1. No category

MEDLEMSBLAD FOR
RADIOTELEGRAFISTFORENINGEN AF 1917
NR. 2 2014
97. ÅRGANG
1
Fødselsdage
MAJ
1. maj
5078
50 år.
Kirsten Jellesen
Broparken 8, 2.th.
11. juli
70 år.
3345
Jørgen Erik Andersen
Bredager 5
2670 Greve Strand
8800 Viborg
10. maj
2589
75 år.
Bent Bruno Hansen
Mølleåparken 3, 1. tv
16. juli
3808
80 år.
Bodil Dam Jørgensen
Sønderstrandvej 19 B
8592 Anholt
2800 Lyngby
25. maj
75 år.
17. juli
70 år.
2294
Jørgen-Werner Christensen
Krogedevej 16, Gedesby
4874 Gedser
Hvideholms-åsen 30, Smidstrup Strand
3250 Gilleleje
30. maj
1181
85 år.
Jørgen Rasmussen
Sprogøvej 27, 4.mf.
4268
Hans Helge Korfix Hansen
19. juli
3900
60 år.
Jan Hansen
Nørregade 71, 1.th
6700 Esbjerg
2000 Frederiksberg
AUGUST
JUNI
3. juni
50 år.
4717
Vibeke Stanna Holm
23. august
5253
50 år.
Per René Thode Clausen
Roselillevej 88
Østermarksvej 9
8660 Skanderborg
24. juni
2594
75 år.
Flemming Fokdal
Havnevej 30, 2.tv.
2300 København S.
26. august
85 år.
1297
Per Holger Pedersen
Bondgårdsvej 9
9900 Frederikshavn
4000 Roskilde
SEPTEMBER
JULI
10. juli
4976
50 år.
Lars Erik Hinrichsen
Tystrupvej 32, Vinstrup
12. sept.
3050
75 år.
Mogens Lehd Pedersen
Kildebakkerne 30
3310 Ølsted
4250 Fuglebjerg
10. juli
50 år.
5656
Ryan Martinus Møller
Paarnaqutit 16, Postboks 3011
3911 Sisimut
2
25. sept.
60 år.
4246
Jette Elverdam
Bisserup Havnevej 50, Bisserup
4243 Rude
Foreningen ønsker tillykke!
Sikke et vejr det er i dag…………….
radio
telegrafen
Medlemsblad for
Radiotelegrafistforeningen af 1917
Nr. 2
Maj 2014
97. årgang
ISSN: 0033-8508
Redaktion:
Jan Preisler
(Ansvarshavende)
Udgiver:
Radiotelegrafistforeningen af 1917
Gl. Køge Landevej 55, 5.sal
2500 Valby
Telefon 33 14 19 17
Girokonto: 540 - 1917
Netbank: 43105401917
E-mail: [email protected]
www.raf1917.dk
Oplag:
500 eksemplarer
Telefontid:
Tirsdag & Torsdag 11.00-14.00
Anden tid kan aftales per mail
Kontoret i Grønland:
Telefax 32 95 99
Formand:
Carol Ann Thrane
Tlf. :38 71 40 88
Forretningsfører:
Vagn Klovborg
Tlf. 56 63 09 59
Redaktion & layout:
Bodil Laursen og Jan Preisler
Deadline for nr. 3
1. august 2014
Produktion:
Special-Trykkeriet Viborg a/s
Livøvej 1,
8800 Viborg - Telefon 86 62 40 33
Forsidebillede:
Klint havn
Odsherred
Foto: Bodil Laursen
En dejlig søndag med sol og høj, skyfri himmel og en begivenhedsrig
uge er ved at være slut. I morgen er der atter en dag, hvor nogle skal på arbejde,
andre skal slappe af og nyde pensionen, selvom rygtet vil vide, at pensionister
altid har så travlt med alle mulige spændende aktiviteter – golf med indbyggede
gåture, busture til Harzen, havegravning, børnebørnspasning osv. – og så er der
dem, der gerne ville være på arbejde men som af forskellige årsager, som f.eks.
afskedigelse ikke kan være det. En af mine gode venner er desværre i den
situation, da han på grund af nedskæringer -bevar mig vel, hvor der skæres og
det ikke kun på svineslagteriet (ingen navne her)- mistede sit job for snart tre år
siden. Han har søgt med lys og lygte efter et nyt arbejde men med sin
„mellemuddannelse“ og „forkerte alder“ er det ikke lykkedes for ham at finde
anden beskæftigelse og det på trods af, at han har været til mange
ansættelsessamtaler. Desværre har han hver gang fået at vide, at han enten er
underkvalificeret eller overkvalificeret. Måske er der håb forude via den nye
beskæftigelsesreform. En plads som voksenlærling ville måske være en løsning.
Derfor er det også ærgerligt, at en af de ledende erhvervsskolefolk i går
udtalte i Tv, at flere voksenlærlinge vil betyde, at et yderligere antal unge
mennesker kan komme til at stå uden læreplads efter endt
erhvervsskoleuddannelse. Der mangler pt. 12.000 praktikpladser her til lands!
Men da der er stor mangel på faglært arbejdskraft, kan man kun håbe på, at
regeringens udspil vil medføre øget vilje og mulighed for oprettelsen af mange
flere praktikpladser og ikke bare være en gang „politisk pilleri“.
Et andet emne i den forløbne uge har været sagen om et kendt, dansk
ugeblad, (det ugeblad, som ingen vil være ved, at de køber men som man gladeligt
læser hos frisøren -her erklærer jeg mig skyldig) som via en kilde i det firma,
der tager sig af bl.a. Dankortet og Nem-Id, har formået at spore de kendtes og
de kongeliges kreditkortbevægelser. Sagen kunne stamme fra en dårlig
ugebladsroman eller en B-film men den er desværre sand.
Værre er det faktisk, at det overhovedet har været muligt for bladet at få
fingre i oplysningerne. Heldigvis har flere politikere da også været på Tv med
udtalelser om, at såfremt firmaet ikke fremkommer med en erklæring om, at
der nu tages hånd om sikkerhedsproblemerne, så de bliver løst, og at
Datatilsynets kritik af sikkerheden og den manglende kryptering af dataerne
tages alvorligt, så bør det stærkt overvejes, at opsige statens kontrakt med firmaet.
Måske skulle staten overveje at tage en time-out mht. den planlagte
overgang til, at al post fra det offentlige til borgeren pr. november 2014, nu skal
foregå elektronisk og udskyde projektet, lige som man fornuftigvis gjorde med
Rejsekortet og afskaffelsen af klippekortene.
Bortset fra emnerne fra den forløbne uge har der jo for resten også været
et godt repræsentantskabsmøde i slutningen af marts, - det 37. ordinære i
foreningens historie – og vi er nu klar til en ny omgang i RAF. Som det fremgår
af referatet fra mødet, fik vi taget fat på drøftelserne af en række alvorlige
emner, som berører foreningens fremtid. Men vi fik løst problemerne og er nu
(som hidtil) going strong!
