Park-Avisen Lundevangens kalender Tirsdag d. 4. nov. kl. 15.00 – Mød bestyrelsen, selskabslokalet Søndag d. 9. nov. kl. 13.00 – Kreativt juleklip, selskabslokalet Lørdag d. 15. nov. kl. 13.00 – Filmeftermiddag, bistroen Søndag d. 16. nov. kl. 13.00 – Kreativt juleklip, selskabslokalet Torsdag d. 27. nov. kl.11.00 – Julemarked, selskabslokalet Torsdag d. 27. nov. kl.12.30 – Fælles frokost, selskabslokalet Nr. 227 – November 2014 - 32. årgang Park-Avisen Nr. 227 november 2014 Indholdsfortegnelse Faste oplysninger ........................................................................4 Svømmehallen ..........................................................................4 Vinduespudsning i november og december 2014 ....................4 Receptionen .............................................................................4 Teknisk Afdeling .......................................................................4 Indlæg til Park-Avisen ...............................................................5 Nyt fra bestyrelsen .....................................................................5 Nyt fra receptionen.....................................................................7 Tillykke ......................................................................................7 Goddag og farvel ......................................................................8 Nyt fra mødestedet.....................................................................8 Mødestedet film .................................................................... 10 Mødestedet julemarked ........................................................ 10 Læserbreve .............................................................................. 11 Billard .................................................................................... 11 Sannes mad.............................................................................. 12 Læserbreve (fortsat)… ............................................................. 14 Juleklippe-eftermiddage i november .................................... 14 Forbud eller åbenhed ............................................................ 14 Visionsmøde 21/10 kl. 19 i selskabslokalet ........................... 15 Information vedrørende ”Mød Bestyrelsen” i november 2014. ............................................................................................... 17 2 Park-Avisen Nr. 227 november 2014 En hilsen fra "krukkepigerne"................................................ 19 Vedr. renovering i Bistroen ................................................... 19 Svar fra Frede på indlægget vedr. renovering i Bistroen....... 20 Diverse ..................................................................................... 21 Fundne/glemte ting ............................................................... 21 Vigtige telefonnumre ............................................................ 22 Den Mobile Systue ................................................................ 22 Frisør...................................................................................... 23 Efterlysning............................................................................ 23 Mors lille købmand .................................................................. 