læsere skal have mulighed for også at erhverve Syv sunde skridt som e-bog, så den kan komme med i køkkenet eller på sommerferie. Derfor får du som læser af MadforLivet nyhedsbrev et SUVERÆNT tilbud, og blot ved et enkelt klik kan du have bogen på din Ipad eller e-reader i løbet af få minutter. Du kan downloade e-bogen i 3 dage til KUN 49,95 HER Du kan købe Syv sunde skridt i fysisk bogform i 3 dage til KUN 149,- HER Tilbuddet gæ lder KUN i tre dage! Normalt koster Syv sunde skridt 199 kroner og 99,95 i e-bogsformat. Hvis du kender nogen, der kunne have glæde af bogens budskaber, og også gerne vil have inspiration til en sund sommer, så må du naturligvis meget gerne videresende denne email til dem, så de også kan få gavn af tilbuddet. Middelhavsmad er sundt! Der har været talt om den sunde Middelhavsmad i mange år, men nu har forskere fra Harvard's store Nurse Health study påvist, at mennesker med hjertesygdomme kan leve op til syv år længere, hvis de spiser mere Middelhavsmad. Studiet, der fornylig er publiceret i Journal of Clinical Nutrition, omfattede ikke mindre end 6,137 mænd og 11,278 kvinder, der alle led af hjertesygdomme. Deltagerne, en mindre gruppe fra verdens største studie af sin art; The Nurse Health Study, hvor 140,000 mennesker har deltaget siden 1976, har indrapporteret cirka hvert fjerde år omkring spisevaner, helbred og en lang række andre sundhedsaspekter. Resultatet viste, at Middelhavskost kunne forlænge levetiden for hjertepatienter med op til syv år. Hemmeligheden ligger i at spise masser af grønsager, bær, frugter, krydderurter, fisk, mandler, nødder og supplere alt dette med mindst to spiseskefulde ekstra jomfru olivenolie hver dag. Gerne en økologisk en af slagsen og på mørk flaske. Det gør vidundere for din krop. Gå derimod i en stor bue udenom for meget kød og kødpålæg, mælkeprodukter og dårlige fedtstoffer som forarbejdede olier og margariner af enhver slags. Måske har du lyst til at prøve at spise mere Middelhavsmad henover sommeren, vejret inspirerer lige nu til det. I givet fald kan du hente inspiration i min bog Syv sunde skridt, der er udarbejdet ud fra ovenstående principper og du kan finde opskriften på en ægte Middelhavsklassiker Salade Nicoise fra Anne Hjernøes nye kogebog "Sunde Salater" herunder. Du kan finde omtalen af Anne Hjernøes bog samt endnu en lækker salatopskrift derfra længere nede i nyhedsbrevet. Anne Hjernøes Salade Nicoise Ingredienser: 4 æg eller 8 vagtelæg 1 stort salathoved 200 g haricots verts 2 dåser tun i olie 8 blommetomater eller cherrytomater 1 rødløg 16 sorte oliven uden sten 12 ansjoser i olivenolie Dressing: 1-2 tsk dijonsennep 1 spsk god mayonnaise 4-5 spsk koldpresset jomfruolivenolie 1 spsk æbleeddike samt 1 tsk ahornsirup Flagesalt samt Friskkværnet sort peber Kog æggene i 8 minutter, hvis det er almindelige æg, og 2 minutter, hvis det er vagtelæg. Køl dem af i koldt vand. Skyl salaten, slyng den tør og fordel bladene på et fad. Nip bønnerne og kog dem al dente i letsaltet vand i 3 minutter eller damp dem over lidt vand og salt dem efterfølgende. Køl dem af i iskoldt vand med det samme og lad dem dryppe af. Fordel tun og bønner over salaten. Skær blommetomater og æg i halve eller kvarter og pynt med dem. Pil og hak rødløget og fordel det over salaten sammen med oliven og ansjoser. Pisk dressingen og dryp den over salaten til sidst. Servér med det samme. Du kan købe Anne Hjernøes nye bog Sunde Salater HER Vores nye højbede Vi har arbejdet intenst med etablering af nye højbede, for de skulle etableres ordentligt, så der blev nivelleret og arrangeret og fyldt op med den bedste økologiske jord fra såvel gamle højbede som kompost. Selve