Carol Ann Thrane
3
FU 2014-2016
Nyt fra FU
FERIEHUSENE
Manglende udbetaling af tillæg
til ansatte ved FE og andre statslige
institutioner:
Carol Ann Thrane
Formand
Som oplyst i RTG 1 2014 er sagen
blevet afsluttet ved at en række tidligere
og nuværende medarbejdere ved FE og
andre statslige institutioner har fået
udbetalt de manglende weekendtillæg med
morarenter. Det skal dog nævnes her, at
Forsvarets Personel Tjeneste på
forespørgsel har oplyst, at der også er
udbetalt regulering til afdøde medlemmers
bo.
Lyngby Radio:
Gudmindrup Lyng
Ledige uger:
20, 22-25, 30, 32-34,36-52
Lyngby Radio overtages af
Søværnets Operative Kommando pr. 1.
januar 2015. Ved forsyningspligtens
ophør er det uafklaret, hvem der skal
betale for de grønlandske maritime nødog sikkerhedstjenester.
Henning Poulsen
Næstformand
Jørgen Lund-Ertel
Karl Erik Birkholm
Overenskomster Grønland 2013-2015:
Overenskomsterne er underskrevet
efter tilføjelse af ændringer. Efter nogle
interne
misforståelser
mellem
overenskomstafdelingen og henholdsvis
TELE og GLV er efterreguleringer nu sket.
Grønhøj, Løkken
Ledige uger:
20-24, 29-31, 34, 36-42, 47-52
Medlemsstatistik
Ændringer januar 2014
5665 Leif Alex Sander
5661 Ingibjørg Gisladottir
2405 Jan Koch
4432 Bruno Walter Jessen
1924 Mogens Alsing Møller
ny passiv
aktiv udmeldt
afgået ved døden
afgået ved døden
afgået ved døden
Ændringer februar 2014
4461 Hanne Irene Arantila
genoptaget passiv
Ændringer marts 2014
5517 John Pilemand
5666 Jens Erik Bjørkvig
2316 Gudrun Brinkmann
aktiv udmeldt
ny passiv
afgået ved døden
Medlemstal pr.1. april 2014
Aktive 109 Passive 308
Jørgen Andresen Jensen
4
REPRÆSENTANTSKABSMØDET
Den 27. og 28. marts 2014
afholdt foreningen sit ordinære
repræsentantskabsmøde nr. 37 i
Fredericia.
Foreningens formand Carol Ann
Thrane bød velkommen til
repræsentantskabsmødet og oplæste
derefter navnene på medlemmer, som
i den forløbne periode fra sidste
repræsentantskabsmøde var afgået ved
døden.
Medlem nr. 945 Jørgen Jensen,
1233 Cyril Svensson, 1249 Edvard Bull
Paludan, 1426 Arni Matras, 1648 Viktor
Flodin, 1924 Mogens Alsing Møller,
2138 Niels Højbjerre, 2167 Teddy
Henning Nielsen, 2316 Gudrun
Brinkmann, 2405 Jan Koch, 2591 Carl
Hauge Søndergaard, 2602 Poul Erik
Hansen, 2758 Lis Viuf, 2782 Erling
Stær Sabinsky, 3059 Ole Lykke Larsen,
3533 Heinrich Bendorff, 4277 Bente
Terkelsen, 4302 Mona Elise Rosing,
4432 Bruno Walter Jessen.
Repræsentantskabet mindedes
stående kollegerne ved et minuts stilhed.
Birger Riis-Hansen blev valgt
som dirigent, og han konstaterede at
mødet var lovligt varslet samt, at man
var beslutningsdygtige.
Jan Preisler blev valgt som
protokolfører.
Carol Ann Thranes formandsberetning i hovedtræk:
Foreningens kontortid:
Kontorets telefontid blev
ændret pr. 1/1 2013 til tirsdag og torsdag
kl. 11-14. Ændringen har medført en
større fleksibilitet i forretningsførerens
arbejds-tid og samtidig en
lønbesparelse. Ord-ningen har
tilsyneladende ikke medført problemer
for medlemmerne.
CO10:
Foreningens repræsentant i CO10 er
Ingemann Tæstesen Ganderup.
I CO10 har man etableret en
sammenslutning af de såkaldt små
organisationer, som synes, at de har
for lille indflydelse. Her mødes man
af og til for at drøfte de sager, som
man ikke rigtig føler, der er „plads til“
i CO10. RAF´s repræsentant er
Henning Poulsen.
Ankenævnet for Søfartsforhold:
Henning Poulsen er RAF’s
repræsentant som ekspert i
kommunikationsforhold.
FTF garantifond:
Foreningen har ikke længere nogen
garantiforpligtelse overfor FTF. Af
den grund vil foreningens vedtægter
§ 20 stk. 10 ved næste revision blive
justeret.
Danske Skibsofficerers Mindelegat:
Da der ikke længere findes
personer, der falder ind under
kategorien af personer, som har ret
til at modtage legatportioner, har
legatets bestyrelse ansøgt Civilstyrelse
om tilladelse til at nedlægge det.
Senest der blev uddelt midler var i
1989. Efter at tilladelsen var blevet
givet, blev der afholdt et møde med
de tre orga-nisationer, som er
impliceret i uddeling af
legatportionerne, nemlig RAF1917,
Maskinmesterforeningen
og
Søfartens Ledere. Man fordelte de
5
resterende midler mellem de tre
organisationer. RAF fik tildelt en
portion på 4.000 kr., som er blevet
skænket til Frihedsmuseet.
Afskedigelser fra Forsvarets Efterretningstjeneste:
Efter de mange afskedigelser af
bl.a. foreningsmedlemmer i marts 2012
var der håb om en „pause“. I foråret
2013 valgte FE af „spare-årsager“ og
som et led i forsvarsforliget at afskedige
en række medarbejdere, herunder en
person på RAF overenskomst.
Overenskomstfor-handlingerne 2013:
Den begrænsede ramme, som
blev afsat ved CFU
forliget, gav ikke
mulighed for at
delegere midler til
fornyelse af organisationsaftalerne.
Disse blev derfor
forlænget uændret
kun med mindre
generelle lønforhøjelser.
Der blev opnået
enighed
mellem Forsvarets
Personeltjeneste og Centralorganisationen af 2010 om fornyelse
af
organisationsaftalen
for
radiotelegrafister i forsvaret pr. 1. april
2013. Parterne var enige om at
videreføre aftalen uændret frem til
næste overenskomstforhandlinger
(2015). Fornyelsen af aftalen er
udgiftsneutral.
Medlemsstatus:
Antallet af aktive medlemmer
har i perioden været vigende. Derimod
har antallet af passive medlemmer
været stabilt.