24 - og sæt allerede nu kryds i kalenderen Mandag d. 8. dec. kl. 20.00 - Julekoncert med 'Unoderne' Mandag d. 15. dec. kl. 19.00 - Fortælleaften, selskabslokalet Mandag d. 12. jan. kl. 19.00 - Visionsmøde, selskabslokalet 3 Park-Avisen Nr. 227 november 2014 Faste oplysninger Svømmehallen Svømmehallen er udlejet på flg. tidspunkter: Mandag: 12:15 – 14:15 FOF Tirsdag: 8:45 – 10:45 Pensionistidræt Rengøring i svømmehal og omklædningsrum sker Mandag og torsdag kl. 09.00 - kl. 10.00 Vinduespudsning i november og december 2014 Dag Dato Torsdag 20/11 Fredag 21/11 Fredag 19/12 Mandag 22/12 13 15 17 √ √ √ BLOK 19 21 √ 25 st. 25. 1 sal √ √ √ 23 √ √ √ √ √ √ √ √ √ Receptionen Mandag til fredag kl. 10.00-15.00. Telefon nr. 39 62 81 30. Teknisk Afdeling Teknisk Afdeling kan kontaktes, såfremt du har spørgsmål af teknisk art dagligt mellem kl. 12.30-13.30 på tlf.: 23 92 68 22 eller pr. e-mail til [email protected] . Der foretages ingen timebetalte private opgaver. Øvrige opgaver bedes rettet til receptionen. 4 Park-Avisen Nr. 227 november 2014 Indlæg til Park-Avisen Deadline for december udgaven er mandag d. 24. november 2014 kl. 15.00. Indlæg kan sendes pr. e-mail til receptionen: [email protected]. Håndskrevne indlæg skal afleveres 5 dage før deadline. Nyt fra bestyrelsen Søgningen efter en erstatning for Dennis Kjerside er gået i gang. I første omgang vil bestyrelsen tage kontakt til firmaer, der tilbyder ejendomsservice - bl.a. en vicevært. Et møde med et sådant firma finder – i skrivende stund – sted om lidt. Muligheden for at vi selv ansætter en person er ikke skrinlagt Mødet med ejere og Gaihede om vedligeholdelsesplanen er på trapperne. Tirsdag d. 28. oktober holder bestyrelsen møde med Gaihede om vinduer mm. På mødet aftales dato for stormøde. Dette kan desværre ikke nå at komme med i Park-Avisen for november. Tove Constantin Angående fejl i forbindelse med opkrævningen pr. 1.7.2014, følger her Herbos mail af 27.10.2014 med forklaring: 5 Park-Avisen Nr. 227 november 2014 Herbo-Administration A/S 27.10.2014 Redegørelse for opkrævninger i 2014 & 15 Kære ejer i E/F lundevangen, På vores møde 22.10 med bestyrelsen blev vi bedt om at udarbejde en forklaring på opkrævningernes størrelse i 2014 & 2015. På et møde i 2013 med administrationen, drøftede man forhøjelser af fællesbidrag og blev enige om, at der i 2014 skulle forhøjes med 3 %, sådan som foreningen har gjort i et par år. Samtidigt besluttede man, at fremlægge budgetforslag om kun 2 % stigning for året 2015. Der blev følgelig udarbejdet budget på 3 % stigning for 2014, som blev vedtaget på generalforsamlingen. Der er i 2014 opkrævet, hvad der præcis svarer til 3% i forhold til 2013. På generalforsamlingen i 2014 blev det besluttet at i 2015 skulle man kun opkræve 2 % i forhold til opkrævningerne i 2014. Dette fremgår af Adv. Hjortskovs referat øverst på side 7. De 2 % er indlagt som opkrævning, der starter med opkrævningen pr. 1.1.2015. I administrationen skete der en fejl i forbindelse med opkrævningen pr.1.7.2014, idet vores opkrævninger skete med ekstra kr. 50.000. Dette har givet anledning til forståelige spekulationer om, hvad der egentlig skal opkræves. Vi opkrævede altså for meget pr. 1.7.2014 og dette er tilbageført til jer igen, således at fejlen er rettet. 6 Park-Avisen Nr. 227 november 2014 Summa summarum: I 2014 er opkrævet en stigning på 3 % i forhold til 2013. I 2015 opkræves en stigning på 2 % i forhold til 2014. Vi håber ovenstående redegørelse afklarer hvad der er sket og beklager den fejl der var i opkrævningen pr. 1.7.2014. Med venlig hilsen/Best regards Herbo-Administration A/S Vi administrerer udlejningsejendomme, ejer- og andelsboligforeninger. Jan Herbo-Rasmussen Partner [email protected] Nyt fra receptionen Tillykke til Merete Brandt, 21.s.4, som fylder 80 år d. 29. november. 