1. No category

Søndag 2. september 2012  NORDJYSKE Stiftstidende
Indsigt  13
blikket fra egen navle
Sejlivet: 7. september er det 40 år siden, Tvind begyndte at uddanne lærere
i Vestjylland. Trods hård kritik, fratagelse af statstilskud og retssager, er der
stadig grøde i Amdis imperium, der får ros for arbejdet med utilpassede unge
Af Sonja Sabinsky
redaktionnordjyske.dk
V
i er i 1972. Året, hvor venstrefløjen for alvor slår til i Danmark. Vi bruger ord som akkordræs og ligusterfascisme. Vi
smider bh’en og tager afghanerpelsen på.
Fordommene får næring, da en
Hellerup-frue sætter rekord i spritkørsel og rydder formiddagspressens forsider. Hun har dyppet snablen lidt for langt ned i Whiskybæltet
og går i garnet med en promille på
3,49.
Den 1. september sætter 700 studerende sig til rette på det nyetablerede Roskilde Universitetscenter
(RUC), og en uge senere slår fynske
Mogens Amdi Petersen dørene op
til Det Nødvendige Seminarium i
Tvind nær Ulfborg i Vestjylland.
Amdi og hans kammerater, der to
år tidligere etablerede Den Rejsende Højskole, har store planer. Det
borgerlige, akademiske Danmark
skal have en på frakken. Der skal
luftes ud i de iltfattige leverpostejsdunstende undervisningslokaler.
Frisk luft, teori og praksis skal gå
hånd i hånd, og det er ikke tilstrækkeligt at fylde viden i hovederne på
eleverne. Det her er et ideologisk
projekt, som kræver en personlighedsændring. Man fører klassekamp, og de individer, der er blevet
programmeret i det kapitalistiske
samfund skal omprogrammeres.
Man er aldrig sig selv, og man er aldrig sig selv nok. Individet skal underlægges fællesskabet, og den næsten to meter høje og karismatiske
Mogens Amdi Petersen og hans kernetropper henter inspiration til pædagogikken fra Maos Kina, Albanien og fra Nordkorea. Det hele tilsættes et skvat sydamerikansk revolutionsromantik.
Anne Højholt, der siden 2003 har
været leder af Det Nødvendige Seminarium, startede som elev samme sted i 1976:
- Jeg var en 20-årig gymnasiepige
fra København, der ikke havde prøvet ret meget. Vi rejste i bus til Indien, og senere kom jeg til Kolding,
hvor jeg lavede vejarbejde, arbejdede på en fabrik og var i praktik på
en folkeskole.
Høflighed og hjælpsomhed
Mens nye verdener åbnede sig for
Anne Højholt, begyndte der at sive
informationer ud til det danske
samfund om, hvad der foregik bag
Tvinds mure. Stedet fik ry for at være udemokratisk og topstyret. Pædagogikken var kæft, trit og ensretning, lød det. Tvind lå i pædagogisk
metode milevidt fra den tidsånd,
der herskede i det danske undervisningssystem på det tidspunkt, hvor
man hyldede den frie opdragelse og
de bløde værdier.
Men Amdi Petersens skoler var fra
begyndelsen et samfundsprojekt og
ikke et frigørelsesprojekt for individer, så derfor måtte der også være
en form for underkastelse under en
fælles ramme, og den underkastelse
skulle ske ved en disciplinering, en
anerkendelse af visse reglers nødvendighed, fortæller historiker Jes
Fabricius Møller, der har skrevet
bogen ”På Sejrens Vej - historien om
Skolesamvirket Tvind og dets
grundlægger Mogens Amdi Petersen” fra 1999.
I et internt arbejdspapir fra 1974
skriver Amdi Petersen: ”I de første
skoleår starter ligeledes den karakteropdragelse, der skal sikre barnet
en ordentlig adfærd. Dette punkt
har været miskrediteret i mange år i
dette land (...) Forfladigelse af
grundlæggende forhold som kammeratskab, høflighed og hjælpsomhed, har grebet forrående ind i næsten to generationers liv (...) det er
selvklart, at vi må stoppe dette.”