Manglende udbetaling af tillæg til
ansatte ved forsvaret:
Sagen drejede sig om, hvorvidt
forsvarets ansatte under RAF 1917
overenskomst i overenskomstperioden
1. oktober 2006-30. september 2008
for tjeneste på lørdage mellem 14.00
og 24.00 samt på mandage mellem
6
00.00 og 06.00 skulle honoreres med
lørdags/mandagsbetaling efter Aftale om
Natpenge m.v. af 23. februar 1998 eller
med weekendtillæg efter Aftale om
Natpenge m.v. for Tjenestemænd i
Staten af 23. marts 2006. Baggrunden
for sagen var, at aftalerne om natpenge
og aftalerne om arbejdstid er to
uafhængige aftalesæt og at datoen for
RAF1917’s overgang til „den nye
arbejdstidsaftale“ derfor var uden
betydning for honorering af
weekendarbejde.
Dagsordenen gennemgås
Efter megen korrespondance og
mange møder mellem Forsvarets
Personeltjeneste på den ene side og
CO10 og RAF på den anden side bøjede
Forsvarets Personel Tjeneste sig for
RAF’s krav i slutningen af 2013 om, at
Aftale om Natpenge m.v. for
Tjenestemænd i Staten af 23. marts 2006
skulle anvendes som grundlag for
honorering for tjeneste på lørdag/mandag
med virkning fra 1. oktober 2006.
Der blev derfor foretaget lønregulering for perioden fra 1. oktober
2006 til 30. september 2008, således at
udbetaling af lørdags/mandagstillæg blev
erstattet med weekendtillæg. Det samlede reguleringsbeløb er blevet udbetalt
til de berørte medarbejdere, nuværende
som tidligere.
Feriehusene:
Forretningsudvalget er hele tiden
opmærksom på, at feriehusenes tilstand
skal være optimal. Af større renoveringer
kan nævnes, at huset i Gudmindrup
Lyng er blevet malet udvendigt, og
at komfur og opvaskemaskine er
udskiftet. I huset i Løkken er der
indsat nyt køkken samt ny
varmepumpe. Husene bliver inspiceret med jævne mellemrum og
heldigvis er lejerne flinke til at påpege
fejl og mangler. Alt dette er med til at
holde husene i god stand.
Huslejepriserne bliver justeret
løbende og oplysningerne bliver lagt
ud på foreningens hjemmeside.
Foreningens 95-års fødselsdag:
Dagen blev fejret
på hotel Munkebjerg i Vejle,
lørdag den 6.
oktober 2012.
Heldigvis var der
rigtig mange af
foreningens medlemmer, som
havde valgt at
deltage i den
dejlige
festmiddag
med
efterfølgende overnatning. Der
blev talt og sunget
igennem, så det
knapt var til at få ørenlyd. Helt som
det plejer at være, når foreningens
medlemmer er forsamlede og helt,
som det sig hør og bør. Mange medlemmer har efterfølgende via mails
eller telefonopringninger til kontoret
tilkendegivet deres store tilfredshed
med festen.
Foreningens 100-års dag:
Forretningsudvalget mener,
at 100-årsdagen skal markeres på
festlig måde. Der arbejdes med planer
om en fest samt udgivelse af
jubilæumsskrift.
Afslutningsvis rettede Carol
Ann Thrane en tak til alle de, der
udfører et stort og ulønnet arbejde
for foreningen i interne og eksterne
udvalg samt tak til foreningens
medlemmer for deres interesse i og
omsorg for foreningen.
og lyttes......
Der lyttes...
Beretning fra OKGØ:
I uge 46, 2012 blev der afholdt
overenskomstforhandlinger i Nuuk
for AFIS- og kommunikationsmedarbejdere m.v. RAF fandt den
tilbudte ramme helt utilstrækkelig.
RAF ville derfor kun acceptere en 1årig overenskomst i håbet om, at man
kunne opnå noget mere et år senere.
RAF gjorde tillige opmærksom på, at
hverken GLV eller TELE opfyldte
overenskomstens bestemmelse om,
at kopi af ansættelseskontrakter skulle
sendes til foreningen. Overenskomstafdelingen lovede at indskærpe, at denne bestemmelse skulle
overholdes. Overenskomsten blev
derefter forlænget uændret med
stigninger på grundlønnen.
I uge 36, 2013 blev der afholdt
overenskomstforhandlinger i Nuuk
for AFIS- og kommunikationsmedarbejdere m.v. Den økonomiske
ramme var på forhånd politisk
besluttet af Landsstyret og kunne
derfor ikke overskrides. Rammen var
helt utilfredsstillende for RAF.
Herudover blev RAF mødt med krav
om yderligere forringelser for med-
Regnskabet forelægges
arbejderne. RAF afviste disse krav og
valgte at indgå en 2-årig overenskomst
indenfor rammen men uden yderligere
forringelser. RAF´s forhan-lingsudvalg
og forretningsudvalg finder ikke
resultatet tilfredsstillende men erkender,
at det var bedre end at afbryde
forhandlingerne, da der i det mindste er
tale om en vis lønregulering.
Også denne gang måtte RAF gøre
opmærksom på, at GLV og TELE
forsømte at sende kopi af
ansættelseskontrakterne til foreningen.
RAF indskærpede, at bestemmelsen
skal overholdes. Overenskomstafdelingen var enig i foreningens
betragtninger og GLV og TELE har
efterfølgende opfyldt kravet.
I de forløbne 2 år har foreningen
bistået forskellige medlemmers
henvendelser. Til medlemmer, der ikke
havde mulighed for at deltage i
foreningens 95-års fest, er der udbetalt
kompensation.
nævneværdige midler til forbedring af
overenskomsterne.
På det private område
forventes heller ikke nævneværdige
ændringer.
Pr. 1. januar 2015 overtages de
maritime nød- og sikkerhedstjenester,
som i dag varetages af Lyngby Radio,
af SOK (Søværnets Operative
Kommando).
Da der bliver tale om virksomhedsovertagelse fortsætter
overens-komsten uændret. Det er
endnu ikke afgjort, hvordan de
nuværende
an-satte
på
tidsbegrænsede kontrakter vil være
stillede.
Grønland
I 2015 er der forhandlinger til
forbedring af overenskomsterne
vedrørende TELE- og GLVområderne.
Foreningens fremtid:
Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som foreningen havde
iværksat blandt alle medlemmer, blev
fremlagt af Henning Poulsen. Der var
Regnskab:
Jørgen Lund-Ertel fremlagde og
kommenterede de reviderede regnskaber for 2012 og 2013. Regnskaberne
blev godkendt.
Overenskomstsituationen:
Danmark
Ved de kommende overenskomstforhandlinger inden for Statens
område forventes ikke, at der udmøntes
7
Formanden takker dirigenten
for veludført ledelse
indkommet 110 besvarelser svarende
til 26% af de udsendte skemaer.