7 Park-Avisen Nr. 227 november 2014 Goddag og farvel Vi byder velkommen til: Peter Due, som overtog 25.s.2 d. 1. oktober. Annette Unmarck Larsen, som overtog 21.s.9 d. 15. oktober. Vi siger farvel til: Gitte Foght Klok, 13.s.9, som er flyttet på plejehjem i oktober. Inge Andersen, 23.1.2, som er flyttet på plejehjem i september. Nyt fra mødestedet Vi er i Mødestedet rigtig kede af, at vi i oktober måtte aflyse både en koncert og en filmdag på grund af sygdom. Men Fløjtetrioen har lovet at give koncerten i marts 2015. Kom til Torsdagskaffe i spisesalen. Vi mødes kl. 14.30-15.30, medbring kaffe/te og kop. Vi hygger os og håber, at mange af de nye beboere har lyst til at være med. 8 Park-Avisen Nr. 227 november 2014 Fortælleaften mandag den 15. december Vi vil gerne holde en fortælleaften i december måned. Emnet er ”En anderledes juleaften”. Den kan fx være foregået under fremmede himmelstrøg, være foregået i en særlig traditionel ramme eller på grund af dramatiske begivenheder blevet helt anderledes, end man havde regnet med. Vi håber, mange vil stille op med en god historie, ring til Inger Glerup, som koordinerer aftenen. Fælles frokost. Torsdag den 27. nov. kl. 12.30 bliver der fælles frokost i selskabslokalet. Man kan bestille 2 stk. smørrebrød til i alt 70 kr. som Sanne leverer. Man må også gerne medbringe sin egen mad. Alle er velkomne. Frokosten kommer til at foregå ved høflig selvbetjening, hver især medbringer service og drikkevarer. Tilmelding til smørrebrød i receptionen senest den 25.nov. Samme dag er der julemarked, se andetsteds i Park-Avisen. Månedens film lørdag den 15. november kl. 13. Se andetsteds i ParkAvisen. Vores julekoncert med det festlige kor ”Unoderne” vil i år foregå mandag den 8. dec. kl. 20.00 (ny dato). Sæt allerede nu kryds i kalenderen. I øvrigt modtages forslag til oplevelser gerne. Laila Rechnagel 17.s.6 Leis From Hansen 13.s.1 Inger Glerup 15.1.3 Tlf. 45 86 37 31 tlf. 51 14 99 43 tlf. 27 12 91 35 9 Park-Avisen Nr. 227 november 2014 Mødestedet film Få smil på læben med Victor Borge Nu er det mørkt og trist udenfor, så derfor synes Karen Thomsen at du skal møde den verdenskendte dansker, der er afholdt i hele verden som et unika i showbizz. Han er en gudsbenådet komiker og en fremragende kunstner både som pianist og dirigent. Filmen er udviklet i samarbejde med Victor Borges familie i USA og indeholder de største øjeblikke fra Borges lange karriere på scenen og på TV. Der er over 2 timers herligt selskab med denne store inspirerende komiker. Vi ses: Lørdag den 15. november kl. 13 i bistroen På gensyn Leis From Hansen og Karen Thomsen Mødestedet julemarked Julemarked Torsdag den 27.november fra kl. 11.00 – 14.30 i selskabslokalet 10 Park-Avisen Nr. 227 november 2014 Her får du en enestående mulighed for at komme i gang med dine juleindkøb. To kreative kvinder arrangerer hver deres bod. 1. Kirsten Vejlemand tilbyder ting, som bl.a. har inspiration fra Grønland, hvor Kirsten er født og har boet i mange år. 2. Hanne Henriksen, som også havde sin bod her sidste år, tilbyder lune hjemmestrikkede gaveting. Samme dag kl. 12.30 arrangerer vi en frokost, se under Mødestedet. Med julehilsen fra mødestedet. Læserbreve Billard Hej Alle Jeg har bedt Søren Søgård om et tilbud på renovering af billardet i hobbykælderen. Det indebærer at gummibander og evt. lister + klæde bliver skiftet. Kantlisterne tager de med på værksted og limer op der, mens selve bordet får nyt "tøj" på, der hvor det står. Efter renovering vil bordet være som nyt at spille på, charmen og patinaen på trækanterne vil blive bevaret. Det bud