M-3004 - Funki A/S
Lerets egenskaber og anvendelse s d n e re e k r æ St ? l tå Plastisk ler Plastisk ler er en uformel geologisk betegnelse for en række meget fede og meget finkornede lerlag i Danmark. Hvert lag har forskellig farve, kalkholdighed og lermineralsammensætning, og man inddeler derfor det plastiske ler i flere lagfølger (formationer), Holmehusformationen, Røsnæsler, Lillebæltsler og Søvindmergel; sidstnævnte afviger fra de øvrige ved sit meget høje kalkindhold. Ler som råstof Det plastiske ler er berygtet for sin tilbøjelighed til at danne skred, hvor det optræder i skrånende terræn, især langs kysterne fra Mols til det nordlige Lillebælt samt på Røsnæs. Det skyldes lerets evne til at optage store mængder vand. I forbindelse med byggeri kan plastisk ler medføre alvorlige sætningsskader. Dog er det muligt at opføre store konstruktioner på plastisk ler ved korrekt fundering. Begge Lillebæltsbroer hviler således direkte i det plastiske ler. Leret udnyttes industrielt til fremstilling af bl.a. letklinker (LECA®-klinker) og letbeton og graves i to store lergrave i Ølst Bakker syd for Randers. Lignende forekomster på Lolland anvendes til teknisk bentonit, der bl.a. bruges som membraner under lossepladser Ler er et betydeligt råstof i Danmark og anvendes især i fremstilling af teglprodukter. I Nordjylland benyttes Yoldialer, mens man i det øvrige Danmark især anvender issøler eller smeltevandsler. I takt med, at reserverne af rødbrændende, stenfrit ler svinder, har man været nødt til at supplere med stenholdigt moræneler. Ler rigt på kaolinit bliver bl.a. anvendt i fremstilling af keramik samt som fyldstof i papirproduktion, mens smectitrigt ler anvendes i olieindustrien og til filtrering. Blåler Blåler er ler, hvis farve er bestemt af, at jernindholdet findes i den sorte ferro-form. Hvis leret bliver iltet, går jernindholdet over i ferri-formen og bliver rustrødt, og i det tilfælde får man i stedet "rødler". Blåler vil derfor normalt være det dybest liggende, mens rødleret vil findes i det øverste lag. Blåler bliver gult ved brænding. Det er vanskeligere at bearbejde ved keramisk arbejde, da det har en højere tendens, end rødler har, til at revne ved brænding. Gule mursten er lavet af blåler. Rødler Rødler er det øverste lag ler i jorden. Der er ikke så meget kalk i som i blåler, og jernet er iltet. Ved keramisk behandling blandes ofte chamotte i rødler for at stabilisere leret og gøre det mere robust, så det ikke så let sprænges i den keramiske brænding. Rødler er brunligt i normal tilstand, men bliver rødt ved brænding. Røde mursten er af rødler. I denne lergrav ses både blåler og rødler. Blåler ligger dybest, mens de iltede lag i toppen er omdannet til rødler. Kaolin Moler Mergel Kaolin er det reneste og fineste ler. I mikroskop ser kaolinkrystallerne ud som bogstabler, der ligger i rækker efter hinanden. Moler er en sedimentær bjergart, der bl.a. findes på Mors og Fur. Det består af ca. 30 % ler og 70 % diatomé-skaller og klassificeres derfor som en form for marin Diatomit (Kiselgur). Skallerne gør, at moler er meget porøst og let, hvilket gør det velegnet til isolering. Mergel er en lertype, som indeholder mindst 10 % kalk. I Danmark, hvor isen har rodet grundigt rundt i undergrunden, er moræneler ofte blevet blandet med det underliggende kridt. På den måde er de mange mergelforekomster blevet dannet. Moleret i Danmark blev dannet for 55 mio. år siden i den geologiske epoke Eocæn. Molerets geologiske betegnelse er Fur Formationen, der deles op i Knudeklint Led og et Silstrup Led. Førhen gravede man efter mergel overalt i landet, hvor det fandtes. Man gik i gang umiddelbart efter høsten og fortsatte, indtil frosten gjorde arbejdet umuligt. Den våde, klumpede mergel blev fordelt bedst muligt på jorden, så frosten kunne skørne den, og i foråret blev knoldene slået i stykker og harvet ned. Navnet stammer fra kinesisk Gaoling eller Kao-ling (“Høj Bakke”), som er navnet på det sted i Kina, hvor man udvandt det fine hvide ler, der blev brugt til porcelænsfremstilling. Kaolin findes i Danmark kun på Bornholm, og bruges til fremstillingen af porcelæn. Derudover finder det anvendelse mange forskellige steder i vores dagligdag. I maling og papir bruges det til at give gloss. Det bruges til hvidskuring af trægulve og hvidtning af vægge. Kaolin bruges også som bindemiddel i hoved-pinetabletter, som tykningsmiddel i fødevarer og som skønhedsmiddel i cremer og kosmetik. Hensigten var at tilføre jorden kalk, for erfaringen viste, at kalken gav et forøget udbytte. Virkningen fortager sig dog efter en årrække, og deraf kom udtrykket ”Faderen mergler, og sønnen sulter”. Mergel spillede også en stor rolle i forbindelse med opdyrkningen af den jyske hede. Hedejord er blandt andet kendetegnet ved en lav pH-værdi. Ved at tilføre kalk i form af mergel kunne man opnå højere pH.
© Copyright 2024