Besvarelserne giver ikke noget entydigt svar, men repræsentantskabet
og FU har nu en retningsgivende
tilkendegivelse at forholde sig til.
Endvidere blev de forskellige medlemstilkendegivelser, som foreligger i
form af indlæg i Radiotelegrafen og/
eller på hjemmesiden, fremlagt og
drøftet.
Repræsentantskabet er enige
om at foreningen skal fastholde det
faglige organisationsforhold så længe
som muligt. Før der træffes mere
vidtgående beslutning om foreningens
fremtid, bør forslag herom sendes til
høring
blandt
foreningens
medlemmer.
Repræsentantskabet vedtog at
bemyndige FU til at sælge
feriehusene, når det skønnes nødvendigt samt at realisere foreningens værdipapirer, når det
skønnes nødvendigt af hensyn til
foreningens fortsatte drift.
Valg:
Carol Ann Thrane blev genvalgt som foreningens formand.
Til FU blev Henning Poulsen
genvalgt som foreningens næstformand, Jørgen Lund-Ertel, KarlErik Birkholm og Jørgen A. Jensen
blev genvalgt som medlemmer af
,
FU.
Som suppleanter blev
Ingemann Ganderup og Tore
Andreasen valgt.
Et godt repræsentantskabsmøde
afsluttes
Hanne Blicher Nielsen og
Ingemann Ganderup blev genvalgt som
revisorer.
Mogens Lehd Pedersen og Per
Thode Clausen blev valgt som
revisorsuppleanter.
Permanente udvalg:
OKGØ:
Carol Ann Thrane, Karl-Erik
Birkholm, Tore Andreasen og Søren
Høg Christensen blev genvalgt.
Redaktionsudvalg:
Carol Ann Thrane, Jan Preisler, Bodil Laursen og Karl-Erik
Birkholm blev genvalgt.
Sol & Sommer = Captid
Ikke-permanente udvalg:
Festudvalg:
Thorbjørn Knudsen, Kate Larsen og
Carol Ann Thrane blev genvalgt.
Udarbejdelse af jubilæumsskrift:
Jan Preisler og Bodil Laursen
blev valgt.
Budget for 2014 og 2015:
Jørgen Lund-Ertel fremlagde og
kommenterede budgetforslag for 2014
og 2015.
Budgettet enstemmigt godkendt.
Til slut takkede Carol Ann
Thrane forsamlingen for et godt
repræsentantskabsmøde. Hun takkede
endvidere for valget som formand og
takkede også på FU´s vegne for det valg.
Savnede du en cap da solen skinnede i øjnene her i april og maj? eller
er den gamle blevet lidt falmet??
Så er det tid til at købe foreningens smarte udgave! Den koster bare
30,- kroner ved afhentning på kontoret, lidt mere hvis den skal sendes.
Forsamlingen sluttede mødet
med et trefoldigt hurra for
Radiotelegrafistforeningen af 1917.
Jan Preisler
Kontakt foreningen for yderligere information!
Foto: Jan Preisler & Bodil Laursen
8
Mindeord
Om sin tid som radiotelegrafist
har Bruno begået et særdeles læseværdigt indlæg, som kan læses på
RAF´s
hjemmeside
under
„erindringer“.
Silent Key
I går, den 30. april 2014, modtog
jeg via Poul Schriver, mangeårigt
bestyrelsesmedlem i Foreningen til
bevarelse af Danmark´s ældste
radiostation OXA, den triste
meddelelse, at radiotelegrafist Bruno
Jessen har stillet sin nøgle til side for
altid.
Bruno afgik ved døden i
slutningen af januar måned 2014.
Bruno blev uddannet i Søværnet, og på Søværnet´s Signalskole
traf jeg Bruno første gang i 1969, da
han var på kursus der.
Det meste af sin tjenestetid
forrettede Bruno på Grønland, især
Flåderadio Grønnedal (OVC), først
som alm. radiotelegrafist og sidenhen
som vagtleder.
Det var iøvrigt Bruno, der på
OVC modtog det meget lange kodede
signal der fra forbindelsesofficeren ved
Thule Airbase blev sendt til Grønlands
kommando i anledning af det
amerikanske flystyrt, hvor der
ombord var særdeles potente våben.
Mange erindrer givetvis Bruno
som en meget kompetent hhv.
engageret kollega, der i høj grad
bidrog til at udbrede kendskabet til
den ædle kunst som telegrafi var, og
stadig er.
Her kan bl.a. nævnes diverse
arrangementer på Post- og Telemuseet, når der var konkurrence
MORSE versus SMS. Der optrådte
Bruno i radiotelegrafistens uniform,
og mange er de børn hhv. unge, der
havde glæde af Bruno´s charme og
fortællelyst.
Af herkomst var han naturligt
2-sproget, og talte derfor fejlfrit
svensk, hvilket utvivlsomt har været
til fordel for museet på Kronborg i de
år, han der var kustode.
Ved RAF´s veteranfrokoster
deltog Bruno gerne med muntre
anedoter.
Jeg selv havde i en lang periode
kontakt med Bruno pr. telefon hhv. e
- mail.
At Bruno var alvorlig syg, var
han uden tvivl selv vidende om.
Sidst jeg havde kontakt med
Bruno var ved årskiftet 2013/2014,
da vi ønskede hinanden godt nytår.
At der var noget rivende galt forstod
jeg på Bruno´s seneste nytårshilsen til
mig. Jeg havde nemlig samtidigt
opfordret Bruno til at erhverve licens
som kortbølgeamatør.
Denne opfordring kommenterede Bruno på følgende måde: Ja
Vagn, god idé, men det er ikke sikkert
at jeg når at få glæde af denne sendetilladelse.
Nu forstår jeg bedre meningen med
Bruno´s svar til mig.
Da vi radiotelegrafister efter
seneste veteranfrokost i marts måned
2014, fulgtes ad hjem til Bornholm,
talte Bent Nordquist og jeg bl.a. om
Bruno.
Også Bent havde kun godt at sige om
nu afdøde.
Bruno var i sin færd redelig af ham kunne man roligt købe en brugt
bil.
Også det fagpolitiske havde
Bruno´s bevågenhed.
Alt der gavnede faget var
Bruno stærkt engageret i. I ovennævnte OXA var Bruno revisor.
Bruno bliver savnet – æret være hans
minde.
Vagn Jensen, 3851.
9
Bliv radiotelegrafist anno
1955!
Wendelboes-veterantræf
I forbindelse med en
oprydnings-periode i mit hjem,hvor
jeg ledte efter et bilag til en allerede
færdigskrevet maritim artikel, som
forhåbentligt
kommer
i“
Radiotelegrafen“ inden for den
nærmeste fremtid, (når bilaget
beslutter sig til at dukke op, eller
jeg får stærkere briller), fandt jeg
overraskende i min teenage-dagbog
fra 1956 et lille udklip!