jeg har bedt om er på et 1/2 matchbord, vores er et 1/4, men det gi`r ikke den store prisreduktion - meget af prisen er arbejdsløn, materialeprisforskellen er bare et par hundrede kr. Håber meget på bred opbakning til renoveringen. Ha`en go`dag. Peter Due 25.s.2 Læserbreve fortsættes efter Sannes mad… 11 Park-Avisen Nr. 227 november 2014 Sannes mad Sannes Mad ud af huset Uge 45: Mandag 3/11 Kåldolmere med flødesovs, kartofler og tyttebær Tirsdag 4/11 Skinke med grønlangkål, kartofler og grønsager Onsdag 5/11 Irsk stuvning – lammekød, kartofler og kål Torsdag 6/11 Dagens fisk Fredag 7/11 Gule ærter med flæsk, pølse, rugbrød og sennep Dessert: Pandekager med is og solbærsyltetøj Uge 46: Mandag 10/11 Mortensaften: Andesteg med sovs, brune og hvide kartofler, rødkål og surt. Dessert: Æblekage med flødeskum NB! Beboer 130,- kr., Gæst 150,- kr. Tirsdag 11/11 Gullaschsuppe med brød – Camembert frites med syltetøj Onsdag 12/11 Kylling i karry med ris og grønt. Torsdag 13/11 Dagens fisk Fredag 14/11 Gammeldags oksesteg med sovs, kartofler, grønsager, tyttebær og surt. Dessert: Pære Belle Helene – syltede pærer med vaniljeis og varm chokoladesovs. 12 Park-Avisen Nr. 227 november 2014 Uge 47: Mandag 17/11 Kalkunsnitzel med aspargessovs, grønt og kartofler Tirsdag 18/11 Forloren hare med flødesovs, kartofler, agurkesalat og tyttebær Onsdag 19/11 Månedens vegetarret Torsdag 20/11 Dagens fisk Fredag 21/11 Oksetyndsteg med bearnaisesovs, pomme frites og grønsager Dessert: Cheesecake med bær Uge 48: Mandag 24/11 Italienske kødboller i tomatsovs, frisk pasta og reven parmesanost Tirsdag 25/11 Hjerter i flødesovs med kartoffelmos Onsdag 26/11 ½ kylling med kartofler, sauce, agurkesalat og salat med mormordressing Torsdag 27/11 Dagens fisk Fredag 28/11 Lammekølle med lammeskysovs, flødekartofler, grønt og mintgelé Dessert: Blommetrifli og flødeskum 13 Park-Avisen Nr. 227 november 2014 Læserbreve (fortsat)… Juleklippe-eftermiddage i november Søndag d 9. november og søndag d 16. november kl. 13.00 vil vi sammen hygge os i nogle timer, med saks, lim og papir. Kom og vær med, iført jeres egen kaffe, krus og en negle-saks . Vi forbereder nogle modeller, som alle kan være med til at klippe, så vi i fællesskab kan festliggøre vore fælles arealer i december. Med venlig hilsen Søs og Karen Forbud eller åbenhed I foråret var der pludselig sat et nyt skilt op ved Tuborgvej med ordlyden ”Privat ejendom, kun adgang med ærinde i Lundevangen.” Hvis dette skilt er møntet på tyveknægte og andre barylere, så læser de antagelig ikke sådanne skilte. Men desværre signalerer skiltet heller ikke til omverdenen, at dette er et rigtig dejligt sted at bo, det udtrykker snarere: Hold dig væk, vi har ikke brug for andre. Derfor var det rigtig dejligt, at Villabyerne ville lave en artikel om vores sted, så vi kunne få orienteret til omverdenen, hvad vi står for, og hvor 14 Park-Avisen Nr. 227 november 2014 dejligt det er at bo her. Artiklen har givet øget interesse for Lundevangen, folk har ringet, andre har vovet sig herind, trods det uvenlige skilt. En eller måske flere, hvad ved jeg, kreative sjæle har forsøgt på humoristisk vis at fortælle bestyrelsen, at de ikke er enige i det budskab, skiltet sender. Dette handler jo om vores ansigt udadtil, så det ville være dejligt, hvis bestyrelsen oftere valgte at lytte til beboerne, så der fremover var konsensus om tonen i skiltene i bebyggelsen Så jeg vil sige som Martin Luther King: ”I have a dream”. Inger Glerup, 15.1.3 Visionsmøde 21/10 kl. 19 i selskabslokalet På dette møde skulle vi diskutere hvordan vi kommer videre med de 10 ønsker, der har fået flest stemmer. Alle deltog konstruktivt og hyggeligt, og de 10 mest populære ønsker blev behandlet grundigt. Herunder et kort referat af konklusionerne under hvert ønske. 