- På det her punkt var Amdi Petersen forud for sin tid, for i dag er der
jo ikke samme tilslutning til den fri
børneopdragelse, der herskede den
gang. I dag anerkender de fleste
autoriteternes positive betydning i
børneopdragelsen, og når man taler om svigtede unge, taler man netop om, at det er autoriteterne, der
har svigtet dem, siger Jes Fabricius
Møller.
Op gennem 1970’erne er der da
også fart over feltet. Tvind knopskyder med et væld af friskoler, efterskoler, højskoler, husholdningsskoler, søfartsskoler og bosteder rundt
om i hele landet.
Støtten røg
Men i 1989 tager Venstres undervisningsminister Bertel Haarder,
der ellers ved andre lejligheder, har
forsvaret Tvinds ret til at eksistere
indenfor friskoleloven,statsstøtten
fra Det Nødvendige Seminarium.
Men Tvind lader sig ikke kue. Man
fortsætter med at drive seminarium
- men nu i privat Tvind-regi, og det
har man gjort lige siden:
- Det er klart, at det var hårdt, da
man tog statsstøtten fra os, men vi
har alligevel formået at starte nye
hold hvert eneste år, og det er vi
stolte af, siger lederen Anne Højholt.
Hun og de 70 elever på seminariet
har længe været i fuld gang med at
forberede 40-års jubilæet, som man
fejrer i denne weekend med et stort
Tvind OL, hvor 600 børn og voksne
skal dyste i 67 discipliner. Men i
morgen er det hverdag igen, og et
nyt skoleår starter. I dag er Det Nødvendige Seminarium internationalt
med elever fra mange europæiske
lande, og der undervises på engelsk. Principperne i undervisningsprogrammet er de samme,
som de altid har været. På første år
rejser man ud og lærer om den fattige del af verden, andet år lærer man
om Europa, og de to sidste år gælder det skolebænken og praktik.
Verdensomspændende
I 1996 får Tvind Skolesamvirket
dog et slag, som kan mærkes ud i alle afkroge af organisationen. Den
radikale undervisningsminister Ole
Vig Jensen får lavet den omdiskuterede Tvind-særlov, der fratager ikke
færre end 32 Tvind-friskoler tilskuddet, fordi man ikke mener, at
de lever op til loven om at være selvstændige skoler med en selvstændig
pædagogisk profil. Tre år senere
omstødes dommen dog, og flere af
de lukkede skoler bliver reetableret.
Men hvor er Amdi, som gik under
jorden allerede i 1979, men som
menes stadig at trække i trådene.
Det beslutter to journalister på Jyllands-Posten sig for at finde ud af,
og det lykkes dem at nå frem til en
adresse i et luksusbyggeri på på øen
Fisher Island udenfor Miami. De
danske myndigheder vil også gerne
have fat i Tvinds grundlægger, og
det sker i 2002, hvor han bliver anholdt af det amerikanske politi på
begæring af Holstebro Politi, der
har rejst tiltale for groft skattesvig
og groft underslæb for 120 millioner kroner mod ham og syv af hans
nærmeste medarbejdere. Amdi klarer frisag, og anklagemyndigheden
anker byretsdommen, men fuglen
er fløjet. Kun talsmanden Poul Jørgensen er hjemme, og kan få ankesagen overbragt. Han ender med at
få en dom på to et halvt års ubetinget fængsel.
Men al den modstand fra det
etablerede Danmark har tilsyneladende kun givet Tvind overfladiske
ridser i lakken, og det, der startede
som et skolekompleks på en forblæst mark i Vestjylland er i dag en
verdensomspændende undervisningskoncern med milliarder på kistebunden. Ganske vist er Amdis
drøm om at skabe en ny og bedre
verden i sit eget billede ikke gået i
opfyldelse. Men der arbejdes dog
stadigvæk ihærdigt på sagen.
- Man har nedtonet det politiske
projekt, der oprindeligt var, at Amdis ideer skulle brede sig til hele
skolesystemet og derefter til hele
det danske samfund. De seneste år
har man vægtet U-landsarbejdet
højere, siger Jes Fabricius Møller.