Torsdag den 4. september
mødes Wendelboes veteraner i
Hel-singør. Morgenkaffe og
rundvisning på veteranslæbebåden s.s. Bjørn. Besøg på Museet for Søfart og efter-følgende
frokost i Naverhulen.
Alle tidligere Wendelboeelever er velkomne. Tilmelding til
Knud-Helge Andreasen. Tlf. 54
85 97 00 Mob.: 22 64 95 60
Mail: [email protected]
Se mere på
www.wendelboesradioskole.dk
Det var morsomt at gennemlæse dagbogen og udklippet som lå
deri.
En aflang enspaltet artikel
med informationer om radiotelegrafistjobbet med henblik på at
hverve kvindelige telegrafister var,
hvad jeg fandt i dagbogen.
Det var fra „Femina“ fra 1
november 1955, og jeg må antagelig allerede på det tidspunkt
have overvejet at blive radiotelegrafist eller set mulighederne i
faget.
Lauritzen-veteraner
Lauritzen-veteraner inviterer til træf og generalforsamling
på Fuglsangcentret, Søndermarksvej 150, 7700 Fredericia den
26.juni- 27.juni 2014 - Tidligere
J.Lauritzen-telegrafister
er
velkomne.
Se mere på www.raf1917.dk
OXA
Er der mon nogen der kender
frøken Birthe Jensen fra Frederikshavn, og var hun medlem af
RAF??
Muligvis er billedet et
modelfoto, men det kunne jo også
være frøken Jensen herself!!
Man kunne forestille sig at
„Femina“ på daværende tidspunkt
kørte en serie indlæg, omhandlende utraditionelle jobs for
kvinder.
73 Kate Larsen
Kilde : Femina 1955, Aller Press
Redaktionel bemærkning:
Ved arkivstudier fandt vi ud af,
at Birthe Jensen havde medlemsnr. 1666. Hun påmønstrede M/T Aslaug Torm i april
1954.
10
Geert Willendrup , formand
i OXA, orienter RAF 1917 om, at
foreningen bl.a.har et foredrag af
Hans Bonnesen om hemmelig radiotjeneste under 2. verdenskrig
den 20. maj kl. ca. 19.30 på OXA.
Gæster er velkomne, men
bedes tilmelde sig, så OXA ved lidt
om hvor mange, der dukker op.
Geert Willendrup henviser til
hjemmesiden www.oxa.dk, hvor
der står mere.
Danske ekspeditioner til Nord Øst Grønland
Kære læser af RADIOTELEGRAFEN.
Først og fremmest en tak til de
mange, der i anledning af mine tidligere
indlæg har reflekteret på disse.
I mit tidligere indlæg om
„SIGINT i Danmarkshavn hhv. Peary
Land“, omtalte jeg daværende radiomath
Kristen Sørensen. Det har været givende
at være i kontakt med de kollegaer, der
har arbejdet sammen med nu afdøde
Kristen Sørensen.
Omkring mit indlæg om ølhentning hhv. opsætning af HF
antenne(r) på Danmarkshavn til brug ved
radiosamtaler via LYRA, har jeg via en
efterfølgende artikel om Station Nord i
bladet erfaret, at der også på denne
vejrstation var personale, der havde
familie hhv. venner med navnet „Tante
Oda“.
Som en god telegrafistven rammende udtaler: „Ja, nu hedder det VAR,
tidligere hed det ER“, hvormed der
hentydes til de vigtige arbejdsopgaver,
radiotelegrafister tidligere udførte.
Nærværende indlæg handler om
danske ekspeditioner til Nord Øst
Grønland i det 20. århundrede i det
omfang disse benyttede radio.
I den omtalte periode var der i Nord Øst
Grønland
forskellige
aktive
fangstkompagnier. Jeg har valgt at
omtale disse, idet de opsendte
fangstmænd blev pålagt at føre dagbog
samt journal(er) over is- hhv.
dyreforhold i de forskelliges
fangstområder. Disse forhold
indikerer ekspeditionslignende
arbejdsforhold,
ligesom
fangstmændene selv fra bunden af
skabte de rammer, der dannede
baggrund for bolig hhv. det praktiske
arbejde.
Gennem mange år har jeg
oparbejdet et fortrinligt Grønlands
bibliotek, med vægt på herværende
beskrevne emner. Dette bibliotek
danner således baggrunden for mine
oplysninger. Hvor det er muligt, vil
jeg oplyse de radiokaldesignaler, der
blev benyttet af diverse ekspeditioner
hhv. de fangststationer, hvorpå der
var placeret radiostation. Endvidere
henviser jeg i teksten til de værker,
hvorfra oplysningerne er hentet.
Den vel nok største
ekspedition Danmark udsendte var
„Danmark Ekspeditionen til Nord
Øst Grønland 1906 – 1908.“
Lederen af denne samt den bærende
drivkraft var forfatteren/journalisten
Ludvig Mylius – Erichsen. L M - E
omkom under ekspeditionen, i øvrigt
sammen med grønlænderen Jørgen
Brønlund og kartografen Høgh –
Hagen.
L M – E var en fremskridtes
mand. I det af ham oprindeligt
udarbejdede budget kan læses, at han
Vagn Jensen, 3851
påtænkte at medbringe „trådløst“
udstyr. Det fremgår således af det til
slut (i 1918) udarbejde regnskab, at der
til RADIO på det oprindelige budget
blev afsat kroner, 1.189.00. Det
afsluttede regnskabs samlede udgifter
ifm. ekspeditionen blev på kroner
299.568.00 - der er tale om datidens
kroner. (DET GRØNLANDSKE
SELSKABS SKRIFTER XXV, side 32).
Den konkrete årsag til at ekspeditionen ikke medbragte radio, var
den, at det på ekspeditionsskibet
DANMARK ikke var muligt at skaffe
plads til det meget brændstof samt
motorer, der skulle til for at kunne
levere tilstrækkelig effekt til datidens
radioudstyr, ligesom antennema-sterne,
der skulle benyttes, nød-vendigvis
måtte være af så stor længde, at
opsætningen af disse var en
uoverskuelig opgave. Endelig var
Ejnar Mikkelsen , ca. 1907,
Ekspeditionens deltagere poserer,1906
11
rækkevidden af trådløse signaler på den var der ingen egentlig radiostation,
tid ikke særlig stor.
der var dog opsat en modtager med
dertil hørende antenne. Begge
Den næste ekspedition, der fra hovedstationer var nu virksomme,
Danmark blev udsendt til Nord Øst hvilket må siges at være et flot
Grønland, og i hvilken der på stykke arbejde, da det på den tid var
ekspeditionsskibet blev benyttet radio, radiotelegrafisterne selv, der udførte
foregik i 1924 med skibet installationen, hvilket i herværende
GRØNLAND. Ekspeditionslederen var tilfælde betyder opsætning af de på
Ejnar Mikkelsen og ekspeditionen var hver station værende DELCO
100 % privat finansieret.
generatorer samt opsætning af
En af de unge (18 år) akkumulatorer, påsætning af
påmønstrede „jungmænd“ var den blyplader i disse samt korrekt
senere journalist, ekspeditionsleder ved syrepåfyldning. Telegrafist på Ella Ø
utallige ekspeditioner til Nord Øst var Aage de Lemos, og telegrafist
Grønland, modstandsmand, presse på Eskimonæs var Aksel
attaché, ambassadør samt hofchef
Ebbe Munch.
