M-3004 - Funki A/S

Lerets egenskaber og anvendelse
s
d
n
e
re
e
k
r
æ
St
?
l
tå
Plastisk ler
Plastisk ler er en uformel geologisk betegnelse for
en række meget fede og meget finkornede lerlag i
Danmark. Hvert lag har forskellig farve, kalkholdighed
og lermineralsammensætning, og man inddeler derfor
det plastiske ler i flere lagfølger (formationer),
Holmehusformationen, Røsnæsler, Lillebæltsler og
Søvindmergel; sidstnævnte afviger fra de øvrige ved sit
meget høje kalkindhold.
Ler som råstof
Det plastiske ler er berygtet for sin tilbøjelighed til at
danne skred, hvor det optræder i skrånende terræn, især
langs kysterne fra Mols til det nordlige Lillebælt samt
på Røsnæs. Det skyldes lerets evne til at optage store
mængder vand. I forbindelse med byggeri kan plastisk
ler medføre alvorlige sætningsskader. Dog er det muligt
at opføre store konstruktioner på plastisk ler ved korrekt
fundering. Begge Lillebæltsbroer hviler således direkte i det
plastiske ler.
Leret udnyttes industrielt til fremstilling af bl.a.
letklinker (LECA®-klinker) og letbeton og graves i to
store lergrave i Ølst Bakker syd for Randers. Lignende
forekomster på Lolland anvendes til teknisk bentonit,
der bl.a. bruges som membraner under lossepladser
Ler er et betydeligt råstof i Danmark og anvendes især
i fremstilling af teglprodukter. I Nordjylland benyttes
Yoldialer, mens man i det øvrige Danmark især anvender
issøler eller smeltevandsler. I takt med, at reserverne af
rødbrændende, stenfrit ler svinder, har man været nødt
til at supplere med stenholdigt moræneler.
Ler rigt på kaolinit bliver bl.a. anvendt i fremstilling
af keramik samt som fyldstof i papirproduktion, mens
smectitrigt ler anvendes i olieindustrien og til filtrering.
Blåler
Blåler er ler, hvis farve er bestemt af, at jernindholdet
findes i den sorte ferro-form. Hvis leret bliver iltet, går
jernindholdet over i ferri-formen og bliver rustrødt, og i det
tilfælde får man i stedet "rødler". Blåler vil derfor normalt
være det dybest liggende, mens rødleret vil findes i det
øverste lag.
Blåler bliver gult ved brænding. Det er vanskeligere at
bearbejde ved keramisk arbejde, da det har en højere
tendens, end rødler har, til at revne ved brænding.
Gule mursten er lavet af blåler.
Rødler
Rødler er det øverste lag ler i jorden. Der er ikke så
meget kalk i som i blåler, og jernet er iltet. Ved keramisk
behandling blandes ofte chamotte i rødler for at stabilisere
leret og gøre det mere robust, så det ikke så let sprænges i
den keramiske brænding.
Rødler er brunligt i normal tilstand, men bliver rødt ved
brænding.
Røde mursten er af rødler.
I denne lergrav ses både blåler og rødler. Blåler ligger dybest, mens de iltede lag i toppen er omdannet til rødler.
Kaolin
Moler
Mergel
Kaolin er det reneste og fineste ler. I mikroskop ser
kaolinkrystallerne ud som bogstabler, der ligger i rækker
efter hinanden.
Moler er en sedimentær bjergart, der bl.a. findes på Mors
og Fur. Det består af ca. 30 % ler og 70 % diatomé-skaller
og klassificeres derfor som en form for marin Diatomit
(Kiselgur). Skallerne gør, at moler er meget porøst og let,
hvilket gør det velegnet til isolering.
Mergel er en lertype, som indeholder mindst 10 % kalk. I
Danmark, hvor isen har rodet grundigt rundt i undergrunden,
er moræneler ofte blevet blandet med det underliggende
kridt. På den måde er de mange mergelforekomster blevet
dannet.
Moleret i Danmark blev dannet for 55 mio. år siden i den
geologiske epoke Eocæn. Molerets geologiske betegnelse
er Fur Formationen, der deles op i Knudeklint Led og et
Silstrup Led.
Førhen gravede man efter mergel overalt i landet, hvor det
fandtes. Man gik i gang umiddelbart efter høsten og fortsatte,
indtil frosten gjorde arbejdet umuligt. Den våde, klumpede
mergel blev fordelt bedst muligt på jorden, så frosten kunne
skørne den, og i foråret blev knoldene slået i stykker og
harvet ned.
Navnet stammer fra kinesisk Gaoling eller Kao-ling
(“Høj Bakke”), som er navnet på det sted i Kina, hvor
man udvandt det fine hvide ler, der blev brugt til
porcelænsfremstilling.
Kaolin findes i Danmark kun på Bornholm, og bruges til
fremstillingen af porcelæn. Derudover finder det anvendelse
mange forskellige steder i vores dagligdag.
I maling og papir bruges det til at give gloss. Det bruges
til hvidskuring af trægulve og hvidtning af vægge. Kaolin
bruges også som bindemiddel i hoved-pinetabletter, som
tykningsmiddel i fødevarer og som skønhedsmiddel i cremer
og kosmetik.
Hensigten var at tilføre jorden kalk, for erfaringen viste,
at kalken gav et forøget udbytte. Virkningen fortager sig
dog efter en årrække, og deraf kom udtrykket ”Faderen
mergler, og sønnen sulter”.
Mergel spillede også en stor rolle i forbindelse med
opdyrkningen af den jyske hede. Hedejord er blandt andet
kendetegnet ved en lav pH-værdi. Ved at tilføre kalk i form
af mergel kunne man opnå højere pH.