Tvind har blandt andet mange
projekter i afrikanske lande, hvor
de uddanner lærere, så børnene
kan få en ordentlig skolegang.
- Vi nulstiller alt omkring eleven
Udover Det Nødvendige Seminarium består Skolesamvirket Tvind i
dag af seks efterskoler, 17 skolecentre, 16 friskoler, en søfartsskole, en
børnehave og en lang række bosteder for utilpassede børn og unge.
Selvom Tvind gennem årene har
været udsat for hård kritik, er der
dog bred enighed om, at Tvinds læ-
rere er helt i top, når det gælder arbejdet med vanskeligt stillede unge,
og det skyldes først og fremmest, at
man i Tvind har opbygget en mangeårig erfaring med at arbejde med
unge, mener Jes Fabricius Møller.
Nøglen til den pædagogiske succes med de vanskeligt stillede unge
kan sammenfattes i to ord nemlig
”kærlighed og krav,” fortæller Anna
Hoas, der er leder på et af Tvinds
botilbud PTG - (Praktisk Teoretisk
Grunduddannelse).
- Vi giver dem kærlighed på den
måde, at vi holder sammen med
dem i tykt og tyndt. Vi smider aldrig
nogen ud, og samtidig nulstiller vi
alt omkring eleven, når han eller
hun kommer til skolen. Vi er i princippet ligeglade med fortiden. Det
er her og nu, der gælder.
Anna Hoas fortæller også, at det
er vigtigt, at børnene og de unge
møder autentiske voksne, som er
tydelige, og som vil eleverne noget:
- Vi har planer med hver enkelt
elev, og den plan tager sigte på, at
det unge menneske løfter blikket
fra egen navle. Vi træner dem i at
opfange, hvad der sker ude i verden, og vi træner deres hjerte, så
det bliver generøst og solidarisk, så
hænderne kan komme op af lommen og bruges konstruktivt til at lave om på det, der er forkert, for det
mener vi selv, giver livet mening.
Jes Fabricius Møller mener, at en
anden forklaring på de mange gode
resultater, som Tvind-folkene opnår
med den her gruppe unge, er den
specielle arbejdsform, hvor læreren
dedikerer al sin tid til arbejdet:
- På Tvind bor og arbejder læreren
på stedet, og der er ikke noget, der
hedder privatliv. Man er sammen
med eleverne døgnet rundt, så de
oplever altså ikke et overenskomstbestemt gennemtræk af personale i
døgnets og i ugens løb. Det er den
samme lærer, der vækker dem om
morgenen og slukker lyset og siger
godnat om aftenen hver eneste dag
i hele skoleåret, og det er med til at
opbygge en tillid og skabe en tryghed, som er enestående.
Men ellers har Jes Fabricius Møller ikke meget til overs for Tvind:
- Nogen mener, at Tvind oprindeligt var et godt projekt, der slog fejl.
Det mener jeg ikke. Jeg mener, det
har været fejlslagent lige fra starten.
De har systematisk misbrugt folks
tillid, og de har undertrykt folks individualitet og selvstændighed til
fordel for en meget firkantet gruppetænkning.
- Tvind fungerer som en sekt, og
det er meget svært at slippe ud af
kløerne på den igen. Tvind har meget på samvittigheden - blandt andet er de skyld i, at mange mennesker er blevet nedbrudt, fordi de ikke kunne klare det enorme gruppepres, de blev udsat for.
»
Vi giver dem kærlighed på den måde, at vi holder sammen med dem i tykt og
tyndt. Vi smider aldrig
nogen ud, og samtidig
nulstiller vi alt omkring
eleven, når han eller
hun kommer til skolen.
Vi er i princippet ligeglade med fortiden.
Det er her og nu, der
gælder.
Anna Hoas, leder af Tvinds botilbud
»
De har systematisk
misbrugt folks tillid, og de har undertrykt folks individualitet og selvstændighed
til fordel for en meget
firkantet gruppetækning. Tvind fungerer
som en sekt, og det er
meget svært at slippe
ud af kløerne på den
igen
Jes fabricius møller, historiker