højbedene var super lette at samle og stille op, og da vi har valgt de ubehandlede, så er de allerede nu ved at få den smukkeste rustne farve. De passer så fint og naturligt ind i haven synes jeg, og så afgiver det ingen uønskede stoffer til hverken jord eller afgrøder. Vi valgte også at etablere dem med sneglekanter, så vi ikke får besøg af de ækle dræbersnegle i vores grønsager. Jeg har nu fem højbede, og jeg har valgt at have et med kartofler, et med kål, et med salater, porrer og en enkelt peberfrugt, så må vi se, om det lykkes på friland. De to sidste er fyldt med hhv ærter, radiser og lidt ekstra salat samt et bed fyldt med de skønneste krydderurter. Jeg fik købt mange forskellige spændende sorter økologisk på torvet, og jeg glæder mig til at afprøve de mange slags oregano, basilikum, timian, den nye teplante, som smager fantastisk, sådan lidt mynteagtigt, og så selvfølgelig persille, purløg og dild. På billederne kan du se nogle af højbedene etableret, men endnu ikke tilplantede. Har du også lyst til højbede, så kan jeg varmt anbefale højbedene fra Landhave, som jeg valgte efter grundig research på nettet. Det har jeg ikke fortrudt, for kvaliteten er i top, leveringen prompte og opbygningen enkel. De har også et udvalg af mobile højbede til terrasse eller altan og har i det hele taget et varieret udbud af størrelser og typer. De får mine varmeste anbefalinger. Du kan læse mere om Landhaves højbede HER Ønsker du at vide mere om krydderurter? Jeg har tidligere omtalt Lene Tvedegaards fantastiske krydderurtebog, men den fortjener endnu en omtale. For den er god, og uundværlig at have ved hånden, hvis du ønsker at eksperimentere med krydderurter, hvad enten det er at dyrke dem eller anvende dem i maden eller til sommerens uundværlige pestoer. Bogen er fyldt med viden og praktiske råd men også med en lang række opskrifter Jeg er blevet grebet af Lene Tvedegaards begejstring for krydderurternes mange sundhedsfremmende egenskaber, og har fået lyst til at udvide mit sortiment af såvel sorter som opskrifter. Jeg kan varmt anbefale bogen, der er virkelig god at have ved hånden, når der skal laves mad eller plantes ud. Du kan købe bogen HER Du kan læse min omtale af bogen HER Du kan finde opskriften på min vitaminrige pesto HER Chili hitter! Danmark er ramt af en veritabel chili bølge, der dyrkes chili i haver og vindueskarme som aldrig før, og der eksperimenteres med den stærke plante i alskens retter lige fra den velkendte chili con carne til i kager og desserter. Der er også forlydender om, at chili kan virke slankende og være effektivt mod forkølelse, men personligt tror jeg, at det handler om at bruge den mængde chili, der passer til temperament og smagsløg og så iøvrigt nyde godt af chiliens indhold af C-vitaminer og øvrige antioxidanter. Der er netop udkommet to bøger om emnet, den ene er skrevet af Lene Tvedegaard, og den hedder "Smagen af Chili". Den bringer os omkring chiliens historie, anvendelsesmuligheder, dyrkning af chili, gennemgår fyrre forskellige chilisorter og hvordan de opbevares og anvendes. Alle disse gode informationer sluttes af med nogle virkelig skønne og anvendelige opskrifter på blandt andet chilisalt, chili-chokoladekage, fiskeretter med chili, chilisaucer i alle afskygninger og ikke mindst en forrygende Chili Barbecue sauce, som du får opskriften på herunder. Jeg kan varmt anbefale bogen, den emmer af god viden om emnet, om entusiasme og fyldt med enkle opskrifter. Du kan købe den HER Den anden bog er skrevet af Chili Klaus og hedder "Den er go' i ørerne". Chili Klaus hedder også Claus Pilgaard (ja, stavet med C) og er også kendt som musikeren Claus Wunderhits. Hans