Målet for denne ekspedition var
kolonisering af Scoresbysund-området,
hvilket som planlagt skete.
Telegrafisten ombord på ekspeditionsskibet GRØNLAND hed Jens
Møller. Det ombordværende radioudstyr svigtede, oven i købet i forbindelse med at alvorligt havari, idet
skibets ror blev stærkt beskadiget af
en isskosse, mens GRØNLAND lå
forankret på ankomstpladsen, og
besætningen var i færd med at opsætte
boliger til brug ved første overvintring
i Scoresby Sund kolonien. (MED
GRØNLAND TIL SCORESBYDUND, Nielsen..Allerede da GODTHAAB
var på vej hjem fra sommerens
Ejnar Mikkelsen 1925).
aktiviteter
havde
skibet
Vi er nu fremme ved Lauge kommunikation med Eskimonæs
Koch’s berømte og meget respekterede Radio, hvilket Lauge Koch var
3 års ekspedition, begyndende i 1931. yderst tilfreds med.
Denne 3 års ekspedition var
Det var reelt Lauge Koch, der som den
første havde succes med radiokom- så moderne, at man benyttede fly til
munikation, direkte imellem ek- luftfotografering, i disse var der også
speditionens fysiske placering samt installeret radio. (MED TREAARSEKSPEDITIONEN
TIL
dennes administration i Danmark.
I den første sommer 1931, CHRISTIAN X ´s LAND redigeret
oprettede ekspeditionen 2 hoved- af Gunnar Thorson 1937.)
stationer i NØ – Grønland, den ene
Oplysning om de 2 stationers
placeret på sydsiden af Clavering Ø kaldesignaler stammer fra værket
på et punkt kaldet Eskimonæs (OYA) NAUTISHER FUNKDIENST,
den anden placeret på Ella Ø (OYB). udgivet af OBERKOMMANDO
Allerede da var ekspeditions- DER KRIEGSMARINE i 1938. Mit
skibet GODTHAAB på vej tilbage til eksemplar har nummer 2113, og er i
Danmark efter hele sommeren at have øvrigt fyldt med officielle nazi
opholdt sig i NØ – Grønland med det stempler.
formål at få opsat de 2 hovedstationer
Under 2. verdenskrig var
Eskimonæs samt Ella Ø, samt en vejrvarsling et vigtigt punkt for de
mindre „bi-station“ kaldet Nordfjord- krigsførende nationer. Den tyske
stationen (eksisterer stadig). På denne krigsmagt havde hårdt brug for
12
vejrmeldinger, især vejrmeldinger fra NØ
– Grønland. Derfor oprettede tyskerne
ved flere lejligheder vejr-stationer på den
NØ – Grønlandske kyst. Alle disse blev
dog opdaget af den daværende
slædepatrulje under daglig ledelse af
afdøde major, dengang kaptajn Ib
Poulsen.
Stationen på Eskimonæs blev
totalt ødelagt under en træfning imellem
en tysk udsendt vejrekspeditions militære
enhed og omtalte slædepatrulje. Derimod
står Ella Ø stationen stadig. Om sommeren benyttes Ella Ø stationen af
slædepatruljen Sirius.
Fortsættelse af denne artikel følger
i kommende nummer af Radiotelegrafen.
Vagn Jensen
Artiklens ophavsretlige frie billerder
er fra diverse arkiver
Håndfri radiosonder i Tasiilaq
Erfaringen siden idriftsættelsen
har vist,at det som ventet ikke har været
muligt for RobotSonden at opnå en lige
så høj regularitet som med manuel
opsendelse af radiosonder.
Der har været udfordringer i
forbindelse med store snemængder, og
der har været problemer i tø/frost skift
med islag på sensorer og mekanik.
Det havde været forventet, at dage
med kraftig vind ville reducere antallet
af opsendelser, fordi man ved manuel
radiosondering kan udskyde opsendelsen
til at vindstødene lægger sig. Det har dog
vist sig ikke at være problematisk, og
RobotSonden har endda lavet opsendelser i piteraq.
Veteranfrokosten i Sundby Sejlklub
Traditionen tro holder Birger mandtal ved frokostens begyndelse!
Bent Christiansen beretter om eksplosionen i Anglo
Fredag den 14. marts samledes 48 medlemmer til endnu en
hyggelig veteransammenkomst i
. Sundby Sejlklub. Som altid var der god
samtale ved bordene. De obligatoriske
sange blev sunget, og enkelte
medlemmer fortalte historier fra det
virkelige liv.
Bl.a. berettede Bent Christiansen levende om sine oplevelser på
m.t. Anglo Mærsk, der grundet
eksplosion i maskinrummet måtte
evakueres. Det var en temmelig grøn
19-årig telegrafist, som på radiostationen udførte det ansvarsfulde
nødarbejde, før også han måtte forlade
skibet.
For tiden tages initiativer til at
forhale til Odense, hvor plan-lægning
af efterårets veteranfrokost er i gang.
-Jan Preisler
Seemann øste af annekdotekisten
Foto: Jan Preisler
13
Boganmeldelser
televæsenets egne folk og dels deciviltuddannede telegrafister. Endvidere belyses forholdet mellem de
forskellige personalegrupper - herunder kontorassistenternes funktion
med betjening af telefonibåndene.
Hovedparten af bogen beskæftiger sig med udviklingen inden for
de seneste 50 år, og til det brug
danner de mange interviews baggrundsmateriale. Perioden inddeles i
3 afsnit – 1950-64, 1964-82 og 19822010.
Post- og Telemuseet har udsendt
bogen „Søens Skytsengle – Fortællinger
fra Danmarks kystradiostationer“.
Fokus i bogen er rettet mod
medarbejderne på de danske kystradiostationer, og deres arbejdsfunktion
i forbindelse med kontakten til og fra
søens folk beskrives indgående. Bogen
er skrevet af museumsinspektør Kirsten
Benn Lykkebo, der har beskæftiget sig
med post- og telehistorie og som
gennem årene har skrevet artikler og
arrangeret udstillinger om emnet. I
foråret og sommeren 2013 foretog hun
en lang række interviews med tidligere
medarbejdere i kystradiotjenesterne, og
oplysningerne herfra danner baggrund
for hovedparten af bogens tekst.