1. Tilstandsrapport, vedligeholdelsesplan og investeringsplan. Der var enighed om at skrive til bestyrelsen for at opfordre den til snarest at afholde det lovede orienteringsmøde. Inger og Leis sender opfordringen til bestyrelsen på mødedeltagernes vegne. 2. Mere personale til det praktiske arbejde. Deltagerne var optaget af at få løst personaleproblemerne hurtigt og nogle opfordrede desuden bestyrelsen til at se på arbejdsopgaverne og ikke mindst hvilke kompetencer, der er brug for inden nye ansættelser. 15 Park-Avisen Nr. 227 november 2014 3. Træværk males. Blev behandlet under 1. punkt, da det hører til vedligeholdelsesplanen. 4. Eksterne, indbudte foredrag og aktiviteter i selskabslokalet. Merete Brandt, 21.st.4 melder sig til at undersøge mulighederne hos AOF mv. 5. Frisøren. Alle er glade for frisøren og ønsker, at hun stadig skal være der. 6. Definition af hvad Lundevangen er En livlig diskussion om dette svære emne klargjorde, at der er brug for flere samtaler. Et forslag til definition var: "Lundevangen er en forening af 153 selvhjulpne lejlighedsejere over 55 år" kunne der ikke blive enighed om, da nogle ønskede selvhjulpne slettet fra definitionen og andre ville beholde det. Selvhjulpne var defineret som dem, der ikke opfylder kriterier for visitering til plejehjem og ejere som dem, der i fællesskab råder over og financierer vedligeholdelsen af de åbne arealer, bygningernes ydre og fællesbygningens drift og vedligehold. Lejlighedernes vedligehold, el og varme finansieres individuelt. 7. Mere indbydende fællescenter. Gruppen kom frem til at dette måske burde være en del af vedligeholdelsesplanen. Der var også forslag om at mindre grupper kunne komme med forslag og ideer til fællesrummene, men dette tages op senere, når Bistro-gruppens forslag er afklaret af bestyrelsen. Karin Borg ville gerne være med og kontakter Bistro-gruppen. 8. Hygge og liv i haverne. Karen Thomsen fra havegruppen foreslog at vi fik flere hyggekroge, flere sommerblomster og forårsløg og arbejder videre med forslag. 16 Park-Avisen Nr. 227 november 2014 Der var bred opbakning til den flittige havegruppe, der nu også får Dorte Worm som medlem. 9. Cykelskure Karin Dalgaard er tovholder på dette projekt. Der skal arbejdes på en plan med budget til fremlæggelse på et bestyrelsesmøde. 10. Cykelpumpe. En kompresser, slange og pistol skal bruges. Per og Karin, der lige er flyttet ind, ser på sagen og Jan Rattleff vil meget gerne være med til at betale pumpen. Færdigt forslag fremlægges til bestyrelsen. Vi indkalder til nyt møde: Mandag den 12. januar kl. 19 i selskabslokalet, hvor vi dels skal høre om hvordan det går med de ting der er sat i gang, og dels skal behandle resten af ønskerne, der har fået 10 stemmer og derover. Visionsgruppen ønsker alle en god jul og et inspirerende nytår. På gensyn i det nye år Karen Thomsen, Nils Bech, Anne-Mette Schack, Birgitte Moore, Karin Dalgaard, Helle Dahlmann, Bodil Dufva, Leis From Hansen og Inger Glerup Information vedrørende ”Mød Bestyrelsen” i november 2014. Bestyrelsen er blevet opfordret til på ”Mød Bestyrelsen” i november at forklare os, hvorfor der er hyret en advokat i en sag imod en ældre beboer, med krav om fjernelse af dennes lille hund. 17 Park-Avisen Nr. 227 november 2014 Opfordringen til at forklare sig på ”Mød Bestyrelsen” afvises af formanden i en mail til