1. No category

Litopone-holdige malinger
på ældre, udvendigt træværk
erfaringsblad
99 06 22
2. udgave
Erstatter
(31) 901018
SfB (41)
ß Når malebehandlingen på nymalet, ældre træværk pludselig skaller af kort tid
efter påføringen, kan det skyldes, at den
gamle maling indeholder litopone.
Desværre er litopone ikke umiddelbart
synlig, men tilstedeværelsen af den kan
indebære, at det gamle træværk kun ser
nymalet ud i nogle få måneder. Træet har
dermed ingen beskyttelse, og holdbarheden af træet bliver væsentligt forringet.
Billedet viser et typisk eksempel på afskalninger, der skyldes indhold af litopone.
Hvad er litopone
Litopone er et hvidt pigment, som består af bariumsulfat og zinksulfid. Pigmentet anvendes også i dag, men hovedsagelig i malinger til indvendig brug.
Før fremkomsten af alkydoliemaling
sidst i 1950’erne blev oliemaling til både
ind- og udvendig brug i mange tilfælde
blandet på malerværkstedet eller ude
på arbejdspladsen. Pigmenterne i malingen var olierevne pigmenter, herunder
blyhvidt, litopone og zinkhvidt. Litopone
solgt som »Rødt segl« anvendtes ofte
i malerfaget. Den havde en god dækkeevne, var billig i brug, og indeholdt
30 % zinksulfid.
»Dækhvidt« var betegnelsen på en
mellemstrygningsmaling, hvis pigmenter bestod af 50 % zinkhvidt og 50 %
litopone.
Litopone var billigere end andre hvide
pigmenter, og den blev ofte tilsat som
røbefarve i grundingsmidlet og anvendt
som førstegangsstrygning, da man var
vel vidende om, at pigmentet ikke var
vejrbestandigt. Derfor blev det da heller ikke anvendt i malinger, der skulle
benyttes som toplag til udvendig brug.
Det har dog senere vist sig, at litoponen også bliver nedbrudt, selvom den
bliver overmalet med flere malinglag.
Anvendelsesperiode
Træværk fra ca. 1850 og frem til 1960’erne er formentlig på et tidspunkt behandlet med en litoponeholdig maling.
Der er konstateret enkelte tilfælde på
nye vinduer frem til 1970’erne, men de
hører til undtagelserne.
På fabriksfremstillede vinduer og døre er der ringe risiko for indhold af litopone i malebehandlingen.
Nedbrydningsforløb
Store afskalninger og fine hårrevner ses
ofte, hvor træværket er vedligeholdt
med 10 til 15 års interval. Her ser det ud
til at de gamle, tykke malinglag beskytter mod »hurtig« nedbrydning. Formentlig fordi laget har holdt vandet væk fra
litoponen.
Nedbrydningen foregår langsomt i ét
eller flere skjulte malinglag, uden ydre
tegn på den fremadskridende proces.
Når der ses små afskalninger (krakeleringer), kan man som regel konstatere
relativt tynde malinglag, som ikke har
beskyttet træet mod vandindtrængning.
Kemisk nedbrydning
Nedbrydning af oliemaling med indhold
af litopone skyldes formentlig, at der
dannes zinksæber ved reaktion mellem
olie og zink.
Zinksæber er vandopløselige, og efterhånden kan det pågældende malinglag blive så fugtfølsomt, at det ikke
mere kan tåle de uundgåelige påvirkninger af vand, hvad enten det kommer
udefra eller indefra.
Der kan gå mange år, før litoponen bliver nedbrudt. Erfaringsmæssigt vil dette
dog ske inden for 10 til 50 år efter at
malingen er påført.
Dette blad må kun anvendes af Mikkel Senna Odoom (antal brugere: 1)
Se efter tegnene
Litopone kan ikke umiddelbart ses, men
man kan i stedet se efter afskalninger eller revner, som ikke normalt vil
forekomme på malebehandlet træværk,
f.eks.:
n Store afskalninger midt på en sidekarm eller midt på en overkarm (afskalninger på karm- og rammebundstykker
skyldes ofte højt fugtniveau i træet).
n Hårfin revnedannelse i malingfilmen
midt på rammestykker eller langs med
kitkanter.
n Små, men mange afskalninger (krakeleringer).
De tydeligste tegn på nedbrudt litopone er revnedannelser og store afskalninger. Revnedannelserne er i øvrigt
ofte kombineret med netop de store
afskalninger. Hvis der bliver malet på en
sådan overflade, vil der pludselig kunne
opstå store afskalninger umiddelbart
efter at træværket er malet, fordi den
nye maling kan medføre mekaniske
spændinger i malinglagene.
En anden forklaring på afskalningerne
er, at det nye malinglag, uanset malingtype, er tæt nok til at holde tilstrækkelige mængder af vand tilbage. Herved
opløses de vandopløselige stoffer i malingen, og behandlingen mister dermed
sin vedhæftning.