Bogen indledes med en kort
historisk redegørelse for oprettelse af
kystradiostationer i begyndelsen af det
20. århundrede og belyser det modsætningsforhold, som herskede mellem
marinen og Kystradiotjenesten vedrørende betjening af handelsflådens skibe.
Danske handels- og passagerskibe kunne
allerede fra 1. april 1909 sende og
modtage telegrammer via marinens
radiostation på Holmen – betegnet
Københavns Radio med kaldesignalet
OXA, men 1. februar 1914 kunne
Telegrafvæsenet så åbne sin første
kystradiostation, Blaavand Radio. I
bogen sættes fokus på de ansatte, dels
14
Perioden 1950-64 belyser
telegrafi og telefonifunktionerne samt
de kollegiale forhold mellem telegrafisterne og de nyansatte kontorassistenter, der forestod telefonibetjeningen på mellembølge. Ifølge
forfatteren skulle der mellem de to
personalegrupper være visse gnidninger med hensyn til egen selvforståelse, og Kirsten Benn Lykkebo
skriver „Telegrafistfaget var langsomt
uddødende og mange havde svært
med at se sin specialiserede uddannelse blive overflødiggjort“. Personligt tror jeg ikke den tanke kom til
udtryk hos telegrafisterne i omtalte
tidsrum – vi skal nok ca. 30 år frem i
tiden, før sætningen får relevans.
I 1964 blev VHF introduceret
hvilket betød, at en masse samtaler
nu gik over på de bånd.
Perioden 1964-82 kendetegnes
ved øget trafik samt indførelse af
kortbølgetelefoni på Lyngby Radio.
Endvidere udvikling i form at tekstbehandlingsanlæg, fjernskriver m.v.
I denne periode lå tallet af aktive
medlemmer i Radiotelegrafistforeningen på omkring 1000.
Telex som kommunikationsmiddel blev muligt allerede fra 1971,
men kun ganske få benyttede systemet, der jo i starten var temmelig
svært at betjene. I 1982 kom et nyt
betjeningssystem, hvorefter trafikmængden steg kraftigt.
Satellitstationen, der i 1982
blev bygget ved siden af Blaavand
Radio, betød at en stor del at den
tidligere trafik, især til boreplatformene, overgik til den nye
automatiske betjening. Endvidere
begyndte mobiltelefoni i NMTsystemet også at gøre sit indtog med
dermed faldende brug af såvel
mellembølge- som VHF-betjeningen til
følge. GMDSS indførtes i 1992 og
blev obligatorisk fra 1999. I bogen
beskrives nedlukning af først Rønne
Radio, derefter Skagen og sidst
Blaavand.
Nu er det jo ikke kun telegrafister og kontorpersonale, der var
beskæftiget på kystradiostationerne.
Det tekniske personale var en vigtig
forudsætning for stationernes drift, så
et kapitel i bogen er naturligvis helliget
teknikken og det tilknyttede personale.
Et afsnit i bogen omhandler fem
skibskatastrofer.
Den 11. juni 1948 sejlede
DFDS-færgen „København“ på en
mine i Ålborg bugt. Færgen sank på
ganske få minutter, men den DFDSejede „Frigga“ så eksplosionen, og
derfra blev Skagen og Lyngby Radio
alarmeret. Ved en storstilet redningsaktion blev omkring 300 personer
reddet mens 48 omkom.
I slutningen af 1951 kom
„Flying Enterprise“ i havsnød, da
skibets last forskubbede sig under
orkanagtige vejrforhold. Kaptajn
Carlsen beordrede besætning og
passagerer fra borde, og i det kolde
vand blev de bjærget af omkringliggende skibe. Et besætningsmedlem
omkom af hjertestop. Kaptajn Carlsen
havde i 1936 ved Københavns
Navigationsskole bestået skibsførereksamen og havde tillige taget en
radioeksamen med flot resultat. Der
var ingen strøm ombord på det
kæntrede skib, så radiostationen var
selvfølgelig ude af drift. Kaptajn
Carlsen havde en lille batteridrevet
sender til sin rådighed, og ifølge bogen
sendte han bl.a. via Lyngby Radio en
hilsen til sine forældre i Bagsværd.
„Hans Hedtoft“-ulykken beskrives og belyses i hovedsagen ud fra
avisreferater i dagene umiddelbart efter katastrofen. Der er optrykt forside
af Berlingske Tidende den 31. januar
og Politiken den 3. februar. Hvad man
i de aviser kan læse, er gisninger og
formodninger og temmelig langt fra
det virkelige hændelsesforløb. I teksten fokuseres der naturligvis på
usikkerhedsfaktoren angående den
opgivne position for „Hans Hedtoft“.
Det havde været nok så relevant at
belyse selve radiokommunikationen
og de vilkår Carl Dejligbjerg arbejdede
under. I bogen anføres med Berlingske
Tidende som kilde at „Vand trængte
ind i maskinrummet og satte både
motor og hjælpemotor ud af drift, og
med dem skibets fremdrift, styring og
elforsyning. Det betød at skibet ikke
længere kunne manøvrere og at telegrafisten ombord kun kunne sende
sine nødmeldinger fra en transportabel nødsender“. Nødkorrespondancen foregik jo fra skibets radiostation på MF og telefoni, og apparaturet fik strøm fra skibets nødgenerator.
„Skagerak“-ulykken beskrives
indgående og her krediteres Skagen
Radio og dets personale for det fremragende koordinerende radioarbejde i
forbindelse med den vellykkede
redningsaktion.
Endelig omtales ulykken på
„Scandinavian Star“ ganske kort, hvor
158 personer omkom under branden
ombord.
Bogen er hele vejen igennem
illustreret med masser af gode,
spændende og fortællende billeder.
Under læsning får man hele tiden lyst
til i kildehenvisningen at se, hvem der
står bag de citerede synspunkter og
udtalelser. Det er et enestående
kildemateriale Kirsten Benn Lykkebo
har indsamlet i form af de mange
interviews, og materialet opbevares nu
på Post- og Telemuseet, med
mulighed for at interesserede kan få
adgang til det.
Bogen beskriver på fin måde kystradiostationernes historie. Hvis man
havde ladet en fagperson læse
korrektur, før bogen gik i trykken,
kunne den være blevet helt fejlfri.
Jan Preisler
Søens Skytsengle – Fortællinger fra
Danmarks kystradiostationer
ISBN 978-87-90768-14-0
pris kr. 149,-
tjenestedokument ombord, som anbefalet af Søfartsstyrelsen, dels danne
grundlag for undervisningen i opnåelse
af radiooperatørcertifikat i GMDSS til
betjening af radioanlæg i den maritime
mobile tjeneste.
Håndbogen og Tillægget indeholder pensum til den teoretiske del af
prøverne til opnåelse af certifikaterne
GOC, LRC, ROC og SRC samt til
VHF-prøven.