undertegnede d. 24.10.2014 med begrundelse i at det er en personsag. En stor gruppe beboere har i loyalitet over for den ældre beboer, skrevet under på en anmodning til bestyrelsen, om at lukke sagen, hvilket bestyrelsen tilsyneladende ikke finder rimeligt. Det er vigtigt at pointere at 11 af de nærmeste naboer til den lille hund, ved underskrift har støttet op om, at hunden naturligvis skal blive hos sin ejer. Resultatet fra de nærmeste naboer viser at hunden ikke mere er generende og sagen viser med al tydelighed at den bør lukkes! (22 boliger: 11 underskrifter, 4 blev ikke truffet hjemme, 5 ville ikke skrive under og 2 tomme lejligheder) Vi som initiativtagere til underskriftsindsamlingen takker for den store støtte og loyalitet, hvilket viser at vi kærer os om hinanden i Lundevangen. Personsagen er blevet til en sag for mange og formandens ønske om et særskilt møde med ene og alene underskriverne, det forekommer os at være i retning af mangel på forståelse af sagens alvor. Vi håber at alle som måtte interessere sig for sagen, møder op til ”Mød Bestyrelsen” i november, så bestyrelsen kan forstå at en regning for en advokat faktisk vedrører os alle. I al venlighed Initiativtagere og Karen Thomsen 18 Park-Avisen Nr. 227 november 2014 En hilsen fra "krukkepigerne" Hvis beboerne her i Lundevangen skulle undre sig over de tomme krukker, er forklaringen denne: Vi, det vil sige Karen, Søs og undertegnede, har nydt i foråret at plante krukkerne til og lave krydderurtebedet. Vi har også fået megen ros, når vi vandede krukkerne om aftenen i denne varme sommer - det var en ren fornøjelse at gå rundt at vande og få alle de rosende ord. Det samme har Karen og Søs fået for deres store luge arbejde. Da krukkerne nu begynder at se lidt pjuskede ud, har vi ansøgt bestyrelsen om penge til at plante noget, der kunne holde vinteren over, så krukkerne kan stå og se pæne ud, nu hvor det bliver koldt og mørkt. Desværre synes bestyrelsen ikke det samme. Derfor har vi "ryddet op" efter os, så krukkerne og krydderurterne ikke skal stå og se forpjuskede og sjuskede ud. Vi har været meget glade for at tilplante og passe krukkerne denne sommer, og er bare kede af og skuffede over, bestyrelsen ikke synes, der er til penge til at sætte nogle stedsegrønne planter i de tomme krukker. Karen Thomsen Anne-Mette Schack Vedr. renovering i Bistroen Underskrevne havde tilbudt bestyrelsen at renovere bistroen og fremsendt tilbud herom til bestyrelsen. Vi havde oprindelig tilbudt at male selv, men efter at have gennemgået bistroen nærmere, har vi 19 Park-Avisen Nr. 227 november 2014 måttet indse, at malerarbejdet blev for besværligt for os, der jo ikke er professionelle. Vi havde derfor indhentet tilbud fra en maler her i Hellerup. Netop af denne årsag har Frede Nielsen meddelt os, at bestyrelsen ikke vil tage imod vores tilbud om oprydning i bøgerne og omrokering af reolen. Vores intention var at gøre bistroen mere tilgængelig og overskuelig for beboerne. Man ønsker, at malerarbejdet skal indgå i den almindelige vedligeholdelse. Det er således ikke med vores gode vilje, at vi har set os nødsaget til at trække vores tilbud tilbage, hvilket vi har meddelt bestyrelsen. Janne Utzon Inger Glerup Anne-Mette Schack Birgitte Moore Svar fra Frede på indlægget vedr. renovering i Bistroen Jeg blev lidt skuffet over Birgitte Moores mail med et indlæg til ParkAvisen, hvor jeg som bestyrelse skulle have forhindret renoveringen af bistroen. For det første "bestyrer" jeg kun 20% i bestyrelsen, og skulle jeg endelig få beføjelse til at underskrive på alles