Østvendsyssel Avis | Tirsdag 29. november 2011 Side 8 | HVEM HAR OPLYSNINGER OM Hjallerup og Omegns Mergelselskab? Af Ole Torp [email protected] Hvis man spørger en dansker under 50, om vedkommende ved, hvad ordet ”mergel” dækker over, vil svaret højst sandsynligt være negativt. Allerhøjest kender man det som forstavelsen i ordet ”mergelgrav”. Man behøver imidlertid ikke at gå længere tilbage end til tiden omkring 2. verdenskrig, hvor det i det mindste i landbokredse var et velkendt samtaleemne i forbindelse med jordforbedring. Mergel er en lertype, som indeholder mindst 10% kalk. I Danmark, hvor isen har rodet godt og grundigt rundt i undergrunden, er moræneler ofte blevet blandet med det underliggende kridt. Denne blanding af ler og kalk kaldes mergel. Allerede i begyndelsen af 1700-tallet begyndte man på mange større godser i Danmark at anvende mergel til jordforbedring. Formålet var at tilføre jorden kalk, for erfaringen viste, at kalk gav et forøget udbytte. At man så senere fandt ud af, at virkningen ved mergling forta- ger sig efter en årrække, såfremt man ikke samtidigt gøder jorden, er en helt anden sag. Deraf kom udtrykket ”Faderen mergler, og sønnen sulter”. Men først i løbet af 1800-tallet blev det almindeligt i Danmark at mergle jorden. Ved opdyrkningen af den jyske hede benyttede man sig i udstrakt grad af mergling af de magre jorder, og Hedeselskabet blev en af de store spillere på området især som inspirator og rådgiver, og selskabet fik bevilling til oprettelse af smalsporede mergelbaner til transport af mergel med tipvogne. Apropos mergelbaner så satsede man ved oprettelsen af jernbanen Vodskov-Ø.Vraa i 1924 på, at banen i udstrakt grad skulle levere mergling til landmændene i det område, som senere Hjallerup og Omegns Mergelselskab kom til at dække. Det kom ikke til at holde stik, idet det kom til at ske med de smalsporede mergelbaner. Nordjylland kom rimeligt sent med – i det mindste, når vi taler om organiseret distribution ad mergelbaner. Mange steder i landsdelen skete det først efter første verdenskrig. I området omkring Hjallerup skete der noget i slutningen af 1920’erne. Husmand Julius Sørensen, Stagsted blev formand for et arbejdsudvalg, som blev dannet med det formål at oprette et mergelselskab. Der blev efterfølgende afholdt møder rundt omkring i området, og det viste sig, at der var stor interesse for ”mergelsagen”. Derfor indkaldte man til stiftende generalforsamling på Hjallerup Afholdshotel i marts 1929, hvor konsulent i Hedeselskabet Bachman Olsen, Dybvad, redegjorde for de fordele, der var ved at bruge mergel til jordforbedring. Hjallerup og Omegns Mergelselskab blev således stiftet som andelsselskab med 1.500 landmænd, som tegnede sig for at aftage 12.000 favne (= 26.712 kubikmeter) mergel. Formand i hele selskabets knap 20 års levetid var Julius Sørensen. Spormateriel, det kørende materiel (lokomotiver og tipvogne) og en 25 tons stor gravemaskine blev lejet af Hedeselskabet, og driftsleder blev Peter Jensen (i dag- lig tale: ”Formand Jensen”). Merglen hentede man ved Kinnerupgaard i et område øst for gården. I dag kan man stadigvæk umiddelbart øst for Frederikshavnsmotorvejen ud for Kinnerup se nogle forhenværende mergelgrave, der fremtræder som småsøer i landskabet. Fra sommeren 1930 kørte man mergel ud til aftagerne. Driftslederen anslog, at der i lejet var mindst 132.000 kubikmeter mergel med en kalkprocent på 25, hvilket var en meget fin kvalitet. Hovedbanen gik fra mergellejet i Kinnerup og ud over Hjallerup Enge, og fra den blev der lagt stikspor ud efter behov (og fjernet igen, når behovet var dækket). Det område, som man dækkede, var egnen øst for Vodskov-Ø. Vraa Banen op til Pajhede Skov, langs Storskovens sydside til Agersted, Søraa og Asaa. Derefter ned til Limfjorden ved Hals og langs fjorden mod Nørresundby. Der blev også lagt et hovedspor til Sulsted Sogn. I 1936 havde man dækket behovet i området, og udkørslen, som i alt havde omfattet 573.000 kubikmeter mergel, stoppede. Da de sidste indbetalinger fra landmændene var kommet i andelskassen, og alle regnskaber var afsluttede, blev Hjallerup og Omegns Mergelselskab i 1948 opløst, og et markant østvendsysselsk og landbohistorisk afsnit var afsluttet. En typisk situation fra dagligdagen på en smalsporet mergelbane. Fotoet fra sidst i 1920’erne er fra Vrejlev, hvor Tårs og Omegns Mergelselskab havde udlagt spor. Såvel kørende materiel som spor blev senere overført til Hjallerup og Omegns Mergelselskab. Foto: (privatfoto) En hel del af oplysningerne til ovenstående beretning stammer fra Knud Kærsgaards bog ”En svunden tid” (Nord-Press 2001). Men endnu flere af oplysningerne hidrører fra det omfattende projekt, som Svend Daugbjerg, Aalborg, har arbejdet med i et stykke tid. Han har søgt materiale mange steder, hentet oplysninger hos nulevende personer, som stadigvæk kan huske ”mergelperioden”, og bl.a. renskrevet forhandlingsprotokollen for Hjallerup og Omegns Mergelselskab. Svend Daugbjerg, der stammer fra Try, er i øvrigt godt inde i områdets historie. Men Svend Daugbjerg kunne godt tænke sig – i samarbejde med Hjallerup Lokalhistoriske Arkiv (se fo- to af Svend Daugbjerg sammen med Carl Jensen fra arkivet på forsiden af avisen) at udvide antallet af kilder i projektet og vil derfor gerne kontaktes af personer, som har kendskab til Hjallerup og Omegns Mergelselskab. Han vil gerne låne dokumenter, vedtægter, regnskaber, kontrakter, fotos eller andet, der vedrører forhold mellem aftagere af mergel og mergelselskabet, idet han er overbevist om, at der må ligge mange ukendte oplysninger om mergelselskabet gemt i skuffer og skabe rundt omkring i Sydøstvendsyssel. Svend Daugbjerg kan kontaktes pr. tlf. 98140314 eller pr. mail ([email protected]). Butik LAURA fører nu SOAKED IN LUXURY i butikken! Det fejrer vi med gode kjoletilbud. -25% På alle Soaked in Luxury kjoler - perfekt til julefrokosten! Gudrun Kristensen & Helle Sørensen · Stationsvej 1, 9330 Dronninglund Tlf. 9884 3314 · [email protected] Gudrun Kristensen & Helle Sørensen · Stationsvej 1, 9330 Dronninglund Tlf. 9884 3314 · [email protected]