„Radiostationer i skibe“ er netop
udgivet på Weilbachs forlag. Den er
opdelt i en håndbog og et tillæg. Der er
tale om en sammenskrivning og ajourføring af en tidligere serie, der bestod
af 3 bøger.
Radiokommunikationsudstyret
om bord er fortsat af uvurderlig betydning for sikkerheden til søs, og det er
derfor væsentligt, at det anvendes
korrekt, hensynsfuldt og ansvarligt.
Håndbogen giver sammen med
Tillægget en beskrivelse i anvendelse
af GMDSS-systemet i dets nuværende
form,og bogen kan dels anvendes som
I bogen bringes billede af uret fra
Lyngby Radio med tavhedsperioderne markeret. Sætternissen
må have været på spil, for der
oplyses, at tavhedsperioden for
MF-telefoni er markeret med rødt
og tavshedsperioden for 500 kHz
er markeret med blåt.
Bøgernes tekst er overordentlig
godt og instruktivt udformet. Man ledes
gennem stoffet på en klar og logisk
måde. Håndbogen har hele grundmaterialet, mens Tillægget i form og
indhold minder om tidligere tiders
„Tillæg til instruks“ med oplysninger
om tjenester og kanaler ved de mange
forskellige radiostationer i Skandinavien
og nærliggende lande.
Henning Poulsen er forfatter og
tilrettelægger af bogen, og den bliver
helt sikkert modtaget med glæde blandt
kommende brugere.
Jan Preisler
Håndbogen
ISBN 978-87-77902-55-0
Pris kr. 300.Tillæg
ISBN 978-87-77902-56-7
Klint havn som er forsidebilledet på dette nummer, er
en lille idyllisk plet ikke langt fra
feriehuset i Gudmindrup Lyng.
Havnen ligger ud mod
Kattegat og Nyrup Bugt og bruges kun af fritidsfiskere, knap nok
af sejlende turister, “da den er
svær at besejle og kun 3 m bred
ved gabet og ikke særlig dyb“
fortæller havneguiden lakonisk.
Her er hverken ishus e.l,
blot et das med hjertedør, men
absolut anbefalelsesværdig til en
udflugt !
http://odswiki.bibod.dk/
index.php//klint havn
15
Bøjes klumme
En fortsat beretning om foreningens mange formænd gennem
tiderne.
Efter Bent Pedersens formandsperiode blev Gunni A. Rasmussen valgt
til formand i efteråret 1965, det vil sige
lige før reformen med repræsentantskab og forretningsudvalg blev introduceret. Det var en meget turbulent
periode, Gunni Rasmussen måtte takle.
Foreningen havde været gennem
et hårdt forhandlingsforløb med
Danmarks Rederiforening. Forhandlingerne havde strakt sig over flere
måneder, uden at der blev skabt
tilfredsstillende resultater. Advokat
Jørgen Harpøth prøvede som
mæglingsmand at forlige parterne, men
det lykkedes ikke, så foreningen afgav
strejkevarsel den 15. september 1965
på de søfarende kollegers vegne. Skønt
rederne ved tidligere nedbrudte
forhandlinger, hvor foreningen havde
varslet arbejdsstandsning, havde
affundet sig med det afgivne varsel, om
end med den udtrykkelige tilføjelse, at
varslet ikke måtte danne præcedens, så
afviste rederne denne gang at respektere
konfliktvarslet.
Når man tidligere havde
accepteret strejkevarsler, skyldtes det
ifølge tidligere sekretær Johannes
Madsen, at den gamle skibsreder
Arnold Peter Møller skulle have udtalt,
at organisationerne ikke mente det
alvorligt, når de afgav strejkevarsel, så
der var ikke nogen reel risiko for noget
som helst, når organisationerne truede
med arbejds-nedlæggelse. A.P. Møller
sad den gang i 30erne i redernes
forhandlingsudvalg, fortalte Johs.
Madsen. Skibsrederen havde ikke ret
høje tanker om vor organisations
seriøsitet, så han sad med siden til
forhandlingsbordet og deltog ikke i
forhandlingerne, bortset fra et
16
snerrende NEJ, når foreningen
fremsatte et forslag.
Gunni Rasmussen fik i sin
.
formandsperiode rig lejlighed til at
opleve de vanskelige forhandlinger.
Han havde et forhandlingsudvalg med
sig som sig hør og bør, og en af
kollegerne var den digre Bo
Marquardsen, en sand human
computer. Før nogen havde regnet
sig frem til et resultat, annoncerede
Bo facit. Det imponerede os alle,
inklusive redernes forhandlingsudvalg. Der blev gjort forsøg med
mæglingsmand og siden med
forligsmanden, civildommer C. Ove
Christensen, men forgæves.
Folketinget vedtog 12.marts
1963 forbud mod arbejdskampe i 24
måneder, så det var oplagt, at
organisationerne var kampklare i
1965, Forhandlingerne var
besværlige, men forligsmanden
fremsatte dog et mæglingsforslag,
som foreningen vedtog, men samme
mæglingsforslag blev afvist af
rederne. For at føje spot til skade
havde Danmarks Rederiforening
anlagt en voldgiftssag mod foreningen
med påstand om, at vi ikke havde ret
til at afgive strejkevarsel på kollegernes vegne. Rederne fik kun
delvist medhold, så vi forudså en
aktiv arbejdskamp. Der blev udstedt
forholdsordre til de berørte kolleger,
men rederne fik på ny hjælp af et
villigt folketing, der den 28. oktober
1965 vedtog forbud med den varslede
konflikt.
Gunni Rasmussen var også
meget aktiv i foreningens bestræbelser på at få radiotelegrafistuddannelsen gjort mere teknisk
betonet. Under udarbejdelsen af
„Fejlfindingsbogen“ og „Radarkurser“ deltog Gunni Rasmussen med
teknisk gennemgang, rettelser og
rentegning af alle de mange diagrammer, som var en integreret del
af indholdet. Han var også aktiv i
Gunni Rasmussen
det tekniske aspekt, da foreningen
udgav korrespondancekursus i
„Transistor-teknik“.
De tekniske udgivelser blev
alle vel modtaget af kolleger i de
øvrige nordiske lande. Jeg husker
ikke, hvor meget der endeligt blev
solgt, men pr. 31. december 1968
var der solgt i alt 60 eksemplarer.
Det var en stor opmuntring til
foreningen, at initiativet blev så vel
modtaget.
Gunni Rasmussen tog også
initiativet til modernisering af foreningens inventar. Man havde svært
ved at skaffe sig af med gamle
arkivalier, så der var brug for mere
skabsplads, og det sørgede Gunni
Rasmussen for, så vi fik rummelig
plads til at gemme og huske gamle
kolleger og deres mange meriter.
S. Bøje Larsen
Kontakt med foreningen
Benyt vores E-mail:
[email protected]
døgnet rundt