vegne, ville jeg have skrevet "P.b.v.". På visionsmødet talte jeg med Birgitte, og dagen efter sendte jeg hende en mail med cc til bestyrelsen for at bekræfte min holdning til renovering af vores bistro. Denne mail ses herunder: "Hej Birgitte Først tak for i går. Det var et interessant, livligt og engageret visionsmøde. Med hensyn til bistroen fortalte jeg dig om mit syn på, at I ikke ville male selv, som det var tilbudt på jeres mail. Hvis vi 20 Park-Avisen Nr. 227 november 2014 (bestyrelsen/foreningen) skal betale en professionel maler, ville jeg lade det gå ind under den hele plan for vedligeholdelse i centerbygningen - samt ikke lade mig nøje med en lappeløsning. Hvis I fjerner bøgerne og hele/dele af reolen, får I en meget grim væg, som I ikke vil male. Som bistro fremstår den som mørk og lidt kedelig men som en anvendelig helhed ! Personlig foretrækker jeg den nuværende bistro frem for en påbegyndt, men ikke færdig lappeløsning. Dette fremførte jeg for bestyrelsen som min holdning til forbedring/ modernisering/m.v., når I sprang i målet m.h.t. malingen. Herudover ser jeg intet budgetforslag for de øvrige foreslåede tiltag i bistroen. Jeg vil dog gerne sige, at den grålige nuance, som du foreslog til malingen var meget fin. Vh Frede" Diverse Fundne/glemte ting De følgende ting ligger til afhentning i receptionen: En harpelignende guldbroche fundet i spisesalen. En brun skuldertaske af læder, fundet ved blok 25. 21 Park-Avisen Nr. 227 november 2014 Vigtige telefonnumre Brand / ambulance / politi Akuttelefonen Service tlf. politi (Bellahøj) 112 1813 33 14 14 48 Hjemmeplejen Østerbro Borgerservice Herbo Administration Sanne’s Mad TaxiNord 35 30 30 30 33 66 33 66 33 25 63 11 39 62 06 30 39 69 69 69 Uden for receptionens åbningstid Falck 70 10 20 30 Tv-signaler YouSee 70 70 40 40 Vandskade 40 55 45 02 Strømsvigt, Dong 72 10 20 30 Den Mobile Systue Har De brug for hjælp til omsyninger, reparationer, ind- og udsyninger m.m. af Deres tøj? Vi kommer ud hos Dem og afhenter samt leverer personligt. Ring til os på telefon: 26 28 02 19. Den Mobile Systue Esthersvej 43, baghuset 2900 Hellerup 22 Park-Avisen Nr. 227 november 2014 Frisør Frisøren kommer alle fredage i november og december, undtagen fredag d. 26. december. Mandage efter aftale. Omkring jul og nytår kommer frisøren: Mandag d. 22. december Mandag d. 29. december Fredag d. 2. januar Med venlig hilsen Anita: Tlf. 25 36 29 30 Efterlysning Skulle nogle af jer ligge inde med øjebliksbilleder fra livet i Lundevangen, som jeg må bruge på forsiden af Park-Avisen, så tager jeg gerne imod dem på [email protected]. Målet er at have et lille lager af billeder, som jeg kan tage af, når jeg skal lave Park-Avisen. Med venlig hilsen Jette Lange 23 Park-Avisen Nr. 227 november 2014 Mors lille købmand Mor´s lille Købmand November 2014 tilbud Originale brunkager, vaniljekranse og klassiske klejner, jødekager og knasende sprøde pebernødder fra Karen Volf - 250 gr. Asparges-, blomkål-, broccoli- og tomatsuppe fra Knorr i breve – 3*12 gr. Æblegrød, jordbærgrød, abrikosgrød, sveskegrød og skovbærgrød fra Skælskør Frugtplantage – 500 gr. Reje- og skaldyrsalat fra K-salat pr. pk. Stenfri vindruer – røde eller grønne 200 gr. Pinard – rødvin, hvidvin og rosevin i pap 1 liter – 3. stk. Sød original finsk lakrids – siden 1960 Kr. 25,00 Kr. 12,00 Kr. 15,00 Kr. 20,00 Kr. 10,00 Kr. 120,00 Kr. 30,00 Kik ind eller ring til Micheal. Varer leveres til døren. Åbningstider: Mandag–torsdag kl. 9.00-12.30 Fredag -lørdag kl. 9.00-13.00 Søndag lukket Telefon: 31 26 09 89 24
© Copyright 2024