passion for chili er tydelig, og i hans bog fester han med chilier, styrkegrader og chilismagning, så ørerne blæser ud. Ofte med kendte ansigter som Bubber, Hella Joof og Rasmus Tantholdt. Bogen er fyldt med viden og tips til sorter, dyrkning og anvendelse af chili, og bogens opskrifter er variationer af traditionelle stærke chiliretter som Chili con carne, Klaus' Lavagryde med chili, kylling i karry med chili men indeholder også nytænkte spændende tiltag som eksempelvis kransekage med chili. Den er indbydende og sjov, og er du vild med chili og stærke chiliretter, så kan jeg varmt anbefale den. Du kan købe Chili Klaus' bog på tilbud HER Du kan købe Lene Tvedegaards Smagen af Chili HER Du kan købe Chili Klaus' Den er go' i ørerne HER Opskrift på Chili Barbecue sauce Vejret er til grill, de spiller fodbold i Brasilien, og holder du også af en god og velkrydret Barbecue sauce, så får du her opskriften på en af de bedste af slagsen. Den er fra Lene Tvedegaards bog "Smagen af Chili". Bon Appetit! Chili Barbecuesauce Denne marinade kan anvendes som dip, rørt med cremefraiche, som dressing, som sauce til kød eller grønt, der ristes på panden m.m. og til grill i ovn og på udendørs grill. Portionen giver lidt over ½ liter. Ingredienser: Ca. 100 g chili Anbefalede chili: Alle kan bruges. Chupatillo (6), Pimenta Da Neyde (9) 1 glas/ds. gode, flåede tomater 2 spsk tomatkoncentrat 1 løg 4-6 fed hvidløg ½ dl olie 2 topspsk mørk muscovado eller brun farin 1 dl æ bleeddike 5 tsk engelsk sauce 2 tsk dijon sennep 1-2 tsk salt evt. Atamon til konservering Finhak løg og hvidløg, men hold dem adskilte. Finhak chilien. Sæ t en gryde over ved middel varme og steg løgene i olien. De skal ikke tage farve, blot blive bløde. Tilsæ t hvidløg og tomatkoncentrat og steg videre 2-3 minutter under omrøring. Kom nu resten af ingredienserne i gryden og lad det simre uden låg i ca. en halv time under hyppig omrøring. Tag saucen af varmen og blend den godt med stavblender, eller lad den køle let af og brug foodprocessor/blender. Kom saucen tilbage i gryden og bring den igen i kog og lad den simre 5 minutter mere. Smag til undervejs – måske skal der mere chili, sukker, krydderi eller andet i. Når du er tilfreds, tages gryden af varmen. OBS!Hvis saucen skal konserveres, så tilsæ t Atamon efter anvisning på flasken. Kom saucen på rengjorte, skoldede og evt. Atamon- eller spiritusskyllede glas eller flasker, som straks lukkes. Du kan købe Smagen af Chili HER Der skal ryddes op i Sundhedsstyrelsen En ny rapport, der blev offentliggjort igår, peger på massive problemer i den danske Sundhedsstyrelse. Der er tale om en ekstern rapport fra den Europæiske Tilsynssammenslutning, EPSO, og rapporten er udarbejdet på foranledning af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Rapporten peger på en række stærkt kritisable forhold i vores hjemlige Sundhedsstyrelse. De fleste danskere ønsker også at få ryddet godt og grundigt op i Sundhedsstyrelsens magt og ikke mindst i medicinalindustriens infiltrering af det danske sundhedssystem. Sundhedsstyrelsen, som de fleste danskere betragter som et uvildigt, uafhængigt kontrolorgan, er financieret af medicinalindustrien. Nu kræver ikke alene den danske befolkning men også de danske læger, at Sundhedsstyrelsen gøres uafhængigt af industriens penge. Der skal ryddes godt og grundigt op, og vores øverste offentlige sundhedsmyndighed, som skal godkende, afvise og kontrollere lægemidler, skal selvfølgelig være et uafhængigt, uvildigt organ, der arbejder for at højne folkesundheden. De kan selvfølgelig ikke have særinteresser, handle ekstra beskyttende overfor deres egne eller modtage store pengebeløb