Udsigt til mere dagslys via ovenlyskupler

Pressemeddelelse, oktober 2014, Danish Food Tech Group
Dugfrisk statusrapport fra det russiske fødevaremarked
Otte danske leverandører af procesudstyr og løsninger til den globale fødevareindustri er netop
hjemvendt fra Rusland med nye erfaringer og kontakter i bagagen. Aktuel status på markedet er, at den
russiske boykot inden for fødevarer endnu ikke påvirker udstyrsleverandørerne. Russerne efterspørger
fortsat kvalitetsudstyr, rådgivning og teknologier til fødevareindustrien.
Ruslands fødevaresanktioner mod EU har foreløbigt ikke medført mindre handel af teknologi og
procesudstyr til fødevareindustrien i Rusland.
”Lige nu tales der faktisk mere om, at sanktionerne nærmere har øget behovet for udstyr og services i den
russiske fødevareindustri, fordi landet i princippet skal til at være selvforsynende. Derfor skal landet have
øget sin egen fødevareproduktion,” fortæller Heidi Ravn, Business Sector Manager i Danish Food Tech
Group i Eksportforeningen.
Danish Food Tech Group er Danmarks eneste netværk med rendyrket kommercielt fokus på eksport og salg,
og netværket arrangerer blandt andet en lang række eksportfremstød til forskellige markeder. De otte
danske virksomheder, der i sidste uge var i Rusland, deltog sammen med netværket på AgroProdMash –
Ruslands største messe inden for procesudstyr og services til fødevareindustrien.
Novadan: ”Vi mærker ikke Ruslands handelssanktioner mod EU”
Ifølge Novadan, leverandør af rengørings- og desinfektionsløsninger til fødevareindustrien, blev Ruslands
handelssanktioner mod EU slet ikke nævnt i den forgangne uge. Virksomheden oplevede generelt positiv
feedback fra deres lokale forhandlere og partnere.
”Selvom tiderne er kritiske på det russiske marked, er det vigtigt ikke at se bort fra markedet. Vi viser vores
interesse i markedet, og vi kunne mærke, at vores russiske forhandlere var glade for vores fremmøde i
sidste uge. Det er jo ikke forhandlerne, der har skabt den svære situation i Rusland,” forklarer Jens
Bramsen, salgschef i Novadan.
Afsæt i videndeling om russisk marked
Forud for turen deltog flere af de otte virksomheder i Danish Food Tech Groups netværksmøde den 25.
september. Fokus var blandt andet på det russiske marked som forberedelse til virksomheder, der sælger i
Rusland.
Se video fra mødet her: http://www.youtube.com/watch?v=U1aU3QBlLRM
Fakta: Danish Food Tech Group/Eksportforeningen
 De otte danske virksomheder er Novadan, Detectronic, Alectia, WCB Ice Cream, Vikan, Dybvad
Stålindustri, ScanBelt og System Cleaners.
 Alle otte virksomheder var en del af den danske fællesstand, arrangeret af Danish Food Tech Group.
 Danish Food Tech Group er et eksportnetværk for danske rådgivere, producenter og leverandører af
fødevareprocesudstyr og teknologi.
 Netværket arbejder for at øge medlemmernes afsætning i den globale fødevareindustri

Netværket arrangerer eksportfremstød målrettet virksomheder inden for fødevareteknologi og
procesudstyr.
Kontaktoplysninger:
Heidi Ravn, Business Sector Manager, Eksportforeningen, tlf. 2421 8988, [email protected]
Tanja Hai, kommunikationskonsulent, Eksportforeningen, tlf. 22522906, [email protected]