En tredje forklaring på afskalningerne
kan være osmoseblærer. De skyldes, at
der befinder sig et vandopløseligt materiale – typisk salte – et sted i behandlingsopbygningen eller bag den. Ved os-
mose søger vand ind gennem de øvrige
lag i opbygningen frem til det vandopløselige materiale. Der opstår herved et
(osmotisk) tryk i det vandfølsomme lag,
og dette tryk kan blive så stort, at behandlingen blærer op og mister sin vedhæftning til en anden behandling eller
til træet, afhængig af hvor saltene befinder sig. Osmoseblæren vil i begyndelsen være væskefyldt, men kan siden
hen tørre ud.
Andre grunde til afskalning
Litoponeholdig maling er ikke den eneste grund til at gammel maling skaller
af. Afskalninger kan være forårsaget af:
Forkert forbehandling, forkert produktvalg, manglende grunding, dårlig konstruktiv udformning m.v.
Afskalninger og revner i malebehandlingen vil, uagtet størrelse, tillade direkte
vandindtrængning i træet med opfugtning til følge, og i tilfælde hvor der er
lange vedligeholdelsesintervaller, vil der
ofte ses angreb af råd.
Afrensning
Hvis malingen på udvendigt træværk
indeholder litopone, er det nødvendigt
at foretage en totalafrensning til ren,
fast og bæredygtig træoverflade.
Har litoponen været anvendt i grundingsmidlet som røbefarve, kan den være trængt ind i de yderste celler i træoverfladen, som derfor skal slibes eller
høvles for at fjerne de yderste træfibre.
Afrensning ved afbrænding (med varmluftblæser) eller ved brug af malingfjerner
er ikke tilstrækkelig. Metoderne kan godt
benyttes til at afrense malingen med,
men derefter må træoverfladen slibes.
Rense/slibearbejdet kan udføres med
fræser, vinkelsliber eller excentersliber.
Er malingen afrenset med varmluftblæser, kan man benytte finkornet slibepapir
til slibearbejdet, hvorved man kan undgå større ødelæggelser af træværket og
endnu vigtigere: undgå større mængder
af eventuelt blyholdigt støv. Også når der
benyttes slibende værktøjer, skal Arbejdstilsynets regler overholdes.
Spar ikke
Findes afskalninger som de nævnte, og
er der konstateret litopone i malingen,
er det ikke nok at foretage en partiel
afrensning af løstsiddende maling – al
maling skal afrenses før man kan være
sikker på, at malearbejdet vil holde.
I øvrigt vil det altid være sådan, at
hvor maling skaller af eller krakelerer
overalt, vil det stadig være nødvendigt
at totalafrense, også selvom der ikke er
litopone til stede i malingen.
Forundersøgelse og afrensning
Inden man begynder på en malebehandling af træværk i bygninger, der stammer
fra før 1960’erne, bør man kontrollere
om den gamle maling indholder litopone.
Den prøve, man udtager af den gamle
maling, skal skrabes af helt ind til træet i
et område, der svarer til arealet af en
femkrone. Prøven, hvad enten den består
af en masse små skaller eller hele store
flager, sendes til laboratorieanalyse for
bestemmelse af indhold af litopone.
Figur 1. Eksempel på små, men mange afskalninger (krakeleringer).
Dette erfaringsblad er udarbejdet af
Konsulent Lisbet Jensen
Civilingeniør Peter Svane
Maleteknisk Rådgivning
Rugvænget 23, 2630 Taastrup
Telefon 43 99 60 48
Der henvises til følgende litteratur
N Swelling of Paint Films in Water, V. Effects
of Different Pigments. Browne, F.L. Forest
Products Journal, June 1955 p. 192-200.
N Lithopone. Product Information No. 3/1989
-1.000/2-092 Sachtleben Chemie Gmbh P.O.
BYG-ERFA
Telefax 45 76 76 69 • Information: www.byg-erfa.dk • E-post: [email protected]
Redaktion og sekretariat: Telefon 45 16 07 40 • Abonnement og løssalg: Telefon 45 76 73 73
Byggeteknisk Erfaringsformidling
Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm
Box 170454, D-4100 Duisburg 17, Deutschland.
N Organic Coatings, Science and Technology. Wicks, Z.W. et al. J. Wiley & Sons, New
York, 1992.
N Malerbogen, Teknologisk Institut, København, 1953.
BYG-ERFA’s styregruppe: Byggecentrum • Byggeriets Udviklingsråd • Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse
Byggeskadefonden • By- og Boligministeriet • Forsikring & Pension • Statens Byggeforskningsinstitut • Teknologisk Institut
Dette blad må kun anvendes af Mikkel Senna Odoom (antal brugere: 1)
990539 Herrmann & Fischer A/S. © 1999 - BYG-ERFA sekretariatet. Gengivelse er kun tilladt i uddrag og med tydelig kildeangivelse.
Analyse