fra medicinalindustrien. Det siger sig selv. Efter min mening bør vi kaste hele Sundhedsområdet op i luften og samle det igen på en helt ny måde. Start med medicinstudiet og lær de unge læger at behandle det hele menneske ud fra en funktionel medicinsk tilgang. Tænk naturlige tiltag ind i behandlingen og ikke mindst; lær dem at tage udgangpunkt i årsagen til sygdommens opståen fremfor som idag, blot at symptombehandle med medicin. Gør hovedparten af forskningen uafhængig af industrielle interesser og tænk mad, motion, mikronutrienter og generel levevis ind i behandlingen. Jeg underkender ikke værdien af gode lægemidler, men det er gået for vidt, når hovedparten af danskerne spiser lægeordineret medicin hver dag. Der findes ikke en pille mod hverken naturlige livsudfordringer, stress eller al den forarbejdede mad fyldt med tilsætningsstoffer, som supermarkederne bugner af. Lad os starte på en frisk, der trænger i den grad til at blive ryddet op. Læs artiklen; Har alle danskere en diagnose i år 2020? HER Læs om Peter Gøtzsches bog om mafiametoder indenfor medicinalindustrien HER Husk kurven, når du skal købe ind! Vi er ved at drukne i plastaffald. En tredjedel af sildene i Storebælt er fyldt med plasticstykker, en hel ø af plastic affald flyder rundt i Atlanterhavet til skade for fisk og miljø, og der udledes 20,000 tons affald årligt i Nordsøen, hvoraf to tredjedele er plastic. Vi bruger plastic som aldrig set tidligere i verdenshistorien. Der anvendes masser af CO2 og olie på at producere plasticposer for derefter at brænde dem eller smide dem i naturen. Det lyder ærlig talt ikke særlig smart, men er desværre den skinbarlige sandhed og forbruget af plasticposer vokser. Jeg opfordrer derfor til, at vi dropper vores enorme forbrug af plasticposer og vænner os til at huske kurve, muleposer og net, når vi skal ud at handle. Du kan læse mere om plasticproblematikken HER Anne Hjernøes Sunde Salater En smuk, fin, inspirerende og lækker bog er landet på mit bord. Det er Anne Hjernøes seneste bog Sunde Salater. Er du som jeg vild med salater i alle afskygninger, så er der virkelig mange gode og sunde varianter at finde i denne nye bog. Her er opskrifter på salater med frugt og bær, salater med grønsager, fisk, skaldyr, kød og kål. Her er et utal af smagsvariationer og kombinationer allesammen smukt illustrerede med skønne og indbydende billeder. De giver en lyst til at hoppe hovedkuls ombord i lækkerierne. Dejlig bog. Du kan købe Anne Hjernøes Sunde Salater på tilbud HER Melatonin er det godt at ha' nok af... Vi danner alle melatonin i vores koglekirtel eller pinealkirtel, der sidder på undersiden af hjernen.Udover at have en overordnet hormonel funktion er det også den kraftigste antioxidant vi kan danne i kroppen. En antioxidant med signifikant betydning for immunforsvarets effektivitet, for vores aldringsproces, for vores humør, nattesøvn, døgnrytme og meget mere. Det er lys og mørke, der påvirker pinealkirtlens funktion. Walter Pierpaoli, en af verdens førende forskere i melatonin, har lavet en lang række af forsøg med mus, der alle har påvist melatonins enorme betydning for dyrenes velbefindende og vitalitet. Han har blandt andet byttet om på pinealkirtlerne hos bedstefarmus og børnebørnsmus med det resultat, at bedstefaderen blev kraftfuld, ung og vital igen og barnebarnet blev synligt ældet og sygnede hen. Måske ikke det allermest charmerende at lave forsøg med små mus, men det har været væsentligt for vores viden om melatonins enorme potentiale. I et andet forsøg udsatte han mus gennem fire generationer for lys døgnet rundt. De ældedes hurtigere, de levede kortere og blev fysisk mindre. Deres kropsfunktioner og vitalitet blev med andre ord markant hæmmede af mangelen på mørke og melatonin. Efter at lyset igen blev slukket om natten, eller hvis der blev tilsat melatonin til drikkevandet, så virkede disse tiltag markant positivt ind på dyrenes livskvalitet, vitalitet og livslængde. Muligvis tænker du nu; hvordan kan jeg mon fremme dannelsen af det stof hos mig selv? Det er forholdsvis enkelt. Melatoninproduktionen, der foregår primært mellem kl. 24 og 05 om natten kræver primært to ting: 1. tilstedeværelse af tilstrækkeligt tryptofan. Tryptofan er en aminosyre, som vi kan få indenbords, når vi for eksempel spiser græskarkerner, kød, fjerkræ, ost og drikker hvedegræsjuice. Det er også nødvendigt med tilstrækkeligt høje B vitamin niveauer for at kunne omdanne tryptofanen til såvel serotonin (budbringeren af det gode humør) som melatonin. 2. Fuldstændigt mørke mens du sover. Blot den mindste smule lys fra eksempelvis en clockradio eller en mobiltelefon kan blokere for dannelsen af melatonin i koglekirken i løbet af natten. Skal du op om natten, så lær vejen at kende og undlad at tænde lys. Blot det mindste lys ødelægger hele nattens produktion af melatonin. En helt ny undersøgelse har påvist en sammenhæng mellem lave melatonin niveauer og øget risiko for udvikling af type II diabetes. Men melatonin spiller faktisk en afgørende rolle for vores genrelle sundhed og modstandskraft, og anvendes da også som lægemiddel i behandlingen af en række sygdomme. Det kan virkelig godt betale sig at gøre en indsats for at fremme dannelsen af melatonin, og vi ved, at særligt kvinders produktion af melatonin falder efter 50 års alderen. Der er tre muligheder for opretholdelse af tilstrækkeligt høje melatoninniveauer. Du kan: 1. Være opmærksom på at få tilstrækkeligt med tryptofan og B vitaminer gennem maden og sove i fuldstændigt mørke 2. Tage tilskud af melatonin til natten. Melatonin er receptpligtigt i Danmark, men kan i særlige tilfælde være effektivt og kan hjælpe i behandlingen af sygdomme samt til bedring af søvn og modstandskraft. 3. Tage tilskud af græskarkernekoncentratet Zenbev. To skefulde ZenBev rørt op i vand eller lun rismælk lige før sengetid svarer til tryptofanindholdet i 100 g græskarkerner. Fedtstofferne er fjernet, og der er tilsat komplekse kulhydrater, som sikrer transporten af tryptofan derhen, hvor det skal anvendes. Personligt er jeg begejstret for den sidstnævnte naturlige måde, og jeg har da også haft stor glæde af Zenbev i de seneste 5-6 år. Jeg tager det for at opretholde min produktion af melatonin, og jeg mærker også, at det hjælper mig til en bedre søvn. Min favorit er ZenBev med cacao smag, rørt op i lun rismælk og nydt lige før sengetid. Den anden variant er med citrussmag, og den røres op i vand og smager friskt. Jeg har været i kontakt med den canadiske forsker Craig Hudson, der har udviklet Zenbev, og han har indvilget i at give Madforlivets læsere et tilbud på Zenbev. Du kan prøve det af lige nu til Danmarks billigste pris ved at klikke på linket herunder. Du sparer 50 kroner ved køb af en dåse. Husk, at det godt kan tage en til to uger, før du rigtig mærker effekt. I den periode skal du helst tage det hver dag. Derefter kan du nøjes med at tage det en to-tre gange om ugen, eller efter behov. Hvis du er på rejse henover tidszoner, føler dig stresset, ønsker at trappe ud af lykkepiller eller blot har vanskeligt ved at sove, så er Zenbev efter min mening effektivt. Det er det bedste og mest naturlige sovemiddel der findes. Skal du ud at rejse på tværs af tidszoner, så kan ZenBev også hjælpe dig til at mindske jet-lag. Prøv ZenBev med rabat HER Du kan læse mere om melatonin HER Du kan læse mere om tryptofan og serotonin HER Træn gratis hele sommeren i Effektiv Fitness Birgitte Nymanns nye træningscentre Effektiv Fitness i Hellerup og i Farum er toplækre og adskiller sig fra andre fitnesscentre ved kun at være for kvinder. Derudover er grundkonceptet, at træningen skal være effektiv, så du uanset hvilken træningsform du vælger, kan træne på under en time. Noget der i allerhøjeste grad virker tiltalende på mig. Birgitte Nymann har tilbudt de kvindelige læserne af MadforLIvet nyhedsbrev GRATIS træning hele sommeren i Effektiv Fitness. Så alle jer, der bor i Københavnsområdet, værsågod, hermed gratis træning i et super dejligt fitnesscenter med god atmosfære, effektiv træning og masser af hjerterum. Du skal blot printe dette nyhedsbrev ud og tage det med hen i centret, så kommer du til gratis træning hele sommeren. Du er også velkommen til at tippe en god veninde om dette fantastiske tilbud. Du kan læse mere om Effektiv Fitness HER Salget af økologiske fisk eksploderer... Er du ligesom jeg fiskeelsker, så vil du sikkert blive glad for at høre, at salget og efterspørgslen efter økologiske fisk i Danmark er stærkt stigende. Fisk er ikke bare fisk, og den stigende forurening af verdenshavene og dermed af fiskene, betyder begrænsninger i forhold til, hvilke mængder og arter af fisk, det er sundhedsmæssigt forsvarligt at spise. Eksempelvis sætter Fødevarestyrelsen begrænsninger på gravide, ammende og børns indtag af laks; maximalt 125 gram om måneden. Når det kan påvirke gravide, ammende og børn så voldsomt, så kan det sikkert påvirke os allesammen negativt. Men fisk er suveræne kilder til de vigtige omega 3 fedtsyrer, og derfor er det dejligt at opleve, at efterspørgslen efter de sunde økologiske fisk er stærkt stigende. Fødevareministeriet og Miljøministeriet kvitterer da også denne øgede efterspørgsel med et forslag til en ny strategi for udvikling af akvakultur i Danmark. En af hjørnestenene i strategien er en 10-dobling af den danske produktion af økologiske opdrætsfisk og skaldyr inden år 2020. Når og såfremt dette forhåbentlig implementeres, vil Danmark befinde sig blandt de absolut førende nationer i verden med opdræt af økologiske fisk og skaldyr – til stor gavn for miljøet, naturen, og ikke mindst forbrugerne. Du kan idag købe danske økologiske ørreder, ørredrogn og linemuslinger i mange helsekostforretninger og fiskehandlere samt på www.irma.dk og Aarstiderne. Du kan også købe økologisk laks fra henholdsvis Norge og Skotland hos Aarstiderne samt hos din lokale fiskehandler, hvis du spørger efter det. Du kan læse mere om fiskekvaliteter HER Du kan læse mere om økologiske fisk HER Du kan se Fødevareministerets tiltag HER Aurion lancerer tre nye myslier Bageriet Aurion har udviklet tre nye lækre mysliprodukter. Myslierne består primært af Aurions lækre glutenfri havregryn, ristet nænsomt, så de bliver sprøde og får en let nøddeagtig smag. Havregrynene er kombineret i de forskellige variationer med tørret frugt, bær og quinoa, og er alle af højeste økologiske kvalitet. Og så smager de virkelig godt, skulle jeg hilse at sige. Vi laver engang imellem Birchermysli herhjemme, hvor vi blander Acido og vand med mysli og lader det stå natten over. Om morgenen tilsætter vi så lidt bær, revet æble og hakkede mandler. Det smager fantastisk dejligt og vi drikker gerne et stort glas friskpresset grønsagssaft, tilsat lidt hørfrøolie og hampeproteinpulver, til. Du kan også bruge myslien som den er over Skyr, Acido eller hjemmelavet yoghurt med bær. Jeg tror vores favorit blev Den ristede quinoamysli. Alle myslierne er glutenfri og de nye myslier kan købes i landets helsekostforretninger, eller du kan kontakte Aurion for nærmeste forhandler. Tlf. 9896 3444 eller pr. mail [email protected] Endnu et super tilbud til læsere af MadforLivet Dortea Berg-Jensen fra Fanø, spirituel livsrådgiver og dejlig kvinde, har strikket et fantastisk tilbud sammen til alle jer, der læser MadforLivet nyhedsbev. Dortea har skrevet bogen Spirituelle Øvelser, en rigtig GOD bog og en uvurderlig guide for dig, der ønsker at udforske og udleve dit fulde potentiale og lære at lytte til dit indre. Der er gode råd til meditationspraksis, til opmærksomhedsøvelser og til større spiritualitet og menneskelig udvikling. Har du lyst til at forkæle dig selv eller en god veninde, så gælder dette tilbud i de næste tre dage. Dorteas bog Spirituelle Øvelser har sammen med den tilhørende cd en værdi af 400,- inklusive porto. Du kan som læser af Madforlivet nyhedsbrev spare hele 250,- kroner og dermed få begge dele uhørt billigt. Du kan købe begge dele for KUN 150,- inkl. porto. Tilbuddet gælder i tre dage og kan bestilles HER Du kan læse min omtale af Spirituelle Øvelser HER Det Søde - ny bog om sundt sødt Jeg blev forelsket ved første øjekast i denne smukke bog af Lisbeth Tordendahl, og endnu bedre blev det, da jeg på de første linier læser, at det er såvel naturligt som nødvendigt at spise lidt sødt hver dag. Ikke nogen løftede pegefingre eller noget med, at sødt er syndigt. Tværtimod udtrykker bogen en omfavnelse og anerkendelse af, at vi har brug for lidt sødt. Det handler blot om, at det søde er af høj kvalitet, er naturligt og ikke påvirker kroppen negativt. Min interesse var straks vakt, og bogen igennem udfoldes der et fantastisk smukt og nænsomt univers af sunde søde sager, der ser fantastiske ud og dem jeg har nået at smage, smagte forrygende. Der er korte introduktioner og klare holdninger til kvalitet og råvarer, og det betyder ind med naturlige uforarbejdede og økologiske råvarer, fyldt med smag, kraft og næring og ud med de raffinerede og syntetiske. Enkelt og godt. Bogens budskaber og opskrifter er krydret med smukke og inspirerende fotos, og måske har du også lyst til at kaste dig ud i en sommerlig bærlagkage, de skønne kryddermuffins med nødder og chokolade eller de delikate hindbær-mandelkager - allesammen helt uden tilsat sukker og bagt af de allerbedste råvarer? Bogen får mine varmeste anbefalinger, og du kan købe den HER Skyhøj Forbrænding Anna Bogdanova har skrevet bogen Skyhøj forbrænding, der netop er udkommet på Politikens forlag. Lad mig med det samme sige, det er en rigtig god bog. Den gør op med årtiers krav til vi kvinder om ekstrem træning og hårde bootcamps som grundlag for en sund og stærk krop. Det er muligt at opnå uden at ty til disse ekstremer, og det giver Anna Bogdanova sit bud på i bogen. Et af bogens budskaber er, at vi i kærlighed til os selv skal tilstræbe at leve i balance med så lav negativ stressfaktor som muligt, og at det ikke nødvendigvis behøver at gøre ondt for at være godt. Således indledes bogen, og jeg er yderst tiltalt af disse ord og denne tilgang til sundhed. Det handler om optimal træning, mad og mindset, og at effektivisere og indstille kroppen på at forbrænde fedt. De fleste af os vil gerne tabe os, vi vil gerne have en stram mave og bagdel og i det hele taget føle os veltilpasse. Det gør man i selskab med Anna Bogdanova, der fjerner det negative og fokuserer på det smukke og positive. Når det er sagt, så skal der selvfølgelig også arbejdes for resultaterne, og der anbefales træning 4 x 15 minutter om ugen. Det skulle være tilstrækkeligt, hvis du gør det effektivt og rigtigt. Det er i høj grad overskueligt. Bogen er inddelt i to dele og del to indeholder syv ugers plan for mad, motion og tanker. Det handler om nedbringelse af stress, om at gøre kroppen og hjernen tryg og om at spise den rette sammensætning af proteiner, fedt og kulhydrater. Stille og roligt, skridt for skridt og uge for uge. Bogen er tiltalende og enkel i sin tilgang, at jeg bare må sige: GO FOR IT... Du kan købe bogen på tilbud HER Stillidsen- fantastisk bog lige til sommerferien Det er en af de bedste bøger, jeg længe har læst. Næsten 900 sider top underholdning, velskrevet, veldrejet, ja, den har det hele. Mine allervarmeste anbefalingerr til en suveræn bogoplevelse, og mangler du en god bog til sommerferien, så kan jeg ikke tænke på nogen bedre end Stillidsen. God fornøjelse. Du kan købe bogen på tilbud HER Opskrift på Annes salat med ansjoser og rød peber Ingredienser: 2 røde peberfrugter 1 salathoved eller 1 bakke babyspinat 2 gode dåser sardiner i olie 1 lille bundt persille 1 løg 3 fed hvidløg Skal og saft af 1 økologisk citron Koldpresset jomfruolivenolie Flagesalt samt Friskkværnet sort peber Skær peberfrugterne i halve, fjern frøstolen og læg peberfrugterne på bagepapir med skindsiden opad. Stil dem ind under grillen i ovnen og grill dem, til de er helt mørkebrune/sorte i skindet (hold øje med dem). Kom peberfrugterne i en frysepose og lad dem blive lune. Fjern skindet med en lille skarp kniv og skær peberfrugterne i strimler. Skyl salaten, slyng den tør og fordel bladene på et fad. Flæk sardinerne på langs i fileter og fordel dem sammen med de grillede peberfrugtstrimler over salaten. Hak persille, løg og hvidløg groft. Bland det med fintrevet skal fra citronen og fordel det over salaten. Dryp med frisk citronsaft og olivenolie og drys med salt og peber. Du kan købe Anne Hjernøes bog Sunde Salater HER Nu er det tid til jordbær... Jordbær er supersunde, de er fyldt med antioxidanter, kolesterolregulerende og giver dig en smukkere hud. Så kan du lide jordbær, så er der ikke noget at betænke sig på lige nu, for det er højsæson for de lækre bær. Men, når du sætter tænderne i sommerens favoritbær - så vælg altid de økologiske. Koventionelle jordbær kan nemlig holde på masser af pesticidrester på grund af deres bulede overflade. Også de danske, desværre. De er næsten umulige at vaske af, og derfor ryger kemien med indenbords, når du spiser dem, medmindre altså at du vælger de økologiske af slagsen. Marion Nestle, PhD, der er professor i nutrition and public health på New York University, anbefaler, at vi udover at droppe de konventionelle jordbær også går i en stor bue udenom konventionelle pærer, blåbær, kirsebær og æbler, fordi de typisk bliver behandlet med mange forskellige slags pesticider, og fordi vi oftest spiser dem med skindet på. Så vælg de lækre økologiske sommerbær og frugter og nyd de rene, sunde varer uden sprøjterester eller anden kemi. Det betaler sig og så smager de meget bedre. Vores sommerfavorit er denne jordbærdrik, måske får du også lyst til at lave en læskende og sund jordbærsmoothe. Du får opskriften HER Husk at du kan få Syv sunde skridt med på ferie som e-bog til kun 49,95 HER og ønsker dig en rigtig dejlig juni måned. Solskinshilsner Anette Dette nyheds brev er s krevet af Anette Harbech Oles en, Sophia Hels e Aps . Du modtager det, da du tidligere har tilmeldt dig på min mailinglis te. Jeg uds ender det én gang om måneden og tils træber at gøre det s å aktuelt s om muligt med oplys ninger om ny fors kning, tips og s unde retter. Øns ker du at afmelde det, kan du gøre det via linket herunder. Øns ker du at anbefale det til andre, kan de tilmelde s ig via www.madforlivet.com. Klik her for at framelde dig vores nyheds